Sammen OM MENIGHEDSPLEJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen OM MENIGHEDSPLEJE"

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer: Københavns biskop om I troskab mod folkekirken Om samarbejde mellem organisationerne og folkekirken Kamp mod ensomheden var årsmødets tema Aflastningstjenesten søger frivillige medarbejdere Nye takster for foredrag af konsulenterne juni [02]

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Arkitekt maa Jørgen Kreiner-Møller GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen SEKRETARIATSLEDER Anne Olesen ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Eva Gotfredsen Anne Marie Kær Hornung Peter Johnson, frivillig UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg Lisemindevej 3B, 5230 Odense M HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Hanne Storebjerg Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Gunhild Legaard Valby Tingsted 7, 2500 Valby BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Palle Højland ELEKTRONISK HJEMMESIDE Claus Bøye RECEPTION Merethe Jægergaard HJEMMESERVICE Bente A. Jensen FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid INDHOLD Kamp mod ensomheden referater fra årsmødet side 3-5 Valg til Fællesudvalget side 5 I troskab mod folkekirken Københavns biskop skriver side 6-7 Vi leder med lys og lygte - frivillige til kontoret side 8-9 Aflastningstjenesten søger frivillige side Menighedspleje til tiden besøg i Sions sogn side Historien om en gave på mill. kr. side Kan jeg undgå at blive ensom som gammel? JA! side Nyt fra Fælleskontoret side 22 Nye takster side 23 Kursus om demens side 23 Hvorfor ikke mere samarbejde? Bagsiden KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst tlf Bent S. Møller,Genbrugskonsulent Nord tlf Jens Hebsgaard,Genbrugskonsulent Syd tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: Kontakt mellem børn/unge og voksne er et stort behov. Ikke mindst for drenge, der bor hos enlige mødre. Foto: Rune Hansen 2

3 Årsmøde på Hotel Nyborg Strand Kamp mod ensomheden var det gennemgående tema, da 120 repræsentanter for Samvirkende Menighedsplejers lokale foreninger og arbejdsgrene var samlet til årsmøde 16. og 17. april. Deltagerne kom fra alle egne af landet. Årsmødet for Samvirkende Menighedsplejer var for deltagerne et pust af frit mod og inspiration til gavn for arbejdet hjemme i de lokale sogne. FOREDRAG OM KAMPEN MOD EBSOMHEDEN Forfatteren og journalisten Peter Olesen gav i det indledende foredrag deltagerne en opfordring til ikke at tie, men at være ved ensomheden og at gøre noget ved den. Både når man selv er den ensomme og ikke mindre over for ensomme mennesker iblandt os. Peter Olesen mistede selv sin far som stor dreng, og ingen talte om det. Vi rammes af en mur af tavshed, sagde Peter Olesen. Og han fortalte om, hvordan man måske nok klarer sig udadtil, men hvordan tabet og tavsheden rammer dybt ind i sindet. Først langt oppe i årene blev det til bogen Min mor døde. Min far døde. Peter Olesen fik som bogens redaktør en række men- nesker til at bryde tavsheden. Der er siden kommet indtil nu 11 bøger i rækken af bøger om ensomhedens mange facetter. Senest i november 2003 bogen Ældre om ensomhed. GØR OGSÅ SELV NOGET VED DET! Peter Olesen fortalte usentimentalt og dog medfølende om, hvor svært det var at få ældre bidragydere til at skrive om deres ensomhed. For vi gemmer os bag en maske, selv om ensomheden er en svøbe. Jeg kender hver en centimeter af min stue, skrev en bidragyder. Til sidst begyndte jeg at tælle lamellerne i mine persienner! Opgaven som redaktør for disse bøger medfører også breve og henvendelser. En brevskriver fik følgende besked: Der er masser af genbrugsbutikker og besøgstjenester og væresteder osv. Gå hen og vær med! Der er masser af børn, der mangler en reservebedstemor! Gør noget selv! Alt i alt et kærligt spark. Også til årsmødets deltagere. 3

4 Peter Olesen holdt deltagerne fanget med sin engagerede og åbne form, med både barske beretninger og kærlige skub til at komme i gang. Fotos Palle Højland INSPIRATIONSGRUPPE: MØDET MELLEM BØRN/UNGE OG ÆLDRE Lørdag formiddag var der inspirationsgrupper med fokus på kamp mod ensomheden. Tilslutningen til gruppen om mødet mellem børn/unge og ældre var så stor, at gruppen måtte blive i den mødesal, hvor årsmødet fandt sted. Konsulent Jens Bilberg fortalte om, at mange børn især drenge, som bor hos deres enlige moder har brug for en mandlig voksenven. Men det duer ikke bare at sætte sig ned og snakke. Det er mænd ikke så gode til. Derfor er det vigtigt at kunne gøre noget i fællesskab. Kan man f. eks. indrette et værksted i kirkens lokaler eller et andet sted? Samvirkende Menighedsplejer sigter på at finde 8 sogne, hvor man vil etablere forsøgsprojekter, 4 øst og 4 vest for Storebælt. Gerne så både landområder, mindre byer, større byer og storbyer er repræsenteret. Nærmere oplysninger kan fås hos Jens Bilberg (adresse side 2). Jens Bilberg har berettet om idéen i Sammen nr.4/2003. Vi vil i bladet senere komme tilbage til emnet. INSPIRATIONSGRUPPE: NETVÆRKSGRUPPER PÅ LANDET Doris Christiansen fra Glumsø fortalte kort om, hvordan man her kom i gang med en netværks- eller aktivgruppe. Gruppen skulle være for alle, som havde behov for socialt samvær, og den skulle hjælpe ved forskellige arrangementer ved kirken. Det lykkedes! I Sammen nr.1/2004 er dette projekt præsenteret. I gruppens drøftelser fik man lagt en masse idéer på bordet for hinanden. INSPIRATIONSGRUPPE: SAMVÆR FOR ENLIGE FORSØRGER Sognemedhjælper Ane la Branche fra Hyltebjerg sogn berettede om, hvordan man dér holder sammenkomst med spisning (varm mad ca. kl. 18) for enlige forsørgere og deres børn. Det giver fællesskab og tilknytning til kirken. Det har vist sig, at børnene finder venner med samme baggrund som de selv. De voksne ligeledes - og det er ikke noget problem at finde medarbejdere til opgaven. Der er i Sammen i nr. 3/2003 fortalt om projektet. INSPIRATIONSGRUPPE OM LÆNGE LEVE LIVET Udgangspunktet var et oplæg med fire oplæg til samtaler om småbørn og parforhold, dåb og evangelium, som Hanne Storebjerg har under udarbejdelse. De 20 deltagere i workshoppen fik en foreløbig udgave af manuskriptet udleveret. Dåbshæftets struktur er fire temaer taget fra dåbsritualet om vand, ånd, træet og fortællingen. 4

5 Menneskelige og samfundsmæssige vanskeligheder og udfordringer i forbindelse med børn og familieliv bliver tolket i lyset af ritualet og de bibelske fortællinger. Materialet gav anledning til megen god drøftelse, og samtalen koncentrerede sig om faddernes betydning. Der var enighed om, at betydningen af fadderskabet bør ny-formuleres. Inspirationsgrupperne, foredrag, indlæg og tillige den almindelige samtale ved bordene og i pauserne medvirkede altsammen til, at deltagerne kunne rejse hjem til det lokale arbejde med store læs af idéer og inspirationer. STOR ÅBENHED FOR DIAKONI - MEN ØKONOMIEN STRAMMER Lørdag eftermiddag var reserveret det forretningsmæssige årsmøde, hvor Samvirkende Menighedsplejers årsberetning og regnskaber blev fremlagt. Årsberetningen fra formanden og generalsekretæren fortæller om et landsdækkende arbejde, hvor aflastningstjeneste og besøgstjeneste og omsorgsarbejde er den ene side. Den anden side er det arbejde, der rækker landet over, med konsulenter, som giver viden og inspiration til alle de lokale menighedsplejer, kirkesogne og menighedsråd, som ønsker det. Beretningerne viser, at menighedspleje, forklaret som kirkeligt socialt arbejde lokalt i sognene, er i god vækst. Men samtidig hæmmes Samvirkende Menighedsplejers indsats af, at regnskaberne viser underskud. Årsagerne er for små indtægter, bl. a. på grund af det lave renteniveau. Der var stor opbakning til forstærket indsats for at rette op på indtægterne. NYE MEDLEMMER BLEV OPTAGET Der blev optaget nye medlemmer fra hele landet: Fra Holeby på Lolland, fra Taastrup Nykirke ved København, fra Pårup på Fyn, fra Østerlars og Gudhjem på Bornholm, fra Østervold sogn i København, fra Ågerup ved Holbæk og fra en aflastningstjeneste i Næstved. Referat ved Palle Højland Valg til Fællesudvalget Ved årsmødet var der også valg til Fællesudvalget. Senere vil Fællesudvalget konstituere sig. Listen over alle Fællesudvalgets medlemmer kan ses på Forstander Hanne Knudsen, København, blev nyvalgt Statsaut. revisor Niels Bjerring Johansen fra Galten, blev nyvalgt. Arkitekt m.a.a Jørgen Kreiner-Møller, København, blev genvalgt. Advokat Iakob Olrik, Helsingør, blev genvalgt. Sognepræst Kirsten R. Laursen, Hammel, er udtrådt og nu generalsekretær. De fuldstændige årsberetninger og regnskabet sendes gerne til alle interesserede. Henvendelse til Samvirkende Menighedsplejer, Tingstedet 7, 2500 Valby. Tlf

6 I troskab mod folkekirken Af Erik Norman Svendsen, biskop over Københavns stift Hvad betyder det, at der i mange vedtægter for lokale menighedsplejer står, at arbejdet udføres på Folkekirkens grundlag? I Sammen nr. 3 / 2003 svarede menighedsrådsformand Carsten Fledelius på spørgsmålet. I Sammen nr. 4 / 2003 svarede tidligere rektor for præsternes efteruddannelse Niels Thomsen, og her er så sidste svar i rækken. Når jeg hører ordet menighedspleje, tænker jeg uvilkårligt på søster Inga, der i min ungdoms kirke arbejdede som menighedssygeplejerske. Hun var altid på farten på cykel rundt i de snævre gader på Nørrebro, hvor hun besøgte syge og ensomme, gamle og fattige. Hun kendte dem alle, og de kendte hende, og det er ikke for meget sagt, at hun var elsket af små og store. For kirkens præster var hun ganske enkelt uundværlig, fordi hun var opmærksom på, om folk også trængte til et besøg af præsten og måske en økonomisk håndsrækning fra den lokale menighedspleje.spurgte man søster Inga, hvor hun kom fra, var der naturligvis ingen tvivl om svaret. Selv om hun ikke var ansat af menighedsrådet men menighedsplejen, kom hun fra sognekirken og repræsenterede den over for de mennesker, som hun havde kontakt med. For hende var klienterne først og fremmest sognebørn, som alle andre i sognet, og for dem var hun kirkens frelsende engel i kød og blod. Hun virkede og levede helt og fuldt på folkekirkens grundlag blandt alle, der trængte dertil. Også selv om de slet ikke var medlemmer. PÅ FOLKEKIRKENS GRUNDLAG Formuleringen: På folkekirkens grundlag er måske ikke indholdsmæssigt så klar, som man kunne ønske. Ligger der trods den positive formulering en lille afstandtagen til den folkekirke, som også er et trossamfund? Eller ligger der tværtimod en klar tilkendegivelse af, at arbejdet skal ske på folkekirkens bekendelses grund? Svaret blæser i vinden og har øjensynlig også givet anledning til aktuelle overvejelser, siden redaktionen af dette blad har taget det op. Med den nævnte formulering tror jeg blot, at frie, folkekirkelige organisationer på én og samme tid vil tilkendegive, at de ikke er en organisatorisk del af den officielle folkekirke, men dog føler sig som en del af det folkekirkelige fællesskab. Det første giver organisationerne en frihed fra kirkelove og cirkulærer og dermed en fleksibel mulighed for hurtigt at tage initiativer og agere uden først at skulle spørge hverken menighedsråd, provsti, stift eller kirkeminister om lov. Det andet binder organisationerne til at virke i troskab mod folkekirken, sådan som den rent faktisk er organiseret og fungerer. Dermed siges naturligvis ikke, at organisationerne skal have mundkurv på, så de ikke kan kritisere den officielle folkekirke eller den lokale sognekirke for den sags skyld. Men de har påtaget sig at være loyale mod 6

7 Billedet på erindringens nethinde af diakonissen på vej gennem sognet gælder sådan set stadig - men nu er det sognemedhjælperen eller som her omsorgskonsulent Käthe Steffensen fra Samvirkende Menighedsplejer, der er på vej til mennesker. Fot. Rune Hansen. kirkens liv og lære, og se sig selv som en del heraf. I stedet for formuleringen: På folkekirkens grundlag, ville jeg derfor foretrække formuleringen: I troskab mod folkekirken, selv om den formulering heller ikke virker så nutidig, som det var ønskeligt. Men den indebærer tydeligvis loyalt fællesskab om det, folkekirken står for, og det, den virker for. I TROSKAB MOD KIRKENS HERRE Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at troskaben først og sidst er troskab mod kirkens Herre, Jesus Kristus. Hans ord og gerninger er grundlaget for alt i kirken, også den diakonale dimension. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til folkekirkens kulturelle betydning, for en fri, folkekirkelig organisation er ikke en national hjemstavnsforening, men en del af den kristne menighed. At virke i troskab mod den danske folkekirke er at virke på en sådan måde, at det også bliver et vidnesbyrd om kirkens Herre. Det konkrete arbejde er selvfølgelig afhængigt af, hvorfor den pågældende organisation er stiftet, og hvad den aktuelt beskæftiger sig med. Men det bør aldrig kunne modsige den kristne kirkes sendelse og mission, men tvært imod være en del heraf ved at styrke kirken på de områder, hvor organisationen kan gøre en forskel. I en åben og rummelig folkekirke som den danske skal dette ikke tolkes snævert eller retningsbestemt, men organisationerne skal bestemt kunne svare på, hvordan de selv tolker det. I en tid som vores, hvor religiøs interesse og andre religioner gør sig gældende, er det nødvendigt, at de frie, folkekirkelige organisationer tør være sig deres folkekirkelige grundlag bekendt og ikke lade sig nøje med formelle formuleringer uden reelt indhold. Det er slet ikke først og fremmest en formuleringssag men en personlig sag, som hver eneste medarbejder og bestyrelsesmedlem må tage stilling til. Som søster Inga, der næppe brugte mange minutter på teoretiske overvejelser, men følte sig kaldet af den herre og mester, som er kirkens eneste grund. Erik Norman Svendsen 7

8 Vi leder med lys og lygte efter frivillige hjælpere på Samvirkende Menighedsplejers kontorer ved Kirsten R. Laursen, generalsekretær. På Valby Tingsted 7, Samvirkende Menighedsplejers fælleskontor, sidder Hanne og passer aflastningskonsulentens kontor, når konsulenten har fri. Hanne er frivillig aflaster, men har også påtaget sig at være med til at holde hjulene i gang på kontoret. Hun er her fast hver mandag. På etagen ovenover er Peter dagen efter beskæftiget med at kopiere og hæfte nogle af de mange papirer, der sendes ud af huset. Peter kommer tirsdag og torsdag for at hjælpe til som ulønnet medarbejder. Ellers har vi ingen frivillige, bortset fra vore politiske udvalg. I BEGYNDELSEN VAR DER MANGE FRIVIL- LIGE Når man læser Samvirkende Menighedsplejers historie, er det tankevækkende, at der i de første 7 år i organisationens levetid kun var én lønnet medarbejder, generalsekretæren. Alle andre på fælleskontoret arbejdede frivilligt! Nu begyndte man også i det små, men i løbet af de næste 100 år udviklede organisationen sig med mange arbejdsgrene og mange ansatte. VOKSENDE TILSLUTNING - OG FALDENDE INDTÆGTER Samvirkende Menighedsplejer har fulgt med tiden og ydet en indsats ud fra skiftende tiders behov. I sognearbejdet og ved arbejdsopgaver fælles for et større område hviler en stor del af det diakonale arbejde på frivilliges indsats. Samvirkende Menighedsplejer er nu i den specielle situation, at tilslutningen fra sognene til arbejdet de seneste ti år er vokset med hastige skridt. Et stort antal menighedsplejer melder sig ind i samarbejdet, og menighedsråd anmoder om en samarbejdsaftale. Vore kontakter vokser meget hurtigt på landsplan. Samtidig har Samvirkende Menighedsplejers økonomi det seneste tiår gået nøjagtigt modsatte vej. Gode indtægter fra renteafkast og fra administration af plejehjem har man måttet sige farvel til, og strømmen af gaver fra private er blevet mindre hos os, ligesom hos mange af de øvrige kirkelige organisationer. Samvirkende Menighedsplejer var engang en fond med mange midler til at støtte sognenes initiativer. Sådan er det ikke mere. Det er klart, at et stigende aktivitetsniveau ikke er let at forene med de faldende økonomiske muligheder. Den reducerede økonomiske basis har betydet, at medarbejderstaben på fælleskontoret i Valby er skrumpet gevaldigt ind i de senere år. Det betyder, at de ikke så mange tilbageværende ansatte p.g.a. mange nye opgaver må løbe meget hurtigt. Vi synes selv, at vort arbejde gør en forskel, vi ved, at mange påskønner det, og derfor er vi kede af at måtte sige nej til nogle af de udfordringer, som nutidens nød byder os at kaste os ud i. Ældre i krise, ensomme i krise, familier i krise, børn i krise det er overskrifter, vi alle kan forbinde noget med. På alle disse områder har Samvirkende Menighedsplejer noget at byde på, gode idéer til initiativer i sognene til hjælp for de forskellige grupper. FREMAD MOD FORTIDENS METODER Så er det, man kommer til at tænke på, om ikke frivilligheden igen kunne blive en naturlig del af arbejdet på fælleskontoret i Valby? Kunne der ikke komme nogle og følge Hannes og Peters gode eksempel? Og kunne frivillige ikke også hjælpe til på vort 5 år gamle kontor i Viborg og på vort nystartede kontor i Odense? 8

9 Ikke for at erstatte det lønnede personale, for vi kan faktisk ikke tåle at miste flere medarbejdere, hvis arbejdet skal fortsættes. Nej, det skulle være for at give os muligheder for at være bedre personalemæssigt rustet til at varetage alle de arbejdsopgaver, som kalder på os Vi er nu i gang med at definere nogle arbejdsområder, hvor frivillige kan komme og hjælpe os med at løfte vigtige opgaver. Vi forestiller os, hvordan resursestærke ikke-lønnede personer kunne indtræde i konsulent- og sekretærfunktioner, og hvordan de kunne løse praktiske opgaver for os. Der tænkes såvel på egentlige frivillige opgaver som på jobtræningsopgaver. Endvidere kan der tænkes på ansatte i fleksjobs og på militærnægter-opgaver. I det daglige kan frivillige medarbejdere arbejde sammen med de lønnede medarbejdere. Ja, faktisk siges frivillige at være den allerbedste arbejdsresurse, for da er arbejdet jo en hjertesag alene. Derfor vil vi gøre vort bedste for at pleje frivillige medarbejdere og sikre dem et godt arbejdsmiljø. EKSEMPLER PÅ FRIVILLIGES OPGAVER Med egentlig frivilliges opgaver kan tænkes på følgende: - gratis eller meget billige foredrag, - praktisk hjælp til arkivering og pakning, - hjælp med telefonpasning, - hjælp med lettere PC-skriveopgaver, - hjælp til indkøb, til borddækning, madlavning, oprydning, opvask og havepasning, - hjælp til afholdelse af mødeaktiviteter for netværksgrupper, - en diakonal ungdomsarbejdsgruppe, der forbereder og gennemfører en inspirationsdag om kirken i hverdagen. Med jobtræningsopgaver, arbejde i fleksjobs eller for militærnægtere kan tænkes på følgende: - føl -ordninger med hjælp til konsulenterne (f. eks. arbejdsløse teologer), bl.a. ved afvikling af kurser og inspirationsdage, eller sekretæropgaver for konsulenterne, - tekstbehandlingsopgaver, - hjælp til afholdelse af mødeaktiviteter for netværksgrupper, - IT-opgaver, FRIVILLIGE JOBS KAN SKRÆDDERSYS Vi forestiller os, at vi kan sammensætte forskellige jobs, alt efter hvad eventuelle hjælpere har tid, lyst og resurser til. Det kan være nogle få timer om ugen, det kan være flere, efter hvad de frivillige kunne tænke sig. Der skal være en ret fast aftale om, hvor mange timer man binder sig for, hvornår man kommer, og hvad man konkret laver. Der skal laves egentlige stillingsbeskrivelser for de frivillige, og der skal være en klar aftale omkring arbejdsfordeling mellem frivillige og ansatte. De frivillige kan naturligvis ikke pålægges noget, og motivitationen skal være lyst til at gøre en diakonal indsats i et kontormiljø. KOM OG FÅ EN SNAK OM MULIGHEDERNE Når vi beretter om det i bladet her, er det, fordi vi gerne vil forberede jer på, at vi nu leder med lys og lygte efter nogle, der kan afse tid til at hjælpe os. Vi kender ikke alle i vort bagland og kunne måske komme til at overse oplagte personer. Hvis nogle af læserne har mulighed for at hjælpe, eller hvis man kender nogen, vi kunne kontakte, hører vi meget gerne fra jer. Så tager vi en snak med de interesserede og ser, hvilke opgaver vi på denne måde kan få hjælp til at få løst. Tak, hvis nogen vil hjælpe os! 9

10 AFLASTNINGSTJENESTEN søger flere frivillige af Gunhild Legaard, ny konsulent for aflastningstjenesten i Samvirkende Menighedsplejer Gunhild Legaard Pleje og omsorg er næsten sparet væk! Der er ikke tid til det, vi kalder psykisk omsorg. Men uden dén bliver vi isolerede, vi visner, bliver bange og deprimerede. I en tid, hvor der bliver skåret mere og mere ned på personalet på hospitaler og i hjemmeplejen, samtidig med at patienter bliver udskrevet meget hurtigt, færdigbehandlet - ja, men langt fra raske, bliver der mere og mere brug for frivillig omsorg for hinanden. Den tid er forbi, hvor stat og kommune sørger for én fra vugge til grav, og dermed bliver der brug for mennesker, som har lyst og overskud til at give et andet menneske noget af deres tid og noget af deres erfaring. Som nyansat i Samvirkende Menighedsplejer har jeg med stor interesse læst bogen fra 100 års jubilæet i 2002, skrevet af Liselotte Malmgart. Dét, der er bemærkelsesværdigt, er den forudseenhed, som organisationen hele tiden lægger for dagen med hensyn til at se, HVOR præcis det er, der er brug for hjælp. I begyndelsen var det varm mad tre gange om ugen til de fattige. Det var sygepleje, rekreationshjem og børnehaver. Altid dukker Samvirkende Menighedsplejer op, hvor nøden er størst. Efter socialreformen i 1933 og efter mange års støt fremgang for det sociale arbejde i kommunalt regi, ser vi i dag, at der foretages så store besparelser, at pleje og omsorg næsten er sparet væk. Der er ikke tid mere. Der er ikke tid til at holde i hånd. Der er ikke tid til en lille snak over en kop kaffe, og der er ikke tid til at hjælpe med indkøb og at gå en tur. For nylig viste en undersøgelse, at halvdelen af alle selvmord begås af ældre over 65 år! og fortrinsvis af alene-boende. Tankevækkende! Allerede for 14 år siden så sygeplejerske Ellen Dalgaard, at især én gruppe mennesker var særlig sårbar. Det var den gruppe af pårørende, og det er fortrinsvis ægtefæller, der i hjemmet passer og plejer en alvorligt syg, døende eller dement mand eller hustru. Ellen Dalgaard foreslog Samvirkende Menighedsplejer at etablere en aflastning, det vil sige en ordning, hvor sygeplejersker eller andre med en uddannelse indenfor omsorg på frivillig basis tog ud og aflastede de pårørende, som havde påtaget sig denne kolossale opgave, en 3-4 timer om ugen. De pågældende kunne dermed få en pause til at gå i byen, gå i biografen eller til foredrag kort sagt have fri! Det er en meget stor opgave at være bundet døgnets 24 timer, og ressourcerne opbruges alt for hurtigt, hvis ikke der ind imellem er mulighed for en pause. Ordningen blev kort og godt kaldt Aflastningstjenesten, og den blev hurtig efterspurgt. Samvirkende Menighedsplejers aflastningstjeneste var en realitet. Er du i den heldige situation, at du har tid og overskud at give af til at aflaste et medmenneske, som passer et familiemedlem døgnet rundt, hører jeg meget gerne fra dig. I denne aflastning vil du opleve glæden ved at glæde et andet menneske, at være med til at gøre en forskel. Aflastning finder almindeligvis sted i hjemmene, men der planlægges i øjeblikket tillige en udgående kontakt til nogle få institutioner, som har et særligt behov for aflastning. 10

11 Hvad kan ikke en time eller to i frihed og hvile betyde? Foto fra folderen, der fortæller om tilbud om aflastning i hjem med syge, døende eller demente slægtninge. Fot.Palle Højland. HAR DU TID til at bruge ca. 3 timer om ugen på aflastning? HAR DU BAGGRUND i en eller anden form for omsorgsuddannelse? HAR DU LYST til at gøre en forskel i en vigtig opgave? VI TILBYDER et krævende, men givende fritidsarbejde. DU FÅR al den støtte, du har brug for, og ordnede forhold med afgrænsede opgaver, og supervision, det vil sige løbende vejledning. FÆLLESSKAB OG SAMVÆR med kollegaer, samt spændende foredrag og kurser, hvor vi jævnligt ses i de hyggelige lokaler på Valby Tingsted. ER DET NOGET FOR DIG så kontakt mig tirsdag, onsdag eller torsdag, bedst mellem kl og på tlf og lad os få en helt uforpligtende samtale. Blå bog: Gunhild Legaard er sygeplejerske med videreuddannelse i administration og pædagogik fra Danmarks Sygeplejehøjskole. Er desuden psykoterapeut med uddannelse fra Selskabet for Dynamisk Psykoanalyse og Kognitivt Psykologicenter, samt 2-årig uddannelse som sygeplejefaglig vejleder fra Psyk. Afd., Hvidovre Hospital. Har bl.a. arbejdet med hjemmesygepleje, psykiatri på alle niveauer, ved fængselsvæsnet, på hospice og som sygeplejelærer. Har desuden været rejsekonsulent i Frederiksberg Kommunes Ældreafdeling i arbejdet med frivillige. Underviser for Dansk Røde Kors i psykisk førstehjælp. Ansat i 2004 som konsulent og leder af Aflastningstjenesten for Samvirkende Menighedsplejer. 11

12 Menighedspleje til tiden Menighedspleje kan være så mange ting. Sammen har opsøgt en menighedspleje på Østerbro i København for at høre om det frivillige arbejde i menigheden i Sions Sogn. Interview ved Britta Westh Man fornemmer stemningen straks, når man træder inden for døren. Garderoben fyldt med overtøj, kaffeduft og en ivrig summen af stemmer fra mødelokalet. Dagsordenen er endnu ikke behandlet færdig i besøgsvennegruppen. Alligevel er der straks omsorg for den nyankomne, der snart sidder hyggeligt bænket med kaffe og ostemad. Besøgsvennerne er samlet til supervision og erfaringsudveksling - et fast holdepunkt i det hverv, de hver for sig har påtaget sig i forhold til et andet menneske, der måske er helt alene. Alle er kvinder med overskud og livserfaring, som de gerne deler med andre. Fra bordenden ledes mødet af formanden for menighedsplejen i Sions Sogn, pastor Bent Nygaard. Og Alice Jensen, sygeplejerske og nyansat sognemedhjælper hjælper til med at få problemerne vendt til glæde for alle. Snart er mødet slut og besøgsvennerne er travle kvinder: De iler afsted til andre aktiviteter ude og hjemme. En mindre gruppe har stillet sig til rådighed for et interview, foruden formand og sognemedhjælper er det tre frivillige: Johanne Hansen, Anne-Marie Jensen og Tora Sandberg. DET BEGYNDER I KIRKEN Målet for menighedsplejen i Sions Sogn er at pleje menigheden. Der skal tilbydes samvær og fællesskab til alle, der har lyst til at være med. Med de mange aktiviteter, der er i dag, er det næsten ikke til at forstå, at så mange aktiviteter kan overkommes med bare to sognepræster og en sognemedhjælper som faste holdepunkter. Men der er både tradition for og vilje til et frivilligt engagement i Sions Sogn. Siden kirkens opførelse i 1896 har der været en social bevidsthed i kirkens arbejde. Selv om Sions Sogn havde stærke og initiativrige beboere, rummede sognet også en del fattige og nødstedte mennesker i takt med udbygningen af de københavnske arbejderkvarterer. Her lå grundlaget åbenlyst for et diakonalt arbejde med centrum i Sions Kirke. Fra begyndelsen var det børneasyler, søndagsskoler, ungdomsarbejde og omsorg for syge og ældre ensomme. Sognets præster gik i spidsen og frivillige sluttede sig til. I dag er aktiviteterne tilpasset et moderne samfund med behov for fællesskab mellem mennesker. 12

13 Sions kirke og et kig ud ad Østerbrogade i København. Fot. Palle Højland Selv om vi nu er et sogn med både studerende, diplomater og mange velstillede mennesker, er der alligevel en del fattige mennesker og ældre, der må klare sig alene med deres folkepension, siger Tora Sandberg, der er medlem af menighedsrådet og af bestyrelsen i menighedsplejen. Vi har god hjælp i arbejdet af Kirkefondets sogneanalyser, der bl.a. fortæller om menighedens aldersfordeling. Vi kan se, at der de seneste år er kommet relativt flere børnefamilier i sognet, og det præger selvfølgelig vores arbejde, tilføjer Bent Nygaard. Det er bl.a. staldtips og ideer fra frivillige, der sikrer spændende foredrag og masser af indhold i aktiviteter og udflugter. De deler ud af deres overskud til andre i værestedet Fristedet, de bager kager, laver varm mad med dessert, når børnefamilierne samles, og de har travlt overalt med at sikre hygge og godt samvær for alle, der kommer i kirken. De frivillige er flittige med at hverve nye frivillige, både blandt kirkegængere og blandt dem, der deltager i rejser og udflugter. Jeg begyndte at komme mere i kirken fortsættes side 14 ET VÆLD AF AKTIVITETER I SIONS SOGN Besøgstjenesten har 20 frivillige, der p.t. besøger ca. 30 hjem. Men det er bare en af aktiviteterne. Sions Sogn har særlige tilbud til alle i sognet: Foredrag med personer som generalsekretæren i Bibelselskabet Tine Lindhardt og skuespilleren Preben Harris, udflugter i det danske landskab, sognelejre, grupperejser til f. eks Skt. Petersborg, Rom, Israel, Færøerne og Kalmar, samt sommerfrokoster og sommercafeer især for de ældre, der finder sommeren lang at komme igennem. Frivillige holder kirken åben for alle et par timer nogle dage om ugen. En frivillig kreds, med egen bestyrelse, driver et værested, der har åbent søndag eftermiddag, dog ikke den første søndag i måneden. Præsterne holder særlige familiegudstjenester, hvor andre bagefter sørger for fællesspisning. 13

14 LIVET, MENNESKET OG HVERDAGEN Hvad betyder det at arbejde med f. eks. besøgstjeneste på et kristent grundlag? - Det betyder det hele! svarer Tora Sandberg. Det fører man med sig overalt. Men vi giver os ikke ud for at være mere kristne end andre besøgsvenner. Man skal først og fremmest være interesseret i andre mennesker. Vi interesserer os for livet, mennesket og hverdagen. Det kristne og forpligtende fællesskab pålægger os at være noget for andre, siger Alice Jensen. Anne-Marie Jensen tilføjer, at hun fra barndommen har lært af sin far at holde fast ved sine rødder i kirken og give noget videre til andre. - Vi bruger også det kristne grundlag i den konkrete udformning af vore aktiviteter, siger Bent Nygaard. Og vi opsøger altid kirkekunst, når vi er på rejser og udflugter. I sognet får præsterne undertiden kendskab til behov for hjælp i forbindelse med kirkelige handlinger. En del efterladte får et behov for støtte og får måske lyst til selv at være frivillige. - Det er vigtigt, at vi er lokale! siger Bent Nygaard. Det giver en fortrolighed med lokale forhold som udgangspunkt for samvær. - Vi møder folk i Netto eller Brugsen. Vi kender hinanden, tilføjer Tora Sandberg. Alice Jensen, sygeplejerske og nyansat sognemedhjælper, og formanden for menighedsplejen i Sions Sogn, sognepræst Bent Nygaard. Mellem dem et kig ned til Sions kirkes alter. Foto: Rune Hansen I Sions Sogn mindes man med glæde et foredragsarrangement med Hanne Storebjerg og Irma Tonnesen fra Samvirkende Menighedsplejer. Det var tydeligt, at de havde stor ekspertise i netop frivilligt arbejde, siger Alice Jensen. De kender feltet, både hvad angår ressourcer og kvalitet i arbejdet. Det kunne være dejligt også at få et foredrag om demens. Vi har brug for specialviden i vores arbejde. Sions Sogns Menighedspleje er opmærksomme på den betydning, det har at pleje de frivillige. Der skabes fællesskab og netværk indbyrdes ved at indbyde til arrangementer, kun for frivillige, uden for arbejdstid med museumsbesøg, biograf elfortsat fra side 13 efter min mands død, fortæller Johanne Hansen om sin vej ind i menighedsplejens frivillige arbejde. Her kom hun efterhånden til at lære en dame at kende, som hun sad sammen med. Da denne dame blev syg og trængte til en besøgsven, var det naturligt for Johanne at træde til. Sådan er mange frivillige begyndt med at komme i kirken, og så er engagementet opstået naturligt, når der var behov. I Sions Sogn har der været en lang, ubrudt kæde af ildsjæle, der har ført menighedsarbejdet frem til det, det er i dag, først i menighedssamfundet, nu i menighedspleje og menighedsråd. PLEJE AF FRIVILLIGE GIVES - OG INSPIRATIONSDAGE ØNSKES 14

15 Humøret fejler ingenting - og de hjemmebagte kager smager herligt - nærmest uimodståeligt! Foto Rune Hansen ler en hyggelig sammenkomst. Men man kunne i den forbindelse godt bruge flere muligheder for at møde andre frivillige i menighedsplejearbejdet. Der er enighed om, rundt om bordet, at det ville være dejligt, hvis Samvirkende Menighedsplejer af og til kunne invitere til inspirationsdage og temamøder for alle menighedsplejer i Københavnsområdet eller i hele landet. Erfaringsudveksling med andre frivillige om andre måder at gøre tingene på er vigtig. Interviewet er slut, og som en hvirvelvind går det med at få ryddet resten af kaffebordet. Hvem bager til mødet i morgen? spørger Anne-Marie Jensen på falderebet. Det gør jeg, siger Tora Sandberg og så er også den opgave klaret. Britta Westh KIRKEN OG SOGNET OG HISTORIEN I 1890 erne besluttede menighedssamfundet i Skt. Jakobs sogn, at der måtte opføres en ny kirke i den hastigt voksende bydel på Østerbro i København. De fleste af de københavnske kirkebyggerier blev på den tid finansieret af Kirkefondet, men ikke Sions Kirke. En stor sølvbryllupsgave indsamlet af menigheden til sognepræsten i Skt. Jakobs kirke indgik i finansieringen. Københavns Kommune skænkede grunden. Kirkens opførelse kostede kr., en uhyrlig sum, som det tog flere år at samle ind i sognet. Et tårn kom først på i 1921, skænket af private. Sognet er i dag på ca mennesker. 15

16 Historien om en gave på 3,245 millioner - fordelt i løbet af 10 år til Samvirkende Menighedsplejer Et besøg i en rigtig idyllisk præstegård på Midtsjælland bringer historien om en pengekasse fra København for dagen på præcis ,10 kroner. Sognepræst Anne- Marie Nybo og hendes mand Helge Nybo, der er pensioneret sognepræst, fortæller om den for Samvirkende Menighedsplejer bogstaveligt værdifulde fond, der hedder Esajaskirkens frivillige Sognearbejde-fond. KIRKER BYGGET FOR PRIVATE MIDLER Østervold sogn blev i 1901 udskilt fra Skt. Jakobs sogn, som var vokset til et kæmpesogn med ca indbyggere. Den kirkekomite, der blev nedsat med henblik på opførelse af en kirke, var effektiv. Hele kirken er opført for indsamlede private midler. Allerede i 1903 havde man indsamlet så meget, at krypten til den af Thorvald Jørgensen tegnede kirke kunne indvies. Der skulle gå en rum tid, førend pengemidlerne var tilstrækkelige til at fuldføre kirkeprojektet. I 1912 stod Esajas Kirke klar til indvielsen. Straks efter indvielsen af krypten påbegyndtes et stort frivilligt menighedsarbejde, således at der foruden gudstjenester afholdtes møder, søndagsskole, bibelkredse og ældremøder. De bastante mure og den høje trappe op til Esajaskirken fortæller om, at der er en fuld kælder-etage under kirken. Det nye sogn havde således som så mange københavnske sogne en kirke, der så at sige ejede sig selv. Kirkefondet ydede forskellige grader af hjælp til de mange københavnske kirkebyggerier i denne periode. Nogle kirker blev betalt af Kirkefondet, andre som Esajas blev bygget for lokalt indsamlede midler. Anne-Marie og Helge Nybo ENGAGEMENT OGSÅ I FORM AF ARV Siden kryptkirkens opførelse har Esajaskirken haft en række meget aktive og dygtige sognepræster, der evnede at få mange frivillige draget med ind i både menighedskreds og menighedspleje. For Esajaskirken gjaldt det, at hele krypten blev overdraget til det frivillige menighedsarbejde, mod at man selv betalte vedligeholdelsen! Mange frivillige var med. Aktivt og med megen glæde. Søndagsskolen havde en overgang op mod 300 børn. Menighedsplejen var også aktiv. Og det frivillige gik hånd i hånd med, at kirken var fuld hver søndag. Helge Nybo var sognepræst i Esajaskirken fra 1969 til 1996 og tillige formand for Esajaskirkens frivillige Sognearbejde alle årene. Han fortæller om, at efterhånden som mange af de frivillige og dybt engagerede medarbejdere blev ældre og døde, dukkede 16

17 de testamentariske gaver op. For arbejdet, de var med i, skulle jo fortsættes! Resultatet var, at Esajaskirkens frivillige Sognearbejde blev ganske velhavende. Som i de øvrige sogne i København blev menighedsarbejdet i løbet af slutningen af 1980 erne svagere og svagere. Dels, fordi der ikke kom nye til i stedet for de gamle, som faldt fra i medarbejderskaren, og dels på grund af en større afstand mellem folk og kirke end tidligere. I forbindelse med Helge Nybos afsked i 1996 besluttede en enig bestyrelse at nedlægge Esajaskirkens frivillige Sognearbejde. Det blev vedtaget at overdrage formuen til Samvirkende Menighedsplejer, som Esajaskirkens Frivillige Sognearbejde-fond. Da jeg tiltrådte som sognepræst i sognet i 1969 var kassebeholdningen på ca kr., siger pastor Nybo, og ved nedlæggelsen var formuen vokset til over 3 millioner kr. Ikke fordi vi har ligget på den lade side. Selvom Sognearbejdet havde ansat en sognemedhjælper som supplement til den frivillige arbejdsindsats, voksede formuen støt. EN FOND BLEV LØSNINGEN Som stud. teol. var Anne-Marie Nybo i hele sin studietid med i det frivillige arbejde i Esajaskirken. Nu er hun sognepræst i Vigersted-Kværkeby ved Ringsted. Anne-Marie Nybo var den absolut yngste i hele bestyrelsen, og hun fortæller om de sonderinger, der førte til, at man besluttede at danne en fond med navnet Esajaskirkens Frivillige Sognearbejde-fond. Vedtægterne klargør, at disse penge er givet til det frivillige menighedsarbejde, særligt med henblik på arbejdet blandt ældre. Grunden til, at det blev en fond, ligger i skattehensyn. Det ville nemlig koste mere end den ene million i skat, hvis formuen blev overdraget som en gave. Bestyrelsen fandt så i samarbejde med en dygtig advokat frem til fondsløsningen. Formålsparagraffen taler om, at fondens formål er at støtte sådanne opgaver, som ligger inden for Samvirkende Menighedsplejers naturlige arbejdsområde Og så dannedes en lille bestyrelse med én fra Esajaskirkens frivillige Sognearbejde s bestyrelse og desuden formand og generalsekretær fra Samvirkende Menighedsplejer. Vi skal sørge for, dels at pengene bliver brugt i overensstemmelse med formålsparagraffen, og dels at fonden bliver søgt uddelt i løbet af 10 år. Nu er der tre uddelinger tilbage. Det er en god opgave at have. Anne-Marie Nybo, der var 1. suppleant, har nu afløst sin mand på posten. INSPIRATION TIL ANDRE Esajaskirken på Østerbro Fotos Palle Højland Anne-Marie og Helge Nybo føjer til: Vi vil fortælle historien her, også for at den måske kan inspirere andre til at tænke på menighedsarbejdet. Enten med gave, arv eller fond. - Og hvem véd: Mon ikke der findes andre sogne, hvor man har mange frivillige penge liggende uden rigtig at få dem anvendt godt og efter den gamle grund-idé. Så er her forslag til en god mulighed. Palle Højland Ps. Samvirkende Menighedsplejer hjælper naturligvis gerne - og med stor tak med juridisk og praktisk vejledning, hvis andre går med tanker om fond, arv eller gave. Der er i høj grad brug for støtte til Samvirkende Menighedsplejers arbejde. 17

18 Kan jeg undgå at blive ensom som gammel JA! Jytte L.Agerbo Idéer og forslag fra et Gå-hjem møde i Sundby Kirkes sognehus, et oplæg ved Jytte L. Agerbo PRÆSENTATION For godt 7 år siden gik jeg på pension efter 20 års ansættelse som lægesekretær. Den 3. alder gav mig mulighed for og tid til at dyrke nogle af mine interesser. En af dem var ønsket om at deltage i et eller andet socialt arbejde. På opfordring blev jeg medlem af Højdevang kirkes besøgstjeneste, hvor jeg stadig er aktivt medlem. Det er i den forbindelse, jeg blev bedt om et oplæg til et gå-hjemmøde i Sundby kirkes sognehus om emnet: Kan jeg undgå at blive ensom som gammel? SVARET Mit umiddelbare svar er ja, det kan man selv have stor indflydelse på. Da jeg blev enke som 4l-årig, blev jeg meget tidligt i mit liv stillet over for spørgsmålet: Hvad nu med mig og mit liv fremover? Der var to ting, jeg i den forbindelse lagde vægt på: Det var at undgå bitterhed og selvmedlidenhed. Det er en destruktiv tankegang, som man ikke kan komme videre ud fra. Og ensomheden lurer lige om hjørnet, fordi man bliver utålelig for andre mennesker at være sammen med. Jeg mener, at det at undgå ensomhed i høj grad også er ens eget ansvar, idet jeg tror på, at ethvert menneske har en værdi i sig selv og dermed også noget at kunne bibringe fællesskabet. HVAD KAN SKABE ENSOMHED? Man kan så stille spørgsmålet: Hvad kan skabe ensomhed i vort samfund i dag. Og jeg vil nævne en række forhold: Tab af ægtefælle ved død eller skilsmisse ændrer tilværelsen fuldstændig for den efterladte. Sorgen kan være så lammende i den første tid, at man ikke magter at tage stilling til noget som helst. Senere kommer for nogens vedkommende det økonomiske aspekt med i billedet: det kan ændre den efterlevende ægtefælles tilværelse fuldstændigt. Når hverdagen melder sig, kan tabet f. eks. opleves på den måde, at man mangler nogen at tale med, opleve hverdagen sammen med, og sidst men ikke mindst: man mangler modspil! Egoisme og udvikling af særheder lurer lige om hjørnet, fordi der nu ikke længere er nogen til at rette på en! Dette kan føre til ensomhed, fordi man på den måde kan blive en pestilens for sine omgivelser. ET HISTORISK TILBAGEBLIK I tidligere tiders landbosamfund var der brug for mange hænder på gårdene, fordi alt arbejde skulle gøres manuelt. Når de gamle gik på aftægt og lod næste generation tage over, blev de enten boende på gården, eller der blev bygget et hus til dem ved siden af, og de gamle fortsatte med efter evne og helbred at deltage i de daglige gøremål. Det 18

19 Egoisme og udvikling af særheder lurer lige om hjørnet, fordi der nu ikke længere er nogen til at rette på en! Dette kan føre til ensomhed, fordi man kan blive en pestilens for sine omgivelser. kunne naturligvis godt give problemer, når 2-3 generationer skulle leve så tæt sammen, men en vigtig pointe er dog den, at der var brug for alle, ingen behøvede at føle sig tilovers. NUTIDEN I dag er det anderledes. Nu bor de fleste i byerne og for en dels vedkommende i de såkaldte beton-ghettoer, hvad der kan skabe stor ensomhed, især i de omtalte sovebyer. Nu tales der om ældrebyrden og om, hvor stor en økonomisk belastning de ældre er for samfundet. Det grå guld, som politikerne så ofte taler om, opleves ikke på samme måde af de ældre; tværtimod bliver mange presset tidligt ud af arbejdsmarkedet, før de selv havde tænkt sig at gå på pension. PLEJEHJEM OG ENSOMHED Vi hører ofte den med længst muligt i eget hjem. Det kan lyde så kønt, men har i virkeligheden skabt angst og ensomhed hos mange ældre. Når der så endelig er en plads på et plejehjem, er det mit indtryk, at en del familier i nogen grad lader systemet tage over, så besøgene hos de ældre bliver sjældnere. Med ovennævnte eksempler har jeg prøvet at skitsere, hvad der eventuelt kan gøre mennesker ensomme: - at være alene, at være uden arbejde -osv. INDSATS MOD ENSOMHEDEN Men hvad kan man så gøre for ikke at blive ensom som gammel? Social status kan have en vis betydning. Ikke sådan at forstå, at hvis man er rig, så bliver man lykkeligere og mindre ensom - måske i nogle tilfælde tvært imod men en bedre økonomi kan bevirke, at man har råd til at gøre de ting, man har lyst til. Det kan derved give en højere livskvalitet og dermed måske også et bedre socialt netværk. SÆT STRUKTUR PÅ HVERDAGEN For at undgå ensomhed er det en vigtig ting i god tid at erhverve sig viden om den tredje alder og samtidig forberede sig på, hvordan man vil bruge den. Min egen erfaring er, at det er en god ting at have struktur på hverdagen. Strukturen skal naturligvis være rummelig med mulighed for revidering, men det bevirker, at dagen ikke bare går, uden at man har fået noget reelt indhold i den. Planer frigør energier og får en til at tænke fremadrettet. Men man skal huske, at planer ikke skal være en spændetrøje, men et hjælpemiddel. FORSKEL PÅ HVERDAGE OG SØNDAG Når man ikke mere går på arbejde, er alle dage i princippet ens. Derfor er det vigtigt selv at markere en forskel mellem hverdage og helligdage. Man kan f. eks. klæde sig pænt på om søndagen, eventuelt gå i kirke, hvad jeg selv synes er en god og givende oplevelse. Man kan dække pænt bord, lave ekstra god mad, måske med et glas vin til hvis man er til dét. Hvis man på den måde forsøger at gøre søndagen lidt hyggelig og anderledes, kan man måske undgå at falde hen og tænke: Hvor er det synd for mig, at jeg nu sidder her alene, mens andre familier hygger sig sammen! FORSLAG TIL GODE INTERESSER Det er også vigtigt at have nogle gode interesser at gå op i. Det vil selvfølgelig være forskelligt fra person til person, men her er nogle bud på, hvad man eventuelt kan bruge sin tid på. 19

20 Det er nærliggende først at nævne de elektroniske medier, som de fleste bruger. Jeg har selv megen glæde af at lytte til radioens P 1, og så har radioen den fordel, at man kan lave noget andet samtidig. Det store udbud af TV-programmer byder også på noget for enhver smag. Jag har ladet mig fortælle, at for nogle enliges vedkommende opleves det at se TV næsten som at have levende mennesker i sin egen stue. For mange er læsning af den daglige avis meget vigtig, specielt giver det lokale stof mulighed for at følge med i, hvad der foregår i lokalområdet. Det er særlig godt for dem, som på grund af immobilitet (kørestol eller lignende) ikke har mulighed for at deltage aktivt i, hvad der sker tæt på en selv. UD TIL NATUROPLEVELSER Mange oplevelser i naturen er ganske gratis. Der er mange muligheder, både på spadsereture, på cykel eller i bil. Der er også nogle, som tager den lokale bus fra den ene endestation til den anden, og som på den måde får en hyggelig sludder med forskellige mennesker undervejs, mens man undervejs samtidig kan nyde naturen fra bussens vinduer. Er man så privilegeret, at man har hus og have, har man det hele lige uden for døren. MUSIK GØR NOGET VED MENNESKER Mange mennesker har stor glæde af musik, hvad enten man er lyttende eller udøvende. Selv om man ikke er professionel musiker, kan der være stor glæde i selv at spille et instrument. En koncert kan være en berigende oplevelse, og nogle er endda gratis. Musik gør noget ved mennesker. Den kan tolke følelser og sindsstemninger, kan virke afstressende efter en turbulent dag. Er der noget dejligere end at lytte til En stille Mozart efter sådan en dag? Musik kan gøre en glad, hvis man er ked af det, eller give energi, hvis det er det, man har brug for. BIOGRAF - TEATER - REJSER Disse tre ting kan være en kilde til inspiration og oplevelser for mange mennesker. Dog kan det for nogle være lidt ensomt, hvis man ikke har nogen at dele oplevelserne med bagefter. - Løsningen kunne være at kontakte en bekendt eller familie, som man véd, har samme interesse. På den måde får man ikke alene selv en god oplevelse, men giver en anden samme mulighed. HOBBIES OG KURSER Dels giver det at deltage i kurser eller at have en hobby sammen med andre ny viden og åbner for nye muligheder, som man måske slet ikke var opmærksom på, at man havde. Og dels bliver behovet for samvær med andre dækket på en god måde. Disse to muligheder kan være til inspiration og glæde for mange mennesker. FAMILIE - VENNER - MADLAVNING Samvær med familie og venner burde der også være mere tid til som pensionist. Når jeg siger burde er det velvidende, at en del mennesker i dag siger, at de slet ikke kan forstå, at de har haft tid til at gå på arbejde. Under alle omstændigheder kan det give den arbejdsfrie mulighed for og tid til at dække pænt bord, lave lækker mad og at invitere familie og venner og dermed glæde andre, som måske ikke har lige så god tid til at stå i køkkenet, som man selv har. LÆSNING - DAGBØGER - SLÆGTSFORSKNING Disse punkter har jeg taget med ikke i prioriteret rækkefølge - fordi jeg har set, hvordan disse beskæftigelser kan give stor glæde og adspredelse, også når de fysiske kræfter aftager. Min gamle mor, som blev 98 år, havde hele sit liv læst meget og blev ved med det, næsten til det sidste. Hun havde blandt andet skrevet masser af rejsedagbøger, som hun læste igen og igen, da hun blev ældre og ikke havde lyst til at rejse igen, for som hun sagde: Når jeg læser mine rejsedagbøger, er det som at rejse igen, det er en ny oplevelse hver gang. Min mor skrev også dagbøger. Det begyndte hun med i den svære tid efter min fars alt for tidlige død. Senere skrev hun om store og små oplevelser i hverdagen; og det bedste er, at dagbøgerne også er skrevet til hendes efterkommere, så vi nu kan få opfrisket oplevelser, 20

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG den 8. 9. og 10. oktober 2014 GENBRUG I ØST & VEST Samvirkende Menighedsplejer har i år fornøjelsen af at indbyde til inspirationskursus rettet mod frivillige i Kirkens Genbrug.

Læs mere

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved

Læs mere

inspiration Idéer - til liv og vækst i menighedens diakoni

inspiration Idéer - til liv og vækst i menighedens diakoni Tilmeld sognet som medlem af Ring og hør nærmere hos konsulenterne, eller kontakt Fælleskontoret i Valby på tlf. 36 46 66 66. Bliv personligt støttemedlem Støtte fra enkeltpersoner giver organisationen

Læs mere

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE]

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE] Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje Så er det august og dermed tid til nyhedsbrevet med tilbageblik, samt en kalender for det kommende halve år i Menighedsplejen så alle kan få booket det ind i

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Maiken

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl.19.00 i Præstegården Tilstede: Birte Stark, Ragnhild Starb-Nielsen, Ejner Jensen, Anni Greis Andersen, Asta Iversen, Henny

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010. Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008

Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010. Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008 Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010 Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008 Indstilling Uddeling SP-møde 26.10.09 1. Svanevig Hospice Frivillige på Svanevig Hospice 50.000 10.000./.

Læs mere

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1 BESØGSTJENESTEN 1 Jeg føler virkelig, at jeg gør et andet menneske glad, og at jeg kan være noget for hende. Jeg får ligeså meget ud af det! som hende, og vi hygger os sammen. Hun bliver så glad hver gang

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset

Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset Menighedsrådet Aabenraa den 10. juni 2015 Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset Afbud fra: Ivan Grube Hansen, Kirsten Sønderby, Jens Kvist,

Læs mere

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård.

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Deltagere: Liselotte Nyboe, Johan Dyrløv, Arthur Holgerson, Arne Søndergard, Palle Sigaard, Birgit Bager, Marie Holst, Ruth

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

svendborg 2011 Politikere i praktik

svendborg 2011 Politikere i praktik svendborg 2011 Politikere i praktik A- Klubben Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 1 Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 2 Folkekirkens Nødhjælp Kirkens Korshærs Varmestue Frivilligcenter

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Nyhedsbrev. december 2012. Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. Lyserød Lørdag

Nyhedsbrev. december 2012. Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. Lyserød Lørdag december 2012 Siden sidst! Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. En økonomisk håndsrækning Selvhjælp Sydvest har glædeligt modtaget en økonomisk donation på

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup

Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup Kunder og medarbejdere finder altid noget godt i... Hovedvejen 120 2600 Glostrup tlf. 43 44 47 03 Medarbejderbog for Kirkens Genbrug Glostrup Medarbejderbogen er udgivet 2007, revideret 2009, 2011 og 2014.

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Folkekirkesamvirket i Århus

Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus Klostergade 37, 8000 Århus C www.folkekirkesamvirket.dk Tlf. 24 815 817 Bestyrelsens årsberetning 2013 Medlemssogne, bestyrelse og økonomi 45 sogne ud af 55 i Aarhus Kommune

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune Alle kirker har forskellige tilbud om samvær og aktiviteter for voksne og ældre. Der er foredrag, udflugter, samtaler, fællessang og hygge.

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30. 2. Godkendelse af referatet fra 14. nov.

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30. 2. Godkendelse af referatet fra 14. nov. Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30 ordstyrer: Elsemarie referent: Alice Fraværende: Dorte DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden Blev godkendt 2. Godkendelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset.

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning - formand Mads Sørensen 3. Fremlæggelse af revideret regnskab

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Der var mødt 21 medlemmer til mødet. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning fastsættelse

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.?

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? Arbejdsdirektoratet Februar 2008 Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. ARBEJDE...3 3. FRITIDSAKTIVITETER (HOBBY)...3 4. AKTIVITETER OG FRIVILLIGT, ULØNNET ARBEJDE...3

Læs mere

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2014

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2014 NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2014 Frivilligmarked 2014 Lørdag den 30. august kl. 11.00-15.00 på Gammel Torv i Aalborg Hvert år i slutningen af august afholder De Frivilliges

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter. Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter. Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter Aktiviteter første halvår 06. januar - 26. juni 2015 Valdemarshus, stedet hvor vi alle mødes Information om Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter Centret

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Samlingspunkt Indre By

Samlingspunkt Indre By Samlingspunkt Indre By Hvad går det ud på? Et samlingspunkt i hyggelige rammer i to handicapvenlige cafeer, hvor ældre borgere kan opholde sig, møde nye bekendtskaber, blive motiveret til meningsfuld beskæftigelse

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Nyhedsbrev uge 14 2015

Nyhedsbrev uge 14 2015 Nyhedsbrev uge 14 2015 Så er tiden sat til sommertid og de andre sikre forårstegn som bl.a. vibens komme og anemoner i skovbunden. Enkelte beboere har nydt de første dejlige solskins timer på terrassen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug BOOK ET FOREDRAG 2013/2014 Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen Jeg forstiller mig, at I er: Optaget af det levende ord og det samspil mellem

Læs mere

Referat fra generalforsamling den 22. april 2015

Referat fra generalforsamling den 22. april 2015 Referat fra generalforsamling den 22. april 2015 1. Indledning med andagt v/dagmar Bjerregaard 2. Valg af dirigent a. Kaj Ove Søe blev valgt. 3. Bestyrelsens beretning og visioner i punktform a. Året der

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere