Grønlændere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlændere i Danmark"

Transkript

1 Det journalistiske håndværk 4/ Mediesprog 4 09/ Grønlændere i Danmark Pia Konstantin Berg & Maria Louise Rossen 4. semester 1 af 11

2 Artikelserien 'Grønlændere i Danmark' portrætterer grønlændere, der har forladt hjemlandet for at skabe sig et liv i Danmark. Det er historier om drømme, fordomme, hjemlængsel, kultursammenstød og succesoplevelser. Om splittelsen og berigelsen ved at tilhøre to kulturer. PORTRÆT: Hende på bænken med bajeren i hånden Grønlænderstiv. Et begreb, der er så integreret i det danske sprog, at alle ved, hvad det dækker over. Det er de personer, der står med formiddagsbajeren på torvet, når vi kører på arbejde og samme sted med eftermiddagsbajeren, når vi kører hjem. Dem, som tåger rundt og ikke kan stå på benene. Men det dækker frem for alt over en fordom. Hanne var grønlænderstiv i 30 år. Nu er hun tørlagt. Af: Maria Louise Rossen & Pia Konstantin Berg Hun ved det allerede, da hun vågner. Faktisk har hun vidst det i flere dage. Det er nu, det hele skal være slut. Hun har prøvet det før, men denne gang er det alvor. Hanne rækker ud efter flasken, som står betryggende inden for rækkevidde fra sengen. Hun er bange. Bange for at dø. Men hun kan ikke holde det ud mere. Der er ingen glæde tilbage. Alt er sort i sort. Hun er bange for at gå ud på gaden - tør ikke blive konfronteret med andre mennesker, medmindre hun har vendt bunden i vejret på adskillige flasker. Hun er bange for at blive mødt med fordomme og bange for at bekræfte dem. Hun er bange for døden, men frygten for livet overskygger alt. Derfor tør hun gøre det. Hun ryger en morgenfed og drikker sig mod til at gå ned i butikken for at købe brevpapir og frimærker. De nærmeste fortjener et afskedsbrev. Da ordene er opbrugt, tager hun sin dyne og køkkenkniven og går ned i gården. Her suger hun de sidste solstråler til sig. Røgen fra den sidste joint siver ned i de slidte astmalunger og beroliger hende. Men det skal ikke ske i gården. Det skal ske derhjemme. Derfor rejser hun sig og går ind i opgangen igen. Hun har godt set ham, manden fra naboejendommen. Desværre har han også set hende, for han når at følge med hende ind, før døren smækker. Hun skynder sig op ad trappen, men taber kniven i farten. Det afslører hendes plan. - Nej, han skal ikke forhindre mig i det, tænker hun. Der skal handles hurtigt nu. Hun griber kniven og stikker den uden den mindste tøven i maven på sig selv. Herefter er alt sløret. Misbrugstraditionen i bagagen I Danmark fylder grønlandske misbrugere meget i gadebilledet. Men faktisk er det kun en lille procentdel af grønlænderne i Danmark, der har et misbrugsproblem. Det er svært at afgøre, præcis hvor mange grønlandske misbrugere, der findes i Danmark. Der kan nemlig være tale om meget forskellige former for og grader af misbrug. Men det anslås, at der i København findes cirka 300. Misbruget hænger ofte sammen med traumatiske oplevelser eller problemer med at etablere sig i det danske samfund. Alkoholismen, volden og den høje selvmordsrate i Grønland betyder, at mange har ubearbejdede traumatiske oplevelser med sig i bagagen, når de rejser fra hjemlandet af 11

3 procent af de grønlandske kvinder og mænd har været udsat for vold eller grove trusler om vold, og 25 procent af kvinderne er blevet seksuelt misbrugt. Behandlere og politi i Grønland er enige om, at alkohol i langt de fleste tilfælde er årsag til volden, og derfor ofres der store summer på alkoholbehandling i Grønland. Alkoholforbruget i Grønland er faldende, men det ændrer ikke ved de traumatiske minder, alkoholen har påført dem, der var børn engang. Heller ikke hos de, der er flyttet til Danmark og fortsætter misbrugstraditionen der for at glemme. Rodløs opvækst Røgen ligger tungt i det mørke lokale på Skipperkroen. Et værtshus, hvor Hanne plejer at komme for at drikke med sine grønlandske venner. Hun er 20 år og er lige flyttet til København. Sent denne aften får hun lyst til at tage videre til et andet værtshus, men da hendes veninde ikke vil med i en taxa, tager hun imod et lift af fire pakistanske mænd. Hun stiger ind i den lille røde Fiat og befinder sig kort efter i en skov. De tvinger hende ud af bilen, og tre af dem voldtager hende på skift, mens den fjerde holder vagt. - Da jeg kom hjem den aften, gemte jeg følelserne væk. Det var så smerteligt, og jeg forsøgte bare at glemme det. Bajerne lindrede smerten lidt. Voldtægten arkiveres bagerst i hovedet sammen med de andre fortrængte oplevelser fra barndommen og ungdommen. Oplevelser, der har resulteret i rodløshed og mindreværd. Hanne kom til Danmark som 10-årig, og når hun i dag tænker tilbage på opvæksten i Grønland, mindes hun specielt moderens alkoholisme og de mange perioder, hvor hun var overladt til sig selv. Fattigdom, druk og omsorgssvigt gjorde, at hun blev fjernet fra hjemmet i Grønland, og sendt ned til en dansk plejefamilie i Klampenborg. - De første år savnede jeg slet ikke Grønland. I plejefamilien var hverdagen tryg og god. Der var ingen fulde mennesker. Men alligevel havde jeg svært ved at falde ordentligt til hos den danske familie. Som 12-årig vender Hanne hjem til Grønland igen for at gå i skole. Hun bor på et børnehjem, fordi moderen stadig ikke er i stand til at passe hende. Efter et års tid går turen igen til Danmark og endnu en plejefamilie, denne gang i Gentofte. Et halvt år senere starter hun på den første af en lang række kostskoler, som bliver hendes hjem resten af skoletiden. Kun i sommerferierne får Hanne mulighed for at rejse hjem til Grønland. Alkohol bliver udvejen Da Hanne skal tage sin realeksamen, starter hun på en kostskole i Sønderjylland. På det tidspunkt har hun været sendt rundt mellem syv forskellige skoler og plejefamilier. På skolen får hun det psykisk dårligt og begynder at sidde alene om aftenen på sit værelse og drikke. - Det var en dejlig følelse at drikke. Jeg havde så mange følelser, som jeg ikke kunne styre, og som jeg heller ikke kunne komme ud med. Det var starten på det, der senere skulle blive over 30 års misbrug. Dagene lignede hinanden, og det var som at gå rundt med skyklapper på. Hverdagen drejede sig om bajere og hash fra morgen til aften. I 1989 får Hanne en dansk kæreste, som er meget voldelig mod hende. En dag bliver det så slemt, at hun går i panik og griber ud efter en køkkenkniv. Da kæresten kommer ind i køkkenet, stikker hun kniven i maven på sig selv. Hanne overlever selvmordsforsøget og møder kort efter en ny mand. Det nye forhold er endnu mere voldeligt end det første. - Jeg kan godt se nu, at jeg fandt de forkerte mænd. Det var den kærlighed og omsorg, som jeg ikke fik i barndommen, jeg søgte fra mine mænd. Fyrene udnyttede mig, voldtog mig og stjal mine penge. Og jeg fandt mig i det. Men de sidste ti år som misbruger dropper Hanne mændene og trækker sig mere og mere ind i sig selv. Hun begynder at sidde hjemme og drikke, hvor megen af hendes tid går med at se tv 3 af 11

4 eller læse bøger. Hun kommer næsten aldrig ud og isolerer sig fra sine drukkammerater. Hun forbereder sig længe på den dag, hvor hun igen stikker en kniv i maven. Selvmord er den eneste udvej, hun kan se. Men selvmordsforsøget lykkes ikke. Hun er indlagt i tre måneder på Rigshospitalet med alvorlige infektioner i maven. Selvom hun i sin tid som misbruger har været igennem både tuberkulose, voldsom underlivsbetændelse og flere mislykkede selvmordsforsøg, har hun aldrig oplevet så store, fysiske smerter. Hun overvejer at kaste sig ud fra vinduet på 12. sal, men sygeplejersken taler hende fra det. - Det var det værste smertehelvede, og jeg besluttede mig for, at hvis jeg kom igennem det, ville jeg stoppe mit misbrug. Hanne kom igennem. Da vi møder hende i slutningen af maj, er det fire år, en måned og 12 dage siden, hun sidst rørte alkohol, cigaretter og hash. Støtte fra ligesindede Som grønlænder i Danmark kan det være en stor udfordring at snakke om sine problemer på dansk. Nogle har boet det meste af deres liv i Danmark, men finder det alligevel lettere at snakke om de ubehagelige oplevelser på modersmålet. Derfor blev der for tre år siden oprettet en speciel afdeling af Anonyme Alkoholikere i København, hvor møderne foregår på grønlandsk. Behovet er stort, fordi de grønlandske AA-møder gør det muligt for de tørlagte alkoholikere at snakke med landsmænd, som forstår traumerne fra opvæksten i Grønland bedre. AA-møderne er en obligatorisk opfølgning på den behandlingsform, der hedder Minnesotamodellen. Frederiksberg Centeret i København har siden 2001 haft et specielt behandlingstilbud for grønlændere med misbrugsproblemer. Her foregår forløbet på grønlandsk eller dansk og varetages af grønlandske behandlere. Det giver misbrugerne mulighed for at blive ædru gennem et forløb, hvor de kan udtrykke sig på deres eget sprog. De kan tale med nogen, som kender den grønlandske kultur, og som kender til de specielle problemer, som grønlandske misbrugere i Danmark har. Bitterhed betaler sig ikke Da Hanne bliver udskrevet fra Rigshospitalet i sommeren 2004, er hun ædru og har været det under hele indlæggelsen. Men gennem samtaler med en psykoterapeut finder hun ud af, at det er nødvendigt med en professionel behandling, så hun ikke ryger tilbage i misbruget. Derfor starter hun på Frederiksberg Centerets Minnesota-model. Som en del af behandlingen skal hun deltage i AA-møder, men Hanne har svært ved at åbne sig ordentligt op. - Det var hårdt at gå til de danske AA-møder, fordi mindreværdet fyldte så meget. I starten havde jeg bare lyst til at vende om, fordi jeg følte mig uden for som grønlænder. Men møderne hjælper. Hun lærer at se ud over de fordomme, hun frygter at blive mødt med, fordi hun er grønlænder. Og da hun kort tid efter begynder til grønlandske AA-møder, oplever hun en indforståethed og et fællesskab, som styrker hende. Nu drømmer hun om at bruge den nyfundne styrke til selv at hjælpe andre med misbrugsproblemer. Allerhelst vil hun tilbage til sin barndomsby i Grønland og dele ud af sine erfaringer. For første gang føler Hanne, at hun har kontakt til sig selv og sit indre barn. Det barn, der blev svigtet, og som aldrig er kommet over det. Det barn, der bare drømte om at have blondt hår og blå øjne. Det er i barndommen, al smerten begyndte, og det er her, smerten kan lindres. Da hun sidder i lænestolen i sin lejlighed på Amager og fortæller åbent om svigt, voldtægt, misbrug og sygdom, er det slående, hvor afklaret hun er. Der er ingen bebrejdelser. Ingen bitterhed over alt det, hun har været udsat for. - Bitterhed kan ikke betale sig. Jeg er taknemmelig for den indsigt, jeg har fået ved at komme igennem prøvelserne. Det var det, der skulle til, for at jeg kunne lære mig selv at kende. 4 af 11

5 Hanne har ønsket at være anonym. Hendes rigtige navn er bekendt af journalisterne. 5 af 11

6 PORTRÆT: Hende, der er i høj kurs Læger er næsten lige så sjældne som friske agurker i Grønland. Landet mod nord har svært ved at lokke de højtuddannede til, fordi mange vælger at blive i Danmark og arbejde. En af dem er Aviaja Roos. Hun er grønlænder og arbejder som gynækolog. Af: Maria Louise Rossen & Pia Konstantin Berg Telefonen ringer, forbindelsen i røret knitrer, da Aviaja trykker røret mod øret. Det er hendes mor, der ringer fra Grønland. Den forårsdag i Danmark for 28 år siden sidder Aviaja i en lejlighed i Danmark. Hun er i gang med første år på medicinstudiet i Århus. Første skridt på vejen til at blive læge - første skridt til drømmeuddannelsen. Moderens stemme lyder i røret, hun har noget vigtigt at fortælle. I morges sejlede en lille båd ud i Godthåbsfjorden. Forsigtigt manøvrerede den sig ud i fjorden, der omkranser Grønlands hovedstad, Nuuk. I båden sad to mænd med deres geværer i hånden. De skulle på jagt, for det er rypesæson i Grønland. I telefonen fortæller moderen, at Aviajas far er meldt savnet. Båden, der sejlede ud i morges, er ikke vendt tilbage. Faderen forsvandt den dag i Godthåbsfjorden. Han og kammeraten blev aldrig fundet. Faderens død rusker gevaldigt op i Aviajas liv. Hun er som mange andre unge grønlændere taget til Danmark for at få sig en uddannelse, men står nu ansigt til ansigt med de barske realiteter i hjemlandet. Aviaja rejser til Grønland for at være sammen med familien, mens eftersøgningen står på. Politiet opgiver efter nogen tid at finde de to forsvundne, men familien har svært ved at acceptere, at faderen ikke vender hjem igen. Studierne venter i Danmark, og Aviaja er nødt til at tage tilbage. En måned efter faderens forsvinden bliver der holdt mindegudstjeneste. Aviaja sidder midt i eksamenslæsningen og må tage sin sidste afsked med faderen 3500 km fra hjemlandet. Akademisk opdragelse Nu sidder Aviaja på en havestol i en villahave i Holbæk. Færdiguddannet og med job som gynækolog på Herlev Sygehus. Omkring hende løber hendes tre drenge og leger med en kammerat. Børnene har hun sammen med manden, Morten, som er dansker og lige som hende vokset op i Grønland. Aviajas øjne bliver blanke, da hun fortæller om faderens død. Den barske oplevelse er svær at tale om. Efter faderens død trak Aviaja sig ind i sig selv og begravede sig bag bøger og eksamenslæsning i Danmark. Medicinstudiet skulle jo gennemføres, så fremtiden kunne sikres med en god uddannelse. - Jeg er nærmest blevet opdraget til at skulle gennemføre en høj uddannelse. I vores familie er det en selvfølge at rejse til Danmark og få en uddannelse, fortæller Aviaja. En nyuddannet grønlænder kan næsten være sikker på, at der står en ivrig chef hjemme i Grønland og vifter med en ansættelseskontrakt. Mange jobs står ubesatte, og at skaffe uddannet arbejdskraft er et af landets største problemer. Et problem, der kunne løses, hvis de veluddannede grønlændere, som bor i Danmark, vender hjem igen efter endt uddannelse. Men mange vælger at blive i Danmark. Nogle fordi karrieremulighederne er bedre, andre fordi de har stiftet familie i løbet af studietiden. Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 har de grønlandske politikere kæmpet for at skaffe veluddannet arbejdskraft til landet. De håber, at de unge vil tage en god uddannelse og komme tilbage til Grønland igen, når studierne er overstået i Danmark eller udlandet. 6 af 11

7 Grønland vil blive styrket, hvis magteliten består af folk med en stærk tilknytning til landet. Det skal være folk, der ønsker at bo og leve i landet, folk der har noget på spil, og hvis liv i mange år fremefter vil blive påvirket af de politiske beslutninger. Hjemmestyret og Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget arbejder i øjeblikket på at undersøge, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for de veluddannede grønlændere at bosætte sig i hjemlandet. Teenager i ferielandet Sandet knaser mellem tæerne og duften af saltvand slår mod næsen. Aviaja er barn og er med sin familie i Danmark for at besøge moderens danske familie. Varmen trykker, for luftfugtigheden er meget højere end derhjemme. For hende var Danmark på det tidspunkt et ferieland, hvor man havde det sjovt sammen. Et land med sol, strand og ballade. Men ikke mindst et land, som hun altid havde vidst, engang skulle blive hendes andet hjem. - Vi tog til Danmark, når vi skulle have det godt. Og jeg havde jo hele tiden vidst, at jeg skulle herned engang for at uddanne mig. Så jeg har faktisk altid forbundet Danmark med noget positivt. Som 16-årig starter hun som kostskoleelev på Viborg Gymnasium. Da Aviaja træder ind i klasselokalet første skoledag, er det med en følelse af at have forladt de trygge rammer i Grønland. Men hurtigt spotter hun andre grønlændere, som hun kender fra Nuuk. Dem finder hun sammen med, og de tager i fællesskab imod de udfordringer, som gymnasietiden giver. Tre år senere, i 1984, får hun sin studenterhue. Grønlandisering I folkeskolen hjemme i Grønland var det danske gloser, der fløj over katederet. På det tidspunkt var det en politisk målsætning, at skolerne skulle være dansksprogede. Men med Hjemmestyrets indførelse ændrede sprogpolitikken sig pludselig. På det tidspunkt gik Aviaja i 9. klasse, og hun havde svært ved omstille sig til, at undervisningen foregik på grønlandsk. - Jeg talte og taler stadig dårligt grønlandsk. Min mor er dansk, og hjemme hos os talte hele familien dansk. Så det var svært for mig, at det primære sprog i folkeskolen pludselig skulle være grønlandsk. Det grønlandske Hjemmestyre tager med beslutningen om, at der skal tales grønlandsk i skolerne, de første skridt mod det, der senere får betegnelsen Grønlandisering. En politisk og kulturel debat om, hvilket sprog der skal være det primære i landet. Kampen har på mange måder smittet af på andre områder af landets politik. For eksempel har det i årtier været målsætningen for Hjemmestyret at skaffe jobs til grønlændere, der taler grønlandsk. Hjemmestyret er i øjeblikket i gang med at omstrukturere den offentlige administration, hvor topposterne skal gå til grønlandsktalende. Det har skabt grobund for en heftig debat. For hvad så med de grønlændere, der har uddannet sig i Danmark og taler dårligt grønlandsk? Hjemmestyrets Grønlandisering betyder altså, at nogle grønlændere kommer i klemme i deres eget land, fordi de, lige som Aviaja, er vokset op i et hjem, hvor der bliver talt dansk. Kulturerne er en gave Mørklødet, sort hår og mørke, smalle øjne. Helst lettere fordrukken og gerne med en guldøl i hånden. De grønlændere, der bor i Danmark, skal dagligt forholde sig til den stereotype forestilling om, hvem de er, og hvilke problemer de har. Det er en forestilling om, at grønlændere i grunden er nogle temmelig primitive mennesker uden ret mange ressourcer, som synker til bunds i storbyjunglen, når de kommer til Danmark. Aviaja kan stadig blive hidsig over det stereotype billede, som sidder dybt i mange danskere. - Jeg møder tit folk, der har en bestemt forestilling om, hvad en grønlænder er. Desværre passer den oftest bare ikke på mig. Derfor fortæller mine venner mig tit, at jeg må være anderledes end resten af de grønlændere, der bor i Danmark. Sådan er det bare ikke. Grønlændere er lige så 7 af 11

8 forskellige, som danskere er det. Den grønlandske kultur er en vigtig del af Aviajas hverdag. Hun kan ikke skjule, at familien i Holbæk har to hjemlande. Der er tydelige spor efter både Grønland og Danmark i huset. Sofapuderne er af sælskind, og den ene af Aviajas sønner bærer det grønlandske navn Salik. Aviaja har en længsel efter at vende hjem til den grønlandske kultur, som hun forlod for 28 år siden. Selvom hun i flere perioder har været hjemme i Grønland på ferie eller for at arbejde som læge, drømmer hun om en dag at flytte rigtigt tilbage. Men trods lægemanglen i Grønland er der ikke brug for flere gynækologer. De tre eksisterende stillinger er nemlig allerede besatte. Aviaja kunne sagtens få et job som reservelæge på hospitalet i Nuuk, men det ville være spild af den specialisering, hun har brugt de sidste mange år på at tage i Danmark. Ønsket om at vende hjem bliver derfor påvirket af de begrænsede karrieremuligheder, der venter hende i Grønland. Hun føler sig stadig splittet mellem de to lande og kulturer. En splittelse, som hun mener, er et af grundvilkårene, når man lever som grønlænder i Danmark. - Der var engang en, der sagde til mig, at jeg skulle tage det som en gave, at jeg har fået to kulturer. Man kan enten tænke på det at høre til i både Danmark og Grønland som en splittelse eller en berigelse. Jeg vælger at se det som en berigelse, der har været med til at forme mit liv. 8 af 11

9 PORTRÆT: Ham, der skal forme sin fremtid Hvert år rumsterer et spørgsmål under huen på de nyudsprungne studenter i Grønland: Skal jeg forlade min familie, min kultur og mine trygge omgivelser og få en uddannelse i Danmark? Eller skal jeg blive hjemme og få det bedste ud af de fremtidsmuligheder, de grønlandske uddannelser tilbyder? Nikolaj Gedionsen valgte Danmark. Af: Maria Louise Rossen & Pia Konstantin Berg Du er doven. Du er dårligere end alle andre på alle måder. Du må ikke være sammen med andre mennesker, for du fortjener ikke at have et socialt liv. Du skal bare sidde herhjemme og studere. Det er først på eftermiddagen en forårsdag i Nikolaj Gedionsen ligger i sengen på sit værelse i delelejligheden på Østerbro. De selvbebrejdende tanker rammer, så snart han slår øjnene op. Han slår konstant sig selv i hovedet med dem, så han slet ikke får en chance for at slå dem ud af hovedet igen. Tankerne bliver heller ikke listet ud af munden, for han kan ikke fortælle, hvordan han har det. De danske studerende er anderledes end ham. De har et liv ved siden af studiet med deres familie og gamle venner. Nikolaj har kun studiet. Det andet har han efterladt langt mod nord. Hans mor ville hjælpe ham, hvis hun vidste, hvor slemt han har det. Dog ringer han ikke hjem til Nuuk og betror sig. Barndommens kan selv - vil selv ligger for dybt i ham. Han skal nok klare psykologistudiet på egen hånd, så han kan få den akademiske uddannelse, han har lært hjemmefra, er det eneste rigtige. Han skal vise dem alle sammen. Det var i hvert fald det, der var planen. Gårsdagens nat blev til tidlig morgen, før han kom i seng. I timevis sad han koncentreret foran computeren, og det er også den, han tænder nu. Som et deja-vu, der kører på repeat, åbner han programmet. Studiebøgerne er gemt langt væk. Han har ikke haft dem i hænderne i flere måneder, og det er heller ikke i dag, han finder dem frem. I dag begraver han sig i et spil World of Warcraft. Ligesom i går. Og i forgårs. Og dagen før det. Nikolaj er på grænsen til en depression. Han ved det bare ikke selv. Hunger efter højtuddannede Som grønlænder er uddannelsesmulighederne i hjemlandet begrænsede. Indbyggertallet på godt gør det økonomisk umuligt at oprette uddannelser på alle områder, og derfor vælger mange at rejse til Danmark efter gymnasiet. I dag bor her cirka 500 studerende. Manglen på højtuddannet, grønlandsk arbejdskraft har fået Hjemmestyret til at kæmpe for bedre uddannelsesmuligheder. I 1998 indgik de en uddannelsesaftale med det danske Undervisningsministerium. Her blev det besluttet, at grønlændere med et gennemsnit på 8,0 eller derover kan springe køen over på universitetsuddannelser, hvor der er kvoteoptag. Dermed kan en grønlandsk student med et gennemsnit på 8,1 blive optaget på studieretninger som for eksempel medicin og psykologi, hvor gennemsnitskravet ellers ligger næsten to karakterer højere. Det kan være en stor omvæltning for en ung grønlænder at starte på en uddannelse i Danmark. I gymnasietiden bliver de vejledt om fremtiden, og når de kommer til Danmark, tager studievejlederne i de grønlandske huse over. Men det er svært at tage højde for tilpasningsproblemer, kulturelle komplikationer og hjemve. Derfor må en del grønlændere opgive at gennemføre deres uddannelse. Kurs mod Coca-Cola-land Det er sommer og året er Nikolaj har netop gjort sig fortjent til den røde hue fra gymnasiet i Nuuk, og nu ligger mulighederne åbne. Han sidder i et fly med kurs mod syd. Det er ikke første gang, han skal til Danmark. Barndommens somre tilbragte han i moderens 9 af 11

10 hjemland hos familien i København paradisbyen, der flød med Coca Cola og frisk mælk, som dengang ikke fandtes derhjemme. Men nu er der ikke tale om et par måneders sommerferie. Nu gælder det fremtiden. Han er blevet optaget på psykologistudiet i København, men huehåret har endnu ikke lagt sig, så han har brug for et sabbatår. Han vil prøve noget helt nyt, og København kender han for godt. Derfor vil han et år til Tønder, hvor hans gamle barndomsven bor. Uddannelsen tager han bagefter. Siden folkeskolen har han vidst, at han skulle til Danmark for at studere en dag. Dengang var han mønstereleven lærersønnen, som klarede sig godt i alle fag. Nogen ville måske kalde ham en stræber. I gymnasiet holdt uddannelsesplanerne ved, men mønstereleven fik mere kant. Pludselig åbnede der sig et helt nyt liv for Nikolaj, hvor festerne og det sociale samvær fik topprioritet. Lektierne dalede på prioriteringslisten. Han kunne jo sagtens følge med, og han skulle bare hive et middelmådigt gennemsnit hjem, så lå alverdens uddannelser åbne for ham i Danmark. Derfor kunne han tillade sig at køre på frihjul og nyde sin ungdom. Det samme har han planer om at gøre i Tønder. For almindelig til stereotyperne Tiden i Tønder bliver brugt på fest og afslapning. Nikolaj føler sig fint tilpas i Sønderjylland. Også selvom mange har et firkantet billede af, hvad en grønlænder er. Generelt føler han sig ikke diskrimineret, men han er træt af, at han fra starten bliver mødt med en forudindtaget forestilling om grønlændere. - Det, der er så specielt ved at være grønlænder. er, at vi hele tiden skal repræsentere vores land. Når danskerne kun kender til stereotyperne, som enten er den fordrukne grønlænder eller den ædle vilde, lærer de aldrig det i midten at kende det rigtige, hvis man kan sige sådan. Det er trættende i længden, fortæller han. Da Nikolaj begynder på psykologistudiet i København, føler han sig også anderledes. Den grønlandske opvækst ligger langt fra studiekammeraternes barndom. Oven i det gælder der specielle regler for ham, som betyder, at han er blevet optaget på studiet med et gennemsnit, der er godt én karakter lavere end kravet. - Der var ingen, der sagde noget om, at jeg var kommet for let ind, men jeg tror helt sikkert, de tænkte det. I starten var vi alle lige, men det ændrede sig lidt, da jeg sagde det med gennemsnittet. Ingen at tale med Studiestarten går umiddelbart fint for Nikolaj. Han nyder rusturen, festerne og de sociale arrangementer. Masser af sjov og ingen stress. Udadtil signalerer han, at alt er godt. Men alt er langt fra godt. Han kan ikke få sig selv til at åbne en bog, og han ved ikke, hvad der holder ham fra det. Han forsøger fortsat at overbevise sig selv om, at psykologistudiet er det eneste rigtige for ham. Derfor erkender han heller ikke problemet. - Jeg tror, jeg røg ind i noget, der mindede om en depression. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg ikke kunne få mig selv i gang. Det hele var bare noget lort. Nu var jeg en dårlig studerende, og det fik mig helt ned at ringe. Nikolajs grønlandske mentalitet får ham til at vende problemerne indad i stedet for udad. Han kan ikke betro sig til nogen, og derfor ryger han længere og længere ned. Det eneste, der kan få ham væk fra computeren, er festerne og det sociale bestyrelsesarbejde, han laver for Avalak Organisationen af Grønlandske Studerende i Danmark. Fast greb i rødderne I Avalak hersker der en indforståethed, som man kun forstår, hvis man deler den grønlandske kultur, sproget og historien. Her får de unge mulighed for at finde sammen om deres grønlandske identitet. Organisationen er et samlingssted, hvor man kan udveksle erfaringer, søge socialt samvær med 10 af 11

11 ligesindede og få hjælp til at løse problemer. Avalak har cirka 400 medlemmer på landsplan fordelt på lokalforeningerne i København, Odense, Århus og Aalborg. I hver by arrangerer bestyrelsen sociale events, som har til formål at gøre det lettere for de grønlandske studerende at falde til i Danmark. Medlemmerne af Avalak er spredt ud på mange forskellige studieretninger, hvor der ikke nødvendigvis går andre grønlændere. Men de kan ofte genkende hinandens oplevelser og problemer på tværs af studierne. Foreningen er en social oase, hvor der hersker en velkendt ånd, som kan være en nødvendighed for de unge, som er så langt hjemmefra. Nedtur på retur Det er nu snart et år siden, Nikolaj besluttede sig for at droppe ud af psykologistudiet. Han indså, at planerne om en akademisk uddannelse var lagt ud fra forestillingen om, hvad der blev forventet af ham, og ikke hvad han selv ønskede. En rejse til Grønland gjorde udslaget. Her oplevede han, hvordan hans gamle venner klarede sig godt uden en universitetsgrad, og hvor meget han selv havde fjernet sig fra den Nikolaj, der rejste derfra to år tidligere. - Det hele faldt bare på plads for mig deroppe. Måske var det fordi, jeg kom tilbage til mine rødder og indså, at Nuuk var forandret. Måske var det fordi, jeg selv havde ændret mig. Tilbage i København får han job som tjener på Jensens Bøfhus - et job, han er glad for. Han ved stadig ikke, hvad der præcis gik galt på psykologistudiet. I bund og grund følte han sig bare ikke ordentligt rustet. - Generelt synes jeg, at den grønlandske studievejledning om Danmark er ret dårlig, men det er ikke nødvendigvis studievejledernes skyld. Jeg tror, det er svært at være ordentligt forberedt på en uddannelse. Nikolaj synes ikke, at reglen om fortrinsret for grønlændere udelukkende er en positiv ting. For ham betød det, at han dovnede sig gennem gymnasiet, fordi han kunne tillade sig det. Derfor fik han svært ved at komme op i gear på psykologistudiet. Og han er ikke den eneste. - Jeg har en veninde, der startede forfra på medicinstudiet, og en af mine bedste venner er ved at undersøge, om han kan starte forfra på jura. Generelt har folk fra Grønland det bare lidt sværere. Selvom Nikolaj har gennemlevet sit livs sværeste periode i Danmark, vil han blive i København. Her er mulighederne store, og han føler, at han er vokset fra sin barndomsby. I dag er han kommet ovenpå igen. Han har fået sat en stopper for de selvdestruktive tanker, fordi han er begyndt at lytte til sig selv. - Jeg føler virkelig, at jeg er vokset meget rent personligt. Før troede jeg, at jeg havde styr på alt, men jeg har lært, at der er nogle ting, man bare ikke kan gennemskue omkring sig selv. 11 af 11

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Program for efterårets tema. Norddjurs Biblioteker. Norddjurs Biblioteker. A o h o

Program for efterårets tema. Norddjurs Biblioteker. Norddjurs Biblioteker. A o h o Grenaa Bibliotek N.P. Josiassensvej 17 8500 Grenaa 89 59 27 67 grenaa.bib@norddjurs.dk Program for efterårets tema A lk o h o a oholtema l Torvegade 1A 8963 Auning 89 59 43 00 kulturperronen@norddjurs.dk

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere