Tyve års konsulentarbejde for folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tyve års konsulentarbejde for folkeskolen"

Transkript

1 Tyve års konsulentarbejde for folkeskolen Foredrag på årsmødet for Selskabet for dansk Skolehistorie 1981 AF VIGGO LAND Viggo Land har i mange år fulgt folkeskolens udvikl ing på nærmeste hold. Som amtsskolekonsulent på Fyn har han været aktiv i det lokale planlægningsarbejde og har desuden deltaget i centrale kommissioner og udvalg vedr. skolevæsenets udformning. I artiklen gengiver Viggo Land træk fra konsulentarbejdet fra en tid, der karakteriserer folkeskolens opbrud. Jeg vil gerne begynde med at fortælle, at jeg er af "folkeskoleoprindelse«. Mine forældre var lærerfolk i Lumby på Nordfyn - der, hvor det flade Nordfyn begynder og strækker sig videre mod nord og vest i det, der kaldes»sletten«. De 10 første år af mit liv voksede jeg op her i en af Frederik den IV.s Rytterskoler, og over indgangen til skolen var indmuret den kendte tavle med monarkens ord: Halvtredsindstyve år, Gud, har du mig opholdet, at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet. Thi ydet jeg min tak og breder ud dit navn og bygger skoler op de fattige til gavn. Fra 1925 til 1932 gik jeg på Odense Kathedralskole, og fra studentereksamen gik det lige ind i 2. klasse på Odense Seminarium, hvor jeg kom med i det første hold uddannet under læreruddannelsesloven af 1930, der som en væsentlig nydannelse indførte stærkere brug af elevernes selvstændige arbejde i form af speciallæsning og årsarbejder. Dengang havde de enkelte seminarier deres karakteristiske fysiognomier, og Odense Seminarium var præget af et grundtvigsk skolesyn, hvilket kom frem på mange måder, men dog måske mest ved forstander Ejler Møllers»salsforedrag«, hvor alle elever samledes i foredragssalen en gang om ugen og hørte hans gennemgang af dansk og nordisk litteratur, en oplevelse, vi alle så hen til. I 1935, hvor vi dimitteredes, var forholdene præget af stor arbejdsløshed blandt lærerne. Vi cyklede land og rige rundt og forsøgte at gøre et fordelagtigt indtryk på skolekommissioner og på præsterne, der næsten alle steder endnu sad som kommissionsformænd. Dette førte uvægerligt til, at vi adskillige gange kom i forhør om vor stilling til katekismusundervisning. Et lille træk fra denne tid: Vi var tre, der 7

2 var blevet indkaldt til Grindsted. Vi havde cyklet det store jyske sogn rundt en regnfuld efterårsdag, og om aftenen skulle afgørelsen falde på et skolekommissionsmøde på Grindsted hotel. Fattige som vi var, sad vi tre delinkventer ude i restauranten og spiste et såre beskedent måltid, og vi aftalte, at den, der fik stillingen, skulle refundere udgifterne til fortæring til de to andre. Så gik døren op til mødesalen, et stort aflangt rum, hvor den talstærke skolekommission sad omkring et langt bord med provsten for bordenden. Man ønskede endnu engang at tage os i øjesyn. Vi gik ind og stillede os op for bordenden, og på god vestjysk maner - dvs. i komplet tavshed - mønstrede den store forsamling os endnu engang, hvorefter det med et nådigt nik blev os tilkendegivet at vi kunne forlade lokalet og afvente. Resultatet blev en alfabetisk indstilling, dvs. at skoledirektionen skulle afgøre sagen. Heldigvis for os tre lykkedes det os at finde andet arbejde ret hurtigt, så kommissionen måtte ud med et nyt opslag. I sommeren 1936 deltog jeg i et husflidskursus på Kalundborg Husflidshøjskole, hvor vi lærte bogindbinding, rørfletning, tarsoarbejde m.m. Der var arrangeret en udflugt for kursisterne til Sorøegnen, og på turen var indlagt et besøg hos den nye undervisningsminister, der opholdt sig i den villa ved Sorø sø, som var stillet til rådighed for ministeren. Jørgen Jørgensen var blevet undervisningsminister i ministeriet Stauning i 1935, og nu sad han denne sommerdag i spisestuen omgivet tæt af alle os kursister og snakkede skole med os. For de fleste af os var det nok det første møde med denne yngre landmand fra Lejre, og det gjorde et stærkt indtryk at høre, med hvilken interesse og varme han udviklede sit syn på, hvad han ønskede, der skulle ske i de kommende år med folkeskolen. Det syn, han udviklede, blev i mange måder opfyldt ved folkeskoleloven af 1958, d.v.s. 22 år senere. Og så kom fire år som andenlærer i Thyregod og ti år som førstelærer i Snave på Sydvestfyn mellem Assens og Fåborg. Snave skole var en typisk landsbyskole for denne tid. Den havde 4 klasser med et lille hundrede børn. Ved skolen var desuden ansat en forskolelærerinde. Skolen havde hverandendagsundervisning med gymnastik og håndgerning i sommerhalvåret, så pigerne havde i hvert fald flere skoledage om ugen, der gik til Pædagogisk set havde skolen den fordel, at fagenes integrering - selvom begrebet måske ikke var opfundet dengang - ingen proble- 8

3 mer voldte. Stoffet i orienteringsfagene blev udnyttet i danskundervisningen, og da man var rådende over alle skoledagens 6 timer, forhindrede ingen en i at tage en hel skoledag ud nogle gange i sommerhalvåret og bruge den til ekskursioner i den naturskønne egn. løvrigt blev man som landsbylærer dengang helt opslugt dels af skolearbejdet og dels af de mange folkelige opgaver, der lå i sognet: aftenskole, sognebibliotek, gymnasik- og ungdomsforen{ng, forældremøder, kirketjeneste, foredragsforening, hvor vi i krigsårene havde et bredt foreningsmæssigt samarbejde med Indre Mission, Ungdomsforening, Husmoderforening, Husmandsforening m.fl. Landsbyskolens andenrangsstempel mærkedes dog tydeligt. Skulle børnene have en realeksamen, så forlod de os i års alderen - bortset fra de forholdsvis få, der søgte Glamsbjerg Friskoles 2-årige præliminærkursus - og forholdene føltes ikke bedre ved, at den lokale realskolebestyrer forsynede den lille annonceavis med henvendelser til forældrene om, at hvis man virkelig ville sine børns vel, så gik vejen over hans skole. De første amtsskolekonsulenter Stillingen som amtsskolekonsulent havde set dagens lys ved skoletilsyn.sloven af 1933, og man gik dengang forsigtigt til værks, idet man ikke kunne vide, hvordan den nye konsulentordning ville virke i folkeskolen. De første amtsskolekonsulenter blev ansat for 6 år, men forblev samtidig i deres stillinger i skolen, idet stillingen blev betjent ved vikar - en temmelig utilfredsstillende ordning. Ved revisionen af skoletilsynsloven i 1946 ændredes dette til, at de nu blev tjenestemænd ansat af undervisningsministeriet efter indstilling af skoledirektionen. Af det første»kuld«fungerede i det år, hvor jeg begyndte den l. november som konsulent for Odense og Assens amtsrådskredse - Ebbe Stephansen, Roskilde amt, L. C. Jensen, Frederiksborg amt, H. P. Jørgensen, Præstø amt, Hessilt, Maribo amt, Christoffer Hansen indtil l. november for Odense amt, Mejlgaard, Thisted amt og Willumsen, Viborg amt. De havde været til stede ved det møde i undervisningsministeriet i 1935, hvor departementschef A. Barfod i en tale på myndig og klog og særdeles forstående måde vejledede de nye konsulenter. Her var jo virkelig sket noget, der dannede afslutning på en epoke og indledning til en ny. Gennem flere århundreder havde skolen været underlagt det gejstlige tilsyn, nu 9

4 ophørte ikke alene dette, men begrebet»tilsyn«fremtrådte i en stærkt afsvækket form, hvilket bl.a. understregedes i»konsulent«betegnelsen. Barfod sagde bl.a.:»man må ikke overse, at det, der har været betænkeligheden ved amtsskolekonsulentstillingen i det hele taget, fra mange sider, er frygten for ensretning. Man ønsker ikke en indpiskning af nye metoder eller en forkæmper for nye principper i undervisningen. For alle, der kommer i en tilsynsstilling eller i det hele taget i en stilling, hvor man skal bedømme andres arbejde, gælder det efter mit skøn i høj grad, at man ikke må ride en kæphest eller være partigænger. Man skal stå noget tilbage fra den strid, der kæmpes i faglig henseende, og bestræbe sig for at se med forståelse både på den gamle lærer, der gør sig flid på sin maner, og på den unge, der har hele Arbejdsskolens nyeste ideer i hovedet«. Jeg tror nok, man må sige, at de første konsulenter efterlevede Barfods kloge ord - og da man havde set dem an i de første år, så mødtes de med tillid fra kollegerne i skolen og fra sogneråd og skolekommissioner i de mange kommuner, der prægede det kommunale billede dengang. Netop fordi de første konsulenter var dybt folkeligt forankrede, kommet som de var fra vidt forskellige skolemiljøer ud over landet, men helt overvejende fra mindre skoler, som da prægede skolebilledet, ja, så afspejlede de på en vis måde dansk folkekarakter i dens mange forskellige afskygninger - det sjællandske - det lolland-falsterske med Hessilt, der aldrig fornægtede sin hjemstavns-dialekt - over Fyn med Christoffer Hansen, der med sin ro og stilfærdige fasthed forenet med et kritisk blik for al poseren tillige rummede et fynsk lune, der helt var i familie med Carl Nielsens.fynske forår«- til Willumsen i Viborg, en menneskelig rig repræsentant fra Blicher-egnen. Og så var der de tre sønderjyder - Novrup, Sønderborg amt, Roust, Haderslev amt og Brejl, Tønder amt. De arbejdede under den specielle sønderjyske status, idet de var forretningsførende for deres direktioner. Det gjorde intet skår i samarbejdet, men jeg husker fra de første år, at vor status enkelte gange kom op til drøftelse i vor kreds, og da kunne det godt slå gnister, når sønderjyderne holdt på, at deres var det rigtige, men så plejede Stephansen at rejse sig i hele sin vælde og slog fast, at som stillingen var bestemt i 1933 skulle det forblive at være - og derved blev det. Lærerens situation dengang var en anden end i dag - det var de IO

5 små skolers tid ofte med en førstelærer og en lærerinde - og hvis man kom ind i en konfliktsituation, stod man dengang langt mere ene end i dag. Gennem en årrække havde jeg et nært forhold til min forgænger i embedet, og jeg husker, Christoffer Hansen kort skildrede denne situation ved at sige:.når vognen hælder, viser det sig ofte, at mange er ivrige efter at skubbe den i grøften«underforstået, at i sådanne situationer havde amtsskolekonsulenten en klar opgave i at stille sig ved lærerens side og støtte vedkommende, så langt rimelighed og ret strakte Den skolemæssige situation i 1951 var den, at man nu var kommet igennem de første efterkrigsår, og at man atter kunne tage tråden op omkring gennemførelsen af 1937-loven. Og der var nok at tage fat på. Et mindre antal kommuner - mest på Sjælland - havde fået bygget skole inden krigens udbrud, men i den helt overvejende del af kommunerne lå skolevæsnerne og ventede på planlægning og skoleudbygning. Illustrerende kan være skolefordelingen i 1951 i de to amtskredse, jeg var knyttet til. Af 2-, 3- og 4-klassede skoler fandtes 131, af 5- og 6-klassede skoler 21 og af 7-klassede skoler i alt 9, og her må huskes, at Odense omegnskommuner hørte under amtsrådskredsen: Dalum, Sanderum, Tarup-Pårup, Næsbyhovedbroby m.fl. Men såvel politikere som skolefolk og mange forældre var også klar over, at den foreliggende skolelov fra 1937 måtte tages op til fornyet overvejelse og revision, og dermed gik vi ind i 50-ernes strukturdebat var Julius Bomholt i ministeriet Hedtoft atter blevet undervisningsminister, og hans dynamiske arbejdsform fornægtede sig heller ikke på dette område. Nu skulle folkeskoleloven føres å jour, så man omsider kunne komme i gang med udbygningen. Bomholt indkaldte til Rundbordskonference, og der nedsattes et 8-mands udvalg, hvis opgave var at udarbejde et revideret forslag. Udvalget arbejdede i nær tilknytning til Danmarks Lærerforening, men det havde desuden kontakt til det såkaldte Askov-udvalg, som i særlig grad gik ind for Højskolens og Friskolens synspunkter. Jørgen Jørgensen var dette udvalgs repræsentant i 8-mands udvalget med amtsskolekonsulent Otto Jensen som stedfortræder. Og flere lovforslag så dagens lys i disse år, men kendetegnende for dem alle var bevarelsen Il

6 af en delt skole med en stærk mellemskole og realskole indbygget. Men medens disse forhandlinger fandt sted i»de høje kredse«hos undervisningsministeren, så voksede uroen inden for landsbyskolekredse. Her havde man klart erkendt, at selvom man udbyggede skolerne på landet med hverdagsskolegang, med gymnastiksal og med skolekøkken ogsløjdlokale, så ville dette intet ændre i flugten fra den hjemlige skole til egnens realskole. En lovrevision måtte ganske enkelt indeholde det alternativ for landsbyskolen, at denne måtte have en udelt 7-årig skole med efterfølgende eksamensklasser, hvor eksamenskravene blev ligestillet med dem, der rådede i realafdelingen. En bekræftelse på synspunktets holdbarhed fandt vi i, at der spredt ud over landet lå et ganske vist ret begrænset antal landsbyskoler, som havde løst problemet ved at oprette et 2-årigt præliminærkursus i tilknytning til skolen. Det 2-årige præliminærkursus var en særdeles hård kursusform, men da det var eneste mulighed, bed man tænderne sammen og gennemførte slæbet med tilfredsstillende resultat. I Dalby på Hindsholm havde den 3-klassede skole overbygning med 2-årigt præliminærkursus. Tilsluttet var en 6-klasset skole, tre 3-klassede skoler og to 2-klassede skoler i Undervisningen på kursus blev helt overvejende varetaget af lærerne fra de forskellige skoler, også friskolelæreren fra Christen Kolds gamle friskole tog sin tørn. Men vi følte det som sagt som en urimelig forskelsbehandling, at dette krævende kursus var landsbyskolens eneste mulighed, og med førstelærer A. Høyer-Nielsen, Skals, som formand stiftedes foreningen»landsbyskolens Eksamensafdeling«, og mens landsbyskolerepræsentanterne i DLF's hovedbestyrelse var hæmmede af fællesskabet med købstadskolen, så bidrog i hvert fald foreningens virksomhed til, at uroen voksede inden for landsbyskolen. Et ret dramatisk højdepunkt fandt sted i forbindelse med DLF's repræsentantskabsmøde i Sent på eftermiddagen dagen før repræsentantskabsmødet indbød vi landsbyskolerepræsentanter og kredsformænd til et møde i Vartov. Flere lærerkredsformænd og amtsskolekonsulenter stod som medindindbydere. Jeg ved, at landsbyskolens repræsentanter i hovedstyrelsen var lidt i vildrede med, hvordan man skulle forholde sig til den indbydelse, man havde fået, men de indfandt sig ved mødets begyndelse, med formanden for DLF i spidsen, overlærer Niels Nielsen. Og han lagde ikke skjul på, at han 12

7 fandt vort initiativ utilbørligt, idet han stillede som et krav for at udtale sig, at mødet var strengt fortroligt. Mødets formål blev opfyldt, idet det klart viste den uro, der v-ar til stede i landsbyskolekredse. Bomholt handlede hurtigt, for allerede i januar 1956 udsendte han anordningen om det 3-årige præliminærkursus, og han opfyldte dermed et væsentligt ønske fra landsbyskolen. Men hvad ingen kunne se i 1956 var, at med disse 3 år lagt oven på folkeskolens første 7 år i en udelt skole var faktisk skabt den grundstruktur, som blev folkeskolens i løbet af 60'erne. Det lykkedes dog ikke for Bomholt at blive den, der kom til at sætte sit navn under en ny folkeskolelov. I 1957 blev Jørgen Jørgensen atter undervisningsminister - denne gang i H. C. Hansens»trekantregering., - og I 958-loven blev vedtaget. Havde der været stærk uro i landsbyskolekredse tidligere, så blev der i hvert fald nogen uro i visse lærerkredse i købstæderne. Jeg husker specielt et møde fra denne tid, hvor Odense Lærerkreds havde indbudt undervisningsministeren»til klø«. Først talte lærerkredsformanden, og hans tale var en stærk opbakning af delingen i skolen, hvad der havde stærk tilslutning i Odense. Jørgen Jørgensen var særdeles veloplagt, og han begyndte med at sige:»la, jeg ved, at i aften er jeg kommet ind i løvens hule!., og så begik den 70-årige undervisningsminister det kunststykke i et timelangt både sagligt og varmt indlæg vist næsten at overbevise Odense1ærerne om den styrke, som den nye lov havde i forhold til den hidtidige. - I midten af 60'erne gik Odense skolevæsen da også ad frivillighedens vej som alle de andre skolevæsner i købstæderne over til udelt skole. Jørgen Jørgensen og Helveg Petersen Som nævnt blev Jørgen Jørgensen undervisningsminister i 1957, og samme år blev Helveg Petersen statskonsulent for folkeskolen. Som formand for amtsskolekonsulenterne fra 1957 fik jeg i de følgende år et nært samarbejde med undervisningsministeriet, hvor det nu først og fremmest drejede sig om arbejdet i læseplansudvalget og forberedelse af en ny læreruddannelseslov. Jørgen Jørgensen var en»stærk. undervisningsminister, og når 1958-loven kom igennem, skyldtes det ikke mindst hans fremragende 13

8 politiske og taktiske instinkt. Atmosfæren i undervisningsministeriet i disse år var, som hvor en god husbond regerer. Han havde en mærkelig evne til at udbrede tryghed blandt sine medarbejdere både på højere og lavere niveau. Og så havde han ved sin side Helveg Petersen som statskonsulent, og det var især ved hans dynamiske indsats, at skoleloven i de følgende år' fik»kød og blod«. Helveg Petersens fantastiske arbejdsevne blev snart en fabel. Jeg tror, det var Bo Bojesen, der indfangede ham i venteposition ved undervisningsministeriets dør, til den blev lukket op om morgenen. Jeg husker en morgen, vi skulle til møde i læreruddannelsesudvalget på Frederiksholms kanal 21. Af en eller anden grund stod der i porten en gammel kurvelænestol, og Kampmann bemærkede:»er det den stol, Helveg bruger, når han venter på, at rengøringsdamerne lukker op om morgenen?«- Jeg husker en anden gang, hvor Helveg midt i travlheden blev indlagt på hospitalet for et maveonde. Der var en sag, jeg skulle drøfte med ham, og jeg havde fået lov til at opsøge ham på hans enestue. Men da jeg en varm sommerdag indfandt mig på stuen, var patienten borte. Han var ude at deltage i en indvielse el.lign. Jeg satte mig afventende i stolen og faldt for øvrigt i søvn i den stærke sommervarme, indtil jeg vågnede op ved, at Helveg var kommet tilbage. Det blå tøj blev hængt i skabet, og han var atter patient. Jeg skal afholde mig fra en indgående omtale af arbejdet i Læseplansudvalget. Det var på mange måder et fængslende og spændende arbejde, og udvalget fungerede som et godt team under udarbejdelsen af»den blå Betænkning«. Helveg Petersen var en fremragende leder af arbejdet, men hans hovedindsats, hvor han iøvrigt blev bakket kraftigt op af udvalget, var hans overordentlige kraftige betoning af arbejdet i S.-9.-klasserne. Halvtredsernes strukturdebat led af den øjensynlige svaghed og mangel, at til trods for en almindelig erkendelse af, at den eksamensfrie skole var havnet i modløshed, så taltes der gennem flere år næsten udelukkende om eksamensmuligheder for børnene. Gennem læseplandudvalgets arbejde kom for alvor undervisningen i S.-9.-klasse i søgelyset, og man har vel lov til at sige, at undervisningsvejledningen på dette område kom til at indeholde noget konstruktivt. Men de gode kapitler om denne sag slog ikke til, der skulle ganske enkelt opbygges en ny tillid til arbejdet omkring S.-9.-klasse, Og her øvede Helveg Petersen en usædvanlig indsats. Vi husker ham fra disse år, hvor han drog landet rundt til et utal af 14

9 møder i forældrekredse og forsamlinger. Idet han besteg talerstolen, lagde han foran sig en mægtig bunke notater, som han iøvrigt meget sjældent gjorde brug af, men inden der var gået mange minutter, havde han forsamlingen med sig omkring sine synspunkter. Og det særligt bemærkelsesværdige var, at disse tanker vandt indpas i mange erhvervskredse, så en friere og mindre bogligt orienteret ansættelsespraksis blev fulgt ved ansættelse af de unge. Her må naturligvis tilføjes, at beskæftigelsessituationen dengang affødte en optimisme, idet vi oplevede, at de store fødselsårgange fra 40'erne uden vanskelighed kunne optages af arbejdsmarkedet. En egentlig målsætningsdebat fandt ikke sted i forbindelse med 58-loven. Der var ligesom ikke kræfter til at bevæge sig ind på dette område. Ministeren genudsendte i 1960 bekendtgørelsen om undervisningen fra denne bekendtgørelse, der ved sin stærke understregen af det karakteropdragende og det holdningsmæssige vidnede om, at den havde krig dg besættelsesår som baggrund.»den blå Betænkning. bevæger sig i nogen grad i et tomrum rent målsætningsmæssigt, selvom den for så vidt loyalt byggede på de forskrifter, der forelå. Der er da også adskillige, der husker, hvordari dette forhold gav professor Lindhardt en vistnok kærkommen mulighed for skarpt at kritisere hele arbejdet. Det var især nogle afsluttende ord i indledningskapitlet:»det er skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker«. I et»tidehvervsøre«er dette stykke ren rationalisme. Jeg har en enkelt gang hørt Lindhardt og Helveg diskutere -Den blå Betænkning«, og jeg tror egentlig, at de ikke forstod hinanden. Fra et evangelisk-luthersk synspunkt kan den nævnte formulering nok ægge til modsigelse - den kunne jo for så vidt godt have haft Ludvig Reventlow som forfatter, men det var dog ham, der har æren af at være en af de første, der evnede at indrette en dansk skole, så børnene befandt sig vel og oplevede undervisningen som noget lystbetonet. Arbejdsopgaver i amterne Hjemme i vore amter lå der i kølvandet af 1958-loven to store arbejdsopgaver, der ventede på en løsning. Den ene var at følge loven uddannelsesmæssigt op med de mange udfordringer, som loven stillede i pædagogisk henseende, og den anden var fuldførelsen af sko- 15

10 leudbygningen, der nu kunne realiseres inden for en fastlagt planlægning på grundlag af skolelovens strukturbestemmelser. Og i begge opgaver blev vi amtsskolekonsulenter stærkt implicerede. Kursusarbejde: I tilsynsloven af 1933 stod anført under konsulentens arbejdsområde:»han iværksætter og leder instruktionskursus for lærere i amtet«. Denne bestemmelse havde nogen betydning i en række år - vel helt op imod Provinsårskurserne havde endnu ikke den store slagkraft, men de lokale lærerkredse var ofte særdeles virksomme med at indbyde til instruktioner og møder. Disse møder i den lokale lærerkreds havde deres eget præg. Alle kendte alle, og man så måske mindre på faget og mere på samværet med kolleger, hvor det fælles kaffebord altid var en stående foreteelse. Det var utænkeligt at begynde disse møder uden brug af sangbogen. Hvor lærere mødtes, blev der altid sunget. På amtsbasis havde vi det årlige lærerstævne -»Tarup-mødet«- hvor alle rykkede af huse, og har man glemt mange af de foredrag og instruktioner, der fandt sted, så husker man stadig morgensangen, når lærere stemte i med»se, nu stiger solen-«eller»den signede dag-«. Når jeg genopfrisker disse møder med ældre lærere, så vender de altid tilbage til denne sang og dette samvær, der nok kunne stimulere til at vende tilbage til den hjemlige hverdag. Men den nye skolelovs krav til uddannelse kunne ikke honoreres gennem disse mødeformer, og det er i disse år, at provinsårskurserne får virkelig slagkraft. Det er også i disse år, at skolecentralerne for undervisningsmidler og fælles samlingerne får styrke og finder en form, der svarer til de store krav, som materialemæssigt blev stillet til skolerne. Uddannelses kurser og materialebistand blev nødvendige forudsætninger for lovens gennemførelse ude i skolerne. I det mindre format og som udtryk for lærernes interesse for videreuddannelse kan nævnes vore»pædagogiske studiekredse«, hvor vi indbød lærerne i amtet til at deltage i en studiedag en månedlig dag vinteren igennem. Når jeg siger»vi indbød«ligger heri, at indbyderne var lærerkredsformændene og konsulenten. Det var fast skik fra min forgængers tid, at alt kursus- og instruktionsarbejde blev tilrettelagt i nøje samarbejde med amtets kredsformænd. Vi samle- 16

11 des som sagt en dag om måneden og fyldte en skole op med forskellige arbejdsgrupper omkring folkeskolens fag. Vi havde i dette arbejde en god støtte af Henrik Sidenius, der var skoleinspektør på Kroggårdsskolen ved Odense. Jeg kan da også nævne, at en ung lærerinde fra Set. Klementskolen ved Odense - Ritt Bjerregaard - var deltager, og så vidt jeg husker, ledede hun en gruppe for småbørnsundervisning. Skoleudbygningen Den anden store opgave var udbygningen af kommunernes skolevæsen, så lovens krav kunne opfyldes. Arbejdet med skoleplanlægning og skolebyggeri optog en meget stor del af tiden, og vi blev i disse år godt kendt med hver kommune i amtet - med kommunalbestyrelser, med skolekommissioner og lærerne ved skolerne. Og egentlig var det forbavsende, hvor uanfægtet kommunerne begav sig ind i forhandlinger med nabokommuner om samarbejde omkring nyordningen af skolevæsnet i form af skoleforbund eller andre aftaleformer. Men man kunne da også møde eksempler på det modsatte, hvor gammelt nag og jalousi kommunerne imellem kunne komme op ti! overfladen. Jeg oplevede det på en pudsig måde på Nordfyn. I Vigerslev kommune skulle man bygge ny skole, og man ville gerne have et 3-årigt præliminærkursus - det var i men dette krævede samarbejde med en nabokommune, og man henvendte sig til Søndersø. Lige fra den yngre stenalder har livsvilkårene her været forskellige. Søndersø hører til Sletten med Jættestuesamfundet i tæt bebyggelse, hvorimod Vigerslev er en gammel»skovkommune«, hørende ind under de mægtige skovs trækninger, der dækkede Vestfyn til langt op imod vor tid. I dag er forskellen befolkningsmæssigt udvisket - dog er Vigerslev stadig en»skovkommune«, mens Søndersø er rent landbrugsareal. Tilbage til forhandlingerne på Søndersø kro - det gik trægt - man havde ingen lyst til i Søndersø at gå i den verdenshjørneretning i et samarbejde, og situationen fik udløsning ved, at et medlem af Søndersø sogneråd siger:»det er jo sådan, at vi æ jutte så gia' ve at gå ind i skøvene«. Jeg tænker, at denne replik kunne have vundet tilslutning både fra dem, der i yngre stenalder rejste de mange jættestuer på Sletten og runemesteren, der huggede Alles runesten i GIa vendrup-lunden. 2 Årbot ror DallSk Skol.h i$iofic 17

12 Rationelt skolebyggeri Men i begyndelsen af 60'erne var alt klart til at tage fat på udbygningsarbejdet. Skoleplanlægningen var stort set afsluttet i o.m. folkeskolelovens muligheder, og kommunerne var meget ivrige efter at komme igang. Men her opstod den hindring, at regeringen som følge af den økonomiske og erhvervsmæssige situation var nødt til at indtage en restriktiv holdning med hensyn til at give igangsætningstilladeiser til skolebyggeri. På arbejdsmarkedet befandt man sig i en overophedet situation,hvor manglen på arbejdskraft var meget generende og farlig for lønudviklingen. Eksempelvis kan nævnes, at da en murermester på Vestfyn om morgenen kom for at tilse et større skolebyggeri, var hans 6 mand simpelthen blevet kidnappet af en entreprenør i Odense ved hjælp af lidt»sort«i lønningsposen. I undervisningsministeriets bygge cirkulære i 1962 stod der: _Der vil i finansåret 1962/63 ikke blive stillet nogen kvote til rådighed for igangsættelse af folkeskolebyggeri, og der vil kun i rene undtagelsestilfælde kunne forventes givet tilladelse til indretning af nye undervisningslokaler i finansåret 1962/63«. Men det var også i denne cirkulæreskrivelse, at der for første gang blev peget på nødvendigheden af en mere rationel og arbejdskraftbesparende byggeform, idet følgende blev udtalt:.ved udstedelsen af igangsætningstilladelse vil der blive givet fortrinsstilling for arbejder, som er projekteret med henblik på en rationel og arbejdskraftbesparende gennemførelse, herunder byggeri med præfabrikerede elementer«. Det var i denne tid, at.de grønne skoler«blev opført under socialforsorgen, og i undervisningsministeriet arbejdede et skolebyggeudvalg - med senere departementschef Mogensen som den drivende kraft - med, om man kunne gennemføre noget lignende for skole byggeriet. Men ideen strandede på, at man ikke - som i Fr. IV's tid med Rytterskole-byggeriet - havde en central magtbeføjelse, der kunne pålægge kommunerne at følge ideen op. Efter dansk kommunallovgivning var den praktiske udførelse af skolebyggeriet en lokal kommunal sag, og man lod det derfor blive ved skrivelsens løfte om en fortrinsstilling for rationaliserede byggerier, idet man afventede, hvad der ville ske. Og der skete meget hurtigt noget på Fyn, idet øens 12 skolearkitekter sluttede sig sammen i et samlet fremstød, der populært gik 18

13 P/antegning af rytterskole. Nederst: Norma/klasserum i Fynsplansko/e. Siden Frederik lvi drene lod op/øre 240 ens skolehuse over hele landet. har der ikke fundet nogen samlet planlægning af skolebyggerier sted. l 1963 tog man et initiativ. pd Fyn. under navnet»fynsplanen«. I arkitekt Per Kyed, Odense, fik man en dygtig leder af Centralkontoret, hvor det praktiske arbejde blev udført. Hovedideen bag rationaliseringen var forsåvidt enkel, idet skolens forskellige lokaletyper - klasselokalet - faglokaler af forskellig art - lærerværelse - depoter - blev typegodkendt, og typetegningerne kunne herefter - uden den sene vandring til og fra faginspektørernes bord - benyttes direkte i et projekt. Men dette indebar, at,. 19

14 Fynsplanens lokaler blev af»optimal«kvalitet efter tidens pædagogiske krav, idet de enkelte faglige medarbejdere naturligvis ville helgardere sig ved en sådan art af godkendelse. Forøvrigt var der hele projektet igennem et indgående pædagogisk samarbejde omkring lokaleudformningen mellem arkitekter og lærere, og jeg kunne næsten have lyst til som den største fordel ved arbejdet i pædagogisk henseende at fremhæve, at overalt, hvor Fynsplanens skoler blev opført, blev normalklasseværelset på 60 kvm. Det var på den tid et klart fremskridt. - Med hensyn til det rent byggetekniske blev byggeprocessen gennemrationaliseret, idet man hele byggeriet igennem støttede sig til præfabrikerede elementer. I den beskrivende mængdefortegnelse var det pågældende byggeris mange elementer talt op og kunne bestilles til aflevering på byggepladsen. Men endnu et krav skulle opfyldes. Byggerierne skulle indgå i amtskommunens samlede skoleplanlægning. Men da den forelå udarbejdet i 1962, var vejen åben, og man manglede blot det vigtige i sagen, at kommunerne tilsluttede sig planen. Og her fik initiativet en stærk opbakning fra de fynske skoledirektioner med stiftamtmand J. Høirup, Odense, og amtmand Glente, Svendborg, i spidsen. Ret hurtigt havde man de første kommuner tilmeldt planen, og den første»pulje«kunne løbe af stabelen, og den blev hurtigt efterfulgt af flere. Senere sluttede Vejle amt sig til planen, og der kom et udmærket samarbejde i stand mellem de tre skoledirektioner, hvilket bl.a. fik udtryk i en fælles studietur til England, hvor vi studerede det såkaldte CLASP-system (Consortium of Local Authorities Special Programme) i Nottinghamshire. løvrigt er der et navn, som jeg i forbindelse med dansk folkeskolebyggeri i disse meget travle byggeår vil fremhæve. Vi havde en fortrinlig støtte og vejleder i undervisningsministeriets rådgivende arkitekt Hans Henning Hansen. Han havde en særlig evne til at indleve sig i den lokale situation i det enkelte byggeri, og han formåede næsten altid at give impulser, som sigtede mod forbedringer og langsigtede løsninger. Han orienterede sig indgående i disse års ret hektiske pædagogiske udvikling, men hans bedømmelse af de enkelte projekter var altid præget af sund sans og en vågen kritisk holdning. Dertil kom hans uopslidelige stilfærdige humor, som formentlig medvirkede til, at han»overlevede«floden af projekter, der strømmede til hans bord. 20

15 Skelvejskolen i Assens. Fynsplanskole. Foto: Jørgen Schou. Opbrud i kommuneinddelingen Biskop Jacob Madsen var biskop for Fyn fra 1587 til Han giver i sin visitatsbog, der opbevares på landsarkivet i Odense, en nøje skildring af alle sine sogne og besøg der. Da jeg begyndte som konsulent i 1951, måtte jeg konstatere, at der var et næsten fuldstændigt sammenfald mellem de kommuner, jeg skulle betjene, og de gamle kirkesogne, der havde deres rod i middelalderen. På landsbasis var billedet vel stort set det samme. Ikke underligt, at noget måtte ske, hvis det kommunale selvstyre skulle overleve. På mange måder havde vi i vort arbejde med skoleplanlægningen foregrebet begivenhedernes gang ved oprettelse af skoleforbund og aftaleoverenskomster. Og nu kom udviklingen til at gå slag i slag. I 1958 nedsattes kommunallovskommissionen, og der blev i første omgang givet kommunerne lejlighed til ad frivillighedens vej at danne nye, større og mere bæredygtige kommuner. Afslutningen på denne frivillighedsperiode var kommunevalget i 1966, hvor der ud over landet var dannet 118 nye»stor-kommuner«. Bortset fra sammenlægningen omkring Odense blev sammenlægningerne gennemført i Odense og Assens amtsrådskredse til Re- 21

16 sultatet var, at det hidtidige antal på 90 kommuner blev reduceret til 16. (Her er Svendhorg amt ikke medregnet). Det var med en vis spænding, man som konsulent deltog i sammenlægningsforhandlingerne ude i amtet. Spørgsmålet var jo, hvordan den nye kommuneinddeling ville falde i tråd med den skoleplanlægning, som allerede var tilendebragt, da forhandlingerne om kommuneinddelingen tog sin begyndelse. Man blev dog hurtigt beroliget. Når man kom ud i sognene til forhandlingsmøderne, viste det sig hurtigt, at bevarelse af en acceptabel skolestruktur ud fra de allerede foretagne aftaler var noget centralt, og det blev i høj grad den udarbejdede skoleplanlægning, der dannede grundlag for den nye kommuneinddeling. Mens man overalt i landet i disse år opførte købstadskoler og skoler i omegnskommuner og større stationsbyer som 3-sporede skoler, så indtog man i de forskellige amter en lidt varieret holdning for de egentlige landdistrikter. Nogle amter foretrak også her den 3-sporede skole med det til følge, at de fleste skoler i landsbyerne totalt forsvandt. I de fynske amter - og sikkert ikke uafhængigt af øens friskoletradition - blev i betydelig udstrækning den 7-klassede, ensporede skole liggende i landsbysamfundet, når dette havde et tilstrækkeligt børnetal. Og diskussionen blev jo ikke afsluttet, men løber videre i dagens miljøovervejelser. Konkluderende om denne udbygningspolitik, som vi gennemførte, og for hvilken man har sin del af ansvaret, kan jeg sige, at de 7-klassede skoler næsten alle stadig ligger derude, og at de pågældende landsbysamfund gennem årene har haft et samlingssted, der ikke blot skolemæssigt, men i bred kulturel betydning har givet befolkningen store værdier. Perioden fra 1935 til 1970 kan måske karaktiseres som det tidsrum, hvor skolen drejer ud fra de gamle spor, der fører tilbage til skoleanordningerne af 1814 og almenskoleloven af 1903, og hvor sporene fører ind i en ny tid. Rent statistisk kan udviklingen på uendelig mange måder gøres op ved børnetal, klassetal, skoletal osv. Hvad de statistiske beretninger imidlertid kun mangelfuldt eller måske slet ikke kommer ind på, er, hvad der skete med skolens eget indre liv, ja, det går måske an i et causerende foredrag som dette at stille det spørgsmål, hvad der skete i disse år med skolens»sjæl«? 22

17 Amtskonsulent Viggo Land. Foto privat. Der er et kæmpespring fra Jørgen Jørgensens bekendtgørelse om målet i undervisningen fra 1941 til formålsparagraffen i Her står over for hinanden en skole, hvor man bekender sig til en stærkt holdningspræget pædagogik og en skole, hvis målsætning er udsprunget af et pluralistisk samfund. Nu kan skolepolitikere jo til enhver tid forsøge at nedfælde deres tids opdragelsesidealer i tidens skolelov, men jeg er tvivlende overfor, om en skoles indre liv primært formes af sådanne formuleringer. Det, som jeg i særlig grad finder som et særpræg for den danske skole i den nævnte periode, er den givne frihed til for lærere, for elever og for forældre at forme og opbygge skolens indre liv ud fra personlige synspunkter og overbevisning. Og når de sidste 50 år - trods vældige ændringer og nydannelser - trods alt er gået uden de store»skred. i arbejdet, skyldes det en betragtning på lærer og elev, som stilfærdig overlever gennem hele perioden - også selvom formålsparagraffen laves om. Eleven har været forskånet for propaganda fra skolens side, han har - for at bruge et løgstrupsk udtryk - fået lov til at befinde sig i sin»urørlighedszone«. Og for læreren er det almindeligt erkendt, at trods vejledninger og henstillinger så er der trods alt hjemlet ham ret til at udøve sit skolearbejde ud fra sin personlighed og med det engagement, som dette giver. Dette~samspil kan ikke skabes gennem lovgivning, men kun opøves gennem det daglige skolearbejde år efter år, og når der skal tales om skolens indre liv, så tror jeg, at det er dette samspil, som har båret skolen som en dansk folkeskole. 23

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Billedsamling på Mosbjerg Centralskole sikrer mindet om de små skoler, hvoraf centralskolen blev dannet

Billedsamling på Mosbjerg Centralskole sikrer mindet om de små skoler, hvoraf centralskolen blev dannet Nyt og Noter Generalforsamling i Selskabet for Dansk Skolehistorie holdtes den 2. november 1969 i det nye kulturhus i Randers. En snes medlemmer var mødt op. Diskussionen drejede sig i første række om

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker var man klar til at gå i gang.

Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker var man klar til at gå i gang. Region Fyn TEMADAG 23. marts 2013 35 deltagere drøftede 6 forskellige emner gennem dagen. Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet - 1 Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En del lønmodtagere har enten hjemmearbejdsplads eller har udover en arbejdsplads hos arbejdsgiveren etableret en

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 DU INVITERES TIL FORTÆLLING OM SKOLEN OG GENERALFORSAMLING Sæt kryds i kalenderen ud for fredag den 28. marts, hvor du kan få nogle hyggelige

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 24. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 21.- 23. januar 2011 TEMA: Tid til stilhed tid til Gud... VELKOMMEN KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Af K. B. ANDERSEN Den 8. juni 1966 blev loven om Højere Forberedelseseksamen stadfæstet. Daværende undervisningsminister K. B. Andersen skriver om de overvejelser,

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os Årsmøde den 10. oktober 2013 Årsberetning Vi fejrede i august skolens 147 års fødselsdag blandt andet med den nyere tradition, fælles kaffebord for forældre og ansatte inden alle øvrige aktiviteter. I

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Herning Valgmenighed

Herning Valgmenighed BERETNING PÅ GENERALFORSAMLING 11/4 2004 Indledningsvist vil jeg nævne et problem: Det har knebet meget at samle de unge i kirken og fejlen ligger dog ikke alene hos de unge! mon ikke vi skal lade de unge

Læs mere

25. juni - 28. juni 2015

25. juni - 28. juni 2015 Information om Landskursus for hals- og mundhuleopererede 25. juni - 28. juni 2015 STED: ARRANGØR: VINGSTED hotel & konferencecenter i Vejle Institut for Kommunikation og Handicap i samarbejde med DLHM

Læs mere

hvorfor? Ind i skolebestyrelsen SKOLEBESTYRELSESVALG 2010

hvorfor? Ind i skolebestyrelsen SKOLEBESTYRELSESVALG 2010 Niels Flening arbejder som socialpædagog på et bosted for udviklingshæmmede. hvorfor Niels Flening har siden 2002 siddet i skolebestyrelsen på Glamsbjergskolen i Assens Kommune, den overbygningsskole hvor

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Referat af årsmødet 2010

Referat af årsmødet 2010 Referat af årsmødet 2010 Nordfyns Landdistriktsråd 22. juni 2010, kl. 19.00 på Kongslundskolen, Skovby. Referent: Hanne Bille, Nordfyns Kommune 1. Åbning af mødet ved formand. 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2010

Skolebestyrelsesvalg 2010 Skolebestyrelsesvalg 2010 Dit barn Din skole Dit valg Revideret den 08.12.2009-1 - Indholdsfortegnelse Et vigtigt valg... 3 Skolebestyrelsen har indflydelse... 4 Skolebestyrelsens arbejdsområder... 4 Skolebestyrelsens

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf: Til repræsentantskabett Parkvænget 25 4000 Roskilde Telefon: 46 30 47 00 Fax: 46 30 47 57 www.bosj.dk 20. april 2010 Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 8. april 2010, kl. 18.30

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

SKRØDSTRUP FTERSKOLE - VÆKST FOR LIVET NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE

SKRØDSTRUP FTERSKOLE - VÆKST FOR LIVET NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE I mange år har Skrødstrup Efterskoles støttekreds og andre interesserede modtaget et årsskrift før jul. Vi vil stadigvæk meget gerne holde alle interesserede orienterede

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach.

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach. Udtalelser supervision Joann Sønder Virksomhedskonsulent www.human-interaction.dk Min oplevelse af at få supervision på et assistent NLP Practitioner forløb: Som obligatorisk forløb for at blive HR coach

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere