LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035"

Transkript

1 LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger

2 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Uddannelse; læger; speciallæger; prognose Sprog: Dansk Kategori: Udredning Version: 1.0 Versionsdato: 14. februar 2013 Format: pdf Elektronisk ISBN: ISSN-nr: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

3 Indhold 1 Forord 4 2 Resumé og konklusion Udviklingen på det lægelige arbejdsmarked Det forventede udbud af læger og speciallæger frem mod Udviklingen på det lægelige arbejdsmarked Udviklingen i antallet af optagne på medicinstudiet Udviklingen i antallet af læger og speciallæger Udviklingen i antallet af uddannelsesforløb Alders- og kønsfordeling Regionale forskelle i udbuddet af læger og speciallæger 17 4 Det fremtidige udbud af læger og speciallæger Køns- og aldersfordeling Udviklingen i antallet af læger indenfor de enkelte grupper Udviklingen i antallet af læger under videreuddannelse Udviklingen i antallet af speciallæger Udvikling i læger og speciallæger pr indbyggere Uddannelsesvarighed og uddannelseskapacitet Effekt af ændringer Balancen mellem udbud og efterspørgsel 32 5 Udgangspopulationen 36 6 Modellens forudsætninger Tilgangen af læger Ind- og udvandring Vandring mellem grupper Pensions- og dødsintensiteter Orlov og andre årsager til fravær Beskæftigelse uden for sundhedsvæsenet Fordeling af kandidater på speciale 40 7 Bilagsfortegnelse 43 Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

4 Forord En afgørende faktor for sundhedsvæsenets funktion er, at der findes den nødvendige lægelige arbejdskraft, og at der sikres en hensigtsmæssig fordeling både mellem de lægelige specialer og geografisk. Samtidig er det ud fra en overordnet ressourcemæssig betragtning også afgørende, at der ikke uddannes flere læger end svarende til den forventede efterspørgsel. Som et led i den sundhedsfaglige rådgivning udarbejder Sundhedsstyrelsen på denne baggrund prognoser for det fremtidige lægelige arbejdsmarked. Nærværende prognose belyser det forventede udbud af læger og speciallæger baseret på en fremskrivning til og med Herudover belyses udviklingen på det lægelige arbejdsmarked i perioden Prognosens primære formål er at belyse udviklingen i antallet af læger og speciallæger de kommende år, således at prognosen efterfølgende kan indgå som et væsentligt redskab til at sikre sundhedsvæsenets bemanding. Prognoserne kan bruges som et debatskabende element i forhold til, om vi uddanner tilstrækkeligt med læger og speciallæger. Prognoserne er samtidig med til at danne baggrund for Sundhedsstyrelsen udfærdigelse af dimensioneringsplaner for antallet af uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse. Prognosen belyser blot udbuddet af læger og speciallæger og indeholder dermed ikke en nærmere analyse af den forventede udvikling i efterspørgslen. Beslutningen om ikke at inddrage en efterspørgselsanalyse skal hovedsageligt ses i lyset af de store vanskeligheder, der er forbundet med at udarbejde efterspørgselsprognoser. Arbejdet med prognoserne forestås af Prognose- og Dimensioneringsudvalget, som er et permanent udvalg under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. I prognoseudvalget sidder der repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Danske Regioner, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber og Den Almindelige Danske Lægeforening. Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

5 1 Resumé og konklusion Denne prognose omfatter den forventede udvikling i antallet af læger i perioden 2012 til 2035 fordelt på læger i alt, læger under uddannelse og speciallæger i de enkelte lægelige specialer. Prognosen er en opdatering af Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden Prognosens fremskrivninger af udbuddet af læger og speciallæger baseres på en række forudsætninger, heriblandt den forventede pensionsalder, ind- og udvandring, antal besatte hoveduddannelsesforløb, uddannelsestid m.m. Ændres disse forudsætninger, vil også prognosens fremskrivninger blive ændret. Det er derfor vigtigt at fremhæve, at der er en række usikkerhedsfaktorer forbundet med så langsigtede fremskrivninger, og at resultatet af sådanne fremskrivninger er et komplekst samspil mellem en lang række sociale, økonomiske og politiske faktorer. Jo længere frem i tiden man kommer, desto mere usikre bliver resultaterne. Den valgte tidshorisont er fastlagt ud fra hensynet til opbygningen af den lægelige grund- og videreuddannelse. Tidshorisonten for prognosearbejde på lægeområdet må således nødvendigvis være lang. Skal en prognose bruges som beslutningsgrundlag i forhold til optaget på universiteterne, bliver tidshorisonten for prognosearbejdet op til 25 år. Derimod er en tidshorisont på år tilstrækkelig, når det gælder dimensionering af hoveduddannelsen til speciallæge. I dette prognosearbejde er fremskrivningen foretaget for en periode frem til Udviklingen på det lægelige arbejdsmarked Prognosen omfatter udover udbudsfremskrivningen en gennemgang af udviklingen på det lægelige arbejdsmarked i perioden Som det vil fremgå af datamaterialet, så er der sket en vækst i kandidatproduktionen på universitetet og der er umiddelbart tegn på, at tilgangen af udenlandske statsborgere på medicinstudiet, der ellers tidligere har været oppe på 25 % i 2006, er begyndt at falde, da den således blot var ca. 12 % i Hvis denne udvikling fortsætter, må det forventes at få betydning for den fremadrettede størrelse på kandidatproduktionen samt på, hvor mange af de færdiguddannede læger vi kan forvente på sigt bliver i Danmark. Det er derfor vigtig at følge udviklingen for at se, om der på sigt kan være behov for justeringer i optaget på universiteterne. Fra 2001 til 2011 er der sket en stigning på ca. 79 % i antallet af autoriserede. Det ses endvidere, at en ikke uvæsentlig del af de læger, der har opnået autorisation i perioden, har gjort det på baggrund af en udenlandsk uddannelse. Således har samlet set 25 % af de autoriserede i perioden været uddannet i udlandet. I perioden er der sket en betydelig vækst i antallet af beskæftigede læger og speciallæger. Således er antallet af erhvervsaktive læger i perioden steget med ca. 22 % svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,2 %, mens antallet af erhvervsaktive speciallæger er steget med ca. 16 %, svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,7 %. Det ses, at væksten i antallet af speciallæger og læger er sket i samtlige tre videreuddannelsesregioner: Videreuddannelsesregion Øst, Videreuddannelsesregion Syd og Videreuddannelsesregion Nord. Videreuddannelsesregion Øst har den største andel af erhvervsaktive læger og speciallæger pr indbyggere, og der kan derfor ud fra befolkningsgrundlaget tales om en mindre skævvridning i den aktuelle Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

6 geografiske fordeling af læger og speciallæger. Videreuddannelsesregion Øst har fortsat lettest ved at rekruttere læger til hoveduddannelsesforløbene, men der er sket en positiv udvikling i alle regioner i forhold til andelen af besatte uddannelsesforløb. Således var der i % ubesatte forløb på landsplan mod 7 % i Der opleves dog fortsat visse speciale og regionsmæssige udfordringer i forhold til at få samtlige uddannelsesforløb besat. 1.2 Det forventede udbud af læger og speciallæger frem mod 2035 Prognosens fremskrivninger af det forventede udbud af læger og speciallæger viser, at der frem mod 2035 forventes en vækst på 34 % i antallet af alle læger, svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 1,3 %. Antallet af speciallæger forventes samtidig at stige med 47 %, svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 1,7 %. I forhold til Lægeprognose forventes ikke nogen markant forskel i antallet af læger og speciallæger, hverken på kort eller lang sigt. Inden for specialerne Almen Medicin, Arbejdsmedicin, Klinisk Biokemi, Psykiatri, Samfundsmedicin og Thoraxkirurgi forventes et mindre fald i antallet af speciallæger frem mod For samtlige specialer i fremskrivningen (Thoraxkirurgi undtaget) forventes dog en stigning i antallet af speciallæger frem mod 2035 i forhold til antallet af speciallæger i For 11 specialer forventes mere end en fordobling i antallet af speciallæger frem mod 2035 og inden for enkelte specialer forventes endda en tre- eller firedobling. Stigningen i antallet af speciallæger skyldes, som i Lægeprognose primært følgende forhold: Øget videreuddannelseskapacitet Faldende kandidatalder for læger Indvandring af læger Nye pensionstendenser Gennem de senere år er der sket en markant stigning i antallet af opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb, hvilket har medført, at der bliver uddannet flere speciallæger end tidligere prognosticeret. På trods af et relativt uændret totalt antal af speciallæger sammenlignet med Lægeprognose , så er der i nærværende prognose sket en række omfordelinger indenfor de enkelte specialer, som blandt andet skyldes implementeringen af dimensioneringsplan Enkelte specialer forventes dermed at stige mindre i antal end tidligere forventet, mens andre specialer forventer en større stigning end tidligere. Prognosen viser endvidere, at der gennem de seneste år har været tendens til en stagnering i udviklingen i kandidatalderen, som ellers i en årrække har været faldende. Det er dog prognosens forventning, at fireårsreglen, sammen med andre forhold vil være med til at sænke kandidatalderen yderligere. Det medfører, at den enkelte læge får flere år på arbejdsmarkedet som speciallæge, hvilket medvirker til at øge arbejdskraften i speciallægepopulationen. Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

7 Som i lægeprognose opereres der i nærværende prognose med en indvandring af udenlandsk uddannede læger, som påbegynder et hoveduddannelsesforløb i Danmark. Således forventes det i prognosen, at 7-13 % af hoveduddannelsesforløbene årligt besættes af udenlandsk uddannede læger. Endeligt har udviklingen på lægearbejdsmarkedet de seneste år vist, at der er tendens til, at lægerne går senere på pension, der er således sket en stigning i pensionsalderen i forhold til Lægeprognose , hvilket ligeledes medfører en forlængelse af den enkeltes erhvervsaktive periode som speciallæge. De nye pensionstendenser er derfor med til at afbøde det tidligere forventede fald i antallet af speciallæger. Fremskrivningerne viser, at vi fremadrettet kan forvente en væsentlig stigning i antallet af læger og speciallæger pr indbyggere i forhold til den aktuelle status i Sammenlignet med en række OECD lande har vi i Danmark allerede nu et relativt højt antal af læger pr indbyggere. Gennemsnittet i OECD-landende 1 var i ,1 mod Danmarks 3,4 læger pr indbyggere. I forhold til normalt sammenlignelige lande som Norge og Sverige lå Danmark dog i 2009 lidt under disse. Danmark var endvidere i 2009 et af de OECD lande, hvor flest lægekandidater pr indbyggere færdiggjorde deres uddannelse. Således færdiggjode 15,3 læger pr indbyggere deres lægeuddannelse i Danmark mod et OECD gennemsnit på 9,9. Kun i Østrig og Irland færdiggjorde flere læger pr indbyggere deres uddannelse i I en vurdering af, hvorvidt vi sammenlignet med andre lande har mange læger pr indbyggere så er det dog væsentligt at være opmærksom på, at der inden for de enkelte lande kan være stor forskel på hvilken typer af opgaver, der varetages af lægerne selv eller uddelegeres til eksempelvis sekretærer, sygesplejersker mv. På trods af stigningen i antallet af læger pr indbyggere, samt at prognosen viser, at der vil ske en betydelig vækst i antallet af læger og speciallæger, så er det ikke ensbetydende med, selv i et nulvækst-scenarie for efterspørgslen, at problematikken vedrørende manglen på speciallæger i Danmark er løst. Den faktiske regionale udvikling i efterspørgslen de kommende år vil være afgørende herfor. På nuværende tidspunkt opleves store regionale forskelle, hvilket medfører, at der i visse områder af landet er problemer med speciallægerekrutteringen. Manglen på speciallæger er derfor typisk størst i områder uden for universitetsbyerne og generelt større i provinsen. Det er en tendens, der må forventes at fortsætte, men dog på sigt i et mindre omfang end hidtil. 1 OECD, Health at a Glance 2011, side 63. Ikke samtlige OECD lande indgår i opgørelserne. Tallene er endvidere ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige, da der kan være forskelle på hvilken typer af læger, der indgår i opgørelserne for de enkelte lande. Således inkluderer nogen af opgørelserne samtlige læger med autorisation, mens det i andre lande kun er læger med direkte patientkontakt, der indgår. Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

8 2 Udviklingen på det lægelige arbejdsmarked Kapitlet indeholder en gennemgang af det lægelige arbejdsmarked i Danmark i perioden Udviklingen belyses, da den indeholder en række centrale variable, som har betydning for de senere fremskrivninger i prognosen. Kapitlets gennemgang tager udgangspunkt i udviklingen i antallet af optagne på medicinstudiet, udviklingen i antallet af færdiguddannede læger og speciallæger. Desuden beskrives udviklingen i antallet af dimensionerede og besatte uddannelsesforløb. Derudover beskrives regionale forskelle i udbuddet af læger og speciallæger 2.1 Udviklingen i antallet af optagne på medicinstudiet Udviklingen i antallet af optagne medicinstuderende og herefter færdiguddannede kandidater ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter har afgørende betydning for udviklingen i antallet af læger og speciallæger, der er til rådighed for det lægelige arbejdsmarked. Medianalderen er for medicinstuderende ved studiestart i løbet af faldet fra 21,4 til 21 år. Samtidig er der i perioden sket et fald i den gennemsnitlige studietid fra 7,9 år til 6,9 år. En medvirkende faktor til reduktionen i studietiden er, at medicinstudiet i 2004 blev forkortet fra at vare 6,5 til 6 år, men også at der har været lovgivningsmæssige aktiviteter blandt andet i forhold til afleveringsfrister for speciale og krav til studieaktiviteten. Den gennemsnitlige alder ved opnåelsen af autorisation på baggrund af en dansk uddannelse er faldet fra 29,3 i 2001 til 28,9 i Således er lægerne på autorisationstidspunktet gennemsnitligt blevet 0,4 år yngre. Af Figur 1 ses udviklingen i antallet af optagne de seneste godt 20 år samt hvor mange der i samme periode er blevet autoriseret på baggrund af en uddannelse gennemført på de videnskabelige fakulteter. Som det fremgår af perioden er der siden 1990 sket en markant stigning i tilgangen på medicinstudiet. Således var tilgangen tre gange større i 2011 end det var tilfældet i I overensstemmelse med væksten i tilgangen på medicinstudiet, ses det, at der i perioden også har været en markant vækst i antallet af læger, der har opnået autorisation på baggrund af en dansk uddannelse. Således blev der i 2011 autoriseret ca. 89 % flere læger, end der gjorde i I 2011 er der grundet tekniske problemer kun inkluderet udstedte autorisationer til og med november 2011 Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

9 Figur 1 Tilgang til medicinstudiet og antal autoriserede Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, Sundhedsstyrelsens autorisationsregister I forhold til hvor mange læger, der senere kan forventes at stå til rådighed for det lægelige arbejdsmarked, er det interessant at se nærmere på, hvor stor en andel af tilgangen på medicinstudiet, der har udenlandsk statsborgerskab. Figur 2 Udvikling i tilgang af udenlandske statsborgere på medicinstudiet Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Tilgangen af udenlandske statsborgere har i en lang årrække ligget på minimum 16 % af den samlede tilgang på medicinstudiet, med et max på ca. 25 % i 2006 og I 2011 ser det ud til, at billedet er vendt, og tilgangen af udenlandske statsborgere har således blot udgjort ca. 12 %, hvilket er det laveste niveau i 12 år. Ni- Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

10 veauet er dog fortsat højere end i 1990 og 1995, hvor de udenlandske statsborgere blot udgjorde henholdsvis 2 og 5 % af tilgangen på medicinstudiet. Som det ses af figuren så er det særligt tilgangen af nordiske statsborgere, som er blevet mindre gennem de seneste år. Andelen af udenlandske statsborgere er interessant, da gennemførselsgraden for de udenlandske statsborgere er lavere end for danske statsborgere, men også da de udenlandske statsborgere i højere grad har en tendens til efter endt uddannelse at udvandre fra Danmark. Således er ca. 60 % af de udenlandske statsborgere, der på baggrund af en uddannelse gennemført i Danmark har opnået autorisation i perioden efterfølgende udvandret. Mellem % af de udenlandske statsborgere udvandrer samme år, som de har opnået autorisation. Danske statsborgere udvandrer ikke i nær samme grad, således udvandrer blot mellem 2 og 4 % samme år som de opnår autorisation og af de læger, der har opnået autorisation i perioden er ca. 5 % efterfølgende udvandret fra Danmark. I perioden var 16 % af dem, der opnåede autorisation på baggrund af en dansk uddannelse udenlandske statsborgere. Hvis den tendens, der er set i 2011 i forhold til tilgangen af udenlandske statsborgere på medicinstudiet fortsætter de kommende år, må det forventes, at det vil få betydning for, hvor mange læger, der kan forventes at ville tilgå en speciallægeuddannelse senere. Det er derfor nødvendigt at monitorere udviklingen, så der kan foretages eventuelle justeringer i optaget, såfremt der skulle være behov for dette. Figur 3 Udvikling i kønssammensætning på medicinstudiet Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Af Figur 3 fremgår det, at kvinder siden 1990 har udgjort den største andel af dem, der er påbegyndt medicinstudiet. Samlet set for perioden har 62 % været kvinder, mens 38 % har været mænd. Dette afspejles også i fordelingen mellem mandlige og kvindelige kandidater, der på baggrund af en dansk uddannelse opnår autorisation, som fremgår af Tabel 1. Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

11 Tabel 1 Køns- og aldersfordeling af autoriserede læger på baggrund af en dansk uddannelse Aldersgruppe Kvinder Mænd Begge køn -24 0,2% 0,2% 0,4% år 49,0% 28,5% 77,5% år 10,7% 7,9% 18,6% år 1,2% 1,3% 2,5% år 0,4% 0,3% 0,7% år 0,1% 0,1% 0,2% år 0,0% 0,0% 0,1% år 0,0% 0,0% 0,0% år 0,0% 0,0% 0,0% Alle aldersgrupper 61,7% 38,3% 100% Kilde: Sundhedsstyrelsens autorisationsregister Det ses endvidere af Tabel 1, at hovedparten af de nye kandidater har en alder på år, og at knap 97 % er færdige kandidater inden det fyldte 35. år. 2.2 Udviklingen i antallet af læger og speciallæger Af Tabel 2 fremgår det, at antallet af autoriserede læger i alt er steget markant fra 2001 til Der er tale om en vækst på ca. 79 %. Samtidig ses det, at en ikke ubetydelig del af autorisationerne udstedes til læger uddannet uden for Danmark. Årligt veksler andelen af udenlandsk uddannede fra at udgøre ca. 17 % til 30 % af den samlede mængde af autoriserede. Samlet set udgør andelen af udenlandsk uddannede i perioden 25 %. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at selvom udenlandsk uddannede læger opnår autorisation i Danmark er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de efterfølgende flytter til Danmark og opnår arbejde. Tabel 2 Udvikling i antal autoriserede læger fordelt på uddannelseslandegruppe I alt Danmark Norden EU/EØS Tredjeland Ukendt I alt Andel udenlandske 17% 25% 23% 28% 29% 24% 27% 28% 30% 25% 20% 25% Kilde: Sundhedsstyrelsens autorisationsregister Af Tabel 3 fremgår det, at vi i perioden også har set en vækst i antallet af udstedte speciallægeanerkendelser. Der er tale om en vækst på i alt 37 %. Opgørelsen omfatter speciallægeanerkendelser til både dansk og udenlandsk uddannede speciallæger. Tabel 3 Udvikling i antal udstedte speciallægeanerkendelser I alt Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

12 Kilde: Sundhedsstyrelsens autorisationsregister Antallet af nyuddannede læger og speciallæger har afgørende betydning for udviklingen i lægearbejdsstyrken. I alt var der læger i arbejdsstyrken i 2010 (se afsnit 5 for en nærmere afgrænsning af udgangspopulationen) heraf var i beskæftigelse. 61,4 % af de beskæftigede læger var speciallæger, mens 38,4 % var læger uden speciale. I perioden er antallet af erhvervsaktive læger i Danmark øget med ca. 22 % fra til svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,2 %. Set i forhold til perioden er der tale om en lidt højere stigningstakt idet den gennemsnitlige årlige stigningstakt i denne periode var på 2 % 3. Tabel 4 Udvikling i antal beskæftigede læger i alt fordelt på branche Hospitaler Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger Sundhedsvæsen i øvrigt Undervisning, forskning og offentlig forvaltning Øvrige brancher I alt Kilde: Bevægelsesregisteret 2012 Det behandlende sundhedsvæsen beskæftigede 4 i ,3 % af alle læger. Hovedparten af lægerne, der er til rådighed for det lægelige arbejdsmarked, er fordelt på hospitalssektoren med 62,6 %, alment praktiserende læger 20 % og 6 % i speciallægepraksis. Samtidig er der i perioden også sket en øgning i antallet af erhvervsaktive speciallæger fra til En stigning på 16,1 % svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,7 %. Tabel 5 Udvikling i antal beskæftigede speciallæger fordelt på branche Hospitaler Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger Sundhedsvæsen i øvrigt Undervisning, forskning og offentlig forvaltning Øvrige brancher I alt Kilde: Bevægelsesregisteret Lægeprognose Udbuddet af læger , Sundhedsstyrelsen Forstået som, ansatte på hospitaler, alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger samt sundhedsvæsen i øvrigt. Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

13 Samlet set er der i perioden dermed sket en betydelig vækst i både læger og speciallæger, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Andelen af speciallæger i forhold til læger i alt har i perioden oplevet et mindre fald fra 64,3 % til 61,4 %. 2.3 Udviklingen i antallet af uddannelsesforløb Antallet af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse har afgørende betydning for, hvor mange speciallæger, der på sigt vil være i Danmark. Mængden af hoveduddannelsesforløb fastlægges af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udfærdigelsen af dimensioneringsplaner. Den aktuelle dimensioneringsplan fordeler 880 hoveduddannelsesforløb på 38 specialer og de tre videreuddannelsesregioner. Der er i den ny dimensioneringsplan sket en omfordeling af uddannelsesforløbene mellem de enkelte specialer i forhold til fordelingen i dimensioneringsplan Som det fremgår af Figur 4 er der siden 2003 sket en markant stigning i antallet af dimensionerede hoveduddannelsesforløb fra 689 forløb i 2003 til 874 forløb i Dette svarer til en stigning på ca. 26 %. Det ses samtidig af figuren, at der er forskel på antallet af dimensionerede og besatte forløb. Det skyldes, at alle dimensionerede forløb ikke nødvendigvis er blevet opslået, men også, at det ikke er alle opslåede forløb, der er blevet besat grundet manglende kvalificerede ansøgere. Det ses dog, at der også har været en markant stigning i antallet af besatte forløb fra 499 forløb i 2003 til 857 forløb i 2012, svarende til 72 %. Figur 4 Udvikling i dimensionerede og besatte hoveduddannelsesforløb Kilde: Indberetninger fra videreuddannelsesregionerne, Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplaner Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

14 2.4 Alders- og kønsfordeling Det ses af Figur 5, at der blandt de yngre læger uden speciale findes en overvægt af kvinder, mens der blandt speciallæger er en overvægt af mænd. Det er særligt blandt speciallæger på 55 år eller derover, at der er en overvægt af mænd, der således udgør 74 % af denne kategori. Figur 5 Kønsfordeling blandt læger 2010 Kilde: Bevægelsesregisteret 2010 Specialeopdelt ses det, at der indenfor de enkelte specialer er stor forskel på fordelingen mellem mænd og kvinder, således er 91 % af speciallæger i ortopædisk kirurgi mænd, mens blot er 25 % af speciallægerne i børne- og ungdomspsykiatri er mænd. Kønssammensætningen på medicinstudiet kan derfor muligvis på sigt få betydning for de enkelte specialers fremtidige rekruttering, medmindre man eksempelvis inden for den ortopædiske kirurgi formår at tiltrække flere kvinder, end der hidtil har været tradition for. Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

15 Tabel 6: Kønsfordeling af erhvervsaktive speciallæger i de enkelte specialer Mænd Kvinder Almen medicin 60% 40% Intern medicin 68% 32% Intern medicin: geriatri 54% 46% Intern medicin: hæmatologi 70% 30% Intern medicin: infektionsmedicin 63% 38% Intern medicin: kardiologi 80% 20% Intern medicin: endokrinologi 70% 30% Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi 78% 22% Intern medicin: lungesygdomme 67% 33% Intern medicin: nefrologi 71% 29% Intern medicin: reumatologi 67% 33% Kirurgi 80% 20% Karkirurgi 84% 16% Plastikkirurgi 55% 45% Thoraxkirurgi 86% 14% Urologi 82% 18% Gynækologi og obstetrik 46% 54% Neurokirurgi 86% 14% Ortopædisk kirurgi 91% 9% Oftalmologi 68% 32% Oto-rhino-laryngologi 70% 30% Psykiatri 55% 45% Børne- og ungdomspsykiatri 25% 75% Klinisk biokemi 73% 27% Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 60% 40% Klinisk immunologi 63% 37% Klinisk mikrobiologi 62% 38% Patologisk anatomi og cytologi 41% 59% Diagnostisk radiologi 54% 46% Klinisk farmakologi 69% 31% Klinisk genetik 39% 61% Anæstesiologi 68% 32% Dermato-venerologi 57% 43% Neurologi 60% 40% Klinisk onkologi 51% 49% Pædiatri 44% 56% Arbejdsmedicin 68% 32% Samfundsmedicin 46% 54% Retsmedicin 50% 50% I alt 63% 37% Kilde: Bevægelsesregisteret 2010 Aldersfordelingen blandt læger og speciallæger har varieret meget over tid. Den aktuelle og fremtidige aldersprofil blandt lægerne afspejler de tidligere tiders skift i uddannelseskapacitet på universiteterne. Således er den aktuelle aldersprofil blandt Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

16 læger karakteriseret ved to pukler, hvilket skyldes opbremsningen i optaget på medicinstudiet i 1980 erne og det øgede optag op gennem 1990 er og 00 erne samt en øget indvandring. Figur 6 Aldersfordeling af erhvervsaktive læger 2010 Kilde: Bevægelsesregisteret 2010 Hvis der ses på tværs af de tre videreuddannelsesregioner, så er der procentmæssigt indenfor de enkelte alderskategorier mindre forskelle, således er ca. 70 procent af speciallæger i Videreuddannelsesregion Øst over 50 år, i Videreuddannelsesregion Nord udgøres gruppen af ca. 67 %, mens det er ca. 66 % i Videreuddannelsesregion Syd. Figur 7 Procentuel aldersfordeling af erhvervsaktive speciallæger 2010 Kilde: Bevægelsesregisteret 2010 Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

17 2.5 Regionale forskelle i udbuddet af læger og speciallæger De tre videreuddannelsesregioner har alle i perioden 2001 til 2010 set en vækst i antallet af erhvervsaktive læger og speciallæger, hvilket fremgår af Tabel 7 og Tabel 8. Procentvis er den største stigning af læger i alt sket i Videreuddannelsesregion Nord med 26,8 %, mens der i Videreuddannelsesregion Øst er sket en vækst på ca. 22,2 %. Når man ser på speciallægegruppen er den største vækst sket i Videreuddannelsesregion Øst med 18 %, mens der i Videreuddannelsesregion Syd er sket en vækst på 17,2 %. Tabel 7 Udvikling i antal beskæftigede læger i alt fordelt på videreuddannelsesregion VUR Ø VUR S VUR N Ukendt I alt Kilde: Bevægelsesregisteret 2010 Tabel 8 Udvikling i antal beskæftigede speciallæger fordelt på videreuddannelsesregion VUR Ø VUR S VUR N Ukendt I alt Kilde: Bevægelsesregisteret 2010 Det ses dermed, at der i samtlige videreuddannelsesregioner er sket en markant vækst i antallet af beskæftigede læger og speciallæger. Videreuddannelsesregionerne melder da også om, at rekrutteringssituationen samlet set er forbedret gennem de senere år, hvilket understøttes af, at opgørelser fra Sundhedsstyrelsens stillings- og vakancetælling (ESVAT) viser, at der fra august 2010 til januar 2012 er sket et fald i antallet af vakante speciallægestillinger fra 989 til Balancen mellem det aktuelle udbud og efterspørgsel på speciallæger ser dermed væsentligt bedre ud end tidligere. Der ses dog stadig regionale og specialebestemte udfordringer. Særligt kan det stadig være svært at rekruttere læger og speciallæger til yderområderne og blandt andet inden for specialerne diagnostisk radiologi, intern medicin: geriatri, Intern medicin: reumatologi, klinisk onkologi samt psykiatri opleves der fortsat rekrutteringsvanskeligheder. De enkelte videreuddannelsesregioners andel af de beskæftigede speciallæger i alt har i perioden ligget stabilt på ca. 20 % i Videreuddannelsesregion Syd, ca. 30 % i Videreuddannelsesregion Nord og ca. 50 % i Videreuddannelsesregion 5 ESVAT opgørelserne er forbundet med en vis datausikkerhed, men kan bruges til at give et pejlemærke i forhold til den aktuelle mangelsituation. ESVAT omfatter kun sygehussektoren, og tallene kan derfor ikke ses som dækkende for hele det behandlende sundhedsvæsen. Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

18 Øst. Tilsvarende har videreuddannelsesregionernes andel af de erhvervsaktive læger i alt også ligget stabilt i perioden. Sammenholdt med befolkningsgrundlaget, hvor 45 % bor i Videreuddannelsesregion Øst, mod 33 % i Videreuddannelsesregion Nord og 22 % i Videreuddannelsesregion Syd ses det, at der er flere læger og speciallæger i videreuddannelsesregion Øst i forhold til Videreuddannelsesregion Nord og Syd, hvilket også fremgår af Figur 8. Figur 8 Speciallæger og læger pr indbyggere i de tre videreuddannelsesregioner 6 Kilde: Bevægelsesregisteret 2010, Danmarks Statistik Af Tabel 9, Tabel 10 og Tabel 11 ses udviklingen i antallet af speciallæger fordelt på de tre videreuddannelsesregioner indenfor brancherne; hospitalsansatte læger, alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Procentvis er den største stigning i antallet af hospitalsansatte læger sket i Videreuddannelsesregion Øst med ca. 19 %, mens der i Videreuddannelsesregion Syd er sket en stigning på ca. 14 %. For alment praktiserende læger er den største procentmæssige vækst ligeledes sket i Videreuddannelsesregion Øst med ca. 9 %, mens der i Videreuddannelsesregion Nord er sket en vækst på ca. 6 %. Inden for gruppen af praktiserende speciallæger er den største vækst sket i Videreuddannelsesregion Syd med 50 % mod en vækst på ca. 32 % i Videreuddannelsesregion Nord. Tabel 9 Udvikling i antal hospitalsansatte læger fordelt på videreuddannelsesregion VUR Ø VUR S VUR N I alt Beregnet på baggrund af befolkningstallet i Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

19 Tabel 10 Udvikling i antal alment praktiserende læger fordelt på videreuddannelsesregion VUR Ø VUR S VUR N Ukendt I alt Tabel 11 Udvikling i antal praktiserende speciallæger fordelt på videreuddannelsesregion VUR Ø VUR S VUR N I alt Af Figur 9 ses andelen af speciallæger pr indbyggere på udvalgte brancher. Det fremgår heraf, at der i de tre videreuddannelsesregioner er ca. lige mange alment praktiserende læger pr indbyggere, mens der for øvrige praktiserende speciallæger og hospitalsansatte speciallæger er en højere andel i videreuddannelsesregion Øst, end der er i videreuddannelsesregion Nord og Syd. Figur 9 Speciallæger pr indbyggere fordelt på udvalgte brancher Billedet af, at der i Videreuddannelsesregion Øst er en højere andel af speciallæger end i de to andre videreuddannelsesregioner synliggøres endvidere i nedenstående figur, hvor antallet af speciallæger pr indbyggere er fordelt på en række specialegrupperinger. Undtagelsen er dog speciallæger i almen medicin, hvor det ses, at der er flest almen medicinere pr indbyggere i Videreuddannelsesregion Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

20 Syd. Overordnet set må det dog konkluderes, at speciallægedækningen generelt set ser ud til at være størst i Videreuddannelsesregion Øst. Figur 10 Speciallæger pr indbyggere fordelt på specialegrupperinger (se Bilag 1) Som det fremgår af Tabel 12 er der noget, der tyder på, at stedet, hvor lægerne har gennemført deres universitetsuddannelse, har afgørende betydning for, hvor de på sigt etablerer sig som speciallæger. Tendensen er tydeligst for speciallæger, der har gennemført deres kandidatuddannelse på Københavns Universitet, hvor 84,1 % efterfølgende arbejder som speciallæger i Videreuddannelsesregion Øst, mens kandidater fra Århus Universitet og Syddansk Universitet i større udstrækning ser ud til at være villige til at flytte sig. At kandidaterne fra Syddansk universitet er mest mobile skyldes formentlig universitets geografisk centrale placering i Danmark. Tabel 12 Speciallæger og læger i alt fordelt på ansættelsesregion og uddannelsesinstitution 7 Speciallæger Læger i alt 2010 VUR Ø VUR S VUR N Ukendt Ukendt 54,3% 21,0% 24,5% 0,1% Københavns Universitet 84,1% 8,1% 7,8% 0,0% Syddansk Universitet 17,4% 63,8% 18,8% 0,0% Aarhus Universitet 10,0% 19,7% 70,2% 0,1% I alt 50% 20% 30% 0% Ukendt 53,2% 20,8% 25,8% 0,1% Københavns Universitet 86,4% 7,1% 6,4% 0,0% Syddansk Universitet 20,9% 61,9% 17,2% 0,0% Aarhus Universitet 11,0% 17,3% 71,6% 0,0% I alt 51% 19% 29% 0% Kilde: Bevægelsesregisteret Gruppen ukendt udgør i alt læger af de i alt læger. Fordelt med 1521 speciallæger og 654 læger uden speciale. Gruppen dækker over udenlandsk uddannede læger samt dansk uddannede læger der i bevægelsesregisteret ikke er registreret med uddannelsesinstitution. Lægeprognose - Udbuddet af læger og speciallæger / 46

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER

Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER 2016 Lægeprognose 2015-2040 Udbuddet af læger og speciallæger Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030

lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 2010 lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Uddannelse; læger; speciallæger

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Lægeprognose for udbuddet

Lægeprognose for udbuddet Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Uddannelse; læger; speciallæger

Læs mere

Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025

Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Uddannelse;

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ALMEN MEDICIN

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ALMEN MEDICIN Dansk Selskab for Almen Medicin Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ORTOPÆDISK KIRURGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ORTOPÆDISK KIRURGI Dansk Ortopædisk Selskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN KLINISK MIKROBIOLOGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN KLINISK MIKROBIOLOGI Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN NEUROKIRURGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN NEUROKIRURGI Dansk Neurokirurgisk Selskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN THORAXKIRURGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN THORAXKIRURGI Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber Sundheds- og Ældreministeriet De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Dansk Karkirurgisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Dansk Karkirurgisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dansk Karkirurgisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 213-217 Hermed fremsendes høringsmateriale

Læs mere

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning

Læs mere

Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen

Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen De specialevidenskabelige selskaber Danske Regioner De Regionale videreuddannelsessekretariater Lægeforeningen Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen 28-212 Hermed fremsendes

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Dansk Dermatologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Dansk Dermatologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dansk Dermatologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 213-217 Hermed fremsendes høringsmateriale

Læs mere

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Islandsbrygge 67 2300 København S 03-10-2011 Sag nr. 11/654 Dokumentnr. 44941/11 Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering

Læs mere

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark 2008 2012 Med udgangspunkt i vurderinger af det fremtidige behov for læger i Danmark udarbejder Sundhedsstyrelsen bestemmelser for kapaciteten

Læs mere

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne. Lægers bibeskæftigelse status pr. 31. marts 2011 Ifølge funktionærloven kan ansatte uden samtykke fra arbejdsgiveren påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiveren.

Læs mere

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kommunernes Landsforening Tandlægeforeningen De Offentlige Tandlæger Dansk Tandplejerforening

Læs mere

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse Antallet af speciallæger Antal speciallæger med bibeskæftigelse hvortil der er knyttet oplysningsforpligtigelse 1 b. Andel af

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Erik Bo Pedersen1. reservelæge, Ph.D. Ndefrologisk afdeling Y Odense universitetshospital 5000 Odense C E-mail: Erik.bo.pedersen@ouh.fyns-amt.dk

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

Dimensioneringsplanen 2013-2017

Dimensioneringsplanen 2013-2017 Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region Syddanmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd Den Lægelige Videreuddannelse, Region Syddanmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012 Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 01 Kombinationsansættelse med forskning Ansættelse i speciallægeuddannelsen kan kombineres med forskningsansættelse på deltid - eller skiftevis på fuld

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 27. juni 2011 3. Oplæg ved Uddannelseskoordinerende

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sekr. Eva Rahbek Fællessekretariatet Kristianiagade 12. 2100 København Ø Tlf. 35 44 82 29 E-mail: er@dadl.dk www.neuro.dk 15.10.2016 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0 Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG - DEL II SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: ENQUETEN 2011 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgsmål til enqueten 2011...3 Bilag 2. Svarnøgle til sektion 1 i enqueten...21 Bilag 3.

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsstyrelsen, august 2009 1 1. Refusion af udgifter i forbindelse med udgifter

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Dimensioneringsplan

Dimensioneringsplan Dimensioneringsplan 2018-2022 Høringssvar fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd samt Region Syddanmark 1 Indholdsfortegnelse: Høringssvar:... 3 Oversigt over anbefalinger

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Att.: Kontorchef, overlæge Eva Hammershøy Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: efua@sst.dk Fællessekretariatet Esplanaden

Læs mere

www.sst.dk LÆGEPROGNOSE Udbudet af læger 2000-2025 LÆGEPROGNOSE Udbudet af læger 2000-2025

www.sst.dk LÆGEPROGNOSE Udbudet af læger 2000-2025 LÆGEPROGNOSE Udbudet af læger 2000-2025 LÆGEPROGNOSE Udbudet af læger 2000-2025 I Lægeprognosen 2000-2025 er der foretaget en fremskrivning af udbudet af læger og speciallæger i Danmark. Af prognosen fremgår det, at der vil indtræde et fald

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 22. september 2011. 3. Temamøde om lægelig videreuddannelse

Læs mere

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S 1 Indholdsfortegnelse Udbetaling af rammebeløbet...3 Honorartakster...3

Læs mere

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE - EN AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT UDARBEJDET AF RAMBØLL FOR SUNDHEDSSTYRELSEN AUGUST 2011 INDHOLD 1. Læsevejledning 1 2. Undersøgelsens hovedresultater 2 3.

Læs mere

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi Enhed for Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S 27. november 2006 Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi (DSKO) vil

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2016 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0701 konchr@rm.dk www.rm.dk Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Danske Regioners svar på Sundhedsstyrelsens høring vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen

Danske Regioners svar på Sundhedsstyrelsens høring vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen N O T A T Danske Regioners svar på Sundhedsstyrelsens høring vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen 11-12-2006 Sag nr. 06/4703 Dokumentnr. 76644/06 Sagsbehandler Thomas I. Jensen Tel. 35298198

Læs mere

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse af de ansøgte specialiserede funktioner skal udarbejdes en implementeringsplan

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Dansk Cardiologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dansk Cardiologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 213-217 Hermed fremsendes høringsmateriale

Læs mere

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD & KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 08011817 Ref.: Lars Kinnerup Tlf.: 3866 6001

Læs mere

7 Den fremtidige specialestruktur og -uddannelse

7 Den fremtidige specialestruktur og -uddannelse 7 Den fremtidige specialestruktur og -uddannelse 7.1 Indledning I henhold til kommissoriet skal Speciallægekommissionen undersøge, på hvilke områder der er behov for anerkendte lægelige specialer. Der

Læs mere

Redegørelse. Formål og baggrund

Redegørelse. Formål og baggrund Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Redegørelse Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse vedr. fordeling af lægelige uddannelsesstillinger i

Læs mere

Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012

Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012 Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/efua/laeger/speclaegeudd_statuspersp.pdf Indhold i Speciallægeuddannelsen

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022 PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022 PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI Dansk Patologiselskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Årsberetning Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd

Årsberetning Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd Årsberetning Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd 2015 Indholdsfortegnelse 1. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse... 2 Femårsfristen... 3 1.2. Integration

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1 Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø Opgavebeskrivelse Modtagere fremgår af bilag 1 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Dato: 28. maj 2014

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Emne 15. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Torsdag den 11. februar 2010 kl. 11.00 13.00 Sted, mødelokale 502 Deltagere: Jesper

Læs mere

Eksamensplan for medicin Forårssemesteret 2015 Godkendt af Studienævnet for Medicin Endelig efter fordeling af lokaleressourcer

Eksamensplan for medicin Forårssemesteret 2015 Godkendt af Studienævnet for Medicin Endelig efter fordeling af lokaleressourcer Eksamensplan for medicin Forårssemesteret 2015 Godkendt af Studienævnet for Medicin 09.09.14 Endelig efter fordeling af lokaleressourcer 11.11.14 Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor 2006,

Læs mere

Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor 2006, Kandidat 2015, Kandidat Studieordning 2012, bacheloruddannelsen.

Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor 2006, Kandidat 2015, Kandidat Studieordning 2012, bacheloruddannelsen. Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2015 Godkendt af Studienævnet for Medicin den 03.02.2015 Endelig efter fordeling af lokaleressourcer 07.05.2015 Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor

Læs mere

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2 Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD OG KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 12. februar 2014 INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR

Læs mere

København, den 28. oktober 2016

København, den 28. oktober 2016 Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S Att: Fuldmægtig, cand.scient.san.publ. Stine Schou Mikkelsen HØRINGSSVAR: SPECIALE: OFTALMOLOGI Spørgsmål vedrørende

Læs mere

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Det fremgår af hospitalsplanen

Læs mere

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 0 Indhold Kapitel 1. Indledning... 1 Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning...

Læs mere

Det indhold som de faglige eksperter skal tages beslutning om, har forskellig karakter:

Det indhold som de faglige eksperter skal tages beslutning om, har forskellig karakter: Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø NOTAT Til: De Sundhedsfaglige Råd, Regionale Komiteer/Råd/Udvalg samt regionale stabe Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted Maja.Nyby.Andersen@regionh.dk

Læs mere

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 0 Indhold Kapitel 1. Indledning... 1 Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning...

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Danish Society of Obstetrics and Gynaecology

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Danish Society of Obstetrics and Gynaecology København d. 26. november 2006 Til Eva Hammershøj, kontorchef, overlæge Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Høringssvar i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2008-2012

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland Indledning Koncerndirektionen i Region Sjælland har nedsat De Sundhedsfaglige Råd. Rådene skal varetage opgaver i forbindelse med den generelle

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2013 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere