DIF diplomtrænerprojekt Idrætspsykologi. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIF diplomtrænerprojekt 2004. Idrætspsykologi. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 DIF diplomtrænerprojekt 2004 Idrætspsykologi Indholdsfortegnelse Introduktion 1 Opgave 1: Målsætning, motivation og identitet Målsætning Sammenhæng med motivation Sammenhæng med identitet 4 Opgave 2: Spændingsniveau og præstationsangst Præstationsangst Sammenhængen mellem præstation og spændingsniveau Teknikker til regulering af spændingsniveau 7 Opgave 3: Udbrændthed Tegn på udbrændthed Årsager og modtræk til udbrændthed Værktøj til måling af belastning 13 Opgave 4: Teambuilding, roller og kohæsion Scenario Teambuilding Senge s 5 discipliner 20 Af Ulrik Staugaard Dansk Orienterings Forbund

2 Introduktion. Dette eksamensprojekt i idrætspsykologi omfatter fire opgaver, som er vægtet forskelligt. Opgave 1 omhandler målsætning, motivation og identitet. Opgave 2 omhandler præstationsangst og spændingsniveau. Opgave 3 handler om udbrændthed, mens opgave 4 handler om roller og kohæsion, samt hvordan det gode hold skabes. I opgave 1 anlægges en generel betragtning, mens de tre øvrige opgaver tager udgangspunkt i mit virke som træner indenfor orienteringsløb. I alle opgaver vil jeg give eksempler fra orienteringsløb. Derudover vil der i nogle af opgaverne være enkelte eksempler fra biathlon-orientering, som er min bi-sport. Opgave 1: Målsætning, motivation og identitet. Målsætning er altafgørende indenfor konkurrenceidrætten. Jeg vil indledningsvis redegøre for, hvad målsætning er. Derefter gennemgår jeg, hvordan motivation og identitet hænger sammen med målsætning, og hvad det betyder indenfor orienteringsløb. Undervejs i opgaven vil der blive set på nogle forskelle mellem individuel sport og holdsport Målsætning At styre i blinde er selvsagt ikke noget godt styringsværktøj. Derfor er en målsætning et vigtig redskab for enhver satsende idrætsudøver. En målsætning hjælper idrætsudøveren til at fokusere mod et slutmål og retningen, som fører dertil. Dvs. hvad der skal opnås, og hvilken træning der kræves. Et eksempel på en kort og enkel definition er følgende: Definition af mål. Et mål er en mental forestilling om, hvad man konkret stiler mod indenfor en given tidsramme. Kilde: Undervisningsnoter. Målsætninger kan være af forskellig type. I nedenstående tabel 1.1 skelnes der imellem tre typer af målsætninger. Tabel 1.1: Tre forskellige typer målsætninger. Resultatmål Præstationsmål Procesmål Resultatmål er mål, som er sat i forhold til konkurrenterne. Det kan f.eks. være at vinde en turnering eller at ende i top-10. Præstationsmål er mål, hvor der alene er fokus på ens egen præstation. Det kan f.eks. være at score et bestemt antal points, løbe på en bestemt tid eller sætte personlig rekord. Sådanne mål er svære at sætte i orienteringsløb, da banen er ukendt. Godt nok er der angivet en estimeret vindertid, men den er forbundet med en vis usikkerhed. Procesmål er mål, som relaterer sig til forløbet af en konkurrence. De kan være detaljerede og rette sig mod måden, tingene bliver gjort på. F.eks. at lave ubevidst aftræk i alle skudafgivelser, at være i stand til at aflevere præcist, eller at kunne øge intensiteten i givne situationer. I orienteringsløb kunne det være at undgå bom. De tre målsætningstyper kan ikke erstatte hinanden, men bør i stedet supplere hinanden. Det kan være uhensigtsmæssigt kun at anvende resultatmål, da man ikke er herre over andres præstationer. Taber man til et hold, som spiller eminent på dagen, kan holdets egen præstation let blive en frustrerende oplevelse trods en god indsats. I orienteringsløb vil det samme gælde ved f.eks. et mål 1

3 om at slutte i top-10. Dette skyldes, at bedømmelsen af præstationen er hægtet op på faktorer, som man ikke har kontrol over, i dette tilfælde konkurrenterne. Af andre forhold, som ligger udenfor ens kontrol kan bl.a. nævnes vejret, banen eller rutens tilstand, klimaet, dommeren, tilskuerne og i stor udstrækning også holdkammerater. P.g.a. sidstnævnte vil den enkelte udøver i en holdsport have mindre kontrol over resultatet end en individuel udøver. I orienteringsløb forekommer denne situation i stafet. Præstationsmålet har i forhold til resultatmålet den fordel, at konkurrenternes præstation ikke har betydning for, hvor vidt målet kan nås eller ej. Præstationsmålet er dog ikke helt uafhængigt af omgivelserne. Det er procesmålet til gengæld i større omfang. Udøveren fokuserer på egne handlinger og færdigheder og har således langt mere kontrol over, hvor vidt målene kan opnås. Men hvad er så det rette valg? Hvilke mål skal en idrætsudøver eller hold opstille? Svaret vil afhænge af situationen. Ofte anses det for at være en god idé at have flere målsætninger, f.eks. en kombination af resultatmål og procesmål eller præstationsmål og procesmål. Målsætningers udformning: En målsætning bør opfylde en række egenskaber. Der findes flere bud på, hvor mange og hvilke egenskaber, som bør være indeholdt i en målsætning. Et af budene er SMART-huskereglen, som i en alternativ version er udvidet til SMARTE. Denne fremgår af nedenstående tabel, der også viser andre parametre, som kan indgå i en målsætning. Tabel 1.2: Forskellige parametre, som en målsætning bør opfylde. SMART(E)-huskereglen: En målsætning bør være Specifik Målbar Accepteret Realistisk Tidsbestemt Evalueres Andre parametre: En målsætning bør være Udfordrende / tilstrækkelig høj Bevidstgørende Forankret i selvtilliden Under egen kontrol Positiv Men hvorfor er disse egenskaber gode at have i en målsætning? For SMARTE-parametrene gælder, at et specifikt mål er vigtigt, hvis det skal fungere som en drivkraft. Vage formuleringer som at forbedre sig eller gøre sit bedste er sjældent tilstrækkeligt til at anspore en udøver til at opnå den optimale præstation. Målbare målsætninger gør det muligt, at vide om målet nås. F.eks. at træne med puls 170 i bestemte træningspas. Accepterede målsætninger bør være en selvfølge, men er det ikke nødvendigvis altid. Eksempelvis kan der være forskellige opfattelser blandt spillerne på et hold, som gør at ikke alle har accepteret den samme målsætning, et problem, som naturligvis ikke haves i individuel sport. Derudover er det vigtigt, at en idrætsudøver rent faktisk tror på sin målsætning, således at der er overensstemmelse mellem det bevidste og det ubevidste, idet tankens kraft har stor betydning. Hvis ikke udøveren virkelig tror på målsætningen, vil det blokere for en optimal præstation. Det er også vigtigt, at en målsætning er realistisk. Oplever en udøver gang på gang ikke at opnå sine mål, vil det gradvis gå udover selvtilliden. Derfor kan en for høj målsætning være nedbrydende. Målsætningen bør også være tidsbestemt. At arbejde henimod en konkret konkurrencedato er i sig selv motiverende, både for træningen undervejs og for den specifikke konkurrence. Endelig bør en målsætning løbende evalueres. Har situationen ændret sig markant, bør man formentlig ændre målsætningen. 2

4 De andre parametre vil jeg ikke gennemgå, men blot nævne, at de er medtaget, fordi de efter min mening også kan have stor betydning. F.eks. at et mål bør være udfordrende, da det nogen gange er det, som skal til for at flytte bjerge. Hvor vidt man skal offentliggøre målsætninger eller ej er en individuel sag. Nogle udøvere har behov for en sådan offentliggørelse for at kunne sætte sig helt op, mens andre opleverer en negativ indvirkning på præstationen ved tanken om, at der ikke må fejles Sammenhæng med motivation. Inden vi begynder at se på, hvordan målsætning hænger sammen med motivation, vil vi først afklare, hvad motivation egentlig er. Den oprindelige betydning af ordet motivation er bevægende eller drivende faktor. Pensgård og Hollingen giver følgende bud på, hvad motivation er 2 : Definition af motivation. Motivation er et resultat af et samspil mellem person (vedkommendes tanker), situation, opgaven som skal løses, og opgavens værdi for udøveren. Det skal slås fast, at motivation ikke er en egenskab, som er forankret i personligheden eller et udtryk for arousal, det at tænke positivt eller det at kunne levere topresultater. Derimod kan motivation beskrives som en dynamisk proces, hvor der hele tiden sker påvirkning og ændring. Dette kan illustreres ved hjælp af nedenstående figur, som inddeler den kognitive struktur i tre faser. Figur 1.1: Faser i den kognitive struktur. Forventningsfase Realiseringsfase Fortolkningsfase Kilde: Undervisningsnoter. I forventningsfasen bestemmes udøverens initiale motivation. Dette sker i forbindelse med fastsættelsen af en målsætning. Motivationen styrkes ved at have et konkret mål at gå efter, mens den omvendt svækkes, hvis f.eks. målet er for højt, og udøveren reelt set ikke tror på det. Effekten af motivationen kommer derefter til udtryk i realiseringsfasen, dvs. i det øjeblik, at udøveren er i konkurrence og leverer præstationen. I fortolkningsfasen vurderer og forklarer udøveren, hvorfor udfaldet i konkurrencen blev som det gjorde. Dette sker udfra den målsætning og de forventninger, som udøveren havde forud for konkurrencen. Afhængig af hvordan udøveren forklarer præstationen 3, har det betydning for den næste forventningsfase, dvs. perioden op til næste konkurrence. Det kan være, at målsætningen skal sættes op eller ned på baggrund af fortolkningen. Figuren er således god til at vise, hvordan målsætning og motivation kan have indvirkning på hinanden igennem en dynamisk proces. 1 Forud for EM i biathlon-orientering 2003 havde Bjarne Hoffmann overfor holdkammerater bekendtgjort, at han var utrolig motiveret til netop denne konkurrence. Hvad ingen dog vidste var, at der i hans kalender rent faktisk stod Guld ud for konkurrencedatoen. Målsætningen blev opfyldt. 2 Pensgård og Hollingen (1998) s Jf. attributionsteorien. 3

5 1.3. Sammenhæng med identitet. Målsætning og motivation kan kobles videre til identitet. Som nævnt har målsætning og motivation stor betydning for en idrætsudøvers præstation. Denne præstation har så til gengæld indvirkning på udøverens identitet. Følelsen af at beherske en idræt, f.eks. at kunne løbe et maraton, eller at have opnået bestemte resultater, er med til at give udøveren en følelse af at være kompetent, hvilket medfører en positiv selvopfattelse. Denne kompetence kan af idrætsudøveren tolkes på to måder afhængigt af persontype. Derfor vil der i det følgende blive skelnet mellem en ego-orienteret og en opgave-orienteret person. Først en kort præcision af, hvad der kendetegner de to typer. Kendetegn ved ego- og opgave-orienterede personer. En ego-orienteret person tror på, at evnen er det centrale for at opnå succes, og at denne evne er medfødt og derfor uforanderlig. Personen har tendens til at opleve et højt spændingsniveau, kan være usportslig i sin opførsel og er fokuseret på, hvordan vedkommende klarer sig i forhold til andre. Personen vil helst undgå udfordringer og springer nemt fra, hvis tingene mislykkes. En opgave-orienteret person tror på, at indsatsen er det centrale for at opnå succes, og at evnen kan udvikles over tid. Personen har tendens til at opleve glæde og tilfredsstillelse, deltager i sporten for sportens skyld og tilegner sig coping strategier. Personen er optaget af at lære og forbedre sig, kan lide udfordringer, er vedholdende og præsterer ofte optimalt. Idrætsudøvere behøver ikke at være enten ego-orienteret eller opgave-orienteret. Det kan sagtens forekomme, at udøveren har begge dele i sig, hvilket kan være en ganske stærk kombination. Begreberne kan være med til at vise, hvad der driver den enkelte udøver. Motivationen hos en egoorienteret er at opnå resultater, hvilket er sårbart, da det kan få negative konsekvenser for selvværdet, hvis det ikke lykkes. Samtidig må man også erkende, at konkurrenceidræt i sig selv er med til at fremelske en ego-orientering. Motivationen hos en opgave-orienteret ligger derimod i at klare opgaven og udvikle sig. Dette er en, set med mine øjne, sundere motivation, som ikke er resultatafhængig. I forhold til holdsport kan begreberne vise, at hvis et hold består af både ego- og opgave-orienterede personer, vil de respektive individer være drevet af forskellig motivation. Identiteten er også nøje koblet til målsætningen. En målsætning støtter nemlig op omkring det, som giver mening for udøveren. En komplet sammenhæng mellem identitet, motivation og målsætning kan stilles op som i tabel 1.3, hvor identiteten er udtrykt som en mening for udøveren (øverste række) og motivationen er udtrykt gennem formålet (midterste række), med målsætningen nederst. Tabel 1.3: Sammenhæng mellem identitet, motivation og målsætning. Ego-orienteret Opgaveorienteret Mening Værdi: Identitet (ego) Værdi: Identitet (udvikling og mestring) Formål Effekt: Den bedste (kompetence) Effekt: Følelse af kompetence, blive bedre Målsætning Resultat: At vinde et mesterskab Præstation: At forbedre sig med en bestemt tid eller længde Kilde: Undervisningsnoter. På baggrund af ovennævnte sammenhæng, bør en træner hovedsagelig vælge målsætninger, som er fokuseret mod processen. Det vil i overvejende grad give den bedste effekt på motivationen og undgå, at udøvere udvikler sig i en alt for ego-orienteret retning. 4

6 Opgave 2: Spændingsniveau og præstationsangst. Spændingsniveau og præstationsangst hører til blandt nogle af de klassiske emner indenfor idrætspsykologien. I min situation som træner har jeg oplevet, at der blandt mine udøvere har været en generel tendens til at blive overspændte p.g.a. præstationsangst. Dette vil jeg gerne have ændret på. I det følgende startes med en kort forklaring af, hvad præstationsangst er. Derefter vil jeg se på sammenhængen mellem spænding og præstationsangsten, for derigennem at vise mulige årsager til præstationsangsten. Til sidst vil jeg gennemgå forskellige teknikker, som kan tages i brug for at regulere udøverens spænding, herunder pege på hvordan det kan anvendes i orienteringsløb Præstationsangst. Et klassisk fænomen: En udøver eller et hold, som har vist et bestemt niveau til træning, går ud og præsterer under dette niveau til konkurrence. Hvad gik galt, spørger vi os selv? Det som skete, var at udøverne blev ramt af noget, som havde en negativ indvirkning på præstationsniveauet. Dette noget kan forklares som en spænding i form af arousal, angst eller stress. Arousal er organismens aktiveringsniveau, som kan måles på hjertefrekvens, blodtryk, muskelspænding, adrenalin m.m. Det spænder fra dyb søvn til ekstrem ophidselse. Arousal kan være både fysisk og psykologisk. Angst kan opfattes som den kognitive del af arousal, dvs. det at hjernen opfatter de fysiologiske forandringer i kroppen, og at man således bliver bevidst om, at man er angst. Stress kan opfattes som en vedvarende belastning, der er svær at tackle. Ifølge Stelter (1999) opfattes de tre begreber, arousal, angst og stress ofte som synonymer. Når der i det følgende tales om spænding, vil det derfor dække over disse tre begreber Sammenhængen mellem præstation og spændingsniveau. Præstationen hos idrætsudøvere hænger nøje sammen med spændingsniveauet. Den traditionelle fremstilling af koblingen mellem præstation og spændingsniveau er omvendt-u hypotesen, som vist i figur 2.1. Den viser, at både et lavt og et højt spændingsniveau ikke giver den optimale præstation. Det gør derimod en tilstand imellem, illustreret som intervallet mellem de to lodrette stiplede linier. Figur 2.1: Omvendt-U hypotesen. Præstation Spændingsniveau Afhængig af såvel udøvernes personlighed som den specifikke idrætsgren vil kurvens placering rykkes til venstre eller højre. I sportsgrene med stor vægt på koncentration og teknik vil den optimale zone normalt kræve et lavt spændingsniveau, mens mere fysiskbetonede idrætter vil kræve et højere spændingsniveau. I orienteringsløb skal der en vis spænding til for at kunne præstere optimalt. I biathlon-orientering er spænding til gengæld et tveægget sværd. I orienteringen skal den være relativ høj, mens den under skydning skal være lav. Fordelen ved modellen er, at den giver en simpel beskrivelse af sammenhængen mellem spænding og præstation. Manglen ved modellen er, at den ikke siger noget om, hvorfor og hvordan spændingen påvirker præstation. 5

7 Hanin videreførte omvendte-u hypotese ved at introducere Individual Zones of Optimal Functioning (IZOF). IZOF nuancerer sammenhængen mellem præstation og spændingsniveau ved at fremhæve, at den optimale zone er afhængig af udøverens indstilling og kognitive vurderinger samt den konkrete konkurrence-situation. Dette betyder, at de følelser, som påvirker spændingsniveauet kan være forskellig fra gang til gang. Udfra denne betragtning skal jeg som træner være opmærksom på, at udøvernes zone kan variere, og at faktorer, som tidligere var gavnlige i en situation pludselig kan have en negativ effekt og omvendt. For en orienteringsløber kunne det f.eks. være, at et udfordrende terræn i en konkurrence havde en motiverende effekt, mens det i en anden konkurrence pludselig skaber angst for at bomme. En anden videreudvikling af omvendt-u hypotesen er Hardy s Katastrofemode., Modellen er tilført en tredje variabel, kognitiv angst, som beskriver udøverens tolkning af den konkrete konkurrencesituation. Det giver en tredimensionel model, jf. figur 2.2. Man kan se den som en landskabsmodel, hvor den grønne, bølgede overflade angiver præstationen. En høj placering er lig en god præstation. Figur 2.2: Katastrofe-modellen. Præstation Fysiologisk arousal Kognitiv angst Kilde: Hardy et al. via Stelter Modellens pointe er, at det er samspillet mellem variablene fysiologisk arousal og kognitiv angst, som giver udfaldet af præstationen. Som det ses af figuren vil stigende kognitiv angst øge præstationen, hvis den fysiologiske arousal er lav (blå pil). Den omvendte effekt haves ved en høj fysiologisk arousal, hvor præstationen i stedet falder (lilla pil). Endelig fremgår det, hvordan en udøver med et en høj kognitiv angst kan opleve et kollaps i præstationen ved et forøget spændingsniveau (rød pil) 4. Ligesom i omvendt-u hypotesen, kan jeg som træner i denne model se, at hvis jeg kan lære udøverne at kontrollere deres spændinger, kan de opnå toppræstationer, her blot illustreret i en mere nuanceret version. Samlet forklarer ovennævnte teorier noget om spændingsniveauets indvirkning på præstationer. Men hvordan virker spændingen på den enkelte udøver? For lav spænding vil medføre, at udøveren ikke er opsat til konkurrence, dvs. at motivationen simpelthen er for lav til at yde det optimale. Derudover bliver opmærksomhedsfeltet for bredt, dvs. at udøveren har svært ved at udelukke de indtryk omkring vedkommende, som er irrelevante. Fokus fjernes nemt fra det væsentlige. Omvendt vil en for høj spænding have uheldige bivirkninger. En udøver med præstationsangst vil opleve en negativ effekt på motivationen. Opmærksomhedsfeltet indsnævres eller fastlåses, således at 4 Til DM stafet i biathlon-orientering i 2001 lå Kolding i spidsen på 2.turen lige indtil den afsluttende stående skydning. Her missede udøveren alle fem skud og derpå de tre reserveskud. Dette resulterede i fem strafrunder, hvilket kostede føringen. Da udøveren normalt ville præstere klart bedre, kan præstationen meget vel forklares som et kollaps. 6

8 udøveren overser muligheder og farer, f.eks. en åbning i modstanderens forsvar eller en tackling fra siden. I orienteringsløb kan en løber f.eks. fuldstændig overse et oplagt vejvalg mellem to poster. Endelig kan udøveren få en fysiologisk bremse ved at musklerne spændes for meget, især hvis agonister og antagonister spændes samtidigt Teknikker til regulering af spændingsniveauet. For at komme problemerne ved præstationsangst til livs, vil jeg anvende mental træning af udøverne. Nedenstående definerer, hvad mental træning vil sige. Definition af mental træning Mental træning er et redskab (procedurer og øvelser) til at udvikle sine mentale færdigheder, så man er mere effektiv og bedre forberedt mentalt, så man kan få større/maksimalt udbytte af sine ressourcer og præstere op til sit potentiale. Kilde: Undervisningsnoter. Mental træning er med andre ord et redskab, som kan benyttes af udøveren til at imødegå faktorer, som har en negativ effekt, og til at bringe udøveren til det optimale spændingsniveau. Den spænding, som en udøver oplever, består af en kognitiv spænding, en fysisk spænding samt en spænding, som skabes via omgivelserne. For at imødegå disse spændinger og være i stand til at regulere den samlede spænding til et hensigtsmæssigt niveau kan anvendes en række forskellige teknikker. Denne sammenhæng er vist i figur 2.3. Figur 2.3: Sammenhæng mellem oplevet og reguleret spænding. Faktorer i omgivelserne Teknikker til håndtering af situationen Oplevet spænding Fysisk spænding Teknikker til håndtering af fysisk spænding Reguleret spænding Kognitiv spænding Teknikker til håndtering af kognitiv spænding Metoderne, som kan anvendes til at påvirke spændingen, er forskellige, afhængigt af hvad der skal reguleres. I tabel 2.1 er vist en oversigt, hvor teknikkerne er fordelt efter, om der er tale om omgivelserne, fysisk eller kognitiv spænding. I det følgende vil teknikkerne kort blive gennemgået og relateret til min trænergerning. Tabel 2.1: Oversigt over teknikker til regulering af spændingsniveauet. Faktorer i omgivelserne Fysisk spænding Kognitiv spænding Teknikker 1. Modeltræning 1. Åndedrætskontrol 1. Tankestop 2. Styr på praktiske ting 2. Progressiv afspænding 2. Omfortolkning 3. Rutiner 4. Handleplan 3. Meditation 4. Visualisering 5. Autogen træning 3. Visualisering 7

9 Faktorer i omgivelserne. 1. Modeltræning. Modeltræningen går ud på at gøre træningen så realistisk som muligt, dvs. at træne i omgivelser, som i størst mulig omfang minder om konkurrencesituationen. Håndbold-hold har eksempelvis anvendt højttalere med tilskuerlarm i hallen. I orienteringsløb vil det være relevant, at henlægge forberedelserne til en konkurrence i en terræntype, som ligner konkurrenceterrænet. Skal der løbes i kuperede kontinentale terræner, vil Silkeborg f.eks. være et velegnet udgangspunkt for træningen. Skal en konkurrence foregå i nordisk terræn (Sverige/Norge/Finland), vil det største udbytte fås ved at lægge træningen derhen, da vi ikke har samme terræntype i Danmark. 2. Styr på praktiske ting. Har man styr på de praktiske ting, så har man også ro til at koncentrere sig om det væsentlige ved en konkurrence. Det handler i høj grad om, hvor godt man er forberedt, dvs. at udstyret er klargjort og kontrolleret, eller at ankomme til et konkurrencested i god tid for at studere forholdene. Mine udøvere skal naturligvis altid have styr på ting som løbetøj, sko, kompas m.m. For nogle sportsgrene, f.eks. alpint skiløb, er det vigtigt at prøve ruten af inden konkurrencen. Men med undtagelse af sprintdistancen, må man i orienteringsløb, ikke opholde sig i terrænet, så her vil jeg sikre, at løberne, via fortræning i lignende terræner, flittigt studerer såvel kort (hvordan er det tegnet) som terræn (hvilke detaljer er med på kortet, hvordan er tæthederne i skoven vurderet etc.). 3. Rutiner. Mange sportsudøvere anvender rutiner lige inden og under en sportspræstation. En alpin skiløber, som banker stavene mod hinanden inden de plantes i sneen for at tage afsæt i startøjeblikket eller en målmand i fodbold, som sparker let til begge stolper, som en form for territorial afmærkning. Set udefra kan nogle af rutinerne virke næsten rituelle, men det kan have en række fordele, man som udøver og træner bør gøre brug af. For det første skaber rutinerne en tryghed ved at de er vante, hvilket er med til sænke spændingen. Derudover har det en positiv effekt på koncentrationen. Ikke mindst i stressede situationer kan det have afgørende effekt. F.eks. en basketball-spiller, som slår bolden i gulvet nogle gange inden han skal eksekvere et straffekast. I biathlon-orientering kan det f.eks. være at man i den liggende skydning, som det sidste inden man påbegynder sin skudserie, kontrollerer at piben bevæger sig lodret op og ned i takt med vejrtrækningen. I orienteringsløb kan det være at se på kompasset, hvilken retning nord er, som det sidste inden starturet tæller ned. Rutiner gør det også nemmere at udføre handlinger automatisk. For en gymnast eller skøjteløber kan det f.eks. være armenes anbringelse lige inden et teknisk spring skal gennemføres. Især i stressede situationer vil sådanne rutiner være vigtigt. Endelig kan rutiner genere modstanderens koncentration og dermed fungere som en psykologisk krigsførelse. F.eks. at trække tiden ud eller i fodbold ved at obstruere for modstandernes frispark Have en handleplan. At skulle træffe beslutninger undervejs i en konkurrence kan være stressende. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at have en plan for hvordan tingene skal udføres. Et eksempel på en konsekvent plan er Wilson Kipketers 800 m løb, hvor han lagde sig bagerst i feltet for at overskue det indtil han mod slutningen kunne rykke frem og sætter sin spurt ind. Denne plan virkede adskillige gange i slutningen af 90 erne. Men til OL i 2000 gik det galt. Modstanderne kendte planen, og han blev forhindret i at rykke frem, da tiden var inde, med det resultat at han aldrig nåede op til forreste mand. Dette illustrerer, at en plan er glimrende, indtil den ikke virker mere. Derfor bør udøveren også have en refokuseringsplan (Plan B). Også i orienteringsløb ville jeg lægge vægt på, at udøverne altid anvender en plan, som er lavet udfra forventningen til, hvordan terrænet er. Det kan f.eks. være konsekvent at søge ud på stierne versus at løbe igennem terrænet. Eller løbe udenom 5 Jens Hansen (1986) har eksempelvis et helt kapitel dedikeret til psykologisk krigsførelse. 8

10 bakkerne versus tage dem lige på. Valg af plan kan også baseres på ens fysiske form 6. Hvis en orienteringsløber i første forsøg bommer en post, kan en refokuseringsplan være at søge ud til et mere sikkert holdepunkt og tage en kompaskurs derfra Fysisk spænding. 1. Åndedrætskontrol. Et rolig og dybt åndedræt, hvor luften trækkes ned i epigastriet, har en afslappende virkning på kroppen i forhold til et overfladisk åndedræt, som stopper højthorakalt. Åndedrætsøvelser bør være en selvfølge i skydedelen af biathlon-orientering, særligt i forbindelse med den stående skydning. Ved at presse luften dybt ned i maven, slapper kroppen bedre af, når der efterfølgende åndes ud. Dette er tidspunktet, hvor et skud skal afgives. Samme teknik anvendes også af f.eks. golfspillere, som udfører et slag under udånding. 2. Progressiv afspænding. Progressiv afspænding er en efterhånden velkendt teknik, som går ud på at skifte i mellem at spænde i musklerne og slappe af i dem. Teknikken kræver indlæring, hvorfor man typisk starter med et længere program, hvor der fokuseres på en muskel ad gangen. Siden kan programmet gøres kortere og snævres ind til de muskler, som er mest relevante for sportsgrenen. Udover at træne udøveren i at slappe af, opbygges der gradvist viden om forskellen på spændte og afslappede muskler, hvilket kan hjælpe udøveren til at identificere spændinger og korrigere for disse. 3. Meditation. Meditation kan anvendes ikke bare som et middel til at slappe af og dermed sænke spændingen, men også til at lukke irrelevante ting ude, dvs. som et koncentrationsredskab. To metoder kan anvendes til at fjerne fokus fra de forstyrrende elementer. Enten et fikseret blik, dvs. at udøveren retter blikket mod f.eks. en bestemt genstand. Eller et mantra, hvor udøveren gentager en rytmisk, men meningsløs lyd. I orienteringsløb kan en kort meditation eksempelvis finde sted lige inden man bliver kaldt frem i startboksen. Her bør udøveren finde et roligt sted lige i nærheden. 4. Visualisering. Visualisering, eller sanseforestilling, er en teknik, hvor udøveren forestiller sig behagelige billeder eller situationer, som udøveren forbinder med ro og tryghed. Det kan eksempelvis være billedet af en dansk bøgeskov, en rolig skovsø m.m. Visualiseringen med henblik på at påvirke den kropslige spænding adskiller sig fra den visualisering, som har til formål at påvirke den kognitive spænding. Sidstnævnte beskrives i afsnit Autogen træning. Af de mere tidskrævende teknikker findes autogen træning, som er et program til at afbalancere kroppens spændingsniveau. Ifølge Pensgård og Hollingen (1998) kan det inddeles i følgende trin: 1. At opnå tyngdefølelse i hele kroppen. 2. At opnå en følelse af varme. 3. At kunne regulere hjerterytmen. 4. At opnå en rolig, sagte og afspændt vejrtrækning. 5. At opnå en varmefølelse i mellemgulvet. 6. At opnå en følelse af afkøling af panden. 6 Da Allan Mogensen blev verdensmester i 1993 løb han lige på strækkene i flere tilfælde, hvor andre søgte udenom. På trods af det særdeles rå og krævende terræn vidste Allan, at han var i så god form, at han havde styrken til det. Debuttanten Chris Terkelsen var en af dem, som løb en del udenom, hvilket til gengæld var det mest optimale for ham, da han på det tidspunkt ikke havde den samme styrke som Allan. 9

11 Efter indlæring af programmet, vil det kunne anvendes overalt. Men da programmet kræver megen indlæring, vil jeg kun anbefale det til de udøvere, som har den fornødne tid til at lære det ordentligt Kognitiv spænding 1. Tankestop. Tankestop-teknikken går ud på at stoppe alle de tanker, som vil påvirke spændingsniveauet i en uheldig retning. Det kan være tanker som hvis jeg brænder dette straffespark, ser det håbløst ud. Der findes flere teknikker til at afværge tankerne, f.eks. ved at visualisere et stopskilt eller at pakke dem ind i en ballon og sende dem til vejrs. Som træner vil jeg hjælpe udøveren med at identificere de negative tanker. Herefter kan teknikken indlæres under styrede forhold, hvor tankerne fremprovokeres og bliver afværget. 2. Omfortolkning Omfortolkning drejer sig om at vende negative tanker til nogle positive tanker. Dette kan gøres ved ikke at tillægge negative tanker betydning og i stedet vælge en anden synsvinkel. Oplever en udøver en stigende spænding op til en konkurrence, som han føler ubehag ved, kan han i stedet lære at tænke, at følelsen er et udtryk for at hans fysiske beredskab øges, og at han nu er klar til kamp. Chris Terkelsen beretter om, hvordan han op til et orienteringsløb kunne være skræmt ved tanken om sine velforberedte og sultne konkurrenter. Men i stedet for at lade sig slå ud, tænkte han, jeg har løbet orienteringsløb hele livet og er i god form, og jeg ved, at hvis jeg bare har DAGEN, så er det ikke noget problem. Så skal de løbe r ud af bukserne for at slå mig. Hvor svært kan det være? 7 I bund og grund handler det om at se positivt på tingene. Dog er det vigtigt, at udøveren også tror de positive tanker. Hvis tankerne føles urealistiske, vil underbevidstheden arbejde imod. 3. Visualisering. Ved i tankerne at se for sig at man gennemfører en bestemt konkurrencesituation, kan en udøver fremkalde den samme reaktion i muskler og nervebaner, som om det skete i virkeligheden. Om end påvirkningsgraden er mindre, vil kroppen snydes til at tro at den træner. Dette kan især anvendes i teknisk betonede discipliner, idet udøveren helt gratis kan træne nogle svære momenter, såkaldt ideometrisk træning. I militær femkamp anvendes teknikken især i forbindelse med forhindringsbanen. Inde i hovedet gennemløbes hver enkelt af de tyve forhindringer, en øvelse, som sagtens kan tage længere tid end den egentlige konkurrencetid, idet hver eneste detalje tænkes med. Skulle det ske, at man i tankerne falder ned fra en forhindring, tages denne straks om, så man er sikker på, at man godt kan. Samme visualisering anvendes også på svømme-forhindringsbanen. I orienteringsløb kan udøverne fint forestille sig, at de løber i konkurrenceterrænet. En anden type visualisering er systematisk densibilisering, som er en metode til at afværge angstprægede tanker, såsom åh nej, dette ligner situationen fra tidligere konkurrencer. Flere af de nævnte teknikker til regulering af spændingsniveauet mener jeg fint kan tages i anvendelse af de orienteringsløbere, som jeg er træner for. Nogle af teknikkerne kræver ikke megen tid, mens andre vil koste mere tid. Derfor må man i samråd med løberne vurdere, hvor kræfterne i den tilgængelige tid bruges bedst muligt. Som nævnt indledningsvis er den optimale spændingszone individuel, og derfor skal mentaltræningen også tilpasses hver enkelt udøver. 7 Pensgård og Hollingen (1998) s

12 Opgave 3: Udbrændthed. En af årsagerne til at en udøver kan brænde ud, er en ubalance mellem træning og restitution, dvs. en fysiologisk årsag. Men udbrændthed kan også skyldes andre årsager, som kan forklares gennem idrætspsykologien. I det følgende vil jeg starte med at introducere kendetegn, som peger i retning af udbrændthed hos en udøver. Derefter vil jeg gennemgå, hvilke årsager, som kan ligge bag, samt nogle af de ting jeg som træner kan gøre, for at imødegå at det sker. Til sidst vil jeg vise POMStesten, som er et redskab til at monitorere udøvernes sundhedstilstand Tegn på udbrændthed. Hvordan opdager man, at en idrætsudøver er ved at være udbrændt? Ifølge Kenttä og Hassmén (1999) er følgende tre signaler, et klart tegn på udbrændthed hos idrætsudøveren. Tabel 3.1: Tre tydelige tegn på udbrændthed. Udmattelse: Træthed bliver til udmattelse, hvis ikke restitutionen er tilstrækkelig. Uengagement: Trætheden medfører en følelse af, at ingenting længere betyder noget. Man bliver ligeglad og motivationen forsvinder. Utilstrækkelighed: Præstationer bliver dårligere, og man mister troen på sig selv. Kilde: Kenttä og Hassmén (1999). Der kan givetvis nævnes flere tegn, som kan tyde på udbrændthed, men de ovennævnte vil være de tegn, som jeg, som træner, vil være særlig opmærksom på hos udøverne. Specielt hvis de alle forekommer samtidigt, og specielt hvis de synes vedvarende. I disse tilfælde gælder det om at gribe ind, før det er for sent. Men hvorfor er det overhovedet opstået, og hvad kan der gøres ved det? 3.2. Årsager og modtræk til udbrændthed Kenttä og Hassmén (1999) peger på nedenstående årsager til udbrændthed med tilhørende forslag til forebyggelse eller modtræk for at undgå det. Tabel 3.2: Årsager og modtræk til udbrændthed. Årsager: Forebyggelse/modtræk: Høje krav Realistiske krav Manglende egenkontrol Medindflydelse Lav/lille social støtte Større social opbakning Ensidig idrætsrelateret identitet Tillæg også andet betydning Høj træningsbelastning Balance mellem træning og restitution Monoton træning Varier træningsformen Skader Undgå skader Kilde: Kenttä og Hassmén (1999). Ved for høje krav oplever udøveren, at det føles uoverkommeligt at leve op til kravene, hvilket fører til stress. Disse krav kan komme fra flere sider. Det kan være fra holdkammeraterne, træneren, sponsorer og ikke mindst forældre. Men også udøveren selv kan sætte sig så ambitiøse mål, at denne brænder ud, når de ikke indfries. En udøver, som lægger mange kræfter i at nå bestemte mål, vil ofte droppe helt ud af sporten, når indsatsen ikke lever op til forventningerne. I orienteringsløb er det typisk, at for høje forventninger stammer fra udøveren selv. Som træner er det her vigtigt, at jeg skrider ind og hjælper med at sætte realistiske mål. Ydermere er det afgørende, at skelne mellem person og præstation. Hvis udøverens præstationer kobles sammen med hvor vidt udøveren som 11

13 person lykkes eller mislykkes, vil det give stress. Igen skal jeg som træner gøre mit for at udøveren lærer, at præstationerne ikke har noget at gøre med, om man er en god eller dårlig person. Når det er andre personer, som f.eks. en træner, der suverænt bestemmer, hvordan træningen skal tilrettelægges og konkurrencer prioriteres, kan en følelse af hjælpeløshed opstå hos udøveren. Denne manglende egenkontrol, hvor udøveren ikke føler ejerskab over sin indsats, kan resultere i afstandtagen fra idrætten. Derfor vil jeg inddrage udøveren og lade vedkommende tage ansvar for sin egen træning. Jo mere erfaren udøveren er, jo mere vil min rolle reduceres til kun at rådgive. At have lav social støtte øger også risikoen for udbrændthed. Et højt engagement i sporten kan føre til en gradvis isolering fra omverden. Uden et netværk af kammerater eller familie at snakke med kan udøveren let blive ensom i sin sport. Dette kan føre til, at sporten, som oprindeligt blev oplevet som en glædesfyldt aktivitet, i stedet føles som en belastning. Her er der forskel på holdidræt og individuel idræt, idet en udøver i en holdsport i det mindste har muligheden for at have et socialt netværk igennem sine holdkammerater 8. Derfor er man mere udsat i orienteringsløb. Ekstra udsatte er også idrætsudøvere, særligt unge, som flytter til et nyt sted for at videreføre karrieren der. Her gælder det om, at udøveren kan udvikle et socialt netværk, også udenfor idrætsverden. For at imødegå isolering kan man forsøge at samle udøverne til fællestræninger så ofte som muligt. Dette er f.eks. en af fordelene ved at arbejde med kraftcentre, som er Team Danmarks foretrukne model. En fuldstændig satsning på sin idræt vil for en udøver let føre til en ensidig idrætsrelateret identitet. Alt hvad der giver mening i udøverens tilværelse hænger sammen med sporten. Dette bringer samtidig udøveren i en utrolig sårbar position, idet den mindste modgang eller blot små hændelser nemt vil føles som om, at hele tilværelsen ramler. Derfor vil jeg kraftigt anbefale, som det gøres af Team Danmark, at en udøver også har en anden aktivitet ved siden af en sportslig satsning, f.eks. et deltidsstudie eller deltidsarbejde. I tilfælde af en langvarig skade er det vigtigt at have andet at foretage sig. Ofte ses en synergieffekt for de udøvere, som har mere end blot sporten i tilværelsen. Dette kan skyldes at den ikke-sportslige aktivitet hjælper til at sætte tingene i perspektiv 9. En for høj træningsbelastning, dvs. for megen eller for intensiv træning i forhold til mængden af hvile, vil på sigt føre til overtræning, og kan være begyndelsen til at brænde ud 10. Her gælder det om at finde den rigtige balance mellem belastning og restitution, hvor kendskabet til ens egen krop og dens reaktioner er vigtigt. Da juniorlandstræner i orienteringsløb Mads Ingvardsen tiltrådte, var det en udbredt opfattelse blandt juniorerne, at det gjaldt om at træne mest muligt. Men nu er opfattelsen ændret til at det gælder om at træne klogest muligt. Som træner vil jeg også fremme den opfattelse. En for monoton træning kan også være en faktor til at en udøver brænder ud. Ensidig træning kan både være det, at man træner under de samme rammer hver gang, f.eks. cykelryttere, som kører den samme rundstrækning hver gang, eller det at man laver samme type træning hver gang. Det kan også være det, at man kun holder sig indenfor sin egen idrætsgren. Derfor gælder det om at skabe variation i træningen. I visse idrætsgrene kan det være sværere at skifte arena i forhold til andre, men det kan stort set altid lade sig gøre, ikke mindst med lidt fantasi. I orienteringsløb er 8 Skiløberen Ingemar Stenmark udtalte engang, at skulle han starte forfra i hans idrætskarriere ville han formentlig vælge en holdsport, da dette ville give mulighed for at dele sorger og glæder med andre. En bemærkelsesværdig udtalelse fra en topidrætsudøver, som ellers kan se tilbage på en unik stribe af succeser. 9 Den svenske verdensmester i orienteringsløb fra 1987, Kent Olsson, har fremhævet, at hans karriere reelt set først toppede, da han blev far og lærte en ny form for ansvarsfølelse at kende. Tilsvarende opleves en forbløffende evne blandt nybagte mødre til at vende tilbage til eliten med succes ovenpå en barsel. Senest blev det til sølv ved VM i 2003 for svenske Karolina Arevång. 10 At en udøver er udbrændt, er ikke det samme, som at personen er i overtræning. Forskellen består i, at en udøver i overtræning stadig har en høj grad af motivation i forhold til at træne og konkurrere. Dette har en udbrændt person ikke. 12

14 mountainbike et udmærket alternativ. Løb i vand er skånsomt overfor led og knogler, og er derfor også velegnet ved skader. Eller man kan spille en gang fodbold i en mose. Mange udøvere kender til at brænde ud p.g.a. skader. De akutte skader kan være svære at gardere sig imod, mens belastningsskader, der oftest hænger sammen med forkert eller for meget træning, er nemmere at forebygge. Opvarmning, nedvarmning og udstrækning af musklerne i forbindelse med både træning og konkurrence er ligeledes vigtigt som skadesforebyggelse. Min umiddelbare vurdering er, at det indenfor orienteringsløb ofte er for høje krav sat af udøveren selv, som er den hyppigste årsag til udbrændthed. For nogle har dette medført en for høj træningsbelastning, og derfor er der en vis sammenhæng mellem disse to årsager. Typisk er det herreløbere, som har trænet for hårdt. For dameløberne er det snarere manglende social støtte i den forstand, at de gerne vil være til stede 100%, både i idrætten, på studie/arbejde, og hos venner og familie. Dette kan jo ikke lade sig gøre, hvilket fører til udbrændthed i idrætten Værktøj til at måle belastning. Hvordan kan man som træner vurdere, hvordan en udøver har det? Findes der andre muligheder end en dialog med udøveren? En mulighed er POMS-testen 11, som er et redskab til at måle den belastning, som idrætsudøveren føler. Testen vil her blive beskrevet i meget forkortet form. Princippet er, at udøveren i et skema med 65 adjektiver (irriteret, effektiv, spændt, rastløs, forstående etc.) tager stilling til, hvordan de føler sig i forhold til hver af disse. Hvert adjektiv vurderes på en skala fra 0 til 4, hvor 0 betyder overhovedet ikke, mens 4 betyder vældig meget. De 65 adjektiver opsummeres i seks vurderingsparametre (anspændthed, depression, vrede, kraftfuldhed, træthed og forvirring). Disse præsenteres som en graf i en figur med en indlagt linje, som en slags tærskelværdi. En sund tilstand vil derfor se ud som et isbjerg, mens kritiske tilstande vil vise sig ved at mere end en parameter hæver sig over tærsklen. Nedenstående figur er et eksempel med en flok svømmere, som er undersøgt før, under og efter konkurrencesæsonen. Som det ses, er tilstanden sund både før og efter (tydeligt isbjergsfigur), mens svømmerne under sæsonen er mere belastet, hvor flere værdier ligger over tærskelen. Figur 3.1: POMS-værdier før, under og efter en konkurrenceperiode. T-værdi Anspænding Depression Ubehag Kraftfuldhed Træthed Forvirring Før Under Efter Tærskel Kilde: Kenttä og Hassmén (1999). Som træner vil jeg anvende skemaet i løbet af sæsonen til at vurdere, om der skal justeres på nogle forhold, evt. skrues ned for træningsbelastningen. Også i perioder, hvor udøveren er presset af ydre faktorer (eksamen o.lign.), vil skemaet kunne give en indikation om tilstanden. 11 POMS står for Profile of Mood States. 13

15 Opgave 4: Teambuilding, roller og kohæsion. I denne opgave tages der udgangspunkt i en fiktiv situation. Situationen er, at jeg er nyansat landstræner i Dansk Orienterings Forbund med ansvar for seniorerne. Et kendetegn for orienteringsløb er, at der primært er tale om en individuel sport. Scenariet i opgaven er ligeledes opdigtet, men jeg vurderer, at det er et realistisk scenario. Efter en præsentation af dette vil jeg gennemgå, hvorledes jeg vil arbejde på at skabe det gode hold. Dette skal ske ved at se på mulighederne indenfor teambuilding, med særlig vægt lagt på kohæsion og roller. Til sidst vil jeg desuden vise muligheden for at hente inspiration hos organisationsteorien Scenario Holdet, som er en bruttotrup, består i dette tilfælde af 13 løbere fordelt med 8 herrer og 5 damer. For herrernes vedkommende er der tale om 2 meget erfarne (veteraner), 3 rutinerede og 3 nye i truppen (debuttanter). For damernes vedkommende er der 1 veteran, 2 rutinerede og 2 debuttanter. Veteranerne er år gamle, de rutinerede år, mens debutanterne er i alderen år. Kendetegnende for bruttotruppen er, at der, bortset fra ønsket om at dyrke orienteringsløb på højt niveau, er tale om en relativ uhomogen gruppe. For at illustrere dette, har jeg opstillet nedenstående tabel 4.1, som viser en række sociale og idrætslige karakteristika, som beskriver løberne. Tabellen skal læses således: Øverste linje fortæller, at der er to herreveteraner. Heraf bor en i Danmark og en i Sverige/Norge. En har et forhold med barn og en bor sammen med kæreste. En har fuldtids- og en har deltidsarbejde etc. Tabel 4.1: Karakteristika ved løberne i bruttotruppen. Sociale karakteristika Idrætskarakteristika Bopæl Civilstand Profession Forcer Resultater Herrer Damer Danmark Sverige/Norge Forhold m. barn Samboende m. kæreste Single Fuldtidsarbejde Veteran Rutineret Debuttant Veteran Rutineret Debuttant Deltidsarbejde Studerende Både løb og o-teknik Orienteringsteknik Løbsstyrke International top-5 National top-3 National top-10 De valgte parametre har bl.a. betydning på følgende måde. Bopælen giver forskelle i træningsmuligheder og gør det sværere, at samle truppen. Civilstanden fortæller bl.a. noget om, hvor vidt løberne har anden familie at tage hensyn til. Professionen angiver først og fremmest noget om deres frihedsgrader, primært i forhold til træning. Forcerne indikerer, at der skal vægtes forskelligt i træningsplanlægningen, mens de opnåede resultater f.eks. har betydning for løbernes status i truppen. Tabellen ville sagtens kunne udvides, men formålet er primært at illustrere gruppens uhomogenitet. 14

16 Disciplinerne indenfor orienteringssporten er gennem de seneste år udvidet. Individuelt findes der i dag en sprint med vindertid på ca. 13 min., en mellemdistance med vindertid på ca. 30 min. og en klassisk distance med vindertid på ca. 90 min. for herrer og ca. 70 min. for damer. Derudover er der stafet, hvor et hold består af tre løbere. Det øgede antal discipliner i forhold til tidligere betyder et strammere program i.f.m. VM o.lign, hvilket har ført til, at de fleste løbere er begyndt at prioritere, hvilke distancer, de satser på. Målene for den kommende sæson, set med såvel holdets som de enkelte løberes øjne, er det nordiske mesterskab og verdensmesterskabet Teambuilding Teambuilding er et i dag et ofte anvendt begreb i flere forskellige sammenhænge. Men hvad vil det egentlig sige? Er det at tage på overlevelsestur sammen? Det er i hvert fald ikke kun det. Følgende er et bud på en definition af begrebet. Definition af teambuilding. Teambuilding er en bestræbelse, hvor en gruppe studerer sine egne arbejdsprocesser i fællesskab og handler for at skabe et klima, hvor medlemmernes energi er rettet mod problemløsning og en maksimering af alle medlemmernes ressourcer i processen. Kilde: Hanson og Lubin via Stelter et al. (2002). Spørgsmålet er, om landsholdet bedst kan beskrives som et team eller en gruppe? Forskellen er, at et team har et fælles mål, hvor man er afhængig af andre, mens dette ikke er tilfældet for en gruppe. Ser man på udførelsen af et orienteringsløb, så er det kendetegnet ved, at der i høj grad er tale om en individuel præstation, i princippet også når der løbes stafet. Altså uafhængige præstationer. Da løberne samtidig har forskellige færdigheder og forskellige discipliner, vil de også have forskellige individuelle målsætninger. Så hvad kan teambuilding egentlig bruges til på et orienteringslandshold? Lad os starte med at se på hvad formålet med teambuilding egentlig er: Tabel 4.2: Formålet med teambuilding. Teambuilding retter sig mod at bygge/udvikle teamet til at være mere end en gruppe, men et team, hvor der er 1. En fælles målsætning 2. Samarbejde synergieffekt 3. Både en social og en opgavemæssig sammenbinding 4. En klar rollefordeling accepteret af alle 5. Klare normer og værdier Kilde: Undervisningsnoter. I det følgende vil de forskellige formål blive gennemgået, og jeg vil fremhæve de ting, som jeg mener, at jeg som træner kan gøre brug af, dog med størst vægt lagt på kohæsion og roller Fælles målsætning Som nævnt ovenfor vil løberne have egne målsætninger i de individuelle discipliner. Dette forhindrer dog ikke landsholdet i at have et fælles resultatmål for hver disciplin, f.eks. to løbere i top-15, alle i bedste halvdel eller en medalje til holdet. På den måde ønsker jeg, at der skabes overensstemmelse mellem landshold- og individuelle målsætninger. Præstationsmål er nærmest umuligt at sætte i orienteringsløb. Terræn og bane er ukendt, og det vil derfor være gætteri at sætte en bestemt tid, som man gerne vil kunne præstere. Procesmål kan godt anvendes, men vil nok være 15

17 bedst som individuelle mål. For de teknisk dygtige kunne det f.eks. være, at man ikke vil bomme. Landsholdets målsætninger vil jeg sætte allerede ved sæsonstart, og så derefter justeres undervejs hvis nødvendigt Samarbejde synergieffekt Et samarbejde under præstationens udførelse er kun realistisk i herrernes stafet, fordi vi stiller to hold der. Derfor skal denne mulighed tænkes ind. Når starten går, har de to danske løbere (fra 1.holdet og 2.holdet) mulighed for at lave en lynhurtig sammenligning af den første del af hinandens ruter og derved identificere, hvor der er gaflinger. De vil med sikkerhed have forskellig 1. post, men skulle de komme sammen igen derefter, vil der være mulighed for at samarbejde videre indtil næste gafling osv. I teorien kan dette fortsætte på både 2. og 3. tur, men vil næppe ske p.g.a. naturlig spredning. Ikke desto mindre vil vi forberede denne situation. Det er dog primært samarbejdet i træningen og i alle de ting, der er omkring selve løbet, som skal dyrkes. Når det gælder træning vil jeg fremme åben dialog på holdet, således at alle lærer af de erfaringer, som drages, særligt omkring de tekniske træninger. F.eks. hvilken teknik bør anvendes i en bestemt situation. I forberedelserne til de vigtige konkurrencer vil holdet træne i terræntyper, som minder om konkurrenceområdet. Erfaringerne herfra er tilsvarende vigtig at få samlet op og drøftet i fællesskab. F.eks. hvor let/svært var det at læse bestemte terrængenstande i skoven. Dels kan en løber lære af det, som en anden løbet har erfaret, men en løber, som måske har draget en forkert konklusion, vil også kunne blive opdaget og korrigeret. Således kan holdet ved at indsamle og drøfte løbernes erfaringer opnå en synergieffekt, dvs. opnå at summen af helet er større end summen af de respektive input Social og opgavemæssig kohæsion Kohæsion beskriver evnen til at hænge sammen. Et bud på en nærmere definition er følgende: Definition af kohæsion. En dynamisk proces, som afspejles i gruppens tilbøjelighed til at holde og forblive sammen for at stræbe efter nogle mål. Kilde: Carrou via Stelter (1999). Kohæsion handler altså om teamets sammenhængskraft. En kraft, der kan deles op i 1. Opgavekohæsion, hvor teamet bindes sammen af bestræbelserne på at nå et fælles mål. 2. Socialkohæsion, hvor teamet bindes sammen af det sociale og mellemmenneskelige. Med disse to dimensioner kan en matrix, som vist i tabel 4.3, stilles op. Heraf ses det, at der overordnet findes fire typer af teams afhængig af, om opgave- og socialkohæsion er høj eller lav. Forskellene i typerne kommer til udtryk i, hvor effektive teams ene arbejder, hvor god trivselen er, og endelig i hvad lang levetiden er. Det er naturligvis indiskutabelt, at jeg som træner, vil arbejde henimod at skabe et velfungerende team. Et sådan team vil have et stærkt sammenhold og vil kunne levere gode resultater. Man kunne så spørge, om ikke det ville være OK at have et koldt effektivt team i den forstand, at dette team stadig formår at løse opgaver. Måske hvis man arbejder med en holdsport. I holdsport vil et koldt effektivt team stadig kunne præstere, og dette er jo i sidste ende det, som en træner skal have for øje. Men en dårlig trivsel har alligevel stor indvirkning på mange forhold først og fremmest og nok så væsentligt motivationen. Derfor vil det ikke være godt nok for landsholdet, at være et koldt effektivt team. Et hyggeligt team og et dysfunktionelt team vil naturligvis være helt uacceptabelt. 16

18 Tabel 4.3: Sammenhæng mellem opgave- og socialkohæsion. OPGAVEKOHÆSION høj lav SOCIAL KOHÆSION høj lav Velfungerende team - høj opgaveeffektivitet - god psykisk trivsel Hyggeligt team - lav opgaveeffektivitet - middel/god psykisk trivsel - kort levetid Koldt effektivt team Dysfunktionelt team - høj opgaveeffektivitet - lav opgaveeffektivitet - middel/dårlig psykisk trivsel - dårlig psykisk trivsel - kort levetid - meget kort levetid Kilde: Undervisningsnoter. Da orienteringsløb primært er en individuel præstation, er der i selve udførelsen ikke behov for en opgavekohæsion i samme grad som i en holdsport. Det er den enkelte udøver, som ved hjælp af kort og kompas, på hurtigste vis, selv skal finde vej i ukendt terræn. Når først startsignalet har lydt, er løberen helt uafhængig af sine holdkammerater/landsholdskollegaer (og for den sags skyld også sin træner), og dermed er der i selve idrætspræstationen intet samspil med disse personer (dog er der særlige forhold for stafetten). Det betyder dog ikke, at opgavekohæsion ikke har sin berettigelse. Det har den bestemt, når der ikke konkurreres, nemlig i forhold til teamlæring, i forhold til træning og forberedelsesfaserne. En høj opgavekohæsion vil forøge både motivation og engagement, og derfor vil jeg som træner også gå efter at opnå denne. Socialkohæsion har som nævnt stor betydning for motivation og engagement. At løberne trives på holdet er alfa og omega. Dyrkning af den sociale kohæsion er formentlig det, som mange tænker på, når de taler om teambuilding. Det er her, at man kan tage på friluftstur sammen, spille paintball eller lave en aktivitet sammen. Det overordnede princip er, at fælles oplevelser styrker den sociale kohæsion. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på løbernes behov. Disse vil i det angivne scenario være ret forskellige, da holdet generelt er relativt uhomogent. Holdets veteraner, og især de med børn, har brug for at tilgodese familien, mens f.eks. debuttanterne ikke er nået til samme livsstadie, og derfor typisk vil have et større behov for at danne et socialt netværk. Også faktorer som arbejde og studie spiller ind her. Som træner gælder det således om at skabe plads til at begge behovstyper kan passes ind på holdet. Volleyball-træner Michael Trolle kalder det en total balance imellem konceptet og det ydre pres 12. Med andre ord en holistisk opfattelse af tingene. Dette vil være en af mine kæpheste, da det er afgørende at forstå hver enkelt udøver udfra netop dennes situation. I yderste konsekvens vil jeg risikere at miste nogle af løberne Roller Begrebet roller kendes måske bedst fra teatrets verden. Vi ved også, at for at et teaterstykke skal blive vellykket, kræver det, at hver enkelt skuespiller kender sin rolle og holder sig til den. Der ligger med andre ord, en række klare forventninger til, hvad en rolle indeholder. Roller er også typisk forbundet med stor gensidighed, hvor helten ikke ville være det samme uden en skurk osv. Roller kan derfor defineres således: Definition af rolle. De forventninger, som er rettet mod en person i en bestemt gruppe. Kilde: Undervisningsnoter. 12 Stelter (1999) s

19 Mennesker har typisk vidt forskellige roller afhængigt af, hvilket miljø de befinder sig i (hjem, arbejde, fritid). Man kan også have flere roller indenfor det samme miljø, som f.eks. en fodboldspiller, som både har rollen som målmand og rollen som anfører. Der kan skelnes imellem formelle og uformelle roller. Formelle roller De formelle roller er i idrætssammenhæng lettest at få øje på i holdsport, hvor der typisk er et navn til hver enkelt position, som eksempelvis stregspiller, fløjspiller etc. På orienteringslandsholdet er de formelle roller knap så oplagte. Præstationen, som skal ydes til konkurrence, er først og fremmest individuel. Alligevel opstår der nogle formelle roller på landsholdet. Dette sker, når holdet bliver udtaget til de store stævner som bl.a. VM, og der sker en fordeling af, hvilke løbere, som skal løbe hvilke distancer. På den måde vil løberne få roller som f.eks. ham, der skal løbe sprint- og kortdistancen, hende, som skal løbe alle discipliner, eller ham, der er stafetreserve. For at disse roller ikke først træder i kraft, den dag hvor udtagelsen har fundet sted, vil jeg allerede ved optakten til sæsonen, i samarbejde med hver enkelt løber, fastlægge hvilke distancer vedkommende skal satse på. På den måde kan jeg tidligt begynde at vænne løberen til en bestemt rolle og konkretisere målet. Der hvor rollerne kommer tydeligst til udtryk er i.f.m. stafetten, idet der er forskel på de respektive ture. For en 1.tursløber gælder det principielt kun om at hænge med têten hele vejen. Dette skyldes, at langt de fleste stafetter vindes, når ingen laver fejl, mens det sjældent sker, at en stafet vindes p.g.a. enestående individuelle præstationer. Omvendt kan det være fatalt, at sakke bagud allerede på 1.turen. Derfor kræver det en løber, som ikke lader sig stresse, især ikke der, hvor der er gaflinger 13. Der ligger altså et vist pres på 1. tursløberen. For 2. tursløberen er taktikken principielt den samme, om end der ikke hviler det samme pres om at undgå en skidt start. 2. turen er dermed den mindst stressende tur. 3. tursløberen er den, som skal afgøre konkurrencen. Dette gør i sig selv, at det er turen med det største pres. Hvilken taktik, der skal anvendes vil afhænge af situationen/stillingen på det aktuelle tidspunkt. Normalt vil man lægge flere taktikker, så man er forberedt på enhver situation. Dette giver 3. tursløberen en særlig rolle, hvor en rutineret person med stor omstillingsevne vil være at foretrække. Skal man tale om, at en enkelt løber kan afgøre det for holdet, er det typisk her, at vedkommende sættes ind. Med andre ord er der tale om forskellige roller på et stafethold, og det kan have stor betydning, hvor godt løberne har forberedt sig på disse 14. På det fiktive landshold vil det hos herrerne være oplagt, at vælge veteranen med international klasse til at løbe sidste tur, mens jeg hos damerne formentlig ville vælge den rutinerede med international klasse. Trods mindre rutine end dameveteranen, er det godt at have en fysisk og o-teknisk stærk løber til sidst. Et alternativ kunne dog også være at have den fysisk og teknisk stærke løber på 2. turen for at kunne rykke fra, og så have en erfaren veteran til sidst. Jeg vil derfor aftale med de to løbere, at de i løbet af nogle stafetter tidligt i sæsonen prøver begge roller af, og at vi på en bestemt dato træffer et endeligt valg, således at rollefordelingen ligger fast i den sidste tid frem mod de vigtige konkurrencer. 13 Gaflinger, som er et stafetbegreb, betyder, at løberne indimellem har forskellige poster undervejs. Løberne ved ikke, om den næste post de skal have er gaflet eller ej. Løber man sammen i et felt, ved man således ikke, om man skal have den samme post som de andre. Dette gør, at en løber ikke blot kan kroge andre løbere hele vejen rundt. 14 Da Danmark i august 1997 vandt VM i stafet (dengang 4 løbere på et hold), havde holdet i lang tid kendt deres roller. Daværende landstræner Olli-Pekka Kärkkäinen satte holdet allerede ved sæsonstart, hvorefter løberne kunne forberede sig gennem hele sæsonen. Den mest erfarne, Allan Mogensen, blev sat til at løbe sidsteturen. 18

20 Uformelle roller Der vil på holdet også være en række uformelle roller. Nogle af disse vil have universel karakter, dvs. at de samme roller vil kunne findes i næsten alle grupper. Det kan være roller som den seriøse, spradebassen, den rolige, den smarte, den fornuftige, den praktiske og ikke mindst team-leder. Hvis sidstnævnte findes på holdet vil vedkommende være af særlig betydning for mig som træner. Team-lederen vil yde en vis indflydelse på holdet, ikke mindst i situationer, hvor jeg ikke er til stede. På den måde kan vedkommende være med til at bestemme de normer, som er på holdet. Dette kan være både godt og skidt. Skidt hvis teamlederen udøver en negativ indflydelse på holdet, f.eks. gennem holdninger som, at det er OK at sidde oppe til ud på natten og se TV/video, eller at kosten spiller ingen rolle for præstationen spis hvad du har lyst til, eller denne type træningspas er latterlige. Uheldige normer, som er under opsejling vil jeg stoppe med det samme. Dette kan f.eks. ske i plenum samtidig med at jeg sikrer mig, at teamlederen accepterer, at sådan skal det være. Teamlederen kan også yde en positiv indflydelse på holdet og fremme de gode normer. F.eks. med holdninger som husk nu at drikke væske, oprydning er vigtigt, når vi bor mange sammen eller bakketræning er en hård, men en suveræn træningsform. Ligeledes kan jeg udnytte teamlederens indflydelse ved at påvirke vedkommende til at acceptere holdninger, som jeg ønsker fremmet. Rollen som teamleder vil ofte afhænge af persontype. Men at være erfaren eller især at være en dygtig udøver kan også have betydning. Det vil forventeligt være i blandt de løbere i truppen, som er rutinerede/veteraner og/eller har opnået internationale topresultater, at en eventuel teamleder vil ses. Ofte vil denne udøver samtidig få rollen som talsmand for holdet, således at der bliver en kobling af en formel og an uformel rolle Klare normer og værdier For at landsholdet skal fungere godt, er det vigtigt, at der er skabt klarhed omkring holdets normer og værdier. Gruppenormer handler om en forventning til at alle gruppens medlemmer følger en bestemt adfærd og handling i gruppen. F.eks. at der altid varmes grundigt op forud for et træningspas. Værdier er de ting, som gruppen tillægger betydning. Det kan f.eks. være, at man altid er ærlig eller bakker hinanden op. Som træner vil jeg holde øje med og forsøge at påvirke normer og værdier på holdet, især hvis der opstår nogle, som er uhensigtsmæssige. Bl.a. hvis løberne træner med for stor risiko for skader, f.eks. i form af spring ud over klipper for at opnå en tidsgevinst. Værdier som indbyrdes støtte og opbakning blandt løberne vil jeg især forsøge at fremme. Dette er vigtigt i forhold til stafetten, hvor løberne skal tro på hinanden og vide, at alle gør deres bedste. Gruppens udvikling I forhold til fordelingen af de uformelle roller og dannelsen af normer, skal jeg som træner være opmærksom på, at landsholdet har oplevet en stor udskiftning med tilgang af en del nye løbere. Dette giver sig udslag i en særlig dynamik, som kan inddeles i nogle faser, jævnfør tabel 4.4. Tabel 4.4: En gruppes udvikling. 1. Forming Orienteringsfasen gruppens opståen 2. Storming Markerings- og konfliktfasen 3. Norming Normdannelsesfasen 4. Performing Præstationsfasen I den første fase (forming) sker der en orientering. Hører jeg til her og hvem er de andre? Derpå følger den mest urolige fase (storming), hvor der kan opstå kamp om roller og positioner. Fasen slutter først, når der er sket en afklaring og tilpasning til strukturen. I tredje fase (norming), når rollefordelingen er klar, vil normerne blive udviklet. Den gensidige respekt og gruppens kohæsion 19

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 3

Mental Udviklingstrappe Modul 3 Mental Udviklingstrappe Modul 3 Dansk Atletik Forbund Aarhus 11.04.13 Formål Opfølgning fra de to foregående moduler Introduktion til den Mentale Værktøjskasse, herunder visualisering, indre dialog og

Læs mere

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y Pressalit Sports Academy Pressalit Sports Academy 2006-2008 Efteråret 2006 Foråret 2007 Efteråret 2007 Foråret 2008 Efteråret 2008 Målsætning hvad vil jeg? Målsætning træningskvalitet Målsætning - strategier

Læs mere

Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard

Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00 Træningsøvelser som hjælper dig til at være mere effektiv og bedre forberedt mentalt, når du forsøger at nå dine mål både før, under og efter træning

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

M a rtin Langagergaard

M a rtin Langagergaard Cand.scient. Idræt og psykologi Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi arbejder som mental træner, konsulent og rådgiver Løser pt. opgaver

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp Selvsikkerhed, evaluering efter kamp -5 Spørgsmål Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det er mest på grund af mine tekniske og taktiske færdigheder. Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det

Læs mere

Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014

Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Til: Kopi til: TC-Løbere TC-trænere Personlige trænere Forældre. Junioreliten er DOF s brutto-juniorlandshold. Det er et træningstilbud til de

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere

Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til sportspsykologi for Eliteudøvere...3 Formålet med grundkurset i sportspsykologi...4 Team Danmarks

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Martin Thomsen Langagergaard. Agenda. Introduktion. Talent anno 2012 ATK, trivsel og miljø Forældrerollen Forældre i konkurrence Anbefalinger

Martin Thomsen Langagergaard. Agenda. Introduktion. Talent anno 2012 ATK, trivsel og miljø Forældrerollen Forældre i konkurrence Anbefalinger Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi og sportspsykologi Cand.scient. Idræt og Psykologi Løser pt. opgaver for: Dansk Golf Union, Dansk

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 1

Mental Udviklingstrappe Modul 1 Mental Udviklingstrappe Modul 1 Dansk Atletik Forbund Aarhus Tirsdag 04.12.12 (3 timer) Mentaludviklingstrappe modul 1, DAF, 04.12.12 Formål Introduktion til begrebet mental styrke, samt praktisk anvendt

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kære læser Konceptet potentiale" distractions performance Potential Distractions Performance

Kære læser Konceptet potentiale distractions performance Potential Distractions Performance Kære læser I dette skriv, vil vi forklare vores tanker bag, og opsætningen for vores juniorprogram. Vi vil forklarer, hvorfor vi sætter træningen sammen som vi gør, og hvilke ting der er afgørende for

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Den gode triathlon-oplevelse

Den gode triathlon-oplevelse Den gode triathlon-oplevelse Du har nu besluttet dig for at du vil køre et triathlonstævne, og du har sikkert allerede gjort dig en del tanker om det. Uanset om man kører kort eller langt. Er ung eller

Læs mere

Vejledning til LUS spørgeskema

Vejledning til LUS spørgeskema Vejledning til LUS spørgeskema Det vil være en god idé at udarbejde en skriftlig vejledning, som kan udleveres til løberen. Dels så løberen kan få lidt hjælp, men også således at forældre får lidt information

Læs mere

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd Den psykologiske Diamant Tanker Følelser Krop Adfærd Low Performance Zone Det Følelsesmæssige Landskab Stress, irritation Vrede, frustration Bekymret Angst Utilfredshed Fordømmelse Negativitet (ubehagelige

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 2

Mental Udviklingstrappe Modul 2 Mental Udviklingstrappe Modul 2 Dansk Atletik Forbund Aarhus 30.01.13 Mental udviklingstrappe Den generelle basis Modul 1. - Mental træning i atletik ca. 2½-3 timer. Introduktion til begrebet mental styrke,

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard Talenternes Forældre Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015 Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Cand.scient. Idræt og Psykologi Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi

Læs mere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Introduktion I Hovedstadens Svømmeklub har vi nordens bedste potentiale for at skabe konkurrencesvømmere på højt internationalt

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Elit(esrnører(e Eflitetræn(er(e

Elit(esrnører(e Eflitetræn(er(e IIerfra,S IXlrrlolr srrs Elit(esrnører(e Eflitetræn(er(e og Ga,- A tirners rra,rigtred ykologi / --\,/ --/, ldrætspsykologi/sportspsykolog i i - Kan det bruges til noget? Hvad adskiller den bedste fra

Læs mere

International. Elite. Fundament for et attraktivt udviklingsmiljø. Landshold. National elite UDVIKLINGSSTRATEGI. Talent. Junior. Golfspiller for livet

International. Elite. Fundament for et attraktivt udviklingsmiljø. Landshold. National elite UDVIKLINGSSTRATEGI. Talent. Junior. Golfspiller for livet UDVIKLINGSSTRATEGI Junior Talent National elite Landshold International Elite Golfspiller for livet Fundament for et attraktivt udviklingsmiljø ELITEUDVIKLINGENS ØVERSTE MÅLSÆTNING SKABE DEN FØRSTE DANSKE

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

DIF Diplomtræner Humanistisk essay Idrætspsykologi

DIF Diplomtræner Humanistisk essay Idrætspsykologi DIF Diplomtræner Humanistisk essay Idrætspsykologi Jeg vil redegøre for hvad begrebet motivation er, samt hvad det kan betyde for den enkelte idrætsudøver og et hold. Herunder målsætning og identitet samt

Læs mere

Idrætspsykologi og mental træning. Bjerringbro 29. marts 2007

Idrætspsykologi og mental træning. Bjerringbro 29. marts 2007 Idrætspsykologi og mental træning Bjerringbro 29. marts 2007 Oplæggets struktur 1. Om begreberne mental træning og idrætspsykologi. 2. Mentale egenskaber man kan træne. 3. Metoder. 4. Brug af mental træning

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Pressalit Sports Academy. Learn2improve

Pressalit Sports Academy. Learn2improve Pressalit Sports Academy Velkommen til PSA5 Siden sidst Udfordringer og succeser? Pressalit Sports Academy 2006-2008 Efteråret 2006 Foråret 2007 Efteråret 2007 Foråret 2008 Målsætning hvad vil jeg? Målsætning

Læs mere

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Coaching og mental træning Vejen til succes og endnu mere af den!

Coaching og mental træning Vejen til succes og endnu mere af den! Coaching og mental træning Vejen til succes og endnu mere af den! Forældrerollen Vaner Hvis du ønsker dine børn holder begge ben på jorden, så kom noget ansvar på deres skuldre. Abigail Van Buren Sportspsykologi

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Martin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk

Martin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk Mental træning Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver rådgivningsvirksomheden Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til

Læs mere

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening Lær at skyde i din lokale skytteforening Koncentration. Sigt. Ram plet. Alle kan gå til skydning uanset alder og fysisk form. Find et skytteforening i dit lokalområde og giv dig selv en udfordring Læs

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Stresshåndtering. Indhold. Arbejdsbetinget stress et voksende problem. Lars Peter Jensen. Viden om stress. Stress og projektarbejde

Stresshåndtering. Indhold. Arbejdsbetinget stress et voksende problem. Lars Peter Jensen. Viden om stress. Stress og projektarbejde Stresshåndtering Lars Peter Jensen Indhold Viden om stress Stress og projektarbejde Strategier til håndtering af stress Evaluering af den personlige portfolio? Deadlines mv. 2 Arbejdsbetinget stress et

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug. 1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

MindDog kursus katalog 2016. Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det!

MindDog kursus katalog 2016. Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det! MindDog kursus katalog 2016 Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det! Du sidder nu med første udgave af vores kursuskatalog for 2016. Kataloget skal gerne give dig en fornuftig oversigt

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere