Guldborgsund kommunes skolevæsen

Transkript

1 SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser pr. klassetrin i 2006/07 antal pr. 5. september kl. 1 klasser 1 kl. 1 klasser 2 kl. 1 klasser 3 kl. 1 klasser 4 kl. 1 klasser 5 kl. 2 klasser 6 kl. 1 klasser 7 kl. 5 klasser 8 kl. 5 klasser 9 kl. 4 klasser 10 kl. 1 klasser 23 klasser 2. Elever i alt Antal elever i normalklasser Antal elever pr. 5. september elever Antal elever pr. 5. september 2006 i special / modtageklasser 3 elever Elever i alt 488 elever Antal elever pr. 5. september 2006, 22 elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog. 3. Elever pr. normalklasse Antal elever delt med antal klasser Antal normklasser pr. 5. september klasser Antal elever pr. klasse (klassekvotient) 21,1 elev/klasse SAKSKØBING SKOLE PARKVEJ 31 B 4990 SAKSKØBING. TLF SAKSKOEBIBG- SKOLE@GULDBORGSUND.DK PER VESTER HANSEN SKOLELEDER PV@GULDBORGSUND.DK

2 SIDE 2/8 4. Andel af elever i SFO ( Normalklaser) Antal børn i SFO pr. 5. september børn Antal børn i kl. pr. 5. september elever Procent af elever i SFO i forhold til klasseelevtal 0 % 5. Elever pr. normeret lærerstilling Antal omregnede fuldtids lærer/bh.kl.leder stillinger 42,7 lærerstilling Antal elever pr. omregnede fuldtidslærerstillinger 11 elev/lærer 6. Elevfravær Der oplyses den samlede fraværsprocent for elever på skolen. Det oplyses herudover, hvilken procent af det samlede fravær, der skyldes sygdom. Den samlede fraværsprocent i marts måned ,9 % Procent af det samlede fravær der skyldes sygdom 66,8 % 7. Undervisningstimer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning jf. det udvidet undervisningsbegreb 40,2 % (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand 8. Planlagte undervisningstimer ( 16) Timerne er klokketimer pr. år 0. klasse klasse 2. klasse 3. klasse klasse 5. klasse 6. klasse klasse 8. klasse 9. klasse klasse I alt kl Gennemførte timer I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført Stik prøve Antal planlagte timer i marts måned 2684 timer i alt Antal planlagte timer AFLYST i marts måned timer i alt 2

3 SIDE 3/8 10. Lærere med linjefag I hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende formel kompetence Dansk 56,5 % (200 timers kursus i faget ved aut. udbyder.) Matematik 47,8 % Engelsk 43,5 % Special UV 14,3 % Dansk 2.sprog 33,3 % 11. Efteruddannelse I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne Uddannelse netto (regnskab 2006) kr. i alt 12. Udgifter pr. elev med 5. september 2006 elevtal Samlede udgifter netto pr. regnskab Der er konti 400 Personale Aktiviteter -IT, inventar m.v. regnskab kr. i alt Gennemsnitlig udgift pr. elev kr./elev 13. Udgifter undervisningsmidler i 2006 Udgifter til undervisningsmidler netto regnskab kr. i alt Gennemsnitlig udgift pr. elev kr./elev 14. IT-ressourcer Antal pc'er under 5 år med internet opkobling. 96 pc'er Antal elever pr. PC 5,1 elever pr. PC 15. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Angiv procenten for elever på en årgang, der overgå til en ungdomsuddannelse. Efter 9.kl. 42 % Efter 10.kl. 92,9 % Skolelederen 3

4 SIDE 4/8 Kvalitetsrapport 2006/2007 Pædagogiske processer m.v. ( den pædagogiske udvikling jf. 8 ) 1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse På Sakskøbing skole tages der hvert år staveprøve ST6 fra 1. til 6. klassetrin. Endvidere MG Matematisk Grundlæggende Diagnostisk prøve. Herudover afholdes på 8. årgang skriftlige og mundtlige afgangsprøver som en form for generalprøve inden de egentlige afgangsprøver. Elevernes inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen i så vid udstrækning som muligt. På de ældste årgange opereres med elevbestemte emner og temaer. På 10. årgang startes undervisningen op med at eleverne formulere forventninger til årets arbejde, og lærerne forsøger i forhold til Fælles Mål at tilgodese så mange ønsker som muligt. Specielt når det drejer sig om valgfagsblokkene på denne årgang har eleverne stor indflydelse. Lærernes årsplaner drøftes løbende med eleverne og ikke mindst indholdet i skolens fleksuger. Den projektorienterede undervisning lægger endvidere meget op til at udvikle elevernes selvstændighed i arbejdet samt udvikle deres ansvar for egen og gruppens læring. 2. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skole-hjemsamarbejdet. Også i skoleåret 2006/07 blev der sat fokus på skolens spilleregler for forældre og lærere. De kan bedst beskrives som skolens grundlov for et godt og konstruktivt skole-hjemsamarbejde. Det gode ved nævnte spilleregler er, at det er forældrene og lærerne selv som har formuleret de forventninger, man hver især kan have til hinanden. Ved de første forældremøder præsenteres og drøftes reglerne altid. Skolen gennemfører 2 samråd og 1 til 2 forældremøder hvert år. Et skolebestyrelsesmedlem deltager altid i forældremøderne. Alle kommende forældre til elever på 7. årgang inviteres til et orienteringsmøde i juni måned, hvor ledelsen gennemgår skolens værdisæt, spilleregler, mobbepolitik mv. I skoleåret benyttede lærerne skolens samtaleblade som elevplaner. 4

5 SIDE 5/8 Der var i GBS længe tvivl om, hvorvidt kommunens skoler skulle have ens elevplaner, derfor var skolen afventende i forhold til en indsats på dette område. 3. Den specialpædagogiske indsats, herunder holddannelse m.v. Skolens specialcenter fik tildelt 30 ugentlige lektioner. Der afholdes 6 årlige specialcentermøder samt 5 udvidede specialcentermøder ( DUP ). I DUP deltager også skolens sagsbehandler. Specialcentret evaluerer hver 6. uge sine elever og ud fra evalueringen foretages en ny fordeling af timerne for en ny 6 ugers periode. Skolen samler alle sine holdtimer i et holdcenter, som koordineres af en lærer i tæt samarbejde med ledelsen. Centret fik tildelt 30 ugentlige lektioner. Klasserne byder ind på timer, og der foretages en tildeling af timer kvartalsvis. Denne ordning er ny og fungerede bedre end forrige år, men der er fortsat behov for justeringer. Konceptet er dog godt, idet det giver en fleksibel måde at håndtere holddannelsen på. 4. Undervisningen i dansk som andetsprog Skolen fik tildelt 40 lektioner fordelt på forskellige årgange efter behov. Endvidere 25 lektioner til en modtageklasse. Ordningen er fantastisk god, idet indsatsen bliver meget målrettet og koncentreret og gives, hvor behovet er stort. De to-sprogede elever klarer sig utroligt godt sprogligt og klarer sig i forhold til de danskfødte elever meget tilfredsstillende. 5. Øvrige indsatsområder a) Teamsamarbejdet Skolen opererer med fire typer af team Fløjteam Årgangsteam Klasseteam Fagteam Skoleåret 2006/07 blev brugt til at videreudvikle teamsamarbejdet på skolen Generelle definitioner og retningslinier vedr. team: 5

6 SIDE 6/8 - Team defineres som en gruppe, der har fælles opgave, som strækker sig over mere end et år. Ud over koordination og fælles planlægning, er teamet det forum, hvor man udøver kollegial supervision og diskuterer lærerroller, pædagogik, overordnet didaktik m.v. - Teamene sammensættes ud fra et oplæg fra skolenes ledelse i april/maj måned. Oplægget drøftes i fløjene, som fremsætter eventuelle ændringsforslag. b. Fleksuger Skolen har de sidste år opereret med 5 fleksuger pr. klasse pr. år. Disse uger har enten haft et tværfagligt eller et fagfagligt formål, og ugerne lå spredt over hele året. Dette skoleår blev ugerne samlet i 2 blokke henholdsvis 2 i efteråret og 3 i foråret. Fløjkoordinatorerne samt skemalæggeren blev koblet på i planlægningsfasen, således at lærerne ikke som tidligere år skulle bruge megen ernergi i planlægningen af strukturen omkring ugerne, men kunne koncentrere sig mere om den indholdsmæssige side. c. Friske børn et indsatsområde for indskolingen Der blev sat fokus på børnenes kost og motion. 3 dage om ugen skulle børnene starte dagen med at dyrke motion. Indsatsområdet foregik i tæt samarbejdet med skolesundhedstjenesten d. Læse- og skrivefærdigheder hos ordblinde/læsesvage børn Baggrunden for indsatsområdet er, at skolen må konstatere, at der er i omegnen af elever på skolen, der har så store vanskeligheder med at læse, at de ikke kan følge med i timerne ikke bare i dansk, men i alle fag. Alle berørte elever får stillet en pc`er til rådighed. e. Førstehjælp Sakskøbing skole fik uddannet 2 førstehjælpsinstruktører ved midler fra TrygFonden samt indkøbt undervisningsmaterialer til førstehjælpsundervisningen. Instruktørerne skal fremover stå for undervisningen på de mindste klassetrin samt på 7. årgang, hvor alle elever skal gennemføre et fuldt førstehjælpskursus. 6

7 SIDE 7/8 Resultater m.v. jf Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Visse fag på skolen ligger gennemsnitligt for lavt og af bilaget fremgår det klart, at der skal sættes fokus på eksempelvis geografi. Sakskøbing skole er atypisk sammenlignet med de øvrige kommuner i Guldborgsund kommune. Øvrige skoler er et til to-sporede fra børnehaveklassen til 9. klasse, hvor Sakskøbing skole kun har et spor fra børnehaveklasse til 6. klasse, men fem spor i overbygningen. Baggrunden er, at skolen er overbygningsskole for øvrige skoler i Sakskøbing.Det betyder, at vi kun fagligt kan præge en fjerdedel af børnene inden de starter i 7. klasse. At bringe så mange faglige forskellige kulturer sammen, er vi overbevist om er en væsentlig barriere for at opnå et højere karaktergennemsnit. Det har vi forholdt os til på den måde, at alle elever inden overgangen til 7. klasse testes i dansk og matematik for at synliggøre, om alle elever ligger på samme faglige niveau og har fået gennemgået det, som Fælles Mål foreskriver. Endvidere har skolen fremstillet spørgeskemaer, hvor alle lærere i de fleste fag skal give en faglig og social udtalelse af hver enkelt elev. Endvidere arrangeres hvert år en overleveringsforretning lærerne imellem. Klasserne fordeles efter de af skolebestyrelsen vedtagne principper. Formålet med ovenstående er, at Sakskøbing skole har et så indgående kendskab til hver enkelt elev som muligt og at klassernes sammensætning er så homogen som muligt. 2. Resultater af de i lovens 13, stk. 3 nævnte test Dansk/læsning 8. klasse Sprogforståelse: Eleverne følger det forventede landsgennemsnit. Skolen ligger på niveau 4 og 5 lavere end gennemsnittet. Tekstforståelse: Følger stort set gennemsnittet dog lavere på niveau 5. 7

8 SIDE 8/8 Fysik/kemi: Energi energiomsætning: Højere end gennemsnittet på niveau 3 og 4, men lavere på niveau 5. Fænomener, stoffer og materialer: Mange på midten, men færre end gennemsnittet på niveau 4 og 5. Anvendelse og perspektiver: Følger stort set gennemsnittet. Konklusion på 8. årgang: Normalfordeling med lidt færre elever på niveauerne 4 og 5 i forhold til det forventede landsgennemsnit. Matematik 6. klasse Geometri: Samling på midterniveauerne, men igen ligger skolen lavere end det forventede gennemsnit på niveau 4 og 5. Matematik i anvendelse: Ingen på niveau 1, mange i midterniveauerne, men ingen i niveau 5. Konklusion på 6. årgang: Det samme billede tegner sig som på 8. årgang Per Vester Hansen skoleleder 8