Sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde

Transkript

1 Sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde

2 Mere om de regionale strategier og indsatser findes på regionernes hjemmesider: Region Nordjylland hjemmesiden om Forskningens Hus er en samlet indgang til forskning, innovation og understøttende funktioner - Region Midtjylland Region Syddanmark særlig hjemmeside om den velfærdsteknologiske satsning - Region Sjælland og vfsj.dk (vækstforum) Region Hovedstaden temaside om forskning, hvor regionens initiativer vedrørende forskning, udvikling og innovation er beskrevet - Sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde Danske Regioner september 2010 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 500 ISBN trykt ISBN elektr

3 Forord Vi har et stærkt ståsted, og vi skal videre De danske hospitaler arbejder målrettet for en bedre og mere skånsom patientbehandling og har igennem mange år haft en stigende produktion i form af flere patientbehandlinger og stadig højere produktivitet. Men sundhedsvæsenet står overfor flere store udfordringer, som bedst løses gennem fortsat forskning, udvikling og innovation. Der er allerede på mange områder et tæt samarbejde om innovation mellem sundhedsvæsenet og sundhedsindustrien inden for felter som it-teknologi, medicoteknologi, organisering, lægemidler med mere. Fortsat udvikling af nye lægemidler, it og medicoteknisk udstyr skal imidlertid bidrage både til en bedre patientbehandling og til aflastning af personale på hospitalerne via automatisering og effektivisering og til samfundsøkonomiske gevinster. Arbejdet skaber grobund for nye løsninger, som kan være svar på en stigende global efterspørgsel efter sundhedsydelser og som dermed bidrager til at styrke Danmarks internationale konkurrencekraft. Derfor satser regionerne på sundhedsinnovation. Danske Regioner har nedsat et udvalg for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde. Udvalget beskæftiger sig med regionernes muligheder for at fremme samarbejdet mellem hospitalernes forskning og innovation og det private erhvervslivs innovationsindsats. Hver region har fastlagt en strategi for arbejdet med sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde og vi præsenterer i denne pjece noget af det arbejde, der er i gang, samt giver et bud på, hvad der skal til for at komme videre til glæde for et stærkt sundhedsvæsen og styrket global konkurrenceevne. God læselyst, Bent Hansen Formand for Danske Regioner Poul Müller Formand for udvalget for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde

4 EKSEMPEL Ergonomisk Lys En overlæge fra Odense Universitets Hospital fik ideen til, og udviklede i samarbejde med to firmaer, en ny type belysning, der optimerer forholdene i operationsstuerne. Lyset tilpasses de forskellige opgaver, der er under en operation. Konceptet Ergonomisk Lys har dannet grundlag for etableringen af virksomheden Chromaviso, der udvikler, markedsfører og sælger belysning til medico sektoren. Chromaviso har siden 2006 installeret Ergonomisk Lys på en lang række hospitaler i Danmark og resten af Europa. Ergonomisk Lys er udviklet i samarbejde med brugerne og forbedrer lysforholdene markant og skaber et mere produktivt arbejdsmiljø. EKSEMPEL Lille clips stor betydning Den særlige EchoClip kan forbedre bypass-operationer verden over. På Hjerte-lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus har to læger arbejdet på at udvikle en simpel, men sindrig plasticclips, som skal revolutionere måden, man i fremtiden vil sikre kvaliteten under bypass-operationer på. EKSEMPEL Sanse- og bevægelsestræning Til at hjælpe med at få opfindelsen patenteret og gjort klar til at komme ud på markedet, har de to læger fået støtte fra Aalborg Sygehus patentkontor og Idéklinik. Desuden blev den ene læge allerede tidligt i forløbet frikøbt en uge hver måned til at arbejde på opfindelsen. Region Nordjylland har overtaget rettighederne til opfindelsen. Det betyder, at et eventuelt overskud skal fordeles imellem regionen, sygehuset og de to opfindere. Personics A/S udvikler avancerede træningssystemer til sanse- og bevægelsestræning inden for en bred vifte af træningsbehov. Træningssystemerne skal give terapeuter og patienter en række nye muligheder for at gøre træning til en oplevelse med billeder, lyd og personlig motiverende feedback og dermed øge effekten af genoptræningsindsatsen. Det østjyske firma samarbejder løbende med hospitalsafdelinger og kommunale genoptræningscentre. 4 sundhedsinnovation

5 Sundhedsinnovation en dansk styrkeposition I Danmark har vi en lang tradition for et tæt samarbejde mellem private virksomheder og hospitaler på forskningsområdet, og de danske hospitaler benyttes flittigt som referencer i virksomheders produktudvikling og salgsarbejde. Erhvervsmæssig styrkeposition Et veludbygget hospitalsvæsen, der har efterspurgt kvalitetsprodukter og en stærk samarbejdstradition har sikret, at Danmark har betydelige erhvervsmæssige styrkepositioner på sundhedsområdet og store eksportindtægter særligt inden for lægemiddel- og hjælpemiddelområderne. Den samlede eksport inden for området udgør 68 mia. kr. svarende til godt 12 procent af den samlede danske eksport. 1 Danmark står ligeledes stærkt, når det drejer sig om udvikling af nye lægemidler, og er et af de europæiske lande, der har det højeste antal lægemiddelkandidater i klinisk udvikling. 2 Stor og stigende samfundsmæssig betydning Sundhedsområdet har stor og stigende samfundsmæssig betydning. Stigende levealder, flere ældre og udviklingen af nye behandlingsmuligheder presser sundhedsudgifterne op. Området udgør ca. 10 procent af det danske BNP, og der forventes stigende sundhedsudgifter fremadrettet. 3 Denne udvikling skaber ekstra fokus på behovet for at udvikle nye metoder og produkter til mere effektive behandlinger. Sundhedsområdet er allerede højt prioriteret i de statslige støtteordninger til innovation, fornyelse og erhvervsudvikling, og hospitalerne er involveret i en relativ stor del af disse projekter. Stærk sundhedsforskning Sundhedsforskningen er grundlaget for fremskridt i behandling og forebyggelse af sygdomme, for uddannelse af sundhedspersonale og for international vidensdeling. Sundhedsforskningen er det største forskningsfelt i Danmark, og målt på publikationer pr. indbygger er kun Sverige og Schweiz på niveau med Danmark. Flere forhold bevirker, at sundhedsområdet i Danmark står stærkt forskningsmæssigt, udviklingsmæssigt og erhvervsmæssigt, og der er et godt grundlag for yderligere at udvikle samarbejdet mellem hospitalerne og de private virksomheder: 1 Opgjort af Danmarks Vækstråd 2 Bio-tech update fra Ernst & Young, juni OECD opgør i Health Data 2010, at de totale udgifter til sundhedsområdet stiger hurtigere end væksten i BNP. I alle OECD lande udgør udgifterne 9 procent i 2008 mod 7.8 procent i år Sundhedsudgifterne udgør tilsvarende 16 procent af de samlede offentlige udgifter i OECD-landene. danske regioner

6 En stærk klinisk forskningstradition og et højt niveau for lægemiddelafprøvning Et højt niveau for journalisering og registrering Et højt niveau for databaser, registre og journaler, der rummer et stort potentiale for udvikling af mere skræddersyet og dermed mere målrettet medicin Et stærkt samspil med forskningsmiljøer på universiteterne og forskningssamarbejde med private virksomheder Hospitalerne indkøber lægemidler og udstyr for over 12 mia. kr. om året Regionerne har etableret særlige understøttende enheder for kommercialisering og innovation, der bidrager til, at flere ideer udvikles, og hermed er der et større potentiale for, at nye produkter kommer på markedet. Herudover må det forventes, at etableringen af ny sygehusstruktur i alle regioner via omfattende moderniseringer, samlinger af specialer og nybygninger vil medføre nye samarbejdsformer med erhvervslivet om nye og mere innovative produkter og processer. Regionalt samarbejde Der er mange udfordringer og mange aktører, der skal spille sammen for at omsætte muligheder og strategier til øget innovation og erhvervsudvikling. Ud over de enkelte regioners strategier og initiativer for øget samarbejde om sundhedsinnovation med erhvervslivet, der beskrives senere i pjecen, arbejder regionerne også sammen om initiativer på tværs af regionerne. To vigtige initiativer er: Regionernes Sundheds-it Organisation (RSI) De 5 danske regioner har etableret Regionernes Sundheds-it Organisation (RSI), der skal medvirke til at sætte handlekraft bag regionernes massive it-satsninger. RSI beskæftiger sig med fælles indkøb og udbud af nye it-systemer, koordineret videreudvikling af hospitalernes it-systemer samt udvikling af nye tjenester, som muliggør deling af data på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer. RSI har formuleret en række pejlemærker, som vil sikre en hurtigere udrulning af nye teknologiske løsninger på hospitalerne, herunder som de første mål: at regionernes hospitaler har elektroniske tavler på alle større fælles akutmodtagelser at regionerne udarbejder en strategi for, hvordan telemedicinske løsninger skal optimere hospitalsdriften at teletolkning stilles til rådighed for alle relevante sygehusafdelinger at regionerne har en plan for it-understøttelse af den præ-hospitale indsats. Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) Danske Regioner har derudover med etableringen af Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) sat videnspredning og genbrug af gode ideer i sundhedsvæsenet på dagsordenen. Udover etablering af videns- og idebanker, hvor medarbejdere på tværs af landet kan få kontakt med hinanden for at udveksle ideer og erfaringer, arbejder ViS-enheden med metodeudvikling og kurser. Formålet er at fremme arbejdet med implementering og videnspredning. 6 sundhedsinnovation

7 Sundhedsinnovationens omfang Der findes ikke særskilt statistik for henholdsvis forskning og udvikling/innovation. Sammenlagt brugte det danske samfund 50 mia. kr. på forskning og udvikling i 2008, svarende til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Heraf var knap 1/3 del, svarende til 15 mia. kr. offentlig forskning og udvikling. Regionalt set fordelte de samlede udgifter til forskning og udvikling i Danmark sig således: Region Nordjylland 5% Region Midtjylland 17% Region Syddanmark 8% Region Sjælland 5% Region Hovedstaden 65% Samlet set er sundhedsområdet det største forskningsområde af de 4 områder (humanistisk, samfund, natur og sundhed). Rapporten Dansk Sundhedsforskning - status og perspektiver viser, at der på nationalt niveau blev udført sundhedsforskning for 11,8 mia. kr. i De private virksomheders forskning og udviklingsarbejde blev opgjort til 8,3 mia. kr. Mens der blev udført forskning for 3,5 mia. kr. på de offentlige forskningsinstitutioner. Af de 3,5 er det endvidere opgjort, at knap 1 mia. kr. blev finansieret af virksomheder, fonde og internationalt. Således er den private finansieringsdel oppe på ¾ inden for sundhedsforskning. Det har ikke været muligt at finde valide tal for en regional fordeling af forskning og udvikling på sundhedsområdet. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 226 fra 2008 og nr.105 fra august 2010 Støtteenheder i alle regioner Alle regioner har nedsat videnskabsetiske komiteer, der skal sikre, at biomedicinske forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Alle regioner er tilknyttet de fire danske enheder for god klinisk praksis (GCPenhederne), som fysisk er placeret i København, Odense, Århus og Ålborg. Enhederne understøtter etablering og gennemførelse af kliniske forsøg. Alle fem danske regioner er repræsenteret i Bruxelles. De regionale EU-kontorer tilbyder information, rådgivning og opfølgning vedrørende projektansøgninger og partnerskabssøgning. De regionale kontorer er typisk etableret i samarbejde mellem regionen, kommunerne i regionen og det regionale vækstforum. Region Hovedstadens kontor er etableret i samarbejde med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Alle regioner er med i innovationsnetværket for bio-sundhedsområdet Biopeople. Netværkets formål er at stimulere innovation ved at bringe forskere og virksomheder sammen på tværs af sektorer og discipliner. danske regioner

8 Regionale strategier Regionerne har ansvar for såvel den regionale erhvervsudvikling via de regionale vækstfora 1 4, som for forskning, drift og udvikling af sundhedsvæsenet. Det er derfor oplagt at søge at koble de to områder. Regionerne har sat fokus på og iværksat en række initiativer for at fremme arbejdet med sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde. Formålet er at bidrage til erhvervsmæssig vækst og udvikling i regionen samt at bidrage til mere innovation på hospitalerne i regionen. De 5 regionale strategier for sundhedsinnovation og erhvervsudvikling har forskellige fokusområder. De udspringer typisk af regionens forskningsstrategi samt af det regionale vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. Strategiernes forskellige vægtning hænger således sammen med regionernes forskellige styrkepositioner, forskningsfokus og -traditioner. Region Midtjylland Vækstforum for Region Midtjylland har vedtaget en innovationsstrategi, hvor visionen er, at det er de samfundsmæssige udfordringer, der er morgendagens forretningsområder. Vækstforum vedtog i 2008 at igangsætte megasatsningen erhverv/sundhed, der skal skabe innovation og erhvervsudvikling inden for sundhedsområdet. Regionen har endvidere sat fokus på innovation inden for sundhedsområdet ved oprettelsen af Midtlab, der dels skal facilitere den innovation, der allerede foregår på hospitalerne og dels skal opsøge og igangsætte innovationsprojekter i samarbejde med hospitalerne. Region Syddanmark Regionsrådet og Syddansk Vækstforum har valgt at satse på velfærdsteknologier og service som et af fire prioriterede forretningsområder. Målet er at skabe flere vækstvirksomheder og flere jobs samt frigøre arbejdskraftressourcer i de offentlige institutioner. Ambitionen er at sikre en 15 procent højere værditilvækst i eksisterende virksomheder inden for området, at opnå 20 procent flere nye vækstvirksomheder inden for området og at frigøre 5 procent af arbejdskraftressourcerne på social- og sundhedsområdet. Det er endvidere en af målsætningerne i regionens forskningspolitik at fremme forskningssamarbejdet med nationale og internationale virksomheder og herigennem støtte den regionale erhvervsudvikling og erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskning. 8 sundhedsinnovation 4 De regionale vækstfora er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats. De regionale vækstfora er sammensat af repræsentanter fra virksomheder, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder.

9 Region Nordjylland I Regionens forskningsstrategi er der formuleret en vision om, at den sundhedsvidenskabelige forskning i regionen skal bidrage til regionen som innovativt vækstområde. Regionen vil fremme samarbejdet med erhvervslivet gennem satsning på udvikling af innovative miljøer. Det er regionens ambition at udvikle et sammenhængende innovationssystem med udgangspunkt i Forskningens Hus, hvor sundhedsområdets muligheder for erhvervsmæssig udvikling skal indtænkes. Indsatsen koordineres med vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, hvor sundhedsområdet forventes at indgå som indsatser inden for to områder: Sundhedsteknologi som frontteknologi, og under Stærke Erhvervssamarbejder / Klynger. Region Hovedstaden Regionens strategi for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde udspringer af regionens politik for sundhedsforskning fra Regionens vision er at udføre forskning i verdensklasse inden for prioriterede områder til glæde for den enkelte borger, sundhedsvæsenet og samfundet. Et væsentligt indsatsområde er effektivisering i sundhedsvæsenet i form af udvikling og indførsel af nye teknologier og arbejdsgange samt en understøttelse af udviklingen af nye lægemidler og medicoteknisk udstyr, som kan forbedre kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet og skabe vækst i erhvervslivet. Det er regionens strategi at inddrage alle regionale aktører om nogle fælles mål. Forskellige tiltag og indsatser i kommunerne, på hospitalerne, i erhvervslivet og på universiteterne skal derfor sikre, at samarbejdet omkring sundhedsinnovation, velfærdsteknologi og erhvervssamarbejde styrkes. + Region Sjælland Regionen har vedtaget en større regional satsning inden for sundhedsinnovation, hvor det overordnede mål er tosidet. Satsningen skal både bidrage til kvalitet i sundhedsvæsenet og vækst i erhvervslivet. Med vedtagelsen af en egentlig strategi for sundhedsinnovation, forventes det at regionen vil etablere særlige redskaber, incitamenter, kompetencer og ressourcer til at fremme innovation i sundhedsvæsenet og styrke kommercialisering af idéer fra sundhedsvæsenet. Regionens kommende erhvervsudviklingsstrategi og forskningsstrategi inkluderer begge sundhedsinnovation i forhold til at styrke rammebetingelserne og med fokus på særlige indsatsområder.

10 EKSEMPEL Udvikling af helbredsmarkør I udtog Hvidovre Hospital patent på et protein, der hedder Supar. Det er en helbredsmarkør, der bygger på udviklingen af produktet suparnostic et lille sæt, let at transportere, som man kan tage blodbaserede prøver med. Prøverne er ret billige og kan for eksempel afsløre om en patient får den rigtige behandling. Firmaet ViroGates i Birkerød har eneret til at sælge disse produkter. Samarbejdsaftalen mellem Hvidovre Hospital er i dag så veludbygget, at der er fælles ansatte. EKSEMPEL Ny og bedre reservedel til rygsøjlen En klinisk professor i ortopædkirurgi på Aalborg Sygehus har opfundet et implantat, der er bevægeligt, når det bliver sat ind i ryggen, så patientens naturlige svaj i ryggen etableres. Det er designet sådan, at knoglen efterfølgende vokser sammen omkring implantatet og stivgør ledet i den for patienterne optimale position. Dermed mindskes slitagen af de nærliggende led, og en udskiftning er overflødig. Opfindelsen har ført til iværksætter virksomheden FBC Device. EKSEMPEL Smarte blodtryksmålere Tunge og ukomfortable blodtryksmålere kan i fremtiden blive afløst af ultralette målere fra virksomheden ToCare. Blodtryksmåleren sættes på armen som et elastisk bind. Ideen er en udløber af CAT s samarbejde med Sygehus Syd i Region Sjælland og efterfølgende dialog med Danfoss PolyPower og Care2Wear. Den fortsatte udvikling sker via samarbejde mellem de to firmaer og lægefaglige netværk, herunder netværk fra Sygehus Syd. 10 sundhedsinnovation

11 Regionale initiativer Regionerne har sat en række initiativer i værk for at understøtte og fremme arbejdet med sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde. De regionale initiativer har forskellige hovedformål. De skal: fremme udviklingen og implementeringen af innovative ideer fra hospitalerne lette adgangen for virksomhederne til hospitalerne sikre udviklingen af netværk og andre typer af formaliserede samarbejder mellem virksomheder, hospitaler og andre videninstitutioner. Innovationsfremme på hospitalerne Regionerne har etableret konkrete enheder, der skal sikre systematisk opsamling og behandling af medarbejdernes og patienternes gode ideer. Der udvikles både ideer og processer, der internt i sygehussektoren er rettet mod optimering af patientforløb og behandlinger samt ideer med et kommercielt perspektiv. Det regionale udgangspunkt er, at der er behov for enheder, der er tæt på medarbejderne og den kliniske praksis. Det er her ideerne fødes, og det er her, de hurtigt går tabt, hvis de ikke bliver bearbejdet. Den regionale indsats omfatter eksempelvis teknologiambassadører på hospitalerne, en særlig enhed til at fremme ideer, en patentenhed, en kontraktenhed samt projektudviklere og fundraisere. Udpegningen af de kommercielt interessante projekter, der kan finansieres, er alt andet end enkel. Der skal være et system til at generere ideer fra medarbejdere, ideerne skal screenes for reel nyhedsværdi, ideerne skal kvalificeres og beskyttes ophavsretligt og endelig skal de rigtige ideer kommercialiseres via salg af rettigheder, licensaftale eller etablering af ny virksomhed. Et andet gennemgående indsatsområde er regionernes arbejde med at udvikle ledernes og medarbejdernes kompetencer i forhold til innovationsområdet. Dette arbejde skal sikre, at der bliver mere fokus på sundhedsinnovation i det løbende arbejde. Nedenfor er der eksempler på regionale enheder. Idéklinikken I Forskningens Hus i Region Nordjylland er der etableret en Idéklinik. Idéklinikken tilbyder diagnosticering og behandling af medarbejdernes ideer. Klinikken er placeret på Aalborg Sygehus og er åben for medarbejdere fra alle regionens hospitaler. Klinikken hjælper med at undersøge, om en idé kan patenteres eller beskyttes. Den vurderer et eventuelt markedspotentiale og laver sundhedsøkonomiske beregninger af ideerne. De foreløbige resultater viser, at det fokuserede arbejde via idéklinikken genererer en række nye ideer, hvor eksempelvis antallet af indmeldte patenterbare ideer er vokset fra et niveau under 10 pr. år til over 30 og antallet af patentansøgninger er blevet fordoblet i regionen. danske regioner

12 Klinisk forskningscenter Hvidovre Hospital i Region Hovedstaden er et af flere forskningstunge hospitaler i regionen. På hospitalet har man etableret et klinisk forskningscenter, der målrettet arbejder for at integrere forskning i hele hospitalets virke og sikre intern og ekstern kommunikation vedrørende forskningsindsatsen. Særligt den eksterne kommunikation rummer et potentiale for et øget samarbejde med erhvervslivet. Hospitalet sikrer, at alle relevante oplysninger om konkrete forskningsprojekter er offentligt tilgængelige. Hospitalet arbejder endvidere aktivt med projektmodning af forsknings- og udviklingsprojekter, der skal resultere i flere kommercielt attraktive projekter og et øget projektsamarbejde med virksomheder. Forretningsudvikling I Region Midtjylland har man etableret en særlig enhed, der skal bidrage til forretningsudvikling inden for sundhedsområdet. MedTech Innovation Center (MTIC) skal bidrage til at fremme vejen til markedet. Ud over det generelle arbejde samarbejder MTIC konkret med Regionshospitalet Horsens om større innovationsprojekter. Formålet er i samarbejde med private virksomheder at udvikle konkrete innovationsprojekter. Samspil med virksomheder Virksomhedernes samspil med hospitalerne omfatter eksempelvis en række kontraktarbejder i relation til klinisk afprøvning af lægemidler og medico-teknisk udstyr, udvikling af nyt udstyr i form af offentlige-private innovationsprojekter samt virksomhedernes mulighed for at bruge hospitalerne som reference i deres markedsføringsarbejde. Danmark har i international sammenligning en styrkeposition vedrørende lægemiddelafprøvning. Men der er en række barrierer i den nuværende organisering, som regionerne fremadrettet vil søge at løse. Samlet indgang til lægemiddelafprøvning Regionerne arbejder for at samle virksomhedernes indgang til hospitalerne, så der hurtigere kan rekrutteres patienter til lægemiddelforsøg med videre. Det indebærer blandt andet en systematisering af arbejdet med patientrekruttering via eksisterende forskerstøtteenheder, som eksempelvis de regionale tech-trans enheder og GCP-enhederne (Good Clinical Practice) og etablering af en fælles og landsdækkende it-platform til annoncering af kliniske forsøg. Standardkontrakter Universitetshospitalerne er gået sammen om at udarbejde retningslinjer for indgåelse af forskningskontrakter med private virksomheder. Fremadrettet er der behov for at konkretisere retningslinjerne samt sikre en større synliggørelse og udbredelse, så alle parter forskere, læger, hospitaler og virksomheder - har klare spilleregler for samspillet. Faciliteter til opstartsvirksomheder I Forskningens Hus i Region Nordjylland kan private virksomheder, der beskæftiger sig med sundhedsvidenskabelig forskning og innovation, og nystartede virksomheder, der er udsprunget af forskningen ved Aalborg Sygehus, leje lokaler. Her kan de, i samarbejde med hospitalets forskere, medvirke aktivt til at udvikle nye apparaturer og behandlingsformer til gavn for patienterne. 12 sundhedsinnovation

13 Etablering af netværk Den regionale indsats omfatter også etablering af netværk og andre typer formaliseret samarbejde mellem hospitaler og virksomheder. Formålet er, at regioner, videninstitutioner og virksomheder går sammen om at udpege områder, der kan løftes videns- og erhvervsmæssigt. Det er eksempelvis: Klyngeinitiativ Region Hovedstaden har iværksat et særligt klyngeinitiativ: Medico Innovation Center. Formålet er at udvikle en stærk alliance mellem virksomheder, universiteter og regionens hospitaler, der kan bidrage til eliteforskningsmiljøet inden for medicoteknik, skabe øget effektivitet og kvalitet i hospitalssektoren og endelig udvikle konkrete nye produkter og virksomheder. Hospitalerne skal også bidrage til testning af de nye produkter, der udvikles. Velfærdsteknologi Region Syddanmark har valgt en fokuseret satsning på velfærdsteknologiområdet, da regionen allerede har en erhvervsmæssig og forskningsmæssig styrkeposition inden for dette område. Der er etableret et samarbejde på tværs af forskning, erhverv, uddannelse, kommuner og region. Formålet er at styrke udvikling, anvendelse og implementering af velfærdsteknologier inden for og på tværs af social- og sundhedssektoren. Samarbejdet benævnes Velfærdsteknologi.nu og henviser samtidig til en hjemmeside med samme navn. I regi af dette samarbejde er der etableret erhvervsklyngen Welfare Tech Region som samler regionens virksomheder inden for robotteknologi, telemedicin, intelligente hjælpemidler og IKT. Klyngen understøttes af forsknings- og udviklingsmiljøer og skaber bro til de offentlige aktører med henblik på at udvikle produkter inden for velfærdsteknologi. Gennem samarbejde, videndeling og konkrete udviklingsprojekter er hovedmålet af skabe flere virksomheder og arbejdspladser inden for udvikling, produktion og salg af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Klyngen finansieres af Syddansk Vækstforum og Regionsrådet med en bevilling på knap 56 millioner kr. ud af et samlet budget på 77 millioner kr. Fællesregionale satsninger De tre jyske regioner er gået sammen om at etablere et nationalt partnerskab i samarbejde med virksomheder og videninstitutioner med fokus på kronisk syge: UNIK. Partnerskabet skal udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger til kronisk syge og øge anvendelsen af teknologiske løsninger, som understøtter sammenhængende forløb for borgerne med fokus på at støtte borgerne i eget hjem. Samtidig er målet at skabe erhvervsmæssig vækst og markant stigning i salg og eksport af velfærdsteknologiske løsninger. Partnerskabets sekretariat er forankret ved Syddansk Universitet. Bagerst i pjecen er en samlet oversigt over hver af de fem regioners initiativer danske regioner

14 Udfordringer Det globale marked for sundhedsydelser og -teknologier er i hastig vækst. I Danmark har vi allerede eksempler på store virksomheder, der er udsprunget af et samarbejde med danske hospitaler, og som klarer sig godt i den internationale konkurrence. Det drejer sig for eksempel om virksomheder som Novo Nordisk, Radiometer og Coloplast. Men det er ikke nok. Vi skal blive bedre til at udnytte viden og ideer i vores offentlige sundhedssektor, der internationalt set ikke er så ringe. Vi er på vej, men hvis det skal lykkes, skal samarbejdet med de private virksomheder yderligere intensiveres. Det kræver en viden og indsigt om, hvad der virker, som vi ikke har i dag. Det kræver investeringer. Det kræver bevidste ledelsesmæssige prioriteringer og løbende fokus. Og det kræver øget tempo ikke mindst i implementerings- og udbredelsesfasen. I og mellem regionerne er der udarbejdet strategier og igangsat understøttende initiativer, som beskrevet tidligere i denne pjece. Men vi skal videre. Nedenfor følger vores fem bud på, hvad der skal yderligere fokus på: Viden og overblik en forudsætning for effektmåling Siden 2003 har den særlige forsknings- og udviklingsstatistik for sundhedssektoren ikke været sikret. Et validt og informativt datagrundlag er en forudsætning for beslutninger. Nogle samarbejdsformer mellem hospitalerne og private virksomheder er vel afprøvede og regulerede. Men der findes ikke noget samlet overblik. Muligheden for at forske er en vigtig motivationsfaktor for mange medarbejdere i sundhedsvæsenet, men hvordan incitamentsstrukturerne reelt fungerer, og hvad der virker bedst, er der ikke noget nationalt overblik over. Vi mener, at der er behov for, at regionerne sammen med Videnskabsministeriet og andre relevante parter sætter sig i spidsen for at få skabt det nødvendige datagrundlag og overblik, der kan give grobund for et intensiveret samarbejde mellem det offentlige og private om udvikling af konkurrencedygtige sundhedsprodukter og processer. Ledelsesmæssig og økonomisk fokus Vejen fra idé til produkt er lang og snørklet. Derfor kommer vi kun videre, hvis vi i regionerne sætter yderligere politisk og administrativt ledelsesmæssig fokus på at lette vejen for ideerne, for vores medarbejdere, der vil og kan noget på dette område, og for virksomhedernes adgang til hospitalerne. Det handler eksempelvis om at få tydeliggjort og efterset vores incitamentsstrukturer for forskning og innovation. Tålmodig og risikovillig kapital 5 Hele kommercialiseringsfasen er typisk lang for nyudviklede produkter. I en rapport fra påpeges det, at vejen til markedet er blevet længere og mere kompleks end tidligere. Det er ikke ualmindeligt, at der i sundhedsvæsenet går 3-4 år, fra leverandøren har fået den første kontakt til en potentiel kunde, til løsninger er leveret. Vækstfonden peger tilsvarende på, at de relativt lange indsalgsperioder er en udfordring, ikke mindst for de små, nye innovative virksomheder, der ikke 6 er født med nogen væsentlig likviditet. 5 5 Dansk Sundhedsinstitut 6 Vækstfonden sundhedsinnovation

15 Hertil kommer, at kravene er høje til dokumentation og afprøvning af nye produkter inden for sundhedssektoren. Det giver en lang udviklingshorisont og øgede krav til kapitalens tålmodighed og risikovillighed. Og inden man når så langt, kan det på såvel universiteter som hospitaler være svært at finde midler til de modningsfaser, der går forud for den egentlige afprøvning. Der er støttesystemer og fonde, som eksempelvis Højteknologifonden, der støtter forskning med en vis forskningshøjde og ABT fonden, der støtter projekter med en relativ hurtig effekt på arbejdskraftbesparelser. Men spørgsmålet er, om vi er dækket godt nok ind og om det sker på den rigtige måde. Vi mener, at det er vigtigt, at midler til såvel offentlig som privat forskning og udvikling fastholdes. Netop i krisetider er der behov for investeringer og deraf følgende effektivitetsog kvalitetsforbedringer. Herved kan vi bedre imødekomme de kommende års krav og forventningerne om et fortsat stigende kvalitetsniveau fra stadig flere behandlingskrævende borgere. Lette og klare samarbejdsformer Der findes allerede i dag en række prøvede og relativt klare modeller for offenlig-privat samarbejde om innovation (OPI), eksempelvis vedrørende test og afprøvning af lægemidler. Ligesom regionerne via deres tech-trans og patentenheder hjælper deres forskere med at få ideer videre mod kommercialisering. Men der hersker fortsat en del usikkerhed, for eksempel vedrørende udbud af innovationsopgaver. Udbudsområdet sætter en række begrænsninger, da reglerne primært skal sikre ligebehandling og gennemsigtighed og ikke innovation og udvikling. Erfaringer med OPI-projekter er blandt andet, at der kan opstå problemer om rettigheder og patenter, og at de deltagende virksomheder kan blive inhabile ved et senere udbud. Nogle anfører, at det kan lade sig gøre, men at det kræver en del juridisk bistand, hvilket kræver projekter med stor økonomisk volumen. Udbredelse, videndeling og implementering Erfaringer fra såvel Danmark som udlandet viser, at det kan tage mange år at sprede selv dokumenterede gode løsninger. Det kan have mange årsager, såsom at driften let prioriteres før investeringer, eller at afregningsstrukturen ikke understøtter ændringerne. Men også traditioner og vaner har indflydelse herpå. For eksempel at de nye metoder vil betyde ændrede opgaver for den enkelte og ændrede relationer mellem faggrupper. Andre beskriver et not-invented-here syndrom, hvor løsninger, der er opfundet andre steder, har svært ved at blive udbredt. Vi ved, at de private virksomheder netop siger, at udbredelsesfasen kræver mange penge og lang tid, når de selv skal rundt med produktet i salgsmappen. Det gør måske også, at det primært er større virksomheder, der har kræfter hertil. Og det er ikke alle gode ideer, som disse virksomheder har plads til eller af strategiske hensyn har lyst til at fremme. En anden og supplerende måde til udbredelse er via faglig formidling eller via ledelsesmæssige beslutninger i det offentlige sundhedsvæsen. Her er de videnskabelige selskaber, via deres kliniske retningslinjer, en klassisk vej, ligesom regionerne dels har etableret RSI - Regioners SundhedsIT og videnspredningsenheden VIS, der begge er omtalt tidligere i denne pjece, samt AMGROS, der står for fælles indkøb for regionerne. Spørgsmålet er, om der indtil nu har været sat nok kræfter ind på udbredelsesfasen. En mere systematisk struktur for implementering af ny evidensbaseret viden og produkter kunne være en vej frem. danske regioner

16 Fakta: Overblik over regionernes initiativer Region Nordjylland Ideklinikken på Aalborg Sygehus har til formål at facilitere bruger- og medarbejderdreven innovation frem mod kommercialisering. Forskningens Hus på Aalborg Sygehus tilbyder en række understøttende funktioner for forskere. Det drejer sig eksempelvis om støtte til at søge ekstern finansiering til forskningsprojekter samt om støtte til patentering og til samarbejdskontrakter. Virtuelt Center for Sundhedsinformatik (V-CHI) på Aalborg Universitet. Centret er et formelt netværkssamarbejde mellem universiteter, hospitaler, regioner og private virksomheder. Centret arbejder med forskning, udvikling, rådgivning og undervisning i informationsteknologi til sundhedssektoren. BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at skabe innovation, vækst og arbejdspladser ved at arbejde på tværs og skabe videndeling og videnspredning både virksomhederne imellem og mellem forsknings- og videninstitutionerne og virksomhederne. Klyngen BioMed Community har til formål at udvikle den nordjyske klynge indenfor biomedico- og sundhedsteknologi. Center for Velfærdsinnovation og Teknologi. I regi af Vækstforum er der planer om at oprette et Center for Velfærdsinnovation og Velfærdsteknologi. Region Midtjylland Forskningsstøtteenheden ved Århus Universitetshospital hjælper forskere med at søge ekstern finansiering. Enheden yder endvidere bistand i forhold til konsortieaftaler og samarbejdsaftaler. Patent- og kontraktenhed. Region Midtjylland har i samarbejde med Århus Universitet etableret en patent- og kontraktenhed. Enheden fungerer både som teknologioverførelsesenhed og som juridisk enhed i forhold til forskningssamarbejdsaftaler. MedTech Innovation Center arbejder med kommercialisering og implementering af velfærdsinnovationer med internationalt markedspotentiale inden for bio- og medtech. Medtech opbygger endvidere netværk og kompetencer inden for området i regionen. Caretech skal bidrage til at fremme forretningsmæssig, forskningsbaseret nyudvikling inden for sundheds-it. Caretechs projekter skal have et forretningsmæssigt perspektiv og omfatte forskning på internationalt niveau. 16 sundhedsinnovation

17 Innovationsenheden MidtLab har til opgave at understøtte innovationsbestræbelserne internt på hospitalerne. Samtidig har MidtLab organiseret en innovationsservice, hvor alle kan henvende sig med en innovationsudfordring. Region Syddanmark Tech Trans enhed på Odense Universitets Hospital. Enheden skal styrke indsatsen for at opsamle, nyttiggøre og kommercialisere ideer, viden og teknologi, der udvikles blandt forskere og øvrige ansatte på hospitalet. Forskerservice. Region Syddanmark samarbejder med Syddansk Universitet om forskerservice, der understøtter ansøgninger og administration af eksterne bevillinger. Forskerservice yder også juridisk service i forhold til kontrakter og samarbejdsaftaler Erhvervsklyngen Welfare Tech Region er regionens største satsning inden for velfærdsteknologi. Klyngen samler regionens virksomheder inden for robotteknologi, telemedicin, intelligente hjælpemidler og IKT. Klyngen understøttes af forsknings- og udviklingsmiljøer og skaber bro til de offentlige aktører med henblik på at udvikle produkter inden for velfærdsteknologi. Gennem samarbejde, videndeling og konkrete udviklingsprojekter er hovedmålet at skabe flere virksomheder og arbejdspladser inden for udvikling, produktion og salg af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Den digitale behovsbørs INVIA fungerer som en idébank, som samler og giver adgang til ideer på nye løsninger, produkter, ydelser og services på sygehusene. INVIA screener, vurderer og modner ideerne via et innovationspanel. Enheden for Velfærdsinnovation er Region Syddanmarks eget bidrag til den velfærdsteknologiske satsning. Enheden består af en række innovationskonsulenter, der skal fremme arbejdet med innovation på regionens hospitaler. Innovationscenteret for brugerinddragelse i sygehusbyggeri. Centret skal sikre testning af fuld-skala scenarier i opbyggede kliniske omgivelser. Det kan dreje sig om prototyper, virtuel 3D-simulation, apparatur, materialer og informationsteknologi. Centret er det eneste af sin art i Danmark og kan benyttes af de øvrige regioner, som står over for samme opgave i forhold til nyt sygehusbyggeri. Velfærdsteknologi.nu fungerer som en samlet paraplyorganisation, der skal synliggøre og koordinere initiativer. Formålet er at styrke udvikling, anvendelse og implementering af velfærdsteknologier inden for og på tværs af social- og sundhedssektoren. Laboratorium for offentlig-privat innovation (OPI-lab). Regionen er tovholder for et fælles regionalt projekt, der har som formål at skabe grundlag for vækst i offentlig-privat samarbejde. OPI-lab skal bistå med viden og rådgivning om offentlig-privat samarbejde. danske regioner

18 Region Sjælland Enhed for innovationsfremme. Regionen planlægger at etablere en særlig enhed på et hospital, der skal være idéopsamlende og idébehandlende samt sikre implementering. Offentligt-privat innovationspanel (OPI-panel). For at vurdere potentialet i de modtagne ideer skal der nedsættes et OPI- panel, med interne og eksterne medlemmer. Panelet skal give anbefaling/beslutning om ideen skal forkastes, implementeres internt, udvikles gennem fx udbud, medfinansieres med fx puljemidler eller andet. Projektstøtte- og administrationsenhed til at tiltrække og administrere ekstern finansiering. Den konkrete etablering er afhængig af øvrige planer i regionen, herunder spørgsmålet om etablering af et egentligt fundraisingcenter. Techtransydelser og juridisk forskerservice. Regionen overvejer forskellige modeller, herunder at etablere egen techtrans-funktion eller at indgå aftale med en allerede etableret techtrans enhed om samarbejde. Region Hovedstaden Teknologioverførselsenheden Tectra varetager opgaver inden for kommercialisering af ideer og samarbejde med erhvervslivet samt den juridiske behandling af samarbejdsaftaler og forskningskontrakter mellem ansatte på hospitalerne og private virksomheder. Tectra yder bistand i forbindelse med patentering, kommercialisering og selskabsetablering. Formålet er at fremme en erhvervsmæssig nyttiggørelse af forskningen på regionens hospitaler. I 2009 blev der indgået mere end 400 aftaler mellem hospitalsafdelinger og erhvervsvirksomheder, og der blev anmeldt 25 opfindelser. Forsknings- og Innovationsstøtteenheden (FIE) har som formål at tiltrække flere eksterne midler til større forsknings- og udviklingsprojekter på sundhedsområdet. Konkret gøres det ved at rådgive og vejlede forskere omkring finansieringsmuligheder og hjælpe med udformning af fondsansøgninger. Center for Sundhedsinnovations (CSI) skal understøtte udviklingen og implementeringen af brugerdrevent innovation på alle regionens hospitaler. Målet er at forbedre kvaliteten og effektiviteten på Region Hovedstadens hospitaler gennem udvikling og fremme af innovative teknologier, services og organisationsformer i tæt samarbejde med sundhedssektoren og det private erhvervsliv. Medico Innovation Center skal styrke vækst og udvikling i medicoklyngen og fremme effektivitet og kvalitet i sundhedsvæsenet. Centret skal fungere som katalysator for markante udviklingssamarbejder, som fører til udvikling af nye konkurrencedygtige processer og produkter. I den forbindelse skal der bl.a. etableres et antal offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) mellem medicovirksomheder, DTU og regionens sundhedsvæsen. Innovation Center Copenhagen (icph) er et innovationscenter for offentlig-privat innovation (OPI). Icph fokuserer på brugerdreven innovation og innovationsalliancer vedrørende udvikling af kommunale velfærdsydelser. 18 sundhedsinnovation

19 Biotek-forskerparken (COBIS) skal skabe et fælles miljø for forskere, studerende, iværksættere og virksomheder. Der er også etableret en inkubator-funktion, der skal fremme kommercialisering af viden og opfindelser fra den bioteknologiske forskning. CreoDK er Region Hovedstadens, Danmarks Tekniske Universitets og Københavns Universitets fælles kontor i Bruxelles. CreoDKs formål er, at tiltrække yderligere finansiering til forskningsog udviklingsprojekter fra EU s rammeprogrammer.

20