Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 12. august 2009 kl. 18:00 i Plejecenter Åglimt, Otto Jørgens Vej 1, Aalestrup

Transkript

1 Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 12. august 2009 kl. 18:00 i Plejecenter Åglimt, Otto Jørgens Vej 1, Aalestrup

2 Indholdsfortegnelse 094. Meddelelser til Sundhedsudvalgets møde den 12. august Drøftelse af forslag om udbud af madservice Udbud af befordring af pensionister til læge og speciallæge tilslutning til NT s samordnede kørsel Status - Plejeboliggaranti pr Klage over manglende overholdelse af Plejeboliggarantien Høring af Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland 281 2

3 Medlemmer Martin Glerup Bent Sloth Ole B. Sørensen Lise Harbo Søren P. Johansen Albert Veggerby Andersen Birgitte Tetzlaff Fraværende Birgitte Tetzlaff Bemærkninger til dagsorden Mødet blev afsluttet kl. 3

4 094. Meddelelser til Sundhedsudvalgets møde den 12. august 2009 Sagsnr.: 09/120 Fraværende: Birgitte Tetzlaff Bilag: 59789/09Åben status på ydelse 2. kvartal /09Åben Annonce cykelløb avis.pdf 78647/09Åben Pjece - Vesthimmerlands Kommune informerer om influenza A Sagsfremstilling a) Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget Beslutning i Sundhedsudvalget den Taget til efterretning. På mødet blev udleveret pjece Vesthimmerlands Kommune informerer om Influenza A samt annonce, som udkommer den 19. august 2009 i en husstandsomdelt avis i forbindelse med Sparekassen Himmerland Grand Prix. Birgitte Tetzlaff var fraværende med afbud, og deltog ikke i behandlingen af punktet. Albert V. Andersen mødte kl og deltog ikke behandlingen af punktet. 4

5 095. Drøftelse af forslag om udbud af madservice Sagsnr.: 09/21241 Fraværende: Bilag: Sagsfremstilling I forbindelse med byrådsmødet juni 2009 blev det besluttet at forslaget om udbud indenfor madservice gik til genbehandling i sundhedsudvalget mhp drøftelse og stillingtagen til forslag om udlicitering. Status på sundhedsudvalgets tidligere beslutninger på køkkenområdet: Ombygning af plejecentrenes køkkener mhp godkendelse til madhåndtering i boenhederne. Ombygninger er i store træk fuldført og godkendelsesproces pågår. De foretagne ombygninger betyder, at der på alle plejecentre findes køkkenfaciliteter, som er godkendte til at håndtere færdigproduceret (varmholdt) mad i bulke. Det skal bemærkes, at godkendelserne ikke giver mulighed for, at der på centrene kan foretages madproduktion fra bunden. Godkendelse hertil er langt mere omfattende, og det er forvaltningens vurdering, at sådanne godkendelser forudsætter betydelige ombygninger og yderligere investering i køkkenfaciliteter, ligesom decentral madproduktion vil betyde øget personalenormering og kostuddannet personale på centrene. De gennemførte ombygninger mhp at opnå godkendelse af leve-bo-køkkenerne betyder, at der nu kan gennemføres en harmonisering af forplejningen på plejecentrene. Lukning af Års-køkken. Driftsmæssigt lukkede Års-køkkenet 1.marts og den forventede personalereducering svt 3 normeringer er realiseret. Flytning og ombygning af køkkenet i Ålestrup er gennemført indenfor den estimerede ramme (1 million) og køkkenbygningen i Års er sat til salg. Stop for skolemad. Skolemadsproduktionen er stoppet 1.juli. Realisering af den deraf følgende personalereduktion pågår (varsler ift opsigelse / flytning af personale). Ekstern køkkenanalyse. Grundet manglende finansieringsmulighed blev beslutningen om at tage imod tilbuddet på en køkkenanalyse fra Kommunernes Revision udskudt til efteråret Umiddelbart er der fortsat ikke udsigt til at det bliver muligt at finansiere den pågældende analyse indenfor køkkenbudget Sagen er sat i bero indtil videre. 5

6 Lukning af modtagekøkkenet i Gedsted og omlægning i Farsø. Varsling af personale ift opsigelse m.v. pågår. Lukning og realisering af besparelser sker derfor i takt med at personalet kan afvikles. Harmoniseret forplejning på centrene. Informationspjece til beboerne er udleveret. Implementering af et ensartet serviceniveau påbegyndes fra august. På sigt vil et harmoniseret og ensartet forplejningsniveau på døgnkost muligvis afføde mindre transport- og produktionsomkostninger. Kørsel af centermad og kolonialvarer er en kompleks opgave og udgør en betydelig omkostning på køkkenområdet. Der er indgået kontrakt med privat leverandør om denne kørsel efter udbudsrunde. Prisloft. Valget af opkrævningsmodel er baseret på, at ingen døgnkostmodtagere opkræves mere end 3000 kr./md. og at det direkte kommunale tilskud begrænses mest muligt. VHK vil ikke blive fuldt kompenseret for indtægtstabet og skal derfor fremover forvente at yde tilskud til døgnkost. Generelle bemærkninger i relation til udbud. Omkostningsfordeling Omkostningerne ved madproduktion fordeler sig i store træk på 3 områder: råvarer, personale og øvrig drift (bygninger, kørsel m.v.). Generelt er det anerkendt, at den mest rationelle madproduktion bedst opnås i store produktionskøkkener, frem for i mindre modtage- eller leve-bo-køkkener. Det er forvaltningens vurdering, at der på køkkenområdet med de nuværende fysiske rammer - er begrænsede muligheder for at finde yderligere rationaliseringsgevinster på råvare- og på personalekonti, og at VHK s geografiske udstrækning betyder at kørselsomkostningen altid vil udgøre en væsentlig udgift. Kørsel af centermad har været i udbud og der er indgået flerårig kontrakt med privat leverandør. Kørsel af mødemad og ugentligt levering af køle-vacuum-mad til hjemmeboende (frit valgs området) varetages af køkkenpersonale. Indtægtsfordeling. Budgetmæssigt andrager køkkenindtægterne sig til 21 millioner, som fordeles sig på 3 produktionsområder: 15 % Frit valg (hjemmeboende), 5% mødemad samt 80 % centermad (herunder salg i caféer og i Dagcentrene). Udgangspunktet for takstberegningen er baseret på et reduceret hvile i sig selv-princip ( hvile-i-sig-selv er ikke ensbetydende med driftsmæssig nul-løsning, da der er udgiftsposter som ikke må medtages i takstberegning.) Indtægterne på madområdet er ekstremt pris -og markedsfølsom (stiger enhedsprisen, sælges færre portioner som så igen resulterer i stigende enhedspris).erfaringsmæssigt har indtægtsgrundlaget været vigende og der må også fremadrettet forventes en netto ubalance på ca. 2½ milllion, fordelt med 2 mill. på centermad og ½ million på Frit Valgs området. 6

7 Leverancefrekvens Et opmærksomhedspunkt ved udbud er plejecentrenes forskelligartede og begrænsede faciliteter mht ovne, køle/fryse og lagerplads. De fysiske forhold betyder, at VHK har særlige krav i forhold til hyppighed af leverancer af (bulk)måltider og kolonialvarer. Køle, lager og ovnkapacitet betyder, at der på centrene er behov for daglig levering af et varmholdt hovedmåltid, 2 ugentlige leveringer af kolonialvarer og på nogle centre (Års-området) levering 2 gange dagligt (specialkost, morgenmad, lune retter m.v.) Forsyningsforpligtelse og, special produktioner og produktionssteder. Ved udlicitering af madservice vil kommunen fortsat have forsyningspligten. Det er et opmærksomhedspunkt, at produktion af specialkost/diæter er en kernekompetence, som fordrer faguddannet personale. Ved fuld udlicitering vil kommunen afhænde kompetencerne på området. Det er ikke muligt at samle alle køkkenets nuværende produktioner på én af matriklerne. Hvis Frit Valg området udliciteres og det kommunale køkken fastholdes på døgnkostproduktionen, vil det være muligt med begrænsede investeringer - at samle produktionen i Ålestrup. P.t. produceres hovedparten af centermaden i Løgstør, men der er ikke tilstrækkelig kapacitet eller udvidelsesmuligheder til, at man kan samle hele døgnkostproduktionen i Løgstør. Erfaringer fra nabo kommuner: Mariagerfjord: Er i udbud med madservice til hjemmeboende (frit valg) og til plejecentre (dog kun det varme middagsmåltid). Det forventes at der kan indgås kontrakter pr 1.januar Jammerbugt: Det er i juni truffet principiel beslutning om at gå i udbud med Frit Valg og Centermad. Der er indledt forarbejde i forhold til at få afdækket afledte problemstillinger inden udbudsmaterialet skal endelig udformes. Da der ved udbud ikke kan stilles krav til produktionsform (varmholdt, frost, køle-vacuum-mad) er der uafklarede problemstillinger i forhold til hvordan centrenes forskellige køkkenfaciliteter og personalenormering skal håndteres, ligesom der er usikkerhed om at udbud vil kunne medføre et øget behov for hjemmepleje til madhåndtering på Frit Valgsområdet. Det forventes at udbud baseres på opdeling i mindre distrikter. Tidsperspektiv for kontraktindgåelse er februar Der inddrages ekstern konsulentbistand til udarbejdelse af udbudsmateriale. Udbudsmodeller. Godkendelsesmodel: Kommunen fastsætter 1 x årligt kvalitetskrav og beregner pris. Alle private leverandører kan efter ansøgning godkendes som leverandør, hvis de accepterer at levere til samme pris og kvalitet, som det kommunale køkken præsterer. Udbud indenfor godkendelsesmodel: Samme princip som ovenfor dog skal der vælges en privat leverandør som 7

8 hovedleverandør. Det kommunale køkken kan ikke godkendes, som leverandør på Frit valg området (hjemmeboende.). Udbudsmodel: Forudsætter at der er mindst 2 leverandører. Det kommunale køkken kan byde på opgaven, men kan ikke vælges som leverandør, hvis der er andre leverandører som har afgivet bedre bud. Lovgrundlag Lov om social service. Sagen afgøres i Sundhedsudvalg. Såfremt beslutninger indebærer økonomi afgøres sagen i Økonomiudvalget efter indstilling fra sundhedsudvalg. Økonomi Afhænger af sundhedsudvalgets beslutninger om der skal gennemføres en forudgående ekstern analyse af køkkenområdet ( kr) og om der skal inddrages konsulentbistand til udarbejdelse af udbudsmaterialet (skønnet til ca kr.). Administrationen indstiller - at udvalget tager principbeslutning om én eller flere produktioner skal i udbud eller principbeslutning om udbud skal forudgås af en ekstern køkkenanalyse og/eller afvente erfaring fra nabokommuner. - at Såfremt der træffes principbeslutning om at sætte madproduktioner i udbud, at der inddrages ekstern konsulentbistand til udarbejdelse af udbudsmateriale. at der ved udbud gives mulighed for at det kommunale køkken afgiver bud/kontrolbud. - at finansiering af køkkenanalyse og/eller konsulentbistand sker ved en tillægsbevilling alternativt medtages som budgetalternativ til budgetforhandling Beslutning i Sundhedsudvalget den Sagen udsættes. Sundhedsudvalget ønsker at fortsætte drøftelserne af sagen vedrørende eventuel udbud af madservice, idet forvaltningen til stadighed er i kontakt med KL for at indhente nyeste oplysninger vedrørende prisberegning, udbudsmateriale m.m. 8

9 Sundhedsudvalget fremsender et ønske til budget 2010 om ekstern køkkenanalyse til en pris af Birgitte Tetzlaff var fraværende med afbud, og deltog ikke i behandlingen af punktet. Albert V. Andersen mødte kl og deltog ikke behandlingen af punktet. 9

10 096. Udbud af befordring af pensionister til læge og speciallæge tilslutning til NT s samordnede kørsel Sagsnr.: 09/21219 Fraværende: Bilag: 76125/09Åben Nordjyllands Trafikselskab, notat vedrørende serviceniveau 76128/09Åben 76136/09Åben Nordjyllands Trafikselskab, projektaftale Redegørelse vedrørende eget udbud versus tilslutning til NT`s udbud Sagsfremstilling I forbindelse med budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område på møde d. 11. februar 2009 besluttede Økonomiudvalget, at forvaltningen skulle igangsætte et udbud af befordringen af pensionister til læge og speciallæge som en del af Nordjyllands Trafikselskabs(NT)udbud af samordnede kørsel i december Indkøbskontoret havde i den forbindelse udarbejdet en beskrivelse af konsekvenser, fordele, ulemper og erfaringer fra andre kommuner. I 2008 blev der forbrugt kr til befordring af pensionister til læge og speciallæge og ca. 700 borgere anvender ordningen. Kørslen er at et sådant omfang, at der skal foretages offentlig udbud. NT har i den forbindelse vurderet, at der ved tilslutning til NT s samordnede kørsel, kan være en årlig besparelse på ca % -svarende til kr kr. Fra besparelsen går udgifter til den administrative ordning med den daglige bestilling af kørslen ca kr. Ved eget udbud vurderes det, at den årlige besparelse vil udgøre ca. 15%, men der vil være en følgeudgift i form af IT ved kørselsplanlægningen, samt et større administrationsforbrug, end ved anvendelse af NT s samordnede kørsel. I dag foretages visitation af kørsel til læge og speciallæge for pensionister af Sundhedsforvaltningen. Den økonomiske del er i Borgerservice. Ved visitation til kørsel udstedes bevilling til pensionisten. Efterfølgende bestiller pensionisten selv kørsel til læge og speciallæge direkte hos vognmand. Der sker således ingen koordinering af samkørsel, medmindre vognmændene selv koordinerer kørslen. Det vil være NT s opgave at varetage den overordnede driftsovervågning af kørslen. En opgave der bl.a. indebærer, at vognene forsøges udnyttet, når de kører tomme til og fra læger og speciallæger. Dette vil reducere de kommunale omkostninger til ordningen. 10

11 En væsentlig del af besparelsen vil fremkomme ved samkørsel og dermed ændret serviceniveau. Serviceniveauet har betydning for pensionistens vente- og køretid. NT har udarbejdet et standard serviceniveau. Kommunen har mulighed for at kunne regulere de serviceparametre som bruges til planlægning af samkørsel. Parametrene afstikker rammerne for kørsel, herunder maksimale ventetider og kørselstider for borgerne. I NT s oplæg til serviceniveau kan kørslen f eks. maksimalt forøges med 100% i forhold til direkte køretid for turen. Der er ligeledes parametre for ventetider før og efter behandling. Der henvises i øvrigt til notatet om oplæg til aftalt serviceniveau. Ved tilslutning til NT s samordnede kørsel, kan samkørslen koordineres med andre NT kørselsordninger, herunder handicap- og sygehuskørsel mv. For pensionister vil kørselsordningen ud over ændret serviceniveau betyde, at de ikke selv skal bestille kørsel direkte hos vognmand. Fremover vil pensionister skulle bestille kørsel direkte hos Kommunen. Efterfølgende er det Kommunen der, via indberetning til NT s booking system, rekvirerer kørslen. Der vil være en administrativ udgift forbundet hermed svarende til ca kr. Der er ikke taget stilling til, hvor opgaven organisatorisk placeres, idet opgaven kan ligge i såvel Borgerservice, der i dag administrerer den økonomiske del af ordningen, som hos Sundhedsforvaltningen, der visiterer og kundeservicerer til ordningen. Næste udbudsrunde hos NT er i efteråret 2009, med kørsels ikrafttrædelse den 1. marts Lovgrundlag Sundhedslovens 170. Sagen sendes til høring i: Ældrerådet: 18. august 2009 Handicaprådet:17. september 2009 Sundhedsudvalget: 12. august 2009 Høringssvar fremsendes direkte til Økonomiudvalgets og Byrådets behandling. Økonomi Besparelsen på kørsel af pensionister til læge og speciallæge, er anslået til 15 30% ved tilslutning til NT s samordnede kørselsordning. Til implementering af system / uddannelse af 2 medarbejdere, anslår NT maksimalt 50 mandetimer á 500 kr. i alt kr. Årligt administrationsgebyr kr. 15 pr. tur / pr. passager til NT for brug af systemer samt support. Eget bestillingskontor ca kr. 11

12 Administrationen indstiller - at Vesthimmerlands Kommune tilslutter sig NT s udbud af samordnet kørsel i december at med udgangspunkt i NT s standard serviceniveau, - at der oprettes et kørselskontor, der varetager visitation, bestilling og betaling af kørsler - at opstartsdato for ordningen 1. marts Beslutning i Sundhedsudvalget den Sundhedsudvalget anbefaler forslaget, idet ønskes en evaluering af ordningen foranlediget efter 1 år. Birgitte Tetzlaff var fraværende med afbud, og deltog ikke i behandlingen af punktet. Albert V. Andersen mødte kl og deltog ikke behandlingen af punktet. 12

13 097. Status - Plejeboliggaranti pr Sagsnr.: 09/157 Fraværende: Bilag: 76827/09Åben Venteliste på plejeboliger pr Sagsfremstilling Pr trådte Plejeboliggarantien på 2 måneder i kraft. Det betyder at Vesthimmerlands Kommune er forpligtet til at tilbyde en plads i en plejebolig inden for 2 måneder efter at borgeren er visiteret til en plejebolig. På Sundhedsudvalgets møde den blev det besluttet at afvente udviklingen i ventelisten på plejeboliger inden der tages stilling til oprettelse af ventelister til de enkelte plejecentre der ikke vil være omfattet af 2 måneder garantien. Udvikling i ventelisten til plejeboliger Dato 13 Antal ansøgere på venteliste til Plejebolig Ansøgere omfattet af 2 måneders garantien Ansøgere ikke omfattet af 2 måneders garantien * * gennemsnitlig ventetid for ansøgere der har fået anvist bolig i 2009 har været 66,64 dage. Heri indgår den korteste ventetid med 1 dag, og den længste med 819 dage. Som omtalt i dagsorden til Sundhedsudvalget den har der været forskellig visitationspraksis i de gamle kommuner. Nogle steder har ventelisten haft karakter af visitering til almene boliger. Myndighedsafdelingen har derfor siden plejeboliggarantiens indførelse været i kontakt med de fleste ansøgere på ventelisten, som havde stået på venteliste igennem længere tid og ansøgere som tidligere havde sagt nej tak til tilbud om bolig. Denne kontakt har resulteret i næsten en halvering af antallet af ansøgere på venteliste til plejebolig, idet det har vist sig at mange ansøgere på ventelisten til en plejebolig ikke havde et konkret aktuelt behov for en plejebolig. De ansøgere som har oplyst at de fortsat ønsker at stå på ventelisten, men som samtidig har tilkendegivet at de kun vil flytte til en plejebolig på et bestemt plejecenter har vi registreret på ventelisten som ikke værende omfattet af

14 plejeboliggarantien, idet de så reelt alene er ansøger til et bestemt plejecenter. Borgeren er naturligvis informeret om konsekvensen af ønsket om en plejebolig på et bestemt plejecenter, nemlig at så er de ikke omfattet af plejeboliggarantien. Ansøgerne har erklæret sig indforstået i. Opfyldelse af plejeboliggarantien For at opfylde plejeboliggarantien skal en borger maksimalt vente 2 måneder fra denne er visiteret til en plejeboligplads og til der anvises en plejeboligplads til borgeren. Situationen er den at plejeboliggarantien ikke opfyldes for alle borgere p.t. Det er forvaltningens opfattelse, at tildeling af plejeboliger skal ske efter behov, hvilket betyder at en ledig plejebolig anvises til den borger på ventelisten der har det største behov for pladsen. Hvis flere borgere har samme behov anvises pladsen til den borgere der har stået længst på venteliste til en plejebolig. Dette fremgår også af udlejningsbekendtgørelsen 19 stk. 2 samt vejledning 4 til Serviceloven. Dette betyder også at borgere der ikke har et akut behov vil komme til at stå på ventelisten i længere tid end borgere der ikke har et akut behov for en plejebolig. Indenrigs- og Socialministeriet har imidlertid i en sag rejst af Albertslund Kommune udtalt at Plejeboliggarantien går forud for behovskriteriet, hvilket betyder, at vi altså skal anvise en ledig bolig til den ansøger der har ventet længst uden skelen til hvilke ansøgere på ventelisten der har størst behov. Hvis ministeriets fortolkning lægges til grund vil det betyde at vi vil have borgere hvor der er behov for døgndækning i hjemmet samt borgere der ikke kan hjemtages fra hospitalet fordi de ikke kan passes i eget hjem. Sådanne borgere vil i dag få anvist bolig før andre på ventelisten som ikke har akut behov for døgndækning, altså vil det medfører en merudgift. Da der endnu ikke foreligger svar fra ministeriet i klagesag omkring manglende opfyldelse af plejeboliggarantien (sag nr. 09/14114) vil der på baggrund af svaret fra ministeriet blive udarbejdet en indstilling i sagen omkring opfyldelse af plejeboliggarantien. Lovgrundlag Lov om Social Service og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Lov om almene boliger og tilhørende bekendtgørelser og vejledning. Sagen afgøres i Byrådet. Økonomi Beror på borgernes valg af venteliste. 14

15 Administrationen indstiller - at Den generelle venteliste omfattet af 2 måneders plejeboliggaranti defineres fortsat som værende til samtlige plejecentre i Vesthimmerlands Kommune - at der oprettes egentlige ventelister på de enkelte plejecentre (ikke omfattet af 2 mdr s plejeboliggaranti) - at borgerne får mulighed for at træffe et skriftligt informeret valg om, hvorvidt de ønsker at benytte sig af Frit valg og stå på venteliste til et/flere bestemte plejecentrecentre eller benytte sig af 2 måneders garantien på den generelle venteliste til alle kommunens plejecentre - at Sundhedsudvalget løbende følger ventelisteudviklingen Beslutning i Sundhedsudvalget den På mødet blev udleveret nyt bilag Venteliste til plejebolig. Indstillingen godkendt, med den tilføjelse, at der snarest stilles boliger til rådighed for de 6 personer er d.d. ikke har fået deres retskrav i forhold til 2 måneders garantien opfyldt. Birgitte Tetzlaff var fraværende med afbud, og deltog ikke i behandlingen af punktet. 15

16 098. Klage over manglende overholdelse af Plejeboliggarantien Sagsnr.: 09/14114 Fraværende: Bilag: 51646/09Åben VS: Klage til Indenrigs- og Socialministeriet - klagen over mangelende overholdelse af plejeboliggarantien.doc 62552/09Åben Vedrørende henvendelse om Vesthimmerlands Kommunes overholdelse af plejeboliggarantien - Indenrig- og Socialministeriet 67166/09Åben Plejeboliggaranti 74956/09Åben Kopi af brev som er tilsendt til Albertslund Kommune fra ministeriet.pdf 77315/09Åben Plejeboliggaranti - svar fra ministeriet.pdf Sagsfremstilling Pr trådte Plejeboliggarantien på 2 måneder i kraft. Det betyder at Vesthimmerlands Kommune er forpligtet til at tilbyde en plads i en plejebolig inden for 2 måneder efter at borgeren er visiteret til en plejebolig. Ved skrivelse dateret har Bruger- og pårørenderådet ved Plejecenter Østermarken rejst en sag hos Indenrigs- og Socialministeriet om Vesthimmerlands Kommunes manglende overholdelse af plejeboliggarantien. Henvendelsen er besvaret ved brev af Kommunen har ikke i skrivende stund modtaget yderligere i sagen fra Indenrigsog Socialministeriet, ud over kopi af en besvarelse af spørgsmål rejst af Albertslund Kommune omkring tildeling af plejebolig i forhold til behovskriterie jf. overholdelse af plejeboliggarantien. Ministeriet konkluderer at plejeboliggarantien går forud for behovskriteriet. Forvaltningen har været i kontakt med ministeriet den , hvor det oplyses at der er et svar på vej fra ministeriet senest i uge 33. På baggrund af ministeriets svar vil forvaltningen til førstkommende sundhedsudvalgsmøde udarbejde indstilling i sagen. Lovgrundlag Lov om Social Service og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Lov om almene boliger og tilhørende bekendtgørelser og vejledning. 16

17 Sagen afgøres i Byrådet. Økonomi Beror på borgernes valg af venteliste Administrationen indstiller Forvaltningens indstilling vil foreligge til mødet, hvis der er kommet svar fra ministeriet. Beslutning i Sundhedsudvalget den På mødet blev udleveret svar fra Indenrigs- og socialministeriet. Sundhedsudvalget ønsker at tilskrive ministeriet om problemstillingen ved at Lov om 2 måneders plejboliggarantien har fortrinsret for behovskriteriet, hvilket Sundhedsudvalget ikke finder overensstemmende med intentionerne i Lov om Social Service. Birgitte Tetzlaff var fraværende med afbud, og deltog ikke i behandlingen af punktet. 17

18 18 Vesthimmerlands Kommune, Sundhedsudvalgets møde den 12. august 2009

19 099. Høring af Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland Sagsnr.: 09/16369 Fraværende: Bilag: 76658/09Åben Udkast til sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland 67832/09Åben Høring af sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland 79039/09Åben Redegørelse vedrørende ambulanceberedskab i Vesthimmerlands Kommune på baggrund ag Region NordjyllandsSundhedsberedskabsplan Sagsfremstilling I henhold til Sundhedslovens 206 skal regionerne i hver valgperiode udarbejde en samlet plan for regionens sundhedsområde Sundhedsplanen som sundhedsberedskabsplanen er en del af. Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. Planerne tager udgangspunkt i det daglige beredskab og baseres på en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til den aktuelle situation. Planen skal indeholde planlægning inden for det præhospitale område, sygehusene og den del af den primære sundhedstjeneste, som regionen er ansvarlig for. Sundhedsberedskabsplanen koordineres med politi, de kommunale beredskabsplaner, statslig beredskab, totalforsvarsregionen samt ambulance-tjenesten. Høringsfrist 21.august Lovgrundlag Sundhedsloven, Beredskabsloven, Lægemiddelloven, mfl. Sagen afgøres i Byrådet. Økonomi Ingen relevans. Administrationen indstiller 19

20 - at Region Nordjyllands Sundhedsberedskabsplan indstilles godkendt med nedenstående kommentar. 1. Den indgåede aftale om ambulanceberedskabet i Region Nordjylland får afgørende betydning for dækningsgraden i Vesthimmerland. Aftalen består af en responstidsmodel, hvor entreprenøren fastligger placeringen af ambulanceberedskabet. Dette kendes ikke. Som en konsekvens heraf har Region Nordjylland dog allerede planer om opgradering af akutbilen i Farsø til døgnåben paramedicinerbil. 2. I dagtimerne opholder paramedicinerne sig på skade/modtagelserne i sygehusene, men de venter på udkald. Her indgår de delvis i skadestuens arbejde. Heraf kan konkluderes, at skade/modtagelsen på Farsø Sygehus forventes bibeholdt for at understøtte sundhedsberedskabsplanen og planen for ambulancetjenesten. 20

21 Beslutning i Sundhedsudvalget den På mødet orienteres om henvendelse og svar fra Falck om ambulanceberedskabet i Vesthimmerlands Kommune. Materialet vedlægges som bilag. Indstillingen godkendt. Birgitte Tetzlaff var fraværende med afbud, og deltog ikke i behandlingen af punktet. 21 Underskrifter

22 Martin Glerup Bent Sloth Ole B. Sørensen Lise Harbo Søren P. Johansen Albert Veggerby Andersen Birgitte Tetzlaff 22