KØN, KULTUR & POLITIK TEMA:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØN, KULTUR & POLITIK TEMA:"

Transkript

1 KØN, KULTUR & POLITIK TEMA: Kvinder & sundhed ÅRGANG 122 NR. 4 OKTOBER 2006

2 Dansk Kvindesamfund arbejder for fuld ligestilling af og ligeværd for kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv Oktober årgang Udgiver: Dansk Kvindesamfund Niels Hemmingsensgade 10, 3.sal 1153 Kbh. K. Tlf. og fax: Internet: Medlemskab af Dansk Kvindesamfund inkl. abonnement på Kvinden&Samfundet koster 450 kr./år, studerende 300 kr./år, B-medlemskab (kun Kvinden&Samfundet uden medlemskab) 250 kr./år Udgivet med støtte fra Hulda Pedersens Legat og Tuborgfondet Redaktør (ansvarshavende): Buffy Lundgren Redaktøren forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indsendte indlæg Kvinden&Samfundet udkommer i ordinær udgave 4 gange årligt: februar, juni, oktober og december Desuden udkommer et landsmødenummer i april Næste nummer udkommer i december 2006 Vejledende deadline er 27. oktober 2006 Indlæg kan sendes som vedhæftet fil eller på diskette til: Kvinden&Samfundet Niels Hemmingsensgade 10, 3.sal, 1153 Kbh. K. Annoncer optages efter aftale Design og layout: Erhard Repro og tryk: Reklameholdet, Jylland - Filipsen Dalbyvej Kolding, ISSN: Trykkes i 1400 eksemplarer Bladets leder udtrykker Dansk Kvindesamfunds holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med foreningens synspunkter Kære læser Velkommen til endnu et nummer af Kvinden&Samfundet. Så er kvinder og sundhed på dagsordenen. Som emne er kvinders sundhed altid relevant, men med kommunernes overtagelse af forebyggelsesopgaverne fra januar 2007 er det blevet endnu mere aktuelt. Når det gælder forebyggelse og behandling, viser undersøgelser fra bl.a. Ligestillingsministeriet, at der er behov for fokus på kønsrollers og sociale faktorers betydning. Især kvinder har en stigende forekomst af uforklarlige lidelser, og dobbelt så mange kvinder som mænd forlader arbejdsmarkedet med førtidspension pga. langtidssygdom. Derfor er kvinders sundhed temaet denne gang, idet kommunernes forebyggelsesarbejde bør tage fat på kvinders særlige sundhedsudfordringer. Karin Gaarde skitserer forskelle i kvinders og mænds forhold til psykisk sygdom. Vi lærer, at fedme ikke kun er den enkeltes ansvar i Britta Ortizs artikel Overvægt skabes i relationer. Lene Linnet Bach beretter om resultaterne fra Odenses Helbredsafklarende Team, der satte et projekt i gang for sygemeldte indvandrer- og flygtningekvinder. Og til sidst i Pæne piger drikker skam også...! udfordrer Anna Marie Aggerholm vores billede af kvindelige alkoholikere. Lige inden sommerferien mødtes K&S med Özlem Cekic kvinden, der gjorde et stort benarbejde i sagen om hvid hjemmehjælp. Den 30-årige ildsjæl kiggede forbi DKs sekretariat, lige efter at dommen var faldet, mellem interviews med DR, Politiken og andre. K&S interview med hende bringes i bladet. Og så er der nyheder fra udlandet: Vi får nyheder fra Dannerhuset i Cameroun, og lærer om udfordringer til ligestilling i Kuwait i Gennem glasloftet af Ane Skov Birk. Aalborgkredsens Helle Algreen-Ussing er kommet med endnu et oplæg fra Ligestillingens Honningland, hvor der drøftes nye spændende forslag til en professionalisering af prostitution. Mette Nørgaard Poulsen har lavet en spændende brugerundersøgelse, som mange af jer var så flinke at deltage i. Resultaterne af den er opsummeret under sektionen: Dansk Kvindesamfund. Desuden kan man finde indbydelse og program for Kredsnetværksmødet i Odense d oktober i dette nummer. Vi glæder os til mange tilmeldinger. God læselyst! Buffy Lundgren og Charlotte Ferslev Møller Redaktører Forsideillustration: Gitte Endemann

3 INDHOLD Kvinder og Sundhed Køn og psykisk sygdom Af Karin Garde Overvægt skabes i relationer Af Britta Ortiz Det helbredsafklarende team - et projekt målrettet indvandrerkvinder i Odense Kommune Af Lene Linnet Bach Pæne piger drikker skam også...! Af Anna Marie Aggerholm Özlem Cekic: Kvinden bag sagen om hvid hjemmehjælp Interview med Özlem Cekic Af Buffy Lundgren Dannerhuset i Cameroun Af Kari Helene Partapouli Ligestillingens Honningland - Sexarbejde Af Helle Algreen-Ussing Gennem glasloftet - politisk indflydelse for Kuwaits kvinder Af Ane Skov Birk Rettigheder - en antologi om kvinders virkelighed Skolens bog om køn og ligestilling Program for kredsnetværksmøde VoxFemininums sommerarrangement Amnesti til voldsudøvelandsstyrelse/kredse Kredsnyt Brugerundersøgelse af Kvinden&Samfundet Praktikant i Aalborgkredsen Af Karen Hallberg TEMA Features Bogomtale Dansk Kvindesamfund DEBATINDLÆG LEDER

4 Køn og psykisk sygdom Af Karin Garde, psykiater Jeg har i mine mange år som psykiater interesseret mig for kønnets betydning for psykisk sygdom, fordi det er så indlysende vigtigt og spændende. Man kan kun forstå en kønsforskel fx ved en sygdom, hvis man både ser på det biologiske, psykologiske og sociale aspekt af lidelsen. Den akademiske psykiatri har da også officielt et såkaldt bio-psykosocialt paradigme, som burde indbefatte opmærksomhed overfor kønsforskelle, men det kniber med at efterleve det i praksis. Det biologiske synspunkt i dagens psykiatri er fremtrædende på de andre aspekters bekostning. Det viser sig fx i den officielle lærebog i psykiatri, hvor stikordet kønsforskelle ikke forekommer. I mange kapitler nævnes kønsfordelingen af en sygdom, men dette følges ikke op af en analyse og uddybning. Hele kapitler, fx kapitlet om narkomani, indeholder ikke eet ord om kønsfordelingen. Dermed forholdes læseren viden om, at det store flertal af narkomaner er mænd, at de psykologiske forudsætninger og reaktioner på misbruget er vidt forskellige (og dermed skal behandles forskelligt?), og at de sociale vilkår og konsekvenser for stofmisbrugende mænd og kvinder er forskellige. Emnet kønsforskelle anses simpelthen ikke for akademisk, selvom akademisk altså her skal forstås som en enestående evne til at se bort fra noget væsentligt, som det medfører elementære videnskabelige fejl at holde sig fra livet. Der undervises aktuelt i psykiateruddannelsen ikke i emnet kønsforskelle, og der er massiv modvilje i standen mod at gøre emnet synligt. Jeg tror, at modstanden bunder i en helt overfladisk forestilling om, at køn er noget med kvinder, og at det er noget med rødstrømper og lilla bleer om håret. På et dybere niveau tror jeg, at der er tale om en ulyst til at beskæftige sig med magtforhold og hierarkiet mellem kønnene. Emnet er kort sagt betændt, som en lægelig kursist ved en undervisning om kønsforskelle nylig bemærkede. Mænds og kvinders forskellige reaktionsmåder Når man beskæftiger sig med kønsforskelle, er det vigtigt at slå fast, at der er langt flere ligheder end forskelle mellem mænd og kvinder, og der er en stor variation indenfor hvert køn, hvad psykologiske træk og livsvilkår angår. Når det er sagt, er det forbavsende, hvor stereotypt forskellige mænds og kvinders reaktionsmønstre er, både når de er syge, og når de er raske, og hvor forskellige sygdomsmønstrene er. Jeg vil nævne en række eksempler på psykiske sygdomme, som illustrerer dette. For den alvorligste psykiske sygdom skizofreni gælder, at lidt flere mænd end kvinder får sygdommen, men det går mændene langt dårligere end kvinderne, således at mændene udgør det store flertal på langtidsafdelinger og blandt hjemløse sindssyge. Det har flere forklaringer: Mændene bliver syge tidligere i livet og har mere invaliderende symptomer med isolation og følelsestilbagetrækning (formentlig en biologisk forskel). De reagerer oftere end kvinderne med at benægte at have brug for hjælp. De kan ofte få den dårlige ide at behandle sig selv med alkohol eller stoffer, og de risikerer i meget højere grad end kvinderne at miste forbindelsen med deres familie og venner pga. trusler og aggression. Mange får på den måde helt brændt broerne bag sig. Mændene udgør 85% af de retslige patienter, dvs. folk der har begået kriminalitet i sindssyg tilstand. Blandt deprimerede er kvinderne i overtal. De udgør 2/3 af de depressive, med det forbehold, at der blandt alkoholister og stofmisbrugere måske befinder sig en del uopdagede depressive mænd. Afmagt, passivitet og lavt selvværd er fremtrædende træk ved en depression, og som oftest vil den syge gerne hjælpes med terapi og medicin. Der er en forskel i reaktionen på depression, hvor kvinderne er tilbøjelige til, sommetider helt tvangsmæssigt, at vende tilbage til sorgen eller traumet, mens mændene mere lægger det bag sig uden for megen snak og gerne vil se at komme videre. Sygdomme, som har en massivt skæv kønsfordeling, er spiseforstyrrelser 4 KVINDEN&SAMFUNDET

5 TEMA og såkaldt funktionelle lidelser, dvs. tilstande hvor der er uforklarlige legemlige symptomer som fx kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi. Her er over 90% kvinder, og det fælles træk er at somatisere, dvs. reagere med kroppen. På området personlighedsforstyrrelser er der store forskelle i typen af forstyrrelse for mænd og kvinder. Hos mændene dominerer udadreagerende træk som ved psykopati, og tilbøjelighed til isolation (skizoid type) er også en mandlig personlighedstype. Kvindernes karakteristika er ængstelige og afhængige karaktertræk og selvskadende handlinger som ved borderline lidelse (tidligere kaldt grænsepsykose). På området misbrug er det interessant, at legalt, dvs. lægeordineret, misbrug af sove- og nervemedicin er kvindernes domæne, mens illegalt misbrug af stoffer er mændenes. For misbrug af alkohol gælder, at 2/3 af alkoholister er mænd, et mønster som medvirker til, at det store flertal af personer på samfundets bund er mænd. Selvmord og selvmordsforsøg er endnu et eksempel på, at mænd og kvinder håndterer en livskrise eller alvorlig sygdom forskelligt (depression og skizofreni indebærer høj risiko for selvmord). Mændene demonstrerer deres handlekraft ved at begå flertallet af fuldbyrdede selvmord med voldsomme metoder, mens kvinder i højere grad bruger selvforgiftning med medicin - en metode som indeholder muligheden for at fortryde og få hjælp. Kønnet som ressource - kønnet som risiko Disse eksempler illustrerer nogle af de kønsforskellige reaktioner på sygdom, som man også ser i det almindelige sundhedsvæsen, fx hos praktiserende læger. Kvinderne henvender sig gerne, er interesserede i deres og børnenes helbred, og de accepterer som oftest den foreslåede behandling. Mændene er mere forbeholdne med at søge hjælp, henvender sig i mere presserende anledninger (ofte på konens opfordring) og er mere fåmælte. Kort fortalt er et mandligt mønster at kunne klare sig selv, evt. ved at behandle sig selv, at være fri for omklamring og for megen snak og at isolere sig fra deres nærmeste og fra hjælpen, hvis det er rigtig galt. Der ligger måske herunder en illusion om usårlighed, som viser sig i benægten af at være syg og hjælpeløs, også når han virkelig er det, fordi det kolliderer med en traditionel manderolle. Risikoen ved denne tænkning er, at mændene kan bagatellisere eller ligefrem benægte, at der er noget galt og gribe til desperate handlinger som misbrug, aggression eller selvmord. For kvinderne er der ikke noget galt ved at stå ved at have brug for hjælp og opsøge den. Aggression vender kvinderne i højere grad indefter, med depression og angst til følge. Måske er kvindernes optagethed af deres helbred sammenhængende med opmærksomheden overfor kropssignaler, som kan føre til somatisering og afhængighed af behandling, dvs. passive mønstre. Vender vi disse mønstre om og ser på dem som ressourcer, er mændenes fortrin, at de gerne vil handle, komme videre og klare sig selv, dvs. være aktive og autonome. Kvinderne holder godt fast i deres netværk, deler bekymringer og sorger med andre og henvender sig, når de mærker et symptom. Vi er tilbage i helt traditionelle mønstre med manden som den autonome, aktive, handlende, og kvinden som den afhængige, passive, behandlede. Der er meget, de to køn kunne lære af hinanden her, og meget stof for behandlingssystemet, hvis man tog kønsbrillerne på. Behandlingen kunne blive mere nuanceret, hvis man tog hensyn til de forskellige mønstre for mænd og kvinder - måske i nogle tilfælde kønsopdelt behandling. Det er der erfaring med indenfor fx misbrugsbehandling, hvor mænd og kvinder adskiller sig så markant. Det ville bedre indsatsen, hvis dogmet om, at de biologiske træk som de vigtigste ved behandlingen blev anfægtet. De biologiske teorier er ikke bedre dokumenteret end de psykologiske og sociale, men de har nærmest automatisk højere prestige, dels fordi de er mere enkle, dels fordi Årgang 122/

6 det mest er de mandlige lægers område og dermed ses som mere akademiske. De kvindelige læger Til sidst et lille hjertesuk om de kvindelig læger i psykiatrien: De markerer sig meget lidt som gruppe fra deres position, fortrinsvis i lavprestigeområderne psykoterapi og social- og distriktspsykiatri. Et oplagt område for dem at interessere sig for ville være kønsforskellene, både på forsknings- og behandlingsområdet og i lægeverdenen, hvor de alle har stiftet bekendtskab med hierarkiet mandkvinde. Det er imidlertid ganske få, der markerer sig. De bliver til gengæld stigmatiseret som feminister (hvilket er et skældsord) eller rabiate personer, man ikke kan regne med. Det kan ikke undre, at en sådan medfart ikke indbyder andre til at ytre sig, og det siger noget om det lægelige broderskabs styrke. Man lever selvfølgelig sit professionelle liv mest bekvemt, hvis man hytter sit skind, sluger kamelerne og læner sig op ad magten uden at anfægte den. Men det er trist, at de modige kvindelige læger, som i sin tid banede vejen for, at nutidens unge kvinder med den største selvfølgelighed kan studere medicin, ikke står som forbilleder med hensyn til at vove pelsen, anfægte traditionelle maskuline dogmer og påvirke deres fag. Det ville være i patienternes interesse, at den brede tilgang til psykiske sygdomme, med vægt også på de psykologiske og sociale faktorer, fik prestige og synlighed. Men det kræver, at nogle flere kvindelige (og også gerne mandlige) læger kommer op af stolene og gør noget ved det. Man overlever stigmatisering. En bemærkning om mig fra en mandlig professor: Hun er ikke funktionssikker i broderskabet tager jeg som en kompliment. Hvis der kunne blive nok af de funktionsusikre, ville det blive alment accepteret at arbejde med noget så bredt og så vigtigt som kønnets betydning. Læs mere om temaet køn og psykisk sygdom i Køn, psykisk sygdom og behandling, Karin Garde, Reitzels forlag, København 2003, og i Psykisk sygdom - forskellen mellem mænd og kvinder Karin Garde og Jes Gerlach, Psykiatrifondens forlag, København KVINDEN&SAMFUNDET

7 TEMA Overvægt skabes i relationer Af Britta Ortiz, læge Det er en mørk og kold efterårsdag. Amalie på 13 år er på vej ned ad den lange gang til sundhedsplejerskens kontor. En tur som hun ofte har gået. Hun hader disse besøg hos sundhedsplejersken også selv om sundhedsplejersken ind imellem er meget sød, men hun kan alligevel mærke hendes lidt opgivende og fordømmende holdning. Problemet er, at Amalie er overvægtig. Det er nu femte år, Amalie går hos sundhedsplejersken hver anden måned for at blive målt og vejet, og Amalie synes absolut ikke, at det er sjovt at træde op på vægten, for næsten hver gang er vægten steget, uden at hun er vokset tilsvarende. For to år siden anbefalede sundhedsplejersken Amalies forældre, at hun skulle på Julemærkehjem. Det gik også fint, mens hun var af sted. Det var sjovt, og hun havde det dejligt sammen med de andre børn også selv om hun savnede sine forældre, søskende og venner, for fire måneder er alligevel længe at være væk, når man kun er 11 år gammel. Mens hun var på Julemærkehjemmet, tabte hun ca. 10 kilo, og hun fik en masse ros. Men efter at hun kom hjem, gik der kun nogle få måneder, før hun havde taget det hele på igen, og nu to år efter er hun meget tykkere, end før hun blev sendt på Julemærkehjem. Amalie er ked af det, for hun ved, at hendes øgede vægt vil gøre, at sundhedsplejersken og hendes forældre endnu en gang vil komme med formaninger. Ofte er hun ved at komme op at skændes med sin mor, fordi moderen hele tiden overvåger, hvad og hvor meget hun spiser. Sundhedsplejersken virker heller ikke som om, hun tror på hende, når hun fortæller hende, hvad hun spiser, og hvor meget hun motionerer. Alle de mennesker, der er rundt om Amalie, vil gerne gøre det bedste for Amalie. Man kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved, om det er det, de faktisk gør, når man ser på de internationale forskningsresultater, som er fremkommet inden for de sidste ca. fem år. Der er flere internationale studier, der peger på, at forbud og restriktioner omkring mad er med til at øge sandsynligheden for, at et barn, der er arveligt disponeret til at udvikle overvægt, udvikler overvægt. Det er ikke det samme som, at forældrene ikke skal være ansvarlige. Det er forældrene, der skal bestemme og tage ansvaret for indkøb, men de skal stole på deres børn. Forældrenes opdragelsesmåde har nemlig indflydelse på, om deres børn er i risiko for at udvikle overvægt. Man skelner mellem en autoritær og en kontrollerende opdragelsesmåde. Den autoritære opdragelsesmåde er den, hvor forældrene tør være forældre de tør gå ind og tage ansvar, men de stoler også på deres børn i modsætning til forældre, der har en kontrollerende opdragelsesmåde. Forældre, der opdrager deres børn på en kontrollerende måde, stoler ikke på deres børn, før de har kontrolleret, om det, de har sagt, er rigtigt. Den autoritære opdragelsesmåde forebygger udvikling af overvægt, mens den kontrollerende er med til at udvikle overvægt. Inden for de senere år har man fundet ud af, at udvikling af overvægt er multifaktoriel. Det handler ikke kun om usunde kostvaner og for lidt fysisk aktivitet selv om disse faktorer også har indflydelse. Når man ser f.eks. ugebladenes slankekure og fjernsynsudsendelser om kampen mod overvægten, kan man imidlertid let få indtryk af, at udvikling af overvægt kun handler om det. Man gør det til et individuelt problem. Det er den enkelte, der ikke kan tage sig sammen - der har en svag karakter. Det er også det enkelte barn, der bliver sendt til behandling, når det bliver sendt på Julemærkehjem. Barnet får at vide, at det ikke gør de rigtige ting. Når barnet så kommer hjem, og tager alle kiloene på igen, har det ikke lært tingene godt nok. Der er flere problemer forbundet med at sende børn på Julemærkehjem. Dels gør man problemet til barnets problem. Man pålægger barnet, at det skal sørge for, at familien ændrer kostvaner, men det er ikke en byrde, man kan pålægge et barn. Hvis problemet ikke skyldes uhensigtsmæssige kostvaner eller for lidt motion, men noget helt andet er problemet endnu større, fordi barnet kommer hjem til de samme problemer, som der ikke er nogen, der har interesseret sig for. Måske skyldes barnet eller den unges overvægt, at det er udsat for en stressfaktor. Årgang 122/

8 Forskningen inden for de senere år har vist, at stress og overvægt hos disponerede individer hænger sammen. Stofskiftet ændres, når man er udsat for vedvarende stress, idet man producerer mere af det hormon, der hedder cortisol, som disponerer til, at man udvikler måneansigt, tyrenakke og fedtaflejringer på maven. Hvis det samtidig er kombineret med et højt sukkerindtag eller manglende fysisk aktivitet, forstærkes problemet, idet begge disse faktorer disponerer til, at man får et forhøjet insulinniveau i blodet. Insulin er det hormon, der hjælper med at transportere sukkerstoffer ind i bl.a. muskelcellerne. Tidligere troede man, at det var den eneste funktion, insulin har, men man har nu fundet ud af, at et højt insulinniveau i blodet kan medføre, at man får fedtaflejringer, især på maven, ens appetitregulering ødelægges, så man ikke kan mærke, hvornår man har spist tilstrækkeligt, man får tendens til at indholdet af kolesterol og frie fede syrer i blodet stiger, og det samme gælder for blodtrykket. Forældrenes kontrollerende opdragelsesmåde og sundhedsplejerskens kontrol er begge stressfaktorer, som stresser Amalie. Hvis man havde spurgt Amalie og især hendes forældre, om der skete noget specielt omkring det tidspunkt, hvor hun begyndte at blive overvægtig, ville man med stor sandsynlighed have fundet ud af, at det gjorde der. I Amalies tilfælde drejer det sig om, at hendes far blev alvorligt syg, og han er stadig ikke rask. For andre børn kan det f.eks. dreje sig om, at der er mange skænderier i familien, forældrene er blevet skilt, misbrugsproblemer i familien, mobning, dødsfald i familien eller en anden krise i barnets liv. Alt sammen faktorer som bringer barnet i stress pga. en krise. Amalie og andre børn og unge reagerer på krisen ved at udvikle overvægt, hvor andre børn og unge måske reagerer ved at blive adfærdsvanskelige. Ved at fokuserer på barnet eller den unges overvægt hjælper man ikke vedkommende, men forstærker tværtimod problemet. Bedre bliver det ikke, når barnet eller den unge måske begynder at trøstespise, isolerer sig fra kammeraterne, holde op med at være fysisk aktiv osv.. Amalie vokser op med en følelse af, at hun ikke er god nok, og det har betydning langt ind i voksenlivet. Mange overvægtige kvinder tror, at de kan blive accepteret eller bare tålt, hvis de prøver at behage andre. De har svært ved at sige fra over for andre, fordi de tror, at deres meninger og holdninger, ja, hele deres liv ikke er helt nær så betydningsfuldt som alle andres. Mange overvægtige piger/kvinder har et lavt selvværd, nogle har også lav selvtillid, men man kan sagtens støde på overvægtige kvinder, der har masser af selvtillid ved f.eks. at være dygtige, idet de her kan få positiv opmærksomhed fra omgivelserne, men følelsen af at være noget værd i sig selv er meget lille. Når man kun fokuserer på den overvægtiges kost- og motionsvaner, gør man den enkelte ansvarlig for, at vedkommende er overvægtig. Overvægt skabes imidlertid i relationer, som ovenfor skitseret. Overvægtsproblemet løses derfor heller ikke ved, at man kun gør problemet til den enkeltes problem, og dette gælder især, når det handler om børn og teenagere. Ved kun at gøre det til den enkeltes problem kan man tværtimod risikere at skubbe vedkommende ud i en spiseforstyrrelse, især hvis det drejer sig om piger eller unge kvinder, og så har man ikke fået løst problemet, men derimod skabt et problem, der er endnu større. Man ved ikke præcist, hvorfor piger/kvinder har en større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Man kan blot konstatere, at det forholder sig sådan, og man ved, at en spiseforstyrrelse for mange unge kvinder starter med en slankekur. Her spiller samfundet og mediebilledet en stor rolle, idet der i samfundet er mere fokus på kvinders end på mænds udseende og det til trods for, at der er flere mænd end kvinder, der er overvægtige. 8 KVINDEN&SAMFUNDET

9 TEMA Det helbredsafklarende team - Et projekt målrettet indvandrerkvinder i Odense Kommune Lene Linnet Bach Psykolog, Odense Kommune Ser man nærmere på, hvor mange 1.generationsindvandrerkvinder fra tredje verdenslande, som er tilknyttet det ordinære arbejdsmarked i Danmark, er tallene både nedslående og rystende. I 2004 var ledighedsprocenten på Fyn for indvandrerkvinder på 26 % mod 8 % for kvinder med en dansk baggrund. Indvandrerkvinder på kontanthjælp bliver mødt med de samme krav som kvinder af dansk afstamning, dette både i form af aktivering og sanktionering. Der stilles altså de samme krav, men hvor store forskelle er der i fht. kvindernes forskellige grundlag? En kvinde fra et tredje verdensland kan have barrierer såsom: dårlige danskkundskaber, ingen eller en meget begrænset arbejdsidentitet, manglende indsigt i det danske samfund og dermed de sociale spilleregler på en arbejdsplads, social isolation, en anden forventning om kvindens rolle i samfundet og en af de måske mest afgørende faktorer, ingen eller kun en meget begrænset skolegang/uddannelse. Kvinder fra tredje verdenslande kan således adskille sig fra kvinder af dansk afstamning på en række afgørende punkter. Årsagerne til, at kvinder med en anden etnisk baggrund er så stigmatiserede i fht. arbejdsmarkedet, kan altså være mange. Projektet Det helbredsafklarende team i Odense Kommune blev sat til at undersøge nogle af de kvinder, som blev opfattet som værende længst borte fra arbejdsmarkedet. De kvinder, som blev undersøgt i det helbredsafklarende team, blev defineret som kvinder, der udtrykte helbredsmæssige klager i forbindelse med aktiv erhvervsdeltagelse. Målgruppen var således kvinder, som havde helbredsmæssige klager af fysisk og/eller psykisk karakter, og som manglede en arbejdsidentitet. Kvinderne havde enten været i talrige aktiveringstiltag eller havde stort set ikke deltaget i nogen, siden deres ankomst til Danmark. Fælles for kvinderne var også, at de ikke længere deltog i integrationsprojekter og/eller sprogskole. Integrationsperioden var således et overstået kapitel for samtlige kvinder. Formålet var at udvikle en metode, som kunne afklare (rest)erhvervsevnen blandt kvinder med en anden etnisk baggrund og samtidigt forsøge at afklare nogle af de kvinder, som var sværest at få afklaret i Odense Kommune. Da kvinderne gav udtryk for klager af både fysisk og psykisk karakter, og da de samtidig var i en socialt svær situation, var det vigtigt, at der blev nedsat et team, som matchede kvindernes problemstilling. Fra projektets start var det derfor besluttet, at der i teamet skulle deltage en sociallæge, en socialrådgiver og en psykolog. Kvinden blev sammen med en tolk indkaldt til et interview, hvor der var en læge, en socialrådgiver og en psykolog tilstede. Kvinden blev informeret om projektets formål, og herefter startede samtalen. Der blev altid taget udgangspunkt i kvindens baggrund, skolegang, familieforhold, om det var hendes idé at komme til Danmark, og hvilke forventninger hun havde til Danmark. Herefter blev der lagt vægt på kvindens møde med Danmark: havde hun følt, at hun fik en god behandling, og hvordan havde hun oplevet integrationsperioden? Hvordan var kvindens familie- og hverdagsliv? Til slut blev der talt om hendes klager, hvorefter teamet voterede uden kvindens tilstedeværelse. Efter en kort votering blev kvinden atter kaldt tilbage, men denne gang sammen med sin myndighedssagsbehandler. Teamets vurdering blev overleveret mundtligt, og sammen med myndighedssagsbehandleren blev der lagt en handlingsplan for kvinden. Resultaterne Der blev i løbet af projektperioden afklaret 20 kvinder. Ud af disse 20 kvinder blev der i 3 tilfælde peget på pension som forsørgelsesgrundlag. Ved 2 kvinder blev det vurderet, at de havde en psykisk lidelse, som krævede behandling, før det blev afgjort, hvilke aktiveringstiltag der ville være relevante. I de resterende 15 sager blev der ikke fundet belæg for, at kvinderne havde fysiske eller psykiske lidelser, som kunne berettige en sygemelding. Umiddelbart kunne man så foranlediges til at tro, at der var tale om kvinder, som måske forsøgte at snyde sig til passiv forsørgelse, eller som led af en psykosomatisk lidelse. Der kunne også være tale om bekvemmelighedsflygtninge, eller nogen som ikke kunne/ville omstille sig til det danske samfund osv. Det viste sig i praksis, at der var 20 forskellige bevæggrunde til, at kvinderne ikke så sig i stand til at møde i daglig aktivering. Det spændte fra deres opfattelse af husmoderrollen, til kvinder som var alvorligt psykisk syge som følge af f.eks. tortur eller havde en psykiatrisk sindslidelse. Der var overordnet 2 grupper af kvinder. Årgang 122/

10 I den første og største gruppe opfattede langt de fleste kvinder først og fremmest sig selv som hjemmegående husmødre. De forsøgte at leve op til deres traditionelle opfattelse af kvinderollen og havde på mange måder videreført den tilværelse i Danmark, som de forestillede sig, de ville have levet i hjemlandet. I den anden og mindre gruppe havde kvinderne en uddannelse svarende til gymnasiet eller et højere niveau, og de ønskede en egentlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Men forskellige omstændigheder havde gjort, at de havde mistet troen på, at det kunne lade sig gøre. Der var 2-4 personer, for hvem det forholdt sig sådan. Kun én ville i gang med en uddannelse, - de andre magtede det ikke og blev indstillet til pension eller behandling. Som gruppe var de psykisk syge meget belastede. Det kunne f.eks. være, at de havde forsøgt at få et arbejde uden held, eller at de havde psykiske vanskeligheder, som gjorde en fast tilknytning svær. Det mest overraskende ved projektet var ikke, at kvinderne havde en lang række vanskeligheder af især social karakter, men at der i langt de fleste tilfælde var tale om ressourcestærke kvinder! Ud fra papirerne var forventninger ofte, at vi ville møde kvinder, som var slidte og forsagte, men i virkeligheden var der tale om kvinder, som kunne indgå i et samarbejde med samtlige tilstedeværende, og som kunne argumentere for deres sag. Kvindens situation Ofte var det kvindens forventning, at det helbredsafklarende team ville pege på en pension efter samtalen. De reagerede ofte meget emotionelt, når de blev klar over, at de kunne og skulle i aktivering. Derfor blev der ofte talt om, at familien i højere grad måtte hjælpe med de hjemlige pligter, og at de ikke straks kunne stå parat med varm mad efter børnenes skoledag. En sådan samtale skal selvfølgelig følges op af en aktivering, der hvor det er muligt at arbejde med kvindens tro på sig selv. Ofte oplever kvinderne nemlig ikke selv, at de ikke har de fornødne kompetencer i fht. et arbejde. Tit er dette også tilfældet, men for at kunne give dem kompetencerne er vi først nødt til at arbejde med kvindernes tro på sig selv. Økonomisk sanktionering kan hjælpe med til at få kvinden ud af huset. Det kan især bidrage til, at den samlede familie støtter op omkring kvindens aktivering. Men den kan aldrig stå alene. Efter en kritisk gennemgang af hele kvindens beskæftigelsessag, herunder statusattester fra læger, psykologer, speciallæger osv., kan det i langt de fleste tilfælde afgøres, om en aktivering direkte skader kvindens helbred. Er aktiveringen ikke skadende for kvinden, kan og bør kvinden aktiveres i rette regi. Det er bydende nødvendigt at arbejde med kvindens indstilling til sig selv og hendes familie. For at kunne ændre sin hverdag, er hun nødt til først at erkende sin egen rolle. Mange af de kvinder, vi mødte, føler sig truet på deres identitet. Deres børn har både elementer af dansk kultur og hjemlandets kultur i sig. Dette ser kvinderne som en stor trussel. Rent logisk ønsker hun, at børnene får sig en god uddannelse og muligheder for job, men emotionelt er hun bange for, at børnene forandrer sig for meget og derved bliver fremmede for hende. Ofte er det kvinden, som er familiesammenført, hvorfor hendes familie er i hjemlandet. Netværket udgøres derfor i stor udstrækning af mandens familie. Der er altså med andre ord tale om isolerede kvinder. Denne isolering fører ofte til, at kvinden holder fast i sin traditionelle opfattelse af kvinderoller. En sygemelding giver ofte kvinden fred fra det offentlige system. Desuden er hun ifølge sin egen sygdomsopfattelse at betegne som reelt syg. Der er med andre ord tale om en kompleks social problemstilling, som kun løses i samarbejde med kommunen, sundhedsvæsnet og kvinden selv. Kan kvinden arbejde med sine holdninger og forventninger til sig selv samt få afprøvet sine kræfter på gode praktiksteder med mentorer, er det også min overbevisning, at indvandrerkvinden kan få et fast arbejde. Hvis vi som samfund vil opnå en ændring af 1. generationsindvandrerkvindernes vilkår på arbejdsmarkedet, skal vi dog være villige til at påtage os denne opgave og dermed give kvinderne muligheden for at kunne møde de krav, vi stiller til dem. Kilder: Interesser og holdninger til arbejde Fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen: LG Insight, september Etniske kvindeprojekter i Odense detailevaluering af delprojekter: LG Insight, marts KVINDEN&SAMFUNDET

11 TEMA Pæne piger drikker skam også...! Af Anna Marie Aggerholm, rådgiver, CDAC De fleste mennesker får et ganske bestemt billede op på nethinden, når de hører ordet alkoholiker : - en mand, der sidder på en bænk med en pose guldbajere i en pose, ubarberet, ubegavet, arbejdsløs og uden familie. Nu skal jeg rokke lidt ved den forestilling: Jeg er nemlig også alkoholiker, men kvinde, velbegavet, veluddannet, ikke socialt belastet, og jeg har altid haft arbejde i ledende jobs og boet i ejerbolig. Sideløbende med min erhvervskarriere var jeg fritidsmusiker i 12 år (før jeg begyndte at drikke), dilettant- og revyskuespiller for sjov, et sprogligt talent, og mor til en dejlig velfungerende søn. Hvorfor begynder jeg så som 25-årig at bruge alkohol som en daglig trøstermand, når min forstand fortæller mig, at det er noget skidt? Det skulle jeg bruge de næste ca. 15 år på at finde ud af. Men jo mere alkohol, der kom ind i mit liv, jo mere mistede jeg følingen med min egen eksistens. Jeg blev væk fra mig selv og mistede kontakten med min væren. Min selvtillid fejlede ingenting, men mit selvværd var under nulpunktet. Jeg er født i 1957, og de første 25 år af mit liv havde jeg absolut ingen anelse om, at jeg var bærer af disponeringen for en kronisk, uhelbredelig sygdom. Jeg levede en efter normen forudsigelig og sorgløs tilværelse med skolegang, studentereksamen, ophold i udlandet, uddannelse til korrespondent og derefter fuldtidsjob som salgssekretær. Som 20-årig flyttede jeg sammen med min første rigtige kæreste, og to år senere blev vi forældre til Tom. Da min søn var 3 år, valgte jeg at forlade hans far for at flytte sammen med en anden mand i Københavns nordlige omegn. Min søn tog jeg med det var der overhovedet ingen diskussion om. Jeg havde hidtil været den kærlige og omsorgsfulde mor, nærværende og ædruelig, og min søn betød alt for mig. Mange år senere skulle jeg komme til at bruge mange ressourcer på at genoprette de skader, jeg ved den beslutning kom til at pådrage ham. Med min nye samlever fulgte også en ny livsstil, som jeg på den ene side ikke følte mig tilpas i på den anden side gjorde jeg alt for at leve op til min nye "status". Nu hed det cocktails før maden, rødvin til middagen, og en sjus senere på aftenen et kvantespring for mig, der var vant til sødmælk og saftevand! Jeg har altid hævdet, at jeg først begyndte at drikke som 25-årig, og at jeg var afhængig, inden jeg blev 30. Det hævder jeg stadig. I lang tid spillede vi udadtil rollen som den velfungerende direktørfamilie rigtig godt. Jeg havde et godt job som direktionssekretær, og jeg var effektiv og dygtig til mit job. I grunden havde jeg det allerbedst, når jeg var på arbejde. Inderst inde vidste jeg, at så længe jeg var på arbejde, var jeg i hvert fald fri for at drikke. Det vil sige lige indtil jeg begyndte at skulle have et par små Gl. Dansk med i min taske, - bare for en sikkerheds skyld. De små Gl. Dansk blev langsomt til en kylling,? flaske snaps, 1 flaske vodka... og mine kollegaer var med stor undren vidne til, at denne dygtige og pæne kvinde krakelerede for øjnene af dem. Men ingen sagde noget til mig...hvad skulle de sige? Jeg havde jo selv styr og check på tingene, så måtte jeg vel også selv vide at søge hjælp, hvis der var noget galt! Problemet er bare, at i takt med afhængighedens progressive udvikling stiger også graden af benægtelse. Jeg troede selv, at jeg havde min værdighed i behold men jeg var også den eneste med den opfattelse. Det værste var skammen. Efterhånden som min tolerans over for alkohol steg, og jeg dermed skulle have mere af det for at opnå samme virkning, gik jeg rundt i en evig døs. Vi kalder det for en funktionspromille. Men selvom jeg behøvede mit stof for at fungere, var jeg da godt klar over, at jeg faldt igennem i visse situationer. Især sidst på dagen... og så var det, jeg Årgang 122/

12 spurgte mig selv: Hvad er det i dit liv, der ikke fungerer, eftersom du er nødt til at dulme virkeligheden med alkohol?. Det hele kulminerede i 1999, hvor jeg i en alder af 42 år var bogstavelig talt ved at drikke mig ihjel. Jeg var flyttet fra min direktørmand og tilbage til Aalborg, og min søn og øvrige familie havde stort set afskrevet mig, samtidig med at alle øvrige relationer enten selv var stået af, eller også havde jeg trukket mig fra alle fællesskaber. Det eneste, jeg havde tilbage, var et godt job! Spadseredragten var altid nystrøget og de højhælede sko nypudsede. Man har vel værdighed! I dag, hvor jeg har været ædru i 7 år, har jeg fået svar på mange af mine hvorfor er. At løbe spidsrod mellem psykologer og psykiatriske hospitaler havde aldrig hjulpet mig med mit problem, men da jeg langt om længe kom i Minnesotabehandling, fik jeg forklaringen på mine lidelser. Det skete, da en behandler sagde til mig: Anna Marie, du drikker ikke, fordi du har problemer du har problemer, fordi du drikker. Fra den dag fik jeg et nyt og mig hidtil ukendt udgangspunkt for min helbredelse. Jeg led simpelthen af en kronisk, progressiv og dødelig sygdom med benægtelse som det mest fremherskende og styrende symptom. Selve sygdommen Kemisk Afhængighed rammer i lige så høj grad både mænd og kvinder. Men selv i vor oplyste tid har samfundet sine fordomme i behold over for kvinder, der drikker. Og mama mia, hvis hun også har børn! Jeg plejer at sige, at kvinder hellere dør af skam end går i behandling. En kvinde kan også ofte gemme sig længe mellem kollegaerne på sin arbejdsplads, der køber alle hendes undskyldninger for sit fravær og sin ineffektivitet med menstruationsbesvær, barnets første sygedag, problemer med manden, stress osv. osv. Undersøgelser har vist, at der i gennemsnit går 5-10 år, fra familien gennemskuer situationen, til der opstår mistanke på arbejdspladsen. Min fascination af de mekanismer, der skaber og vedligeholder den afhængige personlighed, gjorde, at jeg droppede mit tidligere job og uddannede mig til Danish Addiction Counselor. En 1-årig, intensiv uddannelse i afhængighedssygdomme, hvor mit specialefelt naturligvis er kemisk afhængighed. Mit arbejdsliv er nu centreret omkring rådgivning og behandling af alkohol- og medicinafhængige på Behandlingscenter Tjele, hvor jeg hver dag glædes over de gode liv, der som et resultat af behandlingen kommer ud på den anden side og det gælder såvel alkoholikere som deres pårørende. Samtidig holder jeg foredrag over hele landet om alkoholisme og dens ødelæggende hærgen i familier og på arbejdspladser det er så vigtigt at få spredt et håb! Skriv eller ring gerne til mig: eller KVINDEN&SAMFUNDET

13 TEMA Özlem Cekic: Kvinden bag sagen om hvid hjemmehjælp Interview af Buffy Lundgren Kvinden&Samfundet bringer her et interview med Özlem Cekic, - kvinden som var med til at sætte sagen om Hvid hjemmehjælp på dagsordenen. Özlem Cekic er formand for Mangfoldighedsnetværket, et netværk for etnisk minoritetssundhedspersonale. Netværket bidrog med benarbejdet for at få kommunerne til at indse, at det er diskrimination at imødekomme et ønske om at vælge en social- og sundhedsassistent fra på grund af sin hudfarve eller etniske oprindelse. Mangfoldighedsnetværket med Özlem Cekic som formand foretog i 2005 en undersøgelse, der bestod i en rundringning til otte kommuner. Ud fra samtalerne konkluderede Mangfoldighedsnetværket, at det var muligt at bestille hvid hjemmehjælp i syv ud af otte kommuner. I juni 2006 fandt Klagekomitéen, at Aalborg Kommunes praksis med at lade borgerne bestemme farven på deres hjemmehjælpers hud var ulovlig. Syv andre steder var anklaget for samme ulovlighed, men blev frikendt, fordi de ikke tilstod ligesom Aalborg Kommune. Klagekommiteen havde ikke mandat til selv at efterforske sagen yderligere. Nu skal skriftlige retningslinjer udrydde enhver tvivl hos medarbejderne. Mangfoldighedsnetværket ringede og udgav sig for at være barnebarn af en opdigtet person, som kun ville modtage "hvid hjemmehjælp." Foruden Aalborg Kommune ringede Mangfoldighedsnetværket til Frederiksberg, Odense, Århus, Albertslund og Farum samt områdekontorerne i Vanløse og Østerbro i Københavns Kommune. Mangfoldighedsnetværkets rundringning var ikke bevis nok til at påvise, at Aalborg kommune overtrådte loven. Men efterfølgende fremsatte kommunens ældrerådmand Anni Kjeldgaard (K) udtalelser, som i dagspressen bekræftede, at det kunne lade sig gøre at vælge en hjemmehjælper med en bestemt hudfarve. Dette benægtede hun dog senere. Mangfoldighedsnetværkets undersøgelse viser dog, at problemet findes og ikke kun er noget specielt for Aalborg Kommune, men er udbredt mange steder. Özlem Cekic er sygeplejerske og ansat i Opsøgende Psykoseteam på Sankt Hans Hospital. Hun er desuden næstformand for Dansk Sygeplejeråd (DSR)s Tværkulturelle Sygepleje og er stifter af og formand for Mangfoldighedsnetværket et netværk for etniske minoritetsansatte i sundhedsvæsenet. Hun er 30 år. Følgende interview med hende fandt sted på Dansk Kvindesamfunds sekretariat i København sidst i juni K&S: Tillykke med sejren i sagen om hvid hjemmehjælp. Det er et spændende tidspunkt at mødes med dig nu, lige efter dommen er kommet. Hvordan vil du beskrive sagen? ÖC: Vi fik nogle henvendelser fra Frederiksberg Kommune om, at man imødekom folks ønsker om at sende en dansker frem for en person med anden etnisk baggrund. Det prøvede vi at undersøge og lavede en stikprøveundersøgelse, hvor vi ringede til 7 kommuner, heraf to steder i København. Ud af de 8 vi ringede til, så var der 7, der sagde, at det ville være muligt at sende en hvid hjemmehjælp. Og det er ret interessant, fordi det er social- og sundhedsassistenter, som bliver valgt fra, mens Integrationsministeren laver kampagner for at rekruttere flere med anden etnisk baggrund til Social- og Sundhedsuddannelsen. Så vi fremlægger denne undersøgelse, og så må ministeren gøre noget for at stoppe den diskrimination, der finder sted på offentlige arbejdspladser af de her kvinder. Sagen endte der, at Klagekomitéen for Etnisk Årgang 122/

14 Ligebehandling, hvor vi afleverede vores bånd og udskrifter, gik videre med det, og der kom en afgørelse i juni 2006, som viser, at Aalborg Kommune har overtrådt lovgivningen, og andre kommuner bliver nu pålagt at lave en etnisk ligestillingspolitik. Det er vi rigtig glade for. Vores mål var at synliggøre den diskrimination, der er, og det andet mål var at få en etnisk ligestillingspolitik i kommunerne. Vi har hele tiden sagt, at der var diskrimination, og nu står det også skrevet sort på hvidt. - For os er det en kæmpe sejr. K&S: Hvilken betydning vil dommen have for fremtiden? ÖC: Nu har vi jo opfordret Social- og Sundhedsassistenternes formand Dennis Kristensen (FOA) til at gøre noget ved det. Under sagen sagde han, at hvis det her var rigtigt, så ville man gå i retten med det. Det er den ene ting. Det andet er selvfølgelig, at selve afgørelsen har en ekstremt stor signalværdi at det er ulovligt at bestille hvid hjemmehjælp. Det er slået fast hos borgerne, og det er også slået fast hos kommunerne. Nu ved de, at man ikke kan opfylde et sådant ønske. Og så havde det en kæmpe signalværdi for vores etniske minoriteter, som arbejder i social og sundhedssektoren. De ved nu, at vi kæmper deres sag. Så sagen har mange betydninger. Alt i alt er det her er et vigtigt skridt på vej til at sikre etnisk ligestilling på de offentlige arbejdspladser. K&S: Er du tilfreds med afgørelsen? ÖC: Ja, jeg er meget tilfreds. Jeg ville ønske, at komitéen havde mandat til at gå ud og kræve, at der blev ledt efter beviser mod de andre kommuner, men det har de ikke. Kommunerne skal selv tilstå, at de har overtrådt lovgivningen. Det er en politisk sag, og det må politikerne arbejde videre med. Men jeg er enormt glad for, at det nu er slået fast, at det er diskrimination at imødekomme et ønske fra en borger, der ønsker en dansker frem for en indvandrer. Så det er stort, og på den måde er vi enormt tilfredse. Det, det også gør, er, at nu skal de andre kommuner arbejde aktivt med etnisk ligestilling, og det kommer både borgere og kolleger til gavn. K&S: Er det svært at få formidlet, at der i det hele taget må gøres noget proaktivt, for at mangfoldigheden på arbejdsmarkedet bliver styrket? ÖC: Ja, det er det. Det er meget følelsesladet. Da vi var ude at sige, at det var umuligt at imødekomme det ønske fra borgeren, så var Dansk Folkeparti ude at sige, at det da ikke var ulovligt. Hvis det var ulovligt, så ville DF arbejder for, at det blev lovligt, fordi de ønsker, at hvis en gammel dame ringer og er utryg ved Aisha, så skal det da være muligt at vælge Aisha fra. Det er klart, at når det bliver på det niveau, så bliver kampen svær, fordi DF har et godt tag i nogle danskere. Men på den anden side kan man også godt sige, at da vi ringede til kommunerne og udgav os for at være Gerda Nielsens barnebarn og sagde: Ved du hvad, min farmor er rigtig utryg ved at have en etnisk hjemmehjælper. Hun vil hellere have en dansker, da var der ikke nogen, der spurgte: Hvorfor er hun utryg? Hvad er hun bange for? Hvad kan der ske? Det Modelfoto var ret interessant. Det er hele tiden de der forestillinger, man har om etniske minoriteter. De billeder, der bliver skabt i medierne. Hvis man selv gør noget, så kan man belyse nogle ting. Man kan fremhæve det og sætte det på dagsordenen. Og så kan politikerne tager over og sige: det her skal vi arbejder videre med. Og det kan jeg forstå, at flere partier gerne vil, og det er ekstremt godt. K&S: Hvilken slags opbakning får de etniske minoritetskvinder f.eks. social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker - fra systemet i de tilfælde, hvor de bliver valgt fra? Hvilken støtte er der fra kolleger og arbejdsgivere? ÖC: Det, der skal ske, hvis vi skal skabe en mangfoldig, ligestillet stab af medarbejdere, er, at fagforeningerne kommer på banen. Uden dem kan vi ikke kæmpe. Vi har et mangfoldighedsnetværk af etniske sygeplejersker, der er med til at påvirke og sætte emnet på dagsordenen ved løbende at foretage undersøgelser og præge debatten. Den indsats er med til at skabe et mangfoldigt sundhedsvæsen. Det sender det budskab, at man bør have ligestilling. Der er flere aktører, men fagforeningerne bør passe godt på medlemmerne, uanset hvilken etnisk baggrund de har. Det er helt nødvendigt med fagforeningerne. De skal på banen og sige, at det her ikke er acceptabelt. Ligesom det ikke er acceptabelt at fyre en gravid kvinde, er det også 14 KVINDEN&SAMFUNDET

15 TEMA uacceptabelt at vælge én fra, fordi hun hedder Aisha. Det er den samme kamp. K&S: Hvordan mener du, at sundhedsvæsenet ville se ud, hvis disse kvinders ressourcer og viden blev brugt fuld ud? ÖC: Hvis jeg skulle bestemme, - og nu kigger jeg frem og ser, hvordan sundhedsvæsenet skal se ud om år. Der har vi rekrutteret flere med anden etnisk baggrund, fordi de kommer med en viden, som er helt unik. De kan være med til at synliggøre, at vi er nødt til at adskille kultur fra sygdom. De kan også være med til at aflive alle de fordomme og stereotyper, der er om de etniske. For at give et eksempel fra skadestuen. Der kom en patient, der hed Abdul. Da han ankom, bestilte sygeplejersken på aftenvagt en arabisk tolk, en enestue og halalmad. Jeg spurgte hvorfor. Hun svarede, at det var, fordi han sikkert ikke kunne sproget, han var muslim (fordi han kommer fra Iran), og han havde sikkert rigtig mange familiemedlemmer, der ville komme på besøg. Så det var godt at lægge ham på enestuen. Så viste det sig, at manden kom fra Iran, var ingeniør, talte perfekt dansk, var flygtning, var her alene og var ateist. Sygeplejersken har jo ikke tænkt: Nu skal jeg bare diskriminere! Men hun har bare en forestilling om de her mennesker og ser dem ikke som en differentieret gruppe. Hun ser muslimen og ikke mennesket først. Man ville aldrig begynde at lave alle disse tiltag, hvis det var Brian, der meldte sig. Vi skal have flere sygeplejersker med anden etnisk baggrund. Sundhedsvæsenets sammensætning i personalegruppen skal svare til tallene ud i befolkningen. Vi skal passe på de etniske minoriteter, vi har i sundhedsvæsenet, fordi de er med til at skabe et mangfoldigt sundhedsvæsen. Så vil jeg også have tolke i alle mulige sprog ansat på hospitalerne, så vi kan kommunikere med alle patienter. Der bør også være netværksgrupper, fx pårørendegrupper, for alle og ikke kun for danskere. Sorgen og glæden er ens, uanset hvor du kommer fra. Der bør være ligestilling mellem religioner. Hospitalerne skal have bederum, som kan rumme alle religioner. K&S: Og det findes ikke i dag? ÖC: Ikke alle steder få sygehuse har det. Der bør også alle steder være mulighed for mad til alle grupper: kosher, halal osv. Så tror jeg også, at de etniske minoriteter kan være med til hvis man gav dem muligheden at gribe tingene anderledes an. Jeg kan huske, at der kørte diabetesprojekter på Bispebjerg, hvor ingen etniske minoriteter mødte op, indtil man snakkede med en etnisk minoritetsperson, der fortalte, at man greb projektet helt forkert an. Man skal adskille mænd og kvinder. Man har en anden blufærdighedsgrænse, når man er muslim. Kvinderne vil gerne gøre gymnastisk, men uden mændene kigger på dem. Man skal ansætte en diætist, der laver pakistansk mad, fordi det er det, de laver derhjemme. Ændringerne skabte en markant stigning i antallet af etniske deltagere, bare fordi man greb det lidt anderledes an. K&S: Hvad vil du sige til det argument, at alle de her initiativer lyder godt, men de koster for meget? ÖC: Det koster ikke noget at sætte 4-5 mennesker sammen for at tænke kreativt. Det koster ikke noget at lytte til patienter. Det koster samfundet meget mere, hvis man planlægger et diabetesprojekt, og 80% af dem med diabetes så ikke kommer. Det koster samfundet, hvis vi ikke er i stand til at forebygge sygdom. Alt i alt er det her en ekstremt billigt løsning. Der er noget arbejdskraft derude at trække på. Der sidder folk derude med ressourcer og kompetencer, som vi bør udnytte, så det bliver til gavn for patienter og borgere. Fx hvis man bare havde snakket med iraneren i 5 minutter, så kunne man have sparet en enestue til om dagen, tolk, halalmad og frustration. Det ville man være fri for. K&S: Hvornår gik det op for dig, at du var nødt til at gøre noget aktivt ved spørgsmålet om mangfoldighed i din branche? ÖC: Da jeg startede på sygeplejeuddannelsen. Her gik det op for mig, hvor mange fordomme og forestillinger der var om de etniske patienter. Senere i min karriere opdagende jeg, at de barrierer og fordomme også ramte kolleger med anden etnisk baggrund. Sygeplejersker med etnisk baggrund ringede til mig og fortalte om deres problemer med diskrimination. For eksempel fortalte én, at hendes kollega havde sagt, Sådan nogle dyr som jer råber man kun ad. Når man hører på de her historier, er man nødt til at gøre noget, og jeg følte mig forpligtet. Derfor oprettede jeg et netværk for etniske sygeplejersker, og vi har planer om at udvide det til andre sundhedspersonalegrupper. Vi er allerede nu begyndt at få andre fag- Årgang 122/

16 grupper ind. Jeg tænkte, at jeg ikke bare kunne kaste det videre. Det var derfor, jeg gik i gang i DSR med at få dem til at anerkende, at der er problemer. Jeg ser det helt klart som noget, der ligger på mine skuldre. Første gang jeg var til kongres i Dansk Sygeplejeråd og brugte ordet mangfoldighed, så vendte samtlige kongresmedlemmer sig og kiggede på mig. Jeg var vist den eneste med anden etnisk baggrund til stede på den store kongres. Det er ret interessant, at det, at man har en anden hudfarve, gør, at man bliver talsperson i denne her sag. Heldigvis er der nu flere, der er begyndt at tage fat og se det som et fælles ansvar. K&S: Var du overrasket over, at du endte med at tage denne kamp op? ÖC: Ja. Jeg kan godt huske, at jeg var overrasket over, at det var noget, kun jeg påpegede i DSR. Når man oplever, hvordan ens kolleger bliver behandlet, så er man nødt til at gå videre med det og bekæmpe diskriminationen. Det kan man også se, når man kigger rundt omkring. De fleste integrationsmedarbejdere er folk med anden etnisk baggrund, og det er ærgerligt, fordi det er vores alle sammens fælles ansvar at sikre, at Danmark bevæger sig i den rigtige retning: Et samfund, der giver alle sine minoriteter de samme muligheder og rettigheder som majoriteten. K&S: Jeg læste på din hjemmeside ozlem.dk, at du har sat et projekt i gang, der hedder 1001 kopper. Hvad var inspirationen til det projekt? ÖC: Den kampagne er lavet af Foreningen 1001, som jeg er formand for. Det er inspireret af den eventyrlige fortælling om 1001 Nat. Vi ville gøre noget sjovt for de mennesker, som er meget socialt belastede. Første gang samlede vi kulturbilletter til fattige etniske børn, så de fik mulighed for at komme i cirkus og biografen. Jeg har oplevet, at en mor sad og fravalgte et klassebillede til kroner, fordi hun havde tre børn, og det svarede til en dags madbudget. Så tænkte jeg: den mor sender jo aldrig sine børn i cirkus, fordi det koster 110kr. Vi var nødt til at gøre noget. Vi sigtede efter at samle 1001 billetter, men fik indsamlet 2850 billetter til disse børn. Så har vi lavet en ny kampagne, som hedder 1001 kopper kaffe til hjemløse. Der er ca hjemløse i Danmark. Vi bliver nødt til at åbne det offentlige rum for dem. Det handler om at skabe nye fællesskaber, og de er en del af det her fællesskab. Så vi samlede 3023 kopper ind, selvom målet igen var K&S: Hvilke principper arbejder du efter? ÖC: Jeg har nogle værdier, som er meget vigtige for mig. Det at være troværdig er ekstremt vigtigt for mig. De ting, man laver, bør være 99,9 % korrekte, ellers skal man lade være med at gå ud med dem. Den måde, jeg er blevet opdraget på, er, at hvis man har ét brød, så deler man det i to. Solidaritet er afgørende i alt, hvad man laver. Man har ikke kun et ansvar for sig selv, men også for sit medmenneske. Jeg kan mærke, at det styrer mig rigtig meget. Jeg laver ca. 30 timers frivilligt arbejde ved siden af mit fuldtidsarbejde. Jeg har meget svært ved bare at lægge benene op på sofabordet og se fjernsyn, når jeg ved, at der er nogle mennesker, der har brug for, at jeg rykker mig. For mig er det vigtigt selv at prøve at gøre en forskel og selv være med til at tage ansvaret på sig. Hvis du er ansat i sundhedsvæsenet, har anden etnisk baggrund og gerne vil fremme et mangfoldigt sundhedsvæsen eller har brug for hjælp: For at læse mere om Özlem Cekic og projekterne besøg: 16 KVINDEN&SAMFUNDET

17 Dannerhuset i Cameroun Af Kari Helene Partapouli, projektansvarlig I 2004 besøgte den camerounske advokat Yveline Felicité Ntanfa Danmark og Dannerhuset. Yveline og en gruppe af 12 kvindelige advokater havde i længere tid ønsket at forbedre det juridiske tilbud for voldsramte kvinder i Cameroun, og Yveline ville høre mere om, hvordan man arbejdede med bekæmpelsen af vold mod kvinder i Danmark. Det var et meget inspirerende møde, hvor vi opdagede, at vi på trods af geografisk afstand og kulturelle forskelle stod fælles i arbejdet for kvinders rettigheder. Vi blev enige om at holde kontakt og arbejde videre sammen. Samarbejdet har indtil videre resulteret i en toårig bevilling fra Projektrådgivningen til at oprette Camerouns første rådgivnings- og informationscenter for fattige voldsramte kvinder i Douala. WCIC (Women s Counselling and Information Centre) blev indviet i maj i år, og centrets hovedformål er at arbejde for at ændre diskriminerende almene holdninger, juridisk lovgrundlag og administrativ praksis omkring kvinders basale rettigheder i Cameroun. Centret drives af kvindelige advokater og vil give rådgivning og gratis retshjælp til fattige kvinder udsat for fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk og/eller materiel vold. På baggrund af centrets erfaringer vil WCIC informere den camerounske offentlighed om kvinders rettigheder og vold mod kvinder. Der er et stort behov for centrets arbejde, da voldsramte kvinder og deres børn i praksis står helt alene, hvis familien ikke vil hjælpe. Den camerounske regering gør meget lidt for at sikre kvinders rettigheder, og centrets informationsog holdningsarbejde skal være med til at presse de offentlige myndigheder til at fokusere mere på vold mod kvinder og ligestilling mellem kønnene. Kvinders rettigheder i Cameroun Kvindekamp på camerounsk handler meget om juridiske rettigheder. Cameroun har underskrevet CEDAW konventionen, The Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women, og camerounske kvinders rettigheder er på papiret beskyttet af landets lovgivning. Men selv om lovgivningen i mange tilfælde tager hensyn til kvinders rettigheder, kan mænd med loven i hånd gifte sig med flere kvinder. Polygami er lovligt, mens polyandri er ulovligt, (polyandri er en form for ægteskab, hvor én kvinde er gift med flere mænd, red.). Desuden kan manden hindre sin kone i at arbejde udenfor hjemmet og ved skilsmisse beslutte, hvem der får forældemyndighed over børn, hvis de er over 6 år. Vold mod kvinder er meget udbredt, og selv om vold i sig selv er strafbart, mangler Cameroun lovgivning omkring vold i hjemmet. Det er derfor meget svært at straffe voldelige ægtemænd, og vold i ægteskabet er ikke en legitim grund for skilsmisse. I tillæg til den officielle lovgivning har Cameroun et traditionelt lovsystem, der varierer fra region til region. Nogle sager når aldrig de officielle domstole, og mange kvinder (og mænd) er uvidende om deres rettigheder udover traditioner og sædvaneret. Ifølge traditionel lov anses kvinder tit for mænds ejendom. For mange enker betyder dette, at de betragtes som deres afdøde mands ejendom og kan gives videre til for eksempel mandens bror. Kvinders arveret besluttes i mange tilfælde af den traditionelle lovgivning, selv om Årgang 122/

18 kvinder ifølge den officielle lovgivning har arveret. Mange steder kan mænd blive skilt fra deres kone(r) uden grund og uden at give kvinden nogen form for kompensation. Den officielle lovgivning har sat lavalderen for ægteskab for kvinder til 15 år (18 år for mænd), men mange piger bliver alligevel tvangsgiftet af deres familie i en alder af 12 år. En vigtig del af WCIC s arbejde vil bestå af at informere om de rettigheder, camerounske kvinder rent faktisk har. Udover den daglige rådgivning i centret har WCIC en bil til rådighed, og advokaterne tager ud til landsbyerne udenfor Douala for at oplyse kvinder og NGO er om den officielle lovgivning i landet. Advokaterne tilknyttet centret har også besøgt et kvindefængsel, hvor flere af kvinderne er for fattige til at skaffe juridisk assistance til deres egne retssager. I skrivende stund har centret rådgivet flere hundrede kvinder samt givet gratis retshjælp i elleve sager. Dannerhusets rolle Dannerhuset har mere end 25 års erfaring med at sætte vold mod kvinder på dagsordenen og yde konkret krisehjælp til voldsramte kvinder. Frivillige fra Dannerhuset har trukket veksler på denne erfaring i arbejdet med at udforme projektet samt søge om penge til drift af centret. En gruppe af otte frivillige vil følge projektet på nært hold i gennem hele projektperioden. Gruppen består af Dannerkvinder med meget varierende baggrund. Vi har blandt andet en geograf og en antropolog, afrikaeksperter, kommunikationsuddannede og frivillige med meget viden om voldsramte kvinder både i Danmark og internationalt. Gruppen vil rejse til Cameroun fem gange for at undervise og vejlede i bl.a. krisehjælp, empowerment, holdningsbearbejdning og dokumentationsarbejde. Gruppen vil også hjælpe med fundraising til videre drift af centret. Gruppens første rejse blev lagt i sammenhæng med den officielle åbning af centret i maj. Åbningen fandt sted den 24. maj ved en reception med deltagelse af lokale embedsmænd, samt regionens politisk ansvarlige for familieaffærer. Dannerhusets frivillige afholdt to workshops for advokaterne om rådgivning af voldsramte kvinder, teorier om vold, dokumentation af arbejdet og fundraising. Specielt Dannerkvindernes viden om det konkrete møde med kriseramte kvinder var interessant for advokaterne, der var vandt til at yde juridisk bistand, men manglede erfaring med at tale med kvinderne om volden og voldens konsekvenser. De forskellige typer vold (fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk og materiel vold) og Eva Lundgrens voldsspiral blev ivrigt debatteret. Dannerhusets frivillige kunne også præsentere centrets logo, der var lavet i samarbejde med advokaterne i camerounske farver. Generelt oplever vi, at vores danske erfaringer kan bruges til meget. Advokaterne har blandt andet brug for teorier og viden om vold mod kvinder samt hjælp til organisationsudvikling. De har også brug for ideer til, hvordan man kobler det konkrete arbejde med voldsramte kvinder til det mere overordnede oplysnings- og informationsarbejde. Der er her ikke tale om en direkte overføring af viden, men en erfaringsudveksling. Advokaterne har selv den juridiske og lokale viden, de skal bruge. Vi kan blot præsentere det, vi ved og lægge op til debat, så de selv kan finde ud af, hvordan vores erfaringer kan tilpasses deres egne lokale kontekster. Vi håber også, at den danske kvindekamp kan inspirere de camerounske advokater i deres arbejde. Vi lader os også selv inspirere af de camerounske advokaters styrke og mod. Projektets fremtid WCIC gør et meget vigtigt arbejde for voldsramte camerounske kvinder, der ikke har mange muligheder for at modtage hjælp. Centret er pt. finansieret til og med april 2008, og det er væsentligt, at centret modtager penge til videre drift efter endt projektperiode. En af Dannerhusets opgaver er at være med til at fundraise penge, og sammen med de camerounske advokater vil vi søge både danske, camerounske og internationale fonde. WCIC kan i dag ikke tilbyde sikre boliger for voldsramte kvinder og deres børn. Dette er der et stort behov for, og et af centrets fremtidige mål er at etablere Camerouns første deciderede krisecenter. WCIC ønsker også at inspirere til etableringen af lignende centre i alle Camerouns ti provinser. Vil du hjælpe? Projektets kontonummer: For mere information om projektet kontakt projektansvarlig Kari Helene Partapuoli, projektansvarlig for Dannerhusets Cameroun-projekt, på 18 KVINDEN&SAMFUNDET

19 Ligestillingens Honningland Sex-arbejde Helle Algreen-Ussing DK-Aalborg Den alvorlige begyndelse Et par gamle DK ere udveksler oplevelser fra sommerferien. Clara: det var et meget hyggeligt selskab, der var grill, fuglesang og solnedgang og jeg morede mig, fordi der både var gode venner og folk, som jeg ikke kendte. Ud på aftenen kom der så en nydelig, gråhåret herre hen til mig. Dig skal jeg snakke med sagde han, jeg køber nemlig sex, hvis det passer mig. Sofie: Jamen, hvad mente han dog med det? Clara (trækker på skulderen): Han må have vidst, at jeg er en af den slags kvinder, som det er sjovt at provokere. Han fortsatte med en længere snak om mænds naturlige seksuelle behov og deres ligeså naturlige ret til at købe kvinder. Jeg havde god tid til at forberede et svar: Ja, men vi køber da ikke noget, bare fordi vi har ret til det hvorfor køber en mand som du sex? Og gæt, hvad han svarede. Sofie: Det har jeg ikke fantasi til! Clara: Han sagde: Fordi hun er en luder. Og han sagde luder på en måde, der ikke levnede nogen som helst menneskelig anerkendelse. Jeg ville ikke vise, at jeg blev vred jeg fandt på at sige: Jeg er ikke helt med. Sommetider er der jo knægte, som råber luder efter mig på gaden. Hvad forstår du ved en luder? Han gloede på mig, mens jeg gjorde mig umage for at se både venlig og interesseret ud. Men han gryntede bare et eller andet og gik med sin fadøl. Sofie: Hvorfor tager vi egentlig ikke selv dette emne op i hyggeligt selskab sådan lige pludselig? Problemerne ved prostitution Kvinden&Samfundet nr. 4, 2005 var et temanummer om prostitution. Her kan man læse om tre vigtige problemområder. 1. Social nedvurdering af kvinden Det er en udbredt opfattelse, at mænd har ret til at købe sex, samtidig med at han har ret til at foragte kvinden for at sælge det, som han gerne vil købe. Denne mandelogik er det første problem. Clara fortæller, at hun boede på Østerbro midt i 1960 erne, da hendes tre børn var små. I opgangen ved siden af boede en selvstændig prostitueret kvinde. Lad os kalde hende Maria Magdalena (forkortet til MM). MM var ca. 40 år og lidt rund, sådan at mænd havde noget at gribe fat i både for og bag. Claras mand kunne heller ikke lade være med at kigge efter hende. Clara kom i snak med MM, da hun gerne ville titte ned i barnevognen og glæde sig over den nyfødte. MM lagde vægt på, at hun aldrig havde kunder med hjem i sin lille lejlighed, for her holdt hun fri. Hjem og arbejde skal holdes adskilt især mit arbejde sagde MM og tilføjede: Men jeg har naturligvis venner på besøg. Det, som MM mente var, at nogle af hendes kunder var så faste, at de også var venner. De drak kaffe sammen og talte sammen og hun fik blomster fra dem på sin fødselsdag. Sofie: Ja, det ligner jo drømmen om prostitution med et menneskeligt ansigt. Og det er egentlig kun den, som er lovlig og derfor er de selvstændige Maria Magdalena er i gang med at organisere sig. 2. Arbejdsmiljøet Men virkeligheden ligner ikke denne drøm. Der er et stort ulovligt sex-marked, hvor alfonser og bagmænd tvinger, truer, tæver og handler med kvinder. Og politiet har ikke de ressourcer, de handlemuligheder og sommer tider heller ikke den holdning, der skal til for at kunne rydde op. Det andet problem er derfor kvindernes sikkerhed og sundhed. Sofie: Det ulovlige er så almindeligt, at det opleves som både tilladt og naturligt. De fleste kvinder, der bliver prostituerede, er narret ind i det eller har været udsat for incest, voldtægt eller anden seksuel vold. 3. Trafficking Det ulovlige sex-marked har udviklet sig til kvindehandel og slaveri ud over alle grænser. Det er det tredje alvorlige problem og sex-kunderne vil ikke se det. Den visionære afslutning Clara: Hvordan ser prostitution mon ud i Ligestillingens Honningland? Er det forbudt? Sofie: Jeg har tænkt på noget om sproget. På græsk har man to ord for kærlighed: Érotas, som er et hankønsord. Det betyder gensidig seksuel nydelse. Agápi, som er et hunkønsord. Det betyder følelsesmæssig kærlighed mellem to voksne (uanset køn), mellem forældre og børn, mellem venner eller mellem mennesket og f.eks. Gud, naturen, kunsten, fædrelandet Årgang 122/

20 I græske popsange synges der naturligvis både om smuk érotas og om agápi for evigt. I danske popsange må vi gætte os til, hvad det handler om, mens vi synger: Kald det kærlighed I Ligestillingens Honningland skelner man meget bevidst, og netop derfor tror jeg ikke, at prostitution er forbudt men målet er smuk seksuel nydelse. Derfor er der en respekteret plads til Maria Magdalena er og absolut ingen plads til samvittighedsløse bagmænd. Clara: Husker du debatten om, at det offentlige skal sørge for, at handicappede mænd kan købe en kvinde til sex. Hvis det skal være en offentlig opgave, så bør denne service naturligvis indgå i f.eks. socialpædagogeller sygeplejeuddannelsen. Sofie: Netop, og når prostitution er et anerkendt erhverv i Honninglandet, så er der også en anerkendt sex-uddannelse. De studerende undervises i sexologi, psykologi og kropssprog, pædagogik, historie og samfundsforhold, anatomi med vægt på både fysisk og psykisk afspænding samt bækkenbundstræning (der som bekendt fremmer den seksuelle nydelse hos både kvinder og mænd). Clara: Til uddannelsens praktiksemester og til sex-erhvervet er der kun adgang for voksne kvinder og mænd, f.eks. over 24 år. Og det er kun de uddannede sex-arbejdere, som er lovlige. De fleste arbejder i den offentlige sex-service, men der findes også private sex-forretninger. Sofie: Sex-arbejderne underviser i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne i seksualitetens historie i forskellige kulturer, i forskellen på pornografi og gensidig seksuel nydelse, i sammenhængen mellem seksuel nydelse og kærlighed samt alt det sædvanlige med graviditet og hygiejne. Clara: Ja, for det er jo helt galt, når porno på internettet er de unges vigtigste kilde til oplysning. Derfor har vi også Det social-sexologiske Universitet, som driver forskning om folkets seksuelle sundhed. Og i kommunerne er der oplysnings- og rådgivningscentre, som udnytter alle medier til gavn for folket. Sofie: Det her er sandelig sjov for alvor! Clara: Ja. Tænk på at hver syvende mand i dagens Danmark har købt kvinder til sex og at 86% af disse mænd samtidig lever i faste forhold? Sofie: Hmm det ser ud til, at testosteron kan være et alvorligt socialpsykologisk handicap i det stressede informations- og videnssamfund. Clara: Men i Honninglandet behøver mænd ikke at halse af sted for at købe seksuelle udløsninger og afvekslende ydelser, fordi de i stedet kan købe sex-service med fysisk og psykisk afspænding og med kreativ oplæring i metoder, der forhøjer nydelsen. Sofie: Ja, jeg ser det for mig. I Honninglandet findes steder, hvor der er menneskelig omsorg og kærtegn, spændende kulisser og højteknologisk sex-legetøj, som fuldt ud kan erstatte den udslaggivende kropskontakt. I disse kærlighedens teatre bliver både mænd og kvinder forført og forløst og inspireret til at gå hjem og lege med ægtefællen eller kæresten Clara: En følgevirkning må være at folket i Honninglandet bruger meget lidt alkohol, tobak, slik og medicin og ingen potenspiller. Sofie: Jeg læste for nylig i avisen, at kvinder er i fuld gang med at efterspørge unge nougatbrune mænd i de varme turistlande. Kvinder kan blive ligeså stressede og sex-afstumpede som mænd. I Honninglandet er sexservicen derfor fuldstændig ligestillet. Men jeg tror desværre, at der også vil være et ulovligt marked, hvor kunderne køber billige ufaglærte sexarbejdere eller kræver ulovlige ydelser, f.eks. udnyttelse af unge på år. Disse sex-kunder er kriminelle. De bliver effektivt stoppet af politiet, de bliver straffet for seksuel vold og samtidig får de en venlig, men bestemt behandlingsdom. Clara: Det kan tænkes, at det har en afsmittende effekt, så børn og unge får mere ro for sex i reklamer, medier og mode. Sådan at forstå, at der i Honninglandet findes en sex-kultur, hvor både viden og etik er i spil på alle livets områder. Sofie: Ja, det er en god pointe. Og det betyder også, at de samvittighedsløse bagmænd bag pornografi, prostitution og trafficking holder sig væk, fordi de ved, at der er ikke noget at komme efter. 20 KVINDEN&SAMFUNDET

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter

Helbredsafklarende Team. En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Februar 2007 Helbredsafklarende Team En metode til helbredsafklaring af etniske minoriteter Helbredsafklarende Team En metode

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Program for dagen Misbrugsberedskab hvorfor? Former for misbrug Typiske profiler Misforstået omsorg (medafhængighed)

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere