Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse"

Transkript

1 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse Anne Görlich & Noemi Katznelson Overalt i uddannelsessystemet er der i dag fokus på at få flere unge til at gennemføre stadig mere uddannelse. 95 %-målsætningen er dagsordenssættende, ikke alene for dansk uddannelsespolitik fra grundskole og videre, men også for beskæftigelsesindsatsen for unge op til 30 år. Indsatserne og tiltagene er mangfoldige på såvel politisk niveau som i praksis på uddannelsesinstitutionerne. I forbindelse med et konkret forskningsprojekt omhandlende unges forandrings- og læreprocesser i Skive er vi stødt på en tendens til både eksplicit og implicit at inddrage personlig udvikling i indsatser, der har med unge og fastholdelse i uddannelse at gøre 1. I artiklen her argumenterer vi for, at et sådan individuelt fokus bedst giver mening i samspil med et bredere fokus på den uddannelse, som de unge er en del af. Med udgangspunkt i en undersøgelse af begreberne selvtillid og tillid, teoretisk såvel som empirisk, argumenterer vi for, at man arbejder mere strategisk med at koble et fokus på de unges selvtillid til et bredere fokus på uddannelsestillid. Selvtillid ét af svarene på 95 % -målsætningen De unge har behov for troen på, at det kan lade sig gøre. Man er ikke født med ikke at have noget selvtillid, så man må kunne genskabe det. Hvad nu hvis man kunne skabe en metode, der på et år eller to kan få troen og selvtilliden igen. Det handler om at få bygget selvværd op. Lad os se, hvad de kan i stedet for, hvad de ikke kan. Og samtidigt give dem noget fagligt, så de kan opleve, at de bliver taget alvorligt. Vi har fx startet enkeltfagskurser for kontanthjælpsmodtagere, hvor de har to timer om ugen. For at de kan opleve, at de kan noget. De kan komme i praktik i en virksomhed. Det handler om at synliggøre kompetencer og afprøve det, så de kan opleve, at de kan noget. Ovenstående citat kommer fra en fagperson, som i forbindelse med et ungeprojekt i Skive Kommune formulerer hensigten med projektet: På relativt kort tid skal de unge, der har svært ved uddannelse, opbygge deres selvtillid, dels ved at tale om, hvad de kan, og dels ved at opleve, at de kan noget. Samtidig formulerer citatet også en tendens omkring fastholdelse af unge i uddannelse, der handler om et relativt snævert fokus på de unge og deres kompetencer (Jørgensen 2011). Med denne artikel skriver vi os ind i rækken af forskere, der tænker i mulige løsninger på fastholdelsesproblematikker som fænomener, der rækker ud over individer. Ikke blot i forhold til at tænke i deltageres inddragelse (Breidahl & Clement 2011) eller i helhedsorienterede indsatser, der rummer 24 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

2 både personlige, sociale og psykiske udfordringer (Bredgaard & Hansen 2012). Men ved yderligere at tænke fastholdelse bredere som et fænomen, der også handler om for eksempel fællesskaber på uddannelserne (Ingholt et al. 2010), om skolekulturer og deltagelsesmuligheder (Hjort-Madsen 2012) eller om betydningen af undervisningskulturen og dialogen mellem uddannelsen og dens elever (Tanggaard 2011; 2012). Vi ønsker at lade de unge komme til orde og gennem en analyse af deres oplevelse af selvtillid vise, at de anlægger en bred forståelse af selvtillid og inddrager sociale og uddannelsesmæssige forudsætninger i deres forståelse af, hvad der fremmer oplevelsen af selvtillid. Baggrund og problemstilling Vi står i dag over for den udfordring, at 95 % af en ungdomsårgang skal bringes til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Generelt er antallet af unge, der ikke går i gang med en formel uddannelse efter grundskolen, blevet reduceret i de seneste år (Katznelson et al. 2012). I dag er udfordringen således ikke, som for bare få år siden, at få de unge ind på uddannelserne, men at få dem til at blive der og opnå en kvalificering, der styrker deres position på arbejdsmarkedet. Når dette er vigtigt, skyldes det ikke mindst, at uddannelsessystemet i dag rummer en stor andel af de udsatte unge, som på grund af den økonomiske krise ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvor mange af de unge med negative skoleerfaringer før 2008 befandt sig på arbejdsmarkedet i ufaglærte jobs, er denne gruppe i dag at finde i uddannelsessystemet (AE-rådet 2011). En udvikling, der må forventes at eskalere efter implementeringen af den nye kontanthjælpsreform, hvor kontanthjælpen for alle unge under 30 år uden uddannelse afskaffes og erstattes af en uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU (Beskæftigelsesministeriet 2013). Det øgede antal unge i uddannelsessystemet skærper behovet for at arbejde mere systematisk med fastholdelse på ungdomsuddannelserne, således at også unge, for hvem uddannelse ikke er så lige til, opnår de kvalifikationer, der sikrer dem fodfæste på arbejdsmarkedet. Faglighed og færdigheder er adgangen til at skabe sig selv som selvstændig og refleksiv (Salamon 2007; Pedersen 2011), men dette har dog store konsekvenser for den gruppe af unge, som har svært ved uddannelse (Katznelson 2004). Vi har i en undersøgelse i Faxe Kommune konstateret en tydelig sårbarhed for ledige unge (Görlich et al 2011), og spørgsmålet for disse unge er, hvad de stiller op, når fagligheden, færdigheder og kompetencer er betydningsskabende for det at blive oplevet som en legitim person og det ikke lykkes? Nogle af de unge, som har svært ved uddannelse, kæmper utvivlsomt med manglende selvtillid, men spørgsmålet er, hvor løsningen skal findes. Vi ønsker i denne artikel at dykke ned i netop det spørgsmål: Hvordan kan man med udgangspunkt i unges forståelser, erfaringer og oplevelser foretage en kobling mellem selvtillid og uddannelsestillid, som tillader en relationel tilgang til fastholdelse, hvor ansvaret for forandring opstår i et samspil mellem de unge, uddannelserne og systemet? Vi vil indlede artiklen med at diskutere de teoretiske begreber som selvtillid og tillid samt beslægtede begreber. Dette vil ske med udgangspunkt i en vifte af teorier hentet fra forskellige fag som socialpsykologi, sociologi samt filosofi, som bidrager med forskellige perspektiver på begreberne. Efter de teoretiske perspektiver vil vi udrede det empiriske afsæt for den analyse, som ligger til grund for artiklen, inden vi kaster os ud i selve analysen. Denne afsluttes med Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

3 en diskussion af perspektiverne for vores pointer og tilgang. Selvtillidens forudsætning Begrebet selvtillid har været genstand for megen forskning gennem tiderne, og der findes derfor en række forskellige definitioner. Hver definition og anvendelse af begrebet beror på den teoretiske kontekst og vil variere, afhængigt af teoretiske traditioner (Mruk 2006). I den internationale forskning peger man inden for psykologien på to traditioner i en forståelse af self-esteem ; enten i forhold til kompetencer eller i forhold til personligt værd (ibid). Dette svarer til den hverdagslige skelnen på dansk mellem selvtillid og selvværd (Jerlang & Jerlang 2006). I denne artikel går vi dog ud over den gængse forståelse af begrebet og foretager en kritisk granskning, der tager udgangspunkt i at se nærmere på begrebets to komponenter: selv og tillid. Dette afsnit handler om selv. En helt central del af selvtillid er selvet. Hvad enten vi taler om selv-tillid, selvværd, selv-billede, selv-opfattelse etc., så forudsætter vi, at der er et selv, vi kan forholde os til. Det er interessant at dvæle lidt ved, da der inden for psykologi såvel som andre fag inden for humanvidenskaberne hersker en efterhånden lang tradition med en levende diskussion om begrebet, selv : hvad er det for en størrelse? Traditionelt set betegnes selv inden for personlighedspsykologi blandt andet ud fra begreber som essens, intrapsykisk placering, tidslig sammenhæng, et rigtigt og falsk selv etc. (Spinelli 2001, 38). Men dette har også ført til megen diskussion, og det mest vidtgående opgør med denne tænkning er opstået i 90 erne inden for den forståelsesmåde, der betegnes socialkonstruktionismen (Illeris et al 2002; Gergen 2009; 2006; 1997; Shotter 1993). Inden for socialkonstruktionistisk tænkning opløser man selvet begrebsmæssigt som en essensbærende og stabil enhed (Søndergaard 1996) og understreger, at selvet eksisterer gennem dets relationer til omverdenen. Dette gøres gennem begreber som subjektpositioner (Davies & Harré 1990), narrative selver (Polkinghorne 1988), selvet som udviklet gennem en gensidig processering mellem individ og samfund (Søndergaard 1996) og om relationelle selver (Gergen 2009). Socialpsykologen Kenneth Gergen udfordrer tanken om et løsrevet og isoleret selv og retter i stedet fokus på relationer. Gergen har som mål at vise, at vi ikke kan forstå os selv uden for de relationer og den verden, vi indgår i. Han påpeger, at når vi antager ideen om et løsrevet isoleret selv; når vi er os selv i vores egne private verdener, som andre aldrig rigtigt kan forstå dybden af, så ender vi med at bevæge os i en verden af adskillelse, hvor man hele tiden er på vagt for, at andre skal opdage ens fejl, mangler og pinlige motiver. Han pointerer, at denne individualiserede måde at skabe livsformer på medfører, at faktorer, som er uden for vores egen kontrol, opleves som vores eget ansvar. Gergen kalder det den ubarmhjertige evaluering. Lige fra skolens første dag bliver selvet evalueret; er jeg god nok?, vil jeg dumpe?, hvordan vil jeg blive bedømt? lyder det gennem et skoleforløb. Den evige trussel om evaluering betyder, mener Gergen, at det bliver af yderste vigtighed at tage os af os selv: at lære at elske, acceptere og værdsætte sig selv. Derfor handler megen forskning i selvtillid om at vise en lang række af problemer, som har rod i lav selvtillid og selvværd, og hvordan man kan finde måder at booste selvtilliden på. Men hvis vi hele tiden fokuserer på selvtillid og selvværd, så leder vi også hele tiden efter at måle: hvor god er jeg i forhold til andre? Gergen er fortaler for, at vi i stedet flytter fokus fra individet i sig selv til individet i relation med andre. Han 26 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

4 introducerer begrebet om relationelle selver og betoner altså det faktum, at vi altid er i relationer og dermed også skal forstå selvet relationelt. Der er således tale om et radikalt fokus på relationer som af fundamental betydning. Over for dette kan man indvende, at det indebærer en risiko for at negligere individualiteten. Som kritikere pointerer: Det er personer og ikke relationer, der handler i verden (Sugarman & Martin 2011). I denne artikel bidrager Gergens teori imidlertid til en kritisk forholden sig til det selv, der alene har ansvaret for sin selvtillid. Hvis man i stedet for en individualiseret forståelse har en relationel forståelse af selvtillid, flyttes fokus også fra de enkelte unge til de relationer og den omverden, som de unge indgår i. Tillid som centralt begreb for fastholdelse Hvis vi nu retter blikket mod den anden komponent af begrebet om selvtillid, nemlig tillid, så synliggøres den sociale afhængighed, som mennesker i samvirke er sat i (Pedersen 2009). Når vi udviser tillid, forventer vi, at andre imødekommer dette, og på denne måde udvikles det sociale samvirke. Filosof Esther Oluffa Pedersen (2009) fremhæver, at såvel tillidsudvisning som selvtillid og troværdighed udvikler sig gennem de tillidsforhold, som personer indgår i. Ved at beskæftige sig med tillidsforholdet viser begrebets dynamiske væsen sig som et resultat af den fortsatte vekselvirkning mellem tillidsforholdets deltagere. Tillid anses yderligere som helt centralt for individers færden. Sociolog Niklas Luhmann (1999) ser tillid som et redskab til at reducere den kompleksitet, der kendetegner livet i dag, hvilket tager tid og sker gennem en trinvis opbygning. Det er en proces, som kræver en indsats fra både individ og system og: ( )kun kan sikres ved at begge parter indlader sig på den ( ) deltagerne må vide at alt dette forholder sig sådan, og de må vide om hinanden, at de ved det (ibid, 87). Det centrale i den teoretiske forståelse af tillid er altså dels, at tillid er af fundamental betydning, uden den ville mennesket ikke forlade sin seng om morgenen (Luhmann 1999, 13) og dels, at den ufravigeligt udspiller sig mellem mennesker eller mellem mennesker og systemer. Anthony Giddens (1990) er ligeledes en af de sociologer, som beskæftiger sig med tillid, dog fra en anden videnskabsteoretisk position end Luhmann. Giddens peger på, at tillid udgøres af forskellige former for tillid; en basal psykologisk tillid (Erikson 1990), en ontologisk tillid og en tillid til abstrakte systemer som nødvendige for at navigere i en kompleks verden. Som Luhmann anser Giddens tillid som helt afgørende for menneskers fodfæste i verden, men i modsætning til Luhmann peger Giddens med Erikson på den psykologiske tillid som essentiel for menneskers udvikling af evnen til at indgå i tillidsrelationer. Man kan diskutere den vægt, Giddens lægger på den psykologiske tillid som mere eller mindre afgørende for både den ontologiske tillid og tilliden til abstrakte systemer, og som på den måde får en smag af determinisme. I artiklens sammenhæng er Giddens imidlertid interessant, fordi han beskriver tilliden til abstrakte systemer som et vigtigt element af tillid. Systemtilliden, mener Giddens, kan ikke erstatte den personlige tillid, men er vigtig for at opleve hverdagen som pålidelig og dermed sikre en vis stabilitet, hvilket er nødvendig for at navigere i en kompleks verden. Han fremhæver, at forbindelsen mellem personlig tillid og systemtillid styrkes, hvis man oplever, at ansigt-til-ansigts forpligtelser i systemets adgangsporte er troværdige (Giddens 1990). Med andre ord, at ens oplevelse af tillid til de systemer, man er en del af øges, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

5 hvis man kan stole på systemets ansigter. Giddens taler om, at: Alle parter forstår, at der er behov for forsikringer forsikringer i dobbeltbetydning: Forsikring om de specifikke involverede personers troværdighed og forsikring om den (nødvendigvis skjulte) viden og de færdigheder som det almindelige individ ikke har adgang til (Ibid. 77). Der er således en parallel her til Luhmanns fokus på kommunikation; for at tillid opstår, er der nødt til at være en forsikring, der gør, at man tror på andre og på den viden, de har. Hvis man ser dette i forhold til unge og uddannelse, betyder det, at de unge skal opleve systemets ansigter: mentorer, lærere, UU-vejledere, sagsbehandlere etc. som troværdige, dels i forhold til at være repræsentanter for systemet og dels i forhold til den viden om uddannelse, de har adgang til. Ifølge denne teori øges tilliden således, hvis de unge oplever at få en adgang til viden i et omfang, som er meningsfuldt for deres kontekst. Denne forståelse af systemtillid anvender vi i denne artikel i forhold til uddannelse og benævner det derfor uddannelsestillid, et begreb, som vi vil specificere undervejs. Vender vi blikket mod den internationale forskning i tillid i forhold til uddannelse, har Aslaug Kristiansen (2005) forsket i forskellige tillidsvarianter i undervisningssammenhæng og konkluderer, at lærerens nærvær og personlighed er afgørende for udviklingen af tillid som grundlag for en fælles udviklingsproces. Bryk og Schneider (2002) udvider dette pædagogiske perspektiv. De har i USA forsket i, hvilken rolle social tillid spiller for skolefællesskaber. I deres forskning peger de på, at selv de mest basale opgaver på skolerne er indlejret i et komplekst net af social interaktion, hvor parterne er gensidigt afhængige af hinanden. Tillid forstås i denne kontekst og i øvrigt ikke afvigende fra ovenstående teorier som et komplekst og flerdimensionelt begreb. På baggrund af et større empirisk arbejde har de udviklet et begreb om relationel tillid, som beskriver social interaktion som organiseret omkring relationer mellem lærere og elever, lærere imellem, lærere med forældre og med skoleledelsen. Dette involverer en række forventninger, og det kræver en gensidig vedligeholdelse af disse forventninger for at opretholde den sociale tillid. Der er således tale om, at den gensidige vedligeholdelse af forventninger er essentiel for tilliden og omvendt. Hvis der sker en misligholdelse, vil tilliden mindskes. Bryk og Schneiders teori væver sig således ind i ovenstående filosofiske og sociologiske teorier, og det er i denne sammenvævning, at vi har arbejdet os frem til følgende forståelse af uddannelsestillid: Oplevelsen af uddannelsestillid styrkes i sammenhænge, hvor der sker en gensidig vedligeholdelse af udviklingsprocesser herunder forventninger mellem de unge, den specifikke uddannelse, uddannelsessystemet generelt og uddannelsessystemets ansigter. Med dette som afsæt vil vi i analysen interessere os for de måder, hvorpå selvtillid opleves af de unge i tæt relation til andre, til uddannelsessystemets ansigter og til uddannelse i sig selv. På baggrund af de fremkomne perspektiver på selvtillid vil vi koble dette fokus på den enkeltes selvtillid til tillidsforhold, for dermed også at vise, hvordan begrebet om uddannelsestillid rummer samspillet mellem de unge, uddannelsessystemet og dets ansigter. Analyse Formålet med analysen er først og fremmest at stille skarpt på, hvordan unge, som har svært ved uddannelse, forstår og ople- 28 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

6 ver selvtillid, og dernæst, hvordan de kobler denne til en mere generel tillid til uddannelsen og dets ansigter. Det er altså de unges udsagn, oplevelser og erfaringer, der trækkes frem og ikke de professionelles. Det empiriske afsæt De unge i undersøgelsen er karakteriseret ved at være en meget bred gruppe. De har alle svært ved at være fastholdt i uddannelse, men deres baggrund og deres niveau for udfordringer er meget forskellige. Der er en gruppe af unge, som er hårdt belastet af en baggrund med misbrug, vold, omsorgssvigt, anbringelser og muligvis incest. En anden gruppe af unge har en mindre belastet baggrund, men kæmper med faglige nederlag, ordblindhed, følger af mobning etc. Og sluttelig er der en tredje gruppe af mere ressourcestærke unge, hvis situation er påvirket af forkerte uddannelsesvalg, stofmisbrug og perioder med sygdom eller psykiske problemer. Fælles for dem er, at de kæmper med udfordringer, som gør, at de kort- eller langsigtet har svært ved at passe ind i de ordinære systemer. Indsatsen i undersøgelsen i Skive Kommune handler som nævnt om at styrke selvtilliden for unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette sker gennem implementeringen af en række pædagogiske indsatser, som er knyttet til en specifik pædagogik: KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik) (Metner & Storgård 2011). Denne fokuserer ud fra en kognitiv forståelsesramme på de unges ressourcer samt på anerkendelsen i tilgangen til de unge. Metoderne, som sættes i værk, er blandt andet en portfoliomodel, hvor beskrivelser af de unges kompetencer samt uddannelsesforløb samles i et USB-stik, som følger den unge, nem adgang til psykologsamtaler, kurser for grundforløbslærere på erhvervsuddannelserne i KRAP-tilgangen samt et fagligt netværk, som mødes en gang om måneden. I analysen vil vi ikke gå specifikt ind i de konkrete metoder, men inddrage de overordnede tanker med KRAP. Forskningsprojektet følger 20 unge i en periode, der løber over tre år (empiri-indsamlingen foregår primært inden for de første 15 måneder og herefter via en opsamlingsrunde et år herefter). De unge er fordelt på fire ungdomsuddannelser og tre forløb uden for det ordinære uddannelsessystem, som har til formål at afklare og hjælpe de unge ind i ordinær uddannelse. Materialet, som denne artikel baserer sig på, omfatter 40 kvalitative enkeltinterviews af en varighed på mellem ½ og 1 ½ time samt observationer af 11 unges deltagelse i undervisningssituationer på de tre ungdomsuddannelser og afklaringsforløb. Yderligere er der foretaget kvalitative interviews med syv fagpersoner, som er involveret i projektet med at udvikle fastholdelsestiltag. De unges følges på den måde, at de observeres og/eller interviewes på den uddannelse eller afklaringsforløb, hvor de opholder sig på interviewtidspunktet. Tematiseringen af interviewene (Kvale & Brinkmann 2009) er forløbet ud fra en fleksibel tilgang, hvor hver interviewrunde har haft et nyt interviewtema, som overordnet har struktureret interviewene. Således havde første runde følgende temaer: Skolegang her og nu, tidligere skoleerfaringer, overvejelser om fremtiden, oplevelse af selvtillid. Anden runde havde fokus på temaerne: Det sociale miljø på uddannelsen, tidligere erfaringer med sociale miljøer på uddannelser, erfaringer med at lære samt opfølgning på fremtidsovervejelser og oplevelsen af selvtillid. Tredje runde havde temaerne: Kontakten til lærere, mentorer, evt. psykolog, overvejelser om frafald og fastholdelse samt oplevelsen af selvtillid. Der har været et kontinuerligt fokus på bevægelser og forandringer i for- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

7 hold til deltagelse i uddannelse, i forhold til oplevelsen af selvtillid og i forhold til overvejelser om fremtiden. Artiklen her bygger primært på interviewdata, som dog er understøttet af undersøgelsens observationer. Analysen tager form af en tematisk analyse (Zoglowek 1999), som er udarbejdet gennem en analysefase, der indeholder kondenseringer, kategoriseringer (Kvale & Brinkmann 2009) og læsninger af materialet med fokus på de unges forståelseskonstruktioner af selvtillid. I det væld af forståelsesmuligheder, som et datamateriale indeholder, zoomer vi ind på de unges forskellige forståelser af selvtillid, og hvad de oplever,henholdsvis fremmer og hæmmer oplevelsen af at opbygge selvtillid. Vi har med en nysgerrighed inspireret af en socialkonstruktionistisk tilgang (Søndergaard 1996; Staunæs & Søndergaard 2005; Gergen 2009) interesseret os for, hvordan selvtillid kan forstås på måder, som rummer den kompleksitet, som fastholdelsesproblematikker er kendetegnet ved. Som belyst gennem teorien har vi ønsket at åbne for en bredere forståelse af selvtillid og har derfor spurgt ind til områder som undervisning og læring, socialt miljø og trivsel, kontakt og samtaler med fagpersoner. I den efterfølgende analyse har vi zoomet ind der, hvor de unge kobler selvtillid til disse områder. Overordnet ønsker vi således at vise, hvordan selvtillid og uddannelsestillid ikke kan ses som adskilte fænomener, men med fordel kan kobles sammen. Analysen peger på en række gennemgående temaer, som er centrale i forhold til faktorer, der fremmer og hæmmer de unges selvtillid og uddannelsestillid, nemlig temaerne; social tryghed, fleksible rammer og faglig progression. Social tryghed og anerkendelse Når man spørger de unge i denne undersøgelse om deres opfattelse af selvtillid, fremgår det tydeligt, at selvtillid opfattes som indeholdende mere end blot individuelle kompetencer og en indre oplevelse af værdifuldhed. Svaret på spørgsmålet: Hvad er selvtillid for dig? rummer på den ene side gængse opfattelser som at turde være sig selv, tro på sig selv, tro, man dur til noget, og på den anden side fremhæves også opfattelser af selvtillid som at høre til, respekt over for andre, tiltro til andre, accept af andre og hjælpe andre. Det er altså tydeligt, at den hverdagslige forståelse af selvtillid blandt unge har en væsentlig social og relationel komponent. Følgende interviewcitat viser, hvordan de unges forståelse af selvtillid går ud over en individuel følelse af at kunne noget. I undersøgelsen følger vi de unge over en periode på tre år, og som redskab til at følge deres progression beder vi dem angive deres selvtillid, hver gang vi møder dem. Lise fortæller om hendes oplevelse af selvtillid: ITW: Vi talte jo sidst om selvtillid og en skala fra Hvor ville du placere dig selv på sådan en skala nu? Lise: 5 tror jeg. Fordi det er blevet bedre, men der er stadig meget at arbejde med. ITW: Hvordan kan du mærke, at det er blevet bedre? Lise: Jeg er gladere, og hvis jeg laver en fejl, står jeg ikke og slår mig selv i hovedet og sådan nogle ting. ITW: Og hvad skal der til, for at det bliver bedre endnu, tænker du? Lise: Flere positive oplevelser som det på XXskolen. ITW: Og hvad er en positiv oplevelse f.eks. fra XX-skolen? Lise: Det er f.eks., når man kommer, og folk siger godmorgen til en. Eller siger farvel, når man tager hjem, god weekend eller vi ses i morgen. At de interesserer sig for en. Spørger ind til en. ITW: Det har du ikke oplevet før? 30 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

8 Lise: Nej. ( ) Lise: Man lærer jo også meget om kommunikation. Vi har sådan noget om, hvordan man anerkender nogle ting. ITW: Hvad betyder det for dig? Lise: At jeg får en større selvtillid. Mere selvværd. Jeg synes, jeg er glad og kan lide at være i skole. Jeg får mere energi, når jeg laver ting, når jeg kommer hjem. På den ene side fortæller Lise altså om en individrettet forståelse af selvtillid; hun slår ikke sig selv i hovedet, når hun laver fejl. I denne forståelsesmodel er det at slå sig selv i hovedet en mekanisme, som hæmmer ens selvtillid, og når man bliver bedre til at lade være, er det således fremmende for ens oplevelse af selvtillid. Dette er en del af den KRAP-pædagogik, som skolen praktiserer at lære de unge, hvordan de kan tænke anderledes om dem selv og ad den vej opleve større selvtillid. Tilsvarende fortæller Lise, at hun lærer om kommunikation og anerkendelse, som bidrager til, at hun oplever større selvtillid og selvværd. Men interviewuddraget med Lise er også eksponent for et andet vigtigt element i de unges oplevelser af selvtillid i forhold til uddannelse. På spørgsmålet om, hvordan Lise kan opleve, at selvtilliden fremmes, fremhæver hun, at der på uddannelsen spørges ind til hende og vises interesse for hende. Lise peger altså også pilen ud ad mod det miljø, hun indgår i som medproducerende for en oplevelse af øget selvtillid. Overordnet set handler det om at høre til, at opleve, at hun kommer et sted, hvor der er rart at være, hvor man interesserer sig for hinanden. Det gør, at hun føler sig tryg, og hun fortæller videre, at det har gjort, at hun har rykket sig fagligt. En følelse af social tryghed er altså afgørende, ikke bare for hendes subjektive oplevelse af selvtillid, men også for at lære noget. I den teoretiske forståelse af tillid beskrev vi, hvordan selvtillid udvikler sig gennem tillidsforhold, og man kan altså her iagttage, hvordan Lise oplever det at blive spurgt ind til som fremmende for hendes selvtillid. Når uddannelsen således bliver oplevet af Lise som et sted, hvor man bliver spurgt ind til, og hvor man kan føle sig tryg, kan man samtidig sige, at der opstår det, vi kalder uddannelsestillid. Lises samspil med uddannelsen er baseret på tillid, og det åbner op for, at hun indgår i processer, hvor hendes selvtillid øges. I eksemplet her udspiller sig altså koblingen mellem selvtillid og uddannelsestillid: hvorledes individuelle processer; at lære ikke at slå sig selv i hovedet, kobler sig sammen med relationelle processer; at blive spurgt ind til og til læringsmæssige processer; at lære at kommunikere og anerkende. I denne optik sker udviklingen af selvtillid således i relationelle processer, der forudsætter en grad af uddannelsestillid. Betydningen af social tryghed At man siger godmorgen bliver af flere fremhævet som et tegn på, at det sociale miljø fungerer. I forlængelse heraf oplever en pige, Marie, som går på et forløb uden for det ordinære uddannelsessystem, at hendes selvtillid er øget på grund af følgende: Ja, det er jo nok eleverne. Vi er jo sådan, hvor vi siger til hinanden: det er skide godt gået, det der. Det er skide flot. At vi siger det til hinanden. At vi alle sammen føler, at vi faktisk godt kan. ( ) Det hjælper meget, at vi roser hinanden. Jeg føler mig også bedre tilpas, når jeg også giver de andre noget anerkendelse. Det, at alle roser hinanden, gør, at alle føler, de kan noget, fremhæver Marie og peger altså på anerkendelse som et socialt fænomen, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

9 der er medproducerende for selvtillid. Skolen, Marie går på, arbejder didaktisk med faglig anerkendelse, hvor lærerne har som udgangspunkt, at eleverne udvikler kompetencer i et læringsmiljø, der er praksisorienteret, og hvor der er tid. Du kan godt fortæller Marie, at lærerne siger hele tiden, og det smitter altså positivt af på hendes oplevelse af at kunne. Derudover ser det ud til, at denne tilgang også er medskabende for den sociale og faglige anerkendelse blandt eleverne. Marie giver indtryk af en form for kollektiv oplevelse af at kunne noget som fremmende for hendes tillid, også til sig selv. Her er det altså igen dels det sociale og relationelle perspektiv, som træder frem som centralt i forhold til de unges oplevelse af selvtillid. Marie fremhæver, at hun føler sig bedre tilpas, når hun er anerkendende overfor de andre elever. Anerkendelse i denne sammenhæng er altså mere end entil-en anerkendelse, men har i højere grad karakter af at være et socialt fænomen. I den forbindelse fremgår det tydeligt, at de unge, som oplever at være i et socialt velfungerende miljø, går på uddannelser, hvor der aktivt bliver gjort noget for at fremme det gode sociale miljø. Tilsvarende træder det frem i, at et velfungerende socialt miljø ikke bare er rart at komme i, det er også trygt at bede om hjælp i. Dette fremhæves også i en nylig undersøgelse om køn og læring (Hutters et al 2012), hvor et flertal af deltagende elever angiver, at de lærer noget, når der er god stemning i klassen, og at denne stemning betyder, at man skaber en form for fælleslæring, som etableres parallelt med den ordinære undervisning. Blandt de unge i denne undersøgelse oplever de unge ligeledes, at en god social stemning medfører en tryghed, der gør, at de tør bede om hjælp, ikke blot hos læreren, men også blandt andre elever. Og det kan bidrage positivt til deres oplevelse af selvtillid. Som en af de andre unge i denne undersøgelse, Anna, siger: At man tør at bede om hjælpen og ikke bare sidder. Man stoler på sig selv, det er noget med selvtilliden. At vide, at man er et sted, hvor det er trygt at bede om hjælp, er altså en anden form for uddannelsestillid. Har de unge tillid til, at uddannelsen tilbyder denne tryghed, kan de gå ind i processer, hvori de udvikler selvtillid. Det ser således ud til, at denne kobling mellem selvtillid og uddannelsestillid giver et mere komplet billede på de processer, de unge faktisk indgår i, end et entydigt fokus på det at udvikle selvtillid via mere traditionelle psykologisk-pædagogiske metoder. Fleksible rammer Men en ting er kulturen og relationen mellem eleverne og lærerne på en given uddannelse, en anden er rammerne og håndteringen af netop denne elevgruppe, som udfordres i mødet med uddannelsessystemet. I det følgende interviewuddrag fortæller Camilla om hendes progression i forhold til selvtillid begrundet i skolens håndtering af krav og tilbuddet om fleksible rammer. ITW: Jeg ved ikke, om du kan huske for lang tid siden, da vi snakkede sammen, der havde vi en skala med selvtillid fra 1-10? Hvor ville du placere dig nu? Camilla: Jeg ville nok sætte mig på en 9er. Men det handler jo om, at jeg er blevet mere tryg ved mit faglige niveau og sådan. ITW: Ja, hvordan? Camilla: Altså, nu ved jeg, at jeg kan. Hvis jeg skulle op til eksamen nu, så ved jeg, at jeg ville klare mig okay. Men jeg kan ikke huske, hvad den lå på sidste gang. ITW: 5. Så det er jo en væsentlig ændring. Så hvad er der sket? Camilla: Det ved jeg sgu ikke. Hanne har været den største faktor. Og så mit eget valg har nok sneget den op på den sidste. Det der med, at jeg ikke har noget fravær, for mig er det en 32 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

10 rigtig stor ting, for det viser, at jeg kan altså godt komme op hver dag. ( ) Jeg er glad for at være her. Hvis man går hen til læreren og siger: I næste uge har jeg alt for meget i hovedet og kan ikke nå at aflevere den der aflevering, så: Jamen det er fint, den afleverer du bare senere. Det er ikke det der med, at man ikke har noget fritid, og det hele bare er sort. Det er mere frit, eller hvad man skal sige. Camilla fremhæver det, at nu ved jeg, at jeg kan, som fremmende for hendes selvtillid, hvilket vidner om vigtigheden af oplevelsen af at være kompetent. En del af tanken med KRAP er, at de unge via samtaler med mentorer, kontaktlærere og andre fagpersoner skal tale om deres kompetencer og ad den vej få en oplevelse af at kunne noget. Camillas citat bekræfter umiddelbart dette. Men samtidig nævner hun også, at hun er blevet mere tryg ved sit faglige niveau, en tryghed, som netop peger på uddannelsestillidens samspil med selvtilliden. Det skal vi vende tilbage til. Vi skal her gå nærmere ind i Camillas forløb for at få et indblik i den komplekse situation, som har bidraget til progressionen i hendes oplevelse af selvtillid. I interviewet refererer Camilla til sit eget valg, som handler om, at hun har foretaget et omvalg i uddannelse. Hun fortæller, at hun i folkeskolen oplever et stort pres for at vælge uddannelse og vælger det, alle andre gør: gymnasiet. Hun starter, men kan ikke følge med i forhold til afleveringer, lektier etc. og oplever at blive mødt med trusler og manglende anerkendelse: Altså, det var hele tiden det der. Når man får at vide sådan noget som: hvis du ikke afleverer denne her inden på mandag, så ryger du ud f.eks., så får du sådan et pres, og du kan ikke koncentrere dig om andre ting. Og man skal jo nok få det afleveret uanset, men det er mere det der pres. Konstant pres. Og det fik jeg bare nok af. Det er en vattet måde at køre det på, hvis man ikke stoler på, at de unge mennesker kan aflevere. Hun fortæller, at presset påvirkede hendes selvtillid, og hun oplevede, at hun tvivlede på, om hun var god nok både i forhold til faglige kompetencer og i forhold til at høre til socialt. Hun blev bekymret for, om hun måske havde en depression: Der var på et tidspunkt hvor jeg var inde ved lægen, hvor jeg ville høre, om jeg havde fået en depression. Det er sgu ikke særlig fedt at se alle ens kammerater være færdige med gymnasiet og alt sådan noget, når man er på samme alder, og man så står og ikke engang er begyndt på noget. ( ) Altså han sagde så, at jeg ikke havde en depression, men at jeg var alt for stresset. Altså, at det ikke gik, hvis man var i skole, med alt det stress der. Løsningen for Camilla bliver valget af et forløb, hvor hun får tid, rum og støtte til den afklaring, hun har brug for. Camilla fortæller, hvordan det er en hjælp for hende, at hendes lærer, Hanne, forklarer hende, at hun skal vælge det, hun har lyst til, og når hun har valgt, så skal hun hænge i. Da vi møder hende trekvart år efter, er hun i ordinær uddannelse og fortæller med stolthed, at hun for første gang i sin skoletid ikke har haft fravær i et halvt år. Hun oplever nu at være tryg ved sit faglige niveau ikke fordi hendes kompetencer har ændret sig, men rammerne for udviklingen af hendes kompetencer har. Set fra Camillas perspektiv oplever hun presset på gymnasiet som et udtryk for manglende tillid fra skolens side til hende. Ser man det fra skolens perspektiv, kunne man forestille sig, at presset netop er et udtryk for tillid til, at hun og eleverne generelt Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

11 magter at håndtere de faglige krav, som er en del af det at gå på gymnasiet. Læser vi ovenstående gennem Luhmanns ord om, at tillid handler om kommunikation; at begge parter skal vide at den anden ved det, peger citatet på netop gensidighed i tilliden. Camilla skal passe ind i et system, hvor tilliden fra skolens side er baseret på, at lektier skal afleveres på et fastsat tidspunkt. Camillas oplevelse af tillid er imidlertid en anden; nemlig baseret på fleksibilitet og dialog. Der er altså tale om, at der ikke sker en gensidig vedligeholdelse af forventninger, hvilket betyder, at uddannelsestilliden svækkes. Camillas oplevelse af uddannelsestillid er tæt knyttet til fleksibilitet og dialog, og kobles dette til selvtillid, ser vi, at et uddannelsesmiljø med en høj grad af fleksibilitet og dialog fremmer hendes uddannelsestillid og hermed også selvtillid, mens omvendt en lav grad af fleksibilitet og dialog har den modsatte effekt på hendes selvtillid. Det handler således ikke kun om, hvad de unge kan gøre for at tænke anderledes om, at de kan noget, men lige så meget om, hvad uddannelserne kan gøre for at skabe fleksible og fagligt trygge rammer, hvor de unge via kommunikation, dialog og gensidig vedligeholdelse af forventninger oplever, at de kan noget. Faglig progression og perspektiv En del af den gængse definition af selvtillid handler om kompetencer, det at kunne noget, og det fremhæves også af de unge som en væsentlig komponent. Her fortæller Peter om hans oplevelse af selvtillid: ITW: Vi har tidligere talt om selvtillid. Kan du huske, at jeg havde en skala fra 1-10? Hvor ville du sige, at du ligger på sådan en skala nu? Peter: Tjoh, omkring en 8 er. ITW: Ja hvorfor ligger du der? Peter: Det er, fordi jeg selv synes, at jeg har en god selvtillid. Det bliver man jo nødt til at have. ITW: Hvad er det, der gør, at du har en god selvtillid? Peter: Jamen altså, jeg kan nogle ting, og nok nogle ting andre ikke kan. Og det, føler jeg da, er godt. ITW: Ja? Hvad er det, du synes, du kan, som andre ikke kan? Peter: Jamen alt muligt. Jeg kan nok noget med hænderne, som andre ikke kan og sådan noget. Altså, nogen er gode til at bruge computere, og det er jeg så ikke, men så kan jeg noget andet i stedet for. Og det er det, jeg føler, er godt. ITW: Okay, og så ser jeg lige, at da vi snakkede sammen sidst, da var det faktisk også 8. Så det var det samme. Peter: Yes. ITW: Det er et lille år siden. Føler du, at du har forandret dig i løbet af det seneste år? Peter: Lidt, men altså. Det er jo både det, jeg laver og sådan. Man kan sige, at det har forandret sig lidt. Det, jeg laver i værkstedet. For et år siden var jeg langtfra ligeså engageret, som jeg er nu. ITW: Okay, men hvordan mere engageret? Peter: Jamen altså, jeg er begyndt at gå mere op i det, jeg laver, og gå op i, at det skal se ordentligt ud. Førhen, hvis jeg skulle lave en beskæring eller et eller andet, så gjorde det ikke rigtig noget, at der var et par mm luft eller et eller andet i den ene side. Det går jeg meget op i nu, at det skal ligge helt ud til kanten, og at det skal se ordentligt ud. Ellers er der ingen grund til, at jeg laver det. Det er rart. ITW: Ja? Hvad er det rare ved det? Peter: Jamen det med, at du får et bedre resultat du får nogle flere positive respons på det. Jeg kan nok noget med hænderne, siger Peter, og det opleves som godt. At kunne lave en beskæring, der ligger helt ud til kan- 34 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

12 ten og ser ordentlig ud, er det, som giver positiv respons fra lærere og andre elever, og det bidrager til, at han går mere op i det, han laver. Han fortæller, at han på et tidspunkt mere eller mindre passede sig selv i et halvt år, hvilket svarer til vores observationer. Han har dog selv formået at vende denne situation ved at sætte sig et helt konkret mål om at udføre en opgave, som han skal bruge til sin bil. Han går altså ind og agerer sin egen underviser, sætter sig et mål og arbejder for at nå det mål. Tilsvarende sætter han sig for at fuldføre sit grundforløb, som er det tredje, på trods af, at han ikke regner med at finde en læreplads og altså skal starte på et fjerde grundforløb efter afslutningen af det nuværende. Peters situation er præget af at være på en uddannelse, som på den ene side tilbyder en høj grad af fleksibilitet. Han har mulighed for at tage flere grundforløb, for selv at vælge varighed på forløbene og mulighed for at passe sig selv i længere perioder. Men samtidig har selv samme fleksibilitet også negative konsekvenser for hans selvtillid han isolerer sig og således kunne man forestille sig, at også hans uddannelsestillid er svækket. Han formår dog at samle sig selv op og sætte gang i en proces, som sikrer ham en vis faglig progression. Det er ikke sikkert, det sikrer ham de nødvendige kompetencer og den læreplads, han skal have for at fuldføre sin uddannelse, men det giver ham en fornemmelse af at være i gang hen i mod et arbejde, og det er vigtig for hans uddannelsestillid: Jeg ved, jeg får en uddannelse på et eller andet tidspunkt. Jeg tager det, som det kommer. Jeg tror, det bliver godt. Peters eksempel viser, hvordan fleksibilitet på den ene side er vigtig for de unges oplevelse af faglig progression og selvtillid. Kobler vi dette til uddannelsestillid, er det på en anden side også vigtigt, at uddannelsen tager ansvar for den gensidige vedligeholdelse af forventninger ved gennem dialog og kommunikation at skubbe til den faglige progression. Dette har potentiale for at øge de unges uddannelsestillid, og i samspillet med selvtilliden øges hermed også deres interesse for at færdiggøre deres uddannelse. Vedligeholdelse af systemtillid En af de andre drenge i undersøgelsen, Michael, fortæller, at han føler sig tilpas, når han er et sted, der er seriøst, og hvor han kan se et perspektiv fremadrettet. For Michael var et ophold på en produktionsskole meningsløst, fordi det i hans øjne ikke fører ham videre og ikke er det bedste at have på sit cv. På erhvervsskolen føler han sig tilpas og har tilmed sat sig det mål at gennemføre sit grundforløb på 20 uger på trods af, at han er svært ordblind og har faglige vanskeligheder: Det skal overstås hurtigt, så det ikke bliver kedeligt. Jeg skal bare være færdig og ud og tjene penge. Jeg glæder mig til at komme ud og arbejde. Det at være seriøs og komme videre er altså en vigtig drivkraft for disse unge, hvilket peger på erhvervsrettethed som en væsentlig bidragende faktor for uddannelsestilliden. Denne strategi er imidlertid truet af den nærværende finanskrise, som netop rammer de unge, der har svært ved uddannelse, hårdt. Dette skyldes som bekendt en udpræget mangel på praktikpladser, som sammen med den nuværende uddannelses- og beskæftigelsespolitik gør, at de unge, som ikke klarer konkurrencen om praktikpladserne, er tvunget til at foretage gentagne valg og omvalg af uddannelse. Og spørgsmålet er, hvor længe disse unge kan fastholde strategien om at holde fokus på, at den uddannelse, de forsøger at gennemføre, også reelt er en vej til arbejdsmarkedet. Der findes i vores datamateriale ek- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

13 sempler på unge, som ikke magter at holde systemtilliden ved lige, og for hvem uddannelsestilliden er helt i bund. Står der ikke en voksen på sidelinjen og hjælper med at genoprette deres uddannelses- og selvtillid, er sandsynligheden for, at de gennemfører en uddannelse ikke stor. Spørgsmålet om tillid til uddannelsessystemet såvel som en kontinuerlig kontakt til systemets ansigter er således centralt. Her er altså tale om uddannelsestillid som en mere generel systemtillid, der handler om, at de unge har tiltro til, at uddannelse i sidste ende faktisk også fører til et regulært erhverv. Skal de unge bevare denne form for uddannelsestillid, er det vigtigt, at systemet også giver sit tillidsbidrag. Med andre ord, at systemet kommunikerer via ord og handlinger til de unge, hvad de gør for at sikre de unge praktikpladser, jobs etc. og sikrer sig med de unge, at beskeden er modtaget. Her er atter systemets ansigter (Giddens 1990) og deres troværdighed centrale som formidlere af denne kommunikation. Konklusion Vi startede med at stille spørgsmålet, om selvtillid ikke nødvendigvis må kobles til et begreb om uddannelsestillid, for således at forstå og arbejde med begrebet relationelt. Undervejs har vi udfoldet forskellige former for uddannelsestillid, og hvordan disse kobler sig til selvtillid. I udgangspunktet har vi via analysen vist, at selvtillid udvikles i relationelle processer, der forudsætter en grad af uddannelsestillid. Selvtillid udvikles således i samspil med uddannelsestillid via fagligt og socialt trygge uddannelsesmiljøer, gensidig kommunikation og dialog, gensidig vedligeholdelse af forventninger og mål for faglig progression samt formidling af en mere generel uddannelsesmæssig systemtillid. En kobling af selvtillid til begrebet om uddannelsestillid flytter fokus fra de enkelte unge til uddannelsessystemets rolle og funktion i forhold til den overordnede målsætning om, at flere unge i dag skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Med dette skift i fokus stiller vi således også spørgsmålet: Hvad kan uddannelserne gøre anderledes for at holde fast på de unge? Undersøgelsen peger i den forbindelse på, at der blandt nogle unge er et stort behov for kontinuerligt at opleve en faglig progression i mødet med uddannelsessystemet. Det ser ud til, at hvis selvtilliden hos de unge, som har svært ved uddannelse, for alvor skal fremmes, så kræver det, at uddannelserne tilbyder nogle rammer, som også er tillidsfremmende. Fleksible rammer for undervisningen, social tryghed og faglig anerkendelse er blandt andet faktorer, som kan sikre forudsætningerne for, at de unge i mødet med uddannelsessystemet får tillid til sig selv såvel som til uddannelsen. En tillid, som er vigtig ikke bare for deres fastholdelse i uddannelse, men også for den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. I og med at vi i forskningsprojektet har fulgt 20 unge, er vi kommet meget tæt på nogle af de unge, hvilket har bidraget med en forståelse af selvtillidsbegrebets dobbelthed. På den ene side er det et begreb, som man som professionel velmenende ønsker at styrke hos de unge, men set fra de unges perspektiv er der på den anden side koblet en stor sårbarhed, fordi deres selvtillid netop ikke er særligt høj. Når vi således argumenterer for at koble selvtillid til et begreb om uddannelsestillid, er det som nævnt også for at fokusere på samspillet i stedet for på de unges (lave) selvtillid. Vi har i udgangspunktet haft en intension om at undersøge de unges opfattelser af selvtillid, og i den proces er der sket en kontinuerlig udvidelse af perspektiver, som i samspil med den teoretiske og empiriske udforskning har ført til udviklingen 36 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

14 af begrebet om uddannelsestillid og dets relevans i koblingen med selvtillid. I den forbindelse skal vi knytte en metodemæssig kommentar, som har været af betydning for den kvalitative kvalitet og dybde i undersøgelsen. I forhold til den kvalitet, som skal gøre sig gældende for kvalitativ forskning, er det af betydning, at vi har interview et samme informanter flere gange, fordi det gør det muligt for informanterne at protestere mod forudsætningerne for forskerens spørgsmål og fortolkninger (Kvale & Brinkmann 2009, 270). Vi er i interviewene vendt tilbage til begrebet om selvtillid, dels for at lade informanterne uddybe deres opfattelse af begrebet og dels for at lade dem verificere vores forståelser med spørgsmål som skal jeg forstå det sådan, at?. Et vilkår for kvalitativ forskning er, at de fremkomne konklusioner ikke baserer sig på mange, men på en vis kvalitativ dybde, som også er efterstræbt her. Når det så er sagt, findes der også begrænsninger i den valgte metode. I dette tilfælde findes de i det faktum, at vi har undersøgt begrebet om selvtillid empirisk og ikke begrebet om uddannelsestillid. Der er således et forskningsmæssigt uudforsket område, der handler om unge og uddannelsestillid samt et metodemæssigt udviklingspunkt, der handler om at udvikle metoder, der gør det muligt at undersøge samspillet mellem unge og uddannelse i et fokus på tillid. Dette er dermed vores næste skridt i arbejdet med unge og fastholdelse i uddannelse. På et mere generelt niveau ser vi dog et yderligere generaliseringspotentiale. I koblingen mellem selvtillid og uddannelsestillid ligger som nævnt et perspektivskifte fra et individuelt perspektiv til et relationelt. Dette perspektivskifte indeholder et generaliseringspotentiale i forhold til en mere generel tænkemåde om unges fastholdelse i uddannelse. Vi vil således med analysen her opfordre til, at man i stedet for at tænke i indsatser, der har fokus på de enkelte unge og deres kompetencer, sårbarheder, udsatheder etc. i højere grad tænker i samspillet mellem unge og uddannelser eller mellem unge og uddannelsessystemet. Og ligeledes til at tænke, at forudsætningen for at højne de unges selvtillid ikke alene er at fokusere på og arbejde med de unges forandringsprocesser, men i lige så høj grad at rette fokus mod de unges oplevelse af uddannelsessystemet og af deres tillid til dette. Hvad kan uddannelserne så stille op med denne viden? Første skridt er refleksion og dernæst at debattere og undersøge, hvordan man på de konkrete uddannelser kan anvende denne viden hvordan man kan arbejde med at tilrettelægge den pædagogiske praksis, undervisningen samt mere overordnet uddannelsernes strukturer, så der tænkes i at adressere såvel det selvtillids- som det uddannelsestillidsopbyggende. Forskningen kan som nævnt tage artiklens pointer videre og undersøge og udvikle nærmere på begrebet om unge og uddannelsestillid; hvordan oplever de unge tillid i uddannelse? Og hvordan kan denne viden bruges til udvikle og kvalificere tiltag, der har til hensigt at bidrage til, at unge, der har svært ved uddannelse, færdiggør deres uddannelse og dermed kvalificerer sig til arbejdsmarkedet? Der er som nævnt ofte tale om unge, hvis tillid til uddannelse er svækket gennem mange år, og der er her behov for at tænke i, hvordan uddannelsessystemet kan genvinde disse unges tillid og dermed biddrage til forudsætningerne for, at flere unge gennemfører en uddannelse. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

15 NOTER 1 Samme tendens ser vi i et andet aktuelt forskningsprojekt, som skal evaluere en række forsøg med at lave brobygning for ledige unge til ordinær uddannelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2013). REFERENCER AE-Rådet (2011): unge er hverken i job eller i gang med uddannelse, analyser/ unge-er-hverken-i-jobeller-i-gang-med-uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2013): Brobygning til uddannelse, puljer/puljer/information%20til%20ansoegere/puljer-med-ansogningsrunde/brobygning%20til%20uddannelse.aspx. Beskæftigelsesministeriet (2013): Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job, Files/Dokumenter/Pressemeddelelser/2013/ Kontanthjaelp_april/Aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx. Bredgaard, Thomas & Charlotte Hansen (2012): Hvordan virker aktiveringsindsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 14, 1, Breidahl, Karen Nielsen & Sanne Lund Clement (2011): Gør medbestemmelse en forskel? jobplaner, medbestemmelse og aktiveringspolitikkens potentielle gavnlige virkninger, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 13, 4, Bryk, Anthony S. & Barbara Schneider (2002): Trust in schools a core resource for improvement, New York, Russell Sage Foundation. Davies, Bronwyn & Rom Harré (1990): Positioning: The discursive Production of Selves, i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20, 1, Erikson, Erik H. (1990): Barnet og Samfundet, København, Hans Reitzels Forlag. Gergen, Kenneth J. (1997 [1994]): Virkelighed og relationer tanker om sociale konstruktioner. København, Dansk Psykologisk Forlag. Gergen, Kenneth J. (2006 [1991]): Det mættede selv identifikationsdilemmaer i nutiden. København, Dansk Psykologisk Forlag. Gergen, Kenneth, (2009): Relational being, New York, Oxford University Press. Giddens, Anthony (1990): Modernitetens konsekvenser, København, Hans Reitzels Forlag. Görlich, Anne, Mette Pless, Noemi Katznelson & Pia Olsen (2011), Hvem er de unge ledige unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune, København, Center for Ungdomsforskning. Hjort-Madsen, Peder (2012): Deltagelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne, Roskilde, Roskilde Universitet. Hutters, Camilla, Mette Lykke Nielsen & Anne Görlich (2012): Drenge og piger på ungdomsuddannelserne Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?, København, Center for Ungdomsforskning. Illeris, Knud, Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen & Lars Ulriksen (2002): Ungdom, identitet og uddannelse, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Ingholt Liselotte, Betina Bang Sørensen, Tine Curtis & Vibeke Asmussen Frank (2010): Unges perspektiver på fællesskaber og uddannelsesforløb på tekniske skolers erhvervsuddannelse, i Psyke & Logos, 31, 1, Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (2006): Pædagogisk Psykologisk Opslagsbog, København, Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Christian Helms (2011): Frafald i erhvervsuddannelserne, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Katznelson, Noemi, Mette Pless & Mette Stigaard Stenkjær (2012): Evaluering af Ungepakke II De unges vej til ungdomsuddannelserne 38 Er selvtillid nok? Betydningen af tillid i fastholdelsen af unge i uddannelse

16 uddannelsessystemets vej til de 95 pct. Bilagsrapport: Metode, Analyser, Tabeller. København, Ministeriet for børn og undervisning. Katznelson, Noemi (2004): Udsatte unge, aktivering og uddannelse Dømt til individualisering, København, Center for Ungdomsforskning. Kristiansen, Aslaug (2005): Tillit og tillitsrelasjoner i en undervisningssammenheng, Oslo, Unipubforlag. Kvale, Steiner & Svend Brinkmann (2009): InterView, København, Hans Reitzels Forlag. Luhmann, Niklas, (1999/1968): Tillid, København, Hans Reitzels Forlag. Metner, Lene & Peter Storgård (2011): KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik, Frederikshavn, Dafolo. Mruk, Christopher J. (2006): Self-Esteem Research, Theory, and Practice, Towards a Positive Psychology of Self-Esteem, New York, Springer. Pedersen, Esther Oluffa (2009): Skitser til en teori om tillid, socialitet og moral, i Res Cogitas, 6, 1, Pedersen, Ove K. (2011): Konkurrencestaten, København, Hans Reitzels Forlag. Polkinghorne, Donald E. (1988): Narrative Knowing and the Human Science, Albany, State University of New York Press. Salomon, Karen Lisa (2007): Selvmål det evaluerede liv, København, Gyldendal. Shotter, John (1993): Cultural Politics of Everyday Life, Buckingham, Open University Press. Spinelli, Ernesto (2001): The mirror and the hammer, challenges to therapeutic orthodoxy, London, Sage. Staunæs, Dorthe & Dorte Marie Søndergaard (2005): Interview i en tangotid, i Margaretha Järvinen & Nanna Mik-Meyer (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, København, Hans Reitzels Forlag, Sugarman, Jeff & Jack Martin (2011): Theorizing relational agency, i Journal of Constructivist Psychology, 24, 4, Søndergaard, Dorte Marie (1996): Tegnet på kroppen Køn, koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia, København, Museum Tusculanums Forlag. Tanggaard, Lene (2011): Kreative frafald, i Psykologisk set, 28, 84, Tanggaard, Lene (2012): Man er blevet til noget om frafaldsforebyggelse i erhvervsuddannelserne, i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1, Zoglowek, Herbert (1999): Tematisk analyse en framgangsmåte for å analysere kvalitative intervju i Nordisk Pedagogik, 19, Anne Görlich, videnskabelig assistent, Center for Ungdomsforskning, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Noemi Katznelson, lektor, ph.d., Center for Ungdomsforskning, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole

Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole Andreas Vappula Nilsson, København, 1. maj 2014 1 Indledning Baggrund: Efter 16. årgange med kontaktgruppelærere til

Læs mere