VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen Februar 2001 no o 4. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen Februar 2001 no o 4. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte"

Transkript

1 VidarNyt Skolebladet for Vidar Skolen Februar 2001 no o 4 Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte

2 Februar 2001 VidarNyt Forside tegning af Frank Jensen, lærer i 1. klasse 2

3 VidarNyt Februar 2001 Indhold PARZIVAL i 11. klasse... 4 Melodien der blev væk?... 6 Folkedans i skolen... 8 Teknologiundervisning Den Fri Ungdomsuddannelse på Vidar Skolen Beretning fra legestuen Kalender Forældremøder i februar Morgensange Kammermusikaften Fastelavnsfest Beroligende at strikke? Notitser Klasselærer søges Skøjter søges: Bratsch sælges: klasses årsopgaver Notitser (fortsat) Maleweekender på Vidarskolen i februar/marts:

4 Februar 2001 VidarNyt PARZIVAL i 11. klasse af Ulla Engelbrecht Før jul havde ll. kl. den obligatoriske Parzivalperiode. Her fortælles Wolfram von Eschenbachs middelalderepos om høviske riddere, Illustration fra Parzifal periode af Mette Olivarius, 11. klasse skønne møer og den unge, naive Parzival som drager ud i verden for at blive ridder ved kong Arthurs hof. Vi hører om hvordan han i sin enfold kommer til at gøre andre ondt og i første omgang ikke engang kommer til bevidsthed derom, hans kampe, tvivl og søgen efter gralen. Dette epos har, udover at være en god historie, en dybde og storhed idet det indeholder billeder på det unge menneskes udvikling til voksen, kærlighed mellem mand og kvinde, venskab, sort og hvid magi og en højere stræben. Som lærer, der for første gang havde perioden, var det en spændende og berigende oplevelse, ikke mindst fordi klassen var livlig og engageret. Dette er også kommet til udtryk i mange af deres periodehæfter som er utrolig smukt udførte i såvel skrift, tegninger og indramninger af sider; to elever har endog skrevet hele deres tekst på vers. Her er 2 eksempler fra et par hæfter og en kommentar fra en elev (næste side). 4

5 VidarNyt Februar 2001 Klara Brekke, 11. kl. Da vi skulle til at have perioden om Parzival, var jeg spændt på, hvad et eventyr kunne indeholde, som man ville bruge en hel periode i ll. klasse på. Jeg blev lidt skuffet i starten, da jeg ikke umiddelbart kunne se de lag den indeholdt. Men da vi kom i gang med fortolkningen, og efter at jeg havde tænkt lidt mere over den, virkede den lidt mere interessant for mig. Jeg vil dog anbefale, at man bruger mere tid, også undervejs i perioden, på fortolkningen fordi det er vigtigt for forståelsen af et sådant, ikke helt ligetil, emne. Jeg synes stadig ikke, at jeg helt har forstået hvad historien indebærer af visdom eller relevans, men jeg begynder da at kunne genkende nogle af situationerne og følelserne der bliver beskrevet. Uanset hvad, var det hyggeligt at høre eventyr igen. Illustration fra Parzifal periode af Klara Brekke, 11. klasse 5

6 Februar 2001 VidarNyt Melodien der blev væk? af Henrik Prahl Jo mindre musikalske vi som voksne føler os, jo mere omgås vi med musikmaskiner som ustandselig fylder ethvert tomrum op med lyd, og som dermed uforvarende fortrænger en mængde muligheder for selvudfoldelse hos os selv og det lille barn. For lige så vel som musikken kan virke harmoniserende, kan den også virke disharmoniserende. Uanset hvad, vil musikken til stadighed gå lige lukt ind i organismen. Der er ikke nogle filtre til at holde den ude, i hvert fald ikke hos det lille barn. Når vi så begejstrede ser på den lille der helt og holdent er eet med den musik vi som voksne omgås, så er det jo netop et bevis for at barnet er i musikkens vold. Det kan simpelthen ikke lade være med at følge musikkens bud. Derfor er det netop et kæmpe ansvar vi har, hvis vi ukritisk hælder alt mulig voksen/ ungdomsmusik i hovedet på vore børn. Musikken vil under alle omstændigheder gå ind i deres organisme og virke på en måde vi ikke er herre over. Vi kan naturligvis ikke forhindre at børn af i dag bliver konfronteret med en eller anden form for musik som ligger langt fra deres udviklingstrin. Men vi kan arbejde bevidst på ikke at fremprovokere en afhængighed af lydmedier. Et af denne verdens mest oversete former for narkotika, er medieforbruget, i særdeleshed musik/lydforbruget. Langt de fleste mennesker i dag er dagligt omgivet af musikmaskiner, der i en uendelig strøm sender lyd ud i omgivelserne. Jacob Holt har i sin bog Amerikanske billeder, skildret en familie i slummen, hvor der uafbrudt kørte en transistorradio. Da han slukker for den midt om natten, vågner børnene op og græder jammerligt, indtil han tænder den igen. Det er et grelt eksempel, men det er i større eller mindre grad den form for afhængighed som langt de fleste moderne mennesker lider af i dag. Det vi kender vores børn på, er vel bl.a. først og fremmest på lydene. De første lyde, det lille spæde åndedrag, hastige små ind- og udåndinger, små begejstrede hvin, mindre begejstrede vræl, de veltilfredse suttelyde til den lydløse søvn. Senere kommer der så en masse uartikulerede lyde, småsnakken/syngen, som stille og roligt udvikler sig til tale og sang. Vi ved, 6

7 VidarNyt Februar 2001 at sangen er det bedste middel til at få det lille barn til at falde til ro. Sangen bliver direkte optaget i organismen og harmoniserer åndedrættet. Vuggesangens beroligende rytme kan få barnet til at sove, hvor imod voldsomme rytmer uundgåeligt får barnet til at bevæge sig. Barnet vokser, og med det vokser også lydindtrykkene. Der tales og bevæges så meget, at larm også bliver en del af lydindtrykket. Vi kender vore børn på deres gang, den rytme der er karakteristisk for den enkelte, vi kender dem på deres smånynnen når de leger, vi ved instinktivt, hvordan de har det udelukkende på deres lyde. Den sang barnet udvikler helt uden hjælp fra den voksne er en slags urtidssang. Jo mindre barnet har været under påvirkning af voksenmusik, jo mere vil denne sang få lov til at vokse og følge sine helt egne regler. Denne sang kan sammenlignes med den slags sang lapperne i Lapland synger når de beskriver et landskab. Sangen hentes ud af omgivelserne, sangen lever i omgivelserne, og intuitivt skaber barnet sangen i nuet. Barnet ved at musikken er i tingene, planterne, dyrene og menneskene, ja at de selv er et instrument. Det er den slags musik vi i skolen kalder for pentaton, musik i kvintstemning. Nogle af de symptomer på en støjende hverdag med stort medieforbrug, vi som musiklærere støder på i undervisningen, er børn der har svært ved at lytte, børn der enten ikke kan synge rent, eller slet ikke tør åbne munden. Derudover ser vi mange børn med en meget dårlig rytmefornemmelse og en ringe koordinationen mellem lemmerne. Når verden er for anmassende, så lukker vi simpelthen ørene for at overleve. Det er faktisk et sundhedstegn. Men det er svært at åbne disse lukkede øre igen. Når maskinen kan langt bedre, behøver vi ikke selv synge. Vi trykker på en knap, og ud kommer sangen. Det vil aldrig lykkes for os at synge, når nu knappen kan meget bedre. Det overdrevne medieforbrug fører også til fysisk passivitet. Igen trykker vi på knappen, og sidder imens og flader ud. Vi er ikke mere aktive i musikudfoldelsen, lige med undtagelse af den form for aktivitet der kommer til udtryk på bl.a. festivals, men her er den jo til gengæld så voldsom at den kan være dødelig. 7

8 Februar 2001 VidarNyt Vi ved at musikken virker i vores organisme, vi ved dog ikke hvad den gør ved vore organer. Denne uvished er nok for mig til at fraråde alle de gængse påhit med båndoptagere med børnebånd, o.s.v.. Lad den ægte vare være centrum, din egen stemme, det instrument du ikke fik øvet nok på. Mens børnene er små og helt op til teenageårene kan det lade sig gøre at nøjes med de lyde vi selv skaber. I teenageårene vil medierne uundgåeligt blive en del af tilværelsen, men indtil da er der ingen grund til at belemre børn med den voksnes materielle mediemusikverden. Alternativt vil det voldsomme medieforbrug tvære de små og fine spire til en endnu uudtalt musikalitet ud. Vores udgangspunkt som musiklærere er disse førnævnte forhold. Det er klart at vi skal være glade for meget små resultater. Når vi så i følge lærerplanen skal møde børnene hvor de er, i kvintstemning, den pentatone sang og fløjtespil, hente musikken ud af tingene omkring os, ja så er der naturligvis en del, der er stopfodret med medieverdenens idoler. Ikke for at sige noget ondt om dem, de kan være udmærkede, talentfulde og medrivende. Men der er bare så meget overflade, og hvor bliver nysgerrigheden stillet her? Hvor kan vi gå på opdagelse i en spændende verden? Hvor kan vi undres? Der er ingen tvivl om at det ville være 100 gange lettere at være musiklærer, hvis vi bare skulle stikke en mikrofon i hånden på ungerne og tænde for strømmen. Så kunne vi velbehageligt svømme på de syntetiske glatte lydbølger. Men ville vi lære at lytte? Ville vi få en tro på, at vor krop er et fantastisk instrument? Ville vi nogensinde opleve, at hårdt viljesarbejde kan føre til at noget så vanskeligt som en violin kan komme til at lyde bare nogenlunde efter et års øvearbejde? Jeg tror det ikke! Vi ville måske nok kunne hygge os, men vi ville sidde tilbage med den samme fornemmelse af et eller andet uforløst og tomt, som når man lige har rejst sig fra en lidt for lang lørdag aften foran tv-skærmen. Folkedans i skolen af Christine Gyllenberg På Vidar Skolen danser vi meget folkedans, både skandinavisk og international. Vi danser ved festlige lejligheder eller blot for at hygge os, men i 6. og 7. klasse har 8

9 VidarNyt Februar 2001 børnene det på skemaet som en ugentlig time. Det er i de tidlige teenage-år, hvor krop og sjæl vokser så dramatisk, at folkedansens fine formmønstre og folkemusikkens medrivende rytmer kan styrke, glæde og belive de unge. Der er givet os en stor skat af mange forskellige slags danse, som gennem alle tider har fængslet og begejstret mennesker. Så langt tilbage vi kender menneskehedens historie har man danset. Først i rituelle sammenhænge. I kristendommens første tid udførte præsterne, med biskoppen i spidsen, kædedans foran alteret. I Danmark har kædedansen eller langdansen været danset siden middelalderen. Man dansede ved de folkelige årstider og gilder, hvortil også hørte processioner med sang, dans og trommespil. Man dansede ved jul, majstang, Skt. Hans bål, barselsdanse samt begravelsesdanse, stokkedanse og diverse håndværkerdanse. Fra den kollektive kædedans begyndte man i det 16. århundrede at danse pardanse, hvoraf den ældste er en polska-dans (ikke at forveksle med polka). I det 18.århundrede blev menuetten den foretrukne dans. Menuet er en fransk almuedans, som siden blev adopteret af adelen. Siden vinder også kvadrilledanse indpas 4 par overfor hinanden. Den af de fleste kendte Les Lanciers er en sådan dans; den amerikanske Square Dance ligeledes. Dansens art er således tæt knyttet til den kultur et folk besidder. Uanset hvilken dans, har det altid været en stor og glædelig, fælles oplevelse at gå med i dansekredsen. Det er en af de bedste måder at få løst op for alle sindsstemninger, så som lyst, glæde, høflighed og ydmyghed. Det er den rene rekreation! At møde det modsatte køn i en svingom med et øjekast og en håndkontakt er tillige af stor vigtighed for de unge mennesker. På vores skole har vi den glæde og erfaring at få lov til at opleve, hvordan de ydre og indre kvaliteter i de unge mennesker udvikles harmonisk gennem det internationale danserepertoire. En musikalsk skat, de aldrig glemmer. Dette kan ikke erstattes af tidens herskende dansetyper, det være sig disco-, techno- eller breakdance, men disse nutidige, rytmiske 9

10 Februar 2001 VidarNyt improvisationsformer kan måske bidrage til at forny og belive den gamle folkedans, så vi opnår et levende og endnu rigere danseliv. Den tunge folkedansekultur med egnsdragter og alvorsfuld opvisning hører mere museerne til. De to års folkedanseundervisning i 6. og 7. klasse afslutter vi her på stedet med en festdag, hvor de unge er klædt på i frit kreeret og farverige dragter, som vi efterhånden har fremstillet. Dertil kommer, at alle der kommer til festen naturligvis er meget velkomne til at tage del i dansen til sidst. Hvor herligt at kunne mødes i så stor glæde og begejstring, hvor man kan samtale uden at ytre så meget som ét eneste ord. Teknologiundervisning af Connie Wagner Det nye håndværk: Edb/IT Man støder ofte i tale og skrift på udtalelser som Computere fordummer (her fra Politiken, 28. september 2000). Og det kan da være helt rigtigt. MEN - det kan også være helt forkert. I samme artikel står der: Børn er ikke følelsesmæssigt, socialt, moralsk eller intellektuelt forberedt til at blive konfronteret med de stressende logiske abstraktioner, computere kræver (fra Fools Gold - A Critical Look at Children and Computers af den amerikanske interesseorganisation Alliance For Childhood). Der er for mig ingen tvivl om, at man der har fat i noget meget vigtigt, som også forældre må tage hensyn til i deres børns hverdag. De intellektuelle kræfter, der er brug for, frigøres først i puberteten. Så har den fuldt vakte tankekraft og bedømmelsesevne også i skolen brug for at nære og beskæftige sig med opgaver, som skal løses med brug af fornuft og logik. Det forhold til omverdenen, som de unge bevidst og selvstændigt skal tilkæmpe sig, har brug for stadig kontakt med det praktiske liv og den moderne teknik. En Steinerskole er en levende skole i stadig udvikling - en skole, der hele tiden skal skabes på ny. Derfor bruger eleverne i overskolen selvfølgelig også computere i undervisningen. Det spørgsmål, som underskoleelever oftest - ja næsten altid - stiller mig, når de kommer forbi den åbne dør ind til edb-lokalet og forventningsfuldt kigger ind, er Hvilke spil har I på computerne?. Og - mit svar skuffer dem selvføl- 10

11 VidarNyt Februar 2001 gelig. Computere, og ikke mindst internettet, er jo også skabt til nutidens zapperkultur, til underholdning - og lige så snart noget føles lidt kedeligt - kræver bevidst udholdenhed - zappes straks videre. Det er derfor heller ikke usædvanligt, at jeg skuffer 9. klasses elever, når de endelig får lov til at bruge edb-lokalet og begynder edbtimerne. Som så mange andre ting kan edb bruges til at fordumme - til bevidstløshed. Eksempelvis ved at tilbringe timevis foran skærmen med computerspil, zappe rundt fra side til side på internettet eller chatte. Internettet kan, ligesom mobiltelefonen, bruges til at være always on - altid i kontakt med andre, og til altid at være kontrolleret af andre. Vi skal lære eleverne at bruge mediet på mange andre områder og at kunne gennemskue det - ved bevidst arbejde. De skal forstå, hvordan en computer virker, og her kommer fysik- og matematikundervisningen selvfølgelig også ind. Vi skal give dem alsidige, basale færdigheder, så de nu - og senere - med deres sunde dømmekraft selv kan vurdere, hvilke fordele det har i forskellige sammenhænge og hvilke svagheder og ulemper, så de kan blive HERRE og ikke SLAVE. På samme måde som de i 9. klasse lærer at bruge lommeregneren i matematik, hvor de nu rutinemæssige regneoperationer, uden den, rent tidsmæssigt ville betyde, at man ikke kunne nå ret langt med de tankemæssigt komplicerede problemer, der i høj grad udvikler tænkningen. Et konkret eksempel på et område, hvor man virkelig har brug for en sund dømmekraft, er internettet med dens anarkistiske struktur. Hvordan vurderer man kvaliteten af en hjemmeside, eksempelvis om et fagligt emne? Enhver kan lave sin egen hjemmeside, og præsentere sin sandhed flot og overbevisende. Computeren er et praktisk værktøj - ny teknologi, og edb/it er et håndværk, der på samme måde som de andre håndværk øver viljen i det fysiske arbejde dermed. Men det er også et intellektuelt værktøj - et værktøj for ånden, til eksempelvis at arbejde med matematisk komplicerede problemer. Computeren er også et middel til at bevidstgøre os om vores tænkning. De gamle spørgsmål som eksempelvis hvad er tænkning? og hvordan fungerer hjernen? kan man selvfølgelig arbejde med uden computere. Men med dem har man mulighed for at blive vækket, at 11

12 Februar 2001 VidarNyt blive opmærksom på nye vinkler, at nå frem til større erkendelse. Eksempelvis ved spørgsmålene fungerer vores hjerne ligesom en computer? og er der forskel på kunstig intelligens og menneskelige intelligens? Og derved kan man faktisk nå frem til ikke at kunne forstå tænkning ud fra det rent fysiske - ud fra en deterministisk, materialistisk og reduktionistisk teori. Pensum i overskolen Edb/IT kan fx inddeles i f.eks.: at bearbejde og videregive egne data at opsøge og evt. bearbejde andres data. En anden inddeling kan være: behandling af data informationssøgning kommunikation Alle disse områder bliver der selvfølgelig arbejdet med i overskolen, både i edb-timerne og i de andre fag. I 9. klasse øves 10-fingersystem/ blindskrift og brug af tekstbehandling. Her sker samtidig en bevidstgørelse af de forskellige kvaliteter, der er i håndskrift og maskinskrift. I dansktimerne øves der også tit kalligrafi i 9. klasse. Selve sproget, herunder også stavefejl, bevidstgøres på ny ved brug af en computer. Og her er det let at rette alle fejl - så en opgave først godkendes, når den er fejlfri. Det skal selvfølgelig også nævnes, at elevernes forhold til computere er ændret i løbet af de 8 år, der har været edb-undervisning på skolen. De fleste elever er nu fortrolig med den, har selv prøvet lidt tekstbehandling og kan gemme en fil. Men de ved som regel meget lidt om de mange muligheder/funktioner i tekstbehandling og skal lære en masse for at kunne udnytte mediets muligheder, f.eks. for senere let at kunne lave et periodehefte med et gennemført layout. I kemi skal man således kunne opstille data i skemaer og skrive kemiske formler og reaktionsskemaer. Som noget forholdsvis nyt er det også aktuelt i 9. klasse at arbejde med informationssøgning på internettet, f.eks. til løsning af opgaver i forskellige fag. Og igen, selv om mange er fortrolig med internettet, så mangler de søgeteknik, for det er så svært at finde det, man har brug for og at undgå at drukne i informationer. I 10. klasse har eleverne først en periode, hvor de lærer at bruge regneark. I den efterfølgende periode i landmåling bruges regneark så til 12

13 VidarNyt Februar 2001 behandling af de mange data, specielt de trigonometriske beregninger, hvor man skal beregne sig igennem et net på typisk trekanter, firkanter, femkanter osv. Det er en opgave, som virkelig kræver logisk tænkning og overblik. Altså i høj grad udvikling af den teoretiske dømmekraft. Det er en opgave, som med en lommeregner vil tage meget længere tid, og samtidig ikke giver mulighed for vigtige korrektioner af resultaterne. I slutningen af 10. klasse har eleverne en periode med enkel programmering. Tidligere har de lært om totalsystemet, og nu skal de bruge det for at forstå, hvordan computeren er opbygget. De lærer eksempelvis at lave programmer til matematiske beregninger, enkle spil, interviews og at lave grafik og lyd, der kan bruges som en lidt primitiv pauseskærm. Her oplever de også, hvor vigtigt det er at være helt bevidst i det, der laves. Den mindste trykfejl eller syntaksfejl gør, at programmet ikke fungerer. I 11. klasse afsluttes edb-undervisningen. Der arbejdes igen med tekstbehandling, idet der nu arbejdes med at lave layout til større opgaver, eksempelvis opsætning af et hefte eller en bog i A5- format - med tekst på begge sider, billeder, automatisk sidenummerering og indholdsfortegnelse etc., og som direkte kan printes ud og foldes. Der arbejdes også videre med søgeteknik på internettet, ikke mindst med henblik på den kommende årsopgave. Alt efter tiden har vi også arbejdet med forskellige styresystemer, forskellige filformater og oversættelse fra en type til en anden, integreret brug af forskellige programmer og brug af digitalkamera og billedbehandling. Den Fri Ungdomsuddannelse på Vidar Skolen af Ingrid Schächter I gamle dage var det sådan, at når eleverne i 12. klasse gik over stregen på årets sidste skoledag, sent om aftenen efter højtidelige overrækkelser, taler, anretninger og samtaler, så var de sluppet ud i det fri, navlestrengen var klippet over. Vi kunne bare håbe på, at vingerne nu bar, og at de selv kunne finde vej videre i uddannelsessystemet og i livet som sådan. Sådan er det ikke mere. Nogle vil måske have lagt mærke til, at gamle elever nu meget ofte dukker op på skolen, ikke kun på festlige dage og ved musikcafeen, men nu 13

14 Februar 2001 VidarNyt også på helt almindelige hverdage. Og det har de gjort siden 1998, hvor Vidar Skolen tog på sig at blive ansvarlig med rådgivning og administrativt arbejde inden for rammerne af den Fri Ungdomsuddannelse et uddannelsestilbud til unge, som fravælger studentereksamen og andre ungdomsuddannelser. Det særlige ved den er, at eleverne her selv kan sammensætte deres uddannelsesforløb og målet med det. Vores skole har i dag to vejledere, Ove Frankel og undertegnede, som har til huse i længen ved siden af lokalerne til specialundervisning. Her kommer eleverne i FUU, når de har brug for at tale om deres uddannelse, justere deres plan, eller måske ændre deres målsætning. Og her følger vi med i elevernes færden, kontakter dem, hvis der er problemer, og så forsøger vi at holde os orienteret om uddannelsesmuligheder i ind- og udland. Vi har i øjeblikket over 60 elever under uddannelse inden for vidt forskellige områder og mange forskellige steder, geografisk set. Højskolerne har mange gode tilbud, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med fag, man vil fordybe sig i, og derfor har en del elever valgt et halvt eller et helt år på en af landets højskoler. Det giver mulighed for at komme væk hjemmefra, men i trygge rammer. Enkelte højskoler har udlandsrejser som en del af programmet, og her bruges den første del af opholdet på forberedelse, den sidste bruges til selve rejsen. En af eleverne fra sidste års 12. klasse er i gang med at forberede en rejse til Ghana. Det foregår på Silkeborg højskole. Der er også mulighed for at deltage i projekter under EU, som har stillet en base til rådighed med tilbud om aktuelle projekter i hele Europa. Den kan vi undersøge sammen med eleven på skærmen. Og så er der i øvrigt et utal af muligheder. Vi har netop sendt Maja til Australien, Kristian til Venezuela, begge på sprogkursus med tilknyttet praktik. Uddannelsen varer mindst 2 år og højst 3 år. Den skal bestå af mindst 3 forskellige dele, hvis den varer 2 år, og 4 dele, hvis den varer 3 år. Elever over 18 år modtager SU og tilskud til betaling af undervisning. En plan kan se sådan ud: Vidar Skolen. Krabbesholm højskole IT-univers, pc-kørekort 1 år 1/2 år 6 uger 14

15 VidarNyt Februar 2001 Studieskolen (forberedelse til sprogrejse) 12 uger Torquay International School. Sprogstudium 1/2 år Vesterbro HF-enkeltfag, forberedelse til studium 1/2 åt Planerne er i øvrigt vidt forskellige og ofte meget mere komplicerede end den ovenfor skitserede. Vores elever er nemlig yderst foretagsomme, og vi har i øjeblikket planer kørende, som består af op til 15 uddannelsesdele. Det giver tit anledning til kommentarer fra vores overordnede, Sekretariatet, gående ud på, om det virkelig kan være rigtigt, at vores elever arbejder f.eks. 50 timer om ugen. Vi kan kun svare, ja, det er rigtigt. I den skitserede plan er der kun eksempler på skoleforløb, men i FUU er der også mulighed praktikforløb, selvstændige projekter og foreningsarbejde. Uddannelsen giver altså mulighed for at afprøve muligheder og forberede sig til den videre uddannelse, og mange af vores elever benytter FUU på denne måde. Men samtidig er selve tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet elevens ansvar for så vidt, at det er eleven, der skal formulere dens mål og de uddannelsesdele, der skal bære frem mod dette mål. Nogle elever har som mål at afklare, hvilken uddannelse de skal arbejde videre med. For andre elever er det et mål at kvalificere sig til et studium, enten ved at tage HF-enkeltfag, tage på college, arbejde i praktik eller ved at udforme projekter til optagelse på f.eks. arkitektskolen. Det er en alvorlig ting at planlægge 2 eller 3 år frem i tiden, når man er 17 eller 18 år. Vi oplever da også, at planer ændres undervejs ofte flere gange, hvilket er helt legitimt. Loven om Den Fri Ungdomsuddannelse trådte i kraft i 1994 og har siden fået både ris og ros, men mest ros. Således har man inden for de erhvervsfaglige grunduddannelser ladet sig inspirere af FUU. Og fra udlandet har der også været stor interesse. Oprindeligt var regeringens mål med FUU at sikre alle unge adgang til videre uddannelse, og i løbet af år 2000 er resultaterne så blevet evalueret af et uvildigt konsulentfirma, som i en rapport fra december konkluderer, at FUU rent faktisk fungerer som en adgangsbillet til uddannelsessystemet. Over halvdelen af de elever, som har afsluttet FUU, er nu i gang med videre uddannelse, mens 4 ud af 10 er kommet direkte ud på arbejdsmarkedet. 15

16 Februar 2001 VidarNyt Med kun 2 år på bagen kan vi som vejledere på Vidar Skolen ikke levere noget overbevisende statistisk materiale. Men vores erfaring fra det lokale kontor på Brogårdsvej 61 er, at den nye uddannelse passer utrolig godt til vores elever. Den er et godt bindeled mellem skole og uddannelse/arbejdsliv. Og mange elever er trygge ved at have kontakt med en, som ikke forsøger at sende dem i en bestemt retning, men som de blot kan diskutere tingene med. Samtidig har vi erfaret, at vores elever er gode til at bruge uddannelses-tilbudene aktivt og seriøst. Beretning fra legestuen af Karin Jørgensen Legestuen er opdelt i tre afdelinger: Børnehaveklassen, klasse og klasse. De fungerer som en pasningsordning for skolens mindste og er deres fristed i den sene del af hverdagen. Børnehaveklassen møder ligesom resten af skolen kl. 8, men har sin egen dagsrytme. Om formiddagen har de både sangleg og forskellige aktiviteter samt årstidsfester, og en stor del af deres eftermiddag består af fri leg. Hver torsdag eftermiddag har børnehaveklassen åbent for 1. og 2. klasse til spisning, dette hjælper til et bedre fællesskab på tværs af klasserne. Når børnene i klasse får fri, bliver de modtaget af personalet, derefter er der fri leg. De kan sy, spille bold, tegne, spille brætspil, lege i klodserummet og eventyrrummet eller gemme sig i hulerne i kælderen. I legestuen er der omkring kl.13:30 fællesspisning med et let måltid, såsom brød, hirsegrød, postej eller suppe. Efter spisning er der højtlæsning eller mulighed for leg i gården. Om fredagen er der for nylig blevet indført båldag med tilhørende snobrød - hvis vejret tillader det. Denne mulighed udnytter børnene fuldt ud, hvilket forældrene også har opdaget, når deres børn kommer hjem med tøj, der lugter langt væk af røg. I kælderen i klasses legestue er værkstedet blevet sat i stand i juletiden. Der er blevet malet og indrettet med nye borde, og værkstedet vil snart blive taget i brug. Det er 2. klasse der får lov at indvie det nye værksted, så de kan få chancen inden de flytter legestue efter sommerferien. I legestuen består hverdagen i 16

17 VidarNyt Februar 2001 højere grad af aktiviteter end leg, f.eks. kommer håndarbejdslæreren Lisa Høgh Nielsen hver onsdag og hjælper med sy- og madprojekter. Hver torsdag tager klasselærer Heidi Petersen og en legestuepædagog dem, der har lyst, med i den nærliggende skøjtehal. Det har vist sig at være en succes, at børnene ikke medbringer deres eget legetøj, men bruger det, skolen tilbyder, da dette skaber bedre fælles leg. I sommerferien har der været udskiftning af personale i alle 3 afdelinger af legestuen, men alle nye er faldet godt til, og vi har et tæt samarbejde. Vi møder hver dag kl. 11:30 og tilrettelægger dagen, så alt er klart, når børnene kommer. Vores mål er at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære, så børnene føler sig glade og tilfredse. Kalender Forældremøder i februar 6.2. kl klasse kl klasse (elev/forældre) kl klasse kl klasse. Morgensange Uge Februar: 5 Det er hvidt herude. 6 Dagen er kort. 7 Vinterferie. 8 Lysets engel går med glans. 9 Vintergæk er brudt af mulden. Marts: 10 Nord, syd øst, vest. 11 Det er i dag et vejr. 12 Når kommer våren vel? 13 Når forårssolen skinner. Kammermusikaften af Henrik Prahl Så er det igen blevet tid for den årlige kammermusikaften på Vidar Skolen. Skolens 13 instrumentallærere byder på et festfyrværkeri af små og store numre, indstuderet i efteråret og her i vinter. Onsdag aften d. 7/2 vil så et lille udvalg af skolens over 200 spillende elever sætte hinanden stævne for at fremføre små og store solistiske arbejder. Koncerten vil indeholde alt lige fra cello- violinog klarinetensembler, til fagot- og tværfløjte-duetter, m.m. Der er gratis adgang. 17

18 Februar 2001 VidarNyt Fastelavnsfest Lørdag, den 24. februar, kl. 10. holdes fastelavnsfest for eleverne på Vidar Skolen. Nærmere besked kommer ud senere... Beroligende at strikke? Leder du efter en ny hobby, som kan frigøre din kreativitet samt formindske stress? Så gør ligesom fire millioner amerikanere, der for første gang begyndte at strikke sidste år. I USA er strikning den seneste trend hos de årige. Det er meget meditativt at strikke, siger psykoterapeut Catherine Hinard, som leder workshops og kurser i strikning og spiritualitet. Det at gentage en bevægelse hele tiden virker beroligende og fokuserer vejrtrækningen. Mange unge erhvervsaktive savner at kunne give udtryk for kreativitet. Det kan de gennem strikningen, hvor man arbejder med hænderne, med farver og materialer, og resultatet ses med det samme. Læs mere på Kilde: Nyt Aspekt og New Age Journal Notitser Skøjter søges: Har du/i nogle gamle skøjter til at ligge, som ikke bliver brugt, vil skolen gerne arve dem til brug i Skøjtehallen. Bedes afleveret til Lars Kristensen. På forhånd tak. Klasselærer søges: Rudolf Steiner-Skolen i Vejlby- Risskov søger en klasselærer til vores kommende 1. klasse i skoleåret Herudover søger vi en tysklærer til overskolen og mellemskolen, ligeledes til skoleåret Rudolf Steiner-Skolen i Vejlby- Risskov Skejbyvej 1 DK Risskov Tlf Fax Bratsch sælges: af mærket Karl Höfner, årgang 1983, størrelse 39½, med bue, formstøbt kasse og støtte, stemmegaffel, harpiks. Pris ialt kr. Kjell Petersen, Bjørnsonsvej 85, 2500 Valby, tlf

19 VidarNyt Februar klasses årsopgaver Den 1. marts er det tid for 12. klasse at aflevere deres årsopgaver, og samme dag vil opgaverne blive fremvist klassevis for alle skolens elever. Også i år indgår der sceniske arbejder i nogle af opgaverne. Disse sceniske arbejder vil blive vist for eleverne torsdag 2. marts. Men også alle skolens forældre kan naturligvis få adgang til at besigtige opgaver/sceniske arbejder, nemlig lørdag den 3. marts fra kl til ca Oversigten over emnerne tager sig således ud: Andreas Henriksen: Psykisk syge Ann-Katrine Versterre: Den jødiske kultur Bo Semlov: Fremtidens teknologi - fremtidens menneske Daniel Rasmussen: Internettet Ida Marie Toft: Kunstens påvirkning Jakob Andreas Jensen: Skulptur Kasparr Hansen: Arkitektur Kasper Fleng Norup: Industrielt Design Kathrine Marie Hagerup: Tronhjem Klassisk Musik Louise Maria Dollerup: Livskvalitet Marcus Eske Fuchs: Rumforskning Martin Nebelong Henningsen: Tegnede Medier Rasmus Carlander: Medier Sebastian Skovsted: Arkitektur Seia Vaabensted: At skabe et billede om til et billede Solveig H. Andreassen: Zoneterapi og Kinesiologi Steffen Skovmand Levring: Den politiske udvikling i Europa Zoe Sys Vogelius: Kroppens Kunst 19

20 Februar 2001 VidarNyt Notitser (fortsat) 2 Maleweekender på Vidarskolen i februar/marts: Weekenden Februar: Mørke, lys og farve. Udgangspunktet for kurset er mørket, inspireret af den temmelig velkendte danske vinter. I mørket gløder farverne og andre spændende, ukendte stemninger kan opstå. Ved en fortætning og intensivering af farvekredsens mørkere nuancer, kan lyset få nyt liv som i et portræt af Rembrandt. Weekenden Marts: Fra ord til billede. Farver og digte er temaet for dette kursus. Et digt kan som bekendt høres; et godt digt kan heldigvis også smages, duftes, føles og opleves i farver. Udfra digtet vælger deltagerne forskellige farvestemninger, som fortættes til motiver, nonfigurativt eller figurativt. Omend de samme opgaver stilles til hele holdet, behandles de typisk forskelligt i forhold til den større eller mindre erfaring som deltagerne «medbringer». Således opstår ofte en spændende og varieret, levende stemning, hvor alle lærer af alle i en uhøjtidelig og dog seriøs arbejdsatmosfære. Materialer: Akvarelfarver, kul (til sort/hvid-tegning) og pastelfarver. Kurserne henvender sig til såvel begyndere som viderekomne. Der arbejdes med en processuel oplevelse af maleriet, hvor motivet opstår ud fra en indre fornemmelse af farven. Overordnet har maleøvelserne til formål at vække slumrende følelser og fornemmelser for farvernes kvaliteter og væsen (se Rudolf Steiner: «Farvernes væsen», og Kandinsky: «Det åndelige i kunsten»). Tidspunkt: Lørdage kl. 10:00-17:00 Søndage kl. 10:00-13:00 Pris pr. weekend kr ,kr for begge weekender. Prisen inkluderer materialer. Kurserne afholdes på Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2800 Gentofte (over smedjen). Helst skriftlig tilmelding. Den sendes til: Claus Dahl, Livjægergade 20,1tv, 2100 Østerbro. Tlf.:

VidarNyt. Kalender nummer. VidarNyt September 2002. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte. September 2 0 0 2 n o 0 15

VidarNyt. Kalender nummer. VidarNyt September 2002. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte. September 2 0 0 2 n o 0 15 September 2 0 0 2 n o 0 15 VidarNyt September 2002 VidarNyt Skolebladet for Vidar Skolen Kalender nummer Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte 1 BASARNY ARNYT Nu er det igen tid at

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007 Det danske Institut SUZUKI nyt 3 2007 Suzuki nyt Efterårssæsonen er startet - og årets nye elever er lige for alvor kommet i gang med ene undervisning og fællestimer. Næsten lige efter sæsonstart kommer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften Juni 2014 1 2 3 Ti Forældrekaffe SFO 4 5 To Grundlovsdag Stafet for Livet 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 On Dimission 9. klasse 26 To Grill-aften 27 Fr Sidste skoledag 28 29 30

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.! Jubilæum% %30%år % Sæt % Det%skal%fejres%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30% Viharplanlagt,atvibruge2dagetiljubilæumsGforberedelser.Alle klasserneforbereder2boder.derbliverbådeaktivitetsgog madboder,derkommerunderholdning,ogsåerderbestiltgodtvejr

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi.

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi. OB-NYT April 2014 Overblik Fra bog til film I uge 14 og 15 har hele overbygningen været i gang med forskellige projekter. 7. og 8. klasse har arbejdet sammen på kryds og tværs i begge uger. Den første

Læs mere

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på www.klub144.dk

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på www.klub144.dk Nyhedsbrev Juli - August Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på www.klub144.dk Side 2 Kære alle. Så kom sommeren endelig til landet efter lang tids venten. Klub

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus. 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus. 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus 2015 30.-31. maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter Lederuddannelse og inspirationskursus 2015 Lørdag den 30. maj kl. 9.00 til

Læs mere

Emneugen Se billederne fra arbejdet og fra udstillingen

Emneugen Se billederne fra arbejdet og fra udstillingen I dette nummer vil du kunne læse om: Et halloween indlæg fra skolens store græskarmand om efterår og kommunevalg Velkommen til Nyt Nuntius. Velkommen til et nyt layout og en ny måde at præsentere vores

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Årskalender 2014 2015

Årskalender 2014 2015 Årskalender 2014 2015 Version 1.0 opdateret den 28. juni 2014 August 11. Første skoledag 9.00 Alle møder ind. Alle mødes ved flagstangen og 0. klasse hjælper med at hejse flaget, mens vi synger I Østen

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole. Vallekilde-Hørve Friskole. 14. juni 2013 Fredagsbrev nr. 744 Næste uger: 15. juni 17. juni 20.juni 21.juni Arbejdsdag i skovbørnehaven Udlejning Baunen Fælles foto kl. 09.30 Lærer kursus kl.12.00 Rundvisning

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 Frivillighedsformidlingen Aagade 26, Gudumholm, 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 69 99 E-mail: formidling@mail.tele.dk Web: www.frivillighedsformidlingen.dk

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk.

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes til: Leo Vad: 20905896 Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe levad@ikast-brande.dk Eller Trine Andersen: 20181639 tcand@ikast-brande.dk 16 Feb.-Apr. 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Sæsonprogram 2014/2015 Praktiske oplysninger Du finder MLF i Holeby skoles gymnastiksal samt på Vestervej 126 (skolens kælder, indgang ved skolegården) Kontingent Børn/junior: Voksne over 21 år: Støttemedlemmer:

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Valgfag for 7.-9. klasse

Valgfag for 7.-9. klasse Baggesenskolen Beskrivelse af skolens valgfag Valgfag for 7.-9. klasse Boldspil Event Engelsk Fashion, Art & Design Fransk Få dit 12-tal i matematik Hjemkundskab med fokus på sund kost og motion Outdoor

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

august 2011 FANDANGO-NYT Folkedanserforeningen FANDANGO Horsens

august 2011 FANDANGO-NYT Folkedanserforeningen FANDANGO Horsens august 2011 FANDANGO-NYT Folkedanserforeningen FANDANGO Horsens Bestyrelsen Formand: Næstformand: Hanne Skjødt Peter Rabjerg Brådhusvej 7 Gedhøjen 7, Hatting 86 55 15 70 75 65 36 16 skjoedt@pc.dk peter@rabjerg.eu

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Fredagsbrev den 30. januar 2015

Fredagsbrev den 30. januar 2015 Uge 6: Musical 9. og 10.kl. Emneuge 0.-8.kl. Onsdag den 4.2. kl. 19 Torsdag den 5.2. kl. 19 Uge 7: interferie Musical, billetter købes ved indgangen Musical, billetter købes ved indgangen, alle er velkomne!

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk 34. årgang nr. 2 November 2007 Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. 2 Hjemstavns Folkedanserne på Frederiksberg

Læs mere

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK Højmarkskolen Højmarksvej 16 6670 Holsted tlf: 79 96 51 60 hoejmarkskolen@vejenkom.dk www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 KALENDER FOR : NOVEMBER

Læs mere

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet Tak for din tilmelding til Stafet For Livet, og for at du sammen med dit hold vil være til at gøre en forskel i kampen mod kræft. Ved at deltage er

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

IT læring. - lidt som at lære at cykle LÆRING. projekt

IT læring. - lidt som at lære at cykle LÆRING. projekt IT læring - lidt som at lære at cykle projekt IT LÆRING Projekt IT Læring At blive fortrolig med IT er som at lære at cykle. Man har brug for hjælp til at komme i gang, og man risikerer at vælte i starten.

Læs mere

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1 [FORFATTERENS NAVN] 1 Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Anita og Jesper, som har været studerende. Anita og Jesper ønskes stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Vi

Læs mere

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... KEDER HUNDEN SIG? KEDER HUNDEN SIG? Kærlighed til hunde samt grundig viden om den tid, det ansvar og de udgifter, der følger med at holde hund skulle

Læs mere