Vejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom"

Transkript

1 Vejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet

2 Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende demenssygdommen Huntingtons sygdom er udarbejdet af socialrådgiver Pernille Starnø ved Nationalt Videnscenter for Demens. Nationalt Videnscenter for Demens arbejder bl.a. med vidensformidling til sundhedsfagligt personale, patienter og pårørende. Derudover arbejder videnscentret for at fremme viden om diagnostik, behandling og pleje af mennesker med demenssygdomme. Vejledningen er udarbejdet som en hjælp til sagsbehandlere, der står med en patient med Huntingtons sygdom. Sygdommen er en meget sjælden og alvorlig sygdom, som derfor kræver en speciel sagsbehandler-metodik. Vejledningen er opbygget i fire dele: Den første del er en kort beskrivelse af sygdommen. Det næste afsnit hedder De sociale følger af sygdommen. Dette afsnit indeholder gode råd til metodikken, fx hvordan en sagsbehandler skal tage ansvar for en sag, hvis der er flere afdelinger/sagsbehandlere involveret i sagen, og ikke kaste patienten fra den ene afdeling til den anden. Dernæst følger en tjekliste over de situationer, som det er klogt at tænke ind i et sagsforløb og de sociale forhold, som kræver en aktiv handling. Endelig er der udarbejdet en paragrafnøgle, hvor de mest hyppige paragraffer er nævnt med relevante principafgørelser samt argumenterne for denne hjælp. Vejledningen vil med jævne mellemrum blive opdateret og der tages forbehold for ændringer i love og bekendtgørelser. Eventuelle bemærkninger til vejledningen bedes sendt til: Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Neurocentret Rigshospitalet, afsnit 6911 Blegdamsvej København Ø Tlf Version: September

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Indholdsfortegnelse 3 Sygdomsbeskrivelse 4 Hvad er Huntingtons sygdom? 4 Symptomer 4 Huntingtons sygdom hos voksne 4 Huntingtons sygdom hos børn og unge 4 Huntingtons sygdom hos ældre 5 Behandling 5 De sociale følger af sygdommen 5 Fase 1: Inden sygdommen er blevet diagnosticeret 5 Fase 2: Når sygdommen er diagnosticeret 6 Hvordan kommer kommunen i kontakt med en patient med Huntingtons sygdom? 7 Familier med Huntingtons sygdom 8 Som sagsbehandler skal du være opmærksom på (metodik) 8 Særligt ved enlige forsørgere 9 Tjekliste: 10 Ad. 1. Beskæftigelsessituation 11 Ad.2. Økonomi 11 Ad.3. Psykologsamtaler 11 Ad.4. Hjemmevejleder/støttekontaktperson 12 Ad 5. Handleplan 12 Ad.6. Demenskoordinator 12 Ad.7. Hjemmehjælp 13 Ad. 8. Ledsagerordning 13 Ad. 9. Hjælpemidler 14 Ad.10. Plejebolig 14 Ad. 11. Værgemål 15 Paragrafnøgle 16 3

4 Sygdomsbeskrivelse Hvad er Huntingtons sygdom? Huntingtons sygdom er en dominant arvelig sygdom, der oftest debuterer i alderen år, men kan i sjældnere tilfælde opstå i barnealderen og efter de 65 år. Sygdommen er karakteriseret ved motoriske, kognitive og psykiske symptomer. Sygdommen er en kronisk fremadskridende tilstand, der fører til død år efter, at den er begyndt. Der findes for øjeblikket ingen behandling, der kan bremse eller helbrede sygdommen. Symptomer Symptomerne er meget varierende fra patient til patient. Det afhænger blandt andet af, hvornår sygdommen bryder ud. Således er der stor forskel på symptomer hos børn og unge, hos voksne og hos ældre. De første symptomer er oftest ændringer i personligheden, som kan udvikles fem til ti år før de motoriske symptomer viser sig. De motoriske symptomer er det, der som regel fører til diagnosen Huntingtons sygdom. Det er de kognitive og de psykiske symptomer, som giver de største problemer for patient og familie, bl.a. fordi patienterne ofte mangler sygdomserkendelse. Disse symptomer kan være udtalte, selv når de motoriske symptomer er lette, hvilket kan være årsag til, at der kan gå flere år før diagnosen stilles. Motoriske symptomer fx: - ufrivillige, kastende bevægelser - slingrende gang - langvarige muskelsammentrækninger Kognitive symptomer fx: - hukommelsesproblemer - nedsat koncentrationsevne - nedsat planlægningsevne Psykiske symptomer fx: - depression - vrangforestillinger - aggressivitet Huntingtons sygdom hos voksne Sygdommen bryder oftest ud i 35- til 45-års alderen og er karakteriseret ved både motoriske, kognitive og psykiske symptomer. Et af de første tegn på sygdommen kan være ændringer i personligheden. Senere kan der udvikles kognitive symptomer som hukommelsesproblemer, nedsat koncentration og initiativløshed samt psykiske problemer som tvangstanker, vrangforestillinger og depressioner. De motoriske symptomer er i første række de ufrivillige, kastende bevægelser, der medfører en usikker gang. Senere kan der komme tale- og synkebesvær. Hos mange ses et betydeligt vægttab. Huntingtons sygdom hos børn og unge Huntingtons sygdom kan starte før skolealderen, men sygdommen hos børn er sjælden og udgør kun få procent af alle tilfælde. Sygdommen ses både hos piger og drenge og er som regel arvet fra faderen. Hos børn er det de psykiske symptomer, som er fremherskende i form af adfærdsvanskeligheder og vanskeligheder med indlæring. Der kan være vrangforestillinger og børnene kan udvise en destruktiv adfærd. Ufrivillige bevægelser ses ikke, men kan til gengæld ses i en stivhed, grundet abnorm stilling af muskulaturen (rigiditet og dystoni) og finmotorikken kan være påvirket. 4

5 Huntingtons sygdom hos ældre Når sygdommen begynder efter 60-års alderen, er de psykiske symptomer ikke så fremtrædende og sygdomsbilledet er præget af ufrivillige bevægelser. Behandling Al behandling er lindrende (symptomatisk); dvs. dæmper og afhjælper symptomer som ufrivillige bevægelser, søvnbesvær, depression eller andre psykiske symptomer. Der findes endnu ingen behandling, der kan helbrede, stoppe eller forebygge sygdommens udvikling. Derudover kan det være et problem i forbindelse med behandling, at patienten undertiden ikke har sygdomserkendelse og derfor ingen forståelse har for, at behandling kan medvirke til at bedre funktion og livskvalitet. Man kan inddele behandlingen i medicinsk og ikke-medicinsk behandling: Den medicinske behandling bruges både mod de ufrivillige bevægelser og de psykiske symptomer. Der bruges forskellige lægemidler inden for gruppen af anti-psykotisk medicin og midler mod depression samt i mindre grad beroligende medicin. Ikke-medicinsk behandling bruges i høj grad til vedligeholdelse af funktioner ved fx fysioterapeutisk træning, fysio- og ergoterapeutiske hjælpemidler, taletræning og kostvejledning. Et samtaleforløb hos psykolog kan også være en lindrende og terapeutisk hjælp for både den enkelte med sygdomsanlægget (før og efter sygdomsudvikling) samt et nærtstående familiemedlem. De sociale følger af sygdommen I forhold til arbejdet som sagsbehandler er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige faser af sygdommen og de dertil relaterede menneskelige og sociale problemer. Fase 1: Inden sygdommen er diagnosticeret Fase 2: Når sygdommen er diagnosticeret Fase 3: Det senere sygdomsforløb Fase 1: Inden sygdommen er blevet diagnosticeret Da Huntingtons sygdom er en genetisk sygdom kan man være bærer af sygdomsanlægget i mange år, før sygdommen diagnosticeres. Sygdommen begynder med lette symptomer, og det er karakteristik, at diagnosen ofte først stilles flere år efter, at de første symptomer har vist sig. Mange mennesker med Huntingtons sygdom har haft en barndom, der har været præget af sociale problemer. De har oplevet en opvækst med en syg forælder og har ofte måttet fungere som Det voksne barn. Som voksne kan deres sociale sikkerhedsnet være meget spinkelt, da flere i familien kan have sygdommen i udbrud og nogle kan være døde af den. De raske familiemedlemmer, kan vælge at lægge afstand til sygdommen og de personer, som er ramt af den, for at kunne klare sig selv. 5

6 Børn født i familier med Huntingtons sygdom, kan allerede som mindreårige lide af angst for selv at have arvet sygdommen. De har ofte ikke fået hjælp eller støtte til at bearbejde denne angst. Som ung/voksen kan personen være meget splittet. De ønsker sig en normal tilværelse, men er bange for fremtiden. De har svært ved at se en mening i deres tilværelse. Inden sygdommen er diagnosticeret udvikler personerne ofte ændringer i deres personlighed, hvilket kan give problemer både i deres familieliv og arbejdsliv. Mange har problemer på arbejdet eller er allerede blevet fyret og lever af kontanthjælp, sygedagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Inden man kaster sig ud i at tilbyde aktivering eller lignende, skal man have for øje, at man står over for et menneske, som ofte er i krise. Et menneske som ved, at han er bærer af en dødelig sygdom, men ikke, hvornår sygdommen bliver aktiv. Vedkommende kender sygdommen. Det kan være meget svært at hjælpe af flere grunde: Patienten kan mangle sygdomserkendelse Patienten har ofte misbrugsproblemer Patientens tidlige symptomer og adfærd medfører, at han hører under psykiatrien. Når sygdommen er diagnosticeret, vil han blive afsluttet i psykiatrien og kommer derfor til at stå i et ingenmandsland i en periode, hvor der er stort behov for støtte. Inden sygdommen er aktiv, har patienten ikke en diagnose, som kan berettige til sociale ydelser. Patientens sag kan i forvaltningen høre til i flere afsnit, fx jobcenteret og voksenhandicapcenteret. Patientens manglende sygdomserkendelse bevirker, at han ikke selv kontakter relevante myndigheder og fagpersoner eller overholder aftaler. Bliver en patient med Huntingtons sygdom bedt om at bestille tid hos en psykiater eller lignende, får han det ikke gjort. Han vil gerne, men er uden initiativ. For at det skal lykkes, skal han have støtte til at få kontaktet psykiateren mv. Fase 2: Når sygdommen er diagnosticeret Som det fremgår af sygdomsbeskrivelsen (s. 4), får de fleste sygdommen som voksne. Som sagsbehandler må man dog vurdere den enkeltes behov for hjælp alt efter sygdommens forløb og hvor i livet, patienten befinder sig på tidspunktet for diagnosen. For voksne mennesker vil sygdommen komme på et tidspunkt i deres livsforløb, hvor de er færdige med deres uddannelse og er i arbejde og i nogle tilfælde har fået børn. For næsten alle er det et chok at få stillet diagnosen, også selvom de har vidst, at de var bærere af sygdommen. 6

7 Deres sociale situation er dog langt mere individuel end for unge med Huntingtons sygdom, og kommer som oftest til at påvirke hele deres tilværelse: deres arbejde, deres familie, deres egnethed som forældre og deres sociale liv. I de tilfælde, hvor der er børn i familien, bør man være meget opmærksom på børnenes vilkår under opvæksten. Er patienten blevet skilt inden sygdommen bliver diagnosticeret, må man som sagsbehandler være særligt opmærksom på mindreårige børns tarv samt patientens økonomiske situation. Nogle patienter udvikler et alkoholmisbrug og i nogle tilfælde et promiskuøst seksualliv. For at undgå omsorgssvigtede børn skal der sættes ind med støtte. Det må gøres klart for patienten, at hvis børnene fortsat skal bo hos vedkommende, må hun/han tage imod hjælp. Erfaringer viser, at sættes der ind med relevant omsorgsarbejde, begynder patienten ikke at drikke, men bevarer sin normale livsførelse langt ind i sygdomsforløbet. Fase 3: Det senere sygdomsforløb Når sygdommen først er aktiv, bliver patienten dårligere. Han mister flere og flere færdigheder og bliver efterhånden helt ude af stand til at tage vare på sig selv. Som sagsbehandler er det derfor vigtigt at følge vedkommende tæt og foretage løbende evaluering af kommunens tilbud om hjælp og støtte til patienten. Mange patienter mister evnen til at varetage deres økonomiske forhold, og det kan derfor blive aktuelt at anmode om værgemål til patienten. Mange mister også evnen til at passe deres egen bolig, der med tiden kan blive helt ubeboelig. Nogle mister evnen til at føle varme og kulde, hvilket medfører forkert påklædning i sommervarmen eller vinterkulden (dette kan også ses hos deres mindreårige børn). Mange overkommer ikke eller glemmer at få mad og medicin osv. Når patienten er kommet så langt i sit sygdomsforløb, at han ikke længere kan tage vare på sig selv, er det nødvendigt at tale om flytning i plejebolig. Hvordan kommer kommunen i kontakt med en patient med Huntingtons sygdom? De fleste patienter med Huntingtons sygdom er i kontakt med et neurologisk ambulatorium på et hospital. Det behandlende hospital vil kontakte kommunen. Der findes dog nogle patienter, som ikke har kontakt til et hospital. Der vil henvisningen til sagsbehandleren kunne komme fra praktiserende læge, psykolog, psykiater eller hjemmeplejen. Er patienten ikke i kontakt med et 7

8 hospital, skal det oplyses, at alle patienter med Huntingtons sygdom har mulighed for at blive tilknyttet en højt specialiseret enhed på en Neurologisk afdeling. Familier med Huntingtons sygdom Er der tale om en patient med Huntingtons sygdom, der lever i parforhold og har børn, skal man være meget opmærksom på, at den raske ægtefælle kommer til at stå med et større ansvar og en større arbejdsbyrde i hjemmet. Ægtefællen skal tage hånd om en syg ægtefælle og samtidig have overskud til børnene. Desuden oplever de en ægtefælle, som gradvis bliver dårligere og dårligere. Det er hårdt både fysisk og psykisk. Ægtefæller har brug for aflastning i det omfang, de magter at have fremmede gående i deres hjem. Og børnene skal opleve, at der er overskud til dem. Mange børn i familier med Huntingtons sygdom får et alt for stort ansvar i alt for ung en alder og kommer derved til at fungere som voksne børn. Det er vigtigt at hjælpe hele familien. Som sagsbehandler skal du være opmærksom på (metodik) Det er vigtigt som sagsbehandler at have for øje, at man står over for et menneske, som både er krisepræget og har kognitive vanskeligheder. For at få overblik over situationen er det vigtigt at målrette sin indsats i første fase efter at få så god en viden om patientens sociale vilkår, netværk og problemstillinger som muligt. Det er vigtigt at give sig god tid til en samtale, da det som oftest er meget svært for dem at tale om sygdommen, og om at de selv har den og de konsekvenser, som de frygter at sygdommen medfører. Vis respekt for det, patienten fortæller om sine egne oplevelser med sygdommen. Sygdommen er sjælden og symptomerne er forskellige fra person til person. Patienten er ekspert i, hvordan sygdommen har udviklet sig i hans/hendes familie. Vælg et åbent samarbejde, hvor patienten bliver informeret og alt bliver foretaget efter aftale med ham. Vælg som sagsbehandler at tilrettelægge forløbet, koordinere det og følge op på aftaler. Tag ansvaret i stedet for at prøve at motivere patienten til selv at stå for alle aftalerne, fx med 14-dagesplaner og faste datoer for opfølgende samtaler. Man skal under hele sit sagsforløb være meget opmærksom på, at sygdommen er progredierende. Situationen kan nemt være forandret fra man indstiller til en ydelse og til den er bevilget. Derfor er det en god ide at tilbyde hjælpen så tidligt som muligt, og evaluere hjælpen ca. hver 3. måned. 8

9 Vær opmærksom på nødvendigheden af at bruge hospitalet som samarbejdspartner ved planlægning af fx handleplaner, indhentning af lægelige oplysninger m.v. Sæt ikke for mange ting i gang på samme tid. Sæt hellere få ting i værk, få det til at fungere godt inden nye tiltag igangsættes. Særligt ved enlige forsørgere Der bør indhentes tilladelse fra patienten til at tage kontakt til den anden forælder og familie. Der bør gradvist arbejdes på, at børnene mere og mere opholder sig hos den raske forælder. Der bør indkøres en god samkvemsordning. Det kan anbefales, at børnene opholder sig hos patienten i weekenden, hvor der ikke er pligter som fx. mødetid, fast sengetid, lektielæsning. Desuden at børnene kommer midt på ugen efter skoletid nogle timer. Der skal tilbydes psykologsamtaler til børnene, patienten og den raske forælder. Når der er flere sagsbehandlere involveret i sagen: Det er vigtigt, at sagsbehandlerne er klar over, om der er andre behandlere involveret i sagen. Det er en nødvendighed, da patienten ikke kan magte at blive sendt fra den ene til den anden sagsbehandler og ikke er i stand til at kapere forskellige oplysninger. Det kan få fatale konsekvenser for en patient, hvor sygdommen netop rammer overblik, hukommelse og senere i forløbet taleevnen. Det er derfor vigtigt: At tage kontakt til andre involverede fagpersoner At koordinere samarbejdet og udfærdige en ansvarsfordeling Planlægge opfølgning af møderne hver 3. måned indtil sagen kører stabilt At diverse fagpersoner giver de samme beskeder og er enige om et sagsforløb At udnævne en til at være hovedansvarlig i sagen og stå for indkaldelse til møder og være den koordinerende i forhold til demenskoordinator, hospital osv. Erfaringerne er gode, hvis der tilbydes ovennævnte støtte og hjælp. Hele sygdomsforløbet udvikler sig roligt uden, at patienten eller børnene oplever det alt for traumatisk. 9

10 Tjekliste: Fase Få overblik over beskæftigelsessituationen. 2. Få overblik over patientens økonomiske forhold: Sygedagpenge Førtidspension Forsikringer og formue 3. Tal med patienten om psykologsamtaler. 4. Tal med patienten om en hjemmevejleder/støttekontaktperson. 5. Udarbejd en handleplan. 6. Tag kontakt til kommunens demenskoordinator. 7. Begynd at tale med patienten om fordele ved at modtage hjemmehjælp. (Vær forberedt på noget modvilje). Er der børn i hjemmet skal hjemmehjælp dog sættes i værk så hurtigt som muligt. 8. Så snart demenskoordinatoren vurderer, at der er behov for hjemmehjælp, skal det sættes i værk hurtigst muligt. Fase 3 9. Tal med patienten om ledsagerordning. 10. Begynd at tale med patienten om hjælpemidler. 11. Begynd i god tid at tale med patienten om værgemål og plejebolig, og anbefal patienten at se på forskellige plejeboliger. 10

11 Ad. 1. Beskæftigelsessituation Arbejdsforhold: Patienten vil ofte give udtryk for, at der ikke er problemer på arbejdsstedet, men får man tilladelse til at ringe til arbejdsgiveren, får man som oftest oplyst noget andet, fx at man har anbefalet ham at sygemelde sig eller, at der er ved at blive overvejet en fyring. I dette forløb er det vigtigt at planlægge en god støtte. Fleksjob: Som hovedregel vil det ikke være relevant at søge om et fleksjob, når sygdommen giver symptomer. Patienten er for det meste så dårlig, at han ikke kan bestride sit job længere. Er patienten måske egnet, når diagnosen bliver stillet, vil det administrative arbejde med fx at foretage afprøvning af arbejdsevnen, finde egnet beskæftigelsesområde og finde et job ofte tage så lang tid, at patienten ikke kan magte et arbejde længere, når fleksjobbet bliver bevilget. Ad.2. Økonomi Sygedagpenge: Hvis patienten er i et ansættelsesforhold er det vigtigt, at arbejdsgiver får anmeldt ham som syg, også selvom han ikke bliver opsagt fra sit job, men der bliver indgået en fratrædelsesaftale. Det er vigtigt af 2 årsager: 1. Arbejdsgiver vil være berettiget til at modtage refusion af sygedagpenge. 2. Patienten bliver anmeldt som syg, og kommer dermed ind under sygedagpengereglerne om opfølgning. Derved undgår man, at patienten falder ud af det sociale system. Førtidspension: Det er nødvendigt at begynde at tale med patienten om muligheden for at forsørgelsesgrundlaget bliver en førtidspension. Det er godt at få det økonomiske på plads tidligt i forløbet. Forsikringer: Det er vigtigt at få kendskab til, om vedkommende har nogle forsikringer, som evt. er tegnet af arbejdsstedet eller af ham selv, og om de har en dækning af tab af erhvervsevne i form af fx invalidepension eller invalidesum. Få rekvireret ansøgningsskema og ansøgt de relevante forsikringsydelser, evt. i samarbejde med det behandlende hospital. Ad.3. Psykologsamtaler Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Tal med patienten om, at det kan være en god støtte at tale med en psykolog om den angst og bekymring, han har for sin sygdom og sygdomsforløb. 11

12 Er patienten motiveret for psykologhjælp så orientér om støttemulighederne ved, at han kan få en henvisning fra egen læge og kan vælge samtaler hos en psykolog med ydernummer. Kontakt evt. praktiserende læge for ham, hvis det er tydeligt, at han ikke selv kan få det gjort. Få evt. via psykologforeningen anbefalet en psykolog, som kan komme ud i eget hjem, da transporten kan blive et problem. Kontakt evt. praktiserende psykolog, for at orientere om sygdommen og hør om psykologen synes, at hun kan magte et sådant samtaleforløb. Dette nævnes fordi et sådant samtaleforløb er krævende, og det er uheldigt for patienten, hvis vedkommende må skifte psykolog i forløbet. Ad.4. Hjemmevejleder/støttekontaktperson Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Det kan være en god og vigtig støtte for mennesker med Huntingtons sygdom at få bevilget en støttekontaktperson, som kan hjælpe med at strukturere hverdagen, gennemgå post, hjælpe med at betale regninger og evt. tage kontakt til offentlige myndigheder, når børnene fx er syge. Også i dette tilfælde er det vigtigt, at patienten lærer denne person at kende så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, for at kunne tage imod hjælpen. Denne støtte fungerer som regel fint langt hen i sygdomsforløbet. Man kan fx starte med at aftale 4 timer om ugen, hvor de 2 timer bliver lagt om mandagen til at planlægge ugen og yderligere 2 timer om fredagen til at planlægge weekenden. Patientens behov for støttekontaktperson-timer bør evalueres med jævne mellemrum under sygdomsforløbet. Ad 5. Handleplan Prøv at udarbejde en handleplan sammen med patienten. Det kan anbefales, at den indeholder daglig motion dels hos en fysioterapeut fx. 2 gange om ugen og derudover ved, at patienten selv dyrker motion som gang, løb, cykling eller lign. Da det kan være svært for patienten selv at foretage en sådan aktivitet, kan dette evt. foretages sammen med støttekontaktpersonen/ledsagerordningen. Derudover kan det være en fordel at komme i et aktivitetscenter og deltage i socialt samvær. Ad.6. Demenskoordinator De fleste kommuner har ansat demenskoordinatorer eller demenskonsulenter. Som sagsbehandler er det vigtigt at få et godt samarbejde med denne fagperson, da hendes arbejdsopgave bl.a. er at tage kontakt til patienten og løbende komme i hjemmet under hele sygdomsforløbet, indtil patienten skal indstilles til plejehjem. 12

13 Hvis hjælpen bliver sat i værk for sent i sygdomsforløbet, kan forløbet udvikle sig meget dramatisk. For at undgå dette, er det meget vigtigt at sætte ind med kontakt til demenskoordinator så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Kendskab til sygdommen Da sygdommen er sjælden, er det ikke ualmindeligt, at demenskoordinatoren ikke kender til sygdommen. Der kan søges viden om sygdommen på internettet (fx eller men nøjes ikke kun med denne viden. Da sygdommen udvikler sig individuelt, er det vigtigt at tage kontakt til det behandlende hospital. Ad.7. Hjemmehjælp Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Der er oftest behov for hjemmehjælp tidligt i forløbet. Mennesker med Huntingtons sygdom får balanceproblemer og svært ved at styre deres bevægelser. De taber ting, har svært ved at holde på en kop, en tallerken, spilder mad når de spiser osv. Fysisk arbejde, som at støvsuge og vaske gulv, som kræver koordinerede bevægelser vil medføre hurtig udtrætning og vil på et tidspunkt ikke kunne udføres. Et mindre gulv, der skal vaskes kan betyde, at patienten må hvile resten af dagen. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold under visitation til hjemmehjælp, når der skal vurderes rengøring i hjemmet. Når patienten har fået mange ufrivillige bevægelser, er det nødvendigt med rengøring dagligt eller hver anden dag. Så vidt muligt bør det være den/de samme personer, der står for hjælpen til patienter med Huntingtons sygdom, da det kan gøre det lettere at få lov til at hjælpe på længere sigt. Er der mindreårige børn, bør der tilbydes hjælp til at klæde børnene på om morgenen, lave morgenmad, smøre madpakker og hente og bringe dem til institution (mennesker med Huntingtons sygdom mister typisk evnen til at færdes sikkert i trafikken, da de pludselig kan glemme, hvor de er, eller har svært ved at overskue trafikken). Ad. 8. Ledsagerordning Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Patienter med Huntingtons sygdom får som oftest en angst for at bevæge sig uden for egen bolig og isolerer sig mere og mere. Her vil en ledsagerordning være en god hjælp. Ledsageren kan hjælpe med til, at patienten bevarer en så normal tilværelse som muligt, fx ved at gå med i butikker og købe tøj, finde godt fodtøj, gå med i biografen og igangsætte et motionsprogram. 13

14 Ad. 9. Hjælpemidler Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. Som sygdommen skrider frem, kan patienten få stor glæde af hjælpemidler som fx: Rygeunderlag: Når patienten ryger og har svære ufrivillige bevægelser kan han eller hun være til fare for sig selv og sine omgivelser. Et rygeunderlag fx et tæppe eller forklæde, kan være et meget relevant hjælpemiddel. El-scooter: På et tidspunkt vil patienten komme til det stadie, hvor han stadig kan overskue trafikken, men ikke længere kan køre bil. Patienten kan få bevilliget en el-scooter enten som forbrugsgode eller hjælpemiddel (se paragrafnøglen). Rollator: En rollator bevilliges som et hjælpemiddel, når man ikke længere går forsvarligt. Ofte vil der være brug for en rollator med ekstra tyngde og desuden kan der monteres slæbebremse og underarmsstøtter. Vægtdyne: Allerede tidligt i forløbet kan patienten have glæde af en kugle- eller kædedyne, som dæmper bevægelserne og giver patienten taktile stimuli om natten, og som derfor gør, at han kan få en bedre hvile. Undertiden kan bevægelserne blive så kraftige, at patienterne falder ud af sengen. Der er forskellige typer på markedet og hvilken type, der virker, må bero på en afprøvning. Hvilestol: En hvilestol er et nødvendigt hjælpemiddel, når patienten ikke længere kan sidde på en normal stol pga. så voldsomme ufrivillige bevægelser at stolen risikerer at vælte. Der er udviklet en speciel hvilestol til Huntington-patienter, der hedder HC stolen. Denne stol dæmper de ufrivillige bevægelser og er udformet til ikke at vælte på trods af voldsomme bevægelser. Stolen er let at manøvrere, da der er hjul under. Komfortkørestol: Når patienten ikke længere kan gå, kan man søge om en komfortkørestol. Stolen kan bagud kippes 30 grader og det er muligt at positionere patienten, så han kan få en god siddestilling både til hvile og spisesituationer. Ad.10. Plejebolig Se nærmere beskrivelse i paragrafnøglen. I Danmark findes der 3 plejeboliger, som er specielt egnet for patienter med Huntingtons sygdom: 14

15 Pilehuset, Brønshøj, København. HC bomiljø, Tangkær Djursland. HC bofællesskab, Herning. Da sygdomsforløbet er meget ulig andre demenssygdomme, kan det være en god idé at flytte i en plejebolig med speciale i denne sygdom. Det skal nævnes, at sygdommen kræver særlige hjælpemidler. De ufrivillige bevægelser forværres og kræver mange ressourcer af omgivelserne i form af bl.a. ekstra vask og rengøring. Der kan opstå så svære spisevanskeligheder, at der skal indlægges sonde i maven, og de kognitive vanskeligheder vil medføre, at patienten jævnligt skal tilses af en psykiater med speciale i sygdommen for at få reguleret sin medicin. Når beslutningen om plejebolig skal træffes Det er langt fra sikkert, at patienten er enig i beslutningen om flytning til plejebolig. Så længe patienten har handleevne i behold, har han ret til selv at bestemme, hvor han vil bo, og man kan ikke tvinge patienten til at flytte i plejebolig. Derfor er det en god idé at introducere spørgsmålet om at flytte i plejebolig og få patientens samtykke til dette mens han har erkendelse af egen situation. Når patienten på et tidspunkt mister handleevnen, kan han kun flyttes i plejebolig efter servicelovens regler herom. Protesterer patienten ikke mod at flytte i plejebolig, kan kommunen indstille ham til flytning, og denne flytning skal godkendes af en personlig værge. Protesterer patienten mod at flytte i plejebolig, skal kommunens indstilling om flytning godkendes af det sociale nævn. Ad. 11. Værgemål Hvis patienten på et tidspunkt mister evnen til at varetage sin økonomi, må det overvejes at anmode om en økonomisk værge til ham. Er patienten indstillet på at få en økonomisk værge, kan han selv anmode statsforvaltningen om det. Er patienten ikke indstillet på at få en værge eller kan han ikke længere forholde sig til spørgsmålet, kan nærmeste familie eller kommunen anmode om et værgemål. På findes et anmodningsskema, der blot skal udfyldes og indsendes til den lokale statsforvaltning. I forbindelse med flytning i plejebolig, hvor patienten ikke længere kan samtykke til flytningen og heller ikke protesterer mod at flytte, skal der anmodes om en personlig værge, der kan godkende kommunens indstilling om flytning. 15

16 Paragrafnøgle 3. september 2014 Regler, som med fordel kan anvendes inden sygdommen bliver diagnosticeret (Fase 1): Psykologsamtaler: Sundhedsloven 69 stk. 1, 373, 311 Støtteforanstaltninger: Serviceloven 85 Det er psykisk meget belastende at være bærer af en dødelig neurologisk sygdom. De fleste kender sygdommen og sygdomsforløbet, da en af deres forældre har sygdommen eller er død af den. De kan allerede fra børn lide af alvorlig angst for om de har arvet den og hvis de har arvet den, hvornår den bryder ud hos dem. Denne usikkerhed medfører angst, som for nogle giver sig udslag i, at de opgiver en uddannelse og et normalt liv, hvilket kan medføre alkoholmisbrug. Det har vist sig, at i de tilfælde, hvor borgeren har fået god psykologisk støtte, har de kunnet tackle deres livsvilkår bedre. Man skal være opmærksom på vejledningen nr. 13. af 15. februar 2011 pkt. 25, hvoraf det fremgår, at denne ydelse ikke kun skal bevilges som genoptræning, men også kan bevilges, hvor den personlige pleje og omsorg kan være et mål i sig selv. Ovennævnte foranstaltninger vil kunne hjælpe borgeren til at oppebære en så normal tilværelse som muligt, og forhindre, at hverdagen bryder sammen, fordi der ikke er betalt regninger, foretaget indkøb, gjort rent osv. Med nogen støtte og struktur vil borgeren godt kunne magte disse opgaver. Denne hjælp vil med stor fordel kunne fortsætte når sygdommen er aktiv Beskæftigelse: Lov om aktiv beskæftigelse Lov om aktiv beskæftigelse kap. 11 og 12. o Den målgruppe, som kan have gavn af disse regler, er som hovedregel unge bærere af sygdomsanlægget, som inden sygdommen kan påvises, kan være psykisk og kognitivt præget af den, men som med støtte og vejledning kan magte deres hverdag og beskæftigelse. Lov om aktiv beskæftigelse kap. 13 o I forhold til ungegruppen kan det være hensigtsmæssigt at tage stilling til et fleksjob.. Flere borgere der er bærere af sygdommen, vil gerne kunne passe et arbejde, hvis der kan tilbydes støtteforanstaltninger fx ved begrænsede arbejdsopgaver, nedsat arbejdstempo, nedskrevet instruktion og uden for mange forstyrrelser, samt en støtteperson som vedkommende kan referere til. 16

Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker

Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende Alzheimers sygdom

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Cpr.nr.: Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Indstilling om Lovområde og Tilbudseksempel Pris på tilbudseksempel Alternativ til indstilling (Hvis ingen alternativ skal det begrundes

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje xpersonlig hjælp og pleje x I boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 1 Indhold i boliger udenfor plejehjem og botilbud Hvem kan få personlig hjælp og pleje?... 4 Hvad er målet med hjælp

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarder 2014 Personlig hjælp og pleje - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i boliger uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet en

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Støtte til voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til voksne med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Handleplaner servicelovens 141 Når der ydes hjælp til en unge med Prader- Willi

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? PENSIONISTER, SYGE OG VOKSNE MED HANDICAP Hvornår får du svar? En oversigt over svarfrister og sagsbehandlingstider på det sociale område i Ishøj Kommune. For pensionister, syge og voksne med handicap

Læs mere

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

A - Stamdata faktuelle oplysninger

A - Stamdata faktuelle oplysninger A - Stamdata faktuelle oplysninger A1. Oprettelsesdato [Skriv her ] A2. Borgerens cpr.nr., navn og adresse, evt. telefonnr. A3. Nærmeste pårørendes navn og adresse og telefonnr., cpr.nr. hvis ægtefælle

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere