HØJSKOLEN OG FORENINGSLIVET HPU Jacob Thorning Silkeborg Højskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØJSKOLEN OG FORENINGSLIVET HPU 2008-2009. Jacob Thorning Silkeborg Højskole"

Transkript

1 HØJSKOLEN OG FORENINGSLIVET HPU Jacob Thorning Silkeborg Højskole

2 Indhold 1. Indledning Silkeborg Højskoles udspring og bagland De unge og foreningslivet Foreningsdeltagelse hvad kan højskolen bidrage med? Kostskoleformens betydning Silkeborg Højskole og baglandet i dag Andre projekter Afrunding

3 1. Indledning Niels fra Lihme Niels har levet hele sit liv på Svingårdsted, men har boet hjemmefra i tre omgange. I var han på vinterholdet på Rødding Højskole. Her blev de unge karle, som var på alder med vores tids 3.g ere, slebet af i fællesskabet. Der opstod nære venskaber og Niels skriver fortsat med en kammerat fra dengang. Når karlene kom hjem til sognene efter disse ophold, hvor de bl.a. lærte meget om samfundskundskab, blev mange af dem en del af foreningerne hjemme. De kom i bestyrelserne i mejerier, brugsforeninger, landbrugsforeninger, foderstoffer osv. Efter højskoleopholdet fik Niels plads i en avlsbesætning ved Horsens. Ovenstående er et uddrag fra Lihme Bladets artikel om Niels Husted på 83 år, som med artiklens forfatters ord er: landsbyens ældste aktive indbygger. Han er på flere måder et godt billede på den sammenhæng, der har været mellem foreningslivet og de danske folkehøjskoler. Han er en i rækken af de mange unge, som efter højskolen blev ekstra engageret i foreningslivet og dermed også i udviklingen af samfundet lokalt, regionalt og nationalt. Udviklingsprojekt Højskolen har på sin vis været en del af et udviklingsprojekt. En vigtig medspiller i udviklingen af det danske demokrati, den danske selvforståelse og ikke mindst udviklingen af det danske landbrug og den danske bondestand. De unge bønderkarle der kom på højskole, fik en oplevelse for livet og kunne derefter tage tilbage til landsbyen og blive igangsættere af andelsbevægelse, forsamlingshuse og foreningsliv og, i det videre perspektiv, være med til at udvikle det unge demokrati i Danmark. 1 Og denne deltagelse i foreningslivet har bidraget til at udvikle tværfaglighed og kreativ tænkning samt iværksætteri, og i høj grad været med til at Danmark har udviklet sig til at være blandt verdens rigeste lande. 1 Poul Kruse: Højskole ideen i udviklingsarbejdet 3

4 Formål Formålet med denne rapport er at se på, om højskolen spiller en rolle i forhold til foreningslivet i dag. Med udgangspunkt i Silkeborg Højskoles særlige tilknytning til Frivilligt Drenge- og Pigeforbund, FDF, vil jeg se på følgende områder: 1. Hvilke dele af højskolelivet (værdier, de faglige kompetencer, den demokratiske dannelse, dagligdagen, mødet med andre mv.) har betydning for uddannelsen af foreningsledere og deres engagement i foreningerne? 2. Bidrager et højskoleophold til fornyet engagement og udvikling i foreningen, når eleven/lederen vender tilbage til foreningen efter endt højskoleophold? 3. Giver et højskoleophold lyst til at deltage i foreningslivet, selv om eleven ikke er foreningsaktiv før højskoleopholdet? Sluser højskolen elever ud til foreningslivet? Jeg begyndte med Niels fra Lihme, som et billede på fortidens sammenhæng mellem højskolen og foreningslivet. Her er et citat fra Martin, som 18 år efter hans højskoleophold ser tilbage på, hvad højskoleopholdet kom til at betyde for ham i hans videre foreningsarbejde. Martin: Højskolen ramte mig som ung på vej ud i livet. FDF var med i rygsækken, men på højskolen fik jeg FDF mere op af tasken. Jeg oplevede FDF på helt nye måder sammen med andre, som enten var i samme båd, eller som var ekstrem erfarne og kunne vise mig nye veje. Jeg oplevede ikke bare FDF på nye måder, jeg oplevede også mig selv i forhold til FDF på nye måder jeg fik nye roller. Jeg så veje, som jeg slet ikke kunne nå at færdiggøre i løbet af højskoletiden, men som jeg var fast besluttet på at udforske. Netværket har haft stor betydning for min efterfølgende FDF karriere - og der har højskolen været en utrolig god start. Nærmest uundværlig dengang. 4

5 2. Silkeborg Højskoles udspring og bagland Vi må have rejst en FDF-højskole, en strålende højborg, hvor syner kan springe frem, og hvorfra der arbejdes ud fra de samme perspektiver, der rundede sig om FDF s fødsel og barndom. 2 Allerede en halv snes år efter FDFs stiftelse i 1902 blev der puslet med tanken om at oprette en FDF-førerhøjskole, og i 1940 erne blev der atter pustet liv i ideen. Men tiden var ikke moden til det i FDF, og først i 1960 dukkede spørgsmålet op igen. Oprettelsen af en FDF højskole blev drøftet i FDF på tre landsmøder, og den endelige vedtagelse kom på landsmødet i Samme efterår godkendte undervisningsministeriet oprettelsen af FDFs og FPFs Idræts- og Lederhøjskole. Silkeborg Kommune tilbød en grund mv., i 1968 begyndte byggeriet og Silkeborg Højskole tog i mod sit første elevhold på 83 elever i oktober Hvorfor FDF højskole? I FDF s daværende genrealsekretær Willy Gravesens notater fra et Hovedbestyrelses referat i 1960 kan man i de 3 første punkter under overskriften Hvorfor højskole? læse følgende: 3 1. Fordi vi tror på, at de strukturændringer, som vort samfund vil komme til at opleve, vil stille stigende krav til fremtidens unge ikke blot fagligt, men også menneskeligt. 2. Vi tror, at den stigende fritid og de relativt hurtigt tjente penge vil forårsage en stærkt stigende ungdomskriminalitet, hvis ikke samfundet ruster sig til at hjælpe de unge med at udnytte fritiden på en fornuftig måde. 3. Vi føler os overbevidste om, at der må sættes ind med en effektiv uddannelse af vores ungdomsledere, således at disse både praktisk og åndeligt bliver bedst mulige til at vejlede vore børn og unge. Og i FDFs Førerblad siger FDFs formand Gunner Tjalve i et interview:.(højskolen) skal være et fristed, hvor der er tid til at lytte og spørge, tid til at føre samtaler. Her skal ydes hjælp til menneskers åndelige vækst, hvad enten det drejer sig om FDF ere eller ikke. Der var altså fra starten af Silkeborg Højskoles historie lagt stor vægt på både at lave en almindelig folkehøjskole, der skulle bidrage til udformningen af det kommende samfund ved 2 Citat fra medlem af FDFs hovedbestyrelse Erik A. Mogensen i Kilde: Terkel Berg Sørensen 3 Uddrag fra referat fra et FDFs hovedbestyrelsesmøde i begyndelsen af Kilde: Terkel Berg Sørensen 5

6 at lade de kommende elever møde livsoplysning, og samtidig uddanne unge, som kunne tage udfordringen op i forhold til et ændret fritidsliv i Danmark. Et fritidsliv som havde forandret sig efter arbejdsugen blev skåret ned til 5 dage og ferien udvidet fra 2 til 4 uger. Familien var nu ikke længere samlet om et arbejdsfællesskab og derfor voksede behovet for kvalificeret fritidstilbud. Samtidigt deltes familien gennem fritidslivet op i forskellige interesse fællesskaber. Herudover er det i citatet også en frygt for at de unge med mere fritid kommer til at hænge på gadehjørnerne og komme ud i noget snavs, men at et bedre foreningsliv kan afhjælpe dette. Det var altså grundtanken at livsoplysning og fokus på uddannelse af ledere til foreningslivet, som lå til grund for beslutningen om at rejse en højskole i FDF. Og det skulle være for alle hvad enten det drejede sig om FDF ere eller ikke. Der skulle gå 10 år Hvis man sammenligner Silkeborg Højskoles første højskolebrochurer med senere brochurer, så er der næsten tale om meget forskellige højskoler. Der skete nemlig en bevægelse i samfundet i slutningen af 60 erne og i begyndelsen af 70 erne der betød, at unge i højere grad havde brug for supplerende kundskaber, fordi de ville tage en videregående uddannelse. De unge ville have noget meget kontant med sig fra et højskole ophold. Derfor lød de første fagtilbud på Silkeborg Højskole bl.a. på engelsk, tysk og matematik på flere niveauer, så det kunne bruges til at søge ind på en uddannelse senere hen. Der var også lagt mulighed for foreningslederuddannelse, men vægten lå på det kompetence-orienterede til det formelle uddannelsessystem. Højskolen tilpassede sit udbud af muligheder efter de krav der var i samfundet i forbindelse med uddannelse. Og det virkede der kom 83 elever på det første hold. Udbuddet af HFforberedelses fag var en nødvendighed for at give god start for en ny højskole. I 1977, da Bent Martinsen blev forstander efter Torben Berg, blev Silkeborg Højskoles undervisningsplaner lavet om. I en avis artikel kan man i 1978 kan man læse følgende beskrivelse af den nye Silkeborg Højskole. En højskole skal ikke være et direkte springbræt til en erhvervsuddannelse. Den skal være et sted, hvor mennesker får lejlighed til at udvikle sig, og hvor de blandt andet skaffer sig en baggrund for bedre udnyttelse af fritiden. Det er i korte træk grundlaget for en mærkbar ændring af kursustilbuddene på Silkeborg Højskole. Ændringen træder i kraft efter sommerferien. HFforberedelsesfagene, som højskolen hidtil har satset meget på, viger for mere fritidsprægede uddannelser af idrætsledere og ungdomsledere.. Nogle af de nye fagudbud vil bl.a. være psykologi, musik, dramatik, idræt og søsport. 6

7 Der gik altså næsten 10 år før uddannelsen af ungdoms- og fritidsledere fik den placering, som arkitekterne bag højskolen havde forestillet sig. Silkeborg Højskole i dag Som det fremgik af det forrige, har Silkeborg Højskole været 2 forskellige højskoler gennem tiderne. Hvor kan Silkeborg Højskole i 2009 så placeres i forhold til tidligere. Ligger højskolen i dag tættere på før eller efter 1977? Eller er der tale om en helt tredje højskole? Ser man på højskolens værdigrundlag, diverse strategipapirer, fagudbud mv. så kan Silkeborg Højskole i dag placeres et sted mellem de to men dog tættest på den sidste. Silkeborg Højskole i dag er en eksamensfri skole. Der er ingen direkte forberedende fag til det etablerede uddannelsessystem, og der er ingen fag, der giver en formel kompetence til videre uddannelse. Men der bliver dog stadigvæk i skolens præsentation af sig selv lagt vægt på, at et højskole ophold udover den personlige udvikling også kan bruges som faglig afklaring og studieforberedelse. 4 Højskolen ønsker stadig at kunne bidrage til elevernes videre forløb i uddannelsessystemet. I forhold til den oprindelige idé med en FDF højskole, så er der masser af muligheder for elever for at beskæftige sig med foreningsarbejde på højskolen i dag både direkte og indirekte. Man kan opdele det i tre kategorier: 1. Fag, der indholdsmæssigt er et udspring af Silkeborgs Højskole bagland FDF (religion, friluftsliv, musik, pædagogik, psykologi o.lign.). 2. Fag, hvor lederuddannelse er en del af præsentationen (Tons & tempo, Uland mv.) 3. Fag hvor lederuddannelse er selve baggrunden for faget: EuroClass, Projekt & Ledelse samt Projektnavigatør. Disse områder vil gennemgået i kap. 6 I de kommende afsnit vil jeg komme ind på, hvad højskolen i dag kan bidrage i forhold til foreningslivet ikke kun i fagudbuddet, men også det øvrige liv, der finder sted på en moderne højskole. Men først lige et blik på, de unges forhold til foreningslivet generelt. 4 Om højskolen 7

8 3. De unge og foreningslivet De unge gider ikke det gamle kongelige danske foreningsliv og deltager ikke i de demokratiske processer i dagens Danmark. Dette er en gængs opfattelse af nutidens unge men passer det? Vil de unge slet ikke have indflydelse og tage ansvar? Vil de ikke tage del i samfundets udvikling gennem deltagelse i det frivillige arbejde. Jo, det vil de gerne : Unge frivillige vil begejstres og udvikles, ikke bindes. Sådan lyder en konklusionen ifølge forskellige rapporter fra bl.a. Center for Ungdomsforskning. 5 De unge vil gerne deltage i foreningslivet, men som det fremgår, vil de det kun, så længe de oplever at det giver mening. Mening i forhold til personlig udvikling, jobmuligheder, selvudfoldelse mv. Det skal altså nytte. Hvor man tidligere talte om foreningsdeltagelse som en pligt, at give noget videre til kommende generation osv., så er kravet fra de unge i dag, at det også skal nytte noget i forhold til deres øvrige liv. Det betyder også, at mange foreninger gør ekstra meget ud af, at de kompetencer, der kan opnås som frivillige foreningsleder, er med til at kvalificere den unge til at søge ind på et bestemt udannelse eller få et spændende job. What s in it for me! synes at være centralt her. Traditionelt set har foreningslivet i Danmark haft stor betydning for udviklingen af vores samfund, som vi kender det i dag. Og det har i dag stadig betydning for, den måde de unge tager del i samfundslivet på. På den ene side er deltagelse i det frivillige foreningsliv betydning for medlemmernes forståelse af demokrati og fællesskab. Her kan de unge medlemmer gøre sig de første erfaringer med indflydelse og deltagelse i fællesskaber, som ligger ud over de givne (familie mv.). Og mødet med dem der ikke ligner en selv har betydning for social integration, hvor ord som solidaritet, fælles normer og netværk er nøglebegreber. Den anden side af foreningslivets betydning er, at det også kan udvikle kompetencer hos medlemmerne, som kan bruges direkte til den unges uddannelses- og arbejdsliv. Dels konkrete værktøjer inden for ledelse & organisationsformer, planlægning og projektstyring, idéudvikling og formidling mv. Og dels den personlige udvikling, som handler om selvtillid, selvstændighed, selvværdsfølelse, samarbejdsevner, evnen til at udtrykke meninger og tage ansvar osv. 5 Jens Christian Nielsen, 2005: Unge frivillige vil begejstres og udvikles, ikke bindes Artikel i De kompetente frivillige antologi om dannelse og kompetenceudvikling. 8

9 4. Foreningsdeltagelse hvad kan højskolen bidrage med? Med denne viden om de unges foreningsdeltagelse og om de bånd der gennem tiden har været mellem foreningslivet og højskolen, så rejser spørgsmålet sig: Hvad kan højskolen bidrage med? I det følgende vil jeg illustrere dette med en række elevudtalelser fra tidligere højskolelever. 6 Jeg vil her begynde med en elevudtalelse fra Amalie. Inden højskolen havde hun ingen erfaring med foreningslivet, men blev efter højskolen særdeles involveret i FDF både lokalt og nationalt som leder og kursusinstruktør. Amalie: Indirekte har jeg lært, hvordan en broget forsamling (af elever) kan være spændende og udfordrende at være sammen med. Jeg er blevet mere tolerant overfor mennesker, der er anderledes end mig. Det sociale liv på højskolen har givet mig uforglemmelige oplevelser, hvilket har betydet alverden for mig. Det har gjort mig til et mere rummeligt og gladere menneske, som jeg har taget med mig i FDF arbejdet og livet generelt. På højskolen blev jeg pludselig mere bevidst om, at jeg kunne lide og havde egenskaber indenfor planlægning af og afvikling af arrangementer, jeg kunne tage initiativ og var god til at engagere mit, at turde tænke uden begrænsninger først og bagefter se om det kan lade sig gøre osv. Hvis jeg ikke havde prøvet noget forenings-lignende på højskolen, ville jeg aldrig troet, at jeg kunne de ting som det kræver at være leder i f.eks. FDF. Højskolen har været min indgangsportal til det frivillige foreningsliv (FDF), hvilke jeg ellers aldrig ville have fået, sådan som jeg havde planlagt mit liv. Desuden har det givet mig et stærkt netværk, som er blevet endnu stærkere med nu også FDF. Amalie beskriver her 3 faktorer, som har betydet noget for hendes efterfølgende foreningsengagement: personlig udvikling, udvikling af kompetencer, og netværksdannelse. 1. Personlig udvikling Nærlæser man højskoleelevers tilmeldinger og deres begrundelser for at tage på højskole, så 6 Elevudtalelserne er udpluk fra en række interviews med tidligere højskoleelever, som er foretaget i marts Se alle interviews i bilagene fra side 18. 9

10 skriver flertallet, at de ønsker at udvikle sig personligt. De skriver bl.a. møde nye mennesker, få nye venner, få mere tro på mig selv, lære noget om mig selv, mm. De unge opfatter højskolen som et sted, hvor der plads og rum til at vokse som person, som en elev på Silkeborg Højskole anførte i sin begrundelse for at tage på højskole. At de gennem personlig udvikling får redskaber til at klare sig bedre socialt, indgå i nye sammenhænge, blive selvstændig og i det hele taget blive bedre rustet til deres fremtidige liv. Amalie beskriver her hvordan mødet med andre og nogle ganske bestemte udfordringer (planlægning, samarbejde og formidling) har bidraget til hendes personlige udvikling. Samtidig med at hun har fået arbejdsværktøjer til at løse udfordringer i forhold til forskellige aktiviteter og arrangementer, har selve deltagelsen i det sociale liv i og omkring aktiviteterne givet hende en ekstra dimension. Hun beskriver bl.a. at mødet med dem, der er anderledes end hende selv, har udviklet hende personligt og betydet noget for rummeligheden og selvopfattelsen. Disse uformelle lærerprocesser har i høj grad givet hende mod på at tage del i foreningslivet efterfølgende, og som hun afslutningsvis beskriver har været afgørende for hendes liv og den retning hendes liv former sig efter højskolen. 2. Udvikling af kompetencer Mange højskoler (incl. Silkeborg Højskole) udbyder flere fag og fagområder, som ligger i tråd med de ønsker de unge har ifølge undersøgelsen om de unges foreningsdeltagelse, som er beskrevet tidligere. Her er det de konkrete værktøjer, de formelle lærerprocesser, der er i fokus. Her taler vi om undervisning i projektledelse, kommunikation, teambuilding, ledelsesværktøjer, konflikthåndtering mv. Fagfelter hvor eleven kan se en direkte overførelse til en funktion i foreningslivet eller i uddannelse/arbejde. Her arbejdes der med teknikker, emner og metoder, som kan udvikle elevens muligheder for at få mere indflydelse og mulighed for et større ansvar i foreningen. Signe Fra Euroclass 7 har jeg brugt rigtig meget direkte. Det har været meget givende i mit FDF arbejde, og det er hovedsagligt herfra, at jeg har kunne bruge noget i mit FDF-arbejde. Bl.a.: masser af konkrete lege/rollespil, måden hvorpå vi lærte gennem leg, erfaringer fra kulturmøderne i klassen, konflikttrappen mv. 7 EuroClass: Silkeborg Højskoles europæiske klasse med fokus på lederuddannelse og culturel understanding for unge europæere med baggrund i forskellige ungdomsorganisationer. 10

11 Netop indflydelse og ansvar i foreningen er nøgleordet for den unges deltagelse i frivilligt forenings arbejde. Den moderne frivillige vil have indflydelse på beslutningerne i en forening ikke bare være billige arbejdsheste 8. Og tilegnelsen af egentlige ledelsesværkstøjer gennem undervisningen på højskolen, giver den unge mulighed for i højere grad at være med i ledelsen af foreningen og dermed en større interesse for at deltage i foreningsarbejdet lokalt. Højskolen kan altså spille en stor rolle her ved at være et uddannelsessted for unge, der gerne vil bruge både højskole og senere foreningsdeltagelsen i deres fremtidige tilværelse 3. Netværk I den sidste del af den treklang, Amalie nævner har haft betydning for hendes foreningsdeltagelse efter højskolen, er et stærkt netværk. Hun beskriver at højskoleopholdet har givet hende et stærk netværk, som oven i købet er blevet endnu stærkere som følge af hendes engagement i FDF efterfølgende. Som det også fremgår af elevers begrundelse hvorfor tage på højskole, så handler det om at få nye venner, møde andre mennesker. Det er vigtigt for den unge at høre til i forskellige sammenhænge med andre unge, at være i stand til at skabe netværk eller indgå sociale netværk. Janni skriver det således: Janni: Højskoleopholdet gav mig lysten tilbage til at komme hjem til foreningen igen Det at arbejde så tæt sammen med andre unge, og den måde vi var klar til at hjælpe hinanden på, var en rigtig fed oplevelse. F.eks. da jeg arbejdede alene med et større projekt, kom Kasper og gav mig et klap på skulderen, og sagde at det skulle jeg nok klare. Og hvis der var noget, så ville han gerne hjælpe! Det gav en endnu større tro på, at det ikke var noget problem, og at jeg sagtens kunne klare verden. Jeg er blevet mere moden og har fået en masse erfaringer. Bare det at snakke og arbejde sammen med andre FDF ere på skolen har givet en hel masse. Jeg føler at jeg er kommet hjem med en større selvtillid, og en ide om hvilken for en form for FDF arbejde jeg egentlig gerne vil lave. Janni oplever her, at samarbejdet med andre unge på højskolen styrkede hendes engagement i foreningsdeltagelsen efter højskolen. Og at der i netværket stod andre unge klar til at hjælpe og bakke op omkring hendes arbejde. Hun kom på højskolen med en solid baggrund i lokalt FDF arbejde, og gennem arbejdet med 8 Bjarne Ipsen,

12 projekter og snakken med FDF ere fra andre steder i landet, beskriver hun, at hun er blevet bekræftet i, at hendes foreningsarbejde har betydning og er godt. De netværk med andre foreningsaktive hun indgik i på skolen, blev værdifulde for hendes forståelse af sit eget engagement i foreningsarbejdet, og har også betydet nye (og større) netværk efterfølgende. Signe: Når jeg møder en FDF er, der også har gået på Silkeborg Højskole på andre årgange end min, synes jeg, vi har meget mere tilfælles, end andre FDF'ere der ikke har gået på SH. Det styrker FDF arbejdet, at man har gået på Silkeborg Højskole. Desuden fik jeg gode kontakter indenfor FDF. Jeg føler mig f.eks. mere sikker ved at gå til FDFs hovedbestyrelse, fordi jeg nu gennem højskolen personligt kender en af spidserne, og han kender mig. 5. Kostskoleformens betydning Interviewene med de tidligere elever peger i retning af, at kostskoleformen har stor betydning for elevens videre deltagelse i foreningslivet. Det er selvfølgelig i selve fagene eller som en metode i fagene, at foreningsværktøjerne bliver præsenteret og arbejdet med. Men der er ingen tvivl om, at kostskoleformens særlige læringsrum spiller en stor rolle. Der er især tre områder, som har betydning: 1. Tillid og fællesskab Man kommer tæt på hinanden på en højskole. Man bor dør om dør, spiser sammen, fester sammen, vasker op og gør rent sammen, har timer sammen kort sagt: et tæt liv med andre! Dette tætte liv gør, at elever bidrager til at skabe trygge rammer, der giver mulighed for den enkelte at prøve sig af. Angsten for at falde igennem mindskes, og tilliden, til at de andre bakker op, styrkes. På den måde kan fællesskabet give den enkelte elev mere tro på sig selv, og mod på at tage aktivt del i de forskellige aktiviteter, som foregår på højskolen, og selv være med til at skabe nye initiativer. 2. Det unikke møde. På højskolen mødes mange forskellige mennesker, og dagligdagen leves sammen med andre på tværs af social baggrund, uddannelse, geografi, alder, religion, politisk tilhørsforhold mv. Dette møde med den der ikke ligner en selv, mulighed for at danne netværk, samarbejde med 12

13 mange forskellige mennesker, der har helt andre interesser end mig, går også igen i elevudtalelser. I mødet med ens modsætning lærer man meget om sig selv. Der kastes lys på ens eget liv og en ny forståelse af tanker, vaner og handlinger opstår. Og i kostskoleformen er samarbejdet nødvendigt i dagligdagen, så her er er rig lejlighed til at afprøve samarbejdsrelationer. Den læring, der foregår her, giver en klar ballast til foreningslivet. Foreningslivet er et af de steder, hvor vi mødes på tværs af traditionelle skel. I vores skole- og arbejdsliv omgås vi med dem der ligner os selv, men i foreningerne mødes vi på tværs. Kostskoleformen på højskolen styrker og forbereder til at møde mangfoldigheden i foreningen. 3. En lille verden Højskolen er en lille verden, som eleverne hurtigt oplever som et sted, der er andet og mere end blot en skole. Det er nødvendigt, at de af sig selv tager medansvar for at dagligdagen fungere for alle. Alle brikker skal falde på plads, og enhver skal bidrage til det samlede kostskoleliv. Det at skulle tage ansvar og hermed få indflydelse bliver til en erfaring, der kan motivere til at indgå i tillidsposter i foreningslivet. Her spiller det tætte forhold mellem lærer og elev en vigtig rolle. Herunder beskriver Martin, hvad det betød for ham, at der var tillid til, at hans arbejde betød noget, at han indgik i samarbejdet på lige fod, at han havde indflydelse kort sagt: han blev taget alvorligt! Martin: Jeg deltog engang i en arbejdsgruppe, som skulle planlægge en højskoleaktivitet på FDFs landslejr. Gruppen bestod af både elever og lærere. Det at opleve læreren havde tillid til mit arbejde, gav mig mod, motivation og selvtillid. Det gør en kolossal forskel for det unge menneske, som jeg var. 6. Silkeborg Højskole og baglandet i dag FDF og Silkeborg Højskole har stor gavn af hinanden. Et højskoleophold giver utvivlsomt dygtige FDF-ledere til det daglige foreningsarbejde lokalt... Og hvis man kigger på de HB-og stabs medlemmer, udvalgsformænd mv. der er tidl. højskoleelever, så er de statistisk overrepræsenteret. Et højskoleophold kan næsten beskrives som FDFs 13

14 egen lille diplom uddannelse. Her uddannes der ledere til større opgaver i FDF: landslejrchef, forbundssekretærer, udvalgsformænd, kursusledere, HB-medlemmer osv. Sådan udtrykkes det af Preben Siggaard, formand for FDF, når han kort skal beskrive, hvad et højskoleophold betyder for organisationen FDF. På højskolen tilegner FDF-lederen en række redskaber, som der er brug for i foreningen: Det første kalder han for sproget. Det handler forståelse for det, der er fælles for medlemmerne i foreningen. Om det at forstå sammenhænge og kunne formidle kernen i organisationen til andre både indenfor og udenfor. Preben Siggaard udtrykte det også på denne måde: på en højskole siger man det man mener, på et gymnasium siger man det der er rigtigt. Det andet er de konkrete værktøjer, som er vigtige i en organisatorisk sammenhæng. Her nævnes bl.a. projektledelse, samarbejde, idéudvikling mv. Det tredje handler om selvtillid. Altså det at tro på egne holdninger, stille sig frem, tage føringen, turde tage ansvar osv. Som det fjerde felt nævnes evnen og muligheden for at danne netværk. Dels det at lære selve det at kunne danne netværk og bruge dem. Men også i forhold til at møde andre FDF ere på højskole og udveksle erfaringer, etablere relationer der kan bruges ved fremtidige opgaver sammen. Preben Siggaard slutter af med at konkludere: et højskoleophold er et rigtig godt sted at uddanne dygtige foreningsledere. Det går begge veje FDF og Silkeborg Højskole har brug for hinanden og beriger hinanden. FDF har brug for at der hele tiden bliver uddannet nye ledere og at de begejstres i forhold til deres foreningsarbejde. Her har højskolen ressourcerne i kraft af faciliteterne, kostskoleformen, undervisningstilbud mv. Og højskolen har brug for FDF til at formidle at et højskoleophold er en mulighed for personlig udvikling, afklaring og indsigt i områder, som den unge kan få brug i forhold til både foreningsliv, arbejdsliv og livet som helhed: Martin Ja, jeg blev på én gang mere højtsvævende og jordnær. FDF s formål fik jeg et bedre begreb om og jeg kom på landsmøder og begyndte mig at interessere mig mere for alle ordene om, hvorfor vi laver FDF. På samme tid havde jeg fået lyst til at selv at udrette noget samarbejde med FDF ere, udvikle og bidrage. Jeg blev grebet af at være med til at lave synlige resultater. 14

15 Konkrete samarbejdsprojekter Siden højskolens start har der været mange fælles projekter mellem Silkeborg Højskole og FDF. Dels projekter, hvor formålet har været at løfte en bestemt opgave, hvor lederuddannelses aspektet var en sidegevinst, og dels projekter hvor uddannelsesaspektet var selve formålet. Af den første gruppe kan nævnes FDFs ulands- og missionsprojekter. Det er nok et af de mest succesrige samarbejdsfelter FDF og Silkeborg Højskole har haft gennem tiderne. Et 3-delt forløb med 3 måneders forberedelse på højskolen, 3 måneders rejse i projektlandet og 2 måneders efterbehandling tilbage på højskolen. Dette foregik i højskole regi, og herefter fortsatte FDF projektet, og eleverne deltog i en 2-årige informations- og indsamlingskampagne med udgangspunkt i deres rejse til det pågældende 3-verdens land. Disse projekter var solide uddannelsesforløb med masser af personlig udvikling, udsyn, kampagne-tilrettelæggelse og meget mere. Af andre fællesprojekter kan nævnes Friluftsvejleder-uddannelsen med 20 ugers undervisning med bl.a. formidling, natur- og friluftsliv afsluttende med 5-6 ugers praktikforløb på FDFs Friluftscenter Sletten. Et internationalt perspektiv er kommet til med den såkaldte EuroClass, som er en ungdomsleder uddannelse for ledere fra forskellige europæiske lande. Euroclass er en international linje på højskolen, hvor deltagerne kommer fra FDF og deres internationale samarbejdsorganisationer. Et forløb som strækker sig over 1-2 semestre og indeholder undervisning i europæiske forhold samtidig med foreningslederuddannelses emner. Det seneste fællesprojekt mellem FDF og silkeborg Højskole har navnet Projektnavigatør. Det er et tilbud for unge FDF-ledere om at kombinere højskoleophold med lederuddannelse og efterfølgende få muligheden for at prøve sig selv af i et større projekt i FDF regi. Det er et område som FDFs hovedbestyrelse har prioriteret meget højt ved at give et stort tilskud til deltagere på Projektnavigatør-uddannelsen. 7. Andre projekter Her er en beskrivelse af 2 typer projekter, som ikke direkte har med Silkeborg Højskoles bagland at gøre, men som viser et par andre veje i samarbejdet med en højskole og 15

16 foreningslivet. Det ene projekt Dansk på højskole/højskole på dansk - blev gennemført i efteråret Og det andet projekt er stadig kun på skitseplanet hvad angår højskoledelen, men er i høj grad et projekt, som kan skabe nye muligheder for samarbejdet med foreningslivet. Dansk på højskole højskole på dansk - et integrationsprojekt. I 2003 gik Silkeborg Højskolen i samarbejde med DGI, sprogskolen og Silkeborg Kommune om et meget spændende integrationsprojekt. Projektet handlede ikke om at uddanne foreningsledere, men om bedre integration af asylmodtagere til det danske samfund. DGIs projekt gik ud på at bruge højskolen som indgang til foreningslivet, som jo samler mennesker i et interesse fællesskab og ikke efter baggrund. Deltagerne i projektet var højskoleelever på lige fod med de øvrige elever, og derudover modtog de undervisning i dansk og havde fag om dansk kultur og tradition. Undervejs i højskoleforløbet var deltagerne ude og prøve det lokale foreningsliv af igennem besøg og deltagelse i aktiviteter. Det var Silkeborg Kommune, der skulle finde de 12 deltagere til projektet, DGI der skulle skabe kontakten til lokal foreningerne, Sprogskolen skulle undervise i dansk, og højskolen der stod for alt det andet. Her var det også kostskoleformens særlige muligheder, der skulle medvirke til at binde det hele sammen. Se kap. 5. Desværre kørte projektet kun et semester, fordi Silkeborg Kommune trak sig ud. Projektet havde mange kvaliteter og gode intentioner i sig, men nåede aldrig rigtig at finde sin form i det korte tidsforløb. Men tanken om at bruge højskolen som bindeled i forhold til deltagelse i foreningslivet og dermed fremme integrationen kunne med mere tid og flere erfaringer helt sikkert have båret frugt. Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg havde kørt projektet over flere gange, og havde flere gode beretninger om unge asylmodtagere, der brugte dette projekt til at komme ind i foreningslivet og derved fik mulighed for at blive integreret i det danske samfund den vej. Synliggørelse af foreningslivet i lokalområdet. Et nyt og spændende projekt er på vej i en sjællandsk kommune. Her arbejder man med at give børnene kendskab til det store udbud af fritidsinteresser, der findes i lokalområdet. En skolefritidskonsulent har fået til opgave at sikre et godt samarbejde mellem kommunens skolefritidsklubber og en række foreninger. Derfor inviteres kommunes foreninger til give mulighed for at undervise børn i klasse i det, der netop er den pågældende forenings 16

17 speciale. Helt konkret er målet med initiativet, at hver skolefritidsklub skal lave mindst tre foreningsarrangementer om året. Der er samtidig et ønske om, at de foreningsledere, der indgår i dette samarbejde, får mulighed for at dygtiggøre sig. Ikke på det faglige (bordtennis, tegning el.lign.), men på det formidlingsmæssig og organisatoriske. Og her er det så et højskoleophold kommer ind i billedet. Ideen er at sende den unge foreningsleder på en højskole, der arbejder med disse felter, for så at komme tilbage og blive foreningsformidlere. Projektet er i gang i kommunen, og næste skridt vil være at undersøge muligheden af at koble et højskoleophold på som skitseret. 8. Afrunding I det foregående er det beskrevet, hvad de unge vil med foreningslivet generelt og hørt tidligere elevers bud på, hvad højskolen rent faktisk havde betydet for dem som aktive i foreningslivet efterfølgende. Landsforbundet FDF ser også skolen som en vigtig medspiller, når det gælder uddannelsen af fremtidens FDF ledere. Her kan det nævnes at FDF er i gang med at undersøge muligheden for at styrke den såkaldte Projektnavigatør-linje, så endnu flere kan få gavn af højskolens tilbud om at uddanne sig til foreningslivet. Silkeborg Højskole har en stærk tilknytning til foreningslivet. Først og fremmest FDF, men på grund af skolens fagudbud mv. kommer der også elever med baggrund i andre organisationer (spejder, DGI osv.). Men en højskole behøves ikke at have en særlig tilknytning til foreningslivet for at kunne bruges som et sted, der giver den unge mulighed for at opnå kompetencer til arbejde i foreningslivet. Som beskrevet i kapitel 4, så er der områder i højskoledagligdagen, som næsten helt automatisk er foreningslederuddannelse. Det handler måske bare om at sætte ord på, og på den måde synliggøre hvilke muligheder et højskoleophold har. Med den rigtige formidling af dette, så kan det måske åbne foreningsaktive unges øjne op for muligheden for at dygtiggøre sig som leder på en højskole. Og for de frivillige foreninger at se muligheden af, at sende deres unge på højskole. Noget der kan give mulighed for en styrkelse og måske oven i købet en fornyelse af forholdet mellem højskole og foreningslivet. 17

18 BILAG ELEV INTERVIEWS MARTS

19 Amalie Nævn 3 grunde til du tog på højskole. Substitution for mit manglende efterskoleår, komme lidt væk fra Kbh + familie, møde nye mennesker. Hvad var det i højskleopholdet, der gjorde at du efterfølgende blev foreningsaktiv i FDF? (samtaler på højskolen, fagudbud, kammerater mv.) Mange af dem, jeg så efter højskoleopholdet, var aktive i FDF, i og med at jeg så dem meget, lærte jeg flere mennesker fra FDF at kende. jeg begyndte at komme til de bløde FDF aktiviteter - lounge i Kbh, hørte meget mere. Det blev en naturlig udvikling at engagere mig i ting, jeg blev opfordret til at deltage og være medansvarlig for lounge. Jeg blev spurgt, om jeg ville lave et kursus på PE som instruktør (takkede ja og havde en super oplevelse), hvilket endeligt gjorde at jeg fik lyst til at kaste mig ud i kredsaktiviteter på egen hånd, i en kreds hvor jeg kun kendte 1 perifert. De andre FDF'eres kredse lå længere væk og syntes det var oplagt og spændende at starte i ny kreds i midtby. Så primært den store støtte og invitationer fra højskolevenner efter SH, men også på SH hvor jeg pludselig blev mere bevidst om, at jeg kunne lide det og havde egenskaber indenfor planlægning af arrangementer initiativ, engagement, praktisk planlægning, på grund af stor støtte og tillid fra min idrætslærer (:-)) Hvis ikke jeg havde prøvet FDF lignende på SH, ville jeg aldrig have troet, at jeg kunne de ting som FDF kræver, desuden har undervisningen på SH givet mig mange ideer, lege som jeg stadig bruger i FDF arbejdet Hvilke FDF opgaver har du efter højskoleopholdet? Jeg er leder i K7, instruktør på påskekursus på Vork, er med i loungeudvalg på Rys, har været indsamlingsleder for FKN, været i VM udvalg, instruktør efterårskursus PE (disse er dog skåret fra nu p.gr.a tidsmangel) Hvilke inputs fra fagene har du kunnet bruge direkte eller indirekte i dit FDF lederarbejde? (fag-områder, undervisningens tilrettelæggelse, metoder mv.) Har brugt mange ting fra mit linjefag idræt - lege, samarbejdsøvelser, praktisk udførelse af arrangementer. Turde tænke uden restriktioner først og bagefter se om det kan lade sig gøre. Indirekte har jeg lært meget af primært idræt, hvor en broget forsamling kan være spændende og udfordrende at være sammen med, er blevet mere tolerant overfor mennesker der er meget anderledes end jeg. 19

20 I kor og bare generelt af at være på SH har jeg lært mange sange som jeg bruger i FDF arbejde nu. Havde du indflydelse på undervisningen? (emner, fag mv.) Ja til dels, er at sammenligne med et semistruktureret interview - nogle spørgsmål er stillet på forhånd for at skabe en rettesnor, men svarene leder tit hen til andre spørgsmål også. Hvilke dele af det øvrige (uden for fagene) har du kunne bruge i dit FDF arbejde. Det sociale liv på højskolen har givet mig uforglemmelige oplevelser hvilket har betydet alverden for mig, det har gjort mig til et mere rummeligt og gladere menneske, som jeg naturligvis tager med mig ud i FDF arbejdet og livet generelt. Hvilken betydning har samværet med de andre højskoleelever haft for dit FDF engagement? Det er og har været af kæmpe betydning, det er det der holder mig engageret i FDF, fordi man samtidig ser venner og laver et godt stykke arbejde indimellem. Hvad synes du at du fik mest ud af på højskolen i forhold til... a) at være FDF leder i en kreds? Modet og erkendelse af jeg havde egenskaber som leder. b) at lave større arrangementer i netværk, landsdel, landsforbund? Praktisk afprøvning af arrangementer. Der var plads til at kunne forsøge sig frem med mindre arrangementer, hvis noget glippede, lærte man af det. Er der forskel på den måde du tænker om FDF på nu end du gjorde før højskolen? Ja for søren, jeg var ved at fravælge højskolen, netop fordi den var grundlagt af FDF. Jeg troede det var noget sekt/meget kristenagtigt. Jeg vidste intet om FDF før. (heldigvis mødte jeg min kusines kæreste der havde gået på SH, og det blev det afgørende. Skriv frit om hvad højskole-opholdet har betydet for dit engagement i FDF, dine nye opgaver i FDF og dine fremtidsplaner for dit FDF arbejde. Højskoleopholdet har betydet alt for mit engagement i FDF som ovenstående også viser. SH har været min indgangsportal til FDF, hvilket jeg aldrig ellers ville have fået, sådan som jeg havde planlagt mit liv. (skræmmende at tænke på egentlig) Desuden har det givet mig et stærkt netværk, som er blevet endnu stærkere nu med FDF også. 20

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere HB mødebilag side 1/ 5 HB-møde: Marts 2014 Initialer: PJ Bilagsnr.: 2.5.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) X X Beslutningsbilag (B) ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Kompendie Seniorvæbnergruppen, 2012 Tak for 2 dejlige weekender Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Indholdsfortegnelse Spørgsmål til Speed dating... 3 Teambuilding-aktivitet... 4 Bytte ting aktivitet Randi...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Kurser 2014-2015. Drammelstrupvej 15 - Tirstrup 8400 Ebeltoft tlf. 87 52 91 20 e-mail: post@djfh.dk www.djfh.dk

Kurser 2014-2015. Drammelstrupvej 15 - Tirstrup 8400 Ebeltoft tlf. 87 52 91 20 e-mail: post@djfh.dk www.djfh.dk Kurser 2014-2015 LANGT HØJSKOLEOPHOLD Kursus 2-14 fra den 10. august 2014 i 12 eller 18 uger Kursus 1-15 fra den 4. januar 2015 i 12 eller 22 uger Kursus 2-15 fra den 9. august 2015 i 12 eller 18 uger

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sæsonstart 2007. 2 Markedsføring

Sæsonstart 2007. 2 Markedsføring Sæsonstart 2007 2 Markedsføring Sæsonstart 2007 Vi står overfor en ny sæson i FDF, og den nye sæson skal sættes i gang med et brag både for nuværende og kommende medlemmer. Sæsonstarten er mere end blot

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

GUIDE TIL UNGE I FRONT til undervisere & planlæggere

GUIDE TIL UNGE I FRONT til undervisere & planlæggere GUIDE TIL UNGE I FRONT til undervisere & planlæggere 1 Guide til UNGE I FRONT - til undervisere og planlæggere Indhold Forord Mange veje til uddannelse for unge UNGE I FRONT er grunduddannelsen UNGE I

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Oplev: Foredrag ved Peter Mygind om mobning og social ansvarlighed. på Hestlund Efterskole. Skyggevej 21. 7440 Bording For nuværende og kommende ledere og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015

Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015 Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015 1) Søren Rottbøll er valgt til dirigent Der er rettidigt indkaldt til landsdelsmødet 4 uger før. Ændringer til dagsorden: Under pkt. 8a ændres 12 til 11. Under pkt.

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

LEDERUDDANNELSER 2010

LEDERUDDANNELSER 2010 DE DANSKE SKYTTEFORENINGER LEDERUDDANNELSER 2010 UDVIKLING AF DIG OG DIN FORENING Fællesskab for alle - mulighed for den enkelte DE DANSKE SKYTTEFORENINGER FormåL DDS lederuddannelser giver dig værktøjer

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Brug af ansatte ressourcer

Brug af ansatte ressourcer SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B) HB-protokol (Udfyldes efter mødet) Bilagsnummer: 2.10 Ansvarlig: MS Brug af

Læs mere

for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR

for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR AKTIVITETSPLAN for DUI-LEG og VIRKE LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER TILBUD OM LOKALE KURSER KALENDER MED DATOER FOR LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER 2015 FORORD Kære medlem af DUI-LEG og VIRKE I aktivitetsplanen finder

Læs mere