Tyve års konsulentarbejde for folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tyve års konsulentarbejde for folkeskolen"

Transkript

1 Tyve års konsulentarbejde for folkeskolen Foredrag på årsmødet for Selskabet for dansk Skolehistorie 1981 AF VIGGO LAND Viggo Land har i mange år fulgt folkeskolens udvikl ing på nærmeste hold. Som amtsskolekonsulent på Fyn har han været aktiv i det lokale planlægningsarbejde og har desuden deltaget i centrale kommissioner og udvalg vedr. skolevæsenets udformning. I artiklen gengiver Viggo Land træk fra konsulentarbejdet fra en tid, der karakteriserer folkeskolens opbrud. Jeg vil gerne begynde med at fortælle, at jeg er af "folkeskoleoprindelse«. Mine forældre var lærerfolk i Lumby på Nordfyn - der, hvor det flade Nordfyn begynder og strækker sig videre mod nord og vest i det, der kaldes»sletten«. De 10 første år af mit liv voksede jeg op her i en af Frederik den IV.s Rytterskoler, og over indgangen til skolen var indmuret den kendte tavle med monarkens ord: Halvtredsindstyve år, Gud, har du mig opholdet, at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet. Thi ydet jeg min tak og breder ud dit navn og bygger skoler op de fattige til gavn. Fra 1925 til 1932 gik jeg på Odense Kathedralskole, og fra studentereksamen gik det lige ind i 2. klasse på Odense Seminarium, hvor jeg kom med i det første hold uddannet under læreruddannelsesloven af 1930, der som en væsentlig nydannelse indførte stærkere brug af elevernes selvstændige arbejde i form af speciallæsning og årsarbejder. Dengang havde de enkelte seminarier deres karakteristiske fysiognomier, og Odense Seminarium var præget af et grundtvigsk skolesyn, hvilket kom frem på mange måder, men dog måske mest ved forstander Ejler Møllers»salsforedrag«, hvor alle elever samledes i foredragssalen en gang om ugen og hørte hans gennemgang af dansk og nordisk litteratur, en oplevelse, vi alle så hen til. I 1935, hvor vi dimitteredes, var forholdene præget af stor arbejdsløshed blandt lærerne. Vi cyklede land og rige rundt og forsøgte at gøre et fordelagtigt indtryk på skolekommissioner og på præsterne, der næsten alle steder endnu sad som kommissionsformænd. Dette førte uvægerligt til, at vi adskillige gange kom i forhør om vor stilling til katekismusundervisning. Et lille træk fra denne tid: Vi var tre, der 7

2 var blevet indkaldt til Grindsted. Vi havde cyklet det store jyske sogn rundt en regnfuld efterårsdag, og om aftenen skulle afgørelsen falde på et skolekommissionsmøde på Grindsted hotel. Fattige som vi var, sad vi tre delinkventer ude i restauranten og spiste et såre beskedent måltid, og vi aftalte, at den, der fik stillingen, skulle refundere udgifterne til fortæring til de to andre. Så gik døren op til mødesalen, et stort aflangt rum, hvor den talstærke skolekommission sad omkring et langt bord med provsten for bordenden. Man ønskede endnu engang at tage os i øjesyn. Vi gik ind og stillede os op for bordenden, og på god vestjysk maner - dvs. i komplet tavshed - mønstrede den store forsamling os endnu engang, hvorefter det med et nådigt nik blev os tilkendegivet at vi kunne forlade lokalet og afvente. Resultatet blev en alfabetisk indstilling, dvs. at skoledirektionen skulle afgøre sagen. Heldigvis for os tre lykkedes det os at finde andet arbejde ret hurtigt, så kommissionen måtte ud med et nyt opslag. I sommeren 1936 deltog jeg i et husflidskursus på Kalundborg Husflidshøjskole, hvor vi lærte bogindbinding, rørfletning, tarsoarbejde m.m. Der var arrangeret en udflugt for kursisterne til Sorøegnen, og på turen var indlagt et besøg hos den nye undervisningsminister, der opholdt sig i den villa ved Sorø sø, som var stillet til rådighed for ministeren. Jørgen Jørgensen var blevet undervisningsminister i ministeriet Stauning i 1935, og nu sad han denne sommerdag i spisestuen omgivet tæt af alle os kursister og snakkede skole med os. For de fleste af os var det nok det første møde med denne yngre landmand fra Lejre, og det gjorde et stærkt indtryk at høre, med hvilken interesse og varme han udviklede sit syn på, hvad han ønskede, der skulle ske i de kommende år med folkeskolen. Det syn, han udviklede, blev i mange måder opfyldt ved folkeskoleloven af 1958, d.v.s. 22 år senere. Og så kom fire år som andenlærer i Thyregod og ti år som førstelærer i Snave på Sydvestfyn mellem Assens og Fåborg. Snave skole var en typisk landsbyskole for denne tid. Den havde 4 klasser med et lille hundrede børn. Ved skolen var desuden ansat en forskolelærerinde. Skolen havde hverandendagsundervisning med gymnastik og håndgerning i sommerhalvåret, så pigerne havde i hvert fald flere skoledage om ugen, der gik til Pædagogisk set havde skolen den fordel, at fagenes integrering - selvom begrebet måske ikke var opfundet dengang - ingen proble- 8

3 mer voldte. Stoffet i orienteringsfagene blev udnyttet i danskundervisningen, og da man var rådende over alle skoledagens 6 timer, forhindrede ingen en i at tage en hel skoledag ud nogle gange i sommerhalvåret og bruge den til ekskursioner i den naturskønne egn. løvrigt blev man som landsbylærer dengang helt opslugt dels af skolearbejdet og dels af de mange folkelige opgaver, der lå i sognet: aftenskole, sognebibliotek, gymnasik- og ungdomsforen{ng, forældremøder, kirketjeneste, foredragsforening, hvor vi i krigsårene havde et bredt foreningsmæssigt samarbejde med Indre Mission, Ungdomsforening, Husmoderforening, Husmandsforening m.fl. Landsbyskolens andenrangsstempel mærkedes dog tydeligt. Skulle børnene have en realeksamen, så forlod de os i års alderen - bortset fra de forholdsvis få, der søgte Glamsbjerg Friskoles 2-årige præliminærkursus - og forholdene føltes ikke bedre ved, at den lokale realskolebestyrer forsynede den lille annonceavis med henvendelser til forældrene om, at hvis man virkelig ville sine børns vel, så gik vejen over hans skole. De første amtsskolekonsulenter Stillingen som amtsskolekonsulent havde set dagens lys ved skoletilsyn.sloven af 1933, og man gik dengang forsigtigt til værks, idet man ikke kunne vide, hvordan den nye konsulentordning ville virke i folkeskolen. De første amtsskolekonsulenter blev ansat for 6 år, men forblev samtidig i deres stillinger i skolen, idet stillingen blev betjent ved vikar - en temmelig utilfredsstillende ordning. Ved revisionen af skoletilsynsloven i 1946 ændredes dette til, at de nu blev tjenestemænd ansat af undervisningsministeriet efter indstilling af skoledirektionen. Af det første»kuld«fungerede i det år, hvor jeg begyndte den l. november som konsulent for Odense og Assens amtsrådskredse - Ebbe Stephansen, Roskilde amt, L. C. Jensen, Frederiksborg amt, H. P. Jørgensen, Præstø amt, Hessilt, Maribo amt, Christoffer Hansen indtil l. november for Odense amt, Mejlgaard, Thisted amt og Willumsen, Viborg amt. De havde været til stede ved det møde i undervisningsministeriet i 1935, hvor departementschef A. Barfod i en tale på myndig og klog og særdeles forstående måde vejledede de nye konsulenter. Her var jo virkelig sket noget, der dannede afslutning på en epoke og indledning til en ny. Gennem flere århundreder havde skolen været underlagt det gejstlige tilsyn, nu 9

4 ophørte ikke alene dette, men begrebet»tilsyn«fremtrådte i en stærkt afsvækket form, hvilket bl.a. understregedes i»konsulent«betegnelsen. Barfod sagde bl.a.:»man må ikke overse, at det, der har været betænkeligheden ved amtsskolekonsulentstillingen i det hele taget, fra mange sider, er frygten for ensretning. Man ønsker ikke en indpiskning af nye metoder eller en forkæmper for nye principper i undervisningen. For alle, der kommer i en tilsynsstilling eller i det hele taget i en stilling, hvor man skal bedømme andres arbejde, gælder det efter mit skøn i høj grad, at man ikke må ride en kæphest eller være partigænger. Man skal stå noget tilbage fra den strid, der kæmpes i faglig henseende, og bestræbe sig for at se med forståelse både på den gamle lærer, der gør sig flid på sin maner, og på den unge, der har hele Arbejdsskolens nyeste ideer i hovedet«. Jeg tror nok, man må sige, at de første konsulenter efterlevede Barfods kloge ord - og da man havde set dem an i de første år, så mødtes de med tillid fra kollegerne i skolen og fra sogneråd og skolekommissioner i de mange kommuner, der prægede det kommunale billede dengang. Netop fordi de første konsulenter var dybt folkeligt forankrede, kommet som de var fra vidt forskellige skolemiljøer ud over landet, men helt overvejende fra mindre skoler, som da prægede skolebilledet, ja, så afspejlede de på en vis måde dansk folkekarakter i dens mange forskellige afskygninger - det sjællandske - det lolland-falsterske med Hessilt, der aldrig fornægtede sin hjemstavns-dialekt - over Fyn med Christoffer Hansen, der med sin ro og stilfærdige fasthed forenet med et kritisk blik for al poseren tillige rummede et fynsk lune, der helt var i familie med Carl Nielsens.fynske forår«- til Willumsen i Viborg, en menneskelig rig repræsentant fra Blicher-egnen. Og så var der de tre sønderjyder - Novrup, Sønderborg amt, Roust, Haderslev amt og Brejl, Tønder amt. De arbejdede under den specielle sønderjyske status, idet de var forretningsførende for deres direktioner. Det gjorde intet skår i samarbejdet, men jeg husker fra de første år, at vor status enkelte gange kom op til drøftelse i vor kreds, og da kunne det godt slå gnister, når sønderjyderne holdt på, at deres var det rigtige, men så plejede Stephansen at rejse sig i hele sin vælde og slog fast, at som stillingen var bestemt i 1933 skulle det forblive at være - og derved blev det. Lærerens situation dengang var en anden end i dag - det var de IO

5 små skolers tid ofte med en førstelærer og en lærerinde - og hvis man kom ind i en konfliktsituation, stod man dengang langt mere ene end i dag. Gennem en årrække havde jeg et nært forhold til min forgænger i embedet, og jeg husker, Christoffer Hansen kort skildrede denne situation ved at sige:.når vognen hælder, viser det sig ofte, at mange er ivrige efter at skubbe den i grøften«underforstået, at i sådanne situationer havde amtsskolekonsulenten en klar opgave i at stille sig ved lærerens side og støtte vedkommende, så langt rimelighed og ret strakte Den skolemæssige situation i 1951 var den, at man nu var kommet igennem de første efterkrigsår, og at man atter kunne tage tråden op omkring gennemførelsen af 1937-loven. Og der var nok at tage fat på. Et mindre antal kommuner - mest på Sjælland - havde fået bygget skole inden krigens udbrud, men i den helt overvejende del af kommunerne lå skolevæsnerne og ventede på planlægning og skoleudbygning. Illustrerende kan være skolefordelingen i 1951 i de to amtskredse, jeg var knyttet til. Af 2-, 3- og 4-klassede skoler fandtes 131, af 5- og 6-klassede skoler 21 og af 7-klassede skoler i alt 9, og her må huskes, at Odense omegnskommuner hørte under amtsrådskredsen: Dalum, Sanderum, Tarup-Pårup, Næsbyhovedbroby m.fl. Men såvel politikere som skolefolk og mange forældre var også klar over, at den foreliggende skolelov fra 1937 måtte tages op til fornyet overvejelse og revision, og dermed gik vi ind i 50-ernes strukturdebat var Julius Bomholt i ministeriet Hedtoft atter blevet undervisningsminister, og hans dynamiske arbejdsform fornægtede sig heller ikke på dette område. Nu skulle folkeskoleloven føres å jour, så man omsider kunne komme i gang med udbygningen. Bomholt indkaldte til Rundbordskonference, og der nedsattes et 8-mands udvalg, hvis opgave var at udarbejde et revideret forslag. Udvalget arbejdede i nær tilknytning til Danmarks Lærerforening, men det havde desuden kontakt til det såkaldte Askov-udvalg, som i særlig grad gik ind for Højskolens og Friskolens synspunkter. Jørgen Jørgensen var dette udvalgs repræsentant i 8-mands udvalget med amtsskolekonsulent Otto Jensen som stedfortræder. Og flere lovforslag så dagens lys i disse år, men kendetegnende for dem alle var bevarelsen Il

6 af en delt skole med en stærk mellemskole og realskole indbygget. Men medens disse forhandlinger fandt sted i»de høje kredse«hos undervisningsministeren, så voksede uroen inden for landsbyskolekredse. Her havde man klart erkendt, at selvom man udbyggede skolerne på landet med hverdagsskolegang, med gymnastiksal og med skolekøkken ogsløjdlokale, så ville dette intet ændre i flugten fra den hjemlige skole til egnens realskole. En lovrevision måtte ganske enkelt indeholde det alternativ for landsbyskolen, at denne måtte have en udelt 7-årig skole med efterfølgende eksamensklasser, hvor eksamenskravene blev ligestillet med dem, der rådede i realafdelingen. En bekræftelse på synspunktets holdbarhed fandt vi i, at der spredt ud over landet lå et ganske vist ret begrænset antal landsbyskoler, som havde løst problemet ved at oprette et 2-årigt præliminærkursus i tilknytning til skolen. Det 2-årige præliminærkursus var en særdeles hård kursusform, men da det var eneste mulighed, bed man tænderne sammen og gennemførte slæbet med tilfredsstillende resultat. I Dalby på Hindsholm havde den 3-klassede skole overbygning med 2-årigt præliminærkursus. Tilsluttet var en 6-klasset skole, tre 3-klassede skoler og to 2-klassede skoler i Undervisningen på kursus blev helt overvejende varetaget af lærerne fra de forskellige skoler, også friskolelæreren fra Christen Kolds gamle friskole tog sin tørn. Men vi følte det som sagt som en urimelig forskelsbehandling, at dette krævende kursus var landsbyskolens eneste mulighed, og med førstelærer A. Høyer-Nielsen, Skals, som formand stiftedes foreningen»landsbyskolens Eksamensafdeling«, og mens landsbyskolerepræsentanterne i DLF's hovedbestyrelse var hæmmede af fællesskabet med købstadskolen, så bidrog i hvert fald foreningens virksomhed til, at uroen voksede inden for landsbyskolen. Et ret dramatisk højdepunkt fandt sted i forbindelse med DLF's repræsentantskabsmøde i Sent på eftermiddagen dagen før repræsentantskabsmødet indbød vi landsbyskolerepræsentanter og kredsformænd til et møde i Vartov. Flere lærerkredsformænd og amtsskolekonsulenter stod som medindindbydere. Jeg ved, at landsbyskolens repræsentanter i hovedstyrelsen var lidt i vildrede med, hvordan man skulle forholde sig til den indbydelse, man havde fået, men de indfandt sig ved mødets begyndelse, med formanden for DLF i spidsen, overlærer Niels Nielsen. Og han lagde ikke skjul på, at han 12

7 fandt vort initiativ utilbørligt, idet han stillede som et krav for at udtale sig, at mødet var strengt fortroligt. Mødets formål blev opfyldt, idet det klart viste den uro, der v-ar til stede i landsbyskolekredse. Bomholt handlede hurtigt, for allerede i januar 1956 udsendte han anordningen om det 3-årige præliminærkursus, og han opfyldte dermed et væsentligt ønske fra landsbyskolen. Men hvad ingen kunne se i 1956 var, at med disse 3 år lagt oven på folkeskolens første 7 år i en udelt skole var faktisk skabt den grundstruktur, som blev folkeskolens i løbet af 60'erne. Det lykkedes dog ikke for Bomholt at blive den, der kom til at sætte sit navn under en ny folkeskolelov. I 1957 blev Jørgen Jørgensen atter undervisningsminister - denne gang i H. C. Hansens»trekantregering., - og I 958-loven blev vedtaget. Havde der været stærk uro i landsbyskolekredse tidligere, så blev der i hvert fald nogen uro i visse lærerkredse i købstæderne. Jeg husker specielt et møde fra denne tid, hvor Odense Lærerkreds havde indbudt undervisningsministeren»til klø«. Først talte lærerkredsformanden, og hans tale var en stærk opbakning af delingen i skolen, hvad der havde stærk tilslutning i Odense. Jørgen Jørgensen var særdeles veloplagt, og han begyndte med at sige:»la, jeg ved, at i aften er jeg kommet ind i løvens hule!., og så begik den 70-årige undervisningsminister det kunststykke i et timelangt både sagligt og varmt indlæg vist næsten at overbevise Odense1ærerne om den styrke, som den nye lov havde i forhold til den hidtidige. - I midten af 60'erne gik Odense skolevæsen da også ad frivillighedens vej som alle de andre skolevæsner i købstæderne over til udelt skole. Jørgen Jørgensen og Helveg Petersen Som nævnt blev Jørgen Jørgensen undervisningsminister i 1957, og samme år blev Helveg Petersen statskonsulent for folkeskolen. Som formand for amtsskolekonsulenterne fra 1957 fik jeg i de følgende år et nært samarbejde med undervisningsministeriet, hvor det nu først og fremmest drejede sig om arbejdet i læseplansudvalget og forberedelse af en ny læreruddannelseslov. Jørgen Jørgensen var en»stærk. undervisningsminister, og når 1958-loven kom igennem, skyldtes det ikke mindst hans fremragende 13

8 politiske og taktiske instinkt. Atmosfæren i undervisningsministeriet i disse år var, som hvor en god husbond regerer. Han havde en mærkelig evne til at udbrede tryghed blandt sine medarbejdere både på højere og lavere niveau. Og så havde han ved sin side Helveg Petersen som statskonsulent, og det var især ved hans dynamiske indsats, at skoleloven i de følgende år' fik»kød og blod«. Helveg Petersens fantastiske arbejdsevne blev snart en fabel. Jeg tror, det var Bo Bojesen, der indfangede ham i venteposition ved undervisningsministeriets dør, til den blev lukket op om morgenen. Jeg husker en morgen, vi skulle til møde i læreruddannelsesudvalget på Frederiksholms kanal 21. Af en eller anden grund stod der i porten en gammel kurvelænestol, og Kampmann bemærkede:»er det den stol, Helveg bruger, når han venter på, at rengøringsdamerne lukker op om morgenen?«- Jeg husker en anden gang, hvor Helveg midt i travlheden blev indlagt på hospitalet for et maveonde. Der var en sag, jeg skulle drøfte med ham, og jeg havde fået lov til at opsøge ham på hans enestue. Men da jeg en varm sommerdag indfandt mig på stuen, var patienten borte. Han var ude at deltage i en indvielse el.lign. Jeg satte mig afventende i stolen og faldt for øvrigt i søvn i den stærke sommervarme, indtil jeg vågnede op ved, at Helveg var kommet tilbage. Det blå tøj blev hængt i skabet, og han var atter patient. Jeg skal afholde mig fra en indgående omtale af arbejdet i Læseplansudvalget. Det var på mange måder et fængslende og spændende arbejde, og udvalget fungerede som et godt team under udarbejdelsen af»den blå Betænkning«. Helveg Petersen var en fremragende leder af arbejdet, men hans hovedindsats, hvor han iøvrigt blev bakket kraftigt op af udvalget, var hans overordentlige kraftige betoning af arbejdet i S.-9.-klasserne. Halvtredsernes strukturdebat led af den øjensynlige svaghed og mangel, at til trods for en almindelig erkendelse af, at den eksamensfrie skole var havnet i modløshed, så taltes der gennem flere år næsten udelukkende om eksamensmuligheder for børnene. Gennem læseplandudvalgets arbejde kom for alvor undervisningen i S.-9.-klasse i søgelyset, og man har vel lov til at sige, at undervisningsvejledningen på dette område kom til at indeholde noget konstruktivt. Men de gode kapitler om denne sag slog ikke til, der skulle ganske enkelt opbygges en ny tillid til arbejdet omkring S.-9.-klasse, Og her øvede Helveg Petersen en usædvanlig indsats. Vi husker ham fra disse år, hvor han drog landet rundt til et utal af 14

9 møder i forældrekredse og forsamlinger. Idet han besteg talerstolen, lagde han foran sig en mægtig bunke notater, som han iøvrigt meget sjældent gjorde brug af, men inden der var gået mange minutter, havde han forsamlingen med sig omkring sine synspunkter. Og det særligt bemærkelsesværdige var, at disse tanker vandt indpas i mange erhvervskredse, så en friere og mindre bogligt orienteret ansættelsespraksis blev fulgt ved ansættelse af de unge. Her må naturligvis tilføjes, at beskæftigelsessituationen dengang affødte en optimisme, idet vi oplevede, at de store fødselsårgange fra 40'erne uden vanskelighed kunne optages af arbejdsmarkedet. En egentlig målsætningsdebat fandt ikke sted i forbindelse med 58-loven. Der var ligesom ikke kræfter til at bevæge sig ind på dette område. Ministeren genudsendte i 1960 bekendtgørelsen om undervisningen fra denne bekendtgørelse, der ved sin stærke understregen af det karakteropdragende og det holdningsmæssige vidnede om, at den havde krig dg besættelsesår som baggrund.»den blå Betænkning. bevæger sig i nogen grad i et tomrum rent målsætningsmæssigt, selvom den for så vidt loyalt byggede på de forskrifter, der forelå. Der er da også adskillige, der husker, hvordari dette forhold gav professor Lindhardt en vistnok kærkommen mulighed for skarpt at kritisere hele arbejdet. Det var især nogle afsluttende ord i indledningskapitlet:»det er skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker«. I et»tidehvervsøre«er dette stykke ren rationalisme. Jeg har en enkelt gang hørt Lindhardt og Helveg diskutere -Den blå Betænkning«, og jeg tror egentlig, at de ikke forstod hinanden. Fra et evangelisk-luthersk synspunkt kan den nævnte formulering nok ægge til modsigelse - den kunne jo for så vidt godt have haft Ludvig Reventlow som forfatter, men det var dog ham, der har æren af at være en af de første, der evnede at indrette en dansk skole, så børnene befandt sig vel og oplevede undervisningen som noget lystbetonet. Arbejdsopgaver i amterne Hjemme i vore amter lå der i kølvandet af 1958-loven to store arbejdsopgaver, der ventede på en løsning. Den ene var at følge loven uddannelsesmæssigt op med de mange udfordringer, som loven stillede i pædagogisk henseende, og den anden var fuldførelsen af sko- 15

10 leudbygningen, der nu kunne realiseres inden for en fastlagt planlægning på grundlag af skolelovens strukturbestemmelser. Og i begge opgaver blev vi amtsskolekonsulenter stærkt implicerede. Kursusarbejde: I tilsynsloven af 1933 stod anført under konsulentens arbejdsområde:»han iværksætter og leder instruktionskursus for lærere i amtet«. Denne bestemmelse havde nogen betydning i en række år - vel helt op imod Provinsårskurserne havde endnu ikke den store slagkraft, men de lokale lærerkredse var ofte særdeles virksomme med at indbyde til instruktioner og møder. Disse møder i den lokale lærerkreds havde deres eget præg. Alle kendte alle, og man så måske mindre på faget og mere på samværet med kolleger, hvor det fælles kaffebord altid var en stående foreteelse. Det var utænkeligt at begynde disse møder uden brug af sangbogen. Hvor lærere mødtes, blev der altid sunget. På amtsbasis havde vi det årlige lærerstævne -»Tarup-mødet«- hvor alle rykkede af huse, og har man glemt mange af de foredrag og instruktioner, der fandt sted, så husker man stadig morgensangen, når lærere stemte i med»se, nu stiger solen-«eller»den signede dag-«. Når jeg genopfrisker disse møder med ældre lærere, så vender de altid tilbage til denne sang og dette samvær, der nok kunne stimulere til at vende tilbage til den hjemlige hverdag. Men den nye skolelovs krav til uddannelse kunne ikke honoreres gennem disse mødeformer, og det er i disse år, at provinsårskurserne får virkelig slagkraft. Det er også i disse år, at skolecentralerne for undervisningsmidler og fælles samlingerne får styrke og finder en form, der svarer til de store krav, som materialemæssigt blev stillet til skolerne. Uddannelses kurser og materialebistand blev nødvendige forudsætninger for lovens gennemførelse ude i skolerne. I det mindre format og som udtryk for lærernes interesse for videreuddannelse kan nævnes vore»pædagogiske studiekredse«, hvor vi indbød lærerne i amtet til at deltage i en studiedag en månedlig dag vinteren igennem. Når jeg siger»vi indbød«ligger heri, at indbyderne var lærerkredsformændene og konsulenten. Det var fast skik fra min forgængers tid, at alt kursus- og instruktionsarbejde blev tilrettelagt i nøje samarbejde med amtets kredsformænd. Vi samle- 16

11 des som sagt en dag om måneden og fyldte en skole op med forskellige arbejdsgrupper omkring folkeskolens fag. Vi havde i dette arbejde en god støtte af Henrik Sidenius, der var skoleinspektør på Kroggårdsskolen ved Odense. Jeg kan da også nævne, at en ung lærerinde fra Set. Klementskolen ved Odense - Ritt Bjerregaard - var deltager, og så vidt jeg husker, ledede hun en gruppe for småbørnsundervisning. Skoleudbygningen Den anden store opgave var udbygningen af kommunernes skolevæsen, så lovens krav kunne opfyldes. Arbejdet med skoleplanlægning og skolebyggeri optog en meget stor del af tiden, og vi blev i disse år godt kendt med hver kommune i amtet - med kommunalbestyrelser, med skolekommissioner og lærerne ved skolerne. Og egentlig var det forbavsende, hvor uanfægtet kommunerne begav sig ind i forhandlinger med nabokommuner om samarbejde omkring nyordningen af skolevæsnet i form af skoleforbund eller andre aftaleformer. Men man kunne da også møde eksempler på det modsatte, hvor gammelt nag og jalousi kommunerne imellem kunne komme op ti! overfladen. Jeg oplevede det på en pudsig måde på Nordfyn. I Vigerslev kommune skulle man bygge ny skole, og man ville gerne have et 3-årigt præliminærkursus - det var i men dette krævede samarbejde med en nabokommune, og man henvendte sig til Søndersø. Lige fra den yngre stenalder har livsvilkårene her været forskellige. Søndersø hører til Sletten med Jættestuesamfundet i tæt bebyggelse, hvorimod Vigerslev er en gammel»skovkommune«, hørende ind under de mægtige skovs trækninger, der dækkede Vestfyn til langt op imod vor tid. I dag er forskellen befolkningsmæssigt udvisket - dog er Vigerslev stadig en»skovkommune«, mens Søndersø er rent landbrugsareal. Tilbage til forhandlingerne på Søndersø kro - det gik trægt - man havde ingen lyst til i Søndersø at gå i den verdenshjørneretning i et samarbejde, og situationen fik udløsning ved, at et medlem af Søndersø sogneråd siger:»det er jo sådan, at vi æ jutte så gia' ve at gå ind i skøvene«. Jeg tænker, at denne replik kunne have vundet tilslutning både fra dem, der i yngre stenalder rejste de mange jættestuer på Sletten og runemesteren, der huggede Alles runesten i GIa vendrup-lunden. 2 Årbot ror DallSk Skol.h i$iofic 17

12 Rationelt skolebyggeri Men i begyndelsen af 60'erne var alt klart til at tage fat på udbygningsarbejdet. Skoleplanlægningen var stort set afsluttet i o.m. folkeskolelovens muligheder, og kommunerne var meget ivrige efter at komme igang. Men her opstod den hindring, at regeringen som følge af den økonomiske og erhvervsmæssige situation var nødt til at indtage en restriktiv holdning med hensyn til at give igangsætningstilladeiser til skolebyggeri. På arbejdsmarkedet befandt man sig i en overophedet situation,hvor manglen på arbejdskraft var meget generende og farlig for lønudviklingen. Eksempelvis kan nævnes, at da en murermester på Vestfyn om morgenen kom for at tilse et større skolebyggeri, var hans 6 mand simpelthen blevet kidnappet af en entreprenør i Odense ved hjælp af lidt»sort«i lønningsposen. I undervisningsministeriets bygge cirkulære i 1962 stod der: _Der vil i finansåret 1962/63 ikke blive stillet nogen kvote til rådighed for igangsættelse af folkeskolebyggeri, og der vil kun i rene undtagelsestilfælde kunne forventes givet tilladelse til indretning af nye undervisningslokaler i finansåret 1962/63«. Men det var også i denne cirkulæreskrivelse, at der for første gang blev peget på nødvendigheden af en mere rationel og arbejdskraftbesparende byggeform, idet følgende blev udtalt:.ved udstedelsen af igangsætningstilladelse vil der blive givet fortrinsstilling for arbejder, som er projekteret med henblik på en rationel og arbejdskraftbesparende gennemførelse, herunder byggeri med præfabrikerede elementer«. Det var i denne tid, at.de grønne skoler«blev opført under socialforsorgen, og i undervisningsministeriet arbejdede et skolebyggeudvalg - med senere departementschef Mogensen som den drivende kraft - med, om man kunne gennemføre noget lignende for skole byggeriet. Men ideen strandede på, at man ikke - som i Fr. IV's tid med Rytterskole-byggeriet - havde en central magtbeføjelse, der kunne pålægge kommunerne at følge ideen op. Efter dansk kommunallovgivning var den praktiske udførelse af skolebyggeriet en lokal kommunal sag, og man lod det derfor blive ved skrivelsens løfte om en fortrinsstilling for rationaliserede byggerier, idet man afventede, hvad der ville ske. Og der skete meget hurtigt noget på Fyn, idet øens 12 skolearkitekter sluttede sig sammen i et samlet fremstød, der populært gik 18

13 P/antegning af rytterskole. Nederst: Norma/klasserum i Fynsplansko/e. Siden Frederik lvi drene lod op/øre 240 ens skolehuse over hele landet. har der ikke fundet nogen samlet planlægning af skolebyggerier sted. l 1963 tog man et initiativ. pd Fyn. under navnet»fynsplanen«. I arkitekt Per Kyed, Odense, fik man en dygtig leder af Centralkontoret, hvor det praktiske arbejde blev udført. Hovedideen bag rationaliseringen var forsåvidt enkel, idet skolens forskellige lokaletyper - klasselokalet - faglokaler af forskellig art - lærerværelse - depoter - blev typegodkendt, og typetegningerne kunne herefter - uden den sene vandring til og fra faginspektørernes bord - benyttes direkte i et projekt. Men dette indebar, at,. 19

14 Fynsplanens lokaler blev af»optimal«kvalitet efter tidens pædagogiske krav, idet de enkelte faglige medarbejdere naturligvis ville helgardere sig ved en sådan art af godkendelse. Forøvrigt var der hele projektet igennem et indgående pædagogisk samarbejde omkring lokaleudformningen mellem arkitekter og lærere, og jeg kunne næsten have lyst til som den største fordel ved arbejdet i pædagogisk henseende at fremhæve, at overalt, hvor Fynsplanens skoler blev opført, blev normalklasseværelset på 60 kvm. Det var på den tid et klart fremskridt. - Med hensyn til det rent byggetekniske blev byggeprocessen gennemrationaliseret, idet man hele byggeriet igennem støttede sig til præfabrikerede elementer. I den beskrivende mængdefortegnelse var det pågældende byggeris mange elementer talt op og kunne bestilles til aflevering på byggepladsen. Men endnu et krav skulle opfyldes. Byggerierne skulle indgå i amtskommunens samlede skoleplanlægning. Men da den forelå udarbejdet i 1962, var vejen åben, og man manglede blot det vigtige i sagen, at kommunerne tilsluttede sig planen. Og her fik initiativet en stærk opbakning fra de fynske skoledirektioner med stiftamtmand J. Høirup, Odense, og amtmand Glente, Svendborg, i spidsen. Ret hurtigt havde man de første kommuner tilmeldt planen, og den første»pulje«kunne løbe af stabelen, og den blev hurtigt efterfulgt af flere. Senere sluttede Vejle amt sig til planen, og der kom et udmærket samarbejde i stand mellem de tre skoledirektioner, hvilket bl.a. fik udtryk i en fælles studietur til England, hvor vi studerede det såkaldte CLASP-system (Consortium of Local Authorities Special Programme) i Nottinghamshire. løvrigt er der et navn, som jeg i forbindelse med dansk folkeskolebyggeri i disse meget travle byggeår vil fremhæve. Vi havde en fortrinlig støtte og vejleder i undervisningsministeriets rådgivende arkitekt Hans Henning Hansen. Han havde en særlig evne til at indleve sig i den lokale situation i det enkelte byggeri, og han formåede næsten altid at give impulser, som sigtede mod forbedringer og langsigtede løsninger. Han orienterede sig indgående i disse års ret hektiske pædagogiske udvikling, men hans bedømmelse af de enkelte projekter var altid præget af sund sans og en vågen kritisk holdning. Dertil kom hans uopslidelige stilfærdige humor, som formentlig medvirkede til, at han»overlevede«floden af projekter, der strømmede til hans bord. 20

15 Skelvejskolen i Assens. Fynsplanskole. Foto: Jørgen Schou. Opbrud i kommuneinddelingen Biskop Jacob Madsen var biskop for Fyn fra 1587 til Han giver i sin visitatsbog, der opbevares på landsarkivet i Odense, en nøje skildring af alle sine sogne og besøg der. Da jeg begyndte som konsulent i 1951, måtte jeg konstatere, at der var et næsten fuldstændigt sammenfald mellem de kommuner, jeg skulle betjene, og de gamle kirkesogne, der havde deres rod i middelalderen. På landsbasis var billedet vel stort set det samme. Ikke underligt, at noget måtte ske, hvis det kommunale selvstyre skulle overleve. På mange måder havde vi i vort arbejde med skoleplanlægningen foregrebet begivenhedernes gang ved oprettelse af skoleforbund og aftaleoverenskomster. Og nu kom udviklingen til at gå slag i slag. I 1958 nedsattes kommunallovskommissionen, og der blev i første omgang givet kommunerne lejlighed til ad frivillighedens vej at danne nye, større og mere bæredygtige kommuner. Afslutningen på denne frivillighedsperiode var kommunevalget i 1966, hvor der ud over landet var dannet 118 nye»stor-kommuner«. Bortset fra sammenlægningen omkring Odense blev sammenlægningerne gennemført i Odense og Assens amtsrådskredse til Re- 21

16 sultatet var, at det hidtidige antal på 90 kommuner blev reduceret til 16. (Her er Svendhorg amt ikke medregnet). Det var med en vis spænding, man som konsulent deltog i sammenlægningsforhandlingerne ude i amtet. Spørgsmålet var jo, hvordan den nye kommuneinddeling ville falde i tråd med den skoleplanlægning, som allerede var tilendebragt, da forhandlingerne om kommuneinddelingen tog sin begyndelse. Man blev dog hurtigt beroliget. Når man kom ud i sognene til forhandlingsmøderne, viste det sig hurtigt, at bevarelse af en acceptabel skolestruktur ud fra de allerede foretagne aftaler var noget centralt, og det blev i høj grad den udarbejdede skoleplanlægning, der dannede grundlag for den nye kommuneinddeling. Mens man overalt i landet i disse år opførte købstadskoler og skoler i omegnskommuner og større stationsbyer som 3-sporede skoler, så indtog man i de forskellige amter en lidt varieret holdning for de egentlige landdistrikter. Nogle amter foretrak også her den 3-sporede skole med det til følge, at de fleste skoler i landsbyerne totalt forsvandt. I de fynske amter - og sikkert ikke uafhængigt af øens friskoletradition - blev i betydelig udstrækning den 7-klassede, ensporede skole liggende i landsbysamfundet, når dette havde et tilstrækkeligt børnetal. Og diskussionen blev jo ikke afsluttet, men løber videre i dagens miljøovervejelser. Konkluderende om denne udbygningspolitik, som vi gennemførte, og for hvilken man har sin del af ansvaret, kan jeg sige, at de 7-klassede skoler næsten alle stadig ligger derude, og at de pågældende landsbysamfund gennem årene har haft et samlingssted, der ikke blot skolemæssigt, men i bred kulturel betydning har givet befolkningen store værdier. Perioden fra 1935 til 1970 kan måske karaktiseres som det tidsrum, hvor skolen drejer ud fra de gamle spor, der fører tilbage til skoleanordningerne af 1814 og almenskoleloven af 1903, og hvor sporene fører ind i en ny tid. Rent statistisk kan udviklingen på uendelig mange måder gøres op ved børnetal, klassetal, skoletal osv. Hvad de statistiske beretninger imidlertid kun mangelfuldt eller måske slet ikke kommer ind på, er, hvad der skete med skolens eget indre liv, ja, det går måske an i et causerende foredrag som dette at stille det spørgsmål, hvad der skete i disse år med skolens»sjæl«? 22

17 Amtskonsulent Viggo Land. Foto privat. Der er et kæmpespring fra Jørgen Jørgensens bekendtgørelse om målet i undervisningen fra 1941 til formålsparagraffen i Her står over for hinanden en skole, hvor man bekender sig til en stærkt holdningspræget pædagogik og en skole, hvis målsætning er udsprunget af et pluralistisk samfund. Nu kan skolepolitikere jo til enhver tid forsøge at nedfælde deres tids opdragelsesidealer i tidens skolelov, men jeg er tvivlende overfor, om en skoles indre liv primært formes af sådanne formuleringer. Det, som jeg i særlig grad finder som et særpræg for den danske skole i den nævnte periode, er den givne frihed til for lærere, for elever og for forældre at forme og opbygge skolens indre liv ud fra personlige synspunkter og overbevisning. Og når de sidste 50 år - trods vældige ændringer og nydannelser - trods alt er gået uden de store»skred. i arbejdet, skyldes det en betragtning på lærer og elev, som stilfærdig overlever gennem hele perioden - også selvom formålsparagraffen laves om. Eleven har været forskånet for propaganda fra skolens side, han har - for at bruge et løgstrupsk udtryk - fået lov til at befinde sig i sin»urørlighedszone«. Og for læreren er det almindeligt erkendt, at trods vejledninger og henstillinger så er der trods alt hjemlet ham ret til at udøve sit skolearbejde ud fra sin personlighed og med det engagement, som dette giver. Dette~samspil kan ikke skabes gennem lovgivning, men kun opøves gennem det daglige skolearbejde år efter år, og når der skal tales om skolens indre liv, så tror jeg, at det er dette samspil, som har båret skolen som en dansk folkeskole. 23

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen Aftenens taler ved Randbøldal Borgerforenings Skt. Hans Bål, var pastor ved Randbøl Kirke, Helle Pahus, der her forøger at få styr

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Ti år efter kursusloven

Ti år efter kursusloven Ti år efter kursusloven Rids af enlæltfagskursernes historie Af Henning Nielsen Fra den l. august 1978 overtog amtskommunerne ved Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (også kaldet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling.

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. En god ide I 1721 fik kong Frederik d. 4. en god ide. For at belønne de distrikter i landet, der var pligtige

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Spørgsmålet om, hvorvidt en omklassificering af normerede stillinger som ungdomsskoleinspektører måtte bero på aftale i overensstemmelse med de almindelige regler

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

hvorfor? Ind i skolebestyrelsen SKOLEBESTYRELSESVALG 2010

hvorfor? Ind i skolebestyrelsen SKOLEBESTYRELSESVALG 2010 Niels Flening arbejder som socialpædagog på et bosted for udviklingshæmmede. hvorfor Niels Flening har siden 2002 siddet i skolebestyrelsen på Glamsbjergskolen i Assens Kommune, den overbygningsskole hvor

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Forord af Steven Croft

Forord af Steven Croft Forord af Steven Croft Der er ved at ske noget nyt over hele England. Kristne er i færd med at give kirken nye udtryksmåder over for dem, som står helt uden for eller befinder sig i periferien af kirken

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Introduktionsdag for frivillige. Program

Introduktionsdag for frivillige. Program Introduktionsdag for frivillige. Torsdag d. 29. januar 2009 kl. 16-21 På Hotel Harmonien i Haderslev Der blev diskuteret livligt, så snart der var en pause i mødet. Foto: Leif Hilker Program Velkomst og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker var man klar til at gå i gang.

Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker var man klar til at gå i gang. Region Fyn TEMADAG 23. marts 2013 35 deltagere drøftede 6 forskellige emner gennem dagen. Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker

Læs mere

Erhvervskvinder Kolding

Erhvervskvinder Kolding Erhvervskvinder Kolding Maj 2010, nr. 4 Velkommen til vores medlemsmøde i maj. Tirsdag, den 18. maj kl. 18:00 På Hotel Comwell, Kolding Emnet for aftenen er: Bruttonational-lykke. Hvad sker der når målet

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Den mundtlige beretning

Den mundtlige beretning Den mundtlige beretning Planer for det fremtidige arbejde i 2012 Vi havde i april 2010 et fællesmøde, hvor regionsledelsen havde inviteret træningskoordinatorerne, udvalgsmedlemmerne og andre, der har

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Biskop Jan Lindhardt og sognepræst John Salling hilste på kirkegængerne Roskildebispen Jan Lindhardt kom til stede ved

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 20. januar Journalnummer. tilsynsbesøg.

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 20. januar Journalnummer. tilsynsbesøg. Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Opholdsstedet Vangagergaard Dato

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere