Mit liv som skizofren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mit liv som skizofren"

Transkript

1 Mit liv som skizofren af Miss Used

2 Indholdsfortegnelse Del 1 2 Mit vidnesbyrd 3 Et syn 3 Turbulens 4 Pension 6 Krisen 8 Processen 8 Livshistorien 9 Monumentet 10 Del 2 12 Begyndelsen 13 En bøn af hjertet 13 Et kald fra Gud 13 Første møde med Gud 16 Min verden 17 Mørket 18 Velsignelsen 18 Helvede 21 Konfirmation 24 Lys midt i mørket 24 Det første sammenbrud 26 Del 3 27 Lyset 28 Depression 28 Kirkeliv og højskole 33 Faste, Y.w.a.m. og D.t.s. 37 Præsten 43 Bøger 45 Hemmeligheden 48 Ægteskab 48 Frelsens Hær 60 Afsløring 62 Skilsmisse 68 Del x P 70 Pinsekirken 70 Psykoterapi 72 Psykiatri 80 Pensionering 87

3 Del 1 Der var engang en ung kvinde, som vandrede ud i verden for at finde det sted, hvor Kongen regerede. Der var en trold, som havde besat hendes hjemegn, og Kongen havde sendt hende visse meddelelser. Hun forstod ikke helt beskeden i disse meddelelser, men det lød som noget vældigt lovende, og det indgød hende den klare forståelse, at Kongen levede et sted og stadigt regerede derfra. Hun vidste at Kongen var meget stærkere end trolden, og kunne ikke forstå, hvorfor Han ikke kom og fjernede trolden. Kongen havde den egenskab at være helt ubegribelig kærlig, og hun spekulerede på, om Hans nølen skyldtes en form for omsorg for trolden. Men hun led under troldens herredømme, og begav sig derfor ud for at finde Kongens hovedsæde. Hun vandrede igennem skoven, der omkransede hendes hjemegn. Hun finkæmmede omegnen for spor og ledetråde. Hun rejste til andre byer og endog til fremmede lande i sin søgen. Hun mødte mange forskellige mennesker og lærte bunkevis ting af dem, og hun frydede sig over lærdommen. Der var så mange pragtfulde mennesker til. De vidste og kunne så mangt og så meget, og hun sugede til sig, hvor hun kom frem. De så ikke ud til at lide under troldens herredømme på samme måde, som hun selv gjorde, og hun prøvede at lure dem af. Men længslen efter Kongen var for stor, og hun måtte hele tiden videre. Hun fandt delinger af Kongens Hær både her og der, og hun ventede sig hjælp af dem. Men alle steder havde trolden sine håndlangere inde i Hærens delinger, og de fleste soldater så det slet ikke. Igen og igen oplevede hun at netop dem, som burde hjælpe hende, i stedet faldt hende i ryggen. Men hun fandt til gengæld uventet hjælp andre steder fra. Hun spekulerede på, om dette var troldens forsøg på at få hende til at opgive sit forehavende og slutte sig til ham. Men da der tilsyneladende ikke var nogen sådan betingelse knyttet til hjælpen, tog hun imod den. Så fandt hun en følgesvend. Det var godt at være to, for med fælles hjælp kunne man hurtigere overvinde forhindringer på vejen. Følgesvenden var tilsyneladende med hende i tykt og tyndt, og syntes at have samme mål som hun. Og da hun efterhånden betroede ham sit forehavende, var han fyr og flamme. Men på en eller anden mystisk vis stjal han hendes kræfter, så rejsen blev mere og mere byrdefuld. Denne følgesvend ledte hende på umærkelig vis til selve trolden i stedet for til Kongen. Så mødte hun trolden ansigt til ansigt, og det blev et langt og et sejt opgør. Men i opgøret viste det sig sandelig, at Kongen stadigt regerede over det hele. Trolden var inde i hende selv, og hun kunne ikke løbe væk fra ham, han måtte ud. Så viste Kongen endeligt sin magt, og trolden kom ud. Det viste sig, at Kongens hovedsæde var inde i hendes eget hjerte. Så kom freden og glæden. Så begyndte livet endeligt, og Kongen sørgede for alle hendes behov. Så behøvede hun ikke længere at søge efter hjælp på tvivlsomme steder.

4 Mit vidnesbyrd Et syn En dag i mine teenageår fik jeg et syn. Det skete i mine forældres hus, i det værelse, hvor jeg havde boet fra 5 års alderen, og dengang selv havde været vidne til, hvordan noget af gulvet var blevet lagt af min morfar. Det med synet startede, imens jeg var i færd med at støvsuge. Der kom en tilskyndelse til at lægge mig på sengen. Det gav lidt forundring, for jeg lagde mig ellers aldrig om dagen. Jeg var da ikke spor træt, men adlød dog tilskyndelsen, og så kom synet. Jeg så mig selv som ganske lille stå foran vinduet i værelset, ikke høj nok til at nå vindueskarmen. Så gjorde jeg i synet et spring, hoppede op og greb fat i vindueskarmen. Herefter samlede jeg mine kræfter til det yderste, og trak mig selv op for at se ud ad vinduet. Så hang jeg en tid der med overkroppen lænende på vindueskarmen, og kiggede ud, men gled umærkeligt ned igen. Jeg holdt dog stadigt fast med hænderne i vindueskarmen. Da jeg kiggede mod gulvet for at hoppe ned igen, var der kulsort nedenunder mig. Ned kunne jeg således ikke komme, og havde heller ikke kræfter til at hive mig selv op igen, og hang derfor bare der. Så kom der ligesom en kraft og hjalp mig op, helt op at stå i vindueskarmen, og ud fra vinduet gik der nu en gylden vej, og jeg tog det første skridt hen ad den gyldne vej. Så sluttede synet. Der var ikke skyggen af tvivl om, hvad det betød. Det var Guds løfte til mig om, at der var en banet vej for mig, at der var en vej midt igennem mit mørke, at der var en vej ud af facaderne og ud i livet. Noget skulle ske to gange, inden jeg fandt den gyldne vej. Jeg skulle komme til at gøre to forsøg på at forlade facaderne, den første gang ville det se ud til at lykkes, og dog glippe, men anden gang ville det lykkes. Det gik op for mig, hvad det var, som skulle ske to gange, under et ophold på et krisecentret for voldsramte kvinder i Åbyhøj, Århus. De ægteskabelige problemer var tilspidset i en sådan grad, at jeg ikke turde blive der mere, og var flygtet hjemmefra. Ægteskabet røg, og med det forsvandt både fremtidsplaner, omgangskreds, hjemmet med alle klenodier, forståelsen af meningen med mit liv o.s.v.. Mit liv faldt sammen som et korthus, hvilket førte mig ud i store identitets-problemer, og det var sket én gang før, så nu var det anden gang. Og begge gange handlede det om at flygte hjemmefra, første gang fra mine forældre, anden gang fra min mand. På krisecentret var jeg nået til at hænge og holde fast i vindueskarmen, men kunne hverken komme op eller ned. Det var krisen, som var startet, de tre værste år, før synet gik i opfyldelse, og den gyldne vej viste sig. Men igennem krisen vidste jeg, at kraften ville komme og hjælpe mig helt op, men vidste jo ikke hvor lang tid, der ville gå, før den kom.

5 Dette syn, dette løfte var til stor trøst for mig i mange besværlige år. Der var mange gange, hvor jeg troede, at nu var jeg nået frem, nu var der vist noget, der var sket for anden gang. Men først på krisecentret stod det helt klart, at nu var det sket, og der gik næsten 20 år, fra jeg fik synet, og til det gik i opfyldelse. Turbulens Disse 20 år var særdeles turbulente, store omvæltninger blev til en selvfølgelig del af livsrytmen. Der skete hele tiden noget, som kunne ligne krisesituationer. Det kunne dreje sig om ændringer i beskæftigelse, om nødvendigheden for nye boligforhold, om vanskeligheder i relationer, om et forbandet seksualliv, om udækkede og basale behov, om religiøse spørgsmål eller trosmæssigt tilhørsforhold. Men jeg kom ikke rigtigt i krise, skubbede bare ubehageligheder ud af tankerne, så snart det første chok havde lagt sig, tog hurtigt bestik af situationen og kom videre. Så til sidst kulminerede det hele i en stor, akkumuleret krise, der så til gengæld varede i 3 år, og ikke syntes at ville høre op igen. I mine teenageår var det sådan, at man ikke var berettiget til statens uddannelsesstøtte uafhængigt af sine forældres indkomst, før man var fyldt 22 år. Så da jeg flyttede hjemmefra som årig, ville min økonomi ikke tillade mig at fortsætte i gymnasiet. Så blev det først til et par mislykkedes småjobs og fortærring af opsparringen, og derefter bistandshjælp. Herefter tumlede jeg rundt mellem højskoleophold, bekæftigelsestilbud, kurser, højskole igen, flere kurser, nyt beskæftigelsestilbud o.s.v., men stod alligevel til sidst med en hel HF-eksamen, samlet ved enkeltfags-kurser, og med et ganske pænt gennemsnit. Som 26-årig gjorde jeg brug af eksamenspapirerne og gav mig til at læse jura på universitetet. Det tog mig 6 år at færdiggøre det studium, og sammenlagt med HF, gymnasium, folkeskole og højskoler nåede jeg således op på 20 års skolegang plus diverse løse kurser. Og så, straks efter afsluttet embedseksamen, kom krisen. På samme måde kunne man gøre sig et regnestykke over alle mine mange forskellige boligforhold. I løbet af de første 5 år nåede jeg at bo på 4 forskellige værelser i Aalborg og Nr.Sundby og i 2 lejligheder hos hver en veninde i de samme byer samt på 2 højskoler i h.h.v. Kolding og Dumbarton, Scotland. Senere boede jeg sammen med en ægtefælle i en lejlighed i Aalborg. Så rejste vi til England, hvor vi først boede på en højskole i St.Helens, så på et værelse i Morecamp, og til sidst i en lejlighed i Lancaster. Derpå boede vi i og omkring København, først i en lejlighed i Nordvest-kvarteret, så i et lille hus i Brøndbyøster, så på et kælderværelse i Hundige, og til sidst i en lejlighed på Østerbro. Samlivet sluttede i en anden lejlighed i Aalborg. Derfra kom jeg på krisecenter først i Nr.Sundby og så i Århus. Herefter gik turen ud på psykiatrisk hospital i Risskov, og herefter ud i et hus i Lystrup hos et ægtepar på mine forældres alder. Til sidst fik jeg en lejlighed, som blev delt med en veninde, indtil hun rejste til Sydamerika. I alt 22

6 forskellige boligforhold på knapt 20 år, inden jeg for første gang fik min egen, rigtige lejlighed alene. Min måde at relatere til andre mennesker på var også en sag af karakter. Jeg havde ingen fornemmelse af mine egne grænser, af mine egne ønsker og behov, når der var andre mennesker til stede, og overlod det derfor til dem at definere mine grænser og behov. En sådan adfærd gjorde naturligvis én sårbar overfor andres misbrug og manipulation. Igen og igen kom jeg ud i situationer, som jeg måtte stikke af fra på uheldige måder. Min teoretiske viden om, hvordan relationer byggedes og grænser sattes på ordentlig vis, hjalp mig ikke i praksis. Så havde jeg fået den forståelse af kristendommen, at jeg skulle præstere at elske andre mennesker, uanset hvordan de så end behandlede mig, på samme måde som Gud elskede dem, betingelsesløst og grænseløst. Det gik bare ikke så godt, for jeg var jo ikke Gud, og var derfor ikke grænseløs. At mestre kriseagtige situationer i en håndvending ved hjælp af fortrængning kunne virke godt i første omgang, og kunne få én til at føle sig stærk. Men ubearbejdede chok og traumer bar en fare i sig, nemlig gentagelsestvangen. Ubevidst søgte man tilbage til situationer, som lignede den ubearbejdede, traumatiske oplevelse, og som derfor nemt gav nye traumer. Når man blev ved og ved med at fortrænge grimme oplevelser uden at få dem bearbejdet følelsesmæssigt, opstod der flere og flere modbydelige situationer, som man ubevidst ville søge tilbage til, og hyppigheden af dem ville således eskalere. Denne gentagelsestvang gav mig derfor endnu flere kvaler i relation til andre mennesker end min mangel på fornemmelse af mine grænser, men jeg vidste ikke, at disse 2 fænomener var årsagen. Derimod troede jeg dybest set, at roden til alt ondt lå deri, at der fandtes 2 køn i verden. Seksualitet opfattede jeg som en stor verdenskatastrofe, og prøvede hele tiden at forestille mig, at vi alle bare var kønsløse mennesker, at ligestilling var det altdominerende normale, og gjaldt på absolut alle livets områder. Igen og igen stødte jeg på den smertelige kendsgerning, at mænd var mænd. Og de ville noget, som jeg ikke forstod mig på, ikke kunne opfatte signalerne til, og ikke kunne sætte grænser for. Jeg hadede seksualagten, var fuldstændigt frigid og syntes bare, at det var hårdt, modbydeligt og smerteligt. Dette liv var naturligvis et problem i forhold til mit kristne liv. Men det var ikke fordi, jeg levede et egentligt dobbelt liv, spillede from i kirken om søndagen og syndede glad om tirsdagen. Jeg dyrkede ikke dette uægteskabelige seksualliv, men kunne ganske enkelt ikke finde ud af at undgå det. Men der fandtes råd. I bibelen stod der, at den der ikke kunne holde sig i skindet på dette område, måtte gifte sig. Så det gjorde jeg, og fandt selvfølgelig en mand med lige så store og meget tilsvarende problemer som mine egne. Det er så yndigt... da er med glæden man dobbelt glad, og halvt om sorgen så tung at bære... Men for mig blev det til dobbelt sorg i stedet for, og megen ødelagt glæde. Når det ikke kunne lade sig gøre at undgå sex, var der til gengæld noget andet, jeg kunne holde ude af kroppen, og det var mad. Ofte kunne jeg pludseligt finde på

7 f.eks kun at leve af kaffe og sukkerknalder i et par uger, uden at sænke aktivitetsniveauet eller på anden måde at tænke over nogen risici derved. Men det var ikke spiseforstyrrelse efter min opfattelse. Nej, for jeg gik aldrig på vægten, og gik aldrig ud og stak fingeren halsen efter et måltid. Det behøvede jeg jo heller ikke, for jeg kunne sagtens lade være med at spise. Men spiseforstyrrelse var skørt og sygeligt, og jeg var et fornuftigt menneske. Nej, jeg fastede, og det var tværtimod et udtryk for viljestyrke, selvkontrol og disciplin. Der var faktisk så meget disciplin i mit liv, at jeg ikke kunne finde ud af at træffe simple udisciplinerede beslutninger som f.eks. at gå på toilettet eller at vælge tøjsstil. Men de basale behov forsvandt ikke, uanset hvor disciplineret jeg blev, så en løsning var påkrævet. Uden at tænke over det udviklede jeg en teknik, hvor man ligesom lod indskydelserne råde et kort øjeblik, så koncentrerede man sig helt om de indskydelser øjeblikket havde givet, og analyserede sig frem til den rette beslutning. Men lynhurtigt begyndte disse kort-øjebliks-indskydelser at leve sit eget liv, og snart fik de en tendens til at ville bestemme over mig. Efterhånden udviklede jeg en analysemekanisme til at vurdere indskydelserne med og sortere i dem. Grundlæggende var alle indskydelser enten inspireret af Gud eller af djævelen, og jeg opbyggede et kæmpe kodeks af regler til beregning af, om det nu var den ene eller den anden slags indskydelse. Det blev meget angstfyldt, for hvis det var djævelen, som talte, ville det være farligt at følge den, og hvis det var Gud, som talte, ville det være farligt at lade være. Mit turbulente liv i disse 20 år viste sig også ved mine skiftende kirkelige tilhørsforhold. Først blev jeg meldt ud af folkekirken for at blive døbt i en baptistkirke, Bethelkirken. Der var jeg medlem i 10 år, men havde i en periode min faste gang i det nystartede Kristent Centrum i stedet for, og var derefter i godt og vel et år på en højskole, drevet af Apostolsk Kirke. I England var vi knyttet til en anglikansk kirke. I København var vi først knyttet til en lille menigheds-plantning, som udgik fra en folkekirke i et andet sogn end moderkirken, og derefter til én, som udgik fra et samarbejde mellem Pinsekirken og Christian Charismatic Center i Singapore. Til sidst blev vi soldater og officers-aspiranter i Frelsens Hær, og jeg blev meldt ud af baptistkirken. I forbindelse med krisen gled jeg dog væk fra samarbejdet med Frelsens Hær og flyttede derfor det officielle kirkelige medlemsskab til den pinsekirke, hvor der så at sige var nogen, der tog sig af mig. Pension I løbet af disse 20 turbulente år fik jeg en god del syner, der ligesom synet med vindueskarmen klart var en forudsigelse af bedre tider. F.eks. så jeg en dag mig selv kæmpe vildt og fægte med et par krumsabler, indtil der var en, som stod der og rakte hænderne ud for at få dem. Han fik sablerne og tog derefter mig i sine arme og beskyttede mig.

8 Det var, som om jeg kæmpede en febrilsk overlevelseskamp i disse mange år, som om jeg hele tiden var på flugt. Der var en vulkan i mit indre, og jeg var hele tiden på flugt fra alt det, som kunne vække vulkanen til live, men kæmpede samtidig for at få ret til at eksistere med min egen personlighed på trods af vulkanen. Alle mennesker havde en personlighed, skabt af både arveanlæg, opvækst og personlige valg. Og selvom kristne blev født på ny, så blev det nye liv plantet inde i deres personlighed. Som det nye liv voksede, blev personligheden helliggjort, fornyet eller opsuget i det nye liv. Det var således ikke meningen, at personligheden skulle smides ud. Men min personlighed var besværlig at have med at gøre. Alle mennesker havde styrker og svagheder i deres personlighed. Spektret mellem mine stærke sider og mine svage sider var bare så ekstremt stort. Mine stærkeste sider kunne vække både misundelse og beundring hos folk, men mine svageste sider kaldte på både vantro og frygt i folk. En sådan personlighed kunne ikke passe ind på arbejdsmarkedet. En sådan personlighed kunne ikke knytte sunde bånd til mennesker på kort tid. En sådan personlighed kunne ikke finde dækning af visse basale behov på almindelig vis. En sådan personlighed var rodløs. Men alt dette faldt til ro, da jeg fik tilkendt en social pension. Det gav den nødvendige tryghed og mulighed for at slå rod. Så hørte turbulensen op, så kunne krumsablerne afleveres, og så kunne kærligheden få en chance. Herefter kunne jeg tro på, at også min personlighed havde en eksistensberettigelse. Et andet syn, som var værd at fremhæve, så jeg på et værelse på bibelhøjskolen i Kolding, og d.v.s. i de første år af mit turbulente liv. Helt enkelt kom jeg ud fra en lang, mørk tunnel, og stod så der med løse klipper fra tunneludmundingen omkring mig. Der betragtede jeg et skønt, solbeskinnet græsområde. En dag kom brevet med posten fra kommunen med besked om, at pensionen var tilkendt mig. Det var en speciel dag, for senere den selvsamme dag skulle jeg rejse en tur til Færøerne på ferie med en lille gruppe mennesker fra pinsekirken i Århus. Og det viste sig, at på Færøerne var der mange tunneller og meget græs.

9 Krisen Processen Mit sidste kursusfag på universitetet var et psykologikursus for jurister. Der sad vi en flok studerende, som ellers blev skarpt trænet i at forholde os til menneskelige situationer med en neutral og objektiverende stillingtagen, og lyttede med en blanding af lidt skræk og lidt fascination til psykologen. Her drejede det sig om indføling, hvor kontakt med sine egne følelser var en forudsætning, i modsætning til den juridiske indlevelse, som var mere betragtende på sikker, analyserende afstand. Idéen med kurset var at give jurister en forståelse for den menneskelige oplevelse af mødet med retssystemet og de menneskelige reaktioner på det. Meningen med det var at give indsigt i, hvornår der var brug for at henvise folk til samtale med psykologisk ekspertise. Jurister talte jo også med folk, men var ofte nødt til på den ene side at spørge efter præcise oplysninger på noget, som kunne være ekstremt ubehageligt at snakke om, og på den anden side var mangt og meget af det, som folk kunne have behov for at snakke om, juridisk set irrelevant. Dette kursus fik afgørende og vidtrækkende betydning for mig personligt. Det var som nålen, der prikkede til ballonen, og fik den til at springe. Det trak fortrængte traumer frem af sit skjul dybt i mit indre, og satte gang i en proces, der forvandlede mit liv fra et rent facadespil til et ægte, levende samspil med mine omgivelser. Men vejen var lang, og igennem hele processen spekulerede jeg på, om den mon kunne betale sig. Hvad nu hvis jeg af en eller anden grund gik hen og døde, før processen var færdig, så ville den jo være spildt. Men sådan gik det ikke, og selvom denne proces kom til at koste mig dyrt i mere end én forstand, så var den i sidste ende det hele værd. Herefter kunne jeg med enkel ærlighed svare, at jeg havde det godt; hvor det før havde voldt mig store bryderier at blive stillet overfor spørgsmålet hvordan har du det. Før havde jeg altid forsøgt at sige et eller andet positivt i pinagtig bevidsthed om, at jeg havde løjet, og hurtigst muligt at rette samme spørgsmål til spørgeren selv. Og herefter kunne jeg læse i Bibelen med sand glæde, og fryde mig over Ordet; hvor jeg før havde følt mig fordømt af det, og dog havde klynget mig til det. I processen lærte jeg at fornemme mine egne grænser. Bevidstheden om min egen personlighed tog form, og der kom ord på mine egne tanker og følelser. Før havde jeg været fuldstændigt domineret af andres meninger om mit liv, selv i min egne tanker. Det tog lang tid at lære sig selv at kende på dette dybere plan, og jeg var ikke altid sikker på, at det ville lykkes at komme til at holde af dette nye kendskab. Før havde jeg taget alt, hvad der var foregået omkring mig dybt personligt, selvom der var blevet ført en uophørlig krig inden i mig om at opføre sig som en værdig voksen. Min oplevelse af mig selv havde været som oplevelsen af et barn, der ikke havde været plads til. Endog havde jeg haft en kropslig oplevelse af at være lille bitte inden i en stor krop. Men så startede denne modningsproces, der helt forvandlede mit liv.

10 Der havde været en skrækkelig masse ophobet og indeklemt vrede og angst, som hele tiden var blevet projiceret over på mine omgivelser, der i virkeligheden ikke havde haft noget med sagen at gøre. I løbet af processen blev der sorteret og ryddet ud i det indre skab med vrede og angst, og så var det betydeligt nemmere at forholde sig til virkeligheden og at undgå overreaktioner. Meningsløsheden forsvandt. Dybest set havde alt i tilværelsen før forekommet mig aldeles meningsløst, og det havde bare gjaldt om at overleve længst muligt, en kamp man alligevel havde villet tabe til sidst. Håbet om det evige liv havde været mere en trussel end en trøst, for - hvorfor skulle det evige liv være bedre? Men med processen voksede mening og sammenhæng frem af tågerne, og min tro på Gud blev mindre desperat og mere fredfyldt. Prisen for det hele var, at mit ægteskab gik i stykker, og jeg mistede mit hjem. Min mulighed for at klare mig på arbejdsmarkedet forsvandt, så jeg røg på pension. Så gik der jo en del penge til psykoterapi, og det var også svært at holde leveomkostningerne nede i denne tid, fordi energien gik fra at klare husholdningen til at klare den indre bearbejdningsproces. Endvidere var vejen helt unødigt tung at gå, hvilket var en stor smerte og frustration. I processen havde jeg uendeligt meget brug for den støtte og hjælp, som den psykologiske forståelse for traumers påvirkninger af livsforløb gav, og for den psykoterapeutiske traumebehandling i psykologsamtalerne. Men det var ikke nok. Jeg fik også hårdt brug for hjælp i psykiatrien, for deres omsorgsarbejde. Uden den kunne processen ikke lykkes. Men også mit åndelige ståsted og kirkens inspiration var en absolut nødvendig del af processen. Smerten og frustrationen lå deri, at hjælpen fra psykoterapien og fra psykiatrien og fra kirken spændte ben for hinanden, selvom samarbejde blev forsøgt. Tilmed kom revalideringssystemet med ind i billedet, og var med til at spænde ben både for de andre hjælpeforanstaltninger og for sin egen indsats. Således forekom det ret fantastisk, at det alligevel lykkedes til sidst at få det hele til at spille sammen. Livshistorien Det var en vigtig del af processen at arbejde med sin egen livshistorien, at prøve at se på sit eget liv med nye briller. Det var noget med at spørge sig selv; hvordan var det egentlig, jeg selv oplevede det hele; hvad var vigtigt for mig. Denne bog var således først og fremmest resultatet af et psykologisk repareringsarbejde i mit liv, men hvis andre kunne have glæde af at læse det, ville det jo ikke gøre noget. Begyndelsen af mit liv fortonede sig for det meste i mørke, glemsel og ubehag. Alligevel skinnede mit personlige forhold til den kristne Gud frem af tågerne. Allerede i en tidlig alder grundlages en hjertelig relation imellem Ham og mig, som udvikledes, og fik stor betydning for min måde at takle processen på. Den relation lagde en grundvold i min bevidsthed, der gav mig mod til at gå igennem processen. Mørket kvalte processen i mange år. Mørket skjulte processens nødvendighed, og gjorde gradvist hjælp mere og mere tiltrængt samt mere og mere

11 kompliceret. Mørket oplevedes, som om Gud forsvandt for en tid. Og mørket viste sig som et turbulent liv. Lyset var de punkter i mørket, som viste vej og hjalp mig igennem, indtil processen startede. Lyset var et billede på de redskaber, som formedes i mit liv, til at klare de mørke sider i min tilværelse. Disse reskaber blev også til et art fundament til at stå på, imens processen kørte, også selvom processen fik fundamentet til at ryste. Disse redskaber var en stor buket af åndelige øvelser, der drejede sig om mange forskellige discipliner. Det handlede om at søge Gud igennem bøn og faste og ved at gå til både Gudstjenester, møder og konferencer, hvor der også var mulighed for forbøn. Det handlede endvidere om at dygtiggøre sig ved at gå på bibelskole, læse opbyggende litteratur og deltage i samtaler af personlighedsdannende karakter. Og det handlede om en indstilling til livet, en åbenhed overfor, hvad Gud ville vise os f.eks. gennem syner, og en vilje til at lovsynge Ham under alle forhold og gennem alle slags følelser. Hemmeligheden bag processens nødvendighed lå gemt i et ægteskab, hvor vi havde fundet hinanden i en ubevidst søgen efter de fortrængte dele af os selv. Vi så hinanden som redningsplanker uden at vide det, imens vi søgte at redde den anden. Men to druknende kan ikke redde hinanden. Ægteskabet blev i stedet det redskab, som brækkede døren til hemmeligheden op. Da den lå åben, gik ægteskabet i opløsning, og processen var i fuld gang. Krisen var den intense del af processen, som var kendetegnet ved fire P er, og varede i 3 år. Der var Pinsekirken, der var Psykoterapi, der var Psykiatri og til sidst kom Pensionering. Herefter begyndte disse 4 hjælpeinstanser at spille sammen til noget brugbar hjælp, og så kom jeg ud på den anden side med et forvandlet liv. Monumentet Som helt ung, i min tid på International Apostolsk højskole rejste jeg en hel del frem og tilbage med tog mellem Aalborg, Kolding og København. Det var nogle lange ture dengang på op til 8 timers togrejse, af og til kunne man godt blunde lidt undervejs. En dag, hvor jeg sad i toget og lukkede øjnene, fik jeg et syn. Der var et farvebillede, som var revet over i to dele. Så blev de to dele skubbet sammen og billedet heledes, så revnen ikke mere var at se, og man kunne se, hvad billedet forestillede. Det var nærmest et monument af en mat lysende gravsten uden tekst. Jeg fik den klare fornemmelse, at det var et billede på mit liv. Det var ligesom et løfte om, at noget i mit liv skulle heles. Under dette højskoleophold lærte vi at aflægge vidnesbyrd. Vi skulle fortælle om, hvad Gud havde gjort for os. Det skulle være et kort indlæg, det skulle være præcist og rammende. Men dengang begyndte en længsel at gro i mig efter at fortælle hele mit vidnesbyrd i sammenhæng om, hvordan Gud havde været med mig igennem mit ellers mørke og svære liv, selvom mit liv endnu ikke var helet. Denne længsel blev ved med at gro i årene derefter, men tiden var ikke rigrigt moden til det. På Krisecentret i Åbyhøj, 15 år senere gjorde jeg det første forsøg på at gøre noget i den retning. Det drejede sig om at skrive refleksioner over mit liv i dagbogsform.

12 Men først hen imod slutningen af krisen følte jeg, at tiden var ved at være moden, og gav mig til at overveje noget med at lave seriøse skriverier om mit eget liv. Jeg fortalte det ikke til nogen, men alligevel kom en veninde helt uopfordret og lånte mig en bog. Den indeholdt en forsvarstale for at skrive om ens eget liv, og beskrev ethvert menneskeliv som værd at læse om. Det var jo en vældig bekræftelse, så jeg gik i gang med at beskrive mit liv kronologisk, men stoppede igen efter 25 siders skriverier. Det hele blev simpelthen for mørkt og dystert. Men det lå stadigt tungt på mit hjerte at få det skrevet. Så fik jeg idéen om at skrive ud fra temaer i mit liv i stedet for slavisk kronologisk, og en fantastisk vandring begyndte. Da jeg skulle til at skrive om mit første højskoleophold blev jeg pludseligt inviteret på besøg hos mennesker fra samme kirkelige kredse som jeg ellers ikke kom sammen med. Da jeg skulle til at skrive om mit ophold i England med min mand, fik jeg betalt en rejse til London på studietur. Gang på gang oplevede jeg, at mit liv forløb i et paralelløb med mine skriverier helt af sig selv, uden hverken min eller andres bevidste planlægning. Og hver gang jeg var færdig med et tema, oplevede jeg, at der faldt tunge byrder af mig. Nogle gange forårsagede det voldsomme reaktioner i første omgang, men altid lettelse bagefter. Skriveprocessen var samtidig som en helende proces, hvorigennem jeg lærte min egen personlighed at kende med dens muligheder og begrænsninger. Således kunne synet af monumentet siges at gå i opfyldelse med dette skriveri. Imens jeg skrev, heledes mit liv skridt for skridt, ligesom billedet i synet var blevet helet. Og da jeg var færdig med at skrive om mit liv, følte jeg mig også færdig med mit gamle liv, og klar til at leve for Kristus som aldrig før. Derfor var det en gravsten som lyste. En gravsten! - Fordi vort gamle liv begraves med Kristus. Og lysende! - Fordi Kristus lyser i os, som tror på Ham.

13 Del 2 Der var engang en ung kvinde, som ville vandre ud i verden for at finde det sted, hvor Kongen regerede. Der var en trold, som havde besat hendes hjemegn, og hun kunne ikke forlige sig med det. Trolden var nærmest som et usynligt væsen og ikke til at blive klog på. Man kunne ikke sige, at den var lige her eller lige der. Dens gerninger var skjulte, men resultaterne deraf var ganske åbenlyse, og ret modbydelige. Den unge kvinde troede ikke på, at nogen kunne sætte trolden på porten, og længtes efter det sted, hvor trolden ikke fandtes. Hun kunne fornemme, lugte, høre og smage troldens skjulte nærvær overalt på hjemegnen, og ville væk. Det var en kvælende fornemmelse, som ikke var til at tale om. Der var nemlig ikke ret mange, som troede på trolden, og hvis man forsøgte at tale om den ud fra resultaterne af dens gerninger, så følte folk sig ramt af skyldfølelse og dårlig samvittighed, og de begyndte at forsvare sig. Selv var hun ramt af mange plager, som trolden stod bag. Hun var bange og forskræmt, og vidste ikke, om der overhovedet var nogen mennesker at stole på. Hun turde heller ikke at vise sin mistillid til folk af frygt for at blive afsløret som Kongens spion. Der syntes ikke at være andet at gøre end at flygte. Men hun vidste jo ikke, hvor hun skulle flygte hen. Hun satte sin lid til Kongen, men vidste ikke, hvor Hans Rige var at finde, eller hvor langt væk hun skulle rejse for at komme udenfor troldens rækkevidde. Derfor måtte flugten ske under dække af gøremål, som troldens håndlangere kunne acceptere, så de ikke fattede mistanke. Hun hørte af og til om mennesker, som var tro imod Kongen, og længtes inderligt efter fællesskab med dem. Men hvor var Kongens Folk? Og Hvordan kunne hun blive værdig til at få fællesskab med dem? Trolden holdt hende i et jerngreb, og øvede en sådan indflydelse på hendes liv, at hun følte sig som en pest for andre mennesker. Hun gjorde sig mange tanker om flugten. Hvor skulle hun finde Kongen? Hvordan ville Han tage imod hende? Hvorfor havde Han ladet hende vide, at Han var anderledes end trolden? Ville Han hjælpe hende i forhold til trolden? Hvad ville Han forlange af hende til gengæld? Havde Han en bedre hensigt med hende? Hvilke chancer havde flugten for at lykkes? O.s.v..

14 Begyndelsen En Bøn af hjertet Mit vidnesbyrd starter før, jeg selv ser dagens lys. Men det er en god ting at starte med begyndelsen alligevel, for alt i verden er jo blevet til før, noget menneske har kunnet se, høre, lugte eller sanse noget som helst. I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud - Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. I det var liv, og livet var menneskenes lys. Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. 1 Min mor havde i sit hjerte båret en drøm, som nok mange kvinder i tidens løb havde delt, om at få hjem og familie med en god mand og børn af begge køn. Drømmen syntes opfyldt, da hun havde født mig, og i taknemmelighed til Gud for dette, gav hun mig til Ham i bøn. Hun havde dog næppe nogen anelse om konsekvenserne af at give sit barn til Gud i en bøn af hjertet, for hun kendte ikke Gud, men alt dette skete efter min overbevisning om bønnens magt og min formodning om tingenes sammenhæng på grund af en anden kvindes bøn. Min oldemor, mors mormor var skønt en prøvet kvinde, inderligt troende og trods fattigdom, fyldt med visdom. Min mor havde et navn, der på ét bogstav nær var det samme som en kvinde, der er omtalt i bibelen, og som også af hjertet gav sit barn til Gud som tak for at have fået det. Hannah var mor til profeten Samuel, 2 og også bibelhistorien om, hvordan Gud kaldte på Samuel som ung, 3 fik på et tidspunkt i min ungdom stor betydning for mig. Et kald I mine sene teenageår havde jeg nogle venner, som arrangerede en tur til Dronninglund for mig. Dengang tænkte jeg ikke nærmere over det, og tog bare af sted, men siden har det undret mig, hvorfor de gjorde det, eftersom de ikke selv på nogen måde deltog i arrangementet. Måske udsprang det af en form for omsorg for mit åndelige liv, men faktisk var det et temmeligt mærkværdigt sted at sende en teenager hen. Turen gik til en lille bitte menighed, hvor gennemsnitsalderen formentlig ikke var under 40, og så i en landsby. Opholdet varede 3-4 dage med møde hver aften, hvor en gæsteprædikant talte. Men turen var ellers ganske flot stillet an: Prædikanten tog mig med, hentede og bragte mig stort set lige til døren, uden betaling. Præsteparret i menigheden gav mig kost og logi med eget værelse, ganske gratis, og tog imod mig med venlig interesse. Som det er sædvane i mange frikirker, blev der hver aften, når prædikanten var færdig med sin tale, givet de fremmødte anledning til at bede sammen med andre. Så 1 Johannes Evangeliet kap. 1 vers Samuelsbog kap Samuelsbog kap. 3 vers 1-10

15 skulle alle lukke øjnene, for at ingen skulle se, hvem der gik frem for at blive bedt med (før de var gået frem!). Og én aften, mens alle skulle lukke øjnene, så jeg et syn. Mine øjne var lukkede, men jeg sov ikke, og så alligevel lokalet, som jeg sad i sammen med de andre fremmødte, for mig. Der var pile som blinkende pegede ned mod hver enkel. Pilene var alle sorte undtaget én, der var hvid, og som pegede på mig. Kort efter erfarede jeg, at ingen var gået frem, (denne erfaring kom ved at åbne øjnene!), og tolkede derfor straks synet således, at jeg måtte gå frem for at blive bedt med, når nu ingen andre gjorde. Som tænkt så gjort, jeg gik hen til præsten og prædikanten, som stod og samtalede, men havde jo egentlig ikke rigtigt noget bedeemne. Det virkede umiddelbart lidt pinagtigt, så sagde prædikanten, at de kunne velsigne mig, og begyndte at bede. Snart sagde han nogle ord, som han oplevede Helligånden tilskyndede ham til at sige til mig, d.v.s. han gav mig en profeti. Profetien indeholdt mange ord, og de fleste blev glemt. Det var en turbulent tid i mit liv, og jeg havde ikke tanke for at bevare dem, skrive dem ned eller noget sådant. Men knapt et år senere, da de gik i opfyldelse, blev nogle få af profetiens sætninger som mejslet ind i min bevidsthed, så de aldrig siden forsvandt fra hukommelsen. Prædikanten opfordrede mig i afskeden til at tage på bibelskole, og præsten fra Dronninglund hjalp mig lidt telefonisk med at få papirerne i orden. Da jeg havde været på bibelskole i godt og vel 1/2 år, skete noget specielt midt i klasseværelset alt imens læreren stod og underviste om et eller andet. Der var én, som viskede mit navn halvhøjt og kaldende. Det måtte være min sidemand, så højt som den visken lød, og jeg vendte mig imod hende for at finde ud af, hvad hun ville. Men hun sad bare der og skrev sine noter uden overhovedet at fortrække en mine. Jeg kiggede desorienteret på hende, hun så virkeligt seriøst uskyldig ud, og virkede slet ikke til at ville drive gæk med mig eller noget. Så var der endnu engang én, som kaldte, og denne gang vendte jeg mig mod min anden sidemand. Men det samme skete, og nu begyndte lidt irritation at spire indeni mig. De var tilfældigvis grønlændere begge to, jeg overvejede løseligt, om det havde noget med sagen at gøre, og min koncentration om undervisningen var ligesom lidt manglende. Så skete det for tredje gang, og da lagde jeg mærke til, hvor lyden kom fra. Den kom bagfra i lokalet og oppefra. Der var slet ikke nogen, som viskede. Det var en stemme, der lød nøjagtigt som mange vandes drøn, akkurat som Johannes beskrev Jesu stemme i sit syn. 4 Og han kaldte på mig! Nu var koncentrationen om undervisningen totalt forduftet. Det udløste et væld af følelser, en overstrømmende kærlighed, og det var ikke til at sige hvorvidt de gik fra Gud til mig, omvendt eller begge veje. På dette tidspunkt havde jeg ellers i en periode efter min ankomst til bibelskolen skrevet en art dagbog, som nærmest var breve til Gud. De var mange sider lange, men kunne stort set summeres op i følgende: Gud! Hvad er du egentlig for én, og hvad i alverden vil du mig? Mange prædiker og siger, at vores forhold til Gud ikke må være båret af følelser, det skal bygge på tro, på lydighed o.s.v. Men når jeg læser Salmernes Bog i 4 Johannes Åbenbaring kap. 1 vers 15

16 Bibelen, så forekommer den mig spækket af følelsesmæssige formuleringer i beskrivelsen af forholdet til Gud. Johannes forudsiger endvidere, at kirken, alle Guds igenfødte, menigheden en dag skal blive Kristi brud, 5 og hvordan kan den retteligt være det uden følelser for Ham, for brudgommen? Vist skal man ikke lade sig hverken forføre eller kyse af nogen stemning, men være tro mod Guds Ord; også selvom det er nødvendigt, at være åbne for nye vinde, der er rette og sande for at undgå stagnation i kirken. Man bør selv kende Bibelen, lytte opmærksomt, når nogen taler, ikke lukke noget ind i hjertet, som er imod eller en fordrejning af Ordet, og selvfølgelig være parat til at gøre op med sine egne misforståelser. En stemning i en situation eller en forsamling kan få mennesker til at hoppe på det utroligste, og det er godt at være på vagt overfor dette. En stemning kan naturligvis også lokke folk ind i Gus Rige, og det er måske godt nok? Dog er det ikke godt hverken at lade sig narre af eller drive af sådan noget i almindelighed. Men selvom en stemning kan berøre nogle følelser, så er en stemning ikke det samme som følelser. Følelser går dybere. Jesus havde en brændende omsorg for Guds Hus. 6 Mon ikke det var udtryk for dybe følelser? Og hvad er tro? Det er overbevisning om ting, man ikke ser. 7 Men hvor sidder denne overbevisning? Forstanden er næppe nogen pålidelig kilde, for tankerne kan så langt nemmere, end folk i almindelighed forestiller sig, blive konfuse, forvirrede eller kaotiske. Så kører al lærdommen bare rundt i ring, hvis ikke den går helt hen over hovedet på én, og det er umuligt at træffe forstandige beslutninger. I den situation kunne man ikke handle på sin tro, hvis overbevisningen kom fra forstanden. Nej, med hjertet tror man til retfærdighed. 8 I hjertet sidder den klippefaste tro, som forholdet til Gud gerne skulle bygge på for at kunne holde i livets storme. Og hvor er det følelserne sidder? Mon ikke i hjertet. Det kildevæld af følelser, som blev lagt dybt i mit hjerte den dag, Gud kaldte på mig på, gik bag om mine egne gustne tanker om Ham. Der var så umådeligt meget angående Gud, som jeg frygteligt gerne ville have tjek på, men desværre ikke helt forstod, og derfor heller ikke kunne gøre ordentligt rede for, når nogen stillede spørgsmål til min tro. Og det på trods af en stor forståelse for menneskers mange, mærkelige spørgsmål, da jeg selv mødte absolut alt med en hemmelig skepsis. Men de følelser, som Gud den dag lagde dybt i mit indre, brændemærkede mig, så jeg ikke længere kunne løbe fra Ham, men måtte være, hvor Han var. Et par dage senere dukkede profetien op i min erindring, og det gik op for mig, at den var gået i opfyldelse. De få af profetiens sætninger, som blev mejslet ind i min bevidsthed, så de aldrig siden er glemt, var følgende: Husk, at dengang jeg kaldte på Samuel, kendte han ikke min stemme de første 2 gange. Gud kaldte på mig som ung, akkurat som Han for flere tusind år siden kaldte på den unge Samuel. Og Han havde forberedt mig på det, så jeg kunne vide, at det var rigtigt. Det pudsige sammentræf med det samme navn og den samme gave hos Samuels mor dukkede dog først frem for mig nogle år senere, hvor der blev fortalt om min fødsel. 5 Johannes Åbenbaring kap. 19 vers Johannes Evangeliet kap. 2 vers 17 7 Hebræerbrevet kap. 11 vers 1 8 Romerbrevet kap. 10 vers 9-10

17 Første møde med Gud Med til begyndelsen hørte også min første oplevelse af Guds nærvær. Da var jeg nok 3 måske 4 år gammel, og var sandsynligvis til juletræsfest i en søndagskole eller noget i den retning. Der var en kvinde, som spillede på harmonium, mens jeg stod og betragtede hende helt overvældet af tanken: Her er Gud! Om det var, fordi vi sang om Gud, om det var noget, der blev sagt, om det var en særlig skønhed over musikken, eller hvad der gjorde det, anedes ikke. Men jeg troede på det. Så var der én, som trak mig ud af mine tanker og ind i en eller anden aktivitet. Tilbagevendt fra festen til det hjem, hvor mine forældre opholdt sig, fik jeg en ganske anden tanke at undre mig over: Far og mor kan ikke lide Gud! Faktisk var det ikke muligt at forklare, hvorfor de udtalte sig negativt om den festlighed, jeg havde været med til, og egentlig var det slet ikke mig, de henvendte sig til. Måske havde stedet noget med Indre Mission at gøre, og måske havde de nogle negative oplevelser med eller fordomme imod denne bevægelse. Men for det lille barnesind, der udforskede verden omkring sig, blev problemstillinger som disse simplificeret, så de passede til barnets erfaringsniveau. Jeg havde netop opdaget Gud. De kunne ikke lide det, som foregik, hvor Han var. Og konklusionen lå lige for. Den dag idag er min overbevisning om deres dårlige forhold til Gud svær at rokke, selvom de på en vis måde er aktive begge to i hvert sit evangeliske kirkesamfund. De hører til familien Danmark, disse pæne, hæderlige samfundsborgere med hus og bil, der tilsyneladende ikke gør andet forkert end det undskyldelige og det ubeviselige. Sagen er jo bare den, at meget grimt kan skjules bag pæne facader, når ingen blander sig. Og det gør ordentlige mennesker i vores kultur jo ikke; man respekterer privatlivets fred, almindelige retssikkerhedsprincipper o.s.v., man tror det bedste om andre, det er også det nemmeste. Og det er sikkert rigtigt, at mere social kontrol ville føles som et tab af frihed. Men den, som friheden går ud over, synes vel, at social kontrol ville være en sikkerhed. Se engang på kong David fra bibelshistorien. Han er højt respekteret, og ikke uden grund. Han har arbejdet længe og trofast som hærfører under Kong Saul, et hårdt og farligt arbejde, og døjet meget ondt fra denne konges side p.g.a. misundelse. Han har efter kongens død fået bygget sig et hjem, og er selv blevet konge. 9 Men så forgriber han sig på Batseba, og for at skjule synden får han sin hærfører til at sørge for, at hendes mand bliver dræbt i krig 10. Hvem vil tro det, hvis det kommer ud? Hvem vil turde sige det højt? Og sådan er verden jo stadigvæk. Vi ser nationernes ledere på tv. De har pænt tøj på, de optræder i fine lokaler, smykket med blomster m.v., og de holder flotte taler. Men over halvdelen af verdens nationer benytter sig stadig af tortur. - Det siger lederne ikke så meget om! 9 1. Samuelsbog kap Samuelsbog kap Samuelsbog kap. 11

18 Men vi behøver såmen ikke at se på, eller pege fingre af de store mænd. Vi er ikke meget bedre selv. Vi hører om flugtbilister. Vi skriver lidt ekstra på listen til brandforsikringen (for ellers snyder den os!?). Og vi undlader at vidne imod voldsmænd, for at hytte vort eget skind, vi skal ikke rodes ind i noget! Hvor er forholdet til Jesus i denne kultur; til Ham, som er død for at befri os fra synden i vore hjerter. Det kan godt virke lidt kraftesløst til tider. Og Jesus taler faktisk om sit folk som salt, men også om, at saltet kan miste sin kraft. 11 Har vi mistet kraften? < < Min verden Jesus siger også: Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket mørke! 12 Det er dog et sælsom fænomen, at lys kan være mørke. Alligevel kom dette til at stå så soleklart og indlysende sandt for mig. Jeg voksede op i et miljø med mange gode og sunde lærdomme til at tackle livet for sig selv og andre, som samtidig var fuld af frygt, forvirring, ufred, rædsel og ufølsomhed. Det var et miljø, der syntes at have meget lys, og samtidig var så tydeligt i mørke ved siden af det sande lys. Men det sande lys, livets lys, det fandt jeg i en meget tidlig alder, og det skinnede for mig i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. 11 Mattæus Evangeliet kap. 5 vers Mattæus Evangeliet kap. 6 vers 23

19 Mørket Velsignelsen I to år oplevede jeg Guds velsignelse, som var beskrevet i bibelen, i Salmernes Bog kapitel 1 vers 2-3: Lykkelig den, som har lyst til at gøre Guds vilje, og som dag og nat holder sig Guds lov for øje. Han er som et træ ved en å: Det bærer frugt, slår aldrig fejl og bugner hver eneste høst. Bladene visner ikke, og alt, hvad han tager sig for, lykkes for ham. Alt, hvad jeg rørte ved, lykkedes for mig. De første, spæde teenageår, var en tid, hvor man begyndte at rette sin opmærksomhed væk fra hjemmet og ud mod verden omkring; en tid, hvor man udforskede verden frit, uden rigtigt at udfordrers af den. Det var stadig forædre-figurenes verdensbillede, der gjaldt indiskutabelt, men man begyndte at bygge egen erfaring ovenpå deres viden. Det var en tid, hvor personligheden voksede til, og hvor man så småt begyndte selv at træffe beslutninger, men endnu ikke selv burde bære ansvaret for dem. Disse spæde teenageår var for mig den bedste del af livet, fuld af foretagsomhed, håb og succes. Verden var ny og interessant. Jeg var på hjemmebane, når jeg var udenfor hjemmet, besat af en fornemmelse af, at man kunne skabe sit eget liv uden forældre-dominans. Oplevelsen af, at der var steder i verden, hvor man blev taget alvorligt, hvor man kunne gøre sig gældende, hvor man kunne lykkes med noget, var berusende. Mit skema voksede til i disse år med skolegang, lektier og fritidsinteresser. Skolen var som et vindue mod verden, hvorfra man trygt kunne studere den, og uantastet forme sig idéer om, hvordan den skulle erobrers. Jeg studerede med stor interesse, og hver gang vi fik karakterbøger, var mine karakterer steget. Min største fritidsinteresse var dans, kroppen som udtryksmiddel. Jeg gik op i både detaljer og helhed, blev mere og mere kendt i danseskolen, og fik flere og flere hold at hjælpe til på. Der var mange, som hilste på mig, her og der. Deres hilsen blev korrekt gengældt, men det var nu ikke altid, at jeg vidste, hvem de var. Teater skulle jeg også lige prøve kræfter med, og meldte mig til skolekomedien. Min rolle var ganske lille, og der var masser af overskud til at agere suffløse for hovedrolleindehaveren, som ikke rigtigt kunne lære det. Så endte jeg med at overtage denne rolle et par dage før premieren, og spillede den med succes. Der var også andre fritidsinteresser på mit skema, noget med musikudøvelse m.v. Min lyst til at kaste mig ud i projekter og nye områder var stor. Jeg bredte mine vinger så vidt jeg kunne, og forberedte mig på at flyve af sted, så højt op og så langt væk som muligt. I disse år passede mit program og mine kræfter sammen. Godt nok lagdes grundstenen her til en slags arbejdsnarkomani, hvor jeg senere druknede mig selv, eller mine følelser i vigtige gøremål. Men dengang troede jeg, at mit psykiske overskud aldrig ville svigte mig. Jeg forestillede mig ikke, at der var grænser for, hvad jeg kunne klare.

20 Hver søndag formiddag i 2 år, år gammel gik jeg i søndagsskole. Vi blev samlet op af en lille bus i nærheden af, hvor vi boede, og kørt ind til byen, (og selvfølgelig tilbage igen bagefter). Når vi ankom afleverede vi et lille kort, hvorpå der var tegnet et træ med en masse ringe, hver med et nummer inden i. Så blev der sat et klistermærke med tegning af et æble på en af ringene. Der var ét nummer for hver søndag i et år. D.v.s., at hvis man ikke missede en eneste gang i løbet af et helt år, men kom hver gang, ville der til slut være et helt træ fyldt med æbler og ingen ringe med nummer i. Og jeg fik 2 kort helt fyldte. Det var jeg meget stolt over. Søndagsskolen stod meget centralt for mig i disse år, og der var navnligt en episode, som blev meget afgørende for mig. Søndagsskolen startede altid med en fællessamling, hvor vi sang lidt, samlede penge ind og hørte en lille mini-børne-prædiken. Derefter blev vi delt op i klasser efter alder. Det var en af mini-børne-prædikerne, der kom til at betyde så meget. Børneprædikanten fortalte en lille historie om, hvordan det gik, når man løj: Det startede med én løgn, så for at dække over den, måtte man lyve lidt mere, og således greb det mere og mere om sig. Til sidst kunne man ikke holde styr på det, og så blev man afsløret. Se det var jo ikke så godt, for der var en hemmelighed, som for alt i verden ikke måtte afsløres. Hvordan skulle jeg kringle den? Det tænkte jeg intenst over en tid, så fandt jeg en løsning. Jeg blev simpelthen nødt til selv at tro på løgnen. Det var den eneste måde at sikre sig på, man måtte uden pardon fortrænge sandheden fra bevidstheden. Der lagdes grundstenen til en mur, der i årene herefter byggedes mellem mig og omverdenen, en isoleringstrang. Det blev en mur af ubrydelig tavshed, en lydmur, som senere blev næsten uigennemtrængelig. Dette var nok min allerførste helt selvstændige beslutning, og min dummeste beslutning nogensinde. I øvrigt var der en oplevelse hen mod slutningen af de 2 gode år af mit liv, som også fik stor betydning. Jeg lærte en ung mand at kende. Vi mødtes, gik hånd i hånd, talte sammen, og det var jeg glad for. Det var rart, at nogen lyttede til én. Men så misbrugte han mig seksuelt og fortalte mig, at ingen ville tro mig, hvis jeg sagde det til nogen, så det gjorde jeg ikke. At komme hjem efter dette var en forfærdelig oplevelse. Min mor stod der i bryggerset for at ordne vasketøj og stirrede på mig, som var jeg en edderkop, hun ville mase om lidt. Hun spurgte mig, hvor jeg havde været, jeg stak i at vræle og gik helt i bro. Så lukkede hun døren op til køkkenet, hvor min far stod for at skrælle kartofler, og sagde, at min reaktion ikke var normal, og spurgte, om ikke de skulle have fat i en læge. Der skete ikke mere i den sag, og jeg glemte hurtigt hændelsen, men siden var jeg altid angst for psykologer, psykiatere m.fl. (og kendte i øvrigt ikke forskellen). Denne angst gav et sært mørke indpas i mit liv. Senere troede jeg af og til, at der stod sådan en person inde i mit klædeskab og holdt øje med mig, skønt det var uden mening. Men selvom grundstenen til både mørket, lydmuren og arbejdsnarkomanien blev lagt i de spæde teenageår, mærkede jeg ikke rigtigt noget til dem i første omgang. Set i bakspejlet var det klart nok, at de allerede dengang lå der som slanger i paradis, for senere at stikke hovedet frem ved en passende lejlighed, og forsøge at sluge mig med hud og hår.

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre.

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre. Vi står på klipper tragedien i Nice Prædiken den 17. juli 2016 i Havdrup kirke. Salmer: 726, 634, 612, 656, 660 Evangelieteksten der prædikes over er fra Matthæusevangeliet: Jesus sagde:»mange vil den

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere