Forslag til Lokalplan for Naturcenter Auderød Havn. Juni Natur og Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Lokalplan for Naturcenter Auderød Havn. Juni Natur og Udvikling"

Transkript

1 Forslag til Lokalplan for Naturcenter Auderød Havn Juni 2016 Natur og Udvikling

2 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder. Det kan også være nedrivning af bebyggelse. I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. Byrådet kan også lave en lokalplan, hvis det er nødvendigt for at sikre en sammenhæng i udviklingen af et område. Hvordan kan du være med, når vi laver en lokalplan? Planloven sikrer, at du som borger kan være med til at bestemme udviklingen i din by eller dit lokalområde. Derfor laver vi først et forslag til den nye lokalplan. Det sendes i høring i en periode, hvor du så har mulighed for at komme med dine kommentarer. Samtidig sender vi også forslaget til diverse ministerier, styrelser med videre, der skal have mulighed for at se forslaget. Du har også mulighed for at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag til forslaget. Når høringen er slut, bliver forslaget og alle de indlæg, vi har modtaget, igen behandlet af Byrådet. Derefter kan Byrådet vedtage lokalplanen endeligt. Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1994/KD

3 Indholdsfortegnelse Lokalplanens baggrund, formål og indhold... 3 Eksisterende forhold... 4 Lokalplanen i forhold til anden planlægning... 5 Lokalplanens forhold til anden lovgivning... 8 Bestemmelser Lokalplanens formål Lokalplanens område Områdets anvendelse Planloven 15, stk. 2, nr Vej- og stiforhold Planloven 15, stk. 2, nr Bebyggelsens beliggenhed Planloven 15, stk. 2, nr Bebyggelsens omfang og ydre fremtræden Planloven 15, stk. 2, nr Ubebyggede arealer Planloven 15, stk. 2, nr Landzoneadministration Tilladelser fra andre myndigheder Forudsætning for ibrugtagning Retsvirkninger Tilsyn og dispensation Bilag: Kortbilag 1 Lokalplanområdet Kortbilag 2 - Dispositionsplan 2

4 Lokalplanens baggrund, formål og indhold Auderødlejren, der tidligere blev anvendt som søværnets grundskole, havde som en del af militærlejren en mindre havn ved Arresø. I forbindelse med lukning af Auderødlejren, overgik delområde D (hvori havnen ligger) i landsplandirektivet for genanvendelse af Auderødlejren til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen ejer endvidere en del af områderne omkring havnen, og Auderød Havn består af en mole og en bedding samt en mindre bygning, som anvendes af foreninger til bådopbevaring og værksted. I dag bruges Auderød Havn af flere sejlsportsforeninger og spejdere. Foreningerne ønsker at lave en mindre tilbygning til den eksisterende bygning samt en lav flydemole til brug for kajakker og robåde. Naturstyrelsen ønsker at bygge et bådehus til Naturstyrelsens båd, samt at etablere et stort shelter med bålsted i baglandet. Eksisterende toilet er blevet offentligt tilgængeligt, og der er givet tilladelse til anlæg af offentlige parkeringspladser i skoven langs adgangsvejen til Auderød Havn. Formålet med lokalplanen er at muliggøre projektet Naturcenter Auderød Havn med faciliteter til foreningerne, til Naturstyrelsen samt til offentlig benyttelse. Skitse over Naturcenter Auderød Havn (eksklusiv flydebroerne) 3

5 Naturcenter Auderød Havns bådehal og klubhus Eksisterende forhold Auderød Havn består i dag af en bygning, som sejlerforeningerne anvender til værksted, samt en mole og en bedding. Der ligger et lille shelter bag bygningen og der er en toiletbygning med offentlig adgang. Der er endvidere opstillet en container til opbevaring. Denne container fjernes, når der bygges en bådehal til opbevaring af klubbernes både. Adgangen til havnen er pt. lukket med en bom/kæde, der hindrer adgang til området med bil. Det vanskeliggør desuden adgang til havnen, da der ikke er vendeplads. Der er givet landzonetilladelse til at etablere parkeringspladser og vendeplads langs adgangsvejen. Indenfor lokalplanområdet findes den beskyttede naturtype overdrev. Hele Arresø, en del af bredden og skoven på spidsen af Arrenæs er udpeget som Natura2000 fuglebeskyttelsesområde og EU Habitatområde. 4

6 Beskyttet naturtype overdrev (gult) Natura2000 fuglebeskyttelsesområde og EU Habitatområde Lokalplanen i forhold til anden planlægning Fingerplan 2012 Lokalplanen er lavet, så den følger fingerplanens retningslinjer. Kommuneplan 2013 I kommuneplanen er nævnt en række bestemmelser, der skal være i en lokalplan for området. For det område denne lokalplan dækker, står der følgende bestemmelser i kommuneplanen: Kommuneplan rammeområde 6.O3 Zoneforhold Anvendelse Andet Landzone Auderødlejren Kasernebygningerne vil kunne anvendes til formål, som: Kursus og undervisningsfunktioner, Undervisningsinstitutioner (f.eks. lærerseminarium, fagskoler o.l.), Idræts og bevægelsesaktiviteter, spejderaktiviteter og lignende, Feriecenter turist og hotelfunktioner, Naturformidlingscenter, Museumsaktiviteter samt øvrige kulturfunktioner, Sundhedscenter, Klubhus og driftsbygninger til den nærliggende 5

7 golfbane, Filmstudier og lignende. Bygningerne kan i begrænset omfang og efter kommunens konkrete vurdering anvendes til erhvervsformål som: Liberale erhverv (arkitekt og ingeniørvirksomhed, IT-virksomhed, o.l.), Kreative erhverv (kunsthåndværk, pottemagerværksted, kunstmaler, o.l.), Administration. Det er som udgangspunkt ikke muligt at anvende Auderødlejren til boligformål, dog må: 2 eksisterende boliger ved indkørslen til lejren fortsat anvendes til boligformål, Op til 9 boliger etableres, som er relaterede til virksomhedernes drift, Materielgården med tilhørende maskinpark fastholdes som tjenestebolig, 1 bolig med en almindelig have udstykkes i Skydegården. Ubebyggede arealer kan anvendes til følgende aktiviteter og anlæg: Ikke støjende friluftsmæssige formål, Offentlige stier, Mindre parkeringsanlæg i det vestlige delområde. For den øvrige bebyggelse i det vestlige delområde skal nedrivning og opførelse af erstatningsbyggeri tilpasses de eksisterende sokler. Ved nye anvendelser i det østlige delområde skal naturinteresserne gå forud for andre interesser. Den lille havn i det nordlige delområde må kun anvendes til havneformål, herunder lokalt småfiskeri. Der kan opføres mindre bådeskure, mindre klubhuse og lignende til havnens drift og kun i direkte tilknytning til lystbådehavnen. Bemærkninger Afgrænsning af Auderødlejren og de bestående bygninger i området fastlægges som det fremgår af kortet i bilag D. Auderødlejrens område opdeles i et vestligt, et østligt og et mindre nordligt delområde. Området gøres offentligt tilgængeligt ad veje og stier, og yderligere offentlig adgang kan etableres. 6

8 Den planlagte sti rundt om Arresø skal kunne gennemføres over ejendommen. Der skal sikres offentlig adgang og forbindelse til nærområdets nuværende og planlagte stinet. Der gives mulighed for hovedsageligt almene og rekreative anvendelsesmuligheder på de ubebyggede arealer og i de bestående bygninger. Bygningerne må ikke udvides. Den samlede bygningsmasse må ikke udvides. Der kan i et mindre omfang ske en tilpasning af de eksisterende bygninger. Fornyelse af en eller flere af de 11 bygninger skal ske inden for det nuværende byggefelt, bygningsdybde, etagehøjde og bygningsmellemrum. De 11 bygninger i den lille hestesko (vest for adgangsvejen gennem bebyggelsen til havnen) kan i et mindre omfang adderes lette glasudbygninger eller tilsvarende let bygningsudtryk, som et nyt indgangsparti, en elevator eller lignende for den enkelte bygnings fælles funktioner. Der kan kun tilføjes sådanne lette tilbygninger på to sider af bygningen og med en maksimal tilbygningsdybde på 2-3 meter. Endvidere kan der tilføjes små bygningselementer, som altaner, skure mv. Den samlede bygningsmasse udenfor den lille hestesko må ikke forøges. Det tidligere skydebaneareal føres tilbage til naturligt terræn. Der må ikke placeres støjende funktioner, dominerende masteanlæg, belysning eller lignende tekniske anlæg. Valg af anvendelsesmuligheder skal ske i respekt for natur- og rekreative interesser. De kommende genanvendelsesformål set under et må ikke få vejtrafikken på Arrenæs til at stige i væsentlig omfang i forhold til da søværnets Grundskole anvendte området. Bebyggelsen i det vestlige delområde skal holdes indenfor den store hestesko, inkl. det nuværende garage- og værkstedanlæg. Deklarationer Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste deklarationer, servitutter m.m., der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan for eksempel dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TVkabler, vand-, fjernvarme-, gas- og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. 7

9 Andre kommunale planer Lokalplanområdet er omfattet af Halsnæs Kommunes Vandforsyningsplaner. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Lov om planlægning Planloven indeholder bl.a. de formelle regler for at lave planer og for deres indhold. Formålet med Planloven er at sikre, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Udviklingen skal værne om vores natur og miljø og have respekt for vores livsvilkår. Det skal blandt andet ske ved, at udviklingen vurderes samlet for hele landet og de enkelte kommuner. Desuden skal planlægningen forebygge forurening og støjgener, og skabe og bevare værdifulde landskaber, bymiljøer og huse. Planlægningen skal især sikre de åbne kysters værdier. Endelig skal den enkelte borger være med i planlægningen af den fremtidige udvikling. Lokalplanen er lavet efter de retningslinjer og procedurer, der fremgår af planloven og tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer. Planloven har særlige bestemmelser for planlægning i kystområderne og for planlægning til butikker. En speciel redegørelse er nødvendig, hvis det projekt, som lokalplanen muliggør, vil have særlig betydning for kystområderne eller butiksstrukturen. Det er ikke nødvendigt at redegøre specielt for placeringen i et kystområde, da der er tale om et eksisterende tæt bebygget område i byzone. Lokalplanen ændrer ikke på dette forhold. Det er heller ikke nødvendigt med en særlig redegørelse for butiksforholdene. Lokalplanen indeholder ikke nye udlæg af arealer til butikker eller andet, der kan være i strid med planlovens formål for butiksudviklingen. Lov om Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal den ansvarlige myndighed for udarbejdelse af lokalplaner lave en miljøvurdering af planen, hvis det forventes, at den vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Konklusionen ses nedenfor. Hovedformål Formålet med lokalplanen er at muliggøre projektet Naturcenter Auderød Havn med faciliteter til foreningerne, til Naturstyrelsen samt til offentlig benyttelse. Planen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering. Screeningen viser, at der skal laves en miljøvurdering i forhold til to punkter: 1. Eventuelle nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområder 8

10 2. EU Habitat område. 0-alternativ 0-alternativt, altså at der ikke gives mulighed for at lave faciliteter til foreninger, Naturstyrelsen og offentlig rekreativ anvendelse, vurderes til at ville betyde, at Auderød Havn fremover vil fremstå, som det gør i dag og med den nuværende anvendelse. Naturstyrelsens behov for at have en motorbåd til overvågning af Arresø vil skulle tilgodeses på en anden måde og muligheden for at have et samlet overblik over sejlaktiviteterne på Arresø vil være dårligere end, hvis alle både er samlet ét sted. Lokalplan for Naturcenter Auderød Havn Arresø er (inklusiv Auderød Havn) udpeget som Natura 2000-område. Udpegningen medfører en udvidet beskyttelse af søen og dens næromgivelser, herunder udvalgte naturtyper og dyrearter. Udpegningen betyder blandt andet, at myndighederne i deres planlægning skal tage tilstrækkelig hensyn til bevaring af de naturtyper og dyrearter, der danner grundlag for, at området oprindeligt blev beskyttet (udpegningsgrundlaget). Vurderingen ser på 2 forhold, dels planlægningsforbud og dels konsekvensvurdering. Vurderingen tager udgangspunkt i de tal og data, som danner udgangspunkt for Naturstyrelsens konsekvensredegørelse, der er udarbejdet af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) som forarbejde til det nye sejladsregulativ for Arresø. Der ses på den hidtidige brug af Auderød Havn (på det tidspunkt hvor søværnets grundskole brugte havnen) og den fremtidige brug af Auderød Havn og en sammenfatning af omfanget af "fysisk" udvidelse af havnebyggeriet, havnens anvendelse og antal bådpladser før og fremover i Auderød Havn, hvilket kan ses af nedenstående: P-pladser byggeri (m2) Moler (meter) bådpladser aktivitet timer Skøn procent øgning Det ønskede/forventede antal pladser og den anslåede sejladsaktivitet vil resultere i en udvidelse af antal tilknyttede både i Auderød Havn på 110 %, og en lille øgning i aktivitetsniveauet på ca. 10 % jf. hidtidig brug. En del af bådene har muligvis i forvejen været tilknyttet Arresø, blot med flere forskellige udgangspunkter. Det vil sige, at havnen i en vis grad vil koncentrere den samlede sejladsaktivitet på Arresø omkring Auderød Havn. Dermed reduceres den diffuse sejladsaktivitet andre steder på søfladen, til gunst for fuglelivet. Planlægningsforbud: Halsnæs Kommune vurderer på baggrund af analysen af den hidtidige og fremtidige aktivitet, at den ændrede brug af Auderød Havn ikke er en væsentlig udvidelse. Derfor er projektet ikke omfattet af forbud mod at planlægge væsentlige udvidelser af havne, jf. 5 stk. 2, nr. 3. i 9

11 bkg. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Konklusion på miljøvurderingen Det ønskede/forventede antal pladser og den anslåede sejladsaktivitet vil resultere i en udvidelse af antal tilknyttede både i Auderød Havn på 110 %, og en 10% øgning i aktivitetsniveauet set over 1 kalenderår jf. hidtidig brug. Det antages, at en stor del af bådene i forvejen har været tilknyttet Arresø, blot med flere forskellige udgangspunkter. Det vil sige, at havnen i en vis grad vil koncentrere den samlede sejladsaktivitet på Arresø omkring Auderød Havn og dermed delvist vil reducere den diffuse sejladsaktivitet andre steder på søfladen, til gunst for fuglelivet. Samlet vurderes det, at en 10% øgning i sejladsaktiviteten set over et kalenderår kombineret med en reduceret diffus sejlads på hele Arresø som følge af lokalplanforslaget, under hensyntagen til Arresøs "nye" sejladsregulativ, betyder, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig øget forstyrrelse af de fuglearter, der fremgår af udpegningsgrundlaget. Det vurderes tilsvarende, at bevaringsmålsætningerne for de enkelte arter kan opretholdes. Hele konsekvensredegørelsen kan ses i bilag 3. Lov om naturbeskyttelse Lokalplanområdet omfatter naturområder, idet der er udpeget overdrev, der er omfattet af lov om naturbeskyttelse inden for lokalplanområdet. Lokalplanområdet er omfattet af søbeskyttelseslinjen og af skovbyggelinjen. VVM Der er foretaget en VVM screening i forbindelse med lokalplan for Naturcenter Auderød Havn. VVM screeningen viste, at der ikke skal udarbejdes en VVM redegørelse. Byggeloven Byggeloven gælder for alt byggeri. Der skal være givet en byggetilladelse, inden der må bygges nyt, eller bygges til. I øvrigt skal de gældende bygningsreglementer overholdes. Museumsloven Museumslovens 27, stk. 2 betyder, at alt arbejde skal indstilles, hvis der afdækkes eller berøres et fortidsminde. Fundet skal straks anmeldes til Museum Nordsjælland. 10

12 Bestemmelser Bekendtgørelse af Lov om planlægning nr. 587 af 27. maj 2013, fastsætter følgende regler for området nævnt i 2. 1 Lokalplanens formål 1.1. Lokalplanens formål er at fastlægge rammerne for udvikling af Naturcenter Auderød Havn At området udlægges til offentligt område med rekreativt formål At give mulighed for mindre byggeri der tilpasses områdets natur og karakter At sikre at der til en hver tid er offentlig adgang til og gennem området At området forbliver landzone 2 Lokalplanens område 2.1. Lokalplanen er afgrænset som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikelnumre 30c Auderød By, Kregme og matr. nr. 1 Arresø, Kregme. 3 Områdets anvendelse Planloven 15, stk. 2, nr Rekreativt offentligt formål efter principperne i dispositionsplanen for Naturcenter Auderød Havn, som vist på kortbilag 2. 4 Vej- og stiforhold Planloven 15, stk. 2, nr Der kan etableres en parkeringsplads og vendeareal, som vist på dispositionsplanen. Kortbilag 2. 5 Bebyggelsens beliggenhed Planloven 15, stk. 2, nr Der kan opføres bådehus, klublokale med lille terrasse og bådehal samt shelter med bålsted, som vist på dispositionsplanen, kortbilag Der kan udlægges op til 6 flydebroer i tilknytning til det eksisterende havneanlæg, som vist på dispositionsplanen, kortbilag 2. 6 Bebyggelsens omfang og ydre fremtræden Planloven 15, stk. 2, nr Der kan i forbindelse med eksisterende bygning laves en tilbygning på 28 m² med en tilhørende terrasse på 20 m², samt en bådehal på maksimalt 96 m². Tilbygningerne skal placeres, som vist på kortbilag Der kan opføres en bygning på maksimalt 80 m² til opbevaring af 11

13 Naturstyrelsens båd. Bygningen skal placeres, som vist på kortbilag Der kan etableres shelter på maksimalt 85 m² med tilhørende bålsted, som vist på kortbilag Der kan udlægges op til 6 flydebroer i træ (flydebroernes størrelse: 5 stk. af 12 x 1,55 meter og 1 stk. af 2,4 x 4,4 meter) i forbindelse med den eksisterende havn, som vist på kortbilag Tilbygning til klubhus, bådehal og bådehus må maksimalt have en højde på 3,5 meter Tilbygning til klubhus, bådehal og bådehus skal udføres i sortmalet træ med en taghældning på mellem 20 og 30 grader, som saddeltag og med belægning af tagpap. Vinduer og døre skal males sorte eller mørkegrønne Shelteren må have en maksimal højde på 4 meter og skal udføres i træ og med tagbelægning af træspån eller tagpap. Shelteret skal fremstå ubehandlet eller sortmalet Der må ikke opsættes skilte, på nær vejledende skilte på maksimalt 50 x 50 cm i forbindelse med den rekreative brug. 7 Ubebyggede arealer Planloven 15, stk. 2, nr Parkeringsarealer og den tilhørende vendeplads må kun befæstes med grus Der må ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter, i forhold til naturligt terræn i forbindelse med bygning tilbygning til klubhus, bådehal, bådehus og shelter. Anden terrænregulering er ikke tilladt På de enkelte ejendomme må der ikke ud over af- og pålæsning parkeres køretøjer med en totalvægt over kg, skurvogne, containere og uindregistrerede køretøjer, herunder campingvogne Der må ikke i området oplagres noget, der frembyder ubehageligt skue, eller er til ulempe for de omboende Der må ikke opsættes skilte. Undtaget mindre henvisningsskilte med et bredere formål på maksimalt 50 x 50 cm Antenner, parabolantenner, fritstående master og lignende må ikke stilles op på grundene i lokalplanområdet. 8 Landzoneadministration 8.1. Vedtagelse af denne lokalplan medfører, at reglerne i Planlovens 35 indenfor lokalplanområdet overtages af bestemmelserne i lokalplanen, så der ikke skal meddeles landzonetilladelse til forhold, der er bestemmelser for i lokalplanen. 9 Tilladelser fra andre myndigheder 9.1. Byggeri indenfor lokalplanområdet kræver tilladelse i forhold til søbeskyttelseslinjen og skovbyggeslinjen. 12

14 10 Forudsætning for ibrugtagning Den på området stående container skal fjernes, inden de nye bygninger kan tages i brug. 11 Retsvirkninger I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af byrådet endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet, og byrådet kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i 19 eller Tilsyn og dispensation Byrådet påser, som angivet i planlovens 51, stk. 1, at bestemmelserne i lokalplanen bliver overholdt Byrådet kan, som angivet i planlovens 19, dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen Videregående afvigelser end omhandlet i 12 nr. stk. 2 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13

15 Lokalplanområde Kortbilag 1 Lokalplan for Naturcenter Auderød Havn Mål: Dato: Juni

16 Dispositionsplan Kortbilag 2 Lokalplan for Naturcenter Auderød Havn Mål: Dato: Juni

17 Bilag 3 Redegørelse for og vurdering af nuværende og fremtid brug af Auderød Havn i forhold til Natura2000-interesser omkring Arresø Baggrund I forbindelse med Halsnæs Kommunes lokalplanudarbejdelse for fremtidig brug af Auderød Havn, skal anvendelsen af lystbådehavnen vurderes særligt med henblik på havneaktiviteternes betydning for Arresø fugleliv. Arresø er (inklusiv Auderød havneareal), udpeget som Natura 2000-område (nr. 134). Udpegningen medfører en udvidet beskyttelse af søen og dens næromgivelser, herunder udvalgte naturtyper og dyrearter. Udpegningen betyder blandt andet, at myndighederne i deres planlægning mv., skal tage tilstrækkelig hensyn til bevaring af de naturtyper og dyrearter, der danner grundlag for, at området oprindeligt blev beskyttet (udpegningsgrundlaget). Herudover skal de relevante myndigheder sikre eller genoprette en gunstig "bevaringsstatus" for de pågældende arter og naturtyper via Natura2000- handleplanlægning, som revideres hver 6. år. Som udgangspunkt er der i Natura 2000-områder forbud mod at planlægge nye eller væsentlige udvidelser af trafikanlæg, herunder havne, jf. 5 stk. 2, nr. 3. i bkg. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Naturstyrelsen kan dog i særlige tilfælde ophæve forbuddet. Herudover skal det jf. 7 stk 1. i samme bkg. Vurderes, hvorvidt et projekt (som eks. lokalplanlægning) kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der er således 2 forhold, som i nærværende redegørelse analyseres. Dels skal det undersøges, hvorvidt havnen udvides "væsentligt" (planlægningsforbuddet) samt hvorvidt udvidelsen vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura2000-området (konsekvensvurdering). Planlægningsforbud: "Væsentlighedskriteriet" bliver vurderet ved at sammenligne omfanget af Søværnets hidtidige brug af havn og sø med den af ejer af havn (Naturstyrelsen) samt lejer (Naturcenter Auderød Havn) forventede fremtidige brug. Konsekvensvurdering: Hvorvidt havnens afledte aktiviteter kan påvirke Natura2000-området væsentligt, her især Arresø s fugleliv, vil blive vurderet på baggrund af havneaktiviteternes effekter på Arresø s fugleliv. Det vil sige en vurdering af de forventede sejladsaktiviteters omfang og deres evt. 16

18 øgede forstyrrelse af de fuglearter, der fremgår af udpegningsgrundlaget for Natura2000- området. Metoder I forbindelse med forarbejdet til Naturstyrelsens nyligt vedtagne bekendtgørelse om færdsel mv. på Arresø, (BEK. nr af 23/11/2015) fik Naturstyrelsen i februar 2013 udarbejdet en konsekvensvurdering af de ændrede bestemmelsers betydning for Arresøs beskyttede arter og naturtyper. Konsekvensredegørelsen blev udarbejdet af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). Nærværende redegørelse tager udgangspunkt i de tal og data, som danner baggrund for Styrelsens konsekvensredegørelse. Af denne fremgår det, at Søværnets Grundskole som bekendt i en årrække (til og med 2007) brugte Arresø til øvelsesområde. Dette medførte "en stor aktivitet." Aktiviteterne havde udgangspunkt i Auderød Havn. Herudover er der anvendt luftfoto fra årene 2002, 2005, 2006 og 2007 samt 2013, 2014 og Endelig er der indhentet oplysninger om bådpladser i Ramløse Havn mv. fra "Arresø Sejlklubs" hjemmeside og Naturstyrelsen, og Naturcenter Auderød Havn har bidraget med oplysninger. Eksempel på luftfoto

19 Hidtidig brug af Auderød Havn Anlæg Havn: Auderød Havn bestod i 2005 af 1 havnebassin på i alt ca. 800 m2. og 1) betonmole på i alt 30 meter samt opdelt 2) "træ"mole på i alt 40 meter herudover 3) t-formet pælebro på ca. 30 meter. (100 meter "mole" i alt) *Pælebro nedtaget i 2013 Bygninger : 1 hovedbygning på 110 m2 samt 2 mindre bygninger på hhv. 50 samt 20 m2 samt en åben "lade" til småbåde på i alt 60 m2. (240 m2 i alt) *Åben lade nedtaget i 2013 P-pladser Der ses via luftfoto ingen deciderede p-pladser, men biler har parkeret på havnearealet. Det vurderes, at arealet har haft plads til minimum 15 parkeringspladser. Bådpladser Der er ikke i DCE s redegørelse af 2013 opgjort et estimat på totalantallet af bådpladser; ej heller er det oplyst, hvor mange "fartøjer", der i alt blev anvendt af Grundskolen. I nærværende opgørelse er der som nævnt anvendt luftfoto fra årene Af disse luftfoto kan de enkelte både (og bådtyper) identificeres. Da antallet af både varierer over år (afhængig af det enkelte fototidspunkt mv.) er det hér valgt at bruge det maksimale antal af identificérbare både det enkelte år og efterfølgende tage udgangspunkt i det maximal antal: År MAX Bådtype Gummibåd Jolle Større båd Sejlbåd Det vurderes, at Auderød Havn på baggrund af ovenstående totalt har fungeret som havn for i alt maximalt 30 "fartøjer" fordelt på 7 gummibåde, småjoller, 6 større både samt 2 lystsejlere. Anslået aktivitet Det fremgår af konsekvensredegørelsen fra DCE. 18

20 " Ansatte ved Søværnets Grundskole tog deres speedbådcertifikat på Arresø, hvilket medførte aktivitet døgnet rundt bl.a. med træning i overlevelse i redningsflåder og bjærgning af nødstedte med båd og helikopter. Det er anslået, at aktiviteterne omfattede timers årlig motorsejlads fordelt over hele døgnet og gennem hele året, dog mest i sommerhalvåret.." Det forudsættes i denne redegørelse, at både uden motor (småjoller mv) har været anvendt i minimum samme omfang som motorbådssejladsen, hvorfor der i alt har været en sejladsaktivitet på omtrent timer årligt. Fremtidig brug af Auderød Havn Halsnæs Kommune har anmodet ejer af havn (Naturstyrelsen) samt lejer (Naturcenter Auderød Havn) om et estimat af den ønskede/forventede fremtidige benyttelse af havnen. Havnen ønskes benyttet af flere foreninger (sejlsport, spejdere, lystfiskere mv). Anlæg Foreningerne ønsker at opføre en mindre tilbygning (ca. 60 m2) til den eksisterende bygning samt at etablere en lav flydemole (30 meter) til brug for kajakker og robåde. Herudover ønsker Naturstyrelsen at opføre bådehus (ca. 70 m2), samt at etablere shelter/bålsted til 25 personer. P-pladser Havnearealet vil overordnet blive friholdt for parkerende biler via bom. I stedet etableres 16 pladser uden for havneareal. Bådpladser Antallet af ønskede permanente/midlertidige bådpladser er opgjort i nedenstående skema fordelt på vand- samt landpladser samt type af båd: Bådtype antal motor Permanent midlertidig vandplads landplads Sejlbåde 12 El Joller Kano/Kajak Patruljebåd 1 benzin 1 1 Arbejdsbåd 1 benzin 1 1 Følgebåd 1 benzin 1 1 Turbåd 1 Diesel 1 1 Lystfiskerbåd 10 benzin Robåde Megin-joller Spejdere (Auderød

21 By) I ALT Udfra ovenstående oversigt konkluderes det, at havnen fremover forventes fast at "huse" minimum 60 fartøjer. Aktivitet Ejer og lejer har anslået, at man forventer en sejladsaktivitet i sommerhalvåret svarende til 7 både/kajakker mv. i brug i hverdagen samt 30 totalt i weekenden (ca. 70 sejlende både pr. uge i 26 uger). Halsnæs Kommune anslår, at sejladsen pr. dag pr. båd har en varighed af 3 timer. Sammenlagt betyder det, at antallet af sejladstimer fra havnen udgør (3*70*26) i alt ca timers sejlads. Det forudsættes i denne redegørelse, at sejlads i vinterhalvåret qua vejrliget og sejladsregulativ udgør 10 % af sommerhalvårets lystsejlads. I alt sejladsaktivitet over året ca timer. Sammenfatning En sammenfatning af omfanget af "fysisk" udvidelse af havnebyggeriet, havnens anvendelse og antal bådpladser før og fremover i Auderød Havn kan ses af nedenstående: P- pladser byggeri (m2) Moler (meter) bådpladser aktivitet timer Skøn procent øgning Det ønskede/forventede antal pladser og den anslåede sejladsaktivitet vil resultere i en udvidelse af antal tilknyttede både i Auderød Havn på 110 %, og en lille øgning i aktivitetsniveauet på ca. 10 % jf. hidtidig brug. En del af bådene har muligvis i forvejen været tilknyttet Arresø, blot med flere forskellige udgangspunkter. Det vil sige, at havnen i en vis grad vil koncentrere den samlede sejladsaktivitet på Arresø omkring Auderød Havn og dermed reduceres den diffuse sejladsaktivitet andre steder på søfladen, til gunst for fuglelivet. Al sejladsaktivitet på Arresø er jf. Naturstyrelsens nyligt vedtagne bekendtgørelse om færdsel mv. på Arresø (BEK. nr af 23/11/2015) reguleret for at tilgodese fuglelivet og sikre en vis rekreativ brug af Danmarks største sø. I den forbindelse blev der foretaget en konsekvensredegørelse særligt med henblik på at vurdere en rekreativ anvendelse af motoriseret sejlads. Konsekvensvurderingen fastslog, at det ændrede sejladsregulativ ikke vil påvirke Natura2000-området væsentligt. Forslagets mulige konsekvenser for udpegningsgrundlaget for 20

22 Natura2000-området Beskyttede naturtyper For de naturtyper der fremgår af udpegningsgrundlaget hhv; naturtyperne næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiskeplanter ved bredden; kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger; brunvandede søer og vandhuller; vandløb med vandplanter; overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund; tidvis våde enge på mager eller kalk holdig bund, ofte med blåtop; bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn; hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand; rigkær; bøgeskov på morbund uden kristtorn, bøgeskov på muldbund; egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund; skovbevoksede tørvemoser; elle- og askeskove ved vandløb; og søer og væld, vurderes det, at den ændrede aktivitet ikke får nogen negativ konsekvens for naturtypernes fremtidige udbredelse og bevaringsstatus i området. Det skyldes, at det vurderes, at færdselsforholdene på den terrestriske del af Arresø område vil være uændret, jf. sejladsregulativets bestemmelser og måske vil sejladsregulativets bestemmelser om færdselsbegrænsning søværts rørskoven på 50 m begunstige udbredelsen af naturtypen næringsrige søer, vandhuller med flydeplanter eller store vandaks og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Fugle Hovedvægten af konsekvensvurderingen vil blive lagt på yngle- og trækfuglearter, der er nævnt i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet for Arresø. Det er primært forstyrrelser som følge af sejlads, der vurderes at have indflydelse på områdets fugleliv, herunder egnethed som raste, fouragering og yngleområde. Følgende fuglearter fremgår af udpegningsgrundlaget: Rørdrum, Isfugl, Rørhøg, Havørn, Fiskeørn, Stor skallesluger. Rørdrum Rørdrum har på nationalt plan en gunstig bevaringsstatus som ynglefugl, men på lokalt plan er den ukendt. Den samlede bestand er vurderet til ynglepar spredt over det meste af landet, men med hovedvægt i Sønderjylland og langs Limfjorden. Arten er meget påvirket af vinterklimaet, og efter isvintre kan antallet falde betydeligt. Arten yngler i store rørskove allerede fra begyndelsen af marts. Den foretrækker områder med gamle tagrør og vanddækket bund. Det sidste er medvirkende til at reducere risikoen for prædation af firbenede rovdyr. Som mulige trusler for arten anføres det, at den er følsom over for færdsel i yngleområdet i perioden 1. februar 1. august. Der er et stort antal registreringer af paukende rørdrum omkring Arresø, selvsagt især i yngletiden. Registreringerne viser, at arten opholder sig i de fleste rørskove omkring søen. Rørskove er under normale omstændigheder uvejsomme for de fleste mennesker og er derfor kun udsat for en beskeden færdsel fra landsiden, bortset fra personer med specielle naturinteresser. Fra søsiden er det derimod lettere at trænge ind i rørskoven med mindre både, og derved forårsage forstyrrelse. Kølvand fra hurtige motorbåde kan forårsage oversvømmelse af reder, og tab af yngel (DCE, 2013). Samlet vurderes det, at den lille øgning i sejladsaktiviteten men reducerede diffuse sejlads på hele Arresø som følge af lokalplanforslaget kombineret med Arresøs "nye" sejladsregulativ, betyder, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig øget forstyrrelse af Rørdrum. Det 21

23 vurderes tilsvarende, at bevaringsmålsætningerne for Rørdrum kan opretholdes. Isfugl Isfugl har en gunstig national bevaringsstatus som ynglefugl. Arten er udbredt over hele landet, med flest ynglepar i Jylland. Den yngler ved fiskerige åer og søer, hvor reden graves ind i brinker og skrænter, undertiden i en vis afstand fra vand. Udviklingen i bestanden er ukendt, men arten påvirkes af hårde vintre, og antallet fluktuerer derfor. På ynglelokaliteten påvirkes isfugl af færdsel nær redestedet, hvilket menes at være årsagen til manglende ynglepar langs befærdede åer. Det anbefales bl.a. derfor, at færdsel ikke bør forekomme i en radius af 200 m fra redestedet. (DCE 2013). Der er få observationer af isfugl i Arresø, derimod ses den hyppigt i Arresø Kanal, hvor den yngler med 1-2 par. Samlet vurderes det, at den lille øgning i sejladsaktiviteten men delvist reducerede diffuse sejlads på hele Arresø som følge af lokalplanforslaget kombineret med Arresøs "nye" sejladsregulativ betyder, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig øget forstyrrelse af Isfugl. Det antages, at havneaktiviteterne ikke vil medføre en øget færdsel i Arresø Kanal. Det vurderes tilsvarende, at bevaringsmålsætningerne for Isfugl kan opretholdes. Rørhøg Rørhøg har en gunstig national bevaringsstatus som ynglefugl, men lokalt er bevaringsstatus ukendt. Den yngler i åbne naturtyper med rørskov og moser, selv på små lokaliteter med nogle få hektar rørskov. Arten søger føde over og langs kanterne af rørskove, moser, enge og agerland. Den er udbredt i hele landet med de største tætheder på øerne. Bestanden har været stigende gennem de senere år Der er et stort antal observationer af rørhøg fra Arresø og tilstødende områder som viser, at arten forekommer året rundt, og at den sandsynligvis yngler med flere par. Arten er følsom over for forstyrrelse ved og i umiddelbar nærhed af reden i perioden 1. april 1. august. Undersøgelser af rørhøg i yngletiden viser, at de placerer reden i en vis afstand fra landsiden (7-52 m) og tilsvarende fra vandsiden (15-47 m), sandsynligvis for at formindske risikoen for gående prædatorer og oversvømmelse fra motorbåde. Sammenligning af yngleresultater fra reder med og uden menneskelig forstyrrelse viser ingen påvirkning af ungernes overlevelse, men at deres ernæringstilstand er dårligere i reder med menneskelig forstyrrelse. Samlet vurderes det, at den lille øgning i sejladsaktiviteten men delvist diffuse sejlads på hele Arresø som følge af lokalplanforslaget kombineret med Arresøs "nye" sejladsregulativ, betyder at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig øget forstyrrelse af Rørhøg. Det vurderes tilsvarende, at bevaringsmålsætningerne for Rørhøg kan opretholdes. Havørn Havørn har på national plan en gunstig bevaringsstatus som ynglefugl, men der foreligger ingen vurdering af arten som trækfugl. Arten træffes årligt over det meste af landet med stigende antal, over 6000 observationer blev registreret i 2010 i DOF basen. Desuden har arten genetableret sig som ynglefugl i landet i slutningen af 1990 erne med ynglesucces 22

24 siden Siden er bestanden vokset, og i 2010 blev der i alt registreret 45 reder, flest i den østlige del af landet. Arten foretrækker søer eller fjorde som helt eller delvist er omgivet af skov. De lokaliteter, hvor den slår sig ned, skal have et rigeligt fødeudbud af fisk eller vandfugle. Havørn yngler ikke i Arresø, men i Nejede Vesterskov, 1-1,5 km øst for søen, hvor den har ynglet siden 2009 (DCE 2013). Arten observeres over det meste af søen og foretrækker at raste i Lille Lyngby Mose (oplysninger fra Naturstyrelsen) men også på østkysten af Arrenæs. Halsnæs Kommune har hér opsat redeplatform som følge af Natura planlægningen. Ved denne lokalitet vil der ifølge den nye bekendtgørelse etableres en 50 m zone i rørskoven ud mod søen med færdselsforbud i perioden 1. februar juli. Havørn har en flugtafstand til mennesker på ca m, kortest til små både uden motor og længst til gående personer. Da, de træer havørnene i området bruger til hvil, og som udsigtspunkt står i skovbryn bag rørskoven, vurderes sejlads med småbåde eller anden færdsel ikke at genere arten i nævneværdig grad (DCE 2013). Samlet vurderes det, at den lille øgning i sejladsaktiviteten men delvist reducerede diffuse sejlads på hele Arresø som følge af lokalplanforslaget kombineret med Arresøs "nye" sejladsregulativ betyder, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig øget forstyrrelse af Havørn. Det vurderes tilsvarende, at bevaringsmålsætningerne for Havørn kan opretholdes. Fiskeørn Fiskeørn bevaringsstatus som ynglefugl er på nationale plan vurderes som usikker, og der foreligger ingen bevaringsstatus for Fiskeørn som trækfugl. På lokalt niveau er artens bevaringsstatus vurderet som usikker (jf. Statens Natura 2000-plan 2011). Arten træffes over det meste af landet, såvel langs kyster som inde i landet, og må anses som en almindelig art med omkring 2500 årlige registreringer i DOF basen. Den yngler ved større, fiskerige søer omgivet af skov. Fra Arresø foreligger der en del registreringer, ofte af enkelte fugle, men undertiden af 2-3 fugle samtidig. Arten træffes i hele træktiden og som oversomrende (oplyst af Naturstyrelsen). Arten bruger søen til fouragering, og raster i de tilstødende skovområder. Der er ikke kendskab til specielle krav til ynglelokalitet, eller om arten er særlig følsom for forstyrrelser på raste- og fødesøgningslokaliteter. Halsnæs Kommune har opsat redeplatform som følge af Natura-2000 planlægningen. Platform er placeret på østkysten af Arrenæs. Ved denne lokalitet vil der ifølge den nye bekendtgørelse etableres en 50 m zone fra rørskoven ud mod søen med færdselsforbud i perioden 1. februar juli. Samlet vurderes det, at den lille øgning i sejladsaktiviteten men delvist reducerede diffuse sejlads på hele Arresø som følge af lokalplanforslaget kombineret med Arresøs "nye" sejladsregulativ betyder, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig øget forstyrrelse af Fiskeørn. Det vurderes tilsvarende at bevaringsmålsætningerne for Fiskeørn kan opretholdes. Stor Skallesluger Stor skallesluger har en gunstig bevaringsstatus som trækfugl i Danmark, men på lokalt niveau er artens bevaringsstatus ukendt. Den danske bestand af stor skallesluger yngler langs kyster i den sydlige del af landet på Als, Sydsjælland, Møn og Falster. I vinterhalvåret er arten almindelig i større søer, fjorde og laguner med et samletantal på ca fugle for hele 23

25 landet med de største forekomster i Tissø og Arresø. Arten er jagtbar, men udbyttet er beskedent. Foruden jagt omkommer nogle fugle formentlig i fiskeredskaber. I Arresø forekommer arten i vinterhalvåret regelmæssigt med antal på fugle og lejlighedsvis op til fugle. Ifølge oplysninger fra Naturstyrelsen ligger fuglene fortrinsvis i søens sydlige del. Det antages, at arten er følsom over for menneskelig forstyrrelse, specielt sejlads. Men der foreligger ikke nogle konkrete undersøgelser, som bekræfter det. Andre større vandfuglearter har uden for yngletiden en flugtafstand i forhold til mennesker på m, og denne afstand er afhængig af flokstørrelse, den pågældende arts kropstørrelse og om der drives jagt på arten. For dykænder er flugtafstanden i forhold til både angivet til at være m. Der foreligger kun få undersøgelser af effekter af sejlads på vandfugle, men i Store Kattinge Sø blev troldand undersøgt i forhold til lystfiskere. På dage med lystfiskeri blev troldændernes antal reduceret med 42 %. Fuglenes reaktion var meget afhængig af vindstyrke og retning. Kunne de ikke finde refugier med rolige vindforhold forlod de søen. Det tog to dage for troldænderne at nå op på samme antal, som før forstyrrelsen. Havde der været lystfiskere i to på hinanden følgende dage, tog det flere dage før antallet nåede op på samme niveau som før. I løbet af vinterperioden vænnede troldænderne sig ikke til forstyrrelsen. Desuden er det påvist, at rastende vandfugle holder en længere flugtafstand til hurtigt sejlende fartøjer som speedbåde og specielt til hurtigt sejlende fartøjer som hyppigt skifter kurs som windsurfere (og antagelig også kitesurfere) end det er tilfældet i forhold til langsomt sejlende fartøjer. På trods af størrelsesforskellen mellem de to lokaliteter, menes resultaterne for troldænder at kunne overføres til Arresø og til stor skallesluger. Det medfører, at den nye bekendtgørelse om færdsel på Arresø med store sandsynlighed betyder, at forholdene for stor skallesluger vil blive forbedret, da sejlads med windsurfer foreslås forbudt i den sydlige del af søen, og da omfanget af sejlads med motorbåde også reduceres her i perioden 1. november 15. marts. Den nye bekendtgørelse vil set i forhold til de eksisterende regler forøge mulighederne for stor skallesluger at finde steder uden forstyrrelser fra småbåde. Eksempelvis vil der på dage med stor aktivitet af småbåde i søens nordlige del være mulighed for, at stor skallesluger kan søge ned i den sydlige del af søen og finde refugier med lille eller ingen sejlaktivitet. Desuden vil der på grund af skovbevoksninger langs søbredden være områder med læ for de fremherskende vindretninger. Samlet vurderes det, at den lille øgning i sejladsaktiviteten men delvist reducerede diffuse sejlads på hele Arresø som følge af lokalplanforslaget kombineret med Arresøs "nye" sejladsregulativ betyder, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig øget forstyrrelse af Stor Skallesluger. Det vurderes tilsvarende, at bevaringsmålsætningerne for arten kan opretholdes. Kumulativ effekt For ikke alene at vurdere udvidelsen lokalt har Halsnæs Kommune til brug for en vurdering af havnens samlede merbidrag af "aktivitet" på Arresø, foretaget en skønsmæssig opgørelse af totalantallet af "faste" bådpladser. Da der ikke foreligger ikke nogen samlet oversigt over antallet af både med tilknytning til Arresø, baseres data på oplysninger om antal officielle landgangssteder fra Naturstyrelsen, samt tal fra Ramløse Havn samt ikke mindst luftfotogennemgang fra Der er tale om et "kvalificeret" skøn, men det skal understreges, at ikke alle både kan ses fra luftfoto, samt at søen kan besejles af tilrejsende sejlere. 24

26 Landgangssteder Vandpladser Landpladser Total Arresø (Ramløsehavn) Lille Lyngby 2 4 Lykkesholm 20 Annisse 10 Dahlenborg 10 Ramløse Bakker 12 Ramløse spredt 6 Bækkekrog 15 Ramløse Sand 5.. Lærkevænget 8 Blåbærvænget 5 enkeltmand 20 AUDERØD LEJR (2007)* 29 Sum *) tallet angiver bådepladser i Auderød Havn i perioden Merantallet af "faste" bådpladser i Auderød Havn (61-29=32) vil fremover udgøre ca % af det "totale" antal bådpladser i Arresø - alt andet lige. Det understreges, i den forbindelse at en del af "merantallet" af fartøjer i forvejen har besejlet Arresø, blot med et andet udgangspunkt. Diskussion Det kan diskuteres, hvorvidt havneaktiviteterne ("hidtidig" brug af havnen), som reelt ophørte med udgangen af 2007, kan anvendes som sammenligningsgrundlag for den nu ønskede brug i 2016 og frem. Med andre ord om sammenligningsgrundlaget reelt burde være anvendelsen af havnen de seneste 3-5 år. Imidlertid har planerne om en ændret anvendelse af havnen mv. været behandlet og offentliggjort i 2009 i forbindelse med vedtagelsen af Landsplandirektiv nr. om genanvendelse af Auderødlejren. Derfor finder Halsnæs Kommune, at sammenligningsgrundlaget er validt, jf. den verserende sagsbehandling gennem hele forløbet fra 2009 til i dag. Hvorvidt en udvidelse af Auderød Havn vurderes som "væsentlig", afhænger af den skala hvormed udvidelsen betragtes, samt hvilke elementer, der vurderes. Arresø er med sine knap 40 km2 Danmarks største sø, hvilket indebærer en "tæthed" af både svarende til 0,16 km 2 pr. båd. I nærværende redegørelse er følgende elementer beskrevet: 25

27 1) Fysisk udvidelse (tilbygning, bådehus, p-pladser, mole mv.) 2) Antal tilknyttede både 3) Estimeret aktivitet Usikkerhed Der er i det foregående foretaget en række skøn, som delvis er søgt dokumenteret i mangel af bedre datagrundlag via luftfoto, hér antallet af bådepladser. Hidtidig og kommende antal af "sejlture", turenes fordeling over året, samt den enkelte sejlturs længde og udstrækning er skønnet. Det medfører, at det reelle aktivitetsniveau kan variere meget i forhold til det estimerede. Såfremt den faktuelle brug af havn og sø fremadrettet afviger væsentligt fra den estimerede brug, vil statens og kommunernes "rullende" Natura2000-planlægning for søen, kunne medføre justering i sejladsregulativets bestemmelser. Dette vil ske, såfremt det vurderes, at forstyrrelse mv. medfører at bevaringsmålsætningerne for søens udpegningsgrundlag bliver kompromitteret. Samlet afgørelse Planlægningsforbud: Halsnæs Kommune vurderer på baggrund af ovenstående redegørelse og analyse af forslaget, at den ændrede brug af Auderød Havn ikke er en væsentlig udvidelse. Derfor er projektet ikke omfattet af forbud mod at planlægge væsentlige udvidelser af havne, jf. 5 stk. 2, nr. 3. i bkg. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Konsekvensvurdering: Det ønskede/forventede antal pladser og den anslåede sejladsaktivitet vil resultere i en udvidelse af antal tilknyttede både i Auderød Havn på 110 %, og en 10% øgning i aktivitetsniveauet set over 1 kalenderår jf. hidtidig brug. Det antages, at en stor del af bådene i forvejen har været tilknyttet Arresø, blot med flere forskellige udgangspunkter. Det vil sige, at havnen i en vis grad vil koncentrere den samlede sejladsaktivitet på Arresø omkring Auderød Havn og dermed delvist vil reducere den diffuse sejladsaktivitet andre steder på søfladen, til gunst for fuglelivet. Al sejladsaktivitet på Arresø er jf. Naturstyrelsens nyligt vedtagne bekendtgørelse om færdsel mv. på Arresø (BEK. nr af 23/11/2015) reguleret for at tilgodese fuglelivet og sikre en vis rekreativ brug af Danmarks største sø. I den forbindelse blev der foretaget en konsekvensredegørelse særligt med henblik på at vurdere en rekreativ anvendelse af motoriseret sejlads. Konsekvensvurderingen fastslog, at det ændrede sejladsregulativ ikke vil påvirke Natura2000-området væsentligt. Samlet vurderes det, at en 10% øgning i sejladsaktiviteten set over et kalenderår kombineret med en reduceret diffus sejlads på hele Arresø som følge af lokalplanforslaget under hensyntagen til Arresøs "nye" sejladsregulativ betyder, at lokalplanforslaget ikke vil medføre 26

28 væsentlig øget forstyrrelse af de fuglearter, der fremgår af udpegningsgrundlaget. Det vurderes tilsvarende, at bevaringsmålsætningerne for de enkelte arter kan opretholdes. 27

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup Februar 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 01.13 og 01.18 Maj 2015 For Asserbo - lokalcenter Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. orfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større Forslag udstykninger til eller større bygge- eller anlægsarbejder.

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober 2018 For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at

Læs mere

Idrætsområdet i Melby. Forslag til Tillæg 1 til lokalplan for en motorsportsbane i Melby

Idrætsområdet i Melby. Forslag til Tillæg 1 til lokalplan for en motorsportsbane i Melby Idrætsområdet i Melby Forslag til Tillæg 1 til lokalplan 01.15 for en motorsportsbane i Melby April 2013 N a t u r o g U d v ik lin g Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47

Læs mere

Lokalplan Oktober For Skåninggårdsvej Natur og Udvikling

Lokalplan Oktober For Skåninggårdsvej Natur og Udvikling Oktober 2016 For Skåninggårdsvej 32-34 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større udstykninger

Læs mere

Lokalplan Oktober For et område på Skåninggårdsvej. Natur og Udvikling

Lokalplan Oktober For et område på Skåninggårdsvej. Natur og Udvikling Oktober 2016 For et område på Skåninggårdsvej Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup

Tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup for vindmøller ved Torup April 2015 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi

Læs mere

Lokalplan 10.6 September For boligbyggeri på Sverkilstrupvejen i Torup. Natur og Udvikling

Lokalplan 10.6 September For boligbyggeri på Sverkilstrupvejen i Torup. Natur og Udvikling September 2014 For boligbyggeri på Sverkilstrupvejen i Torup Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der

Læs mere

Forslag til Lokalplan For et boligområde ved Åsebro. Natur og Udvikling

Forslag til Lokalplan For et boligområde ved Åsebro. Natur og Udvikling Forslag til Lokalplan 04.79 2018 For et boligområde ved Åsebro Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før

Læs mere

Rammer. I menuen til venstre kan du klikke på de enkelte distrikter for rammer.

Rammer. I menuen til venstre kan du klikke på de enkelte distrikter for rammer. Rammer Rammerne indeholder de grundlæggende bestemmelser for de enkelte områder i kommunen. Det er zonestatus, anvendelsen af området, mindstegrundstørrelse ved udstykning, maksimal bebyggelsesprocent,

Læs mere

Forslag til Lokalplan November For et kontordomicil på Hundested Havn. Natur og Udvikling

Forslag til Lokalplan November For et kontordomicil på Hundested Havn. Natur og Udvikling Forslag til Lokalplan 08.14 November 2017 For et kontordomicil på Hundested Havn Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. Tillæg 1 til Lokalplan 65 for et område ved Ll. Karlsmindevej og Spodsbjergvej September 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver

Læs mere

Lokalplan December 2015

Lokalplan December 2015 Lokalplan 07.39 December 2015 For en ejendom på H. J. Henriksens Vej i den østlige del af Ølsted. Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en

Læs mere

Lokalplan for skæve boliger på Skovfogedlodden. Marts Natur og Udvikling

Lokalplan for skæve boliger på Skovfogedlodden. Marts Natur og Udvikling Billedstørrelse 7,8 x 3,7 ca. Hel billedstørrelse 16 x 8 ca. for skæve boliger på Skovfogedlodden Marts 2019 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal

Læs mere

Lokalplan Maj 2016

Lokalplan Maj 2016 Maj 2016 For en ejendom på H. J. Henriksens Vej i den østlige del af Ølsted. Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt

Læs mere

Tillæg 1 til Lokalplan 53 for erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej Maj 2014 Natur og Udvikling Tillæg 1 til lokalplan 53 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor

Læs mere

Bilag til Fællesnotat om genanvendelse af Auderødlejren

Bilag til Fællesnotat om genanvendelse af Auderødlejren Notits SKOV OG NATURSTYREL- SEN Drift J.nr. SNS-512-00118 Ref. lht Den 15. august 2008 Bilag til Fællesnotat om genanvendelse af Auderødlejren Notat fra Skov- og Naturstyrelsen om de særlige natur- og

Læs mere

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 53 for erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej N tu a r r og U vik vi li l ng

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 53 for erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej N tu a r r og U vik vi li l ng Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 53 for erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej April 2014 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi

Læs mere

Forslag til Lokalplan 09.4 Januar For boliger på Vibehusvej. Natur og Udvikling

Forslag til Lokalplan 09.4 Januar For boliger på Vibehusvej. Natur og Udvikling Forslag til Lokalplan 09.4 Januar 2018 For boliger på Vibehusvej Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før

Læs mere

Lokalplan 07.36 for Ølsted Grusgrav

Lokalplan 07.36 for Ølsted Grusgrav for Ølsted Grusgrav Juni 2013 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan.

Læs mere

Lokalplan for Enghaveskolen

Lokalplan for Enghaveskolen Lokalplan 03.9 for Enghaveskolen November 2014 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver

Læs mere

Lokalplan 09.4 Maj For boliger på Vibehusvej. Natur og Udvikling

Lokalplan 09.4 Maj For boliger på Vibehusvej. Natur og Udvikling Maj 2018 For boliger på Vibehusvej Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større udstykninger

Læs mere

Rammeområde 6.O3. Dato: 7. juli 2016. qweqwe. Plannummer 6.O3. Auderødlejren. Plannavn. Kregme. Plandistrikt. Landzone. Zonestatus

Rammeområde 6.O3. Dato: 7. juli 2016. qweqwe. Plannummer 6.O3. Auderødlejren. Plannavn. Kregme. Plandistrikt. Landzone. Zonestatus Dato: 7. juli 2016 qweqwe Rammeområde 6.O3 + Plannummer 6.O3 Plannavn Plandistrikt Zonestatus Anvendelse Auderødlejren Kregme Landzone Kasernebygningerne vil kunne anvendes til formål, som: Kursus og undervisningsfunktioner,

Læs mere

Lokalplan Marts For et kontordomicil på Hundested Havn. Natur og Udvikling

Lokalplan Marts For et kontordomicil på Hundested Havn. Natur og Udvikling Marts 2018 For et kontordomicil på Hundested Havn Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større

Læs mere

Forslag til lokalplan 02.20. For 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød

Forslag til lokalplan 02.20. For 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød Forslag til lokalplan 02.20 For 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød Juni 2013 N a t u r o g U d v ik lin g Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi

Læs mere

Lokalplan Marts For et boligområde ved Åsebro. Natur og Udvikling

Lokalplan Marts For et boligområde ved Åsebro. Natur og Udvikling Lokalplan 04.79 Marts 2019 For et boligområde ved Åsebro Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves

Læs mere

Forslag til Lokalplan Maj For et sommerhusområde på Lisegårdsvej. Natur og Udvikling

Forslag til Lokalplan Maj For et sommerhusområde på Lisegårdsvej. Natur og Udvikling Forslag til Lokalplan 01.44 Maj 2016 For et sommerhusområde på Lisegårdsvej Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt

Læs mere

VVM-Myndighed. Basisoplysninger

VVM-Myndighed. Basisoplysninger VVM-Myndighed Basisoplysninger Projektbeskrivelse Søværnets grundskole i Auderødlejren havde en tilhørende mindre havn ved Arresø. I landsplandirektivet for genanvendelse af Auderødlejren fremgår det,

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. februar 2013 Karsten Laursen Institut for

Læs mere

Forslag til lokalplan for Frederiksværk Lystbådehavn

Forslag til lokalplan for Frederiksværk Lystbådehavn Forslag til lokalplan 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn December 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Januar For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling

Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Januar For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling Januar 2019 For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet,

Læs mere

Cirkulære om Landsplandirektiv om genanvendelse af Auderødlejren

Cirkulære om Landsplandirektiv om genanvendelse af Auderødlejren Udgivet af Miljøministeriet Redaktion og grafisk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, Byer Haraldsgade 53 2100 København Ø Udgivet december 2009 Forsidefoto: Forsvarsministeriet Kun Internetudgave

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning

Læs mere

Forslag til Lokalplan Maj For et boligområde ved Åsebro. Natur og Udvikling

Forslag til Lokalplan Maj For et boligområde ved Åsebro. Natur og Udvikling Forslag til Lokalplan 04.79 Maj 2019 For et boligområde ved Åsebro Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet,

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan for det sydlige centerareal

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan for det sydlige centerareal Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 04.13 for det sydlige centerareal August 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til

Læs mere

Lokalplan 08.11 for solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Lokalplan 08.11 for solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk for solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde

Læs mere

For et boligområde ved Åsebro

For et boligområde ved Åsebro Lokalplan 04.79 September2019 For et boligområde ved Åsebro Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der

Læs mere

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig TILLÆG nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig Indledning Formålet med nærværende Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 19 er at muliggøre

Læs mere

FORSLAG. Tillæg nr. 1 til lokalplan 5-01 Sommerhusområde - Skibstedfjord, Sdr. Ydby. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

FORSLAG. Tillæg nr. 1 til lokalplan 5-01 Sommerhusområde - Skibstedfjord, Sdr. Ydby. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. FORSLAG Tillæg nr. 1 til lokalplan 5-01 Sommerhusområde - Skibstedfjord, Sdr. Ydby. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 5-01 Marts 2017 Lokalplan nr. 1-003 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den

Læs mere

Dagsorden for sø-brugerrådsmødet for Arresø d. 6. oktober kl

Dagsorden for sø-brugerrådsmødet for Arresø d. 6. oktober kl Dagsorden for sø-brugerrådsmødet for Arresø d. 6. oktober kl. 13 16 Præsentation og sammensætning af søbrugerrådet Generelt om skovdistriktet og om Arresø Overvågning af Arresøs miljøtilstand, NOVANA og

Læs mere

LOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn

LOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn LOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn Offentlig høring 15. maj til 9. juli 2017 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for et boligområde ved Guldstjernevej i Ølsted. December Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for et boligområde ved Guldstjernevej i Ølsted. December Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune for et boligområde ved Guldstjernevej i Ølsted December 2000 Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Rådhuset Rådhuspladsen l 3300 Frederiksværk Tlf. 47 77 10 22 Kopi: Frederiksværk

Læs mere

Forslag til Lokalplan Februar 2018

Forslag til Lokalplan Februar 2018 Forslag til Lokalplan 06.32 Februar 2018. For en tæt-lav bebyggelse på Tårnvænget Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Lokalplan Oktober For et sommerhusområde på Lisegårdsvej. Natur og Udvikling

Lokalplan Oktober For et sommerhusområde på Lisegårdsvej. Natur og Udvikling Oktober 2016 For et sommerhusområde på Lisegårdsvej Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves

Læs mere

Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen Frederiksværk Tlf

Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen Frederiksværk Tlf for enfamiliehuse på L-grunden i Vinderød August 2012 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde

Læs mere

Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen Frederiksværk Tlf

Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen Frederiksværk Tlf For Ølsted Skole oktober 2008 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund

Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund Silkeborg Byråd har 29. april 2019 besluttet at sende forslag til tillæg 20 til Silkeborg Kommuneplan 2017-2028 i offentlig høring. Kommuneplantillægget er i forslag

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Offentlig høring Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx.2018 Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 2.12 Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Lokalplanens

Læs mere

6. ejeren af broen bærer alle følger med hensyn til broen i tilfælde, hvor vandløbet senere skal uddybes, reguleres eller på anden måde ændres.

6. ejeren af broen bærer alle følger med hensyn til broen i tilfælde, hvor vandløbet senere skal uddybes, reguleres eller på anden måde ændres. Varde Kommune Teknik og Miljø Att: Henrik Nonnegård Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947400 Afgørelse om etablering af flydebro i Varde Å Varde Kommune, Teknik og Miljø har d. 4. januar 2018 med

Læs mere

Miljøvurdering af ændrede færdselsregler for den af staten ejede del af Arresø.

Miljøvurdering af ændrede færdselsregler for den af staten ejede del af Arresø. 1. marts 2013 Miljøvurdering af ændrede færdselsregler for den af staten ejede del af Arresø../. Naturstyrelsen har udarbejdet udkast til en bekendtgørelse om færdselsregler for den af staten ejede del

Læs mere

Hvordan kan du være med, når vi laver en lokalplan?

Hvordan kan du være med, når vi laver en lokalplan? For udbygning af NordCentret Dato Januar 2008 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. LOKALPLAN NR. 14 for området ved idrætsplads i Uvelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Redegørelse for lokalplanen

Læs mere

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren Lokalplan nr. 5.41 Område til offentligt formål ved Skiveren Fremlagt fra den 15.03.2006 til den 11.05.2006 Endelig godkendt den 21.06.2006 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre område

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14

Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14 Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14 Gammelmark Strand Camping Område til campingformål Indholdsfortegnelse 1 Broager kommune Lokalplantillæg 55.1 Område til campingformål Indledning Hvad er

Læs mere

For en skole på Lyngbakken i Lynæs

For en skole på Lyngbakken i Lynæs For en skole på Lyngbakken i Lynæs August 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er

Læs mere

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING Forslag Boligområde nord for Bregentvedvej i Haslev - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx Lov om planlægning Lov om planlægning (LBK nr. 287 af 16.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 For et område udlagt til Erhvervsareal for mejerivirksomhed, og centerformål beliggende ved Mammen Byvej / Mejerivej, Mammen. Forslag Læsevejledning Beskrivelsen

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar Forslag til lokalplan 1.38.1 Boligbebyggelsen Vejleåparken Korrektur eksemplar Ishøj Kommune LOKALLANFORSLAG Indholdsfortegnelse: Lokalplanområdet...3 Baggrund for lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3

Læs mere

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. FORSLAG Lokalplan 131-4 Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Lokalplan nr. 131-4 og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Juni 2016 FORSLAG Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 15 Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Castberggård Kommuneplantillæg nr. 15 Baggrund I forbindelse med Lokalplan 1098, udarbejdes kommuneplantillæg nr. 15, for at sikre den fremtidige disponering

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 496c 7 119b Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Indsigelsesfrist 5. juli 2010 April 2010...... j.nr.01.02.05p21-0183

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård

gladsaxe.dk Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård gladsaxe.dk g a sl r Fo Forslag til tillæg 1 til lokalplan 130 Udbygning af Pilegård Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Høringsfrist 9. august 2010 j.nr.01.02.05p21-0183 HVAD ER EN LOKALPLAN

Læs mere

Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag

Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag Bykernen i Nyborg Nørregade 25-37 Lokalplanens redegørelse Om lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Lokalplanen

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Afgørelsen vil så vidt muligt blive offentliggjort tirsdag den 30. juli 2019 ved annoncering på

Afgørelsen vil så vidt muligt blive offentliggjort tirsdag den 30. juli 2019 ved annoncering på Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Merete Harbo Dir: +4579755605 Mob: e-mail: byg@hedensted.dk Sagsnr. 02.34.00-P19-467-19 29.7.2019 Landzonetilladelse til et shelter Landzonetilladelse til at bygge et

Læs mere

Tillæg nr. 37 til Kommuneplan for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad

Tillæg nr. 37 til Kommuneplan for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad Tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 1. april

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals Lokalplan nr. 5.35 Område til erhvervsformål; planteskole i Hals Fremlagt fra onsdag den 20-02-2002 til onsdag den 17-04-2002 Endelig vedtaget den 22.05.2002 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan

Læs mere

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09 09 T I L L Æ G T I L L O K A L P L A N Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09 Hvad er et lokalplantillæg? Et lokalplantillæg er en juridisk

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Niels Jørgen Bjørnlund Karlebyvej 52 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 014

Kommuneplantillæg nr. 014 Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Vedtaget af Byrådet 24. juni 2015 Rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Frederikssund Kommune.

Læs mere

år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014

år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014 Kirkestie n Kirke stien Spangåvej Ve ær K d et år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014 a Forsl g Indledning Redegørelse Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Hvis der i den mellemliggende

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for

Læs mere

Gribskov Kommunes Byråd har den 19. juni 2017 godkendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 13 til offentlig fremlæggelse.

Gribskov Kommunes Byråd har den 19. juni 2017 godkendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 13 til offentlig fremlæggelse. Til berørte parter Sag: 2017/18479 003 Id: 01.02G00 Afdelingsnavn By og Bolig Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 20. juni 2017 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf: 7249 6000 e-mail:

Læs mere

Nedenfor ses en vurdering af forhold omkring fuglene ved den nuværende status og en fremtidig status på grundlag af bedste tilgængelige viden.

Nedenfor ses en vurdering af forhold omkring fuglene ved den nuværende status og en fremtidig status på grundlag af bedste tilgængelige viden. Bilag 1 Nedenfor ses en vurdering af forhold omkring fuglene ved den nuværende status og en fremtidig status på grundlag af bedste tilgængelige viden. Der foretages en vurdering af den nuværende status

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere