Velkommen til Skjern. Det er et nøglespørgsmål, hvordan LM hjælper etiopisk kirke i fremtiden. inspiration nærvær holdning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Skjern. Det er et nøglespørgsmål, hvordan LM hjælper etiopisk kirke i fremtiden. inspiration nærvær holdning"

Transkript

1 04 inspiration nærvær holdning 22. februar 2013 Årgang 112 Løssalg 20 kr. Stadig unåede Ditte Olsen Vi vurderer, at det er relativt få medlemmer, som måtte komme i klemme. Dem vil vi gerne hjælpe, og udgangspunktet ning, som i videst muligt omfang er koncentreret om medlemmets egen kreds Kim Hjermind side 4 I LM taler vi Det er et udtryk, som vi bruger i taknemlighed over det, Gud berigede os med noget, som stadig må gives videre i de opgaver, der venter os også i Tanzania Lovsangsledere har ofte en den samme slags sange hver gang. Men menigheden har brug for at synge noget forskelligt Malene Fibiger side 5 Jørgen Poulsen side 13 AF KAJA LAUTERBACH Velkommen til Skjern AF JENS OLE CHRISTENSEN Det er et nøglespørgsmål, hvordan LM hjælper etiopisk kirke i fremtiden - Økonomisk ansvar

2 02 Nr februar 2013» Helene D. Andersen; Jeg tror, vi har været medvirkende årsag til, at nogle har fået brudt tærsklen til børneklubben og Peterskolen ned 25 år med legestue i missionshuset Stigende tilslutning giver håb for fremtiden AF BIRGER PEDERSEN FRITIDSJOURNALIST Onsdag den 6. februar blev der holdt 25-års jubilæum i Luthersk Missions hus i Rønne. Da var det 25 år siden, legestuen blev startet. Selve jubilæumsfesten blev ikke det helt store tilløbsstykke. Blandt andet på grund af vintervejret. Men TV2 Bornholm sendte en ret fyldig reportage fra dagen, så alle bornholmere kunne følge med. I store dele af de 25 år har legestuen ellers været et stort tilløbsstykke med omkring 100 deltagere per gang. Nu ligger et almindeligt deltagerantal på omkring 30. Socialt samvær Legestuen begynder hver gang med rundkreds, hvor der bliver fortalt en fortælling fra Bibelen, og der bliver sunget nogle børnesange. På et tidspunkt bliver der serveret saftevand til børnene og kaffe til de voksne. Mange gange er der en fælles aktivitet på programmet, for eksempel bagning, men ellers går tiden med leg og snak. Legestuen er også etableret for at skabe socialt samvær for børn og voksne. Helene D. Andersen og nogle af børnene pakker jubilæumsgaver op. Begyndte i privat hjem Legestuen begyndte da nogle mødre med hjemmegående børn i efteråret 1987 gang ugentlig, for at deres børn kunne lege sammen. Behovet og interessen blev yderligere skærpet, da legestuen på biblioteket fra nytåret 1987/1988 blev skåret ned fra en gang ugentlig til en gang månedligt. Så første onsdag i februar 1988 blev ideen til virkelighed. De første gange privat; men hurtigt var pladsen for være med. Da initiativtagerne kom i Luthersk Mission, legestuen til missionshuset. Bestyrelsen gav deres ja, - tigt sit eget lokale i huset. I dag er dette lokale festligt malet og stoppet med legesager. Byforeningen nem årene givet tilskud til renovering af lokalerne og til legesager. I øvrigt bruger legestuen en stor del af missionshuset hver onsdag formiddag. Medarbejdere i mange år Lederen af legestuen, Helene D. Andersen, har været FOTO: ANNE MARIE OLSEN af de andre medarbejdere har også været med i mange år. Foruden legestuen har LM i Rønne i dag både børneklub, juniorklub og teenklub med en hel del deltagere. Helene D. Andersen mener ikke, legestuen skal have æren for det, men hun siger: Jeg tror, vi har været medvirkende årsag til, at nogle har fået brudt tærsklen til børneklubben og Peterskolen ned, og vi ser, at nogle af mødrene får kristne kontakter. Når deltagerantallet har været dalende, mener Helene D. Andersen, at det skyldes det generelt faldende børnetal på Bornholm, og desuden at orlovsordningerne er blevet mindre gunstige. Men det seneste år har der været stigende tilslutning, og det giver håb for fremtiden. essens; Sociale og seksuelle synder AF JENS OLE CHRISTENSEN GENERALSEKRETÆR For nogle måneder siden lod generalsekretæren for en af vores nordiske søsterbevægelser en bemærkning falde om, at det er sært med vores miljøer: Lige så skarpe vi er i holdningen til seksuelle synder, lige så tolerante er vi over for sociale. Med den bemærkning henviste han ikke til økonomiske eller politiske forhold, men til det, der handler om næsten: bagtalelse, rygtedannelser, hårde ord og for- Der kan knyttes mange kommentarer til den bemærkning, men personligt er jeg overbevist om, at der er noget om snakken. Der kan uden tvivl også gives mange både psykologiske og kulturelle forklaringer på fænomenet. For eksempel tror jeg, det i høj grad er kulturelt bestemt, at folk, som er uenige i en sag, meget let også bliver uvenner. Vi lever i en kultur, hvor vi helst skal være enige om alt. Men i denne Essens vil jeg koncentrere mig om to af Jesu pointer, som kaster lys over problemet. Den første handler om den gyldne regel: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem (Matt 7,12). Dette er så enkelt at forstå og så almenmenneskeligt at jeg har mistanke om, at vi missionsfolk ofte overlader det til de mere liberale at betone det. Vi vil jo nødig reducere kristendommen til ren næstekærlighed! Men næstekærligheden og den gyldne regel er altså en vigtig dele af Jesu budskab: Omtal andre mennesker også når du skal kritisere dem på en måde, som du selv ønsker at blive omtalt. kommer vi ikke uden om på en måde, så du viser, at du betragter modparten som en værdifuld skabning, Guds elskede som dig selv. Den anden Jesuspointe stelig: Jesu taler i lignelsen om de årvågne tjenere (Luk 12,35ff) om, at de tjenere, der mister bevidstheden om, at herren kommer tilbage, bliver defokuserede og begynder at slå karlene og pigerne (v 45). Med andre ord: Svækket bevidsthed om Jesu genkomst fører til svækket fokus på mission som menighedens opgave, og så bliver andre projekter så enormt vigtige. Herunder interne ger om hinanden. Disse to pointer i Jesu forkyndelse peger fra hvert sit afsæt den første almenmenneskelig, den anden kristen på samme sag: Lydigheden mod Gud viser sig i, hvordan vi behandler mennesket ved siden af os. Hvis vi ikke tager det alvorligt, er vi hverken bibeltro eller lydige mod Jesu ord. Udgiver Luthersk Mission Industrivænget 40, 3400 Hillerød T , E W Ekspedition: Man-tor 9-16, fre Gaver til missionsarbejdet sendes til giro eller til bank Tryk Skive Folkeblad Oplag ISSN X Redaktion T E Birger Reuss Schmidt, ansv. red. direkte tlf Kaja Lauter bach, journalist/red.sekr. Ditte Olsen, webredaktør Ole Solgaard, journalist Bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992 Pris Danmark: 390 kr. pr. år. Unge under 30 år: 190 kr. Udlandet (herunder Færøerne og Grønland): 490 kr. pr. år. Alle beløb + 30 kr. i gebyr, hvis man ikke er tilmeldt betalingsservice. Abonnement Luthersk Mission T , E PBSnr.: , Deb.grp.: Abonnementet løber, til det bliver opsagt. Ved adresseændring bedes oplyst både gammel og ny adresse. Annoncer Grundpris Kr. 9,25 pr. spaltemillimeter Småannoncer kun for private. 125 kroner for de første 25 ord (inkl. overskrift). Derefter 6,50 kroner pr. ord max. 50 ord. Deadline Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag den 26. februar Fritidsjournalister Bornholm Birger Pedersen T E København Kim Jørgensen T E Christina Holmegaard Pedersen T , E Lolland-Falster Jan Nielsen T E Vestjylland Gunnar Riis Jensen T , E Karin Mørk Nielsen T , E Østjylland Gitte Haahr-Andersen T E

3 Nr februar » Lars Nielsen; Nogle dage går med kørsel gennem Tanzanias smukke natur. Nogle dage sidder vi på markedet og tænker på, om tiden er gået i stå. Andre dage har vi travlt fra morgen til aften Nyder hverdagen i Tanzania Over halvdelen af volontørens tid går med at sælge bøger for det kristne forlag Soma Biblia AF LARS NIELSEN En hverdag som bog volontør i Soma Biblia byder på lidt af hvert. Cirka 70 procent af mine hverdage går med at sælge bøger. Fordelt på bogture og salg i Dar es Salaam. Når vi sælger i Dar es Salaam sælger vi til butikker og privatpersoner via vores mobile bogsalg. Vi sælger ved markeder, busstationer og kirkerne om søndagen. Chauffør og pengemand Bogturene planlægges af den lokale branch manager (afdelingsleder, red.). Dagen inden vi kører, pakkes bilen, så den er helt fuld, og så tager vi af sted. Jeg tager altid af sted sammen med en lokal medarbejder, han kender ruten og ved, hvor kirkerne, bogbutikkerne og de gode salgssteder er. Mine vigtigste opgaver er at være chauffør og holde styr på pengene - derudover hjælper jeg med at sælge, så langt mit swahili rækker. I starten var det ikke ret meget, og det var en udfordring bare at huske priserne, men nu kan jeg efterhånden begynde at snakke Efter et halvt år kan Lars Nielsen så meget swahili, at han kan lave lidt sjov med kunderne ved det mobile bogsalg. med kunderne og lave lidt sjov med dem. Det nyder jeg meget. Først til bogbutikkerne Det første, vi gør, når vi kommer til en by, er at køre rundt til bogbutikkerne, så de ved vi er i byen. Det gør vi i håb om, at de dagen efter ved, hvad de skal købe, eller at der i det mindste er en til stede, der kan tage en beslutning om det, når vi kommer. Når vi er færdige med bogbutikkerne, begynder vi at sælge på markedet, busstationen eller ved hovedvejen, indtil vi rykker videre til næste by. Dagene på en bogtur er meget forskellige. Nogle dage går med kørsel gennem Tanzanias afvekslende og smukke natur, noget jeg virkelig nyder. Nogle dage sidder vi på markedet med få kunder og tænker på, om tiden er gået i stå. Andre dage har vi travlt fra morgen til aften, og dagen går hurtigt. PRIVATFOTO Med hensyn til mad er man overladt til den lokale restaurant eller gadekøkken. Jeg får oftest ris eller chipsmayai, en æggepandekage med pomfritter. Den kulinariske oplevelse er sjældent særligt stor, men indimellem sker det sted, hvor der bliver tryllet i køkkenet, og så er der fest. Beskære palmer De sidste 30 procent af mine hverdage er blevet brugt til forskellige opgaver på lageret og den grund, hvor SB ligger, og missionærerne bor. Det er med til at give lidt afveksling, og det nyder jeg meget. Den 27. december var jeg for eksempel i gang med at beskære palmer i 35 graders varme, mens I sad og frøs i Danmark. Lars Nielsen er 25 år og uddannet landmand. Han har været bogvolontør i Soma Biblia i Dar es Salaam siden august Han vender tilbage til Danmark med udgangen af juni måned Behov for Luther i Tanzania Kristne forlag ønsker at bidrage med inspiration til præster og evangelister AF KRISTOFFER KROHN I 2013 skal Carl Fr. Wisløffs bog Martin Luthers teologi oversættes til swahili. Man forventer, at den vil være klar til salg i Projektet begyndte i januar i år, og udgivelsen bliver den første i et samarbejde mellem Norsk Luthersk Misjonssambands (NLM) litteraturorganisation Scripture Mission og Soma Biblia (SB) i Tanzania. Scripture Mission og Soma Biblia har haft samarbejde siden først i 1990 erne og er de sidste par år begyndt at overveje at slå de to forlag sammen til et stort litteraturmissionsarbejde. Oversættelsen og udgivelsen af Martin Luthers teologi på swahili er et vigtigt forprojekt i en eventuel sammenlægning, siger missionær René Sølvsten Nissen, der er forlagsleder i SB. Forstærke fundament René Sølvsten Nissen fortæller, at formålet med bogen er at bidrage med inspiration til præster og evangelister til at tage vare på og forstærke det lutherske fundament. Den lutherske kirke i Tanzania, ELCT, har seks millioner medlemmer og anses for en af de største lutherske kirker i verden. Derfor synes René Sølvsten Nissen, det er mærkeligt, at kirken ikke har udgivet sådan en bog tidligere. Wisløff har skrevet en rigtig god bog, som på en enkel måde gør rede for luthersk teologi, og det er et ønske fra begge organisationer at få denne bog ind i ELCT, siger han. René Sølvsten Nissen er meget forventningsfuld, når det gælder den betydning, som bogen vil få. Han forventer ikke, at den bliver en salgssucces, men tror, at den vil være meget relevant for bibelskoler, teologiske skoler, præster og kirkeledere generelt. Sproglig udfordring Oversættelsesprojektet viser, hvordan NLM og LM kan bruge hinandens kompetencer. Fem oversættere er allerede begyndt at oversætte bogen fra norsk og dansk til swahili. Derefter vil en tanzanisk swahilitalende professor gå hele manuskriptet igennem for at sikre en spoglig ensartethed. Det er en udfordring, at bogen ikke eksisterer på engelsk, for det havde gjort oversættelsen meget enklere. Men vi er taknemmelige for, at sprogkyndige missionærer hjælper os med oversættelsesarbejdet, siger René Sølvsten Nissen. Luthersk arv og indhold Forlagslederen har kun kendskab til nogle få udgivelser i hefteform om Martin Luther på swahili. De hander alle om hans liv, hvorimod get om hans teologi. Måske stiller de kristne i Tanzania andre spørsmål end vi gør? For mig virker mange kristne optaget af åndelig krigførelse og elementer af karismatisk kristendom. Måske har vi som missionsorganisationer også svigtet, fordi vi har fokuseret mere på de ydre rammer end på selve indholdet i den teologi, vi kom med, spørger René Sølvsten Nissen. Hvis vi som missionsorganisationer ikke har været grundfæstede nok i vores lutherske arv, hvordan skal vi så få givet det videre til den kirke, som vi tjener? Oversat og bearbejdet af Kaja Lauterbach

4 04 Nr februar 2013» præget Katrine Kofod-Frederiksen; Rigtig mange af os, der er kristne, stiller jo de samme spørgsmål som de ikke-troende, fordi vi er af den kultur, vi lever i Unge kristne ledere blev klogere Fælles kursus satte fokus på forkyndelse og trosforsvar Omkring 30 ungdomsledere fra LMU, Indre Mission, Evangelisk Luthersk Mission og Kristeligt Forbund for Studerende lytter til undervisning. FOTO: KAJA LAUTERBACH AF KAJA LAUTERBACH 30 medarbejdere i de kristne ungdomsfællesskaber LMU, Indre Missions Unge (IMU), Evangelisk Luthersk Ungdom (ELU) og Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) var på kursus sammen den februar. Alle deltagere var ansatte med forkyndende arbejde. Vi har nemlig en fælles målgruppe: unge i Danmark - og mange fælles opgavetyper, som vi kan blive bedre til, siger Reidar Puggaard Poulsen, der er landsleder i LMU. Håndværk og indhold Reidar Puggaard Poulsen fortæller, at undervisningen på kurset, der fandt sted på lejrcentret HvideKilde i Nordsjælland, bestod af to dele: Hvordan forkynde evangeliet og hvordan forsvare evangeliet. Daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut Carsten Hjorth Pedersen holdt to timer om forkyndelse: Hvordan forkynde? og Hvordan forkynde evangeliet? Her underviste han henholdsvis om det håndværksmæssige og om det indholdsmæssige. Mathias Lind, der er ungdomssekretær i ELU, fremhæver de to timer: Her lærte jeg meget om, hvad man skal sige, og hvad man skal passe på med at sige. At forklare evangeliet Stefan Gustafson er generalsekretær for Svenska Evangeliska Alliansen og tidligere generalsekretær for den svenske studenterbevægelse Credo. Hans emne var trosforsvar, og her behandlede han tre helt konkrete eksempler, blandt andet: Findes Gud? Katrine Kofod-Frederiksen er gymnasiesekretær i KFS. Hun peger på, at trosforsvar er meget relevant i forhold til hendes arbejde. Hun mener ikke kun, at trosforsvar handler om at forklare evangeliet for sekulære danskere, men også for de kristne. Rigtig mange af os, der er kristne, stiller jo de samme spørgsmål, fordi vi er præget af den kultur, vi lever i - og spørgsmålene bliver lidt efter lidt ens egne, uddyber hun. Kendskab til hinanden Fælleskurset indeholdt også en netværksdel. De tre ungdomsledere er enige om, at den del er meget vigtig. med meget stor udskiftning i staben, så der er hele tiden nye mennesker at lære at kende på tværs af organisationerne, siger Reidar Puggaard Poulsen. LMU-konsulenterne har fået bedre kendskab til, hvem fra de andre organisationer, der arbejder i samme område som dem selv, og det er meget nemmere at ringe og sparre med en, man har været sammen med. Mathias Lind tilføjer, at han generelt har fået bedre kendskab til, hvem der arbejder i de andre organisationer, som han kan kontakte og spørge til råds. Det er godt med et forum, hvor man kan mødes for at få et ansigt på hinan den og for at sparre og for at udruste til tjenesten, siger han. Supplerer hinanden Katrine Kofod-Frederiksen fortæller, at organisationerne allerede bruger hinandens ansatte som forkyn- med en anledning til at være lidt sammen. Hun kunne dog godt have tænkt sig lidt mere fokus på de regionale sammenhænge og på det at netværke. Det var ikke en del af programmet, men foregik på kaffeplan. Det er altid opmuntrende at høre og se, hvad de andre laver, og hvor de er henne i landet. KFS koncentrerer sig i store byer, så der er dejligt at blive bevidst om, at især LMU og IMU også kommer ud i de små byer, siger hun. Vi supplerer hinanden og rammer bredere, end hvis vi kun var en organisation. Lærte af hinanden LMU havde prioriteret, at alle fem LMU-konsulenter var med på fælleskurset. Selv om det er meget arbejdstid, er det oplagt, hvis LMU-konsulenterne skal blive bedre. Vi kan nemlig ikke tilbyde den slags undervisning kun til dem, siger Reidar Puggaard Poulsen. Han tilføjer, at deltagerne var en rigtig god blanding af erfarne og uerfarne medarbejdere, og at man kunne lære meget af hinanden. Når det gælder trosforsvar, er vi andre meget uerfarne i forhold til KFS erne. Vi kan lære meget af, hvordan de gør, og hvad de oplever og erfarer. Landslederen i LMU glæder sig også over de konkrete input, som deltagerne holde timer om et emne som Findes Gud? eller andet trosforsvar. Nye muligheder for de kirkeløse på vej AF BIRGER REUSS SCHMIDT Hvad stiller man op, hvis man af samvittighedsgrunde ønsker at melde sig ud af folkekirken men samtidig fortsat ønsker at være en del af fællesskabet i den lokale LM-kreds, som også består af folkekirkemedlemmer? Det er jo de færreste steder, hvor der i dag er dannet lokale frimenigheder efter den inklusive model, hvor frimenigheden supplerer den lokale kreds. I Nordsjælland og København har man nu arbejdet for de såkaldte kirkeløse. Ingen servicekirke Hillerød Frimenighed har lavet en aftale med Nordsjællands Afdeling om dobbelt medlemskab. Den indebærer, at man kan melde sig ind i frimenigheden, samtidig med at man fortsætter som medlem i den lokale LM-kreds. Men frimenigheden er meget opmærksom på, at man ikke bliver en servicekirke, hvor en del medlemmer alene er med for at kunne få udført kirkelige handlinger. Vi har svært ved at se, at man kan have et tilhørsforhold til menigheden uden at komme der. Vi betragter de medlemmer, som melder sig ind på denne måde, som fuldgyldige medlemmer af menigheden, både hvad angår pligter og rettigheder. Men vi så de kan bibeholde deres hovedengagement i en traditionel LM-kreds, siger Bent Enevoldsen, der er næstformand i Hillerød Frimenighed. I Københavns afdeling er man i gang med at udarbejde et beredskab. Her kommer afdelingsstyrelsen til at spille den centrale rolle. Pragmatiske løsninger Vi vurderer, at det er relativt få medlemmer, som måtte komme i klemme. Dem vil vi gerne hjælpe, og ud- løsning, som i videst muligt omfang er koncentreret om medlemmets egen kreds, fortæller afdelingsformand Kim Hjermind. Helt konkret kan man forestille sig, at dåb sker i pågældendes missionshus. Det vil så være en person fra en af de to frimenigheder, som har dåbssamtalen og som udfører selve dåbshandlingen, mens kredsen står for alt det praktiske. man koble sig på allerede eksisterende hold i en af de to frimenigheder. Og nadver her er det nemt at deltage, mest naturligt. I øvrigt synes Kim Hjermind, at udtrykket kirkeløse er misvisende. Medlemmerne i en kreds er jo kirken. Problemet er alene, at man får et problem med nogle af de kirkelige handlinger, og det er det, vi gerne vil lave et beredskab for, siger han.

5 Nr februar 2013» 05 Andreas Ipsen; Du kan være ganske sikker på, at,andsm DE BLIVER EN FEST OG JO lere,-5 ERE DER kommer med, jo større bliver festen! *O lere,-5 ERE JO ST RRE FEST Mange tilbud til unge og teenagere på landsmødet LMU har lavet en reklame¾[gt FGT HQTV NNGT QO VKNDWFFGPG VKN FG WPIG Rm NCPFUO FGV ret en lovsangsaften for alle LMU ere og teenagere. Vi skal sammen prise Gud, fordi han er den, han er! Madpakkeordning AF ANDREAS IPSEN LMU-KONSULENT Landsmøde. Det lyder egentlig lidt tørt. Lidt som et af den slags arrangementer med en lang, kedelig dagorden, hvor det mest sindsoprivende punkt er valg af referent. 0HQ GH àhvwh DI RV YHG heldigvis, at LM s Landsmøde er alt andet end kedeligt. Det er en fest! Ja, nogle vil nok gå så langt som at kalde det en familiefest. LM ere fra hele kongeriget Danmark samles i Skjern for at fejre, hvad Gud har gjort for os i Jesus Kristus. For når vi ser på, hvad Jesus ofrede for os på korset, så er der ingen tvivl om, at der er nok at fejre. Men det fantastiske er, at Jesus ikke bare døde for LM ere, men faktisk også for LMU ere (og vist nok også IM ere, ELM ere, pinsevenner, mormoner, jøder, grækere, ateister, socialdemokrater, ja, faktisk for hele verden), og derfor er Landsmøde 2013 også en fest for LMU ere. I LMU håber vi, at rigtig mange LMU ere vil prioritere at komme med på Landsmødet, og derfor bliver der også gjort en ekstra indsats for at gøre Landsmøde 2013 til et sted, hvor LMU ere kan få en fantastisk oplevelse. Den indre landmand Derfor er det med stor stolthed, at LMU kan byde velkommen til farmercaféen Hønsegården. Her bliver der rig mulighed for at slippe din indre landmand løs, spille det legendariske Landmandsspillet og nyde nogle af de mange lækkerier, som caféen kan byde på. Så kom og få et strå i munden i Café Hønsegården: Hvor a høns knævrer og a hanner slås! Derudover bliver der mulighed for at få pulsen op med sport af forskellig karakter, eller måske bare en lang hyggelig gåtur for dem DI RV GHU LNNH NDQ ßQGH XG af at sparke til en bold. Meningsfuld eftermiddag Men det skal ikke alt sammen være tant og fjas, så derfor bliver der også mulighed for at være med til en meningsfuld eftermiddag, hvor vi skal samle penge ind til LMU s missionsprojekt i Etiopien. Vi har bare alt for mange penge, og det ville være så godt for os, at komme af med nogle af dem, ikke mindst hvis de kan blive til glæde for nogle, som har meget mere brug for dem end os. Sidst, men ikke mindst, vil der også blive arrange- Synes du som LMU er, at det er en anelse dyrt at deltage i landsmødet, så er der også gode nyheder til dig. For det første er der en stor rabat på stævneafgiften for alle mellem 13 og 23 år, og for alle LMU ere og teenagere uanset alder er der desuden mulighed for at tilmelde sig en særlig madpakkeordning med morgenmad på Skjern Kristne Friskole og mulighed for at få madpakke med til frokost. Så bliver det ikke billigere! Læs mere om denne ordning på dlm.dk. Så du kan være ganske sikker på, at Landsmøde 2013 bliver alt andet end tørt. Det bliver en fest, og jo àhuh /08ÄHUH GHU NRPPHU med, jo større bliver festen! Så smid alt, hvad du har i hænderne, og skynd dig at sende din tilmelding af sted. Fællessang får 20 nye sange om året Sange og bonusmateriale bliver tilgængelig på internettet AF KAJA LAUTERBACH Erfaringen siger, at sangbogen Fællessang (FS) er udsunget efter to til tre år, og at lovsangslederne så begynder at kigge sig om efter nye sange. Den seneste udgave - FS3 - udkom i 2010 som et samarbejde mellem LMU, IMU, (/8 RJ.)6 RJ GH ßUH RUJDnisationer har i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, der står for at opdatere den med cirka 20 nye sange om året. De første udkommer den 1. april. Det nye projekt hedder Fællessang+. Malene Fibiger fra Aalborg er formand for arbejdsgruppen, der er en meget blanghw àrn IUD KHOH ODQGHW RJ fra forskellige menigheder. Malene Fibiger oplever, at det er godt for inspirationen. Det kan nemlig være egnsbestemt, hvad der bliver sunget af sange, og hvilke sange der er nye og spændende. Desuden er Peter Funch Kofod med i udvalget for at vurdere teksterne teologisk, og Ida Bach Jakobsen for at bidrage med viden om, hvad de unge synger. Malene Fibiger synes, det er spændende med en gruppe, der kommer så mange steder fra. Sangbare som fællessang Ud over den teologiske vurdering sker der også en musikalsk bearbejdning af de nye sange, sådan at de er sangbare som fællessang. Begge dele gør, at lovsangslederne trygt kan vælge så de kan blive udgivet. Også i papirudgave 6TCXNV WFXCNIUCTDGLFG OGF CV WFX NIG P[G UCPIG VKN ) NNGUUCPI dem, anfører Malene Fibiger. Hun understreger også, at udvalget søger for, at der er indhentet rettigheder til at vise sangene på PowerPoint. Malene Fibiger fortæller, at der også er et andet formål med at blive ved med at ud- give Fællessang - nemlig at udgive en bred vifte af sange. Når lovsangsledere selv ßQGHU Q\H VDQJH KDU GH RIWH HQ WHQGHQV WLO DW ßQGH GHQ samme slags sange hver gang. Men menigheden har brug for at synge noget for- skelligt, siger hun. Mange af de nye sange er oversættelser fra engelsk og norsk, men der er brug for sange skrevet ud fra dansk kultur. Derfor opfordrer udvalget til, at man indsender sange, man selv har skrevet, I første omgang kommer de nye sange ud på Men planen er, at de også skal udgives i et lille hæfte en gang om året, sådan at man også kan synge dem på bibelcamping, i smågrupper og andre steder, hvor der ikke er PowerPoint. Arbejdsgruppen får sin egen underside på www. glow.dk. Her vil man kunne læse en forklaring til hver sang enten af forfatteren om baggrunden for sangen eller af en fra udvalget om, hvorfor sangen er med. Der bliver også et link til YouTube, hvor man kan høre en indspilning af sangen, så man kan lære den, selv om man ikke er så stærk i at spille efter noder.

6 06 Nr februar 2013 verden;» 6. Åbne Døres verdensrangliste over forfølgelse af kristne; 1. Nordkorea 2. Saudi Arabien 3. Afghanistan 4. Irak 5. Somalia Maldiverne 7. Mali 8. Iran 9. Yemen 10. Eritrea Afrikanske kristne under øget pres Flere afrikanske kirker er rykket markant højere op på Åbne Døres liste over forfølgelse årsagen er især islamisk ekstremisme AF BIRGER REUSS SCHMIDT Det er velkendt, at de kristne i Nordkorea, Saudi Arabien og Afghanistan er udsat for forfølgelse på grund af deres tro. Derfor er det ikke overraskende, at netop de tre lande igen i år står øverst på Åbne Døres verdensrangliste over lande med forfølgelse på grund af den kristne tro. Mere overraskende er det, at afrikanske lande som Mali, Etiopien, Tanzania, Kenya, Uganda og Niger i år er rykket markant opad på listen. Etiopien hører blandt listens hurtigste klatrere med et ryk fra nummer 38 i 2012 til nummer 15 i år, og Tanzania er med en plads som nummer 24 for første gang med i top 50. Islamisk dominans Baggrunden for udviklingen i Østafrika er en voksende islamisering. OIC (Organization of the Islamic Conference), der er en mellemstatslig organisation, som varetager muslimers rettigheder, har på sin dagsorden at gøre Afrika til verdens første muslimske kontinent. Det er en blanding af denne politiske dagsorden og vold begået af islamiske ekstremister, der ligger bag tallene, oplyser generalsekretær Jørgen Blohm Knudsen fra Åbne Døre i Danmark. Ifølge Åbne Døres landebeskrivelser er en tredjedel af Etiopien i dag domineret af muslimer. De er meget aktive i at udbrede deres hvor den muslimske tilstedeværelse er høj, oplever kristne en voksende fjendtlighed og tiltagende vold. I Tanzania er der rapporteret om typiske fjendtlige handlinger fra det mus- muslimsk-dominerede områder. På øen Zanzibar har der været alvorlige voldelige handlinger udført af Vugu vugu la uamsho, hvilket Der er høj tilstedeværelse af muslimer i mange lande i Afrika. Her er det en moske i Mali, der er nummer 7 på Åbne Døres liste over lande med forfølgelse. oversættes som Vækkelsesbevægelsen til Bevarelse af Islam. Bevægelsen har som sit mål at fordrive alle kristne fra øen. Tyrkiet ude af top 50 Tyrkiet er faldet helt ud af listen i 2013 fra en plads som nummer 30 sidste år. Jørgen Blohm Knudsen vurderer dog ikke, at det nødvendigvis er udtryk for, at de kristnes situation er blevet lettere i landet. Det er mit skøn, at Tyrkiet hører til blandt de lande på listen, hvor ændringen først og fremmest skyldes en negativ udvikling i andre lande, der påvirker den indbyrdes placering. De nye afrikanske lande på listen forklarer i hvert fald en del FOTO: SXC.HU af Tyrkiets fald ud af top 50, og forværringen i en række andre lande under islamisk forklaringen, siger han. Anti-kristen holdning Traditionelt set skyldes forfølgelsen af kristne i Tyrkiet en kombination af lovmæssige restriktioner og fjendtlighed i samfundet, som udspringer af Tyrkiets nationalistiske og sekulære ideologi. Der er en vedvarende og tiltagende anti-kristen holdning, der har udløst adskillige voldsepisoder i de senere år. Men også i Tyrkiet er Is- i samfundet og medvirker til en voksende forfølgelse i landet. Der har været en vækkelse inden for konservativ islam over det seneste årti, og politisk set orienterer regeringen sig mere og mere mod Islam og mindre mod Vesten, vurderer Åbne Døre. Etiopisk nej til Svenska kyrkan AF KAJA LAUTERBACH Mekane Yesus Kirken i Etiopien har ophævet kirkefællesskabet med Svenska kyrkan og med Evangelical Lutheran Church in America (ELCA). Årsagen er de to kirkers accept af at vie homoseksuelle par hvilket Mekane Yesus Kirken ikke accepterer. Beslutningen indebærer også, at nadverfællesskabet brydes, og det medfører et problem i forhold til Det lutherske Verdensforbund, hvor alle tre kirker er medlem. Tragisk beslutning Christopher Meakin, der er chef for Svenska kyrkans økumeniske relationer, ville ønske, at det havde været muligt at fortsætte kirkefællesskabet med Mekane Yesus Kirken på trods af de forskellige opfattelser i spørgsmålet om homoseksualitet. Han kalder beslutningen for meget tragisk og understreger, at den også medfører en stor sorg for mange enkeltpersoner. Undgå lidelse Svenska kyrkan støtter en række af Mekane Yesus Kirkens diakonale projekter økonomisk, og beslutningen kommer også til at påvirke dem. Vi har endnu ikke overblik over hvordan, men det må være et naturligt udgangspunkt, at vi skal handle langsigtet, så udsatte mennesker kommer til at lide så lidt som muligt. Vi begynder snarest muligt at arbejde med, hvordan det skal ske, siger Christopher Meakin. Homoseksuelle kirkevielser på vej i Norge Efter mere end tre års ar- såkaldte samlivsudvalg, som er nedsat af det norske bispemøde, nu ja til, at homoseksuelle kan blive gift i kirken. Seks ud af ni medlemmer af udvalget går ind for, at den norske kirke nu skal implementere det kønsneutrale ægteskab, som Stortinget har vedtaget. Opgiver kirke-identitet I udvalget er der enighed om, at Paulus fordømmer homoseksuelle handlin- Paulus næppe forholder sig til homoseksuel kærlighed, som vi kender det i dag. Derimod må præster ikke leve i papirløst forhold Informationschef i Norsk Luthersk Misjonssamband Espen Ottosen er skuffet Det er dybt problema- tydelige, klare tekster i - samlivsform, siger han til den norske avis Dagen. Jan Harsem fra Nordisk nettverk for ekteskapet mener, at den norske kirke med beslutningen er i gang med at opgive sin identitet som kirke. Hvis Kirkemøtet godkender dette, vil den implementere den kønsneutrale ideologi, som er drevet frem af underliggende kræfter, der er knyttet til kommerciel bioteknologi, udtaler han. Lang proces Den såkaldte fælles ægteskabslov om kønsneutrale ægteskaber blev vedtaget af det norske Storting for statskirken skød spørgsmålet til hjørnespark ved at bede bispemødet udrede sagen. Bispemødet sendte sagen videre til en arbejds- veret rapporten Sammen samliv og samlivsordninger i et kirkeligt perspektiv. Hermed er sagen dog ikke slut. Den går videre til Kirkemøtet, som er den norske kirkes højeste myn- dighed, og her ventes truffet en endelig beslutning i Ingen papirløse præster Udvalget udtaler sig også om et andet samlivsspørgsmål. Ugifte præster, som har en samlever, har ikke kunnet få embede i den norske kirke, før biskop Tor B. Jørgensen i 2009 ordinerede en tik af den daværende leder af det norske bispekollegium, Olav Skjevesland. På dette punkt har et udvalgets ni medlemmer ønsket at stå fast på kirkens gamle holdning og altså ikke åbne op for samboende præster. brs

7 Nr februar kirke;» Tonny Jacobsen; Jeg er da personligt stolt af, at vi som frikirker er der for mennesker, der har ondt i livet Frikirker: Vi er ikke sekter Protestvalgmenigheder kan opstå efter kirkelukninger Frikirkerne siger, at deres medlemmer afspejler samfundet AF BIRGER REUSS SCHMIDT Frikirkerne i Danmark er ikke sekteriske, men åbne for alle. De er ikke fuldkomne. De udgøres af mennesker på godt og ondt. Men de er generelt sunde miljøer, der sætter en ære i at behandle deres medmennesker med respekt. Det mener Tonny Jacobsen, der er pressetalsmand for FrikirkeNet, som er et netværk af frikirker fra blandt andet pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken og en række uafhængige frikirker og husmenigheder. Dem og os Baggrunden for Tonny Jacobsens udmelding er en kronik i Politiken, hvor advokat Dann Sidenius fortæller, hvorfor han efter mere end 30 års medlemskab forlod en frikirke i Rødovre, som han lader være anonym, fordi han mener, at han kunne have oplevet det samme i mange andre frikirker. Dann Sidenius hævder, at frikirkerne har klare sekteriske træk i deres opdeling af verden i dem og os, og at der ikke er plads til at bryde med normerne. Selv oplevede han med egne ord at bli- Danske jøder udsættes for chikane 200 mennesker mødte op på Københavns Rådhus den 12. februar til en høring om jødernes vilkår i København. De lyttede blandt andet til den 16-årige Moran Jacob, der fortalte om sin opvækst med en muslimsk far og en jødisk mor. På den muslimske privatskole blev han mobbet på grund af sin jødiske mor og måtte ikke holde frikvarter med de andre børn. Bedre blev det ikke, da han skiftede til en folkeskole på Nørrebro. Det kom så vidt, at han ikke turde gå hjem fra skole alene, og en aften, da han gik i ottende Fra en gudstjeneste i en dansk frikirke. ve kastet ud af lejren som den spedalaske, der ikke måtte smitte dem indenfor, da han forlod frikirken efter at have indledt et forhold til en anden mands kone. klasse, blev han angrebet af drenge fra skolen og stukket i benet med en hobbykniv. Jeg har ar. Ikke på kroppen, men på sjælen, sagde han ifølge Politikken. Ikke for oplyste Han gør i kronikken også et stort nummer ud af, at frikirkernes vækst i overvældende grad skyldes kirkernes evne til at holde på deres børn. Frikirkerne vokser og tiltrækker også nye medlemmer, men ikke nogen med en længere uddannelse, hævder han. I de 30 år jeg har været med i frikirken, blandt andet som en del af den øverste ledelse, har jeg ikke set en eneste person med en længere videregående uddannelse gå ind i kirken. Ikke én. Min pointe er bare, at oplyste, kulturelle og intelligente mennesker ikke har lyst til at skulle gå ind i et snævert sekterisk og lukket miljø, som frikirkerne er, skriver han. Men Tonny Jacobsen afviser, at personer med en Forstemmende Og den unge mands vidnesbyrd var kun et blandt mange. Således er det også blevet normalt, at jødiske mænd tager deres karakteristiske kalot af hovedet, når de forlader synagogen, og Mosaisk Troessamfund er begyndt at sende deres medlemsblad ud i neutrale kuverter. Det var både forstemmende og stærkt bevægende at lytte til danske jøders vidnesbyrd om de chikanerier, de er udsat for, siger Ordet og Israels formand Hakon Christensen, der overværede høringen. Kræver redegørelse Høringen var arrangeret af Rasmus Jarlov, der er leder af den konservative gruppe på Københavns Rådhus. Han vil ikke acceptere, at jøder i København ikke kan gå i fred. Det skal der slås meget hårdt ned på. Om nødvendigt må skolerne smide de børn ud, som chikanerer længere videregående uddannelse aldrig melder sig ind i frikirkerne. Alle samfundslag Jeg er da personligt stolt over, at vi som frikirker er der for mennesker, der har ondt i livet. Men jeg må skuffe kronikøren med, at vi ser mennesker komme til vore kirker fra alle samfundslag både såkaldt ressourcestærke og ressourcesvage. Vi afspejler socialt samfundet omkring os, mener Tonny Jacobsen. Høring afslører udbredt antisemitisme i København - især på Nørrebro de jødiske børn. Det er Københavns suverænt største ligestillingsproblem, og det kræver en fast hånd, siger han. Rasmus Jarlov vil derfor bede børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) om at fremlægge en handlingsplan for at håndtere problemet. Desuden foreslår han, at skoler skal indberette alle episoder af antisemitisme, og at uafhængige observatører sendes ud til skolerne på Indre Nørrebro for at dokumentere problemets omfang. brs FOTO: FRIKIRKEN HILLERØD Da Voldhøj Kirke i Struer i 1993 blev lukket, førte det til oprettelsen af en valgmenighed. Og i modsætning til andre nyere valg- og frimenigheder har Voldhøj Valgmenighed ikke noget kirkeligt retningspræg. Den er opstået i protest mod en kirkenedlæggelse og Efter beslutningen om at nedlægge 14 kirker i København, kan man imidlertid forvente, at den vestjyske valgmenighed får søstermenigheder i hovedstaden. Det er den samme mekanisme, man ser, når lokale skolelukninger fører til oprettelse af nye friskoler. Det vurderer Marie Hedegaard Thomsen, der er ph.d. i teologi ved Aarhus Universitet. Det er atypisk for en valgmenighed opstået i 1990 erne til de københavnske kirker, der nu protesterer over lukning, er tydelig. Derfor vil det bestemt være en mulighed, at vi kan komme til at se samme type valgmenigheder i København, der bevæger sig væk fra den konservative strømning, siger hun til Kristeligt Dagblad. brs KLF ser fordele i KLF, Kirke & Medier ser både fordele og ulemper i, at alle faste trosprogrammer nu samles på DR K. Mediebrugerorganisationen så helst, at DR Kirken blev på hovedkanalen DR1. Men når det ikke kan være anderledes, kan det også være visse fordele forbundet med at samle tros- og eksistensstoffet sammen med kultur- og historiestoffet på DR K. Det forekommer logisk at samle det, og det gør det ligheden for, at trosstoffet kan få en større volumen, og at det kan sendes i bedste sendetid mellem klokken 20 og 22, beklager vi os bestemt ikke, siger landsformand Henning Bjerg Mikkelsen. Alligevel sidder han også med en frygt for, at der kan blive tale om en kedelig parkering af det kirkelige stofområde. DR K har nemlig ikke det samme seertal som DR 1. Der tales også om at indarbejde kirke- og trosstof på Det klinger godt i vore ører. Hvad med børnekirke på Ramasjang? Eller ungdomskirke på DR 3? Vi bidrager gerne med ideerne i en konstruktiv dialog, siger KLF-formanden. brs ELM med gaverekord 2,8 millioner kroner i gaver. Det er et pænt stykke over de 2,5 millioner kroner, som der var budgetteret med. De samlede indtægter til landsorganisationen bliver på godt tre millioner kroner, når man lægger arveindtægter og tilskud til. Det vækker taknemmelighed og ydmyghed og kan næsten kun ses som en klar bekræftelse på, at det har været rigtigt at satse stort på ydre mission, siger landssekretær Peder Østergård Jensen. ELM har sendt to nye familier til Peru i januar 2013, hvor man i forvejen har en misisonær placeret. Årets resultat kendes endnu ikke. Der forventes at være udgifter ud over det budgetterede, men der er god mulighed for et regnskab i balance, oplyser foreningen på sin hjemmeside. brs

8 08 Nr februar 2013 menigheden;» en Steen Palmqvist; Det er betydningsfuldt for mennesker i menighed at være deltagere i stedet for tilskuere Sæt trivsel på dagsordenen I den kristne menighed har vi alle brug for at blive set og hørt - og taget alvorligt AF BIRGER REUSS SCHMIDT I rigtig mange menigheder går man højt op i forkyndelsen og aktiviteterne. Og det er meget naturligt. Men hvordan trives medlemmerne i menigheden egentlig? Det spørgsmål må en menighedsledelse tage op og overveje en gang om året, mener psykoterapeut Steen Palmqvist. Han holdt foredrag over emnet på konferencen kirke-inspiration 2013 i Aarhus den 26. januar. Steen Palmqvist kalder menigheden for et kompliceret familiesystem, og her har den enkeltes trivsel stor betydning. Mange menigheder er blevet ødelagt, fordi trivslen blev slået i stykker, og der skal kun en enkelt ekstrem personlighed til at ødelægge en menighed. Derfor skal vi have fokus på trivslen. Medlemmernes trivsel er afgørende for menighedens vækst. Hvis mennesker opdager, at her er et sted, hvor det er godt at være, og hvor vi har et dybt fællesskab, så vil nye mennesker strømme til, mener han. Landingsplads for Guds kærlighed Det dybe fællesskab, der gør den store forskel, udspringer af Guds kærlighed til mennesker. Vi elsker hinanden, fordi Gud har elsket os først, står der i 1 Joh 4,19. Derfor er den indbyrdes kærlighed i menigheden også et livsgrundlag, der virker som en magnet. Men det går også den anden vej. Vores kærlighed til hin- Elsk din næste som dig selv Vores kærlighed til hinanden er landingsplads for Guds kærlighed, siger Steen Palmqvist. anden er landingsplads for Guds kærlighed. Gennem de gode relationer i menigheden får vi et glimt af Guds kærlighed til os og får syn for evangeliet. Gud gav Eva til Adam, for at han i kærligheden skulle kunne forstå noget af, hvad det betyder, at Gud elsker os, siger Steen Palmqvist. Jesus siger, at vi skal elske vores næste som os selv. Det betyder ikke, at vi kun skal elske os selv. I så fald bliver vi ensomme og kritiske tilskuere. Gud har jo skabt os til fællesskab! Det betyder heller ikke, at vi kun skal elske vores næste. Hvis vi glemmer os selv, ender vi med lavt selvværd og udbrændthed. Tjenesten bliver en pligt. Der ligger en dyb hemmelighed i, at vi skal elske vores næste som os selv, mener Steen Palmqvist: Vi skal træde ud af rollen som tilskuere og ind i fællesskabet. Men vi skal også kunne gøre noget godt for os selv. Den balance skaber glæde og en følelse af at være værdifuld. Tjenesten bliver en gave. En elastik, der griber os Det er vigtigt, at Guds kærlighed bliver forkyndt i menigheden. Det er den åndelige dimension af arbejdet for at skabe trivsel i menigheden. Men der er også en mere praktisk side, og den handler om at være rummelig og om at have øje for den enkelte. Vi er alle individualister, for Gud har jo ikke skabt os ens. Vi skal leve i spændingen mellem at være individuelle og en del af en helhed i menigheden, hvor vi kan modighed. Menigheden skal være som en elastik, der griber os og holder fast i os, men ikke sådan, at vi slår os på den, mener han. At blive set, hørt og lyttet til Det handler helt konkret om, at vi i de kristne menigheder bliver bedre til at se og høre hinanden. Vi må begynde, hvor folk er, og se dem, som de er. Det Det betyder rigtig meget for uden at skulle gøre opmærksom på sig selv. At nogle siger tillykke, når de har fødselsdag, eller kommer på besøg, når de er syge, siger Steen Palmqvist. er svært at undgå, at nogle bliver overset, og derfor må vi i menigheden være meget bevidste om, at det ikke sker. Det er også meget vigtigt at lytte til alle i stedet for kun til nogle få meningsdannere. Vi skal ikke ignorere folk. Desuden mener Steen Palmqvist, at det er betydningsfuldt for mennesker i en menighed at være deltagere i stedet for tilskuere. Alle skal helst have en opgave i menigheden - især teenagere. En menighedsledelse må spørge, hvordan man får alle med. Når mange teenagere føler sig udenfor i familien, er det jo ofte netop fordi, de ikke har nogen opgaver i familien, siger han. FOTO: SXC.HU Ikke altid gå efter de bedste Psykologen mener, at det i et typisk fællesskab af mennesker er 30 procent, der kører med klatten, mens resten kører på frihjul. Det skyldes ikke nødvendigvis ond vilje. Sådan er det bare. Vi skal være langt bedre til at få de 70 procent med, og det betyder, at vi ikke altid skal gå efter den bedste til opgaven. Bliver der for mange tilskuere, vokser passiviteten og utilfredsheden. Menigheden bliver skæv, og der er brok og utilfredshed i krogene, siger han. Det er altså vigtigt, at så mange som muligt i menigheden får en opgave i fællesskabet. Men det skaber nye udfordringer, for der er grøfter på begge sider af vejen. Det er meget vigtigt, at opgaverne i menigheden bygger på en god relation til de andre. Ellers bliver den til en præstation og en kamp for at gøre sig betydningsfuld. Værdifuld frem for betydningsfuld Steen Palmqvist forklarer sine pointer med et barns behov. Et barn skal kun være uden kærlighed i tre uger, før det kan udvikle psykiske lidelser. Og hvis et barn ikke oplever, at det er elsket og værdifuldt i sig selv, så vil det straks begynde at gøre opmærksom på sig selv i et forsøg på at fremstå som betydningsfuld. Når vi møder Kristus, oplever vi for alvor, hvad det vil sige at være værdifuld. Men vi har også brug for at møde andre mennesker, der bekræfter os i, at vi er elskede og værdifulde. Hvis det ikke menigheden. Det betyder rigtig meget set uden at skulle gøre opmærksom på sig selv. At nogle siger tillykke, når de har fødselsdag, eller kommer på besøg, når de er syge. Beretningen om Jesus og de to søstre i Betania er illustrativ. Martha havde travlt med at gøre sig betydningsfuld ved at tjene. Maria havde travlt med at gøre sig værdifuld ved at høre på Jesus. Når vi ser, hvor værdifulde vi er i Guds øjne, bliver tjenesten en gave i stedet for en opgave, siger Steen Palmqvist.

9 Nr februar venskab;» hele Jytte Svinth; Vi er virkelig kommet til at holde af hinanden bundtet i begge familier Et venskab er vokset frem Det begyndte som en formel opgave: dansker hjælper nydansker AF KAJA LAUTERBACH Ljuba Ikponmvosa kom til den, og da sagsbehandleren i kommunen hørte, at hun var kristen, spurgte hun, om hun havde lyst til kontakt med en kirke. Det havde ste kontakt med familien Svinth. viklet sig til venskab, siger Jytte Svinth. sammen. Den lille familie kommer lometer syd for Moskva, og inden de kom til Herning, ter. Det var en psykisk meget ponmvosa. Ud over Jytte Svinth og er sammen. Det var Børge og mig, der men Hannah stortrives i et tværkulturelt miljø. Og det er hyggeligt, at det er noget, vi som familie kan være med i, siger Jytte Svinth. Vi er virkelig kommet til at holde af hinanden hele Ljuba Ikponmvosa og hendes børn på besøg hos Jytte og Børge Svinth. bundtet i begge familier. Jeg elsker dem, udbryder tant. Bobbeløb venner. Vi sidder og drikker te og snakker. Om alt muligt, men i det danske system. Det med breve, som hun har haft sammen og gik ud fra det, Ljuba Ikponmvosa havde talt om udtryk, som hun havde hørt gentagne gange, ningen af. Og det har de haft det ret sjovt med. For eksempel lød det for Ljuba Ikponmvosa som løbet? ger i haven og deler ord fra Bibelen. Eller de laver mad sammen. Ljuba vil gerne lære at lave danske retter, som hun har smagt og godt kan lide. I søndags lavede vi for eksempel tarteletter med høns i asparges, siger Jytte Svinth. Få tætte relationer tid kom Ljuba Ikponmvosa skabsmiddag og til møder i LM, og da var det lidt lettere, fordi vi havde et fælles sted, ger Jytte Svinth. Men nu har de valgt at der mere om det, de var vant til fra Rusland. Jeg var meget glad for at komme i LM. Men i Rusland kom vi i en pinsekirke, hvor sang og musik var meget anderledes end i LM, og det sted, vi kommer nu, ligner ponmvosa. milie har valgt at komme til gudstjenester et andet sted, betragter hun LM som sit hjem. Det var nemlig her, kontakter i Herning, forklarer Jytte Svinth og siger, at de stadig ser hende en sjælden gang til Venskabsmiddag. ponmvosas børn døbt, og familien Svinth blev spurgt Da opdagede vi, at de PRIVATFOTO pleje venskabet, siger Jytte Svinth. Afstem forventningerne valget, som arrangerer Venskabsmiddag en gang forskelligt, hvor mange der meren kan der godt dukke danskere op. En stor del af dem er muslimer. danskere, der ønsker det, siger Jytte Svinth. Hun erkender, at det godt kontaktfamilier nok, men nogle danske familier kan tisk hjælp kan blive mindre med tiden. Hun understreger, at det er forskelligt, hvor meget lie kræver det afhænger nes situation. mennesker, at de skal være venner fra dag ét. Derfor at afstemme forventninger og behov og at aftale et leje, hvor alle kan være med. For eksempel, at man mødes hver 14. dag. Vil du være ven med en nydansker? Samtidig kan venskabskontakter være med til at bygge bro til det dier og traditioner og være en praktisk hjælp i det daglige. Kun kreativiteten sætter grænser for, hvad man kan gøre sammen. Uddrag af folderen Bliv ven med en nydansker. Læs mere på Ljuba Ikponmvosa, hendes datter og Hannah Svinth hygger. PRIVATFOTO

10 10 Nr februar 2013 genkomst;» én, Jens Ole Christensen; I stedet for at prøve at varme mit hjerte kunstigt op, minder jeg mig selv om, at jeg kender hvis hjerte altid brænder for mission: Gud Mission en midlertidig beskæftigelse Det er kun i det korte vindue mellem korset og herligheden, at der er brug for missionærer I juli 2012 deltog generalsekretær Jens Ole Christensen i Norsk Luthersk Misjonssambands generalforsamling i Oslo. Her holdt han tre bibeltimer ud fra tekster i 2 Korintherbrev. De tre bibeltimer bliver bragt i Tro & Mission nummer 2, 3 og 4, Jeg er overbevist om, at det ville præge vores livsstil stærkt, hvis vi hver morgen gjorde os det klart: Han kan komme inden aften. Og hver aften: Måske kommer han, inden jeg vågner, siger Jens Ole Christensen. jeg, at det betones for sjældent i dag. AF JENS OLE CHRISTENSEN Da vi nu ved, hvad det er at frygte Herren, søger vi at overbevise mennesker (2 Kor 5,11). Musiksekretæren i Luthersk Mission siger, at han har en beskæftigelse, der skal fortsætte altid: lovsang. Mission er derimod en midlertidig foranstaltning, fordi der er for lidt lovsang, mener han. Hans tankegang bliver bekræftet af kapitel 4 og 5 i Andet Korintherbrev. Kap 4,15 begrunder mission i lovprisingen af Gud: Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå taksigelsen til Guds ære. I kapitel 5 understreges det, at mission er menighedens beskæftigelse i et kort vindue mellem to af verdenshistoriens mest mar- opstandelse år 33 i Jerusalem og Jesu verdensomspændende genkomst, som bliver lige om lidt. Her mellem korset og herligheden er der kortvarigt brug for missionsredskaber som Norsk Luthersk Misjonssamband og Luthersk Mission, Fjellhaug Skoler og Norea Radio. Men ingen af dem skal med i Himlen! kaster korset og genkomsten over mission. Andet Korintherbrev kapitel 5 behandler dette baglæns, og Genkomstens lys over mission rekte. Genkomsten giver os mod mod liv, og vi taber ikke kampen, men vinder til sidst. For nogle år siden læste jeg Nelson Mandelas erindringer (Vejen til frihed). Som så mange andre har jeg undret mig over, at han kunne bevare modet gennem 27 års fangenskab. Og at han bagefter havde menneskeligt overskud til at sætte sig i spidsen for forsoning og ikke gengældelse. Jeg tror, han indirekte selv giver forklaringen med en bemærkning om, at ikke en eneste dag i de 27 år tvivlede jeg på, at vi ville vinde. ske at leve i den bevidsthed, for det mål, vi er på vej imod, præger stemningen hos os. Alle, der har til samme kirke henholdsvis til bryllup og til begravelse ved, at det er to meget forskellige rejser, selv om ruten er den samme. Et andet perspektiv handler om, at genkomsten kalder os til hellighed og kærlighed: Vi sætter en vi behøver strengt taget ikke missionsbefalingen, for selve budskabet kalder til mission ære i at være Herren til behag for vi skal alle fremstilles for Kristi domstol (v.9 og 10). Jeg er overbevist om, at det ville præge vores livsstil stærkt, hvis vi hver morgen gjorde os det klart: Han kan komme inden aften. Og hver aften: Måske kommer han, inden jeg vågner. Jeg tror, der var samtaler, vi ville udsendelser, vi ville være mindre optaget af at se, og nogle aktiviteter, vi hellere ville opleve, at han Jeg ved, at dette perspektiv kan betones med en intensitet, som bliver over evne. Men faktisk synes FOTO: ISTOCKPHOTO Forsoningens lys over mission Det er interessant, at Paulus om- næsten koldt matematisk. Med varme siger han, at Kristi kærlighed tvinger os, og matematisk begrunder han denne tvang have del i det. missionsbefalingen, for selve budskabet kalder til mission. Missionsbefalingen er bare et sidste udkald til dem, der ikke forstod det Konklusionen er barsk: Hvis jeg ikke er engageret i mission på den ene eller anden måde alt efter min situation og evner så er det sionsbefalingen det er fordi, jeg Når Paulus taler om, at Kristi kærlighed tvinger os, læser en del det galt. Som om det henviser til vores kærlighed til Kristus. Og så har man understreget meget stærkt, at mission er de brændende hjerters sag. Jeg forstår godt den understreg- ildsjæle, som med glæde har indrettet hele deres liv på mission. Og de har inspireret mig meget. brænder for mission, så kan svaret veksle meget fra dag til dag. Jeg kan have et meget koldt hjerte nogle dage, selv om jeg er i for at brænde for mission. hjerte kunstigt op, minder jeg mig selv om, at jeg kender én, hvis hjerte altid brænder for mission: Gud. Og hans kærlighed til de fortabte viste sig ikke alene i stærke ord. Den viste sig i, at han var rede til at ofre alt, fordi han ikke kan undvære ét eneste menneske i sit rige. Det er hans brændende hjerte, der er missionens dybeste motiv.

11 11» bugtalerdukke Pauline Stokholm; Skubber vi Gud væk, går det os ikke bedre end en uden fører Rejsen på vej mod målet AF OLE SØRENSEN HADERSLEV For hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset (Sl 36,10). Pauline Stokholm Hillerød 91-årige Jørgen Haahr kan ikke blive færdig med evangeliet AF OLE SOLGAARD Forløsende Krista og Jørgen Haarh har fem børn. Her ses han til sin yngste datter, Mimis, sølvbryllup den 5. august Tilbage til hvilepunktet

12 12 Nr februar 2013 anmeldelse; Tilmeld dig i dag! AGERSKOV: AABENRAA: GILLELEJE: HILLERØD: NEXØ: SKJERN: VIDEBÆK: lumigenbrug.dk Telefonandagt Ny andagt hver dag Tag forskud på foråret Vi skal bl.a. opleve: - Amsterdam - Landvinding - Keukenhof blomsterpark..og meget mere Rejseledere: Karin & Leif Thyssen lumi genbrug Giver øget forståelse for tværkulturelle værdier BOGANMELDELSE AF INGRID LARSEN Maria Christensen og Svend Løbner Madsen: Flerkulturelle rødder, styrker og udfordringer ved en Dansk Psykologisk Forlag sider - 278,- kroner I missionsselskaber er der opmærksomhed på tredjekulturbørn. TCK ere er børn, der er opvokset uden for forældrenes kultur. I denne bog sammenholdes TCK ere med indvandrerbørn/-unge. sprog. De er typisk sociale, robuste og omstillingsparate, hvilket er en styrke. Til udfordringer hører usikkerhed, rastløshed og tøven med forpligtelser. Forfatterne trækker på deres lange erfaringer som ser og forskning inddrages. De emneopdelte kapitler bliver også belyst af otte interview: seks personer er med indvandrerbaggrund/ efterkommere med dansk opvækst, og to er danskere, der er vokset op i udlandet (missionærbørn). Er der fællesnævnere, som Sommerhus i Sandvig på Nordbornholm Nyd ferien direkte mod klipperne og med ultimativ havudsigt Huset er røg- og dyrefrit. Ledigt i uge: 25/26/27/29/ ledige uger i april, maj og september. Kontakt: eller Rejsefælle søges (m). Til vandreferie 1-2 uger i Norge til sommer. Jeg er 29 år (m) og bor i Aarhus. Tlf børn /-unge? Hvilke psykologiske og kulturelle faktorer spiller med i dannelsen af personligheden? Hvad er hjemmets og samfundets forventninger? person er unik og kan bidrage med megen kreativitet og viden. Virksomheder efterspør- der hurtigt kan agere i nye områder. Bogen bidrager med en øget forståelse for værdier er konstruktiv i debatten om integration. er, at de otte interviewsider er markeret med en smal lysegrå linje i yderste kant af siderne. Psykolog og psykoterapeut Maria Christensen har tidligere udgivet Nutidsnomader. Præst Svend Løbner Madsen har tidligere udgivet: Kristus i verdensreligionerne. Begge forfattere anvender grund i deres fag både i og udenfor Danmark. Bogen kan anbefales til hjælpeorganisationer/missionsselskaber/globale virksomheder og til personer, som interesserer sig for udvikling, for eksempel til børneklubsledere, skolelærere og mange andre. Feriehus i Alanya, Tyrkiet udlejes. Nyt stort hus med egen pool, spa, aircondition, opvaskemaskine og vaskemaskine. Panoramaudsigt. 8 personer. Se billeder Yderligere info mail: eller tlf MAIBRIT SKADE, SILKEBORG LM S LANDSMØDE APRIL 2013 LANDSMODE.DLM.DK

13 Nr februar debat;» Niels Rasmussen; Du kom fra mørke til lys - men uden liv Debat er spalten, hvor læserne kan komme til orde og er dermed udtryk for skribentens egen holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end anslag inklusive mellemrum.» - røræg AF NIELS RASMUSSEN NYKØBING F Det var som blommen i et æg tryghed Selvom du var i mørket så jeg dig Men nogen tvang dig ud i lyset længe før du skulle Så du kom fra mørke til lys men uden liv leder; Hvem peger IKKE MINDRE END danske gymnasieelever holder hvert år vinterferie i Prag, og det går ikke stille af sig. I sidste uge kom det frem, at danske unge havde raseret hotelværelser og deltaget i både knivstikkerier og politioverfald. Naturligvis er det kun et mindretal, der ligefrem gør sig skyldige i lovovertrædelser, men at dømme efter medieomtalen er der generelt tale om en meget våd vinterferie for de danske unges vedkommende. En vigtig del af feriens formål er åbenbart at indtage store mængder af alkohol, og der er ikke noget nyt i, at det betyder, at nogle går over stregen. Det nye i sidste uge var omfanget af drukfesterne, som betød, at de danske unge trak store overskrifter i den tjekkiske presse. - røræg -» Send AF JØRGEN POULSEN HERNING pendlermissionærer til Tanzania Jesus talte om at døbe, men også at gøre til disciple. Det første er missionærer og de nationale i Tanzania nået langt med, så man nok kan sige, at missionærens første del er afsluttet. Kirken er blevet stor og vokser stadig i antal af døbte. Men hvad med den anden del? De kristne ledere i landet vil alle indrømme, at der fremover er store opgaver med oplæring af menighederne. LM s litteraturarbejde og bibelbrevskole fylder en vigtig plads i oplæringen, men er det nok? Har vi ikke andre muligheder og forpligtelser i oplæring og inspiration til mission? Når LM har løsnet sig for alle forpligtelser i Ulanga og øjensynlig vil gøre det samme i Sumbawanga, så er tiden måske kommet til at tage på et besøg og gøre nye betragtninger. Måske står der i dag en dør åben, som vi før ikke rigtig kunne se? LM burde gribe til pendler-missionærens indsats og udnytte det næste årti til at sende tidligere missionærer på kontinuerlige gæsteforelæsninger til blandt andet bibelskolerne, hvor vi tidligere havde mange missionærer placeret. Det allerbedste var naturligvis, at læreren var i klassen med eleverne hele tiden. Men da Den danske Skole i Iringa er lukket, er det ikke så nemt at sende missionærfamilier med børn til landet. Det næstbedste må så være, at han kom så meget som muligt, samtidig med at der blev brugt videooptagelser af lektioner som fjernundervisning fra vedkommende lærer. Rettelse af opgaverne kunne hurtigt sendes frem og tilbage via nettet. Skype er også en mulighed, hvor eleverne kunne kalde læreren op - som supplement til en undervisningstime. Med tanke på global mission er tiden måske kommet, hvor LM og kirken i Tanzania skulle overveje muligheden for sammen at oprette en missionsskole med globalt sigte. De tidligere skolebygninger i Iringa var nok ganske velegnede. I LM taler vi om vort arvesølv. Det er et udtryk, som vi bruger i taknemmelighed over det, Gud berigede os med - noget, som stadig må gives videre i de opgaver, der venter os - også i Tanzania.» Klip; Se evighedens realitet i øjnene Rektor på Dansk Bibel-Institut, Børge Haahr Andersen, anmelder Kaj Mogensens bog. DBI-rektoren udnævner Kaj Mogensen til bannerfører for en folkekirkelig hovedstrøm, som har gjort op med den fælleskirkelige og reformatoriske lære om evig frelse og evig fortabelse og erstattet det med en lære om alle tings genoprettelse. Børge Haahr Andersen konkluderer sin anmeldelse sådan: Kaj Mogensens gudsbillede og menneskesyn har langt mere til fælles med moderne humanisme end med bibelsk og luthersk kristendom. Dermed har jeg også sagt, at hans position på meget afgørende punkter ligger uden for den fælleskirkelige og lutherske position. Alligevel kan hans bog godt være med til at påvise nogle faldgruber ved den fælleskirkelige og reformatoriske lære om frelse og fortabelse. Fokusering på de to muligheder efter døden kan misbruges og føre til magtmisbrug, manipulation, usund frygt, farisæisme og så videre. I det øje- blik, at det ikke er Kristus, der er den kommende dommer, men prædikanten, eller hvis prædikanten glemmer, at man altid selv er den første tilhører, kan meget gå galt. At Kaj Mogensens egen teologiske position også rummer mulighed for magtmisbrug, manipulation og så videre, synes helt at ligge uden for hans horisont. Hverken den timelige nød eller den evige nød forsvinder, fordi et menneske tager nogle briller på, så man ikke ser den. Hvor ubehageligt vi end kan opleve at blive konfronteret med den timelige eller den evige nød, og hvor fristende det kan være at fornægte den, er det dog ikke vejen frem. Tværtimod er det afgørende at se livets og evighedens realitet i øjnene og handle på det. Søren Kierkegaard har et sted den spydige bemærkning til teologers evne til at fortolke sig ud af det anstød, der ligger i de bibelske tekster: Jeg kan ikke holde ud at være alene med teksten. Stik mig en kommentar. Denne kommentar kunne være Kaj Mogensens bog om frelse og fortabelse. DET ER LET at forstå den tjekkiske forargelse over den ansvarsløshed, som mange af de unge udviste. Men endnu vigtigere er det at overveje, hvorfor alkoholforbruget er kommet helt ud af kontrol for mange unge og hvad vi kan gøre ved det. Flaskehalsen peger først og fremmest på en forældregeneration, som ikke har været i stand til at sætte grænser for sine børn. Når man hører om, at børn, der knap nok er nået til teenagealderen, får lov til at drikke sig fulde, så er der tale om et svigt fra forældrenes side. Man kunne også kalde det for afmagt i forhold til den gruppeautoritet, som mange forældre ikke magter at beskytte deres børn og unge imod. De kan ikke bære, at et nej fra dem betyder, at børnene skiller sig ud fra gruppen. Der er behov for, at forældrene i langt højere grad påtager sig deres ansvar som opdragere for deres børn og også siger nej, når det er nødvendigt og også taler mere med forældrene til deres børns kammerater om drukkulturen. MEN FLASKEHALSEN KAN også hurtigt komme til at pege på de kristne miljøer og særligt ungdomsmiljøerne. Her er det påkrævet at tage problemet alvorligt og tale om det. At drikke sig fuld er at miste kontrollen over sig selv, og dermed stiller man sig til rådighed for Guds modstander. På det personlige plan består det bibelske alternativ til fuldskab ikke i afhold, men i mådehold. Men inden vi konstaterer, at der har vi ingen problemer, skulle vi måske lige overveje, hvordan alkoholvanerne har ændret sig over bare de sidste 20 år. Det kunne måske give stof til selvransagelse og opgør med en farlig udvikling. Som kristne fællesskaber skal vi danne modkultur mod det, der nedbryder Guds gode vilje i samfundet. Når det gælder unges fuldemandskultur, vil det naturlige modtræk fra de kristne ungdomsmiljøer være at samles uden alkohol på bordet. Mindre kan ikke gøre det i forhold til det omfang, alkoholmisbruget har fået i vores samfund. inspiration nærvær holdning

14 14 Nr februar 2013 Organist søges til Hillerød Kirke Vi søger en organist 37 t til eller snarest derefter. Hillerød kirke ligger i centrum af slotsbyen. Vi har 2 præster ansat (en 100 % og en 50 % + 40 % sognemedhjælperopgaver). Vi søger et dygtigt og engageret organist og kormenneske, der kirkens forkyndelse, under gudstjenesterne og vil videreudvikle kor- og musikarbejdet ved kirken samarbejde med medarbejdere og frivillige. Søger lærer / pædagog Som børnehaveklasselærer pr. 1. aug Se hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside Brændstrup kristne Friskole søger lærer Til den 1. august 2013 søges en lærer, der kan undervise i biologi, natur/teknik, matematik samt meget gerne også i drengegymnastik. Yderligere oplysninger om stillingen se Se hele stillingsopslag og beskrivelse af Marcussen & Søn-orgelet på Yderligere oplysninger kan fås ved kontaktperson Mary Olsen, tlf Ansøgningsfrist senest d..15.marts Organist Sct. Hans Kirke i Odense søger ny organist pr. 1. maj Stillingen er på 37 timer pr. uge. Sct. Hans Kirke er en kirke med et bredt og varieret menighedsarbejde, hvor der er aktiviteter for alle aldersgrupper. Vi har særligt fokus på musikalske aktiviteter, som består af forskellige kor, rytmiske gudstjenester, koncerter rytmiske som klassiske. Vi ønsker en organist, som vil være med til at styrke det kristne fællesskab og tro til Guds ære ved at fortsætte og udvikle kirkens tradition for et højt musikalsk niveau med stor mangfoldighed. Vi lægger vægt på at gudstjenesten er et højdepunkt for menigheden. Organisten skal, ud over at medvirke ved de kirkelige handlinger, deltage i de forskellige musikalske aktiviteter. Derfor forventes interesse og evner for både rytmisk og klassisk musik, herunder rytmisk klaver. I det daglige arbejde vil organisten være en del af vores personalegruppe, som består af 3 præster, 2 kirketjenere, 1,5 sognemedhjælpere, 1,5 musikalsk medarbejder samt 1¼ kordegn. Ud over disse er der et kirkekor på 6 personer, som organisten har det ledelsesmæssige ansvar for. Se hele stillingsopslaget på DEN KRISTNE FRISKOLE SØGER LÆRERE OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE Som lærer kunne dine faglige kompetencer være nogle af følgende: tysk, idræt, fysik, musik eller natur/teknik, men vi vil gerne høre fra dig, hvis du har andre fag. En velfungerende arbejdsplads med stor kollegial nærhed og et godt skole/ hjem-samarbejde En skole i vækst vi vokser fra 16 til 17 klasser efter sommerferien august 2013 ca. 320 elever fra klasse og ca. 170 elever i sfo 35 dygtige og engagerede medarbejdere Den kristne Friskole står ved sit kristne værdigrundlag. Vi forventer, at du deler de værdier, der ligger til grund for skolens kristne værdigrund- lag, og at du vil medvirke til, at de er en integreret del af skolens hverdagsliv. Se på skolens hjemmeside for uddybende stillingsbeskrivelser. Kontakt gerne skolen på tlf og hør nærmere. Her vil skoleleder Carsten Linde Sørensen eller sfo-leder Birgitte Bøgelund gerne tale med dig. Nedenstående adresse eller Carsten Linde Sørensen

15 Nr febraur værdier og hverdag; Hverdagen er fuld af valg, og dine valg afslører, hvad der har værdi for dig. I mange situationer giver Bibelen ikke klart svar på, hvordan du skal prioritere for eksempel tid og penge. Men du kan ikke undgå at træffe et valg! Så hvordan lever du dit liv? Serien Værdier og hverdag går tæt på de overvejelser og erfaringer, der ligger bag vores hverdagsvalg. - Brevkassen er stadig åben for spørgsmål. At give tiende er en velsignelse Hvis vi giver Gud ti procent af vores indtægt, dækker hans velsignelse udgifterne AF BIRGER REUSS SCHMIDT At give tiende. Det lyder både gammeldags og uforståeligt. Men det betyder ganske enkelt at give ti procent af det, man tjener, til Guds riges arbejde. Og stod det til Kristine Engell-Kofoed, der er praktiserende læge i København, kom vi til at høre meget mere om dette emne i forkyndelsen. Hun mener nemlig, at vi snyder os selv, hvis vi som kristne ikke giver tiende. Vi skal vove springet og begynde at give tiende. Kun på den måde kan vi erfare, at Gud virkelig holder sine løfter. Givertjenesten er en praktisk øvelse i at tro Guds løfter. Det giver tryghed, glæde og fred at vide, at Herren sørger for os under alle forhold både i medgang og modgang, siger hun. At give tiende er en del af Guds bud til sit folk Israel. Og det er hendes erfaring, at de løfter, der er knyttet til at give tiende, også gælder i dag. Troens far gav tiende Kristine Engell-Kofoed henviser til Første Mosebog kapitel 14. Her giver Abraham tiende til kong Melkisedek. Og om denne Melkisedek siges det i Hebræerbrevet kapitel 7, at han er gjort til et billede på Guds søn. Abraham gav altså Gud tiende, 500 år før loven om tiende blev givet skriftligt, fordi Herren havde lagt sin lov ind i Abrahams hjerte. Og det er netop Abraham, som Paulus kalder for troens far, forklarer hun. Men Jesus siger jo også, at den, der elsker ham, adlyder hans befalinger. Guds velsignelse Kristine Engell-Kofoed vil dog ikke hævde, at det er en decideret kristen pligt at give tiende. Det skal jeg ikke afgøre. Men jeg vil sige, at en kristen, som giver tiende, står under nogle helt andre løfter end en, der ikke gør det, mener hun. Det er for eksempel løftet fra Malakias Bog kapitel 3,10, hvor Gud lover at udøse sin velsignelse over Israels folk, hvis de giver tiende. Jeg er ked af, at der er så mange kristne, der aldrig har hørt om de løfter, Gud knytter til at give tiende, og derfor heller ikke oplever den velsignelse, der er knyttet til det. Når vi giver tiende, kan vi hvile i, at de sidste 90 procent af vores indtægter plus Guds velsignelse dækker udgifterne, siger hun. Selv er hun ikke vokset op med at give tiende, men da hun for nogle år siden blev bedt om at skrive en bog om givertjeneste, opdagede hun sammenhængen mellem givertjenesten og Guds velsignelse. Og så begyndte hun på det. Jeg kan hvile i, at Guds velsignelse er en faktor, der betyder noget. Når jeg lægger min økonomi i Guds hænder, lægger jeg jo også min bekymring fra mig, siger hun. Mammon forfører Hun tror, at den store tavshed om at give tiende er et udtryk for afgudsdyrkelsen af pengeguden Mammon. Guden Mammon forfører de kristne til at tro, at penge PRIVATFOTO Jeg er ked af, at der er så mange kristne, der aldrig har hørt om de løfter, Gud knytter til at give tiende, siger Kristine Engell-Kofoed. og materielle goder er vores største behov. Guden Mammon vil tilbedes, og han bruger alle kneb. Han vil gøre alt for at forhindre kristne i at komme ind under Herrens velsignelser. Hvis guden Mammon kan få kristne til at beholde pengene til eget forbrug, så har han vundet en stor sejr og forhindret, at pengene bliver brugt til at drive mission, siger hun. Derfor udfordrer hun alle kristne til at give tiende og opleve Guds velsignelse. Tovholder for udsmykningen Hanna Munch ønsker at skabe en helhed mellem det, der bliver sagt, og de ting, der visuelt er på scenen Landsmødet er lidt større end noget, jeg har prøvet før, men jeg syntes, det lød som en sjov udfordring. Og så tror jeg, det er sundt at prøve nye grænser af, så man kan udvikle sig. glæder sig derfor over det samarbejde, hun har fået Puggaard Poulsen, der har layoutet program og hjemmeside til landsmødet. AF KAJA LAUTERBACH Hanna Munch er ikke ukendt med at stå for udsmykningen på kristne stævner. Hun har i en del år stået for det på LMH s og LMU s fælles missionskonference Mission, og hun har nu ansvaret for udsmykningen på LM s landsmøde i Skjern Kulturcenter den april. Jeg kan god lide at lave udsmykning og har efterhånden prøvet kræfter med større og større ting, siger den 25-årige kvinde fra Østerbro i København. Sætte tanker i gang Hanna Munch er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, men kreativitet fylder rigtig meget i hendes liv. Jeg har interesseret mig for kunst og udsmykning, siden jeg var helt lille, og det er dejligt at være med til at skabe gode rammer for et stævne. Jeg ser det som min opgave at forsøge at skabe en helhed og en mening mellem det, der bliver sagt, og de ting, der visuelt er på scenen, siger hun. Og så er det jo skønt at kunne bruge det, jeg godt kan lide, til at tjene Gud, tilføjer den selvlærte kunstner. Hun ønsker, at hendes Hanna Munch har i en del år stået for udsmykningen på missionskonferencen Mission. kunst især abstrakte malerier sætter tanker i gang, så at de, der ser det, danner egne historier og fortællinger ud af det. Fandt inspiration i tema Hanna Munch skal primært lave sceneudsmykningen til landsmødet. Derudover arbejder hun med noget, der skal op ved indgangen til Kulturcentret. Jeg gik og summede over landsmødets tema Jesus styrer ideer, som ligger til grund for alt, hvad jeg har lavet, siger hun. På et tidspunkt besluttede Hanna Munch, at udsmykningen på bagtæppet ved scenen skulle være gra- PRIVATFOTO Familieseminar Hanna Munch har mere eller mindre været med i hele planlægningsfasen af landsmødet. Selv om alle elementer ikke har været lige relevante for hendes område, synes hun, det har været en spændende proces, der har givet en forståelse og en sammenhæng i tingene. Ud over selve udsmykningen på landsmødet skal hun også stå for et kunstnerværksted lørdag eftermiddag. Det bliver et seminar, hvor blandt andet familier kan være sammen, og hvor man kan hygge sig og slappe af med at lave noget kreativt, fortæller hun.

16 16 Nr februar 2013 bagvendt; Bagvendt bliver skrevet på skift af efterskoleforstander Rasmus B. Houler, missionær Anne-Lene Olofson og LMH-elev Amalie Bach-Svendsen Forsmædelige nederlag AF RASMUS B. HOULER SÆDDING Jeg kan såmænd godt lide sport, især den slags sport, som andre udøver. Så kan jeg stå på sidelinjen eller sidde foran skærmen og kigge på. Det var for eksempel rigtig sjovt at se herrelandsholdet spille ved VM i håndbold! De vandt og vandt, den ene kamp efter den anden, og Eggert scorede bare på alle straffekast. Så bliver man jo i godt humør og stolt af at være dansker, og man kan snakke med om, at vi vandt og spillede en fantastisk kamp. Spanien og Makedonien. Kollaps, mareridt, pinligt, ydmygende. De ord er blevet brugt en del gange til at beskrive de to forsmædelige nederlag, som herrelandsholdene i håndbold og fodbold valgte at underholde os med, ligesom det gik så godt. Nu er det ikke længere vi vandt, men de tabte. Selvom man prøver at holde en vis distance til de sørgelige begivenheder, så trænger nederlagsfølelsen sig alligevel ind på én, synes jeg. Det er en træls følelse, så jeg ved ikke rigtig, om jeg gider se de kommende landskampe. De taber jo garanteret! Kristendommen er altid blevet beskyldt for at være en taberreligion. Det er ikke så fedt, når man nu helst vil være på det vindende hold. I disse uger bevæger vi os frem mod påske, og her skal vi sandelig fejre det mest forsmædelige nederlag: Religionsstifteren hånet og ydmyget og pinligt og pinefuldt klynget op på et kors. Det Hvem har lyst til at blive koblet sammen med det kollaps? Med troens øjne får vi lov til at se den dybe hemmelighed bag: Enhver taber, som kobler sig på Kristi kollaps på korset, forvandles med ham til en evig vinder. Her er der kun en vej til sejren: Gennem nederlaget. Enten give fortabt eller gå fortabt. Tro & Mission, Industrivænget 40, 3400 Hillerød ID-nr Maskinel Magasinpost februar 2013 Årgang 112 Løssalg 20 kr. inspiration nærvær holdning 8 Legestue i 25 år; Legestuen i missionshuset i Rønne har været medvirkende til, at der er kommet - skolen

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31)

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 7 Helliget Gud Ugens tekst og referencer: Luk 2,21-38. Den Store Mester, kap. 5. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) Hovedformålet er,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Opgør med uheldige ord En anden spændende ting de havde gjort i Århus var at de havde inviteret nogle antropologstuderende

Opgør med uheldige ord En anden spændende ting de havde gjort i Århus var at de havde inviteret nogle antropologstuderende Jeg har nu været på min første nationalrådssamling. Jeg oplevede det meget inspirerende. Det er godt at være en del af et netværk hvor det kan opleves at alle får lov til at udvikle sig og hvor menighederne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA Alene Kristus er mit håb, LIVET MED JESUS han er mit sikre sejrsråb. Min hjørnesten og tilflugtsborg, han er mit værn i frygt og sorg. Et væld så dyb af kærlighed, hos

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Gud har en plan -4 Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 4: At Gud vil bruge dem. Gud har skabt mennesker, fordi han ønsker et samarbejde med dem. Han har givet jorden til mennesker,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Henrik. September 2008 Side 3

Henrik. September 2008 Side 3 Der er mennesker, der har brug for dig - og måske har du brug for dem! Flere i vores fællesskab oplever at timerne bliver lange, når den ene dag efter den anden går uden at tale med nogen. For dem er det

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Er en ny dag på vej over Roskilde?

Er en ny dag på vej over Roskilde? Er en ny dag på vej over Roskilde? Lørdag den 25. oktober er der igen arbejdsdag i og ved kirken. Vi starter kl. 9 med kaffe og brød. Vi opfordrer så mange som muligt til at deltage. Henrik holder ferie

Læs mere

Så kom der en lille smule vintersne - midt i januar

Så kom der en lille smule vintersne - midt i januar Så kom der en lille smule vintersne - midt i januar Søndag den 22. februar får vi besøg af Patricia og Dan Kirk, som arbejder i projekt Faros. Et arbejde blandt uledsagede flygtningebørn i Grækenland.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

PROGRAM FOR 2. halvår 2015

PROGRAM FOR 2. halvår 2015 PROGRAM FOR 2. halvår 2015 VELKOMMEN PÅ Hvad kan vi gøre for dig? Du står med det nye program i hånden. Luk op og se de mange muligheder! Klippen Lemvig Indre Mission er et fællesskab af mennesker, der

Læs mere

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid!

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid! Gud har en plan -2 Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 2: At give mennesker en fantastisk fremtid. Alt det, som Gud har beredt for os, går ud over vores fatteevne

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Program for foråret 2017

Program for foråret 2017 Program for foråret 2017 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! Her i foråret 2017 vil tirsdagsmøderne tage udgangspunkt i emnet Forkyndelse der frigør, som er et af Indre Missions

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002 ERLING TIEDEMANN Prædiken i Humlebæk Kirke Anden søndag efter påske, 14. april 2002 Læsninger: Salme 23 ("Hyrdesalmen") Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 2 han lader mig ligge i grønne enge, han

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad KE INSEKIRKE himlen venter! Jesus har været Horsens historiens pinsekirke vigtigste person. Det er ham der har præget verden absolut sverigesvej mest. 29 / Hans 8700 horsens Tel. 30 13 76 74 sætning om

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere