MENTORFORSØG ERFARINGER OMKRING DEN GODE MENTORINDSATS LOUIS HAVN, KONSULENT, RAMBØLL
|
|
- Lone Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MENTORFORSØG ERFARINGER OMKRING DEN GODE MENTORINDSATS LOUIS HAVN, KONSULENT, RAMBØLL
2 FORMÅL Inspirere jer og bidrage til jeres refleksion ift. jeres arbejde med mentor til udsatte unge. Hvordan Kort præsentere effekt-resultater fra rapporten. Beskrive virkningsfaktorer ved mentor til udsatte unge Præsentere bud på, hvordan man i jobcentret kan skabe rammerne for og understøtte den gode mentorindsats
3 AGENDA 1. Baggrund 2. Indholdet i mentorindsatsen 3. Effekter 4. Virkningsfaktorer 5. Den gode mentorindsats
4 1. BAGGRUND
5 OM FORSØGET Forsøget Mentor til udsatte unge uden uddannelse og job er et kontrolleret, randomiseret forsøg (RCT) med mentorindsats til årige KTH-modtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse i den daværende matchgruppe 2, uanset ledighedslængde. Deltagende kommuner 13 kommuner (hver 4-17 mentorer (både fuldtid og deltid) med hver ca. 100 unge, der blev tilbudt mentor (indsatsgruppe), og 100 unge der ikke blev tilbudt mentor (kontrolgruppe). Målgruppe 24 år gamle i gennemsnit; folkeskoleafgangskaraktersnit på 4,3 (og stor del har slet ingen afgangskarakterer); lang forsørgelseshistorik; ringe tilknytning til uddannelsessystemet.
6 METODE Casebesøg i alle de 13 deltagende kommuner I hver kommune interview med: Mentorer Mentorkoordinator Teamleder/projektleder Sagsbehandlere Deltagere i forsøget Survey blandt mentorerne (svar fra over 90 procent). Effektanalyse på primært DREAM-data (Rosholm & Svarer) Et udviklings-/afprøvningsforsøg med lav grad af detailregulering/scripting: Mange forskellige måder at gribe indsatsen an på = høj kompleksitet En hel del flere detaljer i rapporten.
7 2. INDHOLDET I MENTORINDSATSEN
8 MENTORERNES ARBEJDSOPGAVER Mentorindsatsen Mentor og den unge har kontakt mindst ugentligt. Mentor motiverer, giver praktisk hjælp, ledsager til samtaler i jobcenter mv. Eksempler på mentorarbejdsopgaver Ringe op for at vække borger om morgenen Hente borger på adressen Gå tur langs vandet og tale om borgers situation Ledsage til lægen Ansøge om NEM ID, sociale tilskud mv. Deltage i samtaler i jobcentret Ledsage på uddannelsesinstitution Bisidder i retten Motiverende SMS er og opkald Mægle mellem borger og sagsbehandler Osv
9 OUTPUT AF MENTORERNES ARBEJDE Hvad mentorindsatsen især kan bidrage til Fremdrift i den unges behandling (læge, psykiater, fysioterapeut, motionscenter mv.) + færre sanktioner Hvordan: Ved at give praktisk hjælp, fx hjælpe med ansøgninger, morgenvækning, transport, bisidder til samtaler mv., som gør, at den unge møder op til aftaler. Større selvværd og tro på egne evner Hvordan: Anerkendende samtaler med den unge + udvise tillid trods tillidsbrud fra den unges side. Større motivation ift. job og uddannelse Hvordan: Gennem samtaler, besøg på uddannelsessteder og virksomheder at inspirere og give den unge indblik i uddannelses- og jobmuligheder. Bedre kommunikationen mellem den unge og systemet Hvordan: Ved at agere mediator til samtaler, hjælpe med at oversætte breve, forberede den unge inden samtaler mv.)
10 3. EFFEKTER
11 UDDANNELSESEFFEKT OVERORDNET Kilde: Egne beregninger pba. Andel i uddannelse Uger siden indsatsstart Deltagergruppe Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrolgruppe Kilde: Rosholm & Svarer pba. DREAM og Danmarks Statistik Signifikant uddannelseseffekt efter ca. 52 uger Samlet set: Positiv effekt på ca. 4 %-point på tilbøjeligheden til at påbegynde en SUberettiget uddannelse (svarer til en stigning i uddannelsesandelen på 30 %). Signifikant effekt: Unge folkeskoleafgangssnit under 4 Unge med mor (eller far) uden erhvervskomp.givende uddannelse Unge med mor (eller far) med indkomst under gennemsnittet i gruppen Kvinder
12 JOBEFFEKT OVERORDNET Kilde: Rosholm & Svarer pba. Andel i beskæftigelse Signifikant jobeffekt efter ca. 60 uger Samlet set: Positiv jobeffekt på ca. 2 %- point (svarer til en stigning i beskæftigelsesandelen på 40 %). Signifikant effekt: Unge med lang forsørgelseshistorik (eksklusiv SU) Uger siden indsatsstart Deltagergruppe Effekt De stiplede linier angiver 90% konfidensbånd på effektmålet Kontrolgruppe Unge med mor (eller far) uden erhvervskomp.givende uddannelse Unge der inden for 3 år inden indsatsen har modtaget SU Kilde: Rosholm & Svarer pba. DREAM og Danmarks Statistik
13 EFFEKTER: FORMENTLIG ET UNDERKANTSSKØN Flere forhold tyder på, at effekten af mentorindsatsen er større/bredere, end analysen viser 1. Langtidseffekter på beskæftigelse Tilgang til SU-uddannelse må forventes på længere sigt (end der måles på i forsøget) at øge sandsynligheden for at opnå beskæftigelse. 2. Effekter på ikke-su-berettiget uddannelse Endnu ikke målt på fx færdiggørelse af folkeskolen (fx Almen VoksenUddannelse), som er relevant for de unge uden folkeskoleafgangskarakterer. 3. Bredere effekter Endnu ikke målt på fx medicinforbrug, kriminalitet, frafald fra uddannelser mv.
14 4. VIRKNINGSFAKTORER
15 VIRKNINGSFAKTORER Mentorindsatsen ser især ud til at hjælpe de unge, når følgende gælder: 1. Tæt samarbejde + klar rollefordeling mellem mentor og sagsbehandler (arbejder ud fra ét fælles mål for den unges progression mod uddannelse og job.) 2. Mentor fungerer som mediator mellem den unge og systemet (giver øget forståelse fra begge sider). 3. Mentor giver rådgivning og inspiration ift. job og uddannelse samt praktisk hjælp, fx med fremmøde. 4. Mentor er vedholdende og anerkendende i sit arbejde med den unge (først lytte og støtte; senere stille krav).
16 5. DEN GODE MENTORINDSATS
17 DEN GODE MENTORINDSATS Grundspørgsmål Hvordan kan man som jobcenter skabe rammerne for og løbende understøtte den gode mentorindsats, som er integreret i beskæftigelsesindsatsen, og som på en omkostningseffektiv måde bidrager til at hjælpe de udsatte unge tættere på uddannelse og/eller job? FREMGANGSMÅDE Præsentere centrale barrierer/faldgruber, som viste sig i forsøget, samt erfaringer og eksempler på, hvordan de kan håndteres. Idéer og fremgangsmåder stammer fra de deltagende kommuners erfaringer og fra Rambølls tværgående analyse. Refleksionsøvelse.
18 DEFINITION OG STYRING AF MENTORINDSATSEN Mentorerne skal have helt frie tøjler, så de selv kan finde frem til, hvad der er bedst at gøre. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, der er især brug for (1) tæt opfølgning på deres arbejde fra mentorkoordinatorens side samt (2) definition af mentorernes arbejdsbetingelser, fx hvad angår: Ansvarsfordeling ift. sagsbehandlerne Rammerne for deres arbejde (ok at transportere de unge i egen bil? Hvor længe følge op på ung, som ikke svarer? osv.) Intensitet i indsatsen (fx hvor mange unge per mentor er passende?) EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET I en kommune havde mentorerne vidt forskellige opfattelser af, hvad deres arbejde skulle bestå i, hvilket skabte forvirring i mentorgruppen og over for mentorkoodinatoren. Efter noget tid tog mentorkoordinatoren og teamlederen for sagsbehandlerne et møde med mentorerne, hvor man snakkede sig frem til nogle spilleregler for deres arbejde.
19 BESKÆFTIGELSES-FOKUS VS. SOCIAL-FOKUS Mentorerne er beskæftigelsesmentorer, så de skal kun tage sig af at skubbe de unge i uddannelse eller job. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, mentor kan netop være den person, der i højere grad har redskaberne og tiden til at rykke på de sociale udfordringer hos borgeren (økonomi; helbred; netværk mv.), som står i vejen for at komme i uddannelse/job. Mentor kan derved fungere som en form for snerydder for sagsbehandleren, der så bedre kan komme til at arbejde på at få den unge i uddannelse eller job. EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET Mentor får gennem gentagne samtaler løftet selvtilliden hos en ung og hjælper hende med at møde op til samtaler hos psykiateren, så hendes psykiatriske behandling skrider fremad, hvilket efter et halvt års tid gør hende i stand til at starte på en uddannelse.
20 SAMARBEJDE MELLEM MENTOR OG SAGSBEHANDLER Mentor og sagsbehandler udfylder hver deres rolle, så de bør ikke blande sig i hinandens arbejde. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, samarbejdet mellem mentor og sagsbehandler udgør den helt centrale akse for at hjælpe den unge tættere på uddannelse eller job, så derfor bør samarbejdet mellem disse to grupper understøttes aktivt, fx ved at: De to grupper bringes sammen fx 1-3 gange per år for at diskutere deres samarbejde om at hjælpe de unge Geografisk samlokalisering af de to grupper, hvilket letter koordineringen Mentorkoordinator understøtter den løbende koordinering mellem de to grupper EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET I en kommune herskede der fra start en vis mistro til mentorernes arbejde blandt sagsbehandlerne, hvilket vanskeliggjorde de to gruppers samarbejde. Team-lederen for sagsbehandlerne holdt et møde med dem, hvor hun forklarede, hvad mentorernes rolle var. Efterfølgende blev der afholdt en visionsworkshop mellem mentorer og sagsbehandlere, og samlet set bidrog det til, samarbejdet blev væsentligt bedre.
21 ANSÆTTELSE AF MENTORER Mentorerne skal have hjertet på rette sted, men behøver ellers ikke have særlige forudsætninger. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, man bør overveje nøje, hvilke personer man ansæter som mentorer. Forsøget giver ikke et entydigt svar på, hvad man skal gå efter, men nogle vigtige faktorer ser ud til at være: Fuldtidsmentorer (frem for deltidsmentorer) Flest yngre (dvs. under 40 år) Mellemlang videregående uddannelse, gerne socialfaglig. Gerne indblik i kommunens systemer (fx arbejdsgange, relation mellem forvaltninger mv.) Energiske og engagerede EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET I nogle kommuner har man haft gode erfaringer med at ansætte tidligere sagsbehandlere I kommunen som mentorer. I andre kommuner har man været glad for at ansætte personer med meget forskellig baggrund, som kunne supplere hinanden i mentorteamet.
22 GRÆNSEFLADER MED ØVRIGE FORVALTNINGER Mentorerne er et beskæftigelsestiltag, så de vedrører kun jobcentret. ERFARINGER FRA MENTORFORSØGET Nej, forsøget viser klart, at mentorerne også kan bidrage til at afhjælpe problemer hos de unge, som vedrører socialforvaltningen eller sundhedsforvaltningen. Forsøget giver ikke svar på, hvorvidt/i hvilken grad de øvrige forvaltninger bør inddrages ift. jobcentrets mentorindsats, men et kvalificeret bud er, at de som minimum informeres om mentorernes måde at arbejde på, samt at det overvejes, om man på længere sigt kan få mentorerne til at arbejde mere på tværs af forvaltningerne. EKSEMPEL FRA MENTORFORSØGET En mentor ledsager en ung mand med depression til psykiater og i motionscenteret, og efter nogle måneder kan den unge mand begynde at nedtrappe sin medicin. En mentor hjælper en ung kvinde med at få overblik over sin økonomi, så hun får en samlet afbetalingsordning på sine forbrugslån, hvilket giver hende råd til at blive boende i sin lejlighed.
23 REFLEKSIONSØVELSE: MENTORINDSATSEN I JERES JOBCENTER At skabe den gode mentorindsats REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Definition og styring af mentorindsatsen 2. Beskæftigelses-fokus vs. social-fokus 3. Samarbejde mellem mentor og sagsbehandler 4. Ansættelse af mentorer 5. Grænseflader med øvrige forvaltninger 1. Hvilke pointer, idéer mv. fra Mentorforsøget kan vi især bruge i vores arbejde med mentorer til udsatte unge? 2. Hvilke mulige udfordringer skal vi være opmærksomme på for at kunne arbejde succesfuldt med mentorer til udsatte unge? 3. Hvad kan vi helt konkret gøre for at håndtere disse udfordringer i morgen? om en måned? om 6 måneder?
24 SPØRGSMÅL?
25 BILAG
26 IMPLEMENTERING AF FORSØGET
27 ANDEL DELTAGERE MED MENTOR Andel med mentor Ret høj grad af kontakt mellem mentor og deltager: pct. fra uge 5 og frem til ca. uge 40, hvorefter det falder jævnt. Brat fald omkring uge 52-53, hvor indsatsen slutter Tid efter forsøgets start (uger)
28 TID MED MENTOR Tid med mentor (minutter) Gennemsnitlig tid per uge 1-1½ time (inklusiv alle i deltagergruppen, også dem der ikke har haft kontakt i en given uge) Brat fald omkring uge 52-53, hvor indsatsen slutter Tid efter forsøgets start (uger)
29 FORSØGETS INDSATSPUNKTER Indsatspunkter som de deltagende kommuner skulle leve op til Deltagelse i centralt og kommunalt kursus Mentor er lønnet af kommunen og er ikke myndighedsperson Passende antal unge per mentor Ugentlig kontakt i hele forløbet Første kontakt inden for 1 måned Supervision til mentorer Mentorstøtte i max 12 måneder GENERELT GOD IMPLEMENTERING, MEN ikke så høj kursusdeltagelse blandt sagsbehandlere visse kommuner oplever lidt for mange unge per mentor mindre systematisk/formaliseret supervision til mentorer i visse kommuner
30 ERFARINGER MED FORSØGS- IMPLEMENTERINGEN Generelt god tilfredshed med idéen i mentorindsatsen Samarbejde mellem sagsbehandlere og mentorer har fungeret godt i nogle kommuner og mindre godt i andre. Koordinering af mentorernes arbejde kræver fokus Formål med mentorernes arbejde skal afklares og kommunikeres tydeligt (en vis frustration omkring dette) NY OG VIGTIG INDSATS Giv tid indsatsen kræver tilvænning og løbende tilpasning. Mentor kan udfylde en vigtig rolle i arbejdet med borgeren. Fokus på mentorens rolle i indsatsen især samarbejde med sagsbehandleren.
31 MÅLGRUPPEN
32 KARAKTERISTIKA VED MÅLGRUPPEN Gennemsnit Kontrolgruppe Deltagergruppe Gennemsnitskarakter i dansk og 4,27 4,36 matematik, 9. klasse Mangler 0,55 0,52 9.klassesfolkeskolekarakterer Overførselsgrad 1 år tilbage 0,79 0,78 Overførselsgrad 2 år tilbage 0,61 0,6 Overførselsgrad 3 år tilbage 0,49 0,49 Lodtrækning (randomisering) har fungeret som den skal = deltager- og kontrolgruppen ligner hinanden særdeles meget. Meget lave folkeskolekarakterer Stor gruppe uden folkeskolekarakterer SU-omfang 1 år tilbage 0,08 0,09 SU-omfang 2 år tilbage 0,15 0,16 SU-omfang 3 år tilbage 0,16 0,15 Indvandrer eller efterkommer 0,1 0,1 Alder 23,99 23,81 Antal observationer
33 MENTORERNE
34 MENTOR-KARAKTERISTIKA 65 pct. kvinder. 32 pct. under 30 år; 35 pct. over 50 år. 71 pct. mellemlang vid. udd. 33 pct. har mindre end 2 års erfaring som mentor for målgruppen (lønnet + ulønnet) 23 pct. kommer fra funktion et andet sted i kommunen. DEN TYPISKE MENTOR Kvinde over 40 år med mellemlang vid. udd., har arbejdet som mentor for målgruppen i 2 år eller mere, kommer fra en funktion et andet sted i kommunen og er ansat som mentor i forsøget i over 30 timer per uge.
35 MENTORERNE I KOMMUNERNE Kommuner Udelukkende fuldtidsmentorer (over 30 timer) Flest fuldtidsmentorer Lige mange deltids- og fuldtidsmentorer Flest deltidsmentorer (under 30 timer) Hjørring, København, Næstved, Silkeborg, Sønderborg og Aalborg Holbæk, Slagelse, og Vejle Viborg Haderslev, Herning og Kalundborg Stor variation i ansættelsesnormen Fordele og ulemper ved deltidsmentorer? Kommuner deltagere pr. fuldtidsmentor Haderslev, Holbæk, Silkeborg, Sønderborg og Vejle deltagere pr. fuldtidsmentor Herning, Hjørring, Kalundborg, København, Næstved, Slagelse og Viborg Stor spredning i antal deltagere per fuldtidsmentor Hvad er det optimale antal deltagere per mentor? 20+ deltagere pr. fuldtidsmentor Aalborg
Faktaark. Resultater i mentorforsøget
Faktaark Resultater i mentorforsøget Oktober 2014 J.nr. 2014-0010013 2 kt/sil Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i perioden august 2012-november 2013 sammen med 13 jobcentre gennemført
Læs mereOrientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse
Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse 2012-3717 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte
Læs mereEVALUERING AF MENTORINDSATS TIL UNGE UDEN UDDANNEL- SE OG JOB
Til STAR Dokumenttype Rapport Dato Oktober 214 EVALUERING AF MENTORINDSATS TIL UNGE UDEN UDDANNEL- SE OG JOB EVALUERING AF MENTORINDSATS TIL UNGE UDEN UDDANNELSE OG JOB Revision 1 Dato 714 Udarbejdet af
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse. Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst
Beskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst 7 ud af 10 unge er på uddannelseshjælp = uden uddannelse Ydelsesmodtagere under 30 år i København A-dagpenge
Læs mereForsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.
N O T A T 22. august 2011 Ny viden om indsatsen for unge J.nr. 2009-00906 2. kontor/sil/upe Baggrund Projekt Unge Godt i gang blev gennemført i perioden fra november 2009 til december 2010. Målgruppen
Læs merePlanlægning af opstart af det kontrollerede forsøg Mentor til indsatsklare unge uden uddannelse Version 3.0
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 27. juni 2012 Jnr.: 2011-0015479 Planlægning af opstart af det kontrollerede forsøg Mentor til indsatsklare unge uden uddannelse Version 3.0 Beskæftigelsesregion
Læs mereProjekt Unge - godt i gang - formål og indsats
NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007
Læs mereMålgruppe Målgruppen i forsøget er 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde.
NOTAT Projektbeskrivelse for det kontrollerede forsøg: Mentor til udsatte unge uden udannelse og job 09. februar 2012 J.nr. 2012-0000214 2.kt. /sil,lj Baggrund Flere undersøgelser 1 indikerer, at mentorstøtte
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereKL budskaber til reform af kontanthjælpen
KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større
Læs mereBESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt
Læs mereBESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET. Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt
Læs mereDet kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)
Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereHVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM. 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen
HVORDAN KOMMER FLERE I JOB? I EN TID MED STØRRE FRIHED OG BORGEREN I CENTRUM 09/11/2018 Forskningschef, ph.d. Charlotte Liebak Hansen NYE VINDE BLÆSER STØRRE LOKALE FRIHEDSGRADER OG BORGEREN I CENTRUM
Læs mereTemadrøftelsens formål og indhold
Temadrøftelsens formål og indhold Formål: At informere udvalget om forvaltningens brug af mentorer i beskæftigelsesindsatsen set i lyset af kontanthjælpsreformen 2 oplæg med efterfølgende drøftelse 1)
Læs mereungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)
ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS ALLE KAN BIDRAGE
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS To mål for 2019 Der skal være 400 fuldtidspersoner færre på overførselsindkomst AKBI løfter de 330 og UAUN de 70 Ved udgangen af 2019 har 250 flere fuldtidspersoner været
Læs mereOrientering om JobFirst
Punkt 4. Orientering om JobFirst 2018-010106 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering status på JobFirst efter endt projektperiode Beslutning: Til orientering. Møde den 20.03.2018
Læs mereIndholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2
Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Læs mereFastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats
Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder
Læs mereFra effektmåling til evidensbaseret praksis
Fra effektmåling til evidensbaseret praksis - erfaringer fra Hurtigt i gang forsøget Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Det fundamentale evalueringsproblem Vi har et udfald, fx omfang
Læs mereKontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen
Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler Temadag, Socialstyrelsen Hvad kan I forvente de næste 30 min.? 1. Notatets formål, baggrund og indhold 2. Lidt om kontaktpersonindsatser 3. Tre eksempler
Læs mereFremtidens muligheder for unge med handicap. - Gør #fgu en forskel?
Fremtidens muligheder for unge med handicap - Gør #fgu en forskel? Regeringens reformudspil: Tro på dig selv det gør vi Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) Målgruppe: alle unge under 25, som ikke er
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereOpsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved
Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af
Læs mereHvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % %
Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Antal: Procent: Akk. Antal: Akk. Procent: Meget god 24 77 % 24 77 % God 7 23 % 31 100
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereAfbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereIndsats og metode Flere skal med
Flere skal med Praktisk info Antal borgere i Faxe kommune: 35916 Antal Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: 239 Antal borgere i Bruttomålgruppen:126 Antal borgere i indsatsgruppen 51 Mål For projekt
Læs mereBI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereProgression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.
Progression for udsatte ledige Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Motivation Ledige med problemer udover ledighed har en lav afgangsrate til job eller uddannelse Vores viden
Læs mereHvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?
Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereEvaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 6: Tabelrapport www.bdo.dk Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download
Læs mereP R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år
P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereKom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013
Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs merePIXI Evaluering af JobFirst ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Maj Til.
ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT. Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Dato Maj 2018 PIXI Evaluering af JobFirst Ramboll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S Denmark T +45 5161
Læs mereBeskrivelse af Jobcenter Holbæks gennemførelse af pilotfase i det kontrollerede forsøg: Mentor til indsatsklare unge uden kompetencegivende uddannelse
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 12. juni 2012 Jnr.: 2011-0017073 Beskrivelse af Jobcenter Holbæks gennemførelse af pilotfase i det kontrollerede forsøg: Mentor til indsatsklare unge uden
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereHVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T
Læs mereGodkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse
Punkt 8. Godkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse 2017-033577 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender ansøgningen til puljen Job-bro til
Læs mereGenerelt har overgangen til en ny kommunal struktur ikke medført noget større skift i niveauet for kommunernes indsats (se tabel 1).
NOTAT 14. juni 2007 nes indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere J.nr. /04-30-24 Statistikkontoret/KHL Nu kan offentligheden få indblik i, hvad kommunerne gør for at få kontanthjælpsmodtagere i job.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereAnalyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Analyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 16. august 2017 www.ballerup.dk Baggrund og proces q Kommunalbestyrelsen har på et møde d. 14. marts 2017 besluttet,
Læs mereBeskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereHVAD VIRKER I BESKÆFTIGELSES INDSATSEN? Temaeftermiddag i Væksthuset 22/11/2017 Forskningschef Charlotte Hansen
HVAD VIRKER I BESKÆFTIGELSES INDSATSEN? Temaeftermiddag i Væksthuset 22/11/2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND SÅDAN LIGGER LANDET I Danmark brugte vi i 2013 ca. 7,3 mia. årligt på aktiv indsats
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereVelkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012
Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012 2 Program for informationsmøde 13:00 13:30: Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet v/beskæftigelsesregion Syddanmark 13:30
Læs mereFra Jobcenter til uddannelse
Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet
Læs mereArbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune
Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet
Læs mereForhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen
Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Svendborg Kommune Udfyldt af (navn og titel): Ellen Christensen, Centerleder for Socialpsykiatri
Læs mere,0. Er du mand eller kvinde? 1. Mand ,3. 2. Kvinde ,7. Hvad er din alder? år ,2. 2.
09:55 Friday, June 17, 2016 1 I alt 1.214 100,0 Er du mand eller kvinde? 1. Mand 614 50,3 2. Kvinde 600 49,7 Hvad er din alder? 1. 16-29 år 125 23,2 2. 30-59 år 691 53,5 3. 60 år eller derover 398 23,4
Læs mereLÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset
LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression
Læs mereSÆT MÅL OG STYR EFTER DEM
SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,
Læs mereDS integrationspolitik
DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver
Læs mereBILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer
BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews
Læs mereNordisk Folkesundhedskonference
Nordisk Folkesundhedskonference 24. august 2017 Mistrivsel og arbejdsmarkedstilknytning 1 9 AUGUST 2017 Helle Engelund, COWI Disposition 1. Kort om projektet 2. Metode og datagrundlag 3. Resultater og
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereMentorindsats i Svendborg Kommune
Mentorindsats i Svendborg Kommune Indenfor beskæftigelsesområdet er der mulighed for at bevilge mentorstøtte som et led i en beskæftigelsesrettet indsats. Mentorstøtten er tænkt som en midlertidig indsats,
Læs mereReformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk
Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter
Læs mereN O T A T. Om mentorordningen. Der er følgende hovedkonklusioner om virkningerne af mentorstøtte:
N O T A T Om mentorordningen Evidens - hvad vi om effekterne af ordningen? Der har i de senere år været gennemført en række danske og internationale udviklingsprojekter og registeranr med indsatser, der
Læs mereJUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate
JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de
Læs mereEFFEKTER AF AKTIVERINGSINDSATSEN HVAD VED VI? BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI SFI-KONFERENCE, 30. OKTOBER 2012
EFFEKTER AF AKTIVERINGSINDSATSEN HVAD VED VI? BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI SFI-KONFERENCE, 30. OKTOBER 2012 AKTIVERING HVORFOR OG HVORDAN? Formål med aktiveringsindsatsen er at hjælpe de ledige i job Vi
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS ALLE KAN BIDRAGE
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 EN STATUS To mål for 2019 Der skal være 400 fuldtidspersoner færre på overførselsindkomst AKBI løfter de 330 og UAUN de 70 Ved udgangen af 2019 har 250 flere fuldtidspersoner været
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de
Læs mereLovtidende A 2012. 16. januar 2012.
Lovtidende A 2012 16. januar 2012. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge
Læs mereIndledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18
Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereEffekten af kommunernes integrationsindsats
Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten
Læs mereUdviklingen i antallet af revalidender
Jan 2004 Apr 2004 Jul 2004 Okt 2004 Jan 2005 Apr 2005 Jul 2005 Okt 2005 Jan 2006 Apr 2006 Jul 2006 Okt 2006 Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Okt 2007 Jan 2008 Apr 2008 Jul 2008 Okt 2008 Jan 2009 Apr 2009 Jul
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereHåndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal
Læs mereFokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse
Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mere