DIF diplomtrænerprojekt Idrætspsykologi. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIF diplomtrænerprojekt 2004. Idrætspsykologi. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 DIF diplomtrænerprojekt 2004 Idrætspsykologi Indholdsfortegnelse Introduktion 1 Opgave 1: Målsætning, motivation og identitet Målsætning Sammenhæng med motivation Sammenhæng med identitet 4 Opgave 2: Spændingsniveau og præstationsangst Præstationsangst Sammenhængen mellem præstation og spændingsniveau Teknikker til regulering af spændingsniveau 7 Opgave 3: Udbrændthed Tegn på udbrændthed Årsager og modtræk til udbrændthed Værktøj til måling af belastning 13 Opgave 4: Teambuilding, roller og kohæsion Scenario Teambuilding Senge s 5 discipliner 20 Af Ulrik Staugaard Dansk Orienterings Forbund

2 Introduktion. Dette eksamensprojekt i idrætspsykologi omfatter fire opgaver, som er vægtet forskelligt. Opgave 1 omhandler målsætning, motivation og identitet. Opgave 2 omhandler præstationsangst og spændingsniveau. Opgave 3 handler om udbrændthed, mens opgave 4 handler om roller og kohæsion, samt hvordan det gode hold skabes. I opgave 1 anlægges en generel betragtning, mens de tre øvrige opgaver tager udgangspunkt i mit virke som træner indenfor orienteringsløb. I alle opgaver vil jeg give eksempler fra orienteringsløb. Derudover vil der i nogle af opgaverne være enkelte eksempler fra biathlon-orientering, som er min bi-sport. Opgave 1: Målsætning, motivation og identitet. Målsætning er altafgørende indenfor konkurrenceidrætten. Jeg vil indledningsvis redegøre for, hvad målsætning er. Derefter gennemgår jeg, hvordan motivation og identitet hænger sammen med målsætning, og hvad det betyder indenfor orienteringsløb. Undervejs i opgaven vil der blive set på nogle forskelle mellem individuel sport og holdsport Målsætning At styre i blinde er selvsagt ikke noget godt styringsværktøj. Derfor er en målsætning et vigtig redskab for enhver satsende idrætsudøver. En målsætning hjælper idrætsudøveren til at fokusere mod et slutmål og retningen, som fører dertil. Dvs. hvad der skal opnås, og hvilken træning der kræves. Et eksempel på en kort og enkel definition er følgende: Definition af mål. Et mål er en mental forestilling om, hvad man konkret stiler mod indenfor en given tidsramme. Kilde: Undervisningsnoter. Målsætninger kan være af forskellig type. I nedenstående tabel 1.1 skelnes der imellem tre typer af målsætninger. Tabel 1.1: Tre forskellige typer målsætninger. Resultatmål Præstationsmål Procesmål Resultatmål er mål, som er sat i forhold til konkurrenterne. Det kan f.eks. være at vinde en turnering eller at ende i top-10. Præstationsmål er mål, hvor der alene er fokus på ens egen præstation. Det kan f.eks. være at score et bestemt antal points, løbe på en bestemt tid eller sætte personlig rekord. Sådanne mål er svære at sætte i orienteringsløb, da banen er ukendt. Godt nok er der angivet en estimeret vindertid, men den er forbundet med en vis usikkerhed. Procesmål er mål, som relaterer sig til forløbet af en konkurrence. De kan være detaljerede og rette sig mod måden, tingene bliver gjort på. F.eks. at lave ubevidst aftræk i alle skudafgivelser, at være i stand til at aflevere præcist, eller at kunne øge intensiteten i givne situationer. I orienteringsløb kunne det være at undgå bom. De tre målsætningstyper kan ikke erstatte hinanden, men bør i stedet supplere hinanden. Det kan være uhensigtsmæssigt kun at anvende resultatmål, da man ikke er herre over andres præstationer. Taber man til et hold, som spiller eminent på dagen, kan holdets egen præstation let blive en frustrerende oplevelse trods en god indsats. I orienteringsløb vil det samme gælde ved f.eks. et mål 1

3 om at slutte i top-10. Dette skyldes, at bedømmelsen af præstationen er hægtet op på faktorer, som man ikke har kontrol over, i dette tilfælde konkurrenterne. Af andre forhold, som ligger udenfor ens kontrol kan bl.a. nævnes vejret, banen eller rutens tilstand, klimaet, dommeren, tilskuerne og i stor udstrækning også holdkammerater. P.g.a. sidstnævnte vil den enkelte udøver i en holdsport have mindre kontrol over resultatet end en individuel udøver. I orienteringsløb forekommer denne situation i stafet. Præstationsmålet har i forhold til resultatmålet den fordel, at konkurrenternes præstation ikke har betydning for, hvor vidt målet kan nås eller ej. Præstationsmålet er dog ikke helt uafhængigt af omgivelserne. Det er procesmålet til gengæld i større omfang. Udøveren fokuserer på egne handlinger og færdigheder og har således langt mere kontrol over, hvor vidt målene kan opnås. Men hvad er så det rette valg? Hvilke mål skal en idrætsudøver eller hold opstille? Svaret vil afhænge af situationen. Ofte anses det for at være en god idé at have flere målsætninger, f.eks. en kombination af resultatmål og procesmål eller præstationsmål og procesmål. Målsætningers udformning: En målsætning bør opfylde en række egenskaber. Der findes flere bud på, hvor mange og hvilke egenskaber, som bør være indeholdt i en målsætning. Et af budene er SMART-huskereglen, som i en alternativ version er udvidet til SMARTE. Denne fremgår af nedenstående tabel, der også viser andre parametre, som kan indgå i en målsætning. Tabel 1.2: Forskellige parametre, som en målsætning bør opfylde. SMART(E)-huskereglen: En målsætning bør være Specifik Målbar Accepteret Realistisk Tidsbestemt Evalueres Andre parametre: En målsætning bør være Udfordrende / tilstrækkelig høj Bevidstgørende Forankret i selvtilliden Under egen kontrol Positiv Men hvorfor er disse egenskaber gode at have i en målsætning? For SMARTE-parametrene gælder, at et specifikt mål er vigtigt, hvis det skal fungere som en drivkraft. Vage formuleringer som at forbedre sig eller gøre sit bedste er sjældent tilstrækkeligt til at anspore en udøver til at opnå den optimale præstation. Målbare målsætninger gør det muligt, at vide om målet nås. F.eks. at træne med puls 170 i bestemte træningspas. Accepterede målsætninger bør være en selvfølge, men er det ikke nødvendigvis altid. Eksempelvis kan der være forskellige opfattelser blandt spillerne på et hold, som gør at ikke alle har accepteret den samme målsætning, et problem, som naturligvis ikke haves i individuel sport. Derudover er det vigtigt, at en idrætsudøver rent faktisk tror på sin målsætning, således at der er overensstemmelse mellem det bevidste og det ubevidste, idet tankens kraft har stor betydning. Hvis ikke udøveren virkelig tror på målsætningen, vil det blokere for en optimal præstation. Det er også vigtigt, at en målsætning er realistisk. Oplever en udøver gang på gang ikke at opnå sine mål, vil det gradvis gå udover selvtilliden. Derfor kan en for høj målsætning være nedbrydende. Målsætningen bør også være tidsbestemt. At arbejde henimod en konkret konkurrencedato er i sig selv motiverende, både for træningen undervejs og for den specifikke konkurrence. Endelig bør en målsætning løbende evalueres. Har situationen ændret sig markant, bør man formentlig ændre målsætningen. 2

4 De andre parametre vil jeg ikke gennemgå, men blot nævne, at de er medtaget, fordi de efter min mening også kan have stor betydning. F.eks. at et mål bør være udfordrende, da det nogen gange er det, som skal til for at flytte bjerge. Hvor vidt man skal offentliggøre målsætninger eller ej er en individuel sag. Nogle udøvere har behov for en sådan offentliggørelse for at kunne sætte sig helt op, mens andre opleverer en negativ indvirkning på præstationen ved tanken om, at der ikke må fejles Sammenhæng med motivation. Inden vi begynder at se på, hvordan målsætning hænger sammen med motivation, vil vi først afklare, hvad motivation egentlig er. Den oprindelige betydning af ordet motivation er bevægende eller drivende faktor. Pensgård og Hollingen giver følgende bud på, hvad motivation er 2 : Definition af motivation. Motivation er et resultat af et samspil mellem person (vedkommendes tanker), situation, opgaven som skal løses, og opgavens værdi for udøveren. Det skal slås fast, at motivation ikke er en egenskab, som er forankret i personligheden eller et udtryk for arousal, det at tænke positivt eller det at kunne levere topresultater. Derimod kan motivation beskrives som en dynamisk proces, hvor der hele tiden sker påvirkning og ændring. Dette kan illustreres ved hjælp af nedenstående figur, som inddeler den kognitive struktur i tre faser. Figur 1.1: Faser i den kognitive struktur. Forventningsfase Realiseringsfase Fortolkningsfase Kilde: Undervisningsnoter. I forventningsfasen bestemmes udøverens initiale motivation. Dette sker i forbindelse med fastsættelsen af en målsætning. Motivationen styrkes ved at have et konkret mål at gå efter, mens den omvendt svækkes, hvis f.eks. målet er for højt, og udøveren reelt set ikke tror på det. Effekten af motivationen kommer derefter til udtryk i realiseringsfasen, dvs. i det øjeblik, at udøveren er i konkurrence og leverer præstationen. I fortolkningsfasen vurderer og forklarer udøveren, hvorfor udfaldet i konkurrencen blev som det gjorde. Dette sker udfra den målsætning og de forventninger, som udøveren havde forud for konkurrencen. Afhængig af hvordan udøveren forklarer præstationen 3, har det betydning for den næste forventningsfase, dvs. perioden op til næste konkurrence. Det kan være, at målsætningen skal sættes op eller ned på baggrund af fortolkningen. Figuren er således god til at vise, hvordan målsætning og motivation kan have indvirkning på hinanden igennem en dynamisk proces. 1 Forud for EM i biathlon-orientering 2003 havde Bjarne Hoffmann overfor holdkammerater bekendtgjort, at han var utrolig motiveret til netop denne konkurrence. Hvad ingen dog vidste var, at der i hans kalender rent faktisk stod Guld ud for konkurrencedatoen. Målsætningen blev opfyldt. 2 Pensgård og Hollingen (1998) s Jf. attributionsteorien. 3

5 1.3. Sammenhæng med identitet. Målsætning og motivation kan kobles videre til identitet. Som nævnt har målsætning og motivation stor betydning for en idrætsudøvers præstation. Denne præstation har så til gengæld indvirkning på udøverens identitet. Følelsen af at beherske en idræt, f.eks. at kunne løbe et maraton, eller at have opnået bestemte resultater, er med til at give udøveren en følelse af at være kompetent, hvilket medfører en positiv selvopfattelse. Denne kompetence kan af idrætsudøveren tolkes på to måder afhængigt af persontype. Derfor vil der i det følgende blive skelnet mellem en ego-orienteret og en opgave-orienteret person. Først en kort præcision af, hvad der kendetegner de to typer. Kendetegn ved ego- og opgave-orienterede personer. En ego-orienteret person tror på, at evnen er det centrale for at opnå succes, og at denne evne er medfødt og derfor uforanderlig. Personen har tendens til at opleve et højt spændingsniveau, kan være usportslig i sin opførsel og er fokuseret på, hvordan vedkommende klarer sig i forhold til andre. Personen vil helst undgå udfordringer og springer nemt fra, hvis tingene mislykkes. En opgave-orienteret person tror på, at indsatsen er det centrale for at opnå succes, og at evnen kan udvikles over tid. Personen har tendens til at opleve glæde og tilfredsstillelse, deltager i sporten for sportens skyld og tilegner sig coping strategier. Personen er optaget af at lære og forbedre sig, kan lide udfordringer, er vedholdende og præsterer ofte optimalt. Idrætsudøvere behøver ikke at være enten ego-orienteret eller opgave-orienteret. Det kan sagtens forekomme, at udøveren har begge dele i sig, hvilket kan være en ganske stærk kombination. Begreberne kan være med til at vise, hvad der driver den enkelte udøver. Motivationen hos en egoorienteret er at opnå resultater, hvilket er sårbart, da det kan få negative konsekvenser for selvværdet, hvis det ikke lykkes. Samtidig må man også erkende, at konkurrenceidræt i sig selv er med til at fremelske en ego-orientering. Motivationen hos en opgave-orienteret ligger derimod i at klare opgaven og udvikle sig. Dette er en, set med mine øjne, sundere motivation, som ikke er resultatafhængig. I forhold til holdsport kan begreberne vise, at hvis et hold består af både ego- og opgave-orienterede personer, vil de respektive individer være drevet af forskellig motivation. Identiteten er også nøje koblet til målsætningen. En målsætning støtter nemlig op omkring det, som giver mening for udøveren. En komplet sammenhæng mellem identitet, motivation og målsætning kan stilles op som i tabel 1.3, hvor identiteten er udtrykt som en mening for udøveren (øverste række) og motivationen er udtrykt gennem formålet (midterste række), med målsætningen nederst. Tabel 1.3: Sammenhæng mellem identitet, motivation og målsætning. Ego-orienteret Opgaveorienteret Mening Værdi: Identitet (ego) Værdi: Identitet (udvikling og mestring) Formål Effekt: Den bedste (kompetence) Effekt: Følelse af kompetence, blive bedre Målsætning Resultat: At vinde et mesterskab Præstation: At forbedre sig med en bestemt tid eller længde Kilde: Undervisningsnoter. På baggrund af ovennævnte sammenhæng, bør en træner hovedsagelig vælge målsætninger, som er fokuseret mod processen. Det vil i overvejende grad give den bedste effekt på motivationen og undgå, at udøvere udvikler sig i en alt for ego-orienteret retning. 4

6 Opgave 2: Spændingsniveau og præstationsangst. Spændingsniveau og præstationsangst hører til blandt nogle af de klassiske emner indenfor idrætspsykologien. I min situation som træner har jeg oplevet, at der blandt mine udøvere har været en generel tendens til at blive overspændte p.g.a. præstationsangst. Dette vil jeg gerne have ændret på. I det følgende startes med en kort forklaring af, hvad præstationsangst er. Derefter vil jeg se på sammenhængen mellem spænding og præstationsangsten, for derigennem at vise mulige årsager til præstationsangsten. Til sidst vil jeg gennemgå forskellige teknikker, som kan tages i brug for at regulere udøverens spænding, herunder pege på hvordan det kan anvendes i orienteringsløb Præstationsangst. Et klassisk fænomen: En udøver eller et hold, som har vist et bestemt niveau til træning, går ud og præsterer under dette niveau til konkurrence. Hvad gik galt, spørger vi os selv? Det som skete, var at udøverne blev ramt af noget, som havde en negativ indvirkning på præstationsniveauet. Dette noget kan forklares som en spænding i form af arousal, angst eller stress. Arousal er organismens aktiveringsniveau, som kan måles på hjertefrekvens, blodtryk, muskelspænding, adrenalin m.m. Det spænder fra dyb søvn til ekstrem ophidselse. Arousal kan være både fysisk og psykologisk. Angst kan opfattes som den kognitive del af arousal, dvs. det at hjernen opfatter de fysiologiske forandringer i kroppen, og at man således bliver bevidst om, at man er angst. Stress kan opfattes som en vedvarende belastning, der er svær at tackle. Ifølge Stelter (1999) opfattes de tre begreber, arousal, angst og stress ofte som synonymer. Når der i det følgende tales om spænding, vil det derfor dække over disse tre begreber Sammenhængen mellem præstation og spændingsniveau. Præstationen hos idrætsudøvere hænger nøje sammen med spændingsniveauet. Den traditionelle fremstilling af koblingen mellem præstation og spændingsniveau er omvendt-u hypotesen, som vist i figur 2.1. Den viser, at både et lavt og et højt spændingsniveau ikke giver den optimale præstation. Det gør derimod en tilstand imellem, illustreret som intervallet mellem de to lodrette stiplede linier. Figur 2.1: Omvendt-U hypotesen. Præstation Spændingsniveau Afhængig af såvel udøvernes personlighed som den specifikke idrætsgren vil kurvens placering rykkes til venstre eller højre. I sportsgrene med stor vægt på koncentration og teknik vil den optimale zone normalt kræve et lavt spændingsniveau, mens mere fysiskbetonede idrætter vil kræve et højere spændingsniveau. I orienteringsløb skal der en vis spænding til for at kunne præstere optimalt. I biathlon-orientering er spænding til gengæld et tveægget sværd. I orienteringen skal den være relativ høj, mens den under skydning skal være lav. Fordelen ved modellen er, at den giver en simpel beskrivelse af sammenhængen mellem spænding og præstation. Manglen ved modellen er, at den ikke siger noget om, hvorfor og hvordan spændingen påvirker præstation. 5

7 Hanin videreførte omvendte-u hypotese ved at introducere Individual Zones of Optimal Functioning (IZOF). IZOF nuancerer sammenhængen mellem præstation og spændingsniveau ved at fremhæve, at den optimale zone er afhængig af udøverens indstilling og kognitive vurderinger samt den konkrete konkurrence-situation. Dette betyder, at de følelser, som påvirker spændingsniveauet kan være forskellig fra gang til gang. Udfra denne betragtning skal jeg som træner være opmærksom på, at udøvernes zone kan variere, og at faktorer, som tidligere var gavnlige i en situation pludselig kan have en negativ effekt og omvendt. For en orienteringsløber kunne det f.eks. være, at et udfordrende terræn i en konkurrence havde en motiverende effekt, mens det i en anden konkurrence pludselig skaber angst for at bomme. En anden videreudvikling af omvendt-u hypotesen er Hardy s Katastrofemode., Modellen er tilført en tredje variabel, kognitiv angst, som beskriver udøverens tolkning af den konkrete konkurrencesituation. Det giver en tredimensionel model, jf. figur 2.2. Man kan se den som en landskabsmodel, hvor den grønne, bølgede overflade angiver præstationen. En høj placering er lig en god præstation. Figur 2.2: Katastrofe-modellen. Præstation Fysiologisk arousal Kognitiv angst Kilde: Hardy et al. via Stelter Modellens pointe er, at det er samspillet mellem variablene fysiologisk arousal og kognitiv angst, som giver udfaldet af præstationen. Som det ses af figuren vil stigende kognitiv angst øge præstationen, hvis den fysiologiske arousal er lav (blå pil). Den omvendte effekt haves ved en høj fysiologisk arousal, hvor præstationen i stedet falder (lilla pil). Endelig fremgår det, hvordan en udøver med et en høj kognitiv angst kan opleve et kollaps i præstationen ved et forøget spændingsniveau (rød pil) 4. Ligesom i omvendt-u hypotesen, kan jeg som træner i denne model se, at hvis jeg kan lære udøverne at kontrollere deres spændinger, kan de opnå toppræstationer, her blot illustreret i en mere nuanceret version. Samlet forklarer ovennævnte teorier noget om spændingsniveauets indvirkning på præstationer. Men hvordan virker spændingen på den enkelte udøver? For lav spænding vil medføre, at udøveren ikke er opsat til konkurrence, dvs. at motivationen simpelthen er for lav til at yde det optimale. Derudover bliver opmærksomhedsfeltet for bredt, dvs. at udøveren har svært ved at udelukke de indtryk omkring vedkommende, som er irrelevante. Fokus fjernes nemt fra det væsentlige. Omvendt vil en for høj spænding have uheldige bivirkninger. En udøver med præstationsangst vil opleve en negativ effekt på motivationen. Opmærksomhedsfeltet indsnævres eller fastlåses, således at 4 Til DM stafet i biathlon-orientering i 2001 lå Kolding i spidsen på 2.turen lige indtil den afsluttende stående skydning. Her missede udøveren alle fem skud og derpå de tre reserveskud. Dette resulterede i fem strafrunder, hvilket kostede føringen. Da udøveren normalt ville præstere klart bedre, kan præstationen meget vel forklares som et kollaps. 6

8 udøveren overser muligheder og farer, f.eks. en åbning i modstanderens forsvar eller en tackling fra siden. I orienteringsløb kan en løber f.eks. fuldstændig overse et oplagt vejvalg mellem to poster. Endelig kan udøveren få en fysiologisk bremse ved at musklerne spændes for meget, især hvis agonister og antagonister spændes samtidigt Teknikker til regulering af spændingsniveauet. For at komme problemerne ved præstationsangst til livs, vil jeg anvende mental træning af udøverne. Nedenstående definerer, hvad mental træning vil sige. Definition af mental træning Mental træning er et redskab (procedurer og øvelser) til at udvikle sine mentale færdigheder, så man er mere effektiv og bedre forberedt mentalt, så man kan få større/maksimalt udbytte af sine ressourcer og præstere op til sit potentiale. Kilde: Undervisningsnoter. Mental træning er med andre ord et redskab, som kan benyttes af udøveren til at imødegå faktorer, som har en negativ effekt, og til at bringe udøveren til det optimale spændingsniveau. Den spænding, som en udøver oplever, består af en kognitiv spænding, en fysisk spænding samt en spænding, som skabes via omgivelserne. For at imødegå disse spændinger og være i stand til at regulere den samlede spænding til et hensigtsmæssigt niveau kan anvendes en række forskellige teknikker. Denne sammenhæng er vist i figur 2.3. Figur 2.3: Sammenhæng mellem oplevet og reguleret spænding. Faktorer i omgivelserne Teknikker til håndtering af situationen Oplevet spænding Fysisk spænding Teknikker til håndtering af fysisk spænding Reguleret spænding Kognitiv spænding Teknikker til håndtering af kognitiv spænding Metoderne, som kan anvendes til at påvirke spændingen, er forskellige, afhængigt af hvad der skal reguleres. I tabel 2.1 er vist en oversigt, hvor teknikkerne er fordelt efter, om der er tale om omgivelserne, fysisk eller kognitiv spænding. I det følgende vil teknikkerne kort blive gennemgået og relateret til min trænergerning. Tabel 2.1: Oversigt over teknikker til regulering af spændingsniveauet. Faktorer i omgivelserne Fysisk spænding Kognitiv spænding Teknikker 1. Modeltræning 1. Åndedrætskontrol 1. Tankestop 2. Styr på praktiske ting 2. Progressiv afspænding 2. Omfortolkning 3. Rutiner 4. Handleplan 3. Meditation 4. Visualisering 5. Autogen træning 3. Visualisering 7

9 Faktorer i omgivelserne. 1. Modeltræning. Modeltræningen går ud på at gøre træningen så realistisk som muligt, dvs. at træne i omgivelser, som i størst mulig omfang minder om konkurrencesituationen. Håndbold-hold har eksempelvis anvendt højttalere med tilskuerlarm i hallen. I orienteringsløb vil det være relevant, at henlægge forberedelserne til en konkurrence i en terræntype, som ligner konkurrenceterrænet. Skal der løbes i kuperede kontinentale terræner, vil Silkeborg f.eks. være et velegnet udgangspunkt for træningen. Skal en konkurrence foregå i nordisk terræn (Sverige/Norge/Finland), vil det største udbytte fås ved at lægge træningen derhen, da vi ikke har samme terræntype i Danmark. 2. Styr på praktiske ting. Har man styr på de praktiske ting, så har man også ro til at koncentrere sig om det væsentlige ved en konkurrence. Det handler i høj grad om, hvor godt man er forberedt, dvs. at udstyret er klargjort og kontrolleret, eller at ankomme til et konkurrencested i god tid for at studere forholdene. Mine udøvere skal naturligvis altid have styr på ting som løbetøj, sko, kompas m.m. For nogle sportsgrene, f.eks. alpint skiløb, er det vigtigt at prøve ruten af inden konkurrencen. Men med undtagelse af sprintdistancen, må man i orienteringsløb, ikke opholde sig i terrænet, så her vil jeg sikre, at løberne, via fortræning i lignende terræner, flittigt studerer såvel kort (hvordan er det tegnet) som terræn (hvilke detaljer er med på kortet, hvordan er tæthederne i skoven vurderet etc.). 3. Rutiner. Mange sportsudøvere anvender rutiner lige inden og under en sportspræstation. En alpin skiløber, som banker stavene mod hinanden inden de plantes i sneen for at tage afsæt i startøjeblikket eller en målmand i fodbold, som sparker let til begge stolper, som en form for territorial afmærkning. Set udefra kan nogle af rutinerne virke næsten rituelle, men det kan have en række fordele, man som udøver og træner bør gøre brug af. For det første skaber rutinerne en tryghed ved at de er vante, hvilket er med til sænke spændingen. Derudover har det en positiv effekt på koncentrationen. Ikke mindst i stressede situationer kan det have afgørende effekt. F.eks. en basketball-spiller, som slår bolden i gulvet nogle gange inden han skal eksekvere et straffekast. I biathlon-orientering kan det f.eks. være at man i den liggende skydning, som det sidste inden man påbegynder sin skudserie, kontrollerer at piben bevæger sig lodret op og ned i takt med vejrtrækningen. I orienteringsløb kan det være at se på kompasset, hvilken retning nord er, som det sidste inden starturet tæller ned. Rutiner gør det også nemmere at udføre handlinger automatisk. For en gymnast eller skøjteløber kan det f.eks. være armenes anbringelse lige inden et teknisk spring skal gennemføres. Især i stressede situationer vil sådanne rutiner være vigtigt. Endelig kan rutiner genere modstanderens koncentration og dermed fungere som en psykologisk krigsførelse. F.eks. at trække tiden ud eller i fodbold ved at obstruere for modstandernes frispark Have en handleplan. At skulle træffe beslutninger undervejs i en konkurrence kan være stressende. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at have en plan for hvordan tingene skal udføres. Et eksempel på en konsekvent plan er Wilson Kipketers 800 m løb, hvor han lagde sig bagerst i feltet for at overskue det indtil han mod slutningen kunne rykke frem og sætter sin spurt ind. Denne plan virkede adskillige gange i slutningen af 90 erne. Men til OL i 2000 gik det galt. Modstanderne kendte planen, og han blev forhindret i at rykke frem, da tiden var inde, med det resultat at han aldrig nåede op til forreste mand. Dette illustrerer, at en plan er glimrende, indtil den ikke virker mere. Derfor bør udøveren også have en refokuseringsplan (Plan B). Også i orienteringsløb ville jeg lægge vægt på, at udøverne altid anvender en plan, som er lavet udfra forventningen til, hvordan terrænet er. Det kan f.eks. være konsekvent at søge ud på stierne versus at løbe igennem terrænet. Eller løbe udenom 5 Jens Hansen (1986) har eksempelvis et helt kapitel dedikeret til psykologisk krigsførelse. 8

10 bakkerne versus tage dem lige på. Valg af plan kan også baseres på ens fysiske form 6. Hvis en orienteringsløber i første forsøg bommer en post, kan en refokuseringsplan være at søge ud til et mere sikkert holdepunkt og tage en kompaskurs derfra Fysisk spænding. 1. Åndedrætskontrol. Et rolig og dybt åndedræt, hvor luften trækkes ned i epigastriet, har en afslappende virkning på kroppen i forhold til et overfladisk åndedræt, som stopper højthorakalt. Åndedrætsøvelser bør være en selvfølge i skydedelen af biathlon-orientering, særligt i forbindelse med den stående skydning. Ved at presse luften dybt ned i maven, slapper kroppen bedre af, når der efterfølgende åndes ud. Dette er tidspunktet, hvor et skud skal afgives. Samme teknik anvendes også af f.eks. golfspillere, som udfører et slag under udånding. 2. Progressiv afspænding. Progressiv afspænding er en efterhånden velkendt teknik, som går ud på at skifte i mellem at spænde i musklerne og slappe af i dem. Teknikken kræver indlæring, hvorfor man typisk starter med et længere program, hvor der fokuseres på en muskel ad gangen. Siden kan programmet gøres kortere og snævres ind til de muskler, som er mest relevante for sportsgrenen. Udover at træne udøveren i at slappe af, opbygges der gradvist viden om forskellen på spændte og afslappede muskler, hvilket kan hjælpe udøveren til at identificere spændinger og korrigere for disse. 3. Meditation. Meditation kan anvendes ikke bare som et middel til at slappe af og dermed sænke spændingen, men også til at lukke irrelevante ting ude, dvs. som et koncentrationsredskab. To metoder kan anvendes til at fjerne fokus fra de forstyrrende elementer. Enten et fikseret blik, dvs. at udøveren retter blikket mod f.eks. en bestemt genstand. Eller et mantra, hvor udøveren gentager en rytmisk, men meningsløs lyd. I orienteringsløb kan en kort meditation eksempelvis finde sted lige inden man bliver kaldt frem i startboksen. Her bør udøveren finde et roligt sted lige i nærheden. 4. Visualisering. Visualisering, eller sanseforestilling, er en teknik, hvor udøveren forestiller sig behagelige billeder eller situationer, som udøveren forbinder med ro og tryghed. Det kan eksempelvis være billedet af en dansk bøgeskov, en rolig skovsø m.m. Visualiseringen med henblik på at påvirke den kropslige spænding adskiller sig fra den visualisering, som har til formål at påvirke den kognitive spænding. Sidstnævnte beskrives i afsnit Autogen træning. Af de mere tidskrævende teknikker findes autogen træning, som er et program til at afbalancere kroppens spændingsniveau. Ifølge Pensgård og Hollingen (1998) kan det inddeles i følgende trin: 1. At opnå tyngdefølelse i hele kroppen. 2. At opnå en følelse af varme. 3. At kunne regulere hjerterytmen. 4. At opnå en rolig, sagte og afspændt vejrtrækning. 5. At opnå en varmefølelse i mellemgulvet. 6. At opnå en følelse af afkøling af panden. 6 Da Allan Mogensen blev verdensmester i 1993 løb han lige på strækkene i flere tilfælde, hvor andre søgte udenom. På trods af det særdeles rå og krævende terræn vidste Allan, at han var i så god form, at han havde styrken til det. Debuttanten Chris Terkelsen var en af dem, som løb en del udenom, hvilket til gengæld var det mest optimale for ham, da han på det tidspunkt ikke havde den samme styrke som Allan. 9

11 Efter indlæring af programmet, vil det kunne anvendes overalt. Men da programmet kræver megen indlæring, vil jeg kun anbefale det til de udøvere, som har den fornødne tid til at lære det ordentligt Kognitiv spænding 1. Tankestop. Tankestop-teknikken går ud på at stoppe alle de tanker, som vil påvirke spændingsniveauet i en uheldig retning. Det kan være tanker som hvis jeg brænder dette straffespark, ser det håbløst ud. Der findes flere teknikker til at afværge tankerne, f.eks. ved at visualisere et stopskilt eller at pakke dem ind i en ballon og sende dem til vejrs. Som træner vil jeg hjælpe udøveren med at identificere de negative tanker. Herefter kan teknikken indlæres under styrede forhold, hvor tankerne fremprovokeres og bliver afværget. 2. Omfortolkning Omfortolkning drejer sig om at vende negative tanker til nogle positive tanker. Dette kan gøres ved ikke at tillægge negative tanker betydning og i stedet vælge en anden synsvinkel. Oplever en udøver en stigende spænding op til en konkurrence, som han føler ubehag ved, kan han i stedet lære at tænke, at følelsen er et udtryk for at hans fysiske beredskab øges, og at han nu er klar til kamp. Chris Terkelsen beretter om, hvordan han op til et orienteringsløb kunne være skræmt ved tanken om sine velforberedte og sultne konkurrenter. Men i stedet for at lade sig slå ud, tænkte han, jeg har løbet orienteringsløb hele livet og er i god form, og jeg ved, at hvis jeg bare har DAGEN, så er det ikke noget problem. Så skal de løbe r ud af bukserne for at slå mig. Hvor svært kan det være? 7 I bund og grund handler det om at se positivt på tingene. Dog er det vigtigt, at udøveren også tror de positive tanker. Hvis tankerne føles urealistiske, vil underbevidstheden arbejde imod. 3. Visualisering. Ved i tankerne at se for sig at man gennemfører en bestemt konkurrencesituation, kan en udøver fremkalde den samme reaktion i muskler og nervebaner, som om det skete i virkeligheden. Om end påvirkningsgraden er mindre, vil kroppen snydes til at tro at den træner. Dette kan især anvendes i teknisk betonede discipliner, idet udøveren helt gratis kan træne nogle svære momenter, såkaldt ideometrisk træning. I militær femkamp anvendes teknikken især i forbindelse med forhindringsbanen. Inde i hovedet gennemløbes hver enkelt af de tyve forhindringer, en øvelse, som sagtens kan tage længere tid end den egentlige konkurrencetid, idet hver eneste detalje tænkes med. Skulle det ske, at man i tankerne falder ned fra en forhindring, tages denne straks om, så man er sikker på, at man godt kan. Samme visualisering anvendes også på svømme-forhindringsbanen. I orienteringsløb kan udøverne fint forestille sig, at de løber i konkurrenceterrænet. En anden type visualisering er systematisk densibilisering, som er en metode til at afværge angstprægede tanker, såsom åh nej, dette ligner situationen fra tidligere konkurrencer. Flere af de nævnte teknikker til regulering af spændingsniveauet mener jeg fint kan tages i anvendelse af de orienteringsløbere, som jeg er træner for. Nogle af teknikkerne kræver ikke megen tid, mens andre vil koste mere tid. Derfor må man i samråd med løberne vurdere, hvor kræfterne i den tilgængelige tid bruges bedst muligt. Som nævnt indledningsvis er den optimale spændingszone individuel, og derfor skal mentaltræningen også tilpasses hver enkelt udøver. 7 Pensgård og Hollingen (1998) s

12 Opgave 3: Udbrændthed. En af årsagerne til at en udøver kan brænde ud, er en ubalance mellem træning og restitution, dvs. en fysiologisk årsag. Men udbrændthed kan også skyldes andre årsager, som kan forklares gennem idrætspsykologien. I det følgende vil jeg starte med at introducere kendetegn, som peger i retning af udbrændthed hos en udøver. Derefter vil jeg gennemgå, hvilke årsager, som kan ligge bag, samt nogle af de ting jeg som træner kan gøre, for at imødegå at det sker. Til sidst vil jeg vise POMStesten, som er et redskab til at monitorere udøvernes sundhedstilstand Tegn på udbrændthed. Hvordan opdager man, at en idrætsudøver er ved at være udbrændt? Ifølge Kenttä og Hassmén (1999) er følgende tre signaler, et klart tegn på udbrændthed hos idrætsudøveren. Tabel 3.1: Tre tydelige tegn på udbrændthed. Udmattelse: Træthed bliver til udmattelse, hvis ikke restitutionen er tilstrækkelig. Uengagement: Trætheden medfører en følelse af, at ingenting længere betyder noget. Man bliver ligeglad og motivationen forsvinder. Utilstrækkelighed: Præstationer bliver dårligere, og man mister troen på sig selv. Kilde: Kenttä og Hassmén (1999). Der kan givetvis nævnes flere tegn, som kan tyde på udbrændthed, men de ovennævnte vil være de tegn, som jeg, som træner, vil være særlig opmærksom på hos udøverne. Specielt hvis de alle forekommer samtidigt, og specielt hvis de synes vedvarende. I disse tilfælde gælder det om at gribe ind, før det er for sent. Men hvorfor er det overhovedet opstået, og hvad kan der gøres ved det? 3.2. Årsager og modtræk til udbrændthed Kenttä og Hassmén (1999) peger på nedenstående årsager til udbrændthed med tilhørende forslag til forebyggelse eller modtræk for at undgå det. Tabel 3.2: Årsager og modtræk til udbrændthed. Årsager: Forebyggelse/modtræk: Høje krav Realistiske krav Manglende egenkontrol Medindflydelse Lav/lille social støtte Større social opbakning Ensidig idrætsrelateret identitet Tillæg også andet betydning Høj træningsbelastning Balance mellem træning og restitution Monoton træning Varier træningsformen Skader Undgå skader Kilde: Kenttä og Hassmén (1999). Ved for høje krav oplever udøveren, at det føles uoverkommeligt at leve op til kravene, hvilket fører til stress. Disse krav kan komme fra flere sider. Det kan være fra holdkammeraterne, træneren, sponsorer og ikke mindst forældre. Men også udøveren selv kan sætte sig så ambitiøse mål, at denne brænder ud, når de ikke indfries. En udøver, som lægger mange kræfter i at nå bestemte mål, vil ofte droppe helt ud af sporten, når indsatsen ikke lever op til forventningerne. I orienteringsløb er det typisk, at for høje forventninger stammer fra udøveren selv. Som træner er det her vigtigt, at jeg skrider ind og hjælper med at sætte realistiske mål. Ydermere er det afgørende, at skelne mellem person og præstation. Hvis udøverens præstationer kobles sammen med hvor vidt udøveren som 11

13 person lykkes eller mislykkes, vil det give stress. Igen skal jeg som træner gøre mit for at udøveren lærer, at præstationerne ikke har noget at gøre med, om man er en god eller dårlig person. Når det er andre personer, som f.eks. en træner, der suverænt bestemmer, hvordan træningen skal tilrettelægges og konkurrencer prioriteres, kan en følelse af hjælpeløshed opstå hos udøveren. Denne manglende egenkontrol, hvor udøveren ikke føler ejerskab over sin indsats, kan resultere i afstandtagen fra idrætten. Derfor vil jeg inddrage udøveren og lade vedkommende tage ansvar for sin egen træning. Jo mere erfaren udøveren er, jo mere vil min rolle reduceres til kun at rådgive. At have lav social støtte øger også risikoen for udbrændthed. Et højt engagement i sporten kan føre til en gradvis isolering fra omverden. Uden et netværk af kammerater eller familie at snakke med kan udøveren let blive ensom i sin sport. Dette kan føre til, at sporten, som oprindeligt blev oplevet som en glædesfyldt aktivitet, i stedet føles som en belastning. Her er der forskel på holdidræt og individuel idræt, idet en udøver i en holdsport i det mindste har muligheden for at have et socialt netværk igennem sine holdkammerater 8. Derfor er man mere udsat i orienteringsløb. Ekstra udsatte er også idrætsudøvere, særligt unge, som flytter til et nyt sted for at videreføre karrieren der. Her gælder det om, at udøveren kan udvikle et socialt netværk, også udenfor idrætsverden. For at imødegå isolering kan man forsøge at samle udøverne til fællestræninger så ofte som muligt. Dette er f.eks. en af fordelene ved at arbejde med kraftcentre, som er Team Danmarks foretrukne model. En fuldstændig satsning på sin idræt vil for en udøver let føre til en ensidig idrætsrelateret identitet. Alt hvad der giver mening i udøverens tilværelse hænger sammen med sporten. Dette bringer samtidig udøveren i en utrolig sårbar position, idet den mindste modgang eller blot små hændelser nemt vil føles som om, at hele tilværelsen ramler. Derfor vil jeg kraftigt anbefale, som det gøres af Team Danmark, at en udøver også har en anden aktivitet ved siden af en sportslig satsning, f.eks. et deltidsstudie eller deltidsarbejde. I tilfælde af en langvarig skade er det vigtigt at have andet at foretage sig. Ofte ses en synergieffekt for de udøvere, som har mere end blot sporten i tilværelsen. Dette kan skyldes at den ikke-sportslige aktivitet hjælper til at sætte tingene i perspektiv 9. En for høj træningsbelastning, dvs. for megen eller for intensiv træning i forhold til mængden af hvile, vil på sigt føre til overtræning, og kan være begyndelsen til at brænde ud 10. Her gælder det om at finde den rigtige balance mellem belastning og restitution, hvor kendskabet til ens egen krop og dens reaktioner er vigtigt. Da juniorlandstræner i orienteringsløb Mads Ingvardsen tiltrådte, var det en udbredt opfattelse blandt juniorerne, at det gjaldt om at træne mest muligt. Men nu er opfattelsen ændret til at det gælder om at træne klogest muligt. Som træner vil jeg også fremme den opfattelse. En for monoton træning kan også være en faktor til at en udøver brænder ud. Ensidig træning kan både være det, at man træner under de samme rammer hver gang, f.eks. cykelryttere, som kører den samme rundstrækning hver gang, eller det at man laver samme type træning hver gang. Det kan også være det, at man kun holder sig indenfor sin egen idrætsgren. Derfor gælder det om at skabe variation i træningen. I visse idrætsgrene kan det være sværere at skifte arena i forhold til andre, men det kan stort set altid lade sig gøre, ikke mindst med lidt fantasi. I orienteringsløb er 8 Skiløberen Ingemar Stenmark udtalte engang, at skulle han starte forfra i hans idrætskarriere ville han formentlig vælge en holdsport, da dette ville give mulighed for at dele sorger og glæder med andre. En bemærkelsesværdig udtalelse fra en topidrætsudøver, som ellers kan se tilbage på en unik stribe af succeser. 9 Den svenske verdensmester i orienteringsløb fra 1987, Kent Olsson, har fremhævet, at hans karriere reelt set først toppede, da han blev far og lærte en ny form for ansvarsfølelse at kende. Tilsvarende opleves en forbløffende evne blandt nybagte mødre til at vende tilbage til eliten med succes ovenpå en barsel. Senest blev det til sølv ved VM i 2003 for svenske Karolina Arevång. 10 At en udøver er udbrændt, er ikke det samme, som at personen er i overtræning. Forskellen består i, at en udøver i overtræning stadig har en høj grad af motivation i forhold til at træne og konkurrere. Dette har en udbrændt person ikke. 12

14 mountainbike et udmærket alternativ. Løb i vand er skånsomt overfor led og knogler, og er derfor også velegnet ved skader. Eller man kan spille en gang fodbold i en mose. Mange udøvere kender til at brænde ud p.g.a. skader. De akutte skader kan være svære at gardere sig imod, mens belastningsskader, der oftest hænger sammen med forkert eller for meget træning, er nemmere at forebygge. Opvarmning, nedvarmning og udstrækning af musklerne i forbindelse med både træning og konkurrence er ligeledes vigtigt som skadesforebyggelse. Min umiddelbare vurdering er, at det indenfor orienteringsløb ofte er for høje krav sat af udøveren selv, som er den hyppigste årsag til udbrændthed. For nogle har dette medført en for høj træningsbelastning, og derfor er der en vis sammenhæng mellem disse to årsager. Typisk er det herreløbere, som har trænet for hårdt. For dameløberne er det snarere manglende social støtte i den forstand, at de gerne vil være til stede 100%, både i idrætten, på studie/arbejde, og hos venner og familie. Dette kan jo ikke lade sig gøre, hvilket fører til udbrændthed i idrætten Værktøj til at måle belastning. Hvordan kan man som træner vurdere, hvordan en udøver har det? Findes der andre muligheder end en dialog med udøveren? En mulighed er POMS-testen 11, som er et redskab til at måle den belastning, som idrætsudøveren føler. Testen vil her blive beskrevet i meget forkortet form. Princippet er, at udøveren i et skema med 65 adjektiver (irriteret, effektiv, spændt, rastløs, forstående etc.) tager stilling til, hvordan de føler sig i forhold til hver af disse. Hvert adjektiv vurderes på en skala fra 0 til 4, hvor 0 betyder overhovedet ikke, mens 4 betyder vældig meget. De 65 adjektiver opsummeres i seks vurderingsparametre (anspændthed, depression, vrede, kraftfuldhed, træthed og forvirring). Disse præsenteres som en graf i en figur med en indlagt linje, som en slags tærskelværdi. En sund tilstand vil derfor se ud som et isbjerg, mens kritiske tilstande vil vise sig ved at mere end en parameter hæver sig over tærsklen. Nedenstående figur er et eksempel med en flok svømmere, som er undersøgt før, under og efter konkurrencesæsonen. Som det ses, er tilstanden sund både før og efter (tydeligt isbjergsfigur), mens svømmerne under sæsonen er mere belastet, hvor flere værdier ligger over tærskelen. Figur 3.1: POMS-værdier før, under og efter en konkurrenceperiode. T-værdi Anspænding Depression Ubehag Kraftfuldhed Træthed Forvirring Før Under Efter Tærskel Kilde: Kenttä og Hassmén (1999). Som træner vil jeg anvende skemaet i løbet af sæsonen til at vurdere, om der skal justeres på nogle forhold, evt. skrues ned for træningsbelastningen. Også i perioder, hvor udøveren er presset af ydre faktorer (eksamen o.lign.), vil skemaet kunne give en indikation om tilstanden. 11 POMS står for Profile of Mood States. 13

15 Opgave 4: Teambuilding, roller og kohæsion. I denne opgave tages der udgangspunkt i en fiktiv situation. Situationen er, at jeg er nyansat landstræner i Dansk Orienterings Forbund med ansvar for seniorerne. Et kendetegn for orienteringsløb er, at der primært er tale om en individuel sport. Scenariet i opgaven er ligeledes opdigtet, men jeg vurderer, at det er et realistisk scenario. Efter en præsentation af dette vil jeg gennemgå, hvorledes jeg vil arbejde på at skabe det gode hold. Dette skal ske ved at se på mulighederne indenfor teambuilding, med særlig vægt lagt på kohæsion og roller. Til sidst vil jeg desuden vise muligheden for at hente inspiration hos organisationsteorien Scenario Holdet, som er en bruttotrup, består i dette tilfælde af 13 løbere fordelt med 8 herrer og 5 damer. For herrernes vedkommende er der tale om 2 meget erfarne (veteraner), 3 rutinerede og 3 nye i truppen (debuttanter). For damernes vedkommende er der 1 veteran, 2 rutinerede og 2 debuttanter. Veteranerne er år gamle, de rutinerede år, mens debutanterne er i alderen år. Kendetegnende for bruttotruppen er, at der, bortset fra ønsket om at dyrke orienteringsløb på højt niveau, er tale om en relativ uhomogen gruppe. For at illustrere dette, har jeg opstillet nedenstående tabel 4.1, som viser en række sociale og idrætslige karakteristika, som beskriver løberne. Tabellen skal læses således: Øverste linje fortæller, at der er to herreveteraner. Heraf bor en i Danmark og en i Sverige/Norge. En har et forhold med barn og en bor sammen med kæreste. En har fuldtids- og en har deltidsarbejde etc. Tabel 4.1: Karakteristika ved løberne i bruttotruppen. Sociale karakteristika Idrætskarakteristika Bopæl Civilstand Profession Forcer Resultater Herrer Damer Danmark Sverige/Norge Forhold m. barn Samboende m. kæreste Single Fuldtidsarbejde Veteran Rutineret Debuttant Veteran Rutineret Debuttant Deltidsarbejde Studerende Både løb og o-teknik Orienteringsteknik Løbsstyrke International top-5 National top-3 National top-10 De valgte parametre har bl.a. betydning på følgende måde. Bopælen giver forskelle i træningsmuligheder og gør det sværere, at samle truppen. Civilstanden fortæller bl.a. noget om, hvor vidt løberne har anden familie at tage hensyn til. Professionen angiver først og fremmest noget om deres frihedsgrader, primært i forhold til træning. Forcerne indikerer, at der skal vægtes forskelligt i træningsplanlægningen, mens de opnåede resultater f.eks. har betydning for løbernes status i truppen. Tabellen ville sagtens kunne udvides, men formålet er primært at illustrere gruppens uhomogenitet. 14

16 Disciplinerne indenfor orienteringssporten er gennem de seneste år udvidet. Individuelt findes der i dag en sprint med vindertid på ca. 13 min., en mellemdistance med vindertid på ca. 30 min. og en klassisk distance med vindertid på ca. 90 min. for herrer og ca. 70 min. for damer. Derudover er der stafet, hvor et hold består af tre løbere. Det øgede antal discipliner i forhold til tidligere betyder et strammere program i.f.m. VM o.lign, hvilket har ført til, at de fleste løbere er begyndt at prioritere, hvilke distancer, de satser på. Målene for den kommende sæson, set med såvel holdets som de enkelte løberes øjne, er det nordiske mesterskab og verdensmesterskabet Teambuilding Teambuilding er et i dag et ofte anvendt begreb i flere forskellige sammenhænge. Men hvad vil det egentlig sige? Er det at tage på overlevelsestur sammen? Det er i hvert fald ikke kun det. Følgende er et bud på en definition af begrebet. Definition af teambuilding. Teambuilding er en bestræbelse, hvor en gruppe studerer sine egne arbejdsprocesser i fællesskab og handler for at skabe et klima, hvor medlemmernes energi er rettet mod problemløsning og en maksimering af alle medlemmernes ressourcer i processen. Kilde: Hanson og Lubin via Stelter et al. (2002). Spørgsmålet er, om landsholdet bedst kan beskrives som et team eller en gruppe? Forskellen er, at et team har et fælles mål, hvor man er afhængig af andre, mens dette ikke er tilfældet for en gruppe. Ser man på udførelsen af et orienteringsløb, så er det kendetegnet ved, at der i høj grad er tale om en individuel præstation, i princippet også når der løbes stafet. Altså uafhængige præstationer. Da løberne samtidig har forskellige færdigheder og forskellige discipliner, vil de også have forskellige individuelle målsætninger. Så hvad kan teambuilding egentlig bruges til på et orienteringslandshold? Lad os starte med at se på hvad formålet med teambuilding egentlig er: Tabel 4.2: Formålet med teambuilding. Teambuilding retter sig mod at bygge/udvikle teamet til at være mere end en gruppe, men et team, hvor der er 1. En fælles målsætning 2. Samarbejde synergieffekt 3. Både en social og en opgavemæssig sammenbinding 4. En klar rollefordeling accepteret af alle 5. Klare normer og værdier Kilde: Undervisningsnoter. I det følgende vil de forskellige formål blive gennemgået, og jeg vil fremhæve de ting, som jeg mener, at jeg som træner kan gøre brug af, dog med størst vægt lagt på kohæsion og roller Fælles målsætning Som nævnt ovenfor vil løberne have egne målsætninger i de individuelle discipliner. Dette forhindrer dog ikke landsholdet i at have et fælles resultatmål for hver disciplin, f.eks. to løbere i top-15, alle i bedste halvdel eller en medalje til holdet. På den måde ønsker jeg, at der skabes overensstemmelse mellem landshold- og individuelle målsætninger. Præstationsmål er nærmest umuligt at sætte i orienteringsløb. Terræn og bane er ukendt, og det vil derfor være gætteri at sætte en bestemt tid, som man gerne vil kunne præstere. Procesmål kan godt anvendes, men vil nok være 15

17 bedst som individuelle mål. For de teknisk dygtige kunne det f.eks. være, at man ikke vil bomme. Landsholdets målsætninger vil jeg sætte allerede ved sæsonstart, og så derefter justeres undervejs hvis nødvendigt Samarbejde synergieffekt Et samarbejde under præstationens udførelse er kun realistisk i herrernes stafet, fordi vi stiller to hold der. Derfor skal denne mulighed tænkes ind. Når starten går, har de to danske løbere (fra 1.holdet og 2.holdet) mulighed for at lave en lynhurtig sammenligning af den første del af hinandens ruter og derved identificere, hvor der er gaflinger. De vil med sikkerhed have forskellig 1. post, men skulle de komme sammen igen derefter, vil der være mulighed for at samarbejde videre indtil næste gafling osv. I teorien kan dette fortsætte på både 2. og 3. tur, men vil næppe ske p.g.a. naturlig spredning. Ikke desto mindre vil vi forberede denne situation. Det er dog primært samarbejdet i træningen og i alle de ting, der er omkring selve løbet, som skal dyrkes. Når det gælder træning vil jeg fremme åben dialog på holdet, således at alle lærer af de erfaringer, som drages, særligt omkring de tekniske træninger. F.eks. hvilken teknik bør anvendes i en bestemt situation. I forberedelserne til de vigtige konkurrencer vil holdet træne i terræntyper, som minder om konkurrenceområdet. Erfaringerne herfra er tilsvarende vigtig at få samlet op og drøftet i fællesskab. F.eks. hvor let/svært var det at læse bestemte terrængenstande i skoven. Dels kan en løber lære af det, som en anden løbet har erfaret, men en løber, som måske har draget en forkert konklusion, vil også kunne blive opdaget og korrigeret. Således kan holdet ved at indsamle og drøfte løbernes erfaringer opnå en synergieffekt, dvs. opnå at summen af helet er større end summen af de respektive input Social og opgavemæssig kohæsion Kohæsion beskriver evnen til at hænge sammen. Et bud på en nærmere definition er følgende: Definition af kohæsion. En dynamisk proces, som afspejles i gruppens tilbøjelighed til at holde og forblive sammen for at stræbe efter nogle mål. Kilde: Carrou via Stelter (1999). Kohæsion handler altså om teamets sammenhængskraft. En kraft, der kan deles op i 1. Opgavekohæsion, hvor teamet bindes sammen af bestræbelserne på at nå et fælles mål. 2. Socialkohæsion, hvor teamet bindes sammen af det sociale og mellemmenneskelige. Med disse to dimensioner kan en matrix, som vist i tabel 4.3, stilles op. Heraf ses det, at der overordnet findes fire typer af teams afhængig af, om opgave- og socialkohæsion er høj eller lav. Forskellene i typerne kommer til udtryk i, hvor effektive teams ene arbejder, hvor god trivselen er, og endelig i hvad lang levetiden er. Det er naturligvis indiskutabelt, at jeg som træner, vil arbejde henimod at skabe et velfungerende team. Et sådan team vil have et stærkt sammenhold og vil kunne levere gode resultater. Man kunne så spørge, om ikke det ville være OK at have et koldt effektivt team i den forstand, at dette team stadig formår at løse opgaver. Måske hvis man arbejder med en holdsport. I holdsport vil et koldt effektivt team stadig kunne præstere, og dette er jo i sidste ende det, som en træner skal have for øje. Men en dårlig trivsel har alligevel stor indvirkning på mange forhold først og fremmest og nok så væsentligt motivationen. Derfor vil det ikke være godt nok for landsholdet, at være et koldt effektivt team. Et hyggeligt team og et dysfunktionelt team vil naturligvis være helt uacceptabelt. 16

18 Tabel 4.3: Sammenhæng mellem opgave- og socialkohæsion. OPGAVEKOHÆSION høj lav SOCIAL KOHÆSION høj lav Velfungerende team - høj opgaveeffektivitet - god psykisk trivsel Hyggeligt team - lav opgaveeffektivitet - middel/god psykisk trivsel - kort levetid Koldt effektivt team Dysfunktionelt team - høj opgaveeffektivitet - lav opgaveeffektivitet - middel/dårlig psykisk trivsel - dårlig psykisk trivsel - kort levetid - meget kort levetid Kilde: Undervisningsnoter. Da orienteringsløb primært er en individuel præstation, er der i selve udførelsen ikke behov for en opgavekohæsion i samme grad som i en holdsport. Det er den enkelte udøver, som ved hjælp af kort og kompas, på hurtigste vis, selv skal finde vej i ukendt terræn. Når først startsignalet har lydt, er løberen helt uafhængig af sine holdkammerater/landsholdskollegaer (og for den sags skyld også sin træner), og dermed er der i selve idrætspræstationen intet samspil med disse personer (dog er der særlige forhold for stafetten). Det betyder dog ikke, at opgavekohæsion ikke har sin berettigelse. Det har den bestemt, når der ikke konkurreres, nemlig i forhold til teamlæring, i forhold til træning og forberedelsesfaserne. En høj opgavekohæsion vil forøge både motivation og engagement, og derfor vil jeg som træner også gå efter at opnå denne. Socialkohæsion har som nævnt stor betydning for motivation og engagement. At løberne trives på holdet er alfa og omega. Dyrkning af den sociale kohæsion er formentlig det, som mange tænker på, når de taler om teambuilding. Det er her, at man kan tage på friluftstur sammen, spille paintball eller lave en aktivitet sammen. Det overordnede princip er, at fælles oplevelser styrker den sociale kohæsion. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på løbernes behov. Disse vil i det angivne scenario være ret forskellige, da holdet generelt er relativt uhomogent. Holdets veteraner, og især de med børn, har brug for at tilgodese familien, mens f.eks. debuttanterne ikke er nået til samme livsstadie, og derfor typisk vil have et større behov for at danne et socialt netværk. Også faktorer som arbejde og studie spiller ind her. Som træner gælder det således om at skabe plads til at begge behovstyper kan passes ind på holdet. Volleyball-træner Michael Trolle kalder det en total balance imellem konceptet og det ydre pres 12. Med andre ord en holistisk opfattelse af tingene. Dette vil være en af mine kæpheste, da det er afgørende at forstå hver enkelt udøver udfra netop dennes situation. I yderste konsekvens vil jeg risikere at miste nogle af løberne Roller Begrebet roller kendes måske bedst fra teatrets verden. Vi ved også, at for at et teaterstykke skal blive vellykket, kræver det, at hver enkelt skuespiller kender sin rolle og holder sig til den. Der ligger med andre ord, en række klare forventninger til, hvad en rolle indeholder. Roller er også typisk forbundet med stor gensidighed, hvor helten ikke ville være det samme uden en skurk osv. Roller kan derfor defineres således: Definition af rolle. De forventninger, som er rettet mod en person i en bestemt gruppe. Kilde: Undervisningsnoter. 12 Stelter (1999) s

19 Mennesker har typisk vidt forskellige roller afhængigt af, hvilket miljø de befinder sig i (hjem, arbejde, fritid). Man kan også have flere roller indenfor det samme miljø, som f.eks. en fodboldspiller, som både har rollen som målmand og rollen som anfører. Der kan skelnes imellem formelle og uformelle roller. Formelle roller De formelle roller er i idrætssammenhæng lettest at få øje på i holdsport, hvor der typisk er et navn til hver enkelt position, som eksempelvis stregspiller, fløjspiller etc. På orienteringslandsholdet er de formelle roller knap så oplagte. Præstationen, som skal ydes til konkurrence, er først og fremmest individuel. Alligevel opstår der nogle formelle roller på landsholdet. Dette sker, når holdet bliver udtaget til de store stævner som bl.a. VM, og der sker en fordeling af, hvilke løbere, som skal løbe hvilke distancer. På den måde vil løberne få roller som f.eks. ham, der skal løbe sprint- og kortdistancen, hende, som skal løbe alle discipliner, eller ham, der er stafetreserve. For at disse roller ikke først træder i kraft, den dag hvor udtagelsen har fundet sted, vil jeg allerede ved optakten til sæsonen, i samarbejde med hver enkelt løber, fastlægge hvilke distancer vedkommende skal satse på. På den måde kan jeg tidligt begynde at vænne løberen til en bestemt rolle og konkretisere målet. Der hvor rollerne kommer tydeligst til udtryk er i.f.m. stafetten, idet der er forskel på de respektive ture. For en 1.tursløber gælder det principielt kun om at hænge med têten hele vejen. Dette skyldes, at langt de fleste stafetter vindes, når ingen laver fejl, mens det sjældent sker, at en stafet vindes p.g.a. enestående individuelle præstationer. Omvendt kan det være fatalt, at sakke bagud allerede på 1.turen. Derfor kræver det en løber, som ikke lader sig stresse, især ikke der, hvor der er gaflinger 13. Der ligger altså et vist pres på 1. tursløberen. For 2. tursløberen er taktikken principielt den samme, om end der ikke hviler det samme pres om at undgå en skidt start. 2. turen er dermed den mindst stressende tur. 3. tursløberen er den, som skal afgøre konkurrencen. Dette gør i sig selv, at det er turen med det største pres. Hvilken taktik, der skal anvendes vil afhænge af situationen/stillingen på det aktuelle tidspunkt. Normalt vil man lægge flere taktikker, så man er forberedt på enhver situation. Dette giver 3. tursløberen en særlig rolle, hvor en rutineret person med stor omstillingsevne vil være at foretrække. Skal man tale om, at en enkelt løber kan afgøre det for holdet, er det typisk her, at vedkommende sættes ind. Med andre ord er der tale om forskellige roller på et stafethold, og det kan have stor betydning, hvor godt løberne har forberedt sig på disse 14. På det fiktive landshold vil det hos herrerne være oplagt, at vælge veteranen med international klasse til at løbe sidste tur, mens jeg hos damerne formentlig ville vælge den rutinerede med international klasse. Trods mindre rutine end dameveteranen, er det godt at have en fysisk og o-teknisk stærk løber til sidst. Et alternativ kunne dog også være at have den fysisk og teknisk stærke løber på 2. turen for at kunne rykke fra, og så have en erfaren veteran til sidst. Jeg vil derfor aftale med de to løbere, at de i løbet af nogle stafetter tidligt i sæsonen prøver begge roller af, og at vi på en bestemt dato træffer et endeligt valg, således at rollefordelingen ligger fast i den sidste tid frem mod de vigtige konkurrencer. 13 Gaflinger, som er et stafetbegreb, betyder, at løberne indimellem har forskellige poster undervejs. Løberne ved ikke, om den næste post de skal have er gaflet eller ej. Løber man sammen i et felt, ved man således ikke, om man skal have den samme post som de andre. Dette gør, at en løber ikke blot kan kroge andre løbere hele vejen rundt. 14 Da Danmark i august 1997 vandt VM i stafet (dengang 4 løbere på et hold), havde holdet i lang tid kendt deres roller. Daværende landstræner Olli-Pekka Kärkkäinen satte holdet allerede ved sæsonstart, hvorefter løberne kunne forberede sig gennem hele sæsonen. Den mest erfarne, Allan Mogensen, blev sat til at løbe sidsteturen. 18

20 Uformelle roller Der vil på holdet også være en række uformelle roller. Nogle af disse vil have universel karakter, dvs. at de samme roller vil kunne findes i næsten alle grupper. Det kan være roller som den seriøse, spradebassen, den rolige, den smarte, den fornuftige, den praktiske og ikke mindst team-leder. Hvis sidstnævnte findes på holdet vil vedkommende være af særlig betydning for mig som træner. Team-lederen vil yde en vis indflydelse på holdet, ikke mindst i situationer, hvor jeg ikke er til stede. På den måde kan vedkommende være med til at bestemme de normer, som er på holdet. Dette kan være både godt og skidt. Skidt hvis teamlederen udøver en negativ indflydelse på holdet, f.eks. gennem holdninger som, at det er OK at sidde oppe til ud på natten og se TV/video, eller at kosten spiller ingen rolle for præstationen spis hvad du har lyst til, eller denne type træningspas er latterlige. Uheldige normer, som er under opsejling vil jeg stoppe med det samme. Dette kan f.eks. ske i plenum samtidig med at jeg sikrer mig, at teamlederen accepterer, at sådan skal det være. Teamlederen kan også yde en positiv indflydelse på holdet og fremme de gode normer. F.eks. med holdninger som husk nu at drikke væske, oprydning er vigtigt, når vi bor mange sammen eller bakketræning er en hård, men en suveræn træningsform. Ligeledes kan jeg udnytte teamlederens indflydelse ved at påvirke vedkommende til at acceptere holdninger, som jeg ønsker fremmet. Rollen som teamleder vil ofte afhænge af persontype. Men at være erfaren eller især at være en dygtig udøver kan også have betydning. Det vil forventeligt være i blandt de løbere i truppen, som er rutinerede/veteraner og/eller har opnået internationale topresultater, at en eventuel teamleder vil ses. Ofte vil denne udøver samtidig få rollen som talsmand for holdet, således at der bliver en kobling af en formel og an uformel rolle Klare normer og værdier For at landsholdet skal fungere godt, er det vigtigt, at der er skabt klarhed omkring holdets normer og værdier. Gruppenormer handler om en forventning til at alle gruppens medlemmer følger en bestemt adfærd og handling i gruppen. F.eks. at der altid varmes grundigt op forud for et træningspas. Værdier er de ting, som gruppen tillægger betydning. Det kan f.eks. være, at man altid er ærlig eller bakker hinanden op. Som træner vil jeg holde øje med og forsøge at påvirke normer og værdier på holdet, især hvis der opstår nogle, som er uhensigtsmæssige. Bl.a. hvis løberne træner med for stor risiko for skader, f.eks. i form af spring ud over klipper for at opnå en tidsgevinst. Værdier som indbyrdes støtte og opbakning blandt løberne vil jeg især forsøge at fremme. Dette er vigtigt i forhold til stafetten, hvor løberne skal tro på hinanden og vide, at alle gør deres bedste. Gruppens udvikling I forhold til fordelingen af de uformelle roller og dannelsen af normer, skal jeg som træner være opmærksom på, at landsholdet har oplevet en stor udskiftning med tilgang af en del nye løbere. Dette giver sig udslag i en særlig dynamik, som kan inddeles i nogle faser, jævnfør tabel 4.4. Tabel 4.4: En gruppes udvikling. 1. Forming Orienteringsfasen gruppens opståen 2. Storming Markerings- og konfliktfasen 3. Norming Normdannelsesfasen 4. Performing Præstationsfasen I den første fase (forming) sker der en orientering. Hører jeg til her og hvem er de andre? Derpå følger den mest urolige fase (storming), hvor der kan opstå kamp om roller og positioner. Fasen slutter først, når der er sket en afklaring og tilpasning til strukturen. I tredje fase (norming), når rollefordelingen er klar, vil normerne blive udviklet. Den gensidige respekt og gruppens kohæsion 19

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere

Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til sportspsykologi for Eliteudøvere...3 Formålet med grundkurset i sportspsykologi...4 Team Danmarks

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Idrætspsykologi og mental træning. Bjerringbro 29. marts 2007

Idrætspsykologi og mental træning. Bjerringbro 29. marts 2007 Idrætspsykologi og mental træning Bjerringbro 29. marts 2007 Oplæggets struktur 1. Om begreberne mental træning og idrætspsykologi. 2. Mentale egenskaber man kan træne. 3. Metoder. 4. Brug af mental træning

Læs mere

Den gode triathlon-oplevelse

Den gode triathlon-oplevelse Den gode triathlon-oplevelse Du har nu besluttet dig for at du vil køre et triathlonstævne, og du har sikkert allerede gjort dig en del tanker om det. Uanset om man kører kort eller langt. Er ung eller

Læs mere

Nå dine mål gennem visualisering

Nå dine mål gennem visualisering Nå dine mål gennem visualisering Koncentration & Restitution At dagdrømme om det put, du fik i hul på 18. green. At se for sig, hvordan det var at løbe over målstregen til det årlige 5km løb med arbejdspladsen.

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Vejledning til LUS spørgeskema

Vejledning til LUS spørgeskema Vejledning til LUS spørgeskema Det vil være en god idé at udarbejde en skriftlig vejledning, som kan udleveres til løberen. Dels så løberen kan få lidt hjælp, men også således at forældre får lidt information

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard Talenternes Forældre Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015 Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Cand.scient. Idræt og Psykologi Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Sportspsykologisk grundkursus for Trænere

Sportspsykologisk grundkursus for Trænere Sportspsykologisk grundkursus for Trænere Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til sportspsykologi for Trænere...3 Formålet med grundkurset i sportspsykologi...4 Team Danmarks Sportspsykologiske

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Referat fra TeamGym seminar Dato: 02.06.12 Tid: 13.00 17.30 sted: Odense idrætscenter

Referat fra TeamGym seminar Dato: 02.06.12 Tid: 13.00 17.30 sted: Odense idrætscenter Referat fra TeamGym seminar Dato: 02.06.12 Tid: 13.00 17.30 sted: Odense idrætscenter 1. Velkomst ved Anders. Vi vil gerne høre hvad I mener inden vi beslutter noget 2. Forslag om nye aldersinddelinger

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

PROJEKT. Information Forventningsafstemning. Aktiviteter Andre aktiviteter. Udviklingsprogrammets faser og aktiviteter kan opdeles i følgende:

PROJEKT. Information Forventningsafstemning. Aktiviteter Andre aktiviteter. Udviklingsprogrammets faser og aktiviteter kan opdeles i følgende: PROJEKT BØRN I BALANCE FORMÅL BalanceGolf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for særligt udfordrede børn i aldersgruppen 7-15 år samt deres familier. BalanceGolf tilbyder et effektivt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Publiceret i : Sport & Psyke, nr., nr. 18-19 (1998), 8-11 Psykologiske strategier til angstbekæmpelse af Reinhard Stelter Psykologiske processer udvikles i dialog mellem person og omverden og i forhold

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Idrætspsykologi. Træning

Idrætspsykologi. Træning Idrætspsykologi Træning Idrætspsykologi... 2 Holdninger & værdier... 4 Trænerfilosofi.... 4 Den Positive Træners Mentale Model... 5 Målsætning... 10 Hvad er en målsætning?... 10 Hvorfor have en målsætning?....

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Dit mentale fundament

Dit mentale fundament Dit mentale fundament Dit mentale fundament Motivation, life- skills og mental styrke Du er på vej. På vej til at skabe dig selv, skabe dit liv og skabe dine resultater. Du er på vej! 2 Hvad kræver det

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Modellen er bygget hierarkisk op omkring fem niveauer, der bevæger sig fra det grundlæggende og teoretiske imod det konkrete og praktiske:

Modellen er bygget hierarkisk op omkring fem niveauer, der bevæger sig fra det grundlæggende og teoretiske imod det konkrete og praktiske: Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Det sportspsykologiske fagfelt i Danmark har været præget af en mangfoldighed af tilgange og har fungeret som en redskabsdisciplin.

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Martin Langagergaard. EHF Mastercoach. Psykologi. Marts 2013 Kolding

Martin Langagergaard. EHF Mastercoach. Psykologi. Marts 2013 Kolding EHF Mastercoach Psykologi Marts 2013 Kolding Team filosofi Du vinder ingenting alene Team handler om relationer og præstationer! På banen, udenfor banen, rundt om banen Forbindelsen mellem værdier, relationer,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Indskærpelser, Metal Ligaen 2015-16

Indskærpelser, Metal Ligaen 2015-16 Indskærpelser, Metal Ligaen 2015-16 Fair Play og Respekt er ryggraden i enhver succesfuld sportsgren. Danmarks Ishockey Union ønsker at en sådan fair play og respekt er udtalt i ishockeysporten og at alle

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Træningsmateriale - Motionsløb

Træningsmateriale - Motionsløb Træningsmateriale - Indhold Generelt om motionsløb... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 den fysiske kapacitet... 4 Lektion 3 udholdenhedstræning... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 8

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

Velkommen i Skørping Triatlon Klub Velkommen i Skørping Triatlon Klub De seks sider informerer dig om, hvem vi er, hvad vi vil, og hvorfor vi vil. Vores sunde værdier og normer er ord og udsagn, der i brug giver sunde, hjælpsomme og positive

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere