VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen Februar 2001 no o 4. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen Februar 2001 no o 4. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte"

Transkript

1 VidarNyt Skolebladet for Vidar Skolen Februar 2001 no o 4 Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte

2 Februar 2001 VidarNyt Forside tegning af Frank Jensen, lærer i 1. klasse 2

3 VidarNyt Februar 2001 Indhold PARZIVAL i 11. klasse... 4 Melodien der blev væk?... 6 Folkedans i skolen... 8 Teknologiundervisning Den Fri Ungdomsuddannelse på Vidar Skolen Beretning fra legestuen Kalender Forældremøder i februar Morgensange Kammermusikaften Fastelavnsfest Beroligende at strikke? Notitser Klasselærer søges Skøjter søges: Bratsch sælges: klasses årsopgaver Notitser (fortsat) Maleweekender på Vidarskolen i februar/marts:

4 Februar 2001 VidarNyt PARZIVAL i 11. klasse af Ulla Engelbrecht Før jul havde ll. kl. den obligatoriske Parzivalperiode. Her fortælles Wolfram von Eschenbachs middelalderepos om høviske riddere, Illustration fra Parzifal periode af Mette Olivarius, 11. klasse skønne møer og den unge, naive Parzival som drager ud i verden for at blive ridder ved kong Arthurs hof. Vi hører om hvordan han i sin enfold kommer til at gøre andre ondt og i første omgang ikke engang kommer til bevidsthed derom, hans kampe, tvivl og søgen efter gralen. Dette epos har, udover at være en god historie, en dybde og storhed idet det indeholder billeder på det unge menneskes udvikling til voksen, kærlighed mellem mand og kvinde, venskab, sort og hvid magi og en højere stræben. Som lærer, der for første gang havde perioden, var det en spændende og berigende oplevelse, ikke mindst fordi klassen var livlig og engageret. Dette er også kommet til udtryk i mange af deres periodehæfter som er utrolig smukt udførte i såvel skrift, tegninger og indramninger af sider; to elever har endog skrevet hele deres tekst på vers. Her er 2 eksempler fra et par hæfter og en kommentar fra en elev (næste side). 4

5 VidarNyt Februar 2001 Klara Brekke, 11. kl. Da vi skulle til at have perioden om Parzival, var jeg spændt på, hvad et eventyr kunne indeholde, som man ville bruge en hel periode i ll. klasse på. Jeg blev lidt skuffet i starten, da jeg ikke umiddelbart kunne se de lag den indeholdt. Men da vi kom i gang med fortolkningen, og efter at jeg havde tænkt lidt mere over den, virkede den lidt mere interessant for mig. Jeg vil dog anbefale, at man bruger mere tid, også undervejs i perioden, på fortolkningen fordi det er vigtigt for forståelsen af et sådant, ikke helt ligetil, emne. Jeg synes stadig ikke, at jeg helt har forstået hvad historien indebærer af visdom eller relevans, men jeg begynder da at kunne genkende nogle af situationerne og følelserne der bliver beskrevet. Uanset hvad, var det hyggeligt at høre eventyr igen. Illustration fra Parzifal periode af Klara Brekke, 11. klasse 5

6 Februar 2001 VidarNyt Melodien der blev væk? af Henrik Prahl Jo mindre musikalske vi som voksne føler os, jo mere omgås vi med musikmaskiner som ustandselig fylder ethvert tomrum op med lyd, og som dermed uforvarende fortrænger en mængde muligheder for selvudfoldelse hos os selv og det lille barn. For lige så vel som musikken kan virke harmoniserende, kan den også virke disharmoniserende. Uanset hvad, vil musikken til stadighed gå lige lukt ind i organismen. Der er ikke nogle filtre til at holde den ude, i hvert fald ikke hos det lille barn. Når vi så begejstrede ser på den lille der helt og holdent er eet med den musik vi som voksne omgås, så er det jo netop et bevis for at barnet er i musikkens vold. Det kan simpelthen ikke lade være med at følge musikkens bud. Derfor er det netop et kæmpe ansvar vi har, hvis vi ukritisk hælder alt mulig voksen/ ungdomsmusik i hovedet på vore børn. Musikken vil under alle omstændigheder gå ind i deres organisme og virke på en måde vi ikke er herre over. Vi kan naturligvis ikke forhindre at børn af i dag bliver konfronteret med en eller anden form for musik som ligger langt fra deres udviklingstrin. Men vi kan arbejde bevidst på ikke at fremprovokere en afhængighed af lydmedier. Et af denne verdens mest oversete former for narkotika, er medieforbruget, i særdeleshed musik/lydforbruget. Langt de fleste mennesker i dag er dagligt omgivet af musikmaskiner, der i en uendelig strøm sender lyd ud i omgivelserne. Jacob Holt har i sin bog Amerikanske billeder, skildret en familie i slummen, hvor der uafbrudt kørte en transistorradio. Da han slukker for den midt om natten, vågner børnene op og græder jammerligt, indtil han tænder den igen. Det er et grelt eksempel, men det er i større eller mindre grad den form for afhængighed som langt de fleste moderne mennesker lider af i dag. Det vi kender vores børn på, er vel bl.a. først og fremmest på lydene. De første lyde, det lille spæde åndedrag, hastige små ind- og udåndinger, små begejstrede hvin, mindre begejstrede vræl, de veltilfredse suttelyde til den lydløse søvn. Senere kommer der så en masse uartikulerede lyde, småsnakken/syngen, som stille og roligt udvikler sig til tale og sang. Vi ved, 6

7 VidarNyt Februar 2001 at sangen er det bedste middel til at få det lille barn til at falde til ro. Sangen bliver direkte optaget i organismen og harmoniserer åndedrættet. Vuggesangens beroligende rytme kan få barnet til at sove, hvor imod voldsomme rytmer uundgåeligt får barnet til at bevæge sig. Barnet vokser, og med det vokser også lydindtrykkene. Der tales og bevæges så meget, at larm også bliver en del af lydindtrykket. Vi kender vore børn på deres gang, den rytme der er karakteristisk for den enkelte, vi kender dem på deres smånynnen når de leger, vi ved instinktivt, hvordan de har det udelukkende på deres lyde. Den sang barnet udvikler helt uden hjælp fra den voksne er en slags urtidssang. Jo mindre barnet har været under påvirkning af voksenmusik, jo mere vil denne sang få lov til at vokse og følge sine helt egne regler. Denne sang kan sammenlignes med den slags sang lapperne i Lapland synger når de beskriver et landskab. Sangen hentes ud af omgivelserne, sangen lever i omgivelserne, og intuitivt skaber barnet sangen i nuet. Barnet ved at musikken er i tingene, planterne, dyrene og menneskene, ja at de selv er et instrument. Det er den slags musik vi i skolen kalder for pentaton, musik i kvintstemning. Nogle af de symptomer på en støjende hverdag med stort medieforbrug, vi som musiklærere støder på i undervisningen, er børn der har svært ved at lytte, børn der enten ikke kan synge rent, eller slet ikke tør åbne munden. Derudover ser vi mange børn med en meget dårlig rytmefornemmelse og en ringe koordinationen mellem lemmerne. Når verden er for anmassende, så lukker vi simpelthen ørene for at overleve. Det er faktisk et sundhedstegn. Men det er svært at åbne disse lukkede øre igen. Når maskinen kan langt bedre, behøver vi ikke selv synge. Vi trykker på en knap, og ud kommer sangen. Det vil aldrig lykkes for os at synge, når nu knappen kan meget bedre. Det overdrevne medieforbrug fører også til fysisk passivitet. Igen trykker vi på knappen, og sidder imens og flader ud. Vi er ikke mere aktive i musikudfoldelsen, lige med undtagelse af den form for aktivitet der kommer til udtryk på bl.a. festivals, men her er den jo til gengæld så voldsom at den kan være dødelig. 7

8 Februar 2001 VidarNyt Vi ved at musikken virker i vores organisme, vi ved dog ikke hvad den gør ved vore organer. Denne uvished er nok for mig til at fraråde alle de gængse påhit med båndoptagere med børnebånd, o.s.v.. Lad den ægte vare være centrum, din egen stemme, det instrument du ikke fik øvet nok på. Mens børnene er små og helt op til teenageårene kan det lade sig gøre at nøjes med de lyde vi selv skaber. I teenageårene vil medierne uundgåeligt blive en del af tilværelsen, men indtil da er der ingen grund til at belemre børn med den voksnes materielle mediemusikverden. Alternativt vil det voldsomme medieforbrug tvære de små og fine spire til en endnu uudtalt musikalitet ud. Vores udgangspunkt som musiklærere er disse førnævnte forhold. Det er klart at vi skal være glade for meget små resultater. Når vi så i følge lærerplanen skal møde børnene hvor de er, i kvintstemning, den pentatone sang og fløjtespil, hente musikken ud af tingene omkring os, ja så er der naturligvis en del, der er stopfodret med medieverdenens idoler. Ikke for at sige noget ondt om dem, de kan være udmærkede, talentfulde og medrivende. Men der er bare så meget overflade, og hvor bliver nysgerrigheden stillet her? Hvor kan vi gå på opdagelse i en spændende verden? Hvor kan vi undres? Der er ingen tvivl om at det ville være 100 gange lettere at være musiklærer, hvis vi bare skulle stikke en mikrofon i hånden på ungerne og tænde for strømmen. Så kunne vi velbehageligt svømme på de syntetiske glatte lydbølger. Men ville vi lære at lytte? Ville vi få en tro på, at vor krop er et fantastisk instrument? Ville vi nogensinde opleve, at hårdt viljesarbejde kan føre til at noget så vanskeligt som en violin kan komme til at lyde bare nogenlunde efter et års øvearbejde? Jeg tror det ikke! Vi ville måske nok kunne hygge os, men vi ville sidde tilbage med den samme fornemmelse af et eller andet uforløst og tomt, som når man lige har rejst sig fra en lidt for lang lørdag aften foran tv-skærmen. Folkedans i skolen af Christine Gyllenberg På Vidar Skolen danser vi meget folkedans, både skandinavisk og international. Vi danser ved festlige lejligheder eller blot for at hygge os, men i 6. og 7. klasse har 8

9 VidarNyt Februar 2001 børnene det på skemaet som en ugentlig time. Det er i de tidlige teenage-år, hvor krop og sjæl vokser så dramatisk, at folkedansens fine formmønstre og folkemusikkens medrivende rytmer kan styrke, glæde og belive de unge. Der er givet os en stor skat af mange forskellige slags danse, som gennem alle tider har fængslet og begejstret mennesker. Så langt tilbage vi kender menneskehedens historie har man danset. Først i rituelle sammenhænge. I kristendommens første tid udførte præsterne, med biskoppen i spidsen, kædedans foran alteret. I Danmark har kædedansen eller langdansen været danset siden middelalderen. Man dansede ved de folkelige årstider og gilder, hvortil også hørte processioner med sang, dans og trommespil. Man dansede ved jul, majstang, Skt. Hans bål, barselsdanse samt begravelsesdanse, stokkedanse og diverse håndværkerdanse. Fra den kollektive kædedans begyndte man i det 16. århundrede at danse pardanse, hvoraf den ældste er en polska-dans (ikke at forveksle med polka). I det 18.århundrede blev menuetten den foretrukne dans. Menuet er en fransk almuedans, som siden blev adopteret af adelen. Siden vinder også kvadrilledanse indpas 4 par overfor hinanden. Den af de fleste kendte Les Lanciers er en sådan dans; den amerikanske Square Dance ligeledes. Dansens art er således tæt knyttet til den kultur et folk besidder. Uanset hvilken dans, har det altid været en stor og glædelig, fælles oplevelse at gå med i dansekredsen. Det er en af de bedste måder at få løst op for alle sindsstemninger, så som lyst, glæde, høflighed og ydmyghed. Det er den rene rekreation! At møde det modsatte køn i en svingom med et øjekast og en håndkontakt er tillige af stor vigtighed for de unge mennesker. På vores skole har vi den glæde og erfaring at få lov til at opleve, hvordan de ydre og indre kvaliteter i de unge mennesker udvikles harmonisk gennem det internationale danserepertoire. En musikalsk skat, de aldrig glemmer. Dette kan ikke erstattes af tidens herskende dansetyper, det være sig disco-, techno- eller breakdance, men disse nutidige, rytmiske 9

10 Februar 2001 VidarNyt improvisationsformer kan måske bidrage til at forny og belive den gamle folkedans, så vi opnår et levende og endnu rigere danseliv. Den tunge folkedansekultur med egnsdragter og alvorsfuld opvisning hører mere museerne til. De to års folkedanseundervisning i 6. og 7. klasse afslutter vi her på stedet med en festdag, hvor de unge er klædt på i frit kreeret og farverige dragter, som vi efterhånden har fremstillet. Dertil kommer, at alle der kommer til festen naturligvis er meget velkomne til at tage del i dansen til sidst. Hvor herligt at kunne mødes i så stor glæde og begejstring, hvor man kan samtale uden at ytre så meget som ét eneste ord. Teknologiundervisning af Connie Wagner Det nye håndværk: Edb/IT Man støder ofte i tale og skrift på udtalelser som Computere fordummer (her fra Politiken, 28. september 2000). Og det kan da være helt rigtigt. MEN - det kan også være helt forkert. I samme artikel står der: Børn er ikke følelsesmæssigt, socialt, moralsk eller intellektuelt forberedt til at blive konfronteret med de stressende logiske abstraktioner, computere kræver (fra Fools Gold - A Critical Look at Children and Computers af den amerikanske interesseorganisation Alliance For Childhood). Der er for mig ingen tvivl om, at man der har fat i noget meget vigtigt, som også forældre må tage hensyn til i deres børns hverdag. De intellektuelle kræfter, der er brug for, frigøres først i puberteten. Så har den fuldt vakte tankekraft og bedømmelsesevne også i skolen brug for at nære og beskæftige sig med opgaver, som skal løses med brug af fornuft og logik. Det forhold til omverdenen, som de unge bevidst og selvstændigt skal tilkæmpe sig, har brug for stadig kontakt med det praktiske liv og den moderne teknik. En Steinerskole er en levende skole i stadig udvikling - en skole, der hele tiden skal skabes på ny. Derfor bruger eleverne i overskolen selvfølgelig også computere i undervisningen. Det spørgsmål, som underskoleelever oftest - ja næsten altid - stiller mig, når de kommer forbi den åbne dør ind til edb-lokalet og forventningsfuldt kigger ind, er Hvilke spil har I på computerne?. Og - mit svar skuffer dem selvføl- 10

11 VidarNyt Februar 2001 gelig. Computere, og ikke mindst internettet, er jo også skabt til nutidens zapperkultur, til underholdning - og lige så snart noget føles lidt kedeligt - kræver bevidst udholdenhed - zappes straks videre. Det er derfor heller ikke usædvanligt, at jeg skuffer 9. klasses elever, når de endelig får lov til at bruge edb-lokalet og begynder edbtimerne. Som så mange andre ting kan edb bruges til at fordumme - til bevidstløshed. Eksempelvis ved at tilbringe timevis foran skærmen med computerspil, zappe rundt fra side til side på internettet eller chatte. Internettet kan, ligesom mobiltelefonen, bruges til at være always on - altid i kontakt med andre, og til altid at være kontrolleret af andre. Vi skal lære eleverne at bruge mediet på mange andre områder og at kunne gennemskue det - ved bevidst arbejde. De skal forstå, hvordan en computer virker, og her kommer fysik- og matematikundervisningen selvfølgelig også ind. Vi skal give dem alsidige, basale færdigheder, så de nu - og senere - med deres sunde dømmekraft selv kan vurdere, hvilke fordele det har i forskellige sammenhænge og hvilke svagheder og ulemper, så de kan blive HERRE og ikke SLAVE. På samme måde som de i 9. klasse lærer at bruge lommeregneren i matematik, hvor de nu rutinemæssige regneoperationer, uden den, rent tidsmæssigt ville betyde, at man ikke kunne nå ret langt med de tankemæssigt komplicerede problemer, der i høj grad udvikler tænkningen. Et konkret eksempel på et område, hvor man virkelig har brug for en sund dømmekraft, er internettet med dens anarkistiske struktur. Hvordan vurderer man kvaliteten af en hjemmeside, eksempelvis om et fagligt emne? Enhver kan lave sin egen hjemmeside, og præsentere sin sandhed flot og overbevisende. Computeren er et praktisk værktøj - ny teknologi, og edb/it er et håndværk, der på samme måde som de andre håndværk øver viljen i det fysiske arbejde dermed. Men det er også et intellektuelt værktøj - et værktøj for ånden, til eksempelvis at arbejde med matematisk komplicerede problemer. Computeren er også et middel til at bevidstgøre os om vores tænkning. De gamle spørgsmål som eksempelvis hvad er tænkning? og hvordan fungerer hjernen? kan man selvfølgelig arbejde med uden computere. Men med dem har man mulighed for at blive vækket, at 11

12 Februar 2001 VidarNyt blive opmærksom på nye vinkler, at nå frem til større erkendelse. Eksempelvis ved spørgsmålene fungerer vores hjerne ligesom en computer? og er der forskel på kunstig intelligens og menneskelige intelligens? Og derved kan man faktisk nå frem til ikke at kunne forstå tænkning ud fra det rent fysiske - ud fra en deterministisk, materialistisk og reduktionistisk teori. Pensum i overskolen Edb/IT kan fx inddeles i f.eks.: at bearbejde og videregive egne data at opsøge og evt. bearbejde andres data. En anden inddeling kan være: behandling af data informationssøgning kommunikation Alle disse områder bliver der selvfølgelig arbejdet med i overskolen, både i edb-timerne og i de andre fag. I 9. klasse øves 10-fingersystem/ blindskrift og brug af tekstbehandling. Her sker samtidig en bevidstgørelse af de forskellige kvaliteter, der er i håndskrift og maskinskrift. I dansktimerne øves der også tit kalligrafi i 9. klasse. Selve sproget, herunder også stavefejl, bevidstgøres på ny ved brug af en computer. Og her er det let at rette alle fejl - så en opgave først godkendes, når den er fejlfri. Det skal selvfølgelig også nævnes, at elevernes forhold til computere er ændret i løbet af de 8 år, der har været edb-undervisning på skolen. De fleste elever er nu fortrolig med den, har selv prøvet lidt tekstbehandling og kan gemme en fil. Men de ved som regel meget lidt om de mange muligheder/funktioner i tekstbehandling og skal lære en masse for at kunne udnytte mediets muligheder, f.eks. for senere let at kunne lave et periodehefte med et gennemført layout. I kemi skal man således kunne opstille data i skemaer og skrive kemiske formler og reaktionsskemaer. Som noget forholdsvis nyt er det også aktuelt i 9. klasse at arbejde med informationssøgning på internettet, f.eks. til løsning af opgaver i forskellige fag. Og igen, selv om mange er fortrolig med internettet, så mangler de søgeteknik, for det er så svært at finde det, man har brug for og at undgå at drukne i informationer. I 10. klasse har eleverne først en periode, hvor de lærer at bruge regneark. I den efterfølgende periode i landmåling bruges regneark så til 12

13 VidarNyt Februar 2001 behandling af de mange data, specielt de trigonometriske beregninger, hvor man skal beregne sig igennem et net på typisk trekanter, firkanter, femkanter osv. Det er en opgave, som virkelig kræver logisk tænkning og overblik. Altså i høj grad udvikling af den teoretiske dømmekraft. Det er en opgave, som med en lommeregner vil tage meget længere tid, og samtidig ikke giver mulighed for vigtige korrektioner af resultaterne. I slutningen af 10. klasse har eleverne en periode med enkel programmering. Tidligere har de lært om totalsystemet, og nu skal de bruge det for at forstå, hvordan computeren er opbygget. De lærer eksempelvis at lave programmer til matematiske beregninger, enkle spil, interviews og at lave grafik og lyd, der kan bruges som en lidt primitiv pauseskærm. Her oplever de også, hvor vigtigt det er at være helt bevidst i det, der laves. Den mindste trykfejl eller syntaksfejl gør, at programmet ikke fungerer. I 11. klasse afsluttes edb-undervisningen. Der arbejdes igen med tekstbehandling, idet der nu arbejdes med at lave layout til større opgaver, eksempelvis opsætning af et hefte eller en bog i A5- format - med tekst på begge sider, billeder, automatisk sidenummerering og indholdsfortegnelse etc., og som direkte kan printes ud og foldes. Der arbejdes også videre med søgeteknik på internettet, ikke mindst med henblik på den kommende årsopgave. Alt efter tiden har vi også arbejdet med forskellige styresystemer, forskellige filformater og oversættelse fra en type til en anden, integreret brug af forskellige programmer og brug af digitalkamera og billedbehandling. Den Fri Ungdomsuddannelse på Vidar Skolen af Ingrid Schächter I gamle dage var det sådan, at når eleverne i 12. klasse gik over stregen på årets sidste skoledag, sent om aftenen efter højtidelige overrækkelser, taler, anretninger og samtaler, så var de sluppet ud i det fri, navlestrengen var klippet over. Vi kunne bare håbe på, at vingerne nu bar, og at de selv kunne finde vej videre i uddannelsessystemet og i livet som sådan. Sådan er det ikke mere. Nogle vil måske have lagt mærke til, at gamle elever nu meget ofte dukker op på skolen, ikke kun på festlige dage og ved musikcafeen, men nu 13

14 Februar 2001 VidarNyt også på helt almindelige hverdage. Og det har de gjort siden 1998, hvor Vidar Skolen tog på sig at blive ansvarlig med rådgivning og administrativt arbejde inden for rammerne af den Fri Ungdomsuddannelse et uddannelsestilbud til unge, som fravælger studentereksamen og andre ungdomsuddannelser. Det særlige ved den er, at eleverne her selv kan sammensætte deres uddannelsesforløb og målet med det. Vores skole har i dag to vejledere, Ove Frankel og undertegnede, som har til huse i længen ved siden af lokalerne til specialundervisning. Her kommer eleverne i FUU, når de har brug for at tale om deres uddannelse, justere deres plan, eller måske ændre deres målsætning. Og her følger vi med i elevernes færden, kontakter dem, hvis der er problemer, og så forsøger vi at holde os orienteret om uddannelsesmuligheder i ind- og udland. Vi har i øjeblikket over 60 elever under uddannelse inden for vidt forskellige områder og mange forskellige steder, geografisk set. Højskolerne har mange gode tilbud, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med fag, man vil fordybe sig i, og derfor har en del elever valgt et halvt eller et helt år på en af landets højskoler. Det giver mulighed for at komme væk hjemmefra, men i trygge rammer. Enkelte højskoler har udlandsrejser som en del af programmet, og her bruges den første del af opholdet på forberedelse, den sidste bruges til selve rejsen. En af eleverne fra sidste års 12. klasse er i gang med at forberede en rejse til Ghana. Det foregår på Silkeborg højskole. Der er også mulighed for at deltage i projekter under EU, som har stillet en base til rådighed med tilbud om aktuelle projekter i hele Europa. Den kan vi undersøge sammen med eleven på skærmen. Og så er der i øvrigt et utal af muligheder. Vi har netop sendt Maja til Australien, Kristian til Venezuela, begge på sprogkursus med tilknyttet praktik. Uddannelsen varer mindst 2 år og højst 3 år. Den skal bestå af mindst 3 forskellige dele, hvis den varer 2 år, og 4 dele, hvis den varer 3 år. Elever over 18 år modtager SU og tilskud til betaling af undervisning. En plan kan se sådan ud: Vidar Skolen. Krabbesholm højskole IT-univers, pc-kørekort 1 år 1/2 år 6 uger 14

15 VidarNyt Februar 2001 Studieskolen (forberedelse til sprogrejse) 12 uger Torquay International School. Sprogstudium 1/2 år Vesterbro HF-enkeltfag, forberedelse til studium 1/2 åt Planerne er i øvrigt vidt forskellige og ofte meget mere komplicerede end den ovenfor skitserede. Vores elever er nemlig yderst foretagsomme, og vi har i øjeblikket planer kørende, som består af op til 15 uddannelsesdele. Det giver tit anledning til kommentarer fra vores overordnede, Sekretariatet, gående ud på, om det virkelig kan være rigtigt, at vores elever arbejder f.eks. 50 timer om ugen. Vi kan kun svare, ja, det er rigtigt. I den skitserede plan er der kun eksempler på skoleforløb, men i FUU er der også mulighed praktikforløb, selvstændige projekter og foreningsarbejde. Uddannelsen giver altså mulighed for at afprøve muligheder og forberede sig til den videre uddannelse, og mange af vores elever benytter FUU på denne måde. Men samtidig er selve tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet elevens ansvar for så vidt, at det er eleven, der skal formulere dens mål og de uddannelsesdele, der skal bære frem mod dette mål. Nogle elever har som mål at afklare, hvilken uddannelse de skal arbejde videre med. For andre elever er det et mål at kvalificere sig til et studium, enten ved at tage HF-enkeltfag, tage på college, arbejde i praktik eller ved at udforme projekter til optagelse på f.eks. arkitektskolen. Det er en alvorlig ting at planlægge 2 eller 3 år frem i tiden, når man er 17 eller 18 år. Vi oplever da også, at planer ændres undervejs ofte flere gange, hvilket er helt legitimt. Loven om Den Fri Ungdomsuddannelse trådte i kraft i 1994 og har siden fået både ris og ros, men mest ros. Således har man inden for de erhvervsfaglige grunduddannelser ladet sig inspirere af FUU. Og fra udlandet har der også været stor interesse. Oprindeligt var regeringens mål med FUU at sikre alle unge adgang til videre uddannelse, og i løbet af år 2000 er resultaterne så blevet evalueret af et uvildigt konsulentfirma, som i en rapport fra december konkluderer, at FUU rent faktisk fungerer som en adgangsbillet til uddannelsessystemet. Over halvdelen af de elever, som har afsluttet FUU, er nu i gang med videre uddannelse, mens 4 ud af 10 er kommet direkte ud på arbejdsmarkedet. 15

16 Februar 2001 VidarNyt Med kun 2 år på bagen kan vi som vejledere på Vidar Skolen ikke levere noget overbevisende statistisk materiale. Men vores erfaring fra det lokale kontor på Brogårdsvej 61 er, at den nye uddannelse passer utrolig godt til vores elever. Den er et godt bindeled mellem skole og uddannelse/arbejdsliv. Og mange elever er trygge ved at have kontakt med en, som ikke forsøger at sende dem i en bestemt retning, men som de blot kan diskutere tingene med. Samtidig har vi erfaret, at vores elever er gode til at bruge uddannelses-tilbudene aktivt og seriøst. Beretning fra legestuen af Karin Jørgensen Legestuen er opdelt i tre afdelinger: Børnehaveklassen, klasse og klasse. De fungerer som en pasningsordning for skolens mindste og er deres fristed i den sene del af hverdagen. Børnehaveklassen møder ligesom resten af skolen kl. 8, men har sin egen dagsrytme. Om formiddagen har de både sangleg og forskellige aktiviteter samt årstidsfester, og en stor del af deres eftermiddag består af fri leg. Hver torsdag eftermiddag har børnehaveklassen åbent for 1. og 2. klasse til spisning, dette hjælper til et bedre fællesskab på tværs af klasserne. Når børnene i klasse får fri, bliver de modtaget af personalet, derefter er der fri leg. De kan sy, spille bold, tegne, spille brætspil, lege i klodserummet og eventyrrummet eller gemme sig i hulerne i kælderen. I legestuen er der omkring kl.13:30 fællesspisning med et let måltid, såsom brød, hirsegrød, postej eller suppe. Efter spisning er der højtlæsning eller mulighed for leg i gården. Om fredagen er der for nylig blevet indført båldag med tilhørende snobrød - hvis vejret tillader det. Denne mulighed udnytter børnene fuldt ud, hvilket forældrene også har opdaget, når deres børn kommer hjem med tøj, der lugter langt væk af røg. I kælderen i klasses legestue er værkstedet blevet sat i stand i juletiden. Der er blevet malet og indrettet med nye borde, og værkstedet vil snart blive taget i brug. Det er 2. klasse der får lov at indvie det nye værksted, så de kan få chancen inden de flytter legestue efter sommerferien. I legestuen består hverdagen i 16

17 VidarNyt Februar 2001 højere grad af aktiviteter end leg, f.eks. kommer håndarbejdslæreren Lisa Høgh Nielsen hver onsdag og hjælper med sy- og madprojekter. Hver torsdag tager klasselærer Heidi Petersen og en legestuepædagog dem, der har lyst, med i den nærliggende skøjtehal. Det har vist sig at være en succes, at børnene ikke medbringer deres eget legetøj, men bruger det, skolen tilbyder, da dette skaber bedre fælles leg. I sommerferien har der været udskiftning af personale i alle 3 afdelinger af legestuen, men alle nye er faldet godt til, og vi har et tæt samarbejde. Vi møder hver dag kl. 11:30 og tilrettelægger dagen, så alt er klart, når børnene kommer. Vores mål er at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære, så børnene føler sig glade og tilfredse. Kalender Forældremøder i februar 6.2. kl klasse kl klasse (elev/forældre) kl klasse kl klasse. Morgensange Uge Februar: 5 Det er hvidt herude. 6 Dagen er kort. 7 Vinterferie. 8 Lysets engel går med glans. 9 Vintergæk er brudt af mulden. Marts: 10 Nord, syd øst, vest. 11 Det er i dag et vejr. 12 Når kommer våren vel? 13 Når forårssolen skinner. Kammermusikaften af Henrik Prahl Så er det igen blevet tid for den årlige kammermusikaften på Vidar Skolen. Skolens 13 instrumentallærere byder på et festfyrværkeri af små og store numre, indstuderet i efteråret og her i vinter. Onsdag aften d. 7/2 vil så et lille udvalg af skolens over 200 spillende elever sætte hinanden stævne for at fremføre små og store solistiske arbejder. Koncerten vil indeholde alt lige fra cello- violinog klarinetensembler, til fagot- og tværfløjte-duetter, m.m. Der er gratis adgang. 17

18 Februar 2001 VidarNyt Fastelavnsfest Lørdag, den 24. februar, kl. 10. holdes fastelavnsfest for eleverne på Vidar Skolen. Nærmere besked kommer ud senere... Beroligende at strikke? Leder du efter en ny hobby, som kan frigøre din kreativitet samt formindske stress? Så gør ligesom fire millioner amerikanere, der for første gang begyndte at strikke sidste år. I USA er strikning den seneste trend hos de årige. Det er meget meditativt at strikke, siger psykoterapeut Catherine Hinard, som leder workshops og kurser i strikning og spiritualitet. Det at gentage en bevægelse hele tiden virker beroligende og fokuserer vejrtrækningen. Mange unge erhvervsaktive savner at kunne give udtryk for kreativitet. Det kan de gennem strikningen, hvor man arbejder med hænderne, med farver og materialer, og resultatet ses med det samme. Læs mere på Kilde: Nyt Aspekt og New Age Journal Notitser Skøjter søges: Har du/i nogle gamle skøjter til at ligge, som ikke bliver brugt, vil skolen gerne arve dem til brug i Skøjtehallen. Bedes afleveret til Lars Kristensen. På forhånd tak. Klasselærer søges: Rudolf Steiner-Skolen i Vejlby- Risskov søger en klasselærer til vores kommende 1. klasse i skoleåret Herudover søger vi en tysklærer til overskolen og mellemskolen, ligeledes til skoleåret Rudolf Steiner-Skolen i Vejlby- Risskov Skejbyvej 1 DK Risskov Tlf Fax Bratsch sælges: af mærket Karl Höfner, årgang 1983, størrelse 39½, med bue, formstøbt kasse og støtte, stemmegaffel, harpiks. Pris ialt kr. Kjell Petersen, Bjørnsonsvej 85, 2500 Valby, tlf

19 VidarNyt Februar klasses årsopgaver Den 1. marts er det tid for 12. klasse at aflevere deres årsopgaver, og samme dag vil opgaverne blive fremvist klassevis for alle skolens elever. Også i år indgår der sceniske arbejder i nogle af opgaverne. Disse sceniske arbejder vil blive vist for eleverne torsdag 2. marts. Men også alle skolens forældre kan naturligvis få adgang til at besigtige opgaver/sceniske arbejder, nemlig lørdag den 3. marts fra kl til ca Oversigten over emnerne tager sig således ud: Andreas Henriksen: Psykisk syge Ann-Katrine Versterre: Den jødiske kultur Bo Semlov: Fremtidens teknologi - fremtidens menneske Daniel Rasmussen: Internettet Ida Marie Toft: Kunstens påvirkning Jakob Andreas Jensen: Skulptur Kasparr Hansen: Arkitektur Kasper Fleng Norup: Industrielt Design Kathrine Marie Hagerup: Tronhjem Klassisk Musik Louise Maria Dollerup: Livskvalitet Marcus Eske Fuchs: Rumforskning Martin Nebelong Henningsen: Tegnede Medier Rasmus Carlander: Medier Sebastian Skovsted: Arkitektur Seia Vaabensted: At skabe et billede om til et billede Solveig H. Andreassen: Zoneterapi og Kinesiologi Steffen Skovmand Levring: Den politiske udvikling i Europa Zoe Sys Vogelius: Kroppens Kunst 19

20 Februar 2001 VidarNyt Notitser (fortsat) 2 Maleweekender på Vidarskolen i februar/marts: Weekenden Februar: Mørke, lys og farve. Udgangspunktet for kurset er mørket, inspireret af den temmelig velkendte danske vinter. I mørket gløder farverne og andre spændende, ukendte stemninger kan opstå. Ved en fortætning og intensivering af farvekredsens mørkere nuancer, kan lyset få nyt liv som i et portræt af Rembrandt. Weekenden Marts: Fra ord til billede. Farver og digte er temaet for dette kursus. Et digt kan som bekendt høres; et godt digt kan heldigvis også smages, duftes, føles og opleves i farver. Udfra digtet vælger deltagerne forskellige farvestemninger, som fortættes til motiver, nonfigurativt eller figurativt. Omend de samme opgaver stilles til hele holdet, behandles de typisk forskelligt i forhold til den større eller mindre erfaring som deltagerne «medbringer». Således opstår ofte en spændende og varieret, levende stemning, hvor alle lærer af alle i en uhøjtidelig og dog seriøs arbejdsatmosfære. Materialer: Akvarelfarver, kul (til sort/hvid-tegning) og pastelfarver. Kurserne henvender sig til såvel begyndere som viderekomne. Der arbejdes med en processuel oplevelse af maleriet, hvor motivet opstår ud fra en indre fornemmelse af farven. Overordnet har maleøvelserne til formål at vække slumrende følelser og fornemmelser for farvernes kvaliteter og væsen (se Rudolf Steiner: «Farvernes væsen», og Kandinsky: «Det åndelige i kunsten»). Tidspunkt: Lørdage kl. 10:00-17:00 Søndage kl. 10:00-13:00 Pris pr. weekend kr ,kr for begge weekender. Prisen inkluderer materialer. Kurserne afholdes på Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2800 Gentofte (over smedjen). Helst skriftlig tilmelding. Den sendes til: Claus Dahl, Livjægergade 20,1tv, 2100 Østerbro. Tlf.:

VidarNyt November 2001. November 2001 no 0 10. VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte

VidarNyt November 2001. November 2001 no 0 10. VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte November 2001 no 0 10 VidarNyt VidarNyt November 2001 Skolebladet for Vidar Skolen Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte 1 Kære læser Her får du endnu engang et kalendernummer. Vi

Læs mere

VidarNyt. Kalender nummer. VidarNyt September Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte. September 2001 no 0 8

VidarNyt. Kalender nummer. VidarNyt September Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte. September 2001 no 0 8 September 2001 no 0 8 VidarNyt Skolebladet for Vidar Skolen VidarNyt September 2001 Kalender nummer Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte 1 VidarNyt September 2001 no o 8 Kære læser

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Dus Mellervang. Børnerådet. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst. www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev januar

Dus Mellervang. Børnerådet. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst. www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev januar Børnerådet Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev januar BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder ligeledes

Læs mere

Nyhedsbrev fra SFO august 2013

Nyhedsbrev fra SFO august 2013 Nyhedsbrev fra SFO august 2013 Kære forældre Velkommen til et nyt spændende år i SFO og en særlig velkomst til de nye på 0. årgang. Husk at skrive navn i jeres barns tøj og fodtøj. Det gør det letter at

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.! Jubilæum% %30%år % Sæt % Det%skal%fejres%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30% Viharplanlagt,atvibruge2dagetiljubilæumsGforberedelser.Alle klasserneforbereder2boder.derbliverbådeaktivitetsgog madboder,derkommerunderholdning,ogsåerderbestiltgodtvejr

Læs mere

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole. Vallekilde-Hørve Friskole. 14. juni 2013 Fredagsbrev nr. 744 Næste uger: 15. juni 17. juni 20.juni 21.juni Arbejdsdag i skovbørnehaven Udlejning Baunen Fælles foto kl. 09.30 Lærer kursus kl.12.00 Rundvisning

Læs mere

VidarNyt. Kalender nummer. VidarNyt September 2002. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte. September 2 0 0 2 n o 0 15

VidarNyt. Kalender nummer. VidarNyt September 2002. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte. September 2 0 0 2 n o 0 15 September 2 0 0 2 n o 0 15 VidarNyt September 2002 VidarNyt Skolebladet for Vidar Skolen Kalender nummer Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte 1 BASARNY ARNYT Nu er det igen tid at

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 13. sept. 2013 Rød alene hjemme

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 13. sept. 2013 Rød alene hjemme Rød alene hjemme En flot, prikket tekande i keramik, skabt af Anna fra 1. kl., præsenteredes stolt på kontoret i mandags. Den strålede i stedet for solen, der havde gemt sig bag et dagsregnvejr. Oles og

Læs mere

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Uge 33, 34 og 35 August 2012. Velkommen tilbage fra sommerferie

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Uge 33, 34 og 35 August 2012. Velkommen tilbage fra sommerferie Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Uge 33, 34 og 35 August 2012 Velkommen tilbage fra sommerferie Jeg håber at I alle har nydt ferien og fået samlet ny energi, så I er klar til sensommerens og efterårets

Læs mere

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 Frivillighedsformidlingen Aagade 26, Gudumholm, 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 69 99 E-mail: formidling@mail.tele.dk Web: www.frivillighedsformidlingen.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Hold øje uge 20. En herlig uge med cirkus på Næringen 98. God lang weekend. Hilsen Peter

Hold øje uge 20. En herlig uge med cirkus på Næringen 98. God lang weekend. Hilsen Peter Hold øje uge 20. En herlig uge med cirkus på Næringen 98. God lang weekend. Hilsen Peter HUSK på søndag Loppemarked på BØF! Der er stadig plads til DIG og dine LOPPER så kom frisk. Søndag d.18. maj fra

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Nyhedsbrev Januar/februar

Nyhedsbrev Januar/februar Så blev det vinter Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Januar/februar BEMÆRK DUS-avisen kan også ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2014-2015

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2014-2015 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2014-2015 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

Temauge og karakterer

Temauge og karakterer Kildeskolenyt! Temauge og karakterer I starten af november måned afholdt vi en temauge, der i år handlede om klodens klima. Ugen var fyldt med så mange opdagelser, at der blev skrevet en særudgave af Kildeskolenyt

Læs mere

Klar Parat Skolestart

Klar Parat Skolestart Klar Parat Skolestart Januar 2013 Espergærde Skole tlf. 4928 1660 www. espergærdeskole.dk Hvad er en børnehaveklasse? Børnehaveklassen er kort fortalt en god start på et langt skoleforløb. Børnehaveklassen

Læs mere

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2015/2016

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2015/2016 Profilfag Mellemtrin valghæfte for 1. periode skoleåret 2015/2016 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Profilfag er den nye satsning inden for faglig fordybelse på Vonsild Skole. Profilfag ligger

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

P-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

P-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig P-FAG Valghæfte 2013-2014 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud har til dig p-fag 2013/2014 Kære elever og forældre. tilbyder alle elever i 6. og 7. klasse at deltage i en P- fagsordning med

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 8

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 8 Højmarkskolen Højmarksvej 16 6670 Holsted tlf: 75 39 20 99 hoejmarkskolen@vejenkom.dk www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 8 KALENDER FOR MAJ: Fredag

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

P-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

P-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig P-FAG Valghæfte 2012-2013 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig Brorsonskolen p-fag 2012/2013 Kære elever og forældre. Brorsonskolen tilbyder alle elever i 6. og

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Traditioner. Traditioner omkring højtider og helligdage. Jul:

Traditioner. Traditioner omkring højtider og helligdage. Jul: Traditioner Traditioner omkring højtider og helligdage Jul: Juletræstur og juleklip: Tættest muligt på 1.december laver alle julepynt - 6. klasse tager ud og finder et smukt juletræ til skolen. Herefter

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE 2016-2017. At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst

Læs mere

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år.

Med dette indikerer jeg også at vi er en solid klub med faste traditioner. De fleste medlemmer har været medlemmer i rigtig mange år. Beretning 2014-15 Vi har netop sluttet sæson nr. 21 og alle hold er afsluttet. Sjovt nok har vi en slags 50 års jubilæum, idet Hanne har været instruktør i 21 år, Hans i 19 år, og Birthe i 10 år. Det er

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på www.klub144.dk

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på www.klub144.dk Nyhedsbrev Juli - August Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på www.klub144.dk Side 2 Kære alle. Så kom sommeren endelig til landet efter lang tids venten. Klub

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Kære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os

Kære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os Kære Forældre I har nu valgt, at jeres barn skal starte i dagpleje. For nogen er det naturligt og let, men for andre kan det være svært at aflevere det bedste man har, til en dagplejer man endnu ikke kender.

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole. 25. oktober 2013 Vallekilde-Hørve Friskole. Fredagsbrev nr. 756 Næste uger: 28. oktober 29. oktober 30. oktober 31. oktober 01. november 8. kl. til Berlin UU-besøg 9.kl. HK fri Skole-hjem 9.kl. Skole-hjem

Læs mere

F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 3 8. Kære børn og forældre Lemming 23. september 2016 G L A D E B Ø R N L Æ R E R B E D S T

F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 3 8. Kære børn og forældre Lemming 23. september 2016 G L A D E B Ø R N L Æ R E R B E D S T U G E B R E V E T F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 3 8 Kære børn og forældre Lemming 23. september 2016 G L A D E B Ø R N L Æ R E R B E D S T Ugen der gik: Vi har haft en dejlig uge med almindelig

Læs mere

Kalender Tirsdag 25. januar Kl. 19.00 Forældremøde i 3.vg. Tirsdag 2. februar Kl. 19.00 Forældremøde i 7.kl. Onsdag 3. februar Kl. 19.

Kalender Tirsdag 25. januar Kl. 19.00 Forældremøde i 3.vg. Tirsdag 2. februar Kl. 19.00 Forældremøde i 7.kl. Onsdag 3. februar Kl. 19. Nr.5 januar 2010 Redaktion og ansvar: Minna Bentzen og Lilli Kjeldsen. Indlæg til næste Nyhedsbrev modtages senest torsdag den 4. februar 2010. Adresse: Grønnedalsvej 16, 8660 Skanderborg, telefon og fax:

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Uge

Uge Nyhedsbrev Michael Skolen Uge 4 2016 www.michaelskolen.dk/nyhedsbreve/nyhedsbreve/ 7. klasse har været i teateret. Her er nogle af deres anmeldelser/reaktioner Mandag den 18. januar var min klasse og jeg

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Århus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre

Århus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre Århus, d. 22. september 2014 Kære børn og forældre Hermed et nyhedsbrev fra SFO, hvori jeg gerne vil give vores oplevelse af, hvordan vi oplever starten på vores nye samlede tiltag skole/sfo med det nye

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fredagsnyt d. 30. september Kære alle

Fredagsnyt d. 30. september Kære alle Fredagsnyt d. 30. september 2016 Kære alle Siden sommerferien har mine vinduer på 1. sal stået åbne for at få luften cirkuleret her i varmen. Derfor strømmer der også skøn børnelyd op til mig og i denne

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

2 Velkommen til skoleåret 2012-13!

2 Velkommen til skoleåret 2012-13! NYT SKOLEBLAD Dette er 1. udgave af Møllevangsskolens avis - vi har meget at fortælle og vores elever er helt sikkert de bedste til at fortælle det! Derfor er denne avis på skift skrevet af skolens elever.

Læs mere

Ugebrev 41 Indskolingen 2015

Ugebrev 41 Indskolingen 2015 Ugebrev 41 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Efter en dejlig PMU- uge, hvor hele skolen summede af Storm P og alle hans fluer, fantasifulde opfindelser og finurlige figurer er den

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2013/2014 Nr. 5 Kalenderen skoleåret 2014 2015 Skolens aktivitetskalender kan ses på forældreintra og skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk/fo Ferieplan for

Læs mere

Velkomst og fakta om dagplejen

Velkomst og fakta om dagplejen Velkomst og fakta om dagplejen Mette Hindkjær Klintevej 64 6000 Kolding Tlf. 41274749 Mine åbningstider: Mandag tirsdag 6.45-16.15 Onsdag torsdag 6.30-1615 Fredag 6.30-15.45 Jeg hedder Mette, og er født

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Indbydelse til fremvisning af projektopgaver Mandag d. 22/1 2016 17.00 18.00

Indbydelse til fremvisning af projektopgaver Mandag d. 22/1 2016 17.00 18.00 Indbydelse til fremvisning af projektopgaver Mandag d. 22/1 2016 17.00 18.00 Vi synes, at I skal have lejlighed til at se, hvad børnene har præsteret i projektugen (uge 3), så derfor vil vi udstille opgaver

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi.

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi. OB-NYT April 2014 Overblik Fra bog til film I uge 14 og 15 har hele overbygningen været i gang med forskellige projekter. 7. og 8. klasse har arbejdet sammen på kryds og tværs i begge uger. Den første

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Så gik efterårsferien og her på fritter1, blev det en begivenhedsrig uge:

Så gik efterårsferien og her på fritter1, blev det en begivenhedsrig uge: Fritter 1's nyhedsbrev for november 2009. Efterårsferien Så gik efterårsferien og her på fritter1, blev det en begivenhedsrig uge: Sæbekasse løb Tirsdag deltog vi i sæbekasse løb. Deltagerne fra 2.&3.klasse

Læs mere

Velkommen til. Ulveskov Børnehave Gl. Landevej 68, Birkelse 9440 Aabybro Tlf:

Velkommen til. Ulveskov Børnehave Gl. Landevej 68, Birkelse 9440 Aabybro Tlf: Velkommen til Ulveskov Børnehave Gl. Landevej 68, Birkelse 9440 Aabybro Tlf: 72 57 82 60 www.aabybroskole.dk Indhold Indhold... 2 Velkommen i Ulveskov Børnehave... 3 Ulveskov Børnehave... 3 Personale...

Læs mere

Fredagsbrev den 30. januar 2015

Fredagsbrev den 30. januar 2015 Uge 6: Musical 9. og 10.kl. Emneuge 0.-8.kl. Onsdag den 4.2. kl. 19 Torsdag den 5.2. kl. 19 Uge 7: interferie Musical, billetter købes ved indgangen Musical, billetter købes ved indgangen, alle er velkomne!

Læs mere

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl. 18.00,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter.

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl. 18.00,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter. Uge 35 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Desværre var vores modstandere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Aflastningstilbuddet Fristedet er et akut- og specialaflastningstilbud for børn og unge i alderen 6 18 år,

Læs mere

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming 8685 9333 friskolenilemming@mail.dk www.friskolenilemming.dk. Ugebrev 43

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming 8685 9333 friskolenilemming@mail.dk www.friskolenilemming.dk. Ugebrev 43 Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming 8685 9333 friskolenilemming@mail.dk www.friskolenilemming.dk Kære børn og forældre! Friskolen i Lemming Ugebrev 43 Lemming d. 23. oktober 2015 Ugen der

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere