PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER"

Transkript

1 PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER

2 Redaktion: Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent, DEA og Morten Anthonsen, projektassistent, DEA Udgiver: DEA Tryk: Best-Buy-Broker A/S Dato for udgivelse: November 2014 Design: Finn Wergel Dahlgren og Jacob Birch ISBN:

3 INDHOLD Forord Sammenfatning Om undersøgelsen Konklusioner Hvad er praktikpladsudfordringen? Rapportens centrale begreber DEL 1 Praktikpladsudfordringen: Forholdet mellem efterspørgsel og udbud Praktikpladsudfordringen fra 2006 til 2010 Praktikpladsudfordringen geografisk fordelt Praktikpladspotentialet på erhvervsuddannelsernes indgange DEL 2 Hvorfor mangler elever fortsat praktikplads? Vil virksomhederne hellere have ældre elever med studenterhue og kørekort? Er eleverne for dårlige? Kan det betale sig at have elever? Er det for ressourcekrævende for virksomhederne at have elever? DEL 3 Hvad kunne give flere praktikpladser? Fleksibel vekseluddannelse kunne give flere praktikpladser Økonomi Andre tiltag for flere praktikpladser Data og metode Registerundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen Litteratur Bilag

4 FORORD Erhvervsuddannelsernes fundament er vekseluddannelse praktisk læring i en virksomhed og teori på skolebænken. Sådan har vi i Danmark en lang tradition for at uddanne faglærte til arbejdsmarkedet. I februar 2014 søgte erhvervsskoleelever efter en praktikplads. Det er 14 procent af alle erhvervsskoleelever. Når eleverne 1 ikke kan få en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan de fleste færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik. I februar 2014 var erhvervsskoleelever i skolepraktik. Skolepraktikken kan være et fint supplement til praktikken i virksomhederne. Men skolepraktikken udfordrer vekseluddannelsesprincippet. Hvis vi forsat ønsker erhvervsuddannelser som vekseluddannelser, må skolepraktikken ikke blive mere end et supplement til oplæring i virksomheden. Virksomhederne er også udfordret, når det gælder praktikpladser. Inden for visse brancher fx industrien mangler virksomhederne elever. Det gælder fx i plastindustrien, som derfor har introduceret en praktikpladsgaranti. Hvis den unge vil uddannelsen, så garanterer de en læreplads. Praktikpladsudfordringen er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange praktikpladser eleverne efterspørger og hvor mange elever virksomhederne mangler. Fremskrivninger viser, at vi risikerer at mangle op mod faglærte i 2020 (AE, 2013). Frygten for ikke at få en praktikplads må ikke holde potentielle faglærte fra erhvervsuddannelserne. Derfor er der behov for, at flere elever får en praktikplads, og flere virksomheder får elever, så der kan uddannes faglærte nok til fremtidens arbejdsmarked. Dette behov kalder på et større kendskab til praktikpladsudfordringen end de tal for praktikpladssøgende elever, som hver måned offentliggøres af Undervisningsministeriet. Derfor introducerer vi i denne rapport et nyt mål for praktikpladsudfordringen. Vi kalder det praktikpladspotentialet, og det udtrykker antallet af potentielle praktikpladser til hver praktikpladssøgende elev. Målet er ikke absolut, men skal bruges relativt til at kortlægge inden for hvilke brancher eller geografiske områder praktikpladsudfordringen er størst. Praktikpladsudfordringen er ikke løst, når antallet af praktikpladssøgende matcher udbuddet af praktikpladser. Hver uddannelsesaftale om en praktikplads er et ansættelsesforhold, som både elev og virksomhed skal se en gevinst i at indgå. Derfor supplerer vi viden om praktikpladspotentialet med virksomhedernes oplevelser med og forventninger til eleverne og deres overvejelser ved ansættelsen af den seneste elev. Vi tester de hypoteser, som ofte fremhæves om virksomhedernes reservation ved at tage elever, fx at virksomhederne hellere vil have elever med kørekort eller studentereksamen, og at de mener, at elevernes kvalifikationer er for ringe. Endelig spørger vi også virksomhederne, hvad der kunne få dem til at tage flere elever. Kan en vekslen mellem skole og praktik, som de har det i Østrig og Schweiz gøre en forskel? Her er eleverne på skolebænken en til to dage om ugen 1. I denne rapport skriver vi kun elever, selv om betegnelsen lærlinge inden for nogle brancher vil være oftere anvendt. 4

5 og de resterende dage i en virksomhed. Eller vil en lavere løn til eleverne få virksomhederne til at tage flere praktikpladser? Praktikpladsudfordringens omfang, varighed og nuancer gør en åben debat om hvilke initiativer, som kan afhjælpe problemet, nødvendig. Vi ser frem til denne debat! Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA

6 SAMMENFATNING OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen kombinerer registerdata fra Danmarks Statistik med virksomhedernes svar i en spørgeskemaundersøgelse. Vi opererer med i alt tre typer virksomheder, se boks. Der er de praktikaktive virksomheder, der enten har eller inden for de seneste to år har haft en eller flere elever ansat. De godkendte virksomheder, som er godkendte til at have elever, men som ikke har haft en elev ansat inden for de seneste to år. Og de ikke-godkendte virksomheder, der ikke er godkendte til at have elever. Den sidste gruppe indgår i spørgeskemaundersøgelsen, men deres besvarelser indgår ikke i afrapporteringen. I registeranalysen indgår samtlige praktikpladssøgende elever i november 2010 og alle praktikaktive virksomheder i Danmark. I spørgeskemaundersøgelsen indgår svar fra i alt virksomheder både praktikaktive virksomheder og virksomheder, der ikke har haft elever inden for de seneste to år. Kategorisering af virksomheder Praktikaktive virksomheder Virksomheder, der er godkendte til at have elever og som har eller har haft en elev inden for de seneste to år (i perioden januar 2012 til og med december 2013) Godkendte virksomheder Virksomheder, der er godkendte, men ikke har haft en elev inden for de seneste to år Ikke-godkendte virksomheder Virksomheder, der ikke er godkendte til at have elever I den første del af analysen ser vi alene på strukturelle forhold: Hvor mange elever mangler en praktikplads og hvor mange elever kan de praktikaktive virksomheder forventes at ansætte? Vi definerer efterspørgslen på praktikpladser som antallet af elever, der har færdiggjort grundforløbet og efterfølgende er praktikpladssøgende eller i skolepraktik. Udbuddet af praktikpladser indkredser vi gennem antallet af praktikaktive virksomheder uden elever og det potentielle antal praktikpladser givet ved produktet af praktikaktive virksomheder uden elever og antallet af elever, hver virksomhed med elever, har. Se boks. Med den viden om efterspørgslen på praktikpladser og udbuddet heraf beregner vi praktikpladspotentialet som antallet af potentielle praktikpladser til hver praktikpladssøgende elev. Vi kender kun elevernes alder, bopæl og evt. anden tidligere ungdomsuddannelse. Det betyder, at vi ikke har viden om deres faglige forudsætninger fra folkeskolen, deres etnicitet eller øvrige oplysninger om deres baggrund. Derfor kan undersø- 6

7 Rapportens centrale begreber Efterspørgslen på praktikpladser Praktikpladssøgende elever Elever der har færdiggjort grundforløbet og enten er praktikpladssøgende eller i gang med skolepraktik og fortsat søger praktikplads. Udbuddet af praktikpladser Praktikaktive virksomheder uden elever Virksomheder, der har eller inden for de seneste to år har haft en eller flere elever, betegnes som praktikaktive. Dem, som ikke har ansat elever pt. forventes at kunne gøre det. Potentielle praktikpladser Antallet af praktikaktive virksomheder uden elever gange det gennemsnitlige antal elever i virksomheder med elever. Praktikpladsudfordringen Udtrykker forholdet mellem praktikpladssøgende elever og antallet af potentielle praktikpladser. Jo højere værdi, jo større er praktikpladspotentialet og muligheden for at få en praktikplads. Jo lavere værdi, jo større er praktikpladsudfordringen. gelsen ikke sige noget om, at dårlige resultater i folkeskolen, etnicitet eller andre forhold har betydning for elevernes manglende praktikplads. Praktikpladsudfordringen handler ikke bare om at få antallet af praktikpladssøgende elever til at gå op med antallet af virksomheder, der mangler elever. Det er mange gange en udfordring at få elev og virksomhed til at mødes: For eleverne kan det være en stor overvindelse at henvende sig til en virksomhed, og for virksomhederne kan det være vanskeligt at overskue deres muligheder i forhold til at ansætte en elev. Og skabes kontakten mellem elev og virksomhed, så er det heller ikke givet, at det afføder en praktikplads. En uddannelsesaftale mellem en elev og en virksomhed er et ansættelsesforhold, hvor begge parter skal have lyst til og kunne se muligheder i at indgå aftalen. Derfor har vi spurgt virksomhederne til deres oplevelser med elever og overvejelser i ansættelsen af den seneste elev. Den andel del af undersøgelsen fokuserer på virksomhedernes oplevelser med eleverne. Datagrundlaget er dels registerundersøgelsen fra første del, dels en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Med afsæt i debatten om elevernes kompetencer og virksomhedernes præferencer har vi afdækket, om følgende er afgørende for virksomhedernes brug af elever: Vil virksomhederne hellere have ældre elever med studenterhue og kørekort? Er eleverne for dårlige? Kan det betale sig at have elever? Er det for ressourcekrævende for virksomhederne at have elever? Undersøgelsens sidste del handler om, hvad der kan give flere praktikpladser. I spørgeskemaet har vi også spurgt virksomhederne, om de ville ansætte flere elever, såfremt visse forhold var anderledes end i dag. Det drejer sig især om forhold vedrørende vekseluddannelse og aflønning af elever. Der er altså ikke tale om en udtømmende liste af alle mulige initiativer for at forbedre praktikpladssituationen. Efter undersøgelsens tre dele præsenteres metode og data nærmere. 7

8 KONKLUSIONER Lettere at få praktikplads i 2010 end i 2006 Praktikpladspotentialet var højere i 2010 end i I 2006 var der i gennemsnit 3,3 potentielle praktikpladser til hver praktikpladssøgende elev, mens der var 4,7 potentielle praktikpladser i Under højkonjunkturen i 2007 og 2008 var praktikpladspotentialet højere endnu, henholdsvis 6,0 og 6,8. Dengang var det altså relativt let at få en praktikplads. Praktikpladspotentialet faldt markant fra 2008 til 2009 til 3,9 og er altså steget en smule frem til Næsten en tredjedel af alle praktikaktive virksomheder vil gerne ansætte flere elever Spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomhederne viser, at 32 procent af de praktikaktive virksomheder gerne vil ansætte flere elever. Hvor mange elever, virksomhederne kan være interesseret i at ansætte, ved vi ikke. I februar 2014 var der ca praktikaktive virksomheder i Danmark, mens elever søgte efter en praktikplads. Hvis 32 procent af de virksomheder ansatte bare én elev hver, ville der være praktikpladser til flere erhvervsskoleelever. En udfordring at finde kvalificerede elever Mange af de virksomheder, der gerne vil ansætte flere elever, svarer, at de har problemer med at finde kvalificere elever. 30 procent af virksomhederne kan ikke finde elever, som er fagligt kvalificerede. Og 20 procent af virksomhederne, der gerne vil ansætte flere elever, har svært ved at finde elever, som kan passe et arbejde, møde til tiden etc. Om det er virksomhedernes krav, der er for høje, eller elevernes kompetencer, som er for ringe, er vanskeligt at afgøre. Men der er et misforhold mellem, hvad nogle virksomheder forventer af de unge, og hvad de unge kan levere. Praktikpladsudfordringen er mindst i Sydjylland og på Bornholm I Sydjylland og på Bornholm har de praktikpladssøgende elever flest potentielle praktikpladser at vælge i mellem. Det gør praktikpladspotentialet størst her. Antallet af potentielle praktikpladser er ellers højst i Midtjylland og i Københavnsområdet, men fordi antallet af praktikpladssøgende elever også er højt i disse dele af landet, er praktikpladspotentialet lavere her end i Sydjylland og på Bornholm. Det er eleverne på Fyn og det øvrige Sjælland, som har sværest ved at finde praktikplads. Svært at finde praktikpladser for eleverne fra indgangene Medieproduktion og Bil, fly og andre transportmidler Praktikpladsudfordringen varierer betydeligt mellem de forskellige indgange til erhvervsuddannelserne. Det er inden for indgangene Medieproduktion og Bil, fly og andre transportmidler, at eleverne har sværest ved at finde praktikpladser. Eleverne på Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur samt Merkantil har til gengæld relativt let ved at finde praktikpladser. 8

9 Praktikpladsproblemet er de unges problem Efterspørgslen på praktikpladser er størst blandt de yngste erhvervsskoleelever. I gennemsnit søger 16 pct. af alle erhvervsskoleelever praktikplads. Men blandt de unge under 18 år søger 29 pct. efter en praktikplads. For hver fjerde virksomhed var elevens alder afgørende, da de ansatte den seneste elev. Mens alder for næsten halvdelen af virksomhederne ikke havde betydning for ansættelsen af den seneste elev. Det er særligt i de mindre virksomheder med højst 25 ansatte, at alder har indflydelse på ansættelsen. 34 pct. af de mindre virksomheder har svaret, at elevens alder var afgørende, da de ansatte den seneste elev. For nogle virksomheder er det afgørende at få en ung elev, mens de fleste virksomheder, der lægger vægt på elevernes alder, foretrækker elever over 20 år. Ressourcekrævende at have elever Ca. 40 procent af de virksomheder, som ikke ønsker at ansætte flere elever i den kommende tid, oplever, at de ikke har tid til at tage flere elever. Dog er næsten lige så mange uenige heri. En lavere løn og mere fleksibilitet vil give flere praktikpladser I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt virksomhederne om ændringer af vekseluddannelsesprincippet, aflønningen af elever og andre mindre indgribende forhold kunne få dem til at ansætte flere elever. Af de foreslåede initiativer for at gøre det mere attraktivt at ansætte flere elever, er der ikke ét, som appellerer til flertallet af virksomheder. Men da der i alt findes ca praktikaktive virksomheder i februar 2014, betyder det, at initiativer, som bare tilgodeser en mindre del af de praktikaktive virksomheder, kan udløse praktikpladser til en stor del af de praktikpladssøgende. Eksempelvis ville 21 procent af de praktikaktive virksomheder ansætte flere elever, hvis det var muligt at indrette vekslen mellem skole- og praktikperioder mere fleksibelt, så eleverne fx gik i skole én dag og ugen og var i virksomheden de resterende fire dage om ugen. Hvis de 21 procent af virksomhederne alle ansatte bare én elev mere, ville det betyde ca flere praktikpladser. Hver tiende praktikaktive virksomhed mener, det er for administrativt besværligt at have elever. Administrative udfordringer holder hver tiende praktikaktive virksomhed fra at ansætte flere elever. Blandt de praktikpladsgodkendte virksomheder, der ikke har haft elever inden for de seneste to år, er der 28 procent, som angiver administrativt besvær som årsag til ikke at ansætte flere elever. 9

10 HVAD ER PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN? I februar 2014 er 14 procent af erhvervsskoleeleverne, der har afsluttet deres grundforløb på jagt efter en praktikplads i en virksomhed (UNI C). Ca. halvdelen af de praktikpladssøgende er i skolepraktik, mens de øvrige venter på en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse. Skolepraktikken kan være et fint supplement til praktik i en virksomhed, men undersøgelser viser, at de faglærte uddannet i skolepraktik har sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (DEA, 2013a). Desuden er der en lang og stolt tradition for at udlære faglærte i virksomhederne, som hviler på en antagelse om, at praktik i en virksomhed giver en særlig praktisk læring og forståelse af både faget og arbejdslivet, som det er værd at værne om. Der er behov for at flere får en erhvervsuddannelse. Men udsigten til ikke at få en praktikplads lokker ikke de unge til erhvervsuddannelserne. Derfor er det nødvendigt at gøre noget ved praktikpladsudfordringen. Praktikpladsmanglens omfang er jævnligt til debat, og definitionen heraf er ikke entydig, jf. boksen nedenfor. I februar 2014 var elever enten i gang med deres hovedforløb eller havde muligheden herfor gennem skolepraktik. Kun 750 havde ikke muligheden for at afslutte deres erhvervsuddannelse i enten en virksomhed eller i skolepraktik. Det er under én procent af alle erhvervsskoleelever. Hvis færre end én procent er berørt af praktikpladsmanglen, er der så overhovedet et problem? Elevernes udfordringer For at betragte praktikpladsmanglen som bare 750 er det en forudsætning, at alle dem, som ikke kan få en uddannelsesaftale med en virksomhed i stedet vælger skolepraktik. I skolepraktik skal eleverne opfylde de såkaldte EMMAkriterier: Eleverne skal være fagligt Egnede, geografisk Mobile, fagligt Mobile og Aktivt praktikpladssøgende. Det betyder, at eleverne i skolepraktik skal opsøge og acceptere en praktikplads i hele Danmark og at eleverne skal være fleksible i deres uddannelsesvalg og acceptere en praktikplads inden for en anden uddannelse end den primært ønskede, hvis grundforløbet i øvrigt giver adgang hertil (UVM, 2012). Kravet om geografisk mobilitet betyder, at eleverne kan risikere at skulle flytte til den anden ende af landet, og det gælder uanset elevens alder, eller om vedkommende har etableret sig med familie og børn. Kravet om at være fagligt mobil betyder, at en elev, som har gennemført et grundforløb inden for indgangen Bygge og anlæg med ønsket om at blive tømrer kan blive tvunget til at færdiggøre sin erhvervsuddannelse som murer i stedet. Foruden at EMMA-kriterierne kan være svære at forene med faglige drømme og ønsker til geografisk placering, så er skolepraktikken også mindre attraktiv pga. en lavere økonomisk honorering og udsigten til en sværere start på arbejdslivet. Elever i lære starter typisk med en løn på mellem kr. til kr. om måneden og stiger år for år. Elever i skolepraktik får ca kr. om måneden, hvis de er under 18 år og ca kr. om måneden, hvis de er over 18 år (Uddannelsesguiden, 2013). Under skolepraktik er det ikke muligt at supplere løngodtgørelsen med et SU- 10

11 Definition af praktikpladsudfordringen UNI Cs officielle definition af manglen på praktikpladser ændrede sig ved årsskiftet 2012/2013. Frem til januar 2013 var de praktikpladssøgende afgrænset som dem, der efter grundforløbet søgte praktikplads, hvad enten de var i skolepraktik eller ej. Fra januar 2013 var alene dem, som efter grundforløbet søgte praktikplads og ikke var i gang med hovedforløbet (fx i skolepraktik) praktikpladssøgende (UNI C, 2013). færdig i skolepraktik. De søgende elever i skolepraktik mangler altså ikke en praktikplads for at kunne færdiggøre deres uddannelse. Og derfor er antallet af praktikpladssøgende elever i skolepraktik ikke et udtryk for, hvor mange praktikpladser, der mangler for, at erhvervsskoleelever kan færdiggøre deres uddannelse. Hvis eleverne i skolepraktik ikke tælles med, stod ca elever uden praktikplads i februar Mere end ? Dem som søger en praktikplads Hver måned offentliggør UNI C tal for, hvor mange erhvervsskoleelever, som ikke er i gang med deres hovedforløb og søger praktikplads. I februar 2014 søgte elever en praktikplads. Dertil kommer elever i skolepraktik, som fortsat skal søge praktikplads i en virksomhed, mens de er i skolepraktik. I februar 2014 var der elever i skolepraktik. I alt søgte mere end erhvervsskoleelever efter en virksomhed at komme i praktik i i februar Ca ? Dem som ikke er i gang med deres hovedforløb Af de elever, som søger en praktikplads, er knap i skolepraktik og dermed i gang med deres hovedforløb og har muligheden for at gøre deres uddannelse Eller bare 750? Skolepraktik er en mulighed på 46 erhvervsuddannelser. Det er under halvdelen af alle erhvervsuddannelser, men skolepraktik udbydes på mange af de store uddannelser, og derfor var der i februar 2014 kun 750 elever, der ikke havde mulighed for at gennemføre deres uddannelse i skolepraktik. Hvis praktikpladsudfordringen alene ses som en udfordring for dem, der ikke har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse uden en praktikplads i en virksomhed, så er bare 750 elever berørt af praktikpladsudfordringen. lån. I skoleperioderne kan SU en godt suppleres med SU-lån. Beskæftigelsesgraden for nyuddannede faglærte var i procent for dem, der havde været i praktik i en virksomhed, og 53 procent for eleverne, der havde været i skolepraktik (DEA, 2013a). Det faglige udbytte er dog nogenlunde ens, hvad enten eleverne har været i skolepraktik eller i praktik i en virksomhed. Der er kun en ganske lille forskel i mellem deres karakterer i de afsluttende forløb (EVA, 2012). Virksomhedernes udfordringer Manglen på praktikpladser er ikke kun en udfordring for de elever, som lige nu ikke kan finde en praktikplads. Den er også en udfordring for fremtidens arbejdsmarked. I dag fylder praktikpladsudfordringen meget i mediernes, politikernes, forældrenes og de unges bevidsthed. Og snakken herom får erhvervsuddannelserne til at lyde som en usikker uddannelsesvej for de unge, hvor man ikke kan være sikker på at kunne gøre sin uddannelse færdig. Fremtidens arbejdsmarked får, og nutidens arbejdsmarked har, brug for faglært arbejdskraft. Det kræver praktikpladser og praktikpladser nok til at kunne tiltrække tilstrækkeligt mange og dygtige unge. 11

12 Praktikpladsudfordringen handler ikke kun om elever, der ikke kan finde en praktikplads. Der er også virksomheder, som har svært ved at besætte ledige elevstillinger. De må enten hyre mere kvalificeret og dyrere arbejdskraft eller undlade at besætte stillingerne. Region Hovedstaden har for nylig kortlagt omfanget af ubesatte og latente praktikpladser gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, der tager elever. Her fandt de, at der blandt virksomhederne i hovedstadsområdet er 9 procent af virksomhederne, der ikke kan finde elever til deres opslåede praktikpladser og yderligere 2 procent, som i forventningen om, at de ikke vil få kvalificerede ansøgere i løbet af de seneste to år har undladt at opslå elevstillinger (Region Hovedstaden, 2014). I Danmark har vi en lang tradition for vekseluddannelse i erhvervsuddannelserne. Den praktiske og teoretiske læring i det duale system styrker elevernes transaktionsevne lærer dem at omsætte teori til praksis og vice versa. Desuden giver praktik i en virksomhed eleverne erfaring i at begå sig på en arbejdsplads og stifte bekendtskab med de normer, som gør sig gældende her. Derfor kan vi ikke anskue praktikpladsudfordringen som et problem alene for ca. 750 erhvervsskoleelever, der ikke kan gennemføre deres uddannelse i skolepraktik. Nærværende undersøgelse behandler den ene side af praktikpladsudfordringen: Udfordringen med at matche elevernes efterspørgsel efter praktikpladser med virksomhedernes udbud heraf. Virksomhedernes udfordringer med at besætte praktikpladser er uden for undersøgelsens fokus. 12

13 13

14 RAPPORTENS CENTRALE BEGREBER I rapporten benyttes en række begreber, som kræver en nærmere introduktion. Vi definerer efterspørgslen på praktikpladser som antallet af elever, der har færdiggjort grundforløbet og efterfølgende er praktikpladssøgende eller i skolepraktik. Udbuddet af praktikpladser indkredser vi gennem antallet af praktikaktive virksomheder uden elever og det potentielle antal praktikpladser givet ved produktet af praktikaktive virksomheder uden elever og antallet af elever, hver virksomhed med elever, har. Se boks. Med den viden om efterspørgslen på praktikpladser og udbuddet heraf beregner vi praktikpladspotentialet som antallet af potentielle praktikpladser til hver praktikpladssøgende elev. Rapportens centrale begreber Efterspørgslen på praktikpladser Praktikpladssøgende elever Elever der har færdiggjort grundforløbet og enten er praktikpladssøgende eller i gang med skolepraktik og fortsat søger praktikplads. Udbuddet af praktikpladser Praktikaktive virksomheder uden elever Virksomheder, der har eller inden for de seneste to år har haft en eller flere elever, betegnes som praktikaktive. Dem, som ikke har ansat elever pt. forventes at kunne gøre det. Potentielle praktikpladser Antallet af praktikaktive virksomheder uden elever gange det gennemsnitlige antal elever i virksomheder med elever. Praktikpladsudfordringen Udtrykker forholdet mellem praktikpladssøgende elever og antallet af potentielle praktikpladser. Jo højere værdi, jo større er praktikpladspotentialet og muligheden for at få en praktikplads. Jo lavere værdi, jo større er praktikpladsudfordringen. Efterspørgslen på praktikpladser Efterspørgslen på praktikpladser kendes fra de månedlige opgørelser fra UNI C. Herfra ved vi, hvor mange erhvervsskoleelever, der er registeret som søgende en praktikplads. Vi ved også hvilken indgang på erhvervsuddannelserne, de er i gang med at tage en uddannelse inden for. Elever i skolepraktik er i gang med et hovedforløb og tælles derfor ikke med i den nye definition af praktikpladssøgende, men registreres selvstændigt i praktikpladsstatistikken. Elever i skolepraktik skal fortsat søge efter praktikplads i en virksomhed. I denne undersøgelse defineres efterspørgslen på praktikpladser som alle praktikpladssøgende elever både dem, som ikke er i gang med deres hovedforløb og dem, som er i skolepraktik. I februar elever. Når vi ser på praktikpladsudfordringen gennem registerdata med mulighed for at sammenholde 14

15 efterspørgslen på praktikpladser til virksomhedernes udbud heraf, så gør vi det med afsæt i data fra november Det var, da vi indledte undersøgelsen, det seneste tidspunkt, hvor det var muligt at kombinere data om praktikpladsefterspørgslen med virksomhedsinformationer. I november 2010 havde elever færdiggjort deres grundforløb og var enten i gang med et hovedforløb eller søgende efter en praktikplads (jf. tabel 1). I alt efterspurgte elever en praktikplads, heraf var elever i skolepraktik og elever var praktikpladssøgende uden at være i gang med deres hovedforløb. Det svarer til, at ca. 10 procent af erhvervsskoleeleverne, som har afsluttet grundforløbet, var praktikpladssøgende. Tabel 1. Efterspørgslen på praktikpladser november 2010 Erhvervsskoleelever Antal Andel I gang med hovedforløb eller praktikpladssøgende % Med en uddannelsesaftale (ikke skolepraktik) % I skolepraktik % Praktikpladssøgende (ny definition) % Praktikpladssøgende i alt (skolepraktik & praktikpladssøgende) % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og UNI C Note: Status november Praktikpladssøgende (ny definition) henviser til UNI C s definition af praktikpladssøgende gældende fra januar Fra slutningen af januar 2014 til midten af marts 2014 gennemførte Danmarks Statistik for DEA en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder for at klarlægge virksomhedernes motiver for at ansætte elever. Da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført (februar 2014), havde gennemført deres grundforløb og var enten i gang med et hovedforløb eller praktikpladssøgende (jf. tabel 2) var startet i skolepraktik, mens søgte en praktikplads uden at være i skolepraktik. I alt søgte erhvervsskoleelever en praktikplads i februar Det er 14 procent af alle elever, der var færdige med grundforløbet. 2. Antallet af elever med en uddannelsesaftale stemmer ikke overens med antallet af igangværende aftaler i UNI Cs praktikpladsstatistik ( i november 2010). Det skyldes, at vi i denne undersøgelse ser på antallet af elever med en uddannelsesaftale, men UNI C ser på antallet af aftaler. En elev kan godt have flere igangværende aftaler typisk hvis eleven i løbet af sin skolepraktik har en kortere aftale hos en virksomhed. 15

16 Tabel 2. Efterspørgslen på praktikpladser februar 2014 Erhvervsskoleelever Antal Andel I gang med hovedforløb eller praktikpladssøgende % Med en uddannelsesaftale (ikke skolepraktik) % I skolepraktik % Praktikpladssøgende (ny definition) % Praktikpladssøgende i alt (skolepraktik & praktikpladssøgende) % Kilde: UNI C Note: Status - februar Praktikpladssøgende (ny definition) henviser til UNI C s definition af praktikpladssøgende gældende fra januar Udbud af praktikpladser For at en virksomhed kan indgå en uddannelsesaftale med en elev, skal virksomheden være praktikpladsgodkendt. Hvor mange elever, hver virksomhed kan have ansat samtidig, fastsættes af de faglige udvalg og afhænger primært af virksomhedens størrelse og deres ressourcer til at oplære elever. Jo større virksomhed, jo flere elever kan virksomheden have ansat. Blandt virksomheder med igangværende aftaler har hver virksomhed i 2010 i gennemsnit tre elever (jf. tabel 6). Det spænder over enkeltmandsvirksomheder og andre små virksomheder med bare én enkelt elev ansat til store virksomheder med over 100 elever fordelt på en række arbejdssteder og uddannelsesretninger. I denne undersøgelse forholder vi os til virksomhedernes potentielle udbud af praktikpladser og ikke deres efterspørgsel på elever. Mange praktikstillinger besættes via uopfordrede ansøgninger: En elev henvender sig til en virksomhed, og sammen finder de ud af, om der er grundlag for at indgå en uddannelsesaftale om en praktikplads. Fordi de fleste praktikstillinger besættes via uopfordrede ansøgninger, findes der ikke en samlet oversigt over udbuddet af praktikpladser. Man kunne se det aktuelle antal uddannelsesaftaler som udtryk for udbuddet, fordi der fortsat er efterspørgsel efter praktikpladser. Altså må antallet af uddannelsesaftaler være udtryk for, hvor mange praktikpladser virksomhederne ønsker at udbyde. Men vi ved fra denne undersøgelse, at en tredjedel af de praktikaktive virksomheder godt kunne ansætte flere (jf. tabel 3). Der kan være flere grunde til, at udbuddet og efterspørgslen ikke balancerer. Bl.a. geografiske og branchemæssige ubalancer, at virksomhederne ikke er klar over deres muligheder for at tage en elev, eller at virksomhedernes og elevernes forventninger til hinanden ikke går op. I denne undersøgelse indkredser vi udbuddet af praktikpladser gennem registerdata og gennem spørgeskemaundersøgelsen. I registerdataet definerer vi udbuddet af praktikpladser gennem de praktikaktive virksomheder uden elever, antallet af elever hver virksomhed med elever i gennemsnit har ansat og som produktet af de to forhold: det potentielle antal praktikpladser. Vi belyser desuden udbuddet af praktikpladser gennem spørgeskemaundersøgelsen til virksomhederne. Her har vi spurgt virksomhederne, 16

17 om de kunne ansætte flere elever. Det kunne 32 procent af de praktikaktive virksomheder, 28 procent af de godkendte virksomheder og 13 procent af de virksomheder, som pt. ikke er godkendt til at have elever. Tabel 3. Virksomheder, der kunne tage flere elever Kunne tage flere elever Vil ikke tage flere elever Ved ikke Praktikaktive virksomheder 32 % 66 % 2 % Godkendte, ikke praktikaktive virksomheder 28 % 64 % 8 % Ikke godkendte virksomheder 13 % 30 % 57 % Kilde: Virksomhedssurvey gennemført af Danmarks Statistik for DEA N: 961 praktikaktive virksomheder, 392 godkendte, men ikke praktikaktive virksomheder og 281 ikke godkendte virksomheder Note: Spørgsmålsformuleringen har varieret mellem grupperne. Praktikaktive virk.: Kunne I ansætte flere elever?, godkendte, ikke-praktikaktive virk.: Vil i ansætte elever igen? og ikke godkendte virk.: Kunne du forestille dig, at I ville ansætte en eller flere elever i den nærmeste fremtid? Et nyt mål for praktikpladspotentialet Hvor let eller svært det er at få en praktikplads afhænger ikke alene af, hvor mange andre, der søger en praktikplads. Det afhænger også af, hvor mange virksomheder, der er interesserede i at ansætte elever, og hvor mange elever de hver især ansætter. I 2009 undersøgte LO og UNI C praktikpladspotentialet. De havde tre definitioner af praktikpladspotentialet spændende fra en meget bred definition til en mere snæver. Vores definition af praktikpladspotentialet tager udgangspunkt i deres overvejelser. Dengang definerede de praktikpladspotentialet som antallet af: 1. virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler 2. praktikpladsgodkendte virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler 3. praktikpladsgodkendte virksomheder, hvor der højst er gået to år siden sidste uddannelsesaftaler, og som pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Den første og brede definition tager højde for, at der er virksomheder, som i dag ikke er praktikpladsgodkendte, men som kunne blive det og kunne tage elever. Denne definition er for bred, da det ikke er alle virksomheder for hvem det vil give mening at ansætte elever det kræver, at de i forvejen har faglærte og opgaver til faglærte. Den næste imødekommer den første udfordring, da den alene inkluderer virksomheder, der er godkendte til at have elever. Men da mange virksomheder bliver praktikpladsgodkendte uden at bruge godkendelse, og andre bruger den én gang og aldrig igen, er der forsat tale om en definition, som inkluderer mange flere virksomheder, end der må forventes at udbyde praktikpladser. Den snævre definition minder om denne undersøgelses definition af praktikaktive virksomheder. Forudsætningen for definitionen er, at virksomhederne allerede har ansat de elever, de kan. Dermed tager definitionen ikke højde for, at nogle af de virksomheder, der pt. har elever, godt kan ansætte flere. I 2010 havde hver virksomhed i gennemsnit tre elever ansat (jf. tabel 6). Større virksomheder, som altid har mindst en elev ansat, 17

18 og som løbende ansætter flere, vil ikke indgå i definitionen af praktikpladspotentialet. På den måde undervurderes praktikpladspotentialet. I nærværende undersøgelse kombineres registerdata fra UNI C og Danmarks Statistik for at afdække praktikpladsudfordringen hvor svært det er for eleverne at få en praktikplads. Praktikpladsudfordringen udtrykker vi gennem antallet af potentielle praktikpladser til de praktikpladssøgende elever. Figur 1 illustrer, hvordan de potentielle praktikpladser beregnes. Af alle praktikaktive virksomheder har ca. to tredjedele igangværende aftaler på statustidspunktet, mens ca. en tredjedel ikke har. Virksomhederne med elever har i gennemsnit ca. tre elever hver (jf. tabel 6). De potentielle praktikpladser er de praktikpladser, der ville blive skabt, hvis de praktikaktive virksomheder uden elever ansatte lige så mange elever, som virksomhederne, der har elever, i gennemsnit har ansat. Figur 1. : Illustration af potentielle praktikpladser Praktikaktive virksomheder (31.721) Virksomheder med igangværende aftaler (20.621) Elever i disse virksomheder (62.161) Virksomheder uden elever (11.100) Potentielle praktikpladser (33.460) Note: Status november 2010 I definitionen antager vi, at de praktikaktive virksomheder, der ikke har elever, kan tage lige så mange elever, som de virksomheder, der har elever. Blandt virksomhederne med igangværende aftaler, er der flere virksomheder, som har mange elever og som næsten altid har mindst én elev ansat. Når en stopper, starter en ny. Blandt de praktikaktive virksomheder, der ikke har elever på statustidspunktet er der flere virksomheder, som kun har en eller få elever ansat ad gangen. Når vi antager, at de praktikaktive virksomheder uden elever kan tage lige så mange elever, som virksomheder med elever i gennemsnit har, så overestimerer vi det potentielle antal praktikpladser hos disse virksomheder. Til gengæld tager målet ikke højde for, at en række af de praktikaktive virksomheder, som allerede har elever godt kan tage flere. Målet er også usikkert, fordi det må forventes, at ikke alle virksomheder, som har haft en eller flere elever inden for de seneste to år, vil tage elever igen. Samtidig må det forventes, at nogle af de praktikpladsgodkendte virksomheder, der ikke har haft en elev inden for de seneste to år, vil tage en. I analysen antager vi, at disse to forhold opvejer hinanden. 18

19 På grund af ovenstående usikkerheder skal målet for praktikpladspotentialet ikke tages som et akkurat mål for, hvor mange praktikpladser, der er til de praktikpladssøgende elever. I stedet kan målet bruges relativt og beskrive inden for hvilke indgange eller geografiske områder, de praktikpladssøgende elever er mest udfordret. En nærmere beskrivelse af undersøgelsens definitioner af udbud, efterspørgsel og praktikpladsudfordringen findes i afsnittet Data og metode på side

20 DEL 1 PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN: FORHOLDET MELLEM EFTERSPØRGSEL OG UDBUD I dette afsnit undersøger vi praktikpladspotentialet som matchet mellem efterspørgslen og udbuddet af praktikpladser. Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Vi har data for samtlige praktikpladssøgende elever i november 2010 og alle praktikaktive virksomheder i Danmark. En praktikaktiv virksomhed er en virksomhed, der enten har eller inden for de seneste to år har haft en eller flere elever ansat. Først undersøges forholdet mellem efterspørgslen på praktikpladser og udbuddet heraf i perioden 2006 til er det seneste år vi har data for. Dernæst undersøges geografiske forskelle i praktikpladspotentialet, når Danmark inddeles i syv områder. Og endelig undersøges praktikpladspotentialet på de tolv forskellige indgange på erhvervsuddannelserne. Resultaterne af praktikpladspotentialet fordelt på geografi og indgang præsenteres for 2010, mens de tilsvarende resultater for perioden 2006 til 2009 findes i bilaget. Med viden om, hvordan praktikpladspotentialet har set ud fra 2006 til 2010, har vi et grundlag for at vurdere, om resultaterne også kan have relevans i dag. PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN FRA 2006 TIL 2010 I 2006 manglede 8 procent af erhvervsskoleeleverne, der havde afsluttet grundforløbet, en praktikplads. I 2007 og 2008 var efterspørgslen på praktikpladser bare 6 procent. Og efter krisens start manglede 10 til 11 procent af erhvervsskoleeleverne en praktikplads. Fra tabel 2 ovenfor ved vi, at denne stigning er forsat og at 14 procent af erhvervsskoleeleverne i februar 2014 manglede en praktikplads. Antallet af praktikaktive virksomheder steg fra ca i 2006 til ca i Imens steg antallet af praktikaktive virksomheder uden elever fra ca til ca Det betyder, at andelen af praktikaktive virksomheder uden elever og dermed virksomheder med potentiale for at ansætte flere elever steg fra 21 procent til 35 procent af alle praktikaktive virksomheder. I gennemsnit tog virksomhederne i ,5 elever, mens de i 2010 tog 3,0 elever. Det betyder, at de potentielle praktikpladser steg fra ca til ca Selv om antallet af potentielle praktikpladser var højst i 2010, så var praktikpladspotentialet størst under højkonjunkturen i 2007 og 2008, fordi færre elever dengang søgte praktikplads. Udviklingen i praktikpladsudfordringen viser også, at antallet af potentielle praktikpladser langt overstiger antallet af praktikpladssøgende elever. Hvis de praktikaktive virksomheder uden elever i gennemsnit ansatte lige så mange elever, som de praktikaktive virksomheder med elever, så ville der ikke være en praktikpladsudfordring. Men matchet mellem praktikpladser og søgende elever kan ikke anskues på så aggregeret et niveau: Praktikpladserne skal for det første være til rådighed inden for de uddannelser og geografiske områder, hvor eleverne efterspørger dem, hvilket de to efterfølgende afsnit i denne del af undersøgelsen ser nærmere på. For det andet skal elevernes kompetencer matche 20

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Praktikpladsobservatorium Tal der taler

Praktikpladsobservatorium Tal der taler Praktikpladsobservatorium 2013 Tal der taler 1 INDLEDNING Region Nordjylland og Nordjyske Erhvervsskoler har i samarbejde udviklet Praktikpladsobservatoriet. Formålet med observatoriet er, at Regionsrådet

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Punkt 5. Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne 2015-011700 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering rapport

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Om denne undersøgelse UNI-C har i samarbejde med Undervisningsministeriets Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser gennemført en undersøgelse

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Bilag 2 Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet De følgende figurer viser en fordeling af elever efter deres første prioriterede søgeønske (indgang) med tilgang til søgekøen 2008-2013

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Januar 2017 Efterspørgslen efter IT-sikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet 2017 Højbjerre

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Karin Topsø Larsen Ph.d. studerende Local and Regional Development Institut for Planlægning Aalborg Universitet Introduktion til mig og til opgaven

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder

Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder Resultat af UNI Cs spørgeskemaundersøgelse, oktober 2013 Praktikpladsopsøgende arbejde over for store virksomheder Resultat af UNI Cs spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det.

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. Virksomhedssekretariatet 19.januar 2010 Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. fag/uddannelser indenfor

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Elever på virksomhederne

Elever på virksomhederne 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på virksomhederne 2.1 Indledning og sammenfatning... side 63 2.2 Praktikpladser på virksomhederne... side 64 2.3 Elever på DA-området... side 66 2.4 Elever, der søger

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning 9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal

Læs mere

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Notat vedrørende EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Notat, November

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE ØKONOMISK ANALYSE 20. august 2017 Medlemmer af Dansk Metal pendler længere til arbejde Medlemmer af Dansk Metal pendler langt til arbejde. Siden krisen

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE

DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE ØKONOMISK ANALYSE 19. juni 2017 Danske industrivirksomheder tager for få lærlinge Mere end hver femte af Dansk Metals tillidsrepræsentanter arbejder på

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Gevinsten ved lærlinge

Gevinsten ved lærlinge 1 Gevinsten ved lærlinge Afdækning af indtægter og udgifter forbundet med lærlingeforløb i bygge- og anlægsbranchen. De forløbne år er det politiske fokus på nødvendigheden af uddannelsen af faglært arbejdskraft

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent

Læs mere

Optag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012

Optag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012 og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 212 For at er opdateret på status for optag og ikke mindst søgning til social- og sundhedsskolernes uddannelser, har lederforeningen

Læs mere

3. Praktik på erhvervsuddannelserne

3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3.1 Sammenfatning 113 3.2 Praktikpladser på virksomheder 114 3.3 Praktikpladser følger af vækst 12 3.4 Elever, der søger praktikplads 126 3.5 Elever i skolepraktik 137

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Etablering af udbud af erhvervsuddannelsesindgangen inden for strøm, styring og it i Skanderborg

Etablering af udbud af erhvervsuddannelsesindgangen inden for strøm, styring og it i Skanderborg AARHUS TECH Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Regionsrådet Region Midtjylland Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg 4. maj 2011 Ref. AEL/hl Etablering af udbud af erhvervsuddannelsesindgangen inden

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Region Midtjylland Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 14. november 2007 Punkt nr. 32

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne? Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere