Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Bornholm

Transkript

1 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Bornholm 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING PÅ BORNHOLM EFTERSPØRGSEL, UDBUD OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT PÅ BORNHOLM BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ BORNHOLM INDUSTRIEN PÅ BORNHOLM TURISME, HOTEL OG RESTAURANT PÅ BORNHOLM OVERSIGT OVER OMRÅDER, HVOR DESK RESEARCHEN PEGER PÅ MANGEL HVAD SIGER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN? OMRÅDER, HVOR DESK RESEARCHEN IKKE PEGER PÅ MANGEL KONKLUSION UDDYBENDE ANALYSE AF BRANCHER MED MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT BEFOLKNING, BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSSTYRKE FALDER PÅ BORNHOLM FREMSKRIVNINGER MED POSITIVE TENDENSER PÅ BORNHOLM, DER MANGLER FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT NU OG FREMOVER PÅ BORNHOLM, BORNHOLMS SÆRLIGE KARAKTERISTIKA BYGGE OG ANLÆG: VÆKST, EFTERSPØRGSEL OG MANGEL INDUSTRI: MANGEL PÅ UDDANNEDE INDEN FOR JERN OG METAL TURISME, HOTEL OG RESTAURANT: MANGEL PÅ FAGLÆRTE KOKKE OG TJENERE DEN OFFENTLIGE SEKTOR: OVERSKUD AF VISSE TYPER ARBEJDSKRAFT UDVIKLINGEN PÅ ØVRIGE OMRÅDER HVAD SIGER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN FRA DECEMBER 2015 OM REKRUTTERINGSSITUATIONEN INDEN FOR DE FORSKELLIGE OMRÅDER? UDVIKLINGEN PÅ LANDSPLAN BYGGE OG ANLÆG INDUSTRIEN PRIVAT SERVICE DEN OFFENTLIGE SEKTOR METODEAFSNIT KILDER

3 1. Indledning Arbejdsmarkedskontor Øst i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt mploy om at udarbejde en arbejdsmarkedsanalyse for RAR Bornholms område. Analysen skal dels anvendes som en del af vidensgrundlaget for Rådets drøftelser af den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet i Bornholm. Dels skal den danne grundlag for Rådets prioritering af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje 2016, som har til formål at understøtte, at flere ledige får korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet områder, hvor der forventes mangel på arbejdskraft. Analysen belyser den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet i Bornholm med fokus på de fagområder, der har eller vil opleve stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Analysen belyser desuden, hvorvidt der er fagområder, hvor der er eller vil opstå mangel på arbejdskraft. Analysens resultater fokuserer på områder, hvor der umiddelbart inden for et halvt år er et behov for at opkvalificere ledige via korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, fordi der forventes mangel på arbejdskraft. Analysen belyser derudover udviklingen på 2-3 års sigt, og resultaterne giver en indikation af, om arbejdsstyrkens kvalifikationer matcher virksomhedernes efterspørgsel på lidt længere sigt. Analyserne er udført som desk research-analyser i perioden november 2015 og er udelukkende et produkt af den viden, der allerede eksisterer på området, fx fra vækststrategier, prognoser og fremskrivninger, landsdækkende, regionale, lokale analyser og lignende. Materialet er indhentet af mploy via litteratursøgning og gennem høring hos en lang række interessenter, som fx lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, kommuner mv. Fokus i høringen har været indhentning af materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje Mploy har således ikke produceret eller indsamlet nye data i forbindelse med udarbejdelse af denne arbejdsmarkedsanalyse. Det skal derfor også understreges, at nærværende analyse rummer de mangler og begrænsninger, der generelt er i forbindelse med en vidensafdækning af den forventede udvikling på arbejdsmarkedet, herunder i forhold til kildernes forskellighed. Mploy har systematiseret og analyseret materialet og gengivet enkelte kilders resultater og formuleringer uden at foretage fortolkninger. Analysen understøtter og supplerer opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen for Bornholm. Rapporten indeholder en kort opsamling af resultaterne for Bornholm i kapitel 2. Den travle læser kan således nøjes med at læse disse sider. Kapitel 3 indeholder en uddybende analyse af det kildemateriale, som mploy har haft til rådighed, og resultaterne sammenholdes med de nyeste opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen. Kapitel 4 ridser udvalgte landsdækkende tendenser op og beskriver de regionale forskelle, hvor det er relevant. I kapitel 5 gennemgås den anvendte metode, og kapitel 6 indeholder en referenceliste med de kilder, analyserne i denne rapport er baseret på. 3

4 2. Sammenfatning Dette afsnit indeholder en sammenfatning af rapportens resultater og konklusioner med primært fokus på de brancheområder, hvor mploys desk research har påvist øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft Beskæftigelse, demografi og konjunkturudvikling på Bornholm Befolkning, beskæftigelse og arbejdsstyrke falder på Bornholm Fra 2008 til 2014 er befolkningen på Bornholm faldet med godt personer i den arbejdsdygtige alder (16-64). Arbejdsstyrken er i samme periode reduceret med godt personer. Samlet set betyder det, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 73 pct. i 2008 til 72 pct. i Beskæftigelsen er også reduceret i perioden, idet der er godt færre beskæftigede end i Der bliver færre unge og flere ældre på Bornholm Den demografiske udvikling viser, at der bliver færre unge og flere ældre på Bornholm. Det skyldes især aldring af befolkningen, samt at de unge i stigende grad fraflytter. Samlet set betyder udviklingen, at der er færre til at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Forventning om bedre konjunkturer i STARs fremskrivninger af udviklingen på Bornholm viser tegn på, at der er bedre konjunkturer på vej. I 2016 forventes en svag stigning i antallet af beskæftigede og et fald i antal ledige, antal uden for arbejdsstyrken samt et fortsat fald i befolkningstallet Efterspørgsel, udbud og mangel på arbejdskraft på Bornholm Efterspørgslen efter faglært og højtuddannet arbejdskraft forventes at stige fremover De kommende år forventes der både øget efterspørgsel efter arbejdskraft med erhvervsfaglige og videregående uddannelser på Bornholm. Det gælder alle områder, der berøres i analysen, bortset fra social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Bornholmske virksomheder har allerede i dag rekrutteringsproblemer Allerede i dag er der tegn på, at de bornholmske virksomheder har problemer med at finde den ønskede arbejdskraft. En undersøgelse fra DI fra 2015 viser, at knap halvdelen af Bornholms virksomheder har forgæves forsøgt at rekruttere inden for det seneste år. På længere sigt forventes mangel på faglært arbejdskraft I de kommende år forventes det, at der vil være et underskud af faglært arbejdskraft på i alt godt personer i Det skyldes blandt andet, at der generelt set vil være færre med en erhvervsfaglig uddannelse samtidig med, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft stiger. Der forventes desuden et underskud af arbejdskraft med både kort, mellemlang og lang videregående uddannelse, på hhv. 160, 200 og personer i

5 2.3. Bygge- og anlægsbranchen på Bornholm Vækst, øget efterspørgsel og mangel på faglært arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren Analyser og fremskrivninger peger på, at Bornholm står over for en generel fremgang i byggeog anlægssektoren, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft. Sammen med et faldende udbud af især faglærte inden for bygge- og anlægsområdet betyder det, at der er risiko for rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft inden for flere fagområder i branchen i de kommende år. Inden for det næste halve år forventes mangel på tømrere, elektrikere, VVS ere, murere, teknikere og ingeniører med en mellemlang og lang videregående uddannelse, jf. tabel 1. Inden for de næste 2-3 år forventes fortsat mangel på tømrere, elektrikere, VVS ere, murere, teknikere og ingeniører med en mellemlang og lang videregående uddannelse, jf. tabel 1. Efterspørgsel påvirkes ikke umiddelbart af større offentlige infrastrukturprojekter På Bornholm har der før 2012 været en periode med relativt høje offentlige anlægsinvesteringer. Siden 2012 har denne aktivitet været faldende, og det er tvivlsomt, om den bornholmske bygge- og anlægssektor kan få del i det nuværende høje offentlige investeringsniveau i de øvrige regioner. Det skyldes blandt andet Bornholms geografiske beliggenhed. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt rekrutteringsproblemer for elektrikere Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen på Bornholm viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsproblemer i forhold til elektrikere i bygge- og anlægssektoren, hvor der ifølge mploys analyse forventes mangel på arbejdskraft inden for et halvt år, jf. tabel Industrien på Bornholm Spirende vækst i industrien og forventninger om stigende beskæftigelse På landsplan har beskæftigelsen i industrien været nedadgående de sidste mange år, men de seneste par år er virksomhederne langsomt begyndt at ansætte flere. Det mærkes også på Bornholm, hvor der både inden for et halvt år og på 2-3 års sigt forventes mangel på arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse inden for jern og metal på Bornholm. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt rekrutteringsproblemer for klejnsmede Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen på Bornholm viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsproblemer i forhold til klejnsmede i industrisektoren, hvor der ifølge mploys analyse forventes mangel på arbejdskraft inden for et halvt år, jf. tabel Turisme, hotel og restaurant på Bornholm Omkring 70 pct. af virksomhederne siger, at der er mangel på arbejdskraft Inden for hotel- og restaurationsbranchen er efterspørgslen efter arbejdskraft øget. I alt vurderer 70 pct. af de bornholmske virksomheder i branchen, at der er mangel på arbejdskraft inden for området. Der er især mangel på faglærte kokke og tjenere samt ufaglært serveringspersonale inden for det næste halve år, jf. tabel 1. 5

6 Arbejdsmarkedsbalancen viser ikke aktuelt mangel på kokke og tjenere Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen for Bornholm viser, at der ikke aktuelt er rekrutteringsproblemer for kokke, tjenere og ufaglært serveringspersonale. Balancen viser, at der er gode beskæftigelsesmuligheder for kokke og tjenere og mindre gode beskæftigelsesmuligheder for ufaglært serveringspersonale, jf. tabel Oversigt over områder, hvor desk researchen peger på mangel Tabel 1 indeholder en oversigt over hvilke områder, hvor der ifølge mploys desk research er øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år. Oversigten indeholder således alle resultater fra mploys desk research for Bornholm. Tabel 1: Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft på Bornholm Bygge og anlæg Inden for et halvt år Inden for 2-3 år Øget efterspørgsel Mangel/ underskud Øget efterspørgsel Mangel/ underskud Tømrere Elektrikere VVS ere Murere Teknikere Ingeniører MVU Ingeniører LVU Industrien Faglærte inden for jern og metal (Ingen specifikke stillingsbetegnelser) Hotel og restauration Faglærte kokke Faglærte tjenere Ufaglært serveringspersonale Kilde: Mploy desk research, november Anm.: Oversigt over områder der ifølge mploys desk research vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år. Omfanget af mangel og/eller øget efterspørgsel inden for de enkelte områder kan ikke aflæses i oversigten Hvad siger Arbejdsmarkedsbalancen? Tabel 2 sammenholder resultaterne af mploys desk research med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december Tabellen viser således Arbejdsmarkedsbalancens status for de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge desk researchen vil komme øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. For de områder, hvor der ifølge mploys desk research er øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år, er de relevante stillingsbetegnelser fra Arbejdsmarkedsbalancen blevet udvalgt. Hvis der fx forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på chauffører inden for bygge og anlæg, er stillingsbetegnelserne for de typiske chauffører inden for bygge og anlæg blevet udvalgt. Det vil sige ikke alle typer af chauffører vil indgå i tabellen. 6

7 Stillingsbetegnelser kategoriseret som mangel i Arbejdsmarkedsbalancen, som ikke ligger inden for resultatet af mploys desk research, indgår dermed ikke i tabel 2. Tabel 2: Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel på Bornholm (mploys desk research) sammenholdt med den aktuelle rekrutteringssituation (Arbejdsmarkedsbalancen, dec. 2015) Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk-research) Stillingsbetegnelse i Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdsmarkedsbalancens betegnelser Paradoksproblemer Beskæftigelsesmuligheder Gode Mindre gode Tømrer Tømrer Elektriker Elektrikere Overmontør El-installatør VVS-installatør VVS ere VVS-tekniker VVS-montør Blikkenslager Murer Murere Murerarbejdsmand Specialarbejder, murer Faglærte inden for Jern og Metal (kun stillingsbetegnelser med mangel/paradoksproblemer er inkluderet) Klejnsmed Teknikere Byggetekniker Faglærte kokke Kok Faglærte tjenere Tjener Ufaglært serveringspersonale Serveringsmedarbejder Bartender Mangel på arbejdskraft Kilde: Mploy desk research, november 2015 og opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Anm.: Mangel på arbejdskraft angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Paradoksproblemer angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Mindre gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning Områder, hvor desk researchen ikke peger på mangel Der er nogle områder, hvor der ud fra det indsamlede kildemateriale fra mploys desk research ikke kan identificeres øget efterspørgsel efter eller mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service, den offentlige sektor samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Svag vækst inden for privat service (ekskl. hotel og restauration) Inden for privat service ekskl. hotel og restauration forventes beskæftigelsen ifølge STARs fremskrivninger at stige med 0,4 pct. i de kommende år. På trods af den beskedne vækst viser fremskrivninger, at der vil være mangel på personer med en erhvervsfaglig uddannelse inden for handel og kontor. Handels- og kontoruddannede er den uddannelsesgruppe, der forventes at mangle flest personer i både 2016, 2018 og Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrig analysemateriale, som peger i samme retning. Det er derfor ikke muligt at identificere hvilke typer af kvalifikationer inden for området, som der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på eller i hvor stort omfang. 7

8 Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der aktuelt er paradoksproblemer 1 for taxichauffører. Yderligere tilbagegang i landbrug, skovbrug og fiskeri I de kommende år forventes beskæftigelsen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ifølge STARs fremskrivninger at fortsætte med at falde. Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrig materiale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft, som evt. efterspørges. Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der inden for landbrug, skovbrug og fiskeri aktuelt ikke er mangel eller paradoksproblemer for stillinger. Overudbud af faglært arbejdskraft i den offentlige sektor for visse fagområder Center for Regional- og Turismeforsknings fremskrivning viser, at den offentlige sektor vil opleve overudbud af erhvervsuddannede inden for social og sundhed samt pædagoger og folkeskolelærere frem mod 2020 og dermed ikke være påvirket af mangel på arbejdskraft på samme måde som den private sektor. Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrig analysemateriale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft, som evt. efterspørges Konklusion De områder, som ifølge mploys desk research vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for det næste halve år, stemmer kun i begrænset omfang overens med opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen for Bornholm. Selvom resultaterne i desk researchen peger på, at der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for visse stillingsbetegnelser i bygge og anlæg, industrien samt hotel og restauration, oplever virksomhederne ikke aktuelt problemer med at rekruttere arbejdskraft inden for de fleste af stillingsbetegnelserne. Ifølge den seneste Arbejdsmarkedsbalance er der aktuelt kun mangel på arbejdskraft for elektrikere og klejnsmede, mens de øvrige stillingsbetegnelser, som ifølge desk researchen vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft, har gode eller mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Endelige er der nogle områder, hvor der på baggrund af desk researchen ikke kan identificeres mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service, herunder handel og transport, den offentlige sektor samt landbrug, skovbrug og fiskeri. 1 Paradoksproblemet refererer til stillinger, hvor virksomheder oplever rekrutteringsproblemer, og hvor der samtidig er mange ledige med de efterspurgte kvalifikationer. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. 8

9 3. Uddybende analyse af brancher med mangel på arbejdskraft Dette afsnit indeholder en uddybende analyse af det kildemateriale, mploy har haft til rådighed. Først undersøges den generelle udvikling på Bornholm og derefter gennemgås de enkelte områder, hvor der ifølge desk researchen forventes øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. Til sidst sammenholdes resultaterne med de nyeste opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen fra december Der forventes generelt bedre konjunkturer og en øget efterspørgsel på arbejdsmarkedet i de kommende år. Nogle områder vil opleve større efterspørgsel end andre og måske endda mangel på arbejdskraft. De kommende år forventes der øget efterspørgsel efter arbejdskraft med både erhvervsfaglige og videregående uddannelser på Bornholm. Det gælder alle områder, der berøres i analysen, bortset fra social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Øget efterspørgsel efter arbejdskraft kan imødekommes, hvis virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for og med de rette kvalifikationer. På Bornholm viser analysen i nærværende kapitel, at der allerede er, eller forventes at blive, rekrutteringsproblemer inden for næsten alle sektorer. Resultaterne i dette kapitel bygger på det kildemateriale, der er angivet i referencelisten i kapitel 6. Materialet er indsamlet af mploy via litteratursøgning og en høring målrettet interessenter, som kunne forestille sig at ligge inde med materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje Udvalgte steder henvises der til konkrete kilder Befolkning, beskæftigelse og arbejdsstyrke falder på Bornholm Fra 2008 til 2014 er befolkningen på Bornholm faldet med godt personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 64 år. Arbejdsstyrken er i samme periode reduceret med godt personer og udgør ultimo 2014 knap 72 pct. af befolkningen på Bornholm. Faldet i arbejdsstyrken vil fortsætte de kommende år efterhånden som 1940ernes store årgange trækker sig tilbage. 2 Beskæftigelsen er også reduceret i perioden, idet der er godt færre beskæftigede i 2014 end i Den demografiske udvikling viser, at der bliver færre unge og flere ældre på Bornholm. Det skyldes især aldring af befolkningen, at de unge i stigende grad fraflytter og et øget pendlingsomfang. Både arbejdsstyrken og beskæftigelsen på øen har i en årrække været i en kraftig tilbagegang. Den faldende arbejdsstyrke kan betyde, at virksomhederne oplever, at det bliver sværere at rekruttere medarbejdere. 3 Samlet set er beskæftigelsen på Bornholm endnu ikke begyndt at stige efter faldet under krisen. 2 (66) 3 (15) 9

10 Antal personer Ledighedsprocent På det private arbejdsmarked er der dog positive tendenser. Inden for industrien er beskæftigelsen på Bornholm begyndt at stige, og bygge og anlæg ser også en svag positiv fremgang efter flere års nedgang. Boks 1. Pointer om arbejdsmarkedet på Bornholm Befolkningen udgør ultimo 2014 knap i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 64 år. Arbejdsstyrken udgør svarende til ca. 72 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Omkring bornholmere er i beskæftigelse ultimo De seneste år er befolkningen (16-64-årige) på Bornholm faldet støt. Samlet set er antallet af bornholmere 11,5 pct. lavere end i Beskæftigelsen er blevet reduceret med godt jobs i årene Godt 620 færre personer mellem 16 og 64 år er i samme periode kommet uden for arbejdsstyrken fx på førtidspension, sygedagpenge eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Omkring 33 pct. af befolkningen på Bornholm mellem 20 og 64 år er ufaglærte. Ca. 45 pct. er faglærte, mens godt en femtedel har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I arbejdsstyrken på Bornholm er knap en fjerdedel ufaglærte, halvdelen er faglærte og godt en fjerdedel har en videregående uddannelse. Arbejdsstyrkens karakter, med relativt få der har en videregående uddannelse, betyder, at erhvervslivet på Bornholm generelt set har en medarbejdersammensætning, hvor der er flere med kortere uddannelser sammenlignet med landet som helhed. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsestallene i denne boks er opgjort som antallet af arbejdspladser på Bornholm. Opgørelser fra 2014 og frem er STAR-fremskrivninger baseret på RAS-statistikken Fremskrivninger med positive tendenser på Bornholm, STARs fremskrivninger af udviklingen på Bornholm viser tegn på, at der er bedre konjunkturer på vej. I 2016 forventes en svag stigning i antallet af beskæftigede (30 personer) og et fald i antal ledige (-100 personer), antal uden for arbejdsstyrken ( personer) samt et fortsat fald i befolkningstallet ( personer), jf. figur 3.2. Figur 3.1: Faktisk og forventet udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (16-64 år) Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo ,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Arbejdsstyrken er beregnet som antallet af beskæftigede plus antallet af ledige. Figur 3.2: Forventet ændring i antal ledige, beskæftigede og udenfor arbejdsstyrken fra ultimo 2014 til 2016 (16-64 år) RAR-område Bornholm Beskæftigede Ledige Udenfor arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsestallene i denne figur angiver antallet af beskæftigede med bopæl i Bornholm og afviger derfor fra tallene i figur 3.3, der angiver antallet af arbejdspladser på Bornholm. 10

11 Landbrug mm. Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Uoplyst I alt Ledigheden forventes ultimo 2016 at ligge på omkring 6,2 pct. På nogle områder forventes en øget efterspørgsel efter arbejdskraft og risiko for rekrutteringsproblemer/mangel på arbejdskraft, fordi de kvalifikationer der efterspørges, ikke matcher de lediges. Sektorfordelte fremskrivninger fra STAR viser, at det i løbet af 2015 og 2016 primært er inden for industrien, bygge- og anlægsbranchen og privat service, at de bornholmske virksomheder forventes at ansætte flere medarbejdere, jf. figur Der mangler faglært arbejdskraft nu og fremover på Bornholm, Figur 3.3: Forventet ændring i beskæftigelsen på Bornholm fra 2014 til 2016, fordelt på sektor Antal Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Tal for 2014 er fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, Danmarks Statistik. Tal for 2015 og 2016 er tekniske fremskrivninger af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer. Tallene i denne figur er baseret på beskæftigelsen opgjort som antal arbejdspladser i Bornholm og afviger derfor fra tallene i figur 3.2., der angiver antallet af beskæftigede med bopæl på Bornholm. For at sikre vækst på Bornholm er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med arbejdskraft med de rette kompetencer til at dække virksomhedernes efterspørgsel. Det gælder både på kort og på længere sigt. Fremskrivninger viser, at Bornholm vil komme til at mangle arbejdskraft inden for stort set alle uddannelsesniveauer. Det drejer sig om både faglærte og videregående uddannelser. Knap en fjerdel af den bornholmske arbejdsstyrke er ufaglært, og efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft forventes at falde også fremover. Der er på Bornholm blevet færre jobs til de ufaglærte i perioden 2003 til I 2014 er der et overskud af ufaglært arbejdskraft. Modsat er der underskud af faglært arbejdskraft, inden for alle uddannelsesområder, undtagen handel og kontor og social og sundhed. Det viser en fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft på Bornholm, jf. boks 2. Manglen på faglært arbejdskraft forventes at stige frem mod Underskuddet skyldes, at der generelt set vil være et fald i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse samtidig med, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft stiger. 5 Dog forventes der et lille overskud af personer med en erhvervsfaglig uddannelse inden for social og sundhed frem mod (15) 5 (15) 11

12 Underskuddet af faglært arbejdskraft betyder, at flere brancher og specialiserede virksomheder enten mangler eller vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. 6 Fremover forventes desuden et underskud af arbejdskraft med både kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Dog forventes der fx overskud af folkeskolelærere og andre med pædagogiske mellemlange videregående uddannelser. Selv hvis det forudsættes, at de arbejdsløse ufaglærte kan omskoles til en kompetencegivende uddannelse, vil Bornholm sandsynligvis alligevel komme til at mangle over personer i arbejdsstyrken inden Allerede i dag er der tegn på, at de bornholmske virksomheder har problemer med at finde den ønskede arbejdskraft. DIs 2015-undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner Lokalt Erhvervsklima 2015 viser, at knap halvdelen af Bornholms virksomheder har rekrutteret forgæves inden for det seneste år. 8 Derudover viser STAR s rekrutteringsanalyse fra efteråret 2015, at de bornholmske virksomheder har søgt forgæves efter medarbejdere til lige under 100 stillinger i sommeren og efteråret Det er især virksomheder inden for hotel og restauration, bygge og anlæg samt industri, der har oplevet problemer med at besætte ledige stillinger. 9 Generelt viser det kildemateriale, mploy har afdækket i dette projekt, at der på Bornholm er brug for flere faglærte personer inden for stort set alle brancher. Der forventes desuden øget efterspørgsel efter visse typer af specialister og højtuddannede. Boks 2. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år Antal Ufaglært/Uoplyst Studenter, hf, hhx, htx EFU: Handels- og kontor EFU: Bygge & anlæg EFU: Jern & metal EFU: Social & sundhed EFU: Andre KVU: Alle MVU: Pædagogiske MVU: Folkeskolelærere MVU: Samfundsfaglig MVU: Teknisk mv MVU: Sundhed MVU: Bachelor, alle LVU: Humanistiske LVU: Naturvidenskabelig LVU: Samfundsvidenskabelig LVU: Sundhed LVU: Andre Forskere og Ph.d.-uddannelse Alle uddannelser Kilde: (15) Anm.: Der forventes mangel på arbejdskraft i de år, der er farvet mørke og overskud i de år der er lyse. EFU: Erhvervsfaglige uddannelser. 6 (76) 7 (15) 8 (184) 9 (168) 12

13 3.4. Bornholms særlige karakteristika Bornholm har i kraft af sin størrelse og beliggenhed nogle særlige karakteristika, der har betydning for arbejdsmarkedet på øen. Der er stor fraflytning fra øen, og befolkningstallet er faldet støt gennem mange år. 10 Bornholm fungerer på grund af sin særlige geografiske beliggenhed som et særskilt arbejdsmarked, da det er svært at pendle til øen fra andre landsdele. Det betyder, at ubalancer mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft hurtigere får konsekvenser på Bornholm end i den øvrige del af landet, og det giver udfordringer for virksomhedernes adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. 11 Ligesom i resten af landet efterspørges også på Bornholm stadig mere kvalificeret arbejdskraft, og mangel på kvalificeret arbejdskraft nævnes blandt de bornholmske virksomheder som en af de største barrierer for øget vækst. 12 Det øgede kompetencebehov kan på grund af Bornholms geografi kun i begrænset omfang dækkes via arbejdskraft fra andre områder. Det er derfor i særlig grad vigtigt at øge den bornholmske arbejdsstyrkes kompetencer gennem specifikke kurser eller uddannelsesforløb. Bornholm har en række områder med særligt store potentialer for vækst. Disse er: fødevarer, turisme, produktions- og servicevirksomheder og iværksættere. Områderne er beskrevet i den regionale vækst og udviklingsstrategi for Bornholm, jf. boks 3. Det er vigtigt at virksomhederne inden for disse områder kan tiltrække arbejdskraft med de rette kompetencer hvis vækstpotentialerne skal indfries. Boks 3: Vækststrategi for Bornholm Bornholm har en række erhvervsområder med særlig potentialer for vækst. Der sættes fokus på følgende tre forretningsområder: Produktions- og servicevirksomheder og iværksættere Turisme Fødevarer Vækststrategiens mål er at skabe jobs inden for de udpegede vækstområder. Skal de bornholmske virksomheder udnytte deres vækstpotentiale optimalt, er det nødvendigt med et generelt løft i kompetenceniveauet for at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke, som matcher virksomhedernes behov. Trods styrker og muligheder oplever de bornholmske virksomheder også barrierer for vækst. Det er især følgende tre forhold der nævnes: Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangel på risikovillig kapital Lille efterspørgsel som følge af lille befolkningsgrundlag på Bornholm Kilde: (76) 10 (101) 11 (15) 12 (14, 76) 13

14 3.5. Bygge og anlæg: Vækst, efterspørgsel og mangel Boks 4. Pointer om bygge- og anlægssektoren på Bornholm Der er på Bornholm godt personer beskæftiget i bygge- og anlægssektoren. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med 23 pct. fra 2008 til De seneste par år fra 2012 til 2014 har faldet være mindre (4 pct.) Omkring 73 pct. af de beskæftigede inden for bygge og anlæg på Bornholm er faglærte, mens 19 pct. er ufaglærte, og 8 pct. har en videregående uddannelse Fremskrivninger viser, at beskæftigelsen fra 2014 til 2016 forventes at stige med knap 39 personer, svarende til ca. 3,7 pct. ift. det nuværende niveau. Antallet af selvstændige inden for den bornholmske bygge- og anlægsbranche er blevet reduceret med 22 pct. i perioden fra 2009 til 2012, og der er i dag 165 selvstændige personligt ejede virksomheder inden for branchen på Bornholm. Ofte er de selvstændige virksomheder enkeltmandsvirksomheder, der kun beskæftiger ejeren selv. I alt 43 pct. af virksomhederne er enkeltmandsvirksomheder (svarende til 92 virksomheder) Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR samt (15) Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Bornholm. Opgørelser fra 2014 og frem er STAR-fremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Analyser og prognoser peger på, at Bornholm står overfor en fremgang i bygge- og anlægssektoren, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft. Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsområdet forventes at øges med 265 jobs fra 2013 til Det indebærer en risiko for rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft inden for flere fagområder i sektoren i de kommende år. Over en årrække er beskæftigelsen for ufaglærte blevet reduceret i hele landet. Denne tendens har også været gældende inden for den bornholmske bygge- og anlægssektor. Sammenlignet med bygge- og anlægssektoren i resten af landet beskæftiger de bornholmske virksomheder relativt få personer med en videregående uddannelse. Til gengæld er andelen af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse højere på Bornholm end på landsplan. Ifølge Center for Regional- og Turismeforsknings fremskrivninger forventes der inden for bygge- og anlæg især mangel på arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse. Der forventes underskud af faglært arbejdskraft i både 2016, 2018 og i 2020, jf. boks 5. I 2020 forventes Boks 5. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år inden for bygge og anlæg (antal personer) EFU: Bygge & anlæg Kilde: (15) det, at der mangler 255 personer med erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlægssektoren på Bornholm. 14 Manglen skyldes blandt andet, at en stor del af arbejdsstyrken forventes at gå på pension inden for de næste fem år, hvilket medfører mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg, da det samlede udbud af faglærte inden for bygge- og anlægsområdet vil falde (15) 14 (15) 15 (15) 14

15 Desuden er tilgangen til de forskellige uddannelser inden for byggeri og anlæg faldet i de senere år. I 2013 blev der optaget 36 elever på grundforløbet bygge og anlæg mod 90 elever pr. år før krisen. 16 Tilgangen af unge til erhvervsuddannelserne på Bornholm har været faldende over en årrække. Den manglende søgning til erhvervsuddannelserne, det høje frafald undervejs samt manglen på praktikpladser udgør en sammenhængende og kompleks problemstilling på Bornholm. Samtidig er antallet af uddannelsesaftaler på bygge- og anlægsområdet halveret siden 2007, og det er i dag ikke tilstrækkeligt til at kunne forsyne erhvervslivet med kvalificeret arbejdskraft fremover. Hvis der tages et gennemsnit over tre år, indgås der på de største optagelsesområder årligt følgende antal uddannelsesaftaler: 9 på træfagene, 8 elektrikere, 5 murere, 3 VVS ere. 17 Derudover har Bornholm færre uddannelsesmuligheder for unge, der ønsker at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Bortset fra tømrerelever skal øvrige elever tage deres grundforløb uden for Bornholm (fx murerelever, elektrikerelever, VVS-elever, struktur/brolægger-elever mv.). Ifølge Center for Regional- og Turismeforsknings fremskrivninger forventes der mangel på faglærte tømrere, elektrikere, VVS ere og murere samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser i 2020, jf. boks 6. Det er især tømrere og elektrikere, der forventes mangel på. Også på kortere sigt inden for de næste 2-3 år forventes mangel på stort set alle uddannelsesretninger. 18 Kun for malere forventes der en lille arbejdsløshed frem mod Desuden forventes også mangel på personer med en videregående uddannelse inden for bygge og anlæg teknikere, ingeniører med mellemlang og lang uddannelse og personer med øvrige lange videregående uddannelser. Boks 6. Forventet mangel inden for bygge- og anlægsbranchen frem mod 2020 Der bliver i 2020 iflg. CRTs fremskrivninger mangel på følgende stillinger: Faglærte: Tømrere (128) Elektrikere (64) VVS ere (30) Murere (24) Øvrige erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge og anlæg (9) Videregående uddannelser: Teknikere (30) Ingeniører MVU (34) Ingeniører LVU (9) Øvrige LVU (9) Kilde: (15) Større offentlige infrastrukturprojekter på Bornholm: Hvilken betydning har det for efterspørgsel efter arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren? På Bornholm har der før 2012 været en periode med relativt høje offentlige anlægsinvesteringer. Siden 2012 har denne aktivitet været faldende, og det er tvivlsomt, om den bornholmske bygge- og anlægssektor kan få del i det nuværende høje offentlige investeringsniveau i de øvrige regioner. 19 Det skyldes blandt andet Bornholms geografiske beliggenhed. 16 (15) 17 (15) 18 (15) 19 (15) 15

16 Derfor er det i Bornholms tilfælde snarere den demografiske udvikling samt de overordnede flytte- og pendlingsmønstre, der har en betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet for byggeog anlægssektoren de kommende år. 20 Dog forventes etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak øst for Møn at kunne have en indflydelse på efterspørgslen efter arbejdskraft i byggeog anlægsbranchen på Bornholm. Det gælder især i forbindelse med installationen af møller, jf. nedenfor. Større offentlige infrastrukturprojekter på tværs af regioner: Hvilken betydning har det for efterspørgsel efter arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren? Der er nogle få større offentlige projekter på tværs af regionerne, som kan påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft på Bornholm. Disse tværregionale projekter er etablering af havvindmølleparker og signalprogrammet 21. Projekterne vil på landsplan øge efterspørgslen efter en række faglærte særligt struktører og elektrikere, jf. boks 7. Boks 7. Øget efterspørgsel på arbejdskraft på grund af havvindmølleparker og signalprogrammet for jernbanenettet på landsplan Ifølge en analyse fra COWI (opdateringen af Leo Larsen-rapporten) vil havvindmølleparkerne og signalprogrammet i 2016, 2017 og 2018 medføre øget efterspørgsel efter følgende medarbejdertyper: Ikke-faglærte og struktører Elektrikere Chauffører Smede mv Teknikere Bygningskonstruktører, diplomingeniører Civilingeniører inkl. ledelse Andre LVU Kilde: (18) Arbejdskraftefterspørgslen i forbindelse med de to projekter vil variere i de forskellige regioner også ift. tidshorisonten. Havvindmølleparkerne omfatter Horns rev i Nordsøen, Kriegers Flak øst for Møn og et antal kystnære havvindmølleparker. Anlægsperioden er for Horns Rev, mens Kriegers Flak er udsat i to år, så anlægsperioden er Signalprogrammet dækker over en udskiftning af signalsystemet på hele jernbanenettet i Danmark og påvirker dermed alle regioner installationsarbejdet forventes færdigt i Etablering af Kriegers Flak og kystnær havvindmøllepark syd for Rønne Især etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak, i farvandet mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland, repræsenterer muligheder for Bornholm i form af arbejdspladser i forbindelse med produktion, opsætning og efterfølgende servicering af møllerne. 20 (15) 21 Signalprogrammet vil ikke påvirke Bornholm direkte, men forventninger til den øgede efterspørgsel i boks 8 er baseret på signalprogrammet og havvindmølleparkerne samlet og kan derfor også have betydning for Bornholm. 16

17 Det samme vil den kystnære havvindmøllepark Syd for Rønne, hvis der tages endelig beslutning om etablering. Den offentlige høring af VVM-redegørelsen for Bornholm Havvindmøllepark blev afsluttet i sommeren 2015 og den endelige afgørelse ang. etablering afventes stadig. Etableringen af havvindmølleparkerne udgør et potentiale for de bornholmske virksomheder i forbindelse med installation af møller og kabler mv. 22 Samlet set forventes der ved en omsætningsstigning på 250 mio. kr. i forbindelse med etableringen af en havvindmøllepark, at de direkte og afledte effekter på beskæftigelsen er 327 årsværk det første år til halvandet. Ud af de 327 årsværk ligger 298 inden for de brancher, der leverer produkter og serviceydelser til parken - dvs. maskin- og metalindustri, bygge og anlæg samt handel. De resterende 29 årsværk ligger i andre erhverv. Det vurderes, at det er mest sandsynligt, at de bornholmske virksomheder vil kunne blive leverandører i installationsfasen, som typisk strækker sig over 1 til 1½ år. I denne periode vil der hovedsageligt blive brug for faglært arbejdskraft. Det drejer sig om kranførere i forbindelse med installation af fundamentet og om smede, elektrikere og mekanikere der har erfaring med industrimontage i forbindelse med installation af møller, jf. boks 8. Boks 8. Forventet behov for arbejdskraft i forbindelse med en omsætningsstigning på 250 mio. kr. ved etablering af havvindmøllepark Det første år til halvandet i forbindelse med installationsfasen af havvindmølleparken vil der være behov for: Riggere (ufaglært) Kranførere Smede Elektrikere Mekanikere Desuden forventes 32 ud af de 327 årsværk at Kilde: (170) være personer med en videregående uddannelse, primært på det byggefaglige og tekniske område. 22 (170) 17

18 3.6. Industri: Mangel på uddannede inden for jern og metal Boks 9. Pointer om industrisektoren på Bornholm Omkring personer er beskæftiget i industrien på Bornholm. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet knap 16 pct. fra 2008 til De seneste par år fra 2012 til 2014 har beskæftigelsen været konstant Omkring 61 pct. af de beskæftigede inden for industrien på Bornholm er faglærte, mens 27 pct. er ufaglærte, og 12 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen inden for industrien viser, at den stiger med 66 personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 3,6 pct. ift. det nuværende niveau. I løbet af det seneste år (2.kvt kvt.2015) har Bornholm oplevet fremgang i beskæftigelsen inden for industrien. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR samt (31) Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren på Bornholm. Opgørelser fra 2014 og frem er STAR-fremskrivninger baseret på RAS-statistikken. På landsplan har beskæftigelsen i industrien været nedadgående de sidste mange år, men de seneste par år er virksomhederne langsomt begyndt at ansætte flere. Det viser det kildemateriale mploy har indhentet til dette projekt. Også Bornholm har oplevet de positive tendenser i industrien, og beskæftigelsen forventes også at stige fremadrettet. Vækst og beskæftigelse medfører også en risiko for mangel på arbejdskraft inden for industrien. Ifølge Center for Regional- og Turismeforsknings fremskrivninger forventes der især mangel på arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse inden for jern og metal. Der forventes mangel i 2016, 2018 og i 2020, jf. boks 7. I 2020 forventes at mangle 285 personer med erhvervsfaglig uddannelse inden for jern og metal på Bornholm. 23 Boks 10. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år inden for industrien (antal personer) EFU: Jern & metal Kilde: (15) En landsdækkende analyse fra Cevea af udviklingen i jern- og metalbranchen siden 2010 viser, at antallet af jern- og metaluddannede har været faldende frem til 2014, mens efterspørgslen samtidig er steget. Den øgede efterspørgsel efter jern- og metalarbejdere på landsplan kan blandt andet imødekommes ved en opkvalificering af de ufaglærte, der allerede arbejder i industrien eller ledige ufaglærte med baggrund i industrien. 24 Dog viser en analyse fra LO, at Bornholm har en stor andel af ufaglærte der har mindre gode eller slet ingen forudsætninger for et uddannelsesløft. De ufaglærte har ingen eller kun mindre brugbare erfaringer. Det vil derfor kræve en stor indsats at løfte disse til faglært niveau. 25 Ledighedstal fra Dansk Metal indikerer ligeledes, at der kan opstå mangel på arbejdskraft inden for industrien. Tallene viser, at ledigheden blandt nogle af Dansk Metals primære medlemsgrupper på Bornholm er på et lavt niveau. Der er eksempelvis ingen landbrugsmaskinmekanikere 23 (15) 24 (163) 25 (104) 18

19 ledige, kun én ledig industritekniker og kun to ledige maskinarbejdere, to ledige svejsere og to ledige værktøjsmagere. 26 Fødevareerhvervet Boks 11. Pointer om fødevareerhvervet på Bornholm Godt 590 personer er beskæftiget inden for føde-, drikke- og tobaksvareindustrien på Bornholm. Beskæftigelsen inden for branchen er faldet knap 24 pct. siden Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den stiger med 17 personer i løbet af de næste par år, svarende til knap 3 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR samt (107) Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for branchen på Bornholm. Bornholm har et veludviklet fødevareerhverv, der blandt andet består af primærsektor, slagteriproduktion og lokale producenter af en række fødevarer. Yderligere er der en stærk bornholmsk tradition inden for kvalitetsfødevarer, hvor der produceres alt fra bornholmergris, øl, korn- og mejeriprodukter til fiskekonserves. Fødevareklyngens styrke er blandt andet produktionen af kvalitetsfødevarer og samspillet med turismeindsatsen på øen. I dag efterspørger mange forbrugere kvalitetsfødevarer med en lokal historie, men samtidig har bornholmske producenter af kvalitetsvarer vanskeligt ved at få deres varer afsat i danske supermarkeder. 27 Erhvervsudviklingsstrategien fra Bornholms Vækstforum påpeger, at en af udfordringerne ligger i, at små fødevareproducerende virksomheder mangler de nødvendige kompetencer. Det drejer sig fx om kompetencer inden for opskalering, markedsføring, afsætning og innovation. 28 Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrig materiale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft, som evt. efterspørges. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For industrisektoren på Bornholm viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015 desuden, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere klejnsmede, jf. tabel 3. Tabel 3: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for industrisektoren på Bornholm Mangel på arbejdskraft: Klejnsmed Paradoksproblemer: Ingen stillingsbetegnelser Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december (90) 27 (107) 28 (76) 19

20 Ufaglærte tjenere, bartendere og andet serveringspersonale Faglærte kokke Faglærte tjenere 3.7. Turisme, hotel og restaurant: Mangel på faglærte kokke og tjenere Boks 12. Pointer om turismen herunder hotel- og restaurationsbranchen på Bornholm Bornholm havde 1,3 millioner overnatninger og en turismeomsætning på 1,9 mia. kr. i Turismen på Bornholm dækker både over kyst-, natur-, og fødevareturisme samt krydstogtturisme. Turismen er i dag Bornholms næststørste erhverv i forhold til sin samfundsøkonomiske betydning. Hotel- og restaurationsbranchen er en del af den private service sektor. Omkring 660 personer er beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen på Bornholm. Beskæftigelsen inden for branchen er faldet med knap 15 pct. fra 2008 til De seneste år fra 2012 til 2014 er beskæftigelsen faldet med 4 pct. Omkring 52 pct. af de beskæftigede inden for hotel- og restaurationsbranchen på Bornholm er faglærte, mens 37 pct. er ufaglærte, 11 pct. og har en videregående uddannelse Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den stort set vil være uændret fra 2014 til Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR samt (76, 107). Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for branchen på Bornholm. Opgørelser fra 2014 og frem er STAR-fremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Turisme spiller en vigtig rolle for Bornholms udvikling og vækst. 29 Hotel og restaurationsbranchen er en del af turismen og analyser tyder på, at der allerede nu er mangel på arbejdskraft inden for branchen. En undersøgelse blandt de bornholmske virksomheder inden for hotel og restauration viser, at 70 pct. af virksomhederne vurderer, at der er mangel på arbejdskraft inden for branchen, jf. figur 3.4. Heraf vurderer knap 40 pct., at der i høj grad eller meget høj grad er mangel på arbejdskraft. Figur 3.4: I hvor høj grad vurderer virksomhederne i Horestas undersøgelse, at der er mangel på arbejdskraft i branchen? 15% 15% 31% 16% 23% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Ikke mangel på arbejdskraft Ved ikke Figur 3.5: Hvor mange virksomheder inden for hotel og restauration har i løbet af det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere arbejdskraft? Procent Procent Kilde: (105, 119) Anm.: N=13. Horesta har i april-maj 2015 gennemført en undersøgelse om arbejdskraft blandt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. På landsplan har 217 virksomheder svaret på undersøgelsen. På Bornholm er der svar fra 13 virksomheder. Kilde: (105, 119) Anm.: N=13. Horesta har i april-maj 2015 gennemført en undersøgelse om arbejdskraft blandt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. På landsplan har 217 virksomheder svaret på undersøgelsen. På Bornholm er der svar fra 13 virksomheder. Mange virksomheder angiver i samme undersøgelse, at de forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft inden for det seneste år. Det gælder især faglærte kokke og tjenere samt ufaglærte tjenere, bartendere og andet serveringspersonale. Omkring 23 pct. af virksomhederne har forgæves forsøgt at rekruttere henholdsvis faglærte kokke og ufaglært serveringspersonale, jf. figur (107) 20

21 3.8. Den offentlige sektor: Overskud af visse typer arbejdskraft Boks 13. Pointer om den offentlige sektor på Bornholm Omkring personer er beskæftiget i den offentlige sektor på Bornholm. Beskæftigelsen inden for branchen er faldet med ca. 6,7 pct. fra 2008 til Knap 40 pct. af de beskæftigede inden for den offentlige sektor på Bornholm er faglærte, mens 17 pct. er ufaglærte. Omkring 44 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den falder med ca. 95 personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 1,4 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for branchen på Bornholm. Opgørelser fra 2014 og frem er STAR-fremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Center for Regional- og Turismeforsknings fremskrivning af beskæftigelse og arbejdsstyrke frem til 2020 viser, at der vil være overskud af erhvervsuddannede inden for social og sundhed på Bornholm både i 2016, 2018 og Det samme gælder for pædagoger og folkeskolelærere, jf. boks Udflytning af statslige arbejdspladser Boks 14. Forventet overskud af arbejdskraft de kommende år inden for den offentlige sektor (antal personer) EFU: Social & sundhed MVU: Pædagogiske MVU: Folkeskolelærere Kilde: (15) Regeringen besluttede i oktober 2015 at flytte ca statslige arbejdspladser fra hovedstaden til andre dele af landet. 31 Udflytningen medfører, at der flyttes 5 arbejdspladser til Rønne. Det er endnu uklart, hvornår de enkelte arbejdspladser vil blive flyttet, men nogle vil formentlig allerede blive flyttet i løbet af Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrig analysemateriale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft, som evt. efterspørges. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For den offentlige sektor på Bornholm viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015 desuden, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere lægekonsulenter, læger og overlæger, jf. tabel (15) 31 (13) 21