DanskVejtidsskrifl. Focus: Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsrevisioner Februar 1999 Nr. 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DanskVejtidsskrifl. Focus: Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsrevisioner Februar 1999 Nr. 2"

Transkript

1 DanskVejtidsskrifl Focus: Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsrevisioner Februar 1999 Nr. 2 :k

2 INDHOLD: Månedens synspunkt: Trafiksikkerhedsreiision- redder liv Af Michael Schrøder, anlægschef, Vejdirektoratet 2 FOCUS ARTIKLER: Trafiksikkerhedsrevision - status for amterne Af akademiingeniør Birger Villadsen, Sønderjyllands Amt 4 Trafiksikkerhedsrevision i Vejdirektoratets Anlægsområde Af Jens LUtzen Vejdirektoratet, Anlægsområdet 6 MÅNEDENS SYNSPUNKÏ: Trafiksikkerheds revision - Af Michael Schrøder, Anlægschef, Vejdirektoratet redder liv Trafiksikkerhedsprojekter på Rute 9 på Fyn Af ingeniør Mogens Sørensen, Fyns Amt, Vejvæsenet 10 Er der stadig brug for Trafiksikkerhedsrevision? Af Adriaan Schelling. Vejdirektoratet, Vejsektorrådgivning 16 Trafiksikkerhedsrevision i Sønderjyllands Amt Af akademiingeniør Birger Villadsen Sønderjyllands Amt 23 Uddannelse som trafiksikkerhedsrevisor Af Helle Hagen Blæsbjerg. Vejdirektoratet, Anlægsområdet 32 NYT FRA DANSK VEJHISTORISK SELSKAB: Vejen, ingeniøren og samfundet Af Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet 22 DIVERSE: Vejregler om vedligehold af færdselsarealet Af Albert Nielsen. Ribe Amt 8 Forsøg med 30 kmlt hastighedazone i boligområde i Odense Af civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune 14 Vand i belægninger Af Carl Birck, NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere 20 Forsøg med holdbarhed at granitbelægninger Af ingeniør Preben grønlund Johansen. Ramhøll, ingeniør Kurt Fokdal. Kommune Teknik Københasn. ingeniør Michael Rasmussen, Vejlaboratoriet Kbh. Kommune og hrolæggermester Carl Hansen 27 Uheld på veje i åbent land Af Michael Aakjer Nielsen, Vejdirektoratets Sikkerheds- og Miljøafdeling 29 Her og nu i Vestsjællands Amt Af frank Hagerup, lokalredaktør 33 Når loven klemmer Af Leif Larsen, Jusconsult 35 Trafiksikkerhedsrevision redder liv og sparer af denne og også af tekniske grun de samfundet for mange penge, og men nesker for mange sorger og lidelser. Denne erkendelse er vi forlængst nået til i Vejsektoren, dels intuitivt og dels gennem et stort og veldokumenteret pilotprojekt, som i stat, amt og kommune blev afprøvet på rigtige vejprojekter. Idéen blev fundet i England af Vejdi rektoratets Trafiksikkerhedsafdeling og er nu tilpasset danske forhold. Metoden er beskrevet i en håndbog om trafiksik kerhedsrevision, og et uddannelsespro gram har produceret i alt 35 autoriserede trafiksikkerhedsrevisorer fra alle dele af vejsektoren. Der er nu nedsat en projektgruppe af Vejregelrådet med det formål at lave vejregler for brugen af trafiksikkerhedsrevi sion. Det vil naturligvis tage tid at afslutte dette arbejde, men der er ikke grund til at vente med at invitere trafiksikkerhedsre visorerne indenfor. Resultaterne taler for sig selv. Også de dårlige. Der er på statsvejnettet udpeget over 150 blackspots med mere end 8 ulykker med personskade i en 5-årsperiode fra , og der er ikke tvivl om, at en del af disse kunne have været undgået ved en trafiksikkerhedsrevision, før arbejdet blev udført. Revisionsarbejdet har dog kun været en fast procedure i Vej direktoratet i 2 år i skitse- og detailprojekteringen. I planlægningsfasen skal metoden anvendes i stadig tidligere faser for at de strategiske valg også tages med trafiksik kerhedsbrillerne på. Og så skal jeg hilse fra KS-folkene og sige, at et trafiksikkerhedsmæssigt funk tionskrav til et vejprojekt bedst doku menteres og følges op gennem trafiksik kerhedsrevisorernes arbejde i projektets forskellige faser. I Danmark dræbes årligt over 400 mennesker og ca kvæstes. Den enkelte vejtekniker kan ved at benytte trafiksikkerhedsrevision på sit næste projekt måske spare ét eller to uheld pr. år af disse. Det bliver til man ge, når vi løfter i flok. Michael Schrøder Kalenderen - Leverandørregister 39 Synspunktet nu på På vores hjemmeside er der nu også en kort beskrivelse af de vigtigste artikler i det enkelte nummer, herunder synspunktet. Indholdet af det kommende num mer kan ses på hjemmesiden fra omkring den i. i måneden - altså omkring 14 dage før udgivelsen. Hjemmesiden er nu også opdateret med adresser mv. fra Vejviser 99, som bliver sendt ud i disse dage. Så kik forbi red. Se kolofonen side 38 Forsidefoto: Foto: Adriaan Sehelling, Vejdirektoratet

3 im fart s I eks. 30 og 50 km/t. 70, 80 og 90 km/t. Fås omstilling mellem f. med automatik for 10, 20, 30, 40, 50, 60, konfigureres til at vise meter på 70 cm og kan skilt. Skiltet har en dia Variabelt hastigheds percentil hastigheden hedsforseelser og redu cerer vedvarende 85 pen af de grove hastig med ca. 5 km/t. fartviser. Skærer top Permanent installeret pende ad-hoc i arbejde, samt forbindelse med det hastighedsdæm vogn. Ideelt værktøj til Transportabel fartviser monteret på påhængs vejarbejde Fleksibilitet I Din -i Fex: Telefon DK Roskilde Nevervej 30 Olsen Engineering ApS.

4 4 Dansk Vejtidsskrift 2/99 www vejtid. dk FOCUS ARTIKEL Trafiksikker hedsrevision - status for amterne Af akademiingeniør Birger Villadsen, Sønderjyllands Amt Amterne er i gang med at indføre trafiksikker hedsrevision i deres organisationer. Indførelsen sker i forskelligt tempo og på forskellig måde - og enkelte amter har besluttet at vente lidt. I slutningen af 1996 havde amternes vejchefer»trafiksikkerhedsrevision i amterne< på dagsordenen. For at skabe sig et bedre beslutningsgrundlag beslut tede man at nedsætte en lille projektgruppe til at bearbejde emnet og komme med anbefalinger. Gruppen bestod af Poul Mathiassen, Arhus Amt, Claus Højlund Jensen, Ribe Amt og Birger Villadsen. Søndeijyllands Amt. I foråret 1997 blev et notat fra gruppen forelagt vejcheferne. Anbefalin gerne fra gruppen lød sådan: Alle amter bør gå i gang nu. Der bør anvendes revisorer placeret uden for den projekterende organisa tion. Revision bør sættes i gang gradvis, først på anlægsprojekter, siden på drift og vedligeholdelse. Der bør udnævnes en projektleder i hvert amt til at sørge for de praktiske ting vedrørende selve indførelsen. Der bør vælges revisorer ud fra fag lige og personlige kvalifikationer. Amterne bør deltage på det første kursus om trafiksikkerhedsrevision i videst muligt omfang. Der var desuden anbefalinger om. hvilke seminarer og kurser der kunne afholdes for at lette arbejdet i ind koringsfasen. På basis af ovennævnte besluttede 9 amter at gå i gang. og der blev for disse afholdt et seminar i efteråret Dette seminar var generelt i sit indhold og hen vendte sig dels til beslutningstagere, dels til de personer, der senere skulle hjem og arbejde videre med området (projektle derne). Allerede ved dette seminar stod det klart, at amterne ville indføre revision på forskellig vis og i forskellig takt. Der var dog en række lighedspunkter, blandt andet at der ved støtte opgaver bør sikres uafhængighed imellem den projekteren de og revisoren, hvilket i praksis er ens betydende med, at opgaven skulle sendes ud af huset. I december 1998 blev der afholdt et møde for de 9 amters projektledere. Ved mødet gav hvert enkelt amt en kort beskrivelse af status, og der blev desu den diskuteret generelle forhold ved rørende revision. Resumé af situationen amtsvis Ribe amt Revision er ikke igangsat i organisatio nen. Et enkelt projekt har været sendt til revision uden for huset (Billund Omfart). Palle Jørgensen og Claus Højlund Jensen bruges af Sønderjyllands Amt som eks terne revisorer. Det er hensigten, at amtet skal have en person uddannet som trafik sikkerhedsrevisor, men ingen er p.t. interesseret. Amtet gennemfører en sik kerhedsmæssig vurdering i forbindelse med projektmøder som en del af kvali tetsstyringen. Trafiksikkerhedsgennemgang af pro jekter indbygges i vejvæsenets KS-sy stem som et selvstændigt afsnit. Dette er ikke gennemført endnu. Vejle amt Indtil videre har amtet haft 2 projekter ude af huset til revision. Det er besluttet, at alle større projekter efter I. januar 1999 skal sendes til revision eksternt. De mindre projekter vil amtet selv sikker hedsvurdere i bygherrefunktionen. Nordjyllands amt Indførelse af revision er forelagt på møder i hele organisationen. Revision af alle anlægsprojekter vil blive indarbejdet i KS-systemet, som en selvstændig instruks. Udvalgte projekter vil kun gen nemgå en intern procedure. For tiden undersøges konsekvenser med hensyn til Hjordkær omfart vest for Aabenraa. Projektet indgik i pilotprojektet i Søndeijvllands Amt og har nu i æret i brug i omkring tre et halvt år Der er endnu ikke registreret uheld på vejen. Projektet er udført af amtets projekteringsafdeling og delvis betalt af DSB, idet der som led i projektet er lukket en banekiydsning inde i Hjordkæm:

5 men www vejtid.dk Dansk Vejtidsskrift 2/99. 5 tid, ressourcer og proces. Det største pro blem er umiddelbart tidsfaktoren. Storstrøms amt Det er besluttet at gennemføre revision på alle store projekter - der har ind til videre ikke været nogen. Fyns amt Det er godkendt i vejvæsenets ledelse, at der skal indføres trafiksikkerhedsrevisi an. Der foregår overvejelser om en pro cedure omfattende trafiksikkerhedsgen nemgang ved projektmøder i vejvæsenet. Der er udarbejdet et notat om indførelse. Amtet reviderer gratis for kommunerne. Århus amt På grund af tidspres med andre opgaver har det været en træg procedure at få indført revision i organisationen. Beslut ningen om indførelse er truffet for ca. et år siden. Der er udarbejdet en lokal håndbog i foreløbig udgave. Procedurer vedrørende konkrete projekter afprøves p.t. i organisationen. Indtil videre har amtet haft tre større projekter til revision. Sønderjyllands amt Beslutning om indførelse blev truffet i slutningen af 1997, og 1998 er pilot år for den endelige indførelse som fast rutine. Som led i Vejdirektoratets pilotprojekt har amtet haft projekter til revision siden Alle nye projekter sendes til ekstern revision, og revisionsopgaveme fordeles efter opgavernes karakter, og hvor der er ledig kapacitet. Revision er indarbejdet i amtets KS-system, og der er udarbejdet lokal håndbog (foreløbig). Amtet tilbyder gratis revision for kommunerne. Viborg amt Amtet har indtil videre fået et enkelt pro jekt revideret uden for huset og vil frem over bruge revision i udvalgte projekter. Frederiksborg amt Amtet følger de overordnede retningsli nier i den generelle håndbog. Der foreta ges en trafiksikkerhedsvurdering af an lægsprojekter internt i organisationen. Enkelte projekter har været sendt ud af huset til sikkerhedsgennemgang. Amtet har planer om at sende flere projekter ud af huset, men der foreligger ikke nogen entvdig afgrænsning af, hvilke projektty per det drejer sig om. Københavns amt Amtet har ikke brugt trafiksikkerhedsre vision og har heller ikke planer om det. Roskilde amt Amtet har i enkelte tilfælde brugt sin egen trafiksikkerhedsrevisor som konsulent på enke]tspørgsmål i anlægsprojekter. Amtet har ikke haft projekter ude til ekstern revi sion og har heller ikke planer om det. Bornholms amt Amtet har vurderet, at der ikke er basis for at have en uddannet revisor. Et enkelt projekt har været ude af huset, og amtet vil også fremover i store og komplicere de projekter bruge dette. Ringkøbing amt Amtet har ikke anvendt trafiksikkerheds revision og har ikke konkrete planer om at indføre det. Emnet har været til debat, men beslutningen er, at en konkret beslutning er blevet udskudt. Vests/ællands amt Det er i foråret 1998 besluttet at indføre trafiksikkerhedsrevision på anlægsprojek ter på trin 1-4. Det samme gælder visse typer af driftsprojekter. Amtet anvender enten sine egne eksaminerede revisorer eller sender projekter ud af huset. Der er endnu ikke udarbejdet en»lokal håndbog<. 3M PRODUKTER SES OVERALT 3M er markedsforende inden for trafiksikker hedsprodukter - gennemtestede produkter, der anvendes overalt i verden. 3M GIVER PROFESSIONEL VEJLEDNING Skal en afmærkningsopgave løses professionelt, så kontakt 3M. Vores konsulenter og teknikere er klar til at rykke ud, rådgive og præsentere produkterne, f.eks. i form af en mørkedemon stration, som er den korrekte måde at demon strere produkternes refleksegenskaber på. 3M als Afd. for Trafiksikkerhedsprodukter Fabriksparken 15, 2600 Glostrup M Trafiksikkerhed ScotchlaneTM Midlertidig vejafstribning StamarkTM Permanent vejafstribning 3M Færdselssøm 3M Vejtavler ScotchliteTM Refleksfolie til alle vejtavler 3M Køretøjsafmærkning ScotchliteTM Refleksplanker Reflekstrekanter Lastvognsafmærkning (Vehicle Conspicuity) 3M Personlig Sikkerhed ScotchliteTM Tekstilrefleks til beklædning 3M Sikkerhed til Søs Scotchlite Til redningsudstyr Til farvandsafmærkning TM 3M Dekoration ScotchliteTM Til firmaskilte & facadedekorationer 3M

6 6. Dansk Vejtidsskrift 2/99 www vejtid. dk FOCUS ARTIKEL Trafiksikker hedsrevision i Vejdirektora tets Anlægs område Af Jens Lützen, Vejdirektora tet Anlægsområdet Vejdirektora tets Anlægsområde har anvendt trafiksikker hedsrevision siden 1993 i forbindelse med pro jekteringsopga verne på statsvejnettet. Tra fiksikkerhedsrevisio nen er et supplement til den kvalitetssikring, der sker i et projektforløb. Indførelse af trafiksikkerhedsrevisioner Vejdirektoratets anlægsområde har været med i projektet omkring indførelse af trafiksikkerhedsrevision i den danske vejsektor siden projektet startede i 1991 og har i forbindelse med projektet gen nemført trafiksikkerhedsrevision på et antal udvalgte projekter på statsvejnettet. Udover at gennemføre trafiksikkerheds revision på disse udvalgte projekter blev det i Anlægsonirådet besluttet, at alle projekter i projekteringsfaserne skulle tra fiksikkerhedsrevideres efter den model, som forelå på et meget tidligt tidspunkt i projektforløbet. Hvordan indfører man så rutinerne omkring trafiksikkerhedsrevision i en organisation som Anlægsområdet? I for året 1993 gennemførte Vejsektorrådgiv ningen (det, der dengang hed TSM) to 2- dages seminarer omkring emnet trafik sikkerhed. I disse seminarer deltog alle de projekterende ingeniører i Anlægsom rådet og seminarierne tog udgangspunkt i projekter. som var projekteret af Anlægsområdet og som næsten alle var udført i marken. Disse projekter blev på seminarierne gennemgået med trafiksik kerheds-»briller, og alle de problemstil linger, der kom frem i den forbindelse, blev gennemgået i en positiv og lærende proces for alle de deltagende parter. Dette var startskuddet for at imple mentere trafiksikkerhedsrevision, som en naturlig del af projekteringsprocessen. Efterfølgende er seminarierne blevet fulgt op af temamøder, hvor bl.a. rund kørsler har været et emne. Indførelse af kvalitetssikring I begyndelsen af 90erne blev der gjort en stor indsats for at indføre kvalitetssik ring i Anlægsområdet. Trafiksikkerheds revisionen er bygget op efter de samme principper som vore kvalitetsstyringspro cedurer, således at tankegangen i proces sen på forhånd var kendt. Dette gjorde implementeringen af trafiksikkerhedsre visionen lettere, og det var problemløst at knytte trafiksikkerhedsrevisionen sam men med kvalitetsstyringssystemet. Pro blemet var egentlig kun at finde de rigti ge tidspunkter for trafiksikkerhedsrevisi onens 3 trin i projekteringsforløbet af vores fasemodel. som kvalitets- og projektstyringssystemet var bygget op om kring. Anlægsområdets fasemodel er vist på fig. 1 og er tidligere beskrevet i Dansk Vejtidsskrift i Her skal blot kort nævnes, at Anlægsområdets store vejpro jekter er opdelt i faser efter afgørende begivenheder i projektets liv. På denne måde kan delmål sættes, og overskueligheden bevares i projekterne, der jo som bekendt løber over relativt lange tids rum, gerne 8-10 år. I Anlægsområdets kvalitetsstyringssystem er hver fase detaljeret beskrevet i form af en aktivi tetsliste. Hvornår gennemføres trafiksikkerhedsrevisioner Hvornår skal der så gennemføres trafik sikkerhedsrevisioner? I håndbog for tra fiksikkerhedsrevision foreslås det, som nævnt, at der gennemføres trafiksikker hedsrevision p 3 trin i forbindelse med projekteringen af et større vejanlæg. I Anlægsområdet har vi prøvet at gennem føre trafiksikkerhedsrevision flere for skellige steder i faseforløbet for at finde det mest hensigtsmæssige tidspunkt til gennemførelse af en systematisk trafik sikkerhedsrevision og er endt med at gennemføre trafiksikkerhedsrevision på følgende tidspunkter i forløbet af et pro jekt: i forbindelse med afslutningen af fase 2, skitseprojektering til anlægs lov i forbindelse med afslutningen af fase 4, skitseprojektering til detailbe sigtigelse, og således at eventuelle bemærkninger kan være indarbejdet i projektet, inden der afholdes detail besigtigelsesforretning i forbindelse med afslutningen af fase 6, detailprojektering og udbud, og således at eventuelle bemærknin ger kan være indarbejdet i projektet, inden det udbydes. Trafiksikkerhedsrevisionens trin er her efter sat ind som en aktivitet i An lægsområdets kvalitetsstyringssystem i de relevante faser og indgår heri på lige fod med alle de andre aktiviteter, der skal gennemføres i fasen i et projektforløb. I dag anvendes trafiksikkerhedsrevision

7 hvis www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 2/99. 7 FASE i FASE 2 FASE 3 FASE 4 Projekteringslov VVM-undersogelse Anlægsiov Skitseprojektering Liniebesigtigelse Jordfordeling Detailbesigtigelse I Vejdirektoratet sikkerhedseksperterne, derfor udvider vi systematisk de projekterendes viden gen nem seminarer, kurser og lignende. Overholdelse af spilleregler Der har været forbavsende få problemer med at overholde spillereglerne for tra fiksikkerhedsrevisionen. Der er blandt de projekterende i projekteringsafdelingen stor forståelse for trafiksikkerhedsrevisi onen. og revisorernes anbefalinger er som regel blevet modtaget positivt. Der har været ganske få tilfælde, hvor parter ne ikke har kunnet forliges og en højere instans, typisk afdelingslederen. skulle indblandes. Vi kan derfor roligt betegne indførel sen af trafiksikkerhedsrevision i Anlægs området som en succes, selvom en deci deret måling af effekten udestår på grund af for få afsluttede projekter og dermed åbnede anlæg i perioden, hvor trafiksik kerhedsrevisionen har været anvendt systematisk igennem hele projektfor løbet. FASE 5 Detailprojektering Finanslov FASE 6 Ekspropriation Udbudsprojektering licitation FASE 8 Anlæg Figur FASE 9 Overdragelse til drift systematisk på alle projekteringsopgaver ne i Anlægsområdet på statsvejnettet. Der er endvidere gjort tiltag til, at det også anvendes i forbindelse med en gennem gang af vores anlæg umiddelbart inden åbningen og ibrugtagning. Dette sker end nu ikke på en systematisk måde, da det er nødvendigt at afprøve forskellige tids punkter for denne gennemgang inden den optimale er fundet - den kan findes, da alle projekter er forskellige. Rekvisition af trafiksikkerhedsrevision Da trafiksikkerhedsrevisionen er foran kret i Anlægsområdets kvalitets- og pro jektstyringssystem, er det en naturlig procedure for projektlederen at rekvirere en revision på rette tidspunkt. Anlægs området har selv 3 uddannede trafiksik kerhedsrevisorer, hvilket imidlertid ikke er nok for at dække behovet. Behovet er i øvrigt øget som følge af, at en række mindre opgaver på statsvejnettet er overgået til Anlægsområdet efter den nye vej lovs ikrafttræden for et år siden. Anlægsområdet har hidtil trukket på revisorer i Vejdirektoratets Vejsektor rådgivning, men det er vores agt at øge antallet af egne revisorer, således at vi kan løse de fleste af vore opgaver selv. Anlægsområdets projekteringsafdeling har etableret et fagligt miljø om trafiksik kerhed i fomi af en faglig gruppe, hvori de tre revisorer deltager. Formålet er at styrke den faglige udvikling indenfor området og udveksle erfaringer. Vi er i vores daglige arbejde meget bevidste om, at trafiksikkerhed naturligvis skal være forankret i basis og ikke kun hos trafik- Planlagte temaer 1999 Marts.: April.: Maj.: Juni/juli.: Aug.: Sept.: Okt.: Nov.: Dec.: Vejudstyr/støjskærme Vejbelysning Vejbelægninger Vedligeholdelse/ Grøn vedligeholdelse Dansk Vejtidsskrift - 75 år Opmåling/GIS Beplantning Trafik og miljø Trafikledelse Vintertjeneste Motorvejsåbning Vendsyssel Kvalitetsstyring/Miljøledelse Udlicitering Vi er interesseret i artikler til disse temaer. Der skal dog gøres opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at foretage justeringer.»se i øvrigt nærmere om temaerne på ww.vejtid.dk.«

8 - kapitel 8. Dansk Vejtidsskrift 2/99 www vejtid. dk Vejregler om vedligehold af færdselsarealet Arbejdsgruppe 3.6, hjemmehørende under den af Vejregeludvalget nedsatte projektgruppe 3, har udarbejdet et for slag (hæfte 4) til vejregel om Vedligeholdaf færdselsa rea let. Forslaget er en del af en samlet vej regel for konstruktion og vedligehold afveje og stier, og som omfatter følgende hæfter: 0. Stikordsregister og læsevejledning 1. Forudsætninger for konstruktion, drift og vedligehold 2. Afvandingskonstruktioner 3. Vej- og stikonstruktioner 4. Vedligehold af færdselsarealet 5. Vedligehold af det færdselsfri areal 6. Drift af veje og stier Indhold af hæfte 4 Ud over den obligatoriske indledning med struktur, omfang, gyldighedsområde mv. er hæfte 4 disponeret på følgende måde: Kapitel 2, Vedligehold, omhandler bla.: Lovgrundlaget for vedligehold. Strategier for vedligehold. Der refe reres til 2 forskellige strategier hhv. det akutte vedligehold, som omfatter vejens daglige drift og trafiksikker hed, og det planlagte vedligehold, som fokuserer på opretholdelse af vejens funktion og bevarelse af den investerede kapital. Servicemål for færdselsarealernes til stand, som udtrykker vejbestyrelsens udmelding om, hvilken sikkerhed og kørselskomfort der søges fastholdt eller tilvejebragt, samt evt, hvilken levetid der søges fastholdt eller tilve jebragt for belægningerne på hele vejnettet eller dele heraf. Udarbejdelse af en et- eller flerårig plan Af Albert Nielsen, Ribe Amt. Formand for arbejdsgruppe 3.6. Vedligehold af færdselsarealer. for færdselsarealernes vedligehold dels for at dokumentere, at udmeldte servi cemål bliver overholdt, og dels som grundlag for vejbestyrelsens kommuni kation med borgerne og andre offentli ge forvaltninger, ledningsejere, trafikselskaber og mange andre, som har vej nettet som en væsentlig driftsøkono misk faktor. Som sådan indgår planlæg ningen som en del af servicemålet. Samlet udgør vedligeholdelsesplanen vejbestyrelsens grundlag for udførelse af vedligehold på vejnettet, udbud af vedlige holdelsesarbejder, konsekvensvurdering af afvigelser fra planens forudsætninger, budgetovervejelser i forvaltningen, dia log på det politiske niveau samt dialog med eksterne interessenter. I figur i er illustreret det forløb, som vejbestyrelsen bør implementere i sin for valtning i forbindelse med udarbejdelsen af vedligeholdsplanen. Figuren illustrerer samtidig hæftets indhold og opbygning. Kapitel 3, Tilstandskrav anviser skade- Kommissorium og gyldighedsområde for hæfte 4 Arbejdsgruppen har skullet udarbejde Vejreglens bind 3,»Konstruktion og ved ligehold af veje og stier«, hæfte 4 omhandlende»vedligehold af færdselsarea let, omfattende eftersyn, tilstandskrav, tilstandsvurdering, optimering samt repara tionsmetoder x. Ved færdselsarealer forstås alle arealer i færdigvejsoverfladen bestemt for færd sel opbygget af såvel stive, halvstive og fleksible belægninger som af belæg ningssten. I tilknytning hertil omfatter hæfte 4 befæstede rabatter, der kan sam menlignes med stier og fortove. Ved vedligehold forstås de arbejder, der skal til for at sikre, at belægningen sikkerhedsmæssigt, teknisk og komfort mæssigt lever op til de til enhver tid stil lede krav. Hæftet har desuden gyldighed for kant- og rendesten, dels i forbindelse med adskillelse af trafikarterne, dels som afgrænsning mod de færdselsfri arealer og endelig som elementer i færdselsarea lets afvanding. Hæftet omfatter ikke dimensionering af færdselsarealernes befæstelse, forstærk ningsbelægninger samt sideudvidelser mv. J VEDLIGEHOLD AF FÆRDSELSAREALET 4 Eftersyn Rutinemæssing Særligt kapitc7t Skadekatalog Tilstandskrav Figur 1. Forløb ved udarbejdelse afvedligeholdelsesplan. Å Vedligeholds planlægning kapitel3 1: Vedligeholdelsespian kapitel 7 Vurdering, prioritering og optimering kapitel6 Reparationsmetoder

9 Intet www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 2/99. 9 typernes betydning for sikkerhed og komfort samt for belægningens levetid. Anvisningerne kan benyttes af vejbesty relsen, når der skal opstilles servicemål i forbindelse med planlægning og gen nemførelse af det løbende vedligehold. Der er desuden anført krav til færdselsa realerne i form af vejledninger eller ret ningsl inier. Kapitel 4 indeholder en vejledning i eftersyn og tilstandsvurdering af færd selsarealerne hhv.: Det rutinemæssige eftersyn som omfatter en lobende overvågning af trafiksikkerhed. kapacitet og frem kommelighed. Det periodiske eftersyn som danner grundlaget for den samlede vedlige holdelsesplanlægning, på kort og langt sigt. Overholdelse af eventuelle servicemål kontrolleres i forbindelse med det periodiske eftersyn. Det særlige eftersyn er et eftersyn. som bla. kan omfatte prøvninger af asfaltlags indre sammenhæng, kompri meringsforhold, afvandingsforhold mv. Kapitel 5, SkadeR pei; indeholder et katalog over typiske skader på færdselsa realernes belægning. Kataloget anvendes som entydig reference ved udførelse af eftersyn med det formål at opnå en objektiv og ensartet bedømmelse af be lægningstilstanden. Kataloget omfatter de hyppigst fore kommende skader på asfaltbelægninger, betonbelægninger, sten- og fiisebelægnin ger herunder kantsten og grusbelægninger. Hver enkelt skadetype er belyst i 5 punkter efter følgende systematik: Skadetypen er beskrevet i tekst og vist med et billede. Inspektionsiagttagelsen er angivet ved en metode. Skadens alvorlighed er for hver obser vation gradueret i flere niveauer. Skadens omfang er opgjort i relative mængder, opdelt i 5 niveauer. Alter nativt kan skadens omfang opgøres i absolutte mængder. Der er påpeget nogle mulige skadesårsa ger, som kan have betydning for beslut ning om valg af reparationsmetode. Et eksempel fra hæfte 4 på skadetypen krakeleringer er gengivet i efterfølgende afsnit. Asfaltbelægninger Krakeleringer Beskrivelse: NetmØnster bestående af langsgående revner med forbindende revner på tværs. Inspektioizs;netode: Størrelsen af det krakelerede område registreres. BedØ,nnielseskriterier: Skadens alvorlighed vurderes efter følgende graduering af størrelsen af det krakelerede område: i Små < 0,05 m (25x25 cm) 2 Middelstore 0,05-0,5 m2 3 Store > 0,5 m2 Skadens omfang vurderes i procent af parcel lens areal efter følgende kriterier: observeret 0 Ubetydelig omfang <2 % A Ringe omfang 2-10 % B Udbredt omfang % C Betydelig omfang > 50 % Skadesårsager: Mangelfuld bæreevne Frost/tø Klæbesvigt Rødder eller anden vegetation Kapitel 6, Reparationsnietodei; beskri ver de mest almindelige reparationsme toder til udbedring af skader på færd selsarealernes belægning. Hver enkelt reparationsmetode er kort beskrevet med hensyn til reparationens omfang, hvordan den udføres, hvad der opnås ved reparationen, og til hvilke ska detyper (kapitel 5) metoden kan anven des. Et eksempel fra hæfte 4 på sporopret ning med koldasfalt er gengivet i efter følgende afsnit. ASFALTBELÆGNINGER Sporopretning med koldasfalt Beskrivelse: Maskinel udlægning af koldasfalt (KA), som er en asfaittype, der frem stilles på stedet umiddelbart før udlægning og i samme arbejdsgang som denne. Reparationen oinfiitter: evt. planfræsning af asfaltvulster rengøring af underlaget maskinel udlægning af asfalten komprimering af asfalten. Formål og effekt: Reparationen har til formål at fjerne ujævnheder, spor mv.. som kan være medvirkende årsag til, at der opstår trafikfarlige situationer. Ved reparati onen genskabes overfladens jævnhed og tværfald. Anvendelse: Reparationsmetoden anvendes ved skadetypen: sporkøring Kapitel 7, Vedligehoidspianlægning, angiver vejledning i, hvordan man fore tager en vurdering, prioritering og opti mering af færdselsarealernes vedligehold, med henblik på opstilling af en samlet vedligeholdsplan. tilpasset de giv ne Økonomiske rammer. Kapitel 8, Ekseniple; indeholder eksempel på opstilling af servicemål samt vurdering af sidestøtte. Kapitel 9, Bilag, indeholder skemaer for visuelt eftersyn og beskrivelser af udstyr til objektiv måling af vejes til stand. Annullerede vejregelhæfter Hæfte 4 erstatter følgende tidligere vejregler: Vejregler for reparationsar bejder Håndbog for vedligeholdel ses- og reparationsarbejder Vejregler for prioritering af slidlagsfornyelse. Tidsplan for det videre arbejde Hæfte 4 forventes forelagt Vejregelrådet foråret 1999 med henblik på udsendelse i høring i sensommeren Eksempel på krakeleringem: Sporopretning med koldasfimlt

10 10 Dansk Vejtidsskrift 2/99 www vejtid. dk FOCUS ARTIKEL Trafiksikker hedsprojekter på Rute 9 på Fyn Af Ingeniør Mogens Sørensen, Fyns Amt, Vejvæsenet Isommeren 1995 var hovedlandevejen mellem Odense og Svendborg på avisernes forsider pga. 2 døds ulykker inden for en måned. På denne bag grund udarbejdede Vejdirektoratet i samråd med Fyns Amt en strækningsplan om fattende Ca. 35 5tørre og mindre trafiksikker hedsfremmende tiltag. Som overordnet princip er der nu beskyt tet venstresving ved alle kryds. Dette er opnået ved kanaliseringsanlæg, rundkør sler, svingforbud og vejlukninger. Projektet nærmer sig sin afslutning, men på Fyn er debatten om Rute 9 ikke forstummet. En VVM-redegØrelse for en bedre vejforbindelse har netop været til offentlig høring. Baggrund Gennem mange år har Rute 9 mellem Odense og Svendborg været belastet af alvorlige trafikulykker. og indtil 1995 gennemførte Vejdirektoratet i samarbej de med Fyns Amt løbende en række tra fiksikkerhedsfremmende sortplettiltag i form af rundkørsler. kanaliseringsanlæg. kurveafmærkninger m.v. I sommeren 1995 skete der med kort tids mellemrum 2 dødsulykker, der for alvor satte sindene i kog blandt borgerne, der nu rejste massive krav om at få en mere trafiksikker vejforbindelse mellem Odense og Svendborg. En lokal bådebygger, der oplevede en af dødsulykkerne på nærmeste hold. fremstillede på sit værksted 26 hvide kors og opsatte disse de 26 steder, hvor vejen havde krævet dødsofre i løbet af 9 år. Dette tavse nødråb virkede manende på trafikanterne i de køretøjer, der dagligt benytter hovedlandevejen, og de hvide kors satte ekstra skub debatten. På denne tragiske baggrund besluttede Vejdirektoratet i samråd med Fyns Amt at iværksætte en undersøgelse af trafik sikkerheden på hele strækningen for at foreslå løsninger, der kunne øge trafik sikkerheden, og som kunne sættes i værk inden for en kort tidshorisont. Rute 9 Undersøgelsen omfattede den Ca. 37 km lange hovedlandevejsstrækning af Rute 9 mellem Odense og Svendborg. Det meste af strækningen er 2-sporet og af meget varierende karakter. Dog er korte re strækninger ved Ringe og Svendborg 4-sporede. Strækningen er bakket med skarpe sving. Der er mange kryds og indkørsler til private ejendomme. Trafikmængden (1994) varierede mellem og køretøjer i døgnet. Undersøgelsen blev baseret på 5 års politiregistrerede ulykker i perioden , hvor der skete 212 ulykker med 155 tilskadekomne og 9 dræbte. Rute 9 Undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført af en fæl les arbejdsgruppe fra Fyns Amt og Vejdi rektoratet. Arbejdsgruppen gennemgik strækningen Odense - Svendborg ulykke for ulykke. Sideløbende blev kommuner ne og politikredsene spurgt om deres vur dering af problemerne og om deres ønsker og forslag til forbedringer.

11 www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 2/99 11 Arbejdsgruppen lagde særlig vægt på en indsats mod venstresvingsulykker i kryds og ulykker i farlige vejkurver. Med dette som udgangspunkt udarbej dede arbejdsgruppen løsningsforslag til sikring af strækningen. Forslagene blev samlet i Vej direktoratets rapport nr. 34 fra 1996 med titlen»rute 9, Odense - Svendborg, trafiksikkerhedsvurdering«. Heri blev foreslået gennemført Ca. 35 større og mindre tiltag. Anlægsskønnet lød dapåca. 17 mio. kr. Projekterne dækkede 25 km af den 37 km lange strækning. Høring ved borgermøder Arbejdsgruppens forslag til trafiksikker hedsfremmende tiltag blev offentliggjort Delvis vejlukning ved Kværndrup Vejdirektoratets rapport ni: 34, 1996 Årslev-Ringe :nsrettet Afmæ rkningsænd ring Årslev N t Oprindelig udformning af vendeplads 0 Venstresvings forbud spærreflader Helle med kantsterr Venstresvingsbane Spærreflader 0%,, Buslommer bane Fru Ksr i - 1/ Eksempel på strækningstiltag fra rapport n,; 34. Udformning efter trafiksikkerhedsrevision Eksempel på revision afprojekt Jr delvis vejlukning ted Kværndrup.

12 i primært 12. Dansk Vejtidsskrift 2/99 www vejtid. dk ved 3 velbesøgte borgermøder i februar En række ændringsforslag blev ind arbejdet i den endelige strækningsplan, men generelt blev Vejdirektoratets og amtets planforslag modtaget positivt af borgerne, kommunerne og politikredsene. Det samlede projektforslag For krydsene indeholdt det endelige løs ningsforslag felgende tiltag: 11 kanaliseringsanlæg, 3 helleanlæg i spærreflader i eksisterende kanali seringsanlæg 4 vejlukninger i delvis vejlukning I fjernelse af højresvingsbane 4 forbud mod venstresving 6 krydsbelysninger 1 rundkørsel med stitunnel til erstat ning for signalregulering 2 signalmoderniseringer og afmærk ningsmæssige justeringer. Af strækningstiltag kan nævnes: vejbelysning p en Ca. 2.3 km lang strækning etablering af spærreflader som midter markering i 4 vejkurver. reflektorer i vejmidten over en godt 2,0 km lang strækning (inkl, førnævnte vejkurver) indsnævring fra 2 til I spor nord for Ringe og afmærkningsmæssige ju steringer. Detailprojekterne indeholdt ofte en kom bination af kryds- og strækningstiltag. Endelig er gennemført en række gene relle tiltag såsom gennemgang, justering og sanering af afmærkning, nedføring af ender på autoværn, nye beplantninger og en oplysningskampagne. I forbindelse med detailprojektering af de mange tiltag opstod behov for en række supplerende tiltag, der har fordyret projektet noget, men som samtidig har forbedret projekterne yderligere. Den samlede pris er ikke gjort endeligt op, men ligger noget over 20 mio. kr. Det var oprindeligt målet, at projekterne skulle gennemføres i løbet af 1996, men dette var af flere grunde ikke muligt. Dels var der tale om mange detailprojekter med arealerhvervelser, og dels skulle trafikken pâ Rute 9 afvikles uden for store gener. Det blev derfor aftalt mellem Vejdirekto ratet og Fyns Amt, at projekterne skulle deles over årene 1996 og Hovedpar ten af»de tunge< projekter blev afsluttet i sidste halvdel af Det største enkeltprojekt omfattende en rundkørsel med sti underføring ved Kværndrup er først afslut tet i slutningen af Trafiksikkerhedsrevisioner Vejdirektoratet besluttede som»bygher re«. at lade 5 støtte detailprojekter under kaste trafiksikkerhedsrevision på trin 3. Som»projekterende» anmodede Fyns Amt Sønderjyllands Amt om at foretage revisionen. Trafiksikkerhedsrevisionen gav anled ning til en række projektbemærkninger, hvilket medførte nogle - mindre - geometriske og afmærkningsmæssige j usteringer af detailprojekterne. Forsøg med spærreflader og reflektorer i vejmidten De fleste af de gennemførte projekter bygger på traditionel viden om vejbyg gen og vejregler. Det gælder dog ikke en godt 2 km lang kurvet og bakket strækning syd for Arslev, hvor der er etableret spærreflader i 4 vejkurver - 2 af kurverne kombine ret med venstresvingsbaner. I efteråret 1998 blev strækningen supple ret med 630 reflektorer i vejmidten. Afstan den mellem reflektoreme er bestemt ud fra et vejregelforslag, der er under udarbejdel se. Der er anvendt både enkelt- og dobbelt sidede reflektorer, således at refleksionen sker korrekt i forhold til kørselsretningerne. Reflektoreme er nedsat i vejbanen af et engelsk specialfimia. Trafikanteme har reageret positivt på reflektorerne, der meget tydeligt vejleder trafikanterne gennem den kurvede og bakkede strækning. De foreløbige erfaringer Selve projektforlqbet blev meget længe re end oprindeligt forudsat. Der har dels været tale om et meget stort analysear bejde, men især den meget demokratiske proces med inddragelse af borgere, kom muner og politiet tog tid. Endelig betød en række indsigelser ved ekspropriatio nerne. at tidsplanerne måtte forlænges. For projektet som helhed har det grun dige analysearbejde og den demokratiske proces med borgerinddragelse og udvidet samarbejde med kommunerne og politiet været både nyttig og meget lærerig. I flere tilfælde betød dette, at enkeltdele af projektet blev justeret. Sidstnævnte har betydet. at det samlede projekt blev noget dyrere end oprindeligt planlagt. Antallet af ulykker og personskader er ikke faldet i 1996 og 1997 i forhold til tidligere. Det skyldes formentligt, at de fleste større krydsreguleringer først blev afsluttet i sidste halvdel af Det var også i efteråret 1997, at Vejdi rektoratet og Fyns Amt iværksatte en oplysningskampagne med sloganet»du ved aldrig hvem du støder ind i». Der var tale om en kampagne med TV- og radio spot, vejkantplakater og ikke mindst pla cering af en række radiobiler i rabatterne langs Rute 9. Kampagnen havde dels til formål at Vejkurt e med spa rreflade og reflektorer i dagslys. Velkurve immed spærre/lade og reflektorer i môrke.

13 og www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 2/99 13 oplyse om de mange vejarbejder og dels at få trafikanterne til at glemme alt om»tivolikørsel«på Rute 9. Radiobilerne blev af nogle trafikanter og beboere opfattet som en provokation og afsted kom en heftig debat for og imod i pres sen - det var vel i grunden heller ikke så galt. Det er endnu for tidligt at sige noget om uheldsmæssige udvikling ved de mange enkelttiltag, men noget tyder på, at antallet af ulykker og personskader på hele strækningen er faldet i (Se faktaboks). For 1998 er der dog tale om en meget foreløbig opgørelse. På et punkt har det dog været muligt at gennemføre en lille uheldsanalyse. Om kring årsskiftet 1996/97 blev der etableret vejbelysning i 6 kryds og på en 2,3 km lang strækning med 2 kryds. Ud over formålet med at belyse krydsene og strækningen er det også hensigten, at vejbelysnings masterne i dagtimerne visuelt skal vejlede Faktaboks Ulykker og personskader pr. år trafikanterne om krydsenes tilstedeværelse og strækningens bakkede forløb. Mørkeuheld 5 år før: 13 uheld, heraf 8 ekstrauheld. 3 til skadekomne. MØrkeuheld] år efter. Ingen Dagsuheld 5 årfør: 30 uheld, heraf 9 ekstrauheld. 15 til skadekomne. Dagsuheld i år efter: 4 uheld, heraf 1 ekstrauheld. Ingen personskader Etablering af vejbelysningen har for disse delstrækninger foreløbig reduceret antallet af uheld fra 8,6 pr. år til 4, mens antallet af tilskadekomne er faldet fra 3,6 pr. år til 0. Tiden vil vise om denne effekt holder. Rute 9 Før tiltag blev De fleste tiltag Sidste tiltag Odense- gennemført gennemført gennemført Svendborg Ulykker 42,4 40,0 33 Tilskadekomne 31,0 31,0 18 Dræbte 1, Erfaringerne fra strækningsanalysen på Rute 9 på Fyn har fået Vejdirektoratet til at igangsætte nye»grå strækningsana lyser«på statsvejnettet, bla. på Frede rikssundsvejen mellem Ballerup og Fre derikssund. Fortsat debat om Rute 9 I Vej direktoratets rapport nr. 34 er frem ført, at de trafiksikkerhedsmæssige for bedringer af den nuværende Rute 9 mel lem Odense og Svendborg skal ses som et supplement til planerne om at anlægge en motorvej eller en motortrafikvej. Folketinget vedtog således i maj 1996 en lov om projektering af en motorvej eller en motortrafikvej mellem Odense og Svendborg som afløsning for den nuværende Rute 9. På denne baggrund har Vejdirektoratet i samarbejde med Fyns Amt og de 6 berørte kommuner udarbejdet en VVM redegørelse, der beskriver projektforslag, alternativer og konsekvenser for en bed re vejforbindelse, herunder også en ud bygning af den eksisterende vej. Rede gørelsen indeholder tillige en vurdering af de trafikale og miljømæssige konse kvenser ved en eventuel udbygning af jernbanestrækningen Odense-Svendborg. Den offentlige høring af VVM-rede gørelsen er afsluttet i december Rent politisk går Fyns Amt og alle berør te kommuner ind for en motorvej mel lem Odense og Svendborg. Man har samtidig påpeget, at forbedringer af den kollektive trafik på strækningen for de regionale busruter på Rute 9 og jernbanestrækningen Odense-Svendborg vil være et godt supplement. Når det gælder jernbanestrækningen har Folketinget i forbindelse med det seneste finansforlig afsat midler til en forbedring af denne. Nu mangler kun Folketingets stilling tagen til en bedre vejforbindelse mellem Odense og Svendborg. Vejkantplakat fra kanipagnen.

14 de 14 Dansk Vejtidsskrift 2/99 www vejtid. dk Forsøg med 30 kmlt hastighedszone boligområde i i Odense Af civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune. Odense Kommune har som led i en samlet strategi indført landets første zone med påbudt 30 kmlt - uden nogen form for fysiske fart dæmpere. Skiltene løser ikke hastighedspro blemet alene, men de hjælper. Kommunen ønsker at arbejde videre med skiitningen med de gode udenlandske resultater som forbillede. Strategi Odense Kommunes gældende strategi er, at stort set alle veje, der i kommunepla nen er udpeget som boligveje, maksimalt bør have hastigheder på 30 km/t. På baggrund af denne strategi ombyg ger kommunen fortsat mange boligveje til trafiksanerede områder. Imidlertid sætter Økonomien en markant begræns ning på udbygningstakten. således at størstedelen af boligvejene fortsat har uacceptabelt høje hastigheder. Samtidig ved vi, at væsentlige hastighedsreduktio ner kan nedsætte antallet af personskadeulykker med 50-80%. Forsøgsprojekter Derfor ønskede Odense Kommune at afprøve et projekt. hvor et net af boligve je med zonetavler (E68.4/E69.4) blev skiltet med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Der blev iisk etableret hastig hedsdæmpende foranstaltninger i forbin delse med forsøget. Til forskel fra forsøget i Gladsaxe ønskede vi ingen speciel kampagne om forsøget eller en speciel forstærket politikontrol, ud over hvad politiet ville kunne yde, såfremt samme princip blev brugt i mange boligområder. Hensigten var, at resultatet ikke skal vise effekten af en særlig opmærksomhed, men skal kunne generaliseres bredt. Da Vejreglerne ikke tillader skiltning under 40 km/t, blev politiet anmodet om at ansøge om den nødvendige dispensati on fra Trafikministeriet. Boligområdet er klart afgrænset af fle re omkringliggende trafikveje. Alle veje i boligområdet er defineret som boligve je i kommunens vejplan. Forsøget forløb fra medio 1997 til medio Skiltene blev opsat i uge Erfaringer fra udlandet I Heidelberg i Tyskland er der blevet indført en hastighedsbegrænsning på 30 km/t i alle boligområder. Effekten var et fald i antallet af ulykker på 20 %, mens antallet af kvæstede gik ned med 45 %. I Graz. Østrig blev 77% af alle veje i Graz, trafikveje undtaget, skiltet med en hastighedsgrænse på 30 km/t i Ønsket var dels at spare penge til trafik sanering, dels at undgå at lave vejene til»minigolfbaner.x. Der blev lavet massive informations kampagner, 30 km/t blev malet på gader ne, vejplakater blev opsat, og der blev lavet flere kampagnetiltag. Hastighederne faldt med 27%. Hastig hedsspredningen er mindsket. og trafik ken kører mere jævnt. 24% af de alvorli ge ulykker og 12% af de lettere ulykker forsvandt. Også pi de Øvrige veje faldt hastighederne. 82% af borgerne støtter projektet i dag - blev mere positive efter indførelsen af projektet. Evaluering af hastighederne På udvalgte veje er der lavet hastigheds målinger prirno 1997 og primo 1998, med henblik på at påvise den hastigheds mæssige effekt af forsøget. Parallelt her- Sted < 30% 30-40% 40-50% 50-60% 60-70% < 70% Gns.hast. Henriettevej nr /33/37 49/51/48 15/16/14 1/1/1 0/0/0 0/0/0 33/33/33 Billesgade nr. 8 9/15/29 32/38/37 46/39/28 12/8/5 2/1/0 0/0/0 42/39/36 Unsgaardsgade nr /13/16 36/34/36 45/43/40 8/9/8 I/I/I 0/0/0 40/40/39 Sophie Breums Vej nr.7 41/40/48 43/42/40 14/16/11 2/2/1 0/0/0 0/0/0 32/33/31 Annasholmsgade nr /16/30 38/41/39 32/34/25 8/7/5 2/2/1 0/0/0 38/38/35 Nvvangsvej nr /36/46 45/45/40 13/17/13 2/2/1 0/0/0 0/0/0 32/33/32 Væutet Uennemsnit i boligomradet 26/23/31 43/41/40 25/30/24 5/6/4 1/1/0 0/0/0 36/37/35 Vinkældervej nr /17/20 36/38/40 38/33/34 12/10/5 1/Ill 0/0/0 40/39/37 Stokrosevej nr. 5 29/15/22 41/48/49 26/32/27 2/4/2 0/0/0 0/0/0 35/37/36 Vægtetgennemsniti kontrolomradet 20/16/21 38/41/42 33/33/32 8/8/4 1/1/1 0/0/0 38/38/37 Figur 1. Hastighedsinålinger indenfor og udenfor forsøgsområdet. De tre tal angiver procentfordelingen henholdsvis før/kort efter/året efter

15 www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 2/99 15 med blev der udført kontrolmålinger på to andre boligveje i samme bydel. Politiet foretog én gang en hastigheds kontrol i boligområdet, efter at skiltnin gen var etableret. Der blev ikke skrevet bøder i den anledning. Der er talt trafik og målt hastigheder i begge retninger i en uge med Tec-maski ner. Der registreres hastigheder i inter valler å 10 kmlt. med 30 km/t som lave ste grænseværdi. Tællingerne er udført ultimo juni 1997, oktober/november 1997 og juni Resultaterne er opgjort i figur 1 for de tre tælleperioder. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor den anden måling på Nyvangs vej afviger fra tendensen på de andre veje. Afvigelsen skyldes kun trafikken i den ene retning, og det tyder på. at der er tale om en teknisk fejl eller unormale forhold på måletidspunktet. Tilsvarende er tilfældet ved Annasholmsgade. Andelen af bilister under 30 km/t er steget 5 procentpoint i boligområdet mod kun 1 procentpoint i kontrolområdet. På enkelte veje er stigningen mere markant. Således er antallet af biler under 30 km/t mere end 3-doblet på Billesgade. Ses der kun på gennemsnitshastigheden, er der ingen tydelig effekt af forsøget. Konklusionen er derfor, at der er sket en lille, men konsekvent forskydning mod lavere hastigheder, som følge af forsøget. Ulykkestype Strækningsulykker med personskade Strækningsulykker uden personskade Krydsulykker med personskade Krydsulykker uden personskade denser. der er værd at gå videre med. Odense Koiirnune har derfor anmodet om en permanent tilladelse til skiltnin gen i området, samt en tilladelse til at anvende skiltningen i andre tilsvarende boligområder, dog efter politiets forud gående konkrete godkendelse. I/I /9 27/ /9 Ændring før til efter Opr.år Opr.år 0% 1,48 pr år Opr.år - 1,19 pr. år 1,00 pr. år pr. år 1,00 pr. år - Personskadeulykker i alt 1,19 pr. år 1.00 pr. år - Materielskadeulykker i alt 2,67 pr. år 1,00 pr. år - Ulykker i alt 3,86 pr. år 2.00 pr. år - 100% 16% % % % % Figur 2. Ulvkkesopgqrelse før og efter etableringen af den påbudte 30 km/i zone. Det er vores hensigt, at skiltningen i et vist omfang skal suppleres med informa tion til beboerne. Evaluering af sikkerheden Tilsvarende er ulykkernes antal og om fang før og under forsøget registreret, se figur 2. Resultatets værdi styrkes af, at både registreringer fra politiet og fra Odense Universitetshospital er medtaget i evalueringen. Ændringen i ulykker kan ikke påvises signifikant på baggrund af kun I år, men der kan ses en tendens. Ændringen i ulykkestallet ser markant ud, men det skyldes naturligvis den korte efterperiode på kun 1 år. Alligevel ser en foreløbig halvering af ulykkerne ud til at antyde, at der specielt på strækningeme kan være tale om en større opmærksom hed blandt bilisterne. Dette kan måske medføre en sikkerhedsmæssig gevinst på længere sigt. Det har desværre ikke været muligt at få skadestuedata fra de tre kvartaler i I forhold til forperioden skulle de manglende skadestuedata fra 1998 have bidraget med 1/3 ekstra ulykke i efterpe rioden. I så fald ville dette ikke ændre på konklusionen. Hvad sker der fremover? Forsøget med påbudt 30 kmlt i et boli gområde i Odense er nu officielt afslut tet. Selv om forsøget ikke endeligt påvi ser en positiv effekt, er der tale om tell- 4, CCOPTIROc S1 RilE SrAI3ILITET R.EUUCERE T J ORIYTRYK l vi INLRE SÆTI JIrJG GOE - 1ZET LE T TE LøsrJINc FiboKlinker er det lette alternativ til traditionelle geotekniske løs ninger, fordi flere problemer løses samtidig. Ved at vælge FiboKlinker som letfyld får du en fundering, som både er ukompliceret ar udføre og økonomisk fordelagtig. DPTIRD GI. Århusvej 380 ølst Randers Tlf.:

16 16 Dansk Vejtidsskrift 2/99 www vejtid. dk FOCUS ARTIKEL Er der stadig brug for trafiksikker hedsrevision? Af Adriaan Schelling, Vejdirektora tet, Vejsektorrådgivning, formand for Vejregel projektgruppe 7 om tra fiksikkerhedsrevision Statistikken melder om et lavere antal dræbte i trafikken 11998, end det har været i mands minde. Er tra fiksikkerheds revision, med sin for melle procedure og en ekstra part i samarbej det mellem bygherre og projekterende, egentlig nødvendigt mere?...lad os se på et par eksempler fra praksis. Figur 1. I denne kone har3 mennesker mistet livet i ed at de kom over i den modsatte kørebane. Vejen er bygget i Foto: Ghita Bemç SØrensen. Eksempel I December En få år gammel motor trafikvej er forbundet med den eksiste rende hovedlandevej gennem en S-kurve bestående af to cirkelbuer, hvoraf den første set fra motortrafikvejen, har en horisontalradius på 500 rn. Vejen er vand ret og ligger i afgravning. Der er almin delig vognbanelinie gennem kurven. De første år bliver en motorcyklist dræbt i en mødeulykke på stedet. Der sker ingen andre ulykker med personska de; men inden for en kort periode i efter året 1998 registreres der yderligere 2 frontalkollisioner ved indkørslen til den første kurve. I disse 3 ulykker bliver 3 mennesker dræbt og 3 hårdt kvæstet. Det er trafikanter, der skal ind i højrekurven, der fortsætter lige ud og rammes af mod kørende med høj hastighed. En besigtigelse af stedet viser, at der er utilstrækkelig sidehældning, at kurven er skjult på grund af afgravningsskrånin gen, at kurven ikke er forvarslet, og at der ikke er mødesigt. Se figur I. Nu bliver manglerne udbedret; men først efter at det har kostet 6 menneskers liv og helbred. Eksempel En banegårdsplads i en pro vinsby totalrenoveres. Vejforbindelsen over pladsen får cykelsti i begge retnin ger adskilt fra kørebanen med kantsten. Der anlægges også busholdebaner og brede venteperroner. - j i ri:...z..

17 www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 2/ Adgangen til rutebilstationen sker via to signalregulerede tilslutninger og en ekstra overkørsel over cykelstien til brug for lufthavnsbus og et biludlejningsfir ma, se figur 2. Denne ekstra overkørsel var et stærkt ønske fra rutebilstationen, og det blev imødekommet af kommunalbestyrelsen, selv om både politi og forvaltning havde advaret mod den på projektstadiet. Ved denne overkorsel kan buschauf førerne nemlig ikke se cyklisterne på cykelstien. Udformningen gor, at bussen ikke kan komme ind fra busbanen, men må benytte køresporet nærmest midter hellen. Derved ligger cykelstien 8 m til højre for bussen, og det er umuligt at ori entere sig ved hjælp af spejlene. Det er også svært at svinge til venstre ind ad overkrslen blev en cyklist dræbt på dette sted. Cyklisten blev kørt over af en høj resvingende bus. I dag er overkorslen lukket. Eksempel 3 Der bygges en ny jernbanebro, og den forsynes med en gang- og cykelsti i syd siden. Stien er tilgængelig både fra nord og syd ved hjælp af en underføring under jernbanen. De to niveauer forbindes ved hjælp af en lang rampe, der slår adskilli ge skarpe næsten vinkelrette knæk (og som er afgrænset af lodrette betonvægge i mere end hovedhøjde). Der er også en trappe, der giver fodgængerne en genvej i forhold til rampen, se figur 3. Trappen ligger i direkte forlængelse af stien og er ikke markeret på nogen måde. Der er ikke nogen form for belysning på stedet. Trafikanter, der vil videre frem over broen, skal dreje et skarpt vinkelret knæk til venstre, men i mørke og/eller usigt bart vejr er der stor risiko for, at ikke stedkendte uforvarende vælter ned ad den Ca. 3 m høje trappe. Eksempel 4 Juni Der anlægges en ny stations forplads med rutebilpiads. Den ligeledes nyanlagte adgangsvej er tosporet med cykelstier og skillerabatter mellem cykel sti og kørebane. Der er plantet allétræer i skillerabatterne Disse træer har vanskeli ge vækstvilkår i den smalle rabat umid delbart op ad korebanen. Bilister, der kører ud fra parkerings pladsen, kan ikke se bilerne på køreba nen, og bilister og buschauffører, der skal ind til rutebilpladsen. har ingen mulighed for at se fodgængere og cyklis ter på fortov og cykelsti. Se figur 4. Hvis sikkerheds- og landskabsfolk havde været i dialog med hinanden i tide, kun ne man have lavet en både smuk og sik ker løsning. Figur 3. Skal man til venstre under jei-n banen, skal man dreje ned ad 1-ainpen til højre i Jbrgi-unden. Og fr at følge stien over broen skal inai dreje skarpt til venstre. Men man risikerer nemt attrtsætte lige ud ad den 3 m høje trappe. Der er ikke belysning på stedet. Foto: Adriaan Schelling. Eksempel 5 Som led i forskønnelsen af byrummene omlægges en gadestrækning i bymidten, se figur 5. Der bruges granit, både til fodgænger og cyklistarealerne. Fortov og cykelsti ligger i samme niveau. Fliserne til ven stre i billedet er cykelstien. Granit kan være smukt, men her har Ønsket om et fornemt udseende ført til et trafikanlæg, der forvirrer trafikanterne, og som er medvirkende til, at der opstår farlige situationer. Eksempel 6 December 1998: En brogade i en større by med en årsdøgnstrafik på Ca biler og ca cykler, hovedistand sættes. Hele kørebanebelægningen ud skiftes på en strækning på Ca. 800 m. Kørebanen er ca. 14 m bred, der er cykelsti og fortov i begge sider. På begge sider af gaden ligger der butikker i stuee tagen på den 5 etagers boligbebyggelse. Der er mange krydsende fodgængere spredt over det meste af strækningen. Se figur 6. Figur 4. Nvanlagt skillerabat inelleii cvkelsti og kørebane. Beplantningen giver lii,r tigt oi ersigtsproblemei: Bemærk i Øvrigt, at cyklisterne formodes at skulle krydse over den brolagte helle. Foto: Anders Môller Gaardbo.

18 der og hoi edistandsættelsen. 18. Dansk Vejtidsskrift 2/99 www. vejtid. dk Istandsættelsen gennemføres som en ren vedligeholdelsesopgave. Ingen ser ud til at have gjort driftsorganisationen op mærksom på gadens trafiksikkerhedspro blemer. På andre tilsvarende gader forbedrer den pågældende kommune sikkerheden for ældre fodgængere; men her ser den istandsatte del af gaden ud nøjagtigt, som den gjorde før renoveringen. Det er et deprimerende syn: Der bru ges rigtig mange penge på en sådan hovedistandsættelse af kørebanen, uden at der kommer nogen som helst forbed ring ud af det for trafikanternes tryghed eller trafiksikkerhed. I en udbygget by går en meget stor del af budgettet til drift og vedligeholdelse. Derfor må de nødvendige og Ønskværdi ge trafiksikicerhedsforbedringer tages med på dagsordenen i alle større vedlige holdelsesprojekter. Det eneste, det kræ ver, er et samarbejde mellem vejforvalt ningens afdelinger! Udviklingstendenser Der er forskellige udviklinger i gang i vejsektoren. Som jeg ser det, er de vig tigste: 1. Biltrafikken bliver ved med at stige. Selv om der er mange målsætninger om og planer for det modsatte, viger beslutningstagerne tilbage for at bru ge de effektive virkemiciler. Den sti gende biltrafik fører til krav om kapacitetsforbedringer og fremkommel ighedsprojekter. Sådanne projekter truer balancen mellem menneskenes krav til miljø og trafiksikkerhed på den ene side og bilisternes (og bustrafikkens) frem kommelighed på den anden side. I Danmark er kødannelser stadig godt stof; kødannelser betragtes som en katastrofe. Pressen taler stadig om, at trafik bryder sammen i stedet for at kalde det ventetid! Vi har nu som før en begrænset øko nomi - er som altid mange vigti gere ting at bruge penge på end veje og stier. 3. Vi skal koncentrere os om ombyg ning og forbedringer af eksisterende infrastruktur, men samtidig oplever vi også, at der pludselig besluttes sto re nye anlæg. 4. Der er mange gode ambitioner om smukke veje, men endnu præges sam arbejdet mange steder af famlen og begrænset professionalisme. 5. De internationale normer og regler slår igennem i de kommende år. Hidtil har det mest handlet om vejudstyret, men i de kommende år vil det i stigen de grad brede sig til områder som pro jektering, krydsudformning, signalre guleringsstrategier og tilsvarende. Figur 5. Hvad erjàr gdende, og hvad er for cyklister? Svar: fliserne i venstre side er cykelstien. Bemærk, at den projekterende regner med, at cyklister kan dreje praktisk taget med radius 0. Foto: Anders Møller Gaardbo. 6. Der bliver færre specialister i vejfor valtningerne. Uddannelsen af perso nalet sker i mindre grad på jobbet end tidligere, fordi tempoet er skruet i vejret, og personalet skal kunne mange flere ting. Der er et stort behov for at blive hjulpet i gang og glædeligvis også en stor interesse for efteruddannelse inden for trafiksik kerhedsområdet. 7. Der bliver stillet større og mere ambitiøse krav til trafiksikkerhed i de kommende år. De næste årtiers trafiksikkerhedsarbejde kommer til at dreje sig om, hvorvidt vi overhovedet vil acceptere, at nogen bliver dræbt eller alvorligt kvæstet i det trafiksystern, Figur 6. Brogaden, /r - efter - vi som samfund stiller til trafikanternes rådighed. Er der stadig brug for trafiksikkerhedsrevision? Hver eneste af disse udviklinger stiller stølte og nye krav til vejsektorens plan lægning, projektering og drift. I mange tilfælde risikerer trafiksikkerheden at drukne i mængden af andre hensyn, der også skal tilgodeses med et projekt. Derfor er der brug for hjælp til at hol de trafiksikkerhedens hoved oven vande! Den kan man få ved at knytte en trafik sik.kerhedsrevisor til projektet. I øjeblik ket har vi 34 eksaminerede trafiksik.ker hedsrevisorer. der alle har et dokumente Foto: Adriaan Schelling.

19 ww. vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 2/99 19 ret kendskab til revisionsprocessen og en gedigen trafiksikkerhedsmæssig bag grund at trække på. Ny projektgruppe om trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision i Danmark star tede som et udviklingsprojekt i Vejdirek toratets Trafiksikicerhedsafdeling - SSV. Det var fra starten meningen, at revisi onssystemet skulle være et fælles anlig gende for hele vejsektoren, og det er det blevet nu. I december 1998 vedtog Vejregelrådet nemlig at etablere en ny projektgruppe, benævnt Projektgruppe 7, til at varetage den overordnede udvikling og styring af trafiksikkerhedsrevisionssystemet. Gruppens medlemmer forventes offici elt udnævnt i løbet af kort tid. Gruppen har fået til opgave at registrere behov for ændringer i de eksisterende retningslinier eller for nye retningslinier, at sørge for evalueringer af retnings linierne, at etablere og sørge for løbende at tilpasse en uddannelse af eksamine rede trafiksikkerhedsrevisorer, at etablere og drive en videndatabase for trafiksikkerhedsrevision, at foreslå Vejregelrådet, hvordan be hovene kan tilgodeses, enten ved at projektgruppen selv udfører arbejdet eller nedsætter arbejdsgrupper til det, og styre og koordinere arbejdet, at bistå de danske forhandlingsdele gationer i forbindelse med evt, euro pæisk standardiseringsarbejde på om rådet, at belyse de sikkerheds- og mii jømæssige konsekvenser af nye eller ændrede regler på området, at bistå ved implementering af reg lerne, og at bistå ved behandling af fortolk ningsspørgsmål. Revision i trafikpuljer og sektorpuljer De enkelte vejbestyrelser beslutter selv, om de vil indføre trafiksikkerhedsrevisi on. Men når staten er med til at betale, kan det stilles som en betingelse for tilskuddet, at der gennemføres trafiksikicer hedsrevision. En sådan betingelse har i de sidste par år været standard i trafikpuljeprojekter ne. Her indarbejdes trafiksikkerhedsrevi sion i projektdokumenterne, der beskri ver aftalen mellem kommunen (amtet) og staten. Sektorpuljen er en ny stotteordning for vejbestyrelser. Puljen så dagens lys ovenpå ændringerne i vejbestyrelsesfor holdene for et år siden, og den første portion tilskud er i disse dage på vej ud til vejbestyrelserne. Der er i 1998 givet støtte til trafiksikkerhedsprojekter, pro jekter til fremme af sikker cykeltrafik og til støjbekæmpelse. Også her indgår tra fiksikkerhedsrevision som et vilkår for at få tilskuddet. Mange kommuner vil for første gang komme i berøring med trafiksikkerheds revision gennem disse tilskudsordninger. Ud over revisoruddannelsen har Vejdi rektoratet gennemført tre velbesøgte introduktionsworkshops, rettet mod be stillere og projektleder i amter og kom muner. Vi leverer andet og mere end tunneler... et Matière patent Kort byggetid Dansk kvalitet Statik Lang levetid Delvis projektering Tegning på autocad PERETRUP VEST: Box 1, 8560 Kolind Tlf Fax ØST: Vestre Kaj 14 1.tv., 4700 Næstved Tlf Fax

20 højere opad 102 1W 5% suget, 12% 20 Dansk Vejtidsskrift 1/99 www vejtid. dk Vand i belægninger Af Carl Birck, NIRAS Rådgivende ingeniører og plan læggere AIS Anvendelsen sivelige belægningssten på byga der er mende eksempel på den alt for store distance, der er mellem den reelle forsknings resultater og den projekterende ingeniørs forståelse at deres praktiske betydning. at gennem et skræm For at undgå fej/investeringer og frvir ring blandt vejbyggere uden geoteknisk baggrund redegøres nedenstående for et faktiske forhold omkring vands strøm iling i uina ttet jord. ar Kapillaritet Funktionen og betydningen af et kapil larbrydende nøddestenslag under gulve er velkendt for de fleste. I vej belægninger består bundsikringen ofte af temmeligt enskornet sand. Ud over dets lastfordelende og frostsikrende funktion tjener det også som kapillarbry dende lag over en mere finkornet underbund. Denne effekt virker imidlertid beg ge veje - og nedad! Bærelaget over bundsikringen består normalt af stabilgrus, hvis bæreevne er tilvejebragt via en velgraderet kornkurve og høj densitet (velkomprimeret). Dette resulterer yder ligere i en lav porøsitet og en høj kapilla ritet - end for bundsikringen neden under. Denne højere kapillaritet betyder, at vand, der siver ned i bærelaget fra revner eller fuger i belægningen, fastholdes i dette af de kapillære kræfter. Selv om permeabiliteten af bundsikringen er højere, så denne forventeligt ville udgøre det drænende element, medfører oven nævnte, at vandet forbliver i bærelaget. Her strømmer det så over skillefladen, drevet af en gradient kun lidt større end lagets hældning. Denne mekanisme kal des»den kapillære barriere«og blev allerede for 10 år siden undersøgt som lossepladsoverdækning i Danmark og udlandet, ref./l/,/2/,/1 4/. Selv om der er udført en del under søgelser omkring vand i veje, f.eks. ref./6/,/7/,/8/. synes kapillariteten ikke at ære helt forstået. Derfor kan man stadig se nye, større veje uden foranstaltninger, der kan hindre den kapillære indsugning af vand i bærelaget fra ubefæstede rabat ter. Endvidere er der introduceret ekstra bundsikringsdræn, der i praksis næppe virker som forventet. Permeabilitet Det er en misforståelse at tro, at vand, der trænger ind i et lag, straks mætter dette. Nej, andet strømmer i den allerede fugti ge, umættede zone, drevet af den gradient. der måtte være til stede. Lad os imidlertid først se på strømningen i mættet jord. Den ne følger Darcy s lov, v = ks x i. Her er v hastigheden, ks pernieabilitetskoefficien ten eller den hydrauliske ledningsevne (s for mættet/saturated), og i er gradienten. ks er en karakteristisk størrelse for det aktuelle materiale, målt i laboratoriet på små prøver under anvendelse af en stor gradient (f.eks. i = 30). Gradienten i naturen er imidlertid sjældent større end i I (f.eks. lodret strømning fra en oversvømmet overflade). For strømningen gennem et gruslag i en belægning til grøfter eller dræn langs kanten svarer gradienten til hældningen af laget (2-4%). Men for sådanne små gradienter er ks næppe konstant, så den målte størrelse repræsenterer en Øvre værdi. Fig. 1. Illustration af kapillariteten. Selv om arrangementet vendes på hovedet, løber andet ikke ud af de to 1iårr,: Størrelsesordenen af ks er for ler og silt ks = l0 m/s 1W mis. For granu lære materialer i en belægning er den ks = 10.6 m/s for stabilgrus, ks = 1W for drænende bundsikring op til ks = 10 mis for enskornet grus uden finstof f.eks. anvendt som fugefyldning i gen nemsivelige betonstensbelægninger. Det bemærkes, at materiale som stabilgrus i visse tilfælde er anvendt som»vandtæt nende«kernemateri ale i stenfyldsdæm ninger! Strømningen i uinættet jord kan ud trykkes tilsvarende Darcy, v = kw x i, hvor kw er perrneabilitetskoefficienten i relation til vandfasen. kw er godt nok karakteristisk for det aktuelle materiale, men er stærkt afhængig af vandindholdet eller mætningsgraden samt porestørrel ser. Her skal ikke gås i nærmere detaljer. men blot anføres to begreber af betyd ning: Residual mætningsgrad, for aktuelle materialer omkring 15% under hvil ken afdræning i praksis er umulig. Matric suction - der er desto større jo mindre porevinkelvand og dermed jo større kapillærkræfter, der virker mellem kornene. For typisk, velkomprimeret stabilgrus og bundsikringssand svarer det optimale vandindhold w = 7 - til en mæt ningsgrad S omkring 85%, og her er kw mindre end halvdelen af ks. For w = 5-8% eller 5 omkring 60% er kw faldet en størrelsesorden (faktor 10), og ved vand indhold under 4 - eller 5 = 40% fal der kw yderligere med en faktor 10. Det te bekræftes af danske laboratorieforsøg jf. fig. 2. Lad os eksempelvis se på den vandrette strømning i et vandinættet bærelag, der hælder 3%. Hastigheden udregnes her til v = ks xi eller l0x 0,03 = 3 x 10 mis. Det betyder, at vand, der trænger ind gen nem en sprække i midten af vejen, vil være t = 10 sekunder eller 4 måneder om at nå drænet 3 m væk! Gradienten vil måske være større end lagets hældning - til gengæld er laget sandsynligvis umæt tet med reduceret permeabilitet. Under alle omstændigheder tager strønmingen lang tid. Derfor virker det totalt uforståe ligt, når professor Thagesen i ref./7/ refe rerer spanske myndigheder for, at efter regn skal vandet være ude af laget inden for nogle få timer.

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

UDKAST. Rudersdal Kommune

UDKAST. Rudersdal Kommune UDKAST Lette trafikanters krydsning af Birkerød Kongevej Trafiksikkerhedsinspektion NOTAT 5. maj. 2015 ph/jvl 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 2.1 Trafiktælling... 3 3 Trafikulykker...

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Viborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.

Viborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1 9. juli 2010 TVO/sb Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Revisionsprocessen... 2 1.3 Revisionsgrundlaget... 2

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune Projekt: Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering. Dato: 09-01-2019 Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune 1. Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering.

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1. NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

BY- OG MILJØUDVALGET,

BY- OG MILJØUDVALGET, Page 1 of 5 Forside Politik og demokrati Dagsordener og referater By- og Miljøudvalget 21-11-2011 Referat Trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej mellem Rosenørns Allé og Thorvaldsensvej - 5.behandling BY-

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof

Læs mere

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22. UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Fagområde: Ansvarlig for sideanlæg langs statsvejnettet. Formand for vejregelarbejdsgruppe 10. Medlem af NVF-udvalg temagruppe B

Fagområde: Ansvarlig for sideanlæg langs statsvejnettet. Formand for vejregelarbejdsgruppe 10. Medlem af NVF-udvalg temagruppe B Jens Pedersen, Vejdirektoratet Fagområde: Ansvarlig for sideanlæg langs statsvejnettet Formand for vejregelarbejdsgruppe 10 Medlem af NVF-udvalg temagruppe B 1 Dansk handicappolitik Den overordnede målsætning:

Læs mere

Vurdering af særtransportrute over Tjæreborg til Esbjerg Havn

Vurdering af særtransportrute over Tjæreborg til Esbjerg Havn Vurdering af særtransportrute over Tjæreborg til Esbjerg Havn Trafiksikkerhedsrevision Forfatter Gruppe Semester Periode Samarbejdspartner Afdeling Hovedvejleder Faglig vejleder Maria Larsen B7D-5-E13

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34 Vejadgang via Åsen til del af udstykningen 2015 Fotos er fra Google, Forslag til Lokalplan LK 34 for Hyllegården, Lejre.dk eller taget af MOE A/S. Udarbejdet af:

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Cykelstier på Søndervangen og Frydenlundsvej

Cykelstier på Søndervangen og Frydenlundsvej Cykelstier på Søndervangen og Frydenlundsvej Teknik og Miljø Vej Det er maj 2016 besluttet at udarbejde skitseprojekt for cykelstier på Søndervangen og delte stier på Frydenlundsvej. De to delstrækninger

Læs mere

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute

Læs mere

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej

Læs mere

Trafikgummi.DK. TYSK KVALITET Mere end 25 års erfaring med trafikgummi. Fremtidens produkter

Trafikgummi.DK. TYSK KVALITET Mere end 25 års erfaring med trafikgummi. Fremtidens produkter Trafikgummi.DK Vi tilbyder økonomiske, fleksible og trafiksikre løsninger! Fremtidens produkter Typegodkendt af vejdirektoratet 100% 80% 60% 40% 20% 0% V

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Bilag. UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats. Projekter 2019

Bilag. UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats. Projekter 2019 Bilag UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats Projekter 2019 Prioritering 1 Kampagne inkl. politisamarbejde 100.000 kr 2 Trafikplan - trafiksikkerhedsdelen 200.000 kr 3 Solvangskolen 550.000 kr 4 Høveltevej/Frederiksborgvej,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Ny dagligvarebutik i Skallebølle

Ny dagligvarebutik i Skallebølle Ny dagligvarebutik i Skallebølle Trafiksikkerhedsrevision, Trin 2 Januar 2017 PROJEKT Ny dagligvarebutik i Skallebølle Trafiksikkerhedsrevision, trin 2 Projekt nr 227476 Dokument nr 1222360528 Version

Læs mere

Kommissorium VVM-undersøgelse for udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N

Kommissorium VVM-undersøgelse for udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N Dato 7. marts 2018 Sagsbehandler Elisabeth Krog Mail elk@vd.dk Telefon Dokument 18/04066-1 Side 1/5 Kommissorium VVM-undersøgelse for udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N Som led i finansloven

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling

Læs mere

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer: Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejafdelingen OMBYGNING AF BUSTERMINAL I RINGKØBING. Bilag A til ansøgning til Fremkommelighedspuljen. 25.

Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejafdelingen OMBYGNING AF BUSTERMINAL I RINGKØBING. Bilag A til ansøgning til Fremkommelighedspuljen. 25. P r o j e k t b e s k r i v e l s e Finderupvej 9 Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejafdelingen OMBYGNING AF BUSTERMINAL I RINGKØBING Telefon 99 74 24 24 E-post teknisk@rksk.dk Dato 26. februar 2010 Sagsnummer

Læs mere

Teknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej

Teknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej

Læs mere

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret

Læs mere

Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting

Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting Anne Eriksson, VD København Trafiksikkerhed og cykling

Læs mere

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2 VVm-undersøgelse OMFARTSVEJ VEST OM RIBE DEBATOPLÆG >>> Udbygning af rute 11 Borgermøde 30. september 2013 Se Side 2 UDGIVET September 2013 Vejdirektoratet REDAKTION / FOTOS / LAYOUT / TRYK Vejdirektoratet

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 372 for et institutionsområde ved Lupinmarken i Viborg

Forslag til lokalplan nr. 372 for et institutionsområde ved Lupinmarken i Viborg Bilag 1: Høringssvar Forudgående offentlighed Forslag til lokalplan nr. 372 for et institutionsområde ved Lupinmarken i Viborg Der har været gennemført forudgående offentlig høring fra den 13.08.09 til

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011

FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011 FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011 NU SKER DET! TRAFIKSIKKERHED OG FORSKØNNET BYMILJØ ER I FOKUS, NÅR VEJDIREKTORATET TRAFIKSANERER SVENDBORGVEJ GENNEM VESTER AABY Borgermøde

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven. Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 23. februar 2017 1 Sagsnr.: 17/5675 Analyse af trafikken ved Slotshaven Introduktion I forbindelse med etablering af nye boliger samt udbygning af VUC, er Vej og Trafik blevet

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere