TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER Dansk Selskab for Klinisk Immunologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1998. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi"

Transkript

1 TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1998 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave 1994, 4. revision 1998

2 Transfusionsmedicinske Standarder 1994 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave, november revision, januar revision, september revision, april revision, oktober 1998 Redaktion 1. udgave: Ole Drachmann, Casper Jersild, Jan Jørgensen, Tom Kristensen, Henning Sørensen Redaktion 1. revision: Ole Drachmann, Jørgen Georgsen, Casper Jersild, Jan Jørgensen, Henning Sørensen Redaktion revision: Jørgen Georgsen, Casper Jersild, Jan Jørgensen, Ellen Taaning, Henning Sørensen version

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDLEDNING REVISION REVISION REVISION KAPITEL Blodbanker Blodbank, definition Transfusionscenter, definition Bloddepot, definition Blodbank, funktionelt og økonomisk Blodbanker som lægemiddelproducenter Sundhedsstyrelsens tilladelse til fremstilling af lægemidler Standardmetoder Personale 1.2 KAPITEL Organisation og ansvar Organisationsplan Sundhedsstyrelsens godkendte leder Ansvarlige for fremstilling og kvalitetskontrol 2.1 KAPITEL Bloddonorer Bloddonor, definition Registrering BiDs retningslinier Anonymitet Plasmaferese- og cytaferesedonorer Generelle alders- og helbredskriterier 3.1 version

4 Indholdsfortegnelse KAPITEL Blodtapning: generelle regler Almindelig tappeteknik Særlig tappeteknik Blodtapningers hyppighed og størrelse: Almindelig tapning Blodtapningers hyppighed og størrelse: Plasmaferese- og cytaferesetapning Registrering af blodtapninger 4.3 KAPITEL Tapning af bloddonorer Tapning i blodbanker eller ved mobile blodtapninger Generelle regler Sikkerhedsforanstaltninger Plasma- og cytaferesetapning, specielt 5.5 KAPITEL Fremstilling af blodkomponenter God fremstillingspraksis Selvinspektion Lokaler Udstyr Hygiejne Emballage - Utensilier Instruktioner 6.3 KAPITEL Dokumentation Registrering af blodtapninger Dokumentation i forbindelse med fremstilling Produktkort Fraktioneringsblanket Hovedforskrift 7.3 version

5 Indholdsfortegnelse Frigivelsesblanket Uddaterede, kasserede eller ikke undersøgte komponenter 7.4 KAPITEL Obligatoriske undersøgelser Ved alle tapninger Kontroltypebestemmelse Positivt resultat af smittemarkørundersøgelse Screeningsundersøgelse Lønarbejde, smittemarkørundersøgelse 8.3 KAPITEL KvalitetssikringKvalitetskontrol Kvalitetssikring Stikprøvekontrol og procedurekontrol 9.1 KAPITEL Opbevaring, transport og anvendelse mv. af blodkomponenter Opbevaringstemperaturer Opbevaringstid, kassation og uddatering Transport Forsendelsesliste til industrien Forsendelse til andre blodbanker mv Leveranceaftaler Anvendelse af blod Reklamationer og tilbagekaldelser 10.4 KAPITEL Blodtypeserologiske undersøgelser i forbindelse med blodtransfusion Typespecifikt donorblod Forligeligt donorblod Udlevering af blod af anden blodtype Forligelighedsundersøgelse før blodtransfusion 11.1 version

6 Indholdsfortegnelse Blodtypeserologiske laboratorieundersøgelser før blodtransfusion Minimumskrav Udtagning af blodprøver til transfusionsmedicinske laboratorieundersøgelser Blodtypebestemmelse af recipienter til transfusionsmedicinsk brug Antistofscreentest og forligelighedsundersøgelse 11.3 KAPITEL Rekvisition og udlevering af blod og blodkomponenter fra blodbanker og bloddepoter Rekvisition af blodkomponenter Udlevering af blod og blodkomponenter Kontrolforanstaltninger umiddelbart før transfusion 12.3 version

7 Indholdsfortegnelse APPENDIKS 1 I. DANSKE REFERENCER Udvælgelse og tapning af bloddonorer A1.1 Uddannelse af læger, laboranter og sygeplejepersonale A1.1 Obligatoriske screeningsundersøgelser af donorblod A1.2 Lovgivning og vejledninger vedr. lægemiddelproduktion og GMP regler A1.4 Svangreprofylakse A1.5 Katastrofeberedskab, blodtransfusion A1.5 Transfusionsvirksomhed A1.5 Variae A1.6 II. INTERNATIONALE REFERENCER Generelt A1.7 Uddannelse af læger, laboranter og sygeplejepersonale A1.7 Screeningsundersøgelser af donorblod A1.7 GMP regler A1.8 Svangreprofylakse A1.9 Transfusionsvirksomhed A1.9 Variae A1.102 APPENDIKS 2 Donorspørgeskema A2.1 APPENDIKS 3 Kriterier for udvælgelse af bloddonorer A3.1 Generelle principper A3.1 Sygdomme m.m. A3.4 Medicinindtagelse A3.13 Vaccinationer A3.15 Varia A3.16 Udvalgte referencer A3.17 APPENDIKS 4 version

8 Indholdsfortegnelse Medicinfortegnelse - donorversion A4.1 APPENDIKS 5 A5.000 Blodtypebestemmelse af bloddonorer - minimumskrav A5.1 A5.100 Alment A5.1 A5.200 AB0-blodtypebestemmelse A5.1 A5.300 Rhesusblodtypebestemmelse A5.2 A5.400 Screentest for erytrocytantistof A5.2 A5.500 Svarafgivelse A5.2 APPENDIKS 6 Donororientering om aferese A6.1 APPENDIKS 7 Skemaer til kvalitetssikring og selvinspektion A7.1 Indholdsfortegnelse til intern rapport A7.1 Apparaturoversigt A7.4 Udstyrskontrol A7.5 Tilsynsrapport A7.6 Oversigt over anvendte lot-numre for blodposer A7.7 APPENDIKS 8 Eksempler på information ved typeskift A8.1 APPENDIKS 9 A9.000 Rekommendationer for anvendelse af leukocytdepleterede blodkomponenter A9.1 A9.100 Generelt A9.1 A9.200 Indikationer for anvendelse af leukocytdepleterede blodkomponenter A9.1 A9.300 Mulige indikationer for anvendelse af leukocytdepleterede blodkomponenter A9.3 A9.400 Kliniske tilstande hvor der ikke er indikation for anvendelse af leukocytdepleterede blodkomponenter A9.3 A9.500 Filtrering bør kvalitetsikres A9.4 APPENDIKS 10 version

9 Indholdsfortegnelse A Autolog blodtransfusion A10.1 A Generelt A10.1 A Udvælgelse af patienter A10.2 A Tapning A10.4 A Opbevaring A10.5 A Undersøgelser før transfusion A10.5 A Ubrugt autologt blod A10.5 A Kvalitetskontrol A10.5 APPENDIKS 11 A GMP regler ved anvendelse af edb-systemer i blodbanker A11.1 A Personale A11.1 A Validering A11.1 A Edb-systemet A11.1 APPENDIKS 12 A ISBT 128 A12.1 A Generelt A12.1 A Danmark og ISBT 128 A12.2 A Tappenummer og donor identifikationsnummer (personnummer) A12.2 A AB0RhD blodtype A12.4 A Udløbstidspunkt A12.4 A Tappetidspunkt A12.5 A Produktkoder A12.5 A Blodposer A12.6 A Sammenkædning af stregkoder ved aflæsning A12.6 APPENDIKS 13 Danske blodbanker og deres ISBT 128 identifikationskoder A13.1 APPENDIKS 14 A Kvalitetskontrol af reagenser A14.1 A Blodlegemer anvendt til AB0 serumplasmakontrol A14.1 version

10 Indholdsfortegnelse A Testreagenser anvendt til AB0 blodlegemediagnose A14.1 A Testreagenser anvendt til RhD blodlegemediagnose A14.1 A Øvrige testblodlegemer A14.2 A Testblodlegemer til antistofidentifikation A14.3 A Antiglobulinreagens A14.3 A Saltvand, fosfatbuffered saltvand (PBS) og lav ionstyrke saltvand (LISS) A14.3 APPENDIKS 15 A Bestrålede blodkomponenter A15.1 A Baggrund A15.1 A Indikationer A15.1 A Bestråling A15.1 A Erytrocytkomponenter A15.1 A Trombocytkomponenter A15.1 A Øvrige krav til blodkomponenter A15.1 A Kvalitetssikring A15.2 APPENDIKS 16 A Elektronisk forligelighed A16.1 A Baggrund A16.1 A Blodportionen A16.1 A Patienten A16.1 A Godkendelse A16.2 A Validering A16.2 ORDFORKLARING Ordforklaring O.1 INDEKS Indeks I.1 version

11 Indledning DSKIs Transfusionsmedicinske Standarder 1994 INDLEDNING Transfusionsmedicin er den lægelige disciplin, der varetager hele forløbet mellem bloddonor og recipient, dvs. fra udvælgelse og tapning af donor i blodbanken, over bearbejdning og undersøgelse af blodet i laboratoriet, til korrekt transfusion af patienten på sengeafdelingen. Transfusionsmedicin er en del af det lægelige speciale, klinisk immunologi. Transfusionsmedicinske Standarder er udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og beskriver en række standardprocedurer, sikkerhedsregler og forhold, der anses for god praksis ved udøvelse af transfusionsmedicinsk virksomhed. Standarderne er bla. en bearbejdning, dvs. en præcisering og konkretisering af love, cirkulærer og vejledninger til landets sygehuse og blodbanker vedr. donortapning og blodtransfusion, men kan ikke erstatte disse. I følge Lægemiddellovens 8 har de ansvarlige ledere af blodbanker pligt til at holde sig orienteret om og rette sig efter ændringer, tilføjelser og evt. nye bestemmelser på området. Standardernes formål er at sikre en så risikofri tapning af bloddonorer som muligt og at sikre en ensartet, høj kvalitet af de fremstillede blodprodukter, således at risikoen for patienterne ved transfusionsbehandling gøres mindst mulig. Vedrørende detaljerede, tekniske beskrivelser af laboratorie- og produktionsprocedurer henvises til relevante håndbøger. Ved udarbejdelsen har sproglige og stilistiske hensyn måttet vige for kravet om klarhed og konsekvens. I Standarderne findes nogen redundans af hensyn til forståelse og anvendelighed. Ordene blod, blodkomponent og blodderivat er brugt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og fagets definitioner, når henvisningerne er éntydige, ellers anvendes ordet blodprodukt. Ved anvendelse af ordene skal og bør er søgt at skelne imellem obligatoriske minimumskrav og tilrådelige anbefalinger. Ordet skal er benyttet i sætninger, der beskriver forhold eller procedurer, som anses for obligatoriske minimumskrav for udøvelse af god blodbankvirksomhed, medens ordet bør er anvendt ved beskrivelse af forhold eller procedurer, hvis opfyldelse er ønskværdige, men hvor lokale omstændigheder og tilstedeværende ressourcer kan umuliggøre deres opfyldelse. Ved omtale af laboratorieundersøgelser er ordene serum og plasma benyttet, når anvendelse er metodestandard. Laboratorieteknisk kan serum erstattes med plasma, og plasma med serum, når der anvendes metoder, der er valideret til som minimum at have samme følsomhed som standardmetoderne. Med henblik på overskuelighed og éntydige referencer benyttes i Standardernes hovedtekst et nummersystem med 4 niveauer. Nummereringen er i ganske få tilfælde ikke logisk, idet fuldstændig stringens ville kræve et nummersystem med 6 niveauer. Hovedteksten i Transfusionsmedicinske Standarder må betragtes som autoritativ. Standarderne indeholder desuden en række appendiks, hvis indhold skal betragtes som oplysende og vejledende. Appendiks 1 indeholder bl.a. en fortegnelse over gældende bestemmelser og retningslinier for blodområdet pr. november Appendiks 11 indeholder en ordforklaring, medens de øvrige appendiks indeholder forslag til transfusionsmedicinsk praksis. Dette er første udgave af Transfusionsmedicinske Standarder. Redaktionen er afsluttet i november Indtil videre vil Standarderne blive udgivet i et løsbladsystem og vil blive revideret løbende. Kommentarer og forslag til ændringer af version

12 Indledning Transfusionsmedicinske Standarder kan sendes til formanden for DSKIs Transfusionsmedicinske Udvalg. DANSK SELSKAB FOR KLINISK IMMUNOLOGI Transfusionsmedicinsk Udvalg Ole Drachmann, København Casper Jersild, Aalborg Jan Jørgensen, Århus Tom Kristensen, Odense Henning Sørensen, København, formand version

13 Indledning 1. REVISION 1996 Det fremsendte materiale omfatter: Forside Indholdsfortegnelse og indledning Kapitel 2 (ændring i 2.100) Kapitel 5 (ændring i 5.322) Kapitel 6 (ændring i 6.610, 6.620, 6.640, 6.750) Kapitel 7 (ændring i 7.230, 7.248, 7.281) Kapitel 8 (ændring i 8.200) Kapitel 10 (ændring i , ) Kapitel 12 (ændring i , ) Appendiks 1 (nye referencer tilføjet) Appendiks 2 (tilføjelse vedr. væksthormon, revision af tekst) Appendiks 3 (pp. A3.3 og A3.14; revision af skemaer) Appendiks 9 (fuldstændig revideret) Appendiks 11 Ordforklaring Indeks (nytilkommet) (definitioner på kassations- og uddateringprocent bragt i overensstemmelse med de af Sundhedsstyrelsen anvendte i forbindelse med statistik på blodområdet) Kommentarer og forslag til ændringer af Transfusionsmedicinske standarder kan fortsat sendes til formanden for DSKIs Transfusionsmedicinske Udvalg. Specielt er udvalget interesseret i nye forhold, som berøres i Sundhedsstyrelsens inspektionsrapporter. Transfusionsmedicinsk Udvalg Ole Drachmann, København Jørgen Georgsen, Odense Casper Jersild, Aalborg Jan Jørgensen, Århus Henning Sørensen, København, formand version

14 Indledning 2. REVISION 1996 Det fremsendte materiale omfatter: Forside Indholdsfortegnelse og indledning Appendiks 2 (tilføjelse vedr. Creutzfeldt-Jakobs sygdom krævet af Sundhedsstyrelsen, revision af tekst) Appendiks 3 (pp. A3.5 - A3.8; tilføjelse vedr. Creutzfeldt-Jakobs sygdom) Appendiks 12 (nytilkommet) Appendiks 13 (nytilkommet) Indeks Transfusionsmedicinsk Udvalg Jørgen Georgsen, Odense Casper Jersild, Aalborg Jan Jørgensen, Århus Ellen Taaning, Glostrup Henning Sørensen, København, formand version

15 Indledning 3. REVISION 1997 Det fremsendte materiale omfatter: Forside Indholdsfortegnelse og indledning Kapitel 2 (ændring i 2.300, 2.320) Kapitel 3 (ændring i 3.200, 3.300, 3.640; tilføjet 3.651, 3.655) Kapitel 4 (ændring i 4.330, 4.340) Kapitel 5 (ændring i 5.314, 5.315, 5.322) Kapitel 7 (ændring af 7.244, 7.246, 7.281; tilføjet 7.248, 7.249) Kapitel 8 (tilføjet 8.500) Kapitel 9 (ændring af 9.210) Kapitel 10 (ændring af , , , , ; tilføjet , , , , , , ) Kapitel 11 (ændring af , , , , , ) Kapitel 12 (tilføjet ) Appendiks 3 (Personer, der ikke er født og opvokset i Danmark: Skandinavien ændret til Norden; HIV: regler for personer, der har haft sexuel kontakt til personer med risikoadfærd tilføjet; Malariaområder: Afrika ændret til Afrika syd for Sahara; nye kort over malariaområder; Medicinindtagelse: ændringer for acetylsalicylsyre og tilføjelse af NSAID i skema) Appendiks 14 (nytilkommet) Appendiks 15 (nytilkommet) Indeks Transfusionsmedicinsk Udvalg Jørgen Georgsen, Odense Casper Jersild, Aalborg Jan Jørgensen, Århus Ellen Taaning, Glostrup Henning Sørensen, København, formand version

16 Indledning 4. REVISION 1998 Det fremsendte materiale omfatter: Forside Indholdsfortegnelse og indledning Kapitel 3 (3.685 tilføjet, fjernet) Kapitel 10 ( tilføjet) Kapitel 11 (ændring af ) Kapitel 12 ( og tilføjet) Appendiks 1 Appendiks 3 Appendiks 13 Appendiks 16 (nye referencer tilføjet) (Ændring af punkterne Allergiske lidelser, Borrelia, Creutzfeldt- Jacobs sygdom, Diabetes mellitus og Stofskiftesygdomme. Tilføjelse af Hæmokromatose, Skarifikation og Tyroidealidelser) (Revision af navne, adresser, tlf.nr. mv. i det omfang ændringer har været redaktionen bekendt) (Nytilkommet) Dette er den sidste revision af 1. udgave af DSKIs Transfusionsmedicinske Standarder. En ny, genemredigeret udgave, hvori konsekvenser af Rådets henstilling om blod- og plasmadonorers egnethed og screening af donorblod i det Europæiske Fællesskab er indarbejdet, forventes at udkomme i Prisen er endnu ikke fastsat, men som sidst vil der blive tale om et engangsbeløb, der dækker et rimeligt antal revisioner. Det overvejes at vedlægge en diskette, så det vil være muligt at "sakse" passager fra TMS til lokale instruktioner mv. Oplysninger om pris og bestilling vil blive tilsendt alle, der har købt 1. udgave af TMS. Transfusionsmedicinsk Udvalg Jørgen Georgsen, Odense Casper Jersild, Aalborg Jan Jørgensen, Århus Ellen Taaning, Herlev Henning Sørensen, København, formand version

17 Kapitel 1 KAPITEL Blodbanker Ved en blodbank forstås en sygehusafdeling, der har til opgave at tappe, fremstille, opbevare og fordele blod, blodkomponenter og evt. blodderivater til patientbehandling, samt at udføre de for blodtransfusion nødvendige serologiske og andre serodiagnostiske laboratorieundersøgelser Ved transfusionscentre forstås blodbanker, hvor den lægeligt ansvarlige er speciallæge i klinisk immunologi og specielt ansat til at varetage denne funktion Transfusionscentre kan varetage det faglige ansvar for andre blodbanker og bloddepoter i regionen. Transfusionscentrets faglige leder bør tillægges det overordnede lægelige ansvar for organisation af transfusionsvæsnet i regionen Ved et bloddepot forstås et opbevaringssted (lager, køleskab) for frigivet blod, som er udleveret fra en blodbank Bemandede bloddepoter kaldes blodbankfilialer eller blodbanksatellitter Funktionelt og økonomisk er blodbankerne en integreret del af sygehusvæsnet og som sådan omfattet af sygehuslovens almindelige regler Blodbankerne er som lægemiddelproducenter undergivet Lægemiddelloven med hertil hørende cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger Sundhedsstyrelsen meddeler tilladelse til fremstilling af lægemidler, herunder blod og blodkomponenter, jf. bekendtgørelse af lov om lægemidler Den over for Sundhedsstyrelsen ansvarlige leder for en blodbank er en dertil udpeget overlæge ansat i det pågældende sygehusvæsen (se 2.200) Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med blodbankernes produktion gennem visitatsordningen jf. Lægemiddelloven Standardmetoder (Standard Operating Procedures, SOP), der anvendes i blodbanken, skal være beskrevet i detaljerede instruktioner (se 6.700) Blodbankens personale skal have en for funktionen passende og tilstrækkelig uddannelse og skal være oplært i blodbankens rutiner (se 2.220) Personale, der er beskæftiget med udlevering af blod fra bloddepoter, skal være bekendt med denne form for blodbankvirksomhed. version

18 Kapitel 2 KAPITEL Organisation og ansvar Der skal udarbejdes en skriftlig organisationsplan, som beskriver organisationens hierarkiske opbygning og fordeling af ansvar og kompetence for ledende medarbejdere, samt beskriver disses funktioner (funktionsbeskrivelser). Organisationsplanen skal være autoriseret af den ansvarlige leder og underskrevet af de medarbejdere, som den omfatter. Se også Den for blodbanken fagligt ansvarlige overlæge fungerer tillige som den af Sundhedsstyrelsen godkendte leder, jf. 4 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 968 af 13. december 1993 om god fremstillings- og distributionspraksis for lægemidler Den for blodbanken ansvarlige overlæge skal sikre, at de af afdelingen udleverede portioner af blod og blodkomponenter har en tilfredsstillende kvalitet, samt at de fremstilles, undersøges, mærkes, opbevares og udleveres på betryggende måde Den for blodbanken ansvarlige overlæge skal sikre: - at kun personer med fornøden uddannelse og kompetence fremstiller blodprodukter - at der findes opdaterede beskrivelser, instruktioner og forskrifter i fornødent omfang - at personalet er omhyggeligt oplært i disse To personer med tilstrækkelig grundlæggende videnskabelig baggrund (akademikere) og praktisk erfaring skal være ansvarlige for henholdsvis produktion og kvalitetskontrol Ved fordelingen af produktions- og kvalitetskontrolansvar er det vigtigt, at den, der er ansvarlig for produktionen, er knyttet til og har sit daglige arbejde på produktionsstedet, medens den kvalitetskontrolansvarlige i princippet kan komme udefra med passende mellemrum Den for blodbanken ansvarlige overlæge kan enten fungere som ansvarlig for produktion eller kvalitetskontrol I blodbanker, hvortil der er knyttet mindst to akademiske medarbejdere, bør ansvaret for produktion og kvalitetskontrol varetages af disse I blodbanker med kun én tilknyttet akademisk medarbejder (den ansvarlige læge), er denne ansvarlig for produktionen. Ansvaret for kvalitetskontrol kan varetages fx af en læge fra en anden afdeling eller fra en anden blodbank. Blodbanker uden fastansatte speciallæger i klinisk immunologi kan fx lade en speciallæge i klinisk immunologi fra det regionale transfusionscenter være ansvarlig for kvalitetskontrollen. I transfusionscentre med kun én ansat klinisk immunolog kan kvalitetskontrollen varetages af en anden klinisk immunolog Ansvarsområderne for alle personer, som deltager i produktion og kvalitetskontrol, skal være fastlagt i skriftlig form. (Se også ) Ansvar for produktion omfatter bl.a.: - instruktionsamling (herunder autorisation af disse) - udstyr version

19 Kapitel 2 - personalets uddannelse og kompetence - tapning - fraktionering - frigivelsesrutiner - opbevaring - udlevering - tilbagekaldelse - kassationuddatering Ansvaret for kvalitetskontrol omfatter bl.a. udfærdigelse og sikring af: - at dokumentationssystemer er etablerede - at kontrol af obligatoriske laboratorieundersøgelser gennemføres - at det løbende overvåges og dokumenteres, at frigivelsesrutinerne er passende - at løbende behandling af reklamationer og tilbagekaldelser samt overvågning af analyseresultaterne foretages. Den ansvarlige for kvalitetskontrol skal sikre tilstedeværelse af relevante instruktioner, samt sikre at de efterleves. version

20 Kapitel 3 KAPITEL Bloddonorer Som bloddonor betragtes enhver person, der i landets blodbanker eller ved blodbankernes mobiltapninger tappes for blod eller dele heraf med henblik på indgift af dette til andre personer i sygdomsbehandlingsøjemed eller med henblik på fremstilling af blodderivater eller reagenser til diagnostiske eller andre formål Igennem registreringen ved blodtapningen er den pågældende optaget i bloddonorkorpset og hermed omfattet af Patientforsikringens og Bloddonorerne Danmarks (BiDs) sikringsfonds erstatningsregler i tilfælde af skader forvoldt i forbindelse med blodtapningen Ifølge BiDs retningslinier for bloddonorer kan kun personer, som af egen fri vilje ønsker at afgive blod, være bloddonorer. Der ydes ingen betaling eller anden form for kompensation til bloddonorerne for det afgivne blod Bloddonorerne skal være anonyme. Der gives således ingen oplysninger til patienter eller andre om donors persondata, ligesom donor ikke oplyses om patienternes navne. Det kan ikke anbefales at anvende donorer, som patienten vælger Plasmaferese- og cytaferesedonorer (se og 4.200) optages i bloddonorkorpset på lige fod med konventionelle bloddonorer og er omfattet af de samme erstatningsregler. For bloddonorer, der anvendes til plasmaferese eller cytaferese gælder særlige bestemmelser for deres udvælgelse, hyppigheden af donationer, mængden af blodbestanddele som må fjernes og for den informationspligt, som påhviler blodbanken forud for udførelse af disse specielle tappeprocedurer (se og 4.400) Generelle alders- og helbredskriterier Personer, som er fyldt 18 år og som opfylder de nærmere fastsatte kriterier for at være ved godt helbred (se»kriterier for udvælgelse af bloddonorer«, Appendiks 3), kan accepteres som bloddonorer Den øvre aldersgrænse er almindeligvis 65 år, dog bør personer, som er fyldt 60 år, ikke optages som nye donorer I særlige tilfælde og efter den for blodtapningen ansvarlige læges vurdering kan tapning finde sted fra personer, som ikke opfylder alders- og helbredskriterierne. Hvis personen ikke er myndig, skal en skriftlig tilladelse fra indehaveren af forældremyndigheden foreligge Der er normalt ikke behov for udførelse af egentlige helbredsundersøgelser af bloddonorer i Danmark. Nye donorer skal dog udspørges særlig grundigt om evt. tidligere og nuværende sygdomme og evt. medicinindtagelse, fx ved hjælp af et spørgeskema (se Appendiks 2). Besvarelsen af spørgeskemaet skal vurderes af en dertil kvalificeret person (se A3.1) Den person, som skal være bloddonor, må kunne forstå den til enhver tid givne skriftlige donorinformation resp. relevante spørgeskemaer og må kunne præstere pålidelige og nøjagtige version

21 Kapitel 3 oplysninger om identitet samt nuværende og tidligere helbredstilstand Det skal sikres, at blodbanken ikke indsamler blod fra befolkningsgrupper med høj risiko for blodbårne infektioner Der bør gå mindst 3 måneder fra en person melder sig donor til første egentlige tapning, således at sandsynligheden for tapning i den seronegative periode reduceres. Har donor holdt pause mere end 5 år skal donor betragtes som ny donor Kun personer, der henvender sig af egen fri vilje og uden mulighed for gruppepres eller anden form for pression, må accepteres som frivillige bloddonorer. Opmærksomheden henledes på Sundhedsstyrelsens meddelelse til landets blodbanker ( ) om, at blod tappet på militære kaserner ikke må anvendes til transfusionsformål Det er vigtigt, at personen er frit stillet, således at mulighed for selveksklusion efter at have læst den relevante donorinformation (fx AIDS-donorpjecen) foreligger, og at relevant medicinsk information, som er af betydning for donorudvælgelsen, ikke tilbageholdes af donor Ved afgørelse af, om en person egner sig som bloddonor, skal der tages hensyn til såvel donor som recipient. Donorer, som enten kan formodes selv at tage skade af blodtapningen, eller som på grund af sygdom, medicinindgift eller andre afvigelser fra det normale, kan påføre recipienten ulemper eller risici, skal udelukkes Inden blodtapning finder sted, skal donor underskrive en erklæring om, at vedkommende mener: 1) at være fuldstændig rask 2) ikke at have eller have haft smitsom gulsot, malaria eller syfilis 3) at have læst den aktuelle donorinformation om AIDS 4) ikke at have været udsat for risiko for AIDS-smitte Det anbefales, at der foretages rutinemæssig måling af puls og blodtryk. Pulsen bør være regelmæssig og frekvensen minut. Blodtrykket bør ikke overstige 180 mmhg systolisk og 100 mmhg diastolisk. Normalt foretages der ikke tapning, hvis blodtrykket er under 100 mmhg systolisk. Se også A Bloddonorer, der påtænkes tappet ved plasmaferese eller cytaferese skal være fuldt informerede om de anvendte tappeprocedurers udførelse og de dermed forbundne gener, herunder også tidsforbruget. Informationen bør gives både skriftligt og mundtligt. Kun donorer, der efter en grundig information samtykker i at lade sig tappe ved en sådan teknik, må anvendes. Såfremt den givne information giver anledning til den mindste tvivl hos bloddonor vedrørende deltagelse i denne tappeprocedure, bør donor ikke anvendes til plasmaferese eller cytaferese. Der bør kun rettes henvendelse herom til donorer, der har været tappet almindeligt flere gange. Eksempel på donororientering om aferese, se Appendiks 6. version

22 Kapitel Helbredskriterierne for udvælgelse af plasmaferese- og cytaferesedonorer er de samme som for almindelige bloddonorer. Øvre aldersgrænse for tapning bør dog være 60 år. version

23 Kapitel 4 KAPITEL Blodtapning: generelle regler Ved almindelig tappeteknik afgives fuldblod Ved særlig tappeteknik er det muligt at afgive dele af blodet, såkaldt plasmaferese og cytaferese Ved plasmaferese forstås afgivelse af plasma fra donor med en teknik, som sikrer, at blodlegemerne tilbagegives til donor under selve donationen. Dette kan udføres med manuel tappeteknik under anvendelse af specielle blodposesystemer (plasmaferesesæt) og blodbankcentrifuger eller ved anvendelse af automatiseret apparatur (celleseparatorer eller plasmaferesemaskiner) Ved cytaferese forstås afgivelse af bestemte blodceller fra donor med en teknik, som sikrer, at blodets øvrige bestanddele (plasma og røde blodlegemer) tilbagegives donor i så vid udstrækning som muligt under selve donationen. Cytaferese kan i visse tilfælde udføres med manuel tappeteknik under anvendelse af blodbankcentrifuger og specielle blodposesystemer, men kræver som regel anvendelse af specialkonstrueret og automatiseret tappeudstyr (celleseparatorer), som kan adskille og procedere donors blod under selve bloddonationen. Cytaferese kan udføres som trombaferese (trombocytaferese) dvs. fjernelse af blodplader (trombocytter) eller leukaferese (leukocytaferese) dvs. fjernelse af hvide blodlegemer Blodtapningers hyppighed og størrelse: Almindelig tapning Der skal almindeligvis gå mindst 3 måneder imellem to tapninger, hvor der afgives en fuld portion blod. For kvinder i den fertile alder bør der dog almindeligvis tilstræbes et længere interval, for at nedsætte risikoen for jernmangelanæmi. Det bør endvidere tilstræbes, at lokale donorkorps dimensioneres således, at de maksimale tappefrekvenser for donorer kun forekommer kortvarigt Ved en normal donortapning tappes donor for 450 ± 45 ml fuldblod. Derudover udtages blod i blodprøveglas til de for blodets anvendelse nødvendige laboratorieundersøgelser. Den i alt udtagne blodmængde bør ikke overstige 13% af personens skønnede blodvolumen.dette indebærer, at personer med legemsvægt under 50 kg almindeligvis ikke bør være bloddonorer. Fra personer med legemsvægt mellem 50 og 60 kg bør maksimalt tappes 500 ml pr. gang inklusive de nødvendige laboratorieblodprøver. Ingen donor må tappes for mere end 600 ml fuldblod pr. gang inklusive laboratorieprøver For at sikre mod udvikling af blodmangel hos donor ved hyppige tapninger og samtidigt sikre en rimelig kvalitet af det tappede erytrocytprodukt skal donors hæmoglobin måles i tilslutning til hver blodtapning. Måling på blodprøve udtaget ved tapningens afslutning er i almindelighed mest praktisk, men ved mistanke om anæmi hos donor bør hæmoglobinindholdet kontrolleres i blodprøve udtaget inden tapning finder sted. Hvis målingen foretages på blodprøve udtaget før tapningen, bør hæmoglobinindholdet ligge inden for følgende grænseværdier (se også Europarådets rekommandationer og Appendiks 3): version

TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1996. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi

TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1996. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1996 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave 1994, 1. revision 1996 Transfusionsmedicinske Standarder 1994 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave, november

Læs mere

TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1994. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi

TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1994. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1994 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 1994 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1.udgave, november 1994 Redaktion 1.udgave: Ole Drachmann,

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder Version 2.0 November 1999 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.0 Transfusionsmedicinske Standarder Version 1.0, november 1994

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder Version 3.2 September 2012 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 3.2 Transfusionsmedicinske Standarder Version 1.0, november 1994 Version

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder Version 3.0 Januar 2007 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder. Version 3.0 Transfusionsmedicinske Standarder Version 1.0, november 1994

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder Version 3.1 Oktober 2008 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder. Version 3.1 Transfusionsmedicinske Standarder Version 1.0, november 1994

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder 3.4 Transfusionsmedicinske Standarder Version 3.4 2014 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 3.4 Transfusionsmedicinske Standarder Version

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder 3.5 i Transfusionsmedicinske Standarder Version 3.5 2014 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 3.5 ii Transfusionsmedicinske Standarder

Læs mere

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård Udarbejdet af:vst dato: Marts 2011 dato: Revideret af:vst dato: Febr. 2014 Godkendt af:lan,san dato: Febr. 2014 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Bekendtgørelse om distribution af lægemidler 1)

Bekendtgørelse om distribution af lægemidler 1) BEK nr 1243 af 12/12/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 16-12-2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 186 af 22/02/2007 BEK nr 1100 af 12/11/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter

Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Betænkning fra det af indenrigsministeriet den 11. februar 1977 nedsatte blodproduktudvalg BETÆNKNING NR.

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Bloddonorer redder liv

Bloddonorer redder liv givblod.dk Det er i dag 14 år siden, at Nina havde brug for blod. Heldigvis har hun siden da fået en søn, Mike, og Ida blev alligevel storesøster. Her ses familien samlet i hjemmet i Greve. Bloddonorer

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Bilag 6 Databehandleraftale og databehandlerinstruks 1. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten, herunder: lov nr.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

AFTALE. Det aftales samtidig, at de nævnte blanketter ligeledes anvendes ved indhentning af oplysninger om afdøde patienter.

AFTALE. Det aftales samtidig, at de nævnte blanketter ligeledes anvendes ved indhentning af oplysninger om afdøde patienter. AFTALE Mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nedenfor benævnt parterne) indgås herved nedenstående aftale om procedure for forsikringsselskabers og pensionskassers

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Bilag 7, Den uafhængige revisors erklæring om kvalitetskontrol (blank)

Bilag 7, Den uafhængige revisors erklæring om kvalitetskontrol (blank) Bilag 7, Den uafhængige revisors erklæring om kvalitetskontrol (blank) Til ledelsen i Revisionsvirksomheden XX Adresse CVR-nr. og Revisortilsynet Undertegnede statsaut./reg. Revisor NN har efter aftale

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Pia Georg Jensen Behandlingssted:

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By

TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By Checkliste vedrørende TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By Rapportdato 03.11.2008 Dagsorden : Punkter i checklisten: Gennemgang af: 1. Indledning Identitet, ledelse/organisation.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Rolf Holving Nielsen Behandlingssted:

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Denne vejledning beskriver proceduren for sagsbehandling i borgerservice af anmodninger om læseadgang til tredjemand

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Per Møller Behandlingssted:

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Cirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenettet

Cirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenettet Cirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenettet Cirkulæret omhandler organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2014. Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S

ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2014. Program for intern overvågning. NGF Nature Energy Distribution A/S ÅRSBERETNING 2014 Program for intern overvågning NGF Nature Energy Distribution A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Beskrivelse af NGFNE-Ds Program for intern overvågning... 3 2.1 Programmets tiltag...

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling*

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling* Blankettype: Privat forskning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig, og som udelukkende

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Steen Agnholt Behandlingssted:

Læs mere

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning

Hjemmeblodtryk. Lægeinformation og patientvejledning 70 Hjemmeblodtryk Lægeinformation og patientvejledning Udarbejdet af Lia E. Bang, afdelingslæge, ph.d., Rigshospitalet. Hjertecenter, Kardiologisk klinik B Lægeinformation Indikationer I tilfælde af fri

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående skema til godkendelsesanmodning elektronisk

Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående skema til godkendelsesanmodning elektronisk BILAG 1: FRIT LEVERANDØRVALG PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP februar 2015 Godkendelsesanmodning 2014 Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

Praktisk prøve. Dok. 585775. 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev

Praktisk prøve. Dok. 585775. 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev Dok. 585775 Formateret Praktisk prøve 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev Formål Den praktiske prøve skal vise, om eleverne kan anvende den viden og risikoforståelse og kan udføre

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

BEK nr 1245 af 24/10/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 02-11-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Senere ændringer til forskriften

BEK nr 1245 af 24/10/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 02-11-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Senere ændringer til forskriften BEK nr 1245 af 24/10/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 02-11-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 132 af 16/01/2009 BEK nr 1484 af 15/12/2009 Lovgivning forskriften

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere