Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2001

Transkript

1 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt

2 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Pantheonsgade 5, 3. sal Postboks Odense C Telefon Telefax ktu@frivillighed.dk Redaktion: Martina Oligschläger Evaluering af støtteform B (kapitel 3): Catja Iversen Evaluering af støtteform C (kapitel 4): Henrik Frostholm Maj

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Støtteform A Grundlag for evalueringen af støtteform A Geografisk fordeling Målgrupper og organisationstyper Aktiviteter Arbejdsformer Økonomi Organisationernes øvrige kommentarer til uddannelses- 11 puljen Støtteform B Overordnede betragtninger Deltagernes personlige baggrund Organisationerne Deltagernes funktion i organisationen Deltagernes evaluering af kurserne 19 4 Støtteform C Konsulentbistandens indhold Aktiviteter Eksempler på arbejdsformer Evalueringer 28 5 Samlet vurdering af uddannelsespuljen i

4 1 Indledning Denne rapport er en evaluering af uddannelsespuljen 2001 og således den anden rapport efter Kontaktudvalget overtog administrationen af Socialministeriets uddannelsespulje i Der foreligger ligeledes en rapport om uddannelsespuljen 2000 fra april 2001, hvor bl.a. uddannelsespuljens historie og struktur er beskrevet i indledningen. Uddannelsesmidlerne blev igen udmøntet via de tre støtteformer A, B og C. Uddannelsesrådet besluttede følgende fordeling i 2001: 6,3 mill. kr. til udbetaling af økonomisk støtte gennem støtteform A, 2,8 mill. kr. til planlægning og udmelding af kurser gennem støtteform B og 1,0 mill. kr. til konsulentbistand i forbindelse med støtteform C. Retningslinier og støtteformer blev meldt ud til organisationerne i september Ansøgningsfristen til støtteform A var den 20. november Kataloget med kursustilbud for 2001 udkom hhv. i januar og august I de overordnede retningslinier blev der fastlagt et nyt Årets tema : Kontaktudvalget lægger i 2001 særlig vægt på aktiviteter, som inddrager drøftelser af det følgende tema: De frivillige og brugerne Kvalificering af frivillige til udvikling af nye handlemuligheder i arbejdet sammen med brugere. Formålet med rapporten er at give en samlet vurdering af uddannelsespuljen i 2001 og sætte fokus på følgende problemstillinger: Hvordan blev uddannelsespuljen brugt i de tre støtteformer? Hvor er der ligheder og forskelle i forhold til året før? Hvilke tendenser blev bekræftet og hvor kan der ses nye udviklinger? Hvilke forventninger for fremtiden giver den samlede vurdering anledning til? Rapporten indeholder evalueringer af de tre støtteformer og en fælles vurdering af udmøntningen i Støtteform A 2.1 Grundlag for evalueringen af støtteform A Ligesom i 2000 giver støtteform A de frivillige sociale organisationer mulighed for selv at planlægge og gennemføre en eller flere uddannelsesaktiviteter for deres frivillige. Proceduren for selve ansøgningen om støtte er ligeledes den samme som i Der blev ikke ændret væsentligt i ansøgningsskemaet, men der blev lavet en forbedret vejledning især mht. aktivitetsbeskrivelsen og budgetopstilling. Formål med disse ændringer var at give mere hjælp 4

5 til at strukturere og formulere aktivitetsbeskrivelsen, der er rimelig afgørende for at opnå støtte. Der blev indhentet flere oplysninger til ca. 30 ansøgninger, hvor ansøgningen var mangelfuld. Kontaktudvalget modtog i alt 193 ansøgninger fra landsorganisationer, lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer. 75 ansøgninger kom fra organisationer, der ikke søgte i Der blev i alt søgt om ,- kr. Det samlede bevillingsbeløb udgjorde ,- kr. Hvis man vil sammenligne de statistiske oplysninger i denne rapport med dem i rapporten for 2000, skal man være opmærksom på, at der i 2001 kun var én ansøgningsfrist. Evalueringen af støtteform A bygger på ansøgninger fra 2001 og den tilhørende database, der blev oprettet i forbindelse med sagsbehandlingen samt det skema til erfaringsopsamling, som organisationerne skulle udfylde efter aktivitetens afholdelse. Ca. 66 % af skemaerne blev udfyldt og sendt tilbage (2000: ca. 60 %). 2.2 Geografisk fordeling Sammenlignet med rapporten om Uddannelsespuljen 2000 blev der denne gang foretaget en mere differentieret inddeling for at vise den geografiske fordeling af midlerne. Som tilsigtet lykkedes det, at midlerne blev fordelt geografisk bredt. Igen blev der givet i forhold til de andre geografiske områder et lidt højere beløb til Storkøbenhavn, hvor mange landsdækkende organisationer har deres hjemsted. Fordeling på landsdele (tallene er renset for ansøgninger fra ikke frivillige sociale organisationer): Jylland (Sønderjyllands, Ribe, Vejle Amt) Jylland (Ringkøbing, Århus, Viborg, Nordjyllands Amt) Fyn Lolland/Falster/ Møn Antal ansøgninger Antal bevillinger Samlet ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. Samlet bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 48,5 % 64,8 % 46,0 % 62,3 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 14,6 % 24,6 % 10,4 % 3,9 % 5

6 Sjælland (undtagen Storkøbenhavn) Storkøbenhavn Bornholm Antal ansøgninger Antal bevillinger Samlet ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr. -- Samlet bevillingsbeløb ,- kr ,- kr. -- % af ansøgningsbeløbet 63,4 % 39,3 % -- % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 7,1 % 39,1 % Målgrupper og organisationstyper Antallet af ansøgninger fra de enkelte organisationstyper har igen været meget forskelligt. Desværre viste det sig, at der også i 2001 kun var få ansøgninger fra organisationer med etniske minoriteter som målgruppe. Ligesom i 2000 har ingen organisationstype fået mindre end 40 % i forhold til deres ansøgningsbeløb, og man har bestræbt sig på at imødekomme så mange ansøgninger som muligt inden for hver organisationstype (se forskellen mellem antal ansøgninger og antal bevillinger). I forhold til hele det bevilgede beløb i støtteform A har misbrugsorganisationer og oplysnings- og rådgivningsorganisationer fået flere midler og pensionist-/ældreorganisationer lidt flere end i

7 Fordeling på organisationstype: Børn, unge og familier Etniske minoriteter Humanitært og kirkeligt soc. arb. Misbrug Antal ansøgninger Antal bevillinger Samlet ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. Samlet bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 47,8 % 84,4 % 43,9 % 53,4 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 15,8 % 2,7 % 11,7 % 12,9 % Oplysnings- og rådgivningsorg. Pensionister/ Ældre Sygdomme og handicaps Antal ansøgninger Antal bevillinger Samlet ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. Samlet bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 54,4 % 40,3 % 43,1 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 24,9 % 8,5 % 23,1 % Ser man på fordelingen af midlerne mellem landsorganisationer, lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer er den største forskel i forhold til 2000, at lokalafdelingerne har fået flere bevillinger. Ca. 76 % af ansøgningerne kunne imødekommes mod ca. 45 % i Det samlede bevillingsbeløb er næsten dobbelt så højt. Det skete for landsorganisationernes regning, som dog stadigvæk har fået den største andel. 7

8 Forklaringen for den øgede støtte til lokalafdelingerne er, at der er kommet færre mangelfulde ansøgninger og færre ansøgninger til aktiviteter, der ligger uden for puljens formål. Fordeling på landsorganisationer/lokalafdelinger/lokale organisationer: Landsorganisationer Lokalafdelinger af landsorganisationer Lokale organisationer Antal ansøgninger Antal bevillinger Samlet ansøgningsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. Samlet bevillingsbeløb ,- kr ,- kr ,- kr. % af ansøgningsbeløbet 41,0 % 58,2 % 69,2 % % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 56,5 % 17,0 % 27,0 % 2.4 Aktiviteter Der er givet bevilling til en eller flere aktivitet(er) til i alt 152 ansøgere. I 2001 blev der støttet ca. 260 forskellige aktiviteter via uddannelsespuljen. Derudover har en del organisationer, der har fået en bevilling i 2000, søgt om at overføre midler til 2001 og afholder således en eller flere aktiviteter i dette år. I 2000 har 26 organisationer sendt en særskilt ansøgning til hver aktivitet, i 2001 er antallet kun på 11. Det reducerer antallet af ansøgninger, når en organisation kun sender én samlet ansøgning til alle aktiviteter, men ikke nødvendigvis antallet af ansøgte aktiviteter. Ifølge de returnerede erfaringsopsamlingsskemaer var der i alt 4895 deltagere på de forskellige kurser. Fordelingen ser således ud (en del organisationer har kun angivet det 8

9 samlede antal deltager, men har ikke udfyldt de mere detaljerede rubrikker; derfor er det samlede antal deltager højere end de mere specificerede tal): Deltagere: fordeling mellem mænd og kvinder kvinder: 3361 mænd: 1084 Deltagere: fordeling mellem frivillige, ansatte og andre frivillige: 4108 ansatte: 420 andre: 289 (kursusledere, undervisere, gæster, potentielle nye frivillige) Dermed er der ingen væsentlige ændringer i forhold til fordelingen i Derimod har organisationerne åbenbart ændret planlægningen mht. til korte kurser, som der er blevet færre af i Tallene for kurser, der varer mellem en dag og en weekend eller længere, ligner dem fra 2000: Aktiviteternes varighed: antal: 2 timer 7 (2000: 58) ½ dag 40 (2000: 16) 1 dag døgn 21 1 weekend eller længere 49 9

10 Inden for de i retningslinierne for 2001 nævnte prioriterede formål er der givet bevillinger til i alt 85 ansøgninger, fordelt som følgende: 15 ansøgninger med aktiviteter, som er blevet til i et samarbejde på tværs af organisationerne, 39 ansøgninger fra frivilligcentraler, selvhjælpsgrupper e.l., som arrangerer en aktivitet på tværs af organisationerne, 21 ansøgninger med fokus på samarbejdsaktiviteter mellem frivillige indbyrdes og mellem frivillige og ansatte i de frivillige sociale organisationer og 10 ansøgninger med aktiviteter, der beskæftiger sig med årets tema. Inden for de to sidstnævnte formål er der kun tale om de ansøgninger, der udelukkende beskæftiger sig med hhv. samarbejde indbyrdes eller årets tema. Der blev desuden arrangeret aktiviteter, hvor disse temaer var en del af et større forløb. 2.5 Arbejdsformer I næsten alle aktiviteter indgår der en eller anden form for oplæg eller foredrag, og der bliver afsat tid til efterfølgende diskussion. Derudover er det forskellige former for gruppearbejde og arbejdsformer med udgangspunkt i de frivilliges praktiske erfaringer, som bliver brugt mest. Her er det især case-analyser og rollespil, men også konkrete samtaleøvelser, de frivillige er glade for. Allerede i 2000 påpegede nogle organisationer, hvor vigtigt det var, at der indgik flere forskellige arbejdsformer i undervisningen. I 2001 er der endnu flere, som understreger betydningen af vekselvirkningen mellem arbejdsformerne. Derudover bliver der nævnt flere forskellige arbejdsformer end 2000, dvs. at spektret af arbejdsformer er blevet større. Langt de fleste organisationer har været glade for de undervisere, de havde engageret til deres kursus, og vil anbefale dem til andre. En del undervisere gennemfører også kurser under støtteform B for Center for frivilligt socialt arbejde. 2.6 Økonomi Der er givet det fulde ansøgningsbeløb til 70 organisationer, mens 82 har fået bevilliget et tilskud. Bevillingsbeløbene ligger mellem 3.000,- kr. og ,- kr. De høje bevillingsbeløb er igen til organisationer, der arrangerer flere aktiviteter eller samarbejdsaktiviteter med andre organisationer, og til landsdækkende organisationer. 10

11 Antallet af bevillinger i forhold til bevillingsbeløbene fordeler sig således: 44 bevillinger har et bevillingsbeløb op til ,- kr. 64 bevillinger har et bevillingsbeløb mellem ,- kr. og ,- kr. 32 bevillinger har et bevillingsbeløb mellem ,- kr. og ,- kr. og 12 bevillinger er højere end ,- kr. Ca. 76 % af organisationerne har selv bidraget økonomisk til aktiviteten, dog med meget forskellige beløb: 26 organisationer har selv betalt et beløb under 1.000,- kr., 47 organisationer har betalt mellem 1.000,- kr. og 5.000,- kr., 15 organisationer har betalt mellem > 5.000,- kr. og 9.000,- kr. og 14 organisationer mellem ,- kr. og ,- kr. Det viser sig, at der er flere lavere beløb end i 2000, og det samlede økonomiske bidrag til aktiviteterne er ,- kr. lavere end i Det er igen således, at det er især udgifter til deltagernes transport, som organisationerne bidrager til. Det gælder specielt for landsdækkende organisationer, men også for organisationer, der arrangerer en aktivitet for frivillige, som kommer fra et større geografisk område. 2.7 Organisationernes øvrige kommentarer til uddannelsespuljen 2001 De åbne spørgsmål sidst i skemaet til erfaringsopsamling, som opfordrer til kommentarer om puljen, uddannelsesaktiviteterne m.m., blev brugt i højere grad end sidste år. Her viser der sig en entydig fordeling: langt de fleste kommentarer er positive (131), mens der kun er 31 negative bemærkninger, som i de fleste tilfælde handler om organisationernes eget arrangement. Der er 61 kommentarer om, hvad de godt kunne tænke sig i fremtiden. I den første rubrik ( Vi synes særlig godt om, at ) er der mange organisationer, der giver udtryk for, hvor glade de er for en sådan pulje. De bruger skemaet til at sige tak for bevillingen og understreger, at de havde et rigtigt godt kursus. Ofte følger der nogle mere detaljerede kommentarer om deres aktivitet, som f. eks. om kursusstedet eller om deres tilfredshed med underviseren. I forhold til sidste år er der denne gang flere vurderinger af uddannelsesaktiviteternes effekt. Efter det andet år med uddannelsespuljen er der tydeligvis opstået en (større) bevidsthed om sammenhængen mellem de frivilliges trivsel, kvaliteten af det frivillige sociale arbejde og organisationen som helhed: Kurset giver mere lyst til at fortsætte som frivillig., Man får et bedre metodefællesskab., Man får en større forståelse for brugere., De frivillige har været i stand til at anvende den viden fra sidste kursus (i 2000). osv. Kommentarer til det, som derimod var knap så godt drejer sig især om rammerne for deres kurser: Tiden var knap., Man var nødt til at afvise frivillige pga. økonomi og plads., Det var ikke en god foredragssal. osv. 11

12 Nogle få kommentarer retter sig mod puljens udmøntning: 2 foreninger ville gerne have haft flere midler, andre er utilfredse med, at der ikke gives honorar eller lønkompensation til ansatte i foreningen. I den 3. rubrik ( Vi kunne godt tænke os, at ) findes der ikke overraskende organisationer, der gerne vil have større bevillinger og i det mindste delvis dækning af transportudgifter. Ellers handler kommentarerne igen mest om organisationernes eget arrangement: Vi vil gerne har haft mere tid til socialt samvær., Der skal være flere samtaleøvelser., Vi skal arbejde mere med praktiske øvelser i små grupper., Vi vil gerne have deltagelse fra andre foreninger. Den største del, nemlig 2/3 af kommentarerne understreger, at de vil lave (og søge om) en opfølgning på det afholdte kursus og i det hele taget arrangere flere kurser til frivillige. Der findes også nogle forslag til uddannelsespuljen, som f. eks. at kunne lave kurser for såvel frivillige som brugere, at være mere synligt overfor de offentlig ansatte for at vise dem hvad det er vi gør, som de ikke kan og til sidst et ønske om, at der bliver udformet en oversigt over undervisere for de frivillige sociale organisationer. 3 Støtteform B I forbindelse med Kontaktudvalgets administration af uddannelsespuljen har Center for frivilligt socialt arbejde fået til opgave at planlægge og gennemføre et åbent kursustilbud for frivillige inden for det sociale felt. Kursusudbuddet blev udmeldt i to kursuskataloger, der udkom i hhv. januar og august 2001 i et oplag på stk. og stk. Kurserne blev gennemført i forår og efterår Overordnede betragtninger I år 2001 blev der udbudt i alt 81 kurser og temadage under støtteform B. Kurserne blev tilrettelagt efter Kontaktudvalgets retningslinier, og der er således udbudt kurser i forenings- og organisationsarbejde, kurser med fokus på personlig udvikling og grænser i frivilligarbejdet samt viden og redskabskurser med relevans for det brugerrettede arbejde. Derudover har en række temadage og kurser i særlig grad fokuseret på årets tema: De frivillige og brugerne kvalificering af frivillige til udvikling af nye handlemuligheder i arbejdet med brugerne. Bl.a. afholdte Centret i efteråret et tre-dages temaforløb Medmenneskelighed og visdom i det frivillige arbejde som fokuserede på det særegne i kontakten mellem frivillige og brugere. 12

13 Geografisk fordeling og kursussteder Kursusstederne blev udvalgt efter deres placering i forhold til DSBs hovedtrafikåre. For at sikre en geografisk spredning blev kurserne afholdt forskellige steder på denne strækning: Aalborg, Skørping, Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Odense, Korsør, Sorø, Høje Taastrup og København. Umiddelbart var der ikke større tilslutning til bestemte kursussteder fremfor andre. Dog lå antallet af tilmeldinger til kurser i Nordjylland, Aalborg og Skørping under gennemsnittet i forhold til resten af landet. I fremtiden vil det derfor være hensigtsmæssigt at afholde et større antal kurser i Midtjylland fremfor at afholde kurser i Nordjylland, da dette dels er en overkommelig rejse for de nordjyske kursister og dels kan tiltrække flere kursister fra andre landsdele. I udvælgelsen af kursusstederne var det desuden et afgørende kriterium, at stedernes faciliteter er handicapvenlige. Centret lagde bl.a. vægt på, at der var mulighed for at bestille hjælpemidler som f.eks. teleslynge og at stedet kunne tilbyde specialkost, hvis nogle kursister havde behov for det. Centret sikrer løbende, dels i udvælgelsen og dels via evalueringen, at kursusstederne lever op til disse krav. Aflyste kurser Ud af de 81 udbudte kurser og temadage er 66 gennemført. 15 kurser blev aflyst pga. for få tilmeldinger. Til sammenligning blev der i 2000 ligeledes udbudt 81 kurser og temadage og aflyst 6 temadage og 16 kurser. I foråret måtte Centret aflyse 8 kurser inden for emnerne: samarbejdet i bestyrelsen, organisationens kommunikation, opstart af selvhjælpsgrupper, kollegial supervision samt et kursus om tavshedspligt og oplysningspligt i det frivillige sociale arbejde. I efteråret blev 7 kurser aflyst. Kurserne lå inden for emnerne: fundraising for øvede, øvelse i at skrive en ansøgning, mangfoldighed i en multikulturel hverdag og introduktion til bestyrelsesarbejde for nye bestyrelsesmedlemmer. Det er vanskeligt at svare på, hvorfor de nævnte kurser ikke opnåede et tilstrækkeligt antal tilmeldinger. Umiddelbart kan man tolke aflysningerne som mangel på interesse for emnerne fra målgruppen. Men det viser sig, at der tilsyneladende ikke er et systematisk mønster i målgruppens interesse. Eksempelvis blev der i foråret afholdt to kurser om Bestyrelsens grundlæggende opgaver og ansvar, som opnåede stor tilslutning. I modsætning hertil måtte Centret i efteråret aflyse to kurser inden for samme emne. Dette modsætningsforhold gør sig også gældende for kurserne i Kollegial supervision, som blev aflyst i foråret, men gennemført med stor opbakning i efteråret. De aflyste kurser giver således kun anledning til justeringer på detailniveau, hvilke Centret vil inkorporere i den fremtidige planlægning. 13

14 Indførelse af afmeldingsgebyr ved sen afmelding I efteråret 2001 indførte Centret et afmeldingsgebyr på 225 kr. ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart. Baggrunden var erfaring fra tidligere, hvor Centret modtog et stort antal frameldinger få dage inden kursernes gennemførelse. De sene afmeldinger har en række uhensigtsmæssige konsekvenser. For det første er det vanskeligt at formidle kursuspladsen til personer på venteliste pga. den korte tidsramme. De sene afmeldinger medfører også en del administrativt ekstraarbejde med gentagne revisioner af deltagerlister, besked til kursussted og underviser, afbestilling af hjælpemidler osv. Derudover skal underviseren revidere kursusindholdet, hvis det er tilrettelagt i forhold til deltagergruppen, og endelig er de ubesatte kursuspladser ikke omkostningsfrie i forhold til kursusstederne. Hensigten med afmeldingsgebyret var derfor at opfordre kursisterne til at melde afbud tidligere, så Centret kan opnå en optimal udnyttelse af såvel økonomiske som arbejdsmæssige ressourcer. I efteråret 2001 udskrev Centret 45 gebyrer og modtog efterfølgende 2 skriftlige og ca. 10 mundtlige henvendelser fra de berørte personer. Centret har i samtaler med de berørte personer tilstræbt at forklare den overordnede hensigt med afmeldingsgebyret, hvilket oftest har resulteret i accept af og forståelse for gebyrets berettigelse. Dertil kommer henvendelser og kommentarer fra øvrige kursister, der udtrykker anerkendelse overfor den retfærdighed, som ligger i effekten af afmeldingsgebyret ikke mindst i forhold til den forbedrede mulighed for at videregive kursuspladser til personer på ventelisterne. Centret vurderer derfor, at kursisterne i vid udstrækning har accepteret indførelsen af afmeldingsgebyret, ligesom der tilsyneladende er bred forståelse for hensigten med gebyret. Belægningsprocent Det samlede antal kursuspladser på gennemførte kurser i 2001 er 1292 pladser, hvoraf 1073 blev besat af kursister. Det giver en belægningsprocent på 83%, hvilket er 3,4% højere i forhold til år Belægningsprocenten på forårets kurser er 87%, mens efterårets kurser har en belægningsprocent på 80%. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at påvise en effekt af afmeldingsgebyret i forhold til belægningsprocenten. Afbud Centret modtog i alt 277 afbud til de gennemførte kurser i 2001, hvilket i gennemsnit er 3,4 afbud pr. kursus. Det er en forbedring i forhold til år 2000, hvor der gennemsnitlig var 5,6 afbud pr. kursus. 14

15 Det er ikke muligt at påvise en betydelig effekt af afmeldingsgebyret i forhold til antallet af afbud. Der var gennemsnitligt 3,5 afbud pr. kursus i foråret og 3,3 afbud pr. kursus i efteråret. Centret har dog konstateret, at de fleste afbud til efterårets kurser blev modtaget tidligere - ca. tre uger inden kursusstart - set i forhold til forårssæsonen. Det har betydet, at et større antal personer på venteliste til efterårets kurser er blevet tilbudt en kursusplads. At dette ikke har medført en større belægningsprocent på efterårets kurser kan skyldes, at det ikke var muligt for personerne på ventelisten at deltage pga. den korte tidsfrist. Blacklistning I forbindelse med indførelsen af afmeldingsgebyret blev det bestemt, at de personer, som undlader at betale gebyret, bliver blacklistet. Det betyder, at man ikke har mulighed for at tilmelde sig Centrets kurser i et år. Det samme gælder for personer, der udebliver fra kurserne uden at melde afbud. I alt blev 16 personer blacklistet i personer udeblev fra kurser uden at melde afbud, og ud af de 45 personer, som blev pålagt et afmeldingsgebyr, undlod 8 personer at betale gebyret. Ventelister I alt tilmeldte 359 personer sig en venteliste til kurserne i 2001: 161 personer i foråret og 198 personer i efteråret. Antallet af personer på venteliste fordeler sig ikke jævnt udover samtlige kurser. I foråret blev der således oprettet venteliste til 18 kurser ud af de i alt 32 gennemførte kurser. Følgende kurser havde et relativt stort antal personer tilmeldt på venteliste: Følelsernes intelligens (28 prs.), Personlige ressourcer (21 prs.), Kommunikation og konfliktløsning (15 prs.), Med hjerte og omtanke om frivilligpolitik (12 prs.) og Fundraising for begyndere (11 prs.). I efteråret 2001 blev der gennemført 35 kurser og oprettet 16 ventelister. Topscorerne var igen Personlige ressourcer (41 prs.) og Følelsernes intelligens (30 prs.), efterfulgt af temadagen om Medmenneskelighed og visdom i det frivillige arbejde (26 prs.). Derudover var kurserne Kommunikation aktiv lytning (24 prs.) og Tab, forandring og livsmod (17 prs.) også meget efterspurgte. Visitering I 2001 har i alt 46 personer fra 22 forskellige organisationer fået afslag på deltagelse i kurserne, fordi organisationerne ikke udførte deres arbejde inden for rammerne af det, man traditionelt vil definere som en frivillig social organisation. Udmelding af kursusudbud Kursuskatalogerne blev, som nævnt, trykt i et oplag på hhv stk. i foråret og 6500 stk. i efteråret Katalogerne blev udsendt i begyndelsen af hhv. januar og august 2001 til 15

16 frivillige sociale organisationer og andre interessenter. Derudover blev en elektronisk og brugervenlig udgave af kursuskataloget lagt på Centrets hjemmeside. Kursisterne bliver i evalueringsskemaerne bedt om at oplyse, hvor de har fået kendskab til kurserne. De fleste deltagere, ca. 63 %, har fået kendskab til kursustilbuddet via deres organisation, mens 23% har læst omtalen i Center for frivilligt socialt arbejdes nyhedsblad Frivillig, 11% har fået oplysningerne via en frivillighedscentral og kun 3% havde fået kendskab til kursusudbuddet via Internettet. 3.2 Deltagernes personlige baggrund Som det fremgår af nedenstående model var langt størstedelen af kursisterne i år 2001 kvinder. Af de personer, som har besvaret spørgsmålet om køn, var 77,8% kvinder og 20,8% mænd. Deltagernes kønsfordeling Mænd Kvinder Ikke svaret Eftersom mænd er en minoritetsgruppe på kurserne, kan det være interessant at kigge på hvilke kurser der i 2001 havde de største andele af mandlige deltagere. På kurset Foreningens økonomi var der som det eneste kursus en overvægt af mænd blandt deltagerne nemlig 60%. Herefter følger kurset Fundraising for øvede, hvor ca. 47% af deltagerne var mænd, Kunsten at lave en god projektbeskrivelse 45% og Samtalen som mødested 43%. 16

17 Med hensyn til aldersfordelingen er over halvdelen af kursister - 56,5% - i alderen år. 13% af kursisterne er under 35 år. Ligesom i år 2000 er andelen af unge mennesker, der benytter sig af kursustilbuddene, forholdsvis lille. Deltagernes aldersfordeling 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% år år år år år år år år år år år Ikke svaret 3.3 Organisationerne Evalueringsskemaerne viser, at 38% af deltagerne kommer fra landsorganisationer og 39% fra lokale organisationer. Et mindre antal, 23%, kommer fra lokalafdelinger af landsorganisationer. Deltagerne bliver også spurgt om, hvilken type organisation de kommer fra. Ud af de forskellige svarmuligheder i evalueringsskemaet har flere deltagere valgt mere end én organisationstype. Derfor giver nedenstående oversigt ikke et præcist svar på, hvilke organisationstyper der benytter kurserne. Oversigten indikerer dog, at den største gruppe, ca. 1/4 af deltagerne, kommer fra sygdom- og handicaporganisationer. Selvhjælpsprojekter, humanitære organisationer og frivillighedscentraler tegner sig hver for ca. 15%. 17

18 Oversigt over de organisationstyper deltagerne kommer fra Hjælpeorganisation for indvandrere, flygtningen og etniske mindretal Misbrugsforbyggende/ -bekæmpende organisation Kirkelig organisation Pensionist/ ældreorganisation Børn-, unge- og familieorganisation Krisecenter for voldsramte og/eller misbrugte Frivilligcentral Humanitær organisation Selvhjælpsprojekt Sygdoms- og/eller handicaporganisation Deltagernes funktion i organisationen På spørgsmålet om, hvilken funktion deltagerne har i organisationen, opgiver ca. 200 personer mere end én funktion. Tabellen viser, at langt størsteparten af deltagerne, i alt 602 personer, valgte at karakterisere deres funktion som almindelig frivillig. 318 personer var bestyrelsesmedlemmer, 149 personer var frivillige ledere og antallet af ansatte ledere/koordinatorer var 98 personer. Deltagernes funktion i organisationen Frivillig Bestyrelsesmedlem Frivillig leder Ansat leder/ koordinator 18

19 Med hensyn til, hvor længe deltagerne har været frivillige i organisationen, svarer ca. halvdelen af deltagerne, at de har været frivillige i to år eller mindre og 31% har været frivillige i et år eller mindre. Hvor længe har du været frivillig? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1 år eller mindre 1-2 år 2-4 år 4-6 år 6-10 år år Mere end 15 år 3.5 Deltagernes evaluering af kurserne Når kursisterne skal svare på, om kurset har givet dem ny indsigt i emnet, svarer 75% I høj grad eller I rimelig høj grad og kun 3% svarer I ringe grad. Det tyder således på, at langt størsteparten af kursisterne mener, de har fået et stort fagligt udbytte af kurserne. Gav kurset dig ny indsigt i emnet? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke svaret 19

20 Det samme billede tegner sig, når kursisterne svarer på, om kurset var anvendeligt i forhold til deres arbejde i foreningerne/organisationerne. Her er det ligeledes 75%, der svarer I høj grad eller I rimelig høj grad og 3% svarer I ringe grad. Var kurset anvendeligt i forhold til det praktiske arbejde i den forening/ organisation, du kommer fra? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I rimelig høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke svaret Kursisterne er også meget tilfredse med undervisernes formidlingsevne. 91% mener, at underviseren var Særdeles god eller God til at formidle stoffet, og kun 1% opfatter undervisningen som utilfredsstillende. Hvordan var underviseren til at formidle stoffet? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Særdeles god God Acceptabel Under middel Utilfredsstillende Ikke svaret 20