ANALYSERAPPORT - NORDJYLLAND 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSERAPPORT - NORDJYLLAND 2014"

Transkript

1 ANALYSERAPPORT - NORDJYLLAND 2014 Januar 2014

2 ANALYSERAPPORT 2014 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Januar 2014 Layout: Wanek & Myrner Oplag: 500

3 2014 3

4 ANALYSERAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. De vigtigste udfordringer og muligheder Er det nordjyske arbejdsmarked i bedring? Arbejdsstyrke og kvalifikationer Et politikområde i forandring - reformer, nye rammer og fokus på kvalitet Færre skal være på offentlig forsørgelse Flere unge skal have en uddannelse Færre personer på førtidspension Det er nødvendigt at forebygge langtidsledighed En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Litteraturliste

5 2014 INDLEDNING Beskæftigelsesindsatsen skal hjælpe de ledige i job. De fleste finder selv hurtigt et nyt job. Andre har brug for mere hjælp, det kan for eksempel være lidt opkvalificering og træning. Nogle har også personlige og andre problemer, hvor der er behov for at gøre noget ved det, før det er muligt at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er også at hjælpe de unge i gang med en uddannelse og hjælpe dem til at gennemføre den. Virksomhederne kan have brug for hjælp, når de skal rekruttere arbejdskraft, og arbejdskraften skal have de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Derfor er efteruddannelse, erhvervsuddannelse med videre også temaer, som drøftes i beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesindsatsen handler om job og kompetencer, og Beskæftigelsesrådet har en vision for denne indsats frem mod 2018: Et dynamisk arbejdsmarked i balance som bidrager til vækst og rummelighed. Forudsætningen, for at opgaven kan løses, er, at vi samarbejder. I Nordjylland har vi en lang tradition for at samarbejde på tværs af det beskæftigelses-, uddannelses-, erhvervs- samt social- og sundhedspolitiske område, og samarbejdet giver resultater. Det er vigtigt, at vi fastholder og udbygger dette samarbejde. Det er jobcentrene, som har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Det er blandt andet Beskæftigelsesrådets og Beskæftigelsesregionens opgave at diskutere, understøtte og hjælpe jobcentrene med viden og med netværk, hvor indsatsen kan drøftes og udvikles. Det er vigtigt, at vi drøfter og udveksler erfaringer om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen. Vi bliver stadig klogere på, hvad der skal til for at skabe gode resultater, og den viden skal bruges. Det er vigtigt, at borgeren inddrages og engageres i planlægningen af, hvordan de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Engagement og motivation hos den enkelte, og troen på at det kan lykkes, har afgørende betydning. I Analyserapporten præsenterer Beskæftigelsesrådet Nordjylland de vigtigste udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked også i forhold til de fire mål, som ministeren har sat for indsatsen. På Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside, offentliggøres løbende statistik og rapporter om situationen på det nordjyske arbejdsmarked og om indsatsen. Det er Beskæftigelsesrådets håb, at denne analyserapport kan give nyttig viden og inspiration til de beskæftigelsespolitiske diskussioner i kommunerne. Vi håber også, at rapporten kan bidrage til at understøtte indsatsen i jobcentrene og hos en bred kreds af øvrige aktører. Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde for at opnå de bedst mulige resultater til gavn for de nordjyske ledige og det nordjyske arbejdsmarked. God læselyst! 5

6 ANALYSERAPPORT 1. DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Der er flere tegn på, at det går bedre på det nordjyske arbejdsmarked. Alligevel er der mange udfordringer, der skal arbejdes med i de kommende år. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig arbejdskraft, og at arbejdskraften kan dét, som virksomhederne har brug for. For eksempel kommer vi til at mangle faglært arbejdskraft. Alt for mange unge har ikke en uddannelse. Der er for mange, som har været uden job i mange år, og en del har også andre problemer end ledighed. Dagpengeperioden er sat ned til to år, så det er blevet endnu vigtigere at modvirke langtidsledighed. Der er nok at tage fat på. Dertil kommer reformer med et nyt syn på udfordringerne, nye tilgange i indsatsen og nye redskaber. For at kunne handle i forhold til disse udfordringer og skabe resultater er det nødvendigt at samarbejde såvel strategisk som praktisk. Det strategiske samarbejde mellem det beskæftigelses-, uddannelses-, social- og erhvervspolitiske område er en forudsætning for vækst og for at fastholde og skabe arbejdspladser i Nordjylland. I Nordjylland har vi en lang tradition for at samarbejde, og vi ser resultater af samarbejdet. Når forskellige systemer og personer samarbejder, er der mulighed for utraditionelle ideer og nye initiativer. Det er vigtigt, at vi fastholder og udbygger dette samarbejde. Nogle praktiske eksempler. Samarbejdet internt i kommunen på tværs af forvaltninger og på tværs af faggrupper har betydning for, at jobcentrenes daglige arbejde kan lykkes. Samarbejdet mellem jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne skal bidrage til, at flere begynder på og gennemfører en uddannelse. Samarbejdet med sundhedsvæsenet og psykiatrien er en forudsætning for, at personer med nedsat arbejdsevne kan udvikle arbejdsevnen. Samarbejdet omkring bygge- og anlægsområdet skal sikre, at vi har den rigtige arbejdskraft, når de store infrastrukturprojekter går i gang. Tegn på, at det nordjyske arbejdsmarked er i bedring Der er nu tegn på, at det nordjyske arbejdsmarked er i bedring. Fra 2009 til 2012 har det nordjyske arbejdsmarked på grund af finanskrisen været igennem store udsving. Arbejdsstyrken er faldet, beskæftigelsen er faldet, og ledigheden er steget. Senest fra 2011 til 2012 er disse udsving dog blevet væsentlig mindre, og ledigheden er begyndt at falde. Der er tegn på, at beskæftigelsen så småt begynder at stige. Der er tendens til, at flere ledige stillinger bliver slået op, og blandt andet Nordjysk Konjunkturbarometer melder om positive signaler i den private beskæftigelse. Vi kan også konstatere, at det nordjyske arbejdsmarked er dynamisk og ikke fastlåst. Der er stor bevægelse i gruppen af ledige ind og ud af beskæftigelse, uddannelse og andre offentlige ydelser. Også arbejdsstyrken udvikler sig dynamisk. Det positive er, at denne dynamik er blevet stærkere det seneste år. Der er flere bevægelser ind og ud af ledighed og beskæftigelse. Udviklingen i arbejdsstyrken er dog fortsat en udfordring. Arbejdsstyrken har været faldende gennem hele finanskrisen, faldet fortsætter, og prognoser over udviklingen i befolkningen peger på, at arbejdsstyrken vil blive ved med at falde. Dette er en af de væsentligste årsager til, at ledigheden falder. Når arbejdsstyrken falder, falder udbuddet af arbejdskraft, og risikoen for flaskehalse stiger. Det kan blive vanskeligt for virksomhederne at få arbejdskraft med de kvalifikationer, der er brug for. De seneste tal for beskæftigelsen viser, at faldet er ved at klinge af, og særlig inden for brancherne industri, bygge og anlæg samt hotel og restauration er der tegn på stabilisering og begyndende vækst. I forhold til landsgennemsnittet er den nordjyske erhvervsstruktur stadig karakteriseret ved en lille overvægt i beskæftigelsen inden for industri, bygge og anlæg samt landbrug. Der er forskelle mellem de nordjyske kommuner med hesyn til hvilke udfordringer, der skal håndteres. Landkommunerne har haft det største fald i beskæftigelsen. I mange af disse kommuner må de unge rejse 6

7 2014 til Aalborg eller andre storbyer for at få en udddannelse, og kun et fåtal af de unge vender tilbage, når de har gennemført uddannelsen. En veluddannet arbejdsstyrke er forudsætning for vækst og udvikling Forudsætningen for vækst og udvikling er blandt andet, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og at denne arbejdskraft er veluddannet. Muligheder for vækst må ikke blive bremset af flaskehalse. Statistikken over arbejdsstyrkens uddannelsesniveau viser, at vi her har store udfordringer. Beskæftigelsen for personer uden en kompetencegivende uddannelse er faldet kraftigt. Selvom mange ufaglærte varetager komplicerede og specialiserede opgaver, er det ikke sikkert, at disse kompetencer kan anvendes i et andet job, og mange kortuddannede har mistet deres job i løbet krisen. Omvendt er beskæftigelsen for personer med en videregående uddannelse steget. Og det forventes, at der vil blive brug for endnu flere med videregående uddannelse, blandt andet fordi opgaverne i den private og offentlige sektor bliver stadig mere komplekse. Beskæftigelsen for personer med en erhvervsfaglig uddannelse er også faldet lidt, alligevel er der risiko for, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft fremover. Årsagen er, at mange med en faglært uddannelse forlader arbejdsmarkedet, og samtidig forventes det, at der vil blive en større efterspørgsel efter personer med faglærte kvalifikationer blandt andet på grund af de kommende investeringer i infrastrukturen. Opkvalificering og uddannelse skal derfor ind på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. For mange er forudsætningen for at få et job og fastholde det stærkere kvalifikationer. Det er en vigtig men ikke en let opgave at løfte. Det kræver viden om hvilke kvalifkationer, virksomhederne efterspørger. Der skal tænkes nyt, og der skal tænkes strategisk. Det er en opgave, som kræver samarbejde på tværs af de uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitiske aktører. Det er en indsats, som skal favne meget forskellige målgrupper og gøre brug af mange forskellige ordninger. Omkring hver femte i arbejdsstyrken er kortuddannet. Det er arbejdskraft, som skal blive på arbejdsmarkedet mange år. Samtidig stiger virksomhedernes krav til de ansattes kvalifikationer. For mange er det svært at gå tilbage på skolebænken, men hvis man kan se, at nye kvalifikationer er en forudsætning for at kunne beholde sit job, vil det være lettere at tage dette skridt. Arbejdsgivernes efteruddannelse af de ansatte er med til at løse den enkelte virksomheds behov for kvalificeret arbejdskraft, og efteruddannelse er også vigtigt for at styrke den nordjyske arbejdsstyrkes kompetencer og fleksibilitet. Derfor er det positivt, at jobrotation har fået stor udbredelse i Nordjylland også inden for den private sektor. Her sker der en målrettet opkvalificering af de ansatte, samtidig med at ledige får praktisk erfaring. Mulighederne for opkvalificering skal bruges. For mange kortuddannede er ledighed en god anledning til at få et kompetenceløft. Erfaringer fra blandt andet projektet Kvalificering til nye job viser, at mange kortuddannede allerede har kompetencer, som kan give merit i voksen- og efteruddannelsessystemet. Vejen fra kortuddannet til faglært er ofte ikke særlig lang. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene overvejer kompetenceafklaring og mulighederne for opkvalificering, når de drøfter aktiveringsstrategier. Dagpengeperioden er kort, det er nødvendigt at gå i gang tidligt, og være realistisk også med hensyn til jobmuligheder, når der aftales en handlingsplan. Hvis virksomhederne fremover skal kunne få den arbejdskraft, de har brug for, er det nødvendigt, at de unge får en uddannelse. Langt de fleste unge tager en uddannelse, men der er en gruppe, som ikke kommer i gang. Mange af disse har vanskeligheder, som gør det svært at vælge en uddannelse og gennemføre den. Kontanthjælpsreformen giver nye redskaber til at hjælpe disse unge. Det er en udfordring, at så få unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og at der er mange, som ikke gennemfører. Der skal gøres en indsats for, at de unge synes, at erhvervsuddannelserne er attraktive. En særlig udfordring er manglen på lærepladser. Det er vigtigt, at virksomhederne stiller lærepladser til rådighed. Den unge får mulighed for at gennemføre sin uddannelse, og virksomheden sikrer sig, at de også kan få faglært arbejdskraft fremover. 7

8 ANALYSERAPPORT Uddannelsesmulighederne er mange, og for mange unge som voksne - er mulighederne uoverskuelige. Derfor er der brug for en sammenhængende vejledningsindsats, hvor der er kendskab til de ordinære uddannelser og mulighederne i voksen- og efteruddannelsessystemet. Store krav til jobcentrene Jobcentrene er den helt centrale aktør, når udfordringerne på arbejdsmarkedet aktuelt og fremover skal håndteres. Det gælder indsatsen for at få de ledige i gang på arbejdsmarkedet igen, få de unge i gang med en uddannelse, forebygge at nogle ledige bevæger sig mod kanten af arbejdsmarkedet og hjælpe virksomhederne med at få kvalificeret arbejdskraft. Jobcentrene skal arbejde med mange forskellige målgrupper fra ledige som hurtigt selv finder et nyt job, til personer der måske aldrig har været på arbejdsmarkedet, og som har mange andre problemer end ledighed. Det er en vigtig opgave, men den er ikke let. Store reformer skal implementeres. Nye dagsordener for beskæftigelsespolitikken diskuteres. Der er nye arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer, og midlerne til beskæftigelsesindsatsen er ofte knappe. Opgaverne stiller store krav til jobcentrenes kompetencer og omstillingsevne. Der skal være kvalitet i den indsats jobcentrene yder, og der skal være fokus på mulighederne på arbejdsmarkedet. Det er forudsætningen for, at indsatsen har effekt. Derfor skal indsatsen være differentieret og tage udgangspunkt i den enkelte lediges konkrete behov. Mange finder selv hurtig et nyt job. Andre har måske brug for et kort kursus eller praktisk erfaring i et løntilskudsjob. Nogle har brug en langsigtet helhedsorienteret indsats også for at få styr på personlige og sociale problemer. Samtalen er et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen. Det er i dialogen, at der skabes motivation, behov afklares og mål og retning bliver sat. Det er vigtigt, at de midler, kommunerne får til beskæftigelsesindsatsen, også anvendes til beskæftigelsesindsatsen. Aktiveringsindsats med kvalitet og effekt er en langsigtet investering. Både fordi den nedbringer kommunens udgifter til offentlig forsørgelse, og fordi indsatsen er med til at sikre, at vi også fremover har en tilstrækkelig stor og kompetent arbejdsstyrke. 18 procent af befolkningen modtager offentlig forsørgelse Det er en stor opgave. De seneste tal viser, at omkring 18% af befolkningen i Nordjylland modtager en offentlig forsørgelsesydelse. Antallet er steget i løbet af krisen, men på det seneste er antal personer på offentlig forsørgelse begyndt at falde. Også her er der store forskelle i Nordjylland. Der er kommuner, hvor en større del af befolkningen er på offentlig forsørgelse end gennemsnittet, og hvor faldet ikke er så stort som i hele Nordjylland. Den største gruppe blandt de offentligt forsørgede er førtidspensionisterne. Kontanthjælpsmodtagerne er den næststørste gruppe, og den er steget hen over det seneste år. Dette skyldes delvis, at dagpengeperioden er sat ned til to år. Det er også en del af årsagen til, at der nu er væsentligt færre dagpengemodtagere end for et år siden. Kontanthjælpsreformen stiller også krav om, at alle, der kan, skal arbejde. Lykkes det ikke at komme i job inden for tre måneder, vil man blive mødt med et krav om at arbejde og gøre nytte for sin kontanthjælp et nyttejob. En stor del af kontanthjælpsmodtagerne kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Men der er en gruppe, som forbliver på offentlig forsørgelse i mange år. Senest var der godt personer, som havde modtaget offentlig forsørgelse i tre år eller mere. Heraf havde knap været på offentlig forsørgelse i seks år. Det er en stor opgave for jobcentrene at forebygge, at personer forbliver på offentlig forsørgelse, og det er en opgave, som kræver mange forskellige faglige kompetencer hos medarbejderne her i blandt evnen til at arbejde tværfagligt. Kontanthjælpsreformen sætter fokus på, at disse borgere skal have en tidlig og grundig afklaring, de skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De har ret til en koordinerende sagsbehandler, og hvis det er nødvendigt, skal de have tilknyttet en mentor. Personer med ikke-vestlig herkomst og på offentlig forsørgelse er fortsat hårdt ramt af finanskrisen. I modsætning til gennemsnittet stiger antallet af offentligt forsørgede med ikke-vestlig herkomst. Mange i 8

9 2014 denne gruppe har sammensatte problemer, også sproglige problemer. Også her er det vigtigt, at indsatsen tilrettelægges efter den enkeltes konkrete behov. Det er vigtigt at samarbejde med kolleger og andre, som har indsigt i de særlige problemer, som for eksempel flygtninge skal håndtere. MINISTERENS FIRE MÅL Ministeren har fastlagt fire mål for indsatsen i 2014, det vil sige områder, som jobcentrene skal have særlig fokus på i deres indsats. Det er ministerens mål, at de unge skal have en uddannelse. De unge har været hårdere ramt af finanskrisen end gennemsnittet. Siden 2007 er der kommet flere unge på offentlig forsørgelse. Heldigvis er antallet nu så småt ved at falde, men ikke nær så meget som gennemsnittet. Dertil kommer, at antallet af unge, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, er mere end fordoblet siden En stor del af disse har kun folkeskolen med i bagagen. Nogle er måske startet på en uddannelse, men er af forskellige grunde faldet fra igen. Der er mange, som slås med manglende skolekundskaber, psykiske og sociale problemer. Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, sætter særlig fokus på de unge. Når de unge melder sig ledige, er forventningen, at de skal tage en uddannelse, og at de skal have den nødvendige hjælp. Forebyggelsen herunder samarbejdet med blandt andet skole- og familieforvaltningen skal styrkes. Ved at være i uddannelseslignende miljøer skal de unge forberedes til uddannelse. Når de starter på en uddannelse, er der nogle, som har brug for støtte i en kortere periode. Andre har brug for støtte gennem længere tid, så de også gennemfører uddannelsen. Ministerens andet mål er, at tilgangen til førtidspensionn skal mindskes. 6,8% af den nordjyske befolkning er på førtidspension. Med førtidspensionsreformen har jobcentrene fået nye redskaber i arbejdet for at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet. Reformens hovedtanke er, at den enkeltes arbejdsevne ikke er statisk, men kan udvikles. Tværfaglighed og samarbejde er vigtigt i dette arbejde. Rehabiliteringsteam, hvor personer med forskellige faglige baggrunde mødes med borgeren, er et omdrejningspunkt i indsatsen, og ressourceforløb skal hjælpe den enkelte med at udvikle sin arbejdsevne. Men den væsentligste indsats er stadigvæk en tidlig forebyggende indsats. Tilgangen til førtidspension er allerede faldet kraftigt, og antallet af personer på førtidspension er så småt begyndt at falde. Som en del af reformen kan der nu etableres fleksjob på få timer. Selvom arbejdsevnen er lille, er det muligt at bevare og udvikle tilknytningen til arbejdsmarkedet. Også her ses der allerede resultater. Antallet af personer ansat i fleksjob er steget. Der er mange forskellige beskæftigelsespolitiske ordninger, som har til formål at fastholde udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal anvende ordningerne balanceret, men indsatsen kan kun løftes, når virksomhederne er rummelige. Socialøkonomiske virksomheder er en af flere muligheder for at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet, og det er en mulighed, som fortsat skal udvikles. Ministerens tredje mål er, at langtidsledigheden skal nedbringes. Langtidsledighed giver risiko for, at kompetencer og kvalifikationer går tabt, og fremover er der risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Langtidsledigheden er faldet kraftigt, men kun for dagpengemodtagerne. For kontanthjælpsmodtagerne er langtidsledigheden derimod steget kraftigt. Denne udvikling skal også ses i lyset af, at dagpengeperioden er blevet afkortet. Knap nordjyske dagpengemodtagere har mistet dagpengeretten fra januar til og med juli 2013, og en stor del af disse er gået over på kontanthjælp eller den særlige uddannelsesydelse. En tidlig forebyggende indsats er vigtig, og indsatsen skal afpasses efter den enkeltes behov og muligheder. Der er mange muligheder. Ufaglærte og ledige med en forældet uddannelse har særlig risiko for at blive langtidsledige, og her er det blandt andet vigtigt at overveje kompetenceafklaring og muligheder for at gennemføre en faglært uddannelse. De faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder med flere er vigtige samarbejdspartnere i dette arbejde. 9

10 ANALYSERAPPORT Endelig er det ministerens fjerde mål, at samarbejdet med de lokale virksomheder skal styrkes. Det er igen en prioriteret opgave, at jobcentrene skal servicere de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende til virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, og når der er brug for det, hjælpe virksomhederne med at finde arbejdskraft. Alle jobcentre skal have et serviceberedskab og hjælpe virksomhederne med blandt andet rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af sygemeldte og jobrotation. Beskæftigelsesregionen skal med paradoksberedskabet understøtte, at samarbejdet på tværs af kommunegrænser koordineres. Virksomhederne bidrager til beskæftigelsesindsatsen ved at ansætte ledige, som ikke er klar til uddannelse eller job. Det kan blandt andet være i praktik eller job med tilskud. For at løfte opgaven er det nødvendigt, at jobcentrene har et grundigt kendskab til virksomhedernes dagligdag samt behov nu og i fremtiden. En lille læsevejledning Denne analyserapport kan selvfølgelig læses i sammenhæng, men afsnittene kan også læses enkeltvis, hvis man kun er interesseret i nogle af temaerne. Derfor vil der være nogle gentagelser i løbet af rapporten. Det første afsnit tager temperaturen på det nordjyske arbejdsmarked, og her er der fokus på de store udviklingstendenser. I det næste afsnit drøftes arbejdsstyrkens kvalifikationer, virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og de udfordringer, dette rejser for beskæftigelsesindsatsen. I afsnit fire forsøger vi at give et overblik over et politikområde i forandring. Jobcentrene skal i disse år håndtere store reformer, og det stiller krav til jobcentrenes kompetencer og omstillingsevne. I afsnit fem gives et overblik over hvor mange personer, der modtager offentlig forsørgelse, og hvordan udviklingen har været for de forskellige ydelsesgrupper. I de sidste fire afsnit sættes der fokus på de områder, hvor ministeren har fastlagt mål for jobcentrenes indsats. Det drejer sig om indsatsen for, at flere unge tager en uddannelse, indsatsen for at mindske tilgangen til førtidspension, indsatsen for at forebygge langtidsledighed, og endelig at jobcentrene skal styrke samarbejdet med de lokale virksomheder. Sidst i rapporten er der en litteraturliste for hvert hovedafsnit, som henviser til egne og andres analyser, som kan give inspiration og dokumentation i forhold til de temaer, der behandles i denne rapport. Som nævnt kan der også findes analyser, statistik og anden information på Beskæftigelsesregionens hjemmeside, Samarbejde mellem politikområderne er vigtigt Sundhedspolitik Uddannelsespolitik Beskæftigelsespolitik Socialpolitik Erhvervspolitik 10

11

12 ANALYSERAPPORT 2. ER DET NORDJYSKE ARBEJDSMARKED I BEDRING? Det nordjyske arbejdsmarked har været gennem store udsving siden finanskrisen i Det har påvirket udviklingen i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke. 1 Samtidig med et fald i både ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke er der stor dynamik på det nordjyske arbejdsmarked. Der er hele tiden store bevægelser mellem de beskæftigede, gruppen af ledige og personer, som står uden for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken falder Arbejdsstyrken er et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på hele arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken omfatter både de beskæftigede og de ledige og er dermed udtryk for det samlede udbud af arbejdskraft. Figuren viser udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen fra 1981 og frem. Gabet mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse er ledigheden. Den faldende arbejdsstyrke kan i sig selv trække ledigheden ned, uden at beskæftigelsen behøver at stige. Den tendens har vi set i de seneste år. Arbejdsstyrken er faldet med 10,5% siden Det betyder, at der i dag er omkring færre personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at prognoser viser, at befolkningen i Nordjylland i aldersgruppen år vil falde med 5% frem mod Det sætter arbejdsstyrken og dermed udbuddet af arbejdskraft under fortsat pres. Det kan blive en udfordring, når aktivitetsniveauet i virksomhederne stiger, og virksomhederne får brug for flere folk. Figur 1. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed i Nordjylland Antal personer Kilde: Statistikbanken Beskæftigede Arbejdsstyrken 1 I dette afsnit ser vi hovedsagelig på nordjyske tal. På Beskæftigelsesregionens hjemmeside, er der statistik for de enkelte kommuner. 2 Statistikbanken, FRLD113, egne beregninger. 12

13 2014 Fra 2005 til 2008 steg beskæftigelsen markant, og arbejdsstyrken steg også en smule. Det førte til udbredte flaskehalse. Virksomhederne kunne ikke få den arbejdskraft med de kvalifikationer, som de havde brug for. Denne situation med flaskehalse kan opstå igen - både hvis arbejdsstyrken fortsætter med at falde, og hvis efterspørgslen efter arbejdskraft begynder at stige. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt fastholdes i arbejdsstyrken, og at arbejdsstyrken har de rette kvalifikationer, der passer til virksomhedernes behov. Finanskrisen i to etaper De største udfordringer på arbejdsmarkedet har vi oplevet i perioden 2009 til Her faldt beskæftigelsen i Nordjylland med personer - et fald på 6,7%. Arbejdsløsheden steg dog kun med 5.838, men det svarer til en stigning på hele 81,8%. Arbejdsstyrken tog samtidig et kraftigt dyk nedad, et fald på 4,5%. Det er årsagen til, at ledigheden ikke steg lige så meget, som beskæftigelsen faldt. Figur 2. Udviklingen i befolkningen i Nordjylland fra og (16-64 år). Antal personer Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Statistikbanken, RasU til til 2012 I perioden 2011 til 2012 var eftervirkningerne af finanskrisen blevet væsentligt mindre. Beskæftigelsen faldt med personer, et fald på 0,3%. Arbejdsløsheden begyndte også at falde med 923 personer, et fald på 6,6%. Men også arbejdsstyrken faldt med personer, hvilket svarer til et fald på 0,8%. Tendensen var den samme på landsplan. Nye udfordringer efter finanskrisen Faldet i beskæftigelsen er den største udfordring i kølvandet på finanskrisen. Men også faldet i arbejdsstyrken er en markant udfordring, og faldet forventes at fortsætte i de kommende år, dog ikke så kraftigt, som vi tidligere har set. Der kan opstå flaskehalse, beskæftigelsen kan blive presset ned, og ledigheden kan falde, uden at det skyldes en stigende beskæftigelse. Arbejdsløsheden har derimod været faldende i de seneste år. Selvom arbejdsløsheden stadig er væsentligt højere end bundrekorden i 2008, så har der været en lang række af uafbrudte fald i arbejdsløsheden siden Beskæftigelsessystemet kan bidrage til at øge beskæftigelsen, og dermed nedbringe arbejdsløsheden, ved at understøtte, at hele arbejdsstyrken har de rette kompetencer, som passer til virksomhedernes nuværende og fremtidige efterspørgsel. 13

14 ANALYSERAPPORT Hvornår kommer opsvinget? Det går væsentligt bedre på det nordjyske arbejdsmarked nu, men der er endnu ikke grund til for stor optimisme. I de sidste 24 måneder har beskæftigelsen, målt i antal fuldtidspersoner, været stigende i ni måneder, når man sammenligner med samme måned året før, og været faldende i 15 måneder. Antallet af jobordrer i de nordjyske virksomheder målt på Jobnet.dk har været stigende i 16 ud af de sidste 24 måneder, og der har generelt været en stigende tendens på antal opslåede job det seneste år. Nordjysk Konjunkturbarometer viser desuden positive signaler for den private beskæftigelse i 3. til 4. kvartal Der er altså positive indikatorer for udviklingen i beskæftigelsen, men det har endnu ikke vist sig markant i statistikken. Figur 3. Udvikling i beskæftigelsen i forhold til den samme måned året før. Beskæftigelsen steg i ni ud af de sidste 24 måneder Antal fuldtidspersoner Januar 09 April 09 Juli 09 Oktober 09 Januar 10 April 10 Juli 10 Oktober 10 Januar 11 April 11 Juli 11 Oktober 11 Januar 12 April 12 Juli 12 Oktober 12 Januar 13 April 13 Juli 13 Kilde: Jobindsats.dk Ledigheden er faldet Sammenlignet med den samme måned året før er ledigheden faldet uafbrudt i de sidste 35 måneder. Fra september 2011 til 2013 er antallet af fuldtidsbruttoledige faldet med til personer, et fald på 12,4%. På landsplan faldt ledigheden med 5,9%. I Nordjylland er arbejdsløshedsprocenten (fuldtidsbruttoledige i % af antal forsikrede) i september 2013 nede på 5,1%. På landsplan er den 5,2%. Hvor bliver de ledige af? Når beskæftigelsen falder, er det relevant at spørge, hvor de ledige så bliver af? Nedenstående graf viser, hvor de personer, der var ledige 3 i den sidste uge i august 2012, var ydelsesmæssigt et år senere. 3 Det vil sige både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere match 1. 14

15 2014 Figur 4. Hvor bliver de ledige i Nordjylland af - fra uge 31 i 2012 til uge 31 i Andel af de ledige 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18,3% 13,7% 34,9% 7,5% 6,5% 6,2% 6,1% 3,6% 2,8% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Selvforsørgende med beskæftigelse Sygedagpenge Uddannelse Selvforsørgende uden lønmodtagerbeskæftigelse Ferieledighed fra beskæftigelse, ikke i Danmark, servicejob, rotationsvikar Folkepension, efterløn, fleksydelse Kontanthjælp (ikke jobklar) Ledighedsydelse Revalidering Fleksjob Føridspension Tæller stadig med i ledighedstallene et år senere personer / 32% Kilde: Dream, egne beregninger Tæller ikke med i ledighedstallene et år senere personer / 68% 32% var stadig enten dagpengemodtagere eller jobklare kontanthjælpsmodtagere efter et år. 35% var i beskæftigelse, og 33% lavede noget andet. 7,5% var på sygedagpenge, mens 6,5% var i gang med en SU berettiget uddannelse. 6,2% modtog ingen offentlige ydelser og var heller ikke lønmodtagerbeskæftiget 4. Figuren vidner om et meget dynamisk arbejdsmarked, hvor størsteparten af de ledige forsvinder ud af ledighedstallene i løbet af et år. Dette er en klar forbedring sammenlignet med en tilsvarende måling af bevægelserne fra 2010 til Her var 39% stadig dagpengemodtagere eller jobklare kontanthjælpsmodtagere efter et år, og kun 31% var i beskæftigelse. 4 De kan dog godt have arbejde som selvstændigt erhvervsdrivende og stadig være i denne kategori. 15

16 Dagpenge ANALYSERAPPORT Men hvor bliver arbejdsstyrken af? Nedenstående figur giver et billede af bevægelserne i arbejdsstyrken. Figur 5. Hvor bliver de personer i arbejdsstyrken i Nordjylland af fra uge 31 i 2012 til uge 31 i Andel af de personer i arbejdsstyrken 82% 4% 3% 2% 1% 0% 3% 1% Kontanthjælp (jobklar) 82% Selvforsørgende med beskeftigelse Tæller stadig med i arbejdsstyrken et år senere Bemærk skift i skalaen 4% 3% Sygedagpenge Uddannelse 3% Selvforsørgende uden lønmodtagerbeskæftigelse 1% Ferieledighed fra beskæftigelse, ikke i Danmark, servicejob, rotationsvikar 2% Folkepension, efterløn, fleksydelse 0,3% Kontanthjælp (ikke jobklar) Tæller ikke med i arbejdsstyrken et år senere 0% 0% 0% 0% Ledighedsydelse Revalidering Fleksjob Førtidspension Kilde: Dream, egne beregninger Figuren viser, hvordan det er gået de knap personer, som var i arbejdsstyrken i uge 31 i Når man ser på arbejdsstyrken, er der fokus på tre kategorier. De beskæftigede, dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne match 1. Altså alle der enten er beskæftigede, eller som står til rådighed for at kunne tage et job. Alt i alt var 86,7% fortsat i arbejdsstyrken efter 1 år. Heraf var 82% i beskæftigelse. En del var ikke længere i arbejdsstyrken (de blå søjler), i alt 13,3%. Blandt andet var 3% gået i gang med en uddannelse, 2% var gået på pension med videre, og 4% var på sygedagpenge. Alt i alt var der personer, som forlod arbejdsstyrken fra 2012 til Men denne figur viser ikke tilgangen til arbejdsstyrken i perioden. Unge kommer ind på arbejdsmarkedet. Studerende afslutter deres uddannelse og indgår i arbejdsstyrken, og en del går fra for eksempel sygedagpenge tilbage i job. Arbejdsstyrken udvikler sig altså meget dynamisk. Erhvervsstrukturen i Nordjylland Tabellen nedenfor viser, hvordan beskæftigelsen i Nordjylland fordeler sig efter branche, og hvordan beskæftigelsen har udviklet sig. Det nordjyske erhvervsliv har en lidt anden sammensætning end landsgennemsnittet. I Nordjylland er der en overvægt af beskæftigede inden for industrien og landbruget. Der er også en større andel, som er beskæftiget inden for byggeri. Til gengæld er en mindre andel beskæftiget blandt andet inden for vidensservice samt information og kommunikation. Der er også en mindre andel, som er beskæftiget inden for handel og transport. Sundhed og socialvæsen er den største branche i Nordjylland. Knap 20% af de beskæftigede arbejder i denne branche. Dernæst kommer handel med 15% og industri med 14%. Samlet set betød finanskrisen, at 5,8% af de nordjyske arbejdspladser forsvandt fra 2009 til Der er fortsat et fald fra 2011 til 2012, men langt mindre end i årene før. Finanskrisen har været lidt hårdere ved arbejdspladserne i Nordjylland end gennemsnittet i hele landet. Fra 2009 til 2012 var faldet på landsplan 5,1%. 16

17 2014 Særlig industrien har været hårdt ramt af finanskrisen. Fra 2009 til 2012 faldt beskæftigelsen i industrien med 17,7%. Også bygge og anlæg har været hårdt ramt et fald på 16,5% fra 2009 til For begge brancher ser det nu lysere ud, og fra 2011 til 2012 har der været en mindre stigning i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg. TABEL 6. ANTAL BESKÆFTIGEDE MED ARBEJDSSTED I NORDJYLLAND I PROCENTVIS FORDELING PÅ BRANCHER I NORDJYLLAND OG HELE LANDET. UDVIKLINGEN FRA 2009 TIL 2012 SAMT UDVIKLINGEN FRA 2011 TIL 2012 I NORDJYLLAND OG HELE LANDET. Nordjylland Hele landet Antal i 2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011 til 2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011 til 2012 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,8% -7,8% 0,0% 2,6% -9,8% -0,4% Råstofindvinding 426 0,2% -5,8% -4,9% 0,2% 6,6% 10,3% Industri ,9% -17,7% -1,0% 11,0% -18,3% 0,0% Energiforsyning ,4% -6,3% -5,3% 0,4% -12,2% 0,1% Vandforsyning og renovation ,6% 12,2% 4,0% 0,4% -1,8% 3,8% Bygge og anlæg ,3% -16,5% 1,4% 5,8% -13,9% 2,5% Handel ,9% -7,0% 0,0% 15,6% -6,0% 0,2% Transport ,6% -10,0% -0,7% 4,8% -11,8% -2,0% Hoteller og restauranter ,4% 1,7% 4,9% 3,3% 2,5% 5,0% Information og kommunikation ,3% -8,1% -4,3% 3,7% -2,8% 0,3% Finansiering og forsikring ,2% -11,0% -5,2% 3,0% -6,8% -1,5% Ejendomshandel og udlejning ,6% 7,8% 1,9% 1,7% 7,8% 1,5% Vidensservice ,8% -2,3% -1,8% 5,4% -2,0% 0,8% Rejsebureauer, rengøring mv ,0% -7,5% 3,6% 4,7% -4,9% 1,2% Offentlig adm., forsvar og politi ,4% -1,1% -0,2% 5,3% -1,6% -2,8% Undervisning ,5% 3,9% -1,6% 8,2% 4,0% 0,1% Sundhed og socialvæsen ,9% 2,6% -0,8% 18,9% 1,1% -1,8% Kultur og fritid ,5% 2,7% 0,1% 1,8% 3,6% 1,3% Andre serviceydelser mv ,3% 0,0% -1,2% 2,6% -0,6% -0,6% Uoplyst aktivitet ,5% -10,8% 1,5% 0,6% -6,5% 5,6% I alt % -5,8% -0,4% 100% -5,1% -0,1% Kilde: Statistikbanken, RasA11 (beskæftigede efter arbejdssted) Geografisk mobilitet øger chancen for job Sammenlignet med de øvrige regioner er nordjyderne de næstmest flittige pendlere målt på afstanden mellem bopæl og arbejde. De pendler i gennemsnit 21,9 km. til arbejde og en tilsvarende afstand hjem igen. Samlet set pendler nordjyderne over 11 mio. km til arbejde og hjem igen. 5 Muligheden for at få og fastholde et job er større, når man er villig til at pendle 6, og krydser en kommunegrænse. Pendlerne har klaret faldet i beskæftigelsen bedre end ikke pendlere. Beskæftigelsen efter bopæl 7 faldt markant fra 2009 til 2012 med hele beskæftigede. Det interessante er, at udpendlerne står for 26,6% af beskæftigelsen efter bopæl, men de blev kun ramt af 14,6% af faldet i beskæftigelsen. Både personer, der pendler ind til eller ud 5 Statistikbanken, AFSTB1, AFSTB2 og egne beregninger. 6 Her er pendlere personer, som krydser en kommunegrænse for at komme på arbejde. 7 Beskæftigede efter bopæl er personer, som bor i en given (nordjysk) kommune, og som har et arbejde, men arbejdet kan godt være i en anden kommune end bopælskommunen også uden for Nordjylland. 17

18 ANALYSERAPPORT af en kommune i Nordjylland for at arbejde, har klaret sig relativt bedre end personer, der bor og arbejder i den samme kommune. Geografisk mobilitet er vigtig for beskæftigelsen, og mobilitet øger muligheden for at finde et job. Landkommuner er hårdere ramt end gennemsnittet Fra 2009 til 2012 faldt beskæftigelsen efter bopæl i Nordjylland med 6,4%. Aalborg, Rebild og Brønderslev kommuner har klaret sig bedre end gennemsnittet. Læsø og Morsø har været hårdest ramt af nedgangen i beskæftigelsen med et fald på henholdsvis 13,9% og 9,7%. Også Frederikshavn og Vesthimmerland har været hårdt ramt af faldende beskæftigelse, et fald på henholdsvis 9,2% og 9,1%. Senest fra 2011 til 2012 faldt beskæftigelsen med 0,4%. I samme periode faldt arbejdsløsheden med 6,6%, men som vi så tidligere, er det ikke en stigende beskæftigelse, der trækker arbejdsløsheden ned, men derimod en faldende arbejdsstyrke. Det er kun Aalborg, der skiller sig ud blandt de nordjyske kommuner. Her steg beskæftigelsen en smule, arbejdsløsheden faldt, og arbejdssstyrken steg. Dette viser, at der er store forskelle mellem kommunerne i Nordjylland, og at der derfor også er forskel på de udfordringer, som skal håndteres. 18

19 2014 Hvem efteruddannes i Nordjylland Personer med videregående uddannelse får mest efteruddannelse, faglærte får mindst. Analysen af den 19

20 ANALYSERAPPORT 3. ARBEJDSSTYRKE OG KVALIFIKATIONER Nordjyllands mulighed for vækst og udvikling beror blandt andet på en veluddannet arbejdsstyrke, og en arbejdsstyrke der til stadighed formår at højne og udvikle sit kompetenceniveau. Figuren viser udviklingen i den nordjyske arbejdsstyrke og dens uddannelsesniveau set over de sidste 10 år. Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter personer uden kompetencegivende uddannelse er faldet markant - der er færre beskæftigede i denne gruppe. Efterspørgslen efter faglærte er også faldet i perioden, hvor der er ca færre beskæftigede end for 10 år siden. Men samtidig er godt personer forsvundet ud af arbejdsmarkedet. Denne udvikling vil efter alt at dømme fortsætte og vil have som konsekvens, at der bliver mangel på faglærte. Endelig stiger efterspørgslen efter beskæftigede med en eller anden form for videregående uddannelse. I 10-års perioden er beskæftigelsen for dem steget med personer. Figur 7. Udvikling i arbejdsstyrke og uddannelsesniveau i Nordjylland Antal personer Grundskole og gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Videregående uddannelser Uddannelse uoplyst Arbejdsløse Beskæftigede Uden for arbejdsstyrken Kilde: Jobindsats.dk Arbejdsløse Beskæftigede Uden for arbejdsstyrken Færre, men dygtigere Det er derfor en stor udfordring at opretholde en tilstrækkelig arbejdsstyrke. Der er to hovedforklaringer på, at arbejdsstyrken falder. Den ene er, at en større andel af en ungdomsårgang tager en uddannelse, hvilket jo er positivt. Der er også tendens til, at de unge tager længere uddannelser end tidligere. Den anden hovedårsag er den demografiske udvikling. Der bliver flere ældre i befolkningen og færre yngre. På trods af tilbagetrækningsreformen, der blev gennemført i 2011, er initiativerne ikke tilstrækkelige til at forhindre, at arbejdsstyrken skrumper. Derfor er det afgørende at kompensere for, at der er færre til rådighed ved at hæve den enkeltes kompetenceniveau. 20

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 2 Beskæftigelsesplan 2015 Indhold 1. Indledning 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Overordnede udfordringer Konjunkturudviklingen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2015 er således

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse. Beskæftigelsesplan 2015

Center for Social & Beskæftigelse. Beskæftigelsesplan 2015 Center for Social & Beskæftigelse Beskæftigelsesplan 2015 Faxe Kommune Maj 2014 Forord Beskæftigelsesplanen 2015 for Faxe Kommune adskiller sig fra tidligere års beskæftigelsesplaner ved ikke at følge

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Analyse af langtidsledigheden i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner

Analyse af langtidsledigheden i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner Analyse af langtidsen i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner April 211 Forord Beskæftigelsesregion Nordjylland har i samarbejde med de tre nordvestjyske kommuner Thisted, Morsø og Jammerbugt bedt mploy

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 1. Indledning s. 3 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 s. 4 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer s. 7 Overordnede udfordringer s. 7 Konjunkturudviklingen s.

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013 Social og Arbejdsmarked Dato: 8-1-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 76 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Januar 213 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere