Pædagogisk plan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk plan"

Transkript

1 Børneområdet sep Pædagogisk plan Områdeinstitutionen eller den selvejende institutions navn indsættes her: Myretuen 1

2 Den Pædagogiske plan I 2013 blev det besluttet, at igangsætte en proces med at omlægge og effektivisere det pædagogiske dokumentationsarbejde. Dette medførte bl.a. at institutionerne skal udarbejde en Pædagogisk plan. Formålet med den pædagogiske plan er at evaluere de kommunale mål for indsatsområder og læreplanstemaer samt den fælles læringsforståelse (Bilag 1) og anskueliggøre og vurdere om og hvordan målene omsættes i praksis dagtilbuddene i Ruderdal kommune. Inden udgangen af 2014 skal den anden Pædagogiske plan udarbejdes. Den er justeret og udformet på baggrund af analyse af de første pædagogiske planer, som var udformet på en særlig måde på grund af overgangen fra de tidligere virksomheds-, praksis- og handleplaner. Områdeinstitutionerne og de selvejende institutioner skal i denne Pædagogiske plan påbegynde, at beskrive arbejdet med de gennemførte aktionslæringsforløb og resultaterne heraf, ud fra den forpligtende didaktiske aktionslæringsmodel. Formålet med den Pædagogiske plan er at skabe et overblik og dokumentere udviklingen af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Den Pædagogiske plan skal understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis, så den fremmer børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. For at forenkle arbejdet og fokusere på omsætningen af læreplansmålene og resultaterne i den pædagogiske praksis, er der udarbejdet en fælles kommunal læringsforståelse og læreplansmål, som skal afprøves i perioden fra medio 2014 til medio Det kan også forventes, at der i løbet af perioden skal arbejdes med at opsamle resultater fra 3-4 effektmål, som indgår i den 0-18 års politik, som politikerne pt. arbejder med at formulere. Den Pædagogiske plan skal afleveres hvert andet år. Eksempler på dokumentationen herfra, vil indgå i Børneområdets Kvalitetsrapport. Områdeinstitutionerne og de selvejende institutioner skal i den Pædagogiske plan gøre rede for, hvordan de har arbejdet med de fælles kommunale pædagogiske indsatsområder og de seks læreplanstemaer. 2

3 Inden for alle punkter skal der gøres rede for følgende: Mål for indsatsområdet /læreplanstemaet? Hvilke temaer/emner er der arbejdet med inden for dette indsatsområde? Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med årige/ 3-5 årige? Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet implementeret som konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? Hvilken læring har personalet opnået med tiltagene? Det forventes, at udfyldningen af skemaerne er korte og præcise. Oplysningerne skal kun skrives et sted i skabelonerne, alternativt henvises til beskrivelse andet sted i den pædagogiske plan. Skemaerne er opdelt således, at resultaterne af arbejdet med de kommunale fælles pædagogiske indsatsområder og læreplanstemaer i 2014 beskrives først. Efterfølgende beskrives mål og tiltag, der planlægges med afsæt i de fælles kommunale læreplansmål samt pædagogiske indsatsområder fra Kvalitetsrapporten Det forventes at besvarelserne er udtryk for en sammenfatning indenfor de enkelte indsatsområder og læreplansmål. Sammenfatningen skal udarbejdes, ved at afsøge mønstre på tværs i data fra institutioner i områderne, og i hele institutionen hos de selvejende institutioner. Til brug for data indsamlingen udarbejder institutionerne hvert ½ år en oversigtsplan over aktiviteter, indsatser, fokuspunkter, projekter og områder i dagligdagen, som har haft en særlig opmærksomhed og sætter disse i forhold til læreplantemaer og indsatsområder i et matrixskema: Sundhed i børnehøjde Inklusion og tværfagligt samarbejde Alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Aktionslæringsforløb Indsatsområder Pædagogisk dagligdag 3

4 Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten og med læreplanstemaerne beskrives her: Fælles indsatsområde 2014 resultater af arbejdet Sundhed i børnehøjde Kommunale mål Målet søges opfyldt ved, at børnehusene har indført mål for arbejdet med forskellige perspektiver på det brede sundhedsbegreb i forhold til trivsel, mental sundhed, glæde, leg og bevægelse. Mål At arbejde med og have kendskab til børnefællesskabets betydning for trivsel og sundhed. At der er udbredt kendskab til metoder, der kan anvendes i forbindelse med et styrket børnefællesskab At den voksenpædagogiske kerneopgave har et styrket fokus på fællesskabets betydning for et børneliv med trivsel og glæde. At få skærpet bevidsthed om, at et godt sundhedsfremmende miljø og inklusion er forbundne kar. Hvilke egne mål har institutionen udarbejdet med afsæt i de kommunale mål? Hvilke temaer/emner er der arbejdet med inden for dette indsatsområde? Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med Som en del af vores inklusionsprojekt, har vi valgt at arbejde med metoden Har du spurgt en kammerat først?. Læringsmål: - At børnene bliver selvhjulpne og hjælpsomme overfor hinanden - At børnene lærer at yde omsorg for andre og føle empati og være en god kammerat - At ørnene lærer at søge hjælp hos hinanden ved mindre udfordringer Førstehjælp. Fra barn til barn. Sikkerhed i børnehøjde Hvordan er man en god ven Alle temaer er evaluret med hverdagsfortællinger og refleksioner på P- møde. 2 5 årige 4

5 inden for dette indsatsområde? 0-2 årige 3-5 årige a. Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet implementeret, som konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? b. Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? c. Hvilken læring har personalet opnået ved arbejdet med tiltagene? A) Børnene har en førstehjælpskuffert stående, som børnene bruger når en kammerat har slået sig. Vi øver førstehjælp hver fredag ligge i aflåst sideleje og ringe 112. A)Børnene hjælper hinanden ved spisning og påklædning, - som en helt naturlig ting. B)Børnene har selv et stort fokus på selv at være en god kammerat. Påtaler over for andre børn om de er en god eller dårlig kammerat lige nu. B)Børnene er blevet mere opmærksomme på en kammerat der skal trøstes og evt. have plaster på. C)At børn mestre meget mere end vi troede de kunne. At vi kommer langt når vi har fokus på det positive og er opmærksomme på at fortælle barnet, når de er en god kammerat. At vi har fået mere tid, når børnene hjælper hinanden. Nye mål og tiltag for det fælles indsatsområde i MÅL At den voksenpædagogiske kerneopgave har et styrket fokus på fællesskabets betydning for et børneliv med trivsel og glæde. Vi vil lave en fælles didaktisk aktionslæring som en indsats på De voksnes organisering og struktur så vi kan afhjælper uro og konflikter når vi er indendørs. Dækker den ovenstående fælles didaktiske aktionslærings indsat ikke overgange, vil vi lave en anden aktionslærings indsats om dette. Fælles indsatsområde 2014 resultater af arbejdet Inklusion og tværfagligt samarbejde Her beskrives hvilke aktiviteter og metoder der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov, da de som udgangspunkt ikke skal udskilles fra resten af børnegruppen ( jf. vejledningen til Dagtilbudsloven) Kommunale mål Målet er at afprøve en række pædagogiske metoder for at skabe praksisviden til det fælles dagtilbudsområde ud fra temaerne i den gode inklusion/fællesskabernes betydning, organisation, viden og 5

6 faglighed, ressourcer og forældresamarbejde. Alle institutioner skal beskrive et inklusionsprojekt. De selvejende institutioner skal indgå i samarbejder om projekterne. Hvilke egne mål har institutionen udarbejdet med afsæt i de kommunale mål? Målet for Myretuens projekt er, at alle ansatte arbejder inkluderende. Implementerer en institutionskultur, hvor alle børn har ret til et fællesskab, og hvor alle børn støttes og udfordres i at lære og udvikle sig og accepterer forskellighed som en styrke. At forældrene inddrages i en løbende dialog om at skabe fællesskaber og positive relationer for alle børn. At pædagogerne får den nødvendige viden både teoretisk og praktisk til at arbejde inkluderende. At afprøve pædagogiske metoder for at skabe praksisviden. Hvilke temaer/emner er der arbejdet med inden for dette indsatsområde? I 2014 har vi arbejdet med: Hvordan er man en god ven? Førstehjælp. Fra barn til barn. Sikkerhed i børnehøjde Har du spurgt en ven først? Tæt samarbejde med en inklusionspædagog om et enkelt barn, så barnet ikke blev adskilt fra børnegruppen. Bruge inklusionsindsatsplanen aktivt som et styringsredskab. Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med inden for dette indsatsområde? 0-2 årige 3-5 årige Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? 2-5 årige Se læreplanstemaerne + Sundhed i børnehøjde a. Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet implementeret, som Se læreplanstemaerne + Sundhed i børnehøjde A) Bruge pictogrammer til stor glæde for ALLE børn. De pictogrammer vi bruger, er fotos fra vores hverdag. 6

7 konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? b. Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? c. Hvilken læring har personalet opnået ved arbejdet med tiltagene? Se læreplanstemaerne + Sundhed i børnehøjde B) Hverdagen er blevet meget mere overskuelig for børnene. Børnene er opmærksomme på, at vi har de rigtige pictogrammer på det rigtige tidspunkt. Har et barn svært ved at overskue en overgang, kan vi nogle gange med held, bruge pictogrammerne. Se læreplanstemaerne + Sundhed i børnehøjde - At det er meget vigtigt for de fleste børn at kunne overskue dagligdagen -At det er meget værdifuldt for personalet at få tid til at iagttage et enkelt barn over en længere periode og bagefter spare med inklusionspædagogen. At det man troede, måske ikke er hele sandheden! -At inklusionsindsatsplanen er et godt styringsredskab. Nye mål og tiltag for det fælles indsatsområde i I det selvejende ledernetværk: I institutionen: Vi vil give faglig sparring og videns dele på et højt fagligt niveau Vi vil arbejde med flg. fælleskommunale læreplansmål: Alsidig personlig udvikling: -At barnet kan udtrykke egne ønsker og behov og omsætte dem i konstruktive handlemuligheder Sociale kompetencer: -At barnet kan samarbejde, være omsorgsfuld, hjælpe andre og indgå i konfliktløsning For at finde en metode der gør hverdagen lettere for det Resultater af arbejdet med læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling i 2014 Kommunale læreplansmål At barnet udvikler en nysgerrig, undersøgende og 7

8 eksperimenterende forhold til livet og verden At barnet udvikler kendskab til sig selv og andre mennesker At barnet kan udtrykke egne ønsker og behov og omsætte dem i konstruktive handlemuligheder At barnet udviser tro på egne ideer og har mod til at forfølge dem At barnet kan mærke egne og andres grænser samt sige til og fra i forhold til andre børn og voksne og udvikler respekt for andres følelser, oplevelser, intentioner og behov Hvilket eller hvilke af de kommunale læreplansmål har I arbejdet med? Hvilke temaer/emner er der arbejdet med inden for dette læreplanstema? - At barnet udvikler kendskab til sig selv og andre mennesker - At barnet kan mærke egne og andres grænser samt sige fra i forhold til andre børn og voksne og udvikler respekt for andres følelser, oplevelser, intentioner og behov Se sundhed i børnehøjde Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med inden for dette læreplanstema? 0-2 årige 3-5 årige a. Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet implementeret, som konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? b. Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? c. Hvilken læring har personalet opnået ved 8

9 arbejdet med tiltagene? Nye mål og tiltag for læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling i Se: Inklusion og tværfagligt arbejde Resultater af arbejdet med læreplanstemaet: Sociale kompetencer i 2014 Kommunale læreplansmål At barnet kan indgå som aktiv deltager i fællesskaber At barnet kan samarbejde, være omsorgsfuld, hjælpe andre og indgå i konfliktløsninger At barnet kan etablere og fastholde relationer og venskaber og værdsætter andre At barnet deltager aktivt og bidrager med egne oplevelser, erfaringer og viden Hvilket eller hvilke af de kommunale læreplansmål har I arbejdet med? Hvilke temaer/emner er der arbejdet med inden for dette læreplanstema? Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med inden for dette læreplanstema? 0-2 årige 3-5 årige a. Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet - At barnet kan indgå som aktiv deltager i fællesskaber - At barnet kan etablere og fastholde relationer og venskaber og værdsætte andre Vi har delt børnene i mindre aldersopdelte grupper som gør, at alle aktiviteter er planlagt, så alle i gruppen kan deltage. Har orienteret om livet i børnegruppen, med fokus på inklusion af det enkelte barn og alles ret til at deltage i et fællesskab, på et forældremøde. Gjort forældrene opmærksomme på, at det er vigtigt de på skift tager alle børn med hjem fra børnegruppen. ALLE A)At vi altid arbejder i mindre aldersopdelte grupper. 9

10 implementeret, som konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? b. Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? c. Hvilken læring har personalet opnået ved arbejdet med tiltagene? A)At forældrene er meget mere opmærksomme på at tage forskellige børn med hjem. B)At de planlagte aktiviteter er målrettet gruppen og har fokus på læring for det enkelte barn. B) At man kan have alle børn med hjemme fra ens gruppe og måske se nye værdier hos en kammerat C)At vi kan se at barnet trives bedre og at det er lettere at skabe en fællesskabsfølelse, når en børnegruppe er på ca.10 børn. C) AT forældre gerne vil være en del af børnenes hverdag og meget gerne have god råd Nye mål og tiltag for læreplanstemaet Sociale kompetencer i Se: Inklusion og tværfagligt arbejde Resultater af arbejdet med læreplanstemaet: Sproglig udvikling i 2014 Kommunale læreplansmål At barnet kan bruge og forstå sproget på et aldersvarende niveau At barnet kan eksperimentere og lege med sproget At barnet udvikler kommunikative evner og lærer at udtrykke sig, stille spørgsmål, modtage svar og sætte ord på egne følelser og behov At barnet er initiativtagende, deltagende og lyttende i samtaler og historiefortælling med andre børn og voksne At barnet får næret sin nysgerrighed for skrifttegn og skriftsprog i hverdagslivet Hvilket eller hvilke af de kommunale læreplansmål har I arbejdet med? Hvilke temaer/emner er der arbejdet med inden for dette læreplanstema? At barnet udvikler kommunikative evner og lære at udtrykke sig, stille spørgsmål, modtage svar og sætte ord på egne følelser og behov. Se sundhed i børnehøjde 10

11 Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med inden for dette læreplanstema? 0-2 årige 3-5 årige a. Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet implementeret, som konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? b. Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? c. Hvilken læring har personalet opnået ved arbejdet med tiltagene? 2-5 årige A)At børnene sprogligt giver udtryk for om den enkelte er en god eller en dårlig kammerat. At barnet i den kontekst kan reflekterer over en handling og man som voksen har mulighed for at spørge ind til og evt. forklare. B)At man i stedet for at gå ind i en fysisk konflikt, har fælles sprog for en god eller dårlig oplevelse. C)At børn ofte har behov for at få forklaret en situation. Specielt når den anden ikke gør det med vilje. Nye mål og tiltag for læreplanstemaet Sproglig udvikling i Kommunale læreplansmål: - At barnet kan bruge og forstå sproget på en alderssvarende måde. Vuggestuen og den mindste gruppe i børnehaven arbejder med den sproglige udvikling. Får implementeret en rutine der gør, at den voksne automatisk fortæller barnet hvad det laver, så barnet ved at se, gøre og lytte udvikler og forstår sproget. - At barnet får næret sin nysgerrighed for skrifttegn og skriftsprog i hverdagslivet Arbejde med metoder der styrker de 4-5 åriges lyst til at lære tal og bogstaver. Lære om og få implementeret MIO metoden i vores dagligdag. 11

12 Resultater af arbejdet med læreplanstemaet: Krop og bevægelse i 2014 Kommunale læreplansmål At barnet udvikler glæde ved at bruge kroppen aktivt til bevægelse og fysiske aktiviteter At barnet tilegner sig viden om kroppen og dens funktioner At barnet udvikler kropslig styrke og udholdenhed At barnet lærer sin egen krops muligheder og grænser at kende og kan få øje på andres kropslige muligheder og grænser Hvilket eller hvilke af de kommunale læreplansmål har I arbejdet med? Hvilke temaer/emner er der arbejdet med inden for dette læreplanstema? - At barnet udvikler glæde ved at bruge kroppen aktivt til bevægelse og fysisk aktiviteter - Dansekagen musik-dans - bevægelse / Smag på kulturen - Spring ud i naturen/friluftsrådet og dansk naturfredning - Hej skal vi lege/ Projekt i trygfonden Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med 12

13 inden for dette læreplanstema? 0-2 årige 3-5 årige a. Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet implementeret, som konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? b. Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? c. Hvilken læring har personalet opnået ved arbejdet med tiltagene? 2-5 årige A)Vi har altid fokus på bevægelse, så intet er blevet implementeret som ikke var der før, men vi har fået nye gode ideer og andre måder at tænke bevægelse på. B) At de møder andre voksne og børn som skaber en oplevelse et andet sted, end i institutionen. At børnene får en fælles oplevelse at være sammen og tale om. C) Fået nye ideer, samt set hvordan andre skaber læring Nye mål og tiltag for læreplanstemaet Krop og bevægelse i Kommunale læreplansmål: - At barnet tilegner sig viden om kroppen og dens funktioner Vuggestuen arbejde målrettet med bevægelse i dagligdagen. - At barnet udvikler kropslig styrke og udholdenhed. Børnene skal føle glæde ved bevægelse, også når vi er uden for institutionen(de syntes ofte at de bliver trætte i benene efter kort tid). Resultater af arbejdet med læreplanstemaet: Naturen og naturfænomener i 2014 Kommunale læreplansmål At barnet får erfaringer med og glæde ved at færdes i naturen At barnet lærer om, passer på og værner om naturen At barnet får viden om de forskellige årstider, planter og dyr At barnet tilegner sig viden om den fysiske omverden og de fysiske lovmæssigheder 13

14 Hvilket eller hvilke af de kommunale læreplansmål har I arbejdet med? Hvilke temaer/emner er der arbejdet med inden for dette læreplanstema? Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med inden for dette læreplanstema? 0-2 årige 3-5 årige At barnet får erfaringer med at og glæde ved at færdes i naturen - Bondegården og bondegårdens dyr - Bondegården og bondegårdsturen a. Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet implementeret, som konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? b. Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? c. Hvilken læring har personalet opnået ved arbejdet med tiltagene? A)At vi er opmærksomme på at omtale dyrene på en ny måde eksempel vis: tyr-ko-kalv, da vi oplevede at børnene slet ikke kendte til disse begreber. Når vi laver et projekt, så bruge flere forskellige læringsstile. Se- røre, smage, synge, bevægelse B)Børnene var godt forberedte på bondegårdsturen, de var nysgerrige på en anden måde. C)At det var sjovt at arbejde med et fælles projekt i hele huset / kendskab til hinanden Nye mål og tiltag for læreplanstemaet Naturen og naturfænomener i Kommunale læreplansmål: 14

15 - At barnet får viden om de forskellige årstider, planter og dyr. Alle børn i Myretuen skal have kendskab til årstiden ændres og hvad der sker i naturen. SE Kulturelle udtryksformer og værdier Kommunale læreplansmål Resultater af arbejdet med læreplanstemaet: Kulturelle udtryksformer og værdier i 2014 At barnet opnår kendskab til forskellige kulturelle, kunstneriske og æstetiske udtryksformer som eksempelvis: litteratur, musik, film og teater At barnet tilegner sig og selv udtrykker forskellige kulturelle udtryksformer gennem deltagelse i sang, dans, musik, teater og andre kreative aktiviteter At barnet udvikler respekt for andre mennesker og deres kulturelle udtryk At barnet tilegner sig viden om dansk kultur og traditioner såvel som om andre kulturer og traditioner Hvilket eller hvilke af de kommunale læreplansmål har I arbejdet med? Hvilke temaer/emner er der arbejdet med indenfor dette læreplanstema? At barnet opnår kendskab til forskellige kulturelle, kunstneriske og æstetiske udtryksformer. At barnet tilegner sig og selv udtrykker forskellige kulturelle udtryksformer gennem deltagelse i sang, dans, musik, teater og andre kreative aktiviteter En dag i H.C. Andersens verden. Hvor målet var at give børnene en fornemmelse for den historiske periode som H.C. Andersens eventyr foregår i, samt et indblik i børns hverdag på den tid. Fang fortællingen. Målet var at lave en kikkasse over en børnefortælling, samt deltage i de tilbud som biblioteket havde i dette projekt. Den mindste gruppe i børnehaven (2-3 år) har haft Poul på besøg 8 gange. Poul kommer fra Mestersangerne, et projekt støttet af Nordea og består af en gruppe af pensionerede operasangere. Målet for Pouls besøg har været, at børnene fik kendskab til gamle danske børnesange og lege. Hvilke af temaerne/emnerne er evalueret i forhold til de fastsatte mål og hvordan? H. C. Andersen blev evalueret ud fra de tegninger børnene lavede når de havde hørt de forskellige H. C. Andersens eventyr. Vi kunne se hvilke konkrete elementer børnene tegnede og ud fra disse få en fornemmelse af, hvordan det enkelte barn havde forstået eventyret 15

16 Hvilke aldersgrupper har der været arbejdet med inden for dette læreplanstema? 0-2 årige 3-5 årige a. Hvilke konkrete tiltag i dagligdagen er blevet implementeret, som konsekvens af arbejdet med temaerne/emnerne? b. Hvilke oplevelser og læring har tiltagene medført for børnene? c. Hvilken læring har personalet opnået ved arbejdet med tiltagene? Fang fortællingen blev evalueret ud fra fortællinger om, hvad børnene havde fået ud af at deltage i bibliotekets projekt. Dels de fortællinger forældrene kom med, og det vi som pædagoger konkret kunne se og høre. 3-5 årige For at skabe en helhed i børnenes dagligdag, har vi endnu mere fokus på, at børnene tegner og fortæller om de mange fællesoplevelser vi har. Dette for at styrke fællesskabet i børnegruppen, styrke barnets hukommelse og synliggøre det fælles tredje. Vi kan se at barnet lære bedre, ved at bruge forskellige læringsstile. At vi i planlægningen af de forskellige aktiviteter er opmærksomme på at bruge forskellige læringsstile. Nye mål og tiltag for læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier i Kommunale læreplansmål: - At barnet udvikler respekt for andre mennesker og deres kulturelle udtryk - At barnet tilegner sig viden om dansk kultur og traditioner såvel som andre kulturer og traditioner Arbejde med et større tema om: Årstidens betydning for de traditioner vi har i dagligdagen. 16

17 Områdelederens/institutionslederens opsamlende vurdering Afslut med en kortfattet samlet vurdering om sammenhængen mellem de kommunale mål, og læringsforståelsen og institutionens/områdets praksis og perspektiver for næste periodes arbejde. Hvilke læreplansmål og mål for indsatsområder er der i store træk arbejdet med og på hvilken måde er det sket? Afspejles læringsforståelsen i praksis? Giv eventuelt nogle eksempler. Hvilke samlede perspektiver giver vurderingen anledning til i forhold til næste periode? Vi har i alt hvad vi laver haft et stort fokus på fællesskabet og det enkelte barns inklusion i dette. For os er det naturligt at tænke og tale fællesskab og inklusion, når vi arbejder i mindre aldersopdelte grupper. Af samme årsag arbejder vi ALTID med: Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer Vi forsøger at være nysgerrige og begejstrede sammen med børnene. Når vi er det, kan en enkelt situation udvikle sig til et helt lille tema. For eksempel har vi mange snegle og andet kryb på legepladsen og nogle børn som er interesseret i kryb. Så hele sommeren har vi fundet dyr sammen, haft terrarier som de blev puttet i og brugt naturbøger, så vi kunne finde navnet på de dyr vi ikke kendte. Jeg som leder skal have meget mere fokus på, at vuggestuen også får arbejdet målrettet med læreplansmålene og de alene skal opfylde krav om dette. Børnehaven har taget et meget stort ansvar for at arbejde med mål og tiltag i de sidste mange år. 17

18 Bilag 1 Læringsforståelse 0-5 års alderen 0-5 års alderen er en helt central livsfase. Her har det pædagogiske personale til opgave at skabe rammer for et godt barndomsliv og et positivt læringsmiljø i dagtilbuddet, så børnene kan trives, udvikle sig og lære. Fra livets start er børnene aktive i forhold til at danne sig selv og deres identitet. For at dette selvdannelsesprojekt skal lykkes, forudsætter det, at de centrale voksne i barnets liv støtter barnets udvikling. Et godt 0-5 års liv, som understøtter børnenes identitetsudvikling, kræver at barnet har gode muligheder for fordybelse i leg, læring, kammeratskaber og relationer til andre børn og det pædagogiske personale i dagtilbuddet. Det er en af det pædagogiske personales centrale opgaver at skabe tid og rum til denne fordybelse. Vigtig læring og udvikling sker allerede fra starten af det spæde liv, og dagtilbuddene er et centralt læringsmiljø i børnenes hverdagsliv. Det er vigtigt, at dagtilbuddene arbejder bevidst, reflekteret og systematisk med børnenes trivsel og læreprocesser. Og at det sker ud fra en forståelse af, hvordan børn lærer, trives og udvikler sig. Børns læring Læring er en dynamisk proces, der finder sted hele tiden. Uanset om vi som voksne er klar over det, har set det, eller planlagt det, sker der forskellige læreprocesser hos børnene. Læring foregår i de planlagte pædagogiske aktiviteter, men også i de daglige rutiner fx i garderoben og omkring måltiderne. Børn lærer også af hinanden i det liv, der udfolder sig mellem dem i institutionen. Det har stor betydning for barnets funktion og trivsel, hvordan det er placeret i denne kultur og i disse fællesskaber. Der er ikke altid lighedstegn mellem det, vi som voksne gerne vil lære børnene i en situation, og det børnene rent faktisk lærer. Børnene kan have lært noget helt andet, end vi havde forestillet os. Det er med andre ord vigtigt at være opmærksom på den eventuelle medlæring, der også ofte finder sted hos børnene. Og her er det vigtigt, at skelne mellem tilsigtet og utilsigtet læring. Læring er ikke noget entydigt positivt. Læring kan således både være produktiv og befordrende for barnet, men kan også være uhensigtsmæssig. Børn lærer ved at møde rektioner på deres initiativer fra omgivelserne og har brug for et støttende læringsmiljø med voksne, som er bevidste om deres ansvar som rollemodeller. 18

19 Det er også vigtigt at være opmærksom på, at læring ofte foregår i relationer, men også kan foregå, når børn leger eller udforsker verden på egen hånd. Børn er i høj grad kropslige og sanselige væsener. De lærer gennem de forskellige sanser, og de tilegner sig viden og erfaringer gennem aktive handlinger. Sansernes beredskab i forhold til læreprocesser afspejler sig i barnets opmærksomhed: Til tider er barnet årvågent, mens det andre gange er mindre modtageligt for indtryk. Børn er forskellige og har forskellige sansemæssige disponeringer. Derfor er de også forskellige i deres tilgang til læring. Mens nogle børn er særdeles visuelt orienterede, er andre auditivt orienterede osv., men generelt set er den taktile sans, berøringssansen, meget stærk hos mange småbørn. De lærer ved at være i direkte kontakt med omgivelserne og kunne mærke og afprøve i praksis. Ligesådan har børn brug for, at det pædagogiske personale handler med og viser, hvad de mener, vil have, ikke vil have, og hvordan dette og hint skal gøres etc. Læring gennem handling er et kardinalpunkt i specielt småbørns måde at tilegne sig erfaring og viden på. Erfaringsdannelsen sker, når børnene afprøver deres ideer i praksis og lærer, hvordan omverdenen, både ting og mennesker, reagerer på deres initiativ. Samtidig er det vigtigt, at børn udvikler en læringsbevidsthed, som gør dem i stand til selv at få en fornemmelse af, at deres viden ændres, udvikles og udvides. Det har også stor betydning for børns læreprocesser, at de oplever en meningsfuldhed og relevans i den konkrete situation. Oplevelse af meningsfuldhed hænger fundamentalt set sammen med det enkelte barns selvdannelsesprojekt. Her er de vigtige succeskriterier barnets flow-oplevelser: engagement, lyst, og glæde. Meningsfuldhed for børnene styrkes af, at de har overblik og får hjælp til at forstå de sammenhænge de indgår i. Manglende meningsfuldhed kan på den gøre det sværere for barnet at komme i en tilstand af årvågen opmærksomhed og produktive læreprocesser. Nøjagtig som manglende opfyldte basale behov, eksempelvis sult eller træthed kan gøre det. Det pædagogiske personales positioner i børns læreprocesser Det pædagogiske personales fornemmeste opgave er: at opbygge et inkluderende læringsmiljø, som understøtter børns deltagelse i fællesskaber at give omsorg og udviklingsstøtte til børnenes selvdannelsesprojekter at skabe læringsmiljøer, som giver grobund for børnenes flowoplevelser i alle dele af hverdagslivet i dagtilbuddet. Det er derfor det pædagogiske personales ansvar bevidst at planlægge og tilrettelægge hverdagen sådan, at der bliver udviklet læringsmiljøer, som er omsorgsfulde og støtter børnenes trivsel, udvikling og læring. 19

20 Det pædagogiske personale skal arbejde med en bred forståelse af børns læring og forsøge at undgå at fokusere på kun et enkelt aspekt som fx det voksenorganiserede. Læreplanslovens seks læringstemaer er repræsenteret i mange sider af hverdagen i dagtilbuddet. En central del af det pædagogiske personales arbejde er at lave målrettet og systematisk iagttagelse og refleksion over børnenes læreprocesser, og egne handlinger og positioner i samspillet og konflikterne med og mellem børnene. Når personalet arbejder med iagttagelse og refleksion skal opmærksomheden være på børnenes trivsel, behov, opmærksomhedstilstande, læringstilgange og flowoplevelser: engagement, lyst og glæde. Iagttagelse og refleksion er med til at øge personalets pædagogfaglige kompetencer og løbende gøre dem stadig bedre til at skabe understøttende og udfordrende læringsmiljøer og barndomsliv for børnene. Det pædagogiske personale har ansvaret for børns læring i dagtilbuddet. Der findes grundlæggende tre forskellige grundpositioner i pædagogisk arbejde i relation til børns læreprocesser: Gå foran, gå ved siden af, gå bagved. Nogle gange skal det pædagogiske personale tage initiativer og være aktive kulturbærere. Andre gange skal personalet reagere på børnenes initiativer, træde ind i dem og deltage i dem og atter andre gange skal de voksne holde sig tilbage og give plads til børnenes egne erfaringer, meninger og betydninger. De tre positioner er aktive på hver sin måde, men valget af position skal være afstemt i forhold til det enkelte barn eller den enkelte børnegruppe og en vurdering af handlinger og relationer i den enkelte situation. Uanset grundposition handler det om at afklare forholdet mellem at støtte, udfordre og guide børnene. Sensibilitet og evnen til at afkode og skelne mellem børnene og deres forskellige behov står centralt i arbejdet - at læringsdifferentiere. Som et sidste perspektiv skal det fremhæves, at børns læring også er et anliggende for forældre. Dagtilbuddene kan ikke skabe gode læringsmiljøer uden forældrene. Derfor er det en vigtig del af det pædagogiske personales opgave at bidrage til, at arbejdet med børns læreprocesser også bygger på dialog med forældrene. 20

21 21

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Områdeinstitutionen eller den selvejende institutions navn indsættes her: Vængebo børnehave Den Pædagogiske plan 2015-2016 1 I 2013 blev det besluttet,

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Områdeinstitutionen eller den selvejende institutions navn indsættes her: Høstkøb Bistrup Have 1 Den Pædagogiske plan 2015-2016 I 2013 blev det besluttet,

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Områdeinstitutionen eller den selvejende institutions navn indsættes her: Skovkanten/Søvej 1 Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Pædagogisk plan 2015-2016 Område Skovkanten Børnehave, Vangebovej 2 Den Pædagogiske plan 2015-2016 Aktionslæringsforløb Indsatsområder Pædagogisk dagligdag Sundhed i børnehøjde Mad og måltidskultur Bevægelses

Læs mere

Børneområdet sep Pædagogisk plan Sct. Georgs Gårdens Vuggestue. Vangeboled Holte

Børneområdet sep Pædagogisk plan Sct. Georgs Gårdens Vuggestue. Vangeboled Holte Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Sct. Georgs Gårdens Vuggestue Vangeboled 1 2840 Holte 1 Den Pædagogiske plan 2015-2016 I 2013 blev det besluttet, at igangsætte en proces med at omlægge

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Børnehuset Honningkrukken 1 Den Pædagogiske plan 2015-2016 I 2013 blev det besluttet, at igangsætte en proces med at omlægge og effektivisere det pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Den selvejende institution Børnehuset Skovstjernen 1 Den Pædagogiske plan 2015-2016 I 2013 blev det besluttet, at igangsætte en proces med at omlægge og

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Skyttebjerg Den Pædagogiske plan 2015-2016 1 I 2013 blev det besluttet, at igangsætte en proces med at omlægge og effektivisere det pædagogiske dokumentationsarbejde.

Læs mere

Børnehuset Abildgården, Område Hestkøb

Børnehuset Abildgården, Område Hestkøb Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Børnehuset Abildgården, Område Hestkøb 1 Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten 2013-2014 og med læreplanstemaerne

Læs mere

Børneområdet sep Pædagogisk plan Troldehøj. Område Skovkanten

Børneområdet sep Pædagogisk plan Troldehøj. Område Skovkanten Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Troldehøj Område Skovkanten 1 Den Pædagogiske plan 2015-2016 I 2013 blev det besluttet, at igangsætte en proces med at omlægge og effektivisere det pædagogiske

Læs mere

ANALYSE OG EVALUERING

ANALYSE OG EVALUERING ANALYSE OG EVALUERING LÆREPLANSMÅL OG FAGLIGE MÅL Selvejendes navn Nærum Menighedsbørnehave 1 Indhold INDLEDNING... 3 DATA... 3 ANALYSE... 4 AKTIONSFORLØB... 4 DIALOGPROFIL... 4 SPROGVURDERING... 4 PROJEKTER...

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Inst. Hestkøb / Lyngborghave børnehus 1 Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten 2013-2014 og med læreplanstemaerne

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogisk plan 2015-2016

Pædagogisk plan 2015-2016 Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Børnehuset Pilegården/Område Hestkøb Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten 2013-2014 og med læreplanstemaerne

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Område Hestkøb Områdeleders opsamlende vurdering Områdelederens/institutionslederens opsamlende vurdering Afslut med en kortfattet samlet vurdering om sammenhængen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel. v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune.

Kvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel. v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune. Kvalitet i dagtilbud Dansk kommuneeksempel v./dorte Bloch, børnechef i Rudersdal Kommune. 1 Pædagogisk kvalitet Omsætning af begrebet højkvalitet til kommunal virkelighed KL-konference 27.05.2012 De fire

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse: Vuggestueliv og vuggestuepædagogik

Projektbeskrivelse: Vuggestueliv og vuggestuepædagogik Projektbeskrivelse: Vuggestueliv og vuggestuepædagogik et aktionslæringsprojekt i Fredericia kommune Baggrund Vuggestuepædagogik er i øjeblikket i fokus. De første års altafgørende betydning for barnets

Læs mere

Børnehuset Smørhullet/Område Hestkøb

Børnehuset Smørhullet/Område Hestkøb Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Børnehuset Smørhullet/Område Hestkøb Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten 2013-2014 og med læreplanstemaerne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Flintehøj, Område Bøllemosen. 1 Den Pædagogiske plan 2015-2016 I 2013 blev det besluttet, at igangsætte en proces med at omlægge og effektivisere det pædagogiske

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogisk plan

Pædagogisk plan Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 OMRÅDEINSTITUTION BIRKEHAVEN Den Pædagogiske plan 2015-2016 Områdeinstitutionen har siden 2013 arbejdet med at implementere aktionslæringsmetodikken i børnehusenes

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Kompassets reviderede læreplaner

Kompassets reviderede læreplaner Kompassets reviderede læreplaner 2016-2018 Barnets alsidige personlige udvikling: Delmål for enheden. vores de voksne skal lykkes med målet når. dokumentation Alle børn skal føle sig set og hørt. Alle

Læs mere

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

De kommende års læreplansmål

De kommende års læreplansmål De kommende års læreplansmål Tema: Krop og Bevægelse, Natur, Science og Inklusion Vandpytten Spilopperne Årstal: 201719 Hvilke læreplanstemaer arbejdes der særligt med: Alsidig personlig udvikling Sociale

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4

Læs mere

Pædagogisk plan overgangsplan. Vedbæk Børnehus

Pædagogisk plan overgangsplan. Vedbæk Børnehus Pædagogisk plan 2014 -overgangsplan Vedbæk Børnehus 1 Den Pædagogiske plan 2014 er en overgangsplan. I efteråret 2013 udarbejdes den første pædagogiske plan, som udformes på en særlig måde på grund af

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer. Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer

Læs mere