NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013"

Transkript

1 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

2 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre Tlf Lange analyser Thomas Lange Tlf NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

3 Forord I Region Nordjylland har vi ambitiøse mål for uddannelsesområdet. Vi vil være en region, hvor uddannelse og kompetenceudvikling bliver tilbudt og modtaget af borgerne gennem hele livet, og hvor livslang læring baseres på lyst og evne. Det udmønter sig i nogle meget konkrete mål, som vi stræber efter at nå inden 2020: 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60% skal have en videregående uddannelse. Der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel på praktikpladser i Nordjylland. Der skal være lige så mange drenge som piger, der får en ungdomsuddannelse, og andelen af drenge, der får en videregående uddannelse, skal være mindst 55%. Sammen med regionens ungdomsuddannelsesinstitutioner igangsætter Regionsrådet årligt en lang række forskellige udviklingsprojekter, som f.eks. Erhvervsuddannelser i Vækst og Innovations- og Videnelevatoren, som alle har til formål at sikre gode rammer for uddannelse i Nordjylland. Nordjysk Uddannelsesindblik er ment som et værktøj, hvor vi kontinuerligt kan følge udviklingen på uddannelsesområdet i Nordjylland, så vi kan se, om alle de mange indsatser, der igangsættes for at nå vores ambitiøse mål, også har den forventede virkning på uddannelsesniveauet. Nordjysk Uddannelsesindblik giver en mere dybdegående indsigt i, hvordan uddannelsessituationen ser ud i Nordjylland, samt hvorfor indbliksmodellen ser ud, som den gør. Vi har taget udgangspunkt i såvel den aktuelle uddannelsessituation i Nordjylland som i statistiske fremskrivninger. Indblikket viser resultater på såvel kommunalt, som regional og nationalt niveau, så man på den måde kan få et mere nuanceret indblik i resultaterne. Nordjysk Uddannelsesindblik vil bl.a. blive brugt som et værktøj for Regionsrådet i vores fremtidige arbejde med nye strategier for uddannelsesområdet samt i vores fokus på at få unge nordjyder i uddannelse og job. Her har vi mulighed for at være på forkant med udviklingen og fokusere vores indsats mere målrettet på uddannelsesområdet. Rigtig god læselyst. ULLA ASTMAN, Regionsrådsformand, Region Nordjylland NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

4 4 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

5 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 6 DEL 1: SAMMENFATNING AF UDDANNELSESINDBLIK Den nordjyske indbliksmodel Uddannelsesresultater Sammenfatning af de aktuelle uddannelsesresultater Forskelle mellem de nordjyske kommuner Profilmodellens resultater for de uddannelsespolitiske mål Tværgående opmærksomhedspunkter DEL 2: UDDANNELSESRESULTATER Hvordan er resultaterne opgjort Indfrielse af de nationalpolitiske målsætninger Resultater på grundskoleniveau Resultater fra overgangen til en ungdomsuddannelse Resultater fra ungdomsuddannelse Resultater fra overgangen til en videregående uddannelse Resultater fra videregående uddannelse TEMAINDBLIK Transporttid til ungdomsuddannelse Forberedende og supplerende uddannelse for unge uden en ungdomsuddannelse DEL 3: OPSTILLING AF DEN NORDJYSKE INDBLIKSMODEL Sammenfatning Udformning af indbliksmodellen Grundskole Overgangen til en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Overgangen til en videregående uddannelse Videregående uddannelse NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

6 INDLEDNING Hovedformålet med Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 er at give et værdifuldt og aktuelt indblik i den aktuelle uddannelsessituation i Region Nordjylland. Herunder at skabe mulighed for kontinuerligt at følge uddannelsessituationen ud fra sigende indikatorer i årene fremover. I denne publikation vil der blive vist aktuelle uddannelsesresultater for Region Nordjylland hele vejen fra grundskole til videregående uddannelse. Resultaterne vil blive vist for 10 udvalgte indikatorer, der er sigende for, hvordan det går de aktuelle ungdomsårgange. Indikatorer er mål, som man erfaringsmæssigt eller statistisk har belæg for, udtrykker det man ønsker viden om. Sagt på en anden måde: Indikatorer kan sandsynliggøre, hvorvidt det langsigtede mål nås. Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 giver et værdifuldt indblik i den aktuelle uddannelsessituation ikke kun i slutresultaterne, men også i, hvordan det går med de årgange, der er undervejs i uddannelsessystemet. Indblikket fokuserer på resultaterne på såvel kommunalt som regionalt plan og sammenholder resultaterne for Nordjylland med resten af Danmark. Indblikket understøtter arbejdet med de fokusområder, som er opstillet på uddannelsesområdet i henholdsvis den Regionale Udviklingsplan og Regionsrådets Uddannelsesstrategier. Det fungerer som et supplement til opfølgningen på de overordnede målsætninger om, at: 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. 60 % af en årgang skal have en videregående uddannelse. 25 % af en årgang skal have en lang videregående uddannelse. Hvorvidt de uddannelsespolitiske mål nås for en given årgang, kan først måles med sikkerhed, når de unge fra årgangen har nået en alder, hvor de kan forventes at have afsluttet deres uddannelse. På det tidspunkt er det svært at ændre ved, hvor mange på den givne årgang, der får en uddannelse. Det er derfor interessant at se på forhold, som man kan få viden om tidligere i forløbet. Disse indblik gives ved hjælp af den nordjyske indbliksmodel. Den består af 10 indikatorer, der har betydning for målet om at gennemføre en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. Den nordjyske indbliksmodel har således udpeget, hvilke indikatorer det er vigtigt at fokusere på under de unges uddannelsesvej. Derfor opgøres de aktuelle resultater for hver af de 10 indikatorer, der indgår i indbliksmodellen. Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 giver et værdifuldt indblik i den aktuelle uddannelsessituation og i, hvordan det går med de årgange, der er undervejs i uddannelsessystemet % 25 % %af en årgang skal have en ungdomsuddannelse af en årgang skal have en videregående uddannelse af en årgang skal have en lang videregående uddannelse 6 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

7 Den nordjyske indbliksmodel fungerer som et supplement til den opfølgning, profilmodellen giver på de uddannelsespolitiske målsætninger. Mens profilmodellen foretager fremskrivninger, der viser, hvordan det på sigt kan forventes at gå, giver indbliksmodellen aktuelle tal for, hvordan det reelt går med de unge, der aktuelt er på vej gennem uddannelsessystemet. Til opfyldelse af ovenstående formål har Regional Udvikling i samarbejde med analysefirmaerne Moos- Bjerre Analyse og Lange Analyser udarbejdet følgende analyser, der også udgør publikationens tre hoveddele: DEL 1: SAMMENFATNING AF UDDANNELSESINDBLIK 2013 Her fremhæves de væsentligste uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Samtidig beskrives det, hvilke styrker og udfordringer de aktuelle analyser viser, at Region Nordjylland har på uddannelsesområdet. Det vises endvidere, hvordan Region Nordjylland står i forhold til de landspolitiske uddannelsespolitiske målsætninger. Den første del af publikationen fungerer således som en tværgående sammenfatning af de væsentligste resultater fra de analyser, der præsenteres i publikationens to øvrige dele. DEL 2: UDDANNELSESRESULTATER 2013 Her beskrives de konkrete resultater for den aktuelle uddannelsessituation i Region Nordjylland. Resultaterne opgøres ud fra de indikatorer, der indgår i den nordjyske indbliksmodel. Opgørelsen af uddannelsessituationen i denne publikation fungerer som en nulpunktsmåling, som efterfølgende opgørelser kan ses i forhold til. Der vil således med jævne mellemrum kunne gives opdaterede og aktuelle indblik ud fra de mål, der indgår i nærværende analyse. Resultaterne opgøres med de nyeste tilgængelige tal. For de fleste af indikatorerne er tallene fra 2012 for de resterende er de fra Der vises både aktuelle resultater for Region Nordjylland samlet og for de enkelte kommuner i regionen. Målene perspektiveres endvidere i forhold til landsgennemsnittet. I denne del af publikationen indgår endvidere to udvalgte temanedslag. Det ene kortlægger rejsetider til ungdomsuddannelserne. Det andet omhandler betydningen af forberedende voksenuddannelse for de unge, der har afbrudt eller ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Temanedslagene vil kunne variere fra år til år. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

8 DEL 3: OPSTILLING AF DEN NORDJYSKE INDBLIKSMODEL I denne del af publikationen gengives den analyse, der ligger bag opstillingen af den nordjyske indbliksmodel og som dermed har udpeget hvilke indikatorer, det er væsentlig at fokusere på. Del 3 er således en baggrundsanalyse til resultaterne i del 2. Indbliksmodellens 10 indikatorer er udvalgt ud fra tre kriterier: Den nordjyske indbliksmodels 10 indikatorer giver tidlig viden om, hvordan udviklingen er i forhold til at opnå de uddannelsespolitiske målsætninger Forhold der er lokalt og centralt politisk fokus på. Forhold man erfaringsmæssigt og teoretisk ved har betydning for unges uddannelsesvej. Forhold der, hver især, har effekt på opnåelse af de uddannelsespolitiske målsætninger. Dette er testet ved hjælp af en statistisk analyse og beregningsmodel. Opstillingen af indbliksmodellen giver et evidensbaseret grundlag for at udvælge opmærksomhedspunkter indikatorer - som det er vigtigt at fokusere på, for tidligt at have viden om, hvorvidt det går den rigtige vej med opfyldelsen af målene om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. 8 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

9 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

10 Den nordjyske indbliksmodel - de 10 indikatorer Grundskole Kvalifikationer fra grundskole Overgang til ungdoms uddannelse Uddannelsesparathed samt tidlig søgning af ungdomsuddannelse 18-årige uden påbegyndt ungdomsuddannelse Ungdoms uddannelse Påbegyndt videregående uddannelse 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse Fuldførelsesprocenter for ungdomsuddannelserne Praktikpladsstatus Tilvalg, frafald og omvalg undervejs i ungdomsuddannelsen 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse Overgang til videregående uddannelse Videregående uddannelse Fuldførelsesprocenter for de videregående uddannelser 30-årige, der er i gang med eller har gennemført videregående uddannelse 60% skal gennemføre en videregående uddannelse 25% skal gennemføre en lang videregåend uddannelse 21-årige, der har gennemført eller er i gang med ungdomsuddannelse 10 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

11 DEL 1: SAMMENFATNING AF UDDANNELSESINDBLIK 2013 DEN NORDJYSKE INDBLIKSMODEL Region Nordjylland klarer sig generelt godt på uddannelsesområdet. Der er dog også områder, det er vigtigt fortsat at have fokus på for at opnå de uddannelsespolitiske målsætninger. På de følgende sider beskrives det i sammenfattet form hvilke indikatorer, der er sigende for uddannelsessituationen, og som det er vigtigt at følge i årene fremover. Herefter gengives de aktuelle uddannelsesresultater for Region Nordjylland i sammenfattet form for hver af disse indikatorer. Indbliksmodellen illustrerer uddannelsesvejen fra grundskole til videregående uddannelse og består af 10 udvalgte indikatorer. Indikatorerne giver væsentlige indblik i uddannelsessituationen i Region Nordjylland. De 10 indikatorer i den nordjyske indbliksmodel har væsentlig betydning for de unges uddannelsesvej og for hvilke uddannelsesniveauer de unge opnår. Indikatorerne kan derfor bruges til at give aktuel viden om uddannelsessituationen i Region Nordjylland. Samtdig giver indikatorerne mulighed for fremadrettet at følge udviklingen i uddannelsesresultaterne. De 10 indikatorer står under hvert uddannelsesniveau i den nordjyske indbliksmodel, der vises på modsatte side. Der ligger en grundig analyse bag opstillingen af den nordjyske indbliksmodel. Den har særligt tre interessante resultater: 1. De 10 indikatorer har alle væsentlig betydning for uddannelsesvejen. 2. Forhold tidligt på uddannelsesvejen er særligt vigtige. 3. Ventetid mellem de forskellige uddannelsesniveauer har især betydning mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Ad 1) De indikatorer, der er medtaget i modellen, har erfaringsmæssigt og ved hjælp af statistiske analyser vist sig at have en signifikant og væsentlig betydning for hvor mange, der gennemfører henholdsvis en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og herunder en lang videregående uddannelse. Ad 2) De indikatorer, der indgår tidligt i uddannelsesforløbet, har stor betydning for, hvordan det går langt fremme på uddannelsesvejen. Eksempelvis har kvalifikationer fra grundskolen og hurtig opstart på en ungdomsuddannelse stor betydning for, hvor mange, der får en videregående og en lang videregående uddannelse. Analysen underbygger således, at de tidlige indsatser er vigtige. Resultatet betyder desuden, at det er værd at holde øje med de indikatorer, der indgår først på uddannelsesvejen. De kan give tidlige tegn på, hvordan det vil gå den aktuelle ungdomsårgang hele vejen gennem uddannelsessystemet. Ad 3) Jo længere tid der går, fra man har afsluttet grundskolen til man starter på en ungdomsuddannelse, jo lavere er sandsynligheden for, at man Det er værd at holde øje med de indikatorer, der indgår først på uddannelsesvejen. De kan give tidlige tegn på, hvordan det vil gå den aktuelle ungdomsårgang hele vejen gennem uddannelsessystemet. gennemfører en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og herunder en lang videregående uddannelse. Der er til gengæld ikke en lige så entydig sammenhæng for ventetid mellem afsluttet ungdomsuddannelse og påbegyndt videregående uddannelse. Faktisk er der en lidt større del, der gennemfører en videregående og en lang videregående uddannelse, blandt dem, der har et enkelt sabbatår sammenlignet med dem, der starter på en videregående uddannelse direkte efter en afsluttet ungdomsuddannelse. Ventetid på tre år eller mere har dog en negativ indflydelse på andelen, der gennemfører de videregående uddannelser. Jo længere tid der går, før uddannelsen påbegyndes, jo lavere er sandsynligheden for at gennemføre den. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

12 Uddannelsesresultater 2013 Årets hovedresultater vist i den nordjyske indbliksmodel. Grundskole Overgang til ungdoms uddannelse Ungdoms uddannelse INDIKATOR 1: INDIKATOR 2: INDIKATOR 3: INDIKATOR 4: INDIKATOR 5: Kvalifikationer fra grundskole 11% af de nordjyske årige havde i 2012 utilstrækkelige formelle grundskoleforudsætninger ved enten ikke at have gennemført afgangsprøve eller ved at have fået under 2 i dansk og matematik. Uddannelsesparathed samt tidlig søgning af ungdomsuddannelse 69 % af 9. og 10. klasses eleverne søgte i 2012 en ungdomsuddannelse. Resten ønskede enten at forlade grundskolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at fortsætte i 10. klasse efter afsluttet 9. klasse. 65 % både søger og vurderes til at være uddannelsesparate til den søgte uddannelse. 49 % af 9. og 10 klasses eleverne har søgt en gymnasial uddannelse. 19% har søgt en erhvervsfaglig uddannelse. 18-årige uden påbegyndt ungdomsuddannelse 8 % af de 18-årige har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Størstedelen af de unge, der ikke er påbegyndt uddannelse, er uden for arbejdsstyrken. Fuldførelse for ungdomsuddannelserne 89 % for eleverne på de almene gymnasier. 78 % for eleverne på erhvervsgymnasierne. 75 % for eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb. 80 % for eleverne på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Praktikpladsstatus Seks måneder efter afsluttet grundforløb på erhvervsskole er: 48 % i gang med en praktikpladsaftale. 6 % i skolepraktik. 34 % i gang med anden uddannelse. 11 % ikke i uddannelse. 12 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

13 Overgang til videregående uddannelse Videregående uddannelse INDIKATOR 6: INDIKATOR 7: INDIKATOR 8: INDIKATOR 9: INDIKATOR 10: Tilvalg, frafald og omvalg undervejs på ungdomsuddannelsen Detaljeret opgørelse af ungdomsårgangenes bevægelser i uddannelsessystemet viser, at: en del af det frafald, der registreres på ungdomsuddannelserne er ikke i sig selv problematisk, fordi det dækker over, at de unge i stedet påbegynder en anden uddannelse. der er en lille gruppe af unge, der er i særlig risiko for aldrig at gennemføre uddannelse, idet de ikke inden for de første år starter på nogen uddannelse. 21-årige, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse 78 % af de 21-årige er enten i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Påbegyndt videregående uddannelse 15 måneder efter gennemført ungdomsuddannelse 58 % af eleverne fra det almengymnasiale område. 63 % af eleverne fra det erhvervsgymnasiale område. 5 % af eleverne fra erhvervsuddannelserne. Fuldførelsesprocenter for de videregående uddannelser 75 % på akademiuddannelserne 71 % på professionsbacheloruddannelserne 76 % universitetsbacheloruddannelserne 88 % kandidatuddannelserne 30-årige, der er i gang med eller har gennemført videregående uddannelse 37 % af de 30-årige er på nuværende tidspunkt i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

14 SAMMENFATNING AF DE AKTUELLE UDDANNELSESRESULTATER RESULTATER FRA GRUNDSKOLEN Figuren på de to foregående sider viser årets hovedresultater for Region Nordjylland for hver af de ti indikatorer i den nordjyske indbliksmodel. På de følgende sider beskrives disse resultater i sammenfattet form for hvert uddannelsesniveau. Som det vil fremgå heraf, klarer Region Nordjylland sig generelt godt på uddannelsesområdet. På de fleste af de opgjorte områder ligger Region Nordjyllands resultater over landsgennemsnittet. Samtidig har der været en positiv udvikling de senere år på langt de fleste områder. Der er dog også områder, hvor Region Nordjylland klarer sig mindre godt, og hvor det vil kræve en målrettet indsats, hvis de uddannelsespolitiske mål skal opnås. Region Nordjylland klarer sig generelt godt på uddannelsesområdet. Det viser såvel de aktuelle resultater, der er opstillet særligt til denne publikation, og resultaterne på de nationalpolitiske mål, opgjort via profilmodellen. INDIKATOR 1: KVALIFIKATIONER FRA GRUNDSKOLEN 11 % af de nordjyske årige har utilstrækkelige formelle grundskoleforudsætninger ved enten ikke at have gennemført afgangsprøven eller ved at have fået under 2 i dansk og matematik. På landsplan har 12 % utilstrækkelige grundskoleforudsætninger. Udviklingen i Region Nordjylland har fulgt udviklingen på landsplan, om end Region Nordjylland har ligget lidt under landsgennemsnittet i årene fra 2007 til Generelt er resultatet positivt. Der har de seneste år været et væsentligt fald i andelen med utilstrækkelige kompetencer fra grundskolen. Det kræver dog stadig et væsentligt løft på dette område, før det er realistisk at indfri målet om, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. 14 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

15 RESULTATER FRA OVERGANGEN TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE INDIKATOR 2: UDDANNELSESPARATHED SAMT TIDLIG SØGNING AF UNGDOMSUDDANNELSE 69 % af 9. og 10. klasses eleverne i 2012 søgte en ungdomsuddannelse. Lands gennemsnittet er 68 %. 65 % både har søgt en ungdomsuddannelse og er vurderet parate til at påbegynde den. Landsgennemsnittet er ligeledes 65 %. 49 % af 9. og 10. klasses eleverne har søgt en gymnasial uddannelse. Region Nordjylland er dermed den region, der har den anden laveste andel, der har søgt en gymnasial ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet er 54 %. 19 % har søgt en erhvervsfaglig uddannelse. Region Nordjylland har dermed den højeste andel i landet, der har søgt en erhvervsuddan - nelse. Landsgennemsnittet er 14 %. Resultatet er positivt ved, at der har været en stigning fra 2011 til 2012 i andelen, der søger og er parate til en ungdomsuddannelse. Det er endvidere positivt, at Region Nordjylland har en relativ stor andel, der har søgt en erhvervsuddannelse. Resultaterne tyder dog på, at det endnu kræver en væsentlig indsats før det er realistisk at indfri målsætningen om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. INDIKATOR 3: 18-ÅRIGE UDEN PÅBEGYNDT UNGDOMSUDDANNELSE 8 % af de 18-årige ikke har påbegyndt ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet er 10 %. 6 % af de 18-årige er uden for arbejdsstyrken i såvel Region Nordjylland som på landsplan. Region Nordjylland klarer sig relativt godt ved at være den region i landet, der har den laveste andel, der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Dette fremgår af resultaterne på side Alligevel angiver denne indikator et væsentligt og svært - indsatsområde. Det er bemærkelsesværdigt, at en stor del af de unge, der ikke er i gang med eller har fået en ungdomsuddannelse, består af unge med andre og flere problemer end blot at være uden for uddannelse og arbejdsmarked. I denne sammenhæng er det interessant, at årets temanedslag om forberedende og supplerende uddannelse viser, at de unge, der ikke havde fået en ungdomsuddannelse som 18- eller 21-årig har større chance for senere at gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, hvis de modtager forberedende eller supplerende uddannelse som f.eks. fvu, avu og obu. 8 % af de 18-årige er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. 6 % af de 18-årige er uden for arbejdsstyrken. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

16 RESULTATER FRA UNGDOMSUDDANNELSE INDIKATOR 4: FULDFØRELSESPROCENTER FOR UNGDOMSUDDANNELSERNE INDIKATOR 5: PRAKTIKPLADSSTATUS Følgende andele forventes at fuldføre deres igangværende ungdomsuddannelse: 89 % af eleverne på de almene gymnasier. Landsgennemsnittet er 87 %. 78 % af eleverne på de erhvervsfaglige gymnasier. Landsgennemsnittet er 77 %. 75 % af eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Landsgennemsnittet er 72 %. 80 % af eleverne på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Landsgennemsnittet er 79 %. Dette er positive resultater. Region Nordjylland ligger således lidt over landsgennemsnittet for alle ungdomsuddannelsesretningerne. Jf. indikator 2 har Region Nordjylland en forholdsvis lav andel af en ungdomsårgang, der hurtigt er påbegyndt en almengymnasial ungdomsuddannelse. Til gengæld viser resultaterne for indikator 4, at Region Nordjylland har den højeste gennemførelsesprocent blandt de, der er påbegyndt den almengymnasiale ungdomsuddannelse Region Nordjylland er den region, der har den højeste gennemførelsesprocent på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Erhvervsuddannelserne er dog også i Region Nordjylland den ungdomsuddannelse, der har den laveste gennemførelsesprocent. En stigning i denne andel er en forudsætning for, at målet om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, kan opnås. Indikator 5 viser for første gang, hvilken aktivitet eleverne fra erhvervsskolerne er i gang med seks måneder efter deres afsluttede grundforløb. Her er: 48 % i gang med en praktikpladsaftale. Landsgennemsnittet er 47 %. 6 % i skolepraktik. Landsgennemsnittet er 7 %. 34 % i gang med en anden uddannelse. Landsgennemsnittet er 32 %. 11 % ikke i uddannelse. Landsgennemsnittet er 14 %. Dette er positive resultater. Region Nordjylland er den region i landet, der har anden flest, der er i gang med en praktikpladsaftale og færrest, der ikke er i uddannelse. Opnåelse af praktikpladsaftaler er dog fortsat et væsentligt indsatsområde. Manglende praktikpladsaftaler kan udgøre en væsentlig barriere for at gennemføre en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og dermed for opnåelse af 95 % målsætningen. Indikator 5 giver et mere detaljeret billede af, hvad de elever, der ikke får en praktikpladsaftale foretager sig. Dette er grunden til, at tallet ser anderledes ud, end det der omtales i medierne, hvor man refererer til den samlede gruppe, der ikke har en praktikpladsaftale. 16 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

17 INDIKATOR 6: TILVALG, FRAVALG OG OMVALG UNDERVEJS PÅ UNGDOMSUDDANNELSEN Indikator 6 viser de unges bevægelser i uddannelsessystemet halvandet år efter, at de er søgt ind på en ungdomsuddannelse. Opgørelsen viser, at: En del af det frafald, der er fra ungdomsuddannelser, ikke i sig selv er problematisk, fordi det dækker over, at de unge i stedet påbegynder en anden uddannelse. 4 % af de unge har hverken søgt ind på en ungdomsuddannelse det første eller det andet år efter afsluttet grundskole. Analysen fra opstilling af indbliksmodellen viste, at det har stor betydning for den videre uddannelsesvej, at ungdomsuddannelsen påbegyndes kort tid efter afsluttet grundskole. De 4 %, der ikke har søgt en ungdomsuddannelse inden for de første år efter grundskolen, udgør derfor en gruppe, der er i særlig risiko for aldrig at gennemføre en uddannelse. INDIKATOR 7: 21-ÅRIGE, DER ER IGANG MED ELLER HAR GENNEMFØRT EN UNGDOMSUDDANNELSE 78 % af de 21-årige er enten i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Landsgennemsnitte er 77 %. Dette er en væsentlig indikation for, at der stadig er et stykke vej før den uddannelsespolitiske målsætning er indfriet for de årgange, der aktuelt er (eller burde være) i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er dog positivt, at udviklingen de seneste år er gået i den rigtige retning. Andelen, der har opnået eller er på vej til at opnå en ungdomsuddannelse, er desuden lidt højere i Region Nordjylland end på landsplan generelt. 6 måneder efter afsluttet grundforløb på en erhversskole er: 48 % 6 % 34 % 11 % i gang med en praktikpladsaftale i skolepraktik i gang med en anden uddannelse ikke i uddannelse 78 % af de 21-årige er enten i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

18 RESULTATER FRA OVERGANGEN TIL EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE INDIKATOR 8: PÅBEGYNDT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 15 MÅNEDER EFTER EN GENNEMFØRT UNGDOMSUDDANNELSE Følgende andele er påbegyndt en videregående uddannelse 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse: 58 % af eleverne fra det almengymnasiale område. Landsgennemsnittet er 52 %. 63 % af eleverne fra det erhvervsgymnasiale område. Landsgennemsnittet er 50 %. 5 % af eleverne fra erhvervsuddannelserne, hvilket er samme andel som på landsplan. Det er her værd at fremhæve, at der både på det almengymnasiale og det erhvervsgymnasiale område har været en stigning på hele 18 procentpoint fra 2002 til Der har til gengæld ikke været nogen nævneværdig stigning i andelen af elever fra erhvervsuddannelserne, der påbegynder en videregående uddannelse inden for 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse. Det er naturligt, at erhvervsuddannelserne har en noget lavere andel, der hurtigt starter på en videregående uddannelse, da erhvervsuddannelserne i sig selv kvalificerer til beskæftigelse, mens de gymnasiale uddannelser i højere grad fungerer som forberedelse til videregående uddannelse. Trods det udpeger resultaterne et væsentligt indsatsområde. Hvis målet, om at 60 % skal have en videregående uddannelse, skal nås, er det nødvendigt, at en større andel fra det erhvervsfaglige område senere tager en videregående uddannelse. Indsats i forhold til overgang fra erhvervsfaglig uddannelse til videregående uddannelse er særlig vigtig for Region Nordjylland, der har en forholdsvis høj andel af en ungdomsårgang, der tager en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og en forholdsvis lav andel, der tager en almengymnasial ungdomsuddannelse. Jf. indikator 4 er gennemførelsesprocenten på de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser et af de få områder, hvor Region Nordjylland ligger lidt under landsgennemsnittet. Men blandt dem, der gennemfører de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser, er der til gengæld en stor andel, der hurtigt starter på videregående uddannelse. 18 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

19 RESULTATER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE INDIKATOR 9: FULDFØRELSESPROCENTER FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Indikator 9 viser, at blandt de, der aktuelt er i gang med en videregående uddannelse, forventes følgende andele at gennemføre den: 75 % på de korte videregående uddannelser. Landsgennemsnittet er 76 %. 71 % på professionsbachelor. Landsgennemsnittet er 70 %. 76 % universitetsbachelor. Landsgennemsnittet er 73 %. 88 % kandidatuddannelse. Landsgennemsnittet er 83 %. Det er her positivt, at der for kandidatuddannelserne har været en væsentlig stigning i andelen, der forventes at gennemføre. Samtidig er det positivt, at andelene for både bachelorog kandidatuddannelserne ligger noget over landsgennemsnittet. INDIKATOR 10: 30-ÅRIGE, DER ER I GANG MED ELLER HAR GENNEMFØRT EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 37 % af de 30-årige er på nuværende tidspunkt i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse. Landsgennemsnittet er 42 %. Dette er et af de få steder, hvor Region Nordjylland ligger noget under landsgennemsnittet. Dette til trods for at Region Nordjylland har nogle af landets højeste gennemførelsesprocenter på de videregående uddannelser. Den forholdsvis lave andel, der har en videregående uddannelse skyldes i høj grad en yderområdeproblematik. Unge med videregående uddannelse flytter i højere grad end andre fra de yderligt beliggende kommuner og samler sig i og omkring København og Aarhus. Opgørelsen af resultaterne for de enkelte nordjyske kommuner viser således også, at det især er de yderligt beliggende kommuner, der har en lav andel med en videregående uddannelse. 37 % af de 30-årige er på nuværende tidspunkt i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK

20 FORSKELLE MELLEM DE NORDJYSKE KOMMUNER For de fleste af indikatorerne er der forskelle i resultaterne for de enkelte nordjyske kommuner. Forskellene er særlig udtalte i forhold til de to statusmålinger for opnåede uddannelsesresultater (Indikator 7 og 10): Andelen af 21-årige, der er i gang med eller har opnået en ungdomsuddannelse varierer fra 62 % for den kommune, der har færrest, til 84 % for den kommune, der har flest. Dette fremgår af resultaterne, der er beskrevet på side 52. Andelen af 30-årige, der er i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse, varierer fra 23 % til 49 %. Dette fremgår af resulterne beskrevet på side 64. Opgørelsen af resultaterne på kommuneniveau viser endvidere, at der generelt er større forskelle mellem kommunerne internt i Region Nordjylland, end der er mellem de samlede resultater for hver region. Publikationens temanedslag om afstand til ungdomsuddannelsesinstitutioner viser desuden, at der er væsentlige forskelle mellem de nordjyske kommuner i forhold til, hvor lang transporttid eleverne har til deres uddannelse. Variationen er særlig stor i forhold til transporttid til erhvervsskolerne. Andelen af den enkelte kommunes indbyggere, der har under en times transport til den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse de går på, svinger således fra 22 % til 78 %. 20 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for Region Nordjylland,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Nulpunktsanalyse 2012

Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg www.rm.dk Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Nulpunktsanalyse 2012 Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland Regional Udvikling 2012 Et fælles udgangspunkt

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner

Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere