Evaluering af Viden om Verden. - Udvikling, afprøvning og evaluering af elementer i Gellerup Højskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Viden om Verden. - Udvikling, afprøvning og evaluering af elementer i Gellerup Højskole"

Transkript

1 Evaluering af Viden om Verden - Udvikling, afprøvning og evaluering af elementer i Gellerup Højskole Camilla Kølsen Alexandra Instituttet A/S 18. april 2014

2 Side 2 80 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering af evalueringen Tværgående virksomme mekanismer hvad skaber forandringer? Aktualiserede perspektiver fra delprojekterne Indledning Kort om projektet Viden om Verden Tilgang til evalueringen Den systematiske forandringsmodel som omdrejningspunkt i evalueringen Fokus på fælles virksomme mekanismer og cases Opsummering af de 5 cases i Viden om Verden-projektet De overordnede tværgående virksomme mekanismer Fælles virksomme mekanismer på tværs af casene Beskrivelse af de tværgående virksomme mekanismer Kritiske succesfaktorer Mekanismen Praktiske aktiviteter fremfor sprog Mekanismen Formelle og uformelle rammer i folkehøjskolen Mekanismerne Der skal være noget på spil og Gratis-kultur Mekanismerne Kulturel sympati og Sammenhold og accept Mekanismerne Der skal være en, der brænder for det og Rekrutteringsbarriere Mekanismerne Samarbejde med uddannelserne om målgruppen og forventningsafstemning mellem aktørerne Mekanismen Folkehøjskolens menneskesyn og læringssyn Mekanismen Evnen og viljen til at støtte børnenes udvikling Målgruppens særkender Reaktion på tilfældige træk ved holdene i forløbende i projektet Indledning til case-delen af rapporten Hvad skal uddannelse i Gellerup og hvad er casene udtryk for? Struktur i case-afsnittene Case 1: Science Adventure (Højskolen på Kalø) Baggrund Præsentation af case og samarbejdspartner Faglige elementer, læringstilgang og læringsformer Forandringsteori... 36

3 Side Forløbet foråret Forløbet efteråret Viden og erfaringer Case 2: Palæstina Explorer (Silkeborg Højskole) Baggrund Præsentation af case og samarbejdspartner samt læringstilgang Forandringsteori Forløbet forår Forløbet efterår Viden og erfaringer Case 3: Familieskoledage (Tovshøjskolen og Gellerup Uddannelses- Campus) Baggrund Præsentation af case og samarbejdspartner Faglige elementer, læringstilgang og læringsformer Forandringsteori Ressourcer, kontekst og aktiviteter Virksomme mekanismer i familieskoledage Resultater og forklaringer Viden og erfaringer Case 4: Animerede fortællinger Lommefortællinger med mindfulness (Tovshøjskolen) Baggrund Faglige læringselementer, læringsformer og læringstilgang Præsentation af case og samarbejdspartner Forandringsteori Ressourcer, kontekst og aktiviteter Virksomme mekanismer i animerede fortællinger Resultater og forklaringer Viden og erfaringer Case 5: Re-boot (Aarhus Tech og Gellerup Uddannelses-Campus) Baggrund Præsentation af case og samarbejdspartner Faglige læringselementer, læringsformer og læringstilgang... 71

4 Side Forandringsteori Første Reboot forløb, foråret Andet Reboot-forløb, efterår Viden og erfaringer Empiri og databehandling Datamateriale Analysestrategi... 79

5 Side Opsummering af evalueringen Helt overordnet er det en erkendelse, at projektet har bidraget til at afdække, hvad der skal til for at skabe forandringer i målgruppens adfærd omkring og holdninger til uddannelse og samspil med omverden. Det er denne viden, som evalueringen fokuserer på at drage frem med henblik på at nyttiggøre den i den videre realisering af mere uddannelse i Gellerupområdet, der trækker på højskoletilgangen til uddannelse, samvær og personlig dannelse. I forhold til den tredelte målsætning for projektet om: 1. fokus på fastholdelse af frafaldstruede og inkludering af udsatte, og 2. udvikling af den sociale demografi og den sociale mobilitet, og endelig 3. at fremme muligheder og interesse for at familier, børn og unge med anden etnisk baggrund kan integreres i en uddannelsesmæssig indsats, Så er projektet den vidensbase, som videreudviklingen af helhedsplanen for Gellerup blandt andet skal stå på. Den følgende opsummering peger dels på de tværgående virksomme mekanismer for indsatsen med at skabe mere viden om verden i Gellerup-bydelen og hos de omgivende lokale uddannelsesaktører, dels på de mest vigtige træk fra enkelte delprojekter. Begge dele er udfoldet i resten af rapporten. Tværgående virksomme mekanismer hvad skaber forandringer? Opsummeringer af de 5 delprojekter (cases) i Viden om verden Projektets videns-bidrag er stærkest omkring præciseringen af, hvad der kunne være en virksom indsats overfor målgruppen, og hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder. De meget varierede og eksperimenterende uddannelsesforløb i delprojekterne (casene) og selve variationerne mellem forløbene indenfor det samme delprojekt, giver gode muligheder for at forstå, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Denne viden er opsamlet i de fælles virksomme mekanismer samt konklusionerne på delprojekterne i deres forandringsteori, forklaring af opnåede resultater og præcisering af vidensbidrag. De uddannelsesforløb, der er lavet i løbet af Viden om verden skal forstås i deres egen logik, forandringsteori og kontekst, og de kan ikke forholdes i hvor høj grad de hver især bidrager til social integration og mobilitet. Forløbene er eksperimenter eller prototyper på, hvordan man kan arbejde med de 3 udfordringer og skabe billeder af uddannelsesmuligheder hos målgruppen. Den vedvarende forankring og skabelse af social integration og mobilitet hænger sammen med en tilsvarende vedvarende indsats i området, der rækker ud over en toårig projektindsats. Når det er sagt, så er det også vigtigt at fremhæve, at forløbene har bidraget til fastholdelse af frafaldstruede i uddannelse, har bidraget til inklusion af udsatte børn og unge, såvel som der er arbejdet med at inkludere udsatte børn, unge og familier i en uddannelsesmæssig indsats. Dette er sket gennem aktiviteter og virksomme mekanismer, der trækker på og udnytter folkehøjskolens særlige karakteristika. Det er således håbet, at den viden og de erfaringer, der er samlet op i denne evaluering kan indgå i realiseringen af helhedsplanen i Gellerup for både en højskole og et uddannelsescenter som en form for inspirationskatalog.

6 Side Tværgående virksomme mekanismer hvad skaber forandringer? De virksomme mekanismer er definerende for, hvordan indsatsens målgruppe spiller sammen med de tiltag og aktiviteter, der er sat i gang i Viden om Verden projektet for at fremme de 3 målsætninger ovenfor. Forståelsen af, hvordan de positivt virkende mekanismer aktiveres, samt hvordan de negativt virkende mekanismer hæmmes, er afgørende viden for at kunne skabe forandring og udvikling hos målgruppen. Dette hænger sammen med forståelsen af, hvad det er ved indsatsen, der bidrager til at skabe udvikling, som man må kende til for at kunne gentage de ting, der fremmer positiv udvikling. I evalueringen er der identificeret 5 overordnede virksomme mekanismer: Kritiske mekanismer Praktiske aktiviteter fremfor sprog Formelle og uformelle rammer i folkehøjskolen Der skal være noget på spil og gratis kultur Kulturel sympati og sammenhold og accept Der skal være en, der brænder for det og rekrutteringsbarriere Samarbejde med uddannelserne om målgruppen og forventningsafstemning Folkehøjskolens menneskesyn og læringssyn Evnen og viljen til at støtte børnenes udvikling Målgruppens særkender Reaktion på tilfældige træk ved holdene i forløbene i projektet De kritiske mekanismer og folkehøjskolens menneskesyn og læringssyn er særligt udtryk for højskoleuddannelsens forandringspotentiale i samspillet med denne målgruppe. De tre sidste mekanismer er tættere koblet til konteksten hos målgruppen og deres viden og grundlag for at indgå i projektets aktiviteter, samt de variationer på holdene givet holdstørrelse, sammensætning, dynamik m.m., som altid vil påvirke resultatet af en lærings- og dannelsesproces. Det er svært at udpege én mekanisme som mere vigtig end de andre, da det er kvalitative analyser, der ligger bag mekanismerne, og det derfor ikke er muligt at sige noget sikkert om styrken af deres påvirkning i relation til resultaterne i de enkelte cases. Men når man kigger samlet på delprojekterne, så kommer det ofte til udtryk, at der skal være tilpas meget på spil for aktørerne for at mekanismer og aktiviteter spiller sammen om at skabe positive resultater i konteksterne. Hvis der er for meget på spil, så skaber det konflikt, hvis der er for lidt på spil, så sker der ingen udvikling, men hvis der er noget værdifuldt på spil for både undervisere og deltagere i en tilpas mængde, så sker den positive udvikling. I fremadrettede initiativer gælder det om at mixe mekanismer og aktiviteter, så den rette mængde af værdi er i spil.

7 Side Aktualiserede perspektiver fra delprojekterne De forskellige delprojekter har udover deres egne resultater og deres bidrag til forståelsen af de fælles mekanismer, også bidraget med følgende indsigter: Påvirkning af individer fra både den samme etniske baggrund og multi-etniske baggrunde. Herunder integration både som enkelt individer i det danske samfund og som en gruppe i det danske samfund i samspillet med egen kultur (case 1: Science Adventure). Forståelsen for vigtigheden af den kulturelle sympati som virksom mekanisme, og at det er betydningsfuldt både at anerkende og forstå sin egen kultur og de andres kultur. En anden vigtig læring er betydningen af de tilfældige forhold i holdenes sammensætning (case 2: Palæstina Explorer). Forståelsen for forandringskraften og potentialet i kvinderne funderet på mekanismen om evnen og viljen til at støtte børnene i deres positive udvikling og integration i det danske samfund. Dette er en forandringsteori, der er vidtrækkende, fordi den inddrager børnene (case 3: Familieskoledage). Spændingen mellem innovation og kreativitet, der står skarpt i folkehøjskolen, og behovet for rammer og strukturer omkring målgruppen og deres aktiviteter. Hvordan kan man arbejde ind i dette uden at det, højskoletilgangen tilbyder, sprænger rammerne og trygheden i stumper og stykker, så den positive udvikling hæmmes? (case 4: Animerede lommefortællinger). Samspillet mellem højskoletilgangen og en uddannelsesinstitution med et andet pædagogisk afsæt, hvor de to uddannelsesinstitutioner samtidig har forskellige muligheder for at omsætte et holistisk menneskesyn i fagrettede uddannelser. Hvad fordrer det af sikkerhedsnet for kommunikation og rammesætning fra begge parter, når der arbejdes med afklaring for de unge på en ny måde og i en anderledes ramme? Afprøvning af, om det betyder noget, at uddannelsesforløb placeres i Gellerupområdet. (case 5: Reboot).

8 Side Indledning 2.1. Kort om projektet Viden om Verden Oprindeligt blev der bevilget en 4-årig driftsstøtte til Gellerup Højskole, en ny folkehøjskole etableret i lejede bygninger i Gellerupparken. Højskolen kunne dog ikke godkendes i lejede lokaler under den gældende folkehøjskolelov, så projektet blev omdefineret til at være et forstudie til at udvikle og afprøve uddannelsesaktiviteterne i en sådan højskole i Gellerup. Gellerup Højskole vil således gennemføre højskoleog skoleaktiviteter under projektet Viden om Verden. Det overordnede mål for Højskolen, og dermed også for de aktiviteter der afprøves, er, at uddannelsesaktiviteterne i Gellerup Højskole kan være attraktive for udsatte og marginaliserede unge. Målet er at få flere unge til at vælge uddannelse og fremme den kulturelle integration i Gellerup-området Formålet med projektet Viden om Verden er dermed i sin tilpassede form at udvikle, afprøve og evaluere forskellige attraktive uddannelsestilbud, der tager afsæt i den målgruppe af elever og det undervisningsindhold og tilknyttede værdier og tilgang til dannelse og uddannelse, som findes i folkehøjskolerne. der begge dele kunne være en del af Gellerup Højskole. Folkehøjskolernes fokusområder er a) folkeoplysning, b) livs-dannelse samt c) demokratisk dannelse. Givet ændringerne og konkretiseringerne af projektet i løbet af 2012, betyder det, at der i projektperioden er fokus på uddannelsesaktiviteter, der kan: 1. Modvirke frafald og fremme integration på arbejdsmarkedet, 2. Give skolebørnene i Gellerup en bevidsthed om den verden, der omgiver dem, indsigt i de uddannelsesmæssige muligheder, samfundet giver dem, og drømme om videre uddannelse, 3. Integrere nydanske voksne og familier i folkeskolens hverdag og skabe bevidsthed om læring, folkeoplysning og uddannelse, skoledemokrati, vejledningsmuligheder m.v. 4. Fremme indsatsen for at få flere unge fra etniske minoritetsgrupper ind på danske folkehøjskoler og udnytte denne kultur- og demokratibærerende skoleform til at fremme dannelse og interkulturelle møder blandt unge, samt stimulere til videre uddannelse og integration i uddannelsesmiljøerne. Med udgangspunkt heri gik evalueringen af Viden om Verden i gang i efteråret Evalueringen handler dels om indsatsen i de konkrete uddannelsesaktiviteter på deres egne præmisser, dels om, hvordan aktiviteterne knytter an til de fire ovenstående mål for aktiviteterne. Endelig er det ønskeligt, at evalueringen forholder sig til: Hvorvidt aktiviteterne og samarbejdet mellem de forskellige aktører (herunder øget dialog og koordinering omkring målgruppen) bidrager til en større mobilitet blandt de unge, både i forhold til uddannelsesønsker/interesser og konkrete valg, samt Hvordan aktiviteterne er med til at styrke familiernes interesse og viden om det danske uddannelsessystem og familiernes omverdensforståelse.

9 Side Tilgang til evalueringen Evalueringsformen er inspireret af den evalueringstilgang, der hedder Innovativ Evaluering. 1 Fokus i denne evalueringstilgang er at bruge evalueringen til at skabe udvikling og indflydelse mere end på at føre bevis for virkningen af en indsats objektivt set. Denne evalueringsform er valgt, fordi projektet Viden om Verden er et forstudie til Gellerup Højskole (som nævnt i forrige afsnit), og det er målet, at erfaringer og viden fra projektet skal videreføres i realiseringen af Gellerup Højskole og dermed spille en rolle i videreudviklingen af folkehøjskolens fremtidige indsats over for målgruppen. Evalueringens formål er at tilvejebringe viden om rammer, forudsætninger og muligheder for en naturvidenskabelig højskole i Gellerup baseret på Viden om Verden-projektets erfaringer og eksperimenter med læringstilgange, læringsformer, faglige elementer samt fokus på social mobilitet og integration. Evalueringens grundlæggende antagelse er, at hvis Viden om Verden-projektets aktiviteter flytter noget for deltagerne, så er det dels udtryk for et behov for en Højskole i Gellerup, dels er det udtryk for, hvordan der kan arbejdes i denne højskole med indhold og læringsformer. De evalueringsspørgsmål, der oprindeligt blev formuleret i oplægget til evalueringen i juni , er til dels erstattet af det fokus og den viden, der er til stede i de konkrete 5 casestudier med henblik på at uddrage læring og viden herfra. Dette hænger også sammen med den konkrete omlægning og beskæring af projektbevillingen (se forrige afsnit) Den systematiske forandringsmodel som omdrejningspunkt i evalueringen For at styrke anvendeligheden af evalueringen i det fremadrettede arbejde, bruges der en systematisk forandringsteori, der kan beskrive og opfange kontekst, indsatsens konkrete aktiviteter, virksomme mekanismer og heraf følgende handlinger fra aktørerne, der fører til projektets resultater. Systematikken bruges med henblik på fokuseret læring og videndeling. Se figur 1. Det centrale i figur 1 er de virksomme mekanismer, der påvirker deltagernes handlinger og samspil med indsatsens aktiviteter i projektet. Når man i evaluering arbejder med forandringsmodeller og -teorier, er det fordi, man erkender, at forandringer og resultater skabes af mennesker, der påvirkes af forskellige mekanismer, af deres kontekst m.m. Det bliver væsentligt at fokusere på de mekanismer, der hæmmer eller fremmer forandringerne, dvs. det i projektet, der flytter noget for deltagerne. De fleste indsatser planlægges ud fra hensigter og intentioner om at skabe forandringer. Det er disse forandringsteorier og deres virksomme mekanismer, der bliver omdrejningspunktet i evalueringer af indeværende videndrevne type. Målet er altså at skabe evalueringer med viden, der kan anvendes efterfølgende, evt. i andre sammenhænge. Det er derfor essentielt at vide, hvilke forhold og omstændigheder, der har påvirket/ikke påvirket de resultater, der rapporteres for specifikke målgrupper. Denne viden er nødvendig for at forstå og omsætte resultaterne til meningsfulde fremadrettede handlinger. 1 Se Dinesen og de Wit (2010, 2013) hhv. Innovativ evaluering og Essensen af Innovativ evaluering, begge udgivet på Dansk Psykologisk Forlag 2 Se Evaluering af projekt Gellerup Højskole,

10 Side Derfor afrapporteres der primært på delprojektniveau ved hjælp af systematikken i forandringsteorien, og kun de virksomme mekanismer afrapporteres som mønstre på tværs af delprojekterne. Fig. 1: Alexandra Instituttets systematiske forandringsmodel baseret på Innovativ evaluering VIRKSOMME MEKANISMER: OPFATTELSER, HOLDNINGER, REAKTIONER, FORHOLD I INDSATSEN M.M. De 5 cases i Viden om Verden-projektet er blevet dokumenteret og evalueret ved hjælp af denne systematik for forandringsteori. Hver case dokumenterer og beskriver udviklingen i forandringsteorien, fordi der har været flere undervisningsforløb inden for hver case. Det er relevant at beskrive tidsligheden og udviklingen i erfaringsgrundlaget, samt de varierende kontekster, de konkrete forløb udgør f.eks. som resultat af holdsammensætningen. De konkrete forandringsteorier indgår ikke i denne rapport, men ligger til grund for analyser og konklusioner Fokus på fælles virksomme mekanismer og cases Som evalueringstilgangen beskriver, er der en tæt sammenhæng mellem det, der foregår i delprojekterne (casene), og hvor og med hvem, det foregår. Derfor er der i evalueringsrapporten lagt vægt på: 1. At beskrive casene og de lokale forandringsteorier, 2. At identificere fælles virksomme mekanismer på tværs af casene.

11 Side Opsummering af de 5 cases i Viden om Verden-projektet Det overordnede mål for udviklingsprojekterne er at gennemføre højskoleaktiviteter, der overfor målgrupperne i Gellerup og i erhvervsuddannelserne, udnytter og trækker på folkehøjskolernes særlige karakteristika og særlige tilgange til dannelse og uddannelse, herunder folkeoplysning, livsdannelse og demokratisk dannelse. De uddannelseselementer, der indgår i projektet Viden om Verden er altså dels afprøvninger af de konkrete faglige elementer, der tænkes at indgå i Højskolen. De er samtidig afprøvninger af konkrete læringstilgange og læringsforme sat i den overordnede kontekst af folkehøjskolernes særlige karakteristika. Endelig er det en afprøvning af samarbejdet med virksomheder, uddannelser og forskningsinstitutioner. Afprøvningerne skal danne et brugbart erfaringsgrundlag for Gellerup Højskole at arbejde videre med i forbindelse med realiseringen af Højskolen og et uddannelsescenter i Gellerupområdet. I evalueringen er det brugbare erfaringsgrundlag centreret omkring de virksomme mekanismer, der har været aktiveret i forbindelse med projektet. Det betyder, at hver enkelt case vil blive analyseret med respekt for, hvilke konkrete faglige elementer, der indgår, samt læringstilgangen og læringsformerne og partnerne i casen. Dette vil blive set i konteksten af de virksomme mekanismer, der bl.a. er folkehøjskolens særtræk og menneskesyn. Det er klart, at casene inkluderer og trækker på flere faglige elementer og læringstilgange, end dem, der er nævnt i tabellen nedenfor. Men det er også en pointe, at nogle cases primært er fokuserede på læringstilgangen, mens andre er fokuserede på en læringsform og de konkrete faglige elementer. Den samlede afprøvning af faglige elementer og læringsformer kan opsummeres som følger (se tabel 1 nedenfor), hvor samarbejdspartnere også er inkluderet. Her er det en pointe, at Højskolen udbyder undervisningen i samarbejde med virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner 3. Der er forskellige udfordringer og styrker koblet til de forskellige uddannelsesmiljøer, som Højskolen har arbejdet sammen med i Viden om Verden-projektet, hvilket har påvirket de enkelte case-forløb. Endelig er casene forskelligt disponeret i forhold til de overordnede ønsker om at løfte den sociale demografi i Gellerup-området gennem social integration og mobilitet via sit udbud af uddannelse til udsatte og marginaliserede i de socialt udsatte områder. Forskelligheden i casene er styrken i projektet i forhold til at samle viden og erfaringer i formuleringen af virksomme mekanismer, der er relevante for, hvordan Gellerup Højskole fremadrettet kan styrke og fremme sin udvikling og faglige profil baseret på Viden om Verden-projektet. Særligt skal nævnes, at Science Adventure -casen er delt i to cases, der fandt sted på hhv. Højskolen på Kalø og Silkeborg Højskole. De erfaringer, der tidligere har været med at få andre etniske grupper på højskole, er generelt set ikke særlig gode, så projektlederens tanke var at etablere højskolekurser rettet mod to udvalgte etniciteter. I denne sammenhæng var det rationelle valg de to største etniske grupper i 3 Tabellen er lavet på baggrund af den reviderende formålsbeskrivelse for projektet samt oplægget til Gellerup Science Højskole fra schmidt hammer lassen architects, efteråret 2013.

12 Side Gellerup: afrikanere og palæstinensere, som også er drevet af hver deres motivation i forhold til et muligt højskoleophold. Afrikanerne vil gerne gøre noget for at hjælpe deres landsmænd og landsbyer til en bedre tilværelse, mens unge palæstinensere har svært ved at få lov af familien til at komme på højskole. Dette resulterede i en teknologisk udviklingsvinkel i Kalø til afrikanerne og en rejsevinkel til Palæstina for de unge palæstinensere. Tabellen vil særligt blive fulgt op i forbindelse med hver case-beskrivelse.

13 Side Case 1: Case 2: Case 3: Case 4: Case 5: Science Adventures (Kalø) Palæstina Explorer Familieskoledage Animerede fortællinger Re-boot Integration og mobilitet Fremme indsatsen for at få flere unge fra etniske minoritetsgrupper ind på danske folkehøjskoler og bruge højskolen som afsæt for dannelse og interkulturelle møder. Fremme indsatsen for at få flere unge fra etniske minoritetsgrupper ind på danske folkehøjskoler, og bruge højskolen som afsæt for dannelse og interkulturelle møder. Integrere nydanske voksne og familier i folkeskolens hverdag og skabe bevidsthed om læring, folkeoplysning, uddannelse, demokrati m.m. Fokus på at inddrage både børn og forældre. Give skolebørnene i Gellerup bevidsthed om den verden, der omgiver dem. Fokus på at inddrage både børn og forældre. Modvirke frafald og fremme integration på arbejdsmarkedet. Læringstilgang Eksperimenterende, undersøgende og innovativ. Kompetenceorienteret (personlig og faglig forståelse). Åbenhed i forhold til store videnskabelige og filosofiske spørgsmål. Oplevelsesorienteret og Identitetsorienteret. Identitets- og kompetenceorienteret. Fællesskabelig, personlig og faglig forståelse og udvikling. Eksperimentende, undersøgende og innovativ. Refleksion, erkendelse og formidling. Kompetenceorienteret (personlig og faglig forståelse). Identitetsorienteret. Eksperimentel læring Naturvidenskabelig kreativitet, innovative opfindelser, nysgerrige undersøgelser. Nysgerrige undersøgelser, leg og opdagelse, afprøvning af f.eks. mad og børns deltagelse i madlavningen. Kreativ anvendelse af ny teknologi og formidlingsformer, leg og opdagelse. Viden om verden og oplevelse af verden Faglige ekspeditioner i relation til projekterne, der arbejdes med. Længerevarende studietur med henblik på forståelse af kultur og kulturelt samspil (integration). Faglige ekspeditioner og oplevelse gennem sanserne. Faglig ekspedition i forbindelse med formidling og inddragelse af forældre. Brobygning mellem folkeskolen og uddannelsessystemet, inspiration fra andre uddannelser. Undervisning i Gellerup Højskoles lokaler som en afprøvning af uddannelsesmobilitet til det konkrete område for Højskolen i Konkrete faglige elementer Design og konstruktion. Mennesket og sundhed. Teknologi og innovation. Bæredygtighed. Uddannelsespartner Højskolen på Kalø. Silkeborg Højskole. Tovshøjskolen. Tovshøjskolen. Aarhus Tech og Tovshøjskolen. Tabel 1: Case-overblik

14 Side De overordnede tværgående virksomme mekanismer De overordnede virksomme mekanismer skaber eller hæmmer forandringerne i projektet Viden om verden. Den centrale, tværgående læring på nuværende tidspunkt er derfor koblet til mekanismerne, mens casenes resultater og aktiviteter skal ses i case-sammenhængen, hvor de er frembragt, og derfor afrapporteres i casene. Der vil således på baggrund af og med henvisning til casene blive konkluderet på evalueringens fokuspunkter, som formuleret i afsnit Fælles virksomme mekanismer på tværs af casene De fælles mønstre er drevet eksplorativt frem i materialet på baggrund af de åbne kodninger af materialet. Af særlig vigtighed er de såkaldte virksomme mekanismer. En virksom mekanisme er det, der får forandringerne til at ske eller til ikke at ske, hvis mekanismen påvirker indsatsen negativt. Erfaringerne fra projektet om disse mekanismer er vigtig viden for at kunne genskabe og fremme de positivt virkende mekanismer i en kommende højskole i Gellerup eller andre steder med lignende præmisser og formål og hæmme de negativt virkende mekanismer. Det vil sige, at den virksomme mekanisme påvirker de menneskelige holdninger og handlinger, der skaber resultaterne i en given indsats. Eller sagt med andre ord: hvad er det ved projektet Viden om verden, der får tingene til at ske, eller som blokerer for udvikling i forbindelse med projektaktiviteterne? Følgende tabel opsummerer de virksomme mekanismer, der er mest tydelige i datamaterialet, og som gør sig gældende på tværs af casene. 4 Mekanismer med rød skrift er negativt virkende, mens mekanismer med sort skrift kan være både +/-. Det er muligt, at mekanismerne har været i sving i cases, hvor de ikke er nævnt, men så har det ikke været tydeligt i evalueringens materiale. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, at fraværet af en positivt virkende mekanisme skaber stilstand eller negativ udvikling i projektet. Benævnelserne henviser til, hvordan mekanismen har virket i Viden om verden. F.eks. er den positivt virkende mekanisme Der skal være noget på spil modstykke til den negativt virkende mekanisme gratis kultur. Der er dog ikke dokumenteret viden i evalueringen om, at fraværet af gratis kulturen vil gøre, at deltagerne i en indsats altid har noget på spil. 4 Mønstrene baserer sig på, at mekanismen optræder i mindst to cases, men ikke nødvendigvis dem alle.

15 Side Overordnet tværgående mønster i mekanismerne Konkrete kategorier fra casene Cases hvor mekanismerne optræder Kritiske Succesfaktorer (Mekanismerne i denne gruppe optræder alle i mønstrene nedenfor, men er særligt virkningsfulde og derfor benævnt som kritiske for udviklingen af målgruppens viden om verden). Der skal være noget på spil Gratis kultur Kulturel sympati Sammenhold og accept Samarbejde med uddannelserne omkring målgruppen Forventningsafstemning mellem aktørerne Rekrutteringsbarriere Praktisk i stedet for sprog Der skal være en, der brænder for det (rekruttering) Formelle og uformelle rammer i folkehøjskolen Reboot Familieskoledage Science Adventures Højskolen i Kalø Palæstina Explorer Animerede fortællinger Højskole særtræk Menneskesyn Formelle og uformelle rammer Praktisk i stedet for sprog Læringsmetoder (valg og muligheder) Højskolens evne til fællesskab Sammenhold og accept Reboot Familieskoledage Science Adventures Højskolen i Kalø Palæstina Explorer Animerede fortællinger Evnen og viljen at støtte børnenes udvikling Hjælpe og støtte børnene til at opnå viden om verden og uddannelse Børnenes lyst til at deltage i aktiviteter sammen med forældrene Fastholde forældrene i udadvendte aktiviteter sammen med børnene At opleve at kunne gøre en forskel for børnene (og sig selv) i Danmark Respekt for uddannelse Familieskoledage Animerede fortællinger Målgruppens særkender Kunne være i kaos og forvirring i aktiviteterne (målgruppe og underviser) Familiens betydning Gratis kultur Praktisk i stedet for sprog Familieskoledage Palæstina Explorer Science Adventures- Højskolen i Kalø (Animerede fortællinger) Reaktion på tilfældige træk ved holdene i forløbende i projektet Reaktioner på holdstørrelse Elevsammensætning på holdet Dynamik/engagement på holdet Elever er forskellige Palæstina Explorer Science Adventures- Højskolen i Kalø Reboot Animerede fortællinger Familieskoledage Tabel 2: Fælles Virksomme mekanismer

16 Side Beskrivelse af de tværgående virksomme mekanismer De følgende beskrivelser er generelle, og der henvises til case-beskrivelserne senere i rapporten for en mere kontekstspecifik beskrivelse Kritiske succesfaktorer Gruppen af kritiske succesfaktorer er det, der helst skal lykkes i en indsats omkring højskoleaktiviteter i et miljø som Gellerup, men som samtidig er svært. Det er faktorer, som har været udslagsgivende for forløbene i delprojekterne, og som er trådt frem på tværs af delprojekterne, som de her nævnte virksomme mekanismer. Alle de kritiske succesfaktorer kan genfindes i de øvrige kategorier af fælles tværgående mekanismer, men er fremhævet i gruppen af kritiske succesfaktorer, fordi de er specielt virksomme mekanismer med stor betydning for projektets resultat og svære at håndtere i praksis. De kritiske succesfaktorer er ikke i prioriteret orden i denne gennemgang, hvilket vil sige, at vi ikke har viden om styrken i deres tilstedeværelse/mangel på tilstedeværelse og resultaterne. Præsentationen er organiseret efter den meningsmæssige sammenhæng mellem mekanismerne, da de ofte spiller sammen. Hvis mekanismerne hænger tæt sammen, er de behandlet fælles i det nedenstående Mekanismen Praktiske aktiviteter fremfor sprog Denne mekanisme i nærværende målgruppe handeler om at vise verden og vise kvaliteten af fællesskab og på den måde anspore til det fremfor at tale om det. Dette er en måde at håndtere den dansksproglige barriere, ligesom det er en fundamental højskolepædagogik. Det er læring ved at vise. Det er trivsel og læring på en anden måde (end ved at snakke om det). ( ) I familieskoledage-projekterne har der være udflugter til mejerier, bistader, Folketinget m.m. Projektlederen fra familieskoledagene forklarer, hvad det er højskoletilgangen kan for denne målgruppe. Citatet handler om en fælles tur til København, hvor bl.a. Folketinget blev besøgt for at vise den demokratiske samfundsstruktur i Danmark. Det er fordi sproget ikke kan ret meget, hver gang noget skal arrangeres, så er der en sprogbarriere, man skal gøre det med hele kroppen, sproget kommer vi ikke så langt med. Med sproget kan vi ikke forklare det med Folketinget, og deres (målgruppens) samfundsforståelse er jo ikke bygget her. De var nødt til at SE; at de gik rundt i den samme bygning som politikerne. De var nødt til at få brudt deres egen forestillingsverden og få nye billeder ind, for ellers er det svært at få ændret sin tanke, hvis ikke man kan få billederne med. ( ) Mændene taler dårligt dansk, så det er vigtigt at aktivere mændene ved at se. ( ) I Folketinget begyndte mændene også at spørge til det, ellers var det kvinderne og børnene, der spurgte. De var inde i Folketinget og i riddersalen på et af slottene, og det viste dem, at det er et lille land, hvor der ikke er mange helt vildt store filtre, hvor der rent faktisk er muligheder. Samtidig er det en pointe, at disse aktiviteter laves sammen med familien, det vil sige, at børn og forældre laver noget sammen, hvilket ikke er en naturlig del af kulturen i familierne i og omkring Gellerupparken. Familierne fortæller, at det er motiverende at komme ud og lave noget sammen.

17 Side Dette har to klare resultater: der opstår fællesskab inden for familierne og på tværs af familierne. Det skaber nye venskaber, både for børnene og de voksne. Fællesskabet på tværs af familierne fremmer den kulturelle sympati (se nedenfor), men det skaber også opmærksomhed på forældrenes rolle med at støtte og hjælpe børnene og gøre en forskel for dem. En central del af dette er, at der laves ting sammen, som tager tid. Det følgende citat er hentet fra madkurset, som var en del af familieskoledage-projektet: Holdet burde fortsætte, fordi det er en gruppe, hvor tingene tager tid: det at man laver mad sammen med børnene, det kan også overføres til at lave lektier sammen med børnene. Så hjælpes børnene, og så kan de bedre passe ind fagligt. Forældrene hjælper ikke af sig selv børnene. I et af de andre delprojekter genfindes mekanismen om, hvad det praktiske kan frem for sproget i oplevelsen af at gøre en forskel og kunne noget gennem konstruktionen af et produkt, og vigtigheden af at være i gang med hænderne. Den nu pensionerede forstander på Højskolen i Kalø formulerer det således: De står med tingene i hånden, har et praktisk forhold til det. Det giver bedre mulighed for dem, giver bedre orienteringsevne. Det kalder vi dannelse. Vi (højskolen) er bedre til at udruste folk med en bredere horisont, i kraft af at man får fat i en masse begreber. Læreren fra Science Adventures-delprojektet på Højskolen i Kalø siger efter det første Science Adventure-kursus, der på Højskolen i Kalø blev lavet som et HUM TEKkursus: De har lært, at man kan lave noget med hænderne, at man kan realisere sin idé. De ved godt, at alt er dyrt, så de har tænkt: det er ligemeget, hvad vi får af idéer, for vi kan alligevel ikke købe materialerne. Men den opfattelse har ændret sig. De har oplevet, at de selv kan lave solcellepaneler af ituslåede solcellepaneler og sælge dem og måske lave en ny virksomhed på baggrund af det. Det hele er måske ikke så umuligt, selvom de kommer fra Afrika og alt er dyrt i Danmark Mekanismen Formelle og uformelle rammer i folkehøjskolen Denne mekanisme handler om det, som projektlederen for Familieskoledagedelprojektet kalder højskoleformlen, og som en elev fra et af projektets kurser (som boede på Silkeborg Højskole) formulerer sådan: Lærerne føler oprigtig interesse for os, og det er vores hjem ( ) Der er meget engagement fra lærere og elever ( ) det er meget autentisk. Det centrale er kombinationen af det formelle og det uformelle, som danner rammen for undervisningen. Det understreges, at det er underviserne tilknyttet Gellerup Højskole, der sætter rammen og ikke deltagerne: (...) der er et sigte med den valgte ramme, og der skal være en læring i den ramme. Den formelle og uformelle ramme får en særlig vinkel i denne målgruppe, fortæller projektlederen fra Familieskoledage. Det kan være kaotisk at holde styr på, hvad der sker, og hvor mange, der møder frem til f.eks. madkurset og udflugterne i forbindelse med dette kursus: Men nu er der ved at komme en base i det, fordi de kender hinanden, og de har fået øjnene op for det, og for at der er nødt til at være en struktur, for ellers bliver det kaos. ( ) Det er fordi, de ikke er ret ressourcestærke, der er mange sygedage, det kommer an på dagsformen, om de kommer. ( ) Det skaber både forvirring og er godt for kurset, at der er udflugter, fordi udflugter skaber også mere forvirring. Det er svært at få et svar på, om de skal med på udflugten, og man aner ikke, om svaret er gældende, det er sådan, som det er. Det er motiverende at komme ud og lave noget, det giver de udtryk for. Der skabes gennem de konkrete aktiviteter som f.eks. udflugter og madlavning et uformelt læringsrum, hvori det er muligt at føre samtaler om, hvordan man kan ind-

18 Side gå i det danske samfund som en aktiv medborger: Igennem et besøg i Folketinget, hvor børnenes entusiasme og spørgelyst smittede af på de voksne, og i Riddersalen på Christiansborg, blev der skabt en bevidsthed hos de voksne deltagere om, hvor tæt den enkelte borger er på magten i Danmark. Dette gav anledning til at snakke om, hvordan man kan bruge sine muligheder og leve et liv i landet som en aktiv medborger. Det uformelle læringsrum kan skabes, fordi den uformelle ramme i højskoletilgangen inkluderer tankesættet om at skabe gode relationer mellem kursisterne og underviseren og mellem eleverne. Den tætte relation mellem kursist og underviser giver anledning til mange givende individuelle samtaler. Flere gange fremhæves det også, at den tætte relation skaber muligheder for samtaler, der ellers aldrig har fundet sted i kursistens verden, hvilket åbner mulighedsrummet og skaber viden om verden: Jeg havde samtaler på tomandshånd med en af drengene om, hvordan han kan komme videre i uddannelsessystemet. Drengen bliver optaget af det. Han siger, at ingen nogensinde har snakket om uddannelse med ham før. Andre relevante nøgleord for denne mekanisme er bl.a. empowerment, oplysning, socialt sammenhold og engagement. Kerne i mekanismen er, at højskoletilgangen er Trivsel er bunden for læring og lysten til at gøre noget videre. Drengene (fra Reboot kursus 1) har været på kanten, de har nu fået en tro på sig selv. De har fået en ide om, at de kan noget, og at de kan gøre en forskel. Samtidig så sker der det gennem samtalerne, at ( ) den personlige samtale giver en følelsesmæssig tilknytning, som producerer en stærkere følelse af forpligtelse. De formelle undervisningsrum strækkes dermed over i det uformelle, hvorved fællesskabet og relationerne styrkes. Højskoletilgangens evne til at skabe fællesskab er et særtræk, og det er meget vigtigt i arbejdet med denne målgruppe, som det dels kan være svært at fastholde i aktiviteterne for aktiviteternes egen skyld, og som dels ikke altid er vant til kontakt med andre ud over den nære familie (dette gælder særligt for de bosatte i Gellerup). Helhedssynet på eleverne og kursisterne, der er præget af højskoletilgangen, hænger også sammen med mekanismen der skal være noget på spil, som peger på den udviklingszone, hvor det der foregår, betyder noget for de involverede mennesker. På værkstedskurset, der er en del af Science Adventures-kurset på Højskolen i Kalø, er eleverne meget optaget af at være i værkstedet også ud over de fastlagte timer. Underviseren siger om forløb nr. 2: Det er svært at komme derfra igen (værkstedet), for de er meget entusiastiske ( ) Det er 1,5 time man-torsdag, men 70% af eleverne bruger mere tid i værkstedet - de bruger 3D-programmer, tegner og bygger terrasser.( ) Der er en helt anden ånd nu, hvor de gerne vil lære hinanden at kende. Det er den samme aldersklasse (de er lige gamle). De er yngre, og de har en anden disciplin. De vil gerne lære. Eleverne er meget empatiske og integrerende overfor hinanden. De finder hinanden, og de hygger. En sidste tråd i denne vigtige mekanisme findes i undervisningen i animerede fortællinger, som fra august til oktober 2013 blev afholdt i to 3. klasser på Tovshøjskolen. Den formelle struktur koblet med det uformelle fandt sin form som projektundervisning integreret i den normale skolegang i dette forløb. Det sidste element er fremhævet, fordi mekanismen og dens fokus på både det relationelle og selvorganiserende også stiller særlige fordringer til underviserne, der skal frembringe og opretholde en positivt understøttende formel/nonformel ramme: Et sådan procesorienteret projekt kræver, at man tør navigere i kaos og omstrukturere undervisningen

19 Side igennem hele forløbet. Kort sagt, lade processen, børnenes kunnen og reaktioner styre processen. Og ikke have særlige forventninger eller resultater ( ) Derudover skal skoler/lærer få øjnene op for at turde give børnene mere frie rammer at arbejde i, så der skabes rum til udvikling af kreativitet, sprog, visuelt udtryk, multimodalitet, digital dannelse, samt sociale kompetencer, samarbejde, empati og tålmodighed ( ) Og jo bedre lærerne interagerer i undervisningen, des bedre kan børnene. Man skal jo huske på, at lærerne ikke er usynlige i klasserummet, når projektundervisningen kører. Der er stor forskel på, hvis lærerne vælger at stå ude i siden og betragte sine børn/elever, fremfor at være med på et eller andet plan. De spejlneuroner der sendes afsted mellem lærere og børn er af så stor betydning. Jo bedre kontakt lærerne har til klassen, og jo bedre klassen fungerer som helhed, des bedre kører projektforløbet, det siger sig selv. Som underviser skal man kunne være og trives i det uformelle og selvorganiserende undervisningsrum og bidrage aktivt og engageret ind i det rum, hvor der er noget på spil for både kursister/elever og underviser. Det er interessant med det forandringspotentiale, der findes i denne mekanisme, fordi relationen til underviseren, der er bygget op i det uformelle undervisningsrum, bliver afgørende for, at der kan skabes forandringer i målgruppens livssituationer. Som projektlederen fra Familieskoledage fortæller i forbindelse med, at en af deltagerne fra madkurset har søgt ind på VUC, fordi hun gennem madkurset har opdaget, at der er muligheder: Meget vigtigt er det derfor, at der eksistere en løbende støtte til de personer, som vælger at gå i gang med uddannelse; det er en stor ændring i deres liv, og da de også er mønsterbrydere, kræver det en ekstra indsats Mekanismerne Der skal være noget på spil og Gratis-kultur Sammenstillingen af disse to mekanismer peger på det, som højskoletilgangen kan med sin kombination af den formelle og den uformelle ramme, hvor der kommer noget virkeligt på spil mellem kursisterne/eleverne og underviserne, og det diametrale modsætningspunkt, hvor indsatsen bruges i en positioneringskamp mellem projektejerne/underviserne og målgruppen. I kampen om at have den mest betydningsfulde position, er der ikke noget værdifuldt i spil for parterne, der kan være afsæt for en forandring mod større integration i det danske samfund. Tværtimod er aktiveringen af gratis-kulturen en negativt virkende mekanisme, der medvirker til at opretholde de kulturelle skel og skabe distance mellem projektindsatsen og målgruppen. Kernen i gratis-kulturen er målgruppens antagelse, at alle mulige projektindsatser, de inddrages i for at fremme integration, er gratis. De har så at sige vænnet sig til, at tingene er gratis; de forventer det, og de forholder sig til det. Holdningen blandt nogle deltagere i målgruppen har været, at de gør projektejerne en tjeneste ved at deltage i de gratis aktiviteter under delprojekterne, for uden deres deltagelse kan projektet ikke lykkes. Og denne undergruppering i målgruppen lader skinne igennem, at de gratis projektaktiviteter afhænger af deres deltagelse, hvilket hæmmer udviklingen af den positive mekanisme, at der kommer noget virkeligt og værdifuldt forandringspotentiale i spil mellem undervisere og kursister/elever. Dette forklares af projektlederen således: Det er den, der har irriteret mig mest, 'gratis-kultur, tilvænning af dem, der bor derude, at tingene ikke har en værdi i sig selv, tingene skal være gratis, ellers har det ingen interesse, så kan vi ikke være med. ( ) de er ovenpå, fordi så 'hjælper' de projektet. Der har været puttet så mange penge ud i de der ghettoer, der har været stor konkurrence om at få deltagere til projekterne for at få en projektsucces, så der

20 Side har de hurtigt fundet ud af, at det faktisk er dem, der sidder med den lange ende. Man har ikke fornemmelsen af, at man får fat i noget, der betyder noget for dem. Surfer de bare videre til det næste gratis projekt? Det bevidste positioneringsspil medvirker altså til, at denne del af målgruppen ikke får øje på det fællesskab, de får tilbudt gennem højskoletilgangen, fordi de ikke kommer gennem erkendelsen af, hvad fællesskabet kan igennem åben og nysgerrig deltagelse i aktiviteterne i den formelle og uformelle ramme. Kvinderne fremhæves som en anden type af målgruppe, hvor der netop kommer noget på spil, og de får øje på mulighederne. Projektlederen siger: Kvinderne er en anden målgruppe, de udvikler sig, de har fået øje på mulighederne, de skal simpelthen ud af lejligheden og gøre noget sammen med børnene. Det interessante er, at når de unge i målgruppen engageret, åbent og nysgerrigt deltager i aktiviteterne, så opnår de den samme udvikling, som kvinderne ellers er de mest tydelige eksponenter for. Det formuleres bl.a. af en mentor for en af de unge drenge, der har deltaget i Palæstina Eksplorer-kurset, at han knækkede koden til fællesskabet og har fået en følelse af solidaritet med både danskere og sin egen kultur. Det der kommer i spil, som er værdifuldt, er tilhørsforholdet og oplevelse af accept fra danskerne, men det fordrer på den anden side åbenhed fra målgruppen selv. Projektlederen beskriver det således: Nye venner og bekendtskaber med andre danske unge, synes at have en afgørende indflydelse på de unge palæstinenseres oplevelse af succes. Når det lykkes, taler de meget begejstret om letheden hvormed venskabet kom i stand, hvordan de mødes og siger hej som alle andre. De prioriterer det meget højt at blive accepteret på lige fod med andre unge og at indgå i sociale relationer og fællesskaber. Når det lykkes, har det en særdeles positiv effekt. Som om de bliver høje og stolte af accepten i det større fællesskab. Det er ikke kun vigtigt, at åbenheden kommer fra målgruppen. Det er lige så afgørende for at lykkes med at få noget vigtigt sat i spil, at de danske deltagere på kurserne udviser åbenhed og nysgerrighed for målgruppen. Gratis-kulturens grimme hoved kommer også frem, når de danske, betalende deltagere på et af delprojekternes kursus igen og igen under forløbet fremhævede, at målgruppedeltagerne deltager gratis, så derfor skal de være taknemmelige og opføre sig pænt. Erkendelsen af dette spil omkring gratis-kulturen har medvirket til, at der i Viden om verden-projektet som modtræk til den hæmmende mekanisme har været iværksat en symbolsk deltagerbetaling for visse aktiviteter for målgruppen, f.eks. udflugter, samtidig med at fællesskabet, kollektiv trafik med videre betones. Dette genskaber fokus på ønsket om integration og fællesskab. Projektlederen fra familieskoledage fortæller: Gellerup Højskole har tidligere lavet højskolekurser under den gamle leder, og der var en af familierne med, og alt var gratis, det var de rigtig begejstrede for. Forældrene var meget optaget af, at de 'gamle' kurser var gratis (der var mad og bus..), hvor der her sommerkurset var en symbolsk egenbetaling, offentlige transportmidler og ud i den danske natur, lege sammen med børnene, børn og forældreaktiviteter, fællesskab inden for familier, samt aktiviteter, hvor man kom hinanden ved på tværs af familierne. Et andet eksempel er, at der på et andet kursus har været konsekvenser for deltagere for at vise denne gruppe af deltagere, at man ikke kan overtræde fællesska-

Interkulturelle møder på højskoler

Interkulturelle møder på højskoler Interkulturelle møder på højskoler Evaluering af Viden om Verden, Silkeborg Højskole og Højskolen i Kalø - Udvikling, afprøvning og evaluering af elementer i Gellerup Højskole Camilla Kølsen Alexandra

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere