Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk"

Cecilie Kirkegaard
7 år siden
Visninger:

1 Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1

2 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al ? Nielsen et al. 1996, 1997, 1999,

3 Hot i 1994! Enzymatisk opformering af DNA kopier (PCR) Udviklet af Kerry Mullis i 1983, Nobelpris i 1993 "What if I had not taken LSD ever; would I have still invented PCR? I don't know. I doubt it. I seriously doubt it. Mikrosatellit DNA markører (5-10): 3

4 Hot i 2016! Næste generations sekventering af hele genomer Laksens genom sekventeret 2.97 GB gener ( protein kodende) Kobling mellem gener og livshistorie 4 Foto Claus Balleby

5 Hvad betyder genetikken for størrelsen? 5

6 Antal hav-år Genetik og antal hav-år hos laks Ét gen (VGLL3) forklarer 39% af variationen i alder ved kønsmodning (antal hav-år) hos laks Genet også involveret i kønsmodning hos mennesker To former (alleler) E (early) og L (late) Barson et al Hunner Hanner

7 Hvordan hænger det sammen? Hunner Hanner Genotype: ee Genotype: EE el El LL ll 7

8 Betydning for forvaltning Antal hav-år under stærk genetisk kontrol Gen-frekvenser ændres let gennem selektion Storlaks forsvundet fra mange bestande i Europa Behov for genetisk oplyst forvaltning (specifikke kvoter) Behov for monitering af genetiske ændringer 8

9 SDPAS: Strengthening the Danish Populations of Atlantic Salmon - increasing populations, genetic resources and recreational fishing Genetisk status for den vestjyske laks: Ethvert conservation eller reetablerings program afhænger kritisk af den genetiske kvalitet af de tilbageværende individer Per definition, et individ er af højere genetisk kvalitet når det er af en overordnet genetisk type eller har en genvariant der øger dets overlevelse og reproduktive succes relativt til andre individer 9

10 Genetisk status spørgsmål: Effekter af lav bestandsstørrelse (genetisk diversitet, indavl)? Effekter af støtteopdræt (tab af diversitet, domesticering)? Effekter af udsatte eller undslupne fremmede laks (indblanding af fremmede gener)? 10

11 Historiske prøver

12 Undersøger steder i laksens genom Bruger DNA madding Madding er designet efter: Gener for hav-år Gener for vækst Gener i immunforsvar Gener for domesticering Tilfældige gener Tilfældige steder i genomet 12

13 Krydsning af laks med forskelligt antal havår, udsætning og monitering af antal hav-år for deres afkom 13

14 Hvad kan vi bruge det til i praksis? Evaluere effekt af støtteopdræt som et generelt forvaltningstiltag for danske laks Skal man stoppe med udsætninger (tidligere)? Skal man ændre procedurer i opdræt? Skal man tilføre ny genetisk variation (Ribe/Varde/Storå)? Skal man selektere (lidt) på moderfisk for at sikre livshistorie træk ( hav-års gener?) 14

15 Genetiske analyser af danske havørreder Dorte Bekkevold DTU Aqua Silkeborg

16 Ørredindsamlinger og SNP analyser (3573 markører)

17 Genetisk landkort over europæiske ørredbestande Hvert punkt repræsenterer en genotype for én fisk. Jo længere to punkter er fra hinanden og jo mere forskellig farve, jo mere forskellige er fiskene Bornholm, Østsjælland Jyske, fynske, Vestsjælland Baltisk Tyske Nordsø Norske Britisk Skagerrak Nordsø Vestnorge Glaven, Ure Thames, Stiffkey, Nar

18 Stor-skala genetiske forskelle mellem havørredbestande

19 12,7 kg havørred fanget i Lindenborg å Fiskens genotype var 99,999 % mest sandsynlig fra en Limfjordsbestand og Blandt de Limfjordsbestande vi har data for var den 99,999 % mest sandsynlig fra Karup å

20 Havørred i havet hvad kan DNA et fortælle? Hvad er det for ørreder der fanges på kysterne? Kan vi vurdere habitatforbedringer ud fra kystfangster? Kan vi beskrive vandringsadfærd og betydning af marine habitater?

21 Foto: Jan Nielsen Fordele ved DNA-analyser: Kræver ikke fysisk mærkning alle fisk er naturligt mærkede Fiskens oprindelse kan aflæses uden at slå den ihjel Analyser for hundredevis af fisk kan foretages i real-time, så svar fås på få dage

22 Eksempler på kystfangster i DK og Schleswig-Holstein

23 48 fisk fra Bornholms kyster Karup 1 Ikke bestemt Dambrug Bornholm Lübeck bugt

24 46 fisk fra Stevns Bornholm Ikke bestemt Svensk Kattegat Lübeck bugt 0 Østjylland Sjælland Ø 0 0 Sjælland V Schleswig Limfjord (10 stk, 5 Karup) Dambrug Fyn

25 Andelen af fangster der er lokale fisk (<50 km) 16% 50 km 17% 30%

26 Andelen af fangster der er lang-distance fisk (>200 km) 36% 50 km 33% 30%

27 Konklusioner Moderne DNA baseret mærkning og monitering er hurtig, billig og med høj præcision Metoden kan bruges til at identificere oprindelsesvandløb for kystfangede havørreder Foreløbige analyser viser at kystfangster består af en blanding af fisk fra mange bestande både lokale og fra vandløb langt væk Skal kystfiskeriet i et område forbedres kræver det generelt en bred indsats, der ikke kun er lokalt forankret

28 Spørgsmål?

Relaterede dokumenter

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse