Resultatrapport 2010 Tranegårdskolen

Transkript

1 Tranegårdsskolen

2 1 Indledning Præsentation af skolen Skolens analyse og vurdering af data Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes trivsel Skolens analyse og vurdering af data vedr. medarbejdernes trivsel Skolens analyse og vurdering af data vedr. brugertilfredsheden Skolens vurdering vedr. rammebetingelser Skolens analyse og vurdering af data vedr. skolens udgifter Skolens sammenfattende helhedsvurdering Torben Lind, skoleleder 1

3 1 Indledning Kvalitetsrapporten har været til drøftelse i skolebestyrelsen, der løbende vil tage punkter fra kvalitetsrapporten op til drøftelse. 2 Præsentation af skolen ønsker at være En unik skole i et fælles skolevæsen. Med udgangspunkt i et gennemarbejdet værdigrundlag og visioner, der styrer vores dagligdag, ønsker at være et godt sted at være og at være et godt sted at lære. Vores vision er, at Tranegård både i skole og fritid danner og uddanner hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig selv godt, og som føler sig værdifulde både som individ og som en del af de sociale sammenhænge. Mennesker som er nysgerrige og har lyst til at lære. Vi er styret af værdier som tryghed og venskaber, respekt og tolerance, nærvær og ansvar i en tro på, at man lærer bedst et sted, hvor man trives. Vi har samlet vores værdier i tre bærende værdier: Faglighed, fællesskab og ordentlighed. Faglighed betyder meget her. Den er vores centrale værdi og kerneydelse, men vi har blik for hele mennesket. Uddannelse skal ses sammen med dannelse. Hvad hjælper det at komme ud med et flot karaktergennemsnit, hvis man ikke er et ordentligt menneske og kan indgå i fællesskaber? Sammenhæng og helhed. Fællesskab og ordentlighed giver sig bl.a. udtryk i, at vi er rammesættende. Vi har valgt at tage udgangspunkt i klassen, klasseværelset og klasselæreren. Vi mener, at den enkelte elev trives i en overskuelig ramme, hvor klasselæreren er det centrale omdrejningspunkt både for den enkelte elev og klassen, men også for de øvrige lærere omkring klassen og klassens Torben Lind, skoleleder 2

4 forældre. Der er en større frihed i rammen end uden for rammen. Vi mener ikke, man kan lade børnene tage ansvar for egen læring. Det er et voksent ansvar, som eleverne gradvist kan samarbejde med de voksne om, efterhånden som de bliver større. Men det fjerner ikke den grundlæggende opfattelse, at de voksne må påtage sig ansvaret, og at de gør det. Vi er en skole fast forankret i tradition men med mod på fornyelse. Morgensang, tranedage og teater betyder meget i vores hverdag. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartner og udgør en uudnyttet resurse, som vi arbejder på at involvere mest muligt i skolens hverdag. Det ser vi i det daglige samarbejde, skolebestyrelsesarbejdet, men også eksemplificeret i forældreforeningen, Tranefonden, der byder sig til i mange sammenhænge som fx forældrearbejdsdage, hvor forældrene kommer for at hjælpe med at sætte skolen i stand, rydde op, male osv., foredrag, præsentationskurser for elever, velkomstarrangementer for nye børn og for forældre, trafikforhold og meget mere. Engagementet blandt forældrene er stort og skal bare slippes løs i skolens hverdag. Som ledelse er vi tydelige, åbne, synlige, nærværende og har fokus på resultater. Det er i hverdagen, vi skaber vores resultater. Resultater skabes i fællesskab især sammen med kolleger, elever og forældre. Vi har holdninger og tør have forventninger og stille krav. Både til os selv men også til vores samarbejdspartnere ikke mindst vores elever og deres forældre. Når rammen er klar, skabes der ro og overblik. Det er derfor vigtigt med en ledelse, der er skarp på grænser. En skole med klare grænser og en klar ledelse trives. Når rammen tydeliggøres, kan energien formålsrettes. Ledelsens opgave er at bane vej og være det enzym, der får tingene til at ske, at sætte kursen, afgrænse, vælge, opmuntre og coache. Ledelsen skal have tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for elever, pædagoger og lærere, sikre at mål omsættes til praksis, følge op på undervisningen, observere undervisningen systematisk, være synlig, være fysisk til stede i undervisningen, sørge for sparring og vejledning og være i dialog med lærerne og pædagogerne om mål og indhold. Tranegård arbejder i den nærmeste fremtid med en stribe indsatsområder. Vi arbejder med en rækkefølge, hvor vi synliggør vores værdigrundlag og visioner, så de er kendt af alle, udarbejder et ledelsesgrundlag og et læringsgrundlag, som følges op af en strategisk kompetenceudviklingsplan, afklaring på forventninger og krav til elever og forældre, alt sammen samlet i vores udviklingsplan , som fungerer som styringsredskab og redskab til at skabe overblik. På det nære plan har vi nogle tunge indsatsområder som læsning, bevægelse, trivsel, kommunikation og efter- og videreuddannelse. Disse indsatsområder er valgt ud fra en forestilling om, at vi skal gøre mere af det, der virker baseret på evidens. Tilfredshedsundersøgelse 2006 synliggør en meget stor tilfredshed med, hvilket gentages i senere undersøgelser, ligesom vi har en massiv søgning til vores klasser ikke mindst for nylig til vores børnehaveklasser. Det er vi stolte over. er en skole, der er godt rustet til at møde fremtiden. Vi tror på, at vi er et godt valg, og vi vil også fremover arbejde hårdt på at udvikle skolen og vores kvalitet. Torben Lind, skoleleder 3

5 Tranegårds vision et godt sted at være, et godt sted at lære. Tranegårds værdigrundlag Faglighed Fællesskab Ordentlighed 2 Tranegårds mål Vi ønsker at være blandt de bedste 2 % folkeskoler målt ud fra vores værdigrundlag. Alle skal hver dag stå lidt på tæer Torben Lind, skoleleder 4

6 3 Skolens analyse og vurdering af data 3.1 Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2009/ Sikre & hurtige læsere Sikre & langsomme læsere Usikre læsere 1. klasse 83% 13% 4% 2. klasse 62% 24% 15% 3. klasse 93% 4% 4% 4. klasse 87% 4% 9% 5. klasse 77% 8% 15% Tabel 1: Resultater de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet 2007/ / /10 GK 2009/10 Norm (2003) Sikre og hurtige 83% 79% 83% 78% 56% Kommunal læsetest (1. kl.) Kommunal læsetest (3. kl.) Kommunal læsetest (5. kl.) Sikre og langsomme 1 11% 13% 14% 19% Usikre 8% 9% 4% 9% 25% Sikre og hurtige 98% 9 93% 92% 71% Sikre og langsomme 2% 4% 6% 18% Usikre 2% 7% 4% 2% 1 Sikre og hurtige 63% 89% 77% 77% 7 Sikre og langsomme 8% 8% 1 16% Usikre 17% 4% 15% 12% 14% Vurdering af resultat: Tilfredsstillende Kommentar: Læsning er fundamentet for læring. Vi har derfor intensiveret indsatserne omkring læsning. Vi arbejder bl.a. med en fuldtidsansat læsevejleder, læsestrategier, 2 uddannede Reading Recoverylærere, læsekonferencer og forældremøder om læsning. Torben Lind, skoleleder 5

7 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2009/ Sikkert indlært Usikkert indlært Ikke indlært 1. klasse 2. klasse 96% 4% 3. klasse 91% 9% 4. klasse 96% 4% Tabel 2: Resultater de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale matematiktest sammenholdt med kommunegennemsnittet 2007/ / /10 GK 2009/10 Norm Sikkert indlært 92% 93% 91% 77% Kommunal matematiktest (1. kl.) Usikkert indlært 6% 7% 7% 19% Ikke indlært 2% 2% 4% Sikkert indlært 87% 94% 91% 91% 77% Kommunal matematiktest (3. kl.) Usikkert indlært 11% 6% 9% 7% 19% Ikke indlært 2% 2% 4% Sikkert indlært 94% 95% 96% 86% 77% Kommunal matematiktest (4. kl.) Usikkert indlært 6% 5% 4% 11% 19% Vurdering af resultat: Tilfredsstillende Ikke indlært 3% 4% Kommentar: Vi skal have mere af det samme. Det virker. 3.2 Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Tabel 3: Antal elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved FSA / / /10 GK 2009/10 Antal elever i 9. klasse i alt Antal elever, der aflagde en eller flere prøver på særlige prøvevilkår Antal elever, der var fritaget for deltagelse i en eller flere prøver Torben Lind, skoleleder 6

8 Tabel 4: Gennemsnitskarakter i de enkelte prøvedicipliner, seneste tre år Fag Prøvetype 2007/ / /10 GK 2009/10 Dansk Læsning 8,6 5,8 7,1 7,2 Mundtlig 8,0 8,4 8,8 8,3 Retskrivning 7,6 6,8 7,4 7,2 Skr. fremstilling 7,8 6,1 7,4 6,8 Engelsk Mundtlig 8,2 8,3 8,4 8,6 Fysik/kemi Praktisk/mund. 6,3 7,3 7,4 7,3 Matematik Færdighed 11,1 8,5 9,0 8,3 Problem 10,2 7,8 8,1 7,8 Obligatorisk projektopgave 8,2 8,6 Vurdering af resultat: Tilfredsstillende Kommentar: Vi har et højt bundniveau i alle fag. Vi har ca. 50 % i gruppen 10 og 12 i alle fag undtagen dansk. Vi skal have et øget fokus på dansk og de steder, hvor eleverne får 4. Vi skal være mere systematiske i læsning. Torben Lind, skoleleder 7

9 Figur 3: Spredningen i de obligatoriske prøvediscipliner ved FSA andel elever, der opnåede de enkelte karakterer Dansk læsning Dansk retskrivning % % % 16% 8% 8% % 12% 12% 6% Dansk mundtlig Dansk skriftlig fremstilling % 27% 29% % 33% 31% 1 8% 4% % Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig % % 16% 12% 6% 2% % 22% 18% Matematik færdighed Matematik problemløsning 5 45% % 3 27% 3 24% 1 4% 4% Den obligatoriske projektopgave % 3 21% 21% 19% 1 7% Torben Lind, skoleleder 8

10 3.3 Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 5: Antal afgangselever de seneste tre årgange på skolen samt andelen, der er fraflyttet kommunen TR GK i alt Årgang Antal afgangselever Andel fraflyttede Antal afgangselever Andel fraflyttede 2009/ ,1% 651 7,7% 2008/ ,5% 579 8,8% 2007/ ,4% ,4% Tabel 6: Hvad laver de unge, der de seneste tre år afsluttede 9. klasse på skolen og fortsat bor i kommunen? (opgjort september 2010) 2009/ / /08 TR GK i alt TR GK i alt TR GK i alt 9. kl. 0, 0,2% 0, 0, 0, 0, 10. kl. 23,4% 25,6% 0, 0,6% 0, 0,2% skoleår 0, 0,8% 0, 0,4% 0, 0, Grundskole i alt 23,4% 26,6% 0, 0,9% 0, 0,2% Erhvervsuddannelser 0, 2, 1,5% 6, 4,7% 4,6% Gymnasiale uddannelser 66, 65,2% 92,3% 84,7% 95,4% 87,8% Andre ungdomsuddannelser 0, 0, 0, 0,9% 0, 1, Ungdomsuddannelser i alt 66, 67,2% 93,8% 91,7% 100, 93,4% Andre uddannelser 0, 0,5% 0, 2,3% 0, 2, Uddannelse i alt 89,4% 94,3% 93,8% 94,9% 100, 95,6% Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 0, 0,3% 1,5% 1,9% 0, 2,2% Midlertidige aktiviteter 10,6% 2,8% 3,1% 0,8% 0, 0,2% Tilmeldt uddannelse 0, 0, 0, 0,4% 0, 0,2% Ikke i gang 0, 2,5% 1,5% 2,1% 0, 1,8% Ikke under uddannelse i alt 10,6% 5,7% 6,2% 5,1% 0, 4,4% Total 100, 100, 100, 100, 100, 100, Vurdering: Tilfredsstillende Kommentar: Vi har en ambition om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Af resultaterne ses, at alle elever fra Tranegård i årgang 2009/10 er i gang. 66,0 % er i gang med en gymnasial uddannelse, 23,4 % er i gang med 10. klasse og 10.6 % er i gang med midlertidige aktiviteter, hvilket her dækker over fem elever, der alle i september 2010 var på udlandsophold. Af årgang 2008/09 er 93,8 % i gang med en ungdomsuddannelse, mens 100 % af vores elever efter 3 år er i gang med en ungdomsuddannelse. Som regel vælger eleverne en gymnasial uddannelse, men det er ikke et krav. Årgang 2009/10 valgte markant anderledes: 66 % valgte en gymnasial uddannelse, 10,6 % valgte udlandsophold og sprogskole, mens 23,4 % valgte 10. klasse. En væsentlig grund til dette udfald skyldes, at der var tale om en årgang præget af umodne drenge. Torben Lind, skoleleder 9

11 3.4 Skolens analyse og vurdering af data vedr. elevernes trivsel Figur 4: Gennemsnitligt sygefravær, ulovligt fravær og bevilget fravær blandt eleverne på skolen (antal dage i skoleåret 2009/10) / / /10 GK 2009/10 Sygefravær ,1 7,3 Ulovligt fravær 0 1 0,6 1,1 Bevilget fravær 4 6 3,5 3,6 Vurdering: Utilfredsstillende Kommentarer: Vi har et højere sygefravær end gennemsnittet. Vi har følgende forklaringer på sygefraværet: Vi er underlagt nogle vilkår, som vi ikke har indflydelse på. Vi er den skole i Gentofte Kommune, der har flest elever i klasserne. Vores klasseværelser hører til nogle af de mindste i kommunen. Vi har ingen holddelingslokaler. Eleverne sidder altså meget tæt på meget lidt plads. Samtidig har vi en dårlig luftudskiftning, en ringe ventilation og om sommeren bliver temperaturen meget høj. Bygningerne er slidte, og vi har haft en stribe vandskader med store mængder vand i bygningerne. Det er alt sammen med til at sprede sygdomme som fx den influenza, vi oplevede i vinter. Det er forkert at sidestille fravær entydigt med trivsel. Det er at forenkle urimeligt, specielt når der kan være andre forklaringer. Vores oplevelse er, at vores elever og medarbejdere trives. 3.5 Skolens analyse og vurdering af data vedr. medarbejdernes trivsel Tabel 7 Korttids- og langtidssygefravær blandt medarbejdere på skolen (eksl. GFO) 10, 8, 6, 4, 2, 0, 2007/ / /10 GK 2009/10 Korttidsfravær 2,8% 2,3% 2,6% 3,1% Langtidsfravær 2,4% 3,5% 0,1% 1,4% Fravær i alt 5,2% 5,7% 2,7% 4,5% Vurdering: Tilfredsstillende Torben Lind, skoleleder 10

12 Tabel 8: Korttids- og langtidssygefravær blandt medarbejdere i GFO'en 10, 8, 6, 4, 2, 0, 2007/ / /10 GK 2009/10 Korttidsfravær 1,1% 3,6% 3, 1, Langtidsfravær 1, 0,8% 2,5% 5,5% Fravær i alt 2,2% 4,4% 5,5% 6,6% Kommentarer: Medarbejderne er underlagt samme vilkår nævnt ovenfor som eleverne, alligevel har vi et lavt fravær. Langtidsfravær har vi ingen indflydelse på, med mindre der er tale om fx stress, hvad der ikke er tale om her. Korttidsfraværet ligger stabilt omkring 2,5 %. Vi har i perioden ( , ) indarbejdet nogle dramatiske besparelser i normeringen for at løbe underskud ind. Vi blev gældfri i julen I 2010 har vi indarbejdet alle de kommunale besparelser i planlægningen af skoleåret , hvilket betød en reduktion på 3 stillinger. I den samme periode har vi formået at holde fraværet på ca. 2,5 %, hvilket er et fald i forhold til tidligere. Vores mål er at arbejde tallet længere ned, men en stor del af vores ansatte er yngre kvinder i den fødedygtige alder, hvilket traditionelt er en gruppe med et større fravær. Vi konkluderer, at ansvarligheden blandt vores ansatte er stor. Hvis trivsel sidestilles med graden af fravær, må trivslen være i top. 3.6 Skolens analyse og vurdering af data vedr. brugertilfredsheden Vi gennemfører løbende vurderinger af brugertilfredsheden her. Den seneste undersøgelse fandt sted den 11. oktober, hvor vi afholdt forældrerepræsentantskabsmøde. Her mødtes repræsentanter fra samtlige klasser med skolebestyrelsen til en gennemgang af samtlige klasser i et fælles forum for at høre ind til trivsel og tilfredshed. Den enslydende tilbagemelding fra alle klasserepræsentanter var, at forældrerepræsentanterne er meget tilfredse med Tranegård. Selv i situationer hvor vi ved, at en klasse har nogle problemer at slås med, er tilfredsheden stor. Tilfredsheden gælder både klasser, pædagoger og lærere. Vi vælger at tolke det som en tillid til, at Tranegård sammen med forældrene kan skabe en god skole, at vi sammen kan løse de problemer, der er og at forældrene har tillid til, at vi kan løse opgaven sammen. I et enkelt tilfælde gav en forældrerepræsentant udtryk for utilfredshed med nogle forhold, og derfor har vi sat fokus på problemstillingen og defineret det ønskede resultat, og hvornår det skal være synligt. Torben Lind, skoleleder 11

13 3.7 Skolens vurdering vedr. rammebetingelser Tabel 9: Antal elever, klasser og klassekvotient de seneste tre år sammenlignet med kommunegennemsnittet 2007/ / /10 GK 2009/10 Antal elever Antal klasser Klassekvotient Indskoling 26,4 28,8 25,4 23,4 Mellemtrin 23,7 26,2 24,0 23,5 Udskoling 24,6 24,4 22,8 21,0 Samlet 25,0 25,3 24,2 22,7 2007/ / /10 GK 2009/10 Vi har et meget stort antal elever i klasserne på meget lidt plads, da søgningen til skolen er stor. Vi er derfor glade for, at politikerne i Styrelsesvedtægten har vedtaget, at der max kan være 25 elever i vores klasser. Når der er mange elever samlet på meget lidt plads, sættes der pres på trivsel og fællesskab. Det betyder mindre tid til den enkelte, mindre opmærksomhed og større problemer med at rumme elever med særlige behov, der derfor ville trives bedre på skoler med færre elever. Tabel 10: Antal elever på skolen opgjort efter statsborgerskab, oprindelsesland og nationalitet 2007/ / /10 GK 2009/10 Antal tosprogede elever (opgjort efter statsborgerskab på baggrund af tal fra Personregistret) Antal tosprogede elever (opgjort efter oprindelsesland på baggrund af tal fra Personregistret) Antal tosprogede elever (opgjort efter nationalitet på baggrund af skolens egne indberetninger) Ca. 10 % af vores elever er to-sprogede. Tabel 11: Antal enkeltintegrerede elever på skolen de seneste tre år 2007/ / /10 GK 2009/10 Antal enkeltintegrerede elever Vi har nogle flere enkeltintegrerede elever i år opgjort i antal, men meget mindre tid end før. Med mange elever i klasserne på lidt plads kan det være svært at være elev med særlige behov uden støtte, da der kun er lidt tid til den enkelte. Det er en udfordring for trivslen for den enkelte og for klassen. Torben Lind, skoleleder 12

14 Tabel 12: Andel af de planlagte lektioner, hvor klassen hhv. arbejdede selv eller fik fri (baseret på skøn) Andel af de planlagte lektioner hvor klassen arbejdede selv Andel af de planlagte lektioner hvor klassen fik fri 2009/10 GK 2009/10 Indskoling 0, 0, Mellemtrin 0,1% 0,1% Udskoling 1,2% 0,6% Indskoling 0, 0,1% Mellemtrin 0,9% 0,2% Udskoling 2,9% 0,9% Disse tal kan ikke sammenlignes, da skolernes opgørelser og organisering er vidt forskellige. Det er indlysende, at i en skoleform baseret på klasseundervisning vil det være mere synligt, at elever arbejder selv eller får fri. Tallene viser, at eleverne generelt har vikar i indskolingen og mellemtrinnet, mens de i udskolingen forventes at kunne arbejde selv efter de retningslinjer, der er stukket ud. Derudover er det nødvendigt at give fri i et vist omfang i udskolingen. Graden af specialisering gør, at hvis ikke vi har en vikar, der kan faget, så giver det ikke altid mening at fastholde undervisningen. Fx giver vi fri, hvis 9. klasse har tysk fredag eftermiddag, hvis vi ikke har en tyskkyndig vikar. Figur 5: Skolens linjefagsdækning for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling i skoleåret 2009/10 Indskoling Mellemtrin Billedkunst 6 Hjemkundskab 5 Musik Svømning Sløjd Håndarbejde Billedkunst 57% Idræt M usik Natur og Teknik Matematik 13% 83% Svømning Idræt Natur og Teknik 14% 69% Kristendoms. 13% M atematik 57% Historie 5 Kristendoms. Engelsk Historie Engelsk 67% 89% Dansk 86% Dansk 84% Udskoling Idræt 5 Fysik og Kemi Biologi 8 Geografi Matematik Samfundsfag Kristendoms. 25% Historie 63% Fransk Tysk Engelsk Dansk Torben Lind, skoleleder 13

15 Figur 6: Skolens linjefagsdækning de seneste tre år opdelt efter hhv. faggruppe og fase De humanistiske fag Naturfagene De praktisk/musiske fag 2007/08 73% 6 69% 2008/09 79% 72% 88% 2009/10 84% 72% 78% GK 2009/10 93% 88% 81% Samlet Samlet Samlet Samlet /08 69% 52% 68% 79% 2008/09 79% 71% 73% 89% 2009/10 79% 76% 71% 92% GK 2009/10 89% 87% 85% 95% Linjefagsdækningen er generelt fin. Man skal være opmærksom på Tranegårds definition af linjefagslignende kompetencer: 1. Man skal have undervist i faget i mindst 5 år 2. Det skal være inden for de sidste 5 år 3. Hvis det er et afgangsprøvefag, skal man have ført eleverne op til afgangsprøve. I indskolingen styrer få-lærerprincippet, mens det i udskolingen er fagligheds-princippet, der styrer. Linjefagsdækningen tiltager med andre ord, jo tættere vi kommer på 9. klasse. I udskolingen er den oven i købet blevet bedre. Opmærksomhedsfag Udskolingen: Vi skal have linjefaglærer i biologi og kristendom. Vi er ved at linjefagsuddanne en lærer i biologi, men mangler en kristendomslærer. Vi mangler ikke tysk- og fransklærere pt., men vi ønsker 1 mere af hver. Mellemtrin: Vi skal have linjefagslærere i kristendom, mens natur og teknik bør kunne klares af biologi- og geografilærere. Indskoling: Tilfredsstillende. Torben Lind, skoleleder 14

16 3.8 Skolens analyse og vurdering af data vedr. skolens udgifter Tabel 13: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet for regnskabsåret 2009 I alt - heraf: GK Lønninger Undervisningsmidler Øvrige udgifter Udgifter i alt Vidtgående specialundervisning* Netværksmidler Efteruddannelse og kompetenceudvikling Tranegårds udgift i alt per elev i 2009 var kr. mod et kommunalt gennemsnit i Gentofte Kommune på kr. Med 508 elever betyder det, at vi er kr. billigere end det kommunale gennemsnit. Når det så holdes op mod vores rammebetingelser som fx meget lidt plads, ringe ventilation, mange børn i klasserne og gældsafvikling igennem flere år kombineret med gode resultater, så kan vi godt være vores indsats bekendt. Vi kan desuden af tallene se, at vi inden for de kr. per elev bruger det dobbelte af det kommunale gennemsnit på efteruddannelse og kompetenceudvikling. Vi kunne godt tænke os en økonomisk tildelingsmodel, hvor vi fik en større del af de kr., der er mellem os og det kommunale gennemsnit. 4 Skolens sammenfattende helhedsvurdering Modern Classic er en profilskole med sit eget koncept. Vi kalder det Modern Classic. Den gode lærer og den gode undervisning Vi ved, hvad der virker. Års erfaring med god undervisning og den gode lærer samt et utal af videnskabelige undersøgelser har synliggjort, både hvad der virker i undervisningen, og hvad der kendetegner den gode lærer. Vi skal bare have mere af det, der allerede virker, for at blive bedre. Vi baserer altså vores virke på evidens. Resurse Tranegård har en meget effektiv resurseudnyttelse. Igennem 3 år har vi sparet for at blive gældfri og nu for at bidrage til de kommunale besparelser, der er fuldt implementeret. På samme tid har vi ændret i vores resurseforståelse, så den nu er langt mere forebyggende end helbredende synliggjort ved en stribe forebyggende indsatser. Forebyggende indsatser Vi har fx en fuldtids læsevejleder og 2 Reading Recoverylærere, der er i gang allerede i børnehaveklasserne og frem, vi har en fuldtids relationsmedarbejder, der er inde i alle klasser, Torben Lind, skoleleder 15

17 vi har indført bevægelse fra klasse. Det sidste har betydet, at vi har lagt ca. 25 ekstra lektioner til timefordelingsplanen på et tidspunkt, hvor vi har sparet 3 stillinger. Indsatser for fremtiden Vi har søgt at fokusere og prioritere vores indsatser, så vi bedst muligt får mest muligt for pengene. I den sammenhæng læner vi os op af evidensbaserede erfaringer og undersøgelser samt nogle forestillinger om, at vi via en række langsigtede indsatser indarbejder nogle varige virkninger. Vi ved, at kompetencegivende efteruddannelse og kompetenceudvikling er en primærfaktor for forbedring. Vi ved, at bevægelse, forstået som fysisk træning hver dag, markant øger elevernes mulighed for læring, fokusering, koncentration og hukommelse. Vi ved, at luftudskiftning virker på sammen måde. Vi ved, at læsning er basis for al læring. Og vi ved, at glade elever lærer bedre. Alt dette har vi oversat til vores indsatser for fremtiden: Læsning Bevægelse Luftudskiftning Trivsel Kommunikation Kvalifikationsgivende efteruddannelse og kompetenceudvikling Torben Lind, skoleleder 16

18 Strategier for fremtiden Mere af det der virker Ledelsesnærvær Social kapital Collaborative Learning Involvering af forældrene Små men sikre skridt Fokusering og prioritering Trivslen Trivslen er stor både blandt elever, medarbejdere og forældre. Tilbagemeldingerne er klare på dette punkt. Det kommer ikke af sig selv, men kræver konstant opmærksomhed og arbejde. Ønsket Tranegård er en ønsket skole. Det vidner vores store klassekvotient om. Det er vi ikke bare glade for, men også stolte over. Det er imidlertid godt, at man politisk har låst vores maksimale klassestørrelse fast på 25 elever. Konklusion Vi finder vores sejre i hverdagen og lykkes med det, der virker. Vi har vist os både konkurrencedygtige og levedygtige. Torben Lind, skoleleder 17

19