POTENTIALER OG BARRIERER I ARKTIS FOR RIGSFÆLLESSKABETS MARITIME ERHVERV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POTENTIALER OG BARRIERER I ARKTIS FOR RIGSFÆLLESSKABETS MARITIME ERHVERV"

Transkript

1 POTENTIALER OG BARRIERER I ARKTIS FOR RIGSFÆLLESSKABETS MARITIME ERHVERV Søfartsstyrelsen December 2014

2 Forord Sammenfatning... 4 Metode og afgrænsning... 9 Generelle udviklingstendenser i Arktis Arktisk minedrift Udvinding af offshore olie og gas Gradvis åbning af de arktiske passager Mere global og arktisk turisme Rammevilkår for sejlads i Arktis Rigsfællesskabets maritime erhverv Søtransport Beredskab, bugserings- og bjærgningsvæsen Maritim service Kommunikation, overvågning og redningsudstyr Maritimt design Potentialer og udfordringer for maritime erhverv i Arktis De maritime erhverv og minedrift De maritime erhverv og udvinding af olie og gas De maritime erhverv og krydstogtturisme De maritime erhverv og de arktiske passager Indsatser der kan realisere potentialerne Øget samarbejde Uddannelse og kompetencer Tilstedeværelse i de arktiske nationer Rammebetingelser for specialskibe til brug i Arktis Interviewliste Litteraturliste... 45

3 FORORD Arktis forventes i fremtiden at få større betydning for de maritime erhverv. Rigsfællesskabet har en markant rolle i denne udvikling både i kraft af Danmarks position som stor maritim nation og i kraft af Grønlands geografiske placering i Arktis og potentialer hvad mineral, olie- og gasudvinding angår. I 2011 udgav Rigsfællesskabet en fælles strategi for Arktis, der peger på de muligheder, der ligger i Arktis for fremtiden, der kan komme såvel Danmark, Grønland og Færøerne til gavn. Strategien anviser, hvordan Rigsfællesskabet i fremtiden vil sikre udnyttelse af de fremtidige potentialer. I tilknytning hertil blev de maritime aktiviteter i Arktis fremhævet i regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark fra 2012, som et område med vækstpotentiale. Men konkurrencen i Arktis er skarp. På det maritime område står også de andre arktiske stater med store ambitioner og stærke kompetencer. For at Rigsfællesskabet kan få mest muligt ud af potentialerne er der behov for, at man er på forkant med udviklingen og ofrer Arktis opmærksomhed. Det gælder både opmærksomhed fra det offentlige og fra det private erhvervsliv. For at afdække vækstpotentialet har NIRAS for Søfartsstyrelsen og med finansiering fra Den Danske Maritime Fond foretaget en analyse af de erhvervsmæssige potentialer og barrierer i Arktis for Rigsfælleskabets maritime erhverv. Analysen giver et overblik over de arktiske muligheder set fra Rigsfælleskabet og bidrager derved til at give maritime virksomheder muligheden for en mere vidensbaseret tilgang til forretningsmulighederne i Arktis. Der er i analysen sat fokus på de maritime aktiviteter i Arktis relateret til minedrift, offshore olie- og gasaktiviteter, krydstogtturisme og de arktiske passager og på hvordan man både fra offentlig og privat side kan stille Rigsfællesskabets maritime virksomheder med de bedst mulige forudsætninger for at få del i den fremtidige vækst i Arktis. NIRAS vil gerne takke de mange eksperter, virksomheder og interessenter, der igennem interviews og workshops har bidraget til datagrundlaget for analysens resultater. Det skal understreges, at NIRAS alene er ansvarlige for rapportens indhold og konklusioner. 3

4 1 SAMMENFATNING Arktis forventes i fremtiden at få større betydning for de maritime erhverv. Det skyldes en række overordnede potentialer, der langsomt er ved at udfolde sig, blandt andet forårsaget af stigende råstofpriser og af, at den globale opvarmning gør havene i Arktis stadigt mere tilgængelige. Potentialerne er særligt forbundet med udviklingen inden for minedrift, offshore olie- og gasaktiviteter, krydstogtturisme og åbningen af de arktiske passager. Rigsfællesskabets maritime erhvervs klare styrke er, at flere virksomheder allerede opererer i Grønland og har en unik erfaringsbase i forhold til de særlige maritime arktiske forhold. Det, kombineret med, at den danske handelsflåde har en global styrkeposition, stiller som udgangspunkt Rigsfællesskabets maritime virksomheder godt i den fremtidige konkurrence. Potentialerne Inden for minedrift er destinationssejlads med bulk det største potentiale for Rigsfællesskabets maritime erhverv. Her er flere af Rigsfællesskabets virksomheder allerede aktive, og har opnået en first-mover position over for konkurrenterne. Foruden det direkte potentiale forbundet med sejlads med bulk, vil der særligt i den indledende fase af de fremtidige mineprojekter være en række potentialer, når mineselskaberne skal have sejlet udstyr og materialer til minerne, og der vil være et afledt potentiale i at designe og levere arktisk udstyr til de skibe, der i øget omfang vil besejle de arktiske farvande som konsekvens af minedriften. Et af de største potentialer for Rigsfællesskabets maritime erhverv i forbindelse med offshoreudvinding er den maritime støttevirksomhed, der skal til for at udvinde i de arktiske områder. I nær fremtid ligger den største del af potentialet i Norge, Rusland og Canada. Potentialerne omfatter ice-management, overvågning af drivis og bugsering af isbjerge. Der ligger også et stort potentiale i destinationssejllads med olie og gas fra udvindingsfelterne særligt på grund af de tekniske vanskeligheder, der vil være ved at installere rørledninger til boreplatforme i Arktis. Derudover vil der blive behov for beredskab i forhold til det mandskab, der er beskæftiget på og omkring riggen/platformen, hvor Rigsfællesskabets maritime erhverv kan stille med såkaldte stand-by skibe, som også kan fungere som beredskab ved mindre olieudslip. Der vil endvidere være potentiale for at levere udstyr til både støttefartøjer, servicefartøjer og eventuelt tankskibe, der er nødvendige for at drive rig- 4

5 gen/platformen, og udstyr til anvendelse ved olieudslip. Sidst vil der være brug for maritim support i forbindelse med forundersøgelser og miljøundersøgelser. Analyserne viser, at der ikke indenfor Rigsfællesskabet er noget stort maritimt erhvervspotentiale ved udvikling af international krydstogtturisme i Arktis. Det skyldes især, at Rigsfællesskabet ikke har en egentlig krydstogtindustri, så potentialet vil fortrinsvist komme de etablerede krydstogtnationer til gode. Alligevel kan der være potentialer for Rigsfællesskabets maritime erhverv, hvad angår leverance af udstyr og serviceleverancer til krydstogtssejladsen. Særligt vil krydstogtsindustrien kunne blive et interessant marked for leverandører af redningsudstyr i kraft af det store passagerantal. Der vil også være et potentiale i udvikle en maritim service- og oplevelsesindustri til de mange grønlandske krydstogtturister. I forhold til transport ad de nordlige passager, er der størst potentiale forbundet med Nordøstpassagen, hvor det på kort og mellemlangt sigt især er transitog destinationssejlads med bulk, olie og gas som har potentiale. Der er dog fortsat tale om begrænset aktivitet i forhold til andre ruter. Derudover vil man formentlig se øget projektsejlads, hvor virksomhederne kan levere udstyr og materialer til anlægsprojekter i de nordlige egne. Som forretningsmodel påpeger det maritime erhvervsliv, at man formentlig vil se øget brug af multifunktionsfartøjer, der kan transportere flere forskellige slags gods på én gang, og der kan muligvis også eksistere et potentiale i at designe disse fartøjer til de arktiske områder. Udfordringerne De adspurgte virksomheder har fremhævet en række svagheder og udfordringer for Rigsfællesskabets maritime erhvervsliv. Disse kan opsummeres til fem overordnede udfordringer: Mangel på arktisk kompetent arbejdskraft indenfor de maritime fag Rigsfælleskabet har som arktisk stat erfaring med maritim sejlads i Arktis. Men erfaringen er ikke tilstrækkelig til at understøtte det fremtidige behov. For at de erhvervsmæssige potentialer kan udfoldes, bliver der behov for flere arktiske kompetencer på skibene, på rederiernes kontorer og hos udstyrsproducenterne. De efterspurgte kompetencer spænder fra sejlads i isfyldt farvand, forståelse for regelsæt og sikkerhedskrav blandt andet som udsprunget af Polarkoden, samt kendskab til de særlige arktiske forhold, der påvirker materialer og udstyr. Markedsadgange 5

6 Det kan være vanskeligt at komme ind på markederne i andre lande ikke mindst indenfor mine- og offshore-industrien på grund af nationale regler om lokal produktion eller beskæftigelse, samt andre nationale tekniske krav og industristandarder mv., som kan virke som tekniske handelshindringer. Særligt for mindre virksomheder kan barriererne i forhold til andre lande virke store. Manglende synlighed hos mine-, olie- og gasselskaber Flere virksomheder har peget på, at det er en stor udfordring at komme til at stå på de leverandørlister, der anvendes af en række udenlandske selskaber særligt indenfor minedrift. Problemet er blandt andet, at det er forbundet med store omkostninger at få opbygget de rigtige relationer og derfor er det i særlig grad svært for de små og mellemstore virksomheder. Vanskeligt at etablere sig som ny aktør i Arktis Det er generelt dyrt at etablere sig som ny, maritim aktør i Arktis. Dels er investeringsomkostningerne i Arktis større, som følge af nødvendig isforstærkning på skibe, øget brændstofforbrug ved sejlads i is m.m. Dels er der omkostninger forbundet med at tilegne sig den viden, der er nødvendig for at kunne begå sig under de meget anderledes arktiske forhold. Den viden, der er om potentialer og udfordringer i Arktis, er stadig begrænset. Hvis man som maritim virksomhed ønsker at etablere sig i Arktis, kan det være svært at overskue, hvad man bør være opmærksom på, og hvor man kan søge information om relevante forhold. Omkostningstungt arktisk beredskab og kommunikation En af de helt store udfordringer i Arktis er at sikre kommunikation og beredskab. De aktuelle muligheder for kommunikation mellem skibe og til satellit er omkostningstunge, og det er vanskeligt at lave et beredskab over så store, tyndtbefolkede egne under så klimatisk vanskelige forhold, at det modsvarer det beredskab, man finder andre steder i verden. Det skaber en udfordring, særligt for krydstogtturismen, i forhold til sikkerhed i området. Indsatserne For at imødegå disse udfordringer er der identificeret fem indsatsområder, der kan bidrage til at udfolde de arktiske potentialer og reducere barrierer for Rigsfællesskabets maritime erhverv. Som det første indsatsområde foreslås det, at man skaber rammerne for et mere formaliseret samarbejde virksomheder og offentlige institutioner imellem. Særligt i de kommende år, hvor potentialerne i Arktis fortsat er i sin vor- 6

7 den, vil et formaliseret samarbejde, hvor erfaringer udveksles og nye tiltag løbende drøftes, kunne bidrage til ny udvikling på området. Konkret kunne man danne et arktisk maritimt forum, hvor erhverv og offentlige institutioner med jævne mellemrum mødes. Hvis samarbejdet lykkes og løbende intensiveres, kunne der på sigt etableres et egentligt klyngesamarbejde. Som et led i at skabe samarbejde og vidensdeling mellem maritime aktører i Arktis, kan man overveje at udvikle erhvervsrettede guides om muligheder, barrierer, og en oversigt over hvem der har viden om helt konkrete, arktiske problemstillinger. Alternativt kan man oprette et arktisk center, der kan fungere som et første stop for virksomheder, der er interesserede i at etablere sig i Arktis eller ønsker at afsøge mulighederne på de forskellige markeder. Et andet indsatsområde omhandler at målrette den arktiske uddannelses- og efteruddannelsesindsats. I kraft af Arktis voksende betydning, ville det være et naturligt skridt at give de arktiske kompetencer større opmærksomhed på uddannelsesinstitutionerne. På det maritime område vil et vigtigt skridt være at integrere kurser i arktiske maritime forhold, herunder issejlads, på de relevante maritime uddannelser. Derudover peger erhvervet på, at nogle maritime kompetencer skal tilegnes igennem praktisk erfaring og målrettede efteruddannelsesforløb. Der kan ligeledes være behov for et øget kendskab om Arktis indenfor de merkantile uddannelser, for at øge adgangen til de arktiske markeder, og der kan være behov for at integrere muligheden for undervisning i arktiske problemstillinger indenfor de tekniske uddannelser, der anvendes af udstyrsindustrien. Ved mere arktisk uddannelse stiller man dels medarbejderne med gode muligheder for at blive ansat i virksomheder, der producerer til eller opererer i Arktis, og dels giver man virksomhederne en større og mere kompetent rekrutteringsbase, der vil kunne gavne dem i den fremtidige konkurrence. Som et tredje indsatsområde er der behov for at udbrede de maritime virksomhedernes markedsføring og tilstedeværelse i de arktiske lande. Synlighed og tilstedeværelse er ifølge flere af de adspurgte virksomheder afgørende for, om man får del i de respektive markeder - enten som del af et internationalt konsortium eller som underleverandør til disse. Omkostninger til denne løbende tilstedeværelse vil kunne begrænses, hvis branchen samarbejder om at stille fælles back-office og repræsentative kræfter til messer og konferencer til rådighed for hinanden. Her kunne der bygges videre på det eksisterende samarbejde mellem erhvervet og offentlige eksportfremmeaktører - herunder ikke mindst Eksportrådet under Udenrigsministeriet. 7

8 Som et fjerde indsatsområde kunne der ses nærmere på rammevilkårene for specialskibe til brug i Arktis. For at sikre konkurrencevilkårene for virksomheder der har forretningsmodeller, der involverer specialskibe til brug i Arktis, herunder isbrydere, kunne det overvejes at arbejde for, at rammebetingelserne for specialskibsfarten følger den generelle udvikling på søfartsområdet, og at specialskibene ligestilles med andre skibe i international konkurrence. 8

9 2 METODE OG AFGRÆNSNING Det analytiske forløb, der ligger til grund for rapporten, er fordelt i tre faser: research, interviews og analyse. Researchfasen omfattede et litteraturstudie og researchinterviews med centrale nøgleaktører, med viden om og indsigt i de maritime erhvervs eksisterende omfang og potentialer i Arktis. I researchfasen blev de overordnede potentialer og drivere for de maritime erhverv i Arktis indkredset, herunder de generelle udviklingstendenser, og hvordan udviklingen kan være med til at skabe vækst for Rigsfællesskabets maritime erhverv. Som afslutning på researchfasen blev der afholdt en hypotese- og udviklingsworkshop, der bidrog til at identificere de hypoteser for potentialer og barrierer, der blev brugt som grundlag for interviewfasen. I interviewfasen blev der afholdt interviews med 25 medarbejdere i virksomheder inden for de maritime erhverv. Gennem disse interviews afdækkedes styrker og svagheder inden for rigsfælleskabets maritime virksomheder samt de arktiske muligheder og eventuelle barrierer set fra virksomhederne. Interviewene gav endvidere input til hvilke tiltag, der bedst kan bidrage til vækst for de maritime erhverv i Arktis. Som led i analysefasen blev de foreløbige resultater præsenteret på et maritimt erhvervspolitisk seminar i Nuuk arrangeret af Søfartsstyrelsen, Departementet for Sundhed og Infrastruktur og Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Seminaret, som havde deltagelse af en bred vifte af relevante aktører på området, bidrog gennem oplæg og plenumdiskussion til yderligere kvalificering af analysen. I det analytiske forløb er der som metode benyttet snowball sampling til at afdække nye relevante områder og få anbefalinger til nye interviews. Det har sikret en bred involvering af relevante aktører. Flere aktører har fremhævet fiskeriet som et interessant vækstområde i Arktis - særligt for Grønland. Imens det anerkendes, at fiskeriet i Arktis vil kunne være en interessant vækstdriver for flere af Rigsfællesskabets virksomheder i fremtiden, er fiskeriet ikke medtaget som en del af indeværende analyse, da det ligger udenfor opgavens ramme. Analysen har haft fokus på potentialer og barrierer for rigsfælleskabets maritime erhverv, det vil sige erhverv, hvis serviceydelser eller produktion ligger indenfor det maritime område eller gør brug af maritime kompetencer, men ikke 9

10 generel erhvervsudvikling. Et eksempel på denne sondring er afdækningen af krydstogtindustrien. Her har analysen omhandlet de maritime erhvervspotentialer inden for rederierne og udstyrsindustrien, samt tilhørende maritime services, men ikke fx afledt turismeservice eller detailhandel. 10

11 3 GENERELLE UDVIKLINGSTENDENSER I ARKTIS Arktis har over de senere år påkaldt sig øget opmærksomhed. Den globale opvarmning gør, at isen i Arktis trækker sig længere og længere tilbage og gør områderne i Arktis lettere tilgængelige. Samtidig betyder en øget verdensbefolkning med en stigende købekraft, at behovet for bl.a. energi og mineraler accelerer globalt. Det, kombineret med, at en række allerede eksisterende miner og udvindingsfelter langsomt er ved at blive opbrugt, gør, at mine- og olieselskaberne søger efter nye steder at udvinde råstoffer. Dette har i stigende omfang fået flere til at rette blikket mod Arktis og de enorme ressourcer, der løbende bliver mere tilgængelige på grund af klimaændringer og isens tilbagetrækning. Endelig medfører den voksende verdensbefolkning og en generelt trend i retning af oplevelsesbaseret turisme, at Arktis også påkalder sig opmærksomhed som fremtidig turistdestination. Nedenfor vil de udviklingstendenser, der berører Arktis og de overordnede maritime potentialer blive gennemgået. Efterfølgende vil de overordnede rammebetingelser for det maritime område i Arktis blive gennemgået. De mere konkrete maritime potentialer fremgår af kapitel Arktisk minedrift Den øgede efterspørgsel efter mineraler drives overordnet af tre faktorer: 1) En voksende verdensbefolkning, 2) en stadigt bedre global levestandard og større købekraft og 3) en øget andel af forbrugerprodukter, der indeholder mineraler. Øget efterspørgsel, kombineret med at mineralforekomsterne bliver stadigt dyrere at udvinde, har set over en længere periode medført øgede verdensmarkedspriser (om end der naturligvis er kortvarige fluktuationer, og den økonomiske krise senest har medført et fald i prisen på mange mineraler). Med de generelt stigende verdensmarkedspriser påkalder Arktis sig opmærksomhed som fremtidig destination for mineraludvinding. Det til trods for at Arktis er et vanskeligt og dyrt område at drive minedrift i, i kraft af blandt andet et hårdt klima, begrænset infrastruktur og vanskeligheder med at fremskaffe den energi, der benyttes til udvindingen. Det seneste fald i markedspriserne har desuden fået interessen til at falde en smule igen, men med en forventning til øgede verdensmarkedspriser i fremtiden, forventes interessen at vende tilbage. Opmærksomheden omkring Arktis omfatter for Rigsfællesskabets maritime erhverv ikke mindst Grønland. I Grønland findes store forekomster af mineraler. Det er Grønlands Landsstyres (Naalakkersuisut) ambition, at man på sigt altid har 5-10 aktive miner i Grønland, og det vurderes, at der i perioden fra 11

12 kan åbnes 3-5 miner. Særligt har man fokus på jern, kobber, zink, sjældne jordarter, guld og smykkesten, men undergrunden i Grønland er generelt kendetegnet ved at indeholde mange forskellige stoffer og mineraler. I figuren nedenfor er nogle af de mest fremskredne projekter på Grønland indtegnet. Af aktuelle projekter i Grønland er Tanbreez Minings projekt i området Killavaat Alunngat, hvor man forventer at finde ca. 3 mia. tons malm af sjældne jordarter. Når minen er sat i drift forventes en årlig produktion på til 1,5 millioner tons. I samme område (ved Kvanefjeldet) arbejder Greenland Mining og Energy Ltd. på udvinding af sjældne jordarter og uran. Ved Isukasia nord for Nuuk har London Mining arbejdet på at etablere en jernmine, der forventes at producere knap 15 millioner tons malmkoncentrat om året. Ironbark Zink Inc. arbejder med etablering af en Zinkmine ved Citronen Fjord i det nordlige Grønland, hvor man regner med at producere tons zinkkoncentrat og tons bly om året. Figur 1. Eksempler på mineprojekter i Grønland Også andre steder i Arktis forventes der vækst inden for minedrift, med deraf følgende stigende efterspørgsel efter maritime aktiviteter. Det gælder såvel i Rusland, Sverige, Finland og Norge som i Alaska og de nordlige provinser af Canada. For Canada er det estimeret, at udvindingen af mineraler i de nordlige egne vil vokse med 91 procent i perioden fra 2011 til 2020 med en årlig stigning på 7,5 procent. Det forventes, at denne udvikling særligt vil være drevet af en øget 12

13 udvinding af metaller, der forventes at vokse med 138 procent over perioden. I det nordlige Canada er det især i territoriet Nunavut, at der investeres i mineefterforskning. I dag udvindes der blandt andet guld i Meadowbank og Meliadine, og i fremtiden forventer man at påbegynde jernudvinding ved Mary River. Det vurderes, at både Nunavut og Nordvestterritorierne bærer et stort potentiale for fremtidig minedrift. Izok Lake Mary River Meadowbank Raglan Figur 2. Eksempler på mineprojekter i Canada Alaska har i længere tid haft en voksende mineindustri. Fra 2000 til 2010 er investeringerne i mineefterforskning mere end syvdoblet, og der er kommet fornyet interesse i minedrift i området. Den største del af efterforskningen foregår imidlertid fortsat i den sydvestlige del af Alaska udenfor Arktis, imens kun to procent (pr. 2010) investeres i efterforskning i det nordlige Alaska. I de nordlige egne efterforskes der særligt efter guld, og det forventes, at det nordlige Alaska gemmer på meget store forekomster af kul. Det nordlige Skandinavien menes at være et af de rigeste områder på mineraler i verden. I Norge rangerer Nordland, Finnmark og Svalbard (alle arktiske områder) alle blandt de fem største mineområder. I det nordlige Sverige er der en relativt stor udvinding af ikke mindst jern (Norrbotten) og andre metaller fx guld (Västerbotten). Også i Finland har minesektoren over de senere år fået større betydning, hvor en del af udvindingen finder sted i den arktiske del. I fremtiden forventer man særligt at finde nye forekomster af nikkel, kobber, aluminium og platin i Finland. 13

14 I Rusland har man ligeledes et stort ressourcepotentiale, men har generelt haft svært ved at finde reserver, der har kunnet danne grundlag for en rentabel udvinding. Samtidig har det været svært at finde finansiering til nye mineprojekter blandt andet grundet lovgivningen på området. Til trods for disse vanskeligheder har man over de seneste år oplevet en intensiveret efterforskning, og regeringen har etableret et udviklingsprogram for området, hvor der satses på udvinding af krom, zink, titanium, aluminium, tin og uran. Samlet vurderer NIRAS, at væksten i minedrift i det arktiske område inden for en periode på fem til ti år for alvor kan tage fart og skabe muligheder for Rigsfællesskabets maritime erhverv. Det står i overensstemmelse med vurderingen hos de maritime erhverv, der ifølge interviewene forventer, at der kan være potentiale i at levere til mineindustrien i Arktis, ikke mindst i Grønland, Canada og eventuelt Rusland inden for en overskuelig fremtid. Selvom en del af ressourcerne fra både den nuværende og formentlig fra den fremtidige mineindustri viderebehandles i de respektive lande og transporteres via infrastruktur på land, er det vurderingen fra det maritime erhvervsliv, at størstedelen af udbyttet, grundet de store afstande i uvejsomt terræn, vil blive transporteret over vand. Særligt på Grønland eksisterer der aktuelt ikke noget alternativ til søtransport. 3.2 Udvinding af offshore olie og gas I det seneste årti har man oplevet en voksende interesse i udvinding af olie og gas i Arktis. U.S. Geological Survey har estimeret, at 13 procent af verdens uopdagede oliereserver og op til 30 procent af verdens uopdagede gasreserver findes i Arktis. Af de samlede olie- og gasressourcer i Arktis vil over halvdelen befinde sig i Rusland, en femtedel i USA, og resten i henholdsvis Norge, Grønland og Canada. Heraf forventes mere end firefemtedele af olie- og gasreserverne at findes offshore. Den stigende brug af olie og gas, kombineret med at en række af de traditionelle olie- og gaskilder er ved at være opbrugte, har medført øgede verdensmarkedspriser. Da rentabiliteten af olie- og gasudvinding er uløseligt forbundet til verdensmarkedsprisen for samme, har de øgede priser sandsynligvis været en væsentlig årsag til den interesse, der har været i olie- og gasudvinding i Arktis. De seneste år har man imidlertid oplevet en stagnation i udviklingen af olie- og gasprisen, der dels skyldes den økonomiske krise, dels de store forekomster af skifergas og -olie, det nu er blevet muligt at udvinde. Dette har formentlig været med til at bremse udviklingen i Arktis. Blandt andet har Gazprom, Total og Statoil i 2010 opgivet udvindingen af gas ved Shtokman gasfeltet i Barentshavet 14

15 grundet øgede omkostninger og et ugunstigt marked. Samtidig er der en politisk dagsorden om at få reduceret brugen af fossile brændsler, der på den lange bane muligvis vil kunne bremse udviklingen på området. Ovenstående forhold betyder, at forventningerne til udviklingen i den arktiske efterforskning- og udvinding af olie og gas, i de seneste par år er blevet mere beherskede - særligt på kortere sigt og særligt hvad angår Grønland. Dette gør sig også gældende blandt de maritime erhverv, der ikke forventer nogen stor udvinding af olie- og/eller gas i Grønland, inden for de næste 20 år. Konklusionen om olie og gas på Grønland genfindes desuden i litteraturen, blandt andet i rapporten Til Gavn for Grønland, der konkluderer, at produktion og eksport af olie i Grønland muligvis vil kunne startes inden for år. I Grønlands olieog mineralstrategi for sættes der ligeledes ikke specifikke tal på omfanget af den forventede olie- og gasudnyttelse i den nære fremtid, men der lægges en strategi for at fastholde interessen fra investorer og fortsættelse af udbuddet af efterforskningstilladelser. Til trods for en mere behersket forventning til udviklingen af olie- og gasindustrien i særligt Grønland, eksisterer der dog stadigt et potentiale for de maritime erhverv i at levere ydelser til olie- og gasindustrien i Grønland i den mere nære fremtid. Potentialet for de maritime erhverv er størst i forbindelse med den egentlige udvinding, men også i forbindelse med forundersøgelser og efterforskning, kan de maritime erhverv levere ydelser om end i mindre målestok. Cairns efterforskningsboringer i Grønland har vist, at der kan være knyttet ganske betydelige maritime aktiviteter til efterforskningsfasen, og da det forventes, at der fortsat vil foregå en vis efterforskning efter olie- og gas i Grønland, vil der kunne være et potentiale også på den kortere bane. Derudover foregår der i dag udvinding af olie- og gas i andre dele af Arktis, og den udvinding forventes at fortsætte og udvikles. Det gælder særligt i Norge, Rusland og Canada. Nord for Norge har man oplevet stor interesse i udvinding af olie og gas i Barentshavet. Blandt andet opererer Statoil Petroleum A/S og Eni Norge A/S i dag Goliatfeltet i Barentshavet, der forventes at starte produktion i slutningen af 2014, og i 2011 fandt man meget store forekomster af olie ved Johan Castberg oliefeltet, som man forventer at kunne udnytte fra I Rusland findes der store forekomster af olie- og gas, særligt langs den sibiriske kyst. Det statsejede selskab, Rosneft, har indgået samarbejde med ExxonMobil om at udvikle olieudvindingen i Arktis, og Vankor oliefeltet i Arktis udgør det største enkeltstående oliefund i tre årtier. Også i den russiske del af Barentshavet forventer man at finde store reserver, om end der primært er tale om gas. Der foregår i dag udvinding ved Kirinskoye gasfeltet og Prirazlomonoye oliefeltet. 15

16 Frem mod 2020 forventer man at foretage undersøgelser og udvikle offshoreområderne i Barentshavet, Pechorahavet og Karahavet. Også langs Canadas og Alaskas kyster foregår der omfattende efterforskning efter olie og gas. Ved udgangen af 2012 var der givet 152 licenser til efterforskning eller udvinding i området omkring Mackenzie-floden og Beaufort-strædet. ConocoPhillips borer aktuelt offshore i Nordvestterritoriet og Statoil og Husky Energy har fundet olie i Flemish Pass-bassinet ud for New Foundland og Labrador. Samlet vurderer NIRAS, at der allerede nu eksisterer et vist potentiale for de maritime erhverv for at levere til den arktiske olie- og gasindustri. Potentialet knytter sig i høj grad til det nordlige Norge, Rusland og Nordamerika, men også i Grønland vil der være potentiale for at levere til den fortsatte efterforskning efter olie og gas. 3.3 Gradvis åbning af de arktiske passager Til trods for markante udsving i mængden af is fra år til år, er tendensen i Arktis, at isen trækker sig stadigt længere tilbage, og at nye transportkorridorer bliver tilgængelige i en stadigt længere periode hvert år. Imens der er divergerende meninger om hastigheden af isens tilbagetrækning i fremtiden, er der generel enighed om, at isen vil fortsætte med at trække sig tilbage. Det betyder, at imens man på længere sigt vil kunne opleve isfrie somre, der muliggør benyttelse af alle nordlige passager, vil der være anseelige mængder is i vintermånederne, og passagerne vil kun være isfrie i en afgrænset periode hvert år. I takt med, at isen trækker sig længere tilbage, bliver anvendelse af de nye, nordlige transportveje stadigt mere attraktivt for de maritime erhverv. Overordnet taler man om tre nye passager eller ruter: 1) Nordøstpassagen, 2) Nordvestpassagen og 3) Den Centralarktiske Rute. Nordøstpassagen er betegnelsen for en række sejlruter, der går fra Karastrædet i vest til Tjuktjerhavet og Beringsstrædet i øst nord for Rusland. Nordvestpassagen er betegnelsen for en række sejlruter, der går nord om Canada og Alaska fra Beauforthavet i vest til Baffinbugten i øst. Den Centralarktiske Rute går tværs over Nordpolen fra Grønlandshavet til Berringsstrædet gennem internationalt farvand. 16

17 Figur 3. De tre aktiske transportkorridorer Af de tre ruter er Nordøstpassagen (markeret med rødt i figuren ovenfor) den rute, der er mest tilgængelig for sejlads, og allerede i dag er der skibstrafik gennem Nordøstpassagen om end meget begræset. Passagen er farbar i ca. fire måneder årligt i tidsrummet fra juli til november, og i 2013 passerede 71 skibe igennem Nordøstpassagen. Nordøstpassagen administreres af Rusland via NSRA (The Northern Sea Route Administration), som leverer information og fungerer som rederierne og skibenes kontaktcentral i forhold til sejlads på passagen. Nordøstpassagen er interessant for det maritime erhverv af flere årsager. For det første kan den mindske sejlafstanden fra Nordeuropa til Asien markant i forhold til de traditionelle sejlruter igennem Suez-kanalen. For det andet kan den sikre adgang til arktiske råstofressourcer - ikke mindst i Rusland. Det, kombineret med en stigning i verdenshandlen og problemer med pirateri i det Indiske Ocean, danner grundlag for øget transport ad Nordøstpassagen i fremtiden. Sejlafstanden fra Asien til Europa kan ved sejlads igennem Nordøstpassagen reduceres med op til 40 procent på nogle ruter. Jo sydligere destination og udskibningshavn ligger, desto mindre bliver besparelsen imidlertid. Ved sejlads imellem Rotterdam i Holland og Shanghai i Kina (Kinas største havn) vil distancen være næsten 30 procent kortere igennem Nordøstpassagen. Ved sejlads imellem Rotterdam og Shenzhen i det sydlige Kina vil distancen være 15 procent kortere. 17

18 Imens potentialet ved en kortere sejlrute og deraf forkortet transporttid og brændstofbesparelse er åbenlyse, er der også forhold, der trækker i den modsatte retning. For det første må skibe, der sejler ad Nordøstpassagen være udstyret til de vanskelige forhold, hvilket betyder en ekstrainvestering på procent. Derudover kan der være øgede drifts-og vedligeholdelsesomkostninger ved at sejle ad Nordøstpassagen, og forsikringspræmien vil være større. Det maritime erhvervsliv peger endvidere på, at der kan være væsentlige administrative vanskeligheder ved at opbygge et samarbejde med de russiske myndigheder om sejlads på passagen, men at disse vanskeligheder aftager betydeligt, når først samarbejdet er etableret. Det er endvidere en udfordring, at dybden på sejlruterne ad Nordøstpassagen er lav på nogle ruter så lav som 10 meter. De snævre passager med lav dybde sætter en begrænsning på størrelsen af de skibe, der kan sejle ad passagen, og da der er skalaøkonomi ved transport med større skibe, forsvinder en del af gevinsten ved at sejle ad Nordøstpassagen i modsætning til at sejle på de traditionelle, sydlige sejlruter. Kinas fokus indikerer da også, at man betragter Nordøstpassagen som en fremtidig nichetransportkoridor. Kina har de seneste år investeret massivt i udviklingen af deres sydlige transportruter og kun vist begrænset interesse for de nordlige sejlruter. Givet de øgede omkostninger ved at sejle ad Nordøstpassagen og den mindre distance-besparelse jo mere sydligt udskibnings- og modtagerhavn ligger, vurderer NIRAS, at sejlads ad Nordøstpassagen primært vil være relevant for transport mellem Nordeuropa og det nordlige Asien. Givet skalaøkonomi ved at sejle med større skibe ad de sydlige sejlruter, og givet de øgede omkostninger ved at sejle ad Nordøstpassagen, vurderer NIRAS desuden, at der ikke vil være noget stort potentiale for containertransport ad Nordøstpassagen i den nære fremtid. Samme opfattelse gør sig gældende for flertallet af lederne for det maritime erhvervsliv, der opfatter containertransporten ad Nordøstpassagen som en niche. Det vurderes imidlertid, at der kan komme en øget transit- og destinationstransport af råstoffer ad Nordøstpassagen i fremtiden, i takt med at udvinding af olie-, gas og mineraler i de arktiske egne udvikles. Det forventes endvidere, at man vil se øget projektsejlads ad passagerne, med det formål at levere udstyr og materialer til anlægsprojekter i de nordlige egne. 18

19 Som forretningsmodel er det forventningen blandt det maritime erhvervsliv, at man i forhold til destinationssejlads med tiden vil begynde at se flere multifunktions-fartøjer, der kan varetage mere end én opgave eksempelvis sejlads af udstyr, hvor der også kan medtages malm eller et mindre omfang af containere. Nordvestpassagen har den fordel, at dybdegangen er større og man derfor vil kunne sejle med større skibe. Samtidig giver Nordvestpassagen adgang til råstofressourcerne i særligt Canada. Geografien i området bevirker imidlertid, at mængden af is er større, og det vurderes, at potentialerne for transport ad Nordvestpassagen ligger længere ude i fremtiden om end der på den lidt kortere bane vil kunne ses destinationssejlads af særligt bulk fra mineindustrien. Givet de større ismængder, er det ligeledes forventningen, at transport af Den Centralarktiske Rute ligger længere ude i fremtiden. 3.4 Mere global og arktisk turisme Den internationale turisme er i hastig vækst. FN s organisation for verdensturisme (UNWTO) forventer, at det samlede antal internationale turister vil stige med gennemsnitligt 3,3 procent om året i perioden fra 2010 til Særligt inden for oplevelsesbaseret turisme foregår en hastig udvikling. Med sin afsidigt liggende geografi og sin unikke natur står de arktiske stater med gode muligheder for at høste en del af den fremtidige vækst i turismen. En del af den fremtidige turisme i Arktis vil forventeligt foregå som krydstogtturisme. I takt med, at de arktiske farvande bliver tilgængelige en længere periode hvert år, er der grundlag for at krydstogtturismen i Arktis kan udvikle sig i en positiv retning. Figur 4. Registrerede krydstogtsejladser i grønlandske farvande i perioden (Kilde: Arktisk Kommando) 19

20 Set over en tiårig periode har man isoleret set for Grønland oplevet en stigning i antallet af krydstogtsejladser fra 84 sejladser i 2004 til 130 sejladser i 2013 med en gennemsnitlig stigning på ca. 11 procent (se figur 4 ovenfor). Udviklingen er imidlertid kendetegnet ved store fluktuationer, og set for Arktis som helhed er udviklingen næppe gået ligeså hurtig, som mange havde forventet. Til trods herfor vurderes der fortsat at eksistere et potentiale for øget krydstogtturisme i Arktis i fremtiden. I det maritime erhvervsliv er det imidlertid ikke forventningen, at der vil være nogen stor udvikling i international krydstogtturisme indenfor de næste 10 år, men at der vil ske en gradvis udvikling, som med tiden kan gøre området forretningsmæssigt interessant. Særligt små og mellemstore krydstogtskibe, der kan sejle ind i små fjorde og tæt på den arktiske natur, vurderes af erhvervslivet at kunne opleve vækst. 3.5 Rammevilkår for sejlads i Arktis Store dele af Arktis er kendetegnet ved periodisk eller fast is, lave temperaturer, periodevist totalmørke og hurtigt omskiftelige vejrforhold, der har betydning for sejlads og navigation i området. Sejlads i internationalt farvand i Arktis er, som anden international sejlads, reguleret igennem FN s havretskonvention og konventioner under den internationale maritime organisation, IMO (fx SOLAS, STCW og MARPOL). På nuværende tidspunkt er der ikke internationalt aftalt særlige regler for skibe, der opererer i Arktis, men forhandlinger om Polarkoden pågår og forventes at træde i kraft i Kyststater i Arktis kan gøre krav på nationalt farvand, der strækker sig tolv sømil ud fra land (Grønland tre sømil). I nationalt farvand kan staterne selv fastsætte regler for sejlads. Reglerne kan omfatte eksempelvis krav til sejladssikkerhed, beskyttelse af det maritime miljø og krav til skibsemissioner. Staterne kan endvidere stille krav til skibe, der anløber nationale havne, og har i forbindelse med havneanløb beføjelser til at inspicere og håndhæve regler, der gælder både i nationalt og internationalt farvand. Derudover kan kyststaterne kræve en tolv-sømiles tilstødende zone til det nationale farvand. I denne zone må staterne udøve kontrol med fremmede skibe for at hindre overtrædelse af nationale eller regionale toldregler, finansielle regler, hindre ulovlig indvandring eller undgå brud på sundhedsmæssige regler eller foranstaltninger. 20

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Dette er en beskrivelse af en analyse, som Søfartsstyrelsen - med støtte fra Den Danske Maritime Fond

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, Danmarks R ederiforening Etableret 1884 100 rederier Branche- og arbejdsgiverorganisation I Bruxelles siden 1989 Maritimt hus Organisationsdiagram

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer,

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Offshore Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Agenda Om Maersk Drilling Værftsophold Slide no. 2 Lad os hilse på Ben først... Slide no. 3 Olie

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs. NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Skal du have en del af kagen?

Skal du have en del af kagen? Skal du have en del af kagen? Sådan bliver du leverandør til offshore industrien Erhvervsinitiativet Offshore Supply hjælper din virksomhed med at tage de første skridt ud på nye markeder. 50.000 milliarder

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 4. februar 2016 Spørgsmål fra salen Christian Lynge

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

MSP og Det blå Danmarks interesser udfordringer og muligheder for erhvervene. Temadag 26-09-2013

MSP og Det blå Danmarks interesser udfordringer og muligheder for erhvervene. Temadag 26-09-2013 MSP og Det blå Danmarks interesser udfordringer og muligheder for erhvervene Temadag 26-09-2013 Danish Shipowners Association A.P. Møller Mærsk A/S TORM A/S D/S Norden A/S DFDS A/S J. Lauritzen A/S Teekay

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ 1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF DEN SOCIOØKONOMISKE kontekst Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af den socioøkonomiske kontekst i forbindelse

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Med olien som isbryder skal væksten bringes

Med olien som isbryder skal væksten bringes Side 1 af 5 Med olien som isbryder skal væksten bringes til Arktis Skrevet af: Jørgen Steen Nielsen Oprettet 28/09/2011-20:41 Den 20. august forlader den russiske supertanker Vladimir Tikhonov byen Murmansk

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%?

2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%? Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut IHer Svar på 37-spørgsmål

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt. Notat til Udvalgsmøde i Folketinget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt. Notat til Udvalgsmøde i Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt Notat til Udvalgsmøde i Folketinget Mange tak fordi vi kan få foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget med deltagelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina

Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina 29. januar, 2012 Ny arktisk ambassadør: tættere samarbejde med Kina?Der er en indbygget konflikt i de enorme økonomiske muligheder i Arktis. Enhver ressourceudvinding er kombineret med høj risiko?, siger

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135. Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.

31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135. Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq. 31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135 Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.gl 1/5 Høringssvar ang. forslag til ændring af Rejsebekendtgørelsen

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 1 Formål Formålet er at styrke opmærksomheden på spidskompetencerne i dansk offshore i udlandet samt at øge

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere