Råstofplan 2008 Region Nordjylland

Transkript

1 Råstofplan 2008 Region Nordjylland

2 2 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Forord RÅSTOFUDVIKLING REGION NORDJYLLAND Udgivet december 2008 af: Regional Udvikling Plan, Miljø og Infrastruktur Region Nordjylland Niels Bohrs vej Aalborg Ø Telefon Læs mere om Region Nordjylland på Redaktion: Niels Peter Mortensen Fotos: Region Nordjylland Layout og tryk: Prinfo Aalborg

3 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Forord 3 Forord En af Region Nordjyllands vigtige opgaver er at planlægge indvinding af råstoffer i regionen. Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinjer for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Råstofplanen er altså Regionsrådets udmelding om, hvor i regionen der kan graves sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, moler og tørv. Den nordjyske råstofsektor er storleverandør af råstoffer og byggematerialer til byggeriet og jordforbedringsprodukter til landbruget. Råstofbranchen spiller således en betydelig rolle for det nordjyske erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at planen sikrer, at der er afsat områder, der er store og attraktive nok til at kunne modsvare vores behov for råstoffer i mange år frem. Men planlægningen skal samtidig sikre en bæredygtig udvikling, hvor vi tager hensyn til miljøbeskyttelse, beskyttelse af vandforsyningen, naturen, arkæologiske interesser og så videre. I arbejdet med råstofplan har Regionsrådet lagt vægt på at finde en god balance mellem disse interesser. I planen er der udlagt tilstrækkeligt med arealer, men der er samtidig udarbejdet retningslinjer, der skal sikre, at indvindingen sker i respekt for det omgivende miljø, hvad enten der er tale om naturområder, drikkevand, landsbymiljøer eller andre boligområder. Ulla Astmann (Foto: Poul Rasmussen) Råstofplan har været undervejs i løbet af 2007 og Der er blevet afholdt en dialogfase, to offentlige høringer, en supplerende høring og et offentligt møde. Mange interessenter er blevet hørt og har fremsendt idéer og forslag til planen. Regionsrådet vil gerne takke for den interesse, der har været, og ikke mindst takke for de mange konstruktive forslag, vi har modtaget. Du kan finde meget mere materiale om råstoffer og råstofplanen på regionens hjemmeside Venlig hilsen Ulla Astmann Formand for Regionsrådet

4 4 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indhold

5 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indhold 5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund Ny myndighedsstruktur Offentlighed om planlægningen Hovedmål for råstofplanlægningen Bæredygtig udvikling og effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne Ressourcebeskyttelse Transport Forsyningssikkerhed Råstofindvinding i nabolaget Grundvandsbeskyttelse Landskabspåvirkning Sikring af geologiske profiler Efterbehandling af råstofgrave Grave- og efterbehandlingsplaner Genbrugsmaterialer Retningslinier for råstofindvinding Miljøvurdering af planen Hvad er miljøvurdering Indhold i miljøvurderingen Miljøvurdering Udlæg af grave- og interesseområder Ændringer i retningslinier Bilag Ressourceopgørelse af råstofforekomsterne i graveområderne Kortbilag... 57

6

7 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indledning 7 Kapitel 1 INDLEDNING Råstofplanlægningen hører under regionerne. Det er i bund og grund en videreførelse af den kortlægning og planlægning, amterne varetog i sin tid. Planlægningen skal ifølge vejledningen om administration af råstofloven sikre, at der er udlagt områder, der kan opfylde behovet for råstoffer i op til 24 år. Ved at udlægge tilstrækkeligt store områder sikrer regionen, at områderne ikke i stedet bliver plantet til med skov, bebygget eller andet, der gør, at råstofindvinding ikke kan lade sig gøre. Råstoffer er defineret som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces, hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi. Det er ikke alle råstoffer, det kan betale sig at udnytte. Det kommer an på udbud og efterspørgsel. De faktorer, der bestemmer, hvorvidt det kan betale sig, kan være: - aktiviteten i byggebranchen - større anlægs- og vejarbejder - den tekniske udvikling hos indvinderne - størrelsen og beliggenheden af råstofgraveområder - ejerforhold og landbrugets behov for jord - prisen på importerede råstoffer og sømaterialer - transportomkostninger. Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i 3, fastlægger Regionsrådet overordnede retningslinier for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter 3 i lov om planlægning eller miljømålsloven. Stk. 4. Råstofplanen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplan. Stk. 5. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Fakta 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder Regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.

8 8 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indledning. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis Miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for Regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 5. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til Miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 6. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. På dette grundlag beslutter Regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. Stk. 7. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk Der er en lang række hensyn, som kan og skal tages i forbindelse med råstofplanlægningen. Nogle af de væsentligste er: - effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne - transport - begrænsninger i råstofindvindingen i forhold til de øvrige interesser i det åbne land, som nævnt i råstoflovens 3 - råstofindvinding i nabolaget - grundvandsbeskyttelse - landskabspåvirkning - landbrugets arealbehov - efterbehandling af råstofgrave - forsyningsstruktur og udlæg af råstofområder og interesseområder. 1.1 Baggrund En af Region Nordjyllands vigtige opgaver er at lave en råstofplan for hele regionen. Råstofplanen fastlægger, hvor der kan graves sand, grus, sten og ler, kalk og kridt, tørv og sphagnum samt moler. Råstofplanen afløser råstofplanlægningen i de tidligere amters regionplaner, som har status af landsplandirektiver. I råstofplanen for Region Nordjylland skal Regionsrådet på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen fastlægge de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen i planperioden det vil sige for perioden Desuden skal der udpeges råstofgraveområder, der kan opfylde behovet i to planperioder; altså for 24 år.

9 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indledning 9 Udgangspunktet for planlægningen er de tre tidligere amters regionplaner, Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. Derfor har arbejdet med Råstofplan 2008 taget udgangspunkt i de tidligere regionplaners graveområder og retningslinjer. 1.2 Ny myndighedsstruktur Som led i kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt, vedtog Folketinget en ændring af råstofloven. Det betyder, at administrationen af råstofloven deles mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Regionsrådet har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægning af råstofindvinding. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding. Kommunalbestyrelserne er bundet af den regionale råstofplan i den kommunale planlægning. Når råstofplanen er vedtaget træder den i kraft i stedet for retningslinjerne i Regionplan Samtidig er råstofplanen kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag, når de skal træffe afgørelser om råstofindvinding. Planlægning og administration af råstofindvinding sker i henhold til råstofloven, men har også sammenhæng med en række andre love, der vedrører råstofindvinding, og som derfor skal inddrages i sagsbehandlingen, jf. råstoflovens 8 om samordningspligten. Det er fortsat Staten, der administrerer råstoffer på havbunden. 1.3 Offentlighed om planlægningen Ifølge loven skulle regionens forslag til den første råstofplan offentliggøres inden den 1. januar Forslaget til råstofplan skal udarbejdes efter råstoflovens 5a og 6a, og proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af råstofplanen er identisk med den tidligere procedure for udarbejdelse og vedtagelse af regionplaner. Proceduren omfatter blandt andet to offentlighedsfaser. Når planen er vedtaget, afløser den Regionplan 2005 som gældende planlægning på råstofområdet. Det betyder, at Regionsrådet, før de kunne skrive et forslag, skulle indkalde idéer, forslag m.v. til, hvad planen skal indeholde. For-offentlighedsfasen blev i Region Nordjylland gennemført i perioden 31. maj til 17. august 2007, og der kom i alt 57 indlæg fra kommuner, organisationer, statslige myndigheder og ikke mindst fra private firmaer og enkeltpersoner til planens indhold. Herudfra blev forslaget til råstofplan 2008 udarbejdet. Regionsrådet besluttede på sit møde den 18. december 2007 at sende forslaget ud i 2. offentlighedsfase i perioden 7. januar marts I 2. offentlighedsfase indkom 68 bemærkninger og indsigelser. En del bemærkninger medførte kun mindre redaktionelle ændringer. I forhold til retningslinjerne for den kommunale administration af planen medførte hø-

10 10 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indledning ringen ændringer i forhold til en retningslinje og fire redegørelser for retningslinjer. Hvis der kommer større ændringsforslag til forslaget på baggrund af en høring, skal offentligheden have mulighed for at kommentere ændringerne. Derfor besluttede Forretningsudvalget på sit møde den 9. juni at sende 10 af ændringsforslagene fra 2. offentlighedsfase i supplerende høring i perioden 20. juni-25. juli, samt endnu et område den 27. august. Der indkom i alt 27 bemærkninger og indsigelser i den supplerende høring. Ved vedtagelsen af planen blev det besluttet at tage fire graveområder og 3 interesseområder fra forslaget helt ud af planen. Det drejer sig om graveområderne ved Klim Strand og Drastrup, Try og Grindsted samt interesseområderne ved Gunderup, Sdr. herreds Plantage og Kvissel. Desuden blev graveområdet ved Hellum samt interesseområderne ved Søheden Plantage og Rebsenge reduceret i størrelse. Råstofplanen blev endelig vedtaget på Regionsrådsmødet den 18. november 2008.

11

12

13 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen 13 Kapitel 2 Hovedmål for råstofplanlægningen Det overordnede mål med planlægningen er at fastlægge den regionale råstofpolitik inden for rammerne af den nationale råstofpolitik, således som den kommer til udtryk gennem råstofloven. Dette skal ske med henblik på, at råstofinteresserne kan indgå på lige fod med de øvrige arealinteresser i udarbejdelse af den sammenfattende kommuneplanlægning. Gennem afvejningen af de forskellige interesser opnås, at der fastlægges rammer for arealanvendelsen med henblik på, at blandt andet råstoflovens formål kan tilgodeses i den videre planlægning og administration. Råstoflovens formålsparagraffer 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. Fakta 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

14 14 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen De regionale målsætninger for indvindingen af råstoffer i Region Nordjylland er blevet til på baggrund af den debat, der har været ført om centrale problemstillinger i for-offentlighedsfasen til udarbejdelse af Råstofplan Målene udtrykker den politik, som Regionsrådet lægger til grund for udarbejdelse af råstofplanen. I takt med at vi bruger råstoffer fra jorden til byggeri, anlægsopgaver, industri og jordforbedring i landbruget, vokser problemerne med at finde nye forekomster med tilsvarende kvaliteter, som dem vi kender i dag. I stedet for at tillade indvinding i områder med store naturværdier skal de teknologiske muligheder for at anvende de kendte forekomster optimalt kortlægges og forbedres. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen, hvilket kan betyde store transportafstande fra indvindingssted til forbrugssted. De bedste kvaliteter af sand, grus og sten er kun tilgængelige i få områder. Det samme gør sig gældende med forekomsterne af ler, kalk og kridt, tørv og sphagnum samt moler. For at minimere transporten med de forskellige råstoffer tilstræbes det i planlægningen, at der, når kvaliteten tillader det, udlægges graveområder med en jævn geografisk fordeling. Råstofarterne moler, teglværksler og kalk/kridt indgår i en landsdækkende forsyningsstruktur. Forarbejdningen af disse råstoffer kræver store investeringer i produktionsanlæg. Der er derfor behov for, at der udlægges graveområder, så de virksomheder, der ligger i Region Nordjylland, er sikret så langt frem i tiden, at de har rimelige muligheder for at foretage investeringer i vedligeholdelse og udvikling af produktionsapparatet. Tørv indvindes specielt i de to graveområder i Store og Lille Vildmose. Presset på de tilgængelige tørveforekomster er blevet øget i de senere år som følge af ønsket om at bevare større dele af Lille Vildmose til naturgenopretning. Produktionen af sphagnum er den dominerende på landsplan, og med de seneste reduktioner af tørvearealerne i nærværende forslag til råstofplan forventes det, at ressourcerne vil række til en indvinding år frem i tiden. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet. Som led i en bæredygtig udvikling skal råstofforekomsterne tilstræbes udnyttet rationelt og anvendes i forhold til deres kvalitet. 2.1 Bæredygtig udvikling og effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne Råstofloven har som det første formål, at råstofindvindingen skal ske som led i en bæredygtig udvikling. På den ene side er råstofindvindingen en proces således, at når råstofferne er indvundet et sted, genskabes de ikke. På den anden side indgår en stor del af råstofferne i kredsløbet igen, når den anvendelse, de var gravet op til, ophører. En stor del af det tegl og beton, der indgår i bygninger, der rives ned, indgår i genbrug. Det samme er tilfældet med asfaltmaterialer. Genanvendelsen af byggeaffald i Danmark ligger på over 90%. Alligevel erstatter det kun 7% af råstofforbruget. Der kan økonomiseres med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dår-

15 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen 15 lige råstofkvaliteter. Vejdirektoratet valgte således ved anlægget af motorvejene i Vendsyssel at reducere kravene til det sand, der skulle anvendes under asfalten og stabilgruslaget. Var kravene ikke blevet reduceret, skulle langt det meste af dette sand være hentet uden for Vendsyssel. Indpumpet sand fra oprensning af indsejlingen til Hirtshals blev også anvendt i større omfang ved dette anlægsarbejde. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil således fremme brug af alternative materialer, f.eks. ved anvendelse af en større andel af sand i byggeri og anlæg. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet og dermed et stort bidrag af CO 2. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. 4 i råstofloven giver Miljøministeren mulighed for at fastsætte regler for råstofforbruget, men bestemmelsen har kun været brugt i begrænset omfang ved anlæg af Storebælts- og Øresundsforbindelserne. Uddrag af råstofloven 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om: 1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, 2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse, 3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter, 4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer. Fakta 2.2 Ressourcebeskyttelse Det er i samfundets interesse at beskytte de råstoffer, der er til stede. Derfor må de områder, der med stor sandsynlighed indeholder råstofforekomster i en mængde og kvalitet, der har betydning for samfundet, ikke anvendes til formål, der senere kan hindre eller besværliggøre indvinding. Kommuneplanlægningen - og førhen regionplanlægningen - er med til at afklare i hvilke områder, råstofindvinding ikke kan foregå. For herefter at afklare råstofinteresserne i de øvrige områder skal der gennemføres en detaljeret kortlægning af råstoffernes udbredelse, mængde og kvalitet. Resultatet af kortlægningen skal herefter afvejes med andre arealinteresser. Arealer, der med stor sandsynlighed indeholder egnede råstoffer, skal sikres mod en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse af råstofforekomsterne. I råstofplanlægningen skal det tilstræbes, at en råstofforekomst udnyttes, inden arealet overgår til en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse. Sådanne anvendelser kan for eksempel være byformål, infrastrukturanlæg eller skovtilplantning.

16 16 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen 2.3 Transport Regionen tilstræber en forsyningsstruktur, der skal med virke til en minimering af transporten af råstoffer. Udviklingen i råstofindvindingen har betydet, at råstofferne indvindes fra stadig færre, men samtidig større indvindinger. Denne udvikling har betydet en stadig længere transport af råstofferne. Tidligere kunne fyld- og bundsand ofte hentes i de små, lokale grusgrave. Mange af disse små indvindinger er i dag lukkede. Derfor må lavkvalitetssandet ofte hentes de samme steder, som de mere specialiserede produkter hentes. Disse grave ligger som oftest i større afstand af forbrugsstedet. Skibstransporter kan være et alternativ til lastbiltransporten, når afstanden mellem indvindingssteder og forbrugssteder øges. Dette kræver dog, at der bevares havnefaciliteter til ind- og udlosning af råstofferne. Transport med jernbane har også været nævnt som en mulighed. Dette kræver dogen en infrastruktur, der understøtter brugen af jernbaner. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen. De bedste kvaliteter af sand/grus/sten er kun tilgængelige i bestemte områder. Det samme gælder forekomsterne af ler, kalk/kridt, tørv/sphagnum og moler. De råstoffer, der har de svageste kvalitetskrav, som f.eks. fyld- og bundsikringssand, udgør ca. 50% af sand/grus/sten-indvindingen. Det er samtidig disse materialer, der er mest følsomme overfor lange transportafstande. For at minimere transporten med disse materialer, skal det i råstofplanlægningen tilstræbes, at der bliver udlagt graveområder med en jævn geografisk fordeling. Disse skal have en samlet rummelighed, så forsyningen med de råstoffer, der stilles de svageste kvalitetskrav til, er sikret inden for en rimelig transportafstand. I beregningerne vil indgå mulighederne for at dække dele af forbruget med bagharp eller lignende fra produktion af bedre sand/grus/sten-kvaliteter eller med alternative ressourcer i form af genanvendelse af affaldsprodukter, anvendelse af klapmaterialer eller indlosning af sømaterialer. Med hensyn til de øvrige sand/grus/sten-materialer vil forsyningsstrukturen dække hele regionen. For disse materialers vedkommende er målet derfor, at der i regionen som helhed udlægges graveområder med en rummelighed, så forsyningen er sikret i planperioden.

17 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Forsyningssikkerhed Den detaljerede råstofkortlægning skal være med til at øge forsyningssikkerheden med hensyn til råstoffernes mængder og kvaliteter. Råstofplanlægningen har som mål både at sikre ressourcerne for fremtiden og at skabe sikkerhed for, at de råstofforbrugende virksomheder - og dermed også samfundet - kan være forsynet med egnede råstoffer. En rimelig forsyningssikkerhed kan kun opnås, hvis der til stadighed er egnede arealer til rådighed, der svarer til behovet for at indvinde råstoffer. Størrelsen af de arealer, der er behov for, hvis en rimelig forsyningssikkerhed skal opnås, hænger nøje sammen med kendskabet til forekomsterne. Den detaljerede råstofkortlægning skal medvirke til at øge kendskabet til udbredelsen, mængden og kvaliteten af regionens råstofforekomster. Begrænsninger i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede naturtyper forhindrer i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst inden for et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes optimalt, vil det samlede arealforbrug til nye råstofgrave stige tilsvarende. Udlæg af graveområder i råstofplanen skal være så store, at forsyningen er sikret i planperioden. De udlagte arealer til råstofindvinding skal være fri for væsentlige konflikter med andre interesser. Regionen tilstræber at være på forkant med kortlægningen af råstofforekomsterne, så der er tilgængelige ressourcer af passende kvalitet og mængde i forhold til behovet. Kulturarven er - ligesom råstofferne - en ressource, der ikke kan genskabes. Museerne anbefaler som regel, at en indvinder får lavet en forundersøgelse efter 25 og 26 i museumsloven. Denne undersøgelse skal betales af indvinder. Hvis forundersøgelsen viser, at der ikke er fortidsminder, kan arealet frigives til råstofindvinding. Hvis der findes skjulte fortidsminder, skal disse måske udgraves, før råstofindvinding kan gå i gang. Virksomheden kan så justere sin graveplan i forhold dertil. Mens der graves på en anden del af matriklen, kan museet foretage sine undersøgelser. Såfremt indvinder vælger at afstå fra en frivillig arkæologisk undersøgelse, og man efterfølgende finder fortidsminder, skal arbejdet standses i den periode, museet foretager sin undersøgelse.

18 18 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Beskyttede naturtyper i form af udyrkede arealer, moser, vandløb og søer samt skove kan ofte ligge som barrierer for råstofindvinding. I den hidtidige råstofforvaltning er der i nogle områder indarbejdet kutymer for etablering af erstatningsbiotoper og genplantning af skov til erstatning for de natur- og skovområder, der er til hinder for en optimal råstofudnyttelse. Råstofmyndigheden har mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne gennem vilkår i indvindingstilladelser. Flytning af synlige fortidsminder, diger, naturtyper og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende, at man mener, at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte områder. Landbrugets behov for arealer har i de senere år betydet en intensiv handel med landbrugsejendomme. Mange landbrugsejendomme har også svært ved at afstå jord til råstofindvinding på grund af reglerne om harmonikrav i forbindelse med husdyrhold. Prisen på de råstofholdige arealer er derfor stigende. Der er igennem en årrække sket en udvikling i retning af at stille stadig større krav til kvaliteten af sand/grus/sten-materialer - specielt de materialer, der anvendes til videreforarbejdning. Denne udvikling vil med al sandsynlighed fortsætte og vil komme til at omfatte de fleste områder for anvendelse af sand/grus/sten. Derfor er det især vigtigt at være på forkant med den mere detaljerede kortlægning af sand/grus/sten-forekomsterne. De udlagte graveområder skal være fri for væsentlige konflikter med andre interesser. Dette er vigtigt både af hensyn til indvindere og naboer, men også for bedre at varetage beskyttelsen af natur, miljø og rent drikkevand. Det vil samtidig være med til at fremme graveaktiviteten i området, da indvinderne bedre vil kunne foretage en langsigtet planlægning af deres virksomhed. Inden for de udlagte graveområder vil en indvinder som hovedregel kunne forvente at få en tilladelse til at indvinde råstoffer på vilkår, der er tilpasset de lokale forhold omkring det aktuelle sted.

19 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Råstofindvinding i nabolaget Danmark er tæt befolket, men udviklingen i landbruget har betydet, at stadig flere af de tidligere landbrugsejendomme anvendes til beboelse uden tilknytning til landbruget. Indvinding af råstoffer skal foregå i de i råstofplanen udlagte graveområder. Råstofindvindinger varer ofte forholdsvis længe og inddrager større arealer. Det betyder, at de til tider kan være til stor gene for omgivelserne i den periode, indvindingen foregår. I de enkelte gravetilladelser skal der være vilkår der begrænser støj og støv samt eventuelt afskærmning af indvindingsområder med jordvolde eller beplantning. De maskiner og den teknologi, der bruges, er generelt blevet mere støjsvage. En af de væsentligste gener i dag er transporten til og fra gravene, som ofte foregår gennem mindre landsbyer og på små veje. Omhyggelig planlægning med anlæg af alternative transportveje ud af området og planlægning af indvindingen, så de mest generende aktiviteter ligger på størst afstand af beboelser, kan medvirke til at minimere generne for naboerne. Større afstande til beboelser betyder på den anden side, at større råstofressourcer ikke bliver udnyttet. Udlægning af graveområder er foretaget på en måde, så arealerne forventes at kunne dække behovet med råstoffer af forskellig kvalitet i planperioden til både nærområdet, fjernere områder og til virksomheder, hvor råstofferne indgår i fremstilling af produkter. En samling af indvindingerne i de udlagte regionale råstofområder vil kunne medvirke til at mindske generne for omgivelserne. Dette skyldes, at løsning af transportproblemer, tilrettelæggelse af indvinding og forarbejdning af råstoffer og lignende vil kunne tilrettelægges bedre, når investeringerne i disse ting har mere langsigtet betydning. Samtidig kan efterbehandlingen og anvendelsen af det enkelte areal efter afsluttet indvinding indgå i en større sammenhæng. Det vil ofte medføre en større og bedre helhed i efterbehandlingen. Det kan også betyde en større variation i anvendelsen og en bedre tilpasning af arealet til omgivelserne. 2.6 Grundvandsbeskyttelse Store dele af de bedste sand/grus/sten-forekomster, der i dag udnyttes, ligger i områder, hvor grundvandet dannes. I Regionplan 2005 er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Råstofindvindingen må ikke medføre forurening af vort vandmiljø. Der er i dag ofte sammenfald mellem vandindvindingsinteresser og råstofinteresser i såvel planlægningen som i den praktiske håndtering af konkrete sager. Dette kan i sagens natur ikke undgås.

20 20 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Ved råstofindvinding graves overjorden bort, og den består ofte af moræneler. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Sikkerhed omkring opbevaring af olie og andet i graven samt håndhævelse af forbudet om deponering af jord i råstofgrave er nogle af de væsentligste tiltag, der kan gøres for at begrænse forureningsrisikoen fra råstofgravene. Derefter er det anvendelsen af arealerne efter indvinding, der udgør den største trussel for grundvandet. Den normale efterbehandling af råstofgrave har også i områder med særlige drikkevandsinteresser været til jordbrug. For de grave, der er placeret i disse områder er der behov for, at arealet fremtidig får en anvendelse, som ikke medfører en forurening af grundvandet. Grundvandet udsættes for en forøget risiko for forurening, når de beskyttende jordlag over magasinet fjernes. Der sker typisk det ved en indvinding af sand, grus og sten, at den beskyttende kappe af muld og overjord (f.eks. lerblandet sand) fjernes og lægges i depoter til brug for efterbehandlingen. Derefter bortgraves råstofforekomsten ofte ned til 2 meter over grundvandsspejlet, hvorefter overjord og muld lægges tilbage ved efterbehandlingen. Når arealet så igen tages i brug til almindelig landbrugsdrift, vil grundvandets beskyttelse være reduceret betydeligt. I mange tilfælde vil der næsten ingen beskyttelse være, fordi overjordsmængden er ringe. Det medfører større risiko for udvaskning af gødningsstoffer og sprøjtemidler til grundvandet. Ved andre former for efterfølgende anvendelse kan der optræde andre typer forureninger, der også let får adgang til grundvandet. I nogle tilfælde vil beskyttelsen af grundvandet dog ikke blive væsentlig forringet ved råstofindvinding. F. eks. ved indvinding af rødbrændende ler efterlades undergrunden næsten urørt. Forholdet mellem sikring af grundvandet og anvendelse af arealer efter endt råstofindvinding kan derfor ikke behandles efter generelle kriterier, men må bedømmes konkret i det enkelte tilfælde.