Affaldsstatistik 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Affaldsstatistik 2004"

Transkript

1 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr

2

3 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN BEHANDLINGEN AF AFFALD I BEHANDLINGEN AF AFFALD UDEN RESTPRODUKTER OG BYGGEAFFALD BEHANDLINGEN FORDELT PÅ KILDER OG AFFALDSTYPER UDVIKLING I AFFALDSPRODUKTIONEN GENANVENDELSE GENANVENDELSE FORDELT PÅ FRAKTIONER PAPIR OG PAP PLAST FLASKER OG GLAS JERN OG METAL ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING DÆK 26 3 FARLIGT AFFALD 28 4 IMPORT OG EKSPORT AF AFFALD IMPORT EKSPORT IMPORT OG EKSPORT AF ANMELDELSESPLIGTIGT AFFALD 32 OECD- KODER 36 5 DE ENKELTE AFFALDSKILDER OG STATUS I FORHOLD TIL SIGTELINIERNE ÅR AFFALD FRA HUSHOLDNINGER Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand Dagrenovation Storskrald Haveaffald AFFALD FRA SERVICESEKTOREN AFFALD FRA INDUSTRIEN AFFALD FRA BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED RESTPRODUKTER FRA DE KULFYREDE KRAFTVÆRKER SLAM FRA KOMMUNALE RENSEANLÆG RESTPRODUKTER FRA AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG 54 6 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG 57 3

4 6.1 FORBRÆNDINGSANLÆG DEPONERINGSANLÆG 58 BILAG 1 TABELLER OVER AFFALDSPRODUKTION 59 BILAG 2 FORUDSÆTNINGER FOR FORDELINGEN AF AFFALD FRA CONTAINER/OMLASTESTATIONER 61 BILAG 3 OPGØRELSE OVER ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING 63 BILAG 4 BEHANDLING AF FARLIGT AFFALD 65 TABELLEN FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 65 BILAG 5 ANLÆG, DER INDBERETTER TIL ISAG. ANGIVET MED CVR-NUMMER, NAVN, ADRESSE, TELEFONNUMMER, AFFALDSFRAKTION OG BEHANDLINGSFORM 67 4

5 Forord ISAG ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i Indberetningen for 2004 er den 12. i rækken af indberetninger. ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar. For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor. Oparbejdning Eksport Affaldsproducent Direkte kilde Anlæg A Anlægskilde Direkte kilder 1 Husholdninger 2 Institutioner, handel og 5 kbyggeri t og 7 Rensningsanlæg l i k h d 8 Container/omlastestatio 20 Nærings- og 21 Tekstil-, d l beklædnings- idd li d t iog 22 ltræ- d og i dmøbelindustri t i 23 Papir- og grafisk industri 24 Kemisk industri 25 Gummi- og plastindustri 26 Sten-, ler- og glasindustri 27 Jern- og metalindustri 28 Anden 29 fforsyningsvirksomhe tilli i k h d 30 Landbrug, d skovbrug, fiskeri Fraført Oparbejdning Anlægskilde Anlæg B Anlægskilder 10 Oparbejdningsanlæg 11 Komposterings- og biogasanlæg 12 Forbrændingsanlæg 13 Deponeringsanlæg 14 Slamforbrændingsanlæg 15 Anlæg til særlig behandling Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark. Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper. Nye forudsætninger Fra og med 2001 er data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at den erhvervsmæssig kilde fremstilling m.v. ikke længere eksisterer, så det fra 2001 kun er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. 5

6 Fra og med 2001 sker der en forskydning, således at mængderne af affald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger. Således er mængderne af affald fra industrien faldet med 37% i perioden 2000 til 2004, mens den er steget med 64% for servicesektoren. I perioden 2003 til 2004 er affaldsmængderne fra industrien steget med 1% mens den for servicesektoren er steget med 11%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen 1. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Dette forhold skal man være opmærksom på, når man læser statistikken. Samtidig opfordres indberetterne til ISAG om at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990 erne til starten af 2001er faldet væsentligt, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. 2 Emballageaffald er en nyere affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne registreringsmulighed. Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til For en nærmere redegørelse for forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data fra og med 2001 på betyder, at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold. Regeringens Affaldsstrategi indeholder et skift i fokus fra udelukkende at bruge affaldsmængden som indikator for målopfyldelse til at supplere med nye affaldsindikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning. 1 Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni Statitistisk tiårsoversigt 2003 og Danmarks Statistik. 6

7 Læsevejledning Affaldsstatistik 2004 følger den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 1 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 2 handler om genanvendelsen af affald. Kapitel 3 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 4 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel ikke-anmeldelsespligtigt affald som anmeldelsespligtigt affald. I kapitel 5 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af sigtelinierne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi I kapitel 6 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark. For de første år vil der i tabeller og figurer være et spring på 2 år. Det er sket af pladshensyn, så tabellerne ikke fremstår for små og man dermed ikke kan læse dem. Der har desværre indsneget sig en fejl i affaldsstatistik 2003, hvor ca tons slam er blevet talt med to gange. Det betyder, at de samlede affaldsmængder i 2003 var tons affald, og ikke som tidligere angivet tons affald. Tabeller og figurer i kapitel 1 og kapitel 5.6 er derfor blevet korrigeret, ligesom bilag 1 er blevet ændret, så de nye 2003 tal passer. 7

8 8

9 Sammenfatning og konklusioner Indberetningen til ISAG for 2004 omfatter 394 anlæg fordelt på 256 virksomheder. Indberetningen for 2003 omfattede 403 anlæg fordelt på 273 virksomheder. 3 Affaldsproduktionen i 2004 holdes op mod sigtelinierne i 2008 fra Regeringens Affaldsstrategi Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2004: Den samlede registrerede affaldsmængde var i 2004 på tons, hvilket er tons eller 6% mere end i Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, blev der i 2004 produceret en affaldsmængde på tons svarende til en stigning på 9% i forhold til Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra byggeri og anlæg holdes udenfor statistikken var den samlede affaldsproduktion i 2004 på tons, hvilket er tons mere end i 2003 eller 4%. Altså er der tale om en stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg, som er den mere konjunkturfølsomme affaldsproduktion. Den samlede genanvendelse var på 65%. Sigtelinien er på 65% for genanvendelse i I 2003 var den samlede genanvendelse også på 65%. De forbrændte mængder udgjorde 26%, men hertil kommer 1% til midlertidig oplagring, som efterfølgende vil blive forbrændt. Sigtelinien er på 26% for forbrænding i år De procentvise mængder til forbrænding og oplagring var de samme i Mængden til deponering udgjorde 8%, hvilket er en procent bedre end sigtelinien på max. 9% for deponering i år I 2003 blev også 8% deponeret. Sigtelinierne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien. 3 Faldet i anlæg/virksomheder skyldes primært at de enten er blevet nedlagt eller lagt sammen med andre ISAG indberetningsanlæg. 9

10 1 Affaldsproduktion og behandling 1.1 Affaldsproduktionen i 2004 og udviklingen Affaldsproduktionen i år 2004, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2003 til 2004 fremgår af tabel 1. 4 Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i 1000 tons Udvikling i % Danmark Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Andet Service* Industri* Byggeri og anlæg Renseanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der anvendt tal fra 2002 i 2004 se fodnote 26). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/ omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling. Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter. * Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares. I Danmark blev der produceret tons affald i år Det er en stigning på 6% i forhold til affaldsproduktionen i Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde byggeri og anlægsaffald på 19% i forhold til Derudover ses der også en stigende mængde affald fra service på 11%. Der er dog, som nævnt i forordet, en stor usikkerhed forbundet med affaldsudviklingen fra service. Der ses et fald i affaldsmængden fra slagger, flyveaske m.v på 20%. Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2004 på tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 5% i forhold til De fire affaldstyper under husholdning har enten stabiliseret sig eller udviser stigninger. 4 Der har desværre indsneget sig en fejl i affaldsstatistik 2003, hvor ca tons slam er blevet talt med to gange. Det betyder, at de samlede affaldsmængder i 2003 var tons affald, og ikke som tidligere angivet tons affald. 10

11 Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til de foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden i alt steget med 2% der har kun været ganske små udsving fra år til år 5. Dagrenovation omfatter separat indsamlet papir, glas, organisk affald og andet. Der ses en stigning i mængden af storskrald på 8% eller tons i forhold til Mængden af andet er steget med 43%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på tons. I mængden af andet er medtaget emballageaffald. Mængden af udsorteret emballageaffald skal indberettes til ISAG fra og med Men dette gøres endnu ikke i tilstrækkeligt omfang. Derfor viser den registrerede emballage affaldsmængde i ISAG ikke den reelt indsamlede mængde emballageaffald. Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2004 på tons, hvilket er 11% mere i forhold til mængden i 2003 i faktiske tal en stigning på tons. Affald fra servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor. Stigningen fordeler sig på følgende fraktioner: diverse brændbart, divserse ikke brændbart, papir og pap, klinisk risikoaffald, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 13%, 4%, 1%, 1% 7% og 23% i forhold til Fraktionerne glas og madspild/andet organisk viser fald svarende til hhv. 12% og 46%. (Se tabel 26). Mængden af affald fra industrien 6 er steget med 1%. Der er tale om en stigning på tons fra tons i 2003 til tons i Stigningen kan primært henføres til fraktionerne: diverse ikke brændbart, plast, madspild/andet organisk, roejord, slam, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 17%, 1%, 6%, 42%, 12%, 6% og 6% i forhold til I modsætning hertil har der været et fald i fraktionerne: diverse brændbart, papir og pap og jern og metal på hhv. 10%, 11% og 12%. (Se tabel 27). Der er siden 2001 sket en forskydning mellem affaldsmængderne fra service og industri, således at affaldsmængderne fra service er steget markant samtidig med at affaldsmængderne fra industrien er faldet nogelunde tilsvarende. Det ses bl.a., at mængderne af affald fra industrien er faldet med 20% i perioden 2002 til 2004, mens den er steget med 35% for servicesektoren. I perioden 2003 til 2004 er affaldsmængderne fra industrien steget med 1% mens den for servicesektoren er steget med 11%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen 7. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. 5 Udviklingen fra 1994 til 2004 beskrives nærmere i afsnit De erhvervsmæssige kilder med koderne (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri. 7 Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni

12 En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990 erne til starten af 2001er faldet væsentligt, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. 8 Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er steget fra 2003 til Således var mængden af bygge- og anlægsaffald i tons, hvilket er tons eller 19% mere end i Stigningen skal findes i fraktionerne: diverse ikke brændbart, beton, tegl, andet bygge/anlæg og jord og sten der er steget med hhv. 5%, 9%, 18%, 33% og 63%. Derimod findes der fald i fraktionerne: asfalt, andet genanvendeligt og andet på hhv. 0,2%, 37% og 0,3%. (Se tabel 30). Der er registreret tons jord og sten mere i Forklaringen skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%. 9 Der ses et fald på 2% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2004 på tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er tons mindre end i Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 20% fra tons i 2003 til tons i Dette skyldes først og fremmest, at Danmarks faktiske forbrug af kul til fremstilling af energi er faldet væsentligt i perioden 2003 til Over perioden fra 1996 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. Det skyldes bl.a., at der er sket en omlægning af energiproduktionen fra kul til vedvarende energikilder. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el Behandlingen af affald i 2004 I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi Statitistisk tiårsoversigte 2003 og Danmarks Statistik. 9 Det skal bemærkes, at en stor del af den jord der kommer ind, føres til jordrensning. Det må formodes, at en del af denne jord ikke kan genanvendes men i stedet føres til deponering, hvorfor den samlede genanvendelsesprocent kan falde. Miljøstyrelsen vil i Affaldsstatistik 2005 analysere jordstrømmene nærmere. 10 Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2004 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år Se Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i Danmarks faktiske energiforbrug fra kul var i PJ. Dette er faldet til 186 PJ i

13 Tabel 2. Affaldsbehandling og sigtelinier for tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring I alt Det fremgår af tabel 2, at tons svarende til 65% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i I faktiske tal er der tale om en stigning i de genanvendte mængder på tons i forhold til Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001, 2003 og 2004 giver ikke 100% pga. afrunding. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. Mængden af affald, der blev forbrændt i 2004 var på tons. Dette er inklusiv tons slam fra kommunale rensningsanlæg. Faktisk er det en stigning i mængden på tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2004 på tons, hvilket er en stigning på tons i forhold til Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 8% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2004 med 61% svarende til et fald i den deponerede mængde på tons. Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere. I Regeringens Affaldsstrategi lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. De sigtelinier, der er for de enkelte sektorer og enkeltfraktioner, vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering. 13

14 Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 opfyldt i 2004, og blev for så vidt allerede opfyldt i I år 2004 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje. Det generelle fald i andelen af affald til deponering må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar Men der er også andre vigtige årsager. Figur 1. Behandling af affald i Danmark med sigtelinier for tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret. 1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffald Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af de sidste 10 års strategi om udfasning af kul, et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til og med 2000 der har faktisk været tale om et fald på tons (se tabel 32), hvilket er et fald på 40%. I perioden 2003 til 2004 er der sket et fald på tons, hvilket 14

15 primært må skyldes en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 66% fra 2003 til Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling. En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 5.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%. Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken. Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen. Figur 2. Behandling af affald i Danmark uden slagger, flyveaske mv. (Kul) tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 63% af det øvrige affald blev genanvendt i 2004, hvilket er en stigning på tons i de samlede mængder i forhold til Dette svarer meget godt til, at en stor del af stigningen i de samlede affaldsmængder skal findes i bygge- og anlægsaffald, hvoraf en stor del som sagt bliver genanvendt. Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2004 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt tons mere end året før. At der blev forbrændt 2% mere affald i 2003 skal sammenholdes med, at de samlede affaldsmængder i 2004 er steget. Andelen af affald til deponering er 8%. I absolutte tal deponeres der tons affald mere i 2004 end i I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2004 blev produceret tons affald svarende til en stigning på 9% i forhold til Heraf 12 Energistyrelsen, Månedlig elstatistik. 15

16 blev de tons genanvendt, mens tons blev forbrændt og tons blev deponeret tons blev særligt behandlet og tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet 13. De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 33% fra 1994 til I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Som det kan ses, får det andelen af affald der genanvendes til at falde, mens andelen af affald der enten forbrændes eller deponeres stiger. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2004 var tons, hvilket er tons mere end i 2003 eller ca. 4%. Der er altså tale om en stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Denne stigning skal især tilskrives affald fra husholdninger og service, der tilsammen er steget med tons fra 2003 til 2004 (se tabel 1). Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2004 hhv. 96% og 94%, jf. kapitel 5. Som det ses af figur 3, har netop den høje genanvendelsesprocent for disse to kilder derfor stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent for de resterende affaldsmængder. Da bygge-og anlægsaffaldet udgør en forholdsmæssig stor del af de samlede affaldsmængder, ses det også, at den samlede genanvendelsesprocent falder, hvis dette affald lades udenfor statistikken. Genanvendelsen af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet får derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi Figur 3. Behandling af affald i Danmark uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel Dispensationsmulighed i 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni

17 1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2004 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1. Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer (se bilag 1). Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 60%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 24% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i I 2004 blev 44% af affaldet genanvendt. Dette er dog en kraftig stigning, i forhold til 2002 hvor kun 36% blev genanvendt. Der forbrændes for meget affald, nemlig 47%, i forhold til en sigtelinie på 45%. Der deponeres for meget affald; 8% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra forbrændning og deponering til genanvendelse. Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi , jf. figur 5. Kun 17% af dette affald blev genanvendt i år Genanvendelsesprocenten har for perioden ligget og svinget mellem 14 % og 17 % (se også figur 7). Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2004, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde 0% 20% 40% 60% 80% 100% Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring Slagger, flyveaske mv. (Kul) Andet Kilde: Som tabel 1. Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. 17

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse Affaldsdatasystemet

Ny Affaldsbekendtgørelse Affaldsdatasystemet Ny Affaldsbekendtgørelse Affaldsdatasystemet Affaldsdata- systemet 2. Affaldsdatasystemet (kap 13) Oplysninger fra 2010 skal indberettes til Affaldsdatasystemet. Kan indberettes fra april 2010. Affaldsdatasystemet

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Gentofte Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel November 2009 Godkendt af Langeland Kommunes Kommunalbestyrelse den 12 april 2010 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 November 2009 Dokumentnr

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

Affaldsstrategi 2005-2008

Affaldsstrategi 2005-2008 Affaldsstrategi 2005-2008 Regeringen 2003 Affaldsstrategi 2005-2008 September 2003 SIDE 2 Indhold 5 Forord 7 Læsevejledning 9 1 Affaldsstrategi 2005-2008, fokusområder 1.1 Ressourcetab og miljøbelastning

Læs mere

KAPITEL III AFFALD. III.1 Indledning

KAPITEL III AFFALD. III.1 Indledning KAPITEL III AFFALD III.1 Indledning Hvor der er aktivitet, er der affald Hvad er affald? Både private og offentlige aktører Affald er en uundgåelig del af økonomisk aktivitet. Der produceres affald i forbindelse

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Mål 2 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Læs mere

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag.

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. 2 Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 2. Indledning... 5 3. Affaldsplanens indhold... 6 4.

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse Skive Kommune Skive Renovation 4-S Kåstrupvej 20 7860 Spøttrup Plan- og Virksomhedsafdelingen J.nr. AAR-432-00120 Ref. krrst/nijol 5. november 2010 Skive renovation 4-S Afgørelse om ændringer til positivliste

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

AFFALDSPLAN 2000-2012

AFFALDSPLAN 2000-2012 IS FÆLLEDS- FORBRÆNDING AFFALDSPLAN 2000-2012 HOBRO MARIAGER NØRAGER NØRHALD PURHUS Indholdsfortegnelse Side 1 Forord 3 2 Godkendelsespåtegning 5 3 Planens grundlag 7 3.1 Lovgrundlag 8 3.2 Godkendelsesprocedure

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. marts 2011 7. marts 2011. Nr. 224. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415. Lovtidende A 2011 Udgivet den 31. december 2011 12. december 2011. Nr. 1415. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 21. december 2010. Nr. 1632. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune Affaldsplan 2009-2012 Svendborg Kommune Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - Fællesdel Klintholm-kommunerne, Affaldsplan 2009

Læs mere

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Baggrund og målsætninger... 6 1. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 2. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 3. del af

Læs mere

MODTAGEREGLER ORDENSREGLEMENT AFFALDSLEVERING ODENSE KRAFTVARMEVÆRK

MODTAGEREGLER ORDENSREGLEMENT AFFALDSLEVERING ODENSE KRAFTVARMEVÆRK Dok. nr. 11A5211.0 Affaldsaftale Bilag 1 Vores ref. HLPDK/HLPDK helle.lisbet.poulsen@vattenfall.com Tlf. 65 68 45 12 Side 1 af 7 18. januar 2011 MODTAGEREGLER og ORDENSREGLEMENT for AFFALDSLEVERING til

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024 Greve Kommune Affaldsplan 2014-2024 Høringsudkast, august 2013 Forsidefoto: Ole er én af de renovationsmedarbejdere, der tager skraldet i Greve hver dag. Denne Affaldsplan er udarbejdet af Greve Kommune

Læs mere

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014 Affaldsløsninger 8. oktober 2014 Indhold Rapport for Poul Tarp A/S...2 Rapport for SeerupIT ApS...4 Rapport for SeerupIT ApS...5 Rapport for Grontmij...7 Rapport for Logimatic...9 Rapport for Orbicon...

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan. - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder

Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan. - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder Indholdsfortegnelse Få affald på dagsordenen i din kommune.................... side 3 Brug ideerne..............................

Læs mere

Vejledning om tilskud til nyttiggørelse af dæk

Vejledning om tilskud til nyttiggørelse af dæk NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7021-00002 Ref. Sofre Den 1. maj 2012 Vejledning om tilskud til nyttiggørelse af dæk Nyttiggørelse af dæk. Miljø- og energiministeren indgik i 1995 aftale om tilbagetagningsordning

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 13. januar 2010. Nr. 48. Bekendtgørelse om affald 1) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald. i Haderslev Kommune

Regulativ for erhvervsaffald. i Haderslev Kommune Regulativ for erhvervsaffald i Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Formål 3 3. Lovgrundlag 3 4. Regulativets gyldigheds- og anvendelsesområde 3 5. Definitioner 4 6. Affaldsproducenters

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 INDLEDNING... 2

Læs mere

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013 Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 Høringsudkast November 2013 Titel: Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 - Høringsudkast Redaktion: Jette Skaarup Justesen og Lone

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast BY/03.02.09 Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast Formanden på Miljøcenter Greve har daglig kontakt til borgerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. BAGGRUND FOR GREVE KOMMUNES MÅL OG

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 30. april 2014 Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Indledning Formålet med dette notat er at give en kort status over håndteringen af shredderaffald,

Læs mere

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34 Affaldsplan 2009-2012 Odsherred Kommune Sept 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND FOR ODSHERRED KOMMUNES MÅL OG INITIATIVER... 4 2.1. RAMMERNE FOR AFFALDSOMRÅDET... 4 2.2. NATIONAL AFFALDSSTRATEGI

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition Landsdækkende affaldsløsninger: HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition. Omsætning 2014: 1,5 mia. kr. HCS har 6 primære forretningsområder: Transport

Læs mere

UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER

UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER INDHOLD NYE TIDER NY AFFALDSPLAN... 3 MÅLSÆTNINGER... 5 STATUS AFFALDSPLAN 2010 2012... 6 RESSOURCESTRATEGIENS INITIATIVER... 7 TEMA

Læs mere

Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen.

Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen. Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10 Annette Schneider Miljøstyrelsen Disposition Affaldsdirektivet Transportforordningen Særligt om artikel 16 i affaldsdirektivet

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag Baggrund Jf. bilag 1, Affaldsområdets udvikling,

Læs mere

Statistik for plastemballage 2001

Statistik for plastemballage 2001 Miljøprojekt Nr. 842 2003 Statistik for plastemballage 2001 Lars Mørch Ottosen Miljøteknisk Rådgivning Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Andre danske drivhusgasudledninger

Andre danske drivhusgasudledninger Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Andre danske drivhusgasudledninger 25/02 2015, Jacob Sørensen 1.Indledning Mens de største danske udledninger kommer fra fossilt energiforbrug (76 % i 2012),

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol

Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol Dagsorden: 14-14 Regnskab for 1. kvartal 2014 15-14 Optagelse af anlægslån 16-14 Håndtering af shredderaffald nu og i fremtiden 17-14 Samarbejdsaftale

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Indhold Indledning... 4 Hvorfor en affaldsplan?... 6 Hvor kommer Affalds- og ressourceplanen fra?...

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) For alle affaldstilførsler gælder, at køretøjet skal vejes både før og efter

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Miljønyt. Nr. 52 2000 Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Indhold 1. Eksport af elektronikaffald 3 2. Hvordan skal elektronikaffald behandles? 4 3. De seks indsamlingsordninger 6 4.

Læs mere

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen Sortering Sådan sorterer du dit affald en del af byen Hjælp til at sortere rigtigt Spørg genbrugsvejlederen hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald rigtigt. De hjælper gerne med vejledning.

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Regulativ for håndtering af affald fra virksomheder i Hvidovre Kommune

Regulativ for håndtering af affald fra virksomheder i Hvidovre Kommune TMU.møde den 10. januar 2007 Bilag til pkt. 3 U D K A S T Regulativ for håndtering af affald fra virksomheder i Hvidovre Kommune December 2006 Udgivelsesdato : 13. december 2006 Regulativ Hvidovre 3 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere