Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 2013-14"

Transkript

1 Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole Indhold SKOLEN OVERORDNET... 3 Formål og værdigrundlag... 3 Kommentar... 4 Vedtægter... 4 SKOLEN PRAKTISK... 9 Årskalender... 9 Flyttedage... 9 Årsplan (UVM Skema) Halvårsfag Skema Medarbejdere Elevgruppen Inklusion UNDERVISNING De boglige fag Engelsk Fysik/kemi Kristendom Dansk Samfundsfag Biologi Idræt Matematik Geografi Særlige fag for HNIE Linjefags- og valgfagsstruktur Friluftsliv obligatorisk Adventure - linjefag Islandske heste - linjefag Orientering - linjefag

2 Outdoor linjefag Mountainbike Valgfag Køkken-undervisningen Rengøring og undervisning Anderledes dage/uger Projektugen Introugerne Showuge Maddag DOF-kursus Fagdage Terminsprøver Fuglsøstævnet Afslutningsugen Turene Introturen døgnsturen Thy-turen Linjeturene Norgesturen Afslutningsturen Skolevejledning Sådan gør vi her Vejleder på efterskolen Hvad sker der Brobygning PÆDAGOGISK TILRETTELAGT SAMVÆR Samvær med elever Kontaktgruppemøder Fælles aften Stilletime Fortælletime og morgensamling Obligatorisk Weekend Kontaktgruppedag

3 Tilsyn med elever Elevrådet Sejlads Regler og procedurer: Aktiviteter hvori sejlads indgår Samvær med forældre Sorg/kriseplan En elev mister en af sine nærmeste tiden lige efter og opfølgning Elevs dødsfald Ulykke der finder sted på skolen Alvorlig sygdom Kollegas dødsfald Sorgens 4 stadier Telefonnumre, der kan bruges: ÆNDRINGER I LØBET AF ÅRET Procedure når elever skal på skadestuen: SKOLEN OVERORDNET Formål og værdigrundlag Formål: Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole var den første efterskole, der tilbød undervisning i en kombination af natur og idræt. Hvad det vil sige kan bl.a. læses i skolens formålsparagraf: "Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en selvejende institution hvis formål det er, udover at give undervisning i de almindelige skolefag, gennem et aktivt friluftsliv at bibringe eleverne en forståelse for den danske naturs egenart og de muligheder, den giver i rekreativt øjemed." Værdigrundlag: Skolen ønsker, at give den enkelte elev livsmod til et aktivt selvstændigt liv med mod og evner til at tage ansvar for egne handlinger. Skoleopholdet bygger på den enkelte elevs deltagelse i et forpligtigende samvær med andre og dermed indflydelse på fællesskabets og ens egen situation. Eleverne er medansvarlige for skolens hverdag på såvel det undervisningsmæssige som det praktiske område. Skolen vil igennem opholdet give eleverne større forståelse for naturen og forståelse for at man selv er en del af denne. Desuden anser vi sund mad og motion, som en nødvendighed for et spændende og aktivt liv. Skolen er i øvrigt inspireret af Grundtvigs og Kolds skoletanker. 3

4 Kommentar Ovennævnte ord er ikke blot sorte bogstaver på hvidt papir vi bestræber os gennem hele forløbet på at udleve disse værdier og leve op til efterskolelovens hovedsigte. Det gælder både i samværet med elever og forældre samt medarbejdere og bestyrelse imellem. Meget her i livet kan beskrives og planlægges, men det er svært at beskrive hvor vi nøjagtigt giver eleverne indsigt i vores værdigrundlag eller opfylder lovens hovedsigte. Men skal vi forsøge, så er det i hvert fald sikkert, at eleverne opnår en stor forståelse for naturen, gennem vores mange obligatoriske friluftslivsture og biologiundervisningen. Livsmod, ansvar og fællesskab, er noget der udvikler sig henover året, og i mødet mellem forskellige mennesker med forskellige holdninger sker der meget, som styrker det enkelte individ. Vi lever op til lovens hovedsigte, ved hjælp af kontaktgruppefunktionen, morgensamlingerne, elevrådet, fortælletimerne og meget mere læs mere herom under disse punkter senere i indholdsplanen. I løbet af skoleåret vil der med stor sandsynlighed dukke spontane aktiviteter op, både elev-, lærer- og elev/lærerstyret. Derfor er denne indholdsplan for dette skoleår heller ikke fyldestgørende mht. skolens samlede aktiviteter og resultaterne heraf. Noget vil forblive uskrevet, måske noget væsentligt. Vedtægter Skolens formål og værdigrundlag Se ovenfor. 1 2 Skolen ejer ejendommen matr. nr. 17k, 17m, 17r, 17aa og 17ae, 14a, 41a, 44, 47d, 6cp og 23x af Rye Nørreskov, Gl. Rye. 3 Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, ved bidrag fra kredse omkring skolen og gennem skolepenge. Skolepengene benyttes til egendækning i henhold til principperne i tilskudsloven samt til dækning af ikke-tilskudsberettigede udgifter. 4 Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervisningmateriale, byggeforanstaltninger og lignende. 5 Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over. 4

5 Skolens anliggender varetages af en generalforsamling og en bestyrelse. 6 7 Som medlemmer af skolens skolekreds kan optages alle myndige personer, som er interesseret i skolens arbejde. Optagelse skal godkendes af bestyrelsen og kan indankes for generalforsamlingen, både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal af bestyrelsen. For at være stemmeberettiget på generalforsamlingen skal medlemmet være fremmødt, og for det pågældende kalenderår, hvori generalforsamligen afholdes, have indbetalt medlemsbidrag til skolen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemmerne har ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art. Medlemmerne har intet personligt ansvar for skolens forpligtelser. 8 Skolens højeste myndighed er generalforsamlingen, der består af skolekredsens medlemmer. Ordinær generalforsamling afholdes i Skanderborg kommune i april måned hvert år. Der indkaldes ved almindeligt brev til medlemmerne med 3 ugers varsel. Med indkaldelsen skal følge en dagsorden, der mindst skal omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forstanderens beretning 4. Godkendelse af det reviderede regnskab 5. Fastsættelse af medlemsbidragets størrelse for det næste kalenderår. 6. Valg af det antal bestyrelsesmedlemmer, der er på valg, samt valg af suppleanter 7 Valg af revisor 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal tilstilles bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen. De indkomne forslag udsendes til medlemmerne af skolekredsen senest 8 dage før generalforsamlingen. Skolens årsregnskab udleveres/sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i nævnte materiale. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller når mindst 25 medlemmer skriftligt over for bestyrelsen forlanger det med angivelse af, hvilke emner, der ønskes behandlet. 5

6 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest en måned efter, at begæring herom er fremsat overfor bestyrelsen. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling foregår på samme måde som til den ordinære generalforsamling. Alle afgørelser og beslutninger træffes ved stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. Såfremt blot et stemmeberettiget medlem forlanger det, skal afstemningen ske skriftligt. Skolens forstander, lærere og andre ansatte samt elever på skolen kan ikke være medlemmer af skolens bestyrelse - heller ikke som repræsentant for andre - eller deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Til alle poster kan genvalg finde sted. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne og træffer beslutning om skolens nedlæggelse, j.f. 16 og 17 Over det generalforsamlingen passerede og evt. vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten og opbevares på skolen. 9 Skolens bestyrelse består af 7 stemmeberettigede medlemmer af skolekredsen, der skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Et medlem udpeges af Danmarks Idræts-Forbund og resten vælges på generalforsamlingen og af dennes midte. Bestyrelsens medlemmer vælges for 3 år, hvert år vælges 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden, jf. stk. 1 og Bestyrelsen skal holde møde så ofte, det er nødvendigt - dog mindst 2 gange i løbet af hvert regnskabsår. Formanden er pligtig til at indkalde til bestyrelsesmøde, når mindst 2 medlemmer forlanger det. Såfremt han ikke efterkommer en sådan henstilling, kan de pågældende selv indkalde til mødet, der da er beslutningsdygtigt, selv om formanden ikke er til stede. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde med mindst 14 dages varsel, og senest 8 dage før mødet udsendes en dagsorden med nødvendige bilag. Indkaldelsesvarslet kan dog undtagelsesvis forkortes i tilfælde, hvor en sags afgørelse ikke tåler opsættelse. Skolens forstander og en repræsentant for personalerådet deltager i bestyrelsens møder, men uden stemmeret. Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne og sørger for, at der over hvert møde føres en protokol. Der udsendes en udskrift til bestyrelsen, hvorefter protokollen godkendes og underskrives på næste møde. Enhver mødedeltager er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. 6

7 Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomiske eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder forvaltningslovens regler om inhabilitet for medlemmer. Mødedeltagerne har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. 11 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen m.v. herunder dennes økonomi. Det påhviler bestyrelsen at påse, at reglerne i love, bekendtgørelser m.v. for frie kostskoler overholdes, samt at skolen ledes i overensstemmelse med sit formål. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig overfor skolekredsen og undervisningsministeren. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Forstanderen ansættelser og afskediger lærerne og øvrige medarbejdere. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af driftsregnskab og status jf. 14. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om skolens nedlæggelse. 12 Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. 7

8 Ved forstanderens fravær ud over en måned skal der konstitueres en forstander. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger indenfor den daglige ledelse af skolen Forstanderen træffer de nødvendige dispositioner i forbindelse med skolens daglig drift og lader udarbejde et udkast til det årlige budget. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v. 13 Skolen forpligtes af formanden eller næstformanden for bestyrelsen. Ved køb, afhændelse, bortforpagtning og pantsætning af fast ejendom kræves dog yderligere underskrift af mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne. 14 Skolens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Bestyrelsen udarbejder hvert år inden den 1. december budget og indsender driftsregnskab og status for skolen inden 1. juli året efter regnskabsåret. Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af skolens statsautoriserede eller registrerede revisor. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelsen for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love, om at de opfylder de gældende betingelser for medlemskab af bestyrelsen. Skolens regnskaber opstilles og revideres i overensstemmelse med de gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler. Revisionen skal være afsluttet senest 1. april. 15 Skolens forstander og andet fast ansat personale ved skolen danner et personaleråd. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v. Personalerådet vedtage selv sine vedtægter og forretningsorden. Personalerådets erklæring indhentes i følgende spørgsmål: 1) Forslag til undervisningsplaner for skolen. 2) Indførelse af nye undervisningsmidler i skolen. 3) Årsprøvernes ordning og omfang i de klasser, der ikke slutter med nogen afgangsprøve. For så vidt angår de af skolens klasser, der slutter med afgangsprøve, skal personalerådets erklæring indhentes om prøvernes omfang og ordning på de punkter, hvor prøven ikke er 8

9 fastlagt af undervisningsinspektionen. 4) Forslag om udvidelse og forbedringer af skolelokalerne og disses forsyning med materiel. 5) Tegninger og planer til nye bygninger eller ombygning af og tilbygning til skolen. 6) Skolelokalernes anvendelse til andre formål end skolens almindelige drift. 7) Arbejdets fordeling mellem personalet, for så vidt dette ikke er fastlagt i undervisningsplanen. 8) Opslag om ledige embeder med hensyn til, med hvilke fag embederne skal opslås. 9 Forslag til budget 16 Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger med mindst 2 ugers og højst 8 ugers mellemrum. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Enkelte vedtægtsændringer kan vedtages uden efterfølgende godkendelse af ministeriet. 17 Bliver det umuligt eller uønskeligt at fortsætte skolens drift, kan beslutning om skolens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer. Skolen skal opløses, såfremt den ophører med at drive undervisningsvirksomhed i overensstemmelse med formålsparagraffen. Den siddende bestyrelse skal ved skolens nedlæggelse fungere videre, indtil det økonomiske opgør af skolens aktiver og passiver er gennemført efter loven eller overgået til behandling i skifteretten eller ved en af Ministeriet godkendt likvidation. Ministeriet skal godkende anvendelse af evt. overskydende midler i henhold til gældende regler om frie kostskoler. SKOLEN PRAKTISK Årskalender Se kalenderen på skolens hjemmeside. Flyttedage 1. flyttedag: Søndag d. 18. august = obligatorisk dag med introprogram, flyttes til ugen efter = undervisningsfri om mandagen d. 26. august. 9

10 2. flyttedag: Lørdag d. 21. sep = obligatorisk dag med forældre, flyttes til ugen efter = undervisningsfri om mandagen d. 23. sep. 3. flyttedag: Lørdag d. 16. nov = obligatorisk dag med forældre, flyttes til ugen efter = undervisningsfri om mandagen d. 18. nov. 4. flyttedag: Lørdag d. 18. jan = obligatorisk dag med forældre, flyttes til ugen efter = undervisningsfri om mandagen d. 20. jan. Årsplan (UVM Skema) Halvårsfag På skolen har 9. kl. og 1 af 10. klasserne fysik i det første halve år, med prøver omkring jul, de resterende 2 klasser har fysik i det andet halvår. Tysk og engelsk er ligeledes halvårsfag, men kun i 10. klasserne. Vi synes det er positivt, at der kan blive arbejdet intensivt med et fag, pga. de 10

11 flere timer, der vil ligge på det halve år. Derudover får vi en kortere eksamensperiode til sommer, hvor vi gerne vil udnytte det gode vejr til en afslutningstur. Skema 1. semester (fra d. 27/8 13/10): 11

12 2. semester (fra d. 21/10 10/1): 12

13 3. semester (fra d. 13/1 7/2): 13

14 4. semester (fra d. 17/2 28/6): 14

15 Medarbejdere Navn kort beskrivelse - initialer: Lars Fey - forstander Anna-Mette Fischer - viceforstander Claus Jespersen køkkenleder Peter Monrad - lærer Hans Ferrold - lærer Stine Bigum - lærer Anne Lyngs lærer Lone Hougaard Simonsen - lærer Anders Bruun lærer Gry Christensen lærer Kira Nissen lærer Simon Grimstrup lærer Leif Damgaard lærer Lisbeth Sejrsbøl lærer Henrik Jørgensen lærer Annette Foth-Jakobsen timelærer Gitte Isager sekretær Ditte køkkenelev fra september Kirsten Møller Jensen køkkenassistent Kirsten Nielsen køkkenassistent/blæksprutte Lars Friis Hansen pedel Torben Larsen pedelmedhjælper Anne Katrine Holst rengøringsansvarlig Peter Bech timelærer linjefag MTB LF AM CJ PM HF SB AL LHS AB GC KN SG LD LS HJ AF GI DI KM KI LH TL AKH PB Elevgruppen 114 elever er optaget til skoleåret, 44 fordelt på 9. årgang og 70 elever på 10. årgang og ca. lige mange piger og drenge. Skolen har i år ingen andenårselever. Alderstrinnet ligger indenfor år. Eleverne kommer fra hele landet og optages i den rækkefølge, de indmelder sig. Der føres ventelister, således at den første på listen straks får tilbudt plads, så snart en elev udmelder sig. Eleverne bor 2, 3 eller 4-mands og kønsvis sammen på værelserne. Drenge- og pigeværelser bor blandet side om side. HNIE har hovedsageligt danske elever, men vi har som regel 3-5 tosprogede, hovedsageligt grønlandske elever hvert år på skolen. De grønlandske elever indgår i skolens dagligdag, hvor kontaktlæreren har en speciel opgave i forhold til kontaktfamilier og Det Grønlandske Hus. Derudover får en af lærerne også en ekstra pulje timer, til at varetage arbejdet med de grønlandske elever, herunder ekstra hjælp med sprogvanskeligheder, men også hjælp til praktiske ting som indkøb, transport mm. 15

16 Eleverne er inddelt i kontaktgrupper af lidt varierende størrelser der er som regel mellem 8 og 11 elever i en kontaktgruppe. Et værelse og også boområdet er altid i samme kontaktgruppe. Det giver en nærhed, at dem man bor med, også er dem man kender fra introturen, og det er også dem man gør rent sammen med, og altså deler kontaktlærer med. Inklusion På Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole tilbydes de elever, der har brug for det, et inklusionstilbud. Inklusionstilbuddet tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med eleven, elevens forældre og skolen før eleven starter på skolen. Der vil blive fulgt op på handleplanen, ved de fastsatte forældresamtaler. Skulle der være spørgsmål omkring inklusionstilbuddet, er man velkommen til at kontakte forstander Lars Fey for en nærmere uddybelse. UNDERVISNING De boglige fag Engelsk Formål: Formålet med engelskundervisningen på skolen er at bygge videre på elevernes engelskkundskaber, så de får yderligere færdighed i at forstå og tale sproget, samt i at opfatte en engelsk teksts indhold og skriftligt at kunne benytte sig af sproget. Desuden skal undervisningen øge elevernes kendskab og interesse til de engelsktalende lande og deres kultur, og derigennem medvirke til at eleverne videre frem har lyst til at bruge og dygtiggøre sig i sproget. Vores elever i 9. og 10 klasse skal arbejde med forskellige emner inden for de engelsktalende lande og opnå følgende færdigheder: forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige følge med i film, hvor talen præges af slang og faste vendinger fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt og redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger give eksempler på værdier og normer i engelsktalende lande fra arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, inden for emner som uddannelse og erhverv samt sociale og samfundsmæssige problemstillinger ( 10. klasse) benytte og vurdere informationer fra engelsksprogede kilder 16

17 Overordnet: Vi er pt. 3 engelsklærere på skolen; Stine Bigum, Hans Ferrold og undertegnede Anna-Mette Fischer. Til de klasser har vi ikke et færdigt undervisningsmateriale, men bruger diverse hjemmelavede materialer, sammen med ideer fra kurser, magasiner mm. Til 9. klassen har vi indkøbt et klassesæt af A piece of Cake, som fint fører eleverne igennem forskellige emner, samt tekster af forskellige sværhedsgrad. Der hører også lytteøvelser med til dette system. Til grammatikundervisningen har vi klassesæt af Stifinderen, som grundbog. Hertil hører også en opgavebog, hvorfra vi kopierer udvalgte opgaver. Gennemsnitlig timetal for et engelskhold er ca. 78 timer. Detailplan: Eleverne arbejder på skift med grammatik, skriftligt og mundtligt engelsk. Fx så skal eleverne aflevere ca. 5 stile på det halve år, som de har engelsk. Den mundtlige dimension i engelskundervisningen bærer ofte præg af aktivitet, samt det at samtale i små forummer. Emnerne som vi gennemgår, forsøger vi, så godt som vi kan, at gøre relevante i forhold til elevernes egen verden. De emner, som vi arbejder med, og som vi har lavet/fundet vores egne materialer til er: Drugs and Crime Music Sport and Adventure / Sport and Identity Australia South Africa Ireland / Northern Ireland Underviserne er: SB, HF og AM Fysik/kemi Indledning: Fysik/kemi undervisningen afspejler skolens værdigrundlag, således at eleven gives en menneskelig og faglig ballast, der sætter dem i stand til at klare deres pligter og bruge deres rettigheder i et demokratisk samfund. Eleven skal gennem Fysik/kemiundervisningen opnå almene færdigheder og kundskaber som grundlag for virkelyst, fordybelse og problemløsning. Undervisningen skal medvirke til at eleven opnår erkendelse af begrænsninger og muligheder i anvendelse af Fysik/Kemi som et redskab eller beskrivelsesmiddel. Indholdet og tilrettelæggelsen af undervisningen sigter på at lette overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Metodevalg: Eleven skal kunne: Formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og opstille resultater og bearbejde dem skriftligt og mundtligt Vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr Benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde 17

18 Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven Indhold: Elven skal almindeligvis kunne: Fysikkens og kemiens verden. Anvende fysiske og kemiske begreber til at kvantitativ og kvalitativt at forklare og forudsige fænomene Benytte enkle modeller til sprogligt og matematisk at beskrive fænomener og sammenhænge Kunne forklare udvalgte stofegenskaber og stofomdannelser ved forskellige forbindelser mellem atomer og molekyler Kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser Redegøre for kemiske stoffer på et udvalgt område Kunne redegøre sprogligt og matematisk for simple mekaniske fænomener Analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb fx miljø Udvikling: Anvende fysiske, kemiske begreber til både sprogligt og matematisk at forklare fænomener Redegøre for at, den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhængen i naturen Kende til nogle af nutidens forstillinger om universets opbygning og udvikling Gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik/kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige Kende eksempler på at, for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden Kende eksempler på, at udviklingen af ny viden kan give uforudsete muligheder Anvendelse: Beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning Kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet Beskriver og forklare eksempler på energioverførelse med brug af begreber Kende til udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder Kende til eksempler på teknisk viden i hverdagen Sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra fx ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø Kende til enkle principper for transmission af information over store afstanden Beskrive virkning af ioniserede stråling på levende væv. Underviserne er HJ og AB Kristendom Der er 90 min. til undervisning hver undervisningsgang. På arbejdstidsplanen er der afsat 21 timer til undervisning. Livsfilosofi og etik 18

19 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål anvende relevante faglige begreber (overordnet mål) reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse (diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder evt. forløb med samfundsfag + historie Os danskere) vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk Uge Indhold Mål 8 Os og kristendommen 9 Nye religioner side 7-19 om Tongil bevægelsen, Scientology og Guds Kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner 19

20 9 Børn + Religion 9 Satanisme side Vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier Reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne Reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg Samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk Forholde sig til andre kristne trossamfund 12 Os og kristendommen 9 New Age side (reelt 8 sider) Arbejder videre med målene fra de foregående 2 uger. 13 Os og kristendommen 9 Ismerne side Forholde sig til forskellige menneskesyn Forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier Give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse 14 Os og kristendommen 9 Sol, måne og stjerner 16 side Herunder skabelsesberetningen hvordan forklares jordens tilblivelse inden for naturvidenskaben? 17 Forløb hvor der arbejdes med den danske 18 folkekirke som institution, og hvilken rolle kirken spiller i dag i det danske samfund fx diskussionen om kirkelig vielse af homoseksuelle kontra den katolske kirke i Italien. 19 Terningerne er kastet! Det er dit liv! John 20 Rydahl Diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog Vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen Tolke salmer og sange Have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet Drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet Diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt Diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelses-spørgsmål 20

21 Kap. 9 Det bedste af alle verdner Den romerske gud Janus Paradisforestillingen, jødernes venten på guds indgriben. Jesus & den kristne paradisforestilling Syndefaldet bibelhistorien Paradisets have opgaver Eventyret Fiskeren og hans kone, Grimm opgave Sangene: Nærmest lykkelig, Steffen Brant & Hyldest til hverdagen, Dan Turell opgave Hvad er lykke for dig? Lav en collage eller skriv et digt eller en mindre tekst, hvor du giver udtryk for det. Fælles opsamling stiller spørgsmål til hinandens udtryk. Reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne Reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg Tolke salmer og sange 22 De ti bud samarbejde med dansk 23 Fx Er der ligheder mellem den danske lovgivning og de ti bud? 24 Jesu lidelseshistorie, allegorier samarbejde ekstra med dansk Neondrengens profeti ag Bent Haller Matrix Forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen Reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund Reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund Fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur Genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk Underviseren er HF Dansk Da vi fører op til folkeskolens afsluttende prøver i faget dansk, ligger vores læseplan tæt op ad folkeskolens læseplan for faget samt fællesmål for dansks trinmål. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og 21

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for den selvejende institution Gødvad Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet i 1981 og har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER VEDTÆGTER For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Femmøller Efterskole Musik og Teater er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole.

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION, BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION, BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION, BRÅSKOVGÅRD EFTERSKOLE. 1. Hjemsted og formål og værdigrundlag. Bråskovgård Efterskole er en uafhængig, selvejende institution med hjemsted i Juelsminde Kommune.

Læs mere

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution.

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for Rantzausminde Efterskole Vedtaget på Generalforsamlingen 2014 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag. Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Rantzausminde

Læs mere

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 Vedtægter for den selvejende institution Vrigsted Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vrigsted Efterskole

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nordsjællands Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nordsjællands Efterskole Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34, Valby, 3200 Helsinge Tlf. 48 39 19 11 Fax 48 39 42 02 e-mail ne@ne.dk Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nordsjællands Efterskole 1. Hjemsted,

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ølgod Efterskole

Vedtægter for den selvejende institution Ølgod Efterskole Vedtægter for den selvejende institution Ølgod Efterskole 1: HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1: Ølgod Efterskole er en uafhængig selvejende institution Stk. 2: Ølgod Efterskole er oprettet den 9. februar 1922

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Mina Hindholm Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE Vedtægter for den selvejende institution KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE 1. Hjemsted og formål... Kostakademiet, Hover Sundhedshøjskole er en selvejende institution. Institutionen er oprettet den

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole.

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole. Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Kongeådalens Efterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk 1. Kongeådalens Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE Vedtægter for Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE 2 1 - Hjemsted og formål Gerlev Idrætshøjskole er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Gerlev, Slagelse Kommune. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Finderup Efterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Vedtægt for den selvejende institution. Finderup Efterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Vedtægt for den selvejende institution Finderup Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Finderup Efterskole er en privat, uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for. Farsø Efterskole

Vedtægter for. Farsø Efterskole Vedtægter for Farsø Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Farsø Efterskole, Efterskolen ved Risgårde Bredning, er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Skolen er stiftet

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Vedtaget på generalforsamling 30. april 2014 Vedtaget på ekstra ordinær generalforsamling 27. maj 2014 Vedtægter for den selvejende

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. Skovbo Efterskole

Vedtægter for den selvejende institution. Skovbo Efterskole Side 1 af 12 Dato 13-07-2009 Vedtægter for den selvejende institution Skovbo Efterskole Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Uddybning af værdigrundlag Retningslinier for valg til bestyrelsen Retningslinier

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution FENSKÆR EFTERSKOLE 1: HJEMSTED OG FORMÅL

VEDTÆGTER for den selvejende institution FENSKÆR EFTERSKOLE 1: HJEMSTED OG FORMÅL VEDTÆGTER for den selvejende institution FENSKÆR EFTERSKOLE 1: HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1. Fenskær Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet på stiftende generalforsamling

Læs mere

Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 2012-13

Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 2012-13 Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 2012-13 Indhold SKOLEN OVERORDNET... 3 Formål og værdigrundlag... 3 Kommentar... 4 Vedtægter... 4 SKOLEN PRAKTISK... 9 Årskalender... 9 Flyttedage...

Læs mere

Vedtægter for Frøstruphave Efterskole

Vedtægter for Frøstruphave Efterskole Vedtægter for Frøstruphave Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Frøstruphave Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet af Kirkelig Forening for Indre

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole Vedtægter for den selvejende institution

Han Herreders Ungdomsskole Vedtægter for den selvejende institution Aggersundvej 237 9690 Fjerritslev Tlf. 9821 1775 Fax 9821 2875 Giro 5 11 16 17 Internet: http://www.hhu.dk E-mail: info@hhu.dk Han Herreders Ungdomsskole Vedtægter for den selvejende institution 1: Hjemsted,

Læs mere

Vedtægter. VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE OG VEJLE IDRÆTSEFTERSKOLE

Vedtægter. VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE OG VEJLE IDRÆTSEFTERSKOLE Vedtægter. Den selvejende institution VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE OG VEJLE IDRÆTSEFTERSKOLE -DEN JYSKE IDRÆTSSKOLE - 2-1 Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Vejle Idrætshøjskole (VIH) og Vejle Idrætsefterskole

Læs mere

VEDTÆGTER. for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård.

VEDTÆGTER. for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård. VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Efterskolen Østergård. 1. Hjemsted og formål stk. 1. Efterskolen Østergård er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. stk. 2. Institutionen

Læs mere

Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 2013-14

Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 2013-14 Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole 2013-14 Indhold SKOLEN OVERORDNET... 3 Formål og værdigrundlag... 3 Kommentar... 4 Vedtægter... 4 SKOLEN PRAKTISK... 8 Årskalender... 8 Flyttedage...

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole 10. april 2003 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Hardsyssel Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. SÆDDING EFTERSKOLE Luthersk Missionsforenings Efterskole 2001

Vedtægter for den selvejende institution. SÆDDING EFTERSKOLE Luthersk Missionsforenings Efterskole 2001 Vedtægter for den selvejende institution SÆDDING EFTERSKOLE Luthersk Missionsforenings Efterskole 2001 1 Hjemsted og formål Stk. 1. Sædding Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution,

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Risskov Efterskole & Sansestormerne, kombineret hus-, hånd- og efterskole

Vedtægter for den selvejende institution Risskov Efterskole & Sansestormerne, kombineret hus-, hånd- og efterskole Vedtægter for den selvejende institution Risskov Efterskole & Sansestormerne, kombineret hus-, hånd- og efterskole INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn og hjemsted 2. Værdigrundlag 3. Formål 4. Skolekredsen 5.

Læs mere

VEDTÆGTER HADSTEN HØJSKOLE

VEDTÆGTER HADSTEN HØJSKOLE 1 VEDTÆGTER for den selvejende institution HADSTEN HØJSKOLE 2009 1. HJEMSTED, FORMÅL og VÆRDIGRUNDLAG Stk. 1. Hadsten Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

Vedtægt. For den selvejende institution Aarhus Efterskole

Vedtægt. For den selvejende institution Aarhus Efterskole Vedtægt For den selvejende institution Aarhus Efterskole 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1) Aarhus Efterskole, Brunbakkevej 21, 8270 Højbjerg, er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægter. for. den selvejende undervisningsinstitution. Frøslevlejrens Efterskole

Vedtægter. for. den selvejende undervisningsinstitution. Frøslevlejrens Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Frøslevlejrens Efterskole 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag Frøslevlejrens Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for Diakonhøjskolen i Århus

Vedtægter for Diakonhøjskolen i Århus Vedtægter for Diakonhøjskolen i Århus 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Skolens navn er: Diakonhøjskolen i Århus. 1.2. Diakonhøjskolen er en uafhængig og selvstændig undervisningsinstitution. 1.3. Diakonhøjskolen

Læs mere

Vedtægter. Grejsdalens

Vedtægter. Grejsdalens Vedtægter for Grejsdalens Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Grejsdalens Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Institutionen er oprettet i januar 1942 og har hjemsted i Vejle

Læs mere

Vedtægter. OrkesterEfterskolen. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Vedtægter. OrkesterEfterskolen. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution OrkesterEfterskolen. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. OrkesterEfterskolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

1 Vedtægter for den selvejende institution Hestlund Efterskole

1 Vedtægter for den selvejende institution Hestlund Efterskole 1 Vedtægter for den selvejende institution Hestlund Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Hestlund Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro Senest redigeret: 18.01.09 Navn og hjemsted Skolens formål Skolens ledelse Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsens opgaver Generalforsamling

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution. StruerSkolen Læring og Livsstil *****

Vedtægter. for. Den selvejende institution. StruerSkolen Læring og Livsstil ***** J.nr. 31007418 KD/LLH/fcw Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (H) Claus M. Klausen, Advokat (L) Ane Lisberg, Advokat

Læs mere

-1- UDKAST. til Vedtægter. for den selvejende institution Kværkeby friskole. Hjemsted og formål

-1- UDKAST. til Vedtægter. for den selvejende institution Kværkeby friskole. Hjemsted og formål -1- UDKAST til Vedtægter for den selvejende institution Kværkeby friskole Hjemsted og formål 1 Kværkeby friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Ringsted kommune. Skolen

Læs mere

Vedtægter. Hjemsted og formål

Vedtægter. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Frijsendal Friskole Hjemsted og formål 1 Frijsendal Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Favrskov kommune. Skolen er

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende institution Tømmerup Fri- og Efterskole, Andaksvej 19, 4400 Kalundborg. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Vedtægter. for den selvejende institution Tømmerup Fri- og Efterskole, Andaksvej 19, 4400 Kalundborg. Hjemsted, formål og værdigrundlag Vedtægter for den selvejende institution Tømmerup Fri- og Efterskole, Andaksvej 19, 4400 Kalundborg. Hjemsted, formål og værdigrundlag 1 Tømmerup Fri- og Efterskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag.. Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Vedtægter for Team Haderslev KFUM Vedtægter for Team Haderslev KFUM Foreningen er fremkommet ved en fusion pr. 1. juli 2003 af foreningerne Haderslev KFUM s Idræt og Haderslev Håndbold Klub. Disse foreninger er stiftet henholdsvis 7. april

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

Stk. 2. I henhold til lovgivningen om frie kostskoler og om frie grundskoler drives efterskole og fri grundskole.

Stk. 2. I henhold til lovgivningen om frie kostskoler og om frie grundskoler drives efterskole og fri grundskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skoler er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Holbæk Kommune. Tølløse Privat- og Efterskole,

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. Faarevejle Fri- og Efterskole, Parkvænget 2, 4540 Fårevejle.

Vedtægter for den selvejende institution. Faarevejle Fri- og Efterskole, Parkvænget 2, 4540 Fårevejle. Vedtægter for den selvejende institution. Faarevejle Fri- og Efterskole, Parkvænget 2, 4540 Fårevejle. Hjemsted og formål 1 Faarevejle Fri- og Efterskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Produktionsskolen i Middelfart er en uafhængig selvejende institution i henhold til lov om produktionsskoler. Skolens vedtægter er godkendt

Læs mere

Vedtægter for Albertslund Lilleskole.

Vedtægter for Albertslund Lilleskole. 1/7 Vedtægter for Albertslund Lilleskole. 1 HJEMSTED Albertslund Lilleskole er en selvejende, uafhængig grundskole med hjemsted i Albertslund Kommune. Skolens adresse: Herstedøster Skolevej 28, 2620 Albertslund.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Vedtægt for Johannes Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Vejle, Sukkertoppen 4, 7100 Vejle. CVR. NR 81 54 33 13

Vedtægt for Johannes Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Vejle, Sukkertoppen 4, 7100 Vejle. CVR. NR 81 54 33 13 Side 1 af 9 Indhold. Side 2 1. Hjemsted 2. Skolens formål m.v. 3. Skolens drift 4 Forældrekreds 5 Tilsyn Side 3 6 - Generalforsamling 7 Ekstraordinær generalforsamling 8 - Beslutninger Side 4 9 - Bestyrelsen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF 1 - Identifikation: Ry Biograf er en selvejende institution med hjemsted på Kyhnsvej 4, 8680 Ry. 2 - Formål: Institutionens formål er at drive biograf med forevisning af et bredt udsnit af såvel danske

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole College & Ranum Fri Fagskole

Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole College & Ranum Fri Fagskole Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole College & Ranum Fri Fagskole Vedtaget med ændringer den 22.9.2015 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Ranum Efterskole College er en uafhængig

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

DIA Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted på Skt. Hans

DIA Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted på Skt. Hans VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DIA PRIVATSKOLE Hjemsted og formål 1 DIA Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted på Skt. Hans Gade 25, 2200 København N. CVR-nummer

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 1 Navn og hjemsted Foreningsnavn er Bokseklubben AIK Roskilde og har hjemsted i Roskilde Kommune. 2 Formål Bokseklubben AIK Roskildes formål er at virke

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR.

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Forkortet DMR. Vedtægter for Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR. Foreningens hjemsted er Århus Kommune. Foreningens formål

Læs mere

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo.

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. 1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. Stk. 1 Foreningens navn er Roskilde Amerikaner Bil Club (Roskilde ABC). Stk. 2 Foreningen er hjemmehørende i Roskilde kommune. Stk. 3 Klubbens officielle mærker er: Rundt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Vedtægter. for GYMNASTIKHØJSKOLEN I OLLERUP

Vedtægter. for GYMNASTIKHØJSKOLEN I OLLERUP Vedtægter for GYMNASTIKHØJSKOLEN I OLLERUP 2 0 1 5 1. Navn: Gymnastikhøjskolen i Ollerup Dagligt betegnet: OLLERUP 2. Hjemsted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

-1- Vedtægter. for den selvejende institution Ringsted Privatskole, Vibevej 13, 4100 Ringsted. Hjemsted og formål

-1- Vedtægter. for den selvejende institution Ringsted Privatskole, Vibevej 13, 4100 Ringsted. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Ringsted Privatskole, Vibevej 13, 4100 Ringsted Hjemsted og formål 1 Ringsted Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub 1 Navn og hjemsted 2. reviderede udgave Klubbens navn er: Svendborg Nunchaku-Do klub. Hjemstedet er Svendborg Kommune. Svendborg Nunchaku-Do Klub er medlem af DGI

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Orienteering

Vedtægter for Copenhagen Orienteering Vedtægter for Copenhagen Orienteering 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Copenhagen Orienteering Klubben har hjemsted i Københavns Kommune. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund (DOF) under

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619.

Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619. Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619. 1. Skolens navn, hjemsted og status Rudolf Steiner-Skolen i Århus, Strandvejen 102, 8000 Århus C er en uafhængig,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6 Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Vedtaget på stiftende generalforsamling 29. juni 2006 Ændret på ordinær generalforsamling 28. marts 2007

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Navn 1 Klubbens navn er Tommerup Taekwondo Klub. Klubbens hjemsted er Ny Assens Kommune. Formål 2 Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Aalborg Klatreklub, og dens hjemsted er Aalborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at varetage klatring

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR)

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Lyngby-Taarbæk Rideklub (LTR). Klubbens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Klubbens formål Klubbens formål

Læs mere