Det nordjyske vækstlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nordjyske vækstlag"

Transkript

1 Marts 2015 Det nordjyske vækstlag - Profilanalyse af nordjyske vækstvirksom- heder og deres udbytte af erhvervsfremme

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé... 6 Kapitel 1 - Sammenfatning Indledning Hvor stort er vækstlaget? Hvilke erhverv trækker væksten i Nordjylland? Vækstlaget har stor samfundsøkonomisk betydning Vækstlaget er mangfoldigt, men deler også fælles træk Store vækstambitioner og betydelige vækstbarrierer Varierende udbytte af erhvervsfremmesystemet Nye byggesten i fremtidens erhvervspolitik for vækstvirksomheder Kapitel 2 - Formål og baggrund Baggrund vækstvirksomhedernes store betydning Formålet med vækstlagsanalysen Analysetilgang Kapitel 3 - Vækstvirksomheder og deres samfundsøkonomiske betydning Indledning Kortlægning af vækstlaget Vækstlagets samfundsøkonomiske betydning Kapitel 4 - Profil af det nordjyske vækstlag Indledning Kendetegn ved virksomhederne i vækstlaget Vækstvirksomhedernes udspring og forretningsmodeller Kapitel 5 - Vækstlagets udviklingsfaser - fra opstart til ekspansion Indledning Tre centrale faser i vækstvirksomheders udvikling Den afsøgende opstartsfase Den ambitiøse skaleringsfase Den disciplinerede koncept- og ekspansionsfase Opsamling

3 Kapitel 6 - Fire spor til fortsat vækst Vækstlagets veje til vækst Ekspansion i nye sektorer Internationalisering Nye produkter, ydelser og forretningsmodeller Optimering og effektivisering Kapitel 7 - Vækstlagets brug og udbytte af erhvervs- og innovationsfremme Brugen af regional og national erhvervsfremme Vækstlagets udbytte af regional og national erhvervsfremme Kapitel 8 - Vækstvirksomhederne og erhvervspolitikken Indledning Byggesten i indsatsen for at skabe flere vækstvirksomheder Kapitel 9 - Analysetilgang og metode

4 Forord Der har siden strukturreformen været stor fokus på at forbedre vilkårene for at udvikle vækst- virksomheder i Danmark. Det skyldes, at Danmark i en årrække har været kendetegnet ved et beskeden antal vækstvirksomheder i forhold til andre lande. Et fyrtårn i indsatsen er de fem væksthuse. De er etableret med afsæt i en ambitiøs målsæt- ning om, at Danmark skal udvikle sig til et af de lande i verden, der har flest vækstvirksomhe- der pr. indbygger. Men også en række andre initiativer skal bidrage til at realiseret målet. På nationalt plan er der fx taget initiativer, der skal lette virksomhedernes adgang til risikovillig kapital samt styrke deres eksport og internationalisering. De regionale vækstfora har også etablering af flere vækstvirksomheder som et hovedmål. Re- gion Nordjylland og Region Midtjylland har de sidste 6-7 år udbudt en række programmer, der er målrettet iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale. Der er indikationer af, at vi er på vej mod bedre tider. De seneste sammenligner viser, at Dan- mark ligger over OECD- gennemsnit, om end der fortsat er et stykke vej til de bedste lande 1. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Trods de mange initiativer har vi ganske lidt viden om vækstlaget. Der er fx meget beskeden viden om sammenhængen mellem antallet af vækstvirksomheder og den erhvervspolitiske indsats på regionalt og nationalt plan. Der er ganske vist gennemført et stort antal evalueringer af fx de regionale programmer og af væksthusenes resultater. Vi ved, at indsatsen har positiv betydning for de virksomheder, der gør brug af initiativerne. Men vi ved ikke, om indsatsen bidrager markant til at skabe flere vækstvirksomheder. Region Nordjylland og Region Midtjylland tog derfor i foråret 2014 initiativ til denne analyse. Ambitionen var at finde svar på følgende centrale spørgsmål; Hvor stort er vækstlaget i de to regioner, og hvilken betydning har vækstvirksomheder for den samlede regionale vækst og udvikling? Hvor vigtigt er det at stimulere udvik- lingen af flere vækstvirksomheder? Hvordan er vækstlaget sammensat? Er der fx bestemte brancher eller klynger, der i særligt omfang trækker væksten i regionerne? Hvordan bruger vækstlaget erhvervspolitiske programmer? Bruger en stor andel af vækstlaget fx de regionale programmer, og hvilken betydning har programmerne i gi- vet fald for den opnåede vækst? 1 Regeringen (2014); Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. 4

5 Er der god sammenhæng mellem vækstlagets udfordringer og indholdet af de pro- grammer, der skal hjælpe flere virksomheder og iværksættere til høj vækst? Eller skal medicinen i den erhvervspolitiske indsats doseres anderledes? Samtidig har det været ambitionen at udvikle et nyt værktøj til at følge udviklingen på områ- det. Med rapportens data i hånden kan regionerne begynde at måle på, om indsatsen virker. Der kan fx om et par år gives svar på følgende spørgsmål; Skabes der flere højvækstvirksomheder i de to regioner? Benytter flere eller færre vækstvirksomheder sig af regionale programmer? Er der skabt større sammenhæng mellem programindsatsen og vækstlagets behov og udfordringer? Målet med analysen er således at skabe et stærkere videngrundlag for den regionale erhvervs- fremmeindsats. Analysen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Region Nordjylland, Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland. IRIS Group har stået for at designe og gennemføre analyserne i et tæt samarbejde med analysemedarbejdere fra de to regioner. Analysen bygger på en kombination af tre forskellige delanalyser: En kvantitativ analyse af vækstvirksomheder på baggrund af registerdata. En omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i det midt- og nordjy- ske vækstlag. Dybdeinterview med i alt 80 virksomheder i det midt- og nordjyske vækstlag. Resultaterne af arbejdet er afrapporteret i to rapporter. Denne rapport har fokus på det nord- jyske vækstlag, mens en tilsvarende rapport har fokus på vækstlaget i Midtjylland. Kapitel 1 er en sammenfatning af analysens hovedresultater og beskriver elementer i en sam- menhængende erhvervspolitik for flere vækstvirksomheder. Kapital 2 beskriver analysens bag- grund og formål. Kapitel 3 handler om vækstlagets størrelse og samfundsøkonomiske betyd- ning i Region Nordjylland. Kapitel 4 tegner en profil af vækstvirksomhederne på baggrund af kvantitative og kvalitative data. Kapitel 5-6 handler om vækstvirksomheds udviklingsfaser og veje til vækst og bygger på den gennemførte interviewundersøgelse. Kapitel 7 har fokus på vækstlagets brug og udbytte af erhvervsfremme, mens kapitel 8 beskri- ver forslag til byggesten i et stærkt regionalt økosystem for flere vækstvirksomheder. Kapitel 9 beskriver den anvendte analysetilgang og analysemetode. God læselyst! 5

6 Resumé Ni procent er vækstvirksomheder og har stor samfundsøkonomisk betydning! Der findes i alt ca. 550 vækstvirksomheder i Region Nordjylland. Det svarer til ni procent af samtlige nordjyske virksomheder, der konkurrerer på et internationalt marked. De 550 vækstvirksomheder har stor betydning for den nordjyske økonomi. De har alene i peri- oden skabt ca nye jobs i Nordjylland heraf 5000 jobs i vækstvirksomheder- ne og ca i andre virksomheder, herunder underleverandører. Det betyder også, at det vil være af stor samfundsøkonomisk betydning, hvis flere virksomhe- der kommer ind på et vækstspor. I analysen har vi beregnet effekten i et scenarium, hvor det lykkes at øge andelen af vækstvirksomheder Nordjylland fra 9 procent til 11 procent af virk- somhedsbestanden. Resultatet er, at der vil blive skabt yderligere godt 700 jobs. Effekten af et større vækstlag rækker endda langt videre end den direkte beskæftigelseseffekt. Vækstvirksomheder har en langt højere produktivitet end andre virksomheder. Fx er produkti- viteten i regionens 247 højvækstvirksomheder i gennemsnit ca. 20 procent højere end i virk- somheder uden for det nordjyske vækstlag. Vækstvirksomheder i Region Nordjylland har en gennemsnitlig årlig værdiskabelse pr. medarbejder på mere end kr., mens tallet for virksomheder uden for vækstlaget er kr. Det illustrerer, at ambitionen om at skabe flere vækstvirksomheder ikke blot handler om at skabe flere jobs. Vækstvirksomheder bidrager også til højere produktivitet og velstand og dermed bedre muligheder for at finansiere udgifterne til velfærdssamfundet. Rapporten peger dermed også på en sammenhæng mellem Danmarks svage produktivitetsud- vikling og vores i international sammenhæng beskedne evne til at udvikle vækstvirksomheder. Rapporten gennemhuller endvidere myten om, at vækstvirksomheder primært skabes i nogle få, videnintensive erhverv eller klynger med mange højtuddannede. De nordjyske vækstvirk- somheder er spredt ud over en lang række erhverv og sektorer. Og den uddannelsesmæssige sammensætning i vækstvirksomheder varierer ikke meget fra sammensætningen i ikke- vækstvirksomheder. Analysen viser dog, at industrien er vigtig for væksten. Samlet tæller sektorerne industri, han- del og transport af varer mere end 65 procent af de nordjyske vækstvirksomheder. Sæt fokus på vækstboblerne Ud over de ca. 550 vækstvirksomheder består det nordjyske vækstlag også af en gruppe vækstboblere. Det er virksomheder med vækstambitioner og - potentiale, der endnu ikke har formået at komme ind i et vækstforløb. Vækstboblere udgør ca. 500 virksomheder. Analysen viser, at det vil få stor, positiv betydning for jobskabelse, produktivitet og velstand, hvis regionen formår at gøre flere vækstboblere til vækstvirksomheder. 6

7 Det er krævende og komplekst at udvikle vækstvirksomheder At der er mange vækstboblere er ikke overraskende i lyset af resultaterne fra vores kvalitative interview med virksomheder i vækstaget. De viser, at vejen til vækst forløber gennem tre kriti- ske faser opstartsfasen, skaleringsfasen samt koncept- og ekspansionsfasen. Hver fase er forbundet med en række udfordringer, som skal overvindes for at sikre fortsat vækst. Vækstvirksomhederne har forskelligt udgangspunkt. Nogle er fx stiftet af erfarne iværksættere og andre af førstegangsiværksættere. Alligevel er vækstvirksomhederne karakteriseret ved en række fælles træk. Det vil sige karakte- ristika, der er afgørende for virksomhedernes succes, og som mange vækstboblere kan tage ved lære af i indsatsen for at udvikle en succesfuld forretning. Vi har sammenfattet disse fælles træk i et såkaldt vækstkompas, jf. nedenstående figur. Vækstkompasset seks fælles træk ved vækstvirksomheders forretningsmodeller Kilde: IRIS Group Rapporten indeholder også et bud på fremtidige byggesten i en nordjysk indsats for at skabe flere vækstvirksomheder. På flere områder er Vækstforum godt på vej i samarbejde med de nordjyske kommuner. På andre områder skal indsats og programmer videreudvikles. I dag trækker 2/3 af de nordjyske vækstvirksomheder på erhvervs- og innovationsfremmeaktø- rer i deres arbejde med at tackle vækstudfordringer. Det er dog kun procent af bruger- ne, der vurderer, at brugen af erhvervsfremme har stor betydning for væksten. Ambitionen bør være at hæve denne andel i de kommende år. Analysen giver masser af grund til at tro, at antallet af vækstvirksomheder kan øges, og at den regionale erhvervspolitik i samspil med de nationale rammer og programmer kan spille en afgørende rolle i at skabe grundlag for flere vækstvirksomheder. 7

8 Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 INDLEDNING En af Vækstforum Nordjyllands vigtigste ambitioner er at bidrage til at skabe flere vækstvirk- somheder i regionen. Der har i alle Vækstforums strategier været sat ambitiøse mål på områ- det, og der er iværksat en række regionale programmer rettet mod vækstvirksomheder. Pro- grammer, der er blevet positivt evalueret. Men frem til i dag har vi vidst meget lidt om den regionale og nationale erhvervspolitiks betyd- ning for skabelse af vækstvirksomheder, og om der er sammenhæng mellem fx de regionale programmer og vækstvirksomheders udfordringer. Bidrager programmerne til at løse centrale udfordringer for vækst, eller yder de blot et beskedent bidrag til udviklingen i vækstlaget? Der har også manglet viden om vækstlagets størrelse, og hvad vækstvirksomhederne samlet betyder for den regionale økonomi. Endvidere har der manglet viden om, hvad der adskiller vækstvirksomheder fra andre virksomheder, og hvad der er de mest centrale barrierer for vækst blandt virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Formålet med analysen af de midt- og nordjyske vækstlag er at skabe et langt stærkere viden- grundlag om vækstlaget i Nord- og Midtjylland et videngrundlag, som kan danne grundlag for de to regioners fremtidige erhvervspolitik. 1.2 HVOR STORT ER VÆKSTLAGET? Et helt centralt mål for analysen har været at opgøre vækstlagets størrelse og sammensætning. Til brug for dette har vi udarbejdet følgende definition af vækstlaget 2 : Højvækstvirksomheder, der har en årlig, gennemsnitlig vækst i omsætningen på mindst 20 procent over en periode på tre år. Moderate vækstvirksomheder, der har en gennemsnitlig, årlig vækst i omsætningen på procent. Vækstboblere, der er virksomheder med et betydeligt vækstpotentiale. Vi har define- ret vækstboblere som yngre eller ejerskiftede virksomheder, som endnu ikke har reali- seret en årlig vækst over ti procent, men som har ambitioner om betydelig vækst fremadrettet. 2 Analysen har fokus på internationalt orienterede erhverv. Virksomheder, der udelukkende afsætter til et lokalt marked, er ikke omfattet. 8

9 Når vi i rapporten bruger begrebet vækstlaget, mener vi de tre grupper under ét. Hvor vi alene taler om de to første grupper, anvender vi terminologien vækstvirksomheder. Som det fremgår af tabel 1.1, består vækstlaget i Nordjylland af lidt over 1000 virksomheder svarende til ca. 17 procent af alle virksomheder inden for internationalt konkurrerende er- hverv. Det er dog kun ni procent af virksomhederne, der er vækstvirksomheder. Resten er vækstboblere. Tabel 1.1. Antal virksomheder i vækstlaget (2013) Alle virksomheder Høj vækst Moderat vækst Vækst boblere Høj vækst Moderat vækst Vækst boblere Antal virksomheder I procent af populationen Nordjylland % 5% 8% Midtjylland % 5% 11% Danmark % 4% 10% Kilde: IRIS Group pba. Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelse blandt vækstlaget. Note: Kolonnen alle virksomheder viser antal virksomheder inden for internationalt konkurrerende erhverv. Det fremgår af tabellen, at vækstlaget i Nordjylland består af 247 højvækstvirksomheder, 306 virksomheder med moderat vækst samt knapt 500 vækstboblere. Vækstlagets samlede stør- relse svarer stort set til landsgennemsnittet. En interessant pointe er endvidere, at der er næsten lige så mange vækstboblere som vækst- virksomheder i Nordjylland. Det vidner om, at der er et potentiale for at skabe flere vækstvirk- somheder end i dag. 1.3 HVILKE ERHVERV TRÆKKER VÆKSTEN I NORDJYLLAND? Vækstvirksomheder er ikke en størrelse, der begrænser sig til nogle få højvæksterhverv. Tværtimod er vækstvirksomhederne fordelt på en lang række erhverv. Men der er dog forskel på hvor stor en andel, at vækstvirksomhederne udgør af det samlede antal virksomheder i de enkelte erhverv. Figur 1.1 giver et overblik over, hvordan vækstvirksomhederne er fordelt på erhverv i Nordjyl- land. Samtidig viser figuren, om der er mange eller få vækstvirksomheder i de enkelte erhverv i Nordjylland sammenlignet med resten af landet. 9

10 Figur 1.1. Antal og andel af vækstvirksomheder fordelt på erhverv. Kilde: IRIS Group pba. data fra Danmarks Statistik Den lodrette akse til venstre figuren viser antallet af vækstvirksomheder inden for de enkelte brancher i Nordjylland. Det fremgår, at handel, fødevarer samt stål, jern & plast er de erhverv, der har flest vækstvirksomheder i regionen. Den vandrette akse nederst i figuren angiver andelen af vækstvirksomheder i Nordjylland i forhold til hele Danmark. Erhverv, der ligger til højre for den lodrette stiplede linje, har en hø- jere andel af vækstvirksomheder i Nordjylland end på landsplan. Figuren viser, at Energi & forsyning samt termo og ventilation faktisk er de erhverv, hvor Nordjylland klarer sig bedst på vækstvirksomheder i sammenligning med resten af landet. På trods af, at der er relativt få virk- somheder i disse, mindre erhverv. Figuren viser, at Nordjylland generelt har en relativ høj andel af vækstvirksomheder inden for en række traditionelle fremstillingserhverv. I alt kommer 37 % af alle vækstvirksomheder i Nordjylland fra industrien. Erhvervsområder, som både rummer et stort antal vækstvirksomheder, og som har en relativ høj andel af vækstvirksomheder i Nordjylland, er placeret i den øverste højre del af figuren. Disse interessante vækstmæssige styrkeområder dækker erhverv som handel, fødevarer, ma- skiner samt stål, jern og plast. Det samlede billede er dog, at vækstvirksomheder findes i alle erhverv, og at ingen erhverv skiller sig markant ud hverken når det gælder antal eller andel vækstvirksomheder. Vækstvirksomhedernes spredning på mange erhverv afspejler sig også i den måske lidt overra- skende pointe, at der ikke er markante forskelle i uddannelsesniveauet mellem virksomheder i 10

11 og uden for vækstlaget. Vækstpotentiale er således ikke knyttet til bestemte, videntunge er- hverv eller virksomheder med mange højtuddannede. 1.4 VÆKSTLAGET HAR STOR SAMFUNDSØKONOMISK BETYDNING Vækstvirksomhederne har stor samfundsøkonomisk betydning og spiller en meget central rolle for job og velstandsudvikling i Nordjylland. Det illustreres ved, at de nordjyske vækstvirksom- heder med moderat og høj vækst til sammen skabte godt nye job i Nordjylland i perio- den Og det er vel at mærke i en periode, hvor der generelt var en lille tilbagegang i det samlede regionale beskæftigelse. Rapporten viser også, at vækstvirksomhedernes jobskabelse har positive effekter i resten af økonomien. Rapporten viser, at hver gang vækstvirksomhederne skaber et nyt fuldtidsjob, har det en afledt effekt svarende til yderligere 0,6 fuldtidsjob i andre dele af økonomien. Samlet viser vores beregninger, at der i dag ville være færre jobs i den private sektor i et scena- rium, hvor vækstvirksomhederne havde haft en stagnerede beskæftigelsesudvikling. Det betyder også, at det vil være af stor samfundsøkonomisk betydning, hvis flere virksomhe- der kommer ind på et vækstspor. I analysen har vi beregnet effekten i et scenarium, hvor det lykkes at øge andelen af vækstvirksomheder i Nordjylland fra 9 procent til 11 procent af virk- somhedsbestanden. Resultatet er, at der vil blive skabt yderligere godt 700 jobs. Effekten af et bredere vækstlag rækker endda langt videre end den direkte beskæftigelsesef- fekt. Vækstvirksomhederne er nemlig kendetegnet ved en væsentligt højere produktivitet end ikke- vækstvirksomheder. Højvækstvirksomheder i Region Nordjylland har en gennemsnitlig årlig værdiskabelse pr. medarbejder på kr. For moderate vækstvirksomheder er tallet kr., mens tallet for virksomheder uden for vækstlaget er kr. Således er den gennemsnitlige produktivitet 23 procent højere i højvækstvirksomheder end i den sidstnævnte gruppe. Det illustrerer, at det kan få stor betydning for produktivitet og velstand, hvis det lyk- kes at løfte flere virksomheder ind i vækstlaget. Den langsigtede effekt af et større vækstlag vil således være et skift i sammensætningen af job i Nordjylland. Et større vækstlag betyder en fortrængning af job med lav produktivitet til fordel for job med en høj produktivitet. Samlet vil et løft i vækstlaget således kunne bidrage til mar- kant øget velstand i Nordjylland og i Danmark. 1.5 VÆKSTLAGET ER MANGFOLDIGT, MEN DELER OGSÅ FÆLLES TRÆK Vi har i analysen gennemført en lang række dybdegående interview med vækstvirksomheder og vækstboblere. Analysen viser, at virksomhedernes vækstforløb kan opdeles i tre faser: 1) opstartsfasen, 2) skaleringsfasen samt 3) koncept- og ekspansionsfasen. Til hver af disse faser knytter der sig meget forskelligartede udfordringer. 11

12 Analysen viser også, at virksomheder i vækstlaget har meget forskellige udspring. Nogle er unge iværksættere helt uden erfaring med at drive virksomhed. Andre er stiftet af en kreds af erfarne virksomhedsledere, som trækker på et stort netværk, indgående branchekendskab og betydelig ledelseserfaring. Det betyder, at virksomhederne har et meget forskelligt udgangspunkt og forskellige forud- sætninger for at komme succesfuldt gennem de forskellige faser. Vækstvirksomhederne deler dog også en række fælles træk. Der er fx en meget høj andel virk- somheder i vækstlaget, der har etableret en professionel bestyrelse, er aktieselskaber, og som har en nedskrevet strategi med mål for virksomhedens udvikling. Også vækstvirksomhedernes forretningsmodeller er karakteriseret ved fælles træk. Det vil sige karakteristika, der er afgørende for virksomhedernes succes, og som fx mange vækstboblere kan tage ved lære af i indsatsen for at udvikle en succesfuld forretning. Vi har sammenfattet disse fælles træk i et såkaldt vækstkompas. Kompasset afspejler, at vækstvirksomheders organisation og forretning løbende skal kalibreres som et kompas. Dels i forhold til den plan- lagte kurs. Dels i forhold til nye trends, uforudsete hændelser og forandringer på markedet. Se figur 1.2. Figur 1.2. Vækstkompasset 6 fælles træk ved vækstvirksomheders forretningsmodeller Kilde: IRIS Group De seks fælles træk i vækstvirksomhedernes forretningsmodeller kan kort sammenfattes på følgende måde; Agilitet ift. nye markedstrends: Vækstvirksomhederne er kendetegnet ved, at de dra- ger fordel af markedernes omskiftelighed. Virksomhederne har fokus på at afkode trends, lytte til markedet og hurtigt imødekomme nye typer af kundebehov. 12

13 Skalerbarhed i produkter/ydelser: De succesfulde vækstvirksomheder har stort fokus på at sikre skalerbarhed i deres produkter og ydelser. De arbejder løbende med kon- ceptualisering og standardisering af dele af virksomheden processer, ydelser, interne arbejdsgange mv. De udvikler produkter og ydelser, der sikrer kunderne værdi, og som samtidig er designet på en måde, der gør det muligt at producere i større skala. Kundeudviklende relationer: Vækstvirksomhederne er ofte kendetegnet ved at have tætte kunderelationer. En stor del af virksomhederne i vækstlaget bidrager til kunder- nes innovationsarbejde. Specialisering/differentiering: Mange af vækstvirksomhederne er kendetegnet ved en stærk specialisering og et udpræget nichefokus. Vækstvirksomhederne fokuserer på områder, hvor de kan være blandt de bedste på markedet. Leverandørpartnerskaber: Længerevarende leverandørpartnerskaber er med til at sik- re både stabilitet og fleksibilitet i produktionen, som gør virksomheden i stand til at le- vere deres produkter og ydelser til tiden og i den ønskede kvalitet. Fleksibel/trimmet produktion: Vækstvirksomhederne har også et betydeligt fokus på at sikre effektiv produktion. De udnytter mulighederne i LEAN, digitale teknologier, au- tomatisering, reduceret lagerbinding, mv. 1.6 STORE VÆKSTAMBITIONER OG BETYDELIGE VÆKSTBARRIERER Vækstvirksomhederne har forskellige strategier for vækst. De første faser af vækstvirksomhe- dernes liv handler typisk om at interagere med markedet, professionalisere virksomheden og skabe et stærkt netværk. De mest succesfulde når hurtigt op på ansatte. Men herefter skal der ofte nye tiltag og strategier til at fortsætte væksten. Rapporten viser, at vækstvirksomhederne typisk følger fire forskellige typer af vækstspor i deres stræben efter fortsat vækst, jf. figur

14 Figur 1.3. Vækstlagets fire spor til vækst Kilde: IRIS Group Ekspansion i nye sektorer handler om at udnytte, at virksomhedens ydelser, produkter eller teknologier ofte har anvendelsesmuligheder, der rækker langt bredere end den branche, som virksomheden er startet i. Internationalisering. Vækstvirksomhedernes ydelser og produkter har ofte høj kvalitet og rummer et stort internationalt markedspotentiale. Samtidig er vækstvirksomheder- ne ofte nicheorienterede virksomheder på et lille marked, hvor kunderne er spredt på mange forskellige lande. Nye produkter, ydelser og forretningsmodeller. Mange etablerede vækstvirksomhe- der satser målrettet på at udvikle nyskabende produkter, der adresserer nye behov i markedet eller løser kundernes behov på en mere effektiv måde. For en del vækstvirk- somheder går vejen til fortsat vækst endvidere via helt nye typer af forretningsmodel- ler. Optimering/effektivisering. Virksomhederne i vækstlaget arbejder løbende med opti- mering og effektivisering. Nogle går skridtet videre og investerer betydelige ressourcer i eksempelvis fuldautomatiske produktionslinjer, integration af tidligere opdelte funk- tioner, reorganisering af værdikæden og nye selvbetjeningsløsninger for kunderne. Vejen ind i de fire vækstspor er svær for mange virksomheder. De fleste virksomheder oplever barrierer, der bremser eller hæmmer væksten. Mangel på kapital, kvalificeret arbejdskraft og interne kompetencer (blandt andet ledelses- og internationaliseringskompetencer) er nogle af de mest udbredte barrierer. Hertil kommer udfordringer med at tilpasse virksomhedens ydel- ser, produkter og forrentningsmodeller til nye markeder. I alt oplever 73 procent af virksomhederne i vækstlaget barrierer, der i større eller mindre om- fang har reduceret deres vækst. 14

15 1.7 VARIERENDE UDBYTTE AF ERHVERVSFREMMESYSTEMET Vækstvirksomheder skaber ikke vækst og overkommer ikke vækstbarrierer alene. De sam- arbejder med kunder, leverandører, private rådgivere, kollegaer, videninstitutioner og er- hvervsfremmeaktører (fx Væksthuset, lokale erhvervsråd, innovationsnetværk, Eksportrådet, mv.). Analysen viser, at virksomhederne fordeler sig i tre nogenlunde lige store grupper, når det gælder brugen af offentlig finansieret erhvervsfremme. Cirka en tredjedel af vækstlaget er ikke- brugere. Den vigtigste årsag er her manglende kend- skab til erhvervsfremmesystemet. Men der er også enkelte virksomheder, der fravælger er- hvervsfremme af mere principielle grunde. En nogenlunde lige så stor gruppe er brugere og angiver samtidig et stort eller betydeligt ud- bytte af at benytte offentlige erhvervs- og innovationsfremmeaktører. Det vil sige, at den of- fentligt finansierede erhvervsfremme har stimuleret væksten. Ofte er de succesfulde forløb baseret på en kombination af kompetent sparring og målrettet brug af regionale og nationale programmer i kritiske faser af virksomhedens udvikling. Den sidste gruppe er også brugere, men oplever, at brugen af erhvervsfremme har ingen eller begrænset betydning for vækst og udvikling i virksomheden. Interviewene peger på flere årsager til et beskedent udbytte i den sidste gruppe. De vedrører blandt andet forventninger, der ikke blev indfriet, og oplevelsen af manglende kvalitet/niveau i den sparring og vejledning, de modtager. Det sidste handler ofte om evnen til at udfordre virk- somhederne og i nogle tilfælde om et mere begrænset kendskab til de pågældende erhverv eller forretningsmodeller. 1.8 NYE BYGGESTEN I FREMTIDENS ERHVERVSPOLITIK FOR VÆKSTVIRKSOMHEDER Vi har med udgangspunkt i analysen udarbejdet en oversigtsfigur over, hvad vi betragter som ni centrale byggesten i at skabe flere vækstvirksomheder i en region. Se figur 1.4. Det skal understreges, at Region Nordjylland og regionen erhvervsfremmeaktører, herunder Væksthus Nordjylland, allerede arbejder med flere af elementer i figuren. Den skal således betragtes som et bud på ingredienser i et stærkt økosystem for vækstvirksomheder, hvor der i Nordjylland nogle steder er længere til målet end på andre områder. 15

16 Figur 1.4. Byggesten i indsatsen for at skabe flere vækstvirksomheder Kilde: IRIS Group De forskellige elementer i figuren er uddybet i kapitel 8. Neden for har vi kort skitseret nogle vigtige opmærksomhedspunkter under hver af overskrifterne i figuren. Basal erhvervsservice Det er vigtigt, at den lokale erhvervsservice er opsøgende og tidligt er i stand til at spotte og identificere nye virksomheder med vækstpotentiale. Herudover skal den basale erhvervsser- vice især arbejde med; At motivere virksomheder til at søge sparring og rådgivning. At formidle tilbuddene i erhvervsfremmesystemet til de vækstboblere og vækstvirk- somheder, der ikke kender til systemet. Screening og vækstkortlægning Den første dybdegående aktivitet for vækstvirksomheder er screening og vækstkortlægning af virksomheder med vækstpotentiale. Denne opgave udføres typisk af Væksthus Nordjylland evt. i samarbejde med en væksthusets samarbejdspartnere, fx i den lokale erhvervsservice. Det er blandt andet af betydning; At erhvervsfremmeaktørerne har indsigt i den pågældende sektor eller værdikæde. Væksthuset kan med fordel fortsætte arbejdet med at udbygge samarbejdet med me- re specialiserede erhvervsfremmeaktører i regionen, således at Væksthuset efter be- hov kan trække på mere branche- eller sektorspecifikke kompetencer i vækstkort- lægningen. 16

17 At der afsættes god tid til processen. Dybdegående vækstkortlægning er tidskrævende og kræver ofte mere end korte væksttjek og henvisning til rådgivere og programmer. At konsulenterne sætter sig grundigt ind i virksomhederne og deres forudsætninger, da virksomheder i vækstlaget som nævnt har et meget forskelligt udgangspunkt. Key account funktion At udvikle en vækstvirksomhed er en langvarig proces, hvor virksomhederne skal igennem forskellige faser med forskelligartede udfordringer. Derfor er der i mange tilfælde behov for at kunne vende tilbage til erhvervsfremmesystemet for fornyet sparring. En key account funktion i form af en person, kan have til opgave at følge virksomheden og stå til rådighed, mens virksomhederne arbejder med at realisere deres vækstplan. Vi vurderer, at en sådan funktion kan være en vigtig del af det fremtidige arbejde med at realisere vækstpo- tentialet i en række virksomheder. Coaching og mentorservice I de tidlige faser har nogle virksomheder stor nytte af at få adgang til en mentor med særlig indsigt og forretningserfaring inden for det pågældende område. En mentor vil ofte være en forløber til etablering af en professionel bestyrelse. Region Nordjylland bør udbyde et sådant tilbud målrettet; Unge virksomheder med stort vækstpotentiale og ambitiøse vækstplaner. Stiftere/ledere med begrænset brancheindsigt og/eller begrænset indsigt i at drive virksomhed. Eliteprogram for iværksættere Nordjylland har et betydeligt potentiale for at udvikle flere, videnbaserede iværksættere og for yderligere at understøtte de iværksættere, der har et særligt stort vækstpotentiale. Formålet med at etablere et eliteprogram for iværksættere er at muliggøre accelereret vækst blandt iværksættere med et særligt stort vækstpotentiale gennem målrettede services. Centrale elementer i et eliteprogram for iværksættere i Nordjylland kunne være; Optag af et mindre antal særligt perspektivrige iværksættere årligt. Screening gennemføres af et panel af forretningsfolk/erfarne iværksættere. Etablering af knudepunkt i form af kreativ inkubator designet til, 1) at iværksættere kan bo i miljøet i 2-3 år, 2) at investorer kan have kontorpladser i miljøet, 3) at facilite- re møder, videndeling, arrangementer og pitching. Udbud af en vifte af målrettede services inden for forretningsudvikling, finansiering, rekruttering, opbygning af netværk, mv. 17

18 Knudepunktsfunktioner Væksthus Nordjylland har over de senere år opbygget såkaldte knudepunktsfunktioner inden for bl.a. internationalisering og finansiering. Konceptet indebærer fysisk indstationering af aktører inden for de pågældende områder og målrettede services til vækstvirksomheder. Disse funktioner betragter vi som stærke indgange til sparring og vækstafklaring inden for om- råder, hvor mange virksomheder har vækstudfordringer. Med tiden kan indgangene med for- del udbygges til andre områder. Genvej til ny viden Specielt i koncept- og ekspansionsfasen begynder mange vækstvirksomheder at orientere sig mod videninstitutioner. Men mange virksomheder har svært ved at orientere sig i, hvem der er de rette universiteter og samarbejdspartnere, hvordan samarbejdet kan finansieres, og hvordan et konkret samar- bejde kan organiseres. Region Nordjylland har sammen med Aalborg Universitet finansieret programmet AAU- Matchmaking, der har fokus på at hjælpe virksomhederne med indledende idémodning, pro- jektformulering og bistand til identifikation af relevante forskningsmiljøer. Man kan i Nordjyl- land med fordel gøre mere i forhold til at hjælpe virksomhederne med den konkrete facilite- ring og finansiering af vidensamarbejde også i forhold til andre videninstitutioner. Der bør være et stærkt regionalt tilbud på dette område. Arbejdet kan bl.a. lade sig inspirere af programmet Genvej til ny viden, som Region Midtjylland udbød i perioden Nye vækstspor Det er behov for tilbud målrettet etablerede vækstvirksomheder, der vil forfølge nye vækst- spor. Det kan fx dreje sig om Udvikling af globale forretningsstrategier, Fuldautomatisk produktion, Datadreven forretningsudvikling, Servitization, etc. Virksomhederne kan i den forbindelse tilbydes skræddersyede forløb, der styrker og professi- onaliserer arbejdet med fx potentialeafklaring, relationsopbygning, test og udarbejdelse af business cases, strategi, rekruttering samt tilpasning af forretningsmodellen. Det foreslås at udvikle forløb, der indeholder en kombination af 1) inspiration fra frontløbere på området, 2) kompetenceopbygning og videndeling med virksomheder i samme situation, 3) arbejde med egen virksomhed. Regional medfinansiering Væksthus Nordjylland har siden 2007 udbudt forskellige programmer, der omfatter tilskud til at gennemføre vækstskabende aktiviteter. Der kan typisk ydes medfinansiering på op til 50 procent af virksomhedernes udgifter 3 forbundet med udviklingsprojekter, der tager afsæt i vækstplanen. 3 For iværksættere kan medfinansieringsgraden være større. 18

19 Vi betragter fortsat medfinansiering af udviklingsaktiviteter som en vigtig brik i arbejdet med at sikre udviklingen af flere vækstvirksomheder. Kompetenceudvikling for konsulenter i erhvervsfremmesystemet Hvis vækstlaget skal opleve stor værdi af erhvervsfremmeindsatsen, er det afgørende, at kom- petenceniveauet er højt blandt de konsulenter, der skal vejlede virksomhederne. Det gælder både i den lokale erhvervsservice, i Væksthus Nordjylland og blandt sektorspecifikke aktører. Rapporten viser, at screening, vejledning og vækstkortlægning af vækstvirksomheder forud- sætter en dyb forståelse for bl.a.; Vækstvirksomheders udvikling og de faser, som en vækstvirksomhed typisk gennemlø- ber. Typiske udfordringer knyttet til at realisere vækstpotentialer. Forretningsmodeller og forretningsudvikling. Nye veje til vækst (vækstspor) og de udfordringer, der er knyttet til at forfølge nye vækstspor. Vækstvirksomheders forskellige udgangspunkter og erfaringsgrundlag og dermed behovet for skræddersyede forløb. Det samlede erhvervsfremmesystem. Analysen viser, at konsulenternes kompetencer har stor betydning for, om virksomhederne får meget eller lidt ud af at bruge erhvervsfremmesystemet. I dette lys bør indsatsen for at udvikle og udbyde kompetenceudviklingsforløb for konsulenter i erhvervsfremmesystemet styrkes. 19

20 Kapitel 2 Formål og baggrund 2.1 BAGGRUND VÆKSTVIRKSOMHEDERNES STORE BETYDNING En af Danmarks vækstudfordringer har gennem en årrække været, at kun få af landets virk- somheder kommer ind i et vedholdende vækstforløb, hvor de skaber høj vækst. Der er tegn på, at Danmark er begyndt at klare sig bedre i internationale sammenligninger. Men der er stadig et stykke vej op til de lande, der har den højeste andel af vækstvirksomheder 4. Vækstvirksomheder er vigtige, fordi de sikrer fornyelse i erhvervslivet og skaber mange nye arbejdspladser. Men de er også vigtige, fordi de har en høj værdiskabelse pr. medarbejder (produktivitet), som det fremgår af kapitel 4. Vækstvirksomheders produktivitet er i Nordjylland i gennemsnit 20 procent højere, end hvad vi i rapporten har defineret som vækstboblere. Det vil sige, at det også har stor betydning for produktivitetsudviklingen i en region, hvorvidt det lykkes for vækstboblere at realisere deres vækstpotentiale og dermed udvikle sig til vækstvirksomhe- der. Dermed har omfanget af vækstvirksomheder betydning for udviklingen i velstanden og for mulighederne for at finansiere velfærden. Der er nemlig en tæt sammenhæng mellem produk- tiviteten i virksomhederne og velstanden i en region. Netop en meget beskeden produktivitetsudvikling er en anden af Danmarks store udfordrin- ger. I perioden havde Danmark den fjerde svageste produktivitetsudvikling blandt alle OECD- lande 5. Denne analyse viser, at den lave andel vækstvirksomheder formentlig er en af årsagerne til, at produktiviteten udvikler sig beskedent i Danmark. Et centralt mål for Vækstforum Nordjylland er derfor at bidrage til, at flere virksomheder ud- vikler sig til vækstvirksomheder. Vækstforum Nordjylland investerer hvert år adskillige millioner kroner i programmer, der skal sikre gode udviklingsmuligheder for virksomheder med stort potentiale og ambitioner om vækst. Programmerne er løbende blevet evalueret, og der er foretaget effektmålinger. Det er doku- menteret, at programmerne samlet set har en positiv effekt på deltagernes vækst 6. 4 Regeringen (2014); Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. 5 Regeringen (2014); Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. 6 Se fx Erhvervsstyrelsen (2014); Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsat- sen i Nordjylland. 20

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og KL. Evaluering af Væksthusene

Erhvervsstyrelsen og KL. Evaluering af Væksthusene Erhvervsstyrelsen og KL Evaluering af Væksthusene April 2013 FORORD De fem Væksthuse blev etableret i 2007 som led i strukturreformen. De er organiseret som selvstændige, erhvervsdrivene fonde stiftet

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Succesfulde. servicevirksomheder. i Danmark

Succesfulde. servicevirksomheder. i Danmark Succesfulde servicevirksomheder i Danmark Publikationen succesfulde servicevirksomheder i Danmark er udgivet af REG LAB og sponsoreret af Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Forskning og Innovation, Region

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Væksthus Midtjylland. Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling

Væksthus Midtjylland. Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling Væksthus Midtjylland Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling September 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning... 5 1.1. Indledning... 5 1.2. De

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Proces- og konceptmap 1-2 uger 1-2 uger 1 ½ -3 år Vækstforløbet Indflytning Udflytning Om Vækstforløbet Det er obligatorisk at indgå i et Vækstforløb, men forløbet tilpasses

Læs mere

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland Juni 2010 Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland 1. Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at kommunerne overtager

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014 SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Eksportrådet & Væksthus Nordjylland Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Hvem er jeg? Navn: Alder: Privat: Lars Juhl Hansen 44 år Far til 2 børn på 13 hhv. 17 år

Læs mere

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark Hovedrapport Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Hvad er regional erhvervsfremme?... 14 2.1. Hvad kendetegner

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

INDUSTRI FREMTIDENS I DANMARK

INDUSTRI FREMTIDENS I DANMARK FREMTIDENS INDUSTRI I DANMARK?? Med analysen Fremtidens industri leverer REG LAB ny viden om industriudviklingen i Danmark. Analysen sætter fokus på udsigterne for den industri, der er tilbage i Danmark.

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Internationalisering og eksport

Internationalisering og eksport Internationalisering og eksport v/steen Nymann Ad Andersen og Troels ljkb Jakobsen Steen Nymann Andersen Internationaliseringsrådgiver - Eksportrådet og Væksthus Syddanmark 2 Internationalisering og eksport

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere