Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1"

Transkript

1 Børn, unge og sorg Aida Hougaard Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1

2 Børn møder sorg I 2012 mistede børn én eller begge forældre ved dødsfald. Derudover kan børn miste bedsteforældre, andre familiemedlemmer, lærere og kammerater. I 2012 døde 349 børn og unge, og gennemsnittet for antal dødfødsler de ti første år af dette årtusind er knap 300 om året. Hver gang, der sker et dødsfald, berøres et stort antal børn og unge. Og sker det under dramatiske omstændigheder som fx tsunami, selvmord, trafikulykke eller lignende, er ringvirkningerne desto større og kan skabe udfordringer både i familien og i skolen eller institutionen. Når vi ser på langtidsvirkningerne hos børn, der har mistet, klarer de fleste sig godt; men samtidig er det at miste en risikofaktor, som kan føre til mistrivsel og komplicerede sorgreaktioner. Et dansk studie har fx vist, at unge, der mister forældre, er i 50 % større risiko for at forsøge at tage deres eget liv end deres jævnaldrende. (Skytte Jakobsen & Christiansen, 2011 fra Dyregrov, 2012). Det er altså væsentligt at have fokus på, hvordan børn og unge hjælpes bedst muligt til at håndtere og leve med, at de har mistet nogen, de holder af. Dette kan gøres både gennem sorggrupper, individuelle samtaler og gennem undervisning og information til institutioner og forældre. Denne pjece ønsker at give en introduktion til, hvordan vi som voksne på det almene plan kan møde børn og unge i sorg. Hvordan reagerer børn i sorg? Børn reagerer individuelt. Der er ikke nogen rigtig eller forkert sørgemåde eller en bestemt tidsramme for, hvor længe børn sørger, når de har mistet en nærtstående. Deres reaktioner afhænger af deres generelle udvikling, tidligere oplevelser i livet, psykiske og fysiske sundhed inden dødsfaldet samt det familiære og sociale miljø, de er i. Børns forståelse og tanker om døden og det at miste udvikles gennem barndommen og ungdommen og er derfor også afhængig af deres alder. Førskolealderen: For de mindste gælder det, at de er konkret tænkende. Døden er ikke noget varigt for dem. De kan ikke forstå, at mor ikke kommer op af kisten igen, eller at livsfunktionerne er ophørt, og lillebror derfor ikke skal have sutteflasken med i graven. De abstrakte forestillinger er svære at forstå 2 3

3 og kan i stedet forvirre barnet. Hvis barnet hører, at bedstefar er sovet ind, kan det blive bange for at lægge sig til at sove om aftenen eller tro, at det kan vække bedstefar ved at larme. Små børns tidsfornemmelse er ikke færdigudviklet, så korte adskillelser kan opleves som permanente tab, hvilket yderligere komplicerer brugen af abstrakte begreber om døden som fx en rejse. Selvom der er mange aspekter af døden, de mindre børn ikke forstår, kan de reagere stærkt på dødsfald og i mødet med døden også udvikle deres forståelse. Anna på fire år mistede sin bedstefar. Inden hun så ham i kisten, sagde hun:»bedstefar kommer hjem igen efter jul.«hun havde derefter fået fortalt, hvordan kroppen er, når man er død, og hun havde mærket, at bedstefars hånd var kold. Bagefter sagde hun:»nu kan bedstefar aldrig mere læse bøger for mig.«skolebarnet: I skolealderen udvikler børn gradvis en større forståelse af kroppens funktioner og dermed også af, hvad det vil sige at være død, og at alle mennesker skal dø. Børnene er stadig konkret tænkende fx omkring årsager til dødsfaldet, men deres forståelse af årsager og virkninger er større.»mor døde, fordi hun havde en sygdom, man kan dø af.«evnen til empati og indlevelse i andre familiemedlemmers sorg er mere udviklet, og jo ældre børnene er, desto mere vil de søge informationer og spørge til detaljer for derigennem at mestre tabet. Teenagere og unge: Fra ti års alderen er børns forståelse af døden mere abstrakt, hvilket bl.a. betyder, at de også forstår, at den er personlig. Retfærdighed/uretfærdighed fylder mere, og de er tankemæssigt i stand til at reflektere over dybere og mere eksistentielle temaer. Samtidig er de selv på vej mod selvstændiggørelse, hvilket kan konflikte med det øgede behov for hjælp og støtte, som opstår, når man er i sorg. Den kognitive udvikling hos børn gør, at sorgen kan dukke op igen i nye versioner, fordi deres kognitive kapacitet bliver større, og forståelsen af det skete dermed udvides. Derfor kan de sørge over det samme tab på forskellig vis og over forskellige aspekter heraf op gennem barndommen og ungdommen. 4 5

4 Akutte reaktioner hos børn Chok eller vantro virkeligheden er så barsk, at den kun langsomt kan tages ind i bidder. Forfærdelse protest og næsten utrøstelig gråd. Lammelse følelsesmæssig reaktion, som om intet er hændt. Barnet kan fx spørge: Må jeg gå ud og lege nu? kort efter en alvorlig besked. Fortsættelse af normale aktiviteter. For de mindste, fordi de ikke forstår, hvad død betyder. For de større, fordi det giver ro og tryghed i det kaos, der opstår ved nærtståendes dødsfald, at gøre velkendte og rare ting. Almindelige reaktioner ud over de akutte Angst Det er utrygt at opleve, at én tæt på mig kan dø. Mange børn giver udtryk for, at de er bange for, hvad der mere kan ske især i forhold til forældrene.»hvad nu hvis far også bliver syg og dør, hvem skal så tage sig af mig?«dette betyder ofte, at børnene bliver mere tryghedssøgende. De mindre børn kan opleves klæbende og kan gentagne gange efterspørge forsikringer på, at alt er ok. Nogle børn udvikler et fareberedskab, hvor de hele tiden er på vagt og pludselig kan fare sammen ved lyde eller synsindtryk. Især ved pludselige og traumatiske dødsfald kan dette vare ved og få følgevirkninger som hovedpine, koncentrationsbesvær og måske stresslidelsen PTSD. Disse angstreaktioner kan også vise sig ved undgåelse. Barnet vil ikke tale om hændelsen, undgår at se stedet, hvor ulykken skete osv. Stærke erindringer Indtryk kan brænde sig fast i hukommelsen gennem alle sanser. Børns oplevelser kan danne en indre film af det skete, som derefter genspiller sig og kan blive vældig plagsom for barnet. En pige på ti år, hvis mor var død ved en trafikulykke, blev ved med at se for sig, hvordan bilen havde ramt hendes mor, og det gjorde det svært for hende at koncentrere sig i skolen. For mange gør dagens aktiviteter dog, at de lettere kan holde erindringerne på afstand. Derfor kommer genoplevelser af det skete hyppigst om aftenen eller som mareridt om natten og kan gøre det vanskeligt for børnene at falde i søvn. Savn, længsel og tristhed Tristhed kan vise sig både som gråd og som højere grad af indesluttethed. Små børn græder som regel ikke så længe ad gangen, men kan i kortere perioder græde helt utrøsteligt. Andre børn giver gråden og tristheden en anden årsag for at undgå at gøre forældrene kede af det. Savn og længsel kan også vise sig som den umiddelbare længsel efter at dele de daglige ting som lektier, fodbold osv., men også et savn af den funktion, den afdøde havde. Cecilie på seks år mærker savnet af sin lillebror, når de andre børn fortæller om mindre søskende. Skyld og selvbebrejdelser Børns fantasi og tendens til at tro, de selv er centrum for de ting, der sker, kan gøre, at de kan koble sig selv på som skyldige i et dødsfald, hvilket selvfølgelig kan være særdeles plagsomt. Mette på 20 år følte stadig skyld over sin storebrors død, da hun var seks år. Dagen inden ulykken havde hun tænkt, at det kunne være fedt, hvis der skete noget vildt i hendes familie, så hun havde noget spændende at fortælle i skolen næste dag. Vrede Det er almindeligt også hos børn at opleve vrede mod den, der forlader en, vrede mod nogle, som de synes skulle have gjort det bedre, vrede mod Gud eller mod forældrene. Dette kan give sig udslag i udadreagerende adfærd nogle gange også for at få opmærksomhed. Mathias på ni år begyndte at hamre sin hånd ind i væggen eller sparke til ting i huset, efter at hans far var død. Han var frustreret over sin mors konstante tristhed og havde svært ved at sætte ord på sine følelser og få hendes opmærksomhed. Skoleproblemer Når et barn oplever dødsfald og andre traumatiske ting, kan det give store problemer i skolen i lang tid. Barnets tristhed, angst og måske pågående erindringer giver nedsat energi, mindre overskud, koncentrationsvanskeligheder og problemer med at være opmærksom i timerne og over for skolearbejdet. De har sværere ved at samle sig og huske det, de skal lære. Angsten for at miste igen kan gøre, at de bekymrer sig om de andre i familien, når de ikke er sammen. For nogle børn fylder det, så de helst ikke vil i skole. 6 7

5 Fysisk Børn kan drømme intenst om den afdøde og også have oplevelser af at se vedkommende i vågen tilstand eller høre fx lyden af mors skridt på gangen. Fysiske gener som hovedpine, maveproblemer og ømme muskler er almindelige gener hos børn i sorg. Nogle børn ser også ud til at udvikle specifikke fysiske gener for at få forældrenes opmærksomhed. I sådanne situationer må forældrene støttes i at give deres barn tilstrækkelig opmærksomhed på andre måder og i at hjælpe barnet til at udtrykke dets følelser. At udskyde sorgen I teenage- og ungdomsårene er relationen til de jævnaldrende vigtig. Det betyder meget at høre til i en gruppe og at være som de andre. Unge, der mister, bliver pludselig meget anderledes end kammeraterne og kan derfor opleve en høj grad af ensomhed. Især hos unge ser vi, at sorgen udskydes. De oplever ikke umiddelbart, at de kan mestre sorgens temaer samtidig med, at de lever deres normale liv med fritidsinteresser og kammerater. I deres udvikling er der meget, der er første gang (dvs. mere krævende, end når man har erfaring), og samtidig er det så væsentligt, at de er med i flokken, så de udskyder sorgen, og kun ganske langsomt tør de nærme sig den. Hvordan møder vi børn i sorg? Når et barn mister en forælder eller andre nærtstående, bliver der kaos og stress i systemet. Det bliver derfor væsentligt at hjælpe barnet til at skabe orden og struktur. Det kan man gøre ved at fortælle barnet om dødsfaldet ud fra fakta, den tidsmæssige sammenhæng og årsagssammenhængen. Børn er afhængige af voksne for at få oplevelsen på plads, og det at se hændelsen i sammenhæng hjælper dem til at organisere det skete. At skabe orden og sammenhæng mindsker kaos og stress hos barnet. Derudover er det med til at forebygge, at barnet evt. føler skyld over noget, det ikke kan gøre for. Barnet skal hjælpes til at forstå dets egne tanker, følelser og kropslige reaktioner på dødsfaldet, omgivelsernes reaktioner samt de langsigtede konsekvenser af det, som er sket. Man har fundet ud af, at indtryk først rigtig»sætter sig«ca. seks timer efter, at vi har oplevet noget. Derfor er der i den akutte fase mulighed for at påvirke hukommelsen 8 9

6 i en positiv retning, når vi har oplevet noget kritisk. Hvis hjernen beskæftiger sig med noget andet end de forfærdelige indtryk, barnet netop har fået, er der ikke samtidig plads i hjernen til, at begivenheden fæster sig på samme måde i hukommelsen. Man har fx opdaget, at det afgørende er, at de visuelle og rumlige centre i hjernen aktiveres, hvilket bl.a. kan gøres via spil eller animationsfilm. Så har barnet lyst til at spille Tetris på computeren to timer efter, at mor er død, er det ikke respektløst, men dybt fornuftigt. Det mindsker nemlig risikoen for, at barnet vil opleve tilbagevendende og ubehagelige, stærke sanseindtryk. Hjælp til at finde ud af at leve med sorgen Børn har brug for at finde deres egen balance i at huske og mindes den døde på en meningsfuld måde, uden at det går ud over deres eget liv og funktionsniveau. De må langsomt acceptere tabet og gå fra at have en ydre relation til den døde til at have en indre. Det betyder, at de må støttes i at beholde et bånd til den døde samtidig med, at de skal støttes i at leve livet. For at finde den balance må de voksne omkring dem være med til at skabe et rum for: At tale om den døde og tale om livet i øvrigt. At være med ved graven, hvis barnet ønsker det, og ved andre oplevelser i barnets liv, fx en håndboldkamp. At hjælpe med at sætte ord på de følelser, barnet har. At vise respekt for den døde og for barnet. At trøste og hjælpe til at dæmpe savn og smerte, når det er nødvendigt. At finde svar på eksistentielle spørgsmål og støtte til at leve med de ubesvarede. Børn, der får hjælp til at forholde sig til tabet om dagen, har større chance for at undgå mareridt og søvnforstyrrelser om natten. Teenagere og unge, som ser ud til at udskyde sorgen, må følges varsomt over lang tid gerne flere år. De har brug for, at der er gode voksne, som er klar, når der er en åbning til at røre ved sorgens temaer. Og de har brug for, at den voksne giver slip igen, og lader den unge arbejde videre i sin proces mod større selvstændighed. De har brug for støtte til at nærme sig det, som gør ondt, og støtte til, hvordan de kan navigere blandt deres jævnaldrende. Konkrete råd til voksne, som møder børn og unge i sorg: Søg hjælp, hvis reaktionerne ikke langsomt aftager, men varer ved i en sådan grad, at det fortsat forstyrrer den normale fungeren i dagligdagen. Skole og institution: Hav en opdateret beredskabsplan. Det udvider den tavse viden og øger fleksibiliteten i kritiske situationer. Følg op over tid og sørg for relevant viden, sparring og hjælp til både lærere/pædagoger, elever/børn og forældre. Lærere/pædagoger: Spørg barnet og familien, hvordan de gerne vil have det. Bed om lov til at spørge kontinuerligt til barnet og respekter, hvis det ikke har lyst til at tale, når du spørger. Følg op over længere tid. Vær fleksibel i forhold til de krav, du stiller til barnet /den unge også i forhold til evalueringer som eksamen og karaktergivning. Venner: Tag kontakt, og vis, at du er der for vedkommende, også over tid. Inviter med til arrangementer, sport, gåtur osv. Vid, at du ikke ved, hvordan den anden har det. Vær forsigtig med råd. Spørg, om din ven, som er i sorg, ønsker at tale om dødsfaldet. Forældre: Når dit barn er i sorg, er du det sikkert også. Det er en svær proces, og der er risiko for, at du selv bliver så overvældet, at du overser dit barn. Gør, hvad du kan for selv at have et rum til sorgens følelser, så du også kan have et rum til dit barn. Tag imod hjælp både til dig selv og dit barn. Oprethold stabile rutiner og hav en åben kommunikation om den døde over tid. Og husk: Vi kan ikke forhindre, at børn og unge møder sorg; men vi kan være voksne, der tør møde dem i sorgen. Aida Hougaard Andersen er autoriseret psykolog, mor til tre, og arbejder i Foreningen Agape med terapi, supervision, undervisning og foredrag. For mere information se I bogen Ovenlys på dage med sorg (Credo Forlag 2006) giver hun bud på andagter og bønner til den, der er i sorg. Fotos: Sxc.hu

7 Om Kristent Pædagogisk Institut Denne pjece er udgivet af Kristent Pædagogisk Institut, som har til opgave at udruste og inspirere dem, der opdrager, underviser og forkynder. Målet er, at børn, unge og voksne får det bedste for tid og evighed. KPI henvender sig især til forældre, lærere, pædagoger, teologer, studerende og medarbejdere i kristent børne- og ungdomsarbejde. KPI er bl.a. kendt for Katekismus-projektet og Åndsfriheds-projektet. KPIs daglige leder siden 1999 er Carsten Hjorth Pedersen. Han er uddannet lærer, senere førstelektor i pædagogik og forfatter til adskillige bøger og artikler. Carsten Hjorth Pedersen holder foredrag og giver undervisning i hele landet. Se de konkrete muligheder på og tag frimodigt kontakt. Støt KPI! Har du været glad for at læse denne pjece, kan det være, du har fået lyst til at følge og støtte KPIs arbejde. Det har vi meget brug for, for KPI har ingen offentlige midler i ryggen. Du kan følge med i KPIs arbejde og tilbud ved at melde dig ind i vores støttekreds. Det koster 200 kr. om året. Du får fire årlige Nyhedsbreve med artikler og informationer. Du kan også give en fradragsberettiget gave til KPI, se Økonomi Sådan fordeler KPIs indtægter sig: gaver (40 %), brugerbetaling (30 %), støttekredsbidrag (15 %), andet (15 %). Kristent Pædagogisk Institut Åbuen 28, 3400 Hillerød Tlf Mobil pædagogik med værdi

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn i skilsmisse Ingrid Bové Jakobsen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Rosa på ni år kom hjem fra skole en helt almindelig fredag. Hun tænkte på, at de i aften sammen skulle se Disney

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Handleplan for omsorg og kriser

Handleplan for omsorg og kriser Handleplan for omsorg og kriser Indholdsfortegnelse: Hvad er der sket? / Hvem gør hvad? Side 3-4 Primær kontaktperson Side 5-6 Sorgproces Side 7 Børns sorgreaktioner Side 8-9 Dispositionsliste for krisemøde

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Teen-tro. Bøn og bibel. For teenagere. Cecilie Marie Thams Nord Hansen og Lasse Holmgaard Iversen. Kristent Pædagogisk Institut

Teen-tro. Bøn og bibel. For teenagere. Cecilie Marie Thams Nord Hansen og Lasse Holmgaard Iversen. Kristent Pædagogisk Institut een-tro Bøn og bibel For teenagere Cecilie Marie hams Nord Hansen og Lasse Holmgaard Iversen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Alting har en tid... Alting har en tid siger Bibelen Der

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Tab og sorg i skolehverdagen

Tab og sorg i skolehverdagen Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - - 1 - Denne udgave af omsorgsplanen er fuldstændig enslydende med den trykte udgave. Opsætningen er lidt anderledes, så den er nemmere at læse på hjemmesiden. Indholdsfortegnelse: FORORD... 3 Omsorgsplan

Læs mere

S yv råd til bedsteforældre

S yv råd til bedsteforældre S yv råd til bedsteforældre Oddbjørn Evenshaug Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Støttepersoner 1 Respekt for forældrene Havde jeg vidst, hvor dejligt det er med børnebørn, ville jeg

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Børns forståelse af døden

Børns forståelse af døden Patientinformation Børns forståelse af døden Palliativt Team Fyn Hvordan børn forstår døden på forskellige alderstrin Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK ALENE HJEMME TRÆNING OG FOREBYGGELSE AF SEPARATIONSANGST foto: Alexustin, Dreamstime I Danmark hører alene-hjemme problemer blandt de hyppigste adfærdsproblemer

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME www.dyrefondet.dk ... HUNDEN ALENE HJEMME FOTO: ONDREJ SMRTKA, DREAMSTIME Hunden alene hjemme Kort fortalt Betina Sabinsky, professionel adfærdsbehandler

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International. PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere