Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen"

Transkript

1 Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Undervisningsministeriet

2 Indholdsfortegnelse: Nye fleksible regler 3 Nye regler 3 Antallet af skoledage og skoledagens længde 4 Minimumstimetal og vejledende timetal 4 Den nye timefordelingsplan 6 Minimumstimetal på de øvrige klassetrin 9 Basistimer (det mindste antal årlige timer) 10 Minimumstimetallet og det vejledende timetal 11 Indfasning 12 Semesteropdeling mv. 13 Indberetning til statistik 13 Tvivlsspørgsmål 16 Litteraturhenvisninger 17 2

3 August 2005 Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Med lovforslag nr. L 130 om ændring af lov om folkeskolen (Bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folkeskolens undervisning) vedtaget som lov nr. 300 af 30. april 2003, blev det fastlagt, at timetallet i folkeskolen i fremtiden opgøres på en ny måde. De nærmere regler er beskrevet i bekendtgørelse nr. 537 af 18. juni Med lovforslag nr. L 154 vedtaget som lov nr. 360 af 19. maj 2004 (Geografi som prøvefag) er den vejledende timefordelingsplan ændret. Ændringen fremgår af bekendtgørelse nr. 805 af 15. juli I denne vejledning gennemgås de nye regler, der er baseret på undervisningstimer á 60 minutter opregnet på årsplan. Nye fleksible regler Partierne bag aftalen om fornyelsen af folkeskoleloven fra 2002 var enige om, at en mere fleksibel timeuge- og årsplanlægning var nødvendig for at tilpasse folkeskolens undervisning til den enkelte elevs forudsætninger og interesser. Derfor blev der i forbindelse med fornyelsen af folkeskoleloven i 2003 gennemført en revision af principperne for undervisningstimetallet (minimumstimetal og vejledende timeplan). Målet med at indføre de nye principper for undervisningstimetallet var at styrke kvaliteten i undervisningen ved at Omregningsfaktor Fra den gamle timenorm, som var baseret på et antal ugentlige lektioner á 45 fremme en mere fleksibel planlægning af undervisningen og et mere ensartet skoletilbud landet over. Frem til i dag har en del skoler fastholdt en timeplanlægning, der bygger på en gentagelse af det samme skema uge for uge skoleåret igennem. Mange skoler har også fastholdt et ugeskema opdelt i faste lektioner á 45 minutter. Med de nye regler slås det fast, at timetallet for fagene opgøres for et skoleår ad gangen i almindelige klokketimer á 60 minutter. De nye bestemmelser understreger, at der er mange muligheder for at planlægge med forskellige skemaer og med forskellige lektionslængder ud fra pædagogiske overvejelser om undervisningens organisering. minutter fordelt på 200 skoledage pr. skoleår til den nye norm, som er baseret på et årligt undervisningstimetal á 60 minutter. (ugentligt timetal x 40 x 45) /60 = nyt årligt timetal Fx: 4 ugentlige lektioner á 45 minutter (4 x 40 x 45)/60 = 120 årlige undervisningstimer á 60 minutter. De nye regler giver desuden forøgede kompetencer til kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen i forhold til timeplanlægning. Det gælder antallet af skoledage på et skoleår og skoledagens længde. Nye regler I forbindelse med fornyelsen af folkeskoleloven i 2003 er der med virkning fra 1. august 2003 indført nye regler for opgørelsen af undervisningstimerne. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 537 af 18. juni 2003 om undervisningstimetallet i folkeskolen, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 805 af 15 juli Timetallet opgøres nu i undervisningstimer á 60 minutter. 3

4 Minimumstimetallet opgøres for fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag) og desuden for klassens tid. Opgørelsen sker for tre skoleår ad gangen, således at undervisningstimerne for 1. 3., og klasse regnes sammen. Foruden dette minimumstimetal er der fastlagt et minimumstimetal for undervisningen i hvert af fagene dansk og matematik for klassetrin på henholdsvis 810 og 450 undervisningstimer. Det mindste antal undervisningstimer i børnehaveklassen er fastsat til 600 årlige undervisningstimer. Det svarer til den tidligere bestemmelse om 20 ugentlige lektioner i 40 skoleuger. Antallet af undervisningstimer i 10. klasse er fastsat til mindst 840 årlige undervisningstimer, hvoraf de 420 årlige undervisningstimer skal anvendes til de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik. Det svarer til de tidligere bestemmelser om 14 ugentlige lektioner til dansk, matematik og engelsk ud af et samlet antal på mindst 28 ugentlige lektioner á 45 minutter. Reglerne Med de nye regler slås det for undervisningstimetallet i 10. klasse fremgår dels af timetalsbekendtgørelsen og dels af folkeskolelovens 8. angives samlet for et fast, at timetallet for fagene skoleår ad gangen og opgøres i almindelig klokketimer á Antallet af skoledage og skoledagens længde 60 minutter. Det er kommunalbestyrelsen, som fastsætter antallet af skoledage, rammerne for skoledagens længde, mens det er skolebestyrelsen, der fastsætter principper for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin og skoledagens længde. På samme måde som tidligere er der fastsat en maksimal længde for skoledagen på de yngste klassetrin. Bestemmelsen omfatter elever fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Eleverne på disse klassetrin må højst gå i skole i 6 timer á 60 minutter pr. dag inkl. pauser. I særlige tilfælde kan skoledagen dog godt være længere. Det kan fx ske ved ekskursioner, temadage eller arrangementer på skolen. Begrænsningen på 6 timer betyder, at undervisningen på en normal skoledag for børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse ikke må udstrække sig ud over en tidsramme på fx eller Eleverne skal inden for disse rammer have de fornødne pauser. Der er intet til hinder for, at børnene før og efter skoletid går i skolefritidsordningen (SFO) ganske som tidligere. I modsætning til tidligere jævnfør ovenstående er der ikke nogle centralt fastsatte bestemmelser om længden af skoledagen for elever på øvrige klassetrin. Minimumstimetal og vejledende timetal Som det tidligere er nævnt, bliver minimumstimetallet fastsat på en ny måde. For det første er der et minimumstimetal for henholdsvis de humanistiske fag, naturfagene og de praktiske/musiske fag samt desuden for klassens tid, som opgøres samlet for 3 klassetrin. For det andet er der minimumstimetal for fagene dansk og matematik for hvert fag på klasse. Endelig er der indført et nyt basistimetal (mindste årlige undervisningstimetal). I det efterfølgende redegøres der for de nye minimumstimetal, de vejledende timetal og basistimetallene. Timetallet for de enkelte fag og faggrupper er opført på oversigten på næste side. Der er tale om en oversigt, hvor ændringerne er vist som fuldt gennemførte. På de efterfølgende sider gennemgås principperne i timetalsmodellen. 4

5 Kl Kl. Timefordelingsplan Klassetrin: mini- Årsnormer - Bh.kl klokketimer. Vejledende mums- timetal timetal Humanistiske Minimumstimetal fag Dansk Engelsk Vejledende timetal Tysk/fransk årlige klokketimer Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Minimumstimetal Matematik Natur/teknik Vejledende timetal Geografi (*) 120 årlige klokketimer Biologi Fysik/kemi Praktiske/musisktimetal Minimums fag Idræt Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde årlige klokketimer Sløjd Hjemkundskab } Valgfag Klassens tid Minimumstimetal Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Samlet minimumstimetal Basistimer pr. år Børnehaveklasse - minimumstimetal 10. klasse - minimumstimetal Minimumtimetal 3. Kl.) dansk (1. - Minimumtimetal matematik ( Kl.) Vejledende timetal i alt (*) Fra skoleåret 2006/07 undervises i geografi på 9. klassetrin. Elever, der er påbegyndt 7. klasse den 1. august 2004 eller senere vil derfor skulle undervises i geografi på 9. klassetrin. 5

6 Den nye timefordelingsplan I den nye timefordelingsplan (optrykt på forrige side) er fagene inddelt i fagblokke for humanistiske fag, naturfag, praktiske/musiske fag og desuden for klassens tid. Det enkelte undervisningsfag er anført yderst til venstre under hver af disse kategorier. Klassetrinnet er anført øverst. For børnehaveklassen og 10. klasse er minimumstimetallet anført nederst i skemaet. I timefordelingsplanen er der med fed skrift anført et minimumstimetal, der omfatter de humanistiske fag, naturfag, praktiske/musiske fag og desuden klassens tid. Minimumstimetallet opgøres samlet for tre klassetrin. For at lette læsningen er hvert af fagområderne markeret med sin egen farve. På skemaet er det nederst angivet, at der er fastsat et minimumstimetal i dansk og matematik fra klassetrin. Minimumstimetallet er det antal undervisningstimer, den enkelte skole mindst skal planlægge med for den enkelte klasses undervisning. Der er også angivet et vejledende timetal. Det vejledende timetal er udtryk for det af Undervisningsministeriet anbefalede timetal i det enkelte fag på det enkelte klassetrin. Det vejledende timetal ligger til grund for udformningen af reglerne om Fælles Mål (de bindende trin- og slutmål for undervisningen i fagene). Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende fx til det vejledende undervisningstimetal. Men der skal planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i bekendtgørelsen om Fælles Mål samt de krav, som er fastlagt i bekendtgørelse om folkeskolens afgangsprøver. Desuden er det et krav, at der undervises i fagene på de klassetrin, som fremgår af folkeskolelovens 5 og 9. Som et eksempel på, hvordan den nye timefordelingsplan fungerer, gennemgås de humanistiske fag, naturfagene og klassens tid for klasse. Humanistiske fag klassetrin Skemaet herunder viser et udsnit af den samlede timefordelingsplan. Det øverste timetal (1000), som Årsnormer klokketimer Bh.kl Humanistiske Minimumstimetal 1000 Fag Dansk Engelsk 60 Vejledende timetal Tysk årlige klokketimer Historie 30 Kristendomsk Samfundsfag ses under 3. klassetrin trykt med fed, er minimumstimetallet for de humanistiske fag på klassetrin. Minimumstimetallet for de humanistiske fag klassetrin er det undervisningstimetal, der mindst skal planlægges med til undervisning i fagene dansk, engelsk, historie og kristendomskundskab for den enkelte klasse. I denne fagblok skal der fra klassetrin være mindst 1000 undervisningstimer til rådighed. Opgørelsen skal ske ved, at timetallet for 1. klasse fra det første skoleår lægges samme med timetallet for 2. klasse i det efterfølgende skoleår og for 3. klasse i det tredje skoleår. Disse timetal skal tilsammen for de humanistiske fag udgøre mindst 1000 undervisningstimer. Samtidig skal undervisningstimetallet for eleverne opgjort samlet for klassetrin mindst udgøre 810 undervisningstimer i dansk. Det vejledende timetal for dansk er fastsat til henholdsvis 300, 270 og 240 årlige undervisningsstimer på 1., 2. og 3. klassetrin. Engelsk og historie påbegyndes i 3. klasse. Det vejledende timetal for engelsk er fastsat til 60 årlige undervisningstimer. Historie er fastsat til 30 årlige undervisningstimer. For kristen- 6

7 domskundskab er det vejledende timetal fastsat til henholdsvis 60, 30 og 30 årlige undervisningstimer i 1., 2. og 3. klasse. Det er kommunalbestyrelsen, som har kompetencen til at fastlægge rammerne for elevernes undervisningstimetal (FS 40, stk. 2, nr. 5). Skolebestyrelsen fastsætter principper for undervisningens organisering, herunder for elevernes timetal på hvert klassetrin (FS 44, stk. 2 nr. 1). Hvordan kan timerne planlægges? Hvis man i en kommune eller på en skole planlægger at afvikle undervisningen med et ressourceniveau, der svarer præcis til minimumstimetallet, betyder det, at der fra klasse er = 190 undervisningstimer til rådighed for fagene engelsk, historie og kristendomskundskab. Der er i boksen til højre givet to eksempler på, hvordan timerne kan anvendes. Den endelige prioritering af timeressourcen bør afspejle de lokale prioriteringer, som kommer til udtryk i kommunalbestyrelsen og i skolebestyrelsens fastlæggelse af principper. Hvis kommunen imidlertid vælger at afvikle undervisningen med et ressourceniveau, der svarer til det vejledende undervisningstimetal, vil der i stedet for de 1000 undervisningstimer for de humanistiske fag på klassetrin kunne anvendes 1020 undervisningstimer. Det svarer til, at fagene engelsk, historie og kristendomskundskab samlet vil kunne tildeles 210 undervisningstimer. Den vejledende plan er et eksempel på, hvordan timerne kan fordeles. Som det tidligere er nævnt, tager beskrivelserne af fagene i Fælles Mål udgangspunkt i den vejledende timefordelingsplan. Undervisningstimerne i faget dansk kan godt fordeles på en anden måde hen over de første skoleår, end det er angivet i den vejledende plan. Man kan fx vælge et højere antal undervisningstimer i faget end angivet i 3. klasse og et lavere i 1. og 2. klasse. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der i samspil med skolebestyrelsen ved den enkelte skole fastlægger dette. Naturfag på klasse På samme måde som for de humanistiske fag er minimumstimetallet angivet øverst i højre hjørne. De 560 undervisningstimer angiver det undervisningstimetal, der skal være til rådighed for eleverne i denne Årsnormer - Klokketimer Bh.kl Naturfag Minimumstimetal 560 Matematik Vejledende timetal Natur/teknik årlige klokketimer Geografi Biologi Fysik/kemi Et eksempel på, hvordan 190 undervisningstimer kan anvendes: 60 timer i engelsk i 3. klasse, 30 timer i historie i 3. klasse, 30 timer i kristendomskundskab både på 1. og 2. klassetrin samt 40 timer på 3. klassetrin. Et andet eksempel på, hvordan disse 190 undervisningstimer kunne anvendes: 40 timer i engelsk i 3. klasse, 30 timer i historie i 3. klasse, 60 timer i kristendomskundskab på 1. klassetrin samt 30 timer både på 2. og 3. klassetrin. fagblok på klassetrin. Undervisningstimerne opregnes på præcis samme måde, som undervisningstimerne for det humanistiske fagområde. Samtidig skal undervisningstimetallet for eleverne opgjort samlet klassetrin mindst udgøre 450 undervisningstimer i matematik. 7

8 Det vejledende timetal for matematik er på hvert klassetrin fastsat til 150 undervisningstimer. For faget natur/teknik er det fastsat til 30 undervisningstimer for 1. og 2. klasse, mens der er afsat 60 undervisningstimer på 3. klassetrin. Hvordan kan timerne planlægges? Hvis man i en kommune eller på en skole planlægger at afvikle undervisningen med et ressourceniveau, der svarer præcis til minimumstimetallet, betyder det, at der over de tre første skoleår er = 110 undervisningstimer til rådighed for faget natur/teknik. Der er i boksen til højre givet to eksempler på, hvordan timerne kan anvendes. Hvis kommunen imidlertid vælger at afvikle undervisningen med et ressourceniveau, der svarer til det vejledende undervisningstimetal, vil der i stedet for de 560 undervisningstimer skulle anvendes 570 årlige undervisningstimer. Den vejledende timefordelingsplan er et eksempel på, hvordan timerne kan fordeles. På samme måde som for faget dansk er der ikke noget krav om, at der skal gives 150 undervisningstimer pr. år i faget matematik. Kravet er, at der i alt for de tre år tilsammen mindst gives en undervisning på 450 undervisningstimer. Der kan derfor godt tildeles flere undervisningstimer til faget, og timerne kan fordeles på en anden måde, end det er angivet i den vejledende timefordelingsplan. Den endelige prioritering skal afspejle kommunalbestyrelsens rammer og skolebestyrelsens principper. I den grå boks er der vist et eksempel på en fordeling af timerne, som afviger fra den vejledende timefordelingsplan. De praktiske/musiske fag Også for de praktiske/musiske fag er minimumstimetallet angivet i øverste højre hjørne. De 430 undervisningstimer angiver det undervisningstimetal, der skal være til rådighed for eleverne i denne fagblok på klassetrin. Undervisningstimerne opregnes præcis som undervisningstimerne for det Årsnormer - klokketimer Bh.kl Praktiske/musiske Minimumstimetal 430 fag Idræt Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde årlige klokketimer Sløjd Hjemkundskab Valgfag Et eksempel på, hvordan disse 110 undervisningstimer kan anvendes: 30 timer i natur/teknik både på 1. og 2. klassetrin 50 timer natur/teknik på 3. klassetrin. Et andet eksempel på, hvordan de samlede 560 undervisningstimer kan anvendes: 190 timer matematik på 1. klassetrin 140 timer matematik både på 2. og 3. klassetrin 30 timer natur/teknik på 1-3. klassetrin humanistiske fagområde. Der er ikke fastsat nogle minimumstimer for de enkelte fag, som det er tilfældet for dansk og matematiks vedkommende. Det vejledende timetal for de tre fag er identisk. 30 undervisningstimer i 1. klasse og 60 undervisningstimer både i 2. og 3. klasse. Hvordan kan timerne planlægges? Hvis man i en kommune eller på en skole planlægger at afvikle undervisningen med et ressourceniveau, der svarer til minimumstimetallet, betyder det, at der over de tre år er 430 undervisningstimer til rådighed for de tre fag. Der er i boksen herunder givet to eksempler på, hvordan timerne kan anvendes. 8

9 Hvis kommunen imidlertid vælger at afvikle undervisningen med et ressourceniveau, der svarer til det vejledende undervisningstimetal, vil der i stedet for de 430 undervisningstimer skulle anvendes 450 årlige undervisningstimer. Den vejledende plan er et eksempel på, hvordan timerne kan fordeles. Et eksempel på, hvordan de 430 undervisningstimer kan anvendes: 30 timer i idræt på 1. klassetrin 60 timer i idræt både på 2. og 3. klassetrin 30 timer i musik på 1. klassetrin 60 timer i musik på både 2. og 3. klassetrin 30 timer i billedkunst på 1. klassetrin 50 timer i billedkunst både på 2. og 3. klassetrin Et andet eksempel på, hvordan de 430 undervisningstimer kan anvendes: 60 timer i idræt på klassetrin 30 timer i musik på klassetrin 50 timer i billedkunst både på 1. og 2. klassetrin 60 timer i billedkunst på 3. klassetrin Som det tidligere er nævnt, skal timefordelingen til fagene afspejle kommunalbestyrelsens besluttede rammer og skolebestyrelsens principper. Klassens tid Der er på tilsvarende måde indført et minimumstimetal for klassens tid. Her vises et udsnit af skemaet Årsnormer - klokketimer Bh.kl Klassens tid Minimumstimetal 70 Klassens tid 30 22,5 22,5 fra side 3. Det fremgår af skemaet øverst til højre, at der skal tillægges mindst 70 undervisningstimer til klasselærerens fag på klassetrin. Det vejledende timetal for klassens tid er på 1. klassetrin fastlagt til 30 undervisningstimer. På 2. og 3. klassetrin er det vejledende timetal fastlagt til 22,5 undervisningstimer. I det omfang, kommuner og skoler vælger at give en timetildeling i overensstemmelse med det vejledende timetal, skal der anvendes 75 undervisningstimer fra klassetrin. Minimumstimetal på de øvrige klassetrin Der er fastlagt minimumstimetal for klassetrin og klassetrin for de humanistiske fag, naturfag, de praktiske/musiske fag samt klassens tid efter de samme principper som for klassetrin. Minimumstimetallet er fastsat, som angivet i nedenstående oversigt: Minimums-timetal klassetrin klassetrin klassetrin klassetrin Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag Klassens tid I alt For hver enkelt fag er der på det enkelte klassetrin desuden fastsat et vejledende undervisningstimetal, som anført på oversigten side 5. På samme måde som for klassetrin 9

10 er der lokale muligheder for at organisere undervisningen, således at den lever op til kommunalbestyrelsens prioriteringer og principper vedtaget i skolebestyrelserne. Der er mange forskellige muligheder for at organisere undervisningen. Den vejledende timefordelingsplan er Undervisningsministeriets forslag til en hensigtsmæssig timefordelingsplan. Opgørelse af minimumstimetallet Opgørelsen af minimumstimetallet sker for klassen som helhed og ikke for den enkelte elev. Udgangspunktet for opgørelsen er det timetal, som er planlagt for den pågældende klasse. Der vil således ikke ske justeringer i opgørelsen, hvis en undervisningstime bliver gennemført af en anden end den sædvanlige lærer, som klassen har i det pågældende fag. På samme måde vil der ikke ske fradrag i opgørelsen, hvis en undervisningstime må aflyses fx på grund af sygdom eller andet fravær (jævnfør dog næste afsnit). Men skolens leder skal sikre, at undervisningen i alle sammenhænge lever op til bestemmelserne i bekendtgørelsen om Fælles Mål. Det er i folkeskoleloven bestemt, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Parallelt hermed fører skolebestyrelsen tilsyn med skolen. Det er et element i denne tilsynsopgave at påse, at de planlagte timer gennemføres således, at eleverne modtager den undervisning, som forventes. Skolelederen har det administrative ansvar for at underrette kommunalbestyrelse og skolebestyrelse om uregelmæssigheder i forhold til anvendelse af vikarer og eventuelle timeaflysninger. En elevs fravær fra undervisningen giver uanset grund ikke eleven ret til at modtage ekstra undervisning som erstatning for de mistede undervisningstimer. Har en elev gennem længere tid været uden undervisning, eller har en elev skiftet skole, har kommunen imidlertid i henhold til folkeskolelovens 5, stk. 6 pligt til i fornødent omfang at give den pågældende elev supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Minimumstimetallet for de enkelte fagblokke og minimumstimetallet for dansk og matematik på klassetrin er opfyldt for en klasse, når der for den pågældende klasse er planlagt med et undervisningstimetal, der samlet for et treårigt forløb mindst udgør det fastsatte antal undervisningstimer. Selvom der tages udgangspunkt i det planlagte timetal, kan en opgørelse af, hvorvidt kravet til undervisningstimetallet er opfyldt, først foretages i slutningen af en treårsperiode. Der vil blive redegjort nærmere for dette i forbindelse med en omtale af indsamlingen af statistik. Basistimer (det mindste antal årlige timer) I skemaet, der viser timeplanen, er der nederst angivet et antal basistimer pr. år. Basistimerne angiver det mindste antal undervisningstimer, som eleverne skal undervises i for hvert skoleår. Timetallet er vist nedenstående. Årsnormer - klokketimer Basistimer pr. år

11 Basistimer er en sikkerhed for, at en kommune ikke tildeler eleverne et særlig lavt antal undervisningstimer i et skoleår for i de efterfølgende skoleår at rette op på situationen ved at tildele eleverne mange undervisningstimer. Formålet med basistimer er at begrænse mulighederne for, at antallet af undervisningstimer bliver meget forskelligt fra et skoleår til det næste. Et tænkt eksempel er, at en kommune fx på grund af dårlig økonomi eller personalemangel i et år vælger at nedsætte undervisningstimetallet betydeligt. I de efterfølgende år kompenserer kommunen ved at tildele et stort antal undervisningstimer. Resultatet er, at kommunen efter tre år har givet eleverne den undervisning, som de har krav på, men at undervisningen er blevet fordelt meget ujævnt hen over årene. Med indførelsen af basistimetallet er der sat grænser for udsvinget i timetallet. Der er dog fortsat mulighed for variationer fra år til år. Mulighederne for variationer er mindst på klassetrin og størst på klassetrin. Minimumstimetallet og det vejledende timetal I samspillet mellem stat og kommuner om folkeskolen har der gennem mange år været tradition for at give kommunerne stor frihed til at præge den kommunale folkeskole. Det sker bl.a. ved, at kommunerne inden for de centralt fastsatte rammer kan udforme egne læseplaner. Kommunerne har ligeledes mulighed for at understøtte de lokale prioriteringer gennem de lokalt besluttede prioriteringer af undervisningstid til fagene. Det er fortsat kommunerne, der selvstændigt fastsætter serviceniveauet for undervisningen i folkeskolen dog således, at minimumstimetallet overholdes. Det almindeligste vil fortsat være et ressourceniveau, som ligger omkring det vejledende timetal. Som tidligere nævnt, er beskrivelserne af skolens mål, som de er fastlagt i Fælles Mål, foretaget på baggrund af den vejledende timefordelingsplan. Ved fornyelsen af folkeskoleloven er der tilført skolen flere undervisningstimer. Der er samtidig sket en ændret prioritering af fagene. Denne prioritering fremgår af ændringerne i timeplanen. 11

12 Udvikling i undervisningstimetallet fra 1993 til Antal undervisningstimer fra klasse Vejledende timetal Minimumstimetal Vejledende timetal Minimumstimetal Oversigten viser udviklingen i minimumstimetallet og det vejledende timetal fra folkeskoleloven af 1993 til i dag. Indfasning Den 1. august 2003 blev årsnormer indført for fagene i folkeskolen i stedet for ugenormer. Samtidig blev der givet eleverne ekstra undervisningstid i dansk og matematik på 1. klassetrin. Det vejledende timetal i dansk og matematik er i hvert skoleår 2003/ /06 sat op med 30 undervisningstimer. Fra 1. august 2003 opgøres klassens tid tidsmæssigt på linje med de øvrige fag i folkeskolen. Minimumstimetallet for og fra klassetrin er fastsat til 70 undervisningstimer. På klassetrin er minimumstimetallet fastsat til 85 undervisningstimer. Skoleåret 2004/05 I skoleåret 2004/05 blev fagene dansk og matematik styrket både på 1. og 2. klassetrin. Engelsk blev indført fra 3. klasse og tildelt et vejledende timetal på 60 undervisningstimer. Idræt blev styrket på 6. klassetrin, således at faget i stedet for et vejledende timetal på 60 årlige undervisningstimer er tildelt 90 årlige undervisningstimer. Samfundsfag blev indført på 8. klassetrin, og der er afsat 60 årlige undervisningstimer i den vejledende timefordelingsplan til at undervise i samfundsfag på 8. klassetrin. Det er forudsat, at der etableres et nært samspil mellem fagene historie og samfundsfag. Emner fra begge fag indgår i den obligatoriske projektopgave. Det vejledende timetal for geografi på 7. klasse blev nedsat fra 60 til 30 årlige undervisningstimer. Geografi indføres fra skoleåret 2006/07 i 9. klasse. Derfor vil de elever, der påbegynder 7. klasse i dette skoleår, ved udgangen af deres 9. klasse have modtaget præcis det samme antal undervisningstimer i faget som tidligere. 12

13 Skoleåret 2005/06 I skoleåret 2005/06 styrkes fagene dansk og matematik på klassetrin. Alle elever i klasse vil fra dette skoleår have et minimumstimetal på 810 timer i dansk og 450 timer i matematik gennem de første tre skoleår. Historie indføres på 9. klassetrin. I den vejledende timefordelingsplan afsættes 30 undervisningstimer til faget. I og med projektopgaven skal afvikles inden udgangen af april, kan det overvejes at tilrettelægge undervisningen i historie og samfundsfag semesterdelt. Denne mulighed vil blive omtalt senere. Biologi indføres på 9. klassetrin. Faget tildeles i den vejledende timefordelingsplan 30 undervisningstimer. Faget vil blive omfattet af den nye afgangsprøve i fysik/kemi og biologi (naturfagsprøven). Skoleåret 2006/07 Geografi indføres på 9. klassetrin. Faget vil blive omfattet af den nye afgangsprøve i fysik/kemi, biologi og geografi (naturfagsprøven). Det vejledende timetal er fastsat til 30 årlige undervisningstimer. Semesteropdeling mv. De nye timefordelingsplan lægger op til, at skolerne tænker i mere fleksible og sammenhængende måder at tilrettelægge skoleåret på. På 8. og 9. klassetrin kan første og anden halvdel af skoleåret fx tilrettelægges med forskellige faglige vægtninger. Når emner fra samfundsfag og historie skal indgå i projektopgaven med betydelig vægt, kan det overvejes at målrette undervisningen i disse fag til projektopgaven. Andet halvår af 9. klasse kan målrettes det naturfaglige område, som afsluttes med en nye prøver i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Prøverne vil omfatte alle fag fra skoleåret 2006/07. Skolen skal sikre sig, at de angivne minimumstimetal for de enkelte fagblokke overholdes, og at undervisningen lever op til trin- og slutmål for fagene. Der kan også tænkes en række andre måder at tilrettelægge skoleåret på. En række skoler tilrettelægger et skoleår opdelt i semestre. Der er eksempler på, at skolerne organiserer undervisningen mellem de enkelte semestre som ikke-fagdelt undervisning, hvor der er mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber gennem undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Der er ofte tale om, at undervisningen i kortere perioder tilrettelægges på tværs af klasser og klassetrin. Tilsvarende er der skoler, som tilrettelægger perioden omkring vinterferien fleksibelt, således at den enkelte familie selv kan vælge, hvilken uge blandt et antal mulige familien kan holde vinterferie. De forskellige muligheder for at tilrettelægge skoleåret er en af hensigterne ved at indføre en årsnormsbaseret timefordelingsplan. I næste afsnit vil det blive omtalt, hvordan de forskellige måder at tilrettelægge skolens aktiviteter kan indberettes. Indberetning til statistik Undervisningsministeriet indsamler hvert år en række oplysninger om skolernes elevtal, undervisningstimetal mv. med henblik på at kunne udgive statistiske oversigter og videregive oplysninger til Danmarks Statistik m.fl. I øjeblikket håndteres denne indsamling af statistik på vegne af ministeriet af en enhed, som er forankret i UNI*C. Det indsamlede statistiske materiale indgår i det løbende overordnede sektortilsyn med folkeskolen, som påhviler ministeren. Det betyder, at i det omfang, Undervis- 13

14 ningsministeriet bliver opmærksom på, at en kommune eller skole ikke overholder folkeskoleloven, undersøges den enkelte sag nærmere. I forbindelse med indberetning af undervisningstimetallet efter ændringerne i minimumstimetallet og den vejledende timefordelingsplan har en række skoler stillet spørgsmål ved, hvordan undervisningstimerne i det nye system bedst kan indberettes. I det følgende er nævnt en række eksempler på emner, som har givet anledning til spørgsmål. Det skal understreges, at det er af væsentlig betydning, at der indberettes korrekt bl.a. i forhold til opgørelsen af de forskellige minimumstimetal. Undervisningstimernes varighed De enkelte undervisningsperioder kan planlægges med en varighed, der passer til undervisningen. Et af formålene med de nye bestemmelser er at give skolerne den størst mulige frihed på dette punkt. Når klassernes undervisningstid skal opgøres, sker det i almindelige klokketimer á 60 minutter. Fagdelt undervisning Et af andet af målene med ændringerne i folkeskoleloven i 2003 var at styrke skolens faglighed. De politiske drøftelser satte derfor lys på den tid, der er til skolens arbejde i de basale fag. Med fornyelsen af folkeskoleloven er der afsat yderligere tid til undervisningen bl.a. i dansk og matematik på klassetrin. Den overvejende del af skolens undervisning skal foregå som klasseundervisning. Undervisningen kan imidlertid også organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Den undervisningstid, hvor klasserne deles i hold, indberettes, som om klassen ikke var delt. Når undervisningen er omlagt ekskursioner, lejrskoler, fleksibel vinterferie mv. De nye regler om minimumstal og vejledende timefordelingsplan skal bl.a. medvirke til, at man på den enkelte skole nøje overvejer, hvordan man anvender undervisningstiden. Det gælder fx, når undervisningen tilrettelægges på tværs af klasser, tværfagligt eller på andre måder. I forhold til indberetningen af det planlagte undervisningstimetal vil der ikke blive fastsat særlige regler herom det vil fortsat være op til lokal afgørelse efter de principper, kommunerne anvendte tidligere. Undervisningsministeriet vil dog med henblik på at følge udviklingen foretage en undersøgelse af, hvorledes kommunerne opgør timetallet, når der er tale om omlægning af undervisningen. Tidligere praksis For langt de fleste kommuner har den tidligere praksis bestået i, at udgangspunktet for indberetningerne var timetallet, som det var fordelt på de forskellige fag i det ugentlige skema. Indberetningerne foregik ud fra det ugentlige skema. Det almindeligste var således at indberette dette timetal. En eventuel omlægning af undervisningen blev således ikke registreret. Det var antagelsen, at fagene ved en omlægning af undervisningen blev tilgodeset, som de skulle henover skoleårets 40 skoleuger. I og med der fortsat er tale om en lokal beslutning, er der ikke noget krav om at ændre ved denne praksis. I princippet kan denne praksis overføres til det nye system. Antallet af skoledage, hvor undervisningen er omlagt, tillægges det konkret optalte samlede timetal for de enkelte fag med fagenes forholdsmæssige vægt på det enkelte klassetrin. Herved fremkommer de årlige timetal, som kan indberettes. 14

15 Ny praksis Ønsker man imidlertid lokalt at følge tæt op på intentionerne bag fornyelsen af folkeskoleloven, kan der være perspektiv i at indrette indberetningen af undervisningstimerne, således at den tydeligere afspejler de undervisningsaktiviteter, der er planlagt. Fx vil det være naturligt at medregne idrætsdag og motionsdag i timetallet for idræt. På samme måde kan man i forbindelse med featureuger, fordybelsesuger eller andre former for omlagt undervisning overveje, hvilke faglige aktiviteter der hovedsagelig arbejdes med på de enkelte klassetrin. Prøveperioder, erhvervspraktik og lignende Det er hensigten, at folkeskolens prøver skal afspejle den daglige undervisning. På de klassetrin, hvor der afvikles prøver, og hvor eleverne af den grund fritages for den normale undervisning, vil det i overensstemmelse med denne hensigt være naturligt at indberette de perioder, hvor eleverne på disse klassetrin er fritaget fra den almindelig planlagte undervisning, som om undervisningen blev gennemført. Det samme gælder for erhvervspraktik og andre tilsvarende perioder, hvor der for den samlede klasse er planlagt undervisnings- eller introduktionsforløb i forhold til erhvervsvalg eller efterfølgende uddannelser. Da udgangspunktet for indberetningen er de planlagte aktiviteter for de samlede klasser, indgår brobygningsforløb, særlig tilrettelagt 9, stk. 5 - forløb og lignende aktiviteter for den enkelte elev ikke i indberetningen. Overgangsordninger I forbindelse med overgangen fra det tidligere system til det nuværende system gennemføres ændringerne løbende over skoleårene 2003/04 til skoleåret 2006/07. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at opgørelsen af timetallet set i forhold til minimumstimetallet indføres løbende fra år til år. Fra skoleåret 2003/04 blev opgørelsen af 1., 4. og 7. klassernes timetal iværksat. I skoleåret 2004/05 var disse klasser henholdsvis 2., 5. og 8. klasser. Timetallet for dette skoleår kan tillægges timetallet for det tidligere skoleår. Samtidig påbegyndes optællingen for nye 1., 4. og 7. klasser. Ved afslutningen af skoleåret 2005/06 kan det afgøres, om de klasser, der påbegyndte undervisningen i 1., 4. og 7. klasse i 2003/04, har modtaget det antal undervisningstimer, som fremgår af bekendtgørelse nr. 537 af 18. juni 2003, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 805 af 15. juli For de mellemliggende klassetrin er der i overgangsordningen fastsat, at det tidligere gældende ugentlige minimumstimetal omregnes til årlige undervisningstimer således, at eleverne i skoleåret 2004/05 på 3. klassetrin mindst skal modtage 660 undervisningstimer, på 6. klassetrin 780 undervisningstimer og på 9. klassetrin 840 undervisningstimer. Fra skoleåret 2005/06 vil minimumstimetallet løbende kunne opgøres for de treårige perioder inden for de enkelte fagblokke. Tidsforløbet i denne overgangsperiode er vist grafisk i nedenstående oversigt: 15

16 2003/ / / /07 Osv. Bh.kl Ved afslutningen af skoleåret 2005/06 vil minimumstimetallet for 1. hold (grøn) kunne opgøres. I afslutningen af skoleåret 2006/07 kan 2. hold (pink) kunne opgøres. I efterfølgende skoleår kan 3. hold (blå) opgøres. Tvivlsspørgsmål I forbindelse med gennemførelsen af reformen er der stillet en række spørgsmål til forståelsen af ændringerne. En kategori af spørgsmål handler bl.a. om den enkelte elevs rettigheder set i forhold til den nye timefordelingsplan. Eksempelvis spørges der: Hvis en elev vælger ikke at blive undervist i tysk/fransk, hvordan kan den pågældende elev opnå det fastsatte undervisningstimetal inden for den humanistiske fagblok? Her gælder: Minimumstimetallet er ikke en rettighed for den enkelte elev. Hvis en elev derfor fravælger tilbudsfaget tysk/fransk, er det et valg, eleven træffer i samråd med sine forældre med den konsekvens, at antallet af undervisningstimer nedsættes for eleven. Skolen kan tilbyde eleven valgfag, der kan opveje det færre antal undervisningstimer i den humanistiske fagblok. Skolen er på sin side imidlertid kun forpligtet til at give et samlet undervisningstilbud inkl. tilbudsfag således, at der for den samlede klasse er planlagt et undervisningstilbud inden for den enkelte fagblok, der mindst svarer til minimumstimetallet. En anden kategori spørgsmål handler om valgfagene. Eksempelvis spørges der: Hvordan skal valgfag i tysk eller fransk tælle med, når valgfagene er angivet i fagblokken for de praktiske/musiske fag? Her gælder: Valgfag er teknisk placeret under de praktiske/musiske fag, men uanset dette skal skolens valgfag jf. folkeskolelovens 9 opgøres i denne fagblok. Det er markeret i skemaet over timerne, at valgfagene foruden en række praktiske/musiske fag også omfatter andre fag ved, at betegnelsen valgfag er rykket ud til venstre. En række skoler stillet spørgsmål om, hvordan de 120 timer, der i den vejledende timefordelingsplan er afsat til valgfag på klassetrin, kan række til at give et bredt valgfagstilbud til eleverne. 16

17 Her gælder: Eleverne skal fortsat på 8. og 9. klassetrin vælge mindst et tilbuds- eller valgfag, og skolen skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt. (FS 9, stk. 8) I timefordelingsplanen er der medtaget 60 timer på 8. klassetrin og 60 timer på 9. klassetrin. Det svarer fuldstændig til det timetal, der var afsat tidligere. For dette timetal vil der kunne tilrettelægges undervisning i to valgfag, som kan udbydes til såvel 8. som 9. klasses elever. På en række skoler vælger man at satse flere lærerressourcer netop på valgfagene, således at der er et større tilbud af forskellige valgfag til eleverne i 8. og 9. klasse. Hvis der er en 10. klasse ved skolen, kan valgfagene udbydes på tværs af de 3 klassetrin. Der skal også peges på mulighederne for at forøge udbuddet af valgfag gennem samarbejdet med ungdomsskolen. Litteraturhenvisninger Undervisningsministeriet i forbindelse med Folkeskolen år 2000 : Fleksibelt tilrettelæggelse af skoleåret og lærernes arbejde - et inspirationsmateriale, Folkeskoleloven - Lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 Lov om ændring af folkeskoleloven - Lov nr. 360 af 19. maj 2004 Bekendtgørelse nr. 537 af 18. juni om undervisningstimetal i folkeskolen Bekendtgørelse nr. 805 af 15. juli om ændring af bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen Nyhedsbrev om fornyelsen af folkeskoleloven nr. 1 5, Undervisningsministeriet, 17

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

ca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10

ca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10 Elev-kvotienter: Tillagt antal timer 1 1,083 0,04500 1 23,00 23,50 0,50 Antal Antal elever 2 1,128 2 23,00 23,50 0,50 spor fra til antal 3 1,173 3 24,00 24,50 0,50 1 0 25 25 4 1,218 4 26,00 26,50 0,50

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen

Lov om ændring af lov om folkeskolen LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020 Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske

Læs mere

Kort version. Undervisningsministeriet.

Kort version. Undervisningsministeriet. Page 1 of 12 Timefordelingsplaner i folkeskolen Undersøgelse af kommuners og skolers håndtering af de nye regler for timefordelingsplaner opgjort i årlige undervisningstimer á 60 minutter Kort version

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Handleplan for afvikling af merforbrug Enghavegård Skole

Handleplan for afvikling af merforbrug Enghavegård Skole Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Bilag 3 Handleplan for afvikling af merforbrug 2010-2014 Enghavegård Skole Udarbejdet (dato): 10. august 2010 Senest revideret (dato): Skoleleder Adm. Leder

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07

Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016)

Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016) 1. maj 2016 Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016) Prøveafvikling... 1 Administrativ vejledning... 1 Eksempel... 2 Folkeskolens 9. klasseprøver (FP9)

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013 FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Styrelsen for It og Læring

Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvilken virkning vil det have for arbejdet i folkeskolen, hvis folkeskolelærerne omfattes af en evt. konflikt?

Spørgsmål 1 Hvilken virkning vil det have for arbejdet i folkeskolen, hvis folkeskolelærerne omfattes af en evt. konflikt? Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Spørgsmål & svar til www.uvm.dk Vedr. undervisning,

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man? Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal

Læs mere

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)

- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud) Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases

Læs mere

Bilag. Vedtægt for styrelsen af. Fredericia Kommunale Skolevæsen

Bilag. Vedtægt for styrelsen af. Fredericia Kommunale Skolevæsen Bilag til Vedtægt for styrelsen af Fredericia Kommunale Skolevæsen Fredericia Kommunale Skolevæsen Juni 2013 (13/3722) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt side 4 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 2. Skoler

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

PRINCIPPER STILLING SKOLE

PRINCIPPER STILLING SKOLE PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Lov om kommunale internationale grundskoler

Lov om kommunale internationale grundskoler LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015

Læs mere

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Nærværende notat har til hensigt at skabe overblik over ministeriets vejledning om anvendelsen af folkeskolelovens 16 b om konvertering af undervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen

RAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen Resultatrapport Nyrup skolen DATO 2. august 2012 SAGS NR. Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 3 MANGLER - udarbejdes i oktober...

Læs mere

PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V.

PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V. August 2018 Revideret senest 14.august 2018 PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V. Indledende forudsætninger: Lbk nr 1510 af 141217 - Folkeskoleloven Lov 1746 ( 13) af 271216 indførelse af folkeskolens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere