Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
|
|
- Lilian Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr.: 1416 Dato: Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber Markør assisteret selektion (MAS) er udvælgelse af dyr til avl på baggrund af genetiske markører, der er lette at identificere og som er koblet til gener, der har betydning for økonomisk vigtige egenskaber. MAS forventes at have stort potentiale indenfor husdyravl, idet den kan øge den genetiske fremgang ved at reducere generationstiden, øge sikkerheden i avlsværdivurderingen og øge selektionsintensiteten. Dette vil især være af betydning for egenskaber, der er svære at forbedre igennem traditionel avl, hvilket vil sige egenskaber med lav arvelighed og egenskaber, hvis registrering enten er vanskelig, dyr, kun kan foretages sent i livet eller på det ene køn. På trods af de høje forventninger til MAS er metoden dog endnu ikke blevet en rutinemæssig del af avlsarbejdet ret mange steder i verden. Det skyldes, at der stadig er er en del usikkerheder forbundet med anvendelsen af MAS blandt andet hvad angår kvaliteten af den anvendte information, samt hvordan informationen skal indgå i den nuværende avlsværdivurdering. På Danmarks JordbrugsForskning forskes der i dag i, hvordan man bedst muligt kan anvende MAS i avlsarbejdet i Danmark. Udvælgelsen af dyr til avl er i dag baseret på en statistisk avlsværdivurdering, hvor man vurderer dyrets avlsværdi ud fra dets fænotype, dvs. de data, man får ved direkte at måle og observere dyrets og dets slægtninges produktion, modtagelighed overfor sygdomme, frugtbarhed osv. Imidlertid er det man observerer ikke nødvendigvis et produkt af dyrets arvemateriale alene men af kombinationen af gener og miljø, som ikke nedarves. De statistiske metoder, man anvender til avlsværdivurderingen, forsøger så vidt muligt at tage højde for denne miljøfaktor, men der er dog altid en vis usikkerhed forbundet med de beregnede avlsværdital. Brugen af DNA- information i avlsværdivurderingen vil minimere denne usikkerhed, da det fjerner usikkerheden fra miljøet, fordi man måler en del af dyrets avlsværdi direkte udfra dets arvemateriale. Genetiske markører Et individs arvemateriale, også kaldet genomet, er gemt af vejen i cellekernerne, hvor det er opbevaret i form af kromosomerne. Hos køer finder man 30 parvis ens kromosompar, mens man hos f.eks. mennesket finder 23 kromosompar. Kromosomerne består af lange kæder af DNA, og her kan man identificere det, der kaldes genetiske markører. Genetiske markører er et stykke DNA, hvis arvegang man let kan følge. Egnede markører udviser variation i markøren fra individ til individ, og denne variation betyder, at markøren findes i flere forskellige varianter, såkaldte alleler. Markør-assisteret selektion (MAS) er som navnet antyder udvælgelse eller selektion af dyr til anvendelse i avlen på baggrund af netop sådanne markører. Markør assisteret selektion Ideen bag MAS er, at selvom de markører, man selekterer for, ikke har nogen direkte effekt på et dyrs fænotype, så er de beliggende tæt op ad de gener, som man gerne vil selektere for. Disse gener, der f.eks. påvirker produktions- og sundhedsegenskaber, er kendt som QTL efter det engelske quantitative trait loci. Indenfor de seneste år har man ved hjælp af markører været i stand til at identificere og kortlægge QTL eller områder på kromosomet, hvor der med stor sandsynlighed ligger et QTL. Identifikationen af QTL foregår ved, at man ud fra data for f.eks. mælkeydelse kan se, om dyr med høj ydelse er i besiddelse af bestemte alleler i en given markør, som adskiller sig fra dem, man ser hos dyr med lav ydelse. Herudfra kan man så fastlægge at denne markør med en vis sandsynlighed ligger tæt op ad gener, der har en effekt på ydelse. Den allel af markøren som dyr med høj ydelse er i besiddelse af, vil have en gunstig effekt på mælkeydelse, mens dyr med lav ydelse vil have en ugunstig allel. Denne sammenhæng mellem specifikke markøralleler og
2 gunstige alleler i QTL, der påvirker økonomisk vigtige egenskaber, kan udnyttes i selektionen af dyr til avl (se Thomasen m.fl., 2004). Da markørerne forventes at være koblede til QTL, er princippet bag MAS, at arvegangen i markørerne afspejler arvegangen i de nærvedlæggende QTL, og sandsynligheden for at et dyr har arvet en given QTLallel kan derfor beregnes. Har et afkom arvet markørallelen fra den ene af forældrenes DNA-strenge, er der nemlig stor sandsynlighed for, at det også har arvet QTL-allelen fra denne DNA-streng. Det modsatte er tilfældet hvis der sker en rekombination eller overkrydsning imellem de to DNA-strenge, hvorved markør og QTL ikke nedarves sammen. Sandsynligheden for at der sker en overkrydsning i regionen mellem markør og QTL stiger med afstanden, og således stiger risikoen også for at nedarvningen af alleler fra samme DNAstreng både for markør og QTL brydes (fig.1). Far Mor Forældre Afkom Figur 1. Princippet bag nedarvningen af en markør og et koblet QTL. For et vilkårligt kromosompar ses øverst forældrenes og nederst afkommets genotype. To forskellige regioner, m og q, repræsenterer hhv. en markør og et koblet QTL, store og små bogstaver illustrerer forskellige alleler i hvert af generne. Det er kun muligt at identificere afkommets genotype i markørgenet, men ud fra arvegangen i dette gen og kendskab til afstanden imellem markør og det koblede QTL, kan det bestemmes med hvor stor sandsynlighed afkommet har arvet en given QTL allel. Afkom der modtager M-allelen har en større sandsynlighed for også at modtage Q-allelen, idet der skal ske overkrydsning imellem de to gener hos faderen for at bryde denne kobling. Antages det, at Q-allelen har en gunstig effekt på en økonomisk vigtig egenskab, vil afkom der bærer M-allelen foretrækkes til videre avl. Sandsynligheden for at et dyr har arvet den gunstige allel af et QTL, evt. kombineret med et estimat for effekten af den pågældende allel, kan anvendes i selektionsøjemed, ved at tildele dyrene en QTL avlsværdi. Selektionen kan ske enten udelukkende på baggrund af denne værdi eller udfra en kombination af QTL avlsværdi og avlsværdi for øvrige gener. I forhold til den avlsværdi, der anvendes i den traditionelle avlsværdivurdering, har genetiske markører den fordel at de kan måles tidligt i dyrenes liv, idet man til enhver tid kan bestemme et dyrs genotype udfra en simpel blodprøve. Desuden kan genetiske markører observeres på alle dyr uanset køn, hvilket bidrager med væsentlig information til avlsværdivurderingen for især kønsspecifikke egenskaber som f. eks. mastitis. Mulighederne Den genetiske fremgang, man forventer at kunne opnå med MAS, er højere end den fremgang, man kan opnå ved selektion, som den foregår i dag. Det skyldes tre ting. Dels kan generationstiden reduceres, da det nu er muligt at avlsværdivurdere et dyr meget tidligere i dets liv. Dette er en stor fordel indenfor netop kvægavl, hvor generationstiden er lang, ikke alene fordi man skal vente på at avlsdyrene bliver kønsmodne, men også fordi man er afhængig af afkomsafprøvning, hvor nogle egenskaber endda først kan måles sent i afkommets liv (f.eks. mælkeydelse, kælvningsevne, slagtevægt o. lign.). Potentielt kan et dyr nu avlsværdivurderes allerede som kalv eller i fosterstadiet.
3 Udover at generationstiden kan forkortes, kan DNA-information som nævnt øge sikkerheden af avlsværdivurderingen, idet man øger informationen om, hvilke alleler et givet dyr har nedarvet. Dette er især fordelagtigt for egenskaber, som har lav arvelighed, som kun kan registreres hos det ene køn, registreres sent i livet eller er svære eller meget omkostningsfulde at registrere, f.eks. yversundhed, frugtbarhed og resistens overfor sygdomme. Endelig kan MAS øge intensiteten, hvormed man selekterer dyr til avl. Det skyldes dels at det er muligt at bestemme genotypen på flere dyr end det er muligt at registrere fænotype på, dels at der kan foretages selektion i flere trin, f.eks. præselektion af tyrekalve til afprøvning. I praksis vil den genetiske fremgang dog ikke skyldes alle de ovennævnte årsager. Det vil f.eks. ikke være muligt at reducere generationsintervallet og samtidig foretage selektion i flere trin, ligesom det heller ikke vil være muligt at reducere generationstiden og samtidig øge sikkerheden, idet DNA-informationen stadig er begrænset. Anvendelse i dag Der er i dag udviklet såkaldte genmarkørkort for malkekvæg, hvor man har kortlagt markører spredt over kromosomerne. Dette muliggør lokalisering af vigtige gener (QTL) overalt på genomet. Flere og flere internationale studier har også allerede kortlagt QTL for egenskaberne mælkeydelse, eksteriør, sundhed og reproduktion, og flere steder i USA samt i Holland, Tyskland, Frankrig og New Zealand har man taget MAS i brug i husdyravlen. Også i Danmark har man identificeret og kortlagt QTL hos malkekvæg. Siden 1998 har man på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum arbejdet på at identificere QTL for økonomisk vigtige egenskaber herunder blandt andet ydelse, reproduktion og yversundhed samt kælvnings-, slagte- og eksteriøregenskaber. Dette arbejde har bl.a. resulteret i, at Kvægavlsforeningen Dansire som den første kvægavlsforening i verden netop har taget MAS for resistens mod yverbetændelse i brug. På trods af, at man allerede nu har kortlagt indtil flere QTL, er det dog endnu ikke blevet en udbredt rutinemæssig del af avlsarbejdet at inkorporere denne information. Dette skyldes især usikkerheden om placeringen og effekten af de enkelte QTL. For at opnå den ønskede effekt i avlsarbejdet, skal placeringen og effekten af hvert QTL være bestemt med stor sikkerhed. Her har afstanden mellem markørerne stor betydning. Jo større afstand, jo sværere er det at bestemme positionen af et QTL, og jo større er sandsynligheden for, at der sker en overkrydsning i regionen mellem markør og QTL. Effekten af det pågældende QTL bliver derfor bestemt med større usikkerhed. Overkrydsninger øger desuden sandsynligheden for, at koblingen mellem markør og QTL brydes, og man risikerer at selektere dyr med den ugunstige QTL allel. Indtil nu har afstanden imellem markører været forholdsvis stor, og antallet af QTL, hvor effekten og placeringen er bestemt med stor sikkerhed, har derfor været begrænset. Anvendelsen af QTL informationen afhænger også af måden, hvorpå der er blevet påvist kobling mellem markør- og QTL allel. Er koblingen blevet påvist på tværs af familier, kan der selekteres direkte for markøren i alle familier. Er den derimod kun påvist indenfor en enkelt familie, kan den ikke anvendes i andre familier, idet man pga. overkrydsning ikke kan være sikker på, at den samme markørallel er koblet til den samme QTL allel. Det er derfor ikke muligt at selektere for samme markør i hele populationen, og man bliver nødt til at undersøge markør-qtl koblingen i hver enkelt familie. Endelig er det endnu ikke helt klart, hvordan informationen skal indgå i den nuværende avlsværdivurdering. Avlsmålet i kvægavlsplanen er kombineret af flere egenskaber, der vægtes sammen, så selektionspresset på de enkelte egenskaber samlet set maksimerer avlsfremgangen i det opstillede avlsmål. For at benytte DNA-informationen i avlsmålet, skal den derfor vægtes i forhold til den nuværende information. Sker denne vægtning ikke optimalt, og lægger man for megen eller udelukkende vægt på et eller flere QTL, er der risiko for at man på længere sigt får en lavere avlsfremgang ved at inkludere DNA-informationen (fig.2).
4 Genetisk gennemsnit i σg MAS Alm. selektion Kombination Generation Figur 2. Den genetiske fremgang kan forbedres ved at bruge markør assisteret selektion (MAS). Fremgangen er dog betinget af at MAS anvendes i kombination med den avlsværdivurdering man allerede anvender i dag (efter Zang & Smith, 1992). En selektionsstrategi, der kan anvendes til selektion indenfor familier og som undgår problemerne med vægtning af QTL avlsværdien, er det der kaldes præselektion. Denne strategi anvendes allerede i USA, Holland og New Zealand, og er også den metode man vil anvende i Danmark. Præselektion er baseret på, at man selekterer over flere trin. Først selekteres potentielle avlsdyr ud fra en avlsværdi beregnet på basis af deres forældres avlsværdi samt deres egen genotype. Dernæst afkomsprøves de, og avlsværdivurderingen opdateres i overensstemmelse med den nye information. Brugstyrene selekteres derefter ud fra den opdaterede avlsværdi. Denne strategi har dog den ulempe, at den kun kan anvendes til selektion mellem helsøskende, hvilket selvfølgelig har store begrænsninger indenfor kvægavl. Faldgruberne Grunden til, at det ikke er ligetil at inddrage QTL-informationen i et avlsprogram, er at der er flere usikkerheder forbundet med MAS. Den ekstra avlsfremgang, man forventer at MAS vil bidrage med, afhænger af, hvordan de enkelte QTL, der selekteres for, påvirker andre gener og andre egenskaber. Mange QTL udviser pleiotropi, hvilket vil sige at de påvirker mere end en egenskab, eller epistasi, hvilket vil sige at deres effekt afhænger af andre gener, og dette ikke nødvendigvis i samme grad. Disse interaktioner er vanskelige at påvise. Det betyder, at selektion på et QTL for én egenskab utilsigtet kan forårsage en mindre eller direkte negativ effekt på avlsfremgangen i en anden egenskab. Omvendt kan et QTL påvirkes af miljøet, og det er derfor vigtigt, at de QTL, der anvendes i avlsprogrammet, enten er robuste overfor denne påvirkning eller er blevet påvist under de samme betingelser hvorunder de skal anvendes. Endelig er der risiko for, at man ved at selektere kraftigt for og dermed fiksere nogle enkelte QTL alleler overser og taber andre alleler, der på sigt kan vise sig at være af betydning inden for kvægholdet, enten fordi avlsmålet eller miljøet ændres. Udover måden, hvorpå man implementerer DNA-information i et avlsprogram, er kvaliteten af den information, der anvendes, også utrolig vigtig. QTL-kortlægningen bør derfor være forbundet med stor sikkerhed, både hvad angår bestemmelse af placering, nedarvning og effekt af et QTL. Som før nævnt har afstanden mellem markørerne stor betydning for sikkerheden. Afstanden øger desuden størrelsen af den region af kromosomet man selekterer for. Man risikerer derved at fiksere alleler i regionen nær QTLet, som man ikke er interesseret i, enten fordi de er skadelige for dyret eller har en negativ effekt på egenskaberne i avlsmålet. Perspektiver Der er ingen tvivl om, at anvendelsen af DNA-information i et avlsprogram kan øge den genetiske fremgang, og MAS anvendes derfor også allerede i kvægavlen flere forskellige steder i verden. Hvordan MAS bør implementeres i et avlsprogram, for at opnå det optimale udbytte på længere sigt, er dog endnu ikke helt klart, og resultaterne af den nuværende anvendelse er endnu for få, til at man entydigt kan evaluere de
5 anvendte metoder. Enkelte resultater fra USA har været positive, mens andre resultater fra f.eks. New Zealand har været mindre positive. På Danmarks JordbrugsForskning forskes der derfor i, hvordan man optimerer implementeringen af MAS i avlsarbejdet i Danmark. Yderligere læsning Dekkers, J. C. M., 2004: Commercial application of marker- and gene-assisted selection in livestock: Strategies and lessons. Journal of Animal Science 82 (E. Suppl.), s. E313-E328. Guldbrandtsen, B. m.fl., 2001: Anvendelse af QTL-information i Holstein-Avlen. DJF rapport nr. 37 Husdyrbrug. Spelman, R. J., 2002: Utilization of molecular information in dairy cattle breeding. Elektronisk formidling fra 7th World Congress on Genetics Applied to Livestock Production, Montpellier, Frankrig (ISBN ). Thomasen, J. R. m.fl., 2004: Kvægavlsforeningen Dansire starter brug af QTL i avlsarbejdet. Weller, J.I., 2001: Quantitative trait loci analysis in animals. CABI publishing, Wallingford, UK (ISBN ). Zang, W. & C. Smith, 1992: Computer simulation of marker-assisted selection utilizing linkage disequilibrium. Theoretical & Applied Genetics 83, s KvægInfo nr.: 1416 Dansk Kvæg
Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereDJF. rapport. Bernt Guldbrandtsen, Mogens S. Lund & Jørn Rind Thomasen. Anvendelse af QTL-information i Holstein-Avlen
DJF November 2001 rapport Nr. 37 Husdyrbrug Bernt Guldbrandtsen, Mogens S. Lund & Jørn Rind Thomasen Anvendelse af QTL-information i Holstein-Avlen Application of QTL Information in Holstein Cattle Breeding
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen
Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte
Læs mereAvlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereHvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Læs mereAnsøgning om godkendelse som stambogsførende forening
Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering
Læs mereGenetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1
Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereGenomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis
Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis Mogens Sandø Lund Guosheng Su Bernt Guldbrandtsen Aarhus Universitet DJF Inst for Genetik og Bioteknologi Foulum Dansk Kvæg Kongres 23. Februar 2009
Læs mereAvl og Velfærd modsætninger eller muligheder
Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype
Læs mereKlik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks
NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent
Læs mereAvl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Læs mereIndeks for HD BLUP - AM
Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereNyt fra INTERBULL. Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra INTERBULL Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen Nationale EBV er baseret på fænotyper 2 Nationale EBV er baseret på fænotyper + genomisk information Virker MACE baseret på genomiske avlsværdital?
Læs mereVikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
Læs mereFælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL
Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,
Læs mereAndre aspekter af genomisk selektion
Andre aspekter af genomisk selektion Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Andel af unge tyre på toplisten Andel af ungtyre på toplisten afhænger af: Antal genomisk testede ungtyre i forhold til traditionel
Læs mereBananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Læs merePrincipperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Læs mereBetragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Læs mereGenomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi
Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi præsenteret af Gert Pedersen Aamand Personalemøde 20-8-2010 Genomisk selektion historien kort 2008 50.000 genmarkører kan bestemmes for hvert dyr Første
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereNTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mereGrundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereNordisk Avlsværdivurdering status og planer
Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,
Læs mereFordele ved Nordisk Avlsværdivurdering
Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige
Læs mereGenomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014
Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014 Ulrik S. Nielsen Jørn Pedersen, Anders Fogh Nuværende 2-step metode SNP og deregressed proof (DRP) Direct genomic values (DGV) Genomic enhanced breeding
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereEr avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning
Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereHidtil mange sejre i nordisk kvægavl
Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereNTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo
NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereRangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion
Læs mereAvl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
Læs mereNyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereGenetisk drift og naturlig selektion
Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk
Læs mereHolstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud?
Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud? Holstein-koen nu og i fremtiden Vi skal selv kunne bestemme udsættertidspunkt for Holstein-koen Koen skal se godt ud for vore forbrugere dyr i harmoni
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereInholdsfortegnelse: 1. Allel-skema
Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereHD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har godt 30.000 medlemmer Ca. 6.000 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereINSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved
Læs mereUndersøgelse af arvelige faktorer ved autisme
Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet
Læs mereNordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
Læs mereGenmarkører i det praktiske avlsarbejde
Genmarkører i det praktiske avlsarbejde Tema 3 Nye egenskaber og nye redskaber i avlsarbejdet Jørn Rind Thomasen, Kvægavlsforeningen Bernt Guldbrandtsen og Mogens Lund, Danmarks JordbrugsForskning ! Baggrund
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.
Læs mereEpisodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK
Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereAvlsbeslutninger der passer til din
Avlsbeslutninger der passer til din besætning Avlsbeslutninger der passer til din besætningavlsleder Lisbet Holm, Dansire Dansk Kvægs Kongres 2007 Et fantastisk øjeblik.. men langt fra moderne produktions-avl!
Læs mereBeregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital
Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Genomisk avlsværdivurdering Husk En helt ny metode - startet i 2008 Meget hurtig udvikling Meget hurtig flytning
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereDe bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen
De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs mereVikingGenetics Breeding for what truly matters
VikingGenetics Breeding for what truly matters HOLSTEIN: VIKINGGENETICS AVLSPROGRAM I DAG OG I FREMTIDEN Claus Langdahl / Rex A. Clausager 25. februar 2019 Produktive og længelevende køer Høj produktion
Læs mereBlending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.
Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Bilag til konsulentmøde om avlsmæssige aktiviteter på Landskontoret d. 16. maj 2002 Af Trine Villumsen
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereAvl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Jan Lassen Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet Enorm økonomisk værdi Formentlig muligt med
Læs mereKvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål
Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?
Læs mereDansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne
Dansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Baggrund Fundamentet for Dansk Varmblod blev
Læs mereNye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau
Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende
Læs mereHvad viser registrering af afgangsårsager
Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes
Læs mereAvlsrådets avlsanbefalinger 2014
Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,
Læs mereInformation om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering
Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation
Læs mereFremtidens toptyre er teenagere
Fremtidens toptyre er teenagere Dansk Kvægs Kongres 2009 Specialkonsulent Morten Kargo Sørensen DJF / Dansk Kvæg Den gamle kending eller en fremadstormende ungtyr V Exces VH Randy Foto Poul Bech Sørensen
Læs mereOPDRÆTTERDAG 3. februar Korthåret hønsehund. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
OPDRÆTTERDAG 3. februar 2018 - Korthåret hønsehund Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Plan for dagen Formiddag Basal genetik Monogen og polygen nedarvning Indavl/Udavl Matadoravl
Læs mereEva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år
Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereAvl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 1 SAMMENDRAG... 2 SUMMARY... 3 INTRODUKTION... 4
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 SAMMENDRAG... 2 SUMMARY... 3 INTRODUKTION... 4 GENOMISK SELEKTION... 5 EFFEKTEN AF GENOMISK SELEKTION PÅ AVLSFREMGANGEN - BREEDERS EQUATION... 7 EFFEKTEN AF
Læs mereKønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Læs mere"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg
"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk
Læs mereÅrsrapport 2002 Dansk Kvægavl
Årsrapport 2002 Dansk Kvægavl Skrevet af Lektor Preben Christensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Lektor Henrik Lehn-Jensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Ph.d.-studerende Gry Boe-Hansen,
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mere