Jul. Fedt. at folk er forskellige. Mary og Frederik hædrer hjemløse. er savn & kærlighed. anne linnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jul. Fedt. at folk er forskellige. Mary og Frederik hædrer hjemløse. er savn & kærlighed. anne linnet"

Transkript

1 hus forbi nr. 80 december 2008 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af Hus Forbi-sælgere Jul er savn & kærlighed anne linnet Fedt at folk er forskellige Mary og Frederik hædrer hjemløse

2 hus forbi UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, 2., 1131 København K Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Dieter Sebelin KONSTITUERET REDAKTØR: Tina Juul Rasmussen, tlf SALG OG ADMINISTRATION: Robert Olsen, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: Næste nummer udkommer den 31. december. FORSIDEFOTO: Flemming Schiller BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr.: (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: ANTAL SÆLGERE: ca. 400 LÆSERTAL: 1. halvår 2008 ifølge TNS Gallup: ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i Siden starten af 2006 er Hus Forbi udkommet en gang om måneden. Salgsrekorden er ca solgte eksemplarer (december 2007). Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Der er fem fastansatte på Hus Forbi. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Køb avisen på stationen ikke i toget Det går din 20 er til moms reserve markedsføring husleje mv. løn til medarbejdere Vi støtter Hus Forbi sælgeren produktion og tryk leder Ved vi, hvem de er? Vi ser dem på bænke og torve. Omgivet af hinanden, deres hunde, tomme flasker og ofte i en tilstand, der ikke ser ud til bare at kunne gå over med en god nats søvn. Udsatte grønlændere er langt fra et særsyn i Danmark og slet ikke i storbyerne. Ofte er deres rygte rejst i forvejen og har skabt forestillinger om, hvem de er. Vi hører alt for tit om den udbredte sociale armod i Grønland om svigt i familierne, tårnhøje selvmordsrater, udbredt seksuelt misbrug, ukontrollabelt druk og meningsløse drab i kølvandet på rusen. Og så er det let at drage forhastede konklusioner, når vi ser en flok grønlændere på bænken i byen. Men billedet er altid mere nuanceret. Det ser Hus Forbi på i dette nummer. Hvorfor kommer grønlænderne overhovedet til Danmark? Hvorfor bliver mange af dem hjemløse? Og hvad skal der til for at hjælpe dem på ret køl? En del af svaret ligger i vrangforestillinger og dårlige muligheder i Grønland. Der hersker f.eks. stadig en ide om, at det er nemt at få job og bolig i Danmark. Sammenlignet med op til 28 års Det er let at drage forhastede konklusioner, når vi ser en flok grønlændere på bænken i byen. Men billedet er altid mere nuanceret. ventetid på en lejlighed i Grønland kan der måske også være et gran af sandhed i den opfattelse. Men faktum er, at grønlænderne har mindst lige så svært ved at få et sted at bo i Danmark, som vi danskere selv har. Læg dertil, at Grønland p.t. kun har ét nyåbnet tilbud til hjemløse. En natvarmestue i Nuuk. Her har Danmark trods alt lidt mere at byde på. Plus en højere kontanthjælp, billigere øl og cigaretter og et behageligere klima, hvis man absolut skal sove udendørs. Men der gemmer sig også kulturforskelle mange grønlændere vil hellere sove på hinandens sofaer end tjekke ind på et herberg for en nat. Dermed bliver de usynlige hjemløse og svære for systemet at nå. Hus Forbi har mødt en af de grønlændere, der har søgt lykken i Danmark. Indtil videre har Thomas West formået at lægge bajerne på hylden og finde sig til rette med at sælge Hus Forbi. Heldigvis er der lyspunkter i hans liv, bl.a. kontakten til datteren via sms og telefon. Men han har lang vej igen. Og heldigvis er der også løsninger for Thomas West og de andre grønlændere i Danmark løsninger, der er mindst lige så komplekse som for danske hjemløse. For mange grønlændere har både et misbrug at få styr på, en social situation at få under kontrol, en opvækst og baggrund, som kræver behandling og oven i det udfordringen med at begynde på uddannelse eller arbejde. I første omgang peger eksperter på, at der skal udvikles botilbud, som bl.a. giver dem mulighed for at samles med andre grønlændere et stort behov hos mange af dem men også med danske hjemløse for at sikre en vis integration. I både København, Aalborg, Esbjerg og Århus er der tilbud og projekter i gang for gruppen af udsatte grønlændere. Og det har de brug for. Thomas West er blot et eksempel og hans historie giver et indblik i den næsten umenneskelige udfordring, det er at komme på ret køl igen, når først bumpet mod bunden har været tilstrækkeligt hårdt. Det kræver mod, kræfter, vilje og stor støtte ikke mindst fra alle os, der går forbi Thomas på gaden. Derfor kan jeg kun opfordre til, at vi alle giver Thomas og alle de andre på gaden et anerkendende smil, en venlig bemærkning og en 20 er til avisen med på vejen. Jul eller ej. God læselyst. Tina Juul Rasmussen Journalist og konstitueret redaktør, Hus Forbi Lions Club Søllerød Mølleaa HUS FORBI nr. 80 december 2008

3 indhold tema Grønlænderne i Danmark. En varmere hverdag. Natvarmestue genopstået i Nuuk. Hjemme på havet og hjemløs på land. VM for hjemløse Mød Zambias kvindelandshold før VM i Australien. Varme støvler Vær med til at give sælgerne varmt tøj og sko, så de kan klare sig igennem vinteren. 25 TEMA 17 Hjemløse grønlænderne: Hvorfor kommer de til Danmark? Og hvorfor ender så mange på gaden? 10 8 Her kunne han være i fred med sine sære idéer og var fri for at indordne sig under forholdene på herberg. 4 Werner og Anne Anne Linnet og Hus Forbi-sælger Werner Sørensen mødes tit på Christianshavns Torv. Vi satte dem stævne til en snak om livet Emil fra Lønneberg Om dengang, drengen fra Katholt bespiste fattiglemmerne til jul. julekommentar En nisse er flyttet ind hos Preben Brandt. Kongelige hædrer hjemløse Kronprinsparret har doneret kr. til et værested for hjemløse. et billede fra gaden Hvad er jul for dig? Hør, hvad hjemløse og juletravle danskere forbinder med jul. Konsultation på bænken Hjemløses hunde tjekkes jævnligt af frivillige dyrlæger. foto Holger Henriksen noter x-ord vorherres køkkenhave historie fra gaden Tonny rimer, når han sælger Hus Forbi. Helt oppe at køre. Fint skal det være, tænkte Preben Larsen og Vita Lange og tog en runde på Frederiksberg, hvor de solgte Hus Forbi fra en limousine. Turen var gratis, en gave fra chaufføren. Historien er med i Hus Forbikalenderen for 2009, som kan købes sammen med avisen. HUS FORBI nr. 80 december 2008

4 Anne & der slukkede manden, verdens tørst Anne Linnet og Werner Sørensen mødes jævnligt foran bageren på Christianshavns Torv, hvor Werner sælger Hus Forbi, og Anne køber kaffe. Vi satte dem stævne til en snak om minder fra Christianshavn og alkoholmisbrug. af Birgitte Ellemann Höegh foto Flemming Schiller En hjemløs vågner i en port, dér har han sovet uden savn. Han slukkede verdens tørst i nat i København, synger Anne Linnet i Kongens København på hendes forrige cd, Akvarium. Den strofe handler om Werner Sørensen, som Anne Linnet i perioder møder om morgenen, når hun er på vej til stranden for at lufte sine to hunde. Så slår hun et smut forbi bageren på Christianshavns Torv, hvor Werner tit står og sælger Hus Forbi, og Anne giver ham en kop kaffe med i farten. Og da cd en Akvarium var færdig, supplerede hun kaffen med et eksemplar til Werner. 4 HUS FORBI nr. 80 december 2008

5 Werner kan stadig huske, da hans søster spillede Anne Linnets Smuk og dejlig på kassettebåndoptageren. - Ja, det manglede da bare. Tænk at kunne slukke verdens tørst. Det har jeg indtryk af, at du kan engang imellem, Werner, siger Anne. Står på det åndssvage hjørne Hus Forbi har sat Werner og Anne stævne på Bastionen+Løven et spisested på voldene ved Christianshavn, tæt på den bagerbutik, som har været krydsningspunktet for de to christianshavnere. Werner har kendt Anne, siden hun sang i Shit & Chanel, og hans søster spillede Smuk og dejlig på sin kassettebåndoptager. - Den glemmer jeg aldrig. Jeg kan den næsten endnu. Og så blev det til Anne Linnet Band og siden hen Marquis De Sade, erindrer Werner. - Og så mødte vi hinanden herude på Christianshavn, supplerer Anne. - Næh, vi mødtes på Østerbro Stadion (til hjemløsekoncerten Giv en hånd, i 2006, hvor Anne Linnet sang, og Werner var frivillig medhjælper, red.), korrigerer Werner. - Ja, men gennem lang tid har vi jo mødtes her på Christianshavn, svarer Anne. - Det er også, fordi jeg står og sælger aviser på det åndssvage hjørne, siger Werner, der næsten lige har fået fast værelse på Sundholm og i øjeblikket forsøger at holde afstand til torvet og øllene. Når det ikke lykkes, mødes han med vennerne netop her, hvor han i perioder også har sovet på varmeriste og overdækkede hjørner i ly for regn og vind. Anne har også bopæl på Christianshavn, og et af hendes studier, som hun i skrivende stund er ved at indspille ny cd i, ligger rundt om hjørnet. - Jeg elsker Christianshavn. Jeg flyttede fast til København i 1985, og inden da lavede jeg også plader herovre. Så jeg føler mig efterhånden som københavner, selvom jeg kommer fra Århus og har familie i Sønderjylland. Men i boede jeg i Rom, og Christianshavn er den bydel, der minder mig mest om Rom. Jeg kan godt lide gadebelysningen, som er gylden, varm og omfavnende, og så kan jeg godt lide, at her er så mange forskellige mennesker, siger Anne. - Man behøver i hvert fald aldrig at være alene, medgiver Werner. 4 HUS FORBI nr. 80 december

6 - Det er ikke noget problem at holde op med at drikke. Det er et problem at lade være med at begynde bare det dér med at komme forbi købmanden. - Nu kender du jo også alle og enhver, svarer Anne. Må man tage tallerkenen med hjem? Der bliver serveret mad Werner og Anne har bestil tunmousse med kapers, rødløg og brøndkarse på en fin aflang tallerken. - Hmmm, kan man tage tallerkenen med hjem, mumler Werner ved synet af den velanrettede tallerken. - Jeg tror, at det er meningen, at du skal spise det her. Hvad tænkte du på?, spørger Anne. - Ja, tallerkenen. Den ville være fin til fyrfadslys, svarer Werner. - Ja, den er fin. Vi kan da høre, om man kan købe den som et minde fra i dag, siger Anne. - Nej, nej, nej, minder det er sådan nogle, der sidder inde i hjernen. Det er ikke noget, man har stående på hylder, siger Werner. Og minder har Werner masser af: Om dengang, han løb orienteringsløb i Fredericia og roede som en gal i Fredericia Roklub, om sin politiske ungdom som SFU er, om sine oplevelser på gaden på Christianshavn, hvor han engang blev gennemtævet, da han lå og sov på volden, og dengang rødderne fra Ungdomshuset brændte bildæk af lige rundt om hjørnet, fra hvor Werner solgte aviser og forsøgte at sove om natten. Alt sammen noget, som bliver flettet ind i samtalen denne formiddag ligesom de to mindes Anne Linnets koncert i Pumpehuset sidste år, hvor Werner fik ti billetter og havde et hyr med at holde sine ti hjemløsevenner bare nogenlunde ædru til klokken otte om aftenen, hvor Anne gik på. Men det gik vist fint og Werner kommer i tanker om den gode fornemmelse af at gå uden om køen, fordi han havde VIP-billetter. Lærte at drikke bajere om morgenen Og så taler de om, når de mødes på torvet, og Anne giver en kop kaffe. - Når det er koldt, så er det da fedt lige at få noget varmt. Om vinteren er det hårdt at se på, at du står dér med hævede fingre og fryser lidt, men du piver aldrig, siger Anne. - Prøv at se her: Min hud på hænderne er transplanteret fra låret, så nej, jeg fryser ikke, siger Werner og viser sine hænder frem, hvor der langs hver fingerkant er ar fra sammensyningerne. Men jeg synes jo, det er hyggeligt, at du gider snakke med sådan nogle som os, for vi er jo lidt udenfor, siger Werner. - Sådan føler jeg det ikke. Jeg synes kun, det er fedt, at folk er forskellige. Men der er også mange ting at tænke over i forbindelse med dig og det liv, du lever. Hvornår blev du alkoholiker? For det er vel i virkeligheden det, der har skabt din tilværelse?, spørger Anne. - Da jeg startede i lære som elektriker og lærte at drikke bajere fra klokken halv syv om morgenen og så blev det bare ved, svarer Werner. - Drømmer du aldrig om en tilværelse, hvor du ikke drikker? spørger Anne. - Jeg drømmer stort set ikke om noget det er pisseirriterende. Det hele flyder ud. De dér små mål er der ikke mere. Det er ikke noget problem at holde op med at drikke. Det er et problem at lade være med at begynde bare det dér med at komme forbi købmanden, erkender Werner. - Der er mange ting i det, jeg godt forstår, men jeg har svært ved sådan helt at sætte mig ind i at være alkoholiker. Jeg vil altid have en kraft i mig, der siger, at jeg ikke vil være afhængig. Det har bare aldrig ligget til mig, siger Anne. - Endnu, svarer Werner. - Nej, jeg ville synes, det var spild af tid, men jeg har forståelse for, at mennesker havner i et misbrug og har svært ved at komme ud igen, siger Anne. - Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg kan ikke sige, at det er min fars eller mors skyld. Jeg har haft en hamrende god barndom søde forældre, søde søskende. Det er et valg, jeg selv har taget, siger Werner. - Det er fint, at du facer det. Er hjemløshed i virkeligheden en misbrugs-ting?, spørger Anne. - Ja stort set, men det er udløst af ulykkelig kærlighed. Først går konen, så går ungerne. Så sidder du helt alene, og så er det synd for dig. Da jeg blev hjemløs i Malmø, fordi min kone og jeg gik fra hinanden, og jeg tog tilbage 6 HUS FORBI nr. 80 december 2008

7 - Jeg har svært ved sådan helt at sætte mig ind i at være alkoholiker. Jeg vil altid have en kraft i mig, der siger, at jeg ikke vil være afhængig. til Danmark og sov ved Københavns Roklub, gik jeg hver aften forbi Christianshavns Torv og så alle de andre, der drak. Det var ligesom en magnet. Der var en gruppefornemmelse, og så gik det galt. Var der ikke også en kasse bajere bag scenen, dengang du startede med at spille?, vil Werner vide erne og 70 erne var anderledes end i dag. Der var mere fest og farver og gang i den. I dag er de unge musikere mere fornuftige, fordi man ikke kan overleve i musikbranchen, hvis man ikke er meget målrettet. Man kan godt savne den dér loseness i miljøet. Tidligere var der da nogle grupper, der drak virkelig mange elefantbajere, når de gik i studiet, men da var jeg i virkeligheden for ung. Dem, der faldt i, gjorde det med hårde stoffer ikke alkohol. Det kender jeg til gengæld mange, der har brugt resten af deres liv på at blive clean af, siger Anne. Vil stikke af Anne og Werner har spist færdig og ender udenfor til en cigaret, hvor Anne spørger lidt til de mennesker, der betyder noget i hans liv hans datter, søn og barnebarn, og hvordan de har det med, at Werner er hjemløs? - Jeg snakker med min søn med jævne mellemrum. Min datter bor ude i Sydhavnen og vil ikke have noget med mig at gøre. Hun må komme, når hun synes, det er tid, svarer Werner. - Kan de ikke anspore dig til at blive clean? spørger Anne. - Måske stikker jeg af til Sydamerika, svarer Werner. - Du har simpelthen planer om at stikke af? spørger Anne. - Ja, jeg ved, at jeg er en rimelig dygtig håndværker, så jeg skal nok finde arbejde, og så kender jeg nogen dernede og kan måske starte på en frisk. Men hvad med dig? Hvornår kommer din nye cd, spørger Werner. - I starten af november. Så skal du nok få en ny skive. Den kommer bare til at hedde Anne Linnet, svarer Anne. - Er det samme stil?, spørger Werner. - Det er en videreudvikling af den sidste cd, siger Anne. - Jeg var glad for din sidste, den var satanæde-mig god. Og du er jo også blevet rimelig populær på det seneste, hvor Natasja og andre kunstnere har taget nogle af dine gamle numre op, siger Werner. - Der er faktisk en af sangene, der er inspireret af Natasjas død. Det er en ballade, der er til Natasjas mor, en sang, der hedder Atter en dag. Den skal du høre, siger Anne. - Vi skal for øvrigt også i Amager Bio og høre The Moody Blues om et par uger, siger Werner. - Okay, spændende det må vi lige tales ved om, Werner, siger Anne, da hun giver ham et farvel-kram. - Ja, siger Werner, ønsker Anne en god dag og giver hende lige en hilsen med på vejen fra hans ven Asser, som engang fik et kindkys af Anne og aldrig mere ville vaske sin kind. Anne har travlt med at komme hjem og fortsætte med sin nye cd og skal i øvrigt en tur til Kerteminde samme aften for at give koncert med et akustisk orkester. Werner er på vej til købmanden. Artiklen er en del af serien Hende/ham vil jeg gerne møde, hvor Hus Forbi-sælgere interviewer et af deres forbilleder i samarbejde med redaktionen. anne linnet Sangerindens 22. album Anne Linnet udkom den 10. november Anne Linnet er født i Debuterede i 1972 med singlen Lyset. Ud over sin musik har Anne Linnet også udgivet en digtsamling, sine erindringer, en børnebog og maler oliemalerier. HUS FORBI nr. 80 december

8 John Larsen, 44 år, førtidspensionist, hjemløs, bor på gaden i Odense - Til jul skal jeg være sammen med min familie; min mor, far, storesøster, lillesøster og deres børn. Jeg regner med, jeg skal holde jul hjemme hos de gamle. Hanne Nielsen Dyrup, 65 år, førtidspensionist, Odense - Jeg er ikke kristen, jeg er fritænker. Da mine børn var små, holdt jeg jul, nu holder jeg den alene og laver medister og grønlangkål. Jeg går aldrig i kirke, men juleaften gør jeg for hyggens skyld! Julen med ét ord af Karen Pedersen foto Flemming Schiller Heidi Loll, 26 år, går på Handelsgymnasiet for voksne, Nørre Broby - Julen er børnenes fest. Jeg har en datter på to år, som jeg skal holde jul med hos mormor sammen med alle onklerne. Niels van Deurs, 20 år, læser international markedsføring og arbejder i en tøjbutik, Odense - Det er hektisk. De er allerede (først i november, red.) begyndt at sætte lys op i byen, man skal nå at købe ind, min mor planlægger bagedag Det er svært at få tid til det hele med skole og arbejde. 8 HUS FORBI nr. 80 december 2008

9 Peter Jensen, 27 år, førtidspensionist, har lige fået en lejlighed i Odense efter at have boet et år på gaden - Kærlighed og nærvær. Hygge og samvær med kæresten; hun er den eneste familie, jeg har. Vi har været kærester i halvanden måned og skal holde jul sammen. Det er første gang i mange år, jeg skal holde jul. Lisbet Holt, 69 år, pensionist, Odense - Det er toppen af julen, aftenens højdepunkt, når vi danser om juletræet. Jeg gider ikke tænke særlig meget på mad! Jesusbarnet. Familiehygge. Andesteg. Kravlenisser. Gran, guirlander og gaveræs eller noget helt ottende? Vi har spurgt en flok danskere i Odense, hvad de først og fremmest forbinder med julen, hvis de skal sætte et enkelt ord på. Udo Galladrim, 55 år, hjemmevejleder, Gl. Rye - Vi bruger meget tid på at være noget for hinanden uden at være noget for hinanden. Johnnie Iversen ( Punken ), 45 år, på kontanthjælp, søger førtidspension, bor i Vollsmose, Odense - Jeg savner mine børn. Jeg har to drenge én, der bliver 18 år her i december, og én, der bliver otte år i januar. Jeg skal ikke se dem i julen, fordi de er i plejefamilie og på institution. HUS FORBI nr. 80 december

10 kommentar af Preben Brandt Når nissen gør oprør En ung hjemløs har plantet en nisse hjemme hos Preben Brandt. Nissen gemmer en særlig bog, som den unge forærede artiklens forfatter for mange år siden. Drillerierne er et oprør mod at distancere sig fra de socialt udsatte ved at gøre dem til anonyme sager i statistikkerne. Preben Brandt er psykiater, leder af Projekt Udenfor i København og formand for Rådet for Socialt Udsatte. Tiden op til jul har altid været en god lejlighed til at skrive om de fattige, de udstødte, dem, der mangler, og dem, der bliver svigtede. De ensomme og da især dem, der skal holde en jul uden familie eller andre kærlige omkring sig. Det hører sig ligefrem til, at vi skænker disse mennesker et blik i anledning i højtiden. I omkring 20 år har jeg beskæftiget mig med de udstødte og hjemløse i Danmark og kender personligt en god del af dem, der lever i København. Måske ikke så godt som f.eks. Herman Bang, der i slutningen af forrige århundrede besøgte nogle af de mest miserable boliger i København som Knaldhytten og Luseklubben og skrev om den elendighed, beboerne fristede i de små uopvarmede beskidte og ildelugtende etværelseslejligheder. Sådanne eksempler på armod og menneskelig fornedrelse ville jeg jo ikke finde i dagens velfærdssamfund skulle man tro. Ud over måske i enkelte helt særlige situationer hos en eller anden med en svær psykisk lidelse eller et ukontrollabelt stofmisbrug. Ville jeg så til gengæld ikke let kunne finde eksempler på den særlige ensomhed, som bliver nogle til del i julen, fordi de også lever sådan resten af året? En ensomhed sammensat af isolation og afmagt og så total, at det gør ondt at høre om den. Vokset op i armod Hvis jeg vil vove mig ind på det, kommer jeg ikke uden om at fortælle om mit problem med nisser: Jeg mødte Klaus første gang i Han boede på et herberg i København og var 23 år gammel. Jeg havde bedt ham om at lade sig interviewe til den undersøgelse af yngre hjemløse, som senere blev min doktordisputats. Som de fleste andre af de knap 130 yngre hjemløse, jeg talte med, fortalte også han om en opvækst i følelsesmæssig armod, svigt på svigt, skiftende skoler, skiftende opholdssteder og anbringelser (ja i flertal) uden for hjemmet. Et tidligt misbrug, symptomer på en sværere psykiatrisk lidelse og forældre, der selv havde det svært. Bortset fra økonomien kunne man let få den tanke, at Klaus var vokset op i en af de boliger på Christianshavn, som Herman Bang havde beskrevet 100 år tidligere. Fejrede jul i en kulkælder En dejlig sommerdag i 1991 mødte jeg ham igen midt på Rådhuspladsen. Han kom gående med nogle bøger i hånden og stoppede op for at hilse på mig. En af bøgerne havde han lige fundet i en antikvarboghandlers bogkasser og købt til mig, sagde han. Jeg blev dermed ejer af Solstrejf, en beretning om det herberg for hjemløse mænd, som i dag hedder Mændenes Hjem, i København. Bogen er fra 1950 erne og er den daværende forstanders erindringer. Et af bogens afsnit handler om juleaften i 1933, da forstanderen tager ud i byen for at vise en journalist, hvordan nogle af de hjemløse fejrer julen. Speciel rørende er historien om den mand, de stødte på i en kulkælder i en baggård på Vesterbro. Her sad han alene på en sæk mellem kul og koks med en stump stearinlys, der lyste rummet sparsomt op, mens han spiste en madpakke, han havde fået foræret. Her kunne han være i fred med sine sære ideer og underlige tanker og var fri for at indordne sig under forholdene på et herberg. Jeg kan meget godt lide denne lille beretning om den forbløffede journalist, der godt var klar over fattigdommen, men blev aldeles overrasket over den ensomhed og afmagt, han blev vidne til. Nissen bor hos mig Jeg har ikke mødt Klaus siden. Han er måske død ligesom ganske mange af de andre, jeg talte med dengang. Af sygdomme, som man ellers ikke sådan skulle forvente gav anledning til yngre menneskers død. Eller han er måske, enten ved et under eller ved behandlings- og resocialiseringshjælp, blevet en almindelig god borger. Måske lever han et stille liv på en institution et sted. Men under alle omstændigheder har han med bogen Solstrejf plantet en ganske dygtig nisse hjemme hos mig. Den er ganske almindelig af udseende med et lysbrunligt og lidt plettet kartonbind. Den er ikke så tyk, men dog en rigtig bog, der ikke sådan skulle kunne blive væk. Det gør den nu alligevel, igen og igen. Under almindelige forhold har jeg ingen problemer med at finde den. Vil jeg læse lidt i den, kan jeg bare gå hen til min reol og tage den ned fra hylden. Så sker det, at jeg indimellem får den tanke, at jeg kan bruge den til reference i forbindelse med en artikel af mere eller mindre videnskabelig karakter. Den fortæller jo om en virkelighed, der både er fjern og alligevel ligner noget, vi hvis vi tør se os om også kender til i dag. Oprør mod det ufølsomme Og når jeg vil bruge denne lille uskyldige bog til at referere videnskabeligt fra, er den væk! I begyndelsen så jeg naturligvis ingen sammenhæng og troede bare, at jeg var et rodehoved. Men der er for meget system i bogens forsvinden. Nogen har en finger med i spillet. Det kunne sagtens være en nisse. Sådanne artikler om de socialt udstødte bliver nemlig let så distancerende, korrekt analyserende og helt ufølsomme. Og jeg gætter på, at det er 10 HUS FORBI nr. 80 december 2008

11 I hvert fald har jeg besluttet at forsøge at komme nissen i møde ved at undlade at gøre forståelsen af de hjemløses og udstødtes situation til kun at være et spørgsmål om diagnosticering og statistik, behandling og social indsats. illustration Karsten Hansen det, min nisse gør oprør mod. Den bog skal ikke bruges i sådan en sammenhæng. Jeg kan selvfølgelig ikke være helt sikker, men tanken er da nærliggende. For jeg kan sjovt nok altid finde sundhedsstatistikkerne i reolen. De taler et klart og ufølsomt sprog om sygdom og død. Vi er ikke helt tilfredse med dødeligheden her i landet og kan undre os over, hvordan det kan være, vores gode og dyre sundhedsvæsen med fri adgang for alle taget i betragtning. Kunne det være, at det ville blive bedre, hvis vi lagde lidt flere følelser i det og på den måde fik forenet den nyeste og bedste teknologi med en god traditionel medfølelse med ikke bare de skæve eksistenser, men også alle os andre? I hvert fald har jeg besluttet at forsøge at komme nissen i møde ved at undlade at gøre forståelsen af de hjemløses og udstødtes situation til kun at være et spørgsmål om diagnosticering og statistik, behandling og social indsats. Og jeg tror, at jeg gør klogt i ikke kun at overholde det, når jeg skriver om dem, men også når jeg omgås dem ude i virkeligheden, møder dem i kød og blod. Og denne gang lykkedes det at finde bogen inde i reolen, så den kan komme på referencelisten. Det er godt at vide, at man ikke er på kant med sin nisse her i december. Det kan ikke andet end at blive en god jul. Men det er en lille smule synd for os, at der ikke er en nisse indblandet i mange flere bøger og artikler. Kilder: Herman Bang: Rundt i Krogene. Nogle Fattigbesøg før Jul. Nationaltidende, 19. december N. Sørensen: Solstrejf. O. Lohses Eftfs. Forlag, København Preben Brandt: Yngre hjemløse i København. Fayl, København HUS FORBI nr. 80 december

12 Åben konsultation på bænken Selvom man bor på gaden, kan ens tro følgesvend heldigvis godt få et helbredstjek. Det sørger frivillige dyrlæger jævnligt for i en park i København. af Birgitte Ellemann Höegh foto Holger Henriksen Kvickly, Signe, Rocky, Siku og Pluto er mødt op sammen med deres ejere i Ørstedsparken i det centrale København denne lørdag for at blive tjekket af Projekt UDENFORs frivillige dyrlæger. Tre hvalpe fra samme kuld, fordelt på hver sin ejer, løber frejdigt omkring og durk ned i søen for at dyppe sig, inden de skal over og chipmærkes, mens andre hunde boltrer sig i dyngerne af visne blade. Omkring 15 hjemløse hundeejere har fundet vej hertil, men en masse andre hjemløse er også mødt op, fordi de ved, at Projekt UDENFORs mobile madcafé kommer forbi hver lørdag i dag for at få en portion rygende varm kartoffelmos med paprikagryde eller en sovepose, som personalet på vognen også deler ud af. Er jeg for pylret? Stemningen er lidt opkørt. En meget fuld mand har sat sig oven i en skraldespand og høster tilråb og jubel fra de andre, en anden har lagt sig ned foran bænkene og tager sig en slapper, mens to mænd er oppe at diskutere, fordi den enes hund er kommet for tæt på. De to dyrlæger, Stine Jacobsen og Sanne Wennerberg, har travlt med at hjælpe alle. De har lægekassen stående på en bænk, hvorfra de holder åben konsultation. - Jeg ved ikke, om jeg er for pylret, ytrer en af hundeejerne. - Man kan aldrig være for pylret, svarer Sanne og lytter på hunden med sit stetoskop. De prøver at få en ormekur i form af en pille i munden på hans hund, men den smager stygt, så de må lokke med et par kiks. En anden hundeejer kommer hen. Hunden har temperament, og Stine kender den, så hun beder ejeren om at holde hunden om munden, mens hun tjekker den. - Jeg vil ikke have, at den bider mig, siger hun venligt. Og det gør den heller ikke denne dag, men venter tålmodigt, mens den bliver undersøgt. - En af hundene derhenne har øremider, siger en hjemløs til en anden og peger hen mod en bænk. - Fy for satan, jeg holder min hund her, svarer den anden og tager sig en slurk guldøl. Ekstra hvalpemad med hjem I løbet af de næste par timer bliver hundene undersøgt, chipmærket og får papirer, nogle skal vaccineres, andre får en loppekur, og en engelsktalende fyr kommer og fortæller om sin hund, der ikke hører så godt, og får udleveret nogle øredråber. En af hundene er lidt for mager. De taler om, hvad den får at spise, og ejeren får noget ekstra nærende hvalpemad med sig under armen. Én for én siver hundeejere og hunde med kødben i munden ned til Kultorvet, hvor det faste slæng har slået sig ned sammen med deres firbenede venner. Hos blomsterhandleren låner de som altid en sort plastikspand til vand, så der er noget at drikke til hundene, inden de knapper lidt op til sig selv. udenfors dyrlæger Projekt UDENFORS frivillige dyrlæger står til rådighed en gang i kvartalet, men kan altid kontaktes akut fra projektets mobile café. Næste hundetjek bliver annonceret fra Projekt UDENFORs mobile café. Dyrlægerne holder til ved indgangen til Ørstedsparken ved Nørreport Station. - Man kan aldrig være for pylret, konstaterer dyrlæge Sanne Wennerberg, mens hun undersøger en af gadens hunde. 12 HUS FORBI nr. 80 december 2008

13 hvorfor ledsages en hjemløs næsten altid af en hund? Mandlig hundeejer: - Man skal sgu da have én, man gider gå rundt med og være sammen med altid ikke ligesom de der duller, der render rundt. Sabina, hjemløs: - De fleste af os har jo haft et normalt liv med mand og børn på et tidspunkt og bryder os jo stadigvæk ikke om at vågne op alene. Fryser man, kan man altid putte sig ind til sin hund, er man ked af det, har man én at snakke lidt til Og når man sælger aviser, kommer køberne jo altid hen og hilser på din hund først, hvis den altså er sød og rar. Sanne Wennerberg, dyrlæge fra Projekt UDENFOR: - Fordi du har en ven, der holder dig varm om natten, passer på dig og er en følgesvend. Én, der ikke dømmer dig eller ser på dig som den laveste i samfundet. Én du kan drage omsorg for, hvilket jo er et helt basalt behov i samfundet. Jeg oplever, at hundene er meget vigtige for de hjemløse, og at de adfærdsmæssigt og mentalt er nogle rigtig gode hunde oppe i hovedet, der bliver opdraget som rigtige hunde. Den måde, hr. og fru Jensen holder hund på, hvor den nærmest bliver behandlet som et barn, er langt fra de hjemløses facon. Preben Brandt, leder af Projekt UDENFOR og formand for Rådet for Socialt Udsatte: - Selvom man ser hjemløse gå i grupper, ved vi jo fra forskellige undersøgelser, at det er en ensom tilværelse uden varme og tryghed. Så med en hund søger de et ægte selskab, én, der følger dem og ikke svigter. Rigtig mange af de yngre hjemløse har en livserfaring med svigt, svigt og atter svigt, og de føler ikke, at de kan stole på andre. En hund giver dem en kontakt, der ikke er betinget af sund fornuft, men ægte kærlighed. De har et meget meget tæt forhold, og når hunden bliver syg, er de meget bekymrede, siger Preben Brandt, dr.med. og leder af Projekt UDENFOR og formand for Rådet for Socialt Udsatte. Dyrlæge Stine Jacobsen tager imod de hjemløses hunde på en bænk i Ørstedsparken Fryser man, kan man altid putte sig ind til sin hund, siger Sabina. HUS FORBI nr. 80 december

14 de svages finanslov på plads Flere sundhedstilbud til hjemløse og en øget indsats for, at lejere ikke sættes ud af deres bolig. Det er to af hovedpunkterne i årets satspuljeaftale, som Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, har forhandlet på plads. Aftalen betyder blandt andet, at der skal etableres flere tandlægeklinikker efter modellen med tandlægeklinikken Bisserne, der holder til på Mændenes Hjem i København og drives af frivillige tandlæger. Og flere sundhedsarbejdere skal arbejde opsøgende på gaden. Et andet prioriteret område er en initiativpakke, der skal forhindre, at antallet af lejere, som bliver sat ud af deres bolig, fordi de ikke har betalt husleje, bliver ved med at stige. Næsten halvdelen af dem, der bliver sat ud, er børnefamilier. Satspuljen for 2009 på det sociale område er på 673 mio. kr. - kap hjertearmbånd Der er masser af hjerter i Kirkens Korshærs årssmykke et armbånd belagt med guld og med små vedhæftede hjertecharms i guld og emalje. Armbåndet kan reguleres, så det passer både små og store. Hjertet er også omdrejningspunktet i Kirkens Korshærs varmestuer og herberger landet over. Her kan hjemløse, ensomme og socialt udsatte komme og få et billigt måltid mad, et bad eller en seng at sove i. Armbåndet er designet af firmaet PILGRIM og koster 150 kr. Det kan købes i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Det kan også fås ved at ringe til korshærsleder Pia Bjørnhart på tlf eller ved at sende en mail til: 300 telte langs en kanal i Paris sidste år skabte opmærksomhed om de hjem- løses situation. Det er der nu lavet en film om. Aktivisme under åben himmel De bløde plyssæder var mestendels skiftet ud med regnvåde kantsten. I stedet for popcorn var der varm suppe, og selve biograflærredet var en stor grafittimalet gavl. Stemningen var med andre ord ganske autentisk, da en lille flok mennesker en aften i november trodsede kulde og regn og tog i biffen under åben himmel på Nørrebro i København for at se den franske dokumentarfilm Les Enfants de Don Quichotte. Filmen skildrer, hvordan aktivist og filminstruktør Augustin Legrand og hans aktivistgruppe, som kalder sig Don Quijotes Børn, sidste år fik skabt politisk opmærksomhed om de hjemløses forhold i forbindelse med præsidentvalget i Frankrig. De stillede 300 telte langs kanalen San Martin i Paris og inviterede kendisser og byens borgere til at bo på gaden sammen med de hjemløse for en nat. Aktivisterne blev først mødt af hårdhændede gendarmer, men blev stædigt ved med at råbe op. Efter ugers aktion lykkedes det at få de franske toppolitikere i tale og få sat forholdene for Frankrigs ca hjemløse på dagsordenen. Filmen blev vist på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX. Efter filmen var der debat med Jean Baptiste Legrand, en af filmens instruktører. - kap Læs mere på scanpix nødherberg for østeuropæere Ca. 30 madrasser på gulvet er der plads til i værestedet Oasen på Nørrebro i København. Ligesom sidste vinter bliver værestedet også i år omdannet til nødherberg for hjemløse østeuropæere fra januar og tre måneder frem. De senere år er østeuropæere strømmet til København, hvor en del af dem havner på gaden. Kommunen kan ikke hjælpe dem, og de danske herberger må ikke huse dem, fordi de ikke har ret til social hjælp her i landet. I værste fald betyder det, at de risikerer at dø på gaden, når vinteren for alvor sætter ind. Det er for galt, mener den håndfuld af organisationer, som etablerede nødherberget sidste vinter. - Behovet for herbergspladser er der stadig, og ingen gør noget ved det. Vores tilbud er yderste nødløsning - en madras på gulvet. Det er ikke nogen holdbar løsning, siger Brian Sørensen, koordinator for nødherberget og til daglig ansat i Projekt Udenfor. Det er de hjemløses landsorganisation, SAND, Kofoeds Kælder, Københavns Domkirke, Kirkens Korshær og Projekt Udenfor, som står bag herberget. Det drives med frivillig arbejdskraft, og indtil videre kan det holdes åbent fem dage om ugen kl Hvis flere melder sig, kan vi udvide åbningstiden. Det kan både være andre organisationer, private eller firmaer. Alle hænder er velkomne, siger Brian Sørensen, som kan kontaktes på tlf kap Nødherberget har også en gruppe på hvor man kan følge med og melde sig som frivillig. Ion Dumitrache fra Rumænien er en af de østeuropæere, som er kommet til Danmark og lever af at sælge Hus Forbi for at tjene penge til familien i Rumænien. polfoto 14 HUS FORBI nr. 80 december 2008

15 hjælp til hjemløse polakker For at skaffe opmærksomhed om papkasse-sengetøjet kunne man på Rådhuspladsen på hjemløsedagen i oktober se en nydelig ung mand med stribet natskjorte og solbriller i panden overnatte på en madras i solen under en dyne med papkasse-sengetøjet. Sov i din egen papkasse Sov under en papkasse så en hjemløs ikke er nødt til det. Sådan lyder ideen bag sengetøjet Shelter. Sengetøjet er lavet af bomuld med digitalt tryk, som ligner gamle papkasser. Hollænderen Peggy van Neer har designet og med succes markedsført sengetøjet i Holland til støtte for unge hjemløse. Nu kan sengetøjet også købes i Danmark gennem internetbutikken Gadgets.dk. For hvert sæt, der ryger ned i butikkens virtuelle indkøbskurv, går 50 kr. til Projekt en julehilsen til verdens bedste sælgere At købe en avis til verdens bedste pris du bliver ej millionær du er meget værd har en værdi sælger nummer ét på top ti det er godt du vil en vilje skal der til hurra for dig til glæde for mig som til jul jeg ønsker mange ting en fingerring en pels til mor så naboen glor en dejlig dreng en skønhedskur et bornholmerur en Sydlandstur det hele dur fred på jord ingen sorg glædes med hver andre tænke gode tanker det jeg tænker på er dig som på gaden lå dit blik er glædesløst du skulle have en bolig så du kan blive rolig få et dejligt bad flæskesteg fra fad Udenfor, der arbejder med hjemløse på gaden. - Vi har længe talt om, hvordan vi kan give noget tilbage, og det her er en måde at gøre det på. Gadgets. dk er en butik for drengerøve i alle aldre, og vi tror, at mange mænd kan relatere til det at være hjemløs, sige direktør Bo Jørgensen fra Gadgets.dk. - kap Sengetøjet findes i fire størrelser og kan købes på så du kan fejre jul med venner spise sul føle dig som andre det er ikke sjovt at ene vandre dufte til stegen når du færdes ude i kulden på vejen drømme om en seng den du havde da du var en lille dreng. Else Hedegaard Høst Hansen, Svogerslev Polske hjemløse skal væk fra gaden i København. Det mener Kofoeds Skole. I samarbejde med vikarbureauet MorePeople.dk og to socialarbejdere fra Kofoeds Skoles søsterorganisation Barka i Polen vil skolen hjælpe polakkerne i arbejde i Danmark eller tilbage til Polen, hvor Barka vil støtte dem til at etablere sig i samfundet igen. Seks hjemløse polakker er kommet i job inden for den seneste halvanden måned. Endnu har ingen taget imod tilbuddet om støtte til at rejse hjem til Polen. Kofoeds Skole anslår, at omkring 90 polakker bor på gaden i København. Som mange andre østeuropæere er de kommet til Danmark med håbet om et bedre liv. Men drømmen om at tjene gode penge går ikke altid i opfyldelse, og en del havner på gaden, hvor de må hutle sig gennem tilværelsen. - kap vorherres køkkenhave snart som bog Mere end 50 vandreture i Vorherres Køkkenhave er det efterhånden blevet til i Hus Forbi. Nu har Steen Viggo Jensne samlet et udvalg af dem i en bog, som han er ved at skaffe penge til at få udgivet. Bestil den allerede nu, så får du den tilsendt, når den udkommer til april sammen med foråret. Bogen kommer til at koste 149 kr. Send en mail til: eller skriv til: Steen Viggo Jensen Bregnevej 7, 5.- lejl. 1, 5220 Odense SØ HUS FORBI nr. 80 december

16 16 HUS FORBI nr. 80 december 2008

17 tema Grønlændere i Danmark Der findes en del hjemløse grønlændere i Danmark. Mange opholder sig i grupper sammen med andre grønlændere i randområdet af de andre hjemløse. En mindre gruppe knytter venskaber på tværs af de to grupper. Når Hus Forbi har talt med grønlandske hjemløse i andre sammenhænge, er der nogle fællestræk i deres baggrundshistorier: Mange lider under ubehandlede, traumatiske oplevelser i barndommen og kommer fra hjem med svigt, fysiske og psykiske overgreb samt druk. Mange har i perioder boet hos plejefamilier eller på børnehjem, fordi rammerne i deres egen familie har været for ustabile. I dette tema sætter vi fokus på de hjemløse grønlændere: Hvorfor kommer de til Danmark? Og hvorfor ender så mange på gaden? 4 HUS FORBI nr. 80 december

18 En varmere hverdag Der er mange grunde til, at hjemløse grønlændere søger mod Danmark: Kontanthjælpen er højere, øl og cigaretter billigere, og temperaturerne mere formildende for en udeligger, fortæller Kurt Olsen fra Kofoeds Skoles Grønlænderafdeling. af Birgitte Ellemann Höegh foto Holger Henriksen Kofoeds Skole i København har siden 1972 haft en afdeling for socialt udsatte grønlændere med en række tilbud til hjemløse grønlændere. Lederen, Kurt Olsen, har en stor berøringsflade med de grønlandske hjemløse i Danmark, og han mener, der er mange grunde til, at grønlændere vælger at komme hertil for at prøve lykken. - Man kan ikke give et entydigt svar, men der er stadig en udbredt opfattelse i Grønland af, at man kan få arbejde og bolig i Danmark, siger han. Og boligforholdene i Grønland er meget vanskelige i Nuuk er der op til 28 års ventetid på en etværelseslejlighed. - En mand fra Nuuk sagde på et tidspunkt, at han valgte at tage til Danmark, fordi øl og hash er billigere, kontanthjælpen højere, og her er varmere at sove udendørs. Nogle strander her, fordi de er unge og droppet ud af en uddannelse, der pga. sprogbarrierer var vanskelige at gennemføre, andre har været på besøg hos venner eller familie og er aldrig vendt hjem igen. Nogle flygter fra Grønland, fordi de af den ene eller anden årsag har følt sig truet i deres hjemland, andre er lykkeriddere, der håber på, at Danmark kan give dem en bedre tilværelse end den, de har oplevet i Grønland, og nogle har dannet par med en dansker i Grønland og er flyttet hertil for at fortsætte sammen. Årsagerne er mange, og man kan bestemt ikke generalisere, understreger Kurt Olsen. Første natherberg i Nuuk En stor del af de grønlændere, der har valgt at prøve lykken i Danmark, har dog også været hjemløse i Grønland og valgte netop at komme hertil, fordi forholdene for hjemløse i Grønland har været meget begrænsede. - Tidligere var der rent faktisk ingen herberger for de hjemløse i Grønland. De måtte sove i opgange, containere eller hos venner og bekendte. Nu har man etableret et natherberg i Nuuk, hvor det primære hjemløseproblem findes, siger Kurt Olsen. Men ikke nødvendigvis alle de - Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor grønlændere søger lykken i Danmark, siger Kurt Olsen fra Kofoeds Skole. hjemløse grønlændere i Danmark er kommet hertil som hjemløse, pointerer afdelingslederen: - Hvis man f.eks. ikke er borger i København, er det som bekendt ikke nemt at få en bolig i byen. Og desuden har nogle af de grønlændere, der startede med en bolig i København, ikke været i stand til at fastholde den, fordi de har vanskeligt ved at administrere deres økonomi og få sat penge af til husleje, men i stedet bruger rub og stub på hash og øl. udsatte grønlændere Kofoeds Skole har en afdeling for socialt udsatte grønlændere med særlige tilbud, bl.a.: Døgnværestedet for grønlændere i København Kvindehjemmet i Valby for hjemløse grønlandske kvinder. Psykoterapi for udsatte grønlændere Aktivitetssteder i Aalborg og Esbjerg. I disse tre byer kan de sætte navn på op mod 800 personer, der lever et liv i Danmark med fattigdom, hjemløshed, misbrug og psykiske problemer. Kofoeds Skole kender ikke antallet af socialt udsatte grønlændere i det øvrige Danmark, men antager, at der er tale om mindst personer. fakta om grønlandske hjemløse i danmark I Danmark bor der godt grønlændere, som er født i Grønland. Af dem skønner Kurt Olsen, leder af Kofoeds Skoles Grønlænderafdeling, at er socialt udsatte. Det vides ikke præcist, hvor mange er hjemløse, men han skønner, at der alene i København er omkring 200 hjemløse grønlændere. Hjemløse grønlændere bor primært i de større byer og har ofte meget komplekse problemstillinger: Dårlige sprogkundskaber i dansk, misbrugsproblemer, manglende tilknytning til det danske arbejdsmarked og mangel på familiære netværk. Mange har svært ved selv at skaffe sig en bolig, og nogle kommer slet ikke i betragtning til en bolig pga. misbrug og problemer med at indordne sig under en husorden. Andre har ikke erfaring med at bo i en bolig, da de har været boligløse, inden de kom til Danmark. En del grønlandske hjemløse benytter sig ikke af de almindelige botilbud, bl.a. fordi de helst opholder sig sammen med andre grønlændere og sover sammen i parker eller på sofaer hos hinanden. Denne tradition giver mulighed for, at man i en periode kan klare sig uden om systemet og tilbuddene, 18 HUS FORBI nr. 80 december 2008

19 - Vi har to begreber i Grønland: boligløse og hjemløse. Med op til 28 års ventetid på en lejlighed er den nye natvarmestue et kærkomment tilbud til de hjemløse i Nuuk. Natvarmestue genopstået i Nuuk Grønlandske hjemløse har haft svært ved at klare sig i Grønland, der i en periode hverken har haft herberg eller varmestue. Men nu har Nuuk igen fået et natherberg. af Birgitte Ellemann Höegh Siden midten af december 2007 har Nuuk haft sit eget værested for hjemløse, som drives af socialforvaltningen i Nuup Kommunea. - Nogen skulle jo tage aben på sin skulder, så jeg valgte at gøre det til en del af mit arbejde i Nuuk Kommune, siger initiativtageren til projektet, Pia Johnsen. Hun er tovholder på natvarmestuen, frivillig i Røde Kors og til daglig afdelingschef i omsorgsafdelingen i Nuuk Kommune, som står bag midlerne til varmestuen. Den åbner hver aften kl. 21 og lukker igen kl. otte næste morgen. - Vi har lavet den ud fra det samme koncept, som Kirkens Korshær driver varmestuen i Aalborg på. Man kan få brød eller suppe om aftenen og en madras at sove på. Der er mulighed for at få vasket tøj og komme i bad, og så er der morgenmad, inden vi lukker. I løbet af dagen er der ikke nogle væresteder direkte henvendt til de hjemløse, så derfor opholder de sig gerne på biblioteker, sømandshjemmet, i kulturhuset eller kulturværkstedet, hvor de laver husflidsarbejde. Hos os skal man i øvrigt hjælpe med at gøre rent, bl.a. fordi vi er et lille personale. Der er ikke så stor tradition for frivilligt arbejde i Grønland, siger Pia Johnsen. Herberg sandede til I Nuuk ligger temperaturen om vinteren mellem minus syv og minus 14 grader, og netop sidste vinter var en af de koldeste i mange år, hvor sneen blev i byen helt frem til påske. Derfor var det heldigt, at natvarmestuen nåede at komme op at køre, mener Pia Johnsen. - Vi har tidligere haft et nødherberg i Nuuk Kommune, som lukkede omkring 2004, og KFUM og KFUK har tilbage i 1980 erne også drevet et nødherberg. På det første herberg havde man ikke den rette herberg-ånd, men brugte det blot som et sted at være, så det sandede til. På kommunens nødherberg var reglerne for firkantede. Man skulle bl.a. betale for at overnatte, man måtte ikke møde op fuld eller skæv, og man fik ikke mad. Desuden var der ikke fast personale tilknyttet om natten, og det lukkede, da kommunen skulle bygge et børnehjem, fortæller Pia Johnsen. I de mellemliggende år har Nuuks hjemløse måtte klare sig selv. - De hjemløse sov i affaldscontainere, ubenyttede skure (som tilhører boligblokkene, red.) eller opvarmede opgange. Opgangene er åbne endnu, men der arbejdes på at indføre dørlåse, så den mulighed vil fremover være begrænset. Om sommeren sov mange i telt. Vi har to begreber i Grønland: boligløse og hjemløse. Boligløse kan godt have arbejde, men sover hos venner og bekendte, fordi boligproblematikken i Grønland er håbløs. Der er års ventetid på en etværelses lejlighed og år på en større. De hjemløses muligheder er anderledes de opsøger også mennesker, de kender, men sover primært udendørs, siger Pia Johnsen. Og med den nye natvarmestue i Nuuk er de reelt hjemløses værste problemstilling løst. - Vi har plads til maks. 22 sovende gæster og har ramt målgruppen i Nuuk meget godt. Vi ved ikke præcis, hvor mange hjemløse der er i byen, fordi boligsituationen er, som den er, og mange overnatter hos venner og familie. Men vi mener, at de reelt hjemløse, som har behov for at komme hos os, er personer. Vi er sjældent fyldt helt op og har i gennemsnit 15 sovende, siger Pia Johnsen, hvis drøm er, at de i fremtiden kan kombinere natherberget med et folkekøkken. - Men det er politikernes indsatsområde, konstaterer hun. 4 og denne usynlighed kan være en af årsagerne til, at systemet ikke hjælper, da de ikke har kendskab til den enkeltes hjemløshed. At grønlænderne af og til fravælger et botilbud, tyder på, at de ikke trives med de krav og spilleregler, der gælder her, f.eks. manglende mulighed for besøgende eller krav om misbrugsbehandling. Hvis man skal hjælpe de grønlandske hjemløse i Danmark bedre på vej, skal man udvikle eller tilpasse botilbud, der kan skabe rammer for, at hjemløse og socialt udsatte grønlændere har mulighed for at samles. Samlingen af gruppen er problematisk set ud fra et integrationsmæssigt perspektiv, men det vurderes, at behovet for samvær med andre grønlændere er centralt for den tungeste del af gruppen. Kilde: Små skridt store forandringer - En undersøgelse af hjemløshed i gruppen af grønlændere i København, januar 2006, af etnolog Signe Boeskov og etnolog Nanna Folke Olsen ved Center for Kulturanalyse, Københavns Universitet. HUS FORBI nr. 80 december

20 Hjemme på havet og hjemløs på land Som 13-årig fandt grønlandske Thomas West ud af, at hans mor var blevet skudt mange år tidligere, og hans liv føltes helt tomt. I årene efter kom han til søs, og på havet føler han sig stadig aldrig hjemløs. Det har han til gengæld været mange gange i Nuuks gader. af Birgitte Ellemann Höegh foto Holger Henriksen - Der var ikke så mange mennesker på herberget i Hillerødgade i nat, så jeg fik både madras og dyne, fortæller Thomas West på sin egen afdæmpede facon. Normalt sælger han Hus Forbi i Aalborg, men i dag er Thomas taget til København for at deltage i Hus Forbis sælgermøde. Hver sætning afsluttes med et kæmpestort smil, også selvom det er ubegribelige ord om en barsk opvækst båret af vold, druk, mord og mange år på gaden, der har sat sine spor i hans 35-årige ansigt. Han har bl.a. et hak i det ene øjenlåg, der stammer fra en snescooterulykke i Grønland, hvor han havnede to måneder i koma og så er hans tænder i en sølle forfatning, hvilket vidner om mange år på gaden som alkoholiker i et koldt og barskt Grønland, hvor mulighederne for hjemløse er små. - Hver gang jeg har lyst til en øl, stiller jeg den ved siden af mig og snakker med den om de problemer, der giver mig drikkelyst. For ifølge Thomas var der ingen herberger, da han forlod Grønland for over et år siden. Men han er kommet videre, har kvittet alkoholen og er tørlagt på femte år. Han har netop fået sin egen lejlighed og forsøger nu at forstå og acceptere, hvad livet har bragt ham indtil nu, og komme videre derfra. Hjemløs i 30 graders kulde Thomas hedder egentlig Erneeraq og kommer fra Qeqertarsuaq (Godhavn, red.), hvor han voksede op hos sin moster. Han blev født uden for ægteskabet, og uægte børn var ikke accepteret i hans samfund. Derfor nåede han aldrig at møde sin mor, men har haft en længsel efter hende gennem hele sin opvækst. Som 13-årig fik han at vide, at hun var død syv år tidligere skudt på åben gade af en fuld mand og den information fik Thomas verden til at bryde sammen. Gennem hele barndommen var han blevet seksuelt misbrugt af sin onkel og i alle de år havde han ført samtaler med sin mor for at komme igennem overgrebene. - Siden da blev det hele meget tomt, og jeg har gået rundt og ledt efter mig selv. I teenageårene begyndte jeg at drikke sprut og ryge hash, og da jeg var 17, smed mine stedforældre mig ud, fordi de ikke kunne styre mig mere. Jeg var selv ude om det, og de fejl, jeg har lavet, forsøger jeg at rette op, siger han. Men som 17-årig er det uanset omstændighederne en hård omgang at havne på gaden i Grønland. - Om sommeren sov jeg i telt, men om vinteren kan det blive ned til minus 30 grader. Man er nødt til at banke på døren hos nogle venner eller finde et varmt sted i en opgang. Så det gjaldt om at finde den øverste etage, gemme sig godt og få lidt søvn, siger Thomas. Det var også i de år, Thomas begyndte at sejle. Allerede som 13-årig fiskede han, da han blev smidt ud af skolen, og han har det efterhånden bedst på ekspeditioner af flere måneders varighed. - Jeg var hjemløs fra jeg var 17 til 23 år og forsøgte at holde mig til søs. Min tidligere inspektør fra trawleren sagde engang til mig, at hvis jeg ville undgå hjemve, skulle jeg tage ud og sejle igen og de ord har jeg lagt ind i mine 20 HUS FORBI nr. 80 december 2008

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere