Moderskabsidentitet. Graviditet som en identitetsudviklende overgangsperiode. Bacheloropgave i Psykomotorisk Terapi af Kicki Maria Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moderskabsidentitet. Graviditet som en identitetsudviklende overgangsperiode. Bacheloropgave i Psykomotorisk Terapi af Kicki Maria Holm"

Transkript

1 Moderskabsidentitet Graviditet som en identitetsudviklende overgangsperiode Bacheloropgave i Psykomotorisk Terapi af Kicki Maria Holm Den 8. Januar 2015 UCC Nordsjælland Psykomotorik uddannelsen Vejleder: Linda Carstensen Bivejleder: Lone Brun Rasmussen Antal anslag: Opgaven må gerne udlånes

2 Resumé Dette kvalitative projekt har til formål at give en indsigt i, hvordan den moderne kvinde oplever identitetsskiftet i forbindelse med graviditeten og moderskabets indtræden. Fokus er rettet mod kvindens oplevelse af de udfordringer, der kan være forbundet med at opretholde en sammenhængende identitetsfølelse under og efter graviditeten. Endvidere har opgaven til formål at belyse, hvordan den psykomotoriske terapeut i fødselsforberedelsen kan støtte kvindens selvudvikling bedst muligt. Baseret på et dybdeinterview, Giddens teori om selvidentitet i det moderne samfund, den bio-psyko-sociale model og den psykomotoriske trekant argumenteres der for, om psykomotorisk fødselsforberedelse kan støtte den gravides udviklingsproces i relation til at styrke hendes identitetsfølelse i transitionen til at blive mor. Abstract This qualitative study aims at bringing insights into how modern Western women experience a shifting identity as a result of pregnancy and the entry into motherhood, as well as the difficulties experienced by women in maintaing a coherent sense of self during pregnancy and after. Specifically, it investigates the usefulness of psychomotor therapeutical methodologies in forging a coherent conception of self among pregnant women. Based on one interview with a pregnant woman from Denmark, Anthony Giddens' study of self-identity in modern Western society, the biopsychosocial model and the psychomotorical triangle it is argued whether the therapist of psychomotor and relaxation is able to support pregnant women in contriving a strong sense of self while they prepare themselves for motherhood.

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemstilling og formål... 1 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 5 Begrebsafklaring... 6 Litteratursøgning... 7 Materiale og metode... 8 Valg af videnskabsteoretisk position... 8 Egen forståelse... 8 Opgavens struktur... 9 Begrundelse for valg af empiri og metode... 9 Begrundelse for valg af primær teori Begrundelse for valg af sekundær teori Begrundelse for valg af modeller Sammenfatning af empiri og teori Teori Margareta Brodén graviditetens identitetsmæssige forandringsprocesser Anthony Giddens og identitet i et moderne samfund Familiedannelse i et moderne samfund Moderskabets historie Den bio-psyko-sociale model Den psykomotoriske trekant Analyse Primær empiri : præsentation af informant ved individuelt dybdeinterview Del 1 Forandringer i kvindens identitet og hendes selvopfattelse Delkonklusion af analysens første del Del 2 Hjælpende faktorer, der støtter kvindens identitetsfølelse Delkonklusion af analysens anden del Sammenfattende analyse af den primære empiri Sekundær empiri : Gender Studies Sammenfattende analyse af den primære og sekundære empiri Diskussion... 33

4 Diskussion af opgavens hovedfund Vurdering af den udvalgte teori Vurdering af empiri og metode Sammenfattende vurdering af opgavens argumentation Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag... 43

5 Indledning Problemstilling og formål I den vestlige verden har svangerskabsopfattelsen ændret sig fra at opfatte graviditet som en instinktiv og biologisk proces til at opfatte graviditeten som en personlighedsudviklende periode, hvor den gravide gennemgår en psykologisk forvandling (Sundhedstyrelsen, 2013). Med Sundhedsstyrelsens svangerskabsanbefalinger fra 1998 blev der så småt sat fokus på det psykologiske aspekt af graviditeten, hvilket sidenda har udviklet sig til, at den psyko-sociale omsorg vægtes lige så højt som den biologiske. Tidligere har svangerskabsomsorgen haft til formål at imødekomme kropslige graviditetskomplikationer samt at forberede kvinden fysisk og mentalt på selve fødslen (Sundhedsstyrelsen, 1998). I 2009 og 2013 blev disse anbefalinger ændret, idet nutidige kulturelle og demografiske tendenser har stillet større krav til, at behandlingen tager højde for biologiske, psykologiske og sociale divergenser og tilpasses den enkeltes graviditet (Iversen m. Fl., 2004). Således vægtes den psykologiske forberedelse på forældreskabet højt i svangerskabsomsorgen (Sundhesstyrelsen, 2013). I sundhedsvæsnet tilstræbes det at tilgodese individets behov for medbestemmelse og kontrol, hvilket blandt andet viser sig ved sundhedsfremmende indsatser i at støtte patientens empowerment (Iversen m. Fl., 2004). Dette kan ses som udtryk for en samfundsmæssig diskurs, hvor individualismen har det enkelte individ og dets individuelle behov i fokus. Ligeledes er svangerskabsomsorgen ikke kun beregnet til at forberede kvinden på fødslen men også til at tage hånd om og hjælpe hende til den rette mentale indstilling. Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for svangerskabsomsorgen har til formål at sikre, at graviditet, fødsel og barsel opleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed (Sundhedsstyrelsen, 2013, side 16). I det følgende vil jeg redegøre for, hvori opgavens problemstilling består, og derved belyse det personlighedsudviklende aspekt af graviditeten. I løbet af graviditeten gennemgår kvinden en transition, hvor hun udvikler sig fra at være datter til at blive mor. Transitionen sker over en periode på cirka 40 uger, og der er tale om en overgangsperiode, hvor kvindens identitet formes på ny og forandrer hende. På cirka ni 1

6 måneder udvikles et liv fra at være et embryo til at blive et barn, og parallelt med dette sker der også en udvikling med kvinden fra ikke at være mor til at blive mor. Perioden defineres som en dynamisk udviklingsperiode, hvor kvinden befinder sig i et identitetsmæssigt ingenmandsland, og hendes selvbillede forandres i takt med de kropslige og psykologiske forandringer under moderskabstilblivelsen (Brodén, 2004). Der ligger et stort personlighedsudviklende potentiale heri, men det betyder også, at graviditeten kan forstærke psykiske problemstillinger og - især for førstegangsfødende give anledning til rollekonflikter i kvindens indre samt give en følelse af utilstrækkelighed over for sin situation og kommende rolle som mor (Cullberg, 2005). Dette skyldes, at kvinden efter bedste evne forsøger at indstille sig på den uforudsigelighed, som moderrollen bringer ind i hendes liv (Ibid, 2005). Dette medfører en emotionel tilgængelighed, hvor forsvarsmekanismerne svækkes, og hvor hun får adgang til sin indre verden og får mulighed for at lære sig selv at kende på ny (Brodén, 2004). Der sker altså en transition, hvor kvindens identitet forandres ved en række biologiske og psykologiske forandringsprocesser, og hvor hun i løbet af graviditetens tre trimestre kommer på en personlighedsudviklende rejse (Ibid, 2004). De biologiske forandringsprocesser omfatter kropslige forandringer især omkring mave, bryst og hofter samt en række hormonelle processer, mens den psykologiske forandringsprocesser kan inddeles i to dele; den prænatale tilknytning til barnet 1 samt kvindens forhold til sig selv og sin egen identitet (Brodén, 2004). Hendes selvbillede forandres i takt med, at forestillingen om sig selv i moderrollen opstår, og identifikationen med barnet spiller en altafgørende rolle for, om kvinden udvikler en stabil moderfigur. De psykologiske processer sker altså sideløbende og er principielt uadskillelige, idet tilknytning og identitetsskift er hinandens forudsætninger (Ibid, 2004). For at forstå udviklingen af moderskabet på et mere nuanceret plan, bør de psykologiske processer også forståes udfra den samfundsmæssig kontekst, som kvinden befinder sig i. I det moderne samfund er kvindens selvopfattelse typisk præget af en spejling i de normer og værdier, som kendetegner det samfund, hun lever i, og moderskabets identitetsdannelse er dermed påvirket af hendes samtid (Giddens, 2004). 1 Prænatal tilknytning er den tidlige tilknytning til barnet som sker i den prænatale fase, dvs. i fasen før barnet fødes. Begrebet er opstået på baggrund af John Bowlbys forskning i kvindens relation til barnet i den prænatale fase (Brodén, 2004) 2

7 Der findes et utal af artikler og dokumentarer om moderne familiedannelse, og det er svært at overse de høje forventninger og ambitioner, der knytter sig til familiestiftelse og ikke mindst til moderskabet i dag 2. I et videnssamfund, som det moderne samfund er, opfordres individet hele tiden til at holde sig ajourført med den seneste ekspertviden og tage stilling til eget holdningsmæssige standpunkt. I dag er individet ikke født ind i en bestemt politisk og etisk overbevisning og med den sociale arvs opbrud, bliver det nu vigtigt at definere sin identitet ud fra sit holdningsmæssige standpunkt (Giddens, 2004). Dette gælder også, når det kommer til familiestiftelse og moderskab. Moderskabet er i dag et holdningsspørgsmål, og heri ligger både valg af familie- og livsstil. Spørgsmål om opdragelsesstil, grænsesætning, barnets sundhed og udfoldelse er typiske eksempler på debatemner, som er med til at påvirke det forælderideal som findes i dag. I dag er det de færreste kvinder, der er hjemmegående, hvilket nødsager forældrene til at forholde sig til, hvordan de vil strukturere familie- og arbejdsliv. Hvis man tager et kig ind i den kommercielle verden, tegner magasiner, ugeblade og artikler et billede af den moderne mor som en kvinde, der går op i økologi og børnemode og er opdateret på de seneste ekspertråd om god opdragelse og stimuli af barnets motoriske udvikling 3. Samtidig skal hun gå op i sit udseende og dyrke det kvindelige kropsideal. Hun skal være en drømmekvinde i parforholdet og en succesfuld kollega på arbejdspladsen (Giese, 2004). Ifølge Sundhedsstyrelsen er der det seneste årti sket nogle kulturelle og holdningsmæssige forandringer, som har vist sig ved en stigning i førstegangsfødenes gennemsnitsalder og en øget prævalens i antallet af stress og depressioner forbundet med graviditet og fødsel både for mænd og kvinder (Sundhedsstyrelsen, 2013). Dette kan ses som udtryk for fænomener i moderne familiedannelse, hvor familiestiftelse sker senere, og manden har fået større råderum (Sundhedsstyrelsen, 2013). Nogle af de temaer, forældrene tager op til forældreforberedelsen, er forældreidealet og forestillinger om egne evner i forælderrollen. Dette kan være tegn på den indflydelse samfundets forælderidealisering har på tanker og følelser hos det nutidige forælderpar (ibid, 2013). 2 Ved at google Moderskab, Moderskabsideal og Den gode forælder fremkommer et utal af artikler om emnet. Også i dameblade og livsstilsmagasiner er der en række artikler om, hvad den gode forælder er 3 Begreber som spelt-mor, Østerbro-mor og super-mum er eksempler herpå. Se artikler i litteraturliste. 3

8 Som førnævnt indeholder nutidig fødselsforberedelse også en forældreforberedende del, idet der er behov for at drage omsorg for de psykologiske og sociale forandringsprocesser (Sundhedsstyrelsen, 2013). Disse omhandler blandt andet tilknytningen til barnet, tanker om egen forældrerolle og ændringer i forholdet til sin partner. Imidlertid ved man ikke ret meget om, hvad disse behov konkret er udtryk for, og hvordan der bedst muligt tages hånd om dem; Endnu ved vi kun lidt om, hvilket indhold fødsels- og forældreforberedelse bør have for at være tilpasset nutidens forældrepar. Flere undersøgelser beskriver de kommende forældres ønske om at beskæftige sig med den sociale, følelsesmæssige og psykologiske side af forældrerollen (Sundhedsstyrelsen, 2013, side 147). Sundhedsstyrelsen har altså konstateret, at der er et behov for at varetage den psykologiske omsorg for det kommende forældrepar, men hvordan det skal foregå og hvilke forhold, der skal tages højde for, ved man ikke nok om. Hvorvidt den nutidige kvinde navigerer efter de førnævnte kvindeidealer, kan man gisne om, og det er interessant at undersøge om disse idealer er med til at præge moderskabsforestillingen i dag. På baggrund af ovenstående refleksioner finder jeg det relevant at skrive en bacheloropgave, der omhandler netop dette videnshul. Min undersøgelse vil tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at graviditeten skal opleves som en sammenhængende og naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling, og jeg vil se nærmere på, hvorvidt psykomotorisk fødselsforberedelse kan støtte kvindens udvikling sådan, at graviditeten opleves som en sammenhængende og personlighedsudviklende livsproces i en periode, hvor hendes identitetsfølelse tilsyneladende udfordres. Problemformulering Baseret på det foregående er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Baseret på en undersøgelse af gravide i den moderne vestlige verden, vil jeg diskutere de udfordringer, der knytter sig til identitetsskiftet ved moderskabets indtræden og på den baggrund diskutere, hvorvidt psykomotorisk fødselsforberedelse har et sundhedsfremmende potentiale i forhold til at støtte den gravides oplevelse af moderskabstilblivelsen som en personlighedsudviklende livsproces. 4

9 Min opgave har således til formål at skabe en dybere forståelse for hvilke problemstillinger, der knytter sig til graviditeten hos den nutidige kvinde. Jeg vil i forlængelse heraf kaste lys over samfundsmæssige tendenser i den vestlige verden, som vedrører familielivet, kvindeidealet og moderskabstilblivelsen. Min problemformulering består af to dele som henholdvis er en diskussion af kvindens identitetsmæssige udvikling i forbindelse med moderskabstilblivelsen samt en undersøgelse af, hvorvidt psykomotorisk terapi kan bidrage til at støtte denne udvikling. Jeg vil undersøge, om der findes et sundhedsfremmende potentiale i psykomotorisk fødselsforberedelse ved at diskutere, hvorvidt opgavens hovedfund kan implementeres i psykomotorisk terapi med henblik på at støtte den gravides transition fra kvinde til mor med udgangspunkt i den bio-psyko-sociale helbredsopfattelse. De analysespørgsmål som vil danne ramme for min undersøgelse er: Hvilke forventninger er der til moderskabet i et moderne vestligt samfund, og hvordan påvirker det kvindens oplevelse af det at stifte familie og blive Mor? Findes der et personlighedsudviklende potentiale i graviditeten og hvorvidt oplever kvinden moderskabstilblivelsen som en udvidelse af sin identitet? Kan psykomotorisk fødselsforberedelse hjælpe kvinden til at opleve graviditeten som en udvidelse af sin identitet? Afgrænsning I min opgave har jeg valgt at koncentrere mig om kvindens forhold til sig selv og den udvikling, der sker i forbindelse med graviditetens biologiske og psykologiske omstilling med størst vægtning af sidstnævnte. Temaet i min undersøgelse er identitet, og omdrejningspunktet er en undersøgelse af den forvandling, der sker i den gravides indre verden og som forbereder hende på et nyt livskapitel. Derfor har jeg også valgt at afgrænse min undersøgelse til førstegangsgraviditet, da det er første gang kvinden gennemgår identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen (Stern, 1999). Den gravide skal for første gang gennemgå den rolleudvikling, som det er at bevæge sig fra at være datter af nogle til også at blive mor til nogle (Ibid, 1999). 5

10 Begrebsafklaring Identitetsskift Min forståelse af begrebet identitet bygger på Erik H. Eriksons ( ) psykoanalytiske ego-teori. Her defineres menneskets identitet som individets oplevelse af sig selv som en bestemt person i en social sammenhæng og i en historisk kontinuitet, dvs. en sammenhæng gennem hele livet (Jerlang, 1999, side 72). Ordet skifte henviser til påstanden om, at kvinden gennemgår en identitetsmæssig udvikling i skiftet fra at være kvinde uden børn til at blive kvinde med børn (Brodén, 2004). Den moderne vestlige kvinde Opgaven har til formål at skabe en forståelse for den samfundsmæssige betydning for kvindens oplevelse af identitetskiftet. Min undersøgelse har til hensigt at belyse den gravides tanker og følelser forbundet med at kombinere et akademisk arbejdsliv med familielivet, hvorfor jeg har valgt at interviewe en akademisk kvinde bosat i et vestligt velfærdssamfund 4. Det sundhedsfremmende potentiale Jeg har valgt at koncentrere mig om faciliteringen af den raske kvindes fysiske, mentale og sociale trivsel i den prænatale periode. WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og ubehag (Iversen, 2004). Således har de sundhedsfaglige indsatser ikke kun til formål at undgå sygdom men lige så vel at styrke individuelle og sociale forandringsprocesser, der gør det muligt for folk at leve sundere (ibid, 2004). Formuleringen sundhedsfremmende potentiale henviser til Sundhedsstyrelsens beskrivelser: I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden fra sygdom og risici over mod sundhed. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkelte gravide som grupper af gravide (Sundhedsstyrelsen, 2009, side 18). Grunden til at jeg bruger ordet potentiale og ikke effekt er, at min undersøgelse ikke har til hensigt at måle effekten af en bestemt metode men snarere at argumentere for eller imod et 4 Akademisk befolkningsgruppe: Gruppe af individer med akademisk uddannelse, herunder bachelor, kandidat, phd og doktorgrad (http://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/a/akademiske_grader/) 6

11 udviklingspotentiale inden for faget. Potentiale defineres som en mulighed som endnu ikke er realiseret men som udfra det foreliggende synes at være til stede 5. Det er muligheden for at støtte den gravides personlighedsudvikling, som jeg vil udforske i min undersøgelse. Psykomotorisk fødselsforberedelse I 1979 beskrev Kay og Kamper-Jørgensen med artiklen Fødselskurser som sundhedspædagogik undervisningens indhold i psykomotorisk fødselsforberedelse. De beskriver, at formålet med undervisningen er at øge kropsbevidstheden rettet mod fødslen, og at kvinderne kan erfaringsudveksle. Undervisningens indhold retter sig mod en erkendelse af, at det at blive forældre griber dybt i ens psykiske og sociale liv (Kay & Kamper-Jørgensen, 1979). Definitionen af psykomotorisk fødselsforberedelse vil i min opgave bygge på denne beskrivelse, på sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangerskabsomsorgen samt på menneskesynet i psykomotorisk terapi. Psykomotorisk terapi Den psykomotoriske terapeut arbejder udfra et holistisk menneskesyn, hvilket indbefatter, at menneskets helbredstilstand betragtes udfra en forståelse af, at psyke og krop hænger sammen og gensidigt påvirker hinanden (Studieordningen, 2010). Psykomotorisk terapi integrerer krop, psyke, erkendelse og handling igennem et øget bevidsthedsniveau med henblik på at styrke den enkeltes ressourcer og handlekompetence (ibid, 2010). Litteratursøgning Til søgningen har jeg brugt søgedatabaserne på bibliotek.dk, Phbibliotek.dk, Academia.edu og PubMed.dk. Jeg har søgt i forskellige kombinationer af relevante søgefraser og emneord, såsom; Moderskab og identitet, Transition & Motherhood, prænatal tilknytning, modernitet og identitet, familieliv, moderne familiedannelse, postmodern family mm. Jeg søgte på tekster publiceret efter år 2000 og på sprogene dansk, engelsk, svensk, norsk. Et kriterie for min søgning var, at litteraturen inkluderede forskning af kvinder fra et vestligt land, hvor forholdende er sammenlignelige med danske levestandarder. 5 7

12 Materiale og metode Valg af videnskabsteoretisk position Da undersøgelsens fokus er på oplevelse og forståelse, frem for bevisførelse, placerer denne opgave sig inden for det kvalitative felt (Thagaard, 2004). Hvor de kvantitative metoder søger at teste hypoteser og opstille resultater, med henblik på at kunne udvikle generaliserbar data, har den kvalitative forskningsmetode til hensigt at dykke ned under overfladen og forstå baggrunden for et givent fænomen (Lindahl og Juel, 2009). Den kvalitative forskningsmetode egner sig til at afdække underliggende motiver, og metoden ligger op til undersøgelse og fortolkning af sociale fænomener (Thagaard, 2004). Det er den gravide kvindes perspektiv som ønskes indfanget, og til at besvare problemformuleringen, søger jeg at se verden gennem hendes øjne og derved beskrive og fortolke verden, som den ser ud fra hendes synspunkt. Derfor har jeg valgt at anvende det individuelle forksningsinterview, som netop bruges til at give indblik i enkeltindividers subjektive forstålser og oplevelser (Kvale, 2000). Egen forståelse Ved projektets start var min forforståelse, at den gravide gennemgår et identitetsskifte under graviditeten. Jeg havde en hypotese om, at den nutidige generation af kvinder er vokset op i et samfund med vestlige kerneværdier som selvrealisering, selvstændighed og valgfrihed, og jeg antog, at der ligger et højt forventningspres til moderskabet for nutidige kvinder. Dermed havde jeg en forforståelse af, at det moderne moderskab indebærer et højt ambitionsniveau både i forhold til arbejds- og familieliv. Jeg forestillede mig, at den vigtigste udviklingsopgave for den gravide i dag er, at finde et personligt holdepunkt, hvor hun mestrer at forene familie- og arbejdsliv på en selvtilfredsstillende måde uden at blive slået ud af sit eget ambitionsniveau og samtidens forventning om, hvad den gode mor er. Dette gav mig lyst til at undersøge, hvilke følelser og tanker der knytter sig til til moderskabet, og om kvindens identitetsfølelse udfordres af ude- og indefrakommende forventninger og ambitioner. 8

13 Min hypotese var, at graviditeten opleves som en periode præget af ambivalens og ustabilitet i kvindens identitetsfølelse, grundet de kropslige og psykologiske forandringer. Baseret på denne hypotese, antog jeg, at hun ville have glæde af psykomotorisk fødselsforberedelse, idet terapien søger at støtte klientens personlighedsudvikling gennem en bevidstgørelse af kropslige, emotionelle og kognitive reaktionsmønstre (Studieordningen, 2010). Opgavens struktur Denne kvalitative forksningsundersøgelse lægger op til en psykologisk og sundhedsfaglig opgave med fokus på, hvordan den sundhedsfaglige profession kan bidrage til at støtte kvindens udvikling i løbet af graviditeten. Opgaven er bygget op som følger: Præsentation af den udvalgte teori Teoriens anvendelighed i forhold til analyse af den udvalgte empiri Diskussion af analysens resultater Diskussion af analysens metode Konklusion af opgavens hovedfund Perspektivering Begrundelse for valg af empiri og metode Hensigten med forskningsdesignet var at fremskaffe resultater, der kunne hjælpe til at forstå, hvad der psykologisk rør sig hos en moderne, vestlig kvinde. Dette skulle lede til en dybere forståelse af kvindens subjektive oplevelse af identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen. Derfor valgte jeg at lave et semistruktureret dybdeinterview (Kvale, 2000). Jeg havde på forhånd udarbejdet en interviewguide som havde to formål; dels at afdække informantens oplevelsesverden bedst muligt og dels at bevare fokus i interviewet på undersøgelsens hovedformål; nemlig forbindelse mellem graviditet og identitet (Ibid, 2000). Interviewet var kun i begrænset omfang hypotesetestende, forstået på den måde, at informantens udsagn blev brugt til at indsamle ny viden til den forforståele, som var udgangspunktet for min undersøgelsen. Derved er min forsksningsmetode ligedel eksploradisk og hypoteseundersøgende (Kvale, 2000). 9

14 Idet mit fokus er sundhedsfremme og facilitering af kvindens helbredsmæssige tilstand under en almindelig graviditet, valgte jeg at indhente empiri hos en rask kvinde 6. Et andet kriterie var, at kvinden var førstegangsgravid, da undersøgelsens omdrejningspunkt er identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen, som kun kan opleves ved første graviditet (Stern, 1999). Derudover skulle hun være så langt i graviditeten som muligt, sådan at hun havde gennemgået størstedelen af den prænatale fase. Endvidere valgte jeg at interviewe en kvinde som tilhørte den akademiske befolkningsgruppe, idet jeg tilstræbte at undersøge min forforståelse af det mulige paradoks, der kan være forbundet med at stifte familie og have et ambitiøst karriereliv. Endeligt havde jeg et krav til, at kvinden skulle deltage i psykomotorisk fødselsforberedelse for at kunne inddrage hendes personlige oplevelse som del af argumentationen. Begrundelse for valg af primær teori For at få indblik i, hvilken betydning graviditeten har for identitetsfølelsen, har jeg valgt at anvende Margareta Brodén som min primære kilde. Brodén er uddannet børnepsykolog og psykoterapeut, hun er født i 1946 og har beskæftiget sig med familiepsykologi og undervisning af klinisk personale i over 35 år (Brodén, 2004). Med sin bog Graviditetens Muligheder giver hun et indblik i de omstændigheder, der gør graviditeten til en dynamisk overgangsperiode. Jeg finder hendes teori relevant, da den beskriver, hvordan graviditetens biologiske, psykologiske og sociale forandringsprocesser påvirker identitetsfølelsen. Til at belyse de kulturelle og samfundsmæssige forhold i det moderne samfund, har jeg valgt at bruge sociolog Anthony Giddens. Han er født i 1938 og har størstedelen af sit liv beskæftiget sig med det sociologiske perspektiv på identitetsdannelse (Giddens, 2006). Hans teori er relevant for min undersøgelse, idet den beskriver nogle sociologiske og psykologiske fænomener ved identititetsdannelse i moderne vestlige kulture. Giddens teori bliver således brugt til at skabe en mere generel forståelse for idenitetsdannelsen sociologiske sammenhæng, mens Brodéns teori anvendes til at forstå udviklingen af selve identitetsskiftet ved moderkabets indtræden. 6 Med rask kvinde menes der en kvinde, som ikke tidligere har haft depressioner eller på anden måde er psyko-socialt belastede eller udsatte 10

15 Begrundelse for valg af sekundær teori Til at uddybe forståelsen af moderskabsudviklingen har jeg valgt at inddrage en socialpsykologisk perspektivering af familiedannelse i det moderne samfund. Til dette har jeg valgt at bruge bogen Familie og Børn i en opbrudstid, som er skrevet af professor i socialpsykologi Lars Dencik (f. 1941), cand.psych. Per Schutlz-jørgensen (f. 1933) og professor i udviklingspsykologi Dion Sommer (Dencik m.fl., 2008). Bogen beskriver forholdet mellem individ og fællesskab i moderne familier samt de strukturer og samværsformer, der kendetegner familier i skandinaviske velfærdssamfund. Ydermere har jeg valgt at inddrage forfatter Suzanne Gieses ( ) teori om moderskabets udvikling set ud fra et kønskulturelt perspektiv. Denne teori skal hjælpe til at forstå baggrunden for den moderskabsopfattelse, der findes i det moderne samfund. I bogen Moderskab skildrer hun, hvordan moderskabskulturen har ændret sig siden 1960 erne, hvilket i hvert fald omfatter 3 generationer (Giese, 2004). Disse to teorier har relevans for min undersøgelse, da de giver et familie- og kønskulturelt perspektiv på nutidens moderskab. Min hensigt er, at teorierne skal give en dybere forståelse for de forestillinger og forventninger, der knytter sig til graviditeten hos den nutidige kvinde. Begrundelse for valg af modeller Til diskussionen af det sundhedsfremmende potentiale i psykomotorisk terapi vil jeg bruge den bio-psyko-sociale model og den psykomotoriske trekant. Teorien om den bio-psykosociale model skal anvendes for at give en forståelse for den tredimentionelle helbredsforståelse af de biologiske, psykologiske og sociale forandringer, der knytter sig til graviditeten (Iversen m.fl., 2004). Formålet med at inddrage den psykomotoriske trekant er at skabe en forståelse for, hvorvidt den grundlæggende arbejdsmetode i psykomotorisk terapi kan imødekomme den gravides udfordringer og støtte identitetsskiftet til moderskabet. Sammenfatning af empiri og teori Brodens teori om moderskabsidentitetens biologiske, psykologiske og sociale forandringer vil sammen med Giddens teori om identitet i det moderne samfund blive brugt til at analysere empiriens hovedfund. Den psykomotoriske trekant og den bio-psyko-sociale model skal sammen med min analyse danne grundlag for besvarelsen af, hvorvidt psykomotorisk terapi 11

16 har et sundhedsfremmende potentiale i forhold til at støtte kvindens evner til at håndtere identitetsmæssige forandringer under graviditeten. 12

17 Teori Margareta Brodén graviditetens identitetsmæssige forandringsprocesser I graviditeten skal kvinden på en rejse, hvor hun gennemgår tre faser med en række udviklingsopgaver som skal klargøre hende til rollen som mor. Det sker i en udvikling fra, at hun i graviditetens første trimester (fusionsfasen) identificerer sig med barnet og oplever barnet som en del af sin egen krop. I andet trimester (differentieringsfasen) differentierer hun sig fra barnet og oplever barnet som adskilt fra sig selv, og til slut i tredje trimester (separationsfasen) separerer hun sig fra barnet og indstiller sig på adskillelsen ved fødslen. Dette kan ses som en årsag til, at kvinder der føder for tidligt udvikler fødselsdepressioner, fordi hun ikke er indstillet på adskillelsen. Hver fase har en varrighed på cirka tre måneder og har hver deres udviklingsopgaver som overordnet set omhandler eksistentielle tanker om meningen med livet og egen identitet som mor, som datter og som kvinde (Brodén, 2004). Kvindens største udviklingsopgave består i at reflektere over og integrere tidligere erfaringer med nære relationer, og Brodén hævder, at graviditeten er en overgangsfase, hvor nye tanker og følelser dukker op; I overgangsfasen fødes der nye tanker og værdier. Disse skal bearbejdes på forskellige planer i individet, så de kan forankre sig og blive en integreret del af individets psyke (Brodén, 2004, side 23). Under graviditeten påbegynder kvinden en adaption til rollen som mor, altså en slags tilpasningsproces, og tilpasningsprocessen finder sted på to niveauer. Den ene tilpasning handler om, at hun påbegynder en relationsdannelse til barnet gennem den prænatale tilknytning. Dette sker ved at hun udvikler en relation til det imaginære barn, ved at hun forestiller sig barnet og dets personlighed. Den anden tilpasningsproces handler om udviklingen at kvindens selvfølelse, hvor kvinden i sit indre begynder at ændre sit selvbillede og selvforståelse. Dette foregår ved, at hun reflekterer over eget ophav, over rollen som datter, som kvinde og som kommende mor. Brodén ser graviditeten som en overgangsfase, hvor moderskabsidentiteten udvikles i en refleksiv bevægelse frem og tilbage i kvindens bevidsthed. Den psykologiske omstilling sker instinktivt og hjælper kvinden til at adaptere rollen som mor og til at bevare sin integritet og oplevelse af at være en sammenhængende person. Ved at kvinden forener sig med sin nye identitet og psykologisk har forberedt sig på mødet med 13

18 barnet, bliver hun i stand til at varetage rollen som omsorgsgiver for barnet og samtidig bevare en stabil identitetsfølelse. Brodén hævder, at det er vigtigt, at kvinden gennemgår denne psykologiske omstilling, for ved, at hun gennemlever bekymringer, tvivl og overvejelser klargøres hun mentalt til at blive mor. Uden den psykologiske omstilling, vil kvinden ikke opnå den nødvendige udviklingsproces som klargør hende til moderskabet. Anthony Giddens og identitet i et moderne samfund Det moderne menneske har løsrevet sig fra kollektivet og med den sociale og økonomiske mobilitet, der findes i velfærdssamfundet, står individet nu over for en mangfoldighed af beslutninger, som hun skal forholde sig til (Giddens, 2006). Giddens hævder, at identitetsdannelsen sker som en aktiv iscenesættelse af det liv, og den identitet man ønsker sig. Fordi ens skæbne ikke er bestemt på forhånd, bliver det igennem ens valg, man identificerer, hvem man er. Dette handler både om valget af gruppetilhørsforhold, uddannelse og livsstil, og her kommer livsplanlægning til at spille en central rolle. Familiestiftelse er ikke en selvfølge i dag, og hvadenten man vælger det fra eller til, indgår det som en velovervejet del af livsplanlægningen. Med de mange valgmuligheder følger en udpræget risikotankegang, hvor individet konstant trækker sin fremtid ind i sin nutid for bedst muligt at kunne gennemskue udfaldet af en given beslutning. Principielt er individet eneansvarlig for egen succes, hvilket kan forklare denne tendens. Et særligt kendetegn ved det moderne menneske er begrebet refleksivitet, som handler om, at individet hele tiden reflekterer over, hvordan der skabes en synergi i sin livsførelse og selvfølelse. Meget forenklet handler det om, at individet bruger sine tidligere erfaringer og ekspertviden fra videnssamfundet, og på den baggrund vurderer udfaldet ved et givent valg. Denne vurdering omfatter en refleksion over, hvordan individet på mest tilfredsstillende måde får skabt en sammenhængende fortælling om sig selv og får skabt balance imellem ens handlinger og ens selvoplevelse. Hun får derved skabt en stabil selvidentitet. Selvidentitet er den del af identiteten, som individet er bevidst om og er i stand til at reflektere over. Det vil sige, at det også er den del, som individet bevidst kan handle i forhold til og tilpasse sine bestræbelser efter. Selvidentiteten gør, at individet bevidst kan inddrage sine tidligere erfaringer i sine beslutningsprocesser og på den baggrund vurdere konsekvenser ved en given handling. 14

19 Giddens hævder at selvidentiteten og refleksionen herover tilsammen danner en såkaldt refleksivt organiseret selvidentitet. Den refleksive selvidentitet er den del af individets selvoplevelse som hun er bevidst om og kan reflektere over og handle i forhold til. Dens psykologiske funktion er at skabe en flydende biografisk selvfortælling med udgangspunkt i en følelse af at være en sammenhængende person med en kontinuerlig personlighed og krop: En person med en relativt stabil følelse af selvidentitet har en fornemmelse af biografisk kontinuitet, som hun er i stand til at begribe refleksivt(...) (Giddens, 2006, side 70) Oplevelsen af biografisk kontinuitet er oplevelsen af en vedvarende følelse af at være en bestemt person i et kontinuerligt selv og en kontinuerlig krop, og for at skabe en stabil følelse af kontinuitet må indvidiet have udviklet en bevidsthed om sine bestræbelser, handlinger og aktiviteter. Des større del af identiteten, man er bevidst om, des større er chancen for at kunne målrette sine handlinger, og des større er chancen for at skabe en sammenhængende biografisk fortælling. Et andet vigtigt kendetegn ved det moderne samfund er massemediernes magt og tilgængeligheden af ekspertviden. Individet har et bredt vidensfelt at orientere sig i og påvirkes i mange forskellige fora og sociale rum. Fordi, der ikke er nogen almengældende sandhed, må hun finde sit personlige holdepunkt i en selektiv udvælgelsesproces, som blandt andet omhandler valg af livsstil. Dette er med til at skabe den enkeltes holdninger og værdisæt, som er en vigtig del af det at manifestere sin identitet i moderne tid. Individet er således selv med til at skabe sin virkelighed, og hun er ikke disponeret af nogen social status eller slægtskab. Hun er ene ansvarlig for at opnå succes, hvilket stiller krav til at hun kan identificere konsekvens og risiko og derudfra målrette sine handlinger. Således hævder Giddens, at identitetsdannelsen i moderne vestlig kultur er præget af individuel stillingtagen baseret på refleksion, risikovurdering og livsplanlægning. Forklaringen skal findes i individualismens socioøkonomiske frisættelse samt videnssamfundet paradigmeskift. Familiedannelse i et moderne samfund Familien befinder sig i en opbrudstid, hvor der brydes med traditioner, og hvor den klassiske skabelon af kernefamilien har fået nye variationer. I den klassiske kernefamilie bestod familien af mor, far og børn som alle boede på samme adresse. I dag er 15

20 familiekonstellationerne grundlæggende forandret, og der er opstået nye familiemønstre og samværsformer (Dencik m. Fl., 2008). Dencik m.fl. hævder, at den moderne familieform enten er aftale-, forhandlings- eller teamfamilien, hvor familien er kompromisvillig og tilstræber at finde løsninger, der tager hensyn til hvert enkelt medlem. Samværet i familien ses som et samspil mellem individer, som hver især realiserer sig uden for familien: Familien i den radikaliserede modernitet synes at udgøre en foretrukken social ramme omkring et individualiseret liv (Dencik m.fl, 2008, side 191) Samværsformerne er meget varierende og kan være alt fra, at familiemedlemmerne kun samles i hjemmet til, at de indbyrdes tager aktiv del i hinandens projekter uden for hjemmet (ibid, 2008). Her kommer tidsaspektet ind i billedet, fordi de fleste forældre i dag begge er tilknyttet arbejdsmarkedet på fuldtid, hvilket er med til at sætte en tidsmæssig begrænsing for samværet i familien (Dencik m.fl, 2008). Desuden er der sket en udligning i uddannelsesgrad og erhversarbejdsfrekvensen, ligesom en stor del af pasning og pleje af barnet sker i velfærdsstatens omsorgsinstitutioner. Dette er altsammen med til at påvirke den nutidige families samværsform. Imidlertid betyder det ikke, at den klassiske familieform er gået til grunde, og kernefamilien er stadig grundskabelon. Ifølge Dencik m.fl. er det en meningsfuld måde at organisere sig på som familie og bidrager med en oplevelse af identitet og mening for det enkelte familiemedlem. Familiens funktion er i særdeleshed at bibringe en følelse af stabilitet og tryghed for den enkelte i en verden, hvor tingene hele tiden er under forandring; (...) Det er i familien man søger og får emotionel støtte, (...) og andre sociale interaktioner tillægges ikke samme betydning og dignitet, som man tilskriver familiefællesskabet (Dencik m.fl, 2008, side 192). Således fungerer familien som en støtte til den enkeltes foretagender både inde og uden for familien, og det lader til at familien stadig er den sociale gruppe, hvor den enkelte finder sin primære støtte. Imidlertid er måderne at organisere sig på som familie forskellige men typisk præget af ambivalens i behovet for ligedel kontinuitet og forandring for det enkelte familiemedlem (Ibid, 2008). I dag er der en norm om at tage hensyn til den enkeltes behov, og familien er én ud af mange sociale rum, som individet indgår i. 16

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Friheden opleves i fællesskabet

Friheden opleves i fællesskabet Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Psykologfaglig indsats i graviditeten

Psykologfaglig indsats i graviditeten Psykologfaglig indsats i graviditeten 1. INTRODUKTION TIL SÅRBARE GRAVIDE I ET PSYKOLOGISK PERSPEKTIV...2 FAMILIEAMBULATORIETS MÅLGRUPPER...2 HENVISNING...3 FORMÅLET MED PSYKOLOGFAGLIG INDSATS I GRAVIDITETEN...4

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere