årgang 16 nummer 3 september 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "årgang 16 nummer 3 september 2003"

Transkript

1 årgang 16 nummer 3 september 2003

2 REDAKTION HovedCirklen Brøndby Møllevej Brøndby ISSN Tlf Fax OBS ny web adr. Ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg Red.: Marianne Schirrmacher Layout og tryk: npc tryk a/s Deadline 2003: Nr november 2003 Næste nummer af HovedCirklen udkommer december Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 200,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor. Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på diskette eller . Send billeder med. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningenssynspunkt med undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. SKAL LIV DER REDDES OGSÅ LEVES Landsforeningens kontor Brøndby Møllevej Brøndby Girobank Tlf Fax Mandag-torsdag kl Fredag kl Direktør Svend-Erik Andreasen Tlf Hovedbestyrelsen Landsformand Niels-Anton Svendsen Tlf Næstformand Elmer S. Gade Tlf Bestyrrelsesmedlemmer Lisbeth Holmgard Tlf Bo German Thomsen Tlf Frede Schulz Tlf Ingemann Jensen Tlf Lonnie Malmberg Tlf Amtskredse Kbh. og Roskilde Formand Kristian Siversleth Mynstersvej 12, 3.th Frederiksbeg Tlf Værestedet VUBUF Bogensegade 4, kæld Kbh Ø Frederiksborg Amt Lisbeth Holmgaard Muldager Frederikssund Tlf Her finder du Hjerneskadeforeningen Vestsjællands Amt Leif Møller Søtoften Sorø Tlf Storstrøms Amt Arne Høegh Engvej 4, Bregninge 4892 Kettinge Tlf Mellem kl eller efter kl Mødested: Labyrinten Poul Martin Møllersvej Nykøbing F. Fyns Amt Formand Ingemann Jensen Voldtoftevej Glamsbjerg Tlf./Fax Amtskredsens kontoradresse: Birgit Jacobsen Hjerneskadeforeningen Rugårdsvej Odense NV Telefontid: Amtskredsens telefon er åben tirsdage kl Vejle Amt Niels Henry Andersen Kolding Landevej 78, Taulov, 7000 Fredericia Tlf Sønderjyllands Amt Se Vejle Amt Ringkøbing Amt Elmer S. Gade Griegsvej 12, Lind 7400 Herning Tlf. (arb.) Privat Ribe Amt Se Ringkøbing Amt Viborg Amt Niels - Jacop Vestergaard Gl. Aalborgvej 51, 2. tv Viborg Tlf Århus Amt Jette Sloth Jegstrupvænget Tranbjerg J Tlf Værestedet MarselisborgCentret Bygning 3 P.P. Ørumsgade Århus C Tlf Nordjyllands Amt Hanne Frandsen Løvstikkevej Aalborg Tlf Internetadresser Hjerneskadeforeningens hjemmeside: adresser: Hjerneskadeforeningen: Hovedtropperne: Rådgivning: Socialrådgiver V/Frida Holm Petersen Økonomisk og juridisk rådgivning Telefon Mandag (med åben rådgivning) kl Tirsdag og Torsdag (telefonrådgivning) kl Onsdag (telefonrådgivning) kl Redaktion af dette blad sluttede den Hoved Cirklen 3-03

3 INDHOLD Leder...3 Det sociale hjørne...4 Serviceloven Kære Hovedtropper se her...6 Juridisk/økonomisk vejleder...7 Hjerneskadeforeningen...7 Tidlig, intensiv, tværfaglig genoptræning...8 Det her er sket i virkeligheden...10 Hovedtropperne: Leder...12 Min historie...13 Succes...13 Så blev det bukkejagttid igen!...14 Michael Eldrup...14 Kursus: Vil du ha et bedre liv...15 Chile Chile Chile Chile...15 Brainstormere lagde til kaj i Haderslev...16 Information om Jobcenter Østdanmark...17 Livet går videre og hvad så???...18 Eksperimentariet...19 Ny lovgivning på arbejdsmarkedsområdet...20 De glemte Børn...22 Rigmor og Otto Pechardt s Fond...22 Samværdsuger med indhold...22 Nyt fra amtskredsene...23 Samværd er guld værd...bagsiden Hjerneskadeforeningen er en brugerorganisation for mennesker med erhvervet hjerneskade. I Danmark lever op mod mennesker med følgerne af en alvorlig senhjerneskade. De hyppigste årsager er: Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene. Apopleksi (slagtilfælde som følge af blod prop eller blødning i hjernen). Andre udløsende årsager kan være infektionssygdomme som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved hjertestop samt organiske opløsningsmidler. FREMTIDEN Af landsformand Niels-Anton Svendsen Det er svært at spå især om fremtiden som Storm P. udtrykte det. For de fleste af os hjerneskadede og deres familier - er tanken på fremtiden ofte mest præget af usikkerhed. Men fremtiden er også det, vi selv kan være med til at skabe! I 1995/96 deltog Aase Engberg og jeg i det arbejde, der førte til Sundhedsstyrelsens redegørelse. Aase og jeg var meget glade for, at det lykkedes at få landets øverste lægefaglige rådgivende organ til at lægge navn til vores forslag. Vi følte virkelig, at vi var med til at skabe en bedre fremtid for de der blev skadet og deres familier. Men ét er papir noget andet er realiteter! og der gik flere år før redegørelsens anbefalinger blev ført ud i livet. Inde i bladet kan du læse Aase s beretning, som er et godt bevis på, hvordan det kan lykkes at være med til at skabe fremtiden. Tænk, at Aase først er med til at stifte vores forening - dernæst sætter sig så godt ind i den faglige side og som prikken over i et bliver en nøgleperson i det østdanske center! Det giver nyt håb til de familier, der rammes af en traumatisk hjerneskade i dag. Siden 1998, hvor vi på Repræsentantskabsmødet drøftede en henvendelse fra HjerneSagen om en sammenlægning af de 2 foreninger, og hvor der var fuld tilslutning, er der rejst spørgsmål om, hvornår der skete noget. Som bekendt blev det ikke til noget i Derimod har det lokale samarbejde blomstret rundt om i landet. På HjerneSagens generalforsamling i år, valgte man ny landsformand. Det blev Lars Kaarsholm fra Ringkjøbing Amt. I den anledning har jeg på foreningens vegne sendt Lars Kaarsholm en lykønskning og samtidig givet udtryk for, at Hjerneskadeforeningen ser frem til, at det gode samarbejde, der er mellem vores 2 foreninger på lokalt plan, nu også kan komme til udfoldelse på landsplan. Et samarbejde jeg tror vil være med til at skabe en fremtid, hvor begge foreningers indsatsområder vil stå styrket og dermed bedre i stand til at påvirke fremtiden til gavn for vores medlemmer. Brainstorm, som du også kan læse om inde i bladet, er et andet eksempel, hvor vi skaber fremtiden. I 1996 fik vi midler til et sejl-projektet ARMADAEN. Den sidste aften opfordrede deltagerne til, at foreningen skulle prøve at få sin egen sejlbåd. I 2000 lykkedes det igen at få midler. Det blev til projekt Brainstorm! Siden har der været sejllads hver sommer, og i år har der været venteliste! Hjerneskadeforeningen har nu kontakt med flere store fonde, der virker positive. Vi kender ikke resultatet på nuværende tidspunkt, men jeg vover at spå: inden for et par år, har vi fået det Maritime Aktivitets- og Værested, som vi sad og drømte om under stjernerne i havnen på Hven i 1996! Jo - fremtiden tegner lyst! LEDER Niels-Anton Hoved Cirklen

4 DET SOCIAL I sidste nummer af Hovedcirklen skrev Irene Skovhus og undertegnede om den nye pensionslov. I artiklen nævnte vi, at alle handicapkompenserende ydelser, som kan søges, når man har fået tilkendt førtidspension efter den nye pensionslov nu er samlet i Lov om Social Service. I kapitel 15 i Lov om Social Service 84 står der følgende: Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Støtte til nødvendige merudgifter i henhold til Lov om Social Service 84 kan søges af borgere som er inden for ovennævnte aldersgruppe. Både borgere som er på arbejdsmarkedet og borgere som har fået tilkendt førtidspension efter den Nye pensionslov kan søge om handicapkompenserende ydelser. Borgere som er berettiget til førtidspension tilkendt efter de før 1. Januar 2003 gældende regler, er ikke berettigede til ydelsen, medmindre de har en bevilget personlig hjælpeordning i henhold til Lov om Social Service 77. For at landets kommuner fremover behandler borgernes ansøgninger mere ensartet, har folketinget ved lov udfærdiget en metode, som hedder Funktionsevnemetoden. Denne metode skal kommunerne anvende, når der søges om hjælp efter 84 i Serviceloven. Socialministeriet har afsat midler til blandt andet undervisning af repræsentanter for de frivillige organisationer. Ved denne undervisning, som Hjerneskadeforeningen har deltaget i, er alle deltagere blevet opfordret til informere medlemmer og andre om metoden. Der lægges vægt på at metoden giver borgerne en ligeværdig behandling. Borgerne opfordres til at tage godt imod metoden og ikke blive skræmte af for eksempel samtaleskemaerne. Virker samtaleskemaerne uoverskuelige på borgeren, er det en god ide at tage en bisidder med til mødet med sagsbehandleren. Sender kommunen et samtaleskemaet ud til borgeren før samtalen, så udfyld skemaet, så godt som muligt (er der problemer med at overskue skemaet, så bed en pårørende eller bekendt om at hjælpe). Når skemaet er udfyldt, kan skemaet enten sendes retur til kommunen, eller skemaet kan tages med til samtalen med sagsbehandleren. Ved at bruge samtaleskemaet forberedes borgeren til en ligeværdig samtale med sagsbehandleren. Når borgerne søger om støtte efter andre paragraffer, må kommunerne gerne gøre anvendelse af Funktionsevne metoden, men de skal ikke. Et eksempel på en ansøgning, er: En borger, som er tilkendt førtidspension efter de før 1. Januar gældende regler eller en borger som er på folkepension, søger om økonomisk støtte til f.eks. nye briller efter pensionslovens 17. Ved denne ansøgning opfordres borgerne til, at foreslå sagsbehandleren at bruge Funktionsevnemetoden ved sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne er i henhold til loven kun forpligtigede til at bruge Funktionsevnemetoden i henhold til Lov om Social Service 84, men sagsbehandleren må bruge metoden ved alle ansøgninger, hvis hun/han vil. I det næste afsnit har undertegnede taget udpluk af Socialministeriets skrivelse af 24. januar 2003, for hermed at give læserne Socialministeriets formuleringer vedrørende: FUNKTIONSEVNEMETODEN Funktionsevnemetodens opståen Folketinget vedtog ved lov nr. 285 af 25. april 2001 lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreformen), at der skulle udvikles en metode for ensartet sagsbehandling ved tildeling af handicapkompenserende ydelser efter serviceloven. Materialet om den udviklede metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne (Funktionsevnemetoden) foreligger nu. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser, bekendtgørelse nr af 11. december 2002, hvori der er fastsat krav til, hvordan den kommunale sagsbehandling skal gennemføres efter en fælles metode. Formålet Formålet med Funktionsevnemetoden er at sikre, at der foretages en helhedsvurdering ved afgørelser om handicapkompenserende ydelser. Samtidig sikres det, at der er ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen, og at der er det fornødne dokumentationsgrundlag for vurderingen af borgerens funktionsevne og dermed den afgørelse, som kommunen eller amtskommunen træffer. Undervisning Der er afsat midler til at gennemføre en uddannelsesindsats over for blandt andet de kommunale sagsbehandlere, således at sagsbehandlerne vil være i stand til at håndtere metoden. Målet med uddannelsesindsatsen er, at sagsbehandlerne lærer at anvende funktionsevnemetoden i det daglige arbejde. Til denne brug er der udviklet en række redskaber. Funktionsevnemetodens redskaber består af: Følgebrev; der kan sendes til borgerne, når en sag med vurdering af funktionsevnen startes. Samtaleskema, der giver grundlag for at analysere og vurdere funktionsevnen med udgangspunkt i 4 Hoved Cirklen 3-03

5 E HJØRNE borgerens normale livssituationer og hverdagsaktiviteter. Aftaleskema, hvis sider kan fungere som journal. Det rummer beskrivelser af borgerens behov, aftaler mellem sagsbehandler og borgeren samt hele sagens forløb. Opslagsbogen: Focusområder. Om nedsat funktionsevne og kompensationsmuligheder, hvor sagsbehandleren kan finde uddybende viden om forskellige typer af nedsat funktionsevne og eksempler på relevante kompensationsmuligheder. Håndbogen: Funktionsevnemetoden. Håndbogen giver en vejledning i brug af funktionsevnemetoden og indeholder de øvrige redskaber. Håndbogen indeholder desuden en skabelon for en lokal ydelsesoversigt, som kommunen og amtskommunen kan bruge til at udarbejde en oversigt over deres handicapkompenserende tilbud. Oversigten kan bruges af medarbejderne til at få overblik over kommunernes eller amtskommunens ydelser, hvilket kan styrke en koordineret og helhedsorienteret indsats. Der er desuden udformet en kort pjece til borgerne om funktionsevnemetoden og dens anvendelse og en pjece om implementering til ledere og politikere. Funktionsevnemetoden trådte i kraft den Er der uddybende eller afklarende spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig i min telefontid. Serviceloven 138 Optræning af børn med hjerneskade i hjemmet (Kommunerne Ejby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gram, Gørlev, Helle, Helsingør, Herning, Hillerød, Hjørring, Hvalsø, Hørning, Karlebo, Kerteminde, Korsør, Lemvig, Odense, Ry, Rønde, Trundholm, Ølgod, Århus) 4. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning for kommunerne nævnt i stk. 3, hvorefter kommunerne har mulighed for i en forsøgsperiode at give støtte til forældre, der giver deres barn med hjerneskade en intensiv optræning i hjemmet. Personkredsen omfatter forældre, der har børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på grund af en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at kommunerne kan fravige bestemmelserne om, at der ikke kan ydes hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med et genoptræningsprogram, som forældrene gennemfører. Dette medfører fravigelse af bestemmelserne om merudgifter i forbindelse med forsørgelsen efter servicelovens 28 og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 29 samt bestemmelserne om hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens 97 og 98. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen gælder for Hvalsø Kommune fra 31. oktober 2002 til 31. december 2004, for Kerteminde Kommune og Gram Kommune fra 25. november 2002 til 31. december 2004, for Gentofte Kommune fra 1. december 2002 til 30. juni 2004, for Odense Kommune og Trundholm Kommune fra 6. december 2002 til 31. december 2004, for Herning Kommune fra 13. december 2002 til 31. december 2004, for Helle Kommune, Århus Kommune, Ry Kommune og Rønde Kommune fra 1. januar 2003 til 31. december 2004, for Hørning Kommune fra 1. januar 2003 til 31. december 2003, for Lemvig Kommune og Hillerød Kommune fra 19. februar 2003 til 31. december 2004, for Hjørring Kommune fra 26. februar 2003 til 31. december 2004, for Ejby Kommune fra 14. marts 2003 til 31. december 2004, for Korsør Kommune fra 21. marts 2003 til 31. december 2004, for Gørlev Kommune fra 26. marts 2003 til 31. december 2004, for Gladsaxe Kommune fra 11. april 2003 til 30. april 2004, for Helsingør Kommune fra 5. maj 2003 til 31. december 2004, for Ølgod Kommune fra 5. maj 2003 til 31. maj 2004, for Glostrup Kommune fra 1. juni 2003 til 31. december 2004 og for Karlebo Kommune fra 13. maj 2003 til 31. december V/ socialrådgiver Frida Holm Petersen Hoved Cirklen

6 Kære Hovedtropper se her NYT : Telefonrådgivning - Hjælp til selvhjælp - Og hvor intet problem, du ringer med, er for lille, for stort eller for mærkeligt. Du kender sikkert dette : af og til at ha brug for én at tale med, én at læsse af til og én at få råd af - i al fortrolighed! Som opfølgning på kurset på Slette Strand etablerer foreningen endnu en telefon rådgivnings-service, denne gang med en psykoterapeut i den anden ende af røret! Var du med på kurset på Slette Strand? Så husker du også Ingrid Ann Watson! Nu får du lejligheden til at møde hende igen - i telefonen! Derudover synes foreningen, at hvis du er én af de unge, som ikke havde mulighed for at delta i dette meget succesfulde arrangement på slette strand, så skal du selvfølgelig også ha mulighed for at møde Ingrid Ann Watson i telefonen. Derfor kan du - uanset om du var med på kurset eller ej - ringe i al fortrolighed til Ingrid Ann Watson på telefon , fra den 1. oktober 2003, foreløbig hver tirsdag mellem kl og 22.00, og foreløbig frem til årets udgang og få gratis rådgivning i telefonen. Ingrid Ann Watson vil som sagt være til rådighed, hvis du har brug for én at tale med, én at læsse af til, én som ikke er familie, én som samtidig er professionel og derfor kan række gode brugbare redskaber videre,»hjælp til selvhjælp«og én som forstår hvad der tales om. Ingrid Ann Watson er 45 år, har 2 børn : junior på 23 år, som er 15% handicappet og mini på 5 år. hendes afdøde mor var hjerneskadet de sidste 8 år af sit liv - pga. en blodprop. Ingrid Ann Watson har endvidere været handicaphjælper for en ung hjerneskadet kvinde. Ingrid Ann Watson har de sidste mange år haft en psykologisk klinik i hørsholm. Hun er : Psykoterapeut, Samlivs og seksualrådgiver med speciale i kønnenes kommunikation -og mangel på samme Sjælesørger Mediator/mægler. Brevkasseredaktør på samt og Medforfatter på bogen: Ravnemor og i gang med bog nr 2. En meget brugt foredragsholder og er daglig leder af Derudover holder hun kurser i konflikthåndtering, emotionel lønforhandling og stressløsning og har bla. afholdt kurser og foredrag for Rigspolitiet, SAS, Rotary, fagforeninger, Advokatforeningen mfl. Og husk nu endnu engang, at intet problem du ringer med, er for lille, for stort eller for mærkeligt. Men husk også at være venlig at overholde telefontiden, der som sagt er tirsdage mellem kl og NB! PAR-TERAPI. Da Ingrid Ann Watson gennem årene har specialiseret sig i parforhold, med samtalen som omdrejningspunkt, realistiske/urealistiske forventninger, nye måder at glædes på, vrede/svigt og strukturen samt mediation i parforholdet - konflikthåndtering, vil telefonrådgivning for alle foreningens medlemmer være relevant. Derfor arbejder foreningen p.t på at skaffe økonomiske midler, så telefonrådgivning kan tilbydes alle foreningens medlemmer. 6 Hoved Cirklen 3-03

7 Juridisk/økonomisk vejleder ordning for unge hjerneskadede Lions Club Brøndby har doneret kr til Hjerneskadeforeningen til brug for etablering af en sådan vejleder ordning. Beløbet er tilvejebragt ved, at fodboldspillere fra de to superliga klubber Brøndby IF og FCK hver malede 6 billeder, som derpå blev solgt efter en aktion på internettet. Det var på forhånd bestemt, at beløbet skulle gå til unge hjerneskadede. Hjerneskadeforeningen modtog beløbet søndag den 31. august 2003 på Hermosagård i Brøndby, hvor borgmester Kjeld Rasmussen og Niels Erik Kjær, præsident for Lions Club Brøndby overrakte pengene til foreningens direktør Svend-Erik Andreasen. Hjerneskadeforeningen modtager med glæde alle gaver- store som små Gaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde. I forbindelse med gaver af en vis størrelse, kan beløbet trækkes fra på selvangivelsen. Overstiger det samlede årlige gavebeløb 500 kroner, kan man trække den sum, der ligger over 500 kroner fra på selvangivelsen. Der er dog en øvre grænse på kroner. Gem kvitteringen som dokumentation overfor skattevæsnet. Eksempler: Ved indbetaling af en gave på 500 kroner kan man intet trække fra på selvangivelsen. Ved indbetaling på kroner kan man fratrække 500 kroner på selvangivelsen. Ved indbetaling på kroner eller mere, kan man fratrække i alt kroner på selvangivelsen. Hjerneskadeforeningens girokonto er: Mærk venligst med gave Hoved Cirklen

8 Tidlig, intensiv, tværfaglig genoptræn Af Aase Engberg I forrige nummer af Hovedcirklen kunne man læse om, hvordan det gik til, at drømmen om en tidssvarende indsats på genoptræningsområdet efter svær hjerneskade gik i opfyldelse. Baggrund og principper for genoptræningen og dokumenteringen heraf var i forvejen blevet nedskrevet i en rapport, der var udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle faggrupper. Vi vidste således fra starten temmelig nøjagtigt hvordan vi ville gå frem. I det følgende vil jeg beskrive den strategi og de metoder, vi anvender i traumeafsnittet Klinik for Neurorehabilitering på Hvidovre Hospital. Som jeg nævnte sidst var Therapiezentrum Burgau en vigtig inspirationskilde for os. Med det formål at sikre, at alle kommende medarbejdere i traumeafsnittet kendte de metoder, vi tænkte at anvende, havde uddannelsesafdelingen på Hvidovre Hospital tilrettelagt et 4 uger varende introduktions-kursus fælles for alle faggrupper. Her underviste bl.a. terapeuter fra Burgau, men der var også danske undervisere, der skulle hjælpe os med at forberede modtagelsen af de ret nyskadede og ofte bevidsthedssvækkede patienter, vi har til opgave at hjælpe og forsøge at genoptræne. Hvidovre Hospitals ledelse og uddannelsesafdelingen fortjener stor ros for denne indsats, det samme gælder teknisk afdeling på grund af den fine indretning af traumeafsnittet, som blev gennemført i samarbejde med repræsentanter for de fremtidige medarbejderkategorier. Udover det faglige udbytte var det også en god lejlighed for medarbejderne til at stifte bekendtskab med hinanden. Staben bestod fra starten af læger, neuropsykologer, plejepersonale, fysio-og ergoterapeuter, talepædagoger, socialrådgivere, sekretærer og portører. Senere ansattes også en socialpædagog med den opgave at hjælpe patienterne med at få noget ud af deres fritid. På indvielsesdagen i oktober 2000 kunne hospitalets og afdelingens ledelse med stolthed og glæde vise en nyindrettet afdeling med 20 enestuer frem for de indbudte gæster, herunder direktør Erik Juhl og Sundhedsfaglig direktør Lone de Neergaard fra H:S samt den daværende Sundhedsborgmester Peter Martinussen fra Københavns Kommune. Fra Hjerneskadeforeningen mødte formanden Niels Anton Svendsen, direktør Kim Brinkløv og sekretær Marianne Schirrmacher. Traumeafsnittet blev startet op i 2 omgange, idet der først blev åbnet 7 senge for voksne og 3 for børn. 3 måneder senere åbnedes de resterende senge, efter at der på ny var afholdt et 4 ugers introduktionskursus for de nye medarbejdere. Hospitalet havde ønsket at kunne åbne dobbelt så mange senge og således modtage ikke alene kranietraumepatienter, men også patienter med andre former for pludselig nyopstået hjerneskade, f.eks. genoplivede hjertestop patienter og patienter med følger efter meningitis eller den særlige form for hjerneblødning, subarachnoidalblødning, som fortrinsvis rammer yngre mennesker. Men i første omgang gik de østdanske amter kun med til at centralisere behandlingen af de kranietraumeramte. Visitationsreglerne påbyder, at vi kun modtager patienter med bopæl øst for Storebælt, kun nyskadede patienter og blandt disse kun de sværest ramte: Jo dårligere, des højere prioriteret bliver patienterne, og jo før de kan komme til os fra de neurokirurgiske afdelinger, des bedre; gennemsnitligt får vi patienterne 16 dage efter, at de er kommet til skade. Der er således ingen nyskadede, der bliver udelukket, fordi de ikke havde vist tegn på bedring, alle får en chance, hvis blot de kan trække vejret selv. På grund af dette krævende klientel af patienter er personalenormeringen en del større end sædvanligt for rehabiliteringsafdelinger, om end noget mindre end vi havde ønsket. Patientens første tid i traumeafsnittet Og hvordan ser hverdagen så ud i traumeafsnittet på Hvidovre Hospital, set i patienters og pårørendes perspektiv? Ja, lad os i tankerne følge en patient fra indlæggelse via genoptræning til udskrivelse. Patienten ankommer fra neurokirurgisk afdeling om formiddagen. Kort efter kommer som regel de nærmeste pårørende, så de kan følge forløbet fra starten. Patientens tilstand bedømmes med det samme af det team af læge, plejepersonale og terapeuter, der skal arbejde sammen om netop denne patient. Lægen foretager en almen og neurologisk undersøgelse, og danner sig sammen med de øvrige medlemmer af det tværfaglige team et indtryk af patientens bevidsthedsniveau og øvrige tilstand, herunder de læsioner, der er udover kranietraumet hos over halvdelen af patienterne, typisk brud på bækkenet, arme eller ben. Ofte trækker patienten vejret gennem en såkaldt trachealkanyle og har slanger til ilt- og fødetilførsel, intravenøs væsketilførsel og urinkateter. Det er således ofte patienter, der endnu ikke er helt ude af intensiv-stadiet, behandlingsmæssigt set. Det er de færreste patienter, vi kan få en fornuftig samtale med fra starten, det tillader deres bevidsthedsniveu som regel ikke. I mange tilfælde har vi overhovedet 8 Hoved Cirklen 3-03

9 ing efter meget svær hjerneskade. ingen meningsfuld kontakt med patienten på det tidspunkt. Umiddelbart efter denne undersøgelse holder teamet indlæggelsesmøde med de nærmeste pårørende. Vi præsenterer os som det team, der hovedsagelig skal tage os af behandling og genoptræning af denne patient og fortæller, hvad vi ved og har iagttaget om tilstanden. Vi spørger de pårørende om, hvordan patienten tidligere var som person, familieog vennekreds, evt. arbejde/uddannelse og fritidsinteresser, hvad patienten kan lide og ikke lide at spise og drikke. Vi opfordrer de pårørende til at tage billeder m.v. med til at hænge op på stuen, så patienten kan vågne op til noget, han måske genkender og er fortrolig med. Herefter fortæller vi hver især, hvordan vi vil gribe behandling og genoptræning an. Vi aftaler med de pårørende, hvordan besøg skal foregå, så patienten bibeholder tæt kontakt med de pårørende, men ikke trættes for meget af talrige besøgende på én gang. Vi fortæller også de pårørende, at de er velkomne til at være med til træningen i det omfang, der er mulighed derfor, også med det formål, at de pårørende bliver fortrolige med patientens tilstand og måde at fungere på og bliver bedre i stand til at omgås patienten på de nye betingelser. Vi spørger om samtykke til, at vi kan videofilme patienten for bl.a. at kunne dokumentere de fremskridt, der som regel sker. Dette ca. en time varende møde med de pårørende er et afgørende afsæt for det videre samarbejde omkring patienten. Efter dette ved behandlere og pårørende meget om, hvor de har hinanden, og en vis fortrolighed er allerede etableret. Sidste punkt på mødet er fastsættelse af datoen for næste teammøde, som arrangeres af teamkoordinatoren og som regel afholdes ca. 4 uger senere og gentages med ca. 4 ugers interval. Så snart patienter er i stand til at deltage, er han selvfølgelig med til møderne. (jeg skriver "han" om patienten, dels fordi der er flest mænd, og dels fordi det ser ejendommeligt ud hver gang at skrive han/hun). Kort efter indlæggelsesmødet taler neuropsykologen yderligere med de pårørende for at hjælpe dem til bedre at forstå, hvorfor deres skadede familiemedlem nu fremtræder helt anderledes end før skaden, og hjælpe dem med at komme videre med deres eget liv. Psykologerne holder også med regelmæssige mellemrum møder, hvor de pårørende kommer sammen og kan tale med ligestillede, såfremt de ønsker det. Ved indgangen til Traumeafsnittet har Hjerneskadeforeningen en permanent stand, som er bemandet en gang om ugen, så patienter og pårørende har let adgang til kontakt med Hjerneskadeforeningen. Lægen lægger på indlæggelsesdagen en fast plan for hyppigheden af observation af bevidstheds niveau, vejrtrækning, temperatur, blodtryk og puls samt tager stilling til yderligere undersøgelser, blodprøver og medicin. Er patienten urolig og sengeflygtig, observeres han fra behandlerrummet via videoskærm Vi kan også fra behandlerrummet følge med i, om patienten får tilstrækkelig ilt. En plan for, hvordan patientens hverdag herefter vil forme sig, hænges op på stuen både af hensyn til det tværfaglige samarbejde og som oplysning til de pårørende. For disse svært skadede patienter er der i de første dage på neurokirurgisk afdeling en dødelighed på omkring 50%. Men selv om patienterne når frem til os i live, er der enkelte, der er så svært skadede, at de dør hos os. I det hele taget er de første uger, patienterne er hos os, ofte en stor udfordring for alle parter, fordi der kan opstå forskellige komplikationer, som kræver en hurtig og kvalificeret indsats, men som det i øvrigt vil føre for vidt at komme nærmere ind på her. Imidlertid er det af denne grund vigtigt, at afdelingen er placeret på et akuthospital med døgnvagt på stedet af de nødvendige personalegrupper og med mulighed for hjælp fra intensivafdeling, ortopædkirurgisk afdeling med flere. Genoptræningsforløbet Plejepersonale og terapeuter enes om, hvordan patienten skal lejres og forflyttes for at forebygge udvikling af fejlstillinger i leddene, de såkaldte kontrakturer, en med rette frygtet komplikation, som der ikke sjældent er tilløb til allerede når patienterne kommer til os. Den skyldes, at der efter skaden er ubalance mellem musklerne på bøje- og strækkesiden af arme og ben. Hvad kan det nytte, at patienten har kræfter til at stå, hvis han kun kan stå på ydersiden af forfødderne, fordi han ikke kan bøje helt i anklerne? Eller hvordan skal han kunne klare personlig hygiejne, hvis armene er fastlåst med bøjede led, så han simpelthen ikke kan nå? En af de store gevinster ved den centraliserede og specialiserede genoptræning af disse patienter er netop, at man fra starten er opmærksom på kontrakturproblemet, så det ikke bliver mere forsinkende for den øvrige genoptræning end højst nødvendigt. En anden ting, vi er meget opmærksomme på, er vægten. Hos de svært skadede patienter er stofskiftet af delvis ukendte grunde forhøjet i den første tid, så der skal ekstra mange kalorier til, for Hoved Cir klen

10 at de kan holde vægten, selv om de ikke får megen motion i traditionel forstand..som regel er de i starten ude af stand til at gå eller stå og har også besvær med at synke. Derfor har de ofte en slange gående gennem næsen og ned i maven, når de kommer til os; på den måde kan de ernæres med sondemad. Imidlertid er det ubehageligt både at få lagt denne slange og at ligge med den. Det besværliggør spise-og taletræningen, men heldigvis er der en bedre løsning, nemlig at de medicinsk-gastroenterologiske læger efter samtykke fra patienten eller dennes nærmeste pårørende efter en let bedøvelse lægger en slange, der går gennem maveskindet og direkte ind i mavesækken. Vi kontrollerer så ved gentagne vejninger, at patienterne holder en passende vægt. Tidligere så man ikke sjældent, at disse patienter blev svært afmagrede, hvilket næppe har fremmet deres genoptræning. Træningens hovedprincip er, at patienterne så tidligt som muligt hjælpes til at genoptage personlige færdigheder gennem den såkaldte guiding. Det vil f.eks. sige, at patientens arme føres gennem de bevægelser, der skal til for at vaske sig i ansigtet, børste tænder o.s.v. Herved oplever vi ofte, at patienterne gradvis tager over, selv om de ikke er helt vågne endnu. Spisetræningen er et helt kapitel for sig; det er vigtigt, at patienten lærer at spise almindelig mad, men også vigtigt, at der ikke sker fejlsynkning, så patienten risikerer lungebetændelse eller det, der er værre. Vigtigt om end besværligt er også, at de kommer tidligt op at stå, så knoglerne belastes og knoglesvind undgås. Den stående stilling fremmer desuden vågenheden, men der er en del tilfælde, hvor vi først må vente på, at knoglebrud fra ulykken heler tilstrækkeligt op. Under opvågningen gennemgår de fleste en periode med uro og sengeflygtighed, så de somme tider må sove på en madras på gulvet for at undgå fald med nye ulykker til følge. Det veluddannede personale bruger megen tid og mange kræfter på at tale patienterne til ro, men det kan være nødvendigt at give dem medicin for at undgå for heftig uro. Medicinering kan også være nødvendig for at genoprette en normal døgnrytme. Medikamenterne er her omhyggeligt udvalgt, så patienterne ikke sløves unødigt med forsinkelse af deres genoptræning til følge. I ganske få tilfælde, et par stykker pr år, har vi ikke kunnet dæmpe uroen på denne måde, idet patienterne bliver så urolige, at de må overflyttes til psykiatrisk afdeling. Planlægning af udskrivelsen Langt de fleste bliver i afdelingen hos os og gør fremskridt på alle områder. Vi vurderer dette med regelmæssige mellemrum i hele forløbet. Vi har da også et godt grundlag for at afgøre, om patienterne fortsat skal være indlagt hos os, eller om de kan udskrives til hjemmet, til videre genoptræning f.eks. på Kurhus i Dianalund eller til en afdeling i deres hjemamt. Før denne beslutning træffes, holdes der møde med de nærmeste pårørende samt repræsentanter for hjemamt og hjemkommune, så overgangen kan blive så hensigtsmæssig som muligt. Det er meget forskelligt, hvad patienterne har brug for på det tidspunkt. En lille del ender på plejehjem. Selv om vi dermed må konstatere, at vi ikke har kunnet opnå det, alle ønsker, nemlig at patienterne komme til at fungere igen på egen betingelser, så betyder ikke, at vi slet ikke har kunnet hjælpe dem. Det betyder meget også for en plejepatient, at der ikke er fejlstillinger i leddene, der f. eks. besværliggør personlig hygiejne, at der er adgang til fortsat ernæring uden de store problemer, og at ernæringstilstanden er god, så der ikke så let opstår tryksår. De fleste opnår at blive personligt selvhjulpne, d.v.s. de kan klare personlig hygiejne og bevæge sig selvstændigt rundt. I den bedste ende af spektret er der en mindre del af patienterne, der næsten helt genvinder deres funktionsevne også mentalt, så man kan overveje, hvorledes de inden længe kan genoptage deres arbejde eller uddannelse. Nogle var i forvejen førtids-eller alderspensionister og kan måske genoptage deres tidligere tilværelse med mindre modifikationer. Patienterne ser ikke sjældent med længsel frem til udskrivningsdagen, hvilket også er et sundhedstegn. Men selv om vi har gjort, hvad der står i vores magt for at hjælpe dem til den bedst mulige funktionsevne, og selv om de ved weekendbesøg hjemme har fået en forsmag, på, hvordan livet former sig på de nye betingelser derhjemme, så er det først efter udskrivningen, at det står klart, hvordan langtidskonsekvenserne bliver. Kontrolindlæggelse efter 6 mdr Vi ser patienterne og om muligt helst også deres nærmeste pårørende igen ved en kontrolindlæggelse 6 måneder efter udskrivningen. Formålet med denne kontrol er at se efter, hvordan det er gået patienterne, om de har modtaget videre genoptræning som planlagt ved udskrivelsen, og om de har gjort yderligere fremskridt. Her oplever vi somme tider det tilsyneladende paradoksale, at de mest velfungerende blev mest overraskede over, hvordan det var at komme hjem, fordi de har bedst indsigt i, at ikke alt er som før. Når man har fået et så svært slag mod sin hjerne, at man er fundet berettiget til et genoptræningsforløb hos os, skal der et meget stort held og megen energi og målbevidsthed samt støtte fra omgivelserne til, hvis man igen skal komme til at leve et liv med arbejde/uddannelse, familie- og vennekreds som før. På basis af denne kontrolindlæggelse rådgiver vi om det videre forløb, men ansvaret for gennemførelse af videre foranstaltninger overgik allerede ved udskrivelsen til patientens hjemamt og hjemkommune. En opgørelse af, om, hvordan det er gået de første 2 års patienter efter udskrivningen, er netop nu under udarbejdelse i afdelingen. 10 Hoved Cirklen 3-03

11 Læs b.la. om: Læs b.la. om: Min historie Min historie Succes Succes SÅ BLEV DET BUKKEJAGTTID IGEN! SÅ BLEV DET BUKKEJAGTTID IGEN!

12 LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER Selv om de, endog til tider, meget heftige varme grader er ved at aftage, er der stadig fuldt fart på i Hovedtropperne. Den juni 2003 fik vi endelig fået afholdt det længe ventede Hovedtrop scorekursus, hvor underviseren, Ingrid Ann Watson, på en god og en sprudlende måde fik budskaber som: Hvad er det egentlig jeg gerne vil have hvorfor men helt klart også: Hvad har jeg selv at byde på! Hvem er jeg egentlig og hvilke resurser, mindre heldige sider, og hvad kan jeg egentlig godt lide! I bedste Hovedtroppestil, altså det handler lige så meget om selverkendelse. Det var uden tvivl penge lige i banken. Dermed ikke sagt at alle detaljer omkring hele arrangementet forløb perfekt, for i landsledelsen er vi hele tiden opmærksomme på, hvad der kan blive bedre og hvad vi godt kunne tænkes os anderledes. Desværre fik vi så afslag på udviklingspuljen, de 30 Mil. Kr. Socialministeriet havde afsat til forskellige frivillighedsprojekter. Så altså ingen lønnede medarbejder i udsigt lige foreløbig til Hovedtropperne. MEN til gengæld er vores samarbejde med Ungdommens Røde Kors nu en realitet. Samarbejdes rammerne er nu på plads, og de indledende øvelse er allerede i gang i på det lokale plan i København. Vi har valgt lige at afprøve samarbejdsformen Mv. I et amt, mens vi undersøger resurser og behov i resten af landet. Sådan at vi hurtigt kan få resten af landet i gang med samarbejdet. Et samarbejdet som jeg personligt glæder mig MAX over, og forventer mig meget af. Rammerne er nemlig designet sådan at det kan skræddersys alt efter behovet og ønsker i de enkelte landsdele/amter. Vi har så også allerede på landsplan søgt penge af initiativstøtte (en fond i Dansk Ungdoms Fællesråd), til vores fælles projekt. Og så kommer endnu et amt med på Hovedtroppe-landkortet. Denne gang i det Midtjyske. Nemlig I Viborg amt den 6. september 2003, kl. 15:00 vil der være Hovedtrop-generalforsamling. Den afholdes på Viborg Amts kursusejendom Blåkærgård, Røddingvej 11, 8800 Viborg Så ser det endelig ud til at vi har fået taget hul på bylden omkring retningslinierne for fordelingen af Tips/ lottomidlerne, da vi er flere ungdomshandicaporganisationerne som længe prøvet at få DUF på banen, for at få retningslinierne revideret. Det er et problem, at systemet i dag er skræddersyet til spejderne og de velorganiserede unge kristne som bliver pointeret højest. Dette gør, at det for det første er svært som ny og/eller mindre ungdomsorganisation at komme i betragtning og dernæst at få et rimeligt kontinuerligt beløb, så man i organisationerne kan få tid og ro til at arbejde, være kreative og udvikle sig med medlemmerne. Derfor er det rigtig godt at vi gennem De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom, får en dialog i gang omkring dette. Sådan at mange andre kan komme i betragtning til få glæde af de trods alt rigtig mange penge. Bo German Thomsen Landsformand Hovedtropperne. HOVEDTROPPERNE LANDSBESTYRELSE Landsformand: Bo German Thomsen Tlf.: Næstformand: Jennifer Nielsen Tlf.: Mobil: Bestyrelsesmedlemmer Anne Mette Madsen Eskedal, Lars Hove Sørensen Frederik Mellentin Suppleanter: Jens Clausen og Bjarne Fischer KØBENHAVNS BESTYRELSE Formand: Ida-Kristine Appelquist Universitetsparken 1,D Vær. 12, 4000 Roskilde, Mobil Næstformand: Lars Hove Sørensen Kasserer: Kim Glundø Bestyrelsesmedlemmer: Lars Klarskov Jensen Lars Steffensen Morten Petersen Suppleanter: Joan Bjerrings Signe Egerod Hubbard VESTSJÆLLANDS AMT Kontaktperson Mie Jensen, Bøllingsvej 45, 4100 Ringsted. Tlf NYKØBING FALSTER Kontaktperson Helle Jensen Tlf.: ÅRHUS BESTYRELSE Formand: Anne Mette Madsen Eskedal Tlf.: Mobil: Næstformand: Jens Hedegaard Bestyrelsesmedlemmer: Anders Eskedal Ida Kinch Kirstine Carlsen NORDJYLLAND Formand Anders Madsen Tl.: HJØRRING Kontakt person Lone Jensen Tlf.: Mobil: Hoved Cirklen 2-03

13 Min historie Kære alle I gode mennesker. Måske kom det som lidt af et chok for nogle af Jer, da I i sidste nr. af bladet læste den sande version af min ulykke. Jeg ved at den sande historie ikke var noget ud til alle. Og grunden til at jeg i tidernes morgen lavede En offentlig første gangs version, var at jeg oplevede at nogle blev utroligt dårligt til mode, over at jeg jo faktisk selv var skyld i mine handicaps, når jeg var ude at holde foredrag. Og det var jo bestemt ikke meningen. Så jeg besluttede sammen med en psykolog på Center for Hjerneskade, at Pynte lidt på årsagen. Og derved digtede historien om den plante jeg bare skulle tage ned fra loftet. Jeg gik så senere hen og fik helt det helt dårligt med at stå at fortælle Kun den halve sandhed, når jeg samtidig står og siger at jeg er overbevist om at en af grundene til mit helt suveræne genoptrænings og rehabiliterings forløb, ikke mindst at jeg krævede af mine omgivelser at de kaldte en skovl for en skovl, og en spade for en spade. Så må jeg sgu godt nok erkende at jeg ikke engang gjorde det selv. Men nogle steder ville de helst have den offentlige version, da de mente at sen sande måske ville flytte fokuset fra det jeg egentlig skulle tale om. Så derfor blev det lige pludseligt utrolig svært at komme ud af rollen. Men omvendt følte jeg måske også at jeg ligesom førte nogle bag lyset. For jeg mener det er vigtigt at vi ser realiteterne i øjnene, også over for min egen underbevidsthed. Tænk nu hvis den tror at jeg ikke står ved det. For sådan er det jo bare. Jeg håber så også at jeg vil kunne være med til at manet det tabu til jorden, som der er omkring selvmord og selvmordstanker. Specielt efter som det er så udbredt i vores forening. Så jeg hører meget gerne fra jer hvis du skulle have enten noget flimmer på det, eller andre kommentarere. Også hvis du føler at jeg har røvet dig, eller ført dig bag lyset. Jeg føler jeg har lært så meget omkring en hel masse spændende ting her i livet, som jeg ønsker at bruge konstruktivt også gerne for andre. Mange lune hilsner Bo. SUCCES! Jeg sad og så fjernsyn og så at TV3 søgte rigtige naturtalenter indenfor sang. Og jeg tænkte - det er lige mig. Der var mange til optagelsesprøven, som foregik på Admiral Hotel i København. Jeg havde nr så det blev en lang dag men sikken en dag. Man skulle først ind til 2 dommere, som skulle tage stilling til den videre deltagelse. De få der kom videre derfra skulle senere ind til de 4 endeligt bestemmende dommere. Den sang som jeg havde valgt at synge var Can t make you love me et gammelt country og western nummer, som vist nok er skrevet af M. Reid /A. Shamblin. Et nummer jeg netop lige havde optrådt med i Hillerød og i Vejle med cafe Rampelyset - så jeg var rimelig tryg ved situationen. Jeg gik forbi de 2 første dommere med bravur og der var ikke et øje tørt. Senere skulle jeg så videre ind til de 4 andre meget hårde dommere, som var yderst konsekvente og grove overfor deltagerne. Det var de også overfor mig - dog ikke ret længe for så var jeg igen videre blandt de sidste 100 talenter Yes! SUCCES Jeg får tilsendt en sangtekst den 11. august, som jeg ligesom de andre 100 deltagere skal synge for dommerne ved en ny casting den august. Skrevet af Lars Henkel Steffensen / Benny Rasmussen Hoved Cirklen

14 SÅ BLEV DET BUKKEJAGTTID IGEN! Jeg har før skrevet om jagt, og herunder om jagten på Råbukken. Denne jagtform foregår i tiden fra d. 16. maj til d. 15. juli, altså to måneders jagttid. Råerne, hundyrene, er fredet. De har lige sat lam i verden. Næste generation. Jeg har for kort tid siden fundet Marianne, som er blevet min kæreste. Jeg har fortalt vidt og bredt om jagt, og det har vakt hendes interesse. Så hun spurgte, om ikke hun måtte komme med en dag. Selvfølgelig. Jeg har fra den 1. april lejet jagtretten på en mindre ejendom, som en af mine venner har købt. Ca. 20 tønder land, hvor der ligger et par mindre vandhuller. Jeg har været dernede på bukkejagt et par gange, og hver gang har jeg set råvildt; også bukke, men jeg er ikke kommet til skudchancer. D. 29. juni tog Marianne og jeg af sted. Vi satte os på en mindre forhøjning, i hver sin medbragte jagtstol. Vi kunne overskue en af søerne, og skovbrynet til naboskoven. Efter ca. en time kom der en rå, springende ud på marken til venstre for os. Kort efter kom der et andet dyr springende. Vi kunne ikke nå at se, hvad køn det var, men det har nok været en buk. De forsvandt sammen ind i krattet. Råen kom snart ud på engen igen, men det andet dyr forblev borte. Jeg opdagede så, at der i skovbrynet i højre for os, stod et dyr. En buk! Kunne jeg se uden kikkert. Han gik rundt i skovbrynet. Ca. 150 meter fra os. Jeg ville gerne have ham lidt tættere på, men han forsvandt videre ind i skoven. Pokkers. Han havde åbenbart set en rå, for de kom sammen springende ud lige imod os kort efter. Til sidst var de vel ca. 20 meter fra os, men bukken var dækket af krat. Råen løb tilbage imod skoven. Bukken gav sig bedre tid, men listede så efter. Da han var ca. 70 meter fra mig, trådte han fri af krattet. Perfekt med siden til. BANG! Han havde intet bemærket. Død i knaldet! Man må jage indtil solnedgang. Solen ville være væk kl Bukken døde kl Bagefter sagde Marianne, at det havde været i stor oplevelse for hende, og det var/er jeg glad for. Men moralen af ovenstående må være: Drenge lad være med at løbe efter piger. Det dør man af!. Lars Hove (Deer-hunter) Michael Eldrup Jeg har et emne der har hjulpet mig igennem tiden og jeg synes der er forbedringer på dette område, så ville jeg skrive lidt om det. Efter CFH (center for hjerneskade) blev der rundtsendt nogle tilbud om nogle kurser, det blev vist til et par stykker for mit vedkomne, men der var nogle der fangede specielt bl.a guitar. Min motorik var svækket og denne form for interesse ville udvikle samme. Det blev begyndelsen på en kamp for at få det til at lyde godt. En gammel aflagt guitar var en begyndelse, det lød ikke særligt godt, men stædighed betaler sig. Denne guitar afspejlede min personlighed og nogle år senere eller 5 lykkedes det mig omsider at forstå det måtte kunne lyde bedere hvilket resulterede i en ny guitar, og så gik det stærkt, sikkerheden voksede. Nu kan jeg selv holde ud at høre på det og min udvikling kender næsten ingen grænser men jeg føler at selvom naboerne nok ikke kan undgå at høre lidt til spillet generer det mig ikke, hvad pokker, fordi jeg er selv tilfreds. Michael Eldrup 14 Hoved Cirklen 2-03

15 KURSUS KURSUS KURSUS KURSUS KURSUS KURSUS VIL DU HA' ET BEDRE LIV? Ønsker du mere glæde, ro og balance? mere tro på dig selv? UDNYT DINE ERFARINGER - POSITIVT GIV DIG SELV ET ENDNU BEDRE LIV at være bedre til at træffe beslutninger? DET ER ALDRIG FOR SENT AT FÅ ET BEDRE LIV! KÆRE HOVEDTROP! Kunne du tænke dig, at få det bedre med dit sygdomsforløb og dit liv i øvrigt? Hvis ja, så bør du deltage i dette kursus! Fordi du får formuleret din egen historie og gennembearbejdet det skete, så du får en accept af din nuværende tilstand og en viden om, hvordan du nu fungerer altså en form for selverkendelse! Kurset vil give dig svar på følgende spørgsmål : Hvem er jeg? Hvordan er egentlig min egen historie? Hvad er mine "stærke" og "svage" sider før og nu? Hvad har værdi for mig? Hvad har jeg brug for? Hvad motiverer mig? Hvordan motiverer jeg mig selv yderligere? Hvordan får jeg afklaret mine grænser ud fra mine egne værdier? Hvordan siger jeg til/fra på den bedste måde for mig? Robusthed at passe på sig selv Hvordan? Hvordan kan jeg lære at acceptere forskellene fra før til nu? Hvordan får jeg dyrket og udviklet det positive i mine "svage" sider? Kursusledelse Kurset vil blive ledet af Helle Laurvig. Helle har erfaring i at holde sådanne kurser og er specielt meget bevidst om, at det er Jer Hovedtropperne selv, der bestemmer hvad og hvor meget I ønsker at åbne op for. Helle er uddannet folkeskolelærer og har flere terapeutiske efteruddannelser. Sidst men ikke mindst har Helle en meget tillidsvækkende personlighed, som kombineret med en god humor gør at dette kursus har alle forudsætninger for at blive en rigtig god oplevelse for deltagerne. Dato Fredag, den 17. oktober til og med søndag den 19. oktober Sted Hou Søsportcenter, Villavej 25, 8300 Odder Tilmelding Hjerneskadeforeningens kontor. Tlf Pris Kr. 390,- som skal indbetales på giro nr.: senest den 2 oktober Bemærk! Efter dette weekend-kursus vil der fra mandag den 17. november til og med torsdag den 20. november 2003 blive afholdt et kursus for Hovedtropper, der evner/ønsker at fungere som Ambassadører/ Informatører for foreningen. Dette kursus er at betragte som en overbygning på ovenstående kursus med vægtning på rollen som Ambassadør/Informatør for hovedtropperne, hvor det f.eks. er vigtigt at kunne komme op på en talerstol / at kunne være midtpunkt i forbindelse med at holde tale eller at kunne udtale sig til medierne ( Dagspressen, radio, TV m.m. ) Men al dette kommer vi også ind på under det første kursus. Vi i Hovedtroppernes bestyrelse synes selv, at det er et meget spændende kursus vi her har fået tilrettelagt, og vi håber, at du vil benytte dig af muligheden for at blive bedre til at tale om dit sygdomsforløb og dit liv i øvrigt og samtidig have nogle rigtig gode dage sammen med andre Hovedtropper. Mange venlige hilsener Bestyrelsen Chile Chile Chile Chile Mange skadede holder af at rejse, og jeg er ingen undtagelse. Fra 12/10 og 6 måneder frem, har jeg fået et frivilligt arbejde med at oversætte danske børnebøger til spansk, i Valparaíso i Chile. Hvis nogen kunne tænke sig at besøge Chile i den periode jeg er der, jeg taler flyende spansk og har stort lokalkendskab og kan behjælpelig med mange praktiske oplysninger. Jeg er fysik skadet, så jeg kan derfor ikke klare fysiske opgaver eller stå for indkvartering. Henrik Christensen, Tlf , Hoved Cirklen

16 Brainstormere lagde til kaj i Haderslev Af Mette Albrechtsen Tlf , Foto: Olav B. Hansen HADERSLEV: De tre skibe er strømlinede og flotte og ganske kostbare. Deres flag er grønne og hvide.»liv der reddes skal også leves«står der på dem, og det er ikke tilfældigt. Besætningen om bord er nemlig mennesker, hvis liv på et tidspunkt væltede omkuld, fordi hjernen ikke længere var det, den var en gang. Blodpropper eller ulykker eller noget tredje satte en stopper for den vante hverdag, og den hverdag, som fulgte, var svær. Det ved de 15 hjerneskadede voksne om bord alt om. Nogle af dem har fysiske handicaps, andre har usynlige. Vigtigt at huske For alle gælder det, at det kniber med at huske, for nogles vedkommende så meget, at de bliver væk og ikke kan finde tilbage, hvis de går væk fra båden. Nogle har mistet talens brug, andre evnen til at gå. Alle har mistet meget, men det er ikke turens formål at svælge i det. Formålet er at have det rart, være sammen, opleve noget. Den ene kaptajn hedder Thomas Højland. Han har sejlet hele sit liv, også med sin mor. For syv år siden fik hun en blodprop, og siden da har hun næsten ikke kunnet huske noget. - Jeg meldte mig ind i Hjerneskadeforeningen, og jeg synes projekt brainstorm er helt fantastisk. Jeg har været kaptajn fire gange, og det er en god oplevelse, siger Thomas Højland, som har sin mor med hver gang. Han sekunderes af Søren Kirketerp, som er kaptajn på en af de andre både. Han er selv hjerneskadet, men i mild grad. Det er især navne, som driller. De forsvinder hele tiden, forklarer han. - Jeg kan aldrig huske, hvad han hedder, siger Søren Kirketerp under henvisning til Thomas. - Men jeg har lært at klare mig, for så siger jeg, at det er ham, som er i den ene båd. Jeg finder en vej til at forklare mig. Jeg har lært at leve med det, og det er vigtigt at komme så vidt. Jeg har også problemer med at læse, så det gør jeg ikke så meget. Jeg skal læse noget fire til fem gange, før jeg kan huske bare lidt af det. Kan selv Søren Kirketerp er ingeniør og har nu i otte år siddet på et kontor i Søfartsstyrelsen. I dag kan han klare langt flere opgaver end i begyndelsen, så udviklingen er gået den rigtige vej - for ham. Ikke alle sejlerne har været så heldige. Den 32-årige Tonny Lau fik hjertestop for to år siden, og så er der kun en vej at gå til forsørgelse, nemlig førtidspension. Han joker med sin elendige hukommelse, og de andre griner med. - Min kæreste siger, at hun er den samme, som jeg havde før, så det er hun jo nok, siger han. Om han har sejlet med før, kan han ikke rigtig huske. Det samme gælder for Tonny Lausten, som var indblandet i et trafikuheld på sin motorcykel i Han har sin stedfar, John Kristensen, med på turen. Han fylder erindringshuller ud og er hjælper på båden. Det er dog sådan, at alle skal hjælpe det, de kan. - Det er jo oplevelsen af fællesskab, som tæller. Ingen af os er pædagoger eller behandlere, vi hjælper bare hinanden ud fra de følelser, vi har, siger Søren Kirketerp. I dag går turen til Middelfart - og så er den slut. Artiklen er bragt med tilladelse fra JYSKEVESTKYSTEN Søren Kirketerp (tv) og Thomas Højland trives med rollen som kaptajner. Hverdagen tages som den kommer, og så går det hele bedst. John Kristensen (tv) rejser med sin stedsøn Tonny Lausten, for han kan ikke være alene. Tak til Rotary fra Brainstormerne Rotary Karlslunde, Rotaty Hundige og Rotary Danmarks Hjælpefond har bidraget med kr , som et supplement til ovennævnte sejlturs gennemførsel. Ved en reception inden turens start blev pengene overrakt til Hjerneskadeforeningens formand Niels-Anton Svendsen af Egil Petersen, der er præsident for Rotary i Karlslunde og John Kristensen, der er medlem af Rotary. 16 Hoved Cirklen

17 Information om Jobcenter Østdanmark Det nye Jobcenter Østdanmark kan i samarbejde med dig finde job og hjælpe med at sammensætte de kompenserende midler der er behov for det konkrete job. For et job er ikke blot et forsørgel-seselement. Del at have et arbejde er også forbundet med livsindhold, livskvalitet og noget at stå op til. Baggrund Jobcenter Østdanmark er et nyt center dannet af 14 handicaporganisationer. Disse samarbejder om udvikling og drift. Jobcentret er etableret som en forening, som er åben for nye organisationer der ønsker at blive medlem. Jobcenter Østdanmark er oprettet med henblik på at skabe et varigt supplement til de tilbud kom-munerne og arbejdsformidlingen giver. Samtidig er det i tråd med regeringens udspil om at den enkelte borger skal have mulighed for at vælge mellem flere tilbud på vej til jobbet. Jobcenteret er i perioden april 2003 til og med april 2005 støttet af Beskæftigelses-ministeriet. For at Jobcentret kan blive et varigt tilbud, skal Jobcentret også have indtægter fra f.eks. kommunerne, arbejdsformidlingen m.fl. Jobcenteret er åbnet den 1/ og er i øjeblikket i gang med at etablere samarbejdsaftaler med kommunerne i hovedstadsregionen. I 2004 udvides det geografiske område til hele Sjælland, og det er hensigten at udvide aktiviteterne til Fyn I Hvorfor Jobcenter Østdanmark? I dag kan det være en vanskelig og ensom proces at finde netop det job der bade star mål med kvalifikationer og behovet for kompensation. Derfor har Jobcenter Østdanmark sin berettigelse ved at Jobcentret kan give dig personlig støtte I forbindelse med jobsøgning og jobetablering Jobcent-ret kan også hjælpe dig til at blive I det job du måske er ved at miste på grund af eksempelvis sygdom, ulykke eller nedslidning. Kort sagt hjælpen til dig er bestemt af dit behov. Hvordan og hvornår kan Jobcentret hjælpe? Er du jobsøgende, har du behov for et frirum på din vej til jobbet eller er du kørt fast i en uholdbar forsørgelses eller jobsituation kan du kontakte Jobcenter Østdanmark. Før Jobcentret kan yde assistance, er det nødvendigt, på grund af finansieringsformen, at Jobcenter Østdanmark enten har en samarbejdsaftale med personens hjemkommune, arbejdsformidling eller andre, eller opnår samarbejde på baggrund af den konkrete henvendelse til Jobcentret. Jobcenter Østdanmarks hjælp i forbindelse med jobsøgning, jobetablering og -fastholdelse gives på baggrund af personlige samtaler. I forbindelse med jobetableringen vil der oftest være behov for en virksomhedspraktik af to til tre måneders varighed. Målet hermed er at du, arbejdsgiveren og jobkonsulenten i fællesskab vurderer om jobbet er sammensat af de opgaver, der passer til dig, samt finder frem til de hjælpemidler, pauser og arbejdstider, der far det konkrete job til at fungere for dig og arbejdspladsen. Det at have et job drejer sig ikke kun om forsørgelse. Det kræver naturligvis også personlige res-sourcer. Det skat derfor først og fremmest være lysten der driver værket, det skal gerne være sjovt at gå på arbejde, og sidst men ikke mindst: Alle er gode til noget, og det gode giver fly energi og ressourcer. Kontakt derfor Jobcenter Østdanmark, som er til for dig. Jobcenter Østdanmark, Herlev Hovedgade sal., 2730 Herlev hf.: Jobcenter Østdanmarks hjemmeside: Hoved Cirklen

18 Livet går videre og hvad så??? Af Lonnie Malmberg Ja, og hvad så Sådan er det ikke for Kirsten, for hun ved, hvad hun vil. Og gør det. Kirsten Brink mødte jeg på Center for Hjerneskade. Kirsten er en utrolig spændende person privat når hun holder foredrag i hendes bøger, når hun skildrer sit liv og sin færden!! Jeg har nu kendt Kirsten i mere end fire år, og hele tiden sker der noget nyt i hendes liv. Læs her, hvordan livet er gået videre for Kirsten: For 8 måneder siden udkom Kirstens bog En knækket vinge, hvor hun fortæller om sit liv blandt højlandsindianerne og om kampen ud af hjerneskade. Bogen slutter med: Denne gang fløj jeg hjem som en vinder. Det var i Hvordan er det gået siden? Er du stadig en vinder? Ja, for jeg er overbevist om, at vindere er de mennesker, der tør tænke nye tanker om deres eget liv og om deres tilværelse, og som forfølger tanken og handler efter den og derved forandrer deres eget og andres liv. Det gør jeg; så på den måde er jeg en vinder, men jeg er ikke blevet rig og berømt. Der er stadig meget, jeg ikke kan, men jeg har udviklet det jeg kan. Det gælder om at sætte sig et mål og se sig selv i målet og så arbejde uforknyt hen imod det. I to år arbejdede jeg på Hvidovre Hospitals neurorehabiliteringsafsnit. Det var et godt arbejde, og via det kom jeg i kontakt med mange patienter, pårørende og behandlere fra mange grupper. Jeg var en del af et tværfagligt team og via det fik jeg et grundigt indblik i, hvad man nu gør i genoptræningen efter en erhvervet hjerneskade. I mit arbejde fik jeg lov til at gå utraditionelt frem og hele tiden i samarbejde med de øvrige personalegrupper. Hvert år i tre år tog jeg på studieophold på en neurorehabiliteringsafdeling på et universitetshospital i Virginia USA. Her arbejdede jeg sammen med en doktor i neuropsykologi, Janet Niemeier. Hun havde udviklet en metode en visualiseringsteknik der især skulle hjælpe patienter med neglet. Jeg brugte selv metoden for at afhjælpe uro inde i mit hoved efter min egen skade. I USA hørte jeg desuden om, hvordan man bruger hypnose som et middel i genoptræning efter hjerneskade. På et tidspunkt foreslog en læge fra Hvidovre Hospital, at jeg spurgte en dansk hypnotisør, Jacob Stracotta, til råds om et problem. Hun konsulterede ham selv, hvis hun ville tabe sig. Jeg fik en behandling og oplevede, hvordan en konstant fornemmelse af indre rod og uro i mit hoved blev sat i system, og jeg oplevede at få mere overskud i hverdagen og mindre hovedpine. Efter det undersøgte jeg, om man bruger hypnose nogen steder i genoptræning efter hjerneskade. Der er genoptræningssteder i Danmark, hvor der er psykologer, som også er uddannet hypnoterapeuter og bruger det, efter at den traditionelle behandling og genoptræning er færdig og patienterne er udskrevet fra hospitalet. I USA har man medicinske hypnoterapeuter, der går med ind i genoptræningsarbejdet også i hospitalerne. Det kræver teoretisk og praktisk viden både med hensyn til hjernens funktion og hvordan hver enkelt skade påvirker patienten. Samtidig kræves en høj etisk og moralsk standard hos hypnoterapeuten. Da hver 7. dansker rammes af erhvervet hjerneskade og mange af dem og deres pårørende prøver at klare hverdagens problemer selv efter skaden, besluttede jeg at lade hypnose indgå som en del af mine tilbud i genoptræningsarbejdet. Jeg søgte et års orlov fra mit hospitalsarbejde og har nu fuldført 300 timers teori og lige så mange timers praktik og bestået eksamen som hypnoterapeut. Jeg har nu min autorisation både i USA og Europa, og er medlem af et behandlerteam, hvor vi har forskellige specialer. Samtidig fungerer jeg som sygeplejekonsulent og foredragsholder. I november tager jeg igen til USA på studiebesøg. Denne gang vil jeg besøge en klinik i Virginia, hvor man arbejder med genoptræning, efter at patienter og pårørende har afsluttet deres hospitalsophold. Her vil jeg kikke på, hvordan hypnoterapi bruges i genoptræning. Det er et kontroversielt emne i manges traditionelle opfattelse af behandling, men der er for mig ingen tvivl om, at det kan hjælpe mange, når det bruges med omtanke og af fagligt kompetente personer. Hypnose kan ikke gendanne hjernevæv, men ved hjælp af hypnose, som er bestemte måder at bruge sproget på og tale til patientens underbevidsthed, kan man forbedre og udvikle adfærd og tankebaner, så man lettere når et mål. Der skabes en psykologisk kontrakt mellem klient/patient og hypnoterapeut, en kontrakt, der sikrer fokuseret, selektiv tænkning på et bestemt område. Vi har brug for flere midler/metoder i genoptræningen for at nå så langt som muligt. Måske er det på tide at være lidt mere åbne for alternative metoder. På mine talrige foredrags og undervisningsdage rundt omkring i Danmark har jeg lært, at være mere åben for andre metoder end de traditionelle. Jeg møder nemlig igen og igen, patienter, der er 18 Hoved Cirklen 3-03

19 Eksperimentariet blevet hjulpet videre på vidt forskellige måder efter den traditionelle genoptræning.. Ordet hypnose er omgivet af en mystisk klang. Det er et kontroversielt emne i den behandlerverden, som jeg jo selv hører til, men efter at have oplevet seriøse hypnoterapeuter i arbejde og selv blevet hjulpet via hypnose og nu selv har været med til at behandle patienter med hypnoterapi, er jeg sikker på, at man kan bruge det med held i mange situationer i genoptræningen... og også hjælpe pårørende, der ofte har gennemlevet en meget traumatisk tid i forbindelse med en erhvervet skade hos en af deres kære. Det er en alternativ mulighed, der ikke på nogen måde udelukker den specialistbehandling vi får på hospitaler og genoptræningssteder, men som supplement kan det være til stor hjælp for mange. Kulturminister Brian Mikkelsen og læge, dr. med. Peter Lund Madsen åbnede torsdag den 5. september en udstilling om hjernen på Eksperimentariet i København. Hjernen - en udstilling hvor du bliver klogere på dig selv er navnet på udstillingen, der giver gæsterne mulighed for at teste sig selv, og derigennem få en oplevelse af alle de opgaver hjernen løser hver dag. Udstillingen som varer frem til 31. december 2004 er en genopsætning af den populære udstilling fra hjerneåret 1997 og henvender sig til alle voksne og børn i alderen fra 12 år og opefter. For at blive behandlet af en hypnoterapeut kræves der, at man kan kommunikere og ikke er psykisk syg. Man skal selv ønske en bedring og udtrykke dette ønske. En dygtig hypnotisør behandler kun sine klienter i den retning patienten selv ønsker, han sidder ikke og finder på problemer. Man går 1-3 gange, herefter evaluerer man, om behandlingen har effekt. Der skal ikke laves lange behandlingsforløb, for det gælder om at gå ned i underbevidstheden og løse knuder op. Det har for mig været et kig ind i en helt ny verden et nyt U-land, jeg arbejder i omgivet af mystik og forbehold, men med positive oplevelser. Hoved Cirklen

20 Ny lovgivning på arbejdsmarkedsom Den første juli 2003 fik flere nye love virkning for kompensationsmulighederne for handicappede. De nye regler er en følge af Regeringens Handlingsplan Flere i arbejde. Kompensationsmulighederne findes stadig, der er endog kommet en ny til mentorordningen men nogle af dem er lidt forandrede, og andre er flyttet fra en lov til en anden. De personer, som inden den 1. juli 2003 havde fået tilsagn om en af ordningerne, eller som var ansat i en af kompensationsordningerne, følger de gamle regler. I det følgende bliver de nye regler og deres betydning for handicappede blive beskrevet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats I denne nye lov har man samlet en bred vifte af forskellige ordninger, der alle har som formål at fastholde personer på arbejdsmarkedet eller hjælpe personer, der er ledige i arbejde. Af muligheder kan nævnes, vejledning og udarbejdelse af jobplan, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, hjælpemidler, tilskud til undervisningsmaterialer samt mulighed for hjælp til mindre indretninger af arbejdspladsen. Det nye er, at både kommunen og arbejdsformidlingen har mulighed for at anvende ordningerne i loven. Hvilke myndigheder, der har ansvar for hvem fremgår af endnu en ny lov (lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats). Heraf fremgår det bl.a., at arbejdsformidlingen skal varetage indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige samt varetage indsatsen efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. Kommunen varetager opgaven over for personer, der modtager eller søger hjælp efter lov om en aktiv socialpolitik fx kontakthjælpsmodtagere, lov om sygedagpenge, lov om social pension og lov om social service. I lov om en aktiv beskæftigelsespolitik har man samlet de forskellige løntilskudsordninger, herunder også isbryderordningen for handicappede, skånejob med løntilskud og reglerne om fleksjob. Løntilskudsmodellen består af fem satser i form af faste kronebeløb. Hvilken sats, der skal anvendes afhænger af en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Kommunen og arbejdsformidlingen skal løbende vurdere, om tilskuddet skal justeres ud fra en vurdering af, hvilken indsats personen kan yde i det enkelte løntilskudsjob. En ændring af løntilskuddet i løbet af ansættelsesforholdet forudsætter dog, at der ved aftalen med arbejdsgiveren er taget højde for, at der kan ske justeringer af løntilskuddet undervejs. Det fremgår af loven, at i såvel private som offentlige virksomheder skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud. Dette gælder dog ikke, når vi taler om fleksjob. Isbryderordningen Når en person ansættes i en isbryderordningen er kravet, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller svare til lignende arbejde. Den øvre grænse for løntilskuddets størrelse er 100 kr. pr. time. Man kan ansættes i en isbryderordning i op til 1 år. Kravet om at man skal have gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, at man skal mangle erhvervserfaring, samt at man skal ansættes i isbryderordningen senest 2 år efter uddannelsens afslutning er stadig gældende. Dette fremgår af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Skånejob med løntilskud Skånejob er job på særlige vilkår for personer, der modtager førtidspension. Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den der skal ansættes. Det skal dog ske i samarbejde med de faglige organisationer. Der udbetales et løntilskud på max. 20 kr. i timen dog kan der i særlige tilfælde udbetales et løntilskud på 35 kr. i timen. Et særligt tilfælde kan være den situation, hvor arbejdsgiveren til en person, der er ansat efter de gamle 1/3 ordninger ønsker at anvende de nye regler. I disse tilfælde vil der kunne udbetales et løntilskud på 35 kr. Nyt er, at personer i skånejob ikke kan ansættes i virksomheder, er der ejet af deres ægtefælle, registreret partner eller samlever. Fleksjob m.v. Fleksjob, der er job på særlige vilkår for personer, der ikke modtager førtidspension, er ikke berørt af den nye løntilskudsmodel. Men reglerne om fleksjob og økonomisk tilskud til selvstændige erhvervsdrivende er flyttet fra lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Her udgør løntilskuddet fortsat halvdelen af lønnen, dog max. _ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Reglerne om ledighedsydelse og særlig ydelse findes stadig i lov om aktiv socialpolitik. Men redskaberne som kommunen kan anvende i forbindelse med en evt. rådighedsvurdering af en person på ledighedsydelse og særlig ydelse findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som tidligere har kommunen mulighed for at yde hjælp til arbejdsredskaber, mindre ændringer af arbejdspladsen og kortvarige kurser til personer i fleksjob, når hjælpen er af afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i et fleksjob. Hjælpemidler Reglerne om hjælpemidler er nu samlet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er mulighed for at yde tilskud til hjælpemidler som er undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Det er en betingelse for at få hjælp til undervisningsmaterialer at disse skal bruges i forbindelse med et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dette kan eksempelvis være et ordinært uddannelsesforløb. Eller også skal årsagen til hjælpen være at personen har er en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Betingelsen for 20 Hoved Cirklen 3-03

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Billedet er fra "En anderledes handicapkonference" med Hjerneskadeforeningen og DFDS. Billedet er fra Oslo i maj 2013. Nyhedsbrev Januar 2014 Aktivitetskalender 1. kvartal

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014 Nyhedsbrev Frivillig Samråd Mors Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam I dette nummer: Det Mobile Omsorgs & Aktivitetsteam på Mors Hjerneskadeforeningen - hvad er en hjerneskade? En dejlig eftermiddag...

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Erhvervskvinder Trekantområdet Februar 2012, nr. 2

Erhvervskvinder Trekantområdet Februar 2012, nr. 2 Erhvervskvinder Trekantområdet Februar 2012, nr. 2 Velkommen til februarmødet. Tirsdag, den 21. februar kl. 18:00 Kom og hør Lisbeth Gade Mikkelsens historie Vi mødes på Hotel Comwell i Kolding Program

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland. Nyhedsbrev

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland. Nyhedsbrev Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 8 ~ Nr. 4 Juni 2009 Åbningstider, ferie og tlf. nr. Mandag: Jette Sloth kl. 8.00-10.00 Viggo Jonasen kl. 10.00-12.00 Ferie uge 28, 29, 30, 31 Tirsdag:

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Referat af Generalforsamling

Referat af Generalforsamling Referat af Generalforsamling Dato: 20. april 2013 Tid: kl. 11.00 Sted: Vejle Center Hotel Årsmødet indledes med sang. Årets solfanger. Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00 Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Undertegnede erklærer referatet godkendt. Dato Henning Moritzen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland *** Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen ønsker alle vores medlemmer, familie og venner en rigtig god sommer Nyhedsbrev Juli 2014 Aktivitetskalender 3. kvartal 2014 Torsdagscafé hver

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere