Affaldsstatistik 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Affaldsstatistik 2004"

Transkript

1 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr

2

3 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN BEHANDLINGEN AF AFFALD I BEHANDLINGEN AF AFFALD UDEN RESTPRODUKTER OG BYGGEAFFALD BEHANDLINGEN FORDELT PÅ KILDER OG AFFALDSTYPER UDVIKLING I AFFALDSPRODUKTIONEN GENANVENDELSE GENANVENDELSE FORDELT PÅ FRAKTIONER PAPIR OG PAP PLAST FLASKER OG GLAS JERN OG METAL ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING DÆK 26 3 FARLIGT AFFALD 28 4 IMPORT OG EKSPORT AF AFFALD IMPORT EKSPORT IMPORT OG EKSPORT AF ANMELDELSESPLIGTIGT AFFALD 32 OECD- KODER 36 5 DE ENKELTE AFFALDSKILDER OG STATUS I FORHOLD TIL SIGTELINIERNE ÅR AFFALD FRA HUSHOLDNINGER Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand Dagrenovation Storskrald Haveaffald AFFALD FRA SERVICESEKTOREN AFFALD FRA INDUSTRIEN AFFALD FRA BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED RESTPRODUKTER FRA DE KULFYREDE KRAFTVÆRKER SLAM FRA KOMMUNALE RENSEANLÆG RESTPRODUKTER FRA AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG 54 6 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG 57 3

4 6.1 FORBRÆNDINGSANLÆG DEPONERINGSANLÆG 58 BILAG 1 TABELLER OVER AFFALDSPRODUKTION 59 BILAG 2 FORUDSÆTNINGER FOR FORDELINGEN AF AFFALD FRA CONTAINER/OMLASTESTATIONER 61 BILAG 3 OPGØRELSE OVER ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING 63 BILAG 4 BEHANDLING AF FARLIGT AFFALD 65 TABELLEN FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 65 BILAG 5 ANLÆG, DER INDBERETTER TIL ISAG. ANGIVET MED CVR-NUMMER, NAVN, ADRESSE, TELEFONNUMMER, AFFALDSFRAKTION OG BEHANDLINGSFORM 67 4

5 Forord ISAG ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i Indberetningen for 2004 er den 12. i rækken af indberetninger. ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar. For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor. Oparbejdning Eksport Affaldsproducent Direkte kilde Anlæg A Anlægskilde Direkte kilder 1 Husholdninger 2 Institutioner, handel og 5 kbyggeri t og 7 Rensningsanlæg l i k h d 8 Container/omlastestatio 20 Nærings- og 21 Tekstil-, d l beklædnings- idd li d t iog 22 ltræ- d og i dmøbelindustri t i 23 Papir- og grafisk industri 24 Kemisk industri 25 Gummi- og plastindustri 26 Sten-, ler- og glasindustri 27 Jern- og metalindustri 28 Anden 29 fforsyningsvirksomhe tilli i k h d 30 Landbrug, d skovbrug, fiskeri Fraført Oparbejdning Anlægskilde Anlæg B Anlægskilder 10 Oparbejdningsanlæg 11 Komposterings- og biogasanlæg 12 Forbrændingsanlæg 13 Deponeringsanlæg 14 Slamforbrændingsanlæg 15 Anlæg til særlig behandling Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark. Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper. Nye forudsætninger Fra og med 2001 er data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at den erhvervsmæssig kilde fremstilling m.v. ikke længere eksisterer, så det fra 2001 kun er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. 5

6 Fra og med 2001 sker der en forskydning, således at mængderne af affald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger. Således er mængderne af affald fra industrien faldet med 37% i perioden 2000 til 2004, mens den er steget med 64% for servicesektoren. I perioden 2003 til 2004 er affaldsmængderne fra industrien steget med 1% mens den for servicesektoren er steget med 11%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen 1. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Dette forhold skal man være opmærksom på, når man læser statistikken. Samtidig opfordres indberetterne til ISAG om at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990 erne til starten af 2001er faldet væsentligt, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. 2 Emballageaffald er en nyere affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne registreringsmulighed. Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til For en nærmere redegørelse for forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data fra og med 2001 på betyder, at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold. Regeringens Affaldsstrategi indeholder et skift i fokus fra udelukkende at bruge affaldsmængden som indikator for målopfyldelse til at supplere med nye affaldsindikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning. 1 Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni Statitistisk tiårsoversigt 2003 og Danmarks Statistik. 6

7 Læsevejledning Affaldsstatistik 2004 følger den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 1 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 2 handler om genanvendelsen af affald. Kapitel 3 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 4 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel ikke-anmeldelsespligtigt affald som anmeldelsespligtigt affald. I kapitel 5 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af sigtelinierne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi I kapitel 6 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark. For de første år vil der i tabeller og figurer være et spring på 2 år. Det er sket af pladshensyn, så tabellerne ikke fremstår for små og man dermed ikke kan læse dem. Der har desværre indsneget sig en fejl i affaldsstatistik 2003, hvor ca tons slam er blevet talt med to gange. Det betyder, at de samlede affaldsmængder i 2003 var tons affald, og ikke som tidligere angivet tons affald. Tabeller og figurer i kapitel 1 og kapitel 5.6 er derfor blevet korrigeret, ligesom bilag 1 er blevet ændret, så de nye 2003 tal passer. 7

8 8

9 Sammenfatning og konklusioner Indberetningen til ISAG for 2004 omfatter 394 anlæg fordelt på 256 virksomheder. Indberetningen for 2003 omfattede 403 anlæg fordelt på 273 virksomheder. 3 Affaldsproduktionen i 2004 holdes op mod sigtelinierne i 2008 fra Regeringens Affaldsstrategi Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2004: Den samlede registrerede affaldsmængde var i 2004 på tons, hvilket er tons eller 6% mere end i Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, blev der i 2004 produceret en affaldsmængde på tons svarende til en stigning på 9% i forhold til Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra byggeri og anlæg holdes udenfor statistikken var den samlede affaldsproduktion i 2004 på tons, hvilket er tons mere end i 2003 eller 4%. Altså er der tale om en stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg, som er den mere konjunkturfølsomme affaldsproduktion. Den samlede genanvendelse var på 65%. Sigtelinien er på 65% for genanvendelse i I 2003 var den samlede genanvendelse også på 65%. De forbrændte mængder udgjorde 26%, men hertil kommer 1% til midlertidig oplagring, som efterfølgende vil blive forbrændt. Sigtelinien er på 26% for forbrænding i år De procentvise mængder til forbrænding og oplagring var de samme i Mængden til deponering udgjorde 8%, hvilket er en procent bedre end sigtelinien på max. 9% for deponering i år I 2003 blev også 8% deponeret. Sigtelinierne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien. 3 Faldet i anlæg/virksomheder skyldes primært at de enten er blevet nedlagt eller lagt sammen med andre ISAG indberetningsanlæg. 9

10 1 Affaldsproduktion og behandling 1.1 Affaldsproduktionen i 2004 og udviklingen Affaldsproduktionen i år 2004, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2003 til 2004 fremgår af tabel 1. 4 Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i 1000 tons Udvikling i % Danmark Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Andet Service* Industri* Byggeri og anlæg Renseanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der anvendt tal fra 2002 i 2004 se fodnote 26). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/ omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling. Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter. * Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares. I Danmark blev der produceret tons affald i år Det er en stigning på 6% i forhold til affaldsproduktionen i Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde byggeri og anlægsaffald på 19% i forhold til Derudover ses der også en stigende mængde affald fra service på 11%. Der er dog, som nævnt i forordet, en stor usikkerhed forbundet med affaldsudviklingen fra service. Der ses et fald i affaldsmængden fra slagger, flyveaske m.v på 20%. Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2004 på tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 5% i forhold til De fire affaldstyper under husholdning har enten stabiliseret sig eller udviser stigninger. 4 Der har desværre indsneget sig en fejl i affaldsstatistik 2003, hvor ca tons slam er blevet talt med to gange. Det betyder, at de samlede affaldsmængder i 2003 var tons affald, og ikke som tidligere angivet tons affald. 10

11 Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til de foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden i alt steget med 2% der har kun været ganske små udsving fra år til år 5. Dagrenovation omfatter separat indsamlet papir, glas, organisk affald og andet. Der ses en stigning i mængden af storskrald på 8% eller tons i forhold til Mængden af andet er steget med 43%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på tons. I mængden af andet er medtaget emballageaffald. Mængden af udsorteret emballageaffald skal indberettes til ISAG fra og med Men dette gøres endnu ikke i tilstrækkeligt omfang. Derfor viser den registrerede emballage affaldsmængde i ISAG ikke den reelt indsamlede mængde emballageaffald. Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2004 på tons, hvilket er 11% mere i forhold til mængden i 2003 i faktiske tal en stigning på tons. Affald fra servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor. Stigningen fordeler sig på følgende fraktioner: diverse brændbart, divserse ikke brændbart, papir og pap, klinisk risikoaffald, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 13%, 4%, 1%, 1% 7% og 23% i forhold til Fraktionerne glas og madspild/andet organisk viser fald svarende til hhv. 12% og 46%. (Se tabel 26). Mængden af affald fra industrien 6 er steget med 1%. Der er tale om en stigning på tons fra tons i 2003 til tons i Stigningen kan primært henføres til fraktionerne: diverse ikke brændbart, plast, madspild/andet organisk, roejord, slam, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 17%, 1%, 6%, 42%, 12%, 6% og 6% i forhold til I modsætning hertil har der været et fald i fraktionerne: diverse brændbart, papir og pap og jern og metal på hhv. 10%, 11% og 12%. (Se tabel 27). Der er siden 2001 sket en forskydning mellem affaldsmængderne fra service og industri, således at affaldsmængderne fra service er steget markant samtidig med at affaldsmængderne fra industrien er faldet nogelunde tilsvarende. Det ses bl.a., at mængderne af affald fra industrien er faldet med 20% i perioden 2002 til 2004, mens den er steget med 35% for servicesektoren. I perioden 2003 til 2004 er affaldsmængderne fra industrien steget med 1% mens den for servicesektoren er steget med 11%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen 7. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. 5 Udviklingen fra 1994 til 2004 beskrives nærmere i afsnit De erhvervsmæssige kilder med koderne (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri. 7 Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni

12 En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990 erne til starten af 2001er faldet væsentligt, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. 8 Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er steget fra 2003 til Således var mængden af bygge- og anlægsaffald i tons, hvilket er tons eller 19% mere end i Stigningen skal findes i fraktionerne: diverse ikke brændbart, beton, tegl, andet bygge/anlæg og jord og sten der er steget med hhv. 5%, 9%, 18%, 33% og 63%. Derimod findes der fald i fraktionerne: asfalt, andet genanvendeligt og andet på hhv. 0,2%, 37% og 0,3%. (Se tabel 30). Der er registreret tons jord og sten mere i Forklaringen skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%. 9 Der ses et fald på 2% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2004 på tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er tons mindre end i Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 20% fra tons i 2003 til tons i Dette skyldes først og fremmest, at Danmarks faktiske forbrug af kul til fremstilling af energi er faldet væsentligt i perioden 2003 til Over perioden fra 1996 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. Det skyldes bl.a., at der er sket en omlægning af energiproduktionen fra kul til vedvarende energikilder. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el Behandlingen af affald i 2004 I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi Statitistisk tiårsoversigte 2003 og Danmarks Statistik. 9 Det skal bemærkes, at en stor del af den jord der kommer ind, føres til jordrensning. Det må formodes, at en del af denne jord ikke kan genanvendes men i stedet føres til deponering, hvorfor den samlede genanvendelsesprocent kan falde. Miljøstyrelsen vil i Affaldsstatistik 2005 analysere jordstrømmene nærmere. 10 Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2004 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år Se Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i Danmarks faktiske energiforbrug fra kul var i PJ. Dette er faldet til 186 PJ i

13 Tabel 2. Affaldsbehandling og sigtelinier for tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % % Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring I alt Det fremgår af tabel 2, at tons svarende til 65% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i I faktiske tal er der tale om en stigning i de genanvendte mængder på tons i forhold til Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001, 2003 og 2004 giver ikke 100% pga. afrunding. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. Mængden af affald, der blev forbrændt i 2004 var på tons. Dette er inklusiv tons slam fra kommunale rensningsanlæg. Faktisk er det en stigning i mængden på tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2004 på tons, hvilket er en stigning på tons i forhold til Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 8% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2004 med 61% svarende til et fald i den deponerede mængde på tons. Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere. I Regeringens Affaldsstrategi lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. De sigtelinier, der er for de enkelte sektorer og enkeltfraktioner, vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering. 13

14 Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 opfyldt i 2004, og blev for så vidt allerede opfyldt i I år 2004 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje. Det generelle fald i andelen af affald til deponering må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar Men der er også andre vigtige årsager. Figur 1. Behandling af affald i Danmark med sigtelinier for tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret. 1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffald Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af de sidste 10 års strategi om udfasning af kul, et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til og med 2000 der har faktisk været tale om et fald på tons (se tabel 32), hvilket er et fald på 40%. I perioden 2003 til 2004 er der sket et fald på tons, hvilket 14

15 primært må skyldes en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 66% fra 2003 til Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling. En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 5.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%. Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken. Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen. Figur 2. Behandling af affald i Danmark uden slagger, flyveaske mv. (Kul) tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 63% af det øvrige affald blev genanvendt i 2004, hvilket er en stigning på tons i de samlede mængder i forhold til Dette svarer meget godt til, at en stor del af stigningen i de samlede affaldsmængder skal findes i bygge- og anlægsaffald, hvoraf en stor del som sagt bliver genanvendt. Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2004 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt tons mere end året før. At der blev forbrændt 2% mere affald i 2003 skal sammenholdes med, at de samlede affaldsmængder i 2004 er steget. Andelen af affald til deponering er 8%. I absolutte tal deponeres der tons affald mere i 2004 end i I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2004 blev produceret tons affald svarende til en stigning på 9% i forhold til Heraf 12 Energistyrelsen, Månedlig elstatistik. 15

16 blev de tons genanvendt, mens tons blev forbrændt og tons blev deponeret tons blev særligt behandlet og tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet 13. De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 33% fra 1994 til I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Som det kan ses, får det andelen af affald der genanvendes til at falde, mens andelen af affald der enten forbrændes eller deponeres stiger. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2004 var tons, hvilket er tons mere end i 2003 eller ca. 4%. Der er altså tale om en stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Denne stigning skal især tilskrives affald fra husholdninger og service, der tilsammen er steget med tons fra 2003 til 2004 (se tabel 1). Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2004 hhv. 96% og 94%, jf. kapitel 5. Som det ses af figur 3, har netop den høje genanvendelsesprocent for disse to kilder derfor stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent for de resterende affaldsmængder. Da bygge-og anlægsaffaldet udgør en forholdsmæssig stor del af de samlede affaldsmængder, ses det også, at den samlede genanvendelsesprocent falder, hvis dette affald lades udenfor statistikken. Genanvendelsen af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet får derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi Figur 3. Behandling af affald i Danmark uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel Dispensationsmulighed i 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni

17 1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2004 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1. Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer (se bilag 1). Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 60%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 24% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i I 2004 blev 44% af affaldet genanvendt. Dette er dog en kraftig stigning, i forhold til 2002 hvor kun 36% blev genanvendt. Der forbrændes for meget affald, nemlig 47%, i forhold til en sigtelinie på 45%. Der deponeres for meget affald; 8% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra forbrændning og deponering til genanvendelse. Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi , jf. figur 5. Kun 17% af dette affald blev genanvendt i år Genanvendelsesprocenten har for perioden ligget og svinget mellem 14 % og 17 % (se også figur 7). Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2004, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde 0% 20% 40% 60% 80% 100% Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring Slagger, flyveaske mv. (Kul) Andet Kilde: Som tabel 1. Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. 17

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Affaldsstatistik 1998

Affaldsstatistik 1998 Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000 Affaldsstatistik 1998 Berit Hallam 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 2 AFFALDSPRODUKTION...8 2.1 PRODUKTION...8 2.2 BEHANDLINGEN AF AFFALD I 1998...9 2.2.1Uden slagger

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 1999

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 1999 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 17 2000 Affaldsstatistik 1999 4 1. Indhold 1 INDLEDNING 7 2 AFFALDSPRODUKTION 9 2.1 UDVIKLING I AFFALDSPRODUKTIONEN 1994-1999..9 2.2 AFFALDSPRODUKTIONEN I 1999 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Affaldsplan

Affaldsplan Affaldsplan 2009-2012 Kortlægning og prognoser for Gentofte Kommune KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Prognose 2013-2024... 4 3.2.1 Udvikling

Læs mere

Affaldsstatistik 2005

Affaldsstatistik 2005 Affaldsstatistik 2005 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2006 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2005 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306. Lovtidende A 2012 Udgivet den 20. december 2012 17. december 2012. Nr. 1306. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) I medfør af 45 a, 46 a, stk. 1 og 2, 48, stk. 4 og 8, 73, 80, stk. 1, 88, 89 b, 92

Læs mere

Affaldsstatistik 2011

Affaldsstatistik 2011 Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 342 Offentligt NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7761-00516 Ref. RH Den 11. juni 2013 Affaldsstatistik 2011 Forord Miljøstyrelsen har siden 1993 systematisk indsamlet

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6 2.2 Beregningsmetode...

Læs mere

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1)

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) BEK nr 1306 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7779-00224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Veksebo Miljørådgivning 2012

Indholdsfortegnelse. Veksebo Miljørådgivning 2012 1 Veksebo M Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6

Læs mere

1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger...

1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering... 8 4.1.

Læs mere

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet...

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet... Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering... 8 4.1.

Læs mere

Affaldsstatistik 2012

Affaldsstatistik 2012 NOTAT Jord & Affald J.nr.: MST-7761-00562 Ref.: jogha/ratof Den 24. oktober 2014 Affaldsstatistik 2012 Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Affaldsproduktion... 3 3. Affaldskilder... 5 4. Farligt affald...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16

Indholdsfortegnelse. 4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering...

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 BRØNDBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger...12 5 Affaldsmængder pr. indbygger

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001. Affaldsstatistik 2000

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001. Affaldsstatistik 2000 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001 Affaldsstatistik 2000 Indhold 1 INDLEDNING.. 7 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2000 OG UDVIKLINGEN 1999 2000 9 2.2 BEHANDLINGEN

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016

HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016 HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016 INDHOLD Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. KORTLÆGNINGSDEL... 4 1.1 INDLEDNING... 4 1.2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 4 1.3 PRINCIP FOR AFFALDSKORTLÆGNINGEN... 5 1.4

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

1 Affaldsstatistik 2013. Affaldsstatistik 2013

1 Affaldsstatistik 2013. Affaldsstatistik 2013 1 Affaldsstatistik 2013 Affaldsstatistik 2013 Titel: Affaldsstatistik 2013 Forfattere: Rasmus Toft Christian Fischer Nanna Aasted Bøjesen Eik Kristensen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Statistik for plastemballage 2003

Statistik for plastemballage 2003 Statistik for plastemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1035 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform...12 4.4. Affaldstype...16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet... 17

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform...12 4.4. Affaldstype...16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet... 17 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Opsummering på årets kortlægning...4 3. Usikkerheder og fejlkilder...5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger...5 4. Statistisk afrapportering...8 4.1. Indledning...8

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Bilag 2 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3 Side 2 af 23 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter J.nr. MST Ref. eikri Den 23. marts 2015

Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter J.nr. MST Ref. eikri Den 23. marts 2015 NOTAT Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter Jord & Affald J.nr. MST-7761-00714 Ref. eikri Den 23. marts 2015 Aktuelle kommentarer til rådata i Affaldsdatasystemet Tallene for 2013 og 2014

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Bilag 2. Kortlægning og prognoser. Affaldsplan Ishøj Kommune

Bilag 2. Kortlægning og prognoser. Affaldsplan Ishøj Kommune Bilag 2 Kortlægning og prognoser Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 1 of 26 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 2 Page 2 of 26 Page 3 of 26 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Målsætninger for behandlingen af affald 3.2 Opfølgning på

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 52 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 1 Page 3 of 52 Page 4 of 52 1 Indledning og baggrund 2 Affaldsplanens opbygning 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Storskrald

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050

Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050 Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 SUMMARY AND CONCLUSIONS 15 1 AFFALDSPRODUKTION

Læs mere

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD 5 1.2 BAGGRUND 6 1.2.1 Affaldsstrategi 2005-08 6 1.2.2

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Forslag til affaldsplan

Forslag til affaldsplan Affaldsplan 2005 Forslag til affaldsplan I offentlig høring fra 7/6-2005 2/8-2005 Pandrup Kommune Teknisk Forvaltning Indholdsfortegnelse Indledning...5 Kommunesammenlægning... 5 Baggrund for affaldsplanen...

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse

ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 12 2002 ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse Simon Gråsbøll, Vagn Isaksen og Berit Hallam Rambøll Indhold 1 BAGGRUND 5 1.1 BEKENDTGØRELSEN 5 1.2 VEJLEDNINGEN

Læs mere

Bilag A Begreber for affaldsregistrering ISAG

Bilag A Begreber for affaldsregistrering ISAG 3 Målsætningsdel Fastsatte mål i den tidligere affaldsplan Gennemførelse af tidligere fastsatte mål Målsætninger for affaldshåndteringen Nationale målsætninger Målsætning for husholdningsaffald Målsætning

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 4 3. Affaldsordninger, status... 5 4. Affaldskortlægning...

Læs mere

Affaldsplan 2009-2013. Maj 2009

Affaldsplan 2009-2013. Maj 2009 Affaldsplan 2009-2013 Maj 2009 Kerteminde Kommunes Affaldsplan 2009-2013 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Baggrund 6 3 Affaldsplanens opbygning 7 4 Sammenfatning 9 5 Rammer for affaldsplanen 13 51

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024

Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 Billede ind i bølgen (grønne farver), som klimatilpasningsplan FORSLAG TIL Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 Indhold Bilag A Affaldsmængder for husholdningsaffaldet

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 41 Skive Kommunes affaldsplan Planen Page 3 of 41 Page 4 of 41 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Den nationale affaldsstrategi 4.1 Forholdet til EU 5 Organisering af affaldsområdet

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for

Læs mere

Alle virksomheder skal sortere deres affald

Alle virksomheder skal sortere deres affald Alle virksomheder skal sortere deres affald Affald fra virksomheder Ofte stillede spørgsmål om erhvervsaffald og svarerne Spørgsmål: Skal virksomheder sortere deres affald? Svar: Ja, affaldssortering er

Læs mere