Moderskabsidentitet. Graviditet som en identitetsudviklende overgangsperiode. Bacheloropgave i Psykomotorisk Terapi af Kicki Maria Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moderskabsidentitet. Graviditet som en identitetsudviklende overgangsperiode. Bacheloropgave i Psykomotorisk Terapi af Kicki Maria Holm"

Transkript

1 Moderskabsidentitet Graviditet som en identitetsudviklende overgangsperiode Bacheloropgave i Psykomotorisk Terapi af Kicki Maria Holm Den 8. Januar 2015 UCC Nordsjælland Psykomotorik uddannelsen Vejleder: Linda Carstensen Bivejleder: Lone Brun Rasmussen Antal anslag: Opgaven må gerne udlånes

2 Resumé Dette kvalitative projekt har til formål at give en indsigt i, hvordan den moderne kvinde oplever identitetsskiftet i forbindelse med graviditeten og moderskabets indtræden. Fokus er rettet mod kvindens oplevelse af de udfordringer, der kan være forbundet med at opretholde en sammenhængende identitetsfølelse under og efter graviditeten. Endvidere har opgaven til formål at belyse, hvordan den psykomotoriske terapeut i fødselsforberedelsen kan støtte kvindens selvudvikling bedst muligt. Baseret på et dybdeinterview, Giddens teori om selvidentitet i det moderne samfund, den bio-psyko-sociale model og den psykomotoriske trekant argumenteres der for, om psykomotorisk fødselsforberedelse kan støtte den gravides udviklingsproces i relation til at styrke hendes identitetsfølelse i transitionen til at blive mor. Abstract This qualitative study aims at bringing insights into how modern Western women experience a shifting identity as a result of pregnancy and the entry into motherhood, as well as the difficulties experienced by women in maintaing a coherent sense of self during pregnancy and after. Specifically, it investigates the usefulness of psychomotor therapeutical methodologies in forging a coherent conception of self among pregnant women. Based on one interview with a pregnant woman from Denmark, Anthony Giddens' study of self-identity in modern Western society, the biopsychosocial model and the psychomotorical triangle it is argued whether the therapist of psychomotor and relaxation is able to support pregnant women in contriving a strong sense of self while they prepare themselves for motherhood.

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemstilling og formål... 1 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 5 Begrebsafklaring... 6 Litteratursøgning... 7 Materiale og metode... 8 Valg af videnskabsteoretisk position... 8 Egen forståelse... 8 Opgavens struktur... 9 Begrundelse for valg af empiri og metode... 9 Begrundelse for valg af primær teori Begrundelse for valg af sekundær teori Begrundelse for valg af modeller Sammenfatning af empiri og teori Teori Margareta Brodén graviditetens identitetsmæssige forandringsprocesser Anthony Giddens og identitet i et moderne samfund Familiedannelse i et moderne samfund Moderskabets historie Den bio-psyko-sociale model Den psykomotoriske trekant Analyse Primær empiri : præsentation af informant ved individuelt dybdeinterview Del 1 Forandringer i kvindens identitet og hendes selvopfattelse Delkonklusion af analysens første del Del 2 Hjælpende faktorer, der støtter kvindens identitetsfølelse Delkonklusion af analysens anden del Sammenfattende analyse af den primære empiri Sekundær empiri : Gender Studies Sammenfattende analyse af den primære og sekundære empiri Diskussion... 33

4 Diskussion af opgavens hovedfund Vurdering af den udvalgte teori Vurdering af empiri og metode Sammenfattende vurdering af opgavens argumentation Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag... 43

5 Indledning Problemstilling og formål I den vestlige verden har svangerskabsopfattelsen ændret sig fra at opfatte graviditet som en instinktiv og biologisk proces til at opfatte graviditeten som en personlighedsudviklende periode, hvor den gravide gennemgår en psykologisk forvandling (Sundhedstyrelsen, 2013). Med Sundhedsstyrelsens svangerskabsanbefalinger fra 1998 blev der så småt sat fokus på det psykologiske aspekt af graviditeten, hvilket sidenda har udviklet sig til, at den psyko-sociale omsorg vægtes lige så højt som den biologiske. Tidligere har svangerskabsomsorgen haft til formål at imødekomme kropslige graviditetskomplikationer samt at forberede kvinden fysisk og mentalt på selve fødslen (Sundhedsstyrelsen, 1998). I 2009 og 2013 blev disse anbefalinger ændret, idet nutidige kulturelle og demografiske tendenser har stillet større krav til, at behandlingen tager højde for biologiske, psykologiske og sociale divergenser og tilpasses den enkeltes graviditet (Iversen m. Fl., 2004). Således vægtes den psykologiske forberedelse på forældreskabet højt i svangerskabsomsorgen (Sundhesstyrelsen, 2013). I sundhedsvæsnet tilstræbes det at tilgodese individets behov for medbestemmelse og kontrol, hvilket blandt andet viser sig ved sundhedsfremmende indsatser i at støtte patientens empowerment (Iversen m. Fl., 2004). Dette kan ses som udtryk for en samfundsmæssig diskurs, hvor individualismen har det enkelte individ og dets individuelle behov i fokus. Ligeledes er svangerskabsomsorgen ikke kun beregnet til at forberede kvinden på fødslen men også til at tage hånd om og hjælpe hende til den rette mentale indstilling. Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for svangerskabsomsorgen har til formål at sikre, at graviditet, fødsel og barsel opleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed (Sundhedsstyrelsen, 2013, side 16). I det følgende vil jeg redegøre for, hvori opgavens problemstilling består, og derved belyse det personlighedsudviklende aspekt af graviditeten. I løbet af graviditeten gennemgår kvinden en transition, hvor hun udvikler sig fra at være datter til at blive mor. Transitionen sker over en periode på cirka 40 uger, og der er tale om en overgangsperiode, hvor kvindens identitet formes på ny og forandrer hende. På cirka ni 1

6 måneder udvikles et liv fra at være et embryo til at blive et barn, og parallelt med dette sker der også en udvikling med kvinden fra ikke at være mor til at blive mor. Perioden defineres som en dynamisk udviklingsperiode, hvor kvinden befinder sig i et identitetsmæssigt ingenmandsland, og hendes selvbillede forandres i takt med de kropslige og psykologiske forandringer under moderskabstilblivelsen (Brodén, 2004). Der ligger et stort personlighedsudviklende potentiale heri, men det betyder også, at graviditeten kan forstærke psykiske problemstillinger og - især for førstegangsfødende give anledning til rollekonflikter i kvindens indre samt give en følelse af utilstrækkelighed over for sin situation og kommende rolle som mor (Cullberg, 2005). Dette skyldes, at kvinden efter bedste evne forsøger at indstille sig på den uforudsigelighed, som moderrollen bringer ind i hendes liv (Ibid, 2005). Dette medfører en emotionel tilgængelighed, hvor forsvarsmekanismerne svækkes, og hvor hun får adgang til sin indre verden og får mulighed for at lære sig selv at kende på ny (Brodén, 2004). Der sker altså en transition, hvor kvindens identitet forandres ved en række biologiske og psykologiske forandringsprocesser, og hvor hun i løbet af graviditetens tre trimestre kommer på en personlighedsudviklende rejse (Ibid, 2004). De biologiske forandringsprocesser omfatter kropslige forandringer især omkring mave, bryst og hofter samt en række hormonelle processer, mens den psykologiske forandringsprocesser kan inddeles i to dele; den prænatale tilknytning til barnet 1 samt kvindens forhold til sig selv og sin egen identitet (Brodén, 2004). Hendes selvbillede forandres i takt med, at forestillingen om sig selv i moderrollen opstår, og identifikationen med barnet spiller en altafgørende rolle for, om kvinden udvikler en stabil moderfigur. De psykologiske processer sker altså sideløbende og er principielt uadskillelige, idet tilknytning og identitetsskift er hinandens forudsætninger (Ibid, 2004). For at forstå udviklingen af moderskabet på et mere nuanceret plan, bør de psykologiske processer også forståes udfra den samfundsmæssig kontekst, som kvinden befinder sig i. I det moderne samfund er kvindens selvopfattelse typisk præget af en spejling i de normer og værdier, som kendetegner det samfund, hun lever i, og moderskabets identitetsdannelse er dermed påvirket af hendes samtid (Giddens, 2004). 1 Prænatal tilknytning er den tidlige tilknytning til barnet som sker i den prænatale fase, dvs. i fasen før barnet fødes. Begrebet er opstået på baggrund af John Bowlbys forskning i kvindens relation til barnet i den prænatale fase (Brodén, 2004) 2

7 Der findes et utal af artikler og dokumentarer om moderne familiedannelse, og det er svært at overse de høje forventninger og ambitioner, der knytter sig til familiestiftelse og ikke mindst til moderskabet i dag 2. I et videnssamfund, som det moderne samfund er, opfordres individet hele tiden til at holde sig ajourført med den seneste ekspertviden og tage stilling til eget holdningsmæssige standpunkt. I dag er individet ikke født ind i en bestemt politisk og etisk overbevisning og med den sociale arvs opbrud, bliver det nu vigtigt at definere sin identitet ud fra sit holdningsmæssige standpunkt (Giddens, 2004). Dette gælder også, når det kommer til familiestiftelse og moderskab. Moderskabet er i dag et holdningsspørgsmål, og heri ligger både valg af familie- og livsstil. Spørgsmål om opdragelsesstil, grænsesætning, barnets sundhed og udfoldelse er typiske eksempler på debatemner, som er med til at påvirke det forælderideal som findes i dag. I dag er det de færreste kvinder, der er hjemmegående, hvilket nødsager forældrene til at forholde sig til, hvordan de vil strukturere familie- og arbejdsliv. Hvis man tager et kig ind i den kommercielle verden, tegner magasiner, ugeblade og artikler et billede af den moderne mor som en kvinde, der går op i økologi og børnemode og er opdateret på de seneste ekspertråd om god opdragelse og stimuli af barnets motoriske udvikling 3. Samtidig skal hun gå op i sit udseende og dyrke det kvindelige kropsideal. Hun skal være en drømmekvinde i parforholdet og en succesfuld kollega på arbejdspladsen (Giese, 2004). Ifølge Sundhedsstyrelsen er der det seneste årti sket nogle kulturelle og holdningsmæssige forandringer, som har vist sig ved en stigning i førstegangsfødenes gennemsnitsalder og en øget prævalens i antallet af stress og depressioner forbundet med graviditet og fødsel både for mænd og kvinder (Sundhedsstyrelsen, 2013). Dette kan ses som udtryk for fænomener i moderne familiedannelse, hvor familiestiftelse sker senere, og manden har fået større råderum (Sundhedsstyrelsen, 2013). Nogle af de temaer, forældrene tager op til forældreforberedelsen, er forældreidealet og forestillinger om egne evner i forælderrollen. Dette kan være tegn på den indflydelse samfundets forælderidealisering har på tanker og følelser hos det nutidige forælderpar (ibid, 2013). 2 Ved at google Moderskab, Moderskabsideal og Den gode forælder fremkommer et utal af artikler om emnet. Også i dameblade og livsstilsmagasiner er der en række artikler om, hvad den gode forælder er 3 Begreber som spelt-mor, Østerbro-mor og super-mum er eksempler herpå. Se artikler i litteraturliste. 3

8 Som førnævnt indeholder nutidig fødselsforberedelse også en forældreforberedende del, idet der er behov for at drage omsorg for de psykologiske og sociale forandringsprocesser (Sundhedsstyrelsen, 2013). Disse omhandler blandt andet tilknytningen til barnet, tanker om egen forældrerolle og ændringer i forholdet til sin partner. Imidlertid ved man ikke ret meget om, hvad disse behov konkret er udtryk for, og hvordan der bedst muligt tages hånd om dem; Endnu ved vi kun lidt om, hvilket indhold fødsels- og forældreforberedelse bør have for at være tilpasset nutidens forældrepar. Flere undersøgelser beskriver de kommende forældres ønske om at beskæftige sig med den sociale, følelsesmæssige og psykologiske side af forældrerollen (Sundhedsstyrelsen, 2013, side 147). Sundhedsstyrelsen har altså konstateret, at der er et behov for at varetage den psykologiske omsorg for det kommende forældrepar, men hvordan det skal foregå og hvilke forhold, der skal tages højde for, ved man ikke nok om. Hvorvidt den nutidige kvinde navigerer efter de førnævnte kvindeidealer, kan man gisne om, og det er interessant at undersøge om disse idealer er med til at præge moderskabsforestillingen i dag. På baggrund af ovenstående refleksioner finder jeg det relevant at skrive en bacheloropgave, der omhandler netop dette videnshul. Min undersøgelse vil tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at graviditeten skal opleves som en sammenhængende og naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling, og jeg vil se nærmere på, hvorvidt psykomotorisk fødselsforberedelse kan støtte kvindens udvikling sådan, at graviditeten opleves som en sammenhængende og personlighedsudviklende livsproces i en periode, hvor hendes identitetsfølelse tilsyneladende udfordres. Problemformulering Baseret på det foregående er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Baseret på en undersøgelse af gravide i den moderne vestlige verden, vil jeg diskutere de udfordringer, der knytter sig til identitetsskiftet ved moderskabets indtræden og på den baggrund diskutere, hvorvidt psykomotorisk fødselsforberedelse har et sundhedsfremmende potentiale i forhold til at støtte den gravides oplevelse af moderskabstilblivelsen som en personlighedsudviklende livsproces. 4

9 Min opgave har således til formål at skabe en dybere forståelse for hvilke problemstillinger, der knytter sig til graviditeten hos den nutidige kvinde. Jeg vil i forlængelse heraf kaste lys over samfundsmæssige tendenser i den vestlige verden, som vedrører familielivet, kvindeidealet og moderskabstilblivelsen. Min problemformulering består af to dele som henholdvis er en diskussion af kvindens identitetsmæssige udvikling i forbindelse med moderskabstilblivelsen samt en undersøgelse af, hvorvidt psykomotorisk terapi kan bidrage til at støtte denne udvikling. Jeg vil undersøge, om der findes et sundhedsfremmende potentiale i psykomotorisk fødselsforberedelse ved at diskutere, hvorvidt opgavens hovedfund kan implementeres i psykomotorisk terapi med henblik på at støtte den gravides transition fra kvinde til mor med udgangspunkt i den bio-psyko-sociale helbredsopfattelse. De analysespørgsmål som vil danne ramme for min undersøgelse er: Hvilke forventninger er der til moderskabet i et moderne vestligt samfund, og hvordan påvirker det kvindens oplevelse af det at stifte familie og blive Mor? Findes der et personlighedsudviklende potentiale i graviditeten og hvorvidt oplever kvinden moderskabstilblivelsen som en udvidelse af sin identitet? Kan psykomotorisk fødselsforberedelse hjælpe kvinden til at opleve graviditeten som en udvidelse af sin identitet? Afgrænsning I min opgave har jeg valgt at koncentrere mig om kvindens forhold til sig selv og den udvikling, der sker i forbindelse med graviditetens biologiske og psykologiske omstilling med størst vægtning af sidstnævnte. Temaet i min undersøgelse er identitet, og omdrejningspunktet er en undersøgelse af den forvandling, der sker i den gravides indre verden og som forbereder hende på et nyt livskapitel. Derfor har jeg også valgt at afgrænse min undersøgelse til førstegangsgraviditet, da det er første gang kvinden gennemgår identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen (Stern, 1999). Den gravide skal for første gang gennemgå den rolleudvikling, som det er at bevæge sig fra at være datter af nogle til også at blive mor til nogle (Ibid, 1999). 5

10 Begrebsafklaring Identitetsskift Min forståelse af begrebet identitet bygger på Erik H. Eriksons ( ) psykoanalytiske ego-teori. Her defineres menneskets identitet som individets oplevelse af sig selv som en bestemt person i en social sammenhæng og i en historisk kontinuitet, dvs. en sammenhæng gennem hele livet (Jerlang, 1999, side 72). Ordet skifte henviser til påstanden om, at kvinden gennemgår en identitetsmæssig udvikling i skiftet fra at være kvinde uden børn til at blive kvinde med børn (Brodén, 2004). Den moderne vestlige kvinde Opgaven har til formål at skabe en forståelse for den samfundsmæssige betydning for kvindens oplevelse af identitetskiftet. Min undersøgelse har til hensigt at belyse den gravides tanker og følelser forbundet med at kombinere et akademisk arbejdsliv med familielivet, hvorfor jeg har valgt at interviewe en akademisk kvinde bosat i et vestligt velfærdssamfund 4. Det sundhedsfremmende potentiale Jeg har valgt at koncentrere mig om faciliteringen af den raske kvindes fysiske, mentale og sociale trivsel i den prænatale periode. WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og ubehag (Iversen, 2004). Således har de sundhedsfaglige indsatser ikke kun til formål at undgå sygdom men lige så vel at styrke individuelle og sociale forandringsprocesser, der gør det muligt for folk at leve sundere (ibid, 2004). Formuleringen sundhedsfremmende potentiale henviser til Sundhedsstyrelsens beskrivelser: I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden fra sygdom og risici over mod sundhed. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkelte gravide som grupper af gravide (Sundhedsstyrelsen, 2009, side 18). Grunden til at jeg bruger ordet potentiale og ikke effekt er, at min undersøgelse ikke har til hensigt at måle effekten af en bestemt metode men snarere at argumentere for eller imod et 4 Akademisk befolkningsgruppe: Gruppe af individer med akademisk uddannelse, herunder bachelor, kandidat, phd og doktorgrad (http://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/a/akademiske_grader/) 6

11 udviklingspotentiale inden for faget. Potentiale defineres som en mulighed som endnu ikke er realiseret men som udfra det foreliggende synes at være til stede 5. Det er muligheden for at støtte den gravides personlighedsudvikling, som jeg vil udforske i min undersøgelse. Psykomotorisk fødselsforberedelse I 1979 beskrev Kay og Kamper-Jørgensen med artiklen Fødselskurser som sundhedspædagogik undervisningens indhold i psykomotorisk fødselsforberedelse. De beskriver, at formålet med undervisningen er at øge kropsbevidstheden rettet mod fødslen, og at kvinderne kan erfaringsudveksle. Undervisningens indhold retter sig mod en erkendelse af, at det at blive forældre griber dybt i ens psykiske og sociale liv (Kay & Kamper-Jørgensen, 1979). Definitionen af psykomotorisk fødselsforberedelse vil i min opgave bygge på denne beskrivelse, på sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangerskabsomsorgen samt på menneskesynet i psykomotorisk terapi. Psykomotorisk terapi Den psykomotoriske terapeut arbejder udfra et holistisk menneskesyn, hvilket indbefatter, at menneskets helbredstilstand betragtes udfra en forståelse af, at psyke og krop hænger sammen og gensidigt påvirker hinanden (Studieordningen, 2010). Psykomotorisk terapi integrerer krop, psyke, erkendelse og handling igennem et øget bevidsthedsniveau med henblik på at styrke den enkeltes ressourcer og handlekompetence (ibid, 2010). Litteratursøgning Til søgningen har jeg brugt søgedatabaserne på bibliotek.dk, Phbibliotek.dk, Academia.edu og PubMed.dk. Jeg har søgt i forskellige kombinationer af relevante søgefraser og emneord, såsom; Moderskab og identitet, Transition & Motherhood, prænatal tilknytning, modernitet og identitet, familieliv, moderne familiedannelse, postmodern family mm. Jeg søgte på tekster publiceret efter år 2000 og på sprogene dansk, engelsk, svensk, norsk. Et kriterie for min søgning var, at litteraturen inkluderede forskning af kvinder fra et vestligt land, hvor forholdende er sammenlignelige med danske levestandarder. 5 7

12 Materiale og metode Valg af videnskabsteoretisk position Da undersøgelsens fokus er på oplevelse og forståelse, frem for bevisførelse, placerer denne opgave sig inden for det kvalitative felt (Thagaard, 2004). Hvor de kvantitative metoder søger at teste hypoteser og opstille resultater, med henblik på at kunne udvikle generaliserbar data, har den kvalitative forskningsmetode til hensigt at dykke ned under overfladen og forstå baggrunden for et givent fænomen (Lindahl og Juel, 2009). Den kvalitative forskningsmetode egner sig til at afdække underliggende motiver, og metoden ligger op til undersøgelse og fortolkning af sociale fænomener (Thagaard, 2004). Det er den gravide kvindes perspektiv som ønskes indfanget, og til at besvare problemformuleringen, søger jeg at se verden gennem hendes øjne og derved beskrive og fortolke verden, som den ser ud fra hendes synspunkt. Derfor har jeg valgt at anvende det individuelle forksningsinterview, som netop bruges til at give indblik i enkeltindividers subjektive forstålser og oplevelser (Kvale, 2000). Egen forståelse Ved projektets start var min forforståelse, at den gravide gennemgår et identitetsskifte under graviditeten. Jeg havde en hypotese om, at den nutidige generation af kvinder er vokset op i et samfund med vestlige kerneværdier som selvrealisering, selvstændighed og valgfrihed, og jeg antog, at der ligger et højt forventningspres til moderskabet for nutidige kvinder. Dermed havde jeg en forforståelse af, at det moderne moderskab indebærer et højt ambitionsniveau både i forhold til arbejds- og familieliv. Jeg forestillede mig, at den vigtigste udviklingsopgave for den gravide i dag er, at finde et personligt holdepunkt, hvor hun mestrer at forene familie- og arbejdsliv på en selvtilfredsstillende måde uden at blive slået ud af sit eget ambitionsniveau og samtidens forventning om, hvad den gode mor er. Dette gav mig lyst til at undersøge, hvilke følelser og tanker der knytter sig til til moderskabet, og om kvindens identitetsfølelse udfordres af ude- og indefrakommende forventninger og ambitioner. 8

13 Min hypotese var, at graviditeten opleves som en periode præget af ambivalens og ustabilitet i kvindens identitetsfølelse, grundet de kropslige og psykologiske forandringer. Baseret på denne hypotese, antog jeg, at hun ville have glæde af psykomotorisk fødselsforberedelse, idet terapien søger at støtte klientens personlighedsudvikling gennem en bevidstgørelse af kropslige, emotionelle og kognitive reaktionsmønstre (Studieordningen, 2010). Opgavens struktur Denne kvalitative forksningsundersøgelse lægger op til en psykologisk og sundhedsfaglig opgave med fokus på, hvordan den sundhedsfaglige profession kan bidrage til at støtte kvindens udvikling i løbet af graviditeten. Opgaven er bygget op som følger: Præsentation af den udvalgte teori Teoriens anvendelighed i forhold til analyse af den udvalgte empiri Diskussion af analysens resultater Diskussion af analysens metode Konklusion af opgavens hovedfund Perspektivering Begrundelse for valg af empiri og metode Hensigten med forskningsdesignet var at fremskaffe resultater, der kunne hjælpe til at forstå, hvad der psykologisk rør sig hos en moderne, vestlig kvinde. Dette skulle lede til en dybere forståelse af kvindens subjektive oplevelse af identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen. Derfor valgte jeg at lave et semistruktureret dybdeinterview (Kvale, 2000). Jeg havde på forhånd udarbejdet en interviewguide som havde to formål; dels at afdække informantens oplevelsesverden bedst muligt og dels at bevare fokus i interviewet på undersøgelsens hovedformål; nemlig forbindelse mellem graviditet og identitet (Ibid, 2000). Interviewet var kun i begrænset omfang hypotesetestende, forstået på den måde, at informantens udsagn blev brugt til at indsamle ny viden til den forforståele, som var udgangspunktet for min undersøgelsen. Derved er min forsksningsmetode ligedel eksploradisk og hypoteseundersøgende (Kvale, 2000). 9

14 Idet mit fokus er sundhedsfremme og facilitering af kvindens helbredsmæssige tilstand under en almindelig graviditet, valgte jeg at indhente empiri hos en rask kvinde 6. Et andet kriterie var, at kvinden var førstegangsgravid, da undersøgelsens omdrejningspunkt er identitetsskiftet ved moderskabstilblivelsen, som kun kan opleves ved første graviditet (Stern, 1999). Derudover skulle hun være så langt i graviditeten som muligt, sådan at hun havde gennemgået størstedelen af den prænatale fase. Endvidere valgte jeg at interviewe en kvinde som tilhørte den akademiske befolkningsgruppe, idet jeg tilstræbte at undersøge min forforståelse af det mulige paradoks, der kan være forbundet med at stifte familie og have et ambitiøst karriereliv. Endeligt havde jeg et krav til, at kvinden skulle deltage i psykomotorisk fødselsforberedelse for at kunne inddrage hendes personlige oplevelse som del af argumentationen. Begrundelse for valg af primær teori For at få indblik i, hvilken betydning graviditeten har for identitetsfølelsen, har jeg valgt at anvende Margareta Brodén som min primære kilde. Brodén er uddannet børnepsykolog og psykoterapeut, hun er født i 1946 og har beskæftiget sig med familiepsykologi og undervisning af klinisk personale i over 35 år (Brodén, 2004). Med sin bog Graviditetens Muligheder giver hun et indblik i de omstændigheder, der gør graviditeten til en dynamisk overgangsperiode. Jeg finder hendes teori relevant, da den beskriver, hvordan graviditetens biologiske, psykologiske og sociale forandringsprocesser påvirker identitetsfølelsen. Til at belyse de kulturelle og samfundsmæssige forhold i det moderne samfund, har jeg valgt at bruge sociolog Anthony Giddens. Han er født i 1938 og har størstedelen af sit liv beskæftiget sig med det sociologiske perspektiv på identitetsdannelse (Giddens, 2006). Hans teori er relevant for min undersøgelse, idet den beskriver nogle sociologiske og psykologiske fænomener ved identititetsdannelse i moderne vestlige kulture. Giddens teori bliver således brugt til at skabe en mere generel forståelse for idenitetsdannelsen sociologiske sammenhæng, mens Brodéns teori anvendes til at forstå udviklingen af selve identitetsskiftet ved moderkabets indtræden. 6 Med rask kvinde menes der en kvinde, som ikke tidligere har haft depressioner eller på anden måde er psyko-socialt belastede eller udsatte 10

15 Begrundelse for valg af sekundær teori Til at uddybe forståelsen af moderskabsudviklingen har jeg valgt at inddrage en socialpsykologisk perspektivering af familiedannelse i det moderne samfund. Til dette har jeg valgt at bruge bogen Familie og Børn i en opbrudstid, som er skrevet af professor i socialpsykologi Lars Dencik (f. 1941), cand.psych. Per Schutlz-jørgensen (f. 1933) og professor i udviklingspsykologi Dion Sommer (Dencik m.fl., 2008). Bogen beskriver forholdet mellem individ og fællesskab i moderne familier samt de strukturer og samværsformer, der kendetegner familier i skandinaviske velfærdssamfund. Ydermere har jeg valgt at inddrage forfatter Suzanne Gieses ( ) teori om moderskabets udvikling set ud fra et kønskulturelt perspektiv. Denne teori skal hjælpe til at forstå baggrunden for den moderskabsopfattelse, der findes i det moderne samfund. I bogen Moderskab skildrer hun, hvordan moderskabskulturen har ændret sig siden 1960 erne, hvilket i hvert fald omfatter 3 generationer (Giese, 2004). Disse to teorier har relevans for min undersøgelse, da de giver et familie- og kønskulturelt perspektiv på nutidens moderskab. Min hensigt er, at teorierne skal give en dybere forståelse for de forestillinger og forventninger, der knytter sig til graviditeten hos den nutidige kvinde. Begrundelse for valg af modeller Til diskussionen af det sundhedsfremmende potentiale i psykomotorisk terapi vil jeg bruge den bio-psyko-sociale model og den psykomotoriske trekant. Teorien om den bio-psykosociale model skal anvendes for at give en forståelse for den tredimentionelle helbredsforståelse af de biologiske, psykologiske og sociale forandringer, der knytter sig til graviditeten (Iversen m.fl., 2004). Formålet med at inddrage den psykomotoriske trekant er at skabe en forståelse for, hvorvidt den grundlæggende arbejdsmetode i psykomotorisk terapi kan imødekomme den gravides udfordringer og støtte identitetsskiftet til moderskabet. Sammenfatning af empiri og teori Brodens teori om moderskabsidentitetens biologiske, psykologiske og sociale forandringer vil sammen med Giddens teori om identitet i det moderne samfund blive brugt til at analysere empiriens hovedfund. Den psykomotoriske trekant og den bio-psyko-sociale model skal sammen med min analyse danne grundlag for besvarelsen af, hvorvidt psykomotorisk terapi 11

16 har et sundhedsfremmende potentiale i forhold til at støtte kvindens evner til at håndtere identitetsmæssige forandringer under graviditeten. 12

17 Teori Margareta Brodén graviditetens identitetsmæssige forandringsprocesser I graviditeten skal kvinden på en rejse, hvor hun gennemgår tre faser med en række udviklingsopgaver som skal klargøre hende til rollen som mor. Det sker i en udvikling fra, at hun i graviditetens første trimester (fusionsfasen) identificerer sig med barnet og oplever barnet som en del af sin egen krop. I andet trimester (differentieringsfasen) differentierer hun sig fra barnet og oplever barnet som adskilt fra sig selv, og til slut i tredje trimester (separationsfasen) separerer hun sig fra barnet og indstiller sig på adskillelsen ved fødslen. Dette kan ses som en årsag til, at kvinder der føder for tidligt udvikler fødselsdepressioner, fordi hun ikke er indstillet på adskillelsen. Hver fase har en varrighed på cirka tre måneder og har hver deres udviklingsopgaver som overordnet set omhandler eksistentielle tanker om meningen med livet og egen identitet som mor, som datter og som kvinde (Brodén, 2004). Kvindens største udviklingsopgave består i at reflektere over og integrere tidligere erfaringer med nære relationer, og Brodén hævder, at graviditeten er en overgangsfase, hvor nye tanker og følelser dukker op; I overgangsfasen fødes der nye tanker og værdier. Disse skal bearbejdes på forskellige planer i individet, så de kan forankre sig og blive en integreret del af individets psyke (Brodén, 2004, side 23). Under graviditeten påbegynder kvinden en adaption til rollen som mor, altså en slags tilpasningsproces, og tilpasningsprocessen finder sted på to niveauer. Den ene tilpasning handler om, at hun påbegynder en relationsdannelse til barnet gennem den prænatale tilknytning. Dette sker ved at hun udvikler en relation til det imaginære barn, ved at hun forestiller sig barnet og dets personlighed. Den anden tilpasningsproces handler om udviklingen at kvindens selvfølelse, hvor kvinden i sit indre begynder at ændre sit selvbillede og selvforståelse. Dette foregår ved, at hun reflekterer over eget ophav, over rollen som datter, som kvinde og som kommende mor. Brodén ser graviditeten som en overgangsfase, hvor moderskabsidentiteten udvikles i en refleksiv bevægelse frem og tilbage i kvindens bevidsthed. Den psykologiske omstilling sker instinktivt og hjælper kvinden til at adaptere rollen som mor og til at bevare sin integritet og oplevelse af at være en sammenhængende person. Ved at kvinden forener sig med sin nye identitet og psykologisk har forberedt sig på mødet med 13

18 barnet, bliver hun i stand til at varetage rollen som omsorgsgiver for barnet og samtidig bevare en stabil identitetsfølelse. Brodén hævder, at det er vigtigt, at kvinden gennemgår denne psykologiske omstilling, for ved, at hun gennemlever bekymringer, tvivl og overvejelser klargøres hun mentalt til at blive mor. Uden den psykologiske omstilling, vil kvinden ikke opnå den nødvendige udviklingsproces som klargør hende til moderskabet. Anthony Giddens og identitet i et moderne samfund Det moderne menneske har løsrevet sig fra kollektivet og med den sociale og økonomiske mobilitet, der findes i velfærdssamfundet, står individet nu over for en mangfoldighed af beslutninger, som hun skal forholde sig til (Giddens, 2006). Giddens hævder, at identitetsdannelsen sker som en aktiv iscenesættelse af det liv, og den identitet man ønsker sig. Fordi ens skæbne ikke er bestemt på forhånd, bliver det igennem ens valg, man identificerer, hvem man er. Dette handler både om valget af gruppetilhørsforhold, uddannelse og livsstil, og her kommer livsplanlægning til at spille en central rolle. Familiestiftelse er ikke en selvfølge i dag, og hvadenten man vælger det fra eller til, indgår det som en velovervejet del af livsplanlægningen. Med de mange valgmuligheder følger en udpræget risikotankegang, hvor individet konstant trækker sin fremtid ind i sin nutid for bedst muligt at kunne gennemskue udfaldet af en given beslutning. Principielt er individet eneansvarlig for egen succes, hvilket kan forklare denne tendens. Et særligt kendetegn ved det moderne menneske er begrebet refleksivitet, som handler om, at individet hele tiden reflekterer over, hvordan der skabes en synergi i sin livsførelse og selvfølelse. Meget forenklet handler det om, at individet bruger sine tidligere erfaringer og ekspertviden fra videnssamfundet, og på den baggrund vurderer udfaldet ved et givent valg. Denne vurdering omfatter en refleksion over, hvordan individet på mest tilfredsstillende måde får skabt en sammenhængende fortælling om sig selv og får skabt balance imellem ens handlinger og ens selvoplevelse. Hun får derved skabt en stabil selvidentitet. Selvidentitet er den del af identiteten, som individet er bevidst om og er i stand til at reflektere over. Det vil sige, at det også er den del, som individet bevidst kan handle i forhold til og tilpasse sine bestræbelser efter. Selvidentiteten gør, at individet bevidst kan inddrage sine tidligere erfaringer i sine beslutningsprocesser og på den baggrund vurdere konsekvenser ved en given handling. 14

19 Giddens hævder at selvidentiteten og refleksionen herover tilsammen danner en såkaldt refleksivt organiseret selvidentitet. Den refleksive selvidentitet er den del af individets selvoplevelse som hun er bevidst om og kan reflektere over og handle i forhold til. Dens psykologiske funktion er at skabe en flydende biografisk selvfortælling med udgangspunkt i en følelse af at være en sammenhængende person med en kontinuerlig personlighed og krop: En person med en relativt stabil følelse af selvidentitet har en fornemmelse af biografisk kontinuitet, som hun er i stand til at begribe refleksivt(...) (Giddens, 2006, side 70) Oplevelsen af biografisk kontinuitet er oplevelsen af en vedvarende følelse af at være en bestemt person i et kontinuerligt selv og en kontinuerlig krop, og for at skabe en stabil følelse af kontinuitet må indvidiet have udviklet en bevidsthed om sine bestræbelser, handlinger og aktiviteter. Des større del af identiteten, man er bevidst om, des større er chancen for at kunne målrette sine handlinger, og des større er chancen for at skabe en sammenhængende biografisk fortælling. Et andet vigtigt kendetegn ved det moderne samfund er massemediernes magt og tilgængeligheden af ekspertviden. Individet har et bredt vidensfelt at orientere sig i og påvirkes i mange forskellige fora og sociale rum. Fordi, der ikke er nogen almengældende sandhed, må hun finde sit personlige holdepunkt i en selektiv udvælgelsesproces, som blandt andet omhandler valg af livsstil. Dette er med til at skabe den enkeltes holdninger og værdisæt, som er en vigtig del af det at manifestere sin identitet i moderne tid. Individet er således selv med til at skabe sin virkelighed, og hun er ikke disponeret af nogen social status eller slægtskab. Hun er ene ansvarlig for at opnå succes, hvilket stiller krav til at hun kan identificere konsekvens og risiko og derudfra målrette sine handlinger. Således hævder Giddens, at identitetsdannelsen i moderne vestlig kultur er præget af individuel stillingtagen baseret på refleksion, risikovurdering og livsplanlægning. Forklaringen skal findes i individualismens socioøkonomiske frisættelse samt videnssamfundet paradigmeskift. Familiedannelse i et moderne samfund Familien befinder sig i en opbrudstid, hvor der brydes med traditioner, og hvor den klassiske skabelon af kernefamilien har fået nye variationer. I den klassiske kernefamilie bestod familien af mor, far og børn som alle boede på samme adresse. I dag er 15

20 familiekonstellationerne grundlæggende forandret, og der er opstået nye familiemønstre og samværsformer (Dencik m. Fl., 2008). Dencik m.fl. hævder, at den moderne familieform enten er aftale-, forhandlings- eller teamfamilien, hvor familien er kompromisvillig og tilstræber at finde løsninger, der tager hensyn til hvert enkelt medlem. Samværet i familien ses som et samspil mellem individer, som hver især realiserer sig uden for familien: Familien i den radikaliserede modernitet synes at udgøre en foretrukken social ramme omkring et individualiseret liv (Dencik m.fl, 2008, side 191) Samværsformerne er meget varierende og kan være alt fra, at familiemedlemmerne kun samles i hjemmet til, at de indbyrdes tager aktiv del i hinandens projekter uden for hjemmet (ibid, 2008). Her kommer tidsaspektet ind i billedet, fordi de fleste forældre i dag begge er tilknyttet arbejdsmarkedet på fuldtid, hvilket er med til at sætte en tidsmæssig begrænsing for samværet i familien (Dencik m.fl, 2008). Desuden er der sket en udligning i uddannelsesgrad og erhversarbejdsfrekvensen, ligesom en stor del af pasning og pleje af barnet sker i velfærdsstatens omsorgsinstitutioner. Dette er altsammen med til at påvirke den nutidige families samværsform. Imidlertid betyder det ikke, at den klassiske familieform er gået til grunde, og kernefamilien er stadig grundskabelon. Ifølge Dencik m.fl. er det en meningsfuld måde at organisere sig på som familie og bidrager med en oplevelse af identitet og mening for det enkelte familiemedlem. Familiens funktion er i særdeleshed at bibringe en følelse af stabilitet og tryghed for den enkelte i en verden, hvor tingene hele tiden er under forandring; (...) Det er i familien man søger og får emotionel støtte, (...) og andre sociale interaktioner tillægges ikke samme betydning og dignitet, som man tilskriver familiefællesskabet (Dencik m.fl, 2008, side 192). Således fungerer familien som en støtte til den enkeltes foretagender både inde og uden for familien, og det lader til at familien stadig er den sociale gruppe, hvor den enkelte finder sin primære støtte. Imidlertid er måderne at organisere sig på som familie forskellige men typisk præget af ambivalens i behovet for ligedel kontinuitet og forandring for det enkelte familiemedlem (Ibid, 2008). I dag er der en norm om at tage hensyn til den enkeltes behov, og familien er én ud af mange sociale rum, som individet indgår i. 16

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Findes det perfekte i virkeligheden i at favne det uperfekte?

Findes det perfekte i virkeligheden i at favne det uperfekte? Fødselsforberedelse for dig, som vil have det hele med. Undervisere: Psykoterapeut Tina Hutnik og Sygeplejerske Trine Winther START: Tirsdag D. 07-04-2015 - Kl. 19-21. TILMELDING: info@trinew.dk PRIS:

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere