4 december Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Folkesygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 december 2001. Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Folkesygdomme"

Transkript

1 4 december 2001 Tema: Tidsskrift om forebyggelse Folkesygdomme

2 Tema: Folkesygdomme Leder... s. 3 Danske kvinder på vej mod kedelige rekorder Rygerlunger, osteoporose, kontakteksem og depression er blandt de store folkesygdomme i dagens Danmark. Og det er især kvinder de rammer. Når det gælder type 2 diabetes, er mændene dog stadig langt foran, mens stadig flere børn og unge får astma og allergi... s. 4 Træk vejret livet igennem En lungefunktionsundersøgelse kan forebygge rygerlunger, men ikke alle praktiserende læger tilbyder den til deres ryger-patienter, selv om den kan opspore de ti til 15 procent af rygerne, der er særligt disponerede for at udvikle rygerlunger... s. 10 Astma og allergi spredt viden Vores viden om årsagerne til den stigende forekomst af astma og allergi er begrænset... s. 12 Samarbejde om astmasyge børn Det betaler sig at gribe ind på et tidligt stadium af sygdommen astma. Det ved man i Sønderjyllands Amt, hvor man to år henne i en treårig projektperiode har opnået væsentlige resultater... s. 14 Halvanden meter beslutsomhed Tiårige Taus styrer sin astma fordi det giver ham en plads på fodboldholdet, og fordi Sønderjyllands Amt hjælper ham med det... s. 16 Motiverede diabetikere En målrettet indsats i forebyggelsen på diabetesområdet må ske på flere planer. Diabetikerne skal uddannes bedre til at tage ansvar for deres sygdom. Det gøres bl.a. gennem tværsektorielle projekter i amter og kommuner... s. 18 De ældste kvinder falder mest Ny undersøgelse i Randers viser, at kvinder over 80 år falder oftere end andre ældre... s. 20 Mindre slid flere får gigt Ændringer i arbejde og livsstil fører snarere til en stigning end et fald i gigtsygdomme blandt danskerne. Et sundt arbejdsmiljø, mere motion og identifikation af risikogrupper kan dæmme op for udviklingen... s. 22 Der er ikke noget at fnise af På Gråsten Landbrugsskole var ergonomi et fnisefag, indtil eleverne lærte, hvad gode arbejdsvaner kan gøre for deres ryg... s. 24 Når hovedet smerter En fjerdedel af alle kvinder har jævnligt eller på et eller andet tidspunkt i deres liv haft migræne, og de allerfleste har spændingshovedpine mindst en gang om året. For mændene drejer det sig om henholdsvis otte procent og 63 procent... s. 26 Vi lever alle gennem psyken Forbruget af lykkepiller er steget i de senere år. Stigende stress i samfundet er tilsyneladende med til at gøre flere deprimerede. Det er utrolig vigtigt at vide, hvad der påvirker psyken positivt og negativt... s. 28 Fokus på metoder: Undervisning for et bedre liv Gennem undervisning kan patienter med en kronisk sygdom få et bedre liv med sygdommen... s. 31 NB - Læsestof, Nyt, Kalender.. s. 34 Med andre øjne... s. 36 Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, ansvh. redaktør Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionssekretariat: Schultz Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Afdelingschef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt, Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Informationskonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K. Tlf.: , fax: , E-post: Oplag: Produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: Bjørn Abelin / BAM Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 11. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 12. oktober Deadline for næste nummer: 14. januar 2002 ISSN Næste tema: Folkesundhed i Norden 2

3 Leder At leve med en sygdom Vital er lidt anderledes denne gang. Fremfor mest at handle om forebyggelse og sundhedsfremme ser vi i dette nummer nærmere på nogle af de sygdomme, som vi til daglig arbejder for at forebygge. Det er sygdomme, der er så udbredte, at man kan kalde dem folkesygdomme.vi har valgt at gå uden om de mest udbredte og omtalte - hjertekar-sygdomme og kræft og i stedet se nærmere på nogle, som mange mennesker ikke desto mindre må leve med. Formålet med dette nummer af Vital er altså ikke at tegne et endeligt sygdomsbillede, men at give et bredt indblik i vore dages folkesygdomme. Baggrunden er, at stadig flere får konstateret diabetes, rygerlunger, astma, allergi, osteoporose og gigt. Det viser sig faktisk, at selvom vi slider mindre i dag, gør arbejdet os mere syge.vi får for eksempel ondt i ryggen eller bliver stressede. Hertil kommer, at en stor gruppe mennesker jævnligt har ondt i hovedet. Og en mindre synlig sygdom som depression vil ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO være et af verdenssamfundets største helbredsproblemer om år. Den indledende artikel fortæller om udbredelsen af folkesygdommene og giver indblik i, hvad sygdommene betyder for den enkelte og for samfundet.vi har valgt at lade den sekundære forebyggelse få en fremtrædende plads i dette nummer af Vital, for mange mennesker lever med en sygdom, som foruden korrekt behandling også kræver viden om, hvordan man takler den bedst muligt. Sekundær forebyggelse kan dæmme op for en negativ udvikling og give syge mennesker mulighed for at leve et næsten normalt liv. Patientforeningerne får også plads i dette nummer, da de ofte er engagerede i opgaven. Heldigvis er der også godt nyt om danskernes sundhed. Statistikken viser en markant stigning i danskernes middellevetid: Gennem de sidste fem år er danskernes middellevealder steget ligeså meget som de foregående 21 år. Det er opløftende at kunne konkludere, at indsatsen både i form af lovgivning og konkrete projekter bærer frugt og udviklingen går den rette vej. Som det vil fremgå af samtlige artikler, så kan en sund livsstil medvirke til at forebygge en række sygdomme. At det er bedre at forebygge end at behandle vil de fleste kunne blive enige om. Om der skal oplysning og viden eller lovgivning til at sikre de sunde vaner, er imidlertid det store, tilbagevendende spørgsmål men det har dette nummers bagsideskribent en klar holdning til. God læsning Ole Kopp Christensen Centerchef 3

4 Tema: Folkesygdomme Foto: Lars Bahl / BAM Danske kvinder på vej mod kedelige rekorder Af journalist Annie Hagel Rygerlunger, osteoporose, kontakteksem og depression er blandt de store folkesygdomme i dagens Danmark. Og det er især kvinder de rammer. Når det gælder type 2 diabetes, er mændene dog stadig langt foran, mens stadig flere børn og unge får astma og allergi Mange folkesygdomme er i stigning og en del af dem rammer især kvinder. Sygdomme, der er meget udbredte i en befolkning, kaldes folkesygdomme. Hvad det vil sige i tal, er der ikke enighed om. Nogle siger en procent af en befolkning, andre fem. - Faktisk er det ikke så længe, vi har talt om folkesygdomme herhjemme, siger Allan Krasnik, leder af Institut for Folkesundhedsvidenskab. - Først op i 1990erne fik de store sygdomme stigende opmærksomhed, formentlig som følge af middellevetidsundersøgelser som viste, at danskernes gennemsnitlige levealder stagnerede. Indtil da var i alt fald sundhedsvæsenets opmærksomhed mest rettet mod de sjældnere og i medicinsk forstand mere interessante sygdomme. Det har ændret sig på få år, så der nu er meget bredere interesse for folkesundhed, både politisk og i sundhedsvæsenet, siger Allan Krasnik. Hvilke sygdomme, der er udbredte, ændrer sig over tid. Hvor det i tallet var smitsomme sygdomme som tuberkulose, mæslinger og gigtfeber, der var de store sygdomme i Danmark, er det nu kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes, astma, allergi, muskel-skeletsygdomme, depression, hovedpine og rygerlunger, der præger sygdomsbilledet. Mange af dem er i stigning, men for langt de fleste folkesygdomme gælder det, at de kan forebygges. Og selvom de er opstået, er en forebyggende indsats stadig meget vigtig. En del af dem rammer især kvinderne. Kun når det gælder type 2 diabetes, har mændene stadig rekorden. Men også her er kvinderne på vej. Mange af folkesygdommene koster mange sygedage og tabte gode leveår. Og de er dyre for samfundet. Ifølge Finn Kamper Jørgensen, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, var de samlede samfundsmæssige omkostninger for hjerte-kar-sygdomme, kræft, luftvejssygdomme, psykiske lidelser og muskel- og skeletsygdomme godt 91 milliarder kroner i Patienter med disse sygdomme var indlagt i godt 4,5 million sengedage. 4

5 Rygerlunger en ubemærket folkesygdom Den hidtil mest ubemærkede af folkesygdommene, i alt fald i offentligheden, er en af dem, der forventes at stige meget i antal i de kommende år. Det er den sygdom, der kaldes rygerlunger. Danske kvinder har rekord i rygerlunger i forhold til kvinder i lande, vi normalt sammenligner os med. Som dødsårsag er rygerlunger steget noget for mænd, men voldsomt for kvinder de seneste ti år. I alt dør omkring 3000 om året af sygdommen. Sygdommen er også dyr for behandlersystemet, fordi den kræver mange indlæggelser. Nogle er indlagt fem-seks gange om året. Antallet af sengedage for kvinder med rygerlunger er fordoblet på ti år. Dertil kommer udgifter til medicin. Foruden at omkring 700 patienter om året går på førtidspension på grund af sygdommen. Mindst seks, måske op til ti procent af den danske befolkning har rygerlunger, og antallet stiger, især fordi så mange kvinder ryger, vurderer Martin Døssing, overlæge på Lungeafdelingen Frederikssund Sygehus. - Det er en skrækkelig sygdom. Mennesker med rygerlunger dør langsomt af kvælning over år. Bare de får en almindelig forkølelse, er de døden nær. Mange af dem, der bliver indlagt med sygdommen, har kun en tredjedel lungefunktion tilbage, og så dør de i løbet af kort tid, siger Martin Døssing. Hvor en normal lunge, hvis den blev foldet ud, fylder en fodboldbane, fylder en rygerlunge måske kun målfeltet. - Der er kun én behandling, der virker, nemlig at holde op med at ryge. Mange får dyr astmamedicin, som ikke virker. Men de fortsætter med den, fordi det er lidt finere at have astma end at have rygerlunger. Det er svært for mange at indrømme, at rygning er problemet, siger Martin Døssing. Han anbefaler, at de praktiserende læger måler lungefunktionen hos alle deres patienter, som er rygere og over 40 år. Astma og allergi i stigning Allergiske sygdomme som astma, høfeber og eksem har været i vækst gennem de sidste årtier i vores del af verden. I 1994 oplyste ca. 25 procent af alle voksne danskere, at de i løbet af et år havde haft astma, allergi eller anden overfølsomhed. Udbredelsen af astma og allergi er også undersøgt i enkelte mindre befolkningsundersøgelser. En af dem har Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse stået for. Her har man fra kunnet påvise et stigende antal tilfælde af høfeber og allergisk astma fra pollen, pelsbærende dyr og husstøvmider. Andre undersøgelser tyder på, at flere mennesker går rundt med skjult astma og derfor ikke får den nødvendige forebyggende behandling, fortæller læge Jette Blands, Sundhedsstyrelsen. - På nationalt plan må man sige, at vi i dag mangler overordnet viden om udbredelsen og behandlingen af disse sygdomme i befolkningen. Derudover er vores viden om de primære årsager til den tilsyneladende store udbredelse af sygdommene stadig mangelfuld. Det er derfor endnu mere vigtigt at sætte ind med tidlig opsporing og tilbud om forebyggende tiltag, som vi ved både vil indebære en væsentlig forbedret livskvalitet for den enkelte og en stor besparelse for samfundet. I 2000 blev der omsat for 754,2 millioner kr. astmamedicin til voksne. Bedre organisering af diagnostik, forbyggelse og behandling er sammen med kvalitetssikring nøglebegreber, hvis man skal sætte ind over for udviklingen. Ifølge Jette Blands er der brug for et forstærket samarbejde mellem alle parter, dvs. den primære sundhedssektor, herunder den kommunale sundhedstjeneste, sygehusvæsenet og andre centrale instanser. Forskning i risikofaktorer er ligeledes afgørende. Kontakteksem - en hyppig erhvervssygdom Mere end danskere har kontakteksem og endnu flere har kontaktallergi. Det koster årligt samfundet omkring 800 millioner kroner i udgifter til sygedagpenge, medicin, behandling, erstatninger, revalidering og pension. Ansatte i rengøringsbranchen, sundhedssektoren, hotel- og restaurationsbrancen, jern- og metalindustrien og frisører er særligt udsatte. Det er især de årige og især kvinder, der får kontakteksem. Kontakteksem er den hyppigst anerkendte erhvervssygdom. - Men det er muligt at forebygge kontakteksem, siger Jette Blands. Gennem lovgivning kan man begrænse brugen af de stoffer, som giver kontakteksem.ved mærkning og deklarationer kan man oplyse om indholdsog tilsætningsstoffer, og man kan eksempelvis tilrettelægge arbejdet på arbejdspladserne sådan, at huden ikke hele tiden påvirkes af det samme stof. Der findes dog stadig mange potentielle allergene og lokalirriterende stoffer i vore omgivelser. Et nyt videncenter for allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter er netop blevet etableret på Københavns Amtssygehus i Gentofte. Videncentret skal undersøge kontaktallergi og inhalationsallergi, der kan stamme fra kosmetik, smykker, legetøj og boliginventar. Centret skal bl.a. registrere og overvåge udviklingen af denne form for allergi og stå for rådgivning og information til myndigheder og forbrugere. Diabetes i vækst Diabetes er i voldsom vækst både i Europa og rundt om i verden, hvor vestlig livsstil vinder frem. Det gælder først og fremmest type 2 diabetes, som tidligere gik under betegnelsen gammelmandssukkersyge, men som i dag kaldes alders- eller livsstilsdiabetes. Omkring danskere har i dag fået konstateret diabetes, og det er et tal, man forventer vil stige, fortæller Jørgen Steen Andersen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. I dag rammer sygdommen stadig yngre mennesker. I løbet af bare 20 år er antallet af 60årige mænd med type 2 diabetes steget med 60 procent herhjemme. Antallet af 60årige kvinder med type 2 diabetes er steget med mere end 20 procent.tallene stammer fra en ny undersøgelse, som omfatter tilfældigt udvalgte københavnere i alderen år. Undersøgel- 5

6 sen er gennemført i samarbejde mellem Steno Diabetescenter og Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse. Undersøgelsen viser også, at nogle nu har type 2 diabetes allerede fra 30 års alderen, og at de fleste af dem, der udvikler type 2 diabetes, før de er 55 år, ikke ved det. Deres læge ved det heller ikke. For den enkelte betyder diabetes større risiko for følgesygdomme som åreforkalkning, blodpropper i hjertet, blindhed og for tidlig død. En primær forebyggelsesindsats er helt afgørende, og det er først og fremmest et spørgsmål om sund mad og motion. Men med den udvikling, der er i gang, er tidlig opsporing og forebyggelse af sygdommens komplikationer også en nødvendighed. Mange får komplikationer som kræver behandling, fordi sygdommen ikke opdages tidligt nok, siger Jørgen Steen Andersen. - Der er bestemt betydelige besparelser at hente ved, at man hurtigere opsporer begyndende komplikationer til sygdommen hos den enkelte. Det stiller bl.a. krav om bedre regulering af sygdommen og et styrket samarbejdet mellem hospitalssektoren og de praktiserende læger. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering er i gang med en udredning om sygdommen, herunder muligheden for tidlig opsporing af patienter med livsstilsdiabetes. En rapport forventes i begyndelsen af Stigningen i udbredelsen af diabetes nødvendiggør en indsats på flere fronter, siger Jørgen Steen Andersen. Vi skal blive bedre til at forebygge, og der skal i højere grad sættes fokus på organisering af behandling og omsorg. Endelig er det nødvendigt at tænke i kvalitetsudvikling, så indsatsen løbende evalueres og justeres. Allerede i dag bruges der alene i sundhedsvæsenet 2,5 mia. kr. om året på diabetesbehandling. 80 procent af udgifterne bruges på behandling af komplikationer, mens mindre end 10 procent bruges på at forebygge organskaderne. Ondt i ryggen - langvarig, sjælden kronisk - Ondt i ryggen er et livsvilkår. De fleste mennesker oplever at have rygproblemer på et tidspunkt i deres liv. Sådan har det nok altid været, for ryggen er en kompliceret struktur, siger professor Claus Manniche. - Men der er et tiltagende ønske om at gøre noget ved det. - Faktisk har tendensen været, at vi har gjort for meget. Det vil sige, at hvis vi, behandlerne, fortsætter en behandling, som ikke hjælper, kan den være med til at fastholde folk i et mønster, så de bliver endnu mere syge og får et langvarigt problem, siger Claus Manniche. En af vanskelighederne, når det gælder behandling af rygsmerter, er, at der er mange faggrupper, som beskæftiger sig med ryggen, og at de især tidligere havde hver sine ideer om, hvordan en dårlig ryg skal behandles. På den måde har mange rygpatienter oplevet at gå fra den ene til den anden og få forskellig og ofte modstridende besked. Men nu er faggrupperne begyndt at diskutere med hinanden, og der er et stort ønske om ensartethed. Så der sker noget. Claus Manniche har både dårligt og godt nyt til mennesker med rygproblemer. - Tidligere sagde rygeksperterne, at hos de fleste forsvinder rygproblemer af sig selv efter kort tid. Men det ser ud til, at vi var for optimistiske. Flere får et langvarigt problem, som ikke går over af sig selv. Det vil sige, at hvis et rygproblem varer en til to måneder, skal man tage det alvorligt og gå i gang med at gøre noget effektivt i en fart. - Den gode nyhed er, at selv alvorlige rygproblemer kan aftage efter nogle år. Efter ti år har halvdelen af dem, der havde rygproblemer i et år eller mere, ingen problemer længere. Så selv om mange stadig har rygproblemer, er der færre kroniske rygpatienter, siger Claus Manniche. Ondt i ryggen medfører mange sygehusindlæggelser og lægebesøg, men koster mest i sygedage, sygedagpenge og førtidspension. De samlede årlige omkostninger i forbindelse med lænde-rygsmerter i Danmark udgør i alt ca. 10 milliarder kroner, beregnet i 1992-priser. Osteoporose - en kvindesygdom Omkring hver tredje danske kvinde over 50 år lider af osteoporose, også kaldet knogleskørhed. Både herhjemme og på verdensplan forventer man, at flere vil få sygdommen i de kommende år. Dels fordi flere bliver ældre, dels fordi knoglernes kvalitet synes at være ringere. Her spiller livsstilen en væsentlig rolle: For lidt fysisk aktivitet, for ensidig kost - herunder for lidt kalcium og D-vitamin - og for meget alkohol og rygning. Det er bl.a. påvist, at rygere får knoglebrud som følge af osteoporose ti år tidligere end ikke-rygere. - Det er meget vigtigt at forebygge sygdommen ved at følge de officielle anbefalinger om sund levevis, siger dr.odont. Ulla Hølund, der arbejder med osteoporose i Center for Forebyggelse. Men nogle er dog mere disponerede for at udvikle osteoporose fra naturens hånd end andre. Den enkelte skal være opmærksom på, om ens mor, søster eller andre kvinder i den nærmeste familie har osteoporose eller har haft tidlige knoglebrud. Og samtidig er det utroligt vigtigt at bruge sin krop livet i gennem, spise sundt og sørge for at være nok udendørs for at få D-vitamin gennem huden. Hvert år får omkring kvinder knoglebrud på grund af osteoporose. Halvdelen af disse brud kunne undgås, hvis kvinderne blev behandlet i tide, viser en Klaringsrapport fra Dansk Knoglemedicinsk Selskab. Der findes i dag gode behandlingsmetoder, som består i begrænse kalktabet og forbedre knoglestrukturen. - Problemet er, at fire ud af fem ikke får behandling, fordi sygdommen ikke bliver opdaget. Det skyldes for lidt opmærksomhed om sygdommen både blandt behandlerne og i befolkningen, siger Ulla Hølund. Osteoporose kan diagnosticeres ved scanning, men det kræver, at der er scannere nok, og at dem der er bliver udnyttet effektivt. Man skønner at 6

7 Ansatte i rengøringsbranchen er særligt udsatte for at få kontakteksem. Foto: BAM sygdommen koster sygehusvæsenet 600 millioner kroner om året. Hertil kommer udgifter til genoptræning, pleje og hjemmepleje, så den samlede udgift vurderes til at være omkring to milliarder kroner om året. Depression usynlig men udbredt Mindst danskere går rundt med en depression, og mange af dem bliver ikke behandlet, fordi depression ikke er lige så synlig som for eksempel skizofreni. - Mange tror, at mennesker med depression bare er almindeligt kede af det. Og der er da også en stor gråzone, som gør det vanskeligt, at skelne den sygelige depression fra almindelig nedtrykthed over livets fortrædeligheder, siger Annette Gjerris, adm. overlæge på Amtssygehuset i Gentofte. - Men der er bestemte diagnostiske kriterier for depression, som kan hjælpe til at afgøre, hvorvidt der er tale om en depressionssygdom, der skal behandles. For depression er en alvorlig sygdom. Mennesker med depression befinder sig i en pinefuld tilstand, hvor stemningslejet er forsænket og tankerne er negative. Den syge fungerer på nedsat kraft både familiemæssigt og arbejdsmæssigt. Fremtiden forekommer uden muligheder - alt er gråt i gråt. Sygdommen er livsfarlig i den forstand, at risikoen for selvmord er stærkt øget. Fem til ti gange højere end hos andre mennesker, fortæller Annette Gjerris. De fleste danskere med en depressionssygdom behandles hos alment praktiserende læger. Det er også dem, der udskriver 90 procent af den antidepressive medicin. Lettere depressioner behandles ikke altid med medicin, men også med samtaler eller egentlig psykoterapi. Ved mere alvorlige depressioner, er den mest effektive behandling antidepressiv medicin, den kurerer 60 til 80 procent. Patienter med de allermest alvorlige depressioner indlægges og behandles på en psykiatrisk afdeling enten med medicin eller elektroshock til 80 procent af de mennesker, der oplever en depression, vil i løbet af deres liv få flere depressioner. Meget tyder på, at en kombination af medicin og psykoterapi er den mest effektive forebyggelse for denne gruppe mennesker, siger Anne Gjerris. 7

8 Depressioner koster det danske samfund 3-4 milliarder kr. årligt, heraf ca. 30 procent i direkte omkostninger til hospitalsophold, behandling, mv., og 70 procent i tabt arbejdsfortjeneste. Hovedpine nedsætter livskvalitet 70 procent af alle danskere har spændingshovedpine ind imellem, og for de fleste er det ikke noget stort problem. Men omkring seks procent rammes på et tidspunkt af en kronisk spændingshovedpine. Det vil sige, at de har ondt i hovedet mindst hver anden dag fra de står op om morgen, til de går i seng, og at deres dagligdag er påvirket af smerterne. Denne hovedpine rammer dobbelt så mange kvinder som mænd, oplyser overlæge dr. med. Rigmor Jensen, Dansk Hovedpine Center på Amtssygehuset i Glostrup. Centret er det første af sin art i Skandinavien og har plads til 700 svært ramte patienter fra hele landet. Omkring 16 procent af alle voksne mennesker får migræne på et tidspunkt i deres liv. Også her er det flest kvinder, der rammes, og de har det værst i års alderen. De fleste har anfald en gang om måneden, nogle har to eller flere anfald om måneden. Hovedpinesygdomme rammer især mennesker i den produktive alder og er skyld i omkring tre millioner tabte arbejdsdage. Det svarer til 20 procent af det samlede sygefravær for alle sygdomme til sammen. - Da hovedet er vores kommandocentral, er det meget sværere at fungere med ondt i hovedet end med smerter andre steder i kroppen, og vi ved fra undersøgelser, at migræne nedsætter livskvaliteten mere end mange andre kroniske lidelser, siger Rigmor Jensen. - Forudsætningen for en præcis behandling er en præcis diagnose. Dernæst er det vigtigt at få tilstrækkeligt, men ikke for megen medicin, da overforbrug kan være med til at fastholde hovedpinen. Det er vigtigt at forebygge nye tilfælde især ved hjælp af at erkende, hvad der provokerer hovedpinen, ved øvelsesprogrammer for skuldre og nakke og måske ændret levevis. Rygerlunger og lungekræft Rygerlunger kaldes også KOL kronisk obstruktiv lungesygdom og skyldes i procent af tilfældene rygning. Rygerlunger er en kronisk sygdom, som indebærer nedsat lungefunktion i forskellig grad. Lungevævet mister sin elasticitet, rensehårene i lungerne tager skade, og de små lungesække bliver spist op på grund af en kronisk betændelse. Som ved rygerlunger er årsagen til lungekræft næsten altid rygning. Lungekræft er endnu hyppigst blandt mænd, Mænd Kvinder Antal sengedage (x 1000) på grund af KOL i årene 1977 til Kilde: Ugeskrift for læger 2001: 163: Rate per aldersstandaridseret incidens Fakta om Kilde: Kræftens Bekæmpelse r men stadig flere kvinder får sygdommen. Hvert år opstår i Danmark 4000 nye tilfælde, og næsten lige så mange dør af sygdommen. En tredjedel af dem, der får lungekræft, er under 65 år. Astma og allergi Der findes flere former for allergi. Men fælles for dem er, at de opstår, fordi kroppens immunforsvar danner særlige antistoffer, frie eller cellebundne, mod faktorer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige. Man taler om inhalationsallergi, når kroppen reagerer mod stoffer, såkaldte allergener, fra for eksempel pelsbærende dyr, husstøvmider eller pollen. Reaktionen viser sig ofte få minutter efter indånding af allergenet. Denne type allergi kan blandt andet vise sig som høfeber og astma. Symptomerne på høfeber viser sig som nyseanfald, løbende næse, tilstoppet næse og røde, kløende, rindende øjne. Mange har sæsonbestemt høfeber og rammes især forår, sommer eller efterår, når der er mange pollen i luften.andre kan have høfeber mere eller mindre hele året. Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Slimhinden i lungerne hæver, der dannes sejt slim, og bronkierne forsnævres, bl.a. som følge af den mnd allergiske reaktion der forekommer, når man udsættes for de stoffer, man er kvinder allergisk overfor. Symptomerne ved astma viser sig som hoste, pibende vejr- 8

9 folkesygdomme trækning og åndenød, der ofte kommer i anfald. Ved kontaktallergi er der tale om en anden allergimekanisme; en betændelsesreaktion i huden efter kontakt med allergifremkaldende stoffer. Det viser sig som eksem, med kløende, måske sviende og væskende udslet især på hænderne, men som også ofte forekommer i ansigtet og på underbenene. Type 1 og 2 diabetes Type 1 diabetes er en sygdom, som kan opstå på alle tidspunkter i livet. Også børn og unge kan få den. Den opstår ved, at kroppen mister evnen til at danne insulin, som er nødvendigt for at cellerne kan optage sukker fra blodet. Sygdommen skal behandles med daglig indsprøjtning af insulin. Type 2 diabetes er særlig hyppig blandt ældre. Den har tæt sammenhæng med livsstil, især mangel på motion. Den kræver ikke nødvendigvis behandling med insulin, derimod indgreb i form af ændringer i livsstilen, hvis skadevirkningerne af sygdommen skal undgås. Verdenssundhedsorganisationen WHO har anslået, at der ved udgangen af 2000 i hele verden var 151 millioner mennesker med diabetes. Heraf 4,4 millioner med type 1 og 146,6 millioner med type 2.WHO forventer, at det samlede antal vil stige til omkring 300 millioner over de næste 25 år. Ondt i ryggen Problemer med ryggen kan deles i to grupper. De specifikke, som kan ses på et røntgenbillede, ved scanning eller i en blodprøve. Det kan være slidgigt, skævhed i ryggen eller diskusprolaps. Den anden gruppe er de uspecifikke. Dem som giver smerter, men ikke kan ses, og hvor det ikke er muligt umiddelbart at finde årsagen. Denne gruppe er størst og udgør de 70 procent af problemerne med ondt i ryggen. Omkring hver tiende dansker har langvarige rygsmerter. Omtrent lige så mange har tilbagevendende problemer med ryggen. Osteoporose Osteoporose opstår ved, at kalkindholdet i knoglerne er nedsat. Det er naturligt, at knoglerne taber kalk med alderen, men især hos nogle kvinder er tabet så stort, at knoglerne bliver skøre og let brækker. Osteoporotiske brud opstår især i håndled, rygsøjle og lårbenshals. Ind til der opstår brud, giver osteoporose som regel ingen symptomer. Kvinder har øget risiko for at få osteoporose, hvis de kommer tidligt i overgangsalderen, hvis andre i familien har sygdommen, og hvis de har en inaktiv livsstil kombineret med rygning, stort alkoholforbrug og for lidt kalcium og D-vitamin i kosten. Ti kriterier for depression Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastlagt ti kriterier for depression, som kræver behandling. Jo flere af kriterierne, der er opfyldt, des sværere er depressionen. Alle kan have nogle af symptomerne i let grad, uden at der er tale om depression. Symptomerne skal være til stede stort set hver dag i mindst 14 dage for at man kan tale om en depression. Kernesymtomer på depression er: Nedtrykthed Nedsat lyst og interesse Nedsat energi, øget træthed Ledsagsymptomer på depression er: Nedsat selvtillid Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Voldsom indre uro eller hæmning Søvnforstyrrelser Væsentlige ændringer i appetit og vægt. Mindst to af de første og to af de næste tyder på mild depression. Mindst to af de første og fire af de næste tyder på moderat depression. Alle tre af de første og fem af de næste er tegn på svær depression. Udenlandske undersøgelser tyder på, at fire procent af alle mænd og otte procent af kvinderne har depression. Mellem ti og tyve procent af mændene og mellem 20 og 35 procent af kvinderne har depressive symptomer, uden at de nødvendigvis har en egentlig depression. Hovedpine og migræne De mest almindelige hovedpinesygdomme er spændningshovedpine og migræne. Spændingshovedpine er episodisk, hvis man har hovedpine mindre end halvdelen af årets dage. Den er kronisk, hvis man har anfald mere end halvdelen af årets dage. Hovedpinen kan være let til moderat, som regel i begge sider af hovedet, og den kan være pressende eller trykkende. Den bliver ikke værre af at gå rundt eller anden fysisk aktivitet. Den hyppigste form for migræne er en svær dunkende hovedpine i den ene side af hovedet. Hovedpinen følges ofte af kvalme og stærk følsomhed over for lys og lyde. Et anfald kan vare fra fire til 72 timer, og hovedpinen bliver værre hvis man går på trapper og af anden fysisk aktivitet. 9

10 Træk En lungefunktionsundersøgelse kan forebygge rygerlunger, men ikke alle praktiserende læger tilbyder den til deres ryger-patienter, selv om den kan opspore de ti til 15 procent af rygerne, der er særligt disponerede for at udvikle rygerlunger. Praktiserende læge Jørgen Lund fortæller om undersøgelsens betydning Astmatikere og rygere falder hurtigere i lungefunktion. Jo tidligere der kan sættes ind, jo mere kan faldet i lungekapacitet forsinkes. Foto: David Trood / BAM Lungesygdomme KOL er en samlet betegnelse for en række lungesygdomme, herunder rygerlunger og kronisk bronkitis. KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom. Der findes ca KOLpatienter herhjemme, heraf har de rygerlunger. Kronisk bronkitis, lungeemfysem (for store lunger) og nogle former for kronisk astma kan udvikle sig til KOL, hvis man ryger. 90 procent af de kroniske bronkitis-patienter er rygere. Mellem ti og 15 procent af rygerne udvikler rygerlunger. Det er et spørgsmål om, hvor disponeret, man er for sygdommen. 10

11 vejret livet igennem Af jounalist Charlotte Bach Vil du gerne kunne gå tur med dine børnebørn, når du er 50 og 60 år? Vil du gerne leve et liv, hvor du er uafhængig af andres hjælp? Vil du gerne kunne tale og spise uden at blive forpustet? Det er nogle af de spørgsmål, alment praktiserende læge Jørgen Lund stiller sine ryger-patienter for at motivere dem til at holde op med at ryge. Op mod 15 procent af rygerne får rygerlunger svarende til rygerlunger herhjemme. At have rygerlunger er det samme som at være lungeinvalid. Ens lungekapacitet er så ringe, at man har svært ved at klæde sig af og på og ved at tale og spise. Lungefunktion Jørgen Lund tilbyder alle sine rygerpatienter en lungefunktionsundersøgelse på spirometret - et apparat, som kan måle lungefunktionen. - Vi når vores fulde lungekapacitet ved 20 års alderen. Derefter falder den med ml om året, siger Jørgen Lund. - Men astmatikere og rygere falder hurtigere i lungefunktion, helt op til 200 ml om året, så de risikerer at nå invaliditetsgrænsen i en alt for tidlig alder. Jo tidligere, vi kan sætte ind, jo mere kan vi forsinke faldet. Hvis man rutinemæssigt udførte en spirometri, altså en lungefunktionsundersøgelse på rygerne hvert andet år fra de er 20 år, så kunne de sort på hvidt følge med i faldet af lungekapacitet hos sig selv, siger Jørgen Lund. Barrierer for forebyggelse Omkring to tredjedele af de praktiserende læger herhjemme har adgang til et spirometer, men det er langt fra alle, der anvender det systematisk. Ifølge Jørgen Lund er der tale om barrierer, som visse læger skal overvinde. Det kan være, fordi de betragter rygning som en privat sag, fordi de selv ryger, eller fordi de mener, at patienten godt er klar over faren. - Men bare det, at lægen kommer ind på emnet, sætter ofte gang i nogle tanker omkring rygning, og man kan altid forebygge en forværring, siger Jørgen Lund, der helst vil fokusere på de rare ting i livet, man kan blive ved med at foretage sig, hvis man ikke ryger. Er det gået så galt, at man har fået rygerlunger, må man først og fremmest holde op med at ryge. Dernæst må man have astmamedicin, blive vaccineret mod influenza og lungebetændelse, træne fysisk, få ilt derhjemme og som sidste mulighed få foretaget en lungetransplantation. Ingen af behandlingerne er særlig tillokkende, påpeger Jørgen Lund. Lungeforeningen Lungeforeningen blev stiftet i 1903 på baggrund af den tids mange tuberkulosepatienter, og den er en af landets ældste patientforeninger. I dag har den medlemmer. Foreningen, der i dag har 14 lokalforeninger, oplyser om lungesygdomme og deres forebyggelse gennem BM-bladet, der udkommer otte gange om året. BM står for Boserup Minde, et rekreationshjem i Glamsbjerg. I Lungeforeningens hovedbestyrelse arbejder man bl.a. på at få politikerne til at udarbejde en lungeplan. Lungeforeningen, tlf , hjemmeside: Kurven viser udviklingen i FEV 1 med stigende alder. FEV 1: forceret expirationsvolumen på et sekund, dvs. den mængde luft man i ét sekund kan blæse ud i ét stød. De, der aldrig har røget, taber 30 ml lungekapacitet på et år, mens rygerne taber 60 ml. En lungeinvalid er karakteriseret ved at have under en liter lungekapacitet at trække vejret med. FEV 1 Lungeinvalid Aldrig røget 30 ml Ryger 60 ml Alder år 11

12 Astma og allergi spredt viden Vores viden om årsagerne til den stigende forekomst af astma og allergi er begrænset. Dog ved vi, at allergiske sygdomme udløses i et kompliceret samspil mellem arv og miljø. Og det er her, at forebyggelse skal sættes ind Af læge Jette Blands, Sundhedsstyrelsen Astma, allergi og anden overfølsomhed er almindelige sygdomme, hvis forekomst tilsyneladende er steget betydeligt inden for de seneste årtier, især hos børn og unge voksne. Stigningen ses overalt i den industrialiserede del af verden, men med en betydelig geografisk variation. I ulandene, hvor fattigdom, sult og dårlige sanitære forhold normalt er ensbetydende med øget sygelighed, ser man en ganske lav forekomst af disse sygdomme. Man taler derfor om den vestlige livsstil som en af årsagerne til den tilsyneladende stigning. Omfanget af stigningen diskuteres. Øget opmærksomhed på sygdommene og forskellig måde at opfatte og definere dem på har også betydning, men der er enighed om, at vi i dag står overfor et stort folkesundhedsproblem. Manglende kortlægning Internationalt er der de sidste ti år gennemført to store systematiske undersøgelser af astma og allergi. International Study on Asthma and Allergy in Childhood (ISAAC) og The European Community Respiratory Health Survey (ECRHS). Undersøgelserne løber fortsat. For børns vedkommende ses der her store forskelle i sygdomsforekomst nationalt som internationalt. For astmas vedkommende fra under fem til over tyve procent, højest i de engelsktalende lande. Tallene afspejler dog nok også en indbyrdes forskellig- hed i opfattelsen af nogle af spørgsmålene i undersøgelserne. Danmark har kun deltaget i en enkelt undersøgelse, som ikke omhandlede børn. Der er i Danmark de sidste år kun gennemført få landsdækkende undersøgelser af forekomsten af disse sygdomme. I 1987 oplyste lidt mere end hver femte voksne dansker i løbet af det seneste år at have haft én eller flere overfølsomhedssygdomme. I 1994 var tallet steget til hver fjerde. Statens Institut for Folkesundhed er netop nu ved at gøre resultaterne fra den seneste undersøgelse fra 2000 op. I Glostrup og på Østerbro har man ved at gentage tidligere befolkningsundersøgelser set en øget forekomst af astma, høfeber og kontaktallergi inden for de sidste år. Men vi har ikke i dag reel viden om omfanget og behandlingskvaliteten af disse lidelser i Danmark. Den vestlige livsstil er en af årsagerne til, at flere får astma og allergi. Tegning: Torben S. Kjeldsen. Allergener og irritanter Allergi og overfølsomhed bruges ofte synonymt i befolkningen, men allergi betegner lægefagligt kun den type overfølsomhed, der skyldes immunologiske mekanismer. Allergi er en overdreven stærk reaktion fra immunapparatet på sædvanligt forekommende - og for flertallet af mennesker - ufarlige stoffer, de såkaldte allergener, som fx pollen og dyrehår. Andre typer overfølsomhed karakteriseres ved en øget tilbøjelighed til at reagere på en række påvirkninger, såkaldte irritanter, hvor immunapparatet ikke er involveret.tobaksrøg er et godt ek- 12

13 sempel på en sådan irritant. Overfølsomhedsbegrebet dækker over en række sygdomme, hvoraf astma, høfeber, eksem og fødevareoverfølsomhed er de bedst kendte. Og de kan alle udløses af både allergener og irritanter og således være både allergiske og ikke-allergiske. En, to mange Vi ved, at overfølsomhedssygdomme udløses i et kompliceret multifaktorielt samspil mellem arv og miljø, og vi kender i dag en række risikofaktorer. Nogle børn er i særlig risiko for at udvikle allergi (se faktaboks), og vi ved også at disse børn med alderen kan udvikle flere forskellige overfølsomhedssygdomme og allergier. Man taler i den forbindelse om den allergiske march (se figuren). Men også børn uden allergi i familien kan udvikle allergi. Vi ved, at tobaksrøg både i graviditeten og i den tidlige barnealder betyder øget risiko for luftvejsinfektioner og astmatisk bronkitis - og for at udvikle astma. Og vi ved, at den stigende brug af kemiske stoffer bl.a. i produkter til forbrugerne har betydet øget forekomst af eksem. Det er i dette samspil af miljøfaktorer og arv, at vi skal forebygge astma og allergi. Forebyggelse vigtigt at blive undersøgt Primær forebyggelse af allergi er kompliceret, fordi vores viden her fortsat er mangelfuld. Men man kan regulere befolkningens udsættelse for kontaktallergener gennem lovgivning. Udvikling af mælkeallergi og børneeksem kan hos børn med særlig risiko for at udvikle allergi reduceres ved at følge Sundhedsstyrelsens retningslinier for forebyggelse af allergi hos spædbørn (se faktaboks). Er allergisk sygdom først opstået og det gælder både inhalations-, fødevare- og kontaktallergi er det vigtigt at blive undersøgt og få konstateret en eventuel allergi som medvirkende årsag til symptomerne. For det er afgørende at få igangsat en effektiv forebyggelse, der både kan omfatte ændringer i nærmiljøet og behandling med medicin. Forekomst fødevare allergi 0 1 / Alder (år) Forekomst af allergiske lidelser fordelt på alder. For alle børn anbefales: At barnet udelukkende ammes de første fire måneder og først begynder at få fast føde efter fire måneders alderen. At barnet ikke udsættes for tobaksrøg, hverken under graviditeten eller efter fødslen For børn i særlig risiko for at udvikle allergi anbefales derudover: Tilskud af en speciel højt hydrolyseret modermælkserstatning, hvis moderen ikke kan amme eller hvis der er behov for tilskud de første fire måneder. At barnet ikke udsættes for pelsbærende kæledyr det første år. At man sørger for et godt indeklima. Børn har særlig risiko for at udvikle allergi, hvis forældrene eller en søskende har allergi. Der anbefales ingen særlig diæt til moderen hverken under graviditeten eller i ammeperioden. Læs mere om astma og allergi på under sundhed og forebyggelse. Astma-Allergi Forbundet er en privat organisation, der arbejder for at udbrede viden om og styrke forebyggelse og behandling af overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem. Forbundet yder rådgivning og vejledning til allergikerne selv og deres familier, bl.a. ved hjælp af telefonrådgiving, pjecer, bøger og videofilm. Foreningen udgiver AstmaAllergibladet seks gange om året med nyt fra overfølsomhedsområdet og meddelelser om arrangementer i forbundets 22 lokalkredse. Astma-Allergi Forbundets telefonrådgivning: tlf Hjemmeside: Af journalist Lonnie Findal "Den allergiske march" børneeksem Astma-Allergi Forbundet astma Forebyggelse af allergi hos spædbørn høfeber Efter S. Halken

14 Samarbejde om astmasyge børn Det betaler sig at gribe ind på et tidligt stadium af sygdommen astma. Det ved man i Sønderjyllands Amt, hvor man to år henne i en treårig projektperiode har opnået væsentlige resultater. Astmasyge børn hiver mindre efter vejret, efter at læger, allergisygeplejersker og børneambulatorium er begyndt at koordinere deres indsats Af journalist Niels Ole Krogh, BorderPress Når du hører en pige, der hvæser som en gås eller piber som en museunge, er det rimeligt at antage, at hun har astma. Risikoen for, at et barn er alvorligt indskrænket i sin hverdag på grund af astma, er øget de seneste år. Udenlandske undersøgelser peger på en fordobling de seneste år. I Danmark menes udviklingen at pege i samme nedslående retning. Desto mere opmuntrende er det, at man i Sønderjylland har fået mere styr på de astmasyge børns livskvalitet de seneste to år. Det er sket på baggrund af, at en række engagerede mennesker i sundhedssektoren fandt sammen i en projektgruppe. De havde held til at overbevise amtet om, at noget måtte gøres. tets eneste børneallergiambulatorium, oplyser en af de centrale personer i projektet, overlæge Susanne Halken, Sønderborg Sygehus. - Læg dertil at behandlingen var forskellig hos lægen og ambulatoriet, og at mange børn med astma slet ikke gik til kontrol, så må man nødvendigvis mene, at noget måtte gøres, siger Susanne Halken. Målet var at sætte tidligere og mere effektivt ind overfor sygdommen. For at give børnene et aktivitetsniveau, så de kan følge med deres kammerater. Og for at sætte ind på et tidspunkt, så sygdommen ikke udarter til sin værste udgave: livslang nedsat lungefunktion. Susanne Halken har selskab af tre praktiserende læger, en speciallæge og to allergisygeplejersker i den arbejdsgruppe, der gennemfører det treårige projekt. Hun er imponeret over, at mere end halvdelen af de praktiserende læger fra starten ønskede at deltage. Amtet har bevilget kroner til ansættelse af to allergisygeplejersker på deltid i de tre år, mens de praktiserende lægers Kvalitetsudviklingsfonden sagde ja til at finansiere undervisning af lægerne, evaluering og udstyr til behandling af sygdommen Springer køen over Udgangspunktet for, at Sønderjyllands Amt i 1999 satte Børneastmaprojektet i værk, var dog ikke kun et stigende antal syge. - Det var i lige så høj grad forældres frustration over, at de og børnene skulle stå i kø i op til trekvart år for at komme til hos specialisterne på amfor i alt 1,7 millioner kroner. Indsats på flere fronter Projektetgruppen valgte fra starten at sætte ind på flere fronter: Flere medarbejdere til at løse problemerne. Undervisning af læger, forældre og børn. Nye redskaber til at forenkle kommunikationen. 21 af lægerne fik tilknyttet en allergisygeplejerske og en nyskabelse: En vandrejournal, der følger barnet til alle parter. Den er blandt andet praktisk, når for eksempel en vagthavende læge i en akut situation har brug for hurtigt at blive ført ajour med det enkelte barns sygdomsforløb. 34 læger fik vandrejournalen, mens de resterende 23 læger er kontrolgruppe. Det vil sige, at de bruges til en sammenligning, så der sideløbende med det praktiske arbejde kan drages videnskabelige konklusioner. Dermed sikres det, at erfaringerne kan komme børn i Danmark og andre lande til gavn. Allergisygeplejerskerne Tove Duus og Birthe Kristiansen er projektets tovholdere i hverdagen. De udgør et nyt led mellem speciallægerne og am- 14

15 Foto: Poul Anker Praktiserende læge Annette Kokholm (tv.)er meget tilfreds med, at klinikken i Sønderborg jævnligt får besøg af allergisygeplejerske Tove Duus (th.). - I en travl hverdag har vi savnet tid til en grundig astmakontrol. Her har Toves særlige viden og kendskab til alle de små fiduser været meget værdifuld, siger Annette Kokholm. bulatoriet på den ene side og de praktiserende læger på den anden. Fra alle sider fremhæves den indsats, som de to sygeplejersker yder, som central for projektets succes. Større tryghed - Ventetiden er blevet kortere, fordi meget af det, der før skete i ambulatoriet nu sker i lægehusene. I det daglige, men også på særlige konferencer for læger og allergisygeplejersker, bliver der udvekslet viden og erfaring. Og sygeplejerskerne har formået at skabe større tryghed via deres undervisning af børn, forældre og personale på de institutioner, børnene færdes i, sammenfatter et af medlemmerne i arbejdsgruppen, praktiserende læge Kirsten Arendt,Tinglev. Kend dit vejr - Vejledningsmateriale til astmapatienter og læger: Omkring en kvart million danskere lider af astma. De fleste af dem kan heldigvis leve et liv, som alle andre, når blot de får den rette forebyggende behandling. Lægen kan i samarbejde med astmapatienten tilrettelægge behandlingen ud fra viden om, hvor påvirket hans eller hendes luftrør er. Det kan måles ved at puste i et lille måleapparat, et peakflow meter, som på en skala viser, hvor meget luft, man hurtigt kan puste ud. Værdierne noteres i en dagbog og udgangspunktet for behandlingsplanen er bestemmelsen af patientens bedste peakflow, dvs. det peakflow man har, når man mærker mindst til sin astma. Behandlingsplanen hjælper astmapatienten til selv at styre sin astma. Sundhedsstyrelsen har udgivet materialet Kend dit vejr før det tager pusten fra dig et vejledningsmateriale der består af dagbøger med skema til peakflow målinger, letlæselige instruktionspjecer og behandlingsplaner både til børn (fra 7-års alderen) og voksne.til lægen en introduktionspjece med flowchart for diagnostik og monitorering af astma i almen praksis. Materialet er gratis og udleveres hos lægen. Læs mere om materialet på under Sundhed og Forebyggelse og Astma-allergi 15

16 Tiårige Taus styrer sin astma fordi det giver ham en plads på fodboldholdet, og fordi Sønderjyllands Amt hjælper ham med det Halvanden meter beslu Af journalist Niels Ole Krogh, BorderPress Astma, allergi og fodbold. Sygdommene står i de fleste menneskers bevidsthed i grel modsætning til det aktivitetsniveau, der præger udfoldelserne på grønsværen. Men tiårige Taus fra Sønderborg har ikke nogen problemer med at holde det høje tempo på banen. Han puster sig op står næsten på tæer og blæser ud med bulldozerkraft. Og det er ikke for at imponere en modspiller, men for at presse stregen i peakflowmeteret i top. - Flot. Du kan bare det der, siger allergisygeplejerske Tove Duus og noterer ned i vandrejournalen, at Taus har øget sin evne til at puste til 370 et plus på ti, siden han sidst var til kontrol.vægten er øget.taus har lagt to centimeter til sin højde og er nu næsten halvanden meter. Medicinforbruget er også sat ned. Forandring mærkes Meget er sket siden han i foråret kom med i Sønderjyllands Amts børneastmaprojekt. Et projekt, der blev født af især to årsager. En konstatering af at antallet af allergi- og astmasyge børn steg, og at mange af børnene fik en mangelfuld behandling. Værten ved dagens kontrolbesøg, praktiserende læge Annette Kokholm, har også mærket forandringen.taus var ikke blevet kontrolleret i to år, da han sammen med sin mor, Marianne Tornhøj Sørensen, i foråret dukkede op hos Lægerne på Rådhustorvet. - Taus kommer ikke fra en gennemsnitsfamilie. Den er atypisk ved at være bedre end de fleste til at styre hans sygdom. Men jo, generelt set var tingene ikke organiseret godt nok. Og den lange ventetid på børneambulatoriet gjorde det ikke bedre, siger Annette Kokholm om sin og kollegernes roller, før projektet blev sat i værk. Hun pointerer, at allergisygeplejerskernes specialviden har været særdeles velkommen. - I en travl hverdag har vi savnet tid til en grundig astmakontrol. Her har Toves særlige viden og kendskab til alle de små fiduser været meget værdifuld, siger den praktiserende læge. Forpustet sammen med Tove Tove Duus supplerer: - Arbejdet er mere omfattende, end man først antager. Det kræver tålmodighed at lære børn og forældre at håndtere sygdommen, medicin og udstyr. Og i modsætning til lægerne har jeg tid til at tage børnene med for at gennemføre en løbetest, der afslører om problemet er astma eller overvægt, siger sygeplejersken. Hun tjekker også Taus evne og vilje til at tage medicinen og puste i peakflowmeter. - Jamen! Det har du jo også bare helt styr på, roser hun patienten, da han viser, at han ved, hvordan papmundstykket skal placeres i munden. 16

17 Taus har lagt to centimeter til sin højde. Foto: Poul Anker Taus fylder sine lunger med deres maksimum på 2,28 liter luft og blæser så ud, som var der et hus med tre grise, der skulle væltes.taus gør sig umage og har hele tiden haft fin opbakning derhjemme. Det er ikke altid tilfældet. Derfor er en af opgaverne i børneastmaprojektet at undervise børn og forældre i at håndtere medicinens doser og måden, den tages på. Foto: Poul Anker tsomhed - Din lungefunktion er god. Endda lidt bedre end sidste gang, siger hun til Taus, der har fundet sin astmadagbog frem og stolt peger på sine peakflowtal for de seneste to uger. Tove Duus og kollegaen Birthe Kristiansen deles om en stilling på Sønderborg Sygehus børneafdeling. Og netop vekselvirkningen mellem sygehus og sønderjyske praktiserende læger fremhæver hun som særlig gavnlig. - Jeg fungerer faktisk som en slags budbringer mellem lægehusene og eksperterne på sygehuset.tumler lægen med et problem, rådfører jeg mig med speciallægen, sammenfatter hun denne del af arbejdet. Astmaskole uden lektier Henvendt til Taus tilbyder hun en anden vigtig del af børneastmaprojektet. - Har du lyst til at komme på astmaskole, spørger hun sin ti-årige patient, og så skynder hun sig at afmystificere begrebet. - Det er ikke noget med, at du skal have lektier for, beroliger hun. - I er ikke flere end fem-seks børn. I den ene time løbetræner og stepper I for at få pulsen rigtigt højt op, så vi kan se, om I kan klare jer på den medicindosis, I får nu. - I den anden time fortæller jeg jer, hvordan I bedst lever med astmaen, forklarer sygeplejersken. Taus mener, at han har styr på sin astma. - Jeg er til fodboldtræning to gange om ugen. Så løber jeg rigtigt meget, pointerer han og får betænkningstid til næste kontrol i februar. Kæledyr, fugt og røg I Taus hænder virker vandrejournalen tilsyneladende også efter hensigten. Journalen er en anden af projektets opfindelser. I et handy hæfte med plastiklommer skal børn og forældre blandt andet føre kalender over, hvornår der tages ekstra medicin. Her indføres resultaterne fra blæse-testen også. Og så er der data, som er nyttige for alle parterne: speciallægen, ambulatoriet, allergisygeplejersken og den praktiserende læge. For eksempel om der er dyr, fugt og cigaretrøg derhjemme, hos bedsteforældrene eller i skolefritidsordningen. Det er en fortrøstningsfuld og rolig knægt og mor, der efter 25 minutters konsultation forlader rådhus-lægerne. Under armen har Taus et nyt pc-spil, som er sponsoret af et medicinalfirma. En tegneseriefigur skal lege de sidste detaljer ind i hans astmatiske dagligdag. For uanset hvor god Taus er til at håndtere sin sygdom, er det uvist, om han slipper af med den. Folkene bag projektet konkluderer dog allerede efter to af de tre års projektperiode, at en målrettet indsats gør tilværelsen meget lettere for de syge børn. 17

18 I et forsøg med motivationsgrupper for diabetikere arbejder deltagerne bl.a. på at få nye motionsvaner. Motivere Af journalist Aase Gullestrup Forebyggelse af diabetes Type 1 diabetes kan ikke forebygges så vidt man ved i dag. Type 2 diabetes kan forebygges gennem sunde kost- og motionsvaner. Komplikationer i forbindelse med type 1 og type 2 diabetes kan forebygges ved god sygdomsregulering samt tidlig opsporing og behandling. Diabetesforeningen Diabetesforeningen er stiftet i 1940 og har i dag ca medlemmer. Foreningen bruger hvert år omkring 20 millioner kroner til information, oplysningsarbejde og forskningsstøtte. Foreningens midler kommer først og fremmest fra private (90 procent). Desuden fra Tips- og Lottomidler og staten (10 procent). Foruden tidsskriftet Diabetes udgiver Diabetesforeningen bøger, pjecer og videofilm. Diabetesforeningen, tlf , Foto: Bo Tornvig / Sputnik - Når man taler om forebyggelse, kommer man ikke udenom at tale om opsporing af ikke erkendte diabetikere. Der er i dag omkring mennesker i Danmark med diagnosen type 2 diabetes og med type 1. Nye undersøgelser viser, at der for hver kendt type 2 diabetiker er mindst én, der endnu ikke har fået stillet diagnosen. Det betyder, at der i dag går tusindvis af mennesker rundt med en ubehandlet diabetes, siger Allan Flyvbjerg, overlæge, dr. med. og formand for Diabetesforeningen. I Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering under Sundhedsstyrelsen er man ved at undersøge mulighederne for at screene og fordelene ved medicinsk behandling og livsstilsændringer. Arbejdet vil munde ud i nogle anbefalinger for opsporing og behandling af de diabetikere, der ikke ved de har sygdommen. - Forebyggelse er også at effektivisere behandlingen af dem, der allerede har fået diagnosen, siger Allan Flyvbjerg. - I dag står vi over for det problem, at mange diabetikere ikke får den optimale behandling med risiko for at udvikle alvorlige og invaliderende komplikationer. Anbefalinger for behandling At det er afgørende at få diabetespatienter i behandling i tide og styrke kontrollen af patienterne for at undgå senkomplikationer, blev allerede slået fast i 1994 i redegørelsen Diabetesbehandling i Danmark - fremtidig organisering. Heri anbefalede Sundhedsstyrelsen, at 18

19 En målrettet indsats i forebyggelsen på diabetesområdet må ske på flere planer. Diabetikerne skal uddannes bedre til at tage ansvar for deres egen sygdom. Det gøres bl.a. gennem tværsektorielle projekter i amter og kommuner. Når det gælder primær forebyggelse af type 2 diabetes, er det livsstilen, der skal gøres noget ved de diabetikere diabetikere ca. hver tredje måned får tjekket blodsukker, vægt og blodtryk. Dertil kommer den årlige statusundersøgelse, hvor øjne, nyrer og fødder undersøges. 55 steder i landet skulle der ifølge anbefalingerne opbygges fuldtidsteams bestående af en specialuddannet læge, en diabetessygeplejerske, en diætist og en fodterapeut. Evalueringscenter for Sygehuse (nu en del af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, red.) kom i marts i år med en rapport, hvori det fremgår, at en række amter ikke i tilstrækkelig grad lever op til Sundhedsstyrelsens syv år gamle anbefalinger. - Der er ingen tvivl om, at flere amter er godt i gang med at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som der er en naturlig tradition og forpligtelse til at leve op til. Men amterne er midt i en udbygningsfase, der varer til 2006, og hvor langt de enkelte amter er nået, kan jeg ikke udtale mig om, siger amtsborgmester i Viborg Amt Bent Hansen (S), der er formand for Amtsrådsforeningens Sygehusudvalg. Han gør opmærksom på, at den forebyggende indsats er et led i det kvalitetsløft på sygehusområdet, der bygger på amternes økonomiske aftale med regeringen i sommer. I den sammenhæng bliver der fokuseret på de ældre patienter på de medicinske afdelinger, som bl.a. er relevante i forbindelse med diabetes. - Den praktiserende læge er central, når vi taler om forebyggelse. Han har den løbende kontakt med sine patienter og kan følge, hvad der eventuelt kan være på vej. Samtidig kan han henvise til forebyggelsesprogrammer, der kan ses som en naturlig opgave for et samarbejde mellem amter og kommuner. Amternes rolle er at tage initiativer til kampagner, som udføres af kommunerne, siger Bent Hansen. Som et eksempel nævner Bent Hansen, at Viborg Amt i de kommende to år vil sætte fokus på overvægt. En lang række aktiviteter, der ikke mindst handler om motion, bliver igangsat i samarbejde med organisationer inden for bl.a. sygdomsforebyggelse samt idrætsforeninger. - Det er et initiativ, man godt kan anbefale andre amter.vi skyder så at sige med spredehagl i forhold til en lang række sygdomme, herunder også type 2 diabetes, siger Bent Hansen. Den fynske model Der er flere tværsektorielle projekter i gang, som øger amter og kommuners fælles indsats på diabetesområdet. Og der er positive erfaringer. En indsats i Fyns Amt peger på, at investering i forebyggelse af senkomplikationer og efteruddannelse af blandt andre de praktiserende læger kan holde udgifter til sundhedsområdet i ro, selvom antallet af diabetikere øges. Den fynske model viser efter fem år, at antallet af ambulante konsultationer er steget gradvist, mens sengedagsforbruget er reduceret med gennemsnitligt fire procent, hvilket svarer til 1000 sengedage pr. år - på trods af, at antallet af nye diabetikere på Fyn er steget med omkring 500 pr. år. Samtidig er det lykkedes at få procent af diabetikerne til at tage ansvar for deres sygdom. Desuden screenes et lignende antal nu regelmæssigt for komplikationer i enten primær eller sekundær sektoren. Motivation ændrer vaner Det kræver viden og motivation at tage ansvar for sin sygdom. Derfor er der brug for diabetesskoler, hvor holdningen er at motivere diabetikere til at vælge den kurs, de har det bedst med, og som kan føre til en bedre livssituation, mener Ulla Lendal, næstformand i Diabetesforeningen. Med opbakning fra både de praktiserende læger og lægerne i ambulatorierne i fem amter har Diabetesforeningen iværksat et forsøg med motivationsgrupper. De frivillige instruktører er erfarne diabetikere, der har viden om pædagogik og sundhedsvæsenet. På møder i grupperne arbejdes der med madlavning, indkøb, varedeklarationer, motion, holdningsbearbejdning og adfærdsændring og støtte ved ønske om vægttab eller rygestop. I Nordjyllands og Vestsjællands amter er der i september startet motivationsgrupper, og til januar følger Viborg, Ringkøbing og Storstrøms amter. Institut for Almen Medicin i Århus står for evalueringen. Gennem spørgeskemaer samler man en række bløde data om, hvorvidt deltagerne har ændret vaner på indkøb-, mad- og motionsområdet. Overvægt en risikofaktor Når det gælder den primære forebyggelse af livsstilsdiabetes, er det også som navnet siger livsstilen, der skal tages fat i. Man ved i dag, at svær overvægt er den største risikofaktor for at udvikle type 2 diabetes. For den enkelte overvægtige vil den bedste forebyggelse derfor være at ændre madvaner, så maden indeholder masser af frugt og grønt og mindre fedt. Og så skal der motioneres. Overvægt er ikke kun et stigende problem for voksne, også gruppen af overvægtige børn og unge er i stigning. Så der er gode grunde til at sætte forebyggende aktiviteter i gang på lokalt plan for både børn og voksne. 19

20 Ny undersøgelse i Randers viser, at kvinder over 80 år falder oftere end andre ældre De ældste kvinder Af journalist Karl Jack IRanders Kommune får lidt færre ældre borgere knoglebrud, fordi de falder, end for få år siden. Det synes at være den foreløbige effekt af en stor undersøgelse af faldulykker. Formålet med projektet er bl.a. at få viden om et område, som hidtil har været temmelig dårligt belyst for at kunne tilbyde og praktisere forebyggelse ikke alene i Randers, men senere måske også i resten af landet. Undersøgelsen viser, at fald og knoglebrud er en realitet for mennesker fra 66 år og opefter. Hver tredje i denne aldersgruppe kommer ud for mindst ét fald årligt, heraf får seks procent et brud og én procent brækker hoften. Desuden viser undersøgelsen, at en række mulige årsager til faldene kan udpeges og vægtes.ydermere har det vist sig, at mange af disse risikofaktorer kan fjernes eller reduceres, og at en højrisikogruppe kan identificeres. Det betyder, at man kan tage langt mere effektivt fat på et problem, som stiger i takt med den gennemsnitlige levealder. Desuden giver knoglebrud tusinder af danskere en meget dårligere livskvalitet, ligesom det kan medvirke til, at man dør tidligere. De mest udsatte Undersøgelsen i Randers Kommune blev indledt i 1995 og løb over tre år. Det er et interventionsprojekt, som er realiseret i samarbejde mellem Osteoporoseforeningen, Social- og Sundhedsforvaltningens ældresektion i Randers Kommune, læger ved Randers Centralsygehus og Århus Amtssygehus samt apotekerne i Randers. Kvinder på over 80 år er den gruppe, som er mest udsat for fald og dermed brud. De mest udsatte kvinder bor alene, har en lav uddannelse, har været alvorligt syge, har svært ved at rejse sig, lider af svimmelhed og får medicin for at regulere stofskifte, vandladning, blodtryk og for at sove og for at falde til ro. I deres hjem er der også typisk gulve med vinyl og linoleum, de kan glide på, og dørtrin, de kan falde over. Generelt er der ifølge undersøgelsen nogle risikofaktorer, som klart vejer tungere end andre. I den tunge ende er netop gulvbelægning og andre fysiske ting i hjemmet, men også madog motionsvaner har betydning. Ældre, der har svært ved at klare hverdagens krav og har en nedsat mobilitet, falder mere. Knoglevenlig livsstil Leif Mosekilde, professor ved Århus Amtssygehus, ser flere muligheder for at handle på baggrund af undersøgelsen: - Først og fremmest bør man koncentrere sig om gruppen af gamle kvinder med en ekstra høj risiko for fald og specielt hoftebrud, som er ensbetydende med et dårligere liv, måske med angst og depression. Hver femte med hoftebrud dør inden for et år. For det andet bør danskernes mangel på D-vitaminer rettes op. Hoftebrud er dobbelt så almindelige i Danmark og Norge som i Middelhavslandene. Det hænger formentlig sammen med, at vi ikke får D-vitamin fra solen i vinterhalvåret, og at vitaminet ikke indgår som tilskud i vores kost, siger Leif Mosekilde. Det er desuden muligt at forebygge ved at foretage en regelmæssig justering af de ældres medicin for at undgå svimmelhed og deraf følgende fald. Derudover mener Leif Mosekilde, at man bør tilbyde ældre, at deres hjem regelmæssigt gennemgås grundigt for faremomenter. De lovpligtige kommunale hjemmebesøg hos borgerne fra 75 år er formentlig ikke nok. Endelig drejer det sig om en knoglevenlig livsstil. Dvs. at man skal ud i solen og bruge kroppen mere hele livet igennem for at styrke muskler, knogler og koordination. Ligeledes skal man sørge for at indtage nok kalk og D-vitamin. - Der er milliarder at spare for samfundet gennem en forebyggende indsats, siger han. Det er dog ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er vigtigere, at vi fremmer livskvaliteten og overlevelsen. Det er det, indsatsen skal måles på, understreger Leif Mosekilde. Mere fokus på knoglebrud I Randers Kommune har man ikke besluttet, hvordan der skal følges op på det store projekt om knoglebrud hos ældre. - Det må vente til det samlede resultat foreligger, siger Bodil Gundgaard. Hun er lægefaglig chef ved kommunens ældreområde. Men Bodil Gundgaard er sikker på, at opmærksomheden på området allerede har virket. For de ældre, som har deltaget, har været meget interesserede. De har fået øje for, hvordan deres hjem er indrettet, hvad de spiser, og hvor megen motion de får. Og de to opsøgende hjemmebesøg hos borgere over 75, som kommunen skal gennemføre, kan have ændret fokus og være blevet rettet mere mod risikoen for faldulykker. Ifølge Bodil Gundgaard kunne kommunen overveje at udvide hjemmebesøgene til de yngre ældre eller tilbyde dem mere vejledning og gymnastik på lokalcentrene. - Jeg forventer, at projektet fremover får nogle varige positive resultater for vore ældre, siger hun. 20

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Gratis smagsprøve. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk

Gratis smagsprøve. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk Astma 1. udgave, 1. oplag 2005 Copyright 2005 Forlaget Libris Original edition copyright Family Doctor Publications Limited 2003. All Rights Reserved. Originaltitel: Understanding Asthma Forfatter: Professor

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere