Kvistgård private Børnehus. Virksomhedsplan (Januar 2015)

Transkript

1 Kvistgård private Børnehus Virksmhedsplan (Januar 2015)

2 Indledning Kvistgård private børnehus er en lille privat institutin, sm er nrmeret til ca. 48 børn i alderen 0 til skle alder. Børnehusets kntaktplysninger Kvistgård private børnehus munkegårdsvej Kvistgård Tlf.: Mail: kvistgaardbh@live.dk Bestyrelse g ledelse Bestyrelsesfrmand: Lnnie Crell Leder: Camilla Klingenberg Stedfrtræder: Malene Rsenquist Opskrivning til Kvistgård private børnehus Opskrivning til børnehuset fregår via ansøgningsskema til husets egen venteliste på vres hjemmeside.: Børn bliver ptaget efter anciennitet på børnehavens venteliste, søskende til tidligere eller nuværende børn i børnehaven har frtrinsret. Åbningstider Mandag-trsdag: Fredag: Dagens rytme fr vuggestuen. Kl : Server vi mrgenmad. Kl : Frugt med rugbrød. Kl : Frkst. Vi servere rugbrød med diverse pålæg til. Kl : Eftermiddags mad, bller, frugt mm. Dagens rytme i børnehaven. Kl : Servere vi mrgenmad. Kl : Børnene spiser en mad fra madpakken. 2

3 Kl : Spiser vi frkst. Kl : Eftermiddagsmad, bller, frugt mm. Værdigrundlag Fr s er det en værdi, at børnene har mulighed fr at være i dialg med de vksne i børnehaven, at de vksne er tryghedsskabende, g at de ptræder sm frtrlige. Fr s er det værdifuldt, at børn har mulighed fr at være stille, at børn har mulighed fr at tænke egne tanker i r g fred, g at kunne læse i en bg, uden at blive frstyrret. Det er gså en værdi fr s, at børnene får mulighed fr at løbe stærkt, råbe højt, prøve kræfter i slåskampe, bygge huler g klatre i træer. Det er en værdi fr s, at der både er de stille børn g de aktive børn i børnehaven. Pædaggikken Pædaggikken i Kvistgård private børnehus er anerkendende. Barnet får en psitiv plevelse g erfaring af sig selv. Børnene styrkes i at være selvstændige, sciale g de plever frskelligheden sm en styrke. Samtidigt udvikler vi børnene til aktivt g psitivt, at kunne indgå i sciale gruppesammenhænge. Vi ønsker at skabe en aktiv institutin, hvr frskellige aktiviteter g gøremål styrker fællesskabet, udvikler gde relatiner g giver gde plevelser. Aktiviteterne kan være planlagte eller spntane g være inspireret af både børn g vksne. Vi udvikles i samspil med andre, g således er det sciale fællesskab en frudsætning fr persnlig udvikling. Alle har ret til at blive mødt med ligeværdighed g gensidig respekt fr hinandens persnlige behv. Dette indbefatter at pædaggerne kan indleve sig i barnet, have fkuseret pmærksmhed, lytte, have velvillig frtlkning, tlerance, kan lade sig påvirke, lade sig afbryde, altid tjekke p på m han/hun har frstået budskabet fra barnet. Det betyder at vi sm vksne, skal være et frbillede, have respekt g empati fr det enkelte barn g skabe rammer fr msrg g vejledning, fr at bidrage med den nødvendige støtte. Børnene skal have de bedste betingelser fr, at udvikle sig scialt, følelsesmæssigt, mtrisk g intellektuelt. Vi bestræber s på at dialgen med både børn, frældre g medarbejder er præget af ligeværdighed. Det vil sige, at dialgen indehlder gensidig respekt, en åbenhed fr at bestræbe sig på at frstå den anden parts plevelser g synspunkter. Når det lykkes, bliver dialgen præget af større åbenhed, nysgerrighed g fælles læring. Det er vres måde at tale g handle, på der i verden bidrager til at knstruere vres sciale virkelighed, på særlige måder der gså understøtter eller udfrdre givende sciale relatiner vres måder at tale m g med andre mennesker samt vres måde at handle på har derfr altid sciale knsekvenser. (Relatiner i rganisatiner: Gitte Hasleb.) Læringssyn. 3

4 Vi mener, at børns læring først g fremmest sker gennem leg. Legen er en str læreprces, hvr børnene undersøger, eksperimenterer, føler, ser på g efterligner. Derfr vægter vi legen højt i vres hverdag. Vi giver børnene mulighed fr fri leg hver dag. Børnene kan lege både alene eller i små g stre grupper. Vi respekterer venskaber g giver venskaber mulighed fr at udvikles. Vi mener, at alle børn har en ibende lyst til at lære g derfr lærer i alle situatiner, af alt det de ser, hører, plever g føler. De lærer ikke kun en ting af gangen, men på mange felter på samme tid. Det er ikke altid, at vi kan se den umiddelbare mening med det børnene gør, men fr børnene er meningen der altid. Derfr er det vigtigt, at persnalet giver sig tid til at pfatte meningen, så vi på den måde kan understøtte g bidrage til at børnene udvikler sig. Fr at vi kan understøtte børnenes læring er det desuden vigtigt, at vi er pmærksmme på, at børn lærer i frskellige tempi. Vi skal være pmærksmme på, at børn ikke lærer i jævnt temp, men i spring. I perider kan det fte virke, sm m der ikke sker nget, men disse perider er vigtige, fr at læringen kan sætte sig. Børn lærer på frskellig måde. Ngle børn lærer mest ved at mærke på ting, andre skal se, g ngle skal høre. De mange frskellige måder skal vi tilgdese i hverdagen. Gentagelser er en vigtig del af læringen fr at tingene skal sidde fast, er det vigtigt at de samme sange bliver sunget igen g igen at høre den samme histrie flere gange sv. Relatinen mellem børn g vksne er meget vigtigt i frhld til børns læring. Så snart børnene har pnået ny læring, skal den vksne handle på en ny måde verfr børnene fr hele tiden at understøtte ny læring. Fr hele tiden at tilrettelægge nye læringsmiljøer kræver det, at de vksne er nærværende. De vksne skal anerkende børnene, således at børnene pnår tillid til sig selv g de mgivelser, hvr læringen skal finde sted. De vksne skal være msrgsfulde, således at børnene plever tryghed. Først når børnene er trygge, har de verskud til ny læring. Når vi taler m læring, mener vi at der findes mindst tre frskellige lærings rum, g det er vigtigt at børnene får erfaringer fra alle tre rum: 1. Det vksen skabte lærings rum, hvr der er et fastlagt indhld. Den vksne går fran g viser børnene vejen. 2. Det vksen/børne skabte lærings rum, hvr børnenes ideer g handlinger skaber nye prjekter g aktiviteter. Børnene g de vksne følges ad fr at undersøge, tale m g afprøve. 4

5 3. Det børne-skabte lærings rum, hvr legen er bestemt af ydre faktrer. Hvem er til stede, hvrdan er mgivelserne, hvilke muligheder er der? Her går de vksne bag børnene g ser hvad det sker. De frskellige aktiviteter veksler fte fra det ene rum til det andet. Børnene har lært nget, når de kan nget, sm de ikke kunne tidligere når de har fået ny viden når de har fået nye g flere handlemuligheder g pnået ny frståelse fr deres mverden. I Kvistgård private børnehus lægger vi derfr vægt på børnenes ret til: at kunne knytte sig til en vksen, efter eget ønske ikke, at blive drillet at blive set g læst at være glad, fjllet g ked af det ikke at få skæld ud, eller blive ydmyget at spise det man vil, ud fra det der bliver serveret privatliv msrg at blive rienteret, m det der skal ske at pleve sjv, ballade g spntanitet pædaggiske principper Principper fr det pædaggiske persnales fremtræden i frhld til børnene Børnene skal altid mdtages med åbne arme g et smil. Børnene skal have psitive plevelser g erfaringer af eget selv. Børnene skal tilbydes mulighed fr at indgå i psitive relatiner med både børn g vksne. Børnene skal gives mulighed fr at afslutte dagen, med psitive erfaringer af eget jeg. Børnene skal mødes med fysisk/psykisk msrg, venlighed g interesse. Samværet g dialgen, skal være præget af respekt fr det enkelte barn. Fleksibilitet, børnenes individuelle ønsker/behv skal i størst muligt mfang tilgdeses. Der skal stilles passende udfrdringer, krav g frventninger til børnene. Persnalet skal inddrage børnene i praktiske pgaver g beslutningsprcesser. Persnalet skal sikre, at de fysiske rammer udnyttes ptimalt, både inde g ude. Persnalet skal sikre, at børnene får mulighed fr, at frdybe sig i leg i mindre grupper, uden frstyrrelser. Persnalet skal bruge legen til at finde ud af, hvad der rører sig, i det enkelte barn g i børnegruppen. 5

6 Persnalet skal sikre, at børnene får mulighed fr, at danne venskaber g gde legerelatiner. Persnalet skal sikre barnet udviklingsmuligheder af egen persnlighed g færdigheder via sang, musik g rllelege. Persnalet skal give børnene mulighed fr finmtriske, grv/sansemtriske g kreative aktiviteter. Persnalet skal arbejde med læreplanens 6 frskellige temaer, med vægt på børns sprglige færdigheder, natur g nærmiljø. Principper fr samarbejdet med frældrene Frældre skal inviteres til at indgå i en psitiv dialg, der sikrer et knstruktivt samarbejde, præget af: Gensidig respekt g tillid. Ønsker Behv Venlighed Ærlighed Persnalet skal sikre et højt infrmatinsniveau frældre g persnale imellem. Persnalet skal sikre, at frældre føler sig velkmne i børnehuset. Det pædaggiske arbejde i Børnehusets. Alle der kmmer, i Kvistgård private børnehus, skal mærke, at hverdagen er præget af msrg, nærvær, ansvarlighed g at vi yder vres bedste. Vi er et åbent hus, så børnene nemmere kan knytte venskaber, på kryds g tværs. Vi frdeler børn g vksne inden g udendørs, så der er de bedste betingelser fr gd leg. Der er rum til fantasi, kreativitet, spntanitet g frdybelse. Naturen er en naturlig del af hverdagen. I den daglige rytme vil vi have fkus på børns venskaber, da venskaber skaber tryghed i hverdagen. Vi vil vægte fælleslege, hvr igennem børnene vil danne relatiner g knytte venskaber. Børnene skal have en msrgsfuld g udfrdrende hverdag, hvr der lægges vægt på den tætte kntakt mellem det enkelte barn g de vksne, så at børnene får en gd g tryg hverdag. Der tages højde fr børnenes frskellige kmpetencer g præferencer, når der dannes aldersvarende grupper. Samt mulighed fr tsmhed uden indblanding af andre børn. Vi har frståelse fr frskellige lege, både rden g kas lege, de vksne er inspiratrer, igangsættere g bruger deres indre legebarn, hvis vi vurderer at det er nødvendigt. Børn plever g lærer gennem leg. I legen udveksler børn fantasi, erfaringer g eksperimentere med deres 6

7 frskellighed, hvilket er med til at udvikle deres selvværdsfølelse g selvpfattelse. Den vksne skal indleve sig i legen, så man frmår at skabe anerkendelse, men samtidigt vise til rette, så der er plads til alle. Børnehusets kmmunikatinsplitik Vksen/ barn kmmunikatin: Vi taler aldrig nedladende til et barn. Vi taler pænt m, med g til hinanden. Ingen vksen eller privat snak, når vi er i aktivitet med børnene. Vi er lyttende g nærværende. Dialgen er anerkendende. Vksen/ vksen kmmunikatin: Vi vksne tager ikke knflikter fran børnene. Vi reflekterer ver, hvrdan vi taler m, med g til hinanden. Vi frhlder s til fakta. Vi udviser msrg fr hinanden, via sprget. Tnen i huset er psitiv. Vi udviser humr. Bamsesklen. I kvistgård private børnehus vil vi arbejde dagligt, med at gøre børnene parate til de krav der stilles på deres næste stp, nemlig Sf g sklen. Vres sklefrberedende arbejde er delt ver følgende mråder: Bamseskle fritidshjem g sklebesøg skleparathedsundersøgelse verleveringssamtaler med pædagger g lærere sprg vurdering af de 5½ årige. 7

8 Bamseskle. Fr at frberede børnene på deres kmmende skleliv bliver børnene sammen med deres udvalgte bamse ptaget i Bamsesklen. Bamsen begynder i skle i september g barnet følger med sm bamsefrældre g hjælper. I bamsesklen intrduceres børnene fr alt det sklen byder på. Vi leger med bgstaver g regnestykker, men mest handler det m at øve sig i at samarbejde, at kncentrere sig m det, der fregår g m at sidde stille g lytte. Bamserne bliver ftgraferet, hlder klassefest, tager på udflugter, kmmer til sklelægen g tager på lejr tur uden bamsefrældre. Bamserne undervises i idræt, billedkunst g natur g teknik. Bamsefrældrene kmmer til skle-hjem samtaler g hlder frældremøder. Ved årets afslutning verrækkes bamsesklebevis til både bamse g bamsefrældre. Fkuspunkter i Anerkendende relatiner i samværet barn/ barn g vksen barn Børnenes venskaber Læringsstile, persnalet søger viden m børnenes frskellige måder hvrpå de lærer g udvikler sig Grønne spirer Den daglige praksis er hele tiden rettet md det enkelte barns udvikling g trivsel i fællesskabet i børnehaven. Aktiviteter tilrettelægges så de passer til både det enkelte barn, mindre grupperinger eller hele gruppen i samlet flk. Der vil blive arbejdet i frhld til værdier g mål, med dkumentatinsmdeller g evalueringsredskaber, hvilket giver en mere bevidst tilgang til den pædaggiske praksis, g større faglighed g faglig tilfredshed. Herefter følger en gennemgang af børnehusets faste aktiviteter i frhld til højtider g traditiner. Højtider g Traditiner Vi vil i det kmmende år, lægge str vægt på fælles arrangementer vedr. årstider, fr at få implementeret traditiner i Kvistgård private børnehus, samt at medinddrage frældrene i børnehusets liv. Bedstefrældre dag Vi inviterer bedste frældrene en gang m året. Vi syntes det er vigtigt at de ved, hvr deres børnebørn går g, hvad de laver når de er i institutinen. Vi inviterer dem pr. brev. Blmstens dag 8

9 Til denne dag medbringer hvert barn en blmst sm vi planter sammen, fr at frskønne legepladsen. Se pslag i Børnehuset. Smmerfest Har vi én gang m året fr børn, frældre g persnale. Det er persnalet, der arrangerer festen med hjælp fra frældre. Det er en sjv g hyggelig dag med fælles spisning af medbragt mad g fælles prydning. Bndegårds tur Hele institutinen tager på en bndegårds tur én gang m året. Gurredam En gang m året tager hele institutinen ud til Gurredam. Gurredam er et spejdercenter, hvr børnene kan bygge huler g lege på det stre mråde. Alle børn i huset er med denne uge. Det er frældrene sm afleverer g henter deres børn på Gurredam. Alt persnalet deltager i denne uge. Huset lukkes af så vi kan få gjrt rdentlig rent i denne uge Allehelgens dag Allehelgens dag er en dag, hvr børnene har mulighed fr at kmme udklædte. Vi laver græskar hveder, samt laver kage fra denne. Vi laver alle en lille lygte, der kan lyse i mørket. Vi afslutter dagen, hvr frældrene er velkmmen til at se lygterne lyse, vi byder på kaffe g kage. Fastelavn Fastelavnsfesten hlder vil fredag før fastelavnsdag. Vi kmmer udklædt hjemmefra, alle børn g vksne mødes i fællesrummet, hvr vi viser hinanden vres kstumer. Vi synger fastelavns sange, der er tøndeslagning, her skal katte kngen g drnningen findes. Bagefter har vi frskellige lege. Juletraditiner I nvember måned starter vi p med at lave julegaver. Hele december hygger vi hver mrgen med lys, g synger julesange. Hver gruppe har en julefrkst, vi henter juletræ, sm vi fælles pynter med børnenes hjemmelavede julepynt. Vi har juleafslutning med Lucia ptg fra stregruppen med julemand g risengrød. I frbindelse med højtider g traditiner kan, vi ikke undgå at støde på rdet religin. Vi er klar ver at religin g højtider, bliver anskuet frskelligt fra de frskellige trende. Det vigtige fr s er at det enkelte barn, i frhld til sin religin vil blive inkluderet, accepteret g anerkendt af alle i børnehuset. 9

10 . Læreplan i Kvistgård private børnehus. I henhld til Dagtilbudslven g med udgangspunkt i Helsingørs Kmmunes Børne- & Ungeplitik, har vi i Kvistgård private børnehus udarbejdet mål g handleplaner fr det pædaggiske arbejde i børnehaven. Læreplanen er vres hjælpemiddel til at sætte fkus på tidlig læring, samt at sikre en kntinuerlig udviklingen af den pædaggiske praksis. Den indehlder vres beskrivelser af hvilke kmpetencer g erfaringer den pædaggiske læringsprces skal give børn mulighed fr at tilegne sig, g hvrdan praksis er indrettet til at frfølge disse mål, så alle børn uanset deres livsbetingelser, sikres muligheden fr at udvikle hele sit ptentiale. Læreplanen indehlder vres vervejelser m dkumentatin g evaluering så vi har en føling med hvrvidt vres pædaggiske praksis, leder s frem til de pstillede mål. Læreplanen danner baggrund fr en systematisk g regelmæssig refleksin g vurdering af praksis, med plads til ændring, så vi hele tiden støtter bedst muligt p, m det enkelte barns udvikling. ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING. Barnets alsidige persnlige udvikling frudsætter en lydhør g medlevende mverden, der anerkender g invlverer sig i barnets engagement i verden. I dette sciale fællesskab udvikles barnets persnlighed. Det samme fr vuggestuen. Vres mål er at de: 0-3 årige: Udvikler sin selvfrståelse via tryghed g genkendelighed Udtrykker sin mening Frtæller hvad de har plevet på det sprglige udviklingstrin de er på Udtrykker ønsker g behv Bliver styrket til det de ikke er så gde til Lærer sine egne g andres grænser Bliver bedre til det de er gde til Lærer barnet almen dannelse, så sm at sidde ved et brd (brdskik) 3.6 årige: siger deres mening Frtæller hvad de har plevet Bliver bedre til det de ikke er så gde til Lærer sine egne g andres grænser 10

11 tør udtrykke sig i grupper Bliver selvstændige, ansvarlige g nysgerrige i stand til at frstå egne følelser g hvrdan man giver udtryk fr disse at børnene bliver selvhjulpne Lærer barnet almen dannelse, så sm at sidde ved et brd (brdskik) Dkumentatin Vi skriver på tavlerne dagligt g er i dialg m dagligdagen med frældrene. Vi ligger billeder g tekst ud på Facebk. Vi arbejder med et årshjul samt en kalender på hver stue, hvr der er de planlagte aktiviteter g læreplans mål. I institutinen arbejdes der med læreplans temaet i 2 mdr. af gangen Evaluerings metde: Vi evaluere ud fra et evaluerings skema, hvr vi gennemgår både hvad der gik gdt g hvad skal blive bedre til næste gang. Vi evaluerer gså på frældrenes g børnenes tilbagemeldinger. Udviklings ptentiale: Tager udgangs punkt i det enkelte barns udvikling g udviklingsptentiale g støtte p dette Lave aktiviteter i stre g små grupper af børn g vksne Lære det enkelte barn at udtrykke/udtale sig, fx ved samling. Støtte børn i deres ideer g bakke dem p i at føre ideerne ud i livet Pædaggens rlle: Den vksne er rllemdel, guide, g skal altid have psitiv tilgang til det enkelte barn være anerkendende i børnenes frskelligheder/ udvikling pfrdre barnet til selv at frsøge lære barnet frskellige teknikker til selvhjulpenhed at støtte barnet i, at udtrykke g udtale sig, f.eks. ved samlinger at gå i dialg med frældrene SOCIALE KOMPETENCER Scial kmpetence udvikles i fællesskaber g gennem relatiner til andre, f.eks. i venskaber, grupper g kultur. Det samme fr vuggestuen. Vres mål er at de : 0-3 årige: 11

12 har en ven g være en gd kammerat får plevelse af at indgå i fællesskaber med andre får plevelsen af at være medbestemmende at børnene plever tryghed g tillid til de vksne at de er glade g tilfredse i mødet med de andre 3-6 årige at børnene plever at høre til, g at de anerkendes g respekteres sm de persner de er at børnene plever tryghed g tillid til de vksne at de har venner g kammerater at de er glade g tilfredse i mødet med andre at de tager ansvar, i små g stre fællesskaber Dkumentatin: Vi skriver på tavlerne dagligt g er i dialg m dagligdagen med frældrene. Vi ligger billeder g tekst fra hverdagen ud på Facebk. Vi arbejder med et årshjul, samt en kalender på hver stue, hvr der de planlagte aktiviteter g læreplans mål synliggjrt. I institutinen arbejdes der med læreplans temaet i 2 mdr. af gangen Vi hlder frældresamtaler hvr barnets sciale udvikling gennemgås bla. Ud fra Allemed Evaluerings metde: Vi evaluere ud fra et evaluerings skema, hvr vi gennemgår både hvad der gik gdt g hvad skal blive bedre til næste gang. Vi evaluerer gså på frældrenes g børnenes tilbagemeldinger. Udviklings ptentiale: Det er pririteret højt hs persnalet, at vi har fkus på venskaber blandt børnene. Vi lægger str vægt på at respektere hinandens frskelligheder g respektere dette. Pædaggens rlle, pædaggen skal lære børnene at vente på tur støtte p m venskaber samt give mulighed fr nye lære barnet at have empati g respekt fr andre 12

13 at nye børn tildeles en ven blandt de ældste børn SPROGLIG UDVIKLING Der er mange sprg, eksempelvis nnverbalt sprg, talesprg, skriftsprg, tegnsprg, krpsprg g billedsprg. Igennem disse sprg kan børnene udtrykke deres egne tanker g følelser, g blive i stand til at frstå andres. Børnene udvikler g fasthlder deres identitet g selvfølelse ved at udtrykke sig. Det samme fr vuggestuen. Vres mål er at børnene: 0-3 årige: kan give udtryk fr sine følelser, ønsker g behv udvikle sit sprg gennem aktiviteter eksperimentere med sprgets udtryksfrmer frtælle små histrier lege med sprget få læst bøger der er alderssvarende fr det enkelte barn 3-6 årige: får udviklet deres sprg gennem dagligdags aktiviteter leger med sprget får udviklet et alderssvarende sprg kan kmmunikere kan frtælle m plevelser, følelser g tanker viser interesse fr symbler, bgstaver g tal Vi får læst p min. 1 gang dagligt fr børnene tilbydes sprgstimulerende grupper Dkumentatin: Vi skriver på tavlerne dagligt g er i dialg m dagligdagen med frældrene. Vi ligger billeder g tekst fra hverdagen ud på Facebk. Vi arbejder med et årshjul, samt en kalender på hver stue, hvr der de planlagte aktiviteter g læreplans mål synliggjrt. I institutinen arbejdes der med læreplanstemaet hele året. Vi bruger piktgrammer sm er psat på begge stuer. Der hænger de 10 sprgstrategier på stuerne g arbejdes ud fra disse. Evaluerings metde: Vi bruger sprgvurderings materialet g evaluerer ud fra det, samt ud fra stue g persnalemøder. Udviklings ptentiale: 13

14 Vi vil frtsætte med at arbejde i små sprggrupper g dialgisk højtlæsning g have fkus på at fremme barnets sprglige udvikling Pædaggens rlle: Den vksne Skal være fantasifuld, finde på lege, hvr sprget, tal g bgstaver indgår. Skal tilbyde alderssvarende materiale Tage på bibliteket Skal give barnet frskellige plevelser, der udvikler rdfrrådet. Sætter rd på handlinger g anvender et åbent sprg i samvær med børnene Skal læse dagligt fr/med børnene Søge råd g vejledning hs talepædagger med flere KROP OG BEVÆGELSE Krppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Krppen er et strt g sammensat sansesystem. Ved at tage vare på krppen g sikre dens udfldelser lægges grundlaget fr fysisk g psykisk sundhed. Det samme fr vuggestuen. Vres mål er at børnene : 0-3 årige: plever frståelse fr deres egen krp plever glæde ved at være i bevægelse tilbydes rytmik 1 gang ugentligt er fysisk aktive er åbne g nysgerrige ver fr nye udfrdringer g tør prøve nye ting plever glæde ved sund, gd g energigivende mad, - ved måltider i hyggelig atmsfære har tilegnet sig almindelige rutiner fr gd hygiejne 3-6 årige : at børnene plever frståelse fr deres egen krp at børnene plever glæde ved at være i bevægelse at børnene tilbydes rytmik 1 gang ugentligt at børnene er fysisk aktive at børnene er åbne g nysgerrige ver fr nye udfrdringer g tør prøve nye ting at børnene plever glæde ved sund, gd g energigivende mad, - ved måltider i hyggelig atmsfære at børnene har tilegnet sig almindelige rutiner fr gd hygiejne Dkumentatin 14

15 Vi skriver på tavlerne dagligt g er i dialg m dagligdagen med frældrene. Vi ligger billeder g tekst fra hverdagen ud på Facebk. Vi arbejder med et årshjul, samt en kalender på hver stue, hvr der de planlagte aktiviteter g læreplans mål er synliggjrt. Vi laver TRASMO på alle børnehavebørn. I institutinen arbejdes der med læreplans temaet i 2 mdr. af gangen. Evalueringsmetde: Vi evaluerer på læreplanstemaet krp g bevægelse ved hjælp af de udarbejdede handleplaner g evaluerings skemaer. Endvidere evaluerer vi på frældres tilbagemeldinger, samt løbende dialg på stue g persnalemøder. Udviklings ptentiale: Vi har str pmærksm på, at fysisk aktivitet er fremmende fr børns selvværd. Derfr har vi øget fkus på at vi, sm persnale er igangsættende fr fysiske aktiviteter både inde g ude. Pædaggens rlle: bruger frskellige materialer g redskaber i grv mtrisk leg give børnene viden m g indsigt i krppens funktin vise at mtrisk udfldelse kan fregå både inde g ude bruge maddage til at eksperimentere med frskellige retter, hvr børnene har mulighed fr, at smage ny g anderledes mad være igangsættende g pfrdre til fysiske aktiviteter planlægge aktiviteter efter børnenes mtriske udvikling, så de udfrdres pmærksmhed på barnets mtriske udvikling bruge legepladsen til frskellige typer bevægelses lege pfrdre børnene til finmtriske aktiviteter (perleplader, tegning) lære børnene m sund/usund kst NATUREN OG NATURFÆNOMENER Der er mange vejr fænmener g vejrfrhld sm børnene skal lære at frhlde sig. Årstidernes frunderlige frandring. Glæden ved at pdage at årstiderne skifter g hvad dette bringer med sig Det samme fr vuggestuen. Vres mål er at børnene: 0-3 årige : plever glæde ved at være i naturen udvikler respekt fr naturen kender til årstiderne 15

16 kender de mest almindelige frmer fr vejret, såsm slskin, regnvejr g snevejr har tilegnet sig mange frskellige erfaringer med natur, naturfænmener g miljø gerne vil være ude undres i naturen 3-6 årige : kunne skelne mellem de fire elementer: jrd, ild, vand g luft at børnene får udviklet respekt g frståelse fr naturen at børnene plever glæde ved at være i naturen at børnene har tilegnet sig mange frskellige erfaringer med natur, naturfænmener g miljø at børnene gerne vil være ude at børnene undres i naturen at børnene klæder sig på, i frhld til vejret at børnene kender årstiderne, g plever hvad der sker i naturen, i takt med at årstiderne skifter Dkumentatin: Vi skriver på tavlerne dagligt g er i dialg m dagligdagen med frældrene. Vi ligger billeder g tekst ud på Facebk. Vi arbejder med et årshjul samt en kalender på hver stue, hvr der de planlagte aktiviteter g læreplans mål. I institutinen arbejdes der med læreplans temaet i 2 mdr. af gangen. Der er phængt et årstids hjul sm tydeliggør dagens vejr samt dat g dag. Evaluerings metde Vi evaluerer læreplanstemaet natur g naturfænmener ved hjælp af de udarbejdede handleplaner g evaluerings skemaer. Endvidere evaluerer vi på baggrund af børn g frældrenes tilbagemeldinger, vres egen dkumentatin samt løbende dialg på stuemøder g persnaler møder. Udviklings ptentiale Børnene af sig selv vælger leg g bevægelse i uderummet g at de undres i naturen, stiller spørgsmål g søger plysninger. Børnene selv vælger tøj tilpasset vejr g vind. Pædaggens rlle: Vise interesse i naturen på frskellige årstider g i frskelligt vejr Lade børnene mærke g sanse, ved at lege med vand, sand, mudder, blade, sten, sne sv. Snakke m det vi ser g plever Udfrdre børnenes viden m naturfænmener g undres ver strt g småt Vi er nysgerrige sammen med børnene Vi bruger lup g pslagsbøger, fr at finde g bestemme det vi finder i naturen 16

17 Vi invlverer børnene i ansvar fr naturen, g i hvrdan vi passer på den De vksne planlægger g afhlder Naturens dag, Blmstens dag, bndegårdsbesøg g Gurredam uge At sørge fr at årstids hjul er pdateret Er i samarbejde med børnene at få skabt en køkkenhave g passe den KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Der er mange frskellige nrmer, regler, plevelser g kulturelle frskelle sm børnene skal kunne frhlde sig til g tilegne sig viden m. Det samme fr vuggestuen. Vres mål er at børnene: 0-3 årige : kan anvende materialer g redskaber, sm giver plevelser g bidrager til deres skabende kulturelle aktiviteter deltager i g får viden m kultur g kulturelle frskelle har kendskab til traditiner g kultur har kendskab til g frtrlighed med frskellige udtryksfrmer, sm musik, dans, bøger, teater, billedkunst 3-6 årige : kan anvende materialer g redskaber, sm giver plevelser g bidrager til deres skabende kulturelle aktiviteter deltager i g får viden m kultur g kulturelle frskelle har kendskab til traditiner g kultur bliver pmærksmme på madkulturen i frskellige lande har kendskab til g frtrlighed med frskellige udtryksfrmer, sm musik, dans, bøger, teater, billedkunst Dkumentatin: Vi skriver på tavlerne dagligt g er i dialg m dagligdagen med frældrene. Vi lægger billeder g tekst ud på Facebk. Vi arbejder med et årshjul samt en kalender på hver stue, hvr der er de planlagte aktiviteter g læreplans mål. I institutinen arbejdes der med læreplans temaet i 2 mdr. af gangen. Vi afhlder smmerfest, hvr frældrene kan se hvad vi har arbejdet med. Efter endte prjekter afhlder vi fernisering. Evalueringsmetde: Vi evalurer læreplanstemaet kulturelle udtryksfrmer g værdier ved hjælp af de udarbejdede handleplaner g evaluerings skemaer. Endvidere evaluerer vi på baggrund af børn g frældres tilbagemeldinger, samt løbende dialg på stue g persnalemøder. 17

18 Udviklings ptentiale: Sm persnale gruppe vægter vi vres værdier g fællesskabs følelse højt, hvilket gså kmmer til udtryk i de traditiner, vi har i institutinen. Vi kan se på børnenes glæde g mærke at de kulturelle værdier har str betydning fr dem. Pædaggens rlle: Imprviserer, mfrmer g eksperimenterer med kulturelle g kunstneriske udtryksfrmer At give børnene plads til at sætte rd på plevelser Sørge fr at afhlde fastelavn, påske, skt. Hans, Lucia g høst fest Planlægge hverdagens aktiviteter med kulturelle g kunstneriske plevelser Have tid g rum til kulturel inspiratin g kunstnerisk udfldelse Stille frskelligartede materialer g redskaber til rådighed ved aktiviteter i værkstedet Tage på udflugter til lkalmrådets kulturelle tilbud Stille børnelitteratur g musik, billeder mv. i frskellige genrer til rådighed fr børnene Deltage i kunstneriske arrangementer sm tilskuere eller aktører Være engagerede rllemdeller Sørge fr at afhlde fernisering Dkumentatin g evaluering Den daglige pædaggiske praksis, g arbejde relateret til læreplanerne dkumenteres på frskellig vis, i nyhedsbreve, på tavler, pslag i børnehaven, g Barnets Bg. Løbende evaluering De vksne har alle sanserne i brug i samværet med børnene g mærker efter hvad, der virker i frhld til det enkelte barn både med sig selv, g i dialg med kllegaer. Peridisk evaluering Planlagte aktiviteter evalueres krt efter afslutning, hvad har vi gjrt? Hvad har vi lært? Og hvad kan vi blive bedre til? I frhld til mål, handleplan g frventninger, fastsat frud fr aktiviteten. (Skema i læreplansmappen). Læreplansevaluering Hver 4 måned afrundes et læreplanstema. Refleksin ver prcessen, i frhld til resultaterne i den peridiske evaluering. Hvad har vi gjrt, hvad har vi lært, hvad kan vi gøre anderledes? Nåede vi målene g hvrdan kmmer det til udtryk 18

19 Frventninger til frældre Når frældre kmmer m mrgenen skal de henvende sig til en vksen, der kan sige gddag til barnet, g tage afsked med frælderen. Vi frventer, at barnet har tøj med der er praktisk g passende til vejret, så det altid kan indgå i en praktisk udendørs aktivitet. Børnehusets retningslinjer g plitikker De kmmende afsnit er alle vedtagne plitikker sm det frventes, at medarbejdere efterlever. Afsnittene giver samtidig frældre plysninger m hvad der kan frventes fr eksempel når barnet starter i børnehaven. Persnaleplitik Frventninger til persnalet Det frventes at den enkelte medarbejder er villig til stadig refleksin ver egne handlinger, g dermed stadig faglig g persnlig udvikling, så vi i fællesskab kan løfte det pædaggiske arbejde, g arbejde s hen md fælles visiner fr huset. Frskellighed ses sm en styrke, hvr den enkelte bidrager med sine evner i teamsamarbejdet. Sådan at vi hele tiden befinder s i en dynamik, hvr vi udvikler s. Målene fr persnalegruppen er, at den pædaggiske pgave løses ptimalt, at alle kan lide deres arbejde, at alle har tillid til hinanden, at alle yder deres bedste, g at det sker i en rar g humristisk atmsfære. Retningslinjer fr frældresamarbejde I Kvistgård private børnehus er vres ønske at skabe et psitivt g knstruktivt frældre samarbejde, gennem tillid g respekt. Vi skal sammen bestræbe s på at skabe gde rammer, få hverdagen til at fungere, g det er børnenes trivsel g udvikling, der er vres fælles fkus. Det er frældrene, der kender deres børn bedst, så sammen med dem skal vi hjælpe barnet, så vi får de bedste sider g styrker frem i barnet. Dette indebærer at den fælles relatin skal bære præg af tillid, venlighed, ærlighed g respekt. Vi skal være lydhøre verfr frældrenes ønsker, behv g frventninger. Og inden fr vres rammer, så vidt muligt efterleve dette. Alle frældre i Kvistgård private børnehus, mødes med venlighed g interesse, vi er trværdige g interesserede i frældrenes trivsel. Vi synes det er dejligt når der er frældre i huset, udver aflevering/hente situatiner. Bliver frældrene længere i institutinen skal vi lade dem indgå i dagligdagen sådan sm den er. 19

20 Kan børnene mærke at deres frældre er glade fr institutinen, føler de sig bedre tilpas. Vi ønsker at infrmatinsniveauet g kntakten fra persnale til frældre er tilfredsstillende. Derfr sørger vi fr, at der så vidt muligt, er mulighed fr en lille daglig snak, hvr nødvendige infrmatiner kan udveksles. Vi vil samtidigt. Sørge fr at underrette frældrene tidligt, hvis der er prblemer mkring deres barns trivsel. Tilbyde frældrene en dybere snak mkring deres barn med de vksne fra barnets stue, når de / vi føler der er behv fr det. Skrive dagsseddel m hvrdan dagen er frløbet mht. aktiviteter. Hvis der er nget der skal huskes, skrives det på tavlen. Udsende nyhedsbreve med jævne mellemrum, hvr der kan læses m stuens eller husets kmmende planer g hvad frældrene skal huske. Frældrene får en gang m året en årsplan/kalender med alle de faste aktiviteter samt ture ud af huset. Retningslinjer fr mdtagelse af nye børn i vuggestue g børnehaven Persnalet g frældrene skal tage ansvar fr, at barnet får en så psitiv begyndelse sm muligt. Persnalet skal lægge p til at frældrene er med i begyndelsen, g at barnet starter med krte dage. Alt sammen fr at barnet skal føle sig så trygt sm muligt. Når barn g frældre kmmer den første dag, har vi lavet et velkmstskilt, det er vigtigt at barn g frældre bliver taget i md af smilende g glade vksne de skal følge sig gdt mdtaget. Alle børn, frældre g persnale i huset skal klædes på til at tage gdt imd det enkelte barn. Der skal hænges et billede p, på barnets garderbeplads, dagen inden barnets første dag. I pstartsfasen, skal der udpeges en primærpædagg, sm både barn g frældre kan henvende sig til. Det er primærpædaggens pgave at tage sig af barnet, inkludere det i børnegruppen, så det bliver trygt fr barnet, at være i børnehuset. Retningslinjer fr mdtagelse af ny kllega Det er vigtigt fr s, at en ny medarbejder føler sig taget gdt imd. Derfr har vi udarbejdet retningslinjer, sm sikrer en ensartet praksis fr alle nyansatte. Den gde mdtagelse starter før den nye kllega har sin første arbejdsdag. Frældre g børn skal have at vide, hvem der er blevet ansat, g hvrnår vedkmmende begynder, så de er varslet m, at der kmmer en ny pædagg eller medhjælper. Samtidig aftales det, hvem der skal være den nye kllegas makker. 20

21 Makkeren er en kllega, der frpligter sig til at vise tilrette de første dage g sikre, at den nye får alle relevante infrmatiner, der er nødvendig fr at få en gd start. Der udleveres en medarbejder mappe, sm giver et indblik i, hvad vil det sige at være ansat i Kvistgård private børnehus. På den første dag hlder vi m frmiddagen kaffe hygge, sådan sikre vi at alle i huset får hilst rdentligt på vres nye kllega. I intrduktinsfrløbet indgår gså t samtaler, hvr lederen taler med den nye medarbejder m trivsel g indfrielse af gensidige frventninger. Vi er åbne verfr, at der stilles spørgsmålstegn ved vres praksis. Vi er åbne verfr den nye medarbejderes egne bidrag til udvikling af vres praksis. Helt krt: vi vil rigtig gerne være åbne g interesserede i at blive frstyrret g udfrdret i frhld til vres faglige praksis. Retningslinjer fr studerende i institutin Der vil blive udarbejdet en specifik plan fr den enkelte studerende. Den studerende er selvfølgelig mfattet af alle øvrige plitikker g retningslinjer. Når du møder på arbejde Når du sm ansat møder på arbejde frventes det at du er: Psitiv Engageret Smilende Reflekterer ver eget jeg Tilsidesætter persnlige prblemer Nærværende Trværdig Interesseret Medansvarlig i frhld til at bidrage til psitiv stemning glade varme vksne, der kan grine, kramme, trøste På denne måde er alle med til at bidrage til en gd start på dagen. Når du møder, går du en runde i huset g hilser på alle. Frventninger til ledelsen 21

22 Persnalesamarbejdet g trivslen blandt medarbejderne, har str betydning i Kvistgård private børnehus. Vi betragter dette sm fundamentet fr at alt andet fungerer ideelt. Ledelsen skal derfr være bevidst m den stre andel ledelsen har i, at persnalet trives, g på hvrdan den bringer persnalets - g egne - kmpetencer g ptentialer i spil til bedste fr den samlede rganisatin. Persnalehåndbg. Vi ser ikke at persnalet, er venner med frældrene på sciale medier. Da ansatte til en hver tid er mfattet af tavshedspligt i frhld til persnlige frhld, sm de får kendskab til i deres arbejde. Medarbejderne er ligeledes mfattet af en lyalitetsfrpligtelse, da de ikke må udtale sig ufrdelsagtig m institutinen g institutins ansatte. Når de ansatte har deres pauser, er det p til den enkelte m han/hun vil tale/sms/gå på nettet mm. I arbejdsrelateret mfang kan de ansatte bruge cmputerne i huset. 22

23 Åbne g lukkeprcedurer Sådan åbner vi institutinen: Vi stler ned, gør det hyggeligt i vuggestuen. Laver mrgenmad klar, til servering i vuggestuen Lægger vasketøj sammen/ sætter ny vask ver Tømme pvaskemaskinen Sådan lukker vi: Fejer Stler p Rydde p Sætte tøj ver i tørretumbler Ud med affald Vi lukker børnehaven af kl , alle børn samles i vuggestuen. Det er vigtigt at institutinen ikke ser lukket ud, når frældrene henter barnet. Børnene skal have en pfattelse af, at sidst på dagen gså er en hygge stund, her er det vigtigt at den vksne skaber tryghed ved en kntinuerlig afslutning på dagen. Børnehusets sygdms plitik Man ringer sig syg senest kl til mrgenvagten. Er man syg g skal åbne institutinen, kntakter men hurtigst muligt ledelsen, dagen før. På tredje dagen man er syg, kntakter ledelsen den sygemeldte, fr at få en snak m sygdmsfrløbet. Ledelse afhlder en sygdms samtale, med den sygemeldte, inden den ansatte har været syg i fire uger. Vi afhlder sygdms samtaler fr at hlde s ajur med de ansattes velbefindende. At vres medarbejder trives, ligger s på sinde. Vi vil sm ledelse være behjælpelig med at finde fælles løsninger, så den ansatte kan kmme tilbage til børnehuset. Vi har barns første sygedag i Kvistgård private børnehus. Har den ansatte brug fr barnets anden sygedag, må den ansatte, kntakte ledelsen g høre m der er mulighed fr dette. Rygeplitik Der må ikke ryges i mråder g arealer, hvr børn g unge færdes g phlder sig. Ligeledes må persnalet ikke ryge, hvr børn g unge kan se det fr at frhindre, at persnale bliver rlle mdeller fr rygning. 23

24 Alkhlplitik Der må alene drikkes alkhl på arbejdspladserne ved aftalte, særlige fællesarrangementer, jubilæer.l. Arbejdstidsregler Vi følger verenskmsten mellem LDD g BUPL arbejdstidsregler. Ferie g fridagsplitik Vi følger verenskmsten mellem LDD g BUPL arbejdstidsregler. Virksmhedsplanens tilblivelse g gdkendelse Virksmhedsplanen er blevet til i et samarbejde mellem ledelse g bestyrelse. Planen blev gdkendt d. af: Bestyrelsesfrmand Leder Suschef 24

25 Bilag Srg g kriseplan Frmålet med en srg- g kriseplanen er, at skitsere ngle retningslinjer fr eventuelle srg- g krisesituatiner. Mennesker, sm plever srg g krise på egen krp, fremhæver fte, at støtten fra det nære persnlige netværk er den mest betydningsfulde. En handleplan skal derfr sikre, at den enkelte medarbejder klart g præcist er angivet pgaver g ansvar, når der sker vldsmme g følelsesmæssige begivenheder i en barns eller medarbejders liv. Derved gives mulighed fr at yde disse svære livs kriser den mtanke g empati, sm kræves. Planen udarbejdes snarest Børnemiljøvurdering Alle institutiner er frpligtet til at udarbejde en børnemiljøvurdering,(bmv) gerne sm en integreret del af læreplanen. Børnemiljøvurderingen undersøger børnenes pfattelse af børnehaven g den hverdag, de plever. En børnemiljøvurdering er et redskab, sm bruges til at beskrive, vurdere g udvikle børnemiljøet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, g i det mfang det er muligt, skal børnenes plevelse af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at man sm vksen må frsøge at sætte sig i børnenes sted, g indhente viden direkte fra børnene. Der vil blive arbejdet med BMV snarest muligt. Sprgvurderinger Alle 3 g 5årige børn skal ifølge lvgivningen sprgvurderes hvis barnet pleves at have sprglige vanskeligheder, i Helsingør kmmune vurderes alle børn. Vi arbejder med materialet, der er udarbejdet af Syd Dansk Universitet udgivet af Familiestyrelsen i Yderligere beskrivelse vil blive udarbejdet Arbejdspladsvurdering g trivselsundersøgelse Arbejdspladsvurderingen (APV) skal efter arbejdsmiljølven udarbejdes hvert 3. år, med henblik på at krtlægge, priritere g løse arbejdsmiljøprblemer. På samme måde sikrer trivselsundersøgelser de ansattes tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø, samarbejde, pgaver, ledelse m.v. Ernæringsplitik Vi følger Helsingør kmmunes anbefalinger fr kstplitik i det mfang, sm vi har indflydelse på. Vi anbefaler samtidigt vres frældre gruppe til at følge anbefalingerne, til børnenes madpakker. Vres verrdnede mål er: Madtilbuddet skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger m frdeling af prtein, fedt g kulhydrater 25

26 Maden skal så vidt muligt tilberedes med årstidens danske råvarer af gd kvalitet. Tilsætningsstffer bør minimeres Maden skal varieres Maden bør give en sanseplevelse (syn, smag, lugt) Maden bør tilberedes, så den passer til barnets alder, udvikling g kultur Maden skal være en fællespgave fr børn, frældre g persnale. Barnet skal tænkesmed i planlægningen: Sm fx brddækningen g prydningen Spisevaner bør diskuteres. Hvem spiser barnet med, g hvr spiser barnet Barnet skal have tid til at spise Alle børn skal have mulighed fr håndvask før spisetid Fødselsdagsplitik I Kvistgård private børnehus kan børnene hlde fødselsdagen i huset. Vi tilbyder at hlde fødselsdagen m eftermiddagen, frældrene må gerne kmme med bller eller kage sm suppleres med frugt, Vi pfrdrer til at en eller begge frældre deltager i festen. Børnenes fødselsdage hlder vi i huset, hvr vi synger sange, flager, g giver en lille gave sm børnene i huset har lavet. Eksternt samarbejde vedrørende børnene PPR Børne- g Unge Rådgivningen i Helsingør Kmmune, Børn med særlig behv fr støtte sker i samarbejde med B.U.R. Det kan være psyklg, talepædagg, støttepædagg, fysiterapeut. Klagevejledning fr frældre Prceduren er, at frældrene henvender sig til pædaggen på stuen, er prblemet fr prblematisk må frældre henvende sig til ledelsen. Kan det heller ikke løses der, må det tages p med bestyrelsen. Den sidste instans kan blive kmmunen sm bliver invlveret. Vedligehldelsesplan (indsættes) Institutins vedtægter (indsættes) Frretningsrden fr bestyrelsen (indsættes) Institutinens samarbejdsaftale med LDD (indsættes) 26