Det nordjyske vækstlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nordjyske vækstlag"

Transkript

1 Marts 2015 Det nordjyske vækstlag - Profilanalyse af nordjyske vækstvirksom- heder og deres udbytte af erhvervsfremme

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé... 6 Kapitel 1 - Sammenfatning Indledning Hvor stort er vækstlaget? Hvilke erhverv trækker væksten i Nordjylland? Vækstlaget har stor samfundsøkonomisk betydning Vækstlaget er mangfoldigt, men deler også fælles træk Store vækstambitioner og betydelige vækstbarrierer Varierende udbytte af erhvervsfremmesystemet Nye byggesten i fremtidens erhvervspolitik for vækstvirksomheder Kapitel 2 - Formål og baggrund Baggrund vækstvirksomhedernes store betydning Formålet med vækstlagsanalysen Analysetilgang Kapitel 3 - Vækstvirksomheder og deres samfundsøkonomiske betydning Indledning Kortlægning af vækstlaget Vækstlagets samfundsøkonomiske betydning Kapitel 4 - Profil af det nordjyske vækstlag Indledning Kendetegn ved virksomhederne i vækstlaget Vækstvirksomhedernes udspring og forretningsmodeller Kapitel 5 - Vækstlagets udviklingsfaser - fra opstart til ekspansion Indledning Tre centrale faser i vækstvirksomheders udvikling Den afsøgende opstartsfase Den ambitiøse skaleringsfase Den disciplinerede koncept- og ekspansionsfase Opsamling

3 Kapitel 6 - Fire spor til fortsat vækst Vækstlagets veje til vækst Ekspansion i nye sektorer Internationalisering Nye produkter, ydelser og forretningsmodeller Optimering og effektivisering Kapitel 7 - Vækstlagets brug og udbytte af erhvervs- og innovationsfremme Brugen af regional og national erhvervsfremme Vækstlagets udbytte af regional og national erhvervsfremme Kapitel 8 - Vækstvirksomhederne og erhvervspolitikken Indledning Byggesten i indsatsen for at skabe flere vækstvirksomheder Kapitel 9 - Analysetilgang og metode

4 Forord Der har siden strukturreformen været stor fokus på at forbedre vilkårene for at udvikle vækst- virksomheder i Danmark. Det skyldes, at Danmark i en årrække har været kendetegnet ved et beskeden antal vækstvirksomheder i forhold til andre lande. Et fyrtårn i indsatsen er de fem væksthuse. De er etableret med afsæt i en ambitiøs målsæt- ning om, at Danmark skal udvikle sig til et af de lande i verden, der har flest vækstvirksomhe- der pr. indbygger. Men også en række andre initiativer skal bidrage til at realiseret målet. På nationalt plan er der fx taget initiativer, der skal lette virksomhedernes adgang til risikovillig kapital samt styrke deres eksport og internationalisering. De regionale vækstfora har også etablering af flere vækstvirksomheder som et hovedmål. Re- gion Nordjylland og Region Midtjylland har de sidste 6-7 år udbudt en række programmer, der er målrettet iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale. Der er indikationer af, at vi er på vej mod bedre tider. De seneste sammenligner viser, at Dan- mark ligger over OECD- gennemsnit, om end der fortsat er et stykke vej til de bedste lande 1. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Trods de mange initiativer har vi ganske lidt viden om vækstlaget. Der er fx meget beskeden viden om sammenhængen mellem antallet af vækstvirksomheder og den erhvervspolitiske indsats på regionalt og nationalt plan. Der er ganske vist gennemført et stort antal evalueringer af fx de regionale programmer og af væksthusenes resultater. Vi ved, at indsatsen har positiv betydning for de virksomheder, der gør brug af initiativerne. Men vi ved ikke, om indsatsen bidrager markant til at skabe flere vækstvirksomheder. Region Nordjylland og Region Midtjylland tog derfor i foråret 2014 initiativ til denne analyse. Ambitionen var at finde svar på følgende centrale spørgsmål; Hvor stort er vækstlaget i de to regioner, og hvilken betydning har vækstvirksomheder for den samlede regionale vækst og udvikling? Hvor vigtigt er det at stimulere udvik- lingen af flere vækstvirksomheder? Hvordan er vækstlaget sammensat? Er der fx bestemte brancher eller klynger, der i særligt omfang trækker væksten i regionerne? Hvordan bruger vækstlaget erhvervspolitiske programmer? Bruger en stor andel af vækstlaget fx de regionale programmer, og hvilken betydning har programmerne i gi- vet fald for den opnåede vækst? 1 Regeringen (2014); Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. 4

5 Er der god sammenhæng mellem vækstlagets udfordringer og indholdet af de pro- grammer, der skal hjælpe flere virksomheder og iværksættere til høj vækst? Eller skal medicinen i den erhvervspolitiske indsats doseres anderledes? Samtidig har det været ambitionen at udvikle et nyt værktøj til at følge udviklingen på områ- det. Med rapportens data i hånden kan regionerne begynde at måle på, om indsatsen virker. Der kan fx om et par år gives svar på følgende spørgsmål; Skabes der flere højvækstvirksomheder i de to regioner? Benytter flere eller færre vækstvirksomheder sig af regionale programmer? Er der skabt større sammenhæng mellem programindsatsen og vækstlagets behov og udfordringer? Målet med analysen er således at skabe et stærkere videngrundlag for den regionale erhvervs- fremmeindsats. Analysen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Region Nordjylland, Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland. IRIS Group har stået for at designe og gennemføre analyserne i et tæt samarbejde med analysemedarbejdere fra de to regioner. Analysen bygger på en kombination af tre forskellige delanalyser: En kvantitativ analyse af vækstvirksomheder på baggrund af registerdata. En omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i det midt- og nordjy- ske vækstlag. Dybdeinterview med i alt 80 virksomheder i det midt- og nordjyske vækstlag. Resultaterne af arbejdet er afrapporteret i to rapporter. Denne rapport har fokus på det nord- jyske vækstlag, mens en tilsvarende rapport har fokus på vækstlaget i Midtjylland. Kapitel 1 er en sammenfatning af analysens hovedresultater og beskriver elementer i en sam- menhængende erhvervspolitik for flere vækstvirksomheder. Kapital 2 beskriver analysens bag- grund og formål. Kapitel 3 handler om vækstlagets størrelse og samfundsøkonomiske betyd- ning i Region Nordjylland. Kapitel 4 tegner en profil af vækstvirksomhederne på baggrund af kvantitative og kvalitative data. Kapitel 5-6 handler om vækstvirksomheds udviklingsfaser og veje til vækst og bygger på den gennemførte interviewundersøgelse. Kapitel 7 har fokus på vækstlagets brug og udbytte af erhvervsfremme, mens kapitel 8 beskri- ver forslag til byggesten i et stærkt regionalt økosystem for flere vækstvirksomheder. Kapitel 9 beskriver den anvendte analysetilgang og analysemetode. God læselyst! 5

6 Resumé Ni procent er vækstvirksomheder og har stor samfundsøkonomisk betydning! Der findes i alt ca. 550 vækstvirksomheder i Region Nordjylland. Det svarer til ni procent af samtlige nordjyske virksomheder, der konkurrerer på et internationalt marked. De 550 vækstvirksomheder har stor betydning for den nordjyske økonomi. De har alene i peri- oden skabt ca nye jobs i Nordjylland heraf 5000 jobs i vækstvirksomheder- ne og ca i andre virksomheder, herunder underleverandører. Det betyder også, at det vil være af stor samfundsøkonomisk betydning, hvis flere virksomhe- der kommer ind på et vækstspor. I analysen har vi beregnet effekten i et scenarium, hvor det lykkes at øge andelen af vækstvirksomheder Nordjylland fra 9 procent til 11 procent af virk- somhedsbestanden. Resultatet er, at der vil blive skabt yderligere godt 700 jobs. Effekten af et større vækstlag rækker endda langt videre end den direkte beskæftigelseseffekt. Vækstvirksomheder har en langt højere produktivitet end andre virksomheder. Fx er produkti- viteten i regionens 247 højvækstvirksomheder i gennemsnit ca. 20 procent højere end i virk- somheder uden for det nordjyske vækstlag. Vækstvirksomheder i Region Nordjylland har en gennemsnitlig årlig værdiskabelse pr. medarbejder på mere end kr., mens tallet for virksomheder uden for vækstlaget er kr. Det illustrerer, at ambitionen om at skabe flere vækstvirksomheder ikke blot handler om at skabe flere jobs. Vækstvirksomheder bidrager også til højere produktivitet og velstand og dermed bedre muligheder for at finansiere udgifterne til velfærdssamfundet. Rapporten peger dermed også på en sammenhæng mellem Danmarks svage produktivitetsud- vikling og vores i international sammenhæng beskedne evne til at udvikle vækstvirksomheder. Rapporten gennemhuller endvidere myten om, at vækstvirksomheder primært skabes i nogle få, videnintensive erhverv eller klynger med mange højtuddannede. De nordjyske vækstvirk- somheder er spredt ud over en lang række erhverv og sektorer. Og den uddannelsesmæssige sammensætning i vækstvirksomheder varierer ikke meget fra sammensætningen i ikke- vækstvirksomheder. Analysen viser dog, at industrien er vigtig for væksten. Samlet tæller sektorerne industri, han- del og transport af varer mere end 65 procent af de nordjyske vækstvirksomheder. Sæt fokus på vækstboblerne Ud over de ca. 550 vækstvirksomheder består det nordjyske vækstlag også af en gruppe vækstboblere. Det er virksomheder med vækstambitioner og - potentiale, der endnu ikke har formået at komme ind i et vækstforløb. Vækstboblere udgør ca. 500 virksomheder. Analysen viser, at det vil få stor, positiv betydning for jobskabelse, produktivitet og velstand, hvis regionen formår at gøre flere vækstboblere til vækstvirksomheder. 6

7 Det er krævende og komplekst at udvikle vækstvirksomheder At der er mange vækstboblere er ikke overraskende i lyset af resultaterne fra vores kvalitative interview med virksomheder i vækstaget. De viser, at vejen til vækst forløber gennem tre kriti- ske faser opstartsfasen, skaleringsfasen samt koncept- og ekspansionsfasen. Hver fase er forbundet med en række udfordringer, som skal overvindes for at sikre fortsat vækst. Vækstvirksomhederne har forskelligt udgangspunkt. Nogle er fx stiftet af erfarne iværksættere og andre af førstegangsiværksættere. Alligevel er vækstvirksomhederne karakteriseret ved en række fælles træk. Det vil sige karakte- ristika, der er afgørende for virksomhedernes succes, og som mange vækstboblere kan tage ved lære af i indsatsen for at udvikle en succesfuld forretning. Vi har sammenfattet disse fælles træk i et såkaldt vækstkompas, jf. nedenstående figur. Vækstkompasset seks fælles træk ved vækstvirksomheders forretningsmodeller Kilde: IRIS Group Rapporten indeholder også et bud på fremtidige byggesten i en nordjysk indsats for at skabe flere vækstvirksomheder. På flere områder er Vækstforum godt på vej i samarbejde med de nordjyske kommuner. På andre områder skal indsats og programmer videreudvikles. I dag trækker 2/3 af de nordjyske vækstvirksomheder på erhvervs- og innovationsfremmeaktø- rer i deres arbejde med at tackle vækstudfordringer. Det er dog kun procent af bruger- ne, der vurderer, at brugen af erhvervsfremme har stor betydning for væksten. Ambitionen bør være at hæve denne andel i de kommende år. Analysen giver masser af grund til at tro, at antallet af vækstvirksomheder kan øges, og at den regionale erhvervspolitik i samspil med de nationale rammer og programmer kan spille en afgørende rolle i at skabe grundlag for flere vækstvirksomheder. 7

8 Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 INDLEDNING En af Vækstforum Nordjyllands vigtigste ambitioner er at bidrage til at skabe flere vækstvirk- somheder i regionen. Der har i alle Vækstforums strategier været sat ambitiøse mål på områ- det, og der er iværksat en række regionale programmer rettet mod vækstvirksomheder. Pro- grammer, der er blevet positivt evalueret. Men frem til i dag har vi vidst meget lidt om den regionale og nationale erhvervspolitiks betyd- ning for skabelse af vækstvirksomheder, og om der er sammenhæng mellem fx de regionale programmer og vækstvirksomheders udfordringer. Bidrager programmerne til at løse centrale udfordringer for vækst, eller yder de blot et beskedent bidrag til udviklingen i vækstlaget? Der har også manglet viden om vækstlagets størrelse, og hvad vækstvirksomhederne samlet betyder for den regionale økonomi. Endvidere har der manglet viden om, hvad der adskiller vækstvirksomheder fra andre virksomheder, og hvad der er de mest centrale barrierer for vækst blandt virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Formålet med analysen af de midt- og nordjyske vækstlag er at skabe et langt stærkere viden- grundlag om vækstlaget i Nord- og Midtjylland et videngrundlag, som kan danne grundlag for de to regioners fremtidige erhvervspolitik. 1.2 HVOR STORT ER VÆKSTLAGET? Et helt centralt mål for analysen har været at opgøre vækstlagets størrelse og sammensætning. Til brug for dette har vi udarbejdet følgende definition af vækstlaget 2 : Højvækstvirksomheder, der har en årlig, gennemsnitlig vækst i omsætningen på mindst 20 procent over en periode på tre år. Moderate vækstvirksomheder, der har en gennemsnitlig, årlig vækst i omsætningen på procent. Vækstboblere, der er virksomheder med et betydeligt vækstpotentiale. Vi har define- ret vækstboblere som yngre eller ejerskiftede virksomheder, som endnu ikke har reali- seret en årlig vækst over ti procent, men som har ambitioner om betydelig vækst fremadrettet. 2 Analysen har fokus på internationalt orienterede erhverv. Virksomheder, der udelukkende afsætter til et lokalt marked, er ikke omfattet. 8

9 Når vi i rapporten bruger begrebet vækstlaget, mener vi de tre grupper under ét. Hvor vi alene taler om de to første grupper, anvender vi terminologien vækstvirksomheder. Som det fremgår af tabel 1.1, består vækstlaget i Nordjylland af lidt over 1000 virksomheder svarende til ca. 17 procent af alle virksomheder inden for internationalt konkurrerende er- hverv. Det er dog kun ni procent af virksomhederne, der er vækstvirksomheder. Resten er vækstboblere. Tabel 1.1. Antal virksomheder i vækstlaget (2013) Alle virksomheder Høj vækst Moderat vækst Vækst boblere Høj vækst Moderat vækst Vækst boblere Antal virksomheder I procent af populationen Nordjylland % 5% 8% Midtjylland % 5% 11% Danmark % 4% 10% Kilde: IRIS Group pba. Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelse blandt vækstlaget. Note: Kolonnen alle virksomheder viser antal virksomheder inden for internationalt konkurrerende erhverv. Det fremgår af tabellen, at vækstlaget i Nordjylland består af 247 højvækstvirksomheder, 306 virksomheder med moderat vækst samt knapt 500 vækstboblere. Vækstlagets samlede stør- relse svarer stort set til landsgennemsnittet. En interessant pointe er endvidere, at der er næsten lige så mange vækstboblere som vækst- virksomheder i Nordjylland. Det vidner om, at der er et potentiale for at skabe flere vækstvirk- somheder end i dag. 1.3 HVILKE ERHVERV TRÆKKER VÆKSTEN I NORDJYLLAND? Vækstvirksomheder er ikke en størrelse, der begrænser sig til nogle få højvæksterhverv. Tværtimod er vækstvirksomhederne fordelt på en lang række erhverv. Men der er dog forskel på hvor stor en andel, at vækstvirksomhederne udgør af det samlede antal virksomheder i de enkelte erhverv. Figur 1.1 giver et overblik over, hvordan vækstvirksomhederne er fordelt på erhverv i Nordjyl- land. Samtidig viser figuren, om der er mange eller få vækstvirksomheder i de enkelte erhverv i Nordjylland sammenlignet med resten af landet. 9

10 Figur 1.1. Antal og andel af vækstvirksomheder fordelt på erhverv. Kilde: IRIS Group pba. data fra Danmarks Statistik Den lodrette akse til venstre figuren viser antallet af vækstvirksomheder inden for de enkelte brancher i Nordjylland. Det fremgår, at handel, fødevarer samt stål, jern & plast er de erhverv, der har flest vækstvirksomheder i regionen. Den vandrette akse nederst i figuren angiver andelen af vækstvirksomheder i Nordjylland i forhold til hele Danmark. Erhverv, der ligger til højre for den lodrette stiplede linje, har en hø- jere andel af vækstvirksomheder i Nordjylland end på landsplan. Figuren viser, at Energi & forsyning samt termo og ventilation faktisk er de erhverv, hvor Nordjylland klarer sig bedst på vækstvirksomheder i sammenligning med resten af landet. På trods af, at der er relativt få virk- somheder i disse, mindre erhverv. Figuren viser, at Nordjylland generelt har en relativ høj andel af vækstvirksomheder inden for en række traditionelle fremstillingserhverv. I alt kommer 37 % af alle vækstvirksomheder i Nordjylland fra industrien. Erhvervsområder, som både rummer et stort antal vækstvirksomheder, og som har en relativ høj andel af vækstvirksomheder i Nordjylland, er placeret i den øverste højre del af figuren. Disse interessante vækstmæssige styrkeområder dækker erhverv som handel, fødevarer, ma- skiner samt stål, jern og plast. Det samlede billede er dog, at vækstvirksomheder findes i alle erhverv, og at ingen erhverv skiller sig markant ud hverken når det gælder antal eller andel vækstvirksomheder. Vækstvirksomhedernes spredning på mange erhverv afspejler sig også i den måske lidt overra- skende pointe, at der ikke er markante forskelle i uddannelsesniveauet mellem virksomheder i 10

11 og uden for vækstlaget. Vækstpotentiale er således ikke knyttet til bestemte, videntunge er- hverv eller virksomheder med mange højtuddannede. 1.4 VÆKSTLAGET HAR STOR SAMFUNDSØKONOMISK BETYDNING Vækstvirksomhederne har stor samfundsøkonomisk betydning og spiller en meget central rolle for job og velstandsudvikling i Nordjylland. Det illustreres ved, at de nordjyske vækstvirksom- heder med moderat og høj vækst til sammen skabte godt nye job i Nordjylland i perio- den Og det er vel at mærke i en periode, hvor der generelt var en lille tilbagegang i det samlede regionale beskæftigelse. Rapporten viser også, at vækstvirksomhedernes jobskabelse har positive effekter i resten af økonomien. Rapporten viser, at hver gang vækstvirksomhederne skaber et nyt fuldtidsjob, har det en afledt effekt svarende til yderligere 0,6 fuldtidsjob i andre dele af økonomien. Samlet viser vores beregninger, at der i dag ville være færre jobs i den private sektor i et scena- rium, hvor vækstvirksomhederne havde haft en stagnerede beskæftigelsesudvikling. Det betyder også, at det vil være af stor samfundsøkonomisk betydning, hvis flere virksomhe- der kommer ind på et vækstspor. I analysen har vi beregnet effekten i et scenarium, hvor det lykkes at øge andelen af vækstvirksomheder i Nordjylland fra 9 procent til 11 procent af virk- somhedsbestanden. Resultatet er, at der vil blive skabt yderligere godt 700 jobs. Effekten af et bredere vækstlag rækker endda langt videre end den direkte beskæftigelsesef- fekt. Vækstvirksomhederne er nemlig kendetegnet ved en væsentligt højere produktivitet end ikke- vækstvirksomheder. Højvækstvirksomheder i Region Nordjylland har en gennemsnitlig årlig værdiskabelse pr. medarbejder på kr. For moderate vækstvirksomheder er tallet kr., mens tallet for virksomheder uden for vækstlaget er kr. Således er den gennemsnitlige produktivitet 23 procent højere i højvækstvirksomheder end i den sidstnævnte gruppe. Det illustrerer, at det kan få stor betydning for produktivitet og velstand, hvis det lyk- kes at løfte flere virksomheder ind i vækstlaget. Den langsigtede effekt af et større vækstlag vil således være et skift i sammensætningen af job i Nordjylland. Et større vækstlag betyder en fortrængning af job med lav produktivitet til fordel for job med en høj produktivitet. Samlet vil et løft i vækstlaget således kunne bidrage til mar- kant øget velstand i Nordjylland og i Danmark. 1.5 VÆKSTLAGET ER MANGFOLDIGT, MEN DELER OGSÅ FÆLLES TRÆK Vi har i analysen gennemført en lang række dybdegående interview med vækstvirksomheder og vækstboblere. Analysen viser, at virksomhedernes vækstforløb kan opdeles i tre faser: 1) opstartsfasen, 2) skaleringsfasen samt 3) koncept- og ekspansionsfasen. Til hver af disse faser knytter der sig meget forskelligartede udfordringer. 11

12 Analysen viser også, at virksomheder i vækstlaget har meget forskellige udspring. Nogle er unge iværksættere helt uden erfaring med at drive virksomhed. Andre er stiftet af en kreds af erfarne virksomhedsledere, som trækker på et stort netværk, indgående branchekendskab og betydelig ledelseserfaring. Det betyder, at virksomhederne har et meget forskelligt udgangspunkt og forskellige forud- sætninger for at komme succesfuldt gennem de forskellige faser. Vækstvirksomhederne deler dog også en række fælles træk. Der er fx en meget høj andel virk- somheder i vækstlaget, der har etableret en professionel bestyrelse, er aktieselskaber, og som har en nedskrevet strategi med mål for virksomhedens udvikling. Også vækstvirksomhedernes forretningsmodeller er karakteriseret ved fælles træk. Det vil sige karakteristika, der er afgørende for virksomhedernes succes, og som fx mange vækstboblere kan tage ved lære af i indsatsen for at udvikle en succesfuld forretning. Vi har sammenfattet disse fælles træk i et såkaldt vækstkompas. Kompasset afspejler, at vækstvirksomheders organisation og forretning løbende skal kalibreres som et kompas. Dels i forhold til den plan- lagte kurs. Dels i forhold til nye trends, uforudsete hændelser og forandringer på markedet. Se figur 1.2. Figur 1.2. Vækstkompasset 6 fælles træk ved vækstvirksomheders forretningsmodeller Kilde: IRIS Group De seks fælles træk i vækstvirksomhedernes forretningsmodeller kan kort sammenfattes på følgende måde; Agilitet ift. nye markedstrends: Vækstvirksomhederne er kendetegnet ved, at de dra- ger fordel af markedernes omskiftelighed. Virksomhederne har fokus på at afkode trends, lytte til markedet og hurtigt imødekomme nye typer af kundebehov. 12

13 Skalerbarhed i produkter/ydelser: De succesfulde vækstvirksomheder har stort fokus på at sikre skalerbarhed i deres produkter og ydelser. De arbejder løbende med kon- ceptualisering og standardisering af dele af virksomheden processer, ydelser, interne arbejdsgange mv. De udvikler produkter og ydelser, der sikrer kunderne værdi, og som samtidig er designet på en måde, der gør det muligt at producere i større skala. Kundeudviklende relationer: Vækstvirksomhederne er ofte kendetegnet ved at have tætte kunderelationer. En stor del af virksomhederne i vækstlaget bidrager til kunder- nes innovationsarbejde. Specialisering/differentiering: Mange af vækstvirksomhederne er kendetegnet ved en stærk specialisering og et udpræget nichefokus. Vækstvirksomhederne fokuserer på områder, hvor de kan være blandt de bedste på markedet. Leverandørpartnerskaber: Længerevarende leverandørpartnerskaber er med til at sik- re både stabilitet og fleksibilitet i produktionen, som gør virksomheden i stand til at le- vere deres produkter og ydelser til tiden og i den ønskede kvalitet. Fleksibel/trimmet produktion: Vækstvirksomhederne har også et betydeligt fokus på at sikre effektiv produktion. De udnytter mulighederne i LEAN, digitale teknologier, au- tomatisering, reduceret lagerbinding, mv. 1.6 STORE VÆKSTAMBITIONER OG BETYDELIGE VÆKSTBARRIERER Vækstvirksomhederne har forskellige strategier for vækst. De første faser af vækstvirksomhe- dernes liv handler typisk om at interagere med markedet, professionalisere virksomheden og skabe et stærkt netværk. De mest succesfulde når hurtigt op på ansatte. Men herefter skal der ofte nye tiltag og strategier til at fortsætte væksten. Rapporten viser, at vækstvirksomhederne typisk følger fire forskellige typer af vækstspor i deres stræben efter fortsat vækst, jf. figur

14 Figur 1.3. Vækstlagets fire spor til vækst Kilde: IRIS Group Ekspansion i nye sektorer handler om at udnytte, at virksomhedens ydelser, produkter eller teknologier ofte har anvendelsesmuligheder, der rækker langt bredere end den branche, som virksomheden er startet i. Internationalisering. Vækstvirksomhedernes ydelser og produkter har ofte høj kvalitet og rummer et stort internationalt markedspotentiale. Samtidig er vækstvirksomheder- ne ofte nicheorienterede virksomheder på et lille marked, hvor kunderne er spredt på mange forskellige lande. Nye produkter, ydelser og forretningsmodeller. Mange etablerede vækstvirksomhe- der satser målrettet på at udvikle nyskabende produkter, der adresserer nye behov i markedet eller løser kundernes behov på en mere effektiv måde. For en del vækstvirk- somheder går vejen til fortsat vækst endvidere via helt nye typer af forretningsmodel- ler. Optimering/effektivisering. Virksomhederne i vækstlaget arbejder løbende med opti- mering og effektivisering. Nogle går skridtet videre og investerer betydelige ressourcer i eksempelvis fuldautomatiske produktionslinjer, integration af tidligere opdelte funk- tioner, reorganisering af værdikæden og nye selvbetjeningsløsninger for kunderne. Vejen ind i de fire vækstspor er svær for mange virksomheder. De fleste virksomheder oplever barrierer, der bremser eller hæmmer væksten. Mangel på kapital, kvalificeret arbejdskraft og interne kompetencer (blandt andet ledelses- og internationaliseringskompetencer) er nogle af de mest udbredte barrierer. Hertil kommer udfordringer med at tilpasse virksomhedens ydel- ser, produkter og forrentningsmodeller til nye markeder. I alt oplever 73 procent af virksomhederne i vækstlaget barrierer, der i større eller mindre om- fang har reduceret deres vækst. 14

15 1.7 VARIERENDE UDBYTTE AF ERHVERVSFREMMESYSTEMET Vækstvirksomheder skaber ikke vækst og overkommer ikke vækstbarrierer alene. De sam- arbejder med kunder, leverandører, private rådgivere, kollegaer, videninstitutioner og er- hvervsfremmeaktører (fx Væksthuset, lokale erhvervsråd, innovationsnetværk, Eksportrådet, mv.). Analysen viser, at virksomhederne fordeler sig i tre nogenlunde lige store grupper, når det gælder brugen af offentlig finansieret erhvervsfremme. Cirka en tredjedel af vækstlaget er ikke- brugere. Den vigtigste årsag er her manglende kend- skab til erhvervsfremmesystemet. Men der er også enkelte virksomheder, der fravælger er- hvervsfremme af mere principielle grunde. En nogenlunde lige så stor gruppe er brugere og angiver samtidig et stort eller betydeligt ud- bytte af at benytte offentlige erhvervs- og innovationsfremmeaktører. Det vil sige, at den of- fentligt finansierede erhvervsfremme har stimuleret væksten. Ofte er de succesfulde forløb baseret på en kombination af kompetent sparring og målrettet brug af regionale og nationale programmer i kritiske faser af virksomhedens udvikling. Den sidste gruppe er også brugere, men oplever, at brugen af erhvervsfremme har ingen eller begrænset betydning for vækst og udvikling i virksomheden. Interviewene peger på flere årsager til et beskedent udbytte i den sidste gruppe. De vedrører blandt andet forventninger, der ikke blev indfriet, og oplevelsen af manglende kvalitet/niveau i den sparring og vejledning, de modtager. Det sidste handler ofte om evnen til at udfordre virk- somhederne og i nogle tilfælde om et mere begrænset kendskab til de pågældende erhverv eller forretningsmodeller. 1.8 NYE BYGGESTEN I FREMTIDENS ERHVERVSPOLITIK FOR VÆKSTVIRKSOMHEDER Vi har med udgangspunkt i analysen udarbejdet en oversigtsfigur over, hvad vi betragter som ni centrale byggesten i at skabe flere vækstvirksomheder i en region. Se figur 1.4. Det skal understreges, at Region Nordjylland og regionen erhvervsfremmeaktører, herunder Væksthus Nordjylland, allerede arbejder med flere af elementer i figuren. Den skal således betragtes som et bud på ingredienser i et stærkt økosystem for vækstvirksomheder, hvor der i Nordjylland nogle steder er længere til målet end på andre områder. 15

16 Figur 1.4. Byggesten i indsatsen for at skabe flere vækstvirksomheder Kilde: IRIS Group De forskellige elementer i figuren er uddybet i kapitel 8. Neden for har vi kort skitseret nogle vigtige opmærksomhedspunkter under hver af overskrifterne i figuren. Basal erhvervsservice Det er vigtigt, at den lokale erhvervsservice er opsøgende og tidligt er i stand til at spotte og identificere nye virksomheder med vækstpotentiale. Herudover skal den basale erhvervsser- vice især arbejde med; At motivere virksomheder til at søge sparring og rådgivning. At formidle tilbuddene i erhvervsfremmesystemet til de vækstboblere og vækstvirk- somheder, der ikke kender til systemet. Screening og vækstkortlægning Den første dybdegående aktivitet for vækstvirksomheder er screening og vækstkortlægning af virksomheder med vækstpotentiale. Denne opgave udføres typisk af Væksthus Nordjylland evt. i samarbejde med en væksthusets samarbejdspartnere, fx i den lokale erhvervsservice. Det er blandt andet af betydning; At erhvervsfremmeaktørerne har indsigt i den pågældende sektor eller værdikæde. Væksthuset kan med fordel fortsætte arbejdet med at udbygge samarbejdet med me- re specialiserede erhvervsfremmeaktører i regionen, således at Væksthuset efter be- hov kan trække på mere branche- eller sektorspecifikke kompetencer i vækstkort- lægningen. 16

17 At der afsættes god tid til processen. Dybdegående vækstkortlægning er tidskrævende og kræver ofte mere end korte væksttjek og henvisning til rådgivere og programmer. At konsulenterne sætter sig grundigt ind i virksomhederne og deres forudsætninger, da virksomheder i vækstlaget som nævnt har et meget forskelligt udgangspunkt. Key account funktion At udvikle en vækstvirksomhed er en langvarig proces, hvor virksomhederne skal igennem forskellige faser med forskelligartede udfordringer. Derfor er der i mange tilfælde behov for at kunne vende tilbage til erhvervsfremmesystemet for fornyet sparring. En key account funktion i form af en person, kan have til opgave at følge virksomheden og stå til rådighed, mens virksomhederne arbejder med at realisere deres vækstplan. Vi vurderer, at en sådan funktion kan være en vigtig del af det fremtidige arbejde med at realisere vækstpo- tentialet i en række virksomheder. Coaching og mentorservice I de tidlige faser har nogle virksomheder stor nytte af at få adgang til en mentor med særlig indsigt og forretningserfaring inden for det pågældende område. En mentor vil ofte være en forløber til etablering af en professionel bestyrelse. Region Nordjylland bør udbyde et sådant tilbud målrettet; Unge virksomheder med stort vækstpotentiale og ambitiøse vækstplaner. Stiftere/ledere med begrænset brancheindsigt og/eller begrænset indsigt i at drive virksomhed. Eliteprogram for iværksættere Nordjylland har et betydeligt potentiale for at udvikle flere, videnbaserede iværksættere og for yderligere at understøtte de iværksættere, der har et særligt stort vækstpotentiale. Formålet med at etablere et eliteprogram for iværksættere er at muliggøre accelereret vækst blandt iværksættere med et særligt stort vækstpotentiale gennem målrettede services. Centrale elementer i et eliteprogram for iværksættere i Nordjylland kunne være; Optag af et mindre antal særligt perspektivrige iværksættere årligt. Screening gennemføres af et panel af forretningsfolk/erfarne iværksættere. Etablering af knudepunkt i form af kreativ inkubator designet til, 1) at iværksættere kan bo i miljøet i 2-3 år, 2) at investorer kan have kontorpladser i miljøet, 3) at facilite- re møder, videndeling, arrangementer og pitching. Udbud af en vifte af målrettede services inden for forretningsudvikling, finansiering, rekruttering, opbygning af netværk, mv. 17

18 Knudepunktsfunktioner Væksthus Nordjylland har over de senere år opbygget såkaldte knudepunktsfunktioner inden for bl.a. internationalisering og finansiering. Konceptet indebærer fysisk indstationering af aktører inden for de pågældende områder og målrettede services til vækstvirksomheder. Disse funktioner betragter vi som stærke indgange til sparring og vækstafklaring inden for om- råder, hvor mange virksomheder har vækstudfordringer. Med tiden kan indgangene med for- del udbygges til andre områder. Genvej til ny viden Specielt i koncept- og ekspansionsfasen begynder mange vækstvirksomheder at orientere sig mod videninstitutioner. Men mange virksomheder har svært ved at orientere sig i, hvem der er de rette universiteter og samarbejdspartnere, hvordan samarbejdet kan finansieres, og hvordan et konkret samar- bejde kan organiseres. Region Nordjylland har sammen med Aalborg Universitet finansieret programmet AAU- Matchmaking, der har fokus på at hjælpe virksomhederne med indledende idémodning, pro- jektformulering og bistand til identifikation af relevante forskningsmiljøer. Man kan i Nordjyl- land med fordel gøre mere i forhold til at hjælpe virksomhederne med den konkrete facilite- ring og finansiering af vidensamarbejde også i forhold til andre videninstitutioner. Der bør være et stærkt regionalt tilbud på dette område. Arbejdet kan bl.a. lade sig inspirere af programmet Genvej til ny viden, som Region Midtjylland udbød i perioden Nye vækstspor Det er behov for tilbud målrettet etablerede vækstvirksomheder, der vil forfølge nye vækst- spor. Det kan fx dreje sig om Udvikling af globale forretningsstrategier, Fuldautomatisk produktion, Datadreven forretningsudvikling, Servitization, etc. Virksomhederne kan i den forbindelse tilbydes skræddersyede forløb, der styrker og professi- onaliserer arbejdet med fx potentialeafklaring, relationsopbygning, test og udarbejdelse af business cases, strategi, rekruttering samt tilpasning af forretningsmodellen. Det foreslås at udvikle forløb, der indeholder en kombination af 1) inspiration fra frontløbere på området, 2) kompetenceopbygning og videndeling med virksomheder i samme situation, 3) arbejde med egen virksomhed. Regional medfinansiering Væksthus Nordjylland har siden 2007 udbudt forskellige programmer, der omfatter tilskud til at gennemføre vækstskabende aktiviteter. Der kan typisk ydes medfinansiering på op til 50 procent af virksomhedernes udgifter 3 forbundet med udviklingsprojekter, der tager afsæt i vækstplanen. 3 For iværksættere kan medfinansieringsgraden være større. 18

19 Vi betragter fortsat medfinansiering af udviklingsaktiviteter som en vigtig brik i arbejdet med at sikre udviklingen af flere vækstvirksomheder. Kompetenceudvikling for konsulenter i erhvervsfremmesystemet Hvis vækstlaget skal opleve stor værdi af erhvervsfremmeindsatsen, er det afgørende, at kom- petenceniveauet er højt blandt de konsulenter, der skal vejlede virksomhederne. Det gælder både i den lokale erhvervsservice, i Væksthus Nordjylland og blandt sektorspecifikke aktører. Rapporten viser, at screening, vejledning og vækstkortlægning af vækstvirksomheder forud- sætter en dyb forståelse for bl.a.; Vækstvirksomheders udvikling og de faser, som en vækstvirksomhed typisk gennemlø- ber. Typiske udfordringer knyttet til at realisere vækstpotentialer. Forretningsmodeller og forretningsudvikling. Nye veje til vækst (vækstspor) og de udfordringer, der er knyttet til at forfølge nye vækstspor. Vækstvirksomheders forskellige udgangspunkter og erfaringsgrundlag og dermed behovet for skræddersyede forløb. Det samlede erhvervsfremmesystem. Analysen viser, at konsulenternes kompetencer har stor betydning for, om virksomhederne får meget eller lidt ud af at bruge erhvervsfremmesystemet. I dette lys bør indsatsen for at udvikle og udbyde kompetenceudviklingsforløb for konsulenter i erhvervsfremmesystemet styrkes. 19

20 Kapitel 2 Formål og baggrund 2.1 BAGGRUND VÆKSTVIRKSOMHEDERNES STORE BETYDNING En af Danmarks vækstudfordringer har gennem en årrække været, at kun få af landets virk- somheder kommer ind i et vedholdende vækstforløb, hvor de skaber høj vækst. Der er tegn på, at Danmark er begyndt at klare sig bedre i internationale sammenligninger. Men der er stadig et stykke vej op til de lande, der har den højeste andel af vækstvirksomheder 4. Vækstvirksomheder er vigtige, fordi de sikrer fornyelse i erhvervslivet og skaber mange nye arbejdspladser. Men de er også vigtige, fordi de har en høj værdiskabelse pr. medarbejder (produktivitet), som det fremgår af kapitel 4. Vækstvirksomheders produktivitet er i Nordjylland i gennemsnit 20 procent højere, end hvad vi i rapporten har defineret som vækstboblere. Det vil sige, at det også har stor betydning for produktivitetsudviklingen i en region, hvorvidt det lykkes for vækstboblere at realisere deres vækstpotentiale og dermed udvikle sig til vækstvirksomhe- der. Dermed har omfanget af vækstvirksomheder betydning for udviklingen i velstanden og for mulighederne for at finansiere velfærden. Der er nemlig en tæt sammenhæng mellem produk- tiviteten i virksomhederne og velstanden i en region. Netop en meget beskeden produktivitetsudvikling er en anden af Danmarks store udfordrin- ger. I perioden havde Danmark den fjerde svageste produktivitetsudvikling blandt alle OECD- lande 5. Denne analyse viser, at den lave andel vækstvirksomheder formentlig er en af årsagerne til, at produktiviteten udvikler sig beskedent i Danmark. Et centralt mål for Vækstforum Nordjylland er derfor at bidrage til, at flere virksomheder ud- vikler sig til vækstvirksomheder. Vækstforum Nordjylland investerer hvert år adskillige millioner kroner i programmer, der skal sikre gode udviklingsmuligheder for virksomheder med stort potentiale og ambitioner om vækst. Programmerne er løbende blevet evalueret, og der er foretaget effektmålinger. Det er doku- menteret, at programmerne samlet set har en positiv effekt på deltagernes vækst 6. 4 Regeringen (2014); Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. 5 Regeringen (2014); Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. 6 Se fx Erhvervsstyrelsen (2014); Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsat- sen i Nordjylland. 20

Det midtjyske vækstlag

Det midtjyske vækstlag Marts 2015 Det midtjyske vækstlag - Profilanalyse af midtjyske vækstvirksom- heder og deres udbytte af erhvervsfremme Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé... 6 Kapitel 1 - Sammenfatning... 8 1.1 Indledning...

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Kompetencer til vækst

Kompetencer til vækst Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE. - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup

ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE. - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup ERHVERVSUDVIKLING I BALLERUP KOMMUNE - Resultater af vejledningen i Iværksætterhuset og fakta om erhvervslivets præstationer i Ballerup INTRODUKTION HOVEDRESULTATER Del 1) Brugernes udbytte af vejledningen

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Styrker og udfordringer i den midtjyske erhvervs- og vækstpolitik. - Med afsæt i fakta og konklusioner fra nyere evalueringer og analyser

Styrker og udfordringer i den midtjyske erhvervs- og vækstpolitik. - Med afsæt i fakta og konklusioner fra nyere evalueringer og analyser Styrker og udfordringer i den midtjyske erhvervs- og vækstpolitik - Med afsæt i fakta og konklusioner fra nyere evalueringer og analyser Den midtjyske model i hovedtræk Generelle virkemidler Klynger/fokusområder

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

STATUS og de næste skridt..

STATUS og de næste skridt.. STATUS og de næste skridt.. Erhvervsudviklingsdøgnet 2015, Viborg den 19. marts 2015 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Ved indgangen til den nye programperiode, 2014-2020 Justeret

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune Juli 2014 Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune - styrker og udfordringer 1. LOKAL ERHVERVSSERVICE I NORDDJURS KOMMUNE I 2013 brugte Norddjurs Kommune ca. 38 kroner pr. indbygger på lokal erhvervsservice.

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

Bornholm ud i verden - Vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm

Bornholm ud i verden - Vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm Bornholm ud i verden - Vækst via internationalisering og salg uden for Bornholm Effektkæde og kritiske antagelser Udfordring og muligheder Produktivitetskommissionen konkluderer blandt andet, at konkurrence

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE Analysen sætter fokus på industrielle vækst-smver Fire centrale spørgsmål: 1. Hvem er vækstvirksomhederne? Hvor mange er de? Hvor kommer de fra?

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

FREMTIDENS INDUSTRI. MEA 18. september

FREMTIDENS INDUSTRI. MEA 18. september FREMTIDENS INDUSTRI MEA 18. september Hvem står bag? Analysens baggrund og ambition Baggrund: Bekymring over den generelle nedgang i industriens beskæftigelse og værdiskabelse i Danmark. Accelererende

Læs mere

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE Hvem står bag? Fokus på vækstlaget i dansk industri! Analysen sætter fokus på industrielle vækst-smver Fire centrale spørgsmål: 1. Hvem er vækstvirksomhederne?

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

KKR Midtjylland 14. juni Erhvervsservice i region Midtjylland På vej mod: Det midtjyske vækstunivers

KKR Midtjylland 14. juni Erhvervsservice i region Midtjylland På vej mod: Det midtjyske vækstunivers KKR Midtjylland 14. juni 2012 Erhvervsservice i region Midtjylland På vej mod: Det midtjyske vækstunivers Disposition Udgangspunktet evaluering af hidtidig/nuværende praksis Fremadrettet indsats spørgsmål/forhold

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på September 2013 Faktaark: To trends på det private arbejdsmarked Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra analyse af udviklingen i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Analysen er foretaget

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l Dato: 15. marts 2016 Sag 2015-14494 National aftale for ene i 2015 Opgørelse af resultatma l Indledning Når KL og regeringen i løbet af sommeren indgår den årlige aftale om kommunerens økonomi, indgås

Læs mere

Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar

Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar Væksthus Syddanmark Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar Tankesættet bag Væksthusene Forretningen Danmark (Erhvervsstyrelsen) betaler regningen for væksthusene ikke virksomhederne Hvis nu Væksthusene

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

Udvalget for Erhverv og Turisme Holstebro, 17. februar Erhvervsservice i Holstebro Kommune

Udvalget for Erhverv og Turisme Holstebro, 17. februar Erhvervsservice i Holstebro Kommune Udvalget for Erhverv og Turisme Holstebro, 17. februar 2014 Erhvervsservice i Holstebro Kommune Væksthus Midtjylland i korte træk Erhvervsdrivende fond, stiftet af kommunerne i region Midtjylland Regional

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT

CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT INTRODUKTION Visionen bag Væksthusene er, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, der har flest nye vækstvirksomheder. Væksthusene har således en klar mission om

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

estatistik Januar 2015

estatistik Januar 2015 Resume Dansk erhvervsliv har siden finanskrisen oplevet en øget internationalisering med en vækst på 20 procent i antallet af eksportvirksomheder fra 2009 til 2013. Stigningen trækkes af en større underskov

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Generel erhvervsservice i Aarhus

Generel erhvervsservice i Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 12. februar 2016 Generel erhvervsservice i Aarhus 2017-2020 Varetagelse af lokal direkte erhvervsservice til iværksættere og

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

Væksthusene 2.0 en ny vækstmodel

Væksthusene 2.0 en ny vækstmodel Væksthusene 2.0 en ny vækstmodel 1. INDLEDNING KL og Erhvervsstyrelsen tog sammen med Væksthusenes direktørkreds i foråret 2013 initiativ til et udviklingsarbejde, der skal føre til en ny og forbedret

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

ERHVERVS POLITIK 2015-2017

ERHVERVS POLITIK 2015-2017 ERHVERVS POLITIK 2015-2017 Høringsudkast Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt for vækst er godt. Vi har i dag ca. 40.000 arbejdspladser, og vores indbyggerantal vokser årligt med 400-500 personer. Vores

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og KL. Evaluering af Væksthusene

Erhvervsstyrelsen og KL. Evaluering af Væksthusene Erhvervsstyrelsen og KL Evaluering af Væksthusene April 2013 FORORD De fem Væksthuse blev etableret i 2007 som led i strukturreformen. De er organiseret som selvstændige, erhvervsdrivene fonde stiftet

Læs mere