Velkommen til Skjern. Det er et nøglespørgsmål, hvordan LM hjælper etiopisk kirke i fremtiden. inspiration nærvær holdning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Skjern. Det er et nøglespørgsmål, hvordan LM hjælper etiopisk kirke i fremtiden. inspiration nærvær holdning"

Transkript

1 04 inspiration nærvær holdning 22. februar 2013 Årgang 112 Løssalg 20 kr. Stadig unåede Ditte Olsen Vi vurderer, at det er relativt få medlemmer, som måtte komme i klemme. Dem vil vi gerne hjælpe, og udgangspunktet ning, som i videst muligt omfang er koncentreret om medlemmets egen kreds Kim Hjermind side 4 I LM taler vi Det er et udtryk, som vi bruger i taknemlighed over det, Gud berigede os med noget, som stadig må gives videre i de opgaver, der venter os også i Tanzania Lovsangsledere har ofte en den samme slags sange hver gang. Men menigheden har brug for at synge noget forskelligt Malene Fibiger side 5 Jørgen Poulsen side 13 AF KAJA LAUTERBACH Velkommen til Skjern AF JENS OLE CHRISTENSEN Det er et nøglespørgsmål, hvordan LM hjælper etiopisk kirke i fremtiden - Økonomisk ansvar

2 02 Nr februar 2013» Helene D. Andersen; Jeg tror, vi har været medvirkende årsag til, at nogle har fået brudt tærsklen til børneklubben og Peterskolen ned 25 år med legestue i missionshuset Stigende tilslutning giver håb for fremtiden AF BIRGER PEDERSEN FRITIDSJOURNALIST Onsdag den 6. februar blev der holdt 25-års jubilæum i Luthersk Missions hus i Rønne. Da var det 25 år siden, legestuen blev startet. Selve jubilæumsfesten blev ikke det helt store tilløbsstykke. Blandt andet på grund af vintervejret. Men TV2 Bornholm sendte en ret fyldig reportage fra dagen, så alle bornholmere kunne følge med. I store dele af de 25 år har legestuen ellers været et stort tilløbsstykke med omkring 100 deltagere per gang. Nu ligger et almindeligt deltagerantal på omkring 30. Socialt samvær Legestuen begynder hver gang med rundkreds, hvor der bliver fortalt en fortælling fra Bibelen, og der bliver sunget nogle børnesange. På et tidspunkt bliver der serveret saftevand til børnene og kaffe til de voksne. Mange gange er der en fælles aktivitet på programmet, for eksempel bagning, men ellers går tiden med leg og snak. Legestuen er også etableret for at skabe socialt samvær for børn og voksne. Helene D. Andersen og nogle af børnene pakker jubilæumsgaver op. Begyndte i privat hjem Legestuen begyndte da nogle mødre med hjemmegående børn i efteråret 1987 gang ugentlig, for at deres børn kunne lege sammen. Behovet og interessen blev yderligere skærpet, da legestuen på biblioteket fra nytåret 1987/1988 blev skåret ned fra en gang ugentlig til en gang månedligt. Så første onsdag i februar 1988 blev ideen til virkelighed. De første gange privat; men hurtigt var pladsen for være med. Da initiativtagerne kom i Luthersk Mission, legestuen til missionshuset. Bestyrelsen gav deres ja, - tigt sit eget lokale i huset. I dag er dette lokale festligt malet og stoppet med legesager. Byforeningen nem årene givet tilskud til renovering af lokalerne og til legesager. I øvrigt bruger legestuen en stor del af missionshuset hver onsdag formiddag. Medarbejdere i mange år Lederen af legestuen, Helene D. Andersen, har været FOTO: ANNE MARIE OLSEN af de andre medarbejdere har også været med i mange år. Foruden legestuen har LM i Rønne i dag både børneklub, juniorklub og teenklub med en hel del deltagere. Helene D. Andersen mener ikke, legestuen skal have æren for det, men hun siger: Jeg tror, vi har været medvirkende årsag til, at nogle har fået brudt tærsklen til børneklubben og Peterskolen ned, og vi ser, at nogle af mødrene får kristne kontakter. Når deltagerantallet har været dalende, mener Helene D. Andersen, at det skyldes det generelt faldende børnetal på Bornholm, og desuden at orlovsordningerne er blevet mindre gunstige. Men det seneste år har der været stigende tilslutning, og det giver håb for fremtiden. essens; Sociale og seksuelle synder AF JENS OLE CHRISTENSEN GENERALSEKRETÆR For nogle måneder siden lod generalsekretæren for en af vores nordiske søsterbevægelser en bemærkning falde om, at det er sært med vores miljøer: Lige så skarpe vi er i holdningen til seksuelle synder, lige så tolerante er vi over for sociale. Med den bemærkning henviste han ikke til økonomiske eller politiske forhold, men til det, der handler om næsten: bagtalelse, rygtedannelser, hårde ord og for- Der kan knyttes mange kommentarer til den bemærkning, men personligt er jeg overbevist om, at der er noget om snakken. Der kan uden tvivl også gives mange både psykologiske og kulturelle forklaringer på fænomenet. For eksempel tror jeg, det i høj grad er kulturelt bestemt, at folk, som er uenige i en sag, meget let også bliver uvenner. Vi lever i en kultur, hvor vi helst skal være enige om alt. Men i denne Essens vil jeg koncentrere mig om to af Jesu pointer, som kaster lys over problemet. Den første handler om den gyldne regel: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem (Matt 7,12). Dette er så enkelt at forstå og så almenmenneskeligt at jeg har mistanke om, at vi missionsfolk ofte overlader det til de mere liberale at betone det. Vi vil jo nødig reducere kristendommen til ren næstekærlighed! Men næstekærligheden og den gyldne regel er altså en vigtig dele af Jesu budskab: Omtal andre mennesker også når du skal kritisere dem på en måde, som du selv ønsker at blive omtalt. kommer vi ikke uden om på en måde, så du viser, at du betragter modparten som en værdifuld skabning, Guds elskede som dig selv. Den anden Jesuspointe stelig: Jesu taler i lignelsen om de årvågne tjenere (Luk 12,35ff) om, at de tjenere, der mister bevidstheden om, at herren kommer tilbage, bliver defokuserede og begynder at slå karlene og pigerne (v 45). Med andre ord: Svækket bevidsthed om Jesu genkomst fører til svækket fokus på mission som menighedens opgave, og så bliver andre projekter så enormt vigtige. Herunder interne ger om hinanden. Disse to pointer i Jesu forkyndelse peger fra hvert sit afsæt den første almenmenneskelig, den anden kristen på samme sag: Lydigheden mod Gud viser sig i, hvordan vi behandler mennesket ved siden af os. Hvis vi ikke tager det alvorligt, er vi hverken bibeltro eller lydige mod Jesu ord. Udgiver Luthersk Mission Industrivænget 40, 3400 Hillerød T , E W Ekspedition: Man-tor 9-16, fre Gaver til missionsarbejdet sendes til giro eller til bank Tryk Skive Folkeblad Oplag ISSN X Redaktion T E Birger Reuss Schmidt, ansv. red. direkte tlf Kaja Lauter bach, journalist/red.sekr. Ditte Olsen, webredaktør Ole Solgaard, journalist Bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992 Pris Danmark: 390 kr. pr. år. Unge under 30 år: 190 kr. Udlandet (herunder Færøerne og Grønland): 490 kr. pr. år. Alle beløb + 30 kr. i gebyr, hvis man ikke er tilmeldt betalingsservice. Abonnement Luthersk Mission T , E PBSnr.: , Deb.grp.: Abonnementet løber, til det bliver opsagt. Ved adresseændring bedes oplyst både gammel og ny adresse. Annoncer Grundpris Kr. 9,25 pr. spaltemillimeter Småannoncer kun for private. 125 kroner for de første 25 ord (inkl. overskrift). Derefter 6,50 kroner pr. ord max. 50 ord. Deadline Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag den 26. februar Fritidsjournalister Bornholm Birger Pedersen T E København Kim Jørgensen T E Christina Holmegaard Pedersen T , E Lolland-Falster Jan Nielsen T E Vestjylland Gunnar Riis Jensen T , E Karin Mørk Nielsen T , E Østjylland Gitte Haahr-Andersen T E

3 Nr februar » Lars Nielsen; Nogle dage går med kørsel gennem Tanzanias smukke natur. Nogle dage sidder vi på markedet og tænker på, om tiden er gået i stå. Andre dage har vi travlt fra morgen til aften Nyder hverdagen i Tanzania Over halvdelen af volontørens tid går med at sælge bøger for det kristne forlag Soma Biblia AF LARS NIELSEN En hverdag som bog volontør i Soma Biblia byder på lidt af hvert. Cirka 70 procent af mine hverdage går med at sælge bøger. Fordelt på bogture og salg i Dar es Salaam. Når vi sælger i Dar es Salaam sælger vi til butikker og privatpersoner via vores mobile bogsalg. Vi sælger ved markeder, busstationer og kirkerne om søndagen. Chauffør og pengemand Bogturene planlægges af den lokale branch manager (afdelingsleder, red.). Dagen inden vi kører, pakkes bilen, så den er helt fuld, og så tager vi af sted. Jeg tager altid af sted sammen med en lokal medarbejder, han kender ruten og ved, hvor kirkerne, bogbutikkerne og de gode salgssteder er. Mine vigtigste opgaver er at være chauffør og holde styr på pengene - derudover hjælper jeg med at sælge, så langt mit swahili rækker. I starten var det ikke ret meget, og det var en udfordring bare at huske priserne, men nu kan jeg efterhånden begynde at snakke Efter et halvt år kan Lars Nielsen så meget swahili, at han kan lave lidt sjov med kunderne ved det mobile bogsalg. med kunderne og lave lidt sjov med dem. Det nyder jeg meget. Først til bogbutikkerne Det første, vi gør, når vi kommer til en by, er at køre rundt til bogbutikkerne, så de ved vi er i byen. Det gør vi i håb om, at de dagen efter ved, hvad de skal købe, eller at der i det mindste er en til stede, der kan tage en beslutning om det, når vi kommer. Når vi er færdige med bogbutikkerne, begynder vi at sælge på markedet, busstationen eller ved hovedvejen, indtil vi rykker videre til næste by. Dagene på en bogtur er meget forskellige. Nogle dage går med kørsel gennem Tanzanias afvekslende og smukke natur, noget jeg virkelig nyder. Nogle dage sidder vi på markedet med få kunder og tænker på, om tiden er gået i stå. Andre dage har vi travlt fra morgen til aften, og dagen går hurtigt. PRIVATFOTO Med hensyn til mad er man overladt til den lokale restaurant eller gadekøkken. Jeg får oftest ris eller chipsmayai, en æggepandekage med pomfritter. Den kulinariske oplevelse er sjældent særligt stor, men indimellem sker det sted, hvor der bliver tryllet i køkkenet, og så er der fest. Beskære palmer De sidste 30 procent af mine hverdage er blevet brugt til forskellige opgaver på lageret og den grund, hvor SB ligger, og missionærerne bor. Det er med til at give lidt afveksling, og det nyder jeg meget. Den 27. december var jeg for eksempel i gang med at beskære palmer i 35 graders varme, mens I sad og frøs i Danmark. Lars Nielsen er 25 år og uddannet landmand. Han har været bogvolontør i Soma Biblia i Dar es Salaam siden august Han vender tilbage til Danmark med udgangen af juni måned Behov for Luther i Tanzania Kristne forlag ønsker at bidrage med inspiration til præster og evangelister AF KRISTOFFER KROHN I 2013 skal Carl Fr. Wisløffs bog Martin Luthers teologi oversættes til swahili. Man forventer, at den vil være klar til salg i Projektet begyndte i januar i år, og udgivelsen bliver den første i et samarbejde mellem Norsk Luthersk Misjonssambands (NLM) litteraturorganisation Scripture Mission og Soma Biblia (SB) i Tanzania. Scripture Mission og Soma Biblia har haft samarbejde siden først i 1990 erne og er de sidste par år begyndt at overveje at slå de to forlag sammen til et stort litteraturmissionsarbejde. Oversættelsen og udgivelsen af Martin Luthers teologi på swahili er et vigtigt forprojekt i en eventuel sammenlægning, siger missionær René Sølvsten Nissen, der er forlagsleder i SB. Forstærke fundament René Sølvsten Nissen fortæller, at formålet med bogen er at bidrage med inspiration til præster og evangelister til at tage vare på og forstærke det lutherske fundament. Den lutherske kirke i Tanzania, ELCT, har seks millioner medlemmer og anses for en af de største lutherske kirker i verden. Derfor synes René Sølvsten Nissen, det er mærkeligt, at kirken ikke har udgivet sådan en bog tidligere. Wisløff har skrevet en rigtig god bog, som på en enkel måde gør rede for luthersk teologi, og det er et ønske fra begge organisationer at få denne bog ind i ELCT, siger han. René Sølvsten Nissen er meget forventningsfuld, når det gælder den betydning, som bogen vil få. Han forventer ikke, at den bliver en salgssucces, men tror, at den vil være meget relevant for bibelskoler, teologiske skoler, præster og kirkeledere generelt. Sproglig udfordring Oversættelsesprojektet viser, hvordan NLM og LM kan bruge hinandens kompetencer. Fem oversættere er allerede begyndt at oversætte bogen fra norsk og dansk til swahili. Derefter vil en tanzanisk swahilitalende professor gå hele manuskriptet igennem for at sikre en spoglig ensartethed. Det er en udfordring, at bogen ikke eksisterer på engelsk, for det havde gjort oversættelsen meget enklere. Men vi er taknemmelige for, at sprogkyndige missionærer hjælper os med oversættelsesarbejdet, siger René Sølvsten Nissen. Luthersk arv og indhold Forlagslederen har kun kendskab til nogle få udgivelser i hefteform om Martin Luther på swahili. De hander alle om hans liv, hvorimod get om hans teologi. Måske stiller de kristne i Tanzania andre spørsmål end vi gør? For mig virker mange kristne optaget af åndelig krigførelse og elementer af karismatisk kristendom. Måske har vi som missionsorganisationer også svigtet, fordi vi har fokuseret mere på de ydre rammer end på selve indholdet i den teologi, vi kom med, spørger René Sølvsten Nissen. Hvis vi som missionsorganisationer ikke har været grundfæstede nok i vores lutherske arv, hvordan skal vi så få givet det videre til den kirke, som vi tjener? Oversat og bearbejdet af Kaja Lauterbach

4 04 Nr februar 2013» præget Katrine Kofod-Frederiksen; Rigtig mange af os, der er kristne, stiller jo de samme spørgsmål som de ikke-troende, fordi vi er af den kultur, vi lever i Unge kristne ledere blev klogere Fælles kursus satte fokus på forkyndelse og trosforsvar Omkring 30 ungdomsledere fra LMU, Indre Mission, Evangelisk Luthersk Mission og Kristeligt Forbund for Studerende lytter til undervisning. FOTO: KAJA LAUTERBACH AF KAJA LAUTERBACH 30 medarbejdere i de kristne ungdomsfællesskaber LMU, Indre Missions Unge (IMU), Evangelisk Luthersk Ungdom (ELU) og Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) var på kursus sammen den februar. Alle deltagere var ansatte med forkyndende arbejde. Vi har nemlig en fælles målgruppe: unge i Danmark - og mange fælles opgavetyper, som vi kan blive bedre til, siger Reidar Puggaard Poulsen, der er landsleder i LMU. Håndværk og indhold Reidar Puggaard Poulsen fortæller, at undervisningen på kurset, der fandt sted på lejrcentret HvideKilde i Nordsjælland, bestod af to dele: Hvordan forkynde evangeliet og hvordan forsvare evangeliet. Daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut Carsten Hjorth Pedersen holdt to timer om forkyndelse: Hvordan forkynde? og Hvordan forkynde evangeliet? Her underviste han henholdsvis om det håndværksmæssige og om det indholdsmæssige. Mathias Lind, der er ungdomssekretær i ELU, fremhæver de to timer: Her lærte jeg meget om, hvad man skal sige, og hvad man skal passe på med at sige. At forklare evangeliet Stefan Gustafson er generalsekretær for Svenska Evangeliska Alliansen og tidligere generalsekretær for den svenske studenterbevægelse Credo. Hans emne var trosforsvar, og her behandlede han tre helt konkrete eksempler, blandt andet: Findes Gud? Katrine Kofod-Frederiksen er gymnasiesekretær i KFS. Hun peger på, at trosforsvar er meget relevant i forhold til hendes arbejde. Hun mener ikke kun, at trosforsvar handler om at forklare evangeliet for sekulære danskere, men også for de kristne. Rigtig mange af os, der er kristne, stiller jo de samme spørgsmål, fordi vi er præget af den kultur, vi lever i - og spørgsmålene bliver lidt efter lidt ens egne, uddyber hun. Kendskab til hinanden Fælleskurset indeholdt også en netværksdel. De tre ungdomsledere er enige om, at den del er meget vigtig. med meget stor udskiftning i staben, så der er hele tiden nye mennesker at lære at kende på tværs af organisationerne, siger Reidar Puggaard Poulsen. LMU-konsulenterne har fået bedre kendskab til, hvem fra de andre organisationer, der arbejder i samme område som dem selv, og det er meget nemmere at ringe og sparre med en, man har været sammen med. Mathias Lind tilføjer, at han generelt har fået bedre kendskab til, hvem der arbejder i de andre organisationer, som han kan kontakte og spørge til råds. Det er godt med et forum, hvor man kan mødes for at få et ansigt på hinan den og for at sparre og for at udruste til tjenesten, siger han. Supplerer hinanden Katrine Kofod-Frederiksen fortæller, at organisationerne allerede bruger hinandens ansatte som forkyn- med en anledning til at være lidt sammen. Hun kunne dog godt have tænkt sig lidt mere fokus på de regionale sammenhænge og på det at netværke. Det var ikke en del af programmet, men foregik på kaffeplan. Det er altid opmuntrende at høre og se, hvad de andre laver, og hvor de er henne i landet. KFS koncentrerer sig i store byer, så der er dejligt at blive bevidst om, at især LMU og IMU også kommer ud i de små byer, siger hun. Vi supplerer hinanden og rammer bredere, end hvis vi kun var en organisation. Lærte af hinanden LMU havde prioriteret, at alle fem LMU-konsulenter var med på fælleskurset. Selv om det er meget arbejdstid, er det oplagt, hvis LMU-konsulenterne skal blive bedre. Vi kan nemlig ikke tilbyde den slags undervisning kun til dem, siger Reidar Puggaard Poulsen. Han tilføjer, at deltagerne var en rigtig god blanding af erfarne og uerfarne medarbejdere, og at man kunne lære meget af hinanden. Når det gælder trosforsvar, er vi andre meget uerfarne i forhold til KFS erne. Vi kan lære meget af, hvordan de gør, og hvad de oplever og erfarer. Landslederen i LMU glæder sig også over de konkrete input, som deltagerne holde timer om et emne som Findes Gud? eller andet trosforsvar. Nye muligheder for de kirkeløse på vej AF BIRGER REUSS SCHMIDT Hvad stiller man op, hvis man af samvittighedsgrunde ønsker at melde sig ud af folkekirken men samtidig fortsat ønsker at være en del af fællesskabet i den lokale LM-kreds, som også består af folkekirkemedlemmer? Det er jo de færreste steder, hvor der i dag er dannet lokale frimenigheder efter den inklusive model, hvor frimenigheden supplerer den lokale kreds. I Nordsjælland og København har man nu arbejdet for de såkaldte kirkeløse. Ingen servicekirke Hillerød Frimenighed har lavet en aftale med Nordsjællands Afdeling om dobbelt medlemskab. Den indebærer, at man kan melde sig ind i frimenigheden, samtidig med at man fortsætter som medlem i den lokale LM-kreds. Men frimenigheden er meget opmærksom på, at man ikke bliver en servicekirke, hvor en del medlemmer alene er med for at kunne få udført kirkelige handlinger. Vi har svært ved at se, at man kan have et tilhørsforhold til menigheden uden at komme der. Vi betragter de medlemmer, som melder sig ind på denne måde, som fuldgyldige medlemmer af menigheden, både hvad angår pligter og rettigheder. Men vi så de kan bibeholde deres hovedengagement i en traditionel LM-kreds, siger Bent Enevoldsen, der er næstformand i Hillerød Frimenighed. I Københavns afdeling er man i gang med at udarbejde et beredskab. Her kommer afdelingsstyrelsen til at spille den centrale rolle. Pragmatiske løsninger Vi vurderer, at det er relativt få medlemmer, som måtte komme i klemme. Dem vil vi gerne hjælpe, og ud- løsning, som i videst muligt omfang er koncentreret om medlemmets egen kreds, fortæller afdelingsformand Kim Hjermind. Helt konkret kan man forestille sig, at dåb sker i pågældendes missionshus. Det vil så være en person fra en af de to frimenigheder, som har dåbssamtalen og som udfører selve dåbshandlingen, mens kredsen står for alt det praktiske. man koble sig på allerede eksisterende hold i en af de to frimenigheder. Og nadver her er det nemt at deltage, mest naturligt. I øvrigt synes Kim Hjermind, at udtrykket kirkeløse er misvisende. Medlemmerne i en kreds er jo kirken. Problemet er alene, at man får et problem med nogle af de kirkelige handlinger, og det er det, vi gerne vil lave et beredskab for, siger han.

5 Nr februar 2013» 05 Andreas Ipsen; Du kan være ganske sikker på, at,andsm DE BLIVER EN FEST OG JO lere,-5 ERE DER kommer med, jo større bliver festen! *O lere,-5 ERE JO ST RRE FEST Mange tilbud til unge og teenagere på landsmødet LMU har lavet en reklame¾[gt FGT HQTV NNGT QO VKNDWFFGPG VKN FG WPIG Rm NCPFUO FGV ret en lovsangsaften for alle LMU ere og teenagere. Vi skal sammen prise Gud, fordi han er den, han er! Madpakkeordning AF ANDREAS IPSEN LMU-KONSULENT Landsmøde. Det lyder egentlig lidt tørt. Lidt som et af den slags arrangementer med en lang, kedelig dagorden, hvor det mest sindsoprivende punkt er valg af referent. 0HQ GH àhvwh DI RV YHG heldigvis, at LM s Landsmøde er alt andet end kedeligt. Det er en fest! Ja, nogle vil nok gå så langt som at kalde det en familiefest. LM ere fra hele kongeriget Danmark samles i Skjern for at fejre, hvad Gud har gjort for os i Jesus Kristus. For når vi ser på, hvad Jesus ofrede for os på korset, så er der ingen tvivl om, at der er nok at fejre. Men det fantastiske er, at Jesus ikke bare døde for LM ere, men faktisk også for LMU ere (og vist nok også IM ere, ELM ere, pinsevenner, mormoner, jøder, grækere, ateister, socialdemokrater, ja, faktisk for hele verden), og derfor er Landsmøde 2013 også en fest for LMU ere. I LMU håber vi, at rigtig mange LMU ere vil prioritere at komme med på Landsmødet, og derfor bliver der også gjort en ekstra indsats for at gøre Landsmøde 2013 til et sted, hvor LMU ere kan få en fantastisk oplevelse. Den indre landmand Derfor er det med stor stolthed, at LMU kan byde velkommen til farmercaféen Hønsegården. Her bliver der rig mulighed for at slippe din indre landmand løs, spille det legendariske Landmandsspillet og nyde nogle af de mange lækkerier, som caféen kan byde på. Så kom og få et strå i munden i Café Hønsegården: Hvor a høns knævrer og a hanner slås! Derudover bliver der mulighed for at få pulsen op med sport af forskellig karakter, eller måske bare en lang hyggelig gåtur for dem DI RV GHU LNNH NDQ ßQGH XG af at sparke til en bold. Meningsfuld eftermiddag Men det skal ikke alt sammen være tant og fjas, så derfor bliver der også mulighed for at være med til en meningsfuld eftermiddag, hvor vi skal samle penge ind til LMU s missionsprojekt i Etiopien. Vi har bare alt for mange penge, og det ville være så godt for os, at komme af med nogle af dem, ikke mindst hvis de kan blive til glæde for nogle, som har meget mere brug for dem end os. Sidst, men ikke mindst, vil der også blive arrange- Synes du som LMU er, at det er en anelse dyrt at deltage i landsmødet, så er der også gode nyheder til dig. For det første er der en stor rabat på stævneafgiften for alle mellem 13 og 23 år, og for alle LMU ere og teenagere uanset alder er der desuden mulighed for at tilmelde sig en særlig madpakkeordning med morgenmad på Skjern Kristne Friskole og mulighed for at få madpakke med til frokost. Så bliver det ikke billigere! Læs mere om denne ordning på dlm.dk. Så du kan være ganske sikker på, at Landsmøde 2013 bliver alt andet end tørt. Det bliver en fest, og jo àhuh /08ÄHUH GHU NRPPHU med, jo større bliver festen! Så smid alt, hvad du har i hænderne, og skynd dig at sende din tilmelding af sted. Fællessang får 20 nye sange om året Sange og bonusmateriale bliver tilgængelig på internettet AF KAJA LAUTERBACH Erfaringen siger, at sangbogen Fællessang (FS) er udsunget efter to til tre år, og at lovsangslederne så begynder at kigge sig om efter nye sange. Den seneste udgave - FS3 - udkom i 2010 som et samarbejde mellem LMU, IMU, (/8 RJ.)6 RJ GH ßUH RUJDnisationer har i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, der står for at opdatere den med cirka 20 nye sange om året. De første udkommer den 1. april. Det nye projekt hedder Fællessang+. Malene Fibiger fra Aalborg er formand for arbejdsgruppen, der er en meget blanghw àrn IUD KHOH ODQGHW RJ fra forskellige menigheder. Malene Fibiger oplever, at det er godt for inspirationen. Det kan nemlig være egnsbestemt, hvad der bliver sunget af sange, og hvilke sange der er nye og spændende. Desuden er Peter Funch Kofod med i udvalget for at vurdere teksterne teologisk, og Ida Bach Jakobsen for at bidrage med viden om, hvad de unge synger. Malene Fibiger synes, det er spændende med en gruppe, der kommer så mange steder fra. Sangbare som fællessang Ud over den teologiske vurdering sker der også en musikalsk bearbejdning af de nye sange, sådan at de er sangbare som fællessang. Begge dele gør, at lovsangslederne trygt kan vælge så de kan blive udgivet. Også i papirudgave 6TCXNV WFXCNIUCTDGLFG OGF CV WFX NIG P[G UCPIG VKN ) NNGUUCPI dem, anfører Malene Fibiger. Hun understreger også, at udvalget søger for, at der er indhentet rettigheder til at vise sangene på PowerPoint. Malene Fibiger fortæller, at der også er et andet formål med at blive ved med at ud- give Fællessang - nemlig at udgive en bred vifte af sange. Når lovsangsledere selv ßQGHU Q\H VDQJH KDU GH RIWH HQ WHQGHQV WLO DW ßQGH GHQ samme slags sange hver gang. Men menigheden har brug for at synge noget for- skelligt, siger hun. Mange af de nye sange er oversættelser fra engelsk og norsk, men der er brug for sange skrevet ud fra dansk kultur. Derfor opfordrer udvalget til, at man indsender sange, man selv har skrevet, I første omgang kommer de nye sange ud på Men planen er, at de også skal udgives i et lille hæfte en gang om året, sådan at man også kan synge dem på bibelcamping, i smågrupper og andre steder, hvor der ikke er PowerPoint. Arbejdsgruppen får sin egen underside på www. glow.dk. Her vil man kunne læse en forklaring til hver sang enten af forfatteren om baggrunden for sangen eller af en fra udvalget om, hvorfor sangen er med. Der bliver også et link til YouTube, hvor man kan høre en indspilning af sangen, så man kan lære den, selv om man ikke er så stærk i at spille efter noder.

6 06 Nr februar 2013 verden;» 6. Åbne Døres verdensrangliste over forfølgelse af kristne; 1. Nordkorea 2. Saudi Arabien 3. Afghanistan 4. Irak 5. Somalia Maldiverne 7. Mali 8. Iran 9. Yemen 10. Eritrea Afrikanske kristne under øget pres Flere afrikanske kirker er rykket markant højere op på Åbne Døres liste over forfølgelse årsagen er især islamisk ekstremisme AF BIRGER REUSS SCHMIDT Det er velkendt, at de kristne i Nordkorea, Saudi Arabien og Afghanistan er udsat for forfølgelse på grund af deres tro. Derfor er det ikke overraskende, at netop de tre lande igen i år står øverst på Åbne Døres verdensrangliste over lande med forfølgelse på grund af den kristne tro. Mere overraskende er det, at afrikanske lande som Mali, Etiopien, Tanzania, Kenya, Uganda og Niger i år er rykket markant opad på listen. Etiopien hører blandt listens hurtigste klatrere med et ryk fra nummer 38 i 2012 til nummer 15 i år, og Tanzania er med en plads som nummer 24 for første gang med i top 50. Islamisk dominans Baggrunden for udviklingen i Østafrika er en voksende islamisering. OIC (Organization of the Islamic Conference), der er en mellemstatslig organisation, som varetager muslimers rettigheder, har på sin dagsorden at gøre Afrika til verdens første muslimske kontinent. Det er en blanding af denne politiske dagsorden og vold begået af islamiske ekstremister, der ligger bag tallene, oplyser generalsekretær Jørgen Blohm Knudsen fra Åbne Døre i Danmark. Ifølge Åbne Døres landebeskrivelser er en tredjedel af Etiopien i dag domineret af muslimer. De er meget aktive i at udbrede deres hvor den muslimske tilstedeværelse er høj, oplever kristne en voksende fjendtlighed og tiltagende vold. I Tanzania er der rapporteret om typiske fjendtlige handlinger fra det mus- muslimsk-dominerede områder. På øen Zanzibar har der været alvorlige voldelige handlinger udført af Vugu vugu la uamsho, hvilket Der er høj tilstedeværelse af muslimer i mange lande i Afrika. Her er det en moske i Mali, der er nummer 7 på Åbne Døres liste over lande med forfølgelse. oversættes som Vækkelsesbevægelsen til Bevarelse af Islam. Bevægelsen har som sit mål at fordrive alle kristne fra øen. Tyrkiet ude af top 50 Tyrkiet er faldet helt ud af listen i 2013 fra en plads som nummer 30 sidste år. Jørgen Blohm Knudsen vurderer dog ikke, at det nødvendigvis er udtryk for, at de kristnes situation er blevet lettere i landet. Det er mit skøn, at Tyrkiet hører til blandt de lande på listen, hvor ændringen først og fremmest skyldes en negativ udvikling i andre lande, der påvirker den indbyrdes placering. De nye afrikanske lande på listen forklarer i hvert fald en del FOTO: SXC.HU af Tyrkiets fald ud af top 50, og forværringen i en række andre lande under islamisk forklaringen, siger han. Anti-kristen holdning Traditionelt set skyldes forfølgelsen af kristne i Tyrkiet en kombination af lovmæssige restriktioner og fjendtlighed i samfundet, som udspringer af Tyrkiets nationalistiske og sekulære ideologi. Der er en vedvarende og tiltagende anti-kristen holdning, der har udløst adskillige voldsepisoder i de senere år. Men også i Tyrkiet er Is- i samfundet og medvirker til en voksende forfølgelse i landet. Der har været en vækkelse inden for konservativ islam over det seneste årti, og politisk set orienterer regeringen sig mere og mere mod Islam og mindre mod Vesten, vurderer Åbne Døre. Etiopisk nej til Svenska kyrkan AF KAJA LAUTERBACH Mekane Yesus Kirken i Etiopien har ophævet kirkefællesskabet med Svenska kyrkan og med Evangelical Lutheran Church in America (ELCA). Årsagen er de to kirkers accept af at vie homoseksuelle par hvilket Mekane Yesus Kirken ikke accepterer. Beslutningen indebærer også, at nadverfællesskabet brydes, og det medfører et problem i forhold til Det lutherske Verdensforbund, hvor alle tre kirker er medlem. Tragisk beslutning Christopher Meakin, der er chef for Svenska kyrkans økumeniske relationer, ville ønske, at det havde været muligt at fortsætte kirkefællesskabet med Mekane Yesus Kirken på trods af de forskellige opfattelser i spørgsmålet om homoseksualitet. Han kalder beslutningen for meget tragisk og understreger, at den også medfører en stor sorg for mange enkeltpersoner. Undgå lidelse Svenska kyrkan støtter en række af Mekane Yesus Kirkens diakonale projekter økonomisk, og beslutningen kommer også til at påvirke dem. Vi har endnu ikke overblik over hvordan, men det må være et naturligt udgangspunkt, at vi skal handle langsigtet, så udsatte mennesker kommer til at lide så lidt som muligt. Vi begynder snarest muligt at arbejde med, hvordan det skal ske, siger Christopher Meakin. Homoseksuelle kirkevielser på vej i Norge Efter mere end tre års ar- såkaldte samlivsudvalg, som er nedsat af det norske bispemøde, nu ja til, at homoseksuelle kan blive gift i kirken. Seks ud af ni medlemmer af udvalget går ind for, at den norske kirke nu skal implementere det kønsneutrale ægteskab, som Stortinget har vedtaget. Opgiver kirke-identitet I udvalget er der enighed om, at Paulus fordømmer homoseksuelle handlin- Paulus næppe forholder sig til homoseksuel kærlighed, som vi kender det i dag. Derimod må præster ikke leve i papirløst forhold Informationschef i Norsk Luthersk Misjonssamband Espen Ottosen er skuffet Det er dybt problema- tydelige, klare tekster i - samlivsform, siger han til den norske avis Dagen. Jan Harsem fra Nordisk nettverk for ekteskapet mener, at den norske kirke med beslutningen er i gang med at opgive sin identitet som kirke. Hvis Kirkemøtet godkender dette, vil den implementere den kønsneutrale ideologi, som er drevet frem af underliggende kræfter, der er knyttet til kommerciel bioteknologi, udtaler han. Lang proces Den såkaldte fælles ægteskabslov om kønsneutrale ægteskaber blev vedtaget af det norske Storting for statskirken skød spørgsmålet til hjørnespark ved at bede bispemødet udrede sagen. Bispemødet sendte sagen videre til en arbejds- veret rapporten Sammen samliv og samlivsordninger i et kirkeligt perspektiv. Hermed er sagen dog ikke slut. Den går videre til Kirkemøtet, som er den norske kirkes højeste myn- dighed, og her ventes truffet en endelig beslutning i Ingen papirløse præster Udvalget udtaler sig også om et andet samlivsspørgsmål. Ugifte præster, som har en samlever, har ikke kunnet få embede i den norske kirke, før biskop Tor B. Jørgensen i 2009 ordinerede en tik af den daværende leder af det norske bispekollegium, Olav Skjevesland. På dette punkt har et udvalgets ni medlemmer ønsket at stå fast på kirkens gamle holdning og altså ikke åbne op for samboende præster. brs

7 Nr februar kirke;» Tonny Jacobsen; Jeg er da personligt stolt af, at vi som frikirker er der for mennesker, der har ondt i livet Frikirker: Vi er ikke sekter Protestvalgmenigheder kan opstå efter kirkelukninger Frikirkerne siger, at deres medlemmer afspejler samfundet AF BIRGER REUSS SCHMIDT Frikirkerne i Danmark er ikke sekteriske, men åbne for alle. De er ikke fuldkomne. De udgøres af mennesker på godt og ondt. Men de er generelt sunde miljøer, der sætter en ære i at behandle deres medmennesker med respekt. Det mener Tonny Jacobsen, der er pressetalsmand for FrikirkeNet, som er et netværk af frikirker fra blandt andet pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken og en række uafhængige frikirker og husmenigheder. Dem og os Baggrunden for Tonny Jacobsens udmelding er en kronik i Politiken, hvor advokat Dann Sidenius fortæller, hvorfor han efter mere end 30 års medlemskab forlod en frikirke i Rødovre, som han lader være anonym, fordi han mener, at han kunne have oplevet det samme i mange andre frikirker. Dann Sidenius hævder, at frikirkerne har klare sekteriske træk i deres opdeling af verden i dem og os, og at der ikke er plads til at bryde med normerne. Selv oplevede han med egne ord at bli- Danske jøder udsættes for chikane 200 mennesker mødte op på Københavns Rådhus den 12. februar til en høring om jødernes vilkår i København. De lyttede blandt andet til den 16-årige Moran Jacob, der fortalte om sin opvækst med en muslimsk far og en jødisk mor. På den muslimske privatskole blev han mobbet på grund af sin jødiske mor og måtte ikke holde frikvarter med de andre børn. Bedre blev det ikke, da han skiftede til en folkeskole på Nørrebro. Det kom så vidt, at han ikke turde gå hjem fra skole alene, og en aften, da han gik i ottende Fra en gudstjeneste i en dansk frikirke. ve kastet ud af lejren som den spedalaske, der ikke måtte smitte dem indenfor, da han forlod frikirken efter at have indledt et forhold til en anden mands kone. klasse, blev han angrebet af drenge fra skolen og stukket i benet med en hobbykniv. Jeg har ar. Ikke på kroppen, men på sjælen, sagde han ifølge Politikken. Ikke for oplyste Han gør i kronikken også et stort nummer ud af, at frikirkernes vækst i overvældende grad skyldes kirkernes evne til at holde på deres børn. Frikirkerne vokser og tiltrækker også nye medlemmer, men ikke nogen med en længere uddannelse, hævder han. I de 30 år jeg har været med i frikirken, blandt andet som en del af den øverste ledelse, har jeg ikke set en eneste person med en længere videregående uddannelse gå ind i kirken. Ikke én. Min pointe er bare, at oplyste, kulturelle og intelligente mennesker ikke har lyst til at skulle gå ind i et snævert sekterisk og lukket miljø, som frikirkerne er, skriver han. Men Tonny Jacobsen afviser, at personer med en Forstemmende Og den unge mands vidnesbyrd var kun et blandt mange. Således er det også blevet normalt, at jødiske mænd tager deres karakteristiske kalot af hovedet, når de forlader synagogen, og Mosaisk Troessamfund er begyndt at sende deres medlemsblad ud i neutrale kuverter. Det var både forstemmende og stærkt bevægende at lytte til danske jøders vidnesbyrd om de chikanerier, de er udsat for, siger Ordet og Israels formand Hakon Christensen, der overværede høringen. Kræver redegørelse Høringen var arrangeret af Rasmus Jarlov, der er leder af den konservative gruppe på Københavns Rådhus. Han vil ikke acceptere, at jøder i København ikke kan gå i fred. Det skal der slås meget hårdt ned på. Om nødvendigt må skolerne smide de børn ud, som chikanerer længere videregående uddannelse aldrig melder sig ind i frikirkerne. Alle samfundslag Jeg er da personligt stolt over, at vi som frikirker er der for mennesker, der har ondt i livet. Men jeg må skuffe kronikøren med, at vi ser mennesker komme til vore kirker fra alle samfundslag både såkaldt ressourcestærke og ressourcesvage. Vi afspejler socialt samfundet omkring os, mener Tonny Jacobsen. Høring afslører udbredt antisemitisme i København - især på Nørrebro de jødiske børn. Det er Københavns suverænt største ligestillingsproblem, og det kræver en fast hånd, siger han. Rasmus Jarlov vil derfor bede børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) om at fremlægge en handlingsplan for at håndtere problemet. Desuden foreslår han, at skoler skal indberette alle episoder af antisemitisme, og at uafhængige observatører sendes ud til skolerne på Indre Nørrebro for at dokumentere problemets omfang. brs FOTO: FRIKIRKEN HILLERØD Da Voldhøj Kirke i Struer i 1993 blev lukket, førte det til oprettelsen af en valgmenighed. Og i modsætning til andre nyere valg- og frimenigheder har Voldhøj Valgmenighed ikke noget kirkeligt retningspræg. Den er opstået i protest mod en kirkenedlæggelse og Efter beslutningen om at nedlægge 14 kirker i København, kan man imidlertid forvente, at den vestjyske valgmenighed får søstermenigheder i hovedstaden. Det er den samme mekanisme, man ser, når lokale skolelukninger fører til oprettelse af nye friskoler. Det vurderer Marie Hedegaard Thomsen, der er ph.d. i teologi ved Aarhus Universitet. Det er atypisk for en valgmenighed opstået i 1990 erne til de københavnske kirker, der nu protesterer over lukning, er tydelig. Derfor vil det bestemt være en mulighed, at vi kan komme til at se samme type valgmenigheder i København, der bevæger sig væk fra den konservative strømning, siger hun til Kristeligt Dagblad. brs KLF ser fordele i KLF, Kirke & Medier ser både fordele og ulemper i, at alle faste trosprogrammer nu samles på DR K. Mediebrugerorganisationen så helst, at DR Kirken blev på hovedkanalen DR1. Men når det ikke kan være anderledes, kan det også være visse fordele forbundet med at samle tros- og eksistensstoffet sammen med kultur- og historiestoffet på DR K. Det forekommer logisk at samle det, og det gør det ligheden for, at trosstoffet kan få en større volumen, og at det kan sendes i bedste sendetid mellem klokken 20 og 22, beklager vi os bestemt ikke, siger landsformand Henning Bjerg Mikkelsen. Alligevel sidder han også med en frygt for, at der kan blive tale om en kedelig parkering af det kirkelige stofområde. DR K har nemlig ikke det samme seertal som DR 1. Der tales også om at indarbejde kirke- og trosstof på Det klinger godt i vore ører. Hvad med børnekirke på Ramasjang? Eller ungdomskirke på DR 3? Vi bidrager gerne med ideerne i en konstruktiv dialog, siger KLF-formanden. brs ELM med gaverekord 2,8 millioner kroner i gaver. Det er et pænt stykke over de 2,5 millioner kroner, som der var budgetteret med. De samlede indtægter til landsorganisationen bliver på godt tre millioner kroner, når man lægger arveindtægter og tilskud til. Det vækker taknemmelighed og ydmyghed og kan næsten kun ses som en klar bekræftelse på, at det har været rigtigt at satse stort på ydre mission, siger landssekretær Peder Østergård Jensen. ELM har sendt to nye familier til Peru i januar 2013, hvor man i forvejen har en misisonær placeret. Årets resultat kendes endnu ikke. Der forventes at være udgifter ud over det budgetterede, men der er god mulighed for et regnskab i balance, oplyser foreningen på sin hjemmeside. brs

8 08 Nr februar 2013 menigheden;» en Steen Palmqvist; Det er betydningsfuldt for mennesker i menighed at være deltagere i stedet for tilskuere Sæt trivsel på dagsordenen I den kristne menighed har vi alle brug for at blive set og hørt - og taget alvorligt AF BIRGER REUSS SCHMIDT I rigtig mange menigheder går man højt op i forkyndelsen og aktiviteterne. Og det er meget naturligt. Men hvordan trives medlemmerne i menigheden egentlig? Det spørgsmål må en menighedsledelse tage op og overveje en gang om året, mener psykoterapeut Steen Palmqvist. Han holdt foredrag over emnet på konferencen kirke-inspiration 2013 i Aarhus den 26. januar. Steen Palmqvist kalder menigheden for et kompliceret familiesystem, og her har den enkeltes trivsel stor betydning. Mange menigheder er blevet ødelagt, fordi trivslen blev slået i stykker, og der skal kun en enkelt ekstrem personlighed til at ødelægge en menighed. Derfor skal vi have fokus på trivslen. Medlemmernes trivsel er afgørende for menighedens vækst. Hvis mennesker opdager, at her er et sted, hvor det er godt at være, og hvor vi har et dybt fællesskab, så vil nye mennesker strømme til, mener han. Landingsplads for Guds kærlighed Det dybe fællesskab, der gør den store forskel, udspringer af Guds kærlighed til mennesker. Vi elsker hinanden, fordi Gud har elsket os først, står der i 1 Joh 4,19. Derfor er den indbyrdes kærlighed i menigheden også et livsgrundlag, der virker som en magnet. Men det går også den anden vej. Vores kærlighed til hin- Elsk din næste som dig selv Vores kærlighed til hinanden er landingsplads for Guds kærlighed, siger Steen Palmqvist. anden er landingsplads for Guds kærlighed. Gennem de gode relationer i menigheden får vi et glimt af Guds kærlighed til os og får syn for evangeliet. Gud gav Eva til Adam, for at han i kærligheden skulle kunne forstå noget af, hvad det betyder, at Gud elsker os, siger Steen Palmqvist. Jesus siger, at vi skal elske vores næste som os selv. Det betyder ikke, at vi kun skal elske os selv. I så fald bliver vi ensomme og kritiske tilskuere. Gud har jo skabt os til fællesskab! Det betyder heller ikke, at vi kun skal elske vores næste. Hvis vi glemmer os selv, ender vi med lavt selvværd og udbrændthed. Tjenesten bliver en pligt. Der ligger en dyb hemmelighed i, at vi skal elske vores næste som os selv, mener Steen Palmqvist: Vi skal træde ud af rollen som tilskuere og ind i fællesskabet. Men vi skal også kunne gøre noget godt for os selv. Den balance skaber glæde og en følelse af at være værdifuld. Tjenesten bliver en gave. En elastik, der griber os Det er vigtigt, at Guds kærlighed bliver forkyndt i menigheden. Det er den åndelige dimension af arbejdet for at skabe trivsel i menigheden. Men der er også en mere praktisk side, og den handler om at være rummelig og om at have øje for den enkelte. Vi er alle individualister, for Gud har jo ikke skabt os ens. Vi skal leve i spændingen mellem at være individuelle og en del af en helhed i menigheden, hvor vi kan modighed. Menigheden skal være som en elastik, der griber os og holder fast i os, men ikke sådan, at vi slår os på den, mener han. At blive set, hørt og lyttet til Det handler helt konkret om, at vi i de kristne menigheder bliver bedre til at se og høre hinanden. Vi må begynde, hvor folk er, og se dem, som de er. Det Det betyder rigtig meget for uden at skulle gøre opmærksom på sig selv. At nogle siger tillykke, når de har fødselsdag, eller kommer på besøg, når de er syge, siger Steen Palmqvist. er svært at undgå, at nogle bliver overset, og derfor må vi i menigheden være meget bevidste om, at det ikke sker. Det er også meget vigtigt at lytte til alle i stedet for kun til nogle få meningsdannere. Vi skal ikke ignorere folk. Desuden mener Steen Palmqvist, at det er betydningsfuldt for mennesker i en menighed at være deltagere i stedet for tilskuere. Alle skal helst have en opgave i menigheden - især teenagere. En menighedsledelse må spørge, hvordan man får alle med. Når mange teenagere føler sig udenfor i familien, er det jo ofte netop fordi, de ikke har nogen opgaver i familien, siger han. FOTO: SXC.HU Ikke altid gå efter de bedste Psykologen mener, at det i et typisk fællesskab af mennesker er 30 procent, der kører med klatten, mens resten kører på frihjul. Det skyldes ikke nødvendigvis ond vilje. Sådan er det bare. Vi skal være langt bedre til at få de 70 procent med, og det betyder, at vi ikke altid skal gå efter den bedste til opgaven. Bliver der for mange tilskuere, vokser passiviteten og utilfredsheden. Menigheden bliver skæv, og der er brok og utilfredshed i krogene, siger han. Det er altså vigtigt, at så mange som muligt i menigheden får en opgave i fællesskabet. Men det skaber nye udfordringer, for der er grøfter på begge sider af vejen. Det er meget vigtigt, at opgaverne i menigheden bygger på en god relation til de andre. Ellers bliver den til en præstation og en kamp for at gøre sig betydningsfuld. Værdifuld frem for betydningsfuld Steen Palmqvist forklarer sine pointer med et barns behov. Et barn skal kun være uden kærlighed i tre uger, før det kan udvikle psykiske lidelser. Og hvis et barn ikke oplever, at det er elsket og værdifuldt i sig selv, så vil det straks begynde at gøre opmærksom på sig selv i et forsøg på at fremstå som betydningsfuld. Når vi møder Kristus, oplever vi for alvor, hvad det vil sige at være værdifuld. Men vi har også brug for at møde andre mennesker, der bekræfter os i, at vi er elskede og værdifulde. Hvis det ikke menigheden. Det betyder rigtig meget set uden at skulle gøre opmærksom på sig selv. At nogle siger tillykke, når de har fødselsdag, eller kommer på besøg, når de er syge. Beretningen om Jesus og de to søstre i Betania er illustrativ. Martha havde travlt med at gøre sig betydningsfuld ved at tjene. Maria havde travlt med at gøre sig værdifuld ved at høre på Jesus. Når vi ser, hvor værdifulde vi er i Guds øjne, bliver tjenesten en gave i stedet for en opgave, siger Steen Palmqvist.

9 Nr februar venskab;» hele Jytte Svinth; Vi er virkelig kommet til at holde af hinanden bundtet i begge familier Et venskab er vokset frem Det begyndte som en formel opgave: dansker hjælper nydansker AF KAJA LAUTERBACH Ljuba Ikponmvosa kom til den, og da sagsbehandleren i kommunen hørte, at hun var kristen, spurgte hun, om hun havde lyst til kontakt med en kirke. Det havde ste kontakt med familien Svinth. viklet sig til venskab, siger Jytte Svinth. sammen. Den lille familie kommer lometer syd for Moskva, og inden de kom til Herning, ter. Det var en psykisk meget ponmvosa. Ud over Jytte Svinth og er sammen. Det var Børge og mig, der men Hannah stortrives i et tværkulturelt miljø. Og det er hyggeligt, at det er noget, vi som familie kan være med i, siger Jytte Svinth. Vi er virkelig kommet til at holde af hinanden hele Ljuba Ikponmvosa og hendes børn på besøg hos Jytte og Børge Svinth. bundtet i begge familier. Jeg elsker dem, udbryder tant. Bobbeløb venner. Vi sidder og drikker te og snakker. Om alt muligt, men i det danske system. Det med breve, som hun har haft sammen og gik ud fra det, Ljuba Ikponmvosa havde talt om udtryk, som hun havde hørt gentagne gange, ningen af. Og det har de haft det ret sjovt med. For eksempel lød det for Ljuba Ikponmvosa som løbet? ger i haven og deler ord fra Bibelen. Eller de laver mad sammen. Ljuba vil gerne lære at lave danske retter, som hun har smagt og godt kan lide. I søndags lavede vi for eksempel tarteletter med høns i asparges, siger Jytte Svinth. Få tætte relationer tid kom Ljuba Ikponmvosa skabsmiddag og til møder i LM, og da var det lidt lettere, fordi vi havde et fælles sted, ger Jytte Svinth. Men nu har de valgt at der mere om det, de var vant til fra Rusland. Jeg var meget glad for at komme i LM. Men i Rusland kom vi i en pinsekirke, hvor sang og musik var meget anderledes end i LM, og det sted, vi kommer nu, ligner ponmvosa. milie har valgt at komme til gudstjenester et andet sted, betragter hun LM som sit hjem. Det var nemlig her, kontakter i Herning, forklarer Jytte Svinth og siger, at de stadig ser hende en sjælden gang til Venskabsmiddag. ponmvosas børn døbt, og familien Svinth blev spurgt Da opdagede vi, at de PRIVATFOTO pleje venskabet, siger Jytte Svinth. Afstem forventningerne valget, som arrangerer Venskabsmiddag en gang forskelligt, hvor mange der meren kan der godt dukke danskere op. En stor del af dem er muslimer. danskere, der ønsker det, siger Jytte Svinth. Hun erkender, at det godt kontaktfamilier nok, men nogle danske familier kan tisk hjælp kan blive mindre med tiden. Hun understreger, at det er forskelligt, hvor meget lie kræver det afhænger nes situation. mennesker, at de skal være venner fra dag ét. Derfor at afstemme forventninger og behov og at aftale et leje, hvor alle kan være med. For eksempel, at man mødes hver 14. dag. Vil du være ven med en nydansker? Samtidig kan venskabskontakter være med til at bygge bro til det dier og traditioner og være en praktisk hjælp i det daglige. Kun kreativiteten sætter grænser for, hvad man kan gøre sammen. Uddrag af folderen Bliv ven med en nydansker. Læs mere på Ljuba Ikponmvosa, hendes datter og Hannah Svinth hygger. PRIVATFOTO

10 10 Nr februar 2013 genkomst;» én, Jens Ole Christensen; I stedet for at prøve at varme mit hjerte kunstigt op, minder jeg mig selv om, at jeg kender hvis hjerte altid brænder for mission: Gud Mission en midlertidig beskæftigelse Det er kun i det korte vindue mellem korset og herligheden, at der er brug for missionærer I juli 2012 deltog generalsekretær Jens Ole Christensen i Norsk Luthersk Misjonssambands generalforsamling i Oslo. Her holdt han tre bibeltimer ud fra tekster i 2 Korintherbrev. De tre bibeltimer bliver bragt i Tro & Mission nummer 2, 3 og 4, Jeg er overbevist om, at det ville præge vores livsstil stærkt, hvis vi hver morgen gjorde os det klart: Han kan komme inden aften. Og hver aften: Måske kommer han, inden jeg vågner, siger Jens Ole Christensen. jeg, at det betones for sjældent i dag. AF JENS OLE CHRISTENSEN Da vi nu ved, hvad det er at frygte Herren, søger vi at overbevise mennesker (2 Kor 5,11). Musiksekretæren i Luthersk Mission siger, at han har en beskæftigelse, der skal fortsætte altid: lovsang. Mission er derimod en midlertidig foranstaltning, fordi der er for lidt lovsang, mener han. Hans tankegang bliver bekræftet af kapitel 4 og 5 i Andet Korintherbrev. Kap 4,15 begrunder mission i lovprisingen af Gud: Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå taksigelsen til Guds ære. I kapitel 5 understreges det, at mission er menighedens beskæftigelse i et kort vindue mellem to af verdenshistoriens mest mar- opstandelse år 33 i Jerusalem og Jesu verdensomspændende genkomst, som bliver lige om lidt. Her mellem korset og herligheden er der kortvarigt brug for missionsredskaber som Norsk Luthersk Misjonssamband og Luthersk Mission, Fjellhaug Skoler og Norea Radio. Men ingen af dem skal med i Himlen! kaster korset og genkomsten over mission. Andet Korintherbrev kapitel 5 behandler dette baglæns, og Genkomstens lys over mission rekte. Genkomsten giver os mod mod liv, og vi taber ikke kampen, men vinder til sidst. For nogle år siden læste jeg Nelson Mandelas erindringer (Vejen til frihed). Som så mange andre har jeg undret mig over, at han kunne bevare modet gennem 27 års fangenskab. Og at han bagefter havde menneskeligt overskud til at sætte sig i spidsen for forsoning og ikke gengældelse. Jeg tror, han indirekte selv giver forklaringen med en bemærkning om, at ikke en eneste dag i de 27 år tvivlede jeg på, at vi ville vinde. ske at leve i den bevidsthed, for det mål, vi er på vej imod, præger stemningen hos os. Alle, der har til samme kirke henholdsvis til bryllup og til begravelse ved, at det er to meget forskellige rejser, selv om ruten er den samme. Et andet perspektiv handler om, at genkomsten kalder os til hellighed og kærlighed: Vi sætter en vi behøver strengt taget ikke missionsbefalingen, for selve budskabet kalder til mission ære i at være Herren til behag for vi skal alle fremstilles for Kristi domstol (v.9 og 10). Jeg er overbevist om, at det ville præge vores livsstil stærkt, hvis vi hver morgen gjorde os det klart: Han kan komme inden aften. Og hver aften: Måske kommer han, inden jeg vågner. Jeg tror, der var samtaler, vi ville udsendelser, vi ville være mindre optaget af at se, og nogle aktiviteter, vi hellere ville opleve, at han Jeg ved, at dette perspektiv kan betones med en intensitet, som bliver over evne. Men faktisk synes FOTO: ISTOCKPHOTO Forsoningens lys over mission Det er interessant, at Paulus om- næsten koldt matematisk. Med varme siger han, at Kristi kærlighed tvinger os, og matematisk begrunder han denne tvang have del i det. missionsbefalingen, for selve budskabet kalder til mission. Missionsbefalingen er bare et sidste udkald til dem, der ikke forstod det Konklusionen er barsk: Hvis jeg ikke er engageret i mission på den ene eller anden måde alt efter min situation og evner så er det sionsbefalingen det er fordi, jeg Når Paulus taler om, at Kristi kærlighed tvinger os, læser en del det galt. Som om det henviser til vores kærlighed til Kristus. Og så har man understreget meget stærkt, at mission er de brændende hjerters sag. Jeg forstår godt den understreg- ildsjæle, som med glæde har indrettet hele deres liv på mission. Og de har inspireret mig meget. brænder for mission, så kan svaret veksle meget fra dag til dag. Jeg kan have et meget koldt hjerte nogle dage, selv om jeg er i for at brænde for mission. hjerte kunstigt op, minder jeg mig selv om, at jeg kender én, hvis hjerte altid brænder for mission: Gud. Og hans kærlighed til de fortabte viste sig ikke alene i stærke ord. Den viste sig i, at han var rede til at ofre alt, fordi han ikke kan undvære ét eneste menneske i sit rige. Det er hans brændende hjerte, der er missionens dybeste motiv.

11 11» bugtalerdukke Pauline Stokholm; Skubber vi Gud væk, går det os ikke bedre end en uden fører Rejsen på vej mod målet AF OLE SØRENSEN HADERSLEV For hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset (Sl 36,10). Pauline Stokholm Hillerød 91-årige Jørgen Haahr kan ikke blive færdig med evangeliet AF OLE SOLGAARD Forløsende Krista og Jørgen Haarh har fem børn. Her ses han til sin yngste datter, Mimis, sølvbryllup den 5. august Tilbage til hvilepunktet

12 12 Nr februar 2013 anmeldelse; Tilmeld dig i dag! AGERSKOV: AABENRAA: GILLELEJE: HILLERØD: NEXØ: SKJERN: VIDEBÆK: lumigenbrug.dk Telefonandagt Ny andagt hver dag Tag forskud på foråret Vi skal bl.a. opleve: - Amsterdam - Landvinding - Keukenhof blomsterpark..og meget mere Rejseledere: Karin & Leif Thyssen lumi genbrug Giver øget forståelse for tværkulturelle værdier BOGANMELDELSE AF INGRID LARSEN Maria Christensen og Svend Løbner Madsen: Flerkulturelle rødder, styrker og udfordringer ved en Dansk Psykologisk Forlag sider - 278,- kroner I missionsselskaber er der opmærksomhed på tredjekulturbørn. TCK ere er børn, der er opvokset uden for forældrenes kultur. I denne bog sammenholdes TCK ere med indvandrerbørn/-unge. sprog. De er typisk sociale, robuste og omstillingsparate, hvilket er en styrke. Til udfordringer hører usikkerhed, rastløshed og tøven med forpligtelser. Forfatterne trækker på deres lange erfaringer som ser og forskning inddrages. De emneopdelte kapitler bliver også belyst af otte interview: seks personer er med indvandrerbaggrund/ efterkommere med dansk opvækst, og to er danskere, der er vokset op i udlandet (missionærbørn). Er der fællesnævnere, som Sommerhus i Sandvig på Nordbornholm Nyd ferien direkte mod klipperne og med ultimativ havudsigt Huset er røg- og dyrefrit. Ledigt i uge: 25/26/27/29/ ledige uger i april, maj og september. Kontakt: eller Rejsefælle søges (m). Til vandreferie 1-2 uger i Norge til sommer. Jeg er 29 år (m) og bor i Aarhus. Tlf børn /-unge? Hvilke psykologiske og kulturelle faktorer spiller med i dannelsen af personligheden? Hvad er hjemmets og samfundets forventninger? person er unik og kan bidrage med megen kreativitet og viden. Virksomheder efterspør- der hurtigt kan agere i nye områder. Bogen bidrager med en øget forståelse for værdier er konstruktiv i debatten om integration. er, at de otte interviewsider er markeret med en smal lysegrå linje i yderste kant af siderne. Psykolog og psykoterapeut Maria Christensen har tidligere udgivet Nutidsnomader. Præst Svend Løbner Madsen har tidligere udgivet: Kristus i verdensreligionerne. Begge forfattere anvender grund i deres fag både i og udenfor Danmark. Bogen kan anbefales til hjælpeorganisationer/missionsselskaber/globale virksomheder og til personer, som interesserer sig for udvikling, for eksempel til børneklubsledere, skolelærere og mange andre. Feriehus i Alanya, Tyrkiet udlejes. Nyt stort hus med egen pool, spa, aircondition, opvaskemaskine og vaskemaskine. Panoramaudsigt. 8 personer. Se billeder Yderligere info mail: eller tlf MAIBRIT SKADE, SILKEBORG LM S LANDSMØDE APRIL 2013 LANDSMODE.DLM.DK

13 Nr februar debat;» Niels Rasmussen; Du kom fra mørke til lys - men uden liv Debat er spalten, hvor læserne kan komme til orde og er dermed udtryk for skribentens egen holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end anslag inklusive mellemrum.» - røræg AF NIELS RASMUSSEN NYKØBING F Det var som blommen i et æg tryghed Selvom du var i mørket så jeg dig Men nogen tvang dig ud i lyset længe før du skulle Så du kom fra mørke til lys men uden liv leder; Hvem peger IKKE MINDRE END danske gymnasieelever holder hvert år vinterferie i Prag, og det går ikke stille af sig. I sidste uge kom det frem, at danske unge havde raseret hotelværelser og deltaget i både knivstikkerier og politioverfald. Naturligvis er det kun et mindretal, der ligefrem gør sig skyldige i lovovertrædelser, men at dømme efter medieomtalen er der generelt tale om en meget våd vinterferie for de danske unges vedkommende. En vigtig del af feriens formål er åbenbart at indtage store mængder af alkohol, og der er ikke noget nyt i, at det betyder, at nogle går over stregen. Det nye i sidste uge var omfanget af drukfesterne, som betød, at de danske unge trak store overskrifter i den tjekkiske presse. - røræg -» Send AF JØRGEN POULSEN HERNING pendlermissionærer til Tanzania Jesus talte om at døbe, men også at gøre til disciple. Det første er missionærer og de nationale i Tanzania nået langt med, så man nok kan sige, at missionærens første del er afsluttet. Kirken er blevet stor og vokser stadig i antal af døbte. Men hvad med den anden del? De kristne ledere i landet vil alle indrømme, at der fremover er store opgaver med oplæring af menighederne. LM s litteraturarbejde og bibelbrevskole fylder en vigtig plads i oplæringen, men er det nok? Har vi ikke andre muligheder og forpligtelser i oplæring og inspiration til mission? Når LM har løsnet sig for alle forpligtelser i Ulanga og øjensynlig vil gøre det samme i Sumbawanga, så er tiden måske kommet til at tage på et besøg og gøre nye betragtninger. Måske står der i dag en dør åben, som vi før ikke rigtig kunne se? LM burde gribe til pendler-missionærens indsats og udnytte det næste årti til at sende tidligere missionærer på kontinuerlige gæsteforelæsninger til blandt andet bibelskolerne, hvor vi tidligere havde mange missionærer placeret. Det allerbedste var naturligvis, at læreren var i klassen med eleverne hele tiden. Men da Den danske Skole i Iringa er lukket, er det ikke så nemt at sende missionærfamilier med børn til landet. Det næstbedste må så være, at han kom så meget som muligt, samtidig med at der blev brugt videooptagelser af lektioner som fjernundervisning fra vedkommende lærer. Rettelse af opgaverne kunne hurtigt sendes frem og tilbage via nettet. Skype er også en mulighed, hvor eleverne kunne kalde læreren op - som supplement til en undervisningstime. Med tanke på global mission er tiden måske kommet, hvor LM og kirken i Tanzania skulle overveje muligheden for sammen at oprette en missionsskole med globalt sigte. De tidligere skolebygninger i Iringa var nok ganske velegnede. I LM taler vi om vort arvesølv. Det er et udtryk, som vi bruger i taknemmelighed over det, Gud berigede os med - noget, som stadig må gives videre i de opgaver, der venter os - også i Tanzania.» Klip; Se evighedens realitet i øjnene Rektor på Dansk Bibel-Institut, Børge Haahr Andersen, anmelder Kaj Mogensens bog. DBI-rektoren udnævner Kaj Mogensen til bannerfører for en folkekirkelig hovedstrøm, som har gjort op med den fælleskirkelige og reformatoriske lære om evig frelse og evig fortabelse og erstattet det med en lære om alle tings genoprettelse. Børge Haahr Andersen konkluderer sin anmeldelse sådan: Kaj Mogensens gudsbillede og menneskesyn har langt mere til fælles med moderne humanisme end med bibelsk og luthersk kristendom. Dermed har jeg også sagt, at hans position på meget afgørende punkter ligger uden for den fælleskirkelige og lutherske position. Alligevel kan hans bog godt være med til at påvise nogle faldgruber ved den fælleskirkelige og reformatoriske lære om frelse og fortabelse. Fokusering på de to muligheder efter døden kan misbruges og føre til magtmisbrug, manipulation, usund frygt, farisæisme og så videre. I det øje- blik, at det ikke er Kristus, der er den kommende dommer, men prædikanten, eller hvis prædikanten glemmer, at man altid selv er den første tilhører, kan meget gå galt. At Kaj Mogensens egen teologiske position også rummer mulighed for magtmisbrug, manipulation og så videre, synes helt at ligge uden for hans horisont. Hverken den timelige nød eller den evige nød forsvinder, fordi et menneske tager nogle briller på, så man ikke ser den. Hvor ubehageligt vi end kan opleve at blive konfronteret med den timelige eller den evige nød, og hvor fristende det kan være at fornægte den, er det dog ikke vejen frem. Tværtimod er det afgørende at se livets og evighedens realitet i øjnene og handle på det. Søren Kierkegaard har et sted den spydige bemærkning til teologers evne til at fortolke sig ud af det anstød, der ligger i de bibelske tekster: Jeg kan ikke holde ud at være alene med teksten. Stik mig en kommentar. Denne kommentar kunne være Kaj Mogensens bog om frelse og fortabelse. DET ER LET at forstå den tjekkiske forargelse over den ansvarsløshed, som mange af de unge udviste. Men endnu vigtigere er det at overveje, hvorfor alkoholforbruget er kommet helt ud af kontrol for mange unge og hvad vi kan gøre ved det. Flaskehalsen peger først og fremmest på en forældregeneration, som ikke har været i stand til at sætte grænser for sine børn. Når man hører om, at børn, der knap nok er nået til teenagealderen, får lov til at drikke sig fulde, så er der tale om et svigt fra forældrenes side. Man kunne også kalde det for afmagt i forhold til den gruppeautoritet, som mange forældre ikke magter at beskytte deres børn og unge imod. De kan ikke bære, at et nej fra dem betyder, at børnene skiller sig ud fra gruppen. Der er behov for, at forældrene i langt højere grad påtager sig deres ansvar som opdragere for deres børn og også siger nej, når det er nødvendigt og også taler mere med forældrene til deres børns kammerater om drukkulturen. MEN FLASKEHALSEN KAN også hurtigt komme til at pege på de kristne miljøer og særligt ungdomsmiljøerne. Her er det påkrævet at tage problemet alvorligt og tale om det. At drikke sig fuld er at miste kontrollen over sig selv, og dermed stiller man sig til rådighed for Guds modstander. På det personlige plan består det bibelske alternativ til fuldskab ikke i afhold, men i mådehold. Men inden vi konstaterer, at der har vi ingen problemer, skulle vi måske lige overveje, hvordan alkoholvanerne har ændret sig over bare de sidste 20 år. Det kunne måske give stof til selvransagelse og opgør med en farlig udvikling. Som kristne fællesskaber skal vi danne modkultur mod det, der nedbryder Guds gode vilje i samfundet. Når det gælder unges fuldemandskultur, vil det naturlige modtræk fra de kristne ungdomsmiljøer være at samles uden alkohol på bordet. Mindre kan ikke gøre det i forhold til det omfang, alkoholmisbruget har fået i vores samfund. inspiration nærvær holdning

14 14 Nr februar 2013 Organist søges til Hillerød Kirke Vi søger en organist 37 t til eller snarest derefter. Hillerød kirke ligger i centrum af slotsbyen. Vi har 2 præster ansat (en 100 % og en 50 % + 40 % sognemedhjælperopgaver). Vi søger et dygtigt og engageret organist og kormenneske, der kirkens forkyndelse, under gudstjenesterne og vil videreudvikle kor- og musikarbejdet ved kirken samarbejde med medarbejdere og frivillige. Søger lærer / pædagog Som børnehaveklasselærer pr. 1. aug Se hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside Brændstrup kristne Friskole søger lærer Til den 1. august 2013 søges en lærer, der kan undervise i biologi, natur/teknik, matematik samt meget gerne også i drengegymnastik. Yderligere oplysninger om stillingen se Se hele stillingsopslag og beskrivelse af Marcussen & Søn-orgelet på Yderligere oplysninger kan fås ved kontaktperson Mary Olsen, tlf Ansøgningsfrist senest d..15.marts Organist Sct. Hans Kirke i Odense søger ny organist pr. 1. maj Stillingen er på 37 timer pr. uge. Sct. Hans Kirke er en kirke med et bredt og varieret menighedsarbejde, hvor der er aktiviteter for alle aldersgrupper. Vi har særligt fokus på musikalske aktiviteter, som består af forskellige kor, rytmiske gudstjenester, koncerter rytmiske som klassiske. Vi ønsker en organist, som vil være med til at styrke det kristne fællesskab og tro til Guds ære ved at fortsætte og udvikle kirkens tradition for et højt musikalsk niveau med stor mangfoldighed. Vi lægger vægt på at gudstjenesten er et højdepunkt for menigheden. Organisten skal, ud over at medvirke ved de kirkelige handlinger, deltage i de forskellige musikalske aktiviteter. Derfor forventes interesse og evner for både rytmisk og klassisk musik, herunder rytmisk klaver. I det daglige arbejde vil organisten være en del af vores personalegruppe, som består af 3 præster, 2 kirketjenere, 1,5 sognemedhjælpere, 1,5 musikalsk medarbejder samt 1¼ kordegn. Ud over disse er der et kirkekor på 6 personer, som organisten har det ledelsesmæssige ansvar for. Se hele stillingsopslaget på DEN KRISTNE FRISKOLE SØGER LÆRERE OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE Som lærer kunne dine faglige kompetencer være nogle af følgende: tysk, idræt, fysik, musik eller natur/teknik, men vi vil gerne høre fra dig, hvis du har andre fag. En velfungerende arbejdsplads med stor kollegial nærhed og et godt skole/ hjem-samarbejde En skole i vækst vi vokser fra 16 til 17 klasser efter sommerferien august 2013 ca. 320 elever fra klasse og ca. 170 elever i sfo 35 dygtige og engagerede medarbejdere Den kristne Friskole står ved sit kristne værdigrundlag. Vi forventer, at du deler de værdier, der ligger til grund for skolens kristne værdigrund- lag, og at du vil medvirke til, at de er en integreret del af skolens hverdagsliv. Se på skolens hjemmeside for uddybende stillingsbeskrivelser. Kontakt gerne skolen på tlf og hør nærmere. Her vil skoleleder Carsten Linde Sørensen eller sfo-leder Birgitte Bøgelund gerne tale med dig. Nedenstående adresse eller Carsten Linde Sørensen

15 Nr febraur værdier og hverdag; Hverdagen er fuld af valg, og dine valg afslører, hvad der har værdi for dig. I mange situationer giver Bibelen ikke klart svar på, hvordan du skal prioritere for eksempel tid og penge. Men du kan ikke undgå at træffe et valg! Så hvordan lever du dit liv? Serien Værdier og hverdag går tæt på de overvejelser og erfaringer, der ligger bag vores hverdagsvalg. - Brevkassen er stadig åben for spørgsmål. At give tiende er en velsignelse Hvis vi giver Gud ti procent af vores indtægt, dækker hans velsignelse udgifterne AF BIRGER REUSS SCHMIDT At give tiende. Det lyder både gammeldags og uforståeligt. Men det betyder ganske enkelt at give ti procent af det, man tjener, til Guds riges arbejde. Og stod det til Kristine Engell-Kofoed, der er praktiserende læge i København, kom vi til at høre meget mere om dette emne i forkyndelsen. Hun mener nemlig, at vi snyder os selv, hvis vi som kristne ikke giver tiende. Vi skal vove springet og begynde at give tiende. Kun på den måde kan vi erfare, at Gud virkelig holder sine løfter. Givertjenesten er en praktisk øvelse i at tro Guds løfter. Det giver tryghed, glæde og fred at vide, at Herren sørger for os under alle forhold både i medgang og modgang, siger hun. At give tiende er en del af Guds bud til sit folk Israel. Og det er hendes erfaring, at de løfter, der er knyttet til at give tiende, også gælder i dag. Troens far gav tiende Kristine Engell-Kofoed henviser til Første Mosebog kapitel 14. Her giver Abraham tiende til kong Melkisedek. Og om denne Melkisedek siges det i Hebræerbrevet kapitel 7, at han er gjort til et billede på Guds søn. Abraham gav altså Gud tiende, 500 år før loven om tiende blev givet skriftligt, fordi Herren havde lagt sin lov ind i Abrahams hjerte. Og det er netop Abraham, som Paulus kalder for troens far, forklarer hun. Men Jesus siger jo også, at den, der elsker ham, adlyder hans befalinger. Guds velsignelse Kristine Engell-Kofoed vil dog ikke hævde, at det er en decideret kristen pligt at give tiende. Det skal jeg ikke afgøre. Men jeg vil sige, at en kristen, som giver tiende, står under nogle helt andre løfter end en, der ikke gør det, mener hun. Det er for eksempel løftet fra Malakias Bog kapitel 3,10, hvor Gud lover at udøse sin velsignelse over Israels folk, hvis de giver tiende. Jeg er ked af, at der er så mange kristne, der aldrig har hørt om de løfter, Gud knytter til at give tiende, og derfor heller ikke oplever den velsignelse, der er knyttet til det. Når vi giver tiende, kan vi hvile i, at de sidste 90 procent af vores indtægter plus Guds velsignelse dækker udgifterne, siger hun. Selv er hun ikke vokset op med at give tiende, men da hun for nogle år siden blev bedt om at skrive en bog om givertjeneste, opdagede hun sammenhængen mellem givertjenesten og Guds velsignelse. Og så begyndte hun på det. Jeg kan hvile i, at Guds velsignelse er en faktor, der betyder noget. Når jeg lægger min økonomi i Guds hænder, lægger jeg jo også min bekymring fra mig, siger hun. Mammon forfører Hun tror, at den store tavshed om at give tiende er et udtryk for afgudsdyrkelsen af pengeguden Mammon. Guden Mammon forfører de kristne til at tro, at penge PRIVATFOTO Jeg er ked af, at der er så mange kristne, der aldrig har hørt om de løfter, Gud knytter til at give tiende, siger Kristine Engell-Kofoed. og materielle goder er vores største behov. Guden Mammon vil tilbedes, og han bruger alle kneb. Han vil gøre alt for at forhindre kristne i at komme ind under Herrens velsignelser. Hvis guden Mammon kan få kristne til at beholde pengene til eget forbrug, så har han vundet en stor sejr og forhindret, at pengene bliver brugt til at drive mission, siger hun. Derfor udfordrer hun alle kristne til at give tiende og opleve Guds velsignelse. Tovholder for udsmykningen Hanna Munch ønsker at skabe en helhed mellem det, der bliver sagt, og de ting, der visuelt er på scenen Landsmødet er lidt større end noget, jeg har prøvet før, men jeg syntes, det lød som en sjov udfordring. Og så tror jeg, det er sundt at prøve nye grænser af, så man kan udvikle sig. glæder sig derfor over det samarbejde, hun har fået Puggaard Poulsen, der har layoutet program og hjemmeside til landsmødet. AF KAJA LAUTERBACH Hanna Munch er ikke ukendt med at stå for udsmykningen på kristne stævner. Hun har i en del år stået for det på LMH s og LMU s fælles missionskonference Mission, og hun har nu ansvaret for udsmykningen på LM s landsmøde i Skjern Kulturcenter den april. Jeg kan god lide at lave udsmykning og har efterhånden prøvet kræfter med større og større ting, siger den 25-årige kvinde fra Østerbro i København. Sætte tanker i gang Hanna Munch er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, men kreativitet fylder rigtig meget i hendes liv. Jeg har interesseret mig for kunst og udsmykning, siden jeg var helt lille, og det er dejligt at være med til at skabe gode rammer for et stævne. Jeg ser det som min opgave at forsøge at skabe en helhed og en mening mellem det, der bliver sagt, og de ting, der visuelt er på scenen, siger hun. Og så er det jo skønt at kunne bruge det, jeg godt kan lide, til at tjene Gud, tilføjer den selvlærte kunstner. Hun ønsker, at hendes Hanna Munch har i en del år stået for udsmykningen på missionskonferencen Mission. kunst især abstrakte malerier sætter tanker i gang, så at de, der ser det, danner egne historier og fortællinger ud af det. Fandt inspiration i tema Hanna Munch skal primært lave sceneudsmykningen til landsmødet. Derudover arbejder hun med noget, der skal op ved indgangen til Kulturcentret. Jeg gik og summede over landsmødets tema Jesus styrer ideer, som ligger til grund for alt, hvad jeg har lavet, siger hun. På et tidspunkt besluttede Hanna Munch, at udsmykningen på bagtæppet ved scenen skulle være gra- PRIVATFOTO Familieseminar Hanna Munch har mere eller mindre været med i hele planlægningsfasen af landsmødet. Selv om alle elementer ikke har været lige relevante for hendes område, synes hun, det har været en spændende proces, der har givet en forståelse og en sammenhæng i tingene. Ud over selve udsmykningen på landsmødet skal hun også stå for et kunstnerværksted lørdag eftermiddag. Det bliver et seminar, hvor blandt andet familier kan være sammen, og hvor man kan hygge sig og slappe af med at lave noget kreativt, fortæller hun.

16 16 Nr februar 2013 bagvendt; Bagvendt bliver skrevet på skift af efterskoleforstander Rasmus B. Houler, missionær Anne-Lene Olofson og LMH-elev Amalie Bach-Svendsen Forsmædelige nederlag AF RASMUS B. HOULER SÆDDING Jeg kan såmænd godt lide sport, især den slags sport, som andre udøver. Så kan jeg stå på sidelinjen eller sidde foran skærmen og kigge på. Det var for eksempel rigtig sjovt at se herrelandsholdet spille ved VM i håndbold! De vandt og vandt, den ene kamp efter den anden, og Eggert scorede bare på alle straffekast. Så bliver man jo i godt humør og stolt af at være dansker, og man kan snakke med om, at vi vandt og spillede en fantastisk kamp. Spanien og Makedonien. Kollaps, mareridt, pinligt, ydmygende. De ord er blevet brugt en del gange til at beskrive de to forsmædelige nederlag, som herrelandsholdene i håndbold og fodbold valgte at underholde os med, ligesom det gik så godt. Nu er det ikke længere vi vandt, men de tabte. Selvom man prøver at holde en vis distance til de sørgelige begivenheder, så trænger nederlagsfølelsen sig alligevel ind på én, synes jeg. Det er en træls følelse, så jeg ved ikke rigtig, om jeg gider se de kommende landskampe. De taber jo garanteret! Kristendommen er altid blevet beskyldt for at være en taberreligion. Det er ikke så fedt, når man nu helst vil være på det vindende hold. I disse uger bevæger vi os frem mod påske, og her skal vi sandelig fejre det mest forsmædelige nederlag: Religionsstifteren hånet og ydmyget og pinligt og pinefuldt klynget op på et kors. Det Hvem har lyst til at blive koblet sammen med det kollaps? Med troens øjne får vi lov til at se den dybe hemmelighed bag: Enhver taber, som kobler sig på Kristi kollaps på korset, forvandles med ham til en evig vinder. Her er der kun en vej til sejren: Gennem nederlaget. Enten give fortabt eller gå fortabt. Tro & Mission, Industrivænget 40, 3400 Hillerød ID-nr Maskinel Magasinpost februar 2013 Årgang 112 Løssalg 20 kr. inspiration nærvær holdning 8 Legestue i 25 år; Legestuen i missionshuset i Rønne har været medvirkende til, at der er kommet - skolen

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Frikirkeleder KONFERENCE '13 Missional kirke med kant 8. - 9. marts 2013 i Mariager '13

Frikirkeleder KONFERENCE '13 Missional kirke med kant 8. - 9. marts 2013 i Mariager '13 Frikirkeleder KONFERENCE Missional kirke med kant 8. - 9. marts 2013 i Mariager VELKOMMEN TIL ÅRETS KONFERENCE! Det er en stor glæde, at vi endnu engang kan invitere dig og dit lederteam til en fantastisk

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle. Søndag den 14. december kl. 10.30 holder vi julefest for hele familien. Vi fejrer julen med nogle af julens skønne salmer, danser om juletræ og glæder os sammen med børnene over julens store og glade budskab.

Læs mere

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad september-oktober 2014 Vanløse

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Økonomi. Fællesmøder. September. Oktober. LM Græsteds hjemmeside. Mødeleder Frants Otto Hjorth. Prædiken fra internettet Mødeleder Lene Mathiesen

Økonomi. Fællesmøder. September. Oktober. LM Græsteds hjemmeside. Mødeleder Frants Otto Hjorth. Prædiken fra internettet Mødeleder Lene Mathiesen Fællesmøder Økonomi 11 Da det er blevet sværere at aflevere penge (både kontanter og checks) i en bank, og jeg ikke ønsker at ligge inde med for mange penge ad gangen, vil jeg godt opfordre til, at man

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Økonomi. Fællesmøder. Maj. Juni. LM Græsteds hjemmeside. Juli. Kom når du kan. Vi slutter af med pizza

Økonomi. Fællesmøder. Maj. Juni. LM Græsteds hjemmeside. Juli. Kom når du kan. Vi slutter af med pizza Fællesmøder Økonomi 11 Da det er blevet sværere at aflevere penge (både kontanter og checks) i en bank, og jeg ikke ønsker at ligge inde med for mange penge ad gangen, vil jeg godt opfordre til, at man

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG!

BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG! 30 BUDSKAB FRA NÅDENS RIGE 150. ÅRGANG! AF BIRGER PEDERSEN Budskab fra Naadens Rige hed det blad, som nu under navnet Budskabet har nået sin 150. årgang. Jubilæet giver anledning til et tilbageblik på

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

LMU: Opstartsmøde hos Jane og Jacob Knudsen, Hærvejen 72, 6230 Rødekro

LMU: Opstartsmøde hos Jane og Jacob Knudsen, Hærvejen 72, 6230 Rødekro Luthersk Mission Stegholt 27, Aabenraa program efterår 2013 Vi tror på en levende Gud. En Gud som kender os, fordi Han har skabt os - men som ikke stopper ved det! Han ønsker, at vi skal lære sandheden

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Lasse Nielsen tlf. 40 96 56 00

Lasse Nielsen tlf. 40 96 56 00 2015 LM s kredsbestyrelse, Haderslev Formand Kim Jensen tlf. 74 53 34 07 24 24 73 10 Næstformand Lasse Nielsen tlf. 40 96 56 00 Sekretær Else Wiwe tlf. 25 78 62 67 Medlem David Jensen tlf. 23 45 47 24

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Afdelingens hjemmeside www.lutherskmission-lf.dk Mail-adresse: info@lutherskmission-lf.dk

Afdelingens hjemmeside www.lutherskmission-lf.dk Mail-adresse: info@lutherskmission-lf.dk Redaktion: John Friis (jf) Tlf.: 5485 4476 jhfr@post.tele.dk Ingrid Larsen (il) Tlf.: 5475 9949 larsens@dadlnet.dk Lisbet Rønne- Rasmussen (lrr) Tlf.: 2094 6258 lisbetrr@gmail.com Forsidefoto: il Ekspedition:

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Landsgeneralforsamling i LMBU lørdag 20. september 2014

Landsgeneralforsamling i LMBU lørdag 20. september 2014 Landsgeneralforsamling i LMBU lørdag 20. september 2014 Kl. 15:00 på Holstebro Kristne Friskole, Valdemar Poulsens Vej 16, 7500 Holstebro Referat 1) Velkomst Ved Landsformand Magnus Haahr Nielsen Indledning:

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

LMundersøgelse. * Bestående af abonnementer på Tro & Mission, modtagere af nyhedsmails m.v. generelt*

LMundersøgelse. * Bestående af abonnementer på Tro & Mission, modtagere af nyhedsmails m.v. generelt* Kommunikation i LM Bilag Køn Mænd 58,9 Kvinder 41,1 Tabel 1. Hvad er dit køn? Fordeling på storby, større provinsby og øvrige LM Storby 29,0 29,1 Større provinsby 21,7 21,7 Øvrige 49,4 49,2 generelt* 100,0

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside.

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside. Nyhedsmail december 2014 Nyt bestyrelsesmedlem i KIT Missionsforbundet har fået nyt bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Posten har i en årrække været beklædt af Bjarne Nederby Jessen,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere