DANES MAGASINET FOR GLOBALE DANSKERE

Transkript

1 DANES MAGASINET FOR GLOBALE DANSKERE 04 TEMA: FORENINGENS EKSPERTPANEL 26 TROELS KLØVEDAL Danmarks globetrotter til søs fortæller om sin kærlighed til Sydhavsøerne og Djursland 25 BEVARELSE AF STATSBORGERSKAB Danes Worldwides henvendelse til Ombudsmanden resulterer i markant ændrede sagsbehandlingstider 34 NORDAMERIKA Billedreportage fra Danes Worldwides rundrejse til danskere og deres organisationer i USA og Canada August 2015 udgives af Danes Worldwide

2 DANES MAGASINET FOR GLOBALE DANSKERE 04 TEMA: FORENINGENS EKSPERTPANEL 26 TROELS KLØVEDAL Danmarks globetrotter til søs fortæller om sin kærlighed til Sydhavsøerne og Djursland 25 BEVARELSE AF STATSBORGERSKAB Danes Worldwides henvendelse til Ombudsmanden resulterer i markant ændrede sagsbehandlingstider 34 NORDAMERIKA Billedreportage fra Danes Worldwides rundrejse til danskere og deres organisationer i USA og Canada August 2015 udgives af Danes Worldwide

3 Dansk for begyndere Nyt online læringsprogram Dansk for begyndere er et sjovt og effektivt online læringsprogram udviklet til børn, der bor i udlandet og skal lære dansk for første gang. Læs mere på danes.dk/danskundervisning

4 INDHOLD OM DANES WORLDWIDE Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Protektor: H.M. Dronningen Danes Worldwide Købmagergade 67, Købenahvn K Danmark Tlf.: danes@danes.dk abc.danes.dk Magasinet Danes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Dalgaard Redaktør: Øivind Holtermann (redaktion@danes.dk) Layout: Anne Sofie Bendtson Annoncer: Niels Hass ( / nh@rosendahls.dk) Tryk: CS Grafisk A/S Distribution: Swiss Post / Porto Partner ISSN Årgang 95 Forsidefoto: China Photo/Scanpix (Nordkaperen på Yangtze-floden i Kina) ARTIKLER 6 ENGELSK I FRANKRIG En dansk freelancejournalist fortæller fra Frankrig om landets forhold til det engelske sprog 9 DR I UDLANDET Danmarks Radio forklarer, hvorfor liveprogrammerne ikke kan ses i udlandet 22 REPORTAGE FRA SOMMERSKOLEN 2015 Internationale venskaber og undervisning i dansk hånd i hånd 26 KLØVEDAL Verdensfareren Troels Kløvedal om at rejse langt, længe og til søs 34 BILLEDREPORTAGE FRA NORDAMERIKA Danes Worldwides generalsekretær og onlineundervisning-koordinator mødte gennem fire ugers rundrejse i USA og Canada mange lokale danskere 40 INTERNATIONAL MEDIA SUPPORT Danmarks Udenrigsministerium spiller en vigtig rolle i en NGO s arbejde for at fremme uafhængige mediers vilkår i konfliktfyldte lande 18 HENRY ZINGLERSEN Specialist i international ledelse forklarer om faldgruber og giver gode råd FASTE SIDER 4 LEDER 25 JURIDISK VEJLEDNING Efter Danes Worldwides henvendelse til Folketingets Ombudsmand forventer myndighederne nu at kunne halvere sagsbehandlingstiderne for unge udedanskeres ansøgning om bevarelse af statsborgerskab 30 KRYDSORD 32 JØRN LUND Sprogeksperten undersøger sproglig afsmitning fra samfundstendensen jeg, mig og mine meritter 44 NYE BØGER Præsentation af en stribe nye danske bogudgivelser 54 HJØRNEKONTORET 55 MEDLEMSNYT Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kilde angivelse. Piet Hein Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart. Magasinet DANES trykkes på FSCmærket papir for at skåne miljøet. Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter. Find os på danesworldwide 46 GEORG BRANDES Vi genoptrykker en artikel fra januar 1920 af forfatteren Georg Brandes om udlandsdanskeres sammenhold 50 GULDKYSTEN Interview med filminstruktøren bag en film, der beskriver Danmarks dystre fortid TEMA 11 NORMAN KRISTIANSEN Specialist i globale sikkerhedsforhold forklarer, hvilke overvejelser virksomheder i udlandet bør gøre sig 14 CHRISTIANE LOUISE CONRADT- EBERLIN Specialist i internationale skoler forklarer, hvordan man foretager det bedste skolevalg DANES

5 Leder I RUMMET, TIL LANDS, TIL SØS Også i dette nummer af medlemsmagasinet DANES kommer vi vidt omkring. Temaet i dette nummer, international ekspertise, byder på artikler med tre eksperter, der på hvert sit felt har en både personlig og usædvanlig indsigt i at være dansk i udlandet. De er (sammen med fem andre fagfolk) aktive i Danes Worldwides eksterne ekspertpanel, som jeg vil anbefale alle medlemmer at læse mere om på foreningens hjemmeside. DANES har i flere tidligere udgaver bevæget sig ud i rummet. I dette nummer står vi til søs: Foreningens repræsentant i Istanbul har interviewet verdensfareren Troels Kløvedal om dét at rejse langt, længe og til søs og spurgt, hvorfor han altid vender tilbage til udgangspunktet, Danmark. Et helt andet eventyr folder sig ud i artiklen om den aktuelle biograffilm Guldkysten, som omhandler Danmarks dystre rolle i tidligere tiders menneskehandel i Afrika. DANES har mødt filminstruktøren Daniel Dencik for at høre nærmere om baggrunden for filmen. Selvfølgelig er der i Danes Worldwide-regi ingen sommer uden Sommerskolen! I år har vi haft 456 elever fordelt på vores tre skoler på Fyn. Læs artiklen om deres venskaber og deres lyst til at bruge en del af sommerferien på at dygtiggøre sig. Vi bringer en artikel om webadgang i udlandet til Danmarks Radios tv-programmer, hvor en række DR-ledere fortæller om baggrunden for den begrænsede adgang udenfor Danmark. Danes Worldwide drog i den tidlige sommer ud på en omfattende rejse i USA og Canada, hvor vi mødte en lang række lokale danskere. Vi har sammenfattet rejsen i en billedreportage på side 34. Og efter det nylige folketingsvalg er forfatteren Georg Brandes artikel om udlandsdanskere relevant: De samme Danske, der paa Hjemmets Grund gerne angriber og nedsætter hverandre, modtager udenfor Hjemlandet en Landsmand med aaben Favn, og véd ikke hvad Godt de skal gøre ham. De glemmer i Udlandet al den Partistrid, hvori de i Danmark gik op. De åbne favne var, hvad vi mødte i Nordamerika og møder andre steder i verden. Tak for jeres venlighed og gæstfrihed. Fortsæt endelig denne gode stil. BESTYRELSE Formand Michael M. Mørch Næstformand Carsten Dencker Nielsen Cand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm Hansen Direktør Bent Pedersen Direktør Lars B. Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien Ambassadør Freddy Svane, Indien Direktør Jens M. Jensen, Spanien Direktionssekretær Marianne Hostrup Richter Direktør Thomas Bustrup Forlagsredaktør Julie Schmiegelow REGNSKAB PricewaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K s.w.i.f.t. DABADKKK IBAN-nr. DK Kontonummer CVR nr Anne Marie Dalgaard Generalsekretær 4 DANES

6 Ranum Verdensklasse Ranum Efterskole College kombinerer efterskole med international uddannelse i dansk 9. og 10. klasse, Cambridge IGCSE og Advanced Level. Vælg mellem 60 forskellige profilfag, valgfag, klubfag, samt 3 rejser til hele verden. Et skoleår med høj faglighed, dansk sprog og kultur, en oplevelse for livet. Book en rundvisning på

7 6 DANES

8 SPÆRRET INDE I DEN FRANSKE OSTEKLOKKE TEKST: MAIKEN SKEEM Frankrig er ikke til fals for impulser udefra. Dubbet tv, mangelfuld undervisning i fremmedsprog og stærke intellektuelle kræfter sørger for, at Frankrig forbliver fransk. Men risikerer selvtilstrækkeligheden inde i den franske osteklokke ikke at hægte Frankrig af globaliseringens malstrøm? Foto:Scanpix Familien var svær at overse og overhøre. Faren var brysk og moren skinger. De havde tydeligvis fået nok den morgen, og det skulle ud af kroppen her fem minutter før klokken ringede ind på vores lokale franske skole: Måske, hvis I gjorde jer bare en smule umage og var bare lidt lydhøre overfor, at vi lever i en global verden og hvis I endda forsøgte at lære eleverne det samme sagde faren på fransk, men med stærk tysk accent. Han havde gjort sig umage med sin integration i det land, som familien nu bor i. I hvert fald havde han lært sig sproget og det var tydeligt, at han helst også så, at Frankrig mødte ham og hans børn med samme åbne sind. Vi ved ikke, hvor kæden hoppede af, men formentlig var det sønnen eller datteren, som ikke havde følt sig velkommen eller forstået. Skoleinspektøren var fanget og trængt op i en krog. Han vred sig i sin lidt for stramme tricolore-farvede poloskjorte og gav igen: Vous savez, en France on parle francais. STORE SPØRGSMÅLSTEGN Skal man tro den franske ambassade i Danmark, så er den tyske fars beskyldning om manglende forståelse for globaliseringen lige så fuld af huller som den franske Emmenthaler. Ambassaden skriver på sit website, at Frankrig er fuldt integreret i globaliseringsprocessen takket være sin åbne økonomi og de franske virksomheders vækst på de internationale markeder. Det understreges endda, at franskmændene i dag er langt bedre til sprog, end de var før i tiden især engelsk. Netop det med sproget ville den tyske familie nok ikke skrive under på. Det er vi faktisk mange udlændinge, der ikke vil. Vi bor i en fransk by tæt på Genève. Miljøet er internationalt, men det har vores franske folkeskole ikke tænkt sig at ligge under for, når de tager imod fremmede børn. En tendens som også ses andre steder i lokalsamfundet: Unge mennesker ansat i banken, hos ejendomsmægleren, på skolen og mange andre steder forvandler sig til store spørgsmålstegn DANES

9 og trækker opgivende og nogle gange undskyldende på skuldrene, hvis man slår over i engelsk. EN FEJLPROCENT PÅ 0 Det er ret meget op ad bakke for børn, der kommer til Frankrig med et andet sprog i bagagen. Dagen kan set fra morgenstunden virke som en lang rejse uden ende. Måske skal man kæmpe sig igennem to timer med stræk og bøj af franske verber, måske skal man holde et oplæg om Frankrigs oversøiske kolonier eller Solkongens bedrifter uden helt at have styr på gloserne eller værre endnu, man skal sirligt skrive diktat med giftblå blækpen, som ikke kan viskes ud. Børnene er bange for at lave fejl. Både de franske og de udenlandske børn. De forventer ikke og får ikke ros for sejrene, men netop fejlene bliver spottet og påtalt i et skolesystem med fokus på perfektionisme. Alle børnene har selvfølgelig regnet den ud: Det er bedre at tie stille end at sige noget forkert. Problemet er bare, at det så bliver svært at lære at tale et fremmedsprog. En undersøgelse påpeger, at franskmænd godt nok har både udtale og rytme i sproget imod sig, men at de faktisk ikke begår flere fejl end andre nationaliteter. Men hvor vi andre tænker, MAIKEN SKEEM, Journalist og kommunikationskonsulent ( Siden sommeren 2014 bosat i den franske landsby Pitegny 18 km fra Genève. Tidligere boede Maiken Skeem med sin familie i Cambodja og Myanmar, hvor hun var kommunikationskonsulent for Folkekirkens Nødhjælp og leverede artikler til bl.a. Kristeligt Dagblad. at man skal lære af sine fejl, så er det i Frankrig ganske modsat. Fejlprocenten skal helst ligge så tæt på 0 som muligt. PÅ GYNGENDE GRUND Egentlig tror jeg ikke, at viljen mangler hos den enkelte franskmand. Det, der på os udlændinge virker som selvtilstrækkelighed og arrogance, kan reelt dække over usikkerhed. Pludselig at stå ansigt til ansigt med globaliseringen materialiseret som udenlandske børn kan sende enhver fransk lærer til tælling. Lærerne er nemlig borgere i et land, hvor engelskundervisning gennem generationer ikke er blevet understøttet af samfundet - og hvor lærerne derfor ikke mestrer andre sprog end deres eget. STÆRKE KRÆFTER PÅ SPIL Uden for skolen, i fritiden, ser franskmændene dubbet tv, de læser stort set intet på engelsk, og deres kontakt med sproget begrænser sig til musik. Undersøgelser udarbejdet af de franske tv-kanaler viser, at vælger man at sende film på deres originalsprog med franske undertekster i stedet for at dubbe dem, så falder op til 30 procent seere fra. Derfor er der god kommerciel grund til at fortsætte dubberiet. I 2013 foreslog en fransk minister, måske i et øjebliks vanvare, at en lille del af undervisningen, omkring én procent, på landets universiteter skulle foregå på engelsk. Der udbrød et ramaskrig fra den franske intellektuelle elite, som mente, at der var tale om intet mindre end forræderi mod det franske sprog. Vi er i krig, det er vores identitet, der står på spil. Undervisning på engelsk vil reducere fransk til et kolonialiseret lands sprog, var nogle af de voldsomme proklamationer fra de intellektuelle. Det kulturelle parnas er parat til at forsvare landets kulturelle og sproglige arv og identitet med næb og kløer. HÆGTET AF I FARTEN Er man for åbensindet og for indladende overfor impulser udefra, er man som politiker ingen stemmesluger i Frankrig. Måske derfor har ingen politikere turdet gå planken ud for at introducere globaliseringen for alvor. Franskmændene har et konfliktfyldt og komplekst forhold til de omvæltninger, der kendetegner verden i dag: Verden ændrer sig med lynets hast, men det gør de franske principper og ideer om Frankrig i verden altså ikke. Ifølge den franske ambassade i Danmark findes der mange fordomme omkring Frankrigs økonomi. Men ambassaden understreger med fed tekst, at der er tale om klichéer snarere end facts. Den tilbageviser de sejlivede påstande, der verserer om Frankrigs manglende globalisering. Tallene er uden tvivl korrekte, og som medlem af EU dog med enkelte undtagelser er Frankrig sikkert på mange måder stadig fuldt på højde med resten af EU s medlemsstater. Men sprogligt risikerer Frankrig at blive hægtet af i farten og det er vel rimeligt at antage, at manglende sprogkundskaber på sigt kan have vidtrækkende konsekvenser for både fremmede investeringer og samhandel. DET MULTIKULTURELLE TAG-SELV- BORD At man i Frankrig ikke taler engelsk hverken i eller udenfor skolen er som at fortsætte med at holde kunstigt liv i en sønderpisket kæphest, et øg, som snart må lade livet, fordi det er slidt op. Er det mon ikke på tide at skifte den gamle cirkushest ud med en ny galophest, som kan indhente det tabte? Generation efter generation af franskmænd famler febrilsk efter simple engelske gloser og døjer med en udtale, der ligger fjernt fra deres egen. Og det er ærgerligt for Frankrigs unge, at de ikke rigtigt kan tage del i det store, multikulturelle tag-selv-bord, der er sat op i Europa. De er spærret inde i en fransk osteklokke og får ikke lov at smage ordentligt på de eksotiske, fuldfede oste, der findes udenfor. Fransk er kongernes, kulturens og kærlighedens sprog men ikke et sprog, som rækker helt langt nok i en globaliseret verden. Kilder: Slate.fr ( Les francais sont vraiment nuls en anglais. ) L Express ( Pourquoi les francais sont si mauvais en anglais. ) 8 DANES

10 SÅDAN SER DU DR-TV I UDLANDET TEKST: MIKKEL SCHOU FOTO: TINE HARDEN De fleste af Danmarks Radios egne produktioner også nyhedsudsendelser er frit tilgængelige på nettet. Og du skal ikke engang betale licens. Danskerne elsker at hade Danmarks Radio. Licensen er for høj, og det er noget bras, der vises på det statsdrevne tv. Og bor man i udlandet, kan man slet ikke se det. Sådan var det i gamle dage frem til Da begyndte DR nemlig at sende tv på nettet. I begyndelsen var kapaciteten dog ret så beskeden. Højst kunne se DR s live-tv samtidig, så brugerne måtte ofte stå i kø. DR mente dengang ikke, at behovet for at se tv på nettet var stort. Men da DR samtidig indførte den såkaldte medielicens (hvis man ikke har tv men en computer eller fx mobiltelefon med internetadgang, skal man betale licens), bestemte folketinget, at DR skulle give danskerne bedre adgang til tv over nettet. Kapaciteten skulle simpelthen forøges. Indtil 2014 var der plads til samtidige brugere, men siden har DR udliciteret streamingen til det amerikanske selskab Akamai, der lover ubegrænset adgang. Vi ved, at der sidder danskere i udlandet. Over for dem har vi en kulturpolitisk ambition om, at de skal kunne holde sig ajour med begivenhederne i Danmark, siger Maria Hald, underdirektør i DRmedier. DANES

11 Vores nyhedsudsendelser er tilgængelige på nettet kort tid efter, at de er blevet sendt. Vi forstår ønsket om live-udsendelser, og det har vi da også, når det gælder begivenheder, der virker som et nationalt samlingspunkt. For eksempel royale begivenheder og valgudsendelser. HISTORIE DR sendte som et forsøg første gang live-tv på nettet i Det var fra Melodi Grand Prix, der blev afholdt i Parken i København. Der var opstillet fem ekstra kameraer, der kun sendte til internettet. TILGÆNGELIGE TV-PROGRAMMER Her finder du en oversigt over DR-programmer, der helt ligetil kan ses i udlandet: programmer/geo TV-PROBLEMER? Kontakt meget gerne DANES, hvis du kender til problemer med at se DR i udlandet, der ikke er beskrevet i denne artikel: Redaktør Øivind Holtermann, oivind@danes.dk / Vi vil gerne kunne tilbyde udlandsdanskere alle programmer, der sendes på DR. Men det kan vi ikke. Programmer, hvor det ikke kun er DR, der har rettighederne, må vi ikke sende ud over landets grænser. Derfor kan DR ikke sende live. Det er nemlig endnu ikke teknisk muligt at afbryde transmissionen, når der dukker en udsendelse op, fx BBC s dokumentarudsendelser, som DR ikke har rettighed til at broadcaste på nettet. Når du skal se DR-tv i udlandet, foregår det derfor on demand. Det vil sige, at du kan finde udsendelserne på nettet efter, at de er blevet vist på traditionelt tv. LANDSHOLDET ER DOG IKKE PÅ VEJ Vores nyhedsudsendelser er tilgængelige på nettet kort tid efter, at de er blevet sendt. Vi forstår ønsket om live-udsendelser, og det har vi da også, når det gælder begivenheder, der virker som et nationalt samlingspunkt. For eksempel royale begivenheder og valgudsendelser, siger Maria Hald. DR har de seneste år vist dronningens nytårstale live på nettet, men for eksempel landskampe i fodbold har DR ikke lov at sende live på nettet. Det er de såkaldte tredjemands-rettigheder, der står i vejen: Ifølge DR ville det være uforholdsmæssigt dyrt at købe rettigheden til at vise programmer globalt. Det har producenterne heller ingen interesse i. Der er flere penge at hente ved at opkræve dem for hver nation. I teorien kunne det også ende med, at hele verdens befolkning kunne nøjes med at se tv på DR har de seneste tre år arbejdet intensivt med en forbedring af muligheden for at se tv på nettet. Og med i billedet hører altså også, at DR i dag kun har anvendt teknologien, den såkaldte streaming, i mindre end ti år: Vi har senest haft samtidige streamingbrugere på valgaftenen og ikke oplevet kapacitetsproblemer eller begrænsninger. Vores udbyder fører statistik og følger med i, hvis der er brugere, som forgæves forsøger at komme på. Vi får lejlighedsvis klager over, at brugerne ikke kan se tv på dr.dk, men det er meget SÅDAN SER DU DR I UDLANDET: Du kan ikke se live-tv på undtagen under særlige nationale begivenheder, som dronningens og statsministerens nytårstaler. Til dagligt går du i stedet ind på Klik på TV og dernæst på PROGRAMMER. Her kan du gennem forbogstavet i programmets navn søge efter det program, du vil se. Bemærk at udsendelserne først er tilgængelige efter, de er vist på tv. Programmerne lagres til visning i en begrænset periode. Som udgangspunkt er alle programmer, som DR alene har rettigheden til, tilgængelige uden for Danmark. DR råder dig til, at du sætter din afspiller til AUTO. Det gør du ved at trykke på tandhjulet i tv-billedets bjælke. Så vil signalet automatisk tilpasse sig din computer og internetforbindelse, så du ikke oplever hop eller afbrydelser, fordi båndbredden varierer. Det er din computers IP-adresse, der fortæller, om du befinder dig i udlandet. Der findes dog såkaldte plug-ins til computeren, så du selv bestemmer den landekode, du vil registreres under (søg dansk tv i udlandet på Google). få i forhold til antallet af brugere på DR s streamingtjeneste, siger underdirektør i DR Teknologi, Mikkel Müller. Og siden det amerikanske Akamai har overtaget streamningen, er det faktisk blevet endnu bedre at se DR i udlandet: Hvor brugeren før skulle hente udsendelsen direkte fra en server i Danmark, sørger det globale Akamai for, at det sker via en af deres lokale servere, siger DR s streaming manager Thomas Elton Jensen. Han mener, at det kun er én procent af brugerne, der oplever problemer, og at det da oftest skyldes brugerens udstyr eller internetudbyderens kapacitet. Angående betaling for at se DR i udlandet, siger Mette Hald: DR bygger jo på princippet om fri og lige adgang. Vi er en institution, der har kunder: licensbetalere. Men der er ingen begrænsninger for dem, der vælger ikke at betale. Og udlandsdanskere kan se dansk tv uden at have dårlig samvittighed. Medielicensen til DR skal nemlig kun betales af borgere, der har bopæl i Danmark. 10 DANES

12 EKSPERTRÅDGIVINING Medlemmer af Danes Worldwide kan søge indledende råd og vejledning hos foreningens eksterne ekspertpanel, der er nøje udvalgt i forhold til den enkeltes internationale faglige indsigt. Læs mere om vores rådgivningstilbud på danes.dk/ raadgivning/vores-eksperter. PSYKOLOG SIKKERHEDS- RÅDGIVER INTERNATIONAL LEDELSE SKOLE- KONSULENT Mette Nayberg er cand.psych. fra Aarhus Universitet og direktør i Dansk Krisekorps. Mette, der selv har boet mange år i udlandet, har fokus på personlig og professionel udvikling og leverer udstationeringskurser til danske virksomheder. Norman Kristiansen er direktør i Guardian Global Business Security og er tidligere jægersoldat. Norman har mange års erfaring med rådgivning til virksomheder om sikkerhed under ophold og rejser samt hjemtagning af udsatte medarbejdere. Henry Zinglersen er stifter af virksomheden MindLab og har de seneste 16 år arbejdet i flere end 80 lande for bl.a. en række af de største danske eksportvirksomheder. Henry er ekspert i International Business Coaching og Multinational Team Development. Christiane Conradt-Eberlin har mange års erfaring og omfattende viden om internationale skoler. Christiane er ekspert i bl.a. valg af skole i udlandet og arbejder i dag som Head of Admissions på Copenhagen International School. Foto: Rasmus Ursin Knudsen FORSIKRING Henrik W. Jeppson er salgschef i forsikringsselskabet ihi Bupa og har en international baggrund og erhvervserfaring fra flere lande. Han er ekspert i forsikringsforhold forbundet med udstationering og forretningsrejser. SKATTEPARTNER Finn Madsen er partner i skatteafdelingen hos revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO. Finn har fokus på rådgivning til personer der flytter over landegrænser såsom social sikring, pension, køb af bolig m.m. RELOCATION Lene Rindom er seniorkonsulent hos MindLab og Aperian Global og har rejst og arbejdet i det meste af verdenen og er amerikansk gift med tre børn. Lene leverer kulturtræning og rådgivning vedrørende ud-, hjem- samt indstationering og har skrevet bøger rettet til børn og unge på vej til nye lande. ADVOKAT Michael Møller Nielsen er specialiseret i ansættelsesret i advokatfirmaet Lund Elmer Sandager. Michael rådgiver også om bl.a. køb og salg af fast ejendom, lejeret og skatteretlige spørgsmål ved flytning ud og ind af Danmark samt om generelle erhvervsretslige forhold. DANES

13 TEMA: EKSPERTPANEL AT UNDGÅ FORKERT STED PÅ FORKERT TIDSPUNKT Norman Kristiansen, tidligere jægersoldat og chef for Guardian Security Risk Management, undrer sig: De danske top-20 virksomheder har deres sikkerhedsapparat på plads, men blandt de små- og mellemstore organisationer halter det her område rigtig meget! TEKST: ØIVIND HOLTERMANN, REDAKTØR - DANES som for eksempel, en eller anden tosse putter Situationer glasskår i en dansk virksomheds produkter på hylderne i udlandet, fylder ofte mere i danske virksomheders bevidsthed end deres medarbejderes personlige sikkerhed, indleder Norman Kristiansen, der stiftede sikkerhedsfirmaet Guardian Security Risk Management i 2005 efter 17 års karriere som jægersoldat. Udenfor på den idylliske sidevej på Østerbro i København hersker der fuldkommen ro indendøre fortæller Norman om risikoappetit på vækstmarkeder versus personlig sikkerhed. IKKE FOR MEGET, IKKE FOR LIDT Når medier og internationale organisationer skal løse akutte situationer, hvor en udsendt medarbejder pludselig befinder sig i en alvorlig situation, så er det ofte Norman, de ringer til. Hvert år er han personligt engageret i at løse gidselsager, vi andre muligvis hører en snert om i medierne. Men spørgsmål om personlig sikkerhed i fjerne egne begynder et helt andet sted end skarpladte våben og hemmelige missioner per helikopter. Næsten alle situationer der drejer sig om sikkerhed, er meget lettere at løse, når man er forberedt uanset om det for eksempel drejer sig om en udstationeret medarbejder, der er styrtet på sin motorcykel eller, det værst tænkelige, en kidnapningssituation, siger Norman, der er Danes Worldwides eksterne ekspert i sikkerhedsforhold. Hvad er jeres holdning til sikkerhed og jeres prioriteringer, og hvad vil I afsætte til det? Med en overordnet struktur og plan på sikkerhedsområdet, en såkaldt Company Security Policy, kan en virksomhed ifølge Norman skabe en bevidst kultur, som på alle niveauer gør medarbejdere opmærksomme på, hvordan uheld kan undgås og hvordan situationer kan løses, hvis lynet er slået ned. Vores arbejde her i Guardian handler i høj grad om at bringe vores kunder på forkant at reducere trusselsniveauet på jorden samt at sætte ledelsen derhjemme i stand til at handle hurtigt og fornuftigt, når en kritisk situation er opstået. Men ofte er virkeligheden desværre dén, at planlægning og præventiv uddannelse enten bliver helt negligeret eller at virksomheden simpelthen er gået alt for langt i modsat retning med det resultat, at de i en akut situation vil lamme sig selv pga. en overflod af sikkerhedstiltag, forklarer Norman: De danske top-20 virksomheder har deres sikkerhedsapparat på plads, men blandt de små- og mellemstore organisationer halter det her område rigtig meget! NORMAN KRISTIANSEN Jægersoldat i 17 år, stoppede som Seniorsergent I Efterretningsafdelingen. Stifter i 2005 Guardian Security Risk Management, der udfører sikkerhedsopgaver for bl.a. en række af Danmarks største internationale virksomheder. Medlem af Danes Worldwide s ekspertpanel: culture-relocation-specialist. Guardian Security Risk Management: 12 DANES

14 Norman Kristiansen, øverst til højre, i en Blackhawk-helikopter på mission med Jægerkorpset i Foto: Privat Hvordan griber Guardian det an, hvis I fx bliver kontaktet af en mellemstor virksomhed med begrænsede internationale erfaringer, der står foran at skulle udstationere en medarbejder til Oman? Vi begynder fra toppen, stiller en masse spørgsmål og forklarer behovet for at have en policy på plads i tide: Hvad er jeres holdning til sikkerhed og jeres prioriteringer, og hvad vil I afsætte til det? I bund og grund handler det om opdragsgiverens risikoappetit versus ønsket om præventiv sikkerhed, siger Norman og fortsætter: Så går vi i gang med kriseberedskab: Hvem gør hvad, hos jer i ledelsen derhjemme, når noget sker? Og derefter uddanner vi de medarbejdere, der skal afsted, så vi kan minimere risici, for at noget sker derude mange situationer opstår, fordi man simpelthen befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men uheld kan ofte helt undgåes ved at tænke præventivt. Hvad er prisen for et sikkerhedsprodukt a la det, du skitserer her? Det kommer helt an på virksomhedens størrelse, men ofte fra til kr. PORT HARCOURT, NIGERIA Undervejs i interviewet refererer Norman til en masse destinationer, der kun sjældent optræder i medierne. Det viser sig, at det er nemmere at bede Norman nævne de lande i Afrika og Mellemøsten verdens to mest konfliktfyldte kontinenter hvor han til nu ikke har været på feltarbejde: Iran, der har jeg ikke været. Men i Afrika er det næsten samtlige lande. Samtalen drejer ind på nye væktsmarkeder og Nigeria kommer på banen. Norman var på forretningsrejse i landet i 2014, bl.a. i oliebyen Port Harcourt en af verdens farligste byer for expats i følge mediet Bloomberg Business. Vi tog derned med en dansk helikoptervirksomhed og fløj hjem i helikopter fra Lagos til Esbjerg med 2-3 daglige stop for at tanke op. Rejsen tog i alt otte dage, siger han efterfulgt af et overraskende smil. Det var åbenbart en god tur chefen for Guardian, tidligere jægersoldat, trives stadig bedst derude. INTERNATIONAL STUDENT? Tag din IB-uddannelse hos os! IB HF STX kostskole G R E N A A G Y M N A S I U M I B W O R L D S C H O O L Teachers are engaging and love their subjects, making it more interesting for us as students Christoffer, IB-student Live, learn & laugh! The Boarding School - a synonym for freedom, learn-spirit, comfort and home Radu, IB-student DANES

15 TEMA: EKSPERTPANEL VÆLG SKOLEN, FØR I VÆLGER HUSET TEKST: CHRISTIANE LOUISE CONRADT-EBERLIN I Danmark er vi vant til, at skoler er kontrollerede institutioner, der alle fører til den samme adgangsgivende afgangsprøve. Sådan er det langtfra blandt de over engelsksprogede skoler ude i verden. Danes Worldwides eksterne skoleekspert anbefaler, at man før valg af ny skole sætter sig grundigt ind i potentielle skolers forhold det er alfa og omega for barnets nye skoleforløb og videregående uddannelse. Den rette skole for børnene i forbindelse med eksempelvis udstationering er afgørende. Først og fremmest for børnenes skyld men også fordi et forkert skolevalg kan resultere i uforudsete forhindringer i fremtiden. I mange lande er det i dag tilnærmelsesvist standard, at familier på vej til udstationering tilbydes en såkaldt educational consultant. Familier med børn helt ned i fireårsalderen søger ofte ekstern rådgivning om skolevalg, hvorefter en konsulent identificerer de relevante skoler i lokalområdet ud fra familiens ønsker, elevens baggrund og hidtidige skolegang og ikke mindst fremtidsplanerne. Alt sammen med fuld fokus på, at den bedste skoleløsning realiseres i det nye land. Sådan et tilbud om vejledning fra en dedikeret skolekonsulent er langt fra typisk i danske virksomheder, men danske forældre har selv gode kort på hånden til at kunne træffe det optimale skolevalg. Først og fremmest: Undersøg forholdene omkring skolens ledelse og ejerskab, og stil spørgsmål og forhold jer kritisk til svarene. Det afgørende for at vælge den bedst egnede skole i udlandet er at foretage et aktivt tilvalg, som er baseret på et velinformeret grundlag det er desværre langtfra nok, hvis fx den tyske kollegas børn lader til at være rigtig glade for deres skole! HVILKEN SKOLETYPE? De typiske skoletyper i udlandet kan helt overordnet deles op i for profit, non profit og stats-, kommune- eller kirkestyrede skoler (SKK). En for profit-skole ejes af et moderselskab, der tager de overordnede beslutninger og fordeler skolens overskud mellem investorer, ansatte og andre. Bestyrelsen består af investorer, skolens ledelse og som regel et mindre antal forældre. Non profit-skoler skal geninvestere et eventuelt overskud i skolen, og forældre og skolens ledelse er i overvejende grad repræsenteret i bestyrelsen. 14 DANES

16 I Storbritannien eksempelvis begynder de akademiske tiltag allerede for børn i fireårsalderen på bekostning af leg og andre aktiviteter, der spiller en mindre markant rolle. SKK-skoler ligner i styreform den model, vi kender fra Danmark. Man skal dog ikke forvente, at denne type skole i bopælslandet har de rette erfaringer og ressourcer til at modtage og inkludere udenlandske elever. Men, jo der kan naturligvis være god fornuft i ikke mindst at sikre børnenes lokale integration ved at vælge disse skoler. Især for yngre børn og familier, der planlægger at blive permanent i det pågældende land. HVILKE PENSUM GIVER ADGANG TIL HVILKE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER? De enkelte skolers tilgang til balancen mellem faglige og sociale elementer er i høj grad også værd at undersøge nærmere. I Storbritannien eksempelvis begynder de akademiske tiltag allerede for børn i fireårsalderen på bekostning af leg og andre aktiviteter. Til sammenligning begynder de akademiske tiltag i USA fra 1. klassetrin, når børnene er seks år gamle. Den måske væsentligste faktor angående valg af curriculum vil i mange tilfælde være, om afgang fra en given skole giver let adgang til andre typer internationale skoler i udlandet samt eventuelt videregående uddannelser i Danmark. Det er ikke altid tilfældet for skoler i USA. Derimod møder elever med afgangsdiplomer (Diploma Program DP) fra International Baccalaureate-skoler (i fagjargonen, IB-skoler) typisk meget lidt bureaukratisk modstand i mange europæiske lande ved optag på videregående uddannelser. Her skal det dog bemærkes at konverteringsskalaen for IB DP en mod det danske system er mindre retfærdig og dermed mindsker chancerne for optagelse på en stor del af de danske uddannelser. På skoler med et britisk curriculum under fx navnet Cambridge kan man afslutte sin eksamen med A levels, som er adgangsgivende i Danmark. TIP VED SKOLEVALG Mød skolens ansatte og tal med dem om håb, frygt og forventninger i forbindelse med dit barns kommende skoleskift. Og stil gennemtænkte spørgsmål om skolens kerneværdier og læringsfilosofi. Hvad er den pågældende skoles ressourcer og regler for de børn, der ikke har engelsk som hovedsprog? ESL- eller ELL-programmer (English as a Second Language/English Language Learner) kan være en stor fordel. Begrebet Cut date i den internationale skoleverden dækker over den dato, hvor et barn skal være fyldt en vis alder for at blive indplaceret på et bestemt klassetrin (oftest den 1. eller 30. september). Er alle lærere certificerede, og hvad er fordelingen mellem udenlandske og lokale lærere? Står skolen overfor større strukturelle ændringer, der ikke er iværksat endnu? Hvilke universiteter accepterede kandidater fra denne skole sidste år? Oplever du en tydelig følelse af fællesskab på skolen med reel interesse for dine spørgsmål? Det er en god tommelfingerregel at følge det danske skolesystem mht. alder. Det sikrer, at barnet ved hjemkomst kan fortsætte i samme klassetrin som deres kammerater ellers vil barnet i mange tilfælde blive indplaceret efter de internationale systemer. HVILKE AKKREDITERINGER? En IB-akkreditering foretages af The International Baccalaureate Organization (IBO), der arbejder non profit. Den blev stiftet i 1960 erne af en gruppe forældre med ønske om en ensartet globalt orienteret skoleuddannelse på tværs af alverdens landegrænser uden bureaukratiske forhindringer som skiftende pensumkrav med mere. I dag tilbyder mere end IB-akkrediterede skoler skolegang for børn fra fire til 18 år. Vær dog i denne sammenhæng opmærksom på, at nogle videregående uddannelser (hvor undervisningen foregår på dansk) kræver, at man har modtaget danskundervisning som A- eller B-sprog på højt niveau (HL) under uddannelsen, for at en IB-eksamen er adgangsgivende. Det kan også i høj grad anbefales at undersøge, om en given skole har en såkaldt akkreditering en blåstempling af, at skolen når de højeste standarder indenfor kvalitetssikring og ressourcestyring som fastlagt af akkrediteringsorganisationen. Forældre til børn i akkrediterede skoler kan være trygge ved, at den valgte skole opfylder akademiske og forretningsmæssige standarder. DANES

17 CHRISTIANE LOUISE CONRADT- EBERLIN Christiane har en omfattende viden på skoleområdet og er Head of Admissions på IBskolen Copenhagen International School (CIS). Fra 2004 til 2011 boede Christiane med sin datter og søn i Polen, hvor hun arbejdede som Director of Admissions på American School of Warsaw den næststørste internationale skole i Østeuropa med elever fra over 50 nationer. Gennem sin karriere har Christiane besøgt et meget stort antal skoler i (bl.a.) Europa og kender danske børns konkrete forhold på vidt forskellige skoler ude i verden. Hun er aktiv i et stort netværk af europæiske Admissions Officers. Datter gik efter hjemflytning til Danmark to år på en folkeskole, men er nu elev på CIS. Sønnen, der afsluttede 9. klasse på CIS, læser computervidenskab på universitetet Colby College i staten Maine, USA. Foto: Rasmus Ursin Knudsen Artiklen er et opdateret gentryk fra DANES februar Hvis en skole er akkrediteret, vil det fremgå af dens High School Profile eller website. De væsentligste akkrediteringsorganisationer er Council of International Schools (CIS), New England Association of Schools and Colleges (NEASC), Council of British International Schools samt den ovenfor nævnte International Baccalaureate Organization (IBO). Nogle skoler kan være akkrediteret af flere organisationer. Vær i øvrigt opmærksom på, at et eventuelt fremhævet medlemskab ikke er det samme som en konkret akkreditering. HVILKEN SKOLEKULTUR? Danske børn er i international sammenhæng som regel godt forberedt på omstilling og forandring og vil hurtigt føle sig tilpasset i selv helt nye omgivelser. Man skal dog være opmærksom på, at danske børns typiske kommunikationsstil kan adskille sig fra deres nye skolekammerater. Danske børn er fx vant til ofte at sige ret så ligeud, hvad de tænker dét kan virke uhensigtsmæssigt i kulturer, hvor børn er opdraget til det modsatte. Det samme gælder fx brug af engelsksprogede bandeord, der på danske skoler ofte accepteres men er helt uacceptable i de internationale skoler. Et andet lignende eksempel er traditionen i flere lande om at lade børnene blive undervist privat mhp. det kommende års matematik- eller fremmedsprogspensum alt i mens danske børn i sommerferien slapper af med familien og spiller fodbold på vejen i stedet for. Det kan være en god idé at snakke med børnene forud for første skoledag om fordelen ved at lytte sig til den herskende omgangsform. Det er også fornuftigt i god tid at forberede børnene på, at skoledagen på en international skole er længere og lektiemængden større. Skolerne bliver omdrejningspunkt i deres liv på en helt anden måde, end de er vant til. Det er her, deres skolegang og fritidsaktiviteter kommer til at foregå, og i vid udstrækning bliver børnenes venner og deres forældre størstedelen af familiens sociale sfære. Herudover er det bemærkelsesværdigt, at nogle kulturer lægger stor vægt på børnenes akademiske kundskaber. Også dét at danske børns nye klassekammerater muligvis har læst alle bøgerne inden skoleåret starter kan selvfølgelig være en udfordring, man bør forholde sig til. Et andet tip er at forberede sine børn på, at det kan ske, at nogle af vennerne er anderledes forberedte. Et andet lignende eksempel er traditionen i flere lande om at lade børnene blive undervist privat mhp. det kommende års matematik- eller fremmedsprogspensum alt i mens danske børn i sommerferien slapper af med familien og spiller fodbold på vejen i stedet for. 16 DANES

18 Online Danskundervisning Støttet af Undervisningsministeriet Online Danskundervisning er udviklet særligt til danske børn i udlandet. Undervisningen er for jer, der ønsker, at jeres barn taler og skriver dansk på samme niveau som jævnaldrende børn i danske skoler. Tilmeld dit barn på danes.dk/danskundervisning DANES

19 TEMA: EKSPERTPANEL UD AD EN GLOBAL TANGENT TEKST: MAIKEN SKEEM FOTO: RASMUS URSIN KNUDSEN I en tid med massiv globalisering ekspanderer også de store danske virksomheder naturligvis udenfor andedammen. Men der er langt fra Gråsten og Bagsværd til Shanghai og Rio. Danske topledere møder ofte udfordringer, når de står i spidsen for medarbejdere i forskellige kulturer. Henry Zinglersen er specialist i interkulturel ledelse og hjælper her med at rede trådene ud, når samarbejdet går i hårdknude. G odt nok er han født og opvokset i Danmark, men Henry Zinglersen har ikke slået dybe rødder i den danske muld. Siden sin uddannelse som cand.merc. i Human Resource Management på Copenhagen Business School har han haft base i England, Spanien, Dubai, Hongkong og USA. Hans arbejde som specialist i International Business Coaching og Multinational Team Development bringer ham på farten op mod 200 dage om året. Henry Zinglersen, der er aktiv i Danes Worldwides ekspertpanel, tilbyder ikke bare virksomhederne dyb indsigt i de enkelte kulturer: Hvis jeg skal komme med en grundlæggende kritik af min egen branche, så er mit indtryk, at mange konsulenter er rigtig dygtige til at advare ledere mod, hvad der kan gå galt i et internationalt samarbejde. Færre kan fortælle, hvad der rent faktisk skal til for at få samarbejdet til at fungere. Det er netop der, jeg har min interesse og styrke. Jeg har naturligvis ikke facit fra begyndelsen, men gennem stor forretningsforståelse, samtale med alle involverede parter, kvalitative metoder og ved at sidde med ved ledelsesmøder som fluen på væggen tilegner jeg mig den viden, der skal til for at løse konflikter med rod i kulturelle forskelle, fortæller Henry Zinglersen. ALLE ER IKKE SOM OS Når danske ledere bevæger sig ud i verden, bærer de nogle særlige værdier med sig, som ikke altid harmonerer med den kultur, de skal arbejde i, forklarer Henry Zinglersen. Danmark er et lille land i en stor verden en lille spiller på en stor bane. Det er vi som danskere bevidste om, og er i udgangspunktet åbne og orienterede mod den verden, der omgiver os. Vi lytter og er konsensusorienterede, men vi er ikke ret fleksible, og vi er ofte overbeviste om, at vi gør tingene på den bedste måde. Det er ikke den bedste og mest heldige 18 DANES

20 OM HENRY ZINGLERSEN: Cand.merc. i Human Resources Management fra Copenhagen Business School. Har studeret International Human Resource Management på Cranfield University i Storbritannien, ESADE i Spanien og University of Wisconsin i USA. Henry Zinglersen har dertil arbejdet i Hongkong og Dubai og de seneste 16 år arbejdet i flere end 85 lande. Stiftede i 2010 virksomheden MindLab Global Solutions ( der er specialiseret i International Business Coaching og Multinational Team Development for virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg, LEGO, Danfoss, Grundfos, Lundbeck, Nordea, Danske Bank, Rockwool, Falck og Jyske Bank. Henry Zinglersen er medlem af Danes Worldwide s ekspertpanel og rådgiver gerne organisationens medlemmer, når de bliver udstationeret eller vender hjem: dk/raadgivning/vores-eksperter/culturerelocation-specialist. måde at træde ind i en global verden på og præcis her har vi som danskere meget at lære. Vi er uformelle og imødekommende, men de gode intentioner og vores ydmyghed bliver ikke særligt tit vel modtaget. Måske er en væsentlig forklaring på vores skråsikre stil, at Danmark ofte fremstilles som et rent eventyr: Vi danskere er lykkelige, har høj produktivitet, et godt velfærdssamfund og gode uddannelser. Kombineret med at den danske kultur er en af verdens mest homogene, bevirker det, at vi kommer til at se vores måde at arbejde på som den bedste, tilføjer Henry Zinglersen: Med enkelte variationer er vi vant til i Danmark, at alle tænker ligesom os. Vi ser alle sammen DR1 og DR2 og læser de samme aviser og da vi var børn, læste vi alle sammen Mads og Mette. Det er ofte slet ikke til diskussion, at vores måde at se tingene på er den mest rigtige. EN HÅNDFAST NAPOLEON Et springende punkt er danske lederes typiske hang til konsensusbeslutninger tanken om at alle har ret til at blive hørt og de lange diskussioner, som nogle gange ikke fører direkte og hurtigt i mål, bliver set som en selvfølgelighed på en dansk arbejdsplads. Men i de fleste andre lande bliver det opfattet som om, lederen ikke er i stand til at træffe en beslutning, forklarer Henry Zinglersen: Lederen, som træder ind i et udenlandsk datterselskab for første gang og skyder samarbejdet i gang med at forklare, at han eller hun jo er ny og er åben for input og ideer og er afhængig af medarbejdernes input for at kunne skabe en fremtidig strategi taber øjeblikkeligt ansigt. I mange andre lande forventer medarbejderne nemlig en mere håndfast Napoleon, som tidligt fremlægger sin strategi og udstikker retningen. En, der øjeblikkeligt tager førertrøjen på og en, de kan have tillid til og lære af. Utilsigtet kommer den danske leder altså til at fremstå som svag og uden gennemslagskraft og som en person, der ikke kan træde i karakter. Som danskere sætter vi en ære i at uddelegere ansvar. Vi gør et stort nummer ud af at fortælle medarbejderne, at vi ikke er specialister og understreger, at vores dør altid er åben. Men det kan faktisk føre til rigtig mange misforståelser, understreger Henry Zinglersen. Vi er uformelle og imødekommende, men de gode intentioner og vores ydmyghed bliver ikke særligt tit vel modtaget. DANSK FEJL I SINGAPORE Den danske leder ser ikke sig selv som en barnepige, der har til opgave at overvåge DANES