Vejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom"

Transkript

1 Vejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet

2 Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende demenssygdommen Huntingtons sygdom er udarbejdet af socialrådgiver Pernille Starnø ved Nationalt Videnscenter for Demens. Nationalt Videnscenter for Demens arbejder bl.a. med vidensformidling til sundhedsfagligt personale, patienter og pårørende. Derudover arbejder videnscentret for at fremme viden om diagnostik, behandling og pleje af mennesker med demenssygdomme. Vejledningen er udarbejdet som en hjælp til sagsbehandlere, der står med en patient med Huntingtons sygdom. Sygdommen er en meget sjælden og alvorlig sygdom, som derfor kræver en speciel sagsbehandler-metodik. Vejledningen er opbygget i fire dele: Den første del er en kort beskrivelse af sygdommen. Det næste afsnit hedder De sociale følger af sygdommen. Dette afsnit indeholder gode råd til metodikken, fx hvordan en sagsbehandler skal tage ansvar for en sag, hvis der er flere afdelinger/sagsbehandlere involveret i sagen, og ikke kaste patienten fra den ene afdeling til den anden. Dernæst følger en tjekliste over de situationer, som det er klogt at tænke ind i et sagsforløb og de sociale forhold, som kræver en aktiv handling. Endelig er der udarbejdet en paragrafnøgle, hvor de mest hyppige paragraffer er nævnt med relevante principafgørelser samt argumenterne for denne hjælp. Vejledningen vil med jævne mellemrum blive opdateret og der tages forbehold for ændringer i love og bekendtgørelser. Eventuelle bemærkninger til vejledningen bedes sendt til: Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Neurocentret Rigshospitalet, afsnit 6911 Blegdamsvej København Ø Tlf vide@regionh.dk Version: September

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Indholdsfortegnelse 3 Sygdomsbeskrivelse 4 Hvad er Huntingtons sygdom? 4 Symptomer 4 Huntingtons sygdom hos voksne 4 Huntingtons sygdom hos børn og unge 4 Huntingtons sygdom hos ældre 5 Behandling 5 De sociale følger af sygdommen 5 Fase 1: Inden sygdommen er blevet diagnosticeret 5 Fase 2: Når sygdommen er diagnosticeret 6 Hvordan kommer kommunen i kontakt med en patient med Huntingtons sygdom? 7 Familier med Huntingtons sygdom 8 Som sagsbehandler skal du være opmærksom på (metodik) 8 Særligt ved enlige forsørgere 9 Tjekliste: 10 Ad. 1. Beskæftigelsessituation 11 Ad.2. Økonomi 11 Ad.3. Psykologsamtaler 11 Ad.4. Hjemmevejleder/støttekontaktperson 12 Ad 5. Handleplan 12 Ad.6. Demenskoordinator 12 Ad.7. Hjemmehjælp 13 Ad. 8. Ledsagerordning 13 Ad. 9. Hjælpemidler 14 Ad.10. Plejebolig 14 Ad. 11. Værgemål 15 Paragrafnøgle 16 3

4 Sygdomsbeskrivelse Hvad er Huntingtons sygdom? Huntingtons sygdom er en dominant arvelig sygdom, der oftest debuterer i alderen år, men kan i sjældnere tilfælde opstå i barnealderen og efter de 65 år. Sygdommen er karakteriseret ved motoriske, kognitive og psykiske symptomer. Sygdommen er en kronisk fremadskridende tilstand, der fører til død år efter, at den er begyndt. Der findes for øjeblikket ingen behandling, der kan bremse eller helbrede sygdommen. Symptomer Symptomerne er meget varierende fra patient til patient. Det afhænger blandt andet af, hvornår sygdommen bryder ud. Således er der stor forskel på symptomer hos børn og unge, hos voksne og hos ældre. De første symptomer er oftest ændringer i personligheden, som kan udvikles fem til ti år før de motoriske symptomer viser sig. De motoriske symptomer er det, der som regel fører til diagnosen Huntingtons sygdom. Det er de kognitive og de psykiske symptomer, som giver de største problemer for patient og familie, bl.a. fordi patienterne ofte mangler sygdomserkendelse. Disse symptomer kan være udtalte, selv når de motoriske symptomer er lette, hvilket kan være årsag til, at der kan gå flere år før diagnosen stilles. Motoriske symptomer fx: - ufrivillige, kastende bevægelser - slingrende gang - langvarige muskelsammentrækninger Kognitive symptomer fx: - hukommelsesproblemer - nedsat koncentrationsevne - nedsat planlægningsevne Psykiske symptomer fx: - depression - vrangforestillinger - aggressivitet Huntingtons sygdom hos voksne Sygdommen bryder oftest ud i 35- til 45-års alderen og er karakteriseret ved både motoriske, kognitive og psykiske symptomer. Et af de første tegn på sygdommen kan være ændringer i personligheden. Senere kan der udvikles kognitive symptomer som hukommelsesproblemer, nedsat koncentration og initiativløshed samt psykiske problemer som tvangstanker, vrangforestillinger og depressioner. De motoriske symptomer er i første række de ufrivillige, kastende bevægelser, der medfører en usikker gang. Senere kan der komme tale- og synkebesvær. Hos mange ses et betydeligt vægttab. Huntingtons sygdom hos børn og unge Huntingtons sygdom kan starte før skolealderen, men sygdommen hos børn er sjælden og udgør kun få procent af alle tilfælde. Sygdommen ses både hos piger og drenge og er som regel arvet fra faderen. Hos børn er det de psykiske symptomer, som er fremherskende i form af adfærdsvanskeligheder og vanskeligheder med indlæring. Der kan være vrangforestillinger og børnene kan udvise en destruktiv adfærd. Ufrivillige bevægelser ses ikke, men kan til gengæld ses i en stivhed, grundet abnorm stilling af muskulaturen (rigiditet og dystoni) og finmotorikken kan være påvirket. 4

5 Huntingtons sygdom hos ældre Når sygdommen begynder efter 60-års alderen, er de psykiske symptomer ikke så fremtrædende og sygdomsbilledet er præget af ufrivillige bevægelser. Behandling Al behandling er lindrende (symptomatisk); dvs. dæmper og afhjælper symptomer som ufrivillige bevægelser, søvnbesvær, depression eller andre psykiske symptomer. Der findes endnu ingen behandling, der kan helbrede, stoppe eller forebygge sygdommens udvikling. Derudover kan det være et problem i forbindelse med behandling, at patienten undertiden ikke har sygdomserkendelse og derfor ingen forståelse har for, at behandling kan medvirke til at bedre funktion og livskvalitet. Man kan inddele behandlingen i medicinsk og ikke-medicinsk behandling: Den medicinske behandling bruges både mod de ufrivillige bevægelser og de psykiske symptomer. Der bruges forskellige lægemidler inden for gruppen af anti-psykotisk medicin og midler mod depression samt i mindre grad beroligende medicin. Ikke-medicinsk behandling bruges i høj grad til vedligeholdelse af funktioner ved fx fysioterapeutisk træning, fysio- og ergoterapeutiske hjælpemidler, taletræning og kostvejledning. Et samtaleforløb hos psykolog kan også være en lindrende og terapeutisk hjælp for både den enkelte med sygdomsanlægget (før og efter sygdomsudvikling) samt et nærtstående familiemedlem. De sociale følger af sygdommen I forhold til arbejdet som sagsbehandler er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige faser af sygdommen og de dertil relaterede menneskelige og sociale problemer. Fase 1: Inden sygdommen er diagnosticeret Fase 2: Når sygdommen er diagnosticeret Fase 3: Det senere sygdomsforløb Fase 1: Inden sygdommen er blevet diagnosticeret Da Huntingtons sygdom er en genetisk sygdom kan man være bærer af sygdomsanlægget i mange år, før sygdommen diagnosticeres. Sygdommen begynder med lette symptomer, og det er karakteristik, at diagnosen ofte først stilles flere år efter, at de første symptomer har vist sig. Mange mennesker med Huntingtons sygdom har haft en barndom, der har været præget af sociale problemer. De har oplevet en opvækst med en syg forælder og har ofte måttet fungere som Det voksne barn. Som voksne kan deres sociale sikkerhedsnet være meget spinkelt, da flere i familien kan have sygdommen i udbrud og nogle kan være døde af den. De raske familiemedlemmer, kan vælge at lægge afstand til sygdommen og de personer, som er ramt af den, for at kunne klare sig selv. 5

6 Børn født i familier med Huntingtons sygdom, kan allerede som mindreårige lide af angst for selv at have arvet sygdommen. De har ofte ikke fået hjælp eller støtte til at bearbejde denne angst. Som ung/voksen kan personen være meget splittet. De ønsker sig en normal tilværelse, men er bange for fremtiden. De har svært ved at se en mening i deres tilværelse. Inden sygdommen er diagnosticeret udvikler personerne ofte ændringer i deres personlighed, hvilket kan give problemer både i deres familieliv og arbejdsliv. Mange har problemer på arbejdet eller er allerede blevet fyret og lever af kontanthjælp, sygedagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Inden man kaster sig ud i at tilbyde aktivering eller lignende, skal man have for øje, at man står over for et menneske, som ofte er i krise. Et menneske som ved, at han er bærer af en dødelig sygdom, men ikke, hvornår sygdommen bliver aktiv. Vedkommende kender sygdommen. Det kan være meget svært at hjælpe af flere grunde: Patienten kan mangle sygdomserkendelse Patienten har ofte misbrugsproblemer Patientens tidlige symptomer og adfærd medfører, at han hører under psykiatrien. Når sygdommen er diagnosticeret, vil han blive afsluttet i psykiatrien og kommer derfor til at stå i et ingenmandsland i en periode, hvor der er stort behov for støtte. Inden sygdommen er aktiv, har patienten ikke en diagnose, som kan berettige til sociale ydelser. Patientens sag kan i forvaltningen høre til i flere afsnit, fx jobcenteret og voksenhandicapcenteret. Patientens manglende sygdomserkendelse bevirker, at han ikke selv kontakter relevante myndigheder og fagpersoner eller overholder aftaler. Bliver en patient med Huntingtons sygdom bedt om at bestille tid hos en psykiater eller lignende, får han det ikke gjort. Han vil gerne, men er uden initiativ. For at det skal lykkes, skal han have støtte til at få kontaktet psykiateren mv. Fase 2: Når sygdommen er diagnosticeret Som det fremgår af sygdomsbeskrivelsen (s. 4), får de fleste sygdommen som voksne. Som sagsbehandler må man dog vurdere den enkeltes behov for hjælp alt efter sygdommens forløb og hvor i livet, patienten befinder sig på tidspunktet for diagnosen. For voksne mennesker vil sygdommen komme på et tidspunkt i deres livsforløb, hvor de er færdige med deres uddannelse og er i arbejde og i nogle tilfælde har fået børn. For næsten alle er det et chok at få stillet diagnosen, også selvom de har vidst, at de var bærere af sygdommen. 6

7 Deres sociale situation er dog langt mere individuel end for unge med Huntingtons sygdom, og kommer som oftest til at påvirke hele deres tilværelse: deres arbejde, deres familie, deres egnethed som forældre og deres sociale liv. I de tilfælde, hvor der er børn i familien, bør man være meget opmærksom på børnenes vilkår under opvæksten. Er patienten blevet skilt inden sygdommen bliver diagnosticeret, må man som sagsbehandler være særligt opmærksom på mindreårige børns tarv samt patientens økonomiske situation. Nogle patienter udvikler et alkoholmisbrug og i nogle tilfælde et promiskuøst seksualliv. For at undgå omsorgssvigtede børn skal der sættes ind med støtte. Det må gøres klart for patienten, at hvis børnene fortsat skal bo hos vedkommende, må hun/han tage imod hjælp. Erfaringer viser, at sættes der ind med relevant omsorgsarbejde, begynder patienten ikke at drikke, men bevarer sin normale livsførelse langt ind i sygdomsforløbet. Fase 3: Det senere sygdomsforløb Når sygdommen først er aktiv, bliver patienten dårligere. Han mister flere og flere færdigheder og bliver efterhånden helt ude af stand til at tage vare på sig selv. Som sagsbehandler er det derfor vigtigt at følge vedkommende tæt og foretage løbende evaluering af kommunens tilbud om hjælp og støtte til patienten. Mange patienter mister evnen til at varetage deres økonomiske forhold, og det kan derfor blive aktuelt at anmode om værgemål til patienten. Mange mister også evnen til at passe deres egen bolig, der med tiden kan blive helt ubeboelig. Nogle mister evnen til at føle varme og kulde, hvilket medfører forkert påklædning i sommervarmen eller vinterkulden (dette kan også ses hos deres mindreårige børn). Mange overkommer ikke eller glemmer at få mad og medicin osv. Når patienten er kommet så langt i sit sygdomsforløb, at han ikke længere kan tage vare på sig selv, er det nødvendigt at tale om flytning i plejebolig. Hvordan kommer kommunen i kontakt med en patient med Huntingtons sygdom? De fleste patienter med Huntingtons sygdom er i kontakt med et neurologisk ambulatorium på et hospital. Det behandlende hospital vil kontakte kommunen. Der findes dog nogle patienter, som ikke har kontakt til et hospital. Der vil henvisningen til sagsbehandleren kunne komme fra praktiserende læge, psykolog, psykiater eller hjemmeplejen. Er patienten ikke i kontakt med et 7

8 hospital, skal det oplyses, at alle patienter med Huntingtons sygdom har mulighed for at blive tilknyttet en højt specialiseret enhed på en Neurologisk afdeling. Familier med Huntingtons sygdom Er der tale om en patient med Huntingtons sygdom, der lever i parforhold og har børn, skal man være meget opmærksom på, at den raske ægtefælle kommer til at stå med et større ansvar og en større arbejdsbyrde i hjemmet. Ægtefællen skal tage hånd om en syg ægtefælle og samtidig have overskud til børnene. Desuden oplever de en ægtefælle, som gradvis bliver dårligere og dårligere. Det er hårdt både fysisk og psykisk. Ægtefæller har brug for aflastning i det omfang, de magter at have fremmede gående i deres hjem. Og børnene skal opleve, at der er overskud til dem. Mange børn i familier med Huntingtons sygdom får et alt for stort ansvar i alt for ung en alder og kommer derved til at fungere som voksne børn. Det er vigtigt at hjælpe hele familien. Som sagsbehandler skal du være opmærksom på (metodik) Det er vigtigt som sagsbehandler at have for øje, at man står over for et menneske, som både er krisepræget og har kognitive vanskeligheder. For at få overblik over situationen er det vigtigt at målrette sin indsats i første fase efter at få så god en viden om patientens sociale vilkår, netværk og problemstillinger som muligt. Det er vigtigt at give sig god tid til en samtale, da det som oftest er meget svært for dem at tale om sygdommen, og om at de selv har den og de konsekvenser, som de frygter at sygdommen medfører. Vis respekt for det, patienten fortæller om sine egne oplevelser med sygdommen. Sygdommen er sjælden og symptomerne er forskellige fra person til person. Patienten er ekspert i, hvordan sygdommen har udviklet sig i hans/hendes familie. Vælg et åbent samarbejde, hvor patienten bliver informeret og alt bliver foretaget efter aftale med ham. Vælg som sagsbehandler at tilrettelægge forløbet, koordinere det og følge op på aftaler. Tag ansvaret i stedet for at prøve at motivere patienten til selv at stå for alle aftalerne, fx med 14-dagesplaner og faste datoer for opfølgende samtaler. Man skal under hele sit sagsforløb være meget opmærksom på, at sygdommen er progredierende. Situationen kan nemt være forandret fra man indstiller til en ydelse og til den er bevilget. Derfor er det en god ide at tilbyde hjælpen så tidligt som muligt, og evaluere hjælpen ca. hver 3. måned. 8

9 Vær opmærksom på nødvendigheden af at bruge hospitalet som samarbejdspartner ved planlægning af fx handleplaner, indhentning af lægelige oplysninger m.v. Sæt ikke for mange ting i gang på samme tid. Sæt hellere få ting i værk, få det til at fungere godt inden nye tiltag igangsættes. Særligt ved enlige forsørgere Der bør indhentes tilladelse fra patienten til at tage kontakt til den anden forælder og familie. Der bør gradvist arbejdes på, at børnene mere og mere opholder sig hos den raske forælder. Der bør indkøres en god samkvemsordning. Det kan anbefales, at børnene opholder sig hos patienten i weekenden, hvor der ikke er pligter som fx. mødetid, fast sengetid, lektielæsning. Desuden at børnene kommer midt på ugen efter skoletid nogle timer. Der skal tilbydes psykologsamtaler til børnene, patienten og den raske forælder. Når der er flere sagsbehandlere involveret i sagen: Det er vigtigt, at sagsbehandlerne er klar over, om der er andre behandlere involveret i sagen. Det er en nødvendighed, da patienten ikke kan magte at blive sendt fra den ene til den anden sagsbehandler og ikke er i stand til at kapere forskellige oplysninger. Det kan få fatale konsekvenser for en patient, hvor sygdommen netop rammer overblik, hukommelse og senere i forløbet taleevnen. Det er derfor vigtigt: At tage kontakt til andre involverede fagpersoner At koordinere samarbejdet og udfærdige en ansvarsfordeling Planlægge opfølgning af møderne hver 3. måned indtil sagen kører stabilt At diverse fagpersoner giver de samme beskeder og er enige om et sagsforløb At udnævne en til at være hovedansvarlig i sagen og stå for indkaldelse til møder og være den koordinerende i forhold til demenskoordinator, hospital osv. Erfaringerne er gode, hvis der tilbydes ovennævnte støtte og hjælp. Hele sygdomsforløbet udvikler sig roligt uden, at patienten eller børnene oplever det alt for traumatisk. 9

10 Tjekliste: Fase Få overblik over beskæftigelsessituationen. 2. Få overblik over patientens økonomiske forhold: Sygedagpenge Førtidspension Forsikringer og formue 3. Tal med patienten om psykologsamtaler. 4. Tal med patienten om en hjemmevejleder/støttekontaktperson. 5. Udarbejd en handleplan. 6. Tag kontakt til kommunens demenskoordinator. 7. Begynd at tale med patienten om fordele ved at modtage hjemmehjælp. (Vær forberedt på noget modvilje). Er der børn i hjemmet skal hjemmehjælp dog sættes i værk så hurtigt som muligt. 8. Så snart demenskoordinatoren vurderer, at der er behov for hjemmehjælp, skal det sættes i værk hurtigst muligt. Fase 3 9. Tal med patienten om ledsagerordning. 10. Begynd at tale med patienten om hjælpemidler. 11. Begynd i god tid at tale med patienten om værgemål og plejebolig, og anbefal patienten at se på forskellige plejeboliger. 10

11 Ad. 1. Beskæftigelsessituation Arbejdsforhold: Patienten vil ofte give udtryk for, at der ikke er problemer på arbejdsstedet, men får man tilladelse til at ringe til arbejdsgiveren, får man som oftest oplyst noget andet, fx at man har anbefalet ham at sygemelde sig eller, at der er ved at blive overvejet en fyring. I dette forløb er det vigtigt at planlægge en god støtte. Fleksjob: Som hovedregel vil det ikke være relevant at søge om et fleksjob, når sygdommen giver symptomer. Patienten er for det meste så dårlig, at han ikke kan bestride sit job længere. Er patienten måske egnet, når diagnosen bliver stillet, vil det administrative arbejde med fx at foretage afprøvning af arbejdsevnen, finde egnet beskæftigelsesområde og finde et job ofte tage så lang tid, at patienten ikke kan magte et arbejde længere, når fleksjobbet bliver bevilget. Ad.2. Økonomi Sygedagpenge: Hvis patienten er i et ansættelsesforhold er det vigtigt, at arbejdsgiver får anmeldt ham som syg, også selvom han ikke bliver opsagt fra sit job, men der bliver indgået en fratrædelsesaftale. Det er vigtigt af 2 årsager: 1. Arbejdsgiver vil være berettiget til at modtage refusion af sygedagpenge. 2. Patienten bliver anmeldt som syg, og kommer dermed ind under sygedagpengereglerne om opfølgning. Derved undgår man, at patienten falder ud af det sociale system. Førtidspension: Det er nødvendigt at begynde at tale med patienten om muligheden for at forsørgelsesgrundlaget bliver en førtidspension. Det er godt at få det økonomiske på plads tidligt i forløbet. Forsikringer: Det er vigtigt at få kendskab til, om vedkommende har nogle forsikringer, som evt. er tegnet af arbejdsstedet eller af ham selv, og om de har en dækning af tab af erhvervsevne i form af fx invalidepension eller invalidesum. Få rekvireret ansøgningsskema og ansøgt de relevante forsikringsydelser, evt. i samarbejde med det behandlende hospital. Ad.3. Psykologsamtaler Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Tal med patienten om, at det kan være en god støtte at tale med en psykolog om den angst og bekymring, han har for sin sygdom og sygdomsforløb. 11

12 Er patienten motiveret for psykologhjælp så orientér om støttemulighederne ved, at han kan få en henvisning fra egen læge og kan vælge samtaler hos en psykolog med ydernummer. Kontakt evt. praktiserende læge for ham, hvis det er tydeligt, at han ikke selv kan få det gjort. Få evt. via psykologforeningen anbefalet en psykolog, som kan komme ud i eget hjem, da transporten kan blive et problem. Kontakt evt. praktiserende psykolog, for at orientere om sygdommen og hør om psykologen synes, at hun kan magte et sådant samtaleforløb. Dette nævnes fordi et sådant samtaleforløb er krævende, og det er uheldigt for patienten, hvis vedkommende må skifte psykolog i forløbet. Ad.4. Hjemmevejleder/støttekontaktperson Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Det kan være en god og vigtig støtte for mennesker med Huntingtons sygdom at få bevilget en støttekontaktperson, som kan hjælpe med at strukturere hverdagen, gennemgå post, hjælpe med at betale regninger og evt. tage kontakt til offentlige myndigheder, når børnene fx er syge. Også i dette tilfælde er det vigtigt, at patienten lærer denne person at kende så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, for at kunne tage imod hjælpen. Denne støtte fungerer som regel fint langt hen i sygdomsforløbet. Man kan fx starte med at aftale 4 timer om ugen, hvor de 2 timer bliver lagt om mandagen til at planlægge ugen og yderligere 2 timer om fredagen til at planlægge weekenden. Patientens behov for støttekontaktperson-timer bør evalueres med jævne mellemrum under sygdomsforløbet. Ad 5. Handleplan Prøv at udarbejde en handleplan sammen med patienten. Det kan anbefales, at den indeholder daglig motion dels hos en fysioterapeut fx. 2 gange om ugen og derudover ved, at patienten selv dyrker motion som gang, løb, cykling eller lign. Da det kan være svært for patienten selv at foretage en sådan aktivitet, kan dette evt. foretages sammen med støttekontaktpersonen/ledsagerordningen. Derudover kan det være en fordel at komme i et aktivitetscenter og deltage i socialt samvær. Ad.6. Demenskoordinator De fleste kommuner har ansat demenskoordinatorer eller demenskonsulenter. Som sagsbehandler er det vigtigt at få et godt samarbejde med denne fagperson, da hendes arbejdsopgave bl.a. er at tage kontakt til patienten og løbende komme i hjemmet under hele sygdomsforløbet, indtil patienten skal indstilles til plejehjem. 12

13 Hvis hjælpen bliver sat i værk for sent i sygdomsforløbet, kan forløbet udvikle sig meget dramatisk. For at undgå dette, er det meget vigtigt at sætte ind med kontakt til demenskoordinator så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Kendskab til sygdommen Da sygdommen er sjælden, er det ikke ualmindeligt, at demenskoordinatoren ikke kender til sygdommen. Der kan søges viden om sygdommen på internettet (fx eller men nøjes ikke kun med denne viden. Da sygdommen udvikler sig individuelt, er det vigtigt at tage kontakt til det behandlende hospital. Ad.7. Hjemmehjælp Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Der er oftest behov for hjemmehjælp tidligt i forløbet. Mennesker med Huntingtons sygdom får balanceproblemer og svært ved at styre deres bevægelser. De taber ting, har svært ved at holde på en kop, en tallerken, spilder mad når de spiser osv. Fysisk arbejde, som at støvsuge og vaske gulv, som kræver koordinerede bevægelser vil medføre hurtig udtrætning og vil på et tidspunkt ikke kunne udføres. Et mindre gulv, der skal vaskes kan betyde, at patienten må hvile resten af dagen. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold under visitation til hjemmehjælp, når der skal vurderes rengøring i hjemmet. Når patienten har fået mange ufrivillige bevægelser, er det nødvendigt med rengøring dagligt eller hver anden dag. Så vidt muligt bør det være den/de samme personer, der står for hjælpen til patienter med Huntingtons sygdom, da det kan gøre det lettere at få lov til at hjælpe på længere sigt. Er der mindreårige børn, bør der tilbydes hjælp til at klæde børnene på om morgenen, lave morgenmad, smøre madpakker og hente og bringe dem til institution (mennesker med Huntingtons sygdom mister typisk evnen til at færdes sikkert i trafikken, da de pludselig kan glemme, hvor de er, eller har svært ved at overskue trafikken). Ad. 8. Ledsagerordning Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Patienter med Huntingtons sygdom får som oftest en angst for at bevæge sig uden for egen bolig og isolerer sig mere og mere. Her vil en ledsagerordning være en god hjælp. Ledsageren kan hjælpe med til, at patienten bevarer en så normal tilværelse som muligt, fx ved at gå med i butikker og købe tøj, finde godt fodtøj, gå med i biografen og igangsætte et motionsprogram. 13

14 Ad. 9. Hjælpemidler Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Som sygdommen skrider frem, kan patienten få stor glæde af hjælpemidler som fx: Rygeunderlag: Når patienten ryger og har svære ufrivillige bevægelser kan han eller hun være til fare for sig selv og sine omgivelser. Et rygeunderlag fx et tæppe eller forklæde, kan være et meget relevant hjælpemiddel. El-scooter: På et tidspunkt vil patienten komme til det stadie, hvor han stadig kan overskue trafikken, men ikke længere kan køre bil. Patienten kan få bevilliget en el-scooter enten som forbrugsgode eller hjælpemiddel (se paragrafnøglen). Rollator: En rollator bevilliges som et hjælpemiddel, når man ikke længere går forsvarligt. Ofte vil der være brug for en rollator med ekstra tyngde og desuden kan der monteres slæbebremse og underarmsstøtter. Vægtdyne: Allerede tidligt i forløbet kan patienten have glæde af en kugle- eller kædedyne, som dæmper bevægelserne og giver patienten taktile stimuli om natten, og som derfor gør, at han kan få en bedre hvile. Undertiden kan bevægelserne blive så kraftige, at patienterne falder ud af sengen. Der er forskellige typer på markedet og hvilken type, der virker, må bero på en afprøvning. Hvilestol: En hvilestol er et nødvendigt hjælpemiddel, når patienten ikke længere kan sidde på en normal stol pga. så voldsomme ufrivillige bevægelser at stolen risikerer at vælte. Der er udviklet en speciel hvilestol til Huntington-patienter, der hedder HC stolen. Denne stol dæmper de ufrivillige bevægelser og er udformet til ikke at vælte på trods af voldsomme bevægelser. Stolen er let at manøvrere, da der er hjul under. Komfortkørestol: Når patienten ikke længere kan gå, kan man søge om en komfortkørestol. Stolen kan bagud kippes 30 grader og det er muligt at positionere patienten, så han kan få en god siddestilling både til hvile og spisesituationer. Ad.10. Plejebolig Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. I Danmark findes der 3 plejeboliger, som er specielt egnet for patienter med Huntingtons sygdom: 14

15 Pilehuset, Brønshøj, København. HC bomiljø, Tangkær Djursland. HC bofællesskab, Herning. Da sygdomsforløbet er meget ulig andre demenssygdomme, kan det være en god idé at flytte i en plejebolig med speciale i denne sygdom. Det skal nævnes, at sygdommen kræver særlige hjælpemidler. De ufrivillige bevægelser forværres og kræver mange ressourcer af omgivelserne i form af bl.a. ekstra vask og rengøring. Der kan opstå så svære spisevanskeligheder, at der skal indlægges sonde i maven, og de kognitive vanskeligheder vil medføre, at patienten jævnligt skal tilses af en psykiater med speciale i sygdommen for at få reguleret sin medicin. Når beslutningen om plejebolig skal træffes Det er langt fra sikkert, at patienten er enig i beslutningen om flytning til plejebolig. Så længe patienten har handleevne i behold, har han ret til selv at bestemme, hvor han vil bo, og man kan ikke tvinge patienten til at flytte i plejebolig. Derfor er det en god idé at introducere spørgsmålet om at flytte i plejebolig og få patientens samtykke til dette mens han har erkendelse af egen situation. Når patienten på et tidspunkt mister handleevnen, kan han kun flyttes i plejebolig efter servicelovens regler herom. Protesterer patienten ikke mod at flytte i plejebolig, kan kommunen indstille ham til flytning, og denne flytning skal godkendes af en personlig værge. Protesterer patienten mod at flytte i plejebolig, skal kommunens indstilling om flytning godkendes af det sociale nævn. Ad. 11. Værgemål Hvis patienten på et tidspunkt mister evnen til at varetage sin økonomi, må det overvejes at anmode om en økonomisk værge til ham. Er patienten indstillet på at få en økonomisk værge, kan han selv anmode statsforvaltningen om det. Er patienten ikke indstillet på at få en værge eller kan han ikke længere forholde sig til spørgsmålet, kan nærmeste familie eller kommunen anmode om et værgemål. På findes et anmodningsskema, der blot skal udfyldes og indsendes til den lokale statsforvaltning. I forbindelse med flytning i plejebolig, hvor patienten ikke længere kan samtykke til flytningen og heller ikke protesterer mod at flytte, skal der anmodes om en personlig værge, der kan godkende kommunens indstilling om flytning. 15

16 Paragrafnøgle 3. september 2014 Regler, som med fordel kan anvendes inden sygdommen bliver diagnosticeret (Fase 1): Psykologsamtaler: Sundhedsloven 69 stk. 1, 373, 311 Støtteforanstaltninger: Serviceloven 85 Det er psykisk meget belastende at være bærer af en dødelig neurologisk sygdom. De fleste kender sygdommen og sygdomsforløbet, da en af deres forældre har sygdommen eller er død af den. De kan allerede fra børn lide af alvorlig angst for om de har arvet den og hvis de har arvet den, hvornår den bryder ud hos dem. Denne usikkerhed medfører angst, som for nogle giver sig udslag i, at de opgiver en uddannelse og et normalt liv, hvilket kan medføre alkoholmisbrug. Det har vist sig, at i de tilfælde, hvor borgeren har fået god psykologisk støtte, har de kunnet tackle deres livsvilkår bedre. Man skal være opmærksom på vejledningen nr. 13. af 15. februar 2011 pkt. 25, hvoraf det fremgår, at denne ydelse ikke kun skal bevilges som genoptræning, men også kan bevilges, hvor den personlige pleje og omsorg kan være et mål i sig selv. Ovennævnte foranstaltninger vil kunne hjælpe borgeren til at oppebære en så normal tilværelse som muligt, og forhindre, at hverdagen bryder sammen, fordi der ikke er betalt regninger, foretaget indkøb, gjort rent osv. Med nogen støtte og struktur vil borgeren godt kunne magte disse opgaver. Denne hjælp vil med stor fordel kunne fortsætte når sygdommen er aktiv Beskæftigelse: Lov om aktiv beskæftigelse Lov om aktiv beskæftigelse kap. 11 og 12. o Den målgruppe, som kan have gavn af disse regler, er som hovedregel unge bærere af sygdomsanlægget, som inden sygdommen kan påvises, kan være psykisk og kognitivt præget af den, men som med støtte og vejledning kan magte deres hverdag og beskæftigelse. Lov om aktiv beskæftigelse kap. 13 o I forhold til ungegruppen kan det være hensigtsmæssigt at tage stilling til et fleksjob.. Flere borgere der er bærere af sygdommen, vil gerne kunne passe et arbejde, hvis der kan tilbydes støtteforanstaltninger fx ved begrænsede arbejdsopgaver, nedsat arbejdstempo, nedskrevet instruktion og uden for mange forstyrrelser, samt en støtteperson som vedkommende kan referere til. 16

Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker

Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende Alzheimers sygdom

Læs mere

Vejledning til sagsbehandlere Frontotemporal demens hos yngre personer

Vejledning til sagsbehandlere Frontotemporal demens hos yngre personer Vejledning til sagsbehandlere Frontotemporal demens hos yngre personer Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende demenssygdommen

Læs mere

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. oktober 2017 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af

Læs mere

HANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov

HANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer

Læs mere

Sagsbehandlingstider på det sociale område

Sagsbehandlingstider på det sociale område Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,

Læs mere

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Demensenheden. Hukommelsesproblemer? Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

FRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP

FRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP EN FOLDER TIL DIG, DER HAR ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP, SOM MEDFØRER, AT DU HAR ET SAMARBEJDE MED ASSENS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 At blive voksen...5 Uddannelse...6 Arbejde og

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler. 1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Plejeboliger n er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - Kommunen informerer Serviceinformation om hjælp i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Visitationsenheden November 2008 Tilrettet oktober 2012 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Formål side 3

Læs mere

Godt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre

Godt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Indhold 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...2 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...2 3.1 Sagsbehandlingstid...2 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...3 3.3 Revurdering...3 4.0 Målgruppe Hvem kan få hjælp?...3

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018 Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2019

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2019 Personlig pleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er personlig pleje: Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, påklædning og måltider. Personlig pleje er for eksempel at Blive vasket eller komme i bad

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017

Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem 2 Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING Inden du søger om førtidspension Der kan tilkendes førtidspension til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen. En ansøgning om førtidspension vil blive behandlet i forhold

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Støtte til voksne. Kvalitetsstandarder 2020

Støtte til voksne. Kvalitetsstandarder 2020 Støtte til voksne Kvalitetsstandarder 2020 Indholdsfortegnelse FORORD...3 HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG HAR BEHOV FOR STØTTE?...4 PRAKTISKE INFORMATIONER...4 HVAD ER EN KVALITETSSTANDARD?...6 PERSONLIG

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Helhed og sammenhæng i juridisk forstand, Ankestyrelsen

Helhed og sammenhæng i juridisk forstand, Ankestyrelsen Helhed og sammenhæng i juridisk forstand, Ankestyrelsen Helhed og sammenhæng Hvad betyder helhed og sammenhæng i sagsbehandlingen? Hvorfor er det vigtigt at arbejde med helhed og sammenhæng? Hvad er den

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121 Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem 2 Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Læs mere

Principmeddelelse. J.nr

Principmeddelelse. J.nr Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - Bilag 305 Offentligt Principmeddelelse J.nr. 19-9956 Ankestyrelsens principafgørelse 12-19 om seniorførtidspension arbejdsevne fleksjob meget begrænset arbejdsevne

Læs mere

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er personlig pleje: Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, påklædning og måltider. Personlig pleje er for eksempel at Blive vasket eller komme i bad

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig, der tilgodeser dit behov for pleje

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Erklæring til brug ved ansøgning om præmiefritagelse/udbetaling ved tab af erhvervsevne

Erklæring til brug ved ansøgning om præmiefritagelse/udbetaling ved tab af erhvervsevne Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Tlf.: 44 74 70 35 Fax: 44 74 43 44 E-mail: sik-skadesteam@topdanmark.dk Erklæring til brug ved ansøgning om præmiefritagelse/udbetaling ved tab af

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist. Kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik 11 1 måned Engangshjælp Lov om aktiv socialpolitik 25 a 1 måned

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist. Kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik 11 1 måned Engangshjælp Lov om aktiv socialpolitik 25 a 1 måned Sagsbehandler: JMH Sagsnr. 710-2018-17828 Dokument nr. 710-2018-238985 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 (opdateret i forbindelse med, at sager vedrørende

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2017

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2017 Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2017 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af kommunens lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

Spørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112

Spørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112 Spørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112 Cpr. Nr.: Navn: Adresse: Tlf. nr: Evt. kontaktperson: Hjælpemiddel: Hvilke(t) sansestimulerende hjælpemiddel søges der

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Ringsted Byråd den XX 2011: Ansøgning om: Lov om social pension Folkepension 13 4 uger Borgerservice Personligt tillæg og 14-14 c 4 uger Borgerservice

Læs mere

Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Sagsbehandlingstider på s område. Indledning. I retssikkerhedsloven 3 er det anført, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal fastsætte en frist for hvor lang tid,

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11

Læs mere

Information til borgere og pårørende. Fuldmagter & værgemål

Information til borgere og pårørende. Fuldmagter & værgemål Information til borgere og pårørende Fuldmagter & værgemål Der kan komme et tidspunkt i dit eller i din pårørendes liv, hvor det ikke længere er muligt at være i stand til at administrerer sin økonomi

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN.

VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN. Demens & Jura Selvbestemmelse Mennesker med en demenssygdom har, som borgere i et demokratisk samfund, ret til selvbestemmelse. Dette betyder, at de har ret til at varetage egne økonomiske og personlige

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,

Læs mere

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

f. Får du medicin i forbindelse med din sygdom? f. Hvilken medicin?

f. Får du medicin i forbindelse med din sygdom? f. Hvilken medicin? Ansøgning om udbetaling og/eller præmiefritagelse ved nedsat erhvervsevne. Side 1 af 6 Forsikrede Dit fulde navn Cpr.nr. Adresse Postnr. By Stilling Telefon nr. Arbejdsgiver Mailadresse 1 a. Hvilken sygdom/ulykkestilfælde

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter)

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Senest revideret 05.06. 2019 Emne Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommunens rådgivningsforpligtelse

Kommunens rådgivningsforpligtelse Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens 7 (yde rådgivning og vejledning indenfor eget område samt videresende henvendelser til andre myndigheder) Lov om social service

Læs mere

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken 0 1 Hjælp til navigation i det offentlige system via Sundhedsdoktor Danica Sundhedsrådgivning sikrer, at sundhedssikringskunder kan få rådgivning ved afslag

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere