Budgetaftale 2014: Fælles indsats

Transkript

1 Budgetaftale 2014: Fælles indsats 1. Indledning Med Budgetaftalen for 2014 ønsker forligsparterne at understøtte den positive udvikling i Region Nordjylland for at sikre nordjyderne den bedst mulige service indenfor de økonomiske rammer, der er aftalt med Regeringen. Det indebærer fortsat et øget fokus på kvalitet frem for kvantitet. For udsigten for såvel den nationale som den internationale økonomi gør, at der må forventes lave vækstrater i hele den offentlige sektor i de kommende år. I 2014 bliver det et væsentligt fokusområde at fortsætte og udbygge de forskellige samarbejdsrelationer, som Regionen indgår i med henblik på at skabe de bedste løsninger. Det gælder både mellem Regionens driftsenheder og i forhold til kommuner, Aalborg Universitet osv. Ligeledes skal der sikres en mere aktiv inddragelse af såvel patienter og pårørende. I Økonomiaftalen for 2014 er det aftalt, at patientnære sundhedstilbud skal opprioriteres. Det gælder blandt andet forebyggelse og behandlingsforløb for kronikere, psykisk syge og ældre medicinske patienter som typisk sker på tværs af de forskellige sektorer på det samlede sundhedsområde. Forligsparterne er enige om at iværksætte en række indsatser i 2014, der skal sikre opfyldelse af Økonomiaftalens forudsætninger på dette område. Koncern Økonomi Økonomisk Sekretariat Økonomichef Roeland Victor Løfberg Direkte: rovl@rn.dk Specialkonsulent Hans Henrik Kæstel Assmann Direkte: hhka@rn.dk 4. september 2013 Journalnummer: På den baggrund har budgetforliget fået overskriften Fælles indsats. En særlig udfordring i budgetlægningen har været, at nordjyderne udgør en stadig mindre del af landets samlede befolkning. Det betyder, at der stort set hvert år er omfordelt midler fra Region Nordjylland til de øvrige regioner og denne tendens vil fortsætte. I 2014 er Region Nordjyllands samlede driftsramme således reduceret med ca. 75 mio. kr., hvilket bl.a. gør det vanskeligt for Regionen at honorere de krav til nye initiativer, der er aftalt med Regeringen. Det er forligsparternes opfattelse, at der er en lang række basisudgifter ved at drive en region uanset om man er stor eller lille og det tager det nuværende system ikke tilstrækkeligt højde for. Forligsparterne vil i 2014 søge at sætte særligt fokus på denne problemstilling gennem dialog med Christiansborg og de øvrige regioner herom. 1

2 Bag budgetforliget står Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre 2. Sundhedsområdet I de senere år har det nordjyske sundhedsvæsen været igennem en rivende udvikling. En konstant øget produktivitet, bedre og hurtigere forløb på kræft- og hjerteområdet, implementering af den danske kvalitetsmodel, oprettelse af diagnostiske centre, udarbejdelse af kronikermodeller og oprettelse af akutmodtagelser er alle gode eksempler på ændringer, der kommer de nordjyske patienter til gode. Dertil kommer en total gentænkning af den kliniske ledelsesstruktur med henblik på at øge fokus på sammenhængen for patienterne. At kunne håndtere disse mange forandringer og omlægninger og samtidig producere resultater i form af budgetdisciplin, produktivitetsfremgang, høj kvalitet i behandlingen og bedre patientinddragelse kan kun gennemføres i kraft af et dygtigt personale. Der er ingen tvivl om, at personale og ledere på de regionale institutioner har leveret et flot stykke arbejde i såvel forberedelsen som implementeringen af de mange initiativer, der har præget sundhedsvæsenet. Det er samtidigt vigtigt for Regionen, at det kompetente personale fastholdes og fortsat finder motivation i at medvirke til løbende at udvikle opgaveløsningen til gavn for patienterne. Også selvom den økonomiske ramme i de kommende år må forventes at blive stram. Netop derfor er der behov for et personale, som også i de kommende år er fleksible, omstillingsparate og med til at tænke nyt til glæde for de nordjyske patienter. Styring Det nordjyske sundhedsvæsen skal gennem fokus på kvalitet og sammenhæng i behandlingen sideløbende med god økonomistyring og en effektiv kapacitetsudnyttelse sikre mest muligt sundhed for pengene til Regionens borgere. Det betyder, at de traditionelle styringsmål vedr. økonomi og aktivitet skal suppleres af indikatorer for kvalitet, sammenhæng, effektivitet og kapacitetsudnyttelse. Et særligt indsatsområde i 2014 vil være at få nedbragt udgifterne til behandling i andre regioner. For at styrke incitamenterne herfor vil man igangsætte en analyse af muligheden for, at budgetansvaret for udgifter til patienter henvist til udredning og/eller behandling udenfor Regionen på en hensigtsmæssig måde kan placeres decentralt på de enkelte sygehuse. Dette for at sikre en direkte økonomisk sammenhæng mellem anvendelse af egen behandlingskapacitet og udgifterne til andre operatører. Aktivitetskrav Økonomiaftalens aktivitetskrav videreføres til Regionens sygehuse. Dermed forudsættes der en aktivitetsvækst på 2,4 % i I Økonomiaftalen tilvejebringes dette ved et produktivitetskrav på 2 %, mens 0,4 % af væksten finansieres. I erkendelse af at Økonomiaftalen, særligt for Region Nordjylland, er stram, samt det faktum at Regionen fortsat er at finde nederst i de årlige produktivitetsmålinger, forudsættes de 2,4 % aktivitetsvækst tilvejebragt uden yderlige finansiering. 2

3 Parterne ønsker at understrege, at produktivitetskrav ikke nødvendigvis er ensbetydende med et øget arbejdspres på det sundhedsfaglige personale. Ovenstående fokus på bl.a. kapacitetsudnyttelse og effektivitet, understøttet af en udbygning af anvendelsen af LEAN, skal således bidrage til at øge aktiviteten indenfor eksisterende rammer. Udredningsret 2013 har budt på indførelsen af en ny udredningsret. Det betyder, at Regionen er forpligtet til at udrede patienterne indenfor 30 dage. Det stiller store krav til Regionen og ikke mindst den måde som sygehusvæsenet hidtil har været organiseret. Der er fokus på bedst mulig udnyttelse af kapaciteten på det enkelte sygehus, men også sygehusene imellem. Det forudsættes, at der vil ske en øget grad af udredning i almen praksis, herunder en øget grad af kommunikation parterne imellem. Der er fra sygehusenes side lagt et stort stykke arbejde i implementeringen af udredningsretten gennem en ekstraordinært finansieret pukkelafvikling, og ved indgangen til 2014 vil udredningsretten kunne løftes indenfor sygehusenes eksisterende rammer Psykiatri Forligsparterne finder det afgørende, at der i 2014 sker markante forbedringer i forhold til ventetidssituationen i Psykiatrien, særligt indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Der afsættes en pulje på 3 mio. kr. Puljen skal særligt udmøntes til initiativer, der kan medvirke til nedbringelse af eksisterende ventetider i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Dette skal ses i lyset af, at der 1. september 2014 tages første store skridt i retningen af at ligestille Psykiatrien med det somatiske område i forhold til udrednings- og behandlingsret. Det forventes, at den kommende ret til hurtig udredning og behandling vil øge presset på de nuværende ventetider i Børne- og Ungdomspsykiatrien væsentligt, og i kraft heraf er der således enighed om, at der skal tilvejebringes yderligere kapacitet til området. Forligsparterne forventer, at Psykiatrien snarest muligt fremlægger en handleplan i Regionsrådet for nedbringelse af ventelister i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Pengene til nedbringelse af ventetiderne forudsættes at være en engangsbevilling som frigøres i takt med at ventelisten falder. Herudover afsættes en pulje på 2 mio. kr. til at støtte følgende initiativer: - Dobbeltdiagnosepatienter. En omfattende anvendelse af misbrugsstoffer udgør en væsentlig problemstilling i forhold til en psykiatrisk lidelse samt behandlingen af denne. Med budget 2013 styrkede Regionsrådet indsatsen overfor dobbeltdiagnosepatienter med 2. mio. kr. til etablering af et regionsdækkende misbrugsteam. Parterne er enige om, at der sættes yderligere fokus på området i budget Øgede aktiviteter for indlagte voksne i lighed med de midler, der tidligere er afsat til socialpædagogiske ressourcer til aktivering af indlagte børn- og unge. 3

4 - Nedbringelse af overdødelighed. Der er evidens for, at psykiatriske patienter dør ca. 20 år tidligere end almenbefolkningen, og at denne overdødelighed primært kan tilskrives ubehandlede somatiske sygdomme. Det er således essentielt, at der etableres den fornødne sammenhæng mellem somatik og psykiatri i behandlingen af den enkelte patient. Midlerne kan frigives efter konkret ansøgning til Regionsrådet. Ved budgetaftale 2012 blev det psykiatriske akutberedskab prioriteret med 1 mio. kr. til igangsætning af et pilotprojekt med psykiatrisk udrykningstjeneste ved tvangsindlæggelser. En evaluering af projektet indikerer, at omkostningen pr. udrykning er relativ høj, og på den baggrund er parterne enige om, at udrykningstjenesten ikke videreføres i De tidligere afsatte midler på 1 mio. kr. indgår som finansiering af de samlede initiativer indenfor Psykiatrien. Det undersøges, om det muligt at etablere samarbejde med politiet om uddannelse mhp. at sikre at tvangsindlæggelser foregår værdigt og sikkert. Parterne er enige om, at Psykiatrien i lighed med tidligere år pålægges produktivitetskrav svarende til niveauet for de somatiske sygehuse. Det medicinske område Med henblik på at understøtte en hensigtsmæssig drift på det medicinske område, herunder at undgå overbelægning i videst mulig udstrækning, peges der på, at den såkaldte vippemodel som er kendt fra bl.a. Sygehus Vendsyssel overføres til de øvrige sygehuse. Der er tale om en model, hvor der er mulighed for at konvertere 5 døgnsstuer til 7 døgnsstuer i spidsbelastningsperioder. Derudover er ambulatorierne integreret i sengeafsnittene dvs. i én og samme driftsenhed hvilket giver mulighed for i højere grad at konvertere fra stationære til ambulante forløb. Med henblik på at give sygehusene bedre mulighed for at undgå perioder med overbelægning afsætter forligsparterne en pulje på 12 mio. kr., således at det medicinske område kan friholdes for budgetforligets generelle rammebesparelse. Fortsat omlægning fra elektiv til ambulant behandling I Plan for sygehuse og speciallægepraksis er målsætningen for det medicinske område, at der sikres fokus på alternativer til indlæggelse. Dette skal ske ved at prioritere samarbejdet med kommunerne og almen praksis højt, så patienterne behandles på lavest effektive omsorgsniveau (LEON). I sygehusregi skal der være fokus på, at de rigtige patienter ligger i de rigtige senge i hensigtsmæssigt omfang for dermed at sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne. Målsætningen for elektive og ambulante funktioner er dels at flytte mest mulig aktivitet fra akut til ambulant, dels at flytte mest mulig udredning og behandling fra at ske under indlæggelse til at ske ambulant. Dette understøttes af, at flere og flere behandlinger kan ske helt uden indlæggelse, og at flere og flere telemedicinske løsninger ser dagens lys, således behandlinger og opfølgning ofte kan gennemføres uden fremmøde på sygehuset. 4

5 Det kirurgiske område udnyttelse af den fysiske kapacitet Med henblik på understøttelse af hensigtsmæssig drift og kapacitetsudnyttelse på det kirurgiske område, peges der på et behov for afdækning af muligheder for etablering af elektive, kirurgiske centre på de mindre sygehuse. Ligeledes skal det sikres, at allerede aftalt kapacitet udnyttes fuldt ud. Specielt Aalborg Universitetshospital har kapacitetsmæssige udfordringer, som kan søges løst på denne måde. Elektive centre skal sikre, at patienter i Regionen altid kan få udredning og behandling indenfor gældende tidsrammer, hvorfor der bør ske en klar adskillelse fra det akutte patientoptag, der kan være en udfordring i forhold til at sikre effektive arbejdsgange og undgå unødig ventetid for patienterne. Elektive centre skal sikre accelererede og sammenhængende kirurgiske patientforløb, og det forudsættes, at det med elektive centre også vil være muligt at håndtere de aktiviteter der opstår i sammenhæng med fremtidige nationale screeningsprogrammer. Her kan det særligt nævnes, at de nødvendige kikkertundersøgelser netop skal gennemføres decentralt. Hygiejne Region Nordjylland har gode erfaringer med at prioritere indsatsen mod de såkaldte MRSA infektioner, der er i kraftig vækst på tværs af Danmark, og som sætter arbejdet med bekæmpelse af infektioner indenfor og udenfor sygehusvæsenet under et betydeligt pres. Forligsparterne er opmærksomme på fortsat at understøtte indsatsen mod MRSA-truslen og den dermed følgende risiko for at større grupper af befolkningen dels bliver alvorligt syge som følge af infektionen, og dels udvikler resistens mod den særlige antibiotika, som anvendes mod MRSA infektioner. Forligspartierne ønsker at minimere antallet af sygehuserhvervede infektioner bl.a. som følge af potentiel mangelfuld rengøring, og der opstilles relevante servicemål for nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner. Endelig skal der fortsat være fokus på kampagner rettet mod adfærden hos det kliniske personale, fx vedrørende håndhygiejne. Det hele sundhedsvæsen Kravene til sundhedsvæsenet ændrer sig hele tiden. I de kommende år, vil den demografiske udvikling medføre flere ældre og dermed flere borgere med kroniske sygdomme, der har behov for behandling. Der er desuden en løbende udvikling i gang, hvor det, der er specialiseret i dag kan være alment i morgen. Dermed flyttes opgaver fra det specialiserede sundhedsvæsen til at kunne løses i primær sektor via egen læge eller et kommunalt sundhedstilbud. Danske Regioner udgav i 2012 det sundhedspolitisk udspil Det Hele Sundhedsvæsen, hvori det beskrives at et helt og sammenhængende sundhedsvæsen som bl.a. kræver: - Et nyt og stærkt samarbejde mellem regioner og kommuner herunder nye modeller for samarbejdet - Bedre og mere systematisk anvendelse af data og forskningsbaseret viden, så der skabes høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet. 5

6 Den organisatoriske ramme for at udvikle Det hele sundhedsvæsen ligger i det lovpligtige sundhedsaftalekoncept. I 2014 skal der igen forhandles nye sundhedsaftaler (3. generation), hvor fokus forventes lagt på en forløbstankegang, der favner Det hele sundhedsvæsen lige fra forebyggelse til behandling og pleje over til træning og rehabilitering. Samtidig tænkes der fremadrettet i tværgående temaer - herunder social ulighed i sundhed, sårbare målgrupper som fx børn og unge med særlige behov, kronisk syge, og mennesker med psykiske lidelser. Der er ligeledes meget fokus på patientinddragelse både i eget forløb og generelt i forhold til mere strategiske drøftelser med inddragelse af patientinddragelsesudvalget. Der lægges vægt på at udvikle nye samarbejdsmodeller, patientnære ydelser og udgående funktioner hvor specialiseret viden kan komme patienter i primær sektor til gavn. I den henseende, er det vigtigt at fokusere på at udnytte ressourcerne bedst muligt, så viden kommer så mange patienter til gavn som muligt. Udgående funktioner fra sygehusene bør dermed også være et spørgsmål om tilgængelighed, således at den praktiserende læge og sundhedsprofessionelle i kommunerne får adgang til specialiseret viden og sparring, både i forhold til den konkrete patient og generelt. Alternative ansættelsesformer kan også ses som en del af løsningen herunder oprettelse af delestillinger mellem fx en kardiologisk afdeling og et kommunalt sundhedscenter herved vil specialiseret viden automatisk blive en del af opgaveløsningen i kommunalt regi. Helt konkret er TeleCare Nord et godt eksempel på, hvordan specialiseret viden via telemedicinske løsninger kan komme mange patienter til gode. Det ambitiøse mål for TeleCare Nord er, at alle nordjyske patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL, der kan have gavn af projektets telemedicinske løsning, får mulighed for det uanset hvilken kommune, hvilket sygehus eller hvilken praktiserende læge, de er tilknyttet. Der er gode erfaringer bl.a. Region Midtjylland med udadgående teams på neurorehabiliteringsområdet, der sikrer hurtigere og mere effektive forløb. Der indføres en lignende model i Region Nordjylland i et samarbejde mellem sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger. Aktiviteterne afholdes indenfor det samlede afsatte rammebeløb til apopleksiområdet. Mobil blodprøvetagning i eget hjem er ligeledes et patientnært sundhedstilbud, hvor man via paramedicinergruppen kan tage blodprøver i eget hjem. Det retter sig særligt mod borgere, der er svækkede, og som ikke har mulighed for selv at transportere sig til egen læge eller et sygehusambulatorium. Ovennævnte er konkrete eksempler og der er på samme måde forskellige patientnære udviklingsarbejder i gang med flere kommuner, hvor nye organisatoriske løsninger afprøves og udvikles. 6

7 Region Nordjylland lever ved indgangen til 2014 op til forudsætningerne i Økonomiaftalen om at prioritere minimum 26 mio. kr. til patientnære sundhedstilbud. Med budgettet for 2014 afsættes der yderligere 3,3 mio. kr. til nye initiativer. Triple Aim Med det pres der er på sundhedsvæsenet, er det en forudsætning at der kontinuerligt pågår et arbejde med at kvalitetssikre indsatsen og at de politiske valg træffes ud fra en konkret viden om, hvor man får mest sundhed for pengene. Region Nordjylland er optaget det tankesæt, der udspringer af Triple Aim, som er et internationalt anerkendt princip for systemforbedringer i sundhedsvæsenet. Princippet indebærer, at de prioriterede indsatser skal vurderes i forhold til forbedringer for folkesundheden et populationsperspektiv, i forhold til patienttilfredshed brugerperspektivet samt i forhold til at reducere sundhedsudgifterne det sundhedsøkonomiske perspektiv. Fremadrettet forventes det at principperne tages i anvendelse ved planlægning af regionale sundhedstilbud og i udvikling af den kommende fælles folkesundhedsstrategi sammen med de nordjyske kommuner, hvor det også vil være essentielt at sikre at vi får mest sundhed for pengene. Primær Sundhed I det hele sundhedsvæsen spiller samarbejdet med yderne på det primære sundhedsområde en væsentlig rolle. Patienternes oplevelse af at være i gode, trygge hænder og have tillid til, at de sikres et godt og sammenhængende forløb afhænger i særlig høj grad af det samspil, der skal være et naturligt og konsekvent element i alle patientforløb på tværs af sektorgrænser. Dette kan ske ved at skærpe og sikre hurtig og nødvendig kommunikationen om patienternes medicinske oplysninger, løbende afstemning af forventninger til hinanden, samt inddragelse og kommunikation med patienter og pårørende om behandlingens indhold og forankring. Samtidig skal smidige udredningsforløb i praksisområdet understøttes, således at patienter hurtigt - i så høj grad som muligt - kan udredes via de praktiserende læger. Blandt andet har implementeringen af henteordningen af blodprøver bidraget til at øge hastigheden for hvornår praktiserende læger modtager prøvesvar på blodprøver. Hurtigere udredning understøttes også af åbne røntgentider på hospitaler, udvidet adgang praktiserende lægers mulighed for at kunne trække på speciallæger fx ved telefonisk konsultation. På det almene lægeområde, udestår fortsat forhandlinger om en fremtidig overenskomst. Region Nordjylland vil gå positivt og aktivt ind i forhandlingsperioden, således at parterne får de bedst mulige forhold til at sikre behandlingen af de nordjyske patienter også i fremtiden. Forligsparterne forudsætter, at der indgås en overenskomst, der afspejler de snævre økonomiske rammer for vækst i den offentlige sektor. 7

8 Regionen er særligt udsat i de kommende år. Flere ældre og færre praktiserende læger betyder, at der skal tænkes nyt i såvel Regionen, som hos de praktiserende læger. I 2013 er der opstartet nye regionsklinikker. Dette er tiltag, der understreger, at Region Nordjylland tager sin opgave med at sikre en praktiserende læge til alle nordjyder alvorligt. Forligsparterne vil også fortsat have stort fokus på nye muligheder for at tilgodese områder med vigende befolkningsgrundlag og vigende lægedækning. I løbet af 2014 gennemføres en evaluering af regionsklinikkerne og deres placering. Evalueringen forelægges Regionsrådet. Året 2014 vil også blive første hele driftsår for de nye sundhedshuse i Hurup og Pandrup og i sensommeren 2014 forventes sundhedshuset i Sæby at gå i drift, ligesom bygningen af et sundhedshus i Brønderslev vil blive påbegyndt. Region Nordjylland forventer at oprettelsen af sundhedshuse vil styrke rekrutteringen af ydere til de primære sundhedsopgaver bl.a. gennem muligheden for styrkede faglige fællesskaber og mindre administrative byrder for den enkelte yder. I budgetforliget for 2013 vedtog forligsparterne at oprette en lægestilling i Primær Sundhed til at understøtte den faglige og organisatoriske udvikling. Stillingsopslaget blev dog udskudt, primært som følge af usikkerhederne omkring overenskomstforhandlingerne. Stillingen søges derfor besat i Universitetshospital og forskning Det etablerede samarbejde med Aalborg Universitet omkring Aalborg Universitetshospital fortsættes. Samarbejdet omhandler styrkelse af den sundhedsvidenskabelig forskning og samarbejde om den kliniske del af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse på somatiske og psykiatriske klinikker inden for Aalborg Universitetshospital. Der sikres midler til yderligere opbygning med 5 nye kliniske professorater hen over året i Region Nordjylland har et mål om, at der skal forskes i pleje og behandling på alle sygehuse, hos de praktiserende læger og i kommunerne. En samlet strategi for den regionale sundhedsforskning forventes at ligge klar i 2014, og en vigtig brik heri er at sikre en fælles regional infrastruktur for at fremme og drifte sundhedsforskning. Forligsparterne er enige om, at forskning og flere professorater er med til at sikre: - Grundlæggende rekruttering til det nordjyske sundhedsvæsen, herunder også til områder med særligt store rekrutteringsproblemer som fx reumatologi og neurologi. - Udvikling af nye behandlingsformer (på lang sigt) - Hensigtsmæssig ibrugtagning af nye behandlingsformer Regionen ønsker fortsat at sikre et robust grundlag under Ideklinikken og ressourcer til Center for Forbedringer i sundhedsvæsnet, som er etableret i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Universitet. 8

9 Forligsparterne finder det centralt, at der i forskningsaktiviteterne sættes fokus på mulighederne for at reducere den sociale ulighed i sundhed - det gælder både i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Regionen ønsker i 2014 at påbegynde opbygning af en funktion for behandling af hudsygdomme og kønssygdomme (dermatologisk-venerologisk speciale) på Aalborg Universitetshospital. Varetagelsen af denne funktion er hidtil sket med aftaler med speciallæger, men det må erkendes, at det er vanskeligt at fortsætte denne praksis. Behandling af hudsygdomme og kønssygdomme er det sidste speciale, som ikke findes på universitetshospitalet, hvorfor det er af stor betydning at få det opbygget. Ikke mindst set i lyset af at kunne bedrive undervisning og forskning på området, men samtidigt også at kunne tilbyde den nordjyske befolkning den nyeste behandling inden for specialet. De afsatte midler omfatter rekruttering af en klinisk professor inden for specialet, understøttende personale samt driftsudgifter. Kræft Kræftområdet har de seneste år gennemgået en stor faglig udvikling med ibrugtagning af ny teknologi og mange nye dyre medicinpræparater. Dette har kunnet lade sig gøre på grund af en markant politisk prioritering. Denne udvikling har imidlertid også betydet, at der er et behov for at stoppe op og se kræftområdet og alle de igangsatte initiativer i et samlet billede. Regionsrådet vedtager i løbet af efteråret den første regionale kræftplan, som udover at samle op på de seneste års initiativer også sætter kursen for de kommende års udvikling på kræftområdet. Regionen har gode erfaringer med at afholde rundbords-samtaler mellem sundhedspersonale og patienter/pårørende med henblik på at evaluere behandlingstilrettelæggelse og forløb. Gennem samtalerne identificeres uhensigtsmæssigheder og sygehusene får således et grundlag for fremtidige forbedringer. Forligsparterne ønsker, at brugen af rundbords-samtaler udbredes til alle relevante områder. Med budgetforliget sikres finansiering til den tidligere besluttede udvidelse af Kamillianergården til i alt 15 senge. Ligeledes afsættes midler til opprioritering af vagt- og rådgivningsordning på det palliative område. Ordningen omfatter både sygehusene, kommunalt sundhedspersonale og almen praksis. For at understøtte implementeringen af kræftplanen afsætter parterne et rammebeløb på 2,4 mio. kr., som udmøntes på baggrund af konkrete initiativer. Apopleksi og neurorehabilitering Hvert år bliver flere tusinde nordjyder ramt af apopleksi (hjerneblødning eller en blodprop i hjernen). Både for den enkelte patient og dennes pårørende er der ofte tale om lange sygdomsforløb med store personlige omkostninger. Behandlingen af sygdommen har de seneste år udviklet sig meget, og med indførelsen af trombolyse er mulighederne for at komme sig fuldstændigt nu kraftigt forbedrede. Trombolysebehandling kræver en høj grad af specialisering, og tilbydes i dag kun på Aalborg Universitetshospital. For at forbedre resultaterne for apopleksibehandlingen 9

10 i Region Nordjylland ønsker parterne derfor at samle den akutte behandling af patienter, hvor der er mistanke om apopleksi, i Aalborg. Forligspartierne forudsætter at opgaven løses rationelt og at potentialerne i den stordrift en samling af patienterne giver mulighed for udnyttes fuldt ud. Opgaven vil i stort omfang kunne finansieres gennem udlægning af andre opgaver fra Aalborg Universitetshospital til de øvrige sygehuse, men for at sikre kravene til øget kvalitet (door to needle tid) afsættes der 2,85 mio. kr. Efter den akutte fase vil en del af patienterne have behov for rehabilitering. Forligsparterne er enige om at den specialiserede rehabilitering udføres i en samlet funktion i Brønderslev, mens rehabilitering på hovedfunktionsniveau bør foregå på færrest mulige matrikler udenfor Aalborg Universitetshospital. Forligspartierne er enige om, at der hurtigst muligt laves den nødvendige kapacitetsplanlægning og dimensionering, der muliggør, at der i 2014 igangsættes et nybyggeri af et neurorehaliteringscenter med såvel specialiteret rehabilitering og rehabilitering på hovedfunktionsniveau Brønderslev. Byggeriet søges gennemført i samarbejde med en privat partner som et OPP-projekt. Akutområdet Der er i 2013 ydet en stor indsats i forbindelse med omlægningen af det akutte område, herunder at Regionens tre akutmodtagelser alle er kommet i drift i nye bygninger - baseret på Regionens fælles koncept for akutområdet. For at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet og for at sikre, at de positive effekter ved den nye akutstruktur opnås, er der dog fortsat behov for at konsolidere akutmodtagelserne. I 2014 vil der derfor løbende blive arbejdet videre med den organisatoriske og faglige udvikling af de fælles akutmodtagelser. Akutområdet vil fortsat være under stor bevågenhed, ikke mindst i forhold til indførelsen af servicemål for ventetider i akutmodtagelserne ultimo Servicemålene vil blive fulgt tæt i Det præhospitale område Udbud af ambulancetjenesten Regionsrådet besluttede på sit møde d. 25. juni 2013, at det præhospitale område fortsat skal i udbud, når den nuværende kontrakt med Falck udløber i Det betyder, at Regionen fortsat køber hele driften af ambulancetjenesten (herunder lægebil, paramediciner- og akutbiler m.m.) af en ekstern leverandør, baseret på en responstidsmodel, hvor leverandøren forpligter sig til at leve op til en række fastsatte responstider og servicemål. Den politiske beslutning betyder endvidere, at der skal arbejdes med muligheden for at indføre differentierede responstider, således at der kan tages særlige hensyn til områder, der traditionelt har længere responstider. 112 akuthjælperprojekter De etablerede 112 akuthjælperordninger i udvalgte områder i Thy og på Mors har været en stor succes, og det kan forventes, at der kommer flere forespørgsler på nye ordninger fra interesserede lokalsamfund, der ønsker dette lokalt forankrede sup- 10

11 plement til etablerede beredskab. Der afsættes derfor et puljebeløb til finansiering af opstart af nye 112 akuthjælper ordninger og til vedligehold af de eksisterende ordninger, hvor det er vigtigt at akuthjælpernes kompetencer løbende vedligeholdes. Der tages ligeledes initiativ til fastlæggelse af principper for prioritering af de afsatte midler. Ligeledes undersøges mulighederne for at inddrage akuthjælperprojekterne i de nye sundhedsaftaler. Lægebil i Hjørring Pr. 1. september 2013 er det præhospitale område blevet styrket med en ny døgndækket lægebil på sygehuset i Hjørring. Lægebilen højner den præhospitale indsats og understøtter samtidig de akutte funktioner på sygehuset. IT Implementering i dybden og bredden og gevinstrealisering vil være indsatsområder for sundheds-it de kommende år, efter at de seneste år har været brugt til konsolidering og bred udrulning af den kliniske it-arbejdsplads. Helt konkret skal det sikres, at alle medarbejdere har den nødvendige forståelse for at kunne anvende de relevante systemer, således at der sikres maksimal nytte af IT-investeringerne. Den kliniske it-arbejdsplads er overskriften for den værktøjskasse sundhedspersonalet benytter og som samler systemer og gør adgang til data hurtigt og overskueligt. Den kliniske it-arbejdsplads er bygget op omkring regionens Elektroniske Patientjournal, samt andre kliniske systemer. Fokus i 2014 vil være på at sikre at elementerne i den kliniske it-arbejdsplads er tidssvarende og understøtter arbejdsgange, patientforløb og behov for sammenhæng i data og forløb. Der vil bl.a. blive udviklet processer omkring laboratoriesvar, der gør det muligt at undvære papir. Pakkeforløb på tværs af Regionen vil gøres nemmere at udarbejde for personalet og samtidig vil patienten blive tilbudt mulighed for selv, at booke sin tid på sygehuset via selvbetjening. Regionens forpligtende samarbejde med de øvrige regioner på sundheds-it området har i 2014 fokus på, at arbejde med de indsatser der er aftalt på tværs mellem de 5 regioner bl.a. for at imødekomme de indsatsområder der er peget på i evalueringen af kommunalreformen og Rigsrevisionens rapport omkring brugen af EPJ systemer i Danmark. Ligeledes skal aftalerne fra økonomiaftalen 2014 indfries. En af indsatserne vil udbrede videokonferencer i voksenpsykiatrien mellem sygehuse og kommuner. - Indsatserne for sundheds-it er: - Effektivitet og transparens - Gevinstrealisering - Sammenhængende patientforløb - Bredde og dybde implementering af systemer - Realisering af de fælles regionale pejlemærker for sundheds-it To meget konkrete eksempler på vigtige fælles regionale pejlemærker er Fælles Medicinkort og indførelsen af nyt bookingsystem som led optimeringen af klinisk logistik. 11

12 Det fælles medicinkort vil løfte diagnostik, behandling og sikkerhed for patienter - ikke mindst i overgangen mellem afdelinger, sygehuse og mellem sygehuse og almen praksis, idet både praksis, apotek og sygehusets læger har adgang til fælles opdaterede data om patienternes medicin. Det er en både organisatorisk, kulturel og itteknisk kompliceret opgave, som regionerne har forpligtiget sig på at udrulle til indgangen af Derfor vil konsolideringen af systemet og optimering af arbejdsgange og teknik have stærkt fokus i 2014, således at det meget store potentiale i systemet kan skabe værdi for patienter og sundhedsprofessionelle. Et velfungerende og smidigt bookingsystem er helt centralt i forhold til at sikre optimal styring af sundhedsvæsnets mange opgaver. Det skal understøtte en sikker og effektiv drift, herunder overblik over kapacitetsudnyttelse af operationslejer, senge og ambulatorier både internt på sygehusene, men også på tværs af sygehusenes matrikler. Det nye bookingsystems forbedrede muligheder for at give patienterne sms-påmindelser om tid og sted for indkaldelse til sygehuset vil ligeledes højne Regionens service overfor den enkelte borger. Ligeledes har regionerne forpligtet sig til, at 80% af al kommunikation frem mod 2015 sker digitalt. Målene bliver indfriet gennem fortsatte it-investeringer til systemporteføljen, både nyanskaffelser og udbygning og vedligehold af eksisterende løsninger. Nyanskaffelser skal gennemføres på områder hvor der i dag er ingen eller utidssvarende løsninger. På anæstesi- og intensivområdet skal der via øget systemunderstøttelse skabes øget sammenhæng i patientforløbet og en mere sammenhængende elektronisk journal. Ligeledes skal der ske vedligehold og udbygning af driftsmiljøet for at opretholder sikker og stabil drift. Med udbredelse af flere elektroniske løsninger og sundhedspersonalets øgede brug af den kliniske it-arbejdplads betyder større sårbarhed ved driftsforstyrrelser. Der skal via investeringer sikres døgndækkende IT-systemer, der sikrer brugerne adgang til data og dermed øget patientsikkerhed. 3. Specialsektoren Specialsektoren forventer i 2014 en samlet omsætning på ca. 725 mio. kr.; heraf ca. 600 mio. kr. i form af takstindtægter på det rammeaftalebelagte område. De resterende 125 mio. kr. vedrører forventet meraktivitet, tillægsydelser, sundhedsydelser, eksternt finansierede projekter, indtægtsdækket virksomhed m.v. Dette omsætningsniveau giver gode betingelser for at opretholde og udvikle bæredygtige faglige miljøer og støttesystemer. Det er derfor ambitionen at sektoren i kraft af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser fastholder eller udvider den eksisterende tilbudsvifte. Kommunesamarbejde Også i 2014 vil det være højt prioriteret, at Region Nordjylland understøtter de nordjyske kommuners budgetsikkerhed ved fortsat at drive tilbuddene på social- og specialundervisningsområdet omkostningseffektivt. Forligspartierne er enige om, at samarbejdet med kommunerne skal styrkes yderligere med det formål, at Region Nordjylland vil være et naturligt valg, når kommunerne ønsker at entrere med en ekstern leverandør; hvad enten det drejer sig om højt eller mindre højt specialiserede ydelser. 12

13 Visionen om at tilbyde moderne og attraktive boliger fastholdes. Konkret vil der i 2014 være fokus på opdatering af de fysiske rammer på Sødisbakke og de socialpsykiatriske boformer, herunder tilbuddene placeret i Vesthimmerland. Forstærket kundefokus For at imødekomme kommunernes ønske om en højere grad af differentiering i ydelserne, som også afspejles i prisfastsættelsen, skal der arbejdes videre med indførelse af differentierede takster på en række af sektorens tilbud. Nye regler, der indebærer, at kommuner fremover kun kan hjemtage regionale tilbud én gang i hver valgperiode, sikrer Regionen på en mere langsigtet strategisk planlægning end hidtil. Denne planlægning skal ske i et tæt samspil med de nordjyske kommuner, således at det sikres, at tilbuddene udvikler sig i overensstemmelse med lokale prioriteringer og udgør et vigtigt supplement til de kommunalt drevne tilbud. Administrationen skal i løbet af 2014 iværksætte konkrete tiltag, der kan understøtte et endnu tættere samarbejde med kommunerne i relation til det enkelte tilbuds drift og udvikling. For at målrette Specialsektorens ydelser maksimalt skal der sættes fokus på etableringen af partnerskaber og bilaterale samarbejdsaftaler mellem Region Nordjylland og den enkelte kommune. Øvrige fokuspunkter På hjerneskadeområdet skal Specialsektoren i samarbejde med de nordjyske kommuner og sygehuse bidrage til at indfri Folketingets ønske om øget kvalitet og sammenhæng for borgerne. Specialsektorens tilbud skal leve op til de kvalitetsstandarder, der fastsættes i det nye socialtilsyn, og der skal der etableres et konstruktivt samarbejde med tilsynet. 4. Regional udvikling Indsatsen inden for Regional Udvikling er afgørende med hensyn til at udvikle landsdelen og bidrage til et Nordjylland i vækst. Forligsparterne ønsker at visionen om at skabe vækst og balance i hele Nordjylland skal realiseres ved en strategisk indsats med et højt ambitionsniveau inden for rammerne af et stramt budget. På Vækstforums område vil der, i lighed med 2013, således blive investeret midler i størrelsesordenen 65 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler på Regionsrådets budget. Investeringerne skal understøtte den valgte strategi og vil fortrinsvis blive brugt inden for klima, energi, turisme, sundhedsteknologi og udvikling af yderområder, fx - En særlig satsning i 2014 i krydsfeltet mellem turisme og fødevarer, hvor Regionsrådet ønsker at fremme omsætningen hos mindre fødevareproducenter og samtidig forbedre turisternes oplevelse både på feriestedernes restauranter og ved køb af produkter i mindre specialbutikker - Fortsat indsats omkring erhvervsudvikling og sundhedsteknologi i den sundhedsteknologiske virksomheds- og udviklingspark (Eir), som Regionen og universitetet samarbejder om. Målet er at blive endnu bedre til at udnytte samlede interne vi- 13

14 den og afprøve ideer sammen med virksomhederne og herved styrke den sundhedsteknologiske udvikling - Fortsatte analyser og pilotprojekter som kan vise nye veje til nedbringelse af energiforbrug og CO2-udledning. Regionen har stort fokus på dette, bl.a. med henblik på at opfylde klimaregionsaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. I denne forbindelse iværksættes der i 2014 forsøg med gasdrevne busser mellem Aalborg og Frederikshavn med henblik på senere overgang til biogaskørsel. Kollektiv trafik har en helt central plads i den Regionale Udviklingsplan. På grund af stigende operatøromkostninger har det været nødvendigt at øge bevillingen med 7,5 mio. kr. i 2014 for at sikre opretholdelse af nogenlunde samme aktivitetsniveau som i For at undgå større reduktioner på de busruter der kører eleverne til og fra ungdomsuddannelserne, transporterer regionale pendlerne til og fra arbejde samt X-busruter, finansieres dette ved et lavere tilskud til Nordjyske Jernbaner, som kompenseres af træk på formuen i Nordjyske Jernbaner. På trods heraf vil det samtidig være nødvendigt at foretage en mindre tilpasning af de regionale ruter. Parterne tilkendegiver overfor NTs bestyrelse, at der i forbindelse med tilpasningen sættes særlig fokus på dobbelt-ruter og ændring af ruternes hyppighed frem for nedlæggelser. Endvidere er en planlagt udbygning af X-buskørsel over regionsgrænsen mod syd fra 2015 udskudt. Forligsparterne finder det afgørende vigtigt, at et samlet Nordjylland tilkendegiver behovet for en statslig finansieret 3. limfjordsforbindelse i en linjeføring over Egholm, som en forudsætning for fortsat vækst. Parterne er endvidere opmærksomme på de nordjyske erhvervshavnes betydning for landsdelens vækst og arbejdspladser, herunder særskilt de helt nødvendige udbygninger og udvidelser for ikke alene at fastholde Nordjyllands havne som transport- og godskorridor, men også udviklingen mod Det blå Nordjylland og de nye muligheder i de maritime erhverv. Af Regionens anlægsmidler afsættes 1,5 mio. kr. til medfinansiering af VVMundersøgelse af Letbane til Aalborg Øst. Forligsparterne ser Letbanen som en meget væsentlig del af infrastrukturen ved det nye Universitetshospital. På jordforureningsområdet fortsættes aktivitetsniveauet fra 2013 med henblik på at fortsætte den planlagte indsats omkring kortlægning, undersøgelser og afværge på forurenede grunde. På uddannelsesområdet har Regionsrådet en væsentlig opgave med at sikre den overordnede koordinering og samarbejde på tværs i Nordjylland, herunder at iværksætte udviklingsprojekter. Her er styrkelse af optaget på regionens erhvervsskoleuddannelser meget vigtigt for Regionsrådet. Allerede nu kan der forudses mangel på faglært arbejdskraft, og derfor skal indsatsen for at få flere unge til at gå denne vej skærpes. På kulturområdet finansierer Regionsrådet nye kulturelle tiltag og aktiviteter, der bidrager til at stimulere det kulturelle miljø i hele Nordjylland, herunder sikre at ta- 14

15 lenter og vækstlag udvikles. Inden for et samlet uændret kulturbudget forventer Regionsrådet også i 2014 at kunne medfinansiere en gentagelse af Kulturmødet på Mors, der i 2013 høstede stor ros og anerkendelse. Region Nordjylland vil dog bidrage med et mindre beløb end i 2013, og derfor skal mulighederne for eksterne finansieringskilder undersøges. Samlet afsættes der i budgetforliget for 2014 et beløb på 17,2 mio. kr. til uddannelse og kultur, hvilket er 1,2 mio. kr. lavere end i Til gengæld forventes tilførsel af nye EU-midler til uddannelsesområdet at kompensere for reduktionen, således at der samlet set opnås et højere aktivitetsniveau i Endvidere vil der på det administrative område ske rationaliseringer og omlægninger, som bidrager til trimningen af budgettet for 2014, herunder hjemtagning af opgaver på jordforureningsområdet, således at Regionens udgifter til konsulentydelser kan minimeres. Endelig vil arbejdet med indsatser i relation til Region Nordjylland som klimaregion fortsætte i 2014, herunder yderligere nedbringelse af Regionens CO2 udledning. Som et særligt tiltag vil der blive igangsat et forsøg med økologisk madproduktion på et af Regionens mindre sygehuse og en af institutionerne i Specialsektoren. Fødevaregrupper, hvor økologiske varer er væsentligt dyrere, kan holdes udenfor omlægningen. Forsøget vil efter en periode blive evalueret med særlig fokus på kvalitet og økonomi. Ved igangsætningen vil Regionen inddrage erfaringerne fra Partnerskab for offentlige, grønne indkøb. Der afsættes 0,5 mio. kr. i en pulje på Sundhedsområdet. 5. Anlæg Forligsparterne ønsker at videreføre det omfattende arbejde med at sikre gode fysiske rammer for Regionens patienter og brugere. Henset til at anlægsrammen på Sundhedsområdet fra 2015 forventes reduceret betydeligt, vil det dog blive nødvendigt at foretage mindre justeringer. Dette gælder bl.a. udflytningen af Psykiatrien til det nye Universitetshospital i Aalborg Øst. Forligsparterne finder, at der er tale om et væsentligt og nødvendigt projekt, som fortsat skal realiseres, men færdiggørelsen vil ske et år senere end tidligere planlagt. Perspektivplanen for sygehuset i Hjørring vil blive realiseret som hidtil planlagt. Dog vil etape 4 omkring etablering af kantine/auditorium/p-pladser eventuelt søges gennemført som et OPP-projekt (offentlig-privat partnerskab) med start i Der bygges nyt neurorehabiliteringscenter i Brønderslev som et OPP-projekt. Byggeriet er centralt for at kunne indfri Regionens målsætninger på rehabiliteringsområdet. Til anlæg af Nyt Aalborg Universitetshospital (kvalitetsfondsprojektet) forventes der i 2014 afholdt ca. 196 mio. kr. jævnfør de med Regeringen aftalte forudsætninger. For Specialsektorens vedkommende er der i 2014 planlagt en omfattende anlægsaktivitet på ca. 95 mio. kr., særligt med henblik på sikring af en tidssvarende boligmas- 15

16 se. De væsentligste projekter omfatter nye boliger ved Sødisbakke og Kærvang samt erstatningsbyggeri for Visborggaard. Investeringsoversigten for området er uændret i forhold til 1. behandlingen af budget Løbende effektiviseringer På alle Regionens driftsområder fordrer den økonomiske situation, at der ses på vaner og rutiner med henblik på at kunne frigøre ressourcer til at kunne løse flere opgaver. Der er behov for en bred indsats på alle relevante parametre, og det er en afgørende forudsætning for Regionens budget i 2014, at der på alle områder arbejdes målrettet mod at frigøre ressourcer i den daglige drift og i de daglige rutiner. I Budget 2014 er der ikke konkretiseret effektiviseringsindsatser, der er forudsat at bidrage til det samlede budget med specifikke beløb. I stedet arbejdes med en række temaer, som alle driftsenheder er forudsat at omsætte til indfrielse af den rammebesparelse, som følger af budgetforliget for Budgettets samlede udvidelser på Sundhedsområdet udgør 133,7 mio. kr. og dermed 93,4 mio. kr. mere end rammen. Samlet nødvendiggør dette en rammebesparelse på 1,4 %. Det er forudsat, at de medicinske områder friholdes af rammebesparelsen via en puljetilførsel på 12 mio. kr. Indkøb og logistik Forligsparterne anerkender potentialet i løbende at udbygge og professionalisere indkøbs- og logistikområdet. Et effektivt indkøbs- og logistikarbejde er med til løbende at reducere udgifterne, uden at det går ud over patientsikkerheden eller kvaliteten af det arbejde der udføres overfor patienter og brugere af Regionens tilbud. Gennem en fortsat satsning forventer Regionen at opnå besparelser på de fremtidige varekøbsbudgetter i stil med allerede indhøstede besparelser. En blivende besparelse, der kan anvendes til at opnå de effektiviseringskrav, der stilles til sygehuse og institutioner. Gennem denne satsning forventer Regionen at være tættere på de aftalte mål mellem Danske Regioner og Regeringen omkring Indkøb og Logistik i Effektiv arbejdstilrettelæggelse Igennem målrettet rekruttering og øget uddannelseskapacitet er det de seneste år lykkedes at besætte de fleste stillinger i Region Nordjylland på almindelige vilkår i modsætning til tidligere år, hvor der særligt på Sundhedsområdet har været mange vakancer. Det har gjort det muligt at effektivisere arbejdstilrettelæggelsen betydeligt: vi har reduceret lønomkostningerne; givet muligheder for bedre arbejdsmiljø med mindre over- og merarbejde og færre eksterne vikarer. Dette arbejde skal fastholdes i 2014 samtidig med, at der skal opnås yderligere effektiviseringer og besparelser på driftsområderne. Større specialisering og mere ambulant aktivitet i sundhedsorganisationen skaber betydelige ændringer i personalesammensætningen. Denne udvikling vil fortsætte i Region Nordjylland er - sammen med de nordjyske kommuner ved at analysere udbuddet og efterspørgslen af arbejdskraft. Formålet er at forebygge mangler 16

17 eller stort overskud af arbejdskraft. På baggrund af analysen vil Region Nordjylland vurdere, om der skal reguleres i anvendelsen af arbejdskraft. Forligsparterne konstaterer, at opgaverne altid skal placeres der, hvor de ud fra kvalitetsmæssige, ressourcemæssige og organisatoriske hensyn løses bedst. Systematisk opgaveglidning skal være med til at sikre, at medarbejdernes kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt, og at vi samtidig udvikler kvalitet og sammenhæng for patienterne. Vi skal udnytte de gode erfaringer fx fra røntgenområdet, hvor radiografer i højere grad end tidligere tolker billederne hvilket er medvirkende til at reducere flaskehalse på lægeområdet. Forligsparterne ønsker at tilkendegive, at alle Regionens medarbejdere skal tilbydes arbejde på fuldtid af hensyn til at sikre den mest effektive arbejdstilrettelæggelse men anerkender samtidig værdien af, at deltid efterspørges af en del af medarbejderne i særlige livsfaser, fx forældre i børnefamilier. I givet fald et sådant valg er foretaget af den enkelte medarbejder, forudsættes det ikke at frivilligt ekstraarbejde udover timenormen honoreres ekstraordinært. Ændringer i arbejdstilrettelæggelsen er også et bidrag til at understøtte bedre og mere sammenhængende patientforløb. I 2014 skal Region Nordjylland udrede det samlede arbejdstilrettelæggelse for overlæger, så vi drager nytte af overenskomstens nye muligheder for mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Efterfølgende vil øvrige faggrupper gennemgå lignende udredning. Endelig er en effektiv arbejdstilrettelæggelse også et bidrag til at sikre effektiv drift i de fælles akutmodtagelser. Effektiv opgaveløsning - LEAN Arbejdet med medarbejderdrevet opgaveløsning baseret på LEAN-principper skal forstærkes og systematiseres i Der tilføres yderligere ressourcer til den centrale LEAN enhed. Målet er fortsat reduktion af omkostninger og spild og samtidig øget kvalitet og service på de områder som LEANes. Indsatserne i 2014 vil være: - Mere fokus på, at alle ved hvad LEAN er og hvordan der kan arbejdes med det i sygehus/klinik/afdeling/afsnit m.v. - I samarbejde med ledelserne at udpege områder, der især har behov for LEAN processen. - Bruge LEAN værktøjet og filosofien i de gode patientforløb. - Sprede de gode historier, så der opstår synlighed omkring processerne. Effektivt samarbejde - Relationel koordinering Region Nordjylland har de sidste to år haft et stærkt fokus på at effektivisere samarbejdet omkring patientens forløb under betegnelsen relationel koordinering. Det er sket under et projekt i samarbejde med Glostrup Hospital og for midler Videncenter for Velfærdsledelse. Videncenter for Velfærdsledelse er et samarbejde mellem Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. I alt er der gennemført 13 projekter, som alle sætter fokus på at skabe bedre sammenhæng og kvalitet for patienten gennem øget samarbejde og koordinering på tværs af afsnit, faggrupper, primær/sekundær sektor osv. 17

18 Den endelige evaluering fra Danmarks Tekniske Universitet forventes færdig inden udgangen af De foreløbige erfaringer og resultater er meget positive og Region Nordjylland ønsker at fortsætte indsatsen både på Aalborg Universitetshospital og udbrede arbejdet med relationel koordinering til øvrige sektorer i Regionen. Det gode arbejdsmiljø også en nøgle til den effektive arbejdsplads Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan samler op på indsatserne fra Arbejdsmiljøplan og sætter nye aktiviteter i gang. Den udtrykker Hovedudvalgets overordnede strategiske mål og handlinger for arbejdsmiljøindsatsen i MEDorganisationen. Formålet er at understøtte de organisatoriske forandringer og sikre at vores arbejdspladser hele tiden er i udvikling. Effektmålet er gennem konkrete indsatser at styrke vores forebyggelseskultur og styrke det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøplanen har fire indsatser: - Stressforebyggelse - Social Kapital - MED-organisationen - Arbejdsmiljøhåndbogen Udover Arbejdsmiljøplanens indsatser vil der i perioden være lang række af konkrete daglige og forebyggende indsatser som knytter an til kerneopgaverne i Regionen. Én af disse er arbejdet med nedbringelse og forebyggelse af sygefravær. Her planlægges i 2014 nye initiativer, som knytter an til arbejdet med sygefraværspolitikken, herunder øget brug af redskabet delvist raskmeldt samt arbejdsprøvning i anden afdeling. Dialog med den sygemeldte er kernen i at nedbringe sygefraværet. 7. Øvrige områder Konsekvenser for fællesadministration af kommunal overtagelse af taleinstituttet Den kommunale overtagelse af Taleinstituttet vil betyde, at Specialsektoren har et mindre behov for ydelser fra den regionale fællesadministration. Direktionen bemyndiges til at udmønte denne reduktion på de udvalgte afdelinger. Renter og afdrag Økonomiaftalen forudsætter, at regionerne i 2014 finansierer en relativt større af aktiviteterne via kassetræk end i de tidligere år. Ligeledes er der heller ikke mulighed for at optage lån til at refinansiere afdrag på langfristet gæld. På den baggrund er forligsparterne enige om, at det skal analyseres, hvordan der fortsat sikres en kassebeholdning, der opfylder forudsætningerne i budgetloven. 18

19

20 Bilag 1: Prioritering på Sundhedsområdets drift - udvidelser Budgetforlig Note mio. kr. TOTAL 133,70 Tema: Ubalancer 51,30 Ubalance, samhandel 35,00 Udgifter til præhospitale indsatser 5,00 Færdigbehandlede patienter 4,00 Patienter i eget hjem 2,00 Insulinpumper 1,20 Regionale fællesudgifter 2,80 Døgnbemandet lægebil, Aalborg 1,30 Tema: Kræft 5,00 Ny regional kræftplan 2,40 Kapacitetsudvidelse på Hospice 1,90 Fortsat udbygning af palliativ indsats 0,70 Tema: Apopleksi 2,85 Samling af akut apopleksibehandling på Aalborg UH 2,85 Tema: Akutområdet 6,00 Akutmodtagelser (Speciallæger Vendsyssel og Thy-Mors) 5,00 *) 112- Akuthjælperordninger 1,00 Tema: Patientnære sundhedstilbud 3,35 Udgående neurorehabilitering 1,35 Ny pulje til initiativer, herunder 3. generations sundhedsaftaler 2,00 Tema: Kvalitet, resultater, styring og synlighed 2,00 Nyt PRIsystem (procedure, retningslinier og instrukser) 2,00 Tema: Hygiejne, herunder MRSA 4,00 Tema: Udredningsret, herunder evt. ydernummer i neurologi 2,50 Tema: Forskning, uddannelse og innovation 12,20 Forskning og universitetssamarbejde 5,00 Ulighed i sundhed 1,00 Lægelig videreuddannelse 6,20 Tema: Psykiatri 5,00 Pulje til nedbringelse af venteliste 3,00 Pulje til øvrige aktiviteter 2,00 Tema: Sygehusmedicin 10, Sygehusmedicin 10,00 Tema: Primær Sundhed 10,00 Aktivitetsvækst og sygesikringsmedicin 10,00 Tema: IT 7,00 Øgede udgifter til fast drift 7,00 Tema: Tekniske omplaceringer 0,00 Budgetmidler vedr. sundhedshus i Brovst Husleje, depotet Omplaceringer vedr. laboratorieområdet (væskebaseret cytologi) Afvikling af puljefinansiering af dialyser Rettelse af konto Tjenestemandspensioner Patientskadeerstatninger Rettelse vedr. Infektionshygiejnen Udløb af garantiperioder, udvalg medicoteknisk udstyr Tilpasning af budget på uddannelsespuljer Barselsfonden Sundhedsprofil 2013 Regionsrådsvalg Indekseret aftale på ambulanceberedskab Afvikling af dialysepulje Opprioritering af ledelsesinformation i relation til nye styringsformer af aktivitet, kvalitet og nye takstafregningsmodeller Tema: Økologi 0,50 Pulje til friholdelse af medicinsk område for rammebesparelse 12,00 Udvidelser i alt, mio. kr. 133,70 20