Analyse af rets- og forligsmægling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af rets- og forligsmægling"

Transkript

1 Analyse af rets- og forligsmægling Domstolsstyrelsen 17. august 2015 Implement Consulting Group Tel CVR Strandvejen 56 Bank Hellerup SWIFT DABADKKK Iban DK

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Referencegruppen Spørgeskemaundersøgelsen Interviewrunden De to workshops Definition af retsmægling og forligsmægling Analysens resultater Fælles forståelse af rets- og forligsmægling Uddannelse og kompetenceudvikling Omverdenen Indsatser ved retterne Ressourcetildeling og ledelsesinformation Lovgivningstiltag Handlingsplan Potentiale ved øget brug af rets- og forligsmægling Civiludvalgets rapport Domstolsjuristernes vurderinger Sammenfattende om det økonomiske potentiale Bilag 1. Brug af rets- og forligsmægling ved retterne Bilag 2. Udtagne retsmæglingssager og forligte retsmæglingssager samt brug af hhv. dommere og advokater som retsmæglere... 59

3 Sammenfatning Øget brug af rets- og forligsmægling indgår som et af seks særlige fokusområder i Danmarks Domstoles Handlingsplan for Det er formålet med fokusområdet at udbrede kendskabet til rets- og forligsmægling som alternativer til afsigelse af dom eller kendelse ved retterne. En øget brug af tvistløsning inden hovedforhandlingen forventes at kunne give kortere sagsbehandlingstider samt bedre løsninger. Der er opstillet tre indsatsområder for fokusområdet: Der skal sikres ensartethed i processen forud for rets- og forligsmægling Det skal understøttes, at flere sager løses uden afsigelse af dom eller kendelse Kendskabet til rets- og forligsmægling skal styrkes, både internt og eksternt Fokusområdet er omsat i et projekt, som organisatorisk er underlagt Ledelsesforum, og som omfatter tre faser fra april 2015 til juli Fase 1, som denne afrapportering markerer afslutningen på, har bestået af tre elementer: en spørgeskemaundersøgelse, en interviewrunde ved et antal retter samt to workshops om hhv. retsmægling og forligsmægling. Hertil kommer gennemgang af diverse dokumenter samt indhentning og bearbejdning af data fra Domstolsstyrelsen, jf. bilag 1 og 2. Afrapporteringen er struktureret, så analysens resultater er samlet inden for seks temaer, som den handlingsplan, der danner grundlag for det videre arbejde med fokusområdet, også er bygget op om i form af seks spor. De væsentligste resultater inden for disse er kort sammenfattet i det følgende: # 1 Fælles forståelse af rets- og forligsmægling handler om, at analysen viser, at retsmægling er et begreb, som der er et vist ukendskab til i retssystemet, og at der er forskellige opfattelser af, hvad navnlig retsmægling omfatter, men også i et vist omfang af, hvad forligsmægling dækker over. Det anbefales derfor, at der i domstolssystemet hurtigst muligt etableres en fælles forståelse af, hvad retsmægling er, og hvad det ikke er, herunder også hvordan forligsmægling på en hensigtsmæssig måde afgrænses i forhold til retsmægling og eventuelle mellemformer. # 2 Uddannelse og kompetenceudvikling handler om uddannelses- og kompetenceudviklingsbehov inden for både retsmægling og forligsmægling. Analysen viser, at behovet for uddannelse og kompetenceudvikling ikke er ens i relation til retsmægling hhv. forligsmægling. I forhold til retsmægling viser denne analyse, at den uddannelsesmæssige indsats bør fokusere på at udbrede kendskabet til retsmægling internt ved retterne og på at skærpe evnen til at vurdere, hvornår en sag er velegnet til at blive retsmæglet, og hvordan man fremmer brugen af retsmægling over for advokater og sagens parter. Initiativer omkring den uddannelsesmæssige indsats i forhold til retsmægling bliver således her beslægtet med initiativer vedrørende kommunikation inden for domstolssystemet. Analysen peger endvidere på, at der kan være et vist behov for efteruddannelse og supervision af retsmæglerne for at sikre, at retsmægling ved Danmarks Domstole stedse er et nogenlunde ensartet tilbud, hvor det er klart for brugerne, hvad det er, man får, når man vælger retsmægling. I forhold til forligsmægling foreslås uddannelse og kompetenceudvikling særligt at handle om teknik, altså hvordan medarbejdere ved domstolene gennemfører succesfulde forligsmæglinger. Kompetenceudviklingsindsatsen kan med fordel indeholde egentlig undervisning, som Domstolsstyrelsen planlægger, men også sidemandsoplæring, som bør være et anliggende, der varetages i den enkelte ret. Endvidere kan kompetenceudviklingen tage sigte på at vurdere, hvornår en sag er egnet til forligsmægling. 1

4 # 3 Omverdenen er det tema, der handler om, at domstolssystemet kan fremme brugen af retsmægling ved at gå i mere aktiv dialog med en række aktører uden for domstolssystemet. Omverdenen er i denne analyse delt i tre grupper, nemlig a) advokater, b) parter og borgere og c) organisationer. Analysen viser, at advokater er helt centrale personer i forhold til anvendelsesomfanget af retsmægling, og det vil derfor have stor betydning at igangsætte en dialog med advokaterne i relation til dette område. Analysen viser imidlertid også, at der både er behov for og en række muligheder for at kommunikere med eller komme i dialog med parter og borgere om de muligheder, der ligger i retsmægling. Analysen viser, at der for såvel advokater som for parter og borgere eksisterer et relativt stort ukendskab til retsmægling. I forhold til organisationer er der blevet peget på et antal konkrete forhold, som bør adresseres med henblik på at fremme brugen af retsmægling. I forhold til organisationer er der bl.a. tale om interesseorganisationernes brug af retsmægling, når de varetager tvistløsning på vegne af medlemmer, ligesom de vilkår, som gælder for retshjælpsdækning i forsikringsbranchen, vil være relevante at adressere. Endelig er der blevet peget på retshjælpskontorerne som relevante aktører i forhold til fremtidige indsatser vedrørende retsmægling. Forligsmægling er i sagens natur langt mere udbredt og kendt i retssystemet, og der er derfor ikke et tilsvarende behov for dialog med omverdenen i forhold til forligsmægling. # 4 Indsatser ved retterne handler om, at de enkelte retter i det daglige arbejde og i den ledelsesmæssige indsats ved retterne generelt har en række muligheder for i højere grad at fremme anvendelsen af både retsmægling og forligsmægling. I forhold til arbejdstilrettelæggelsen bør der iværksættes indsatser, der fremmer, at der i de sager, som er egnede til retsmægling og forligsmægling, bliver foreslået rets- eller forligsmægling, ligesom der bør være fokus på at gennemgå gamle sager med henblik på at vurdere, om de er blevet modne til rets- og forligsmægling. Endelig bør der sikres egnede rammer for retsmægling ved de enkelte retter. Hvad angår den ledelsesmæssige indsats bør der ved de enkelte retter, både i forhold til retsmægling og forligsmægling, fokuseres på og tales om den kvalitet, som rets- og forligsmægling tilfører brugerne af domstolssystemet. Fokus og kommunikationsindsatsen bør understøttes af data. Domstolsstyrelsen bør følge, hvilke initiativer de enkelte retter igangsætter, og udbrede de eksempler, hvor der opnås gode erfaringer med at fremme anvendelsen af rets- og forligsmægling. # 5 Ressourcetildeling og ledelsesinformation vedrører, hvordan ressourcetildelingen til retterne samt de styringsmæssige oplysninger, der stilles til rådighed for retterne af Domstolsstyrelsen, understøtter brugen af rets- og forligsmægling. Det konkluderes, at det vil være fremmende for brugen af retsmægling, hvis der skabes en fælles viden om, hvordan retsmægling rent faktisk finansieres, idet undersøgelsen har vist, at der eksisterer mange forskellige opfattelser af, hvordan retsmægling vægtes i sagsvægtningssystemet. Der peges også på, at det kan overvejes, om der er flere fordele end ulemper ved fremover at finansiere retsmægling ved brug af dommer hhv. ved brug af advokat på samme måde, idet dette ikke er tilfældet i dag. I forhold til ledelsesinformation anbefales det, at det overvejes, om den ledelsesinformation, der stilles til rådighed for retterne, bør indeholde yderligere oplysninger om forligsmægling. # 6 Lovgivningstiltag samler op på de input, som er modtaget i løbet af analysen af, hvordan anvendelsen af rets- og forligsmægling vil kunne fremmes ved hjælp af lovgivningstiltag. Der er bl.a. blevet peget på muligheden for retsmægling uden stævning, opt- 2

5 out-ordning, etablering af klagemulighed ved retsmægling, yderligere rabat på retsafgiften ved sager, der sluttes uden dom, samt fri proces ved retsmægling. Det anbefales, at Domstolsstyrelsen gennemgår og overvejer, om der er et eller flere af forslagene, der i regi af fokusområdet rets- og forligsmægling skal arbejdes med for eventuelt at fremsætte forslag om lovændringer. Endelig har analysen omfattet en vurdering af det økonomiske potentiale ved øget brug af rets- og forligsmægling. Det konkluderes, at i det omfang, det ønskes at anvende fokusområdet rets- og forligsmægling som afsæt til at hente et økonomisk potentiale, vil det mest hensigtsmæssige være i første omgang at fokusere på at udbrede omfanget af forligsmægling. Det konkluderes videre, at i det omfang, der ønskes indhentet et økonomisk potentiale gennem øget brug af retsmægling, bør der fokuseres på at øge anvendelsesgraden af retsmægling i almindelige civile sager. Det bemærkes, at det er en vigtig forudsætning for, at der kan tilvejebringes et økonomisk potentiale ved brug af retsmægling, at retsmæglingen i størstedelen af sagerne forestås af dommere. Ønsker man fortsat at fastholde en nogenlunde ligelig fordeling af sager mellem dommerretsmæglere og advokatretsmæglere, vil øget anvendelse af retsmægling primært være et initiativ, der kan begrundes med forbedret kvalitet over for brugerne, snarere end med at der kan indfries et væsentligt økonomisk potentiale. 3

6 1. Indledning Retsmægling og forligsmægling er to veje til at afslutte en sag anlagt ved domstolene med en aftale mellem to parter i stedet for en dom. Retsmægling er omtalt i retsplejelovens kapitel 27, mens forligsmægling er beskrevet i kapitel 26. Hvor forligsmægling er en del af den almindelige domstolsproces, hvor retten mægler forlig, indebærer retsmægling, at sagen udtages af domstolsprocessen og overgår til retsmægling ved en uddannet retsmægler. Retsmægleren kan være enten domstolsjurist eller advokat. Øget brug af rets- og forligsmægling indgår som et af seks særlige fokusområder i Danmarks Domstoles Handlingsplan for Det er formålet med fokusområdet at udbrede kendskabet til rets- og forligsmægling som alternativer til afsigelse af dom eller kendelse ved retterne. En øget brug af tvistløsning inden hovedforhandlingen forventes at kunne give kortere sagsbehandlingstider samt bedre løsninger. Der er opstillet tre indsatsområder for fokusområdet: Der skal sikres ensartethed i processen forud for rets- og forligsmægling Det skal understøttes, at flere sager løses uden afsigelse af dom eller kendelse Kendskabet til rets- og forligsmægling skal styrkes, både internt og eksternt Fokusområdet er omsat i et projekt, som organisatorisk er underlagt Ledelsesforum, og som omfatter tre faser fra april 2015 til juli Fase 1: Indsamling af oplysninger og efterfølgende analyse samt handlingsplan frem til sommer Fase 2: Udvikling og afvikling af tiltag frem til udgangen af 2015 Fase 3: Kommunikation mv. frem til juli 2016 Fase 1, som denne afrapportering markerer afslutningen på, har bestået af tre elementer: en spørgeskemaundersøgelse, en interviewrunde ved et antal retter samt to workshops om hhv. retsmægling og forligsmægling. Hertil kommer gennemgang af diverse dokumenter samt indhentning og bearbejdning af data fra Domstolsstyrelsen, jf. bilag 1 og 2. Undersøgelsen er blevet fulgt af en referencegruppe, som løbende har givet input til undersøgelsens tilrettelæggelse og design, og som har kommenteret undersøgelsens resultater undervejs. Fokusområdet ledes af projektleder, Marianne Peschcke-Køedt, der er indstationeret fra sin stilling som dommer ved Retten i Hillerød i perioden. 1.1 Referencegruppen Der er tilknyttet en referencegruppe til fokusområdet rets- og forligsmægling. Formålet med nedsættelse af en referencegruppe er at kvalificere indsatsen for at fremme brugen af rets- og forligsmægling. Referencegruppen bistår projektet i den samlede projektperiode, dvs. i fase 1-3, jf. ovenfor, hvoraf denne undersøgelse afslutter fase 1. For at fremme formålet med referencegruppen er dens medlemmer udpeget af forskellige aktører inden for domstolsområdet, nemlig Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, byretspræsidenterne, landsretspræsidenterne og præsidenten for Sø- og Handelsretten, de domstolsansatte retsmæglere samt Domstolsstyrelsen. Referencegruppens medlemmer er ikke repræsentanter for nogen, men er deltagere i en gruppe, som samlet tjener et specifikt formål. Referencegruppen består af følgende: 4

7 Udviklingsdirektør Merethe Eckhardt, Domstolsstyrelsen (formand for referencegruppen og projektejer for projektet) Dommer Elisabeth Michelsen, Retten i Glostrup Retsmægler og retsassessor Annette Goldschmidt, Retten i Roskilde Byretspræsident Bjarne Bjørnskov Jensen, Retten i Hillerød Landsdommer Ole Græsbøll Olesen, Østre Landsret Retsmægler Sanne Bager, Københavns Byret Uddannelseschef Louise Leth, Domstolsstyrelsen Økonomi- og analysechef Klaus Rugaard, Domstolsstyrelsen 1.2 Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen bestod af 93 spørgsmål fordelt på hhv. retsmægling og forligsmægling. Udformningen af spørgsmålene er sket i et samarbejde mellem Domstolsstyrelsen, projektlederen og Implement, og der har været omfattende inddragelse af referencegruppen, jf. nedenfor, samt et antal domstolsjurister og advokater, der har bidraget til at prioritere, konkretisere og justere de enkelte spørgsmål. Spørgeskemaet er efterfølgende udsendt til mere end 900 respondenter, hvoraf de 565 har svaret, hvilket giver en meget flot svarprocent på 62. Tabellen nedenfor viser, at respondenterne omfatter en god blanding af forskellige typer domstolsjurister samt et pænt antal advokater. Hvad er din funktion? Procent Antal Landsdommer 11% 64 Byretsdommer eller dommer i Sø- og Handelsretten Total 35% 197 Retsassessor 17% 96 Dommerfuldmægtig 15% 84 Advokat 22% 124 Total 100% Interviewrunden Undersøgelsen har omfattet interviews ved fire byretter samt Sø- og Handelsretten. Ved de fire byretter er der inviteret såvel advokater som domstolsjurister fra både den pågældende ret og fra naboretter. Interviewene er afviklet som semistrukturerede interviews med mindre grupper og er gennemført af projektlederen samt en partner fra Implement. Der er interviewet i alt 43 personer fordelt på 27 domstolsjurister og 16 advokater. Følgende retter har været omfattet af interviewrunden: Retten i Svendborg Retten i Odense 5

8 Retten i Roskilde Retten i Lyngby Retten i Aarhus Retten i Aalborg Retten i Hjørring Københavns Byret Sø- og Handelsretten Retterne er udvalgt på baggrund af en analyse af retternes brug af rets- og forligsmægling samt af brug af advokatretsmæglere og dommerretsmæglere. Der er med udvælgelsen sikret en god spredning i forhold til disse parametre samt i forhold til geografi og størrelse. Analysen fremgår af bilag 1 og 2. De oplysninger, som er indsamlet ved interviews, er efterfølgende bearbejdet og formuleret som en række forslag, der kan øge anvendelsen af rets- og forligsmægling ved de danske domstole. Disse forslag blev efterfølgende bearbejdet ved to workshops. 1.4 De to workshops Undersøgelsen har omfattet en workshop d. 17. juni 2015 om retsmægling og en workshop om forligsmægling den 19. juni Ved de to workshops var referencegruppen samt interviewede domstolsjurister inviteret. Derudover deltog et antal domstolsjurister med interesse for projektet. Ved workshoppen om retsmægling deltog i alt 11 personer, mens der ved workshoppen om forligsmægling deltog i alt syv personer for begges vedkommende repræsentanter for projektet fraregnet. Ved de to workshops blev resultaterne af analysen af hhv. retsmægling og forligsmægling gennemgået, og de fremlagte forslag blev prioriteret og detaljeret. 1.5 Definition af retsmægling og forligsmægling Rets- og forligsmægling er to meget forskellige måder at afslutte en sag på uden dom. Rets- og forligsmægling blev i undersøgelsen defineret som følger Retsmægling Efter retsplejelovens 272 kan retten efter anmodning fra parterne udpege en retsmægler, der er domstolsjurist eller advokat, til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på en tvist, som parterne har rådighed over. Retsmægleren yder ikke juridisk rådgivning og træffer ikke afgørelser. Parterne har selvbestemmelse i forhold til forløbet, indholdet og resultatet. Rammerne fremgår af retsplejelovens kapitel 27. Retsmægling omfatter i denne undersøgelse alle dele af den proces, der foregår i forbindelse med retsmægling Forligsmægling Efter retsplejelovens 268 mægler retten forlig i alle borgerlige sager i første instans. Forligsmægling omfatter i nærværende undersøgelse alle dele af den proces, der kan føre til forlig, herunder alt fra domstolsjuristens opfordring til parterne til at drøfte forlig til egentlige tilkendegivelser (både mundtlige og skriftlige). 6

9 2. Analysens resultater Undersøgelsen viser generelt, at der er bred opbakning til at fremme anvendelsen af rets- og forligsmægling i retssystemet i Danmark. Således viser spørgeskemaundersøgelsen, at retsmægling anses for at være relevant i en lang række sagstyper, herunder navnlig almindelige civile sager. Stort set halvdelen af respondenterne mener, at retterne generelt bør fremme retsmægling, mens næsten halvdelen mener, at retsmægling bør fremmes i nogle, men ikke alle sagstyper. Kun ganske få mener, at retsmægling ikke bør fremmes særligt af retterne, og næsten alle er i stand til at tage stilling til spørgsmålet (kun 3% ved ikke ). Resultaterne fremgår nedenfor. I hvilke af følgende sagstyper anser du retsmægling for at være meget relevant? Almindelige civile sager (Sæt evt. flere markeringer) 71% Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? Forbud/påbud 14% Retsmægling er et tilbud, som retterne generelt bør fremme 49% Boligretssager 43% Småsager 50% Ægteskabssager Forældreansvarssager 43% 62% Retsmægling er et tilbud, som retterne bør fremme i nogle men ikke alle sagstyper 44% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger 47% Andre fogedsager Ægtefælleskifter 7% 51% Retsmægling er ikke et tilbud, der bør fremmes særligt af retterne 4% Andre skiftesager 13% Alle ovenstående 15% Ingen af ovenstående 1% 3% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=565 (alle respondenter) Det bemærkes, at kategorien alle ovenstående er markeret med en rød farve. Andelen skal lægges til de respondenter, der alene har afkrydset bestemte sagstyper. Respondenterne vurderer videre, at forligsmægling også er relevant i de fleste sagstyper, herunder igen navnlig i almindelige civile sager. Fordelingen i forhold til relevans for sagstyper minder om resultaterne for retsmægling med mange andele over 50%, navnlig når resultatet alle ovenstående tillægges de enkelte andele. Det bemærkes, at det generelt er lidt flere, der anser retsmægling for relevant inden for forældreansvarssager, ægtefælleskifter, ægteskabssager samt samværssager og umiddelbare fogedforretninger. Omvendt er det med boligretssager og småsager, hvor forligsmægling anses for mere relevant end retsmægling. En tredjedel af respondenterne peger på, at retten generelt bør være mere aktiv i forhold til at opfordre parterne til forlig, mens knap 40% mener, at retten bør være mere aktiv i forhold til at fremme forlig i nogle men ikke alle sagstyper. Et mindretal på en femtedel af respondenterne mener, at retten ikke bør være mere aktiv end i dag 1. Undersøgelsen viser også, at de fleste respondenter har en holdning til spørgsmålet, idet der alene er 10%, der svarer ved ikke. 1 Hvor stor en del af denne femtedel, der mener, at retten har den rette balance mellem at anbefale forlig og lade parterne modtage en dom, hhv. hvor mange der mener, at retten er for aktiv i forhold til at fremme forlig, er ikke afdækket i undersøgelsen. 7

10 I hvilke af følgende sagstyper anser du forligsmægling for at være særligt relevant? Almindelige civile sager (Sæt evt. flere markeringer) 66% Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? Forbud/påbud Boligretssager 16% 47% Retterne bør generelt være mere aktive i forhold til at opfordre parterne til at indgå forlig 32% Småsager 56% Ægteskabssager Forældreansvarssager 36% 48% Retterne bør generelt være mere aktive i forhold til at opfordre parterne til at indgå forlig i nogle men ikke alle sagstyper 38% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger 41% Andre fogedsager 12% Ægtefælleskifter 41% Retterne bør ikke opfordre til forlig oftere, end det sker i dag 20% Gældssaneringssager 2% Andre skiftesager 8% Alle ovenstående 19% Ingen af ovenstående 1% 10% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% N=565 (alle respondenter) Det bemærkes, at kategorien alle ovenstående er markeret med en rød farve. Andelen skal lægges til de respondenter, der alene har afkrydset bestemte sagstyper. I det følgende præsenteres analysens øvrige resultater. Fremstillingen er struktureret med udgangspunkt i resultaterne og præsenteret for først retsmægling og dernæst forligsmægling. I det omfang resultaterne gælder for begge mæglingsformer, er de præsenteret sammen. Denne struktur er valgt frem for at have et kapitel om retsmægling og dernæst et om forligsmægling, som ville give mange gentagelser. Strukturen for fremstillingen matcher tilsvarende den plan, der er lagt for det videre arbejde, som tager udgangspunkt i indsatser frem for i mæglingsformer. 2.1 Fælles forståelse af rets- og forligsmægling Analysen viser, at retsmægling er et begreb, som der er et vist ukendskab til i retssystemet, og at der er forskellige opfattelser af, hvad navnlig retsmægling omfatter, men også i et vist omfang forligsmægling Retsmægling Usikkerheden og ukendskabet til retsmægling illustreres efter Implements vurdering af, at en stor andel af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen ofte svarer ved ikke. Tabellen nedenfor giver et par eksempler på dette. Tabellen viser endvidere, at ukendskabet til retsmægling er betydeligt større blandt domstolsjurister end blandt advokater. 8

11 Spørgsmål Er retsmægling fortrinsvist indledt på initiativ af retten, af advokaten eller af sagens parter? Hvor ofte oplever du, at sagens parter er velinformerede om muligheden for retsmægling? Bør retten efter din opfattelse være mere aktiv ift. at opfordre parterne til retsmægling? Andel ved ikke I alt Advokater Domstolsjurister 42% 34% 44% 23% 6% 28% 24% 13% 27% Hvor lang tid afsættes der typisk til retsmæglingsmødet i en sag? 54% 19% 64% Er der i din ret principper (skrevne el. uskrevne) for vurderingen af, hvilke sager der er egnede til retsmægling i forbindelse med modtagelse af sagen, herunder fx visitation af sager? Hvad er de væsentligste barrierer for henvisning af sager til retsmægling? *Advokaterne er ikke blevet stillet dette spørgsmål. 38% -* 38% 33% 23% 36% Udover at mange respondenter, og herunder navnlig domstolsjurister, er usikre på, hvad de skal svare, når de bliver spurgt i spørgeskemaundersøgelsen, viser interviewrunden, at der eksisterer forskellige opfattelser af helt centrale spørgsmål i forhold til retsmægling. Det gælder i særlig grad følgende: Formålet med retsmægling: Nogle interviewpersoner giver udtryk for, at selve retsmæglingsprocessen er det vigtigste formål med retsmæglingen. Hermed bliver succeskriteriet for retsmæglingen at få parterne til at gennemføre en retsmægling, mens det bliver mindre vigtigt, om retsmæglingen fører til en aftale. For andre interviewpersoner er det afgørende ved retsmæglingen, om der indgås en aftale. Disse interviewpersoner vil typisk mene, at der anvendes for mange ressourcer på retsmæglingen, hvis ikke der indgås en aftale. Retsmæglingsmetode: Nogle interviewpersoner finder, at retsmægleren alene skal være faciliterende, hvorved retsmægleren alene hjælper sagens parter med at finde en løsning på deres konflikt og afholder sig fra selv at bidrage med en vurdering af sagens indhold. Andre interviewpersoner mener, at retsmægleren også kan være evaluerende, hvorved retsmægleren også kan komme med forslag til, hvad en eventuel aftale ville kunne indeholde. Opfattelsen af, hvilken retsmæglingsmetode der bør anvendes, har i sagens natur sammenhæng med opfattelsen af retsmæglingens formål. Retsmæglerens indsigt i sagens substans: Nogle interviewpersoner mener ikke, at retsmægleren nødvendigvis skal have indsigt i den faglige substans af sagen. Hvis ikke det er den primære opgave at komme med et forslag til en aftale, er det heller ikke nødvendigt at have faglig indsigt i sagen, er ræsonnementet. Omvendt peger navnlig de interviewpersoner, som mener, at formålet med retsmægling er at nå en aftale, at dette særligt fremmes ved at have en mægler, som har indsigt i den faglige substans af sagen og dermed også forudsætninger for at komme med forslag til, hvilken aftale parterne kan indgå. Valg af mægler: Nogle interviewpersoner mener, at det alene er rettens opgave at udpege en retsmægler til at mægle i sagen. Andre mener, at parterne selv skal have mulighed for at vælge en konkret mægler. Imellem disse to synspunkter er der i løbet af interviewrunden konstateret forskellige mellemformer, som fx mulighed for at parterne vælger retsmæglertype (advokatretsmægler/dommerretsmægler), ligesom der er eksempler på, at retten caster retsmægler, det vil sige vælger den retsmægler, som retten har erfaring med har succes med at retsmægle den bestemte type sag, det drejer sig om, fx familiesager. 9

12 Udover ovenstående fire væsentlige spørgsmål er der blandt retterne også stor varians i forhold til, hvor meget retsmægling anvendes, inden for hvilke sagstyper retsmægling anvendes mest, i hvilket omfang man anvender advokatretsmæglere i forhold til dommerretsmæglere, samt hvor meget man spreder mæglingerne ud i forhold til de retsmæglere, som den enkelte ret kan råde over. Bilag 1 og 2 redegør for retternes brug af retsmægling, herunder i forhold til sagstype og i forhold til advokatretsmæglere og dommerretsmæglere Anbefaling For at fokusområdet vedrørende rets- og forligsmægling kan lykkes, vil det være afgørende, at der i domstolssystemet etableres en fælles forståelse af, hvad retsmægling er, og hvad det ikke er. Herunder vil det være naturligt at drøfte, hvilke elementer inden for de fire punkter, der er fremhævet ovenfor, det er væsentligt at være enige om, og hvilke der kan overlades til den enkelte retsmægler og den pågældende ret. Det anbefales, at der hurtigst muligt tages initiativ til et antal møder eller workshops, hvor der etableres en sådan fælles forståelse, så der er et fælles afsæt i forhold til at definere de videre skridt i projektet, herunder uddannelse og kommunikation Forligsmægling Undersøgelsen efterlader det indtryk, at der er en større fælles forståelse i retssystemet af indholdet i forligsmægling. Andelen af ved ikke -svar er betydeligt lavere for så vidt angår forligsmægling, ligesom der også forekommer at være enighed om, hvad formålet med forligsmægling er. Usikkerhederne i forhold til forligsmægling er dermed mindre grundlæggende og handler snarere om spørgsmål, som fx hvor bredt man skal forstå begrebet forligsmægling, samt hvor langt domstolsjuristen kan gå i forhold til at foreslå et forlig, før det ikke længere er etisk forsvarligt over for parterne Anbefaling Det anbefales, at Domstolsstyrelsen på baggrund af de ovenfor foreslåede møder eller workshops om retsmægling arbejder for at etablere en fælles forståelse af, hvad begrebet forligsmægling skal dække, som er afgrænset på en hensigtsmæssig måde i forhold til retsmægling og eventuelle mellemformer. Det anbefales videre, at det vurderes, om der bør udarbejdes etiske retningslinjer for forligsmægling, som adresserer hensynet til balancen mellem at fremme forlig og at give parterne mulighed for at modtage en dom, jf. også nedenfor om denne balance. 2.2 Uddannelse og kompetenceudvikling Under interviewrunden er der blevet peget flittigt på, at uddannelse og kompetenceudvikling i forhold til retsmægling og forligsmægling vil være stærkt fremmende for anvendelsesomfanget af de to mæglingsformer. Pointen slår også i et vist omfang igennem i spørgeskemaundersøgelsen, hvor kompetenceudvikling er det enkeltelement, som flest peger på som et fremmende initiativ i forhold til forligsmægling, ligesom det også forholdsmæssigt er højt prioriteret angående retsmægling. Her ligger initiativer vedrørende kommunikation dog højere. Det forhold, at flest peger på kommunikation i forhold til retsmægling, men ikke i forhold til forligsmægling, hænger efter Implements vurdering sammen med det ukendskab til retsmægling, som blev behandlet ovenfor. 10

13 Figurerne nedenfor viser, hvordan respondenterne ved spørgeskemaundersøgelsen vurderede nytten af en række opstillede initiativer i forhold til at fremme brugen af retsmægling hhv. forlig. Forslag vedr. kompetenceudvikling er markeret rødt, mens forslag vedr. kommunikation i forhold til retsmægling er markeret blåt. Hvilke initiativer ville have væsentlig positiv betydning i forhold til at fremme brugen af retsmægling? (Sæt gerne flere markeringer) Visitation til retsmægling ved den enkelte ret 31% Mere målrettet kommunikation om retsmæglings fordele til sagens parter 58% Hvilke initiativer ville have væsentlig positiv betydning i forhold til at fremme forlig? Mere målrettet kommunikation om fordelene ved forlig til sagens parter og advokater (Sæt gerne flere markeringer) 37% Uddannelse af flere retsmæglere Kompetenceudvikling af dommere og advokater generelt i forhold til brugen af 19% 42% Kompetenceudvikling af domstolsjurister og advokater generelt i forhold til forligsmægling 49% Måltal for de enkelte retter 16% Måltal for de enkelte retter 15% Opfølgning via indrapportering af oplysninger til Domstolsstyrelsen 10% Bedre honorering af advokatretsmæglere for retsmæglingen 6% Opfølgning via indrapportering af oplysninger til Domstolsstyrelsen 8% Bedre honorering af advokater, der repræsenterer parter under retsmæglingen Kommunikation til almindelige borgere og advokater om fordelene ved 19% 50% Bedre honorering af advokater ved afslutning af sager med forlig 18% Rabat på retsafgiften for sagens parter ved indgåelse af forlig ved retsmægling 38% Yderligere rabat på retsafgiften for sagens parter ved indgåelse af forlig 40% Lovgivning om, at sagsanlæg ikke kræves først 33% Lovgivning om tvungen retsmægling før sag kan anlægges 17% Ingen af ovenstående 5% Lovgivning om, at retsmægling skal fravælges aktivt ( opt out ) 21% Ingen af ovenstående 1% 25% Andet 2% 23% Andet 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=565 (alle respondenter) Retsmægling Både spørgeskemaundersøgelsen og interviewrunden indikerer, at der er behov for en uddannelsesmæssig indsats i forhold til retsmægling. Det er væsentligt at holde sig for øje, at der med uddannelsesmæssig indsats her ikke sigtes til uddannelse af retsmæglere, som der ifølge undersøgelsen ikke er mangel på, og at den uddannelsesmæssige indsats heller ikke skal vedrøre, hvordan en retsmægling gennemføres et spørgsmål, der under alle omstændigheder må afvente, at der etableres en fælles forståelse i domstolssystemet af, hvad retsmægling er. Formålet med den uddannelsesmæssige indsats er derimod at udbrede kendskabet til retsmægling og at skærpe evnen til at vurdere, hvornår en sag er velegnet til at blive retsmæglet, og hvordan man fremmer brugen af retsmægling over for advokater og sagens parter. Initiativer omkring den uddannelsesmæssige indsats i forhold til retsmægling bliver således beslægtet med initiativer vedrørende kommunikation inden for domstolssystemet. Undersøgelsen har identificeret følgende uddannelsesmæssige initiativer, der vil kunne fremme anvendelsen af retsmægling: Domstolsstyrelsen kan sikre mulighed for efteruddannelse og supervision af retsmæglere (evt. obligatorisk). Retten kan understøtte forskellige former for mesterlære i forhold til at fremme retsmægling, herunder fx at forberedelsesjurister kan overvære en retsmægling, at domstolsjurister overværer hinandens telefonmøder med henblik på at blive gode til at påvirke advokater og parter til at overveje muligheden for retsmægling. Domstolsstyrelsen kan udbyde en generel kortvarig uddannelse i retsmægling, fx i form af et introkursus for alle jurister. Domstolsstyrelsen kan udbyde et kort introkursus i retsmægling for kontorpersonale. Kontorpersonalet har en vigtig funktion i forhold til sagsforberedelsen, herunder telefonisk dialog med sagens parter, og det er vurderingen i interviewrunden, at kontorpersonalet har behov for mere viden om retsmægling. Dette initiativ kan også være lokalt eller regionalt ved de enkelte retter. 11

14 Retsmægling kan indgå som et obligatorisk spor på Domstolsakademiet og Justitias Camp. Domstolsakademiet er et efteruddannelsestilbud for dommere og konstituerede dommere, hvor der er mulighed for at blive opdateret fagligt, netværke og mødes med kolleger fra hele landet. Justitias Camp er det tilsvarende efteruddannelsestilbud for øvrige jurister ved domstolene, som har afsluttet dommerfuldmægtigenes grunduddannelse. Domstolsstyrelsen kan sikre, at retsmægling bliver en vigtig del af grunduddannelsen for dommerfuldmægtige. Uddannelse i retsmægling bør ligge sidst i grunduddannelsen, og den bør have en større plads, end det er tilfældet i dag. Domstolsstyrelsen kan sikre, at retsmægling bliver en del af kurserne for skifte- og fogedjurister, idet der er et uudnyttet potentiale i at anvende retsmægling i navnlig samværssager og ægtefælleskifter. Domstolsstyrelsen kan arbejde for, at retsmægling bliver en del af advokatfuldmægtiguddannelsen. Domstolsstyrelsen kan arbejde for, at alternativ konfliktmægling, herunder retsmægling, bliver en obligatorisk del af jurastudiet og ikke blot et kursusfag. Endvidere bemærkes det, at der ikke er en samlet uddannelse for retsmæglere. Dommerretsmæglere modtager primært en retsmægleruddannelse, mens advokater primært modtager en mediatoruddannelse og kan efterfølgende søge Domstolsstyrelsen om at blive antaget som retsmæglere. Som udgangspunkt har advokater mod betaling adgang til domstolenes retsmægleruddannelse, og dommere har mod betaling adgang til mediatoruddannelsen. Analysen har ikke omfattet en nærmere granskning af indholdet af de to uddannelser, men den nuværende opsplitning indebærer i princippet en risiko for, at der udvikler sig utilsigtede forskelle mellem de tilbud om retsmægling, som gives til sagens parter afhængig af, om der udpeges en dommer eller en advokat som retsmægler. Det kan derfor overvejes at undersøge nærmere, om der er behov for en højere grad af samordning af de to uddannelser Anbefaling Det anbefales, at Domstolsstyrelsen sammensætter et kompetenceudviklingsforløb vedrørende retsmægling. Hvor det kompetenceudviklingsforløb, der nedenfor foreslås om forligsmægling, særligt handler om indholdet og teknik i forligsmægling, altså om hvordan der forligsmægles, foreslås kompetenceudviklingsforløbet om retsmægling særligt at have fokus på at udbrede kendskabet til retsmægling og de muligheder, det indebærer, på hvornår retsmægling er relevant og på at styrke den fælles forståelse af retsmægling, som det anbefales, at der fokuseres på at etablere, jf. kapitlet ovenfor. Det er således også særligt væsentligt, at kompetenceudviklingsindsatsen vedrørende retsmægling samtænkes med den omverdensindsats, der behandles i afsnit Forligsmægling Rigtig mange har ved interviewene talt om, at forligsmægling kræver mod, talent og erfaring. Nogle domstolsjurister er fra naturens hånd talentfulde forligsmæglere, der har det fornødne mod, men også den rette sans for timing i forhold til, hvornår tidspunktet er gunstigt til at foreslå forlig. Andre domstolsjurister er mere komfortable i rollen som den, der træffer en afgørelse, end som den, der foreslår et forlig. De fleste peger dog også på, at selv om evnen til at forligsmægle har med talent og erfaring at gøre, er det en disciplin, man i vidt omfang har mulighed for at tilegne sig. Denne tilegnelse kan eksempelvis ske ved følgende indsatser: 12

15 Retten kan understøtte mesterlære ved at lade domstolsjurister overvære erfarne kolleger mægle forlig eller overvære deres telefonmøder eller indgå i mere systematiske mesterlæreordninger. Retterne kan etablere intern videndeling mellem retter, der har gode erfaringer med at forlige sager, og retter, der har et potentiale for at forlige flere. 2 Domstolsstyrelsen kan udbyde en generel uddannelse i forligsmægling, der bl.a. kan omfatte forligsteknik, hvor langt kan man gå i forligsbestræbelserne og timing af forligstilbud. Domstolsstyrelsen kan identificere, hvilke sagstyper der med fordel kan være særligt fokus på forlig i. Domstolsstyrelsens arbejde kan tage afsæt i data fra spørgeskemaundersøgelsen samt data præsenteret i bilag 1 og 2. Der kan herudover identificeres andre relevante parametre. Fx har flere i interviewrunden peget på, at småsager er egnede til at mægle forlig i, fordi der er mange selvmødere. Domstolsstyrelsen kan sikre, at forligsmægling bliver en del af grunduddannelsen for dommerfuldmægtige. Det skal understreges, at rigtig mange peger på, at en væsentlig problemstilling i forhold til forligsmægling er spørgsmålet om at finde den rette etiske balance mellem at foreslå forlig og at respektere, at parterne også skal have mulighed for at få en dom, hvis det er det, der ønskes. En anden problemstilling, som mange peger på, er risikoen for, at domstolsjuristen gør sig inhabil i forhold til den videre domstolsproces, såfremt domstolsjuristen er meget aktiv i forhold til at foreslå et forlig. Sidstnævnte problemstilling bliver mindre ved fælles sagsforberedelse 3, hvor den forberedende jurist ikke dømmer i sagen. Den etiske problemstilling gælder i lige stort omfang, uanset hvordan den enkelte ret har organiseret sig Anbefaling Det anbefales, at Domstolsstyrelsen som en del af det videre arbejde med fokusområdet i samarbejde med retterne sammensætter et antal kompetenceudviklingsforløb med henblik på at fremme domstolsjuristernes og kontorpersonalets kompetencer i forhold til forligsmægling. Kompetenceudviklingsindsatsen kan med fordel indeholde både egentlig undervisning, som Domstolsstyrelsen planlægger, men også sidemandsoplæring, som bør være et anliggende, der varetages i den enkelte ret. 2.3 Omverdenen Som det fremgik ovenfor af afsnit 2.2., peges der navnlig inden for retsmægling på, at kommunikationsindsatser vil have en positiv betydning for anvendelsesomfanget af retsmægling. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at udover at der kan spores et vist ukendskab i retssystemet til retsmægling, er der også blandt advokater og parter ofte en manglende viden om denne mulighed. 2 I undersøgelsen er vi blevet præsenteret for et konkret eksempel på en sådan videndeling ved en videokonference mellem Retten i Lyngby, der forliger mange i øvrigt meget komplekse sager, og Retten i Århus, som mener at have et potentiale for at forlige flere. Efter det oplyste har denne videndeling været kilde til stor inspiration for Retten i Århus. 3 Retterne organiserer deres sagsforberedelse forskelligt. Nogle retter har fælles sagsforberedelse, hvor en forberedende jurist forbereder sagen og overdrager den til en domstolsjurist, som afgør sagen. I andre retter har hver dommer egne sager. Herimellem findes diverse blandingsformer. 13

16 Figurerne nedenfor illustrerer, at det alene er ca. en tiendedel af respondenterne, som oplever, at sagens parter ofte er velinformerede om retsmægling, mens en tredjedel af respondenterne angiver, at det sjældent eller aldrig er tilfældet. Ses der på parternes advokater, er det alene en tredjedel af respondenterne, som har den opfattelse, at de ofte er velinformerede om muligheden for retsmægling, mens 40% alene mener, at dette nogle gange er tilfældet. Det er Implements vurdering, at man burde kunne forvente, at en større andel af både parter og advokater ofte er velinformerede om muligheden for retsmægling. Hvor ofte oplever du, at sagens parter er velinformerede om muligheden for retsmægling? Hvor ofte oplever du, at parternes advokater er velinformerede om muligheden for retsmægling? Ofte 11% Ofte 35% Nogle gange 34% Nogle gange 40% Sjældent/Aldrig 32% Sjældent/Aldrig 5% 23% 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% N=565 (alle respondenter) Forligsmægling er i sagens natur langt mere udbredt og kendt i retssystemet, og der er ikke stillet tilsvarende spørgsmål i forhold til forligsmægling. Arbejdet med fokusområdet bør bl.a. adressere det forhold, at enkeltpersoners indstilling til retsmægling og forligsmægling er af afgørende betydning for, i hvor stort et omfang disse to mæglingsformer finder anvendelse. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i begge tilfælde er både den enkelte domstolsjurists og den enkelte advokats indstilling og erfaring med retsmægling hhv. forligsmægling af meget stor betydning for anvendelsesomfanget. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er advokaternes indstilling og erfaring væsentligere end domstolsjuristernes, når det drejer sig om retsmægling, mens det omvendte gør sig gældende i forhold til forligsmægling. I begge tilfælde er både domstolsjuristernes og advokaternes indstilling og erfaring dog af meget stor betydning. Figurerne nedenfor illustrerer dette. I meget høj grad I hvilket omfang er det den enkelte domstolsjurists personlige indstilling til og erfaring med retsmægling, som er bestemmende for anvendelsesomfanget? 8% I meget høj grad I hvilket omfang er det den enkelte advokats personlige indstilling til og erfaring med retsmægling, som er bestemmende for anvendelsesomfanget? 20% I høj grad 25% I høj grad 38% I nogen grad 34% I nogen grad 24% I ringe grad 7% I ringe grad 1% I meget ringe grad 4% I meget ringe grad 0% 22% 17% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 14

17 I hvilket omfang er det den enkelte domstolsjurists personlige indstilling til og erfaring med forligsmægling, som er bestemmende for anvendelsesomfanget? I hvilket omfang er det den enkelte advokats personlige indstilling til og erfaring med forligsmægling, som er bestemmende for anvendelsesomfanget? I meget høj grad 14% I meget høj grad 8% I høj grad 36% I høj grad 30% I nogen grad 29% I nogen grad 33% I ringe grad 4% I ringe grad 5% I meget ringe grad 2% I meget ringe grad 2% 15% 22% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% N=565 (alle respondenter) Retsmægling Analysen viser, at omverdenen i forhold til rets- og forligsmægling meningsfuldt kan opdeles i advokater, parter/borgere samt organisationer. Advokater Advokaterne fremhæves både i spørgeskemaundersøgelsen og under interviews som afgørende i forhold til brugen af retsmægling. Hvis ikke advokaten anbefaler sin klient at anvende retsmægling, er det vurderingen, at det er usandsynligt, at retsmægling bliver valgt. Det er derfor af afgørende betydning, at advokaterne får kendskab til de muligheder, der ligger i retsmægling et kendskab, som undersøgelsen også viser, at advokaten ofte ikke besidder. Undersøgelsen viser også, at partsadvokaterne ikke altid opleves at fremme retsmægling. Der er mere end 60 respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, som i en åben kommentar har tilkendegivet, at modvilje mod retsmægling fra partsadvokatens side er en væsentlig barriere for udbredelsen af denne mæglingsform. Det er med distance det enkeltforhold, som flest respondenter af egen drift peger på som en væsentlig barriere. Denne vurdering afspejles også under interviewrunden. Der bliver peget på, at partsadvokaten ofte ikke har hverken faglige eller økonomiske incitamenter til at fremme brugen af retsmægling. De faglige incitamenter handler om, at partsadvokaten under en retsmægling har en meget tilbagetrukken rolle, mens de økonomiske handler om, at honoraret bliver mindre, hvis sagen afsluttes med retsmægling. Der ligger derfor en opgave for domstolsjuristerne, som handler om over for advokaten at italesætte og understrege advokatens forpligtelse til at søge sager forligt, herunder fx ved brug af retsmægling. Forslaget er medtaget her, men det kunne også høre hjemme under det tema, der benævnes Indsats ved retterne. Årsagen til, at disse forslag er lagt under temaet Omverdenen er, at det efter Implements vurdering i en implementeringsfase vil være hensigtsmæssigt, at indsatser i forhold til omverdenen, herunder i forhold til advokaterne, samles under ét tema. Det vil fremme muligheden for, at afvikling af initiativer og kommunikation er konsistent på tværs af retssystemet, og at der er én samlet indgang for advokatbranchen i forhold til de indsatser, der gøres over for branchen. Der kan bl.a. iværksættes følgende tiltag: Retten kan arrangere erfaringsudveksling i grupper med advokater og domstolsjurister. Retten kan arrangere gå-hjem-møder med advokater. I det omfang, der kobles kursuspoint for advokaterne til disse møder, antages de at blive meget velbesøgte. 15

18 Domstolsstyrelsen kan forsøge at brande retsmægling ift. anvendelighed i sager, hvor erhvervslivet er parter. Mange i undersøgelsen peger på, at det er hæmmende for anvendelsen af retsmægling, at retsmægling forbindes med en metode og en stil, der ikke harmonerer godt med erhvervslivets interesser og behov. Det er dog samtidig opfattelsen, at retsmægling rent faktisk er meget anvendeligt i mange sager, hvor erhvervslivet er involveret. Domstolsstyrelsen kan sørge for, at retsmægling nævnes tidligere i standardskrivelsen. Retten sender advokaten en standardskrivelse forud for sagen, som indeholder 20 punkter. Da skrivelsen typisk ikke er bearbejdet, er det ofte en skrivelse, som advokaten ikke læser meget grundigt, og da retsmægling er punkt 20 ud af 20, er det vurderingen, at advokaten ofte ikke får læst punktet om retsmægling. Det vil endvidere fremme advokatens interesse for at læse skrivelsen, hvis skrivelsen redigeres konkret, så den tilpasses den enkelte sag evt. alene ved at de irrelevante punkter streges ud. Domstolsstyrelsen kan etablere en (national) hotline om retsmægling. En sådan hotline vil kunne benyttes af sagens parter eller af interesseorganisationer eller af advokater med henblik på at blive guidet og oplyst i forhold til brugen af retsmægling. Domstolsjuristen kan konsekvent understrege den advokatetiske forpligtelse til at søge sagen forligt over for advokaten. Retsmægling er en af flere måder at søge sagen forligt, men interviewrunden tegner et billede af, at advokater ikke altid får oplyst deres klient om muligheden for retsmægling. Det er samtidig en gennemgående vurdering ved interviewrunden, at domstolsjuristen har gode muligheder for at påvirke advokaten i forhold til at bringe spørgsmålet op med klienten. Det kan være et led i denne indsats, at domstolsjuristen spørger til, hvad der konkret er gjort i forhold til retsmægling (og forligsmægling), at domstolsjuristen sikrer sig, at advokaterne taler sammen inden 353-mødet, og evt. også, at domstolsjuristen afkræver advokater dokumentation for, at man har drøftet retsmægling med klienten, og at advokaten redegør for forligsbestræbelser i påstandsdokumenterne. Sidst, men ikke mindst: Domstolsjuristen kan være bevidst om, at det har stor betydning for advokatens mulighed for at overbevise sin klient om fordelen ved retsmægling (eller i at indgå forlig), hvis advokaten kan henvise til, at det er et forslag, som dommeren har nævnt. Rigtig mange advokater har ved interviewrunden peget på, at dette udlån af autoritet gør det langt nemmere at få klienten til at indgå i retsmæglings- eller forligsovervejelser. Advokaterne peger på, at det kan være svært at tale med klienten om mæglings- eller forligsmuligheder, når man umiddelbart forud for telefonmødet har anlagt en sag for klienten, og her har det stor betydning, hvis der kan henvises til domstolsjuristen. Det er på baggrund af interviewrunden vores indtryk, at dette er et væsentligt forhold, som advokaterne er betydeligt mere opmærksomme på end domstolsjuristerne. Parter og borgere Parternes oplevelser med og synspunkter i forhold til retsmægling er ikke afdækket fyldestgørende i Danmark. Både spørgeskemaundersøgelsen og interviewrunden peger i retning af, at mange borgere ikke kender til retsmægling og derfor ikke efterspørger det, medmindre det anbefales af deres advokat. Og vi så ovenfor, at advokaten ikke altid får anbefalet retsmægling i det omfang, det måtte være hensigtsmæssigt. En mere direkte dialog med parter og borgere vurderes derfor at kunne øge omfanget af anvendelsen af retsmægling. Indsatsen over for parterne omfatter her også forslag, der vedrører sagsomkostninger, jf. nedenfor forslag, der også ville kunne præsenteres under temaet Indsats ved retter- 16

19 ne. Vi har af de grunde, der nævntes ovenfor i forhold til dommerens ageren over for advokater, valgt at samle de forslag, der vedrører parter og borgere, under ét tema. Undersøgelsen viser, at nedenstående initiativer vil kunne fremme anvendelsen af retsmægling: Domstolsjuristen kan skrive i retsbogen, at domstolsjuristen har anbefalet retsmægling over for advokaten. Sagens parter modtager en udskrift af retsbogen og vil dermed have mulighed for at konstatere en eventuel uoverensstemmelse mellem, hvad domstolsjuristen anbefaler, og hvad advokaten omtaler. Domstolsjuristen kan anvende retsplejelovens 318, stk. 2, jf. 336 a, vedrørende sagsomkostninger til at motivere sagens parter til retsmægling (eller forligsmægling). Det fremgår således af retsplejelovens 336 a, at parterne har pligt til at fremme sagen med fornøden hurtighed, til at undgå unødige sagsskridt og til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning, også forud for sagens anlæg. 318, stk. 2 giver retten mulighed for at pålægge parterne at bære de omkostninger, som de har forårsaget ved handlemåde, der er i strid med 336 a. Retten kan sende standardskrivelsen (gerne bearbejdet og med retsmægling rykket frem, jf. ovenfor) i kopi til parterne. Parterne vil dermed blive gjort opmærksomme på muligheden for retsmægling og vil derfor have et grundlag for at tage det op med deres advokat. Der er mange, der peger på, at hvis retten i højere grad kan få parterne i tale, vil det forbedre muligheden for, at de vil vælge retsmægling som et godt alternativ til den almindelige domstolsproces. Et tiltag kunne her være, at retten sørger for, at der kan afholdes forberedende møde med personligt fremmøde fra parterne, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Hvis geografien er en forhindring fx hvis parterne har bopæl langt fra retten vil brug af videoudstyr i den lokale ret kunne være en måde at håndtere dette på. Domstolsstyrelsen kan foranledige, at der gennemføres en systematisk afdækning af brugernes oplevelser med og forventninger til retsmægling. Undersøgelsen kan bl.a. omfatte borgere, der har prøvet retsmægling, og borgere, der har afvist retsmægling. Undersøgelsen kunne eventuelt gennemføres i regi af Justitsministeriets Forskningsenhed som opfølgning på evalueringsrapporten Forsøg med retsmægling, som forskningsenheden udarbejdede i Formålet skulle være dels at udbrede kendskabet til retsmægling, men også at afdække, hvilke forventninger og ønsker borgere har, og ad hvilke veje de bedst tilgås i forhold til at fremme anvendelsen af retsmægling. Domstolsstyrelsen kan fx på baggrund af evalueringen men også inden en sådan foreligger udarbejde De gode historier om retsmægling og kommunikere dem i forhold til brugere og offentligheden. Domstolsstyrelsen kan her bl.a. udnytte domstol.dk til at oprette et særligt site indeholdende eksempler på vellykkede retsmæglinger, testimonials, filmklip mv. Der bør linkes til dette site i de vejledninger, der sendes ud til parter og advokater. Projektet om rets- og forligsmægling bør kobles til Domstolsstyrelsens projekt om den digitale retsproces, så de muligheder, der fra 2016 etableres for digital kommunikation med parterne, også udnyttes til at fremme anvendelsen af retsmægling. Organisationer Organisationer er et tema, der af egen drift er blevet fremhævet af mange af interviewpersonerne ved interviewrunden. Organisationer omfatter her følgende: a) Interesseorganisationer som fx arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisationer b) Brancheorganisationer, herunder navnlig Forsikring og Pension 17

20 c) Retshjælpskontorerne navnlig i København og Århus I forhold til interesseorganisationerne er der en del respondenter, der har erfaring for, at de ofte ikke anvender retsmægling. Respondenterne peger på, at der her ligger et uudnyttet potentiale, da mange af de sager, som føres af organisationerne, som udgangspunkt må anses for at være velegnede til retsmægling. Der peges på, at det vil være fremmende for anvendelsen af retsmægling, at Domstolsstyrelsen etablerer kontakt til de juridiske sekretariater i interesseorganisationerne med henblik på at afdække, i hvilket omfang man kender og anvender retsmægling, samt hvad der skal til for at gøre organisationerne mere interesserede i at anvende retsmægling. Forsikringsvilkår nævnes af mange respondenter som en knast i forhold til at anvende retsmægling. Der peges på, at der forsikringsselskaberne imellem er uensartede vilkår for retshjælpsdækningens omfang ved retsmægling. Der er efter det oplyste forskel på, om retshjælp omfatter parternes aftale om sagsomkostninger, ligesom der er eksempler på, at der skal indhentes forudgående tilladelse fra forsikringsselskabet, hvis selskabet skal dække omkostningerne ved retsmægling. Det vil være fremmende for anvendelsen af retsmægling, hvis aftalevilkårene for retshjælp var ens i hele branchen, herunder naturligvis i særlig grad, hvis de ensartede vilkår fremmede retsmægling ved på en fleksibel måde at dække de hermed forbundne omkostninger. Endelig er der blevet peget på, at det vil være fremmende for retsmægling, hvis det var en del af forsikringsvilkårene, at retshjælpsdækning forudsatte, at mægling, herunder fx retsmægling, var afprøvet først. Domstolsstyrelsen kan bringe disse spørgsmål op med Forsikring og Pension med henblik på at skabe ensartede vilkår for retshjælpsdækning, som er fremmende for anvendelsen af retsmægling gældende for alle forsikringsselskaber. Der er endvidere blevet stillet forslag om, at Domstolsstyrelsen bør indlede dialog med retshjælpsordningerne, herunder de to store kontorer i København og Århus samt advokatretshjælpsordningerne, med henblik på at give retshjælpskontorernes rådgivere den fornødne viden til at rådgive om retsmægling. Endelig kan Domstolsstyrelsen udarbejde materiale vedrørende retshjælp til omdeling til parter/borgere. Materialet kan være elektronisk tilgængeligt på domstol.dk og trykkes som foldere, der eksempelvis kan ligge i retterne, hos advokaterne og i retshjælpskontorernes venteværelser og uddeles til borgerne Anbefaling Det anbefales, at Domstolsstyrelsen tilrettelægger en samlet indsats over for omverdenen med udgangspunkt i de tre modtagergrupper, som er beskrevet ovenfor. Indsatsen bør adressere de ovennævnte punkter og afvente, at der er skabt en højere grad af fælles forståelse i domstolssystemet af, hvad retsmægling er. Det bemærkes, at der i indsatsen over for omverdenen indgår en række forslag, som kræver, at domstolsjuristen i sit daglige virke arbejder for at påvirke advokater og sagens parter. Disse forslag vil også kunne håndteres i regi af temaet Indsatser ved retterne. I forhold til den interne kommunikation bør der tilrettelægges et roadshow ved retterne inden for projektperioden, hvor kendskabet til fokusområdet, denne analyse og de heraf afledte indsatser udbredes Forligsmægling I forhold til forligsmægling eksisterer der ikke det samme behov for indsatser over for omverdenen. Forligsmægling er en integreret og lovreguleret del af den samlede dom- 18

21 stolsproces og ikke et særligt tilbud, som retsmægling er det. Der indgår enkelte betragtninger i forhold til advokaterne, som er relevante for forligsmægling, navnlig pointerne for så vidt angår dokumentation af forligsbestræbelser. Den indsats, der er behov for, er håndteret i relation til den interne uddannelsesmæssige og kompetenceudviklingsmæssige indsats, der er beskrevet i afsnit 2.2. samt i den generelle ledelsesmæssige indsats, der finder sted ved den enkelte ret, jf. også afsnit 2.4. om indsatser ved retterne Anbefaling Ingen 2.4 Indsatser ved retterne Undersøgelsen viser, at det er den almindelige opfattelse blandt domstolsjurister og advokater, at retterne ville kunne gøre mere for at fremme både retsmægling og forligsmægling. De indsatser, der peges på, vedrører både retternes tilrettelæggelse af arbejdet og den ledelsesmæssige indsats ved de enkelte retter. I forhold til forligsmægling er der et særligt tema, som handler om, hvordan sagerne forberedes, og i hvilket omfang mulighederne for at forlige sagen i forbindelse med forberedelsen udnyttes tilstrækkeligt. Figurerne nedenfor viser, at retterne typisk ikke gør en meget systematisk indsats for at fremme retsmægling. De fleste respondenter (35%) peger på, at det afhænger af den enkelte dommers vurdering, mens en pæn del (26%) mener, at retten foretager en konkret vurdering af den enkelte sag. Halvdelen af respondenterne mener, at retterne burde være mere aktive i forhold til at opfordre parterne til at anvende retsmægling, mens en fjerdedel af respondenterne ikke deler denne opfattelse. Det er ikke undersøgt, om denne fjerdedel mener, at retten fremmer retsmægling i for højt eller i passende omfang. Det bemærkes, at en fjerdedel svarer ved ikke til dette spørgsmål. Figurerne nedenfor viser svarfordelingerne. Er det din vurdering, at retten udover i en standardskrivelse ved sagens anlæg er aktiv i forhold til at fremme brugen af retsmægling? Bør retten efter din opfattelse være mere aktiv ift. at opfordre parterne til retsmægling? Ja, retten opfordrer altid aktivt parterne til rets-mægling 9% Ja 49% Både og retten foretager som standard en konkret vurdering af, om den enkelte sag er egnet til retsmægling 26% Både og det afhænger af den enkelte dommers vurdering 35% Nej 27% Nej, retten nævner alene retsmægling som en mulighed i en standardskrivelse ved sagens anlæg 14% 24% 17% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=565 (alle respondenter) I forhold til forligsmægling mener langt hovedparten af respondenterne (67%), at retterne frem for generelt at fremme forlig som standard foretager en konkret vurdering af, om den enkelte sag er egnet til forligsmægling. Respondenterne er delt i to lige store grupper på knap 40%, når det kommer til spørgsmålet, om retten bør være mere aktiv i for- 19

22 hold til at opfordre parterne til at indgå forlig. Hvor mange af dem, der ikke mener, at retten skal være mere aktiv, der samtidig mener, at retten rent faktisk er for aktiv, er ikke undersøgt. Et stort mindretal på knap en fjerdedel svarer ved ikke til spørgsmålet. Figurerne nedenfor viser svarfordelingerne. Er det din vurdering, at retten er aktiv i forhold til at fremme forlig, fx gennem aktivt at opfordre sagens parter til at indgå forlig? Bør retten efter din opfattelse være mere aktiv ift. at opfordre parterne til at indgå forlig? Ja, retten opfordrer som standard aktivt parterne til at indgå forlig 15% Ja 37% Både og retten foretager som standard en konkret vurdering af, om den enkelte sag er egnet til forlig 67% Nej 39% Nej, retten lader det være op til sagens parter, om de vil indgå forlig 10% 24% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% N=565 (alle respondenter) I forhold til den ledelsesmæssige indsats viser undersøgelsen, at knap halvdelen (44%) af respondenterne angiver, at man ved respondenternes embede jævnligt drøfter udviklingen i andelen af sager, der slutter med retsmægling. 30% svarer benægtende, mens mere end en fjerdedel af respondenterne svarer ved ikke. I forhold til forligsmægling er den ledelsesmæssige indsats endnu mindre tydelig. Her er det over halvdelen, der angiver, at man ved det enkelte embede ikke med jævne mellemrum drøfter udviklingen i andelen af sager, der afsluttes med forligsmægling. Også her er der ca. en fjerdedel af respondenterne, der svarer ved ikke til dette spørgsmål. Efter Implements vurdering indikerer svarene, at hverken rets- eller forligsmægling nyder et stort ledelsesmæssigt fokus ved det enkelte embede. Det er samtidig en stor andel af respondenterne som her alene er domstolsjurister der angiver ikke at vide, om disse spørgsmål drøftes ved det enkelte embede. Figurerne nedenfor giver overblik over svarene. Drøfter I ved dit embede med jævne mellemrum udviklingen i andelen af sager, der afsluttes ved retsmægling? Drøfter I ved dit embede med jævne mellemrum udviklingen i andelen af sager, der afsluttes ved forligsmægling? Ja 44% Ja 23% Nej 30% Nej 55% 26% 22% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=441 (ekskl. advokater) Respondenterne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at svare på, hvornår i sagsforløbet sagens parter typisk er meget modtagelige for tilbud om retsmægling hhv. forlig. Spørgsmålet er vigtigt, idet mange respondenter ved interviewrunden peger på, at timingen af tilbud om både retsmægling og forlig er en meget vigtig parameter i forhold 20

23 til, at parterne vælger retsmægling hhv. indgår et forlig. Undersøgelsen viser, at sagens parter, for så vidt angår retsmægling, er mest modtagelige i begyndelsen af sagsforløbet, herunder navnlig i forbindelse med det forberedende møde, hvorimod der ifølge respondenterne er flere nedslag i processen, hvor parterne er meget modtagelige for tilbud om forlig. Det vil derfor være en nærliggende tanke særligt at fokusere indsatsen ift. retsmægling i begyndelsen af sagsforløbet, mens indsatsen for at forlige sager bør forblive i fokus under hele sagsforløbet 4. Figurerne nedenfor illustrerer svarene 5. Ved modtagelse af rettens skriftlige vejledning ved sagens anlæg Hvornår er sagens parter typisk meget modtagelige for tilbud om retsmægling? 19% (Sæt gerne flere markeringer) Ved modtagelse af rettens skriftlige vejledning ved sagens anlæg Hvornår er sagens parter typisk meget modtagelige for tilbud om forligsmægling? (Sæt gerne flere markeringer) 7% I forbindelse med det forberedende møde ( 353) 56% I forbindelse med det forberedende møde ( 353) 48% I forbindelse med eventuelle yderligere forberedende møder ( 355) 22% I forbindelse med eventuelle yderligere forberedende møder ( 355) 28% Under sagsforberedelsen i øvrigt 21% Under sagsforberedelsen i øvrigt 23% Umiddelbart før hovedforhandlingen 7% Umiddelbart før hovedforhandlingen 19% Under hovedforhandlingen 2% Under hovedforhandlingen 31% Efter hovedforhandlingen 1% Efter hovedforhandlingen 31% 31% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=565 (alle respondenter) Retsmægling Som nævnt indledningsvis vedrører rettens indsats både arbejdstilrettelæggelsen ved den enkelte ret og den ledelsesmæssige indsats. Arbejdstilrettelæggelsen I forhold til arbejdstilrettelæggelsen handler det bl.a. om, at retten bør sikre, at der er gode rammer for retsmægling. Det kan eksempelvis omfatte prioritering af retsmægling, berammelse, arbejdsprocesser og fysiske forhold. Der er ved interviewrunden blevet peget på, at følgende indsatser vil kunne virke fremmende i forhold til retsmægling: Under interviewrunden er der mange, der peger på, at der er bestemte vinduer for retsmægling, og at det derfor gælder om at smede mens jernet er varmt. Det er derfor vigtigt, at rettens arbejdstilrettelæggelse understøtter, at parterne hurtigt kan forpligte sig til og komme i gang med en retsmægling, når de indvilliger i dette. Der er forskellige muligheder for at understøtte dette behov. Der er fx blevet peget på, at nedenstående tiltag vil kunne adressere dette behov: 4 Det skal dog bemærkes, at flere har peget på, at det kan være nyttigt at foreslå retsmægling senere under forberedelsen, navnlig efter modtagelse af syn- og skønserklæring, men også ved gennemgang af gamle sager når sagen er blevet moden, jf. også nedenfor. 5 Det bemærkes, at der er en stor andel ved ikke. Det medfører, at blandt de, der har set sig i stand til at vurdere spørgsmålet, vil andelene, der har peget på bestemte gunstige tidspunkter i sagsforløbet være betydeligt højere end de andele, der fremgår af figuren. Eksempelvis udgør andelen, der har svaret i forbindelse med det forberedende møde ift. retsmægling, ca. 80% af respondenterne, hvis ved ikke -andelen fraregnes 21

24 o o o o At retten kan sørge for, at dommerretsmæglere har jævnlige ledige tider (evt. fast dag) til brug for retsmægling At retten kan sikre, at berammelse af retsmægling prioriteres højere end berammelse af andre sager At retten kan give mulighed for online booking af retsmægling At retten sikrer mulighed for retsmægling uden for kontortid Retterne kan tilbyde opfølgende telefonmøder efter 353-mødet, hvor muligheden for at anvende retsmægling genovervejes. Retterne kan få erfarne jurister (evt. retsmæglere) til at gennemgå gamle sager med henblik på at vurdere, om de er blevet modne til retsmægling. Dette forslag er yderligere uddybet under forligsmægling, da spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at det i særlig grad er i forhold til forligsmægling, at der vedbliver at være muligheder gennem hele sagsforløbet. Mange peger på, at de fysiske rammer er vigtige for, om retsmægling føles som en god oplevelse, og om der nås et resultat. Der peges på, at det er vigtigt, at man råder over et velegnet lokale med en afslappet atmosfære, og at der er en computer til rådighed, så en eventuel aftale kan renskrives og underskrives i umiddelbar forlængelse af mødet. Det vil derfor være positivt for parternes oplevelse af retsmægling, hvis retterne sikrer sådanne gode fysiske forhold ved retsmæglinger. Den ledelsesmæssige indsats Brugen af retsmægling kan også fremmes gennem en ledelsesmæssig indsats ved den enkelte ret. Både spørgeskemaundersøgelsen, jf. ovenfor, og interviewrunden viser, at retsmægling ikke altid er i fokus i forhold til den ledelsesmæssige indsats ved den enkelte ret. Både almindelige jurister og retspræsidenter har under interviewrunden tilkendegivet, at der ikke altid er et stort ledelsesmæssigt fokus på retsmægling, og at et større fokus ville og burde kunne øge omfanget af anvendelsen af retsmægling. Det er Implements vurdering, at alene det forhold, at retsmægling er sat på som fokusområde for 2015, har givet anledning til en række ledelsesmæssige refleksioner, som vil medføre, at retsmægling i den kommende tid vil få mere ledelsesmæssig opmærksomhed. Det er i sagens natur vigtigt, at denne øgede ledelsesmæssige opmærksomhed fastholdes over en lang periode, hvis den skal omsættes i en øget brug af retsmægling ved retterne. Den ledelsesmæssige indsats ved retterne kan bestå af følgende komponenter: Rettens ledelse bør følge og kommunikere om antal sager udtaget til retsmægling og antallet af sager afsluttet med retsmægling. Viden om antallet af sager bør indgå i de samtaler om retsmægling, som bør være en naturlig del af ledelsesmøder og juristmøder med henblik på at øge den generelle bevidsthed ved retten om, at retsmægling er et prioriteret alternativ til den almindelige domstolsproces. Rettens ledelse bør bidrage til at skabe begejstring og entusiasme i forhold til at anvende retsmægling. Et element i denne indsats er at fokusere på, at retsmægling er en løsning, der når den anvendes rigtigt giver borgeren eller virksomheden en bedre løsning på sin sag, og dermed at retten har leveret en højere kvalitet til sine brugere. Rettens ledelse bør i sin ledelsesmæssige indsats dele succeshistorier om vellykkede retsmæglinger med henblik på at eksemplificere, hvordan retsmægling kan skabe værdi for brugerne. Rettens ledelse bør bidrage til, at det bliver forbundet med faglig status ikke alene at afsige kendelser og skrive domme, men også at have øje for, hvornår det er relevant at give sagen tilbage til parterne med henblik på, at de selv gennem retsmæg- 22

25 ling finder en løsning på deres tvist. Der bør inden for de muligheder, som det nuværende aflønnings- og karrieresystem tillader skabes incitamenter for domstolsjurister til at fremme retsmægling, både ved central forberedelse og decentral forberedelse Anbefaling Det anbefales, at Domstolsstyrelsen opfordrer retterne til, at der ved den enkelte ret igangsættes indsatser, der både vedrører den daglige arbejdstilrettelæggelse og den ledelsesmæssige indsats. Domstolsstyrelsen bør i forlængelse heraf følge, hvilke initiativer de enkelte retter igangsætter, og udbrede de eksempler, hvor der opnås gode erfaringer med, at de fremmer anvendelse af retsmægling Forligsmægling Der bør i forhold til forligsmægling iværksættes de samme ledelsesmæssige indsatser, som er skitseret ovenfor i forhold til retsmægling, dvs. indsatser, der: Bringer forligsmægling i fokus ledelsesmæssigt, understøttet af data. Handler om at fokusere på og tale om den ekstra kvalitet, som forligsmæglinger tilfører brugerne af retssystemet. Medfører, at evnen til at identificere forligsegnede sager samt evnen til at få sager forligt forbindes med faglig status, så det bliver fagligt attraktivt for domstolsjuristerne at fremme forligsmægling. Den ledelsesmæssige indsats i forhold til rets- og forligsmægling bør udøves samlet ved den enkelte ret som et samlet ledelsesmæssigt svar på, at rets- og forligsmægling er prioriteret som fokusområde. Forberedelsen Udover ledelsesmæssig indsats peger interviewrunden på, at der ved en mere dedikeret indsats i forhold til at fremme forlig under forberedelsen af sagerne forventes at kunne opnås en væsentlig stigning i andelen af sager, der forliges. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at det er helt afgørende, at retterne altid rammer en passende balance mellem at opfordre til forlig og at lade parterne vælge en dom, hvis parterne ikke ønsker et forlig. Men mange peger på, at retterne uden at denne balance tipper vil være i stand til at gøre mere for at fremme forlig. Det er ifølge mange af interviewpersonerne særligt i forbindelse med forberedelsen af sagerne, at en udvidet indsats for at fremme forlig bør iværksættes. I den forbindelse er det ikke uvæsentligt, om den enkelte ret anvender central eller decentral forberedelse af sagerne. Central forberedelse af sagerne giver den fordel, at forberedelsesjuristen kan komme med konkrete forligsforslag uden at risikere inhabilitet i den efterfølgende domstolsproces, fordi forberedelsesjuristen ikke skal dømme i sagen. Omvendt peges der imidlertid også på, at incitamentet til at forlige sager alt andet lige vil være stærkere ved decentral forberedelse, idet den enkelte dommer får lukket sin sag, hvis dommeren kan få den forligt. Dette incitament eksisterer ikke umiddelbart i samme omfang ved central forberedelse. Ved decentral forberedelse løbes der imidlertid en risiko for, at dommeren bliver inhabil, når dommeren forsøger at forlige sagen. Dette er en risiko, som der bør være ledelsesmæssig støtte til at løbe, hvis omfanget af forligsmægling skal øges. Ved inhabilitet overdrager den inhabile domstolsjurist i givet fald sagen til en kollega, eller der byttes sager. Der er peget på, at følgende initiativer i forbindelse med forberedelsen af sagen vil kunne fremme anvendelsesomfanget af forligsmægling: 23

26 Under forberedelsen af sagerne bør der være et ekstra fokus på særligt forligsegnede sagstyper. Identifikationen af særligt forligsegnede sagstyper kan tage udgangspunkt i foreliggende data om forligsmægling. Det prioriteres, at domstolsjuristen anvender ressourcer på at forberede sig grundigt i begyndelsen af sagsforløbet, så domstolsjuristen har tid til og mulighed for at overveje konkrete forligsmuligheder i forhold til den foreliggende sag. Retten bør endvidere understøtte, at en forligsindsats i forbindelse med forberedelsen kræver en erfaren domstolsjurist. Forslaget indebærer således, at der både bør prioriteres tid og ressourcer i forbindelse med forberedelsen, men også at der prioriteres nogle af de mere erfarne ressourcer ved retterne. Domstolsjuristen udnytter, at det virker stærkt på advokater og parter, hvis domstolsjuristen er godt inde i sagen ved det forberedende møde. Løbende forligsbestræbelser Selv om indsatsen under forberedelsen fremhæves som ganske væsentlig i forhold til at fremme mulighederne for at skabe et forlig, peges der også på en række initiativer, som er relevante i processen efter forberedelsen, og som vil kunne bidrage til, at flere sager afsluttes ved brug af forligsmægling. Der er navnlig blevet peget på følgende: Domstolsjuristen forklarer parter/advokater om processen og forligsmuligheder i processen, herunder at der, udover at modtage en dom, er mulighed for at slutte sagen gennem forlig (forligsmægling) eller ved, at parterne gives sagen tilbage og selv søger at opnå en løsning (retsmægling). Hensigten med forslaget er at spore advokater og parter ind på de muligheder for forlig, der er, med henblik på at gøre dem parate til at gribe de muligheder for at undgå en dom, som måtte vise sig. Retterne kan sørge for, at der kan afholdes opfølgende telefonmøder, hvor forlig kan drøftes, herunder efter syn- og skønserklæringer. Synspunktet her er, at der, efter at syn- og skønserklæringen foreligger, ofte er skabt en afklaring af væsentlige forhold i sagen, som kan danne grundlag for at indgå et forlig. Domstolsjuristerne kan være mere systematiske i deres anvendelse af tilkendegivelser ved telefonmøder og hovedforhandling, som der kan indgås forlig på baggrund af. Der kan tilbydes forligsmøde lige efter modtagelse af påstandsdokumenter. Der kan arbejdes for, at vi i Danmark lærer af Norge, hvor man efter det oplyste har en stærk tradition for løbende under hele sagen at fokusere på de muligheder for forlig, som viser sig. Endelig er der retter, der har gode erfaringer med at lade erfarne jurister gennemgå sager, der har ligget i en periode, med henblik på at vurdere, om de er blevet modne til forlig. Det viser sig ved disse retter, at erfarne jurister med sans for forligsmægling har gode resultater med at identificere sager, hvor der kan være opstået muligheder for forlig. Der peges på, at det ofte kan være et spørgsmål om, at der skal gå noget tid, før sagens parter bliver modne til forlig, og at timingen i forhold til den øvrige domstolsproces er væsentlig i forhold til muligheden for at opnå et forlig. Som det fremgik ovenfor, er der mange tidspunkter i sagsforløbet, hvor sagens parter er meget modtagelige over for tilbud om forlig. Erfarne jurister vil ofte kunne bedømme, hvilke tidspunkter der er gunstige i forhold til en konkret sag Anbefaling Det anbefales, at Domstolsstyrelsen som et led i sin kommunikationsindsats om fokusområdet opfordrer til, at der ved den enkelte ret igangsættes indsatser, der både vedrø- 24

27 rer den ledelsesmæssige indsats og initiativer i forbindelse med forberedelsen af sager samt gennemgang af gamle sager. Domstolsstyrelsen bør i forlængelse heraf følge, hvilke initiativer de enkelte retter igangsætter, og udbrede de eksempler, hvor der opnås gode erfaringer med at fremme anvendelse af forligsmægling. 2.5 Ressourcetildeling og ledelsesinformation Dette kapitel behandler principperne for tildeling af ressourcer til retterne i forbindelse med retsmægling samt den nuværende ledelsesinformation om rets- og forligsmægling, herunder retternes brug af denne ledelsesinformation Ressourcetildeling Finansieringen af retterne består af tre elementer: En driftsbevilling til retterne på mio. kr. (ekskl. Domstolsstyrelsen, Tinglysning og Procesbevillingsnævnet). En lovbunden bevilling på 475 mio. kr. til fri proces og udgifter til advokathjælp. En bevilling (anden bevilling) på 90 mio. kr. til sagsgodtgørelser. Driftsbevillingen udmøntes til retterne ved anvendelse af bl.a. en sagsvægtsmodel, som kalibrerer bevillingen i forhold til antallet af modtagne sager i den seneste 3-års periode samt den gennemsnitlige tyngde af de sager, som retterne afslutter. Sagsvægtsmodellen er udarbejdet af Domstolsstyrelsen efter drøftelse med retspræsidenterne. Rettens lønsumsbevilling således som den fremkommer efter brug af sagsvægtningsmodellen anvendes til at finansiere retsmægling ved dommer, mens den lovbundne bevilling anvendes til at finansiere retsmægling ved advokat. I det følgende skitseres principperne kort, og det anbefales at skabe fælles klarhed i domstolssystemet om finansieringsmodellen, som vi har mødt mange opfattelser af i løbet af interviewrunden. Retsmægling ved dommer sagsvægte Det er en udbredt opfattelse blandt retterne, at tidsforbruget ved retsmægling ikke dækkes af sagsvægtsmodellen, og der er ved adskillige interviews blevet peget på, at det er en hindring for retsmægling, at den ikke understøttes af sagsvægtsmodellen. Denne opfattelse er imidlertid ikke korrekt. I sagsvægtsmodellen er der indarbejdet tillægsvægt for overgået til retsmægling ved dommer, men ikke ved overgået til retsmægling ved advokat (se om finansiering af advokatretsmægler nedenfor). Det gør ingen forskel i vægtningen, om retsmæglingen er en succes eller ej. Der gives alene vægtningspoint på det overordnede niveau, dvs. for almindelige sager/bet. påkrav, boligsager, forbud/påbud, ægteskabssager og forældreansvarssager. Der gives ikke tillægsvægt for småsager. Tillægsvægtene fremgår af oversigten nedenfor. Oversigt over tillægsvægte pr. 1. januar Sagsområde Tillægsvægt Jurister Kontorpersonale Retsmægling Supplerende dommer 40 - Civile sager Pr. dag over 1 pr. dommer Kollegial behandling Forvaltningssag Sager over 1 mio. DKK

28 Retsmægling ved advokat lovbunden bevilling Hvis retsmægling varetages af en dommer, bliver retsmæglingen anset som en del af den pågældende rets almindelige arbejde og finansieret af rettens ordinære driftsbevilling til lønsum. Varetages den derimod af en advokat, finansieres retsmæglingen af den lovbundne bevilling til fri proces og udgifter til retshjælp. Denne finansieringsmodel medfører, at såfremt retten lader en advokat retsmægle frem for en dommer, flyttes ressourcetrækket forbundet med retsmæglingen fra egen ret til den lovbundne bevilling, der dækker retterne under ét. De tre anførte bevillinger ovenfor er omfattet af budgetlovens udgiftsloft, hvorved et overforbrug på den lovbundne bevilling principielt kan påvirke den almindelige driftsbevilling i samme eller kommende finansår. Den lovbundne bevilling til bl.a. advokathjælp kan modsat driftsbevillingen til retterne ikke udgiftsstyres af domstolene, idet den omfatter udgifter, som domstolene er forpligtet til at afholde. Hvis den lovbundne bevilling skulle udgiftsstyres, ville det kunne føre til ganske utilsigtede resultater, fx længere tids udsættelse af sager, der normalt prioriteres af retterne. Denne situation er endnu ikke opstået, men Domstolsstyrelsen har meddelt Justitsministeriet, at man i styrelsen er meget opmærksom på, at en indskrænkning i driftsbevillingen som følge af øgede udgifter under fri proces-kontoen vil føre til helt utilsigtede virkninger for borgerne. Ressourcetrækket til retsmægling er for advokaters vedkommende som udgangspunkt estimeret til 4,4 timer, svarende til en takst på kr. Øvrigt tidsforbrug vil efter nærmere aftale kunne honoreres med kr. i timen. Det bemærkes, at retsmægling ved advokat ikke udløser tillægssagsvægt Anbefaling Der er mange domstolsjurister, som ikke har kendskab til finansieringsmodellen af retsmægling, og der eksisterer mange opfattelser af, hvordan området finansieres. Det vil være fremmende for anvendelsesomfanget af retsmægling, hvis en del af den kommunikationsindsats, der skal tilrettelægges vedrørende retsmægling, omfatter, at der bliver en fælles viden om, hvordan retsmægling finansieres. Det kan tillige som en del af fokusområdet overvejes, om finansieringen af retsmægling, hvor retsmægling finansieres forskelligt, afhængigt af om det er en dommer eller en advokat, der anvendes som retsmægler, er hensigtsmæssig. Det har ikke været en del af undersøgelsen at indsamle viden om finansieringsmodellens konsekvenser, men for en umiddelbar betragtning kan det forekomme værd at overveje, om der er fordele forbundet med at gøre finansieringsmodellen ens på tværs af de to mæglertyper, som ikke opvejes af eventuelle ulemper Ledelsesinformation Undersøgelsen tegner et billede af, at rets- og forligsmægling ikke er et område, som retterne genererer eller anvender mange kvantitative data i forhold til hverken i forhold til at opstille måltal eller i forhold til at følge op på den faktiske udvikling på området. Tabellen nedenfor viser, at det alene er 2% af domstolsjuristerne, som angiver, at der er fastsat måltal ved retten for andelen af sager, der overgår til hhv. afsluttes med rets- 26

29 mægling 6. Ca. halvdelen svarer nej til spørgsmålet, mens ca. halvdelen svarer ved ikke. Der svares stort set ens på de to spørgsmål. Er der ved retten fastsat måltal for andelen af sager, der overgår til retsmægling? Er der ved retten fastsat måltal for andelen af sager, der afsluttes med en aftale efter retsmægling? Ja 2% Ja 1% Nej 50% Nej 51% 48% 48% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=441 (ekskl. advokater) Undersøgelsen viser videre, at området heller ikke i stort omfang styres gennem lokalt fastsatte handlingsplaner. En femtedel af respondenterne oplyser, at der ved retten er fastsat en handlingsplan for at fremme anvendelsen af retsmægling 7, mens en tredjedel oplyser, at dette ikke er tilfældet. Halvdelen af respondenterne svarer ved ikke. I forhold til forligsmægling er det alene 7% af respondenterne, som oplyser, at der er fastsat en handlingsplan for at fremme anvendelsen af forligsmægling, mens 62% svarer nej til dette spørgsmål. Ca. en tredjedel af respondenterne svarer ved ikke. Det generelle billede er således, at der i rigtig mange tilfælde ikke findes en handlingsplan for hverken retsmægling eller forligsmægling, og at der er et meget stort antal respondenter, som angiver ikke at have viden om, hvorvidt det er tilfældet. Er der på anden måde fastsat en handlingsplan for at fremme anvendelsen af retsmægling? Er der fastsat en handlingsplan for at fremme forligsmægling? Ja 21% Ja 7% Nej 32% Nej 61% 46% 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% N=441 (ekskl. advokater) Undersøgelsen har endvidere omfattet spørgsmål om, hvilke oplysninger der ville være relevante og håndterbare at rapportere vedr. brug af hhv. retsmægling og forligsmæg- 6 Der er i undersøgelsen ikke stillet tilsvarende spørgsmål vedr. forligsmægling. 7 På anden måde i formuleringen af spørgsmålet sigter til på anden måde end ved de måltal, der netop er gennemgået ovenfor. 27

30 ling. Der var på forhånd givet en række mulige oplysninger at vælge mellem samt en mulighed for selv at angive relevante oplysninger. Undersøgelsen viser, at en stor del af respondenterne (30% hhv. 29%) svarer ved ikke til dette spørgsmål, og at der stort set ikke er nogen, der benytter sig af muligheden for at svare andet. Undersøgelsen viser også, at mange af de angivne oplysninger anses for både relevante og håndterbare af de respondenter, der ikke har svaret ved ikke. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at 18% hhv. 26% af respondenterne har svaret, at alle de angivne oplysninger er relevante og håndterbare at indrapportere, og at disse andele bør lægges til svarene for de enkelte oplysningstyper for at få det samlede billede. Det er navnlig oplysninger vedrørende antal sager, der slutter med en aftale, der anses for relevante og håndterbare, men også oplysninger om antal påbegyndte retsmæglinger, antal sager, hvor forlig skyldes rettens mellemkomst, og hvornår i sagsforløbet sagen blev afsluttet med forlig, der angives at være relevante og håndterbare. Hvilke oplysninger ville være relevante og håndterbare at rapportere vedr. brug af retsmægling? Antal sager med påbegyndt retsmægling (Sæt gerne flere markeringer) 47% Hvilke oplysninger ville være relevante og håndterbare at rapportere vedr. forligsmægling? Antal sager afsluttet ved forlig (Sæt gerne flere markeringer) 42% Antal sager afsluttet med en aftale ved retsmægling Antal sager med påbegyndt retsmægling fordelt på om retsmægleren er domstolsjurist eller advokat Antal sager afsluttet med en aftale efter retsmægling fordelt på om retsmægleren er domstolsjurist eller advokat 17% 20% 51% Antal sager, hvor forlig skyldes rettens mægling Antal sager, der er forsøgt forligt, men hvor forlig fravælges af sagens parter og/eller parternes advokater 16% 32% Antal sager, hvor retten ser en mulighed for retsmægling, men hvor retsmægling fravælges af sagens parter og/eller parternes advokater 24% Hvornår i sagsforløbet sagen blev afsluttet med forlig 30% Hvornår i sagsforløbet sagen blev afsluttet med en aftale efter retsmægling 28% Alle ovenstående 26% Alle ovenstående 18% Ingen af ovenstående 2% Ingen af ovenstående 1% 30% 29% Andet 2% Andet 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% N=441 (ekskl. advokater) En del af disse oplysninger indrapporteres allerede fra retterne til Domstolsstyrelsen. Bilag 1 og 2 giver et overblik over udviklingen inden for rets- og forligsmægling ved brug af allerede foreliggende data om bl.a.: Antal sager afsluttet ved retsmægling (bilag 1) Antal sager udtaget til retsmægling (bilag 2) Antal sager udtaget til hhv. afsluttet ved retsmægling ved dommer (bilag 2) Antal sager udtaget til hhv. afsluttet ved retsmægling ved advokat (bilag 2) Antal sager afsluttet ved forlig (bilag 1) I forhold til de oplysninger, der peges på som relevante, er det navnlig oplysninger vedrørende forligsmægling, der savnes, nærmere bestemt oplysninger om 8 : Hvorvidt forlig skyldes rettens indsats 9 Hvornår i sagsforløbet sagen afsluttes med forlig 10 8 Ca. 80% hhv. knap 80% af de respondenter, der ikke har svaret ved ikke, peger på disse oplysninger som håndterbare og relevante. Resultatet fås ved at trække de respondenter, der har svaret ved ikke, ud af populationen og lægge det antal respondenter, der har svaret alle ovenstående, til det antal, der har peget på disse to typer oplysninger. 9 Det bemærkes, at denne oplysning vil bero på den enkelte dommers vurdering. 28

31 Det er Implements vurdering, at begge oplysninger er en meget relevant del af retternes styringsgrundlag i forhold til en indsats for at øge anvendelsen af forligsmægling. Skal der prioriteres mellem de to, er det Implements vurdering, at det navnlig vil være vigtigt at få oplysninger om, i hvilket omfang forlig skyldes rettens indsats. Det er reelt dette spørgsmål, der er relevant i forhold til at vurdere, i hvilket omfang retterne øger anvendelsen af forligsmægling. Det skal samtidig bemærkes, at der findes visse oplysninger om, hvornår en sag sluttes med forlig. For så vidt angår forligsmægling, rummer datagrundlaget i dag oplysninger om 1) forlig efter domsforhandling, 2) forlig i øvrigt og 3) forlig efter skriftlig tilkendegivelse Anbefaling Det anbefales, at ledelsesinformationen ved retterne suppleres med en oplysning om, hvorvidt forlig skyldes rettens indsats. Det vil som en del af dette tiltag formentlig være nødvendigt at afgrænse, hvornår forlig skyldes rettens indsats, og hvornår forlig ikke skyldes rettens indsats. Det kan i tillæg hertil overvejes, om ledelsesinformationen yderligere bør suppleres med oplysning om, hvornår i sagsforløbet der er indgået forlig. Det skal bemærkes, at det her altid er vigtigt at finde den rette balance mellem administrativ belastning og styringsmæssig værdi. Herudover anbefales det, at der som udgangspunkt anvendes det styringsgrundlag, som allerede er til stede ved de enkelte retter i den ledelsesmæssige indsats. Domstolsstyrelsen kan i den forbindelse overveje at stille en månedlig datapakke/rapport til rådighed vedrørende retsmægling og forligsmægling, som forventes anvendt i den ledelsesmæssige indsats ved retterne i en periode, hvor man ønsker at have særligt fokus på rets- og forligsmægling som en udløber af aktiviteterne under fokusområdet. Det skal bemærkes, at Domstolsstyrelsen siden juni 2015 har stillet nøgletal vedrørende retsmægling (men ikke forligsmægling) til rådighed for retterne i Byrettens ledelsesinformation. Nedenfor er indsat et eksempel for Retten i Aalborg. 10 Domsolsstyrelsen har oplyst, at dette formentlig vil kunne belyses via det nye sagsbehandlingssystem JFS-Civil. 29

32 2.6 Lovgivningstiltag Det er som en del af undersøgelsen blevet afdækket, om der blandt domstolsjurister og advokater vurderes at være behov for at justere regelgrundlaget for rets- og forligsmægling gennem lovgivningstiltag med henblik på at fremme anvendelsen af rets- og forligsmægling. Data fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at de lovgivningstiltag, som på forhånd var udpeget som eksempler, i et vist omfang bakkes op som initiativer, der vil have væsentlig positiv betydning for at fremme anvendelsen af retsmægling og forligsmægling. Dette gælder navnlig forslag vedrørende rabat på retsafgiften, som hhv. 38% og 40% tilkendegiver vil have væsentlig positiv betydning, mens der også i et vist omfang er opbakning til, at sagsanlæg ikke kræves før retsmægling (33%). Det bemærkes i den forbindelse, at andelen af ved ikke -svar udgør ca. en fjerdedel af respondenterne, og at der stort set ikke er nogen respondenter, der peger på andet. Det skal også bemærkes, at det er initiativer i forhold til kommunikation og kompetenceudvikling, som flest respondenter peger på som initiativer, der har væsentlig positiv betydning for at fremme anvendelsen af retsmægling og forligsmægling ikke initiativer, der kræver ændringer af de gældende regler. Hvilke initiativer ville have væsentlig positiv betydning i forhold til at fremme brugen af retsmægling? (Sæt gerne flere markeringer) Hvilke initiativer ville have væsentlig positiv betydning i forhold til at fremme forlig? (Sæt gerne flere markeringer) Visitation til retsmægling ved den enkelte ret Mere målrettet kommunikation om retsmæglings fordele til sagens parter 31% 58% Mere målrettet kommunikation om fordelene ved forlig til sagens parter og advokater 37% Uddannelse af flere retsmæglere 19% Kompetenceudvikling af domstolsjurister og advokater generelt i forhold til forligsmægling 49% Kompetenceudvikling af dommere og advokater generelt i forhold til brugen af 42% Måltal for de enkelte retter 16% Måltal for de enkelte retter 15% Opfølgning via indrapportering af oplysninger til Domstolsstyrelsen 10% Bedre honorering af advokatretsmæglere for retsmæglingen 6% Opfølgning via indrapportering af oplysninger til Domstolsstyrelsen 8% Bedre honorering af advokater, der repræsenterer parter under retsmæglingen 19% Bedre honorering af advokater ved afslutning af sager med forlig 18% Kommunikation til almindelige borgere og advokater om fordelene ved 50% Rabat på retsafgiften for sagens parter ved indgåelse af forlig ved retsmægling 38% Yderligere rabat på retsafgiften for sagens parter ved indgåelse af forlig 40% Lovgivning om, at sagsanlæg ikke kræves først 33% Lovgivning om tvungen retsmægling før sag kan anlægges 17% Ingen af ovenstående 5% Lovgivning om, at retsmægling skal fravælges aktivt ( opt out ) 21% Ingen af ovenstående 1% 25% 23% Andet 2% Andet 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=565 (alle respondenter) I det følgende beskrives kort indholdet i de lovgivningstiltag, der er identificeret i undersøgelsen. Retsmægling uden stævning. Mange respondenter ved interviewrunden har peget på, at det vil fremme anvendelsen af retsmægling, hvis retsmægling kunne tilbydes, uden at der først er indleveret en stævning. Udover at parterne antages at kunne være mere tilbøjelige til at forsøge sig med retsmægling, hvis det blev et tilbud, der kunne afprøves inden stævning, er der også interviewpersoner, der peger på, at det vil forbedre muligheden for at indgå en aftale som følge af retsmæglingen. Forslaget går ud på, at der alene indgives en begæring om retsmægling, og at der betales en mindre retsafgift svarende til grundafgiften ligesom ved fx isolerede bevisoptagelser. Synspunktet er her, at mulighederne for at indgå en aftale ofte er større, jo tidligere man får fat i sagens parter. En del advokater peger også på, at det er svært at foreslå klienten rets- eller forligsmægling umiddelbart efter, at man har udarbejdet stævningen. Tvungen retsmægling. Forslag om tvungen retsmægling er det forslag, der nyder ringest opbakning blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen. Ved interviewrunden har vi hørt både for forslaget, men også imod. Fortalerne nævner bl.a., at det vil give alle mulighed for at prøve retsmægling, og at flere sager vil blive forligt 30

33 og aldrig komme til domstolene. Modstanderne peger bl.a. på, at der er en indbyrdes modsætning mellem mægling og tvang, idet mægling netop bygger på frivillighed. Det er af flere nævnt, at man kunne have tvungen retsmægling i nogle typer sager, fx familiesager, ligesom i Norge og visse andre lande. Opt-out-ordning. Forslag om en opt-out-ordning er i spørgeskemaundersøgelsen en smule mere populært end forslag om tvungen retsmægling. Idéen med en opt-outordning er, at udgangspunktet er, at sagens parter aktivt skal fravælge retsmægling, hvis ikke man ønsker det, modsat som tilfældet er i dag at man aktivt skal tilvælge retsmægling. Fortalerne peger på, at man herved overkommer problemstilingen om, at advokater og sagens parter ikke kender til retsmæglingsordningen, og at advokaterne nogle gange kan være utilbøjelige til at nævne muligheden for retsmægling over for deres klienter. Etablering af klagemulighed ved retsmægling. Flere har peget på, at brugerne af retsmægling modsat brugerne af den sædvanlige domstolsproces ikke har klageadgang, og at etablering af klageadgang dels forekommer rigtigst, dels vil gøre retsmægling mere attraktivt. Yderligere rabat på retsafgiften ved sager, der sluttes uden dom (gælder både retsmægling og forligsmægling). Retsafgiften er sammensat af en grundafgift og ved sager om pengekrav af forholdsmæssige andele af det beløb, som sagen drejer sig om. Reglerne for retsafgift er meget detaljerede og er reguleret i retsafgiftsloven. Der betales som hovedregel retsafgift ved anlæggelse af sagen og igen ved berammelse af hovedforhandling. Hvis sagen sluttes uden dom, tilbagebetales en tredjedel af den del af retsafgiften, der blev betalt ved berammelse af hovedforhandling, jf. retsafgiftslovens 2, stk. 1 og stk. 6. En ændring af retsafgiftsloven, så en større del af retsafgiften tilbagebetales, såfremt sagen sluttes uden dom, forventes af en del respondenter at fremme anvendelsen af retsmægling og forligsmægling. Fri proces ved retsmægling. Flere har nævnt, at hvis der gives mulighed for fri proces ved retsmægling i alle typer af civile sager, således som det er tilfældet efter retsplejelovens 327, stk. 1, nr. 1, i fx familiesager, vil parterne have et væsentligt økonomisk incitament til at forsøge sig med retsmægling, idet der for parterne vil være en stor besparelse forbundet med at få afsluttet sagen ved retsmægling, hvis retsmæglingsdelen kan gennemføres under fri proces-ordningen. Det anbefales, at Domstolsstyrelsen gennemgår og overvejer, om der er et eller flere af de ovenfor nævnte forslag, der i regi af fokusområdet rets- og forligsmægling skal arbejdes med for eventuelt at fremsætte forslag om ændring af det gældende lovgrundlag. 3. Handlingsplan Analysens anbefalinger er samlet i en detaljeret handlingsplan, som er udarbejdet i forbindelse med denne afrapportering. Handlingsplanen udgør projektlederens redskab for det videre arbejde med fokusområdet over det kommende år og er et levende dokument, som løbende vil blive tilpasset dette arbejde. Oversigten nedenfor sammenfatter en række væsentlige elementer i handlingsplanen og illustrerer, hvordan handlingsplanen kobler sig til de tre indsatsområder, der er defineret for fokusområdet, jf. indledningen: 1. Der skal sikres ensartethed i processen forud for rets- og forligsmægling. 2. Det skal understøttes, at flere sager løses uden afsigelse af dom eller kendelse. 3. Kendskabet til rets- og forligsmægling skal styrkes, både internt og eksternt. 31

34 Spor Indhold Indsatsomr. 1: Ensartethed i processen forud for mægling Indsatsomr. 2: Flere sager uden dom eller kendelse Indsatsomr. 3: Styrket kendskab internt og eksternt Spor 1: Fælles forståelse af rets- og forligsmægling Etablering af fælles forståelse af retsmægling med afsæt i omfattende retsmæglerworkshop d. 31. august Efterfølgende opsamling, bearbejdning samt høring i relevante fora Etablering af fælles forståelse af forligsmægling med afsæt i omfattende retsmæglerworkshop d. 31. august Efterfølgende opsamling, bearbejdning samt høring i relevante fora afgrænsning af forligsmægling i forhold til retsmægling Uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag ift. retsmæglere Spor 2: Uddannelse og kompetenceudvikling Uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag ift. dommere og øvrige jurister, der ikke er retsmæglere Uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag ift. advokater og andre samarbejdspartnere Uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag ift. kontorpersonalet Kommunikation med advokater via dialogmøder, branding ift. erhvervssager samt fokuseret vejledningsmateriale Spor 3: Omverdenen Spor 4: Indsatser ved retterne Spor 5: Ressourcetildeling og ledelsesinformation Spor 6: Lovgivningstiltag Kommunikation med borgere via brugerundersøgelse, oplysningskampagne, Folkemødet, fokuseret vejledningsmateriale samt den digitale retsproces og domstol.dk Kommunikation med organisationer, herunder samarbejde med retshjælpsordningerne og advokaternes retshjælp samt dialog med interesseorganisationer og med Forsikring og Pension (sidstnævnte om ændring af vilkår for retshjælpsdækning og evt. mægling ved uvildig 3. part som forudsætning for retshjælpsdækning) En lang række konkrete indsatser ved de enkelte retter i forhold til at fremme anvendelsen af retsmægling viderekommunikeres evt. på roadshows ved retterne En lang række konkrete indsatser ved de enkelte retter i forhold til at fremme anvendelsen af forligsmægling viderekommunikeres evt. på roadshows ved retterne Gennemgang og bedre kommunikation internt om sagsvægtning og slutkodesystemet viderekommunikeres evt. på roadshows ved retterne Overvejelser om, hvorvidt finansiering af retsmægling skal være ens, uanset om der anvendes advokat- eller dommerretsmæglere Overvejelser om justering af statistikgrundlaget vedr. forligsmægling Bedre udnyttelse af allerede eksisterende data månedlig datapakke stilles til rådighed for embederne af styrelsen Undersøgelse af erfaringer fra udlandet samt høring og dialog med retsmæglere, Dommerforeningen/Dommerfuldmægtigforeningen, advokater m.fl. vedr. begæring om retsmægling forud for stævning Undersøgelse af erfaringer fra udlandet samt høring og dialog med retsmæglere, Dommerforeningen/Dommerfuldmægtigforeningen, advokater m.fl. vedr. opt-out Undersøgelse af erfaringer fra udlandet samt høring og dialog med retsmæglere, Dommerforeningen/Dommerfuldmægtigforeningen, advokater m.fl. vedr. klagemulighed ved retsmægling ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* Undersøgelse af erfaringer fra udlandet samt høring og dialog med retsmæglere, Dommerforeningen/Dommerfuldmægtigforeningen, advokater m.fl. vedr. ændringer i retsafgifter, sagsomkostningsdækning, ( )* retshjælpsdækning, fri proces mv. *Parenteserne angiver, at tiltagene alene forventes at medføre den pågældende effekt, såfremt det besluttes at gennemføre dem 32

35 4. Potentiale ved øget brug af rets- og forligsmægling Retsmægling blev indført med henblik på i relevante tilfælde at kunne tilbyde sagens parter en løsning på deres tvist, som er mere tilfredsstillende og langtidsholdbar, og dermed i de konkrete tilfælde kan siges at være en løsning i højere kvalitet end en dom. I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne både i forhold til retsmægling og i forhold til forligsmægling blevet bedt om at angive, om den pågældende mæglingsform medfører en proces og en afslutning på sagen, som er mere tilfredsstillende for sagens parter, end når sagen afsluttes ved dom. I forhold til retsmægling mener 43% af respondenterne, at dette er tilfældet, mens 36% mener, at dette nogle gange er tilfældet. Det er alene 6%, som mener, at dette ikke er tilfældet. De respondenter, der har svaret ja eller nogle gange (i alt 446), peger primært på, at det er ejerskab til resultatet af konflikten og accept af resultatet, som medfører denne højere tilfredshed, men over halvdelen peger også på, at en hurtig afslutning på sagen medfører højere tilfredshed. Hvad forligsmægling angår, er det også ca. 80%, som mener, at retten her tilbyder en proces og en afslutning på sagen, som er eller kan være mere tilfredsstillende for sagens parter end en dom. Fordelingen mellem ja og nogle gange er dog anderledes end i forhold til retsmægling, idet der forholdsmæssigt er flere, der svarer nogle gange (52%), og færre, der svarer ja (30%). I forhold til forligsmægling anses navnlig accept af resultatet og en hurtig afslutning på sagen for at bidrage til den tilfredsstillende løsning blandt de 466 respondenter, der har svaret ja eller nogle gange. Figurerne nedenfor viser resultaterne. Ja Er det din vurdering, at retten tilbyder en proces og en afslutning på sagen, som er mere tilfredsstillende for sagens parter, når sagen afsluttes ved retsmægling, end når den afsluttes ved dom? 43% Er det din vurdering, at den øgede tilfredshed har sammenhæng med... (sæt gerne flere markeringer)... ejerskab til resultatet af konflikten 79%... accept af resultatet 77% Nogle gange 36%... hurtig afslutning på sagen 60% Nej 6%... parternes samlede sagsomkostninger 33% 4% 15% Andet 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% N=565/446 33

36 Ja Er det din vurdering, at retten tilbyder en proces og en afslutning på sagen, som er mere tilfredsstillende for sagens parter, når sagen afsluttes med forlig efter forligsmægling, end når den afsluttes ved dom? 30% Er det din vurdering, at den øgede tilfredshed har sammenhæng med... (sæt gerne flere markeringer)... ejerskab til resultatet af konflikten 49%... accept af resultatet 74% Nogle gange 52%... hurtig afslutning på sagen 65% Nej 7%... parternes samlede sagsomkostninger 37% 5% 10% Andet 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% N=565/466 Udover at medføre højere kvalitet i opgaveløsningen er der i forbindelse med en analyse af civile sager i 2013 blevet peget på, at der også kan være et økonomisk potentiale forbundet med brugen af retsmægling. Det har derfor været en del af denne analyse af rets- og forligsmægling at foretage en vurdering af, i hvilket omfang der kan forventes et økonomisk potentiale ved øget brug af rets- og forligsmægling. Analysen er baseret på en tidligere analyse foretaget af Deloitte (Analyse af civile sager, 2013), supplerende data indhentet via spørgeskemaundersøgelse samt input ved interviewrunden og oplysninger fra Domstolsstyrelsen. 4.1 Civiludvalgets rapport I Civiludvalgets rapport fra december 2013 om bedre og mere effektiv behandling af civile sager anførte udvalget bl.a., at øget brug af retsmægling kan rumme et økonomisk potentiale. Civiludvalget bemærkede samtidig, at henvisning af en sag til retsmægling kræver enighed mellem parterne, samt at udvidet brug af retsmægling kræver, at flere forhold er opfyldt, herunder at både retter, parter og parternes advokater er opmærksomme på muligheden. Deloitte, der bistod Civiludvalget under arbejdet, havde i en analyse vurderet, at der vil være et økonomisk potentiale forbundet med øget brug af retsmægling. Det fremgår således af Deloittes rapport om Analyse af civile sager fra 2013, at Deloitte har analyseret konsekvenserne ved, at retterne øger anvendelsen af retsmægling svarende til forskellige grader af tilpasning til bedste praksis. Deloitte estimerer, at der ved en øget anvendelse af retsmægling, udtrykt ved tilpasning til 75% til 100% bedste praksis, vil være et årligt nettopotentiale på 4,0-5,9 mio. kr. med en indfasningstid på måneder (se analysens sammenfatning s. 17, 21 og 23). Det kortlagte tidsforbrug ved retsmæglinger, som estimatet af potentialerne tager afsæt i, fremgår af Analyse af civile sager, bilag 1: Afrapportering af kortlægning. Tabellen nedenfor gengiver det kortlagte tidsforbrug ved retsmæglinger fordelt på sagstyper. 34

37 Sagstype Alm. civile sager Småsager Forældreansvarssager Boligretssager Personalekategori Kontor Jurist I alt Kontor Jurist I alt Kontor Jurist I alt Kontor Jurist I alt Forbered retsmægling Gennemfør retsmægling I alt (gns. antal minutter) Kilde: Analyse af civile sager, bilag 1: Afrapportering af kortlægning, s. 21, 35, 49 og 63, Deloitte Tabellen viser, at kortlægningen har afdækket tidsforbrug til retsmægling i forhold til anvendt tid til hhv. forberedelse af retsmægling og gennemførelse af retsmægling. Tabellen viser, at en retsmægling er kortlagt til at tage i alt 245 minutter inkl. forberedelse og gennemførelse for begge personalegrupper, mens selve gennemførelsen er kortlagt til at vare 183 minutter altså lige godt tre timer i gennemsnit. Der er kortlagt eller forudsat det samme tidsforbrug for retsmæglinger inden for alle fire sagstyper. Baggrunden for estimatet af det årlige nettopotentiale er uddybet i Deloittes analyse, bilag 2: Effektiviseringsanalyse (s ). Der kan fremhæves følgende om forudsætningerne for analysen: At der er lagt det ressourcetræk for retsmægling til grund, som fremgår ovenfor. At det oplyses, at der er indregnet det ressourceforbrug, der anvendes til selve retsmæglingen, samt det ressourceforbrug, der forventes anvendt til det øgede antal sager, hvor sagen ikke afsluttes med forsøgt retsmægling. At der er sammenlignet til bedste praksis til den ret, der inden for hver af de fire sagstyper, der er omfattet af analysen, har den højeste andel afsluttede retsmæglinger inden for sagskategorien. At der forudsættes følgende andele påbegyndte retsmæglinger afsluttet med en aftale. Almindelige civile sager: 52%, boligretssager: 59%, småsager: 55% og forældreansvarssager: 57%. Andelen for almindelige civile sager matcher nogenlunde data for 2014 for almindelige civile sager (55%) og forældreansvarssager (54%), mens de afviger noget fra boligretssager (31%) og småsager (69%). Antallet af udtagne sager til retsmægling er dog også noget mindre for boligretssager (51 sager) og småsager (106 sager) end for de øvrige to sagstyper (hhv. 282 og 253 sager). Se denne undersøgelses bilag 2. At der ikke er indregnet de ekstra omkostninger, der er forbundet med at anvende advokatretsmæglere. Hvis retsmægling varetages af en dommer, bliver retsmæglingen anset som en del af den pågældende rets almindelige arbejde og finansieret af rettens ordinære driftsbevilling til lønsum. Varetages den derimod af en advokat, finansieres retsmæglingen af en lovbunden bevilling til fri proces og udgifter til retshjælp. Det fremgår af denne rapports bilag 2, tabel 2, at der alene inden for de sagstyper, som indgår i Deloittes analyse, er sket retsmægling ved brug af advokat i 351 sager 11. Taksten til advokatretsmægler pr. retsmægling er som udgangspunkt sat til 4,4 timer til i alt kr., svarende til en timetakst på kr., hvortil der efter nærmere aftale kan honoreres ekstra tidsforbrug med kr. i timen. Hvis der alene regnes med grundbeløbet, svarer de 351 retsmæglinger med advokatretsmægler til en omkostning på lidt over 2,9 mio. kr. Hertil kommer et eventuelt aftalt ekstra tidsforbrug. Det kan diskuteres, om det er hele omkostningen til advokatretsmæglere, der skal indregnes som en ekstraomkostning, eller om det er forbundet 11 Her er fratrukket de seks ægteskabssager. 35

38 med en alternativomkostning, som skal modregnes, såfremt der anvendes dommerretsmæglere. Det afhænger navnlig af rettens mulighed for at regulere sin aktivitet ved at skrue på ventetiderne. Som et minimum må der indregnes differencen mellem den totale omkostning pr. time til en dommer (løn og overhead) i forhold til advokattaksten på kr., hvilket her anslås til at give en difference på minimum kr. i timen. Den minimale ekstraomkostning ved 351 advokatretsmæglinger i 2014 inden for de sagstyper, som Deloitte har regnet potentiale i forhold til, udgør dermed 4,4*351*1.200 kr. = 1,85 mio. kr. Hertil kommer den yderligere ekstraomkostning, der vil være forbundet med et ekstra timeforbrug, som aftales med advokatretsmægleren fra sag til sag. Domstolsstyrelsen anvendte i 2014 i alt 4,3 mio. kr. på advokatretsmæglere fra den lovbundne bevilling vedrørende fri proces 12. At det ikke fremgår, at der er indregnet de ekstra omkostninger, som er forbundet med at honorere partsadvokater ved retsmæglinger under fri proces. Eftersom retsmæglingen i ca. halvdelen af tilfældene afslutter sagen, er der imidlertid her et element af gynger og karruseller, da alternativet ville være, at Domstolsstyrelsen skulle honorere partadvokaten for at føre sagen evt. helt frem til hovedforhandling og dom. At den alternativomkostning, der er anvendt ved beregning af potentialet for retsmægling, er omkostningen, der er forbundet med, at en sag føres hele vejen igennem og afsluttes med hovedforhandling og dom. Det beregnede potentiale bliver dermed større end det faktiske potentiale, idet der ses bort fra, at det ikke vil være alle sager, der potentielt kan udtages til retsmægling, som afsluttes med en dom, hvis ikke der anvendes retsmægling 13. En del af disse vil blive forligt på anden vis inden, eksempelvis i forbindelse med fremlæggelsen af påstandsdokumenterne. To af forudsætningerne ovenfor medfører, efter Implements vurdering, at det beregnede potentiale ved brug af retsmægling overvurderes. Den ene forudsætning vedrører, at der ikke er indregnet omkostninger til advokatretsmæglere, den anden vedrører, at det forudsættes, at alle sager, der potentielt kan udtages til retsmægling, afsluttes med hovedforhandling og dom. Deloitte har ikke analyseret, hvilket økonomisk potentiale et øget fokus på forlig inden hovedforhandlingen kan rumme. Dog havde Deloitte estimeret et årligt nettopotentiale på 1,7-2,8 mio. kr. ved øget anvendelse af tilkendegivelser. 4.2 Domstolsjuristernes vurderinger For at kvalificere de potentialer, der blev identificeret under arbejdet med Civiludvalgets rapport, er der i løbet af denne undersøgelse indsamlet vurderinger fra en lang række domstolsjurister, både ved spørgeskemaundersøgelse og ved interviews. Respondenterne er i spørgeskemaundersøgelsen, der er omfattet af nærværende undersøgelse, blevet spurgt, hhv. hvor lang tid der typisk afsættes til retsmæglingsmødet i en sag, og hvor lang tid retsmæglingsmødet typisk varer. De indhentede oplysninger skal således sammenlignes med Deloittes kortlægning af den anvendte tid til at gennemføre retsmægling (dvs. ekskl. forberedelse), jf. ovenfor. 12 Det bemærkes, at alle de fire retter, der udgør bedste praksis i Deloittes analyse (Hillerød, Nykøbing F., Århus og Svendborg), anvender advokatretsmæglere i større omfang, end de anvender dommerretsmæglere (se denne undersøgelses bilag 2). 13 Denne forudsætning er anvendt både til at beregne det samlede potentiale og til at beregne meromkostninger til det forøgede antal sager, som ikke afsluttes med retsmægling, når der udtages flere sager til retsmægling. Se Deloittes rapport, bilag 2, s. 50 samt bilag 1 vedr. afrapportering af kortlægning. 36

39 Mere end halvdelen af respondenterne angiver ikke at kunne vurdere, hvor lang tid der typisk afsættes til retsmæglingsmødet i en sag, og hvor lang tid retsmæglingsmødet typisk varer. Blandt de respondenter, der mener at kunne vurdere dette, svarer stort set alle enten op til 3 timer eller 3,01-6 timer. Respondenterne fordeler sig stort set ligeligt mellem de to svarkategorier. Der er stort set ikke forskel mellem vurderingen af, hvor lang tid der afsættes, og hvor lang tid der anvendes. Resultaterne fremgår af tabellerne nedenfor. Hvor lang tid afsættes der typisk til retsmæglingsmødet i en sag? Procent Total Antal Op til 3 timer 20% 111 3,01-6,0 timer 23% 129 6,01-9,0 timer 3% 18 Mere end 9 timer 0% 0 54% 307 Total 100% 565 Hvor lang tid varer retsmæglingsmødet typisk i en sag? Procent Total Antal Op til 3 timer 19% 110 3,01-6,0 timer 21% 117 6,01-9,0 timer 1% 8 Mere end 9 timer 0% 0 58% 330 Total 100% 565 Ses resultaterne i forhold til Deloittes kortlægning, må det konkluderes, at respondenternes vurdering indikerer, at Deloittes kortlægningsresultater hvor en gennemført retsmægling er kortlagt til at vare 3 timer og 3 minutter forekommer retvisende for ressourceforbruget for retsmæglinger. Dette betyder også, at grundlaget for den efterfølgende potentialeberegning, for så vidt angår tidsforbrug for gennemførte retsmæglinger, ikke umiddelbart kan anfægtes. For at trykprøve Deloittes vurderinger af, at ressourceforbruget ved retsmæglinger rent faktisk medfører et økonomisk potentiale ved øget anvendelse af retsmægling, er domstolsjuristerne ved byretterne og i Sø- og Handelsretten i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere ressourceforbruget for retsmæglinger (og forligsmæglinger), der afslutter sagen i forhold til ressourceforbruget ved en kort dom. Det bemærkes her, at: Respondenterne er således blevet bedt om at se bort fra de ressourcer, der anvendes på retsmæglinger (og forligsmæglinger), som ikke fører til en aftale. Det er ca. halvdelen af retsmæglingerne, der ender uden en aftale. Respondenterne er blevet bedt om at sammenligne med en kort dom 14 ikke med en almindelig dom. I forhold til Deloittes analyse, hvor der sammenlignes med almindelig dom, må der således forventes angivet et ringere potentiale. Figurerne nedenfor viser resultaterne for henholdsvis retsmægling og forligsmægling. 14 Om kort dom: Ifølge retsplejelovens 218, stk. 2, kan sagsfremstillingen i byretsdomme i borgerlige sager (ikke flerdommersager) begrænses til en kort angivelse af parternes anbringender, såfremt der gives en udførlig begrundelse for afgørelsen. De fleste domstolsjurister angiver anbringenderne i fuldt omfang ved at kopiere dem ind fra påstandsdokumenterne, som man kan få i elektronisk form el. scanne både i de korte og de almindelige domme. Forskellen fra en almindelig dom er, at domstolsjuristen ved en kort dom sparer at skrive narratioen dvs. en sagsfremstilling og at gengive de afgivne forklaringer. Hvis sagen ankes, skal domstolsjuristen i en supplerende redegørelse til landsretten fremsende en redegørelse med forklaringerne, jf. 218, stk. 4. I så fald er sagsfremstillingen det eneste, der spares. 37

40 Ved hvilke af følgende sagstyper er det dit indtryk, at rettens ressourceforbrug ved retsmægling, der afslutter sagen, er lavere, end hvis der skulle skrives en kort dom? (Sæt gerne flere markeringer) Ved hvilke af følgende sagstyper er det dit indtryk, at rettens ressourceforbrug ved forligsmægling, der afslutter sagen, er lavere, end hvis der skulle skrives en kort dom? (Sæt gerne flere markeringer) Almindelige civile sager 46% Almindelige civile sager 49% Forbud/påbud 16% Forbud/påbud 22% Boligretssager 33% Boligretssager 41% Småsager 12% Småsager 37% Ægteskabssager 6% Ægteskabssager 21% Forældreansvarssager 16% Forældreansvarssager 29% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger 6% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger Andre fogedsager 10% 18% Andre fogedsager 2% Ægtefælleskifter 20% Ægtefælleskifter 17% Gældssaneringssager 5% Andre skiftesager 3% Andre skiftesager 7% Alle ovenstående 8% Alle ovenstående 32% Ingen af ovenstående 5% Ingen af ovenstående 2% 42% 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=377 Ved hvilke af følgende sagstyper er det dit indtryk, at rettens ressourceforbrug ved retsmægling, der afslutter sagen, er lavere, end hvis der skulle Procent skrives en kort dom? (Sæt gerne flere markeringer) Almindelige civile sager 88% Forbud/påbud 39% Boligretssager 67% Småsager 32% Ægteskabssager 22% Forældreansvarssager 39% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger 22% Andre fogedsager 15% Ægtefælleskifter 40% Andre skiftesager 16% I forhold til retsmægling mener 8% af de adspurgte, at rettens ressourceforbrug er lavere ved alle sagstyper, når retsmæglingen afslutter sagen, end tilfældet er ved en kort dom, mens hele 42% angiver ved ikke. I forhold til forligsmægling er det 32%, der angiver, at rettens ressourceforbrug er mindre ved alle sagstyper, når sagen afsluttes med forligsmægling, end når den afsluttes med en kort dom. I forhold til forligsmægling er det 20%, der svarer ved ikke. Tabellen nedenfor viser, hvor stor en del af respondenterne der vurderer, at sager, der afsluttes med hhv. retsmægling og forligsmægling, har et lavere ressourceforbrug end sager, der afsluttes med en kort dom, når man trækker de respondenter, der svarer ved ikke ud af populationen og tillægger de respondenter, der svarer alle ovenstående til de enkelte sagstyper 15. I tabellerne er de fire sagstyper, der er behandlet i Deloittes analyse af civile sager, markeret med en lys grå farve. Ved hvilke af følgende sagstyper er det dit indtryk, at rettens ressourceforbrug ved forligsmægling, der afslutter sagen, er lavere, end hvis der skulle Procent skrives en kort dom? (Sæt gerne flere markeringer) Almindelige civile sager 94% Forbud/påbud 62% Boligretssager 85% Småsager 80% Ægteskabssager 61% Forældreansvarssager 71% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger 57% Andre fogedsager 47% Ægtefælleskifter 59% Gældssaneringssager 40% Andre skiftesager 43% Tabellerne viser, at der blandt de respondenter, der har set sig i stand til at vurdere spørgsmålet, er bred enighed om, at der inden for almindelige civile sager er et økonomisk potentiale, både ved brug af retsmægling og ved brug af forligsmægling, uagtet at der sammenlignes med korte domme, såfremt retsmægling fører til en aftale. 15 I tabellerne er der endvidere renset for de tilfælde, hvor respondenten har svaret ved ikke og alle ovenstående og samtidig har angivet andre svarkategorier. For tabellen vedr. retsmægling er der på den baggrund fjernet fire ved ikke og fire alle ovenstående, mens der for tabellen vedr. forligsmægling er fjernet fem ved ikke og 16 alle ovenstående. 38

41 I forhold til retsmægling er det herudover alene inden for boligretssager, at der er nogenlunde enighed om, at retsmægling såfremt den afslutter sagen er forbundet med en ressourcebesparelse i forhold til en kort dom. For de øvrige sagstyper er det under halvdelen af de respondenter, som ser sig i stand til at vurdere spørgsmålet, som anslår, at en retsmægling, der afslutter sagen, er ressourcebesparende i forhold til at skrive en kort dom. Forligsmægling anses af de respondenter, der ser sig i stand til at vurdere ressourceforbruget i forhold til en kort dom, for generelt at indeholde et noget større økonomisk potentiale end retsmægling. Stort set alle anser almindelige civile sager for at indeholde et økonomisk potentiale i forhold til at skrive en kort dom, mens dette er gældende for 80% eller flere i relation til boligretssager og småsager. Alle øvrige sagstyper vurderes tilsvarende at indeholde et ofte betydeligt større økonomisk potentiale for forligsmægling end for retsmægling. Dernæst er domstolsjuristerne ved alle retterne (dvs. denne gang også inkl. landsretterne) blevet bedt om at vurdere, om retsmægling hhv. forligsmægling samlet set er ressourcebesparende. Respondenterne er her modsat det forrige spørgsmål blevet bedt om at vurdere den samlede business case, dvs. inkl. retsmæglinger og forligsmæglinger, der ikke fører til en aftale, men også inkl. det reducerede antal sager, der formodes at være et resultat af, at parterne indgår en aftale i stedet for at modtage en dom. Resultaterne fremgår af figurerne nedenfor. For hvilke sagstyper er det dit indtryk, at retten samlet set sparer ressourcer, herunder også i form af færre nye sager mellem samme parter, ved at anvende retsmægling? (Sæt gerne flere markeringer) For hvilke sagstyper er det dit indtryk, at retten samlet set sparer ressourcer ved at anvende forligsmægling? (Sæt gerne flere markeringer) Almindelige civile sager 29% Almindelige civile sager 44% Forbud/påbud 7% Forbud/påbud 16% Boligretssager 17% Boligretssager 33% Småsager 13% Småsager 31% Ægteskabssager 11% Ægteskabssager 16% Forældreansvarssager 25% Forældreansvarssager 28% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger 14% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger Andre fogedsager 6% 18% Andre fogedsager 3% Ægtefælleskifter 19% Ægtefælleskifter 12% Gældssaneringssager 2% Alle ovenstående 11% Alle ovenstående 25% Ingen af ovenstående 5% Ingen af ovenstående 3% 48% 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% N=441 Tabellerne viser, at næsten halvdelen af respondenterne svarer ved ikke til spørgsmålet i forhold til retsmægling. 11% af respondenterne mener, at retten via retsmægling samlet set sparer ressourcer i forhold til alle sagstyper. Der er betydeligt flere, der vurderer, at retten samlet set sparer ressourcer ved at anvende forligsmægling. 25% af respondenterne mener, at retten sparer ressourcer inden for alle sagstyper, og der er med en andel ved ikke på 20% betydeligt færre, der ikke kan vurdere spørgsmålet, end hvad der var tilfældet i relation til retsmægling. Tabellen nedenfor viser, hvor stor en del af respondenterne der vurderer, at retten samlet set sparer ressourcer ved at anvende hhv. retsmægling og forligsmægling, når man trækker de respondenter, der svarer ved ikke, ud af populationen og tillægger de respondenter, der svarer alle ovenstående til de enkelte sagstyper 16. I tabellerne er de 16 I tabellerne er der endvidere renset for de tilfælde, hvor respondenten har svaret ved ikke og alle ovenstående og samtidig har angivet andre svarkategorier. For tabellen vedr. retsmægling er der på den baggrund fjernet tre ved ikke og to alle ovenstående, mens der for tabellen vedr. forligsmægling er fjernet to ved ikke og fire alle ovenstående. 39

42 fire sagstyper, der er behandlet i Deloittes analyse af civile sager, markeret med en lys grå farve. For hvilke sagstyper er det dit indtryk, at retten samlet set sparer ressourcer, herunder også i form af færre nye sager mellem samme parter, ved at Procent anvende retsmægling? (Sæt gerne flere markeringer) Almindelige civile sager 74% Forbud/påbud 33% Boligretssager 53% Småsager 45% Ægteskabssager 41% Forældreansvarssager 68% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger 47% Andre fogedsager 25% Ægtefælleskifter 44% For hvilke sagstyper er det dit indtryk, at retten samlet set sparer ressourcer ved at anvende forligsmægling? (Sæt gerne flere markeringer) Procent Almindelige civile sager 92% Forbud/påbud 54% Boligretssager 77% Småsager 74% Ægteskabssager 55% Forældreansvarssager 71% Samværssager og umiddelbare fogedforretninger 57% Andre fogedsager 41% Ægtefælleskifter 58% Gældssaneringssager 36% Tabellerne ovenfor viser, at det hovedsageligt er almindelige civile sager og forældreansvarssager, som respondenterne anser for samlet set at have et økonomisk potentiale i forhold til retsmægling. Herudover vurderer ca. halvdelen af de respondenter, som ser sig i stand til at vurdere spørgsmålet, at der samlet set er et økonomisk potentiale forbundet med at anvende retsmægling ved boligretssager og småsager. Det betyder også, at de sagstyper, som er omfattet af Deloittes analyse, er blandt de sagstyper, som vurderes samlet set at rumme det største potentiale. Tabellerne viser også, at forligsmægling samlet set anses for at rumme et betydeligt større økonomisk potentiale end retsmægling. Det er kun to sagstyper, hvor det er færre end halvdelen af de respondenter, som ser sig i stand til at vurdere det økonomiske potentiale, som vurderer, at retten samlet set sparer ressourcer ved at anvende forligsmægling. Igen er almindelige civile sager den sagstype, som tilskrives det største potentiale. 92% af respondenterne, der ser sig i stand til at vurdere spørgsmålet, anslår, at retten sparer ressourcer ved at anvende forligsmægling i forhold til denne sagstype. 4.3 Sammenfattende om det økonomiske potentiale Analysen viser sammenfattende følgende om det økonomiske potentiale ved øget anvendelse af rets- og forligsmægling: Det økonomiske potentiale vurderes af respondenterne at være større ved øget anvendelse af forligsmægling end ved øget anvendelse af retsmægling. Dette er et tydeligt resultat af både spørgeskemaundersøgelsen og den efterfølgende interviewrunde. Der vurderes i spørgeskemaundersøgelsen at være et økonomisk potentiale ved øget anvendelse af forligsmægling inden for stort set alle sagstyper og i særdeleshed inden for almindelige civile sager. Både Deloittes analyse og nærværende spørgeskemaundersøgelse peger på, at der er et økonomisk potentiale forbundet med øget anvendelse af retsmægling inden for almindelige civile sager. Det skal bemærkes, at det er lagt til grund i Deloittes analyse, at en sag afsluttes med hovedforhandling og dom, såfremt den ikke retsmægles. Denne forudsætning medfører, at potentialet overvurderes, men denne undersøgel- 40

43 se indikerer dog, at der fortsat kan være et vist potentiale i forhold til almindelige civile sager. For de øvrige sagstyper er det alene inden for boligretssager og forældreansvarsager, at mere end 50% af de respondenter, som ser sig i stand til at foretage en vurdering, anslår, at der er et økonomisk potentiale ved retsmægling. I forhold til boligretssager er der væsentligt færre, der peger på et økonomisk potentiale, end for så vidt angår almindelige civile sager, mens der i forhold til forældreansvarssager alene vurderes at være et økonomisk potentiale, hvis man medtænker, at parterne forventes i ringere omfang at anlægge sag ved retten igen. De sagstyper, der er omfattet af Deloittes analyse (almindelige civile sager, boligretssager, småsager og forældreansvarssager), er blandt dem med det største potentiale ift. retsmægling. De fleste øvrige sagstyper vurderes at rumme et ringere økonomisk potentiale. Potentialerne ved øget brug af retsmægling mindskes betydeligt, når der anvendes advokatretsmæglere. Den ekstra omkostning, der er forbundet med brug af advokatretsmæglere, er ikke medtaget i Deloittes potentialeberegning, men udgør i 2014 som minimum 1,85 mio. kr., som kan trækkes ud af det estimerede potentiale, og maksimalt 4,3 mio. kr., som var den samlede omkostning, som Domstolsstyrelsen havde til advokatretsmæglere i Dette skal ses i sammenhæng med, at der i Deloitte-analysen blev estimeret et potentiale på 4,0 mio. kr. ved 75% tilpasning til bedste praksis og 5,9 mio. kr. ved 100% tilpasning. Det er således en stor del af potentialet, som fragår, hvis der medregnes omkostninger til advokatretsmæglere. Sammenfattende kan det konkluderes, at i det omfang, det ønskes at anvende fokusområdet rets- og forligsmægling som afsæt til at hente et økonomisk potentiale, vil det mest hensigtsmæssige være i første omgang at fokusere på at udbrede omfanget af forligsmægling og dernæst at fokusere på at øge anvendelsesgraden af retsmægling i almindelige civile sager. Det skal her samtidig bemærkes, at almindelige civile sager er den sagskategori, der sammen med småsager er mest talrig, hvilket efter Implements vurdering understøtter, at det i første omgang vil være her, der kan findes et økonomisk potentiale. Det skal bemærkes, at det er en vigtig forudsætning for, at der kan tilvejebringes et økonomisk potentiale ved brug af retsmægling, at retsmæglingen i størstedelen af sagerne forestås af dommere. Ønsker man fortsat at fastholde en nogenlunde ligelig fordeling af sager mellem dommerretsmæglere og advokatretsmæglere, vil øget anvendelse af retsmægling primært være et initiativ, der kan begrundes med forbedret kvalitet over for brugerne snarere end med, at der kan indfries et væsentligt økonomisk potentiale. 41

44 Bilag 1. Brug af rets- og forligsmægling ved retterne Dette bilag beskriver byretternes brug af rets- og forligsmægling inden for en række sagstyper. Bilaget giver et faktuelt overblik over brugen af de to typer mægling, som har dannet grundlag for at vælge byretter, der kunne være omdrejningspunkt for analysens interviewrunde. Data er blevet tilvejebragt i samarbejde med Domstolsstyrelsen. Der er efter aftale med Domstolsstyrelsen alene fremstillet sagstyper, hvor parterne har mulighed for at indgå forlig. Det medfører, at datafremstillingen vedrører fem sagstyper, hvor den første sagstype efter aftale med Domstolsstyrelsen er en samling af flere sagstyper. De fem sagstyper er: Alm. sager, bet. påkrav (fra 2013 ligeledes forbud/påbud og konkurskarantæne) Boligretssager Småsagsager Ægteskabssager Forældreansvarssager Data for de fem sagstyper er fremstillet både med og uden de sager, hvor der ikke er grundlag for mægling. De sager, hvor mægling ikke kommer på tale inden for de fem sagstyper, er udeblivelsessager, erkendelsessager 17, henvisningssager, afvisningssager og afvisning af genoptagelse. Vi har valgt at fremstille både med og uden disse sager for at give det reelle billede af, i hvilket omfang retterne lykkes med mægling, men samtidig at give det faktiske tal for, hvor stor en del af det samlede antal sager der mægles i. I forhold til valg af retter til undersøgelsen eller vurdering af, i hvilket omfang retterne lykkes med at mægle mellem parterne, er det mest retvisende udgangspunkt det antal sager, hvor mægling er mulig, dvs. det totale antal sager inden for de fem sagstyper ekskl. udeblivelsessager, erkendelsessager, henvisningssager, afvisningssager og afvisning af genoptagelse. Rets- og forligsmægling dækker i dette bilag over følgende: Retsmægling dækker over antal sager afsluttet med forlig efter retsmægling. Forligsmægling dækker over antal sager afsluttet med forlig, som ikke er forlig ved retsmægling. Der registreres forlig i forhold til tre tidspunkter i domstolsprocessen, nemlig efter den skriftlige tilkendegivelse efter hovedforhandlingen, efter hovedforhandlingen (dvs. efter den mundtlige tilkendegivelse under hovedforhandlingen) og ved forlig i øvrigt, der typisk vil ligge tidligere i processen. I datafremstillingen sondres der ikke mellem disse tre typer. Det skal bemærkes, at nogle af de forlig, der registreres under forligsmægling, vil være sket uden rettens mellemkomst. Der findes ikke data for dette. Datafremstillingen viser bl.a. følgende: Overordnet set afsluttes 17,4% af alle sager med forlig i perioden Trækkes de sager fra, hvor mægling ikke er mulig (udeblivelsessager, erkendelsessager, henvisningssager, afvisningssager og afvisning af genoptagelse), afsluttes i gennemsnit 31,3% af sagerne med forlig/aftale. Nedenfor fokuseres på sager ekskl. udeblivelsessager mv. Forligsmægling er langt mere udbredt end retsmægling. I perioden afsluttedes 1,7% af sagerne i retterne med retsmægling og 29,7% af sagerne med forligsmægling. Der er stor forskel mellem sagstyperne på, hvor udbredt rets- og forligsmægling er. Andelsmæssigt er retsmægling mest udbredt inden for forældreansvarssager. Her afsluttes i gennemsnit 3,5% af sagerne med retsmægling. Forligsmægling er derimod mest anvendt inden for boligretssager. Her afsluttes i gennemsnit 38,1% af sagerne med forligsmægling. 17 Det bemærkes, at en del erkendelsessager reelt kan være udtryk for forlig efter mægling i retten. Der foreligger ikke data for dette. 42

45 For nogle retter ser dette mønster dog anderledes ud. I Nykøbing Falster er retsmægling både i 2012 og 2013 mest udbredt inden for boligretssager. I 2012 afsluttedes 14,8%, og i 2013 afsluttedes 18,2% af denne type sager med retsmægling. I Hillerød er forligsmægling i mest udbredt inden for forældreansvarssager, hvor 45,7% af sagerne blev afsluttet med forligsmægling. I absolutte tal forekommer det højeste antal sager, som afsluttes med rets- og forligsmægling inden for sagstypen almindelige sager/bet. påkrav, som også er den hyppigst forekommende sagstype. I perioden afsluttedes i gennemsnit årligt 187,7 almindelige sager/bet. påkrav med retsmægling, mens 3.270,3 af sagerne i gennemsnit årligt blev afsluttet med forligsmægling. Det svarer til, at hver ret i gennemsnit årligt afsluttede 7,8 almindelige sager/bet. påkrav med retsmægling hhv.136,3 af sagerne med forligsmægling. Udviklingen i perioden peger på to forskellige tendenser. Kigger vi på andele, er brugen af både forligs- og retsmægling nogenlunde konstant. For retsmægling stiger andelen af afsluttede sager fra 1,6% i 2012 til 1,9% i 2013 og tilbage til 1,6% i For forligsmæglig viser andelen et lille fald fra 30,1% i 2012 til 29,6% i 2013 og 29,4% i Fordi sagsmængden samlet falder i perioden, dækker dette dog over et fald i antal sager, der afsluttes med forlig. Der blev således samlet afsluttet 37 færre sager med retsmægling og færre med forligsmægling i 2014 end i Nogle retter havde i perioden et markant fald i andelen af sager, der blev afsluttet med mægling. Her er Svendborg og Glostrup mest fremtrædende. Hos Svendborg faldt andelen af sager, der blev afsluttet med retsmægling, med 24,2% (8 sager), og forligsmægling faldt med 27,5% (56 sager). Hos Glostrup skete der næsten en halvering af sager, der afsluttedes med retsmægling, så der fra sås et fald på 44,2% (19 sager), mens forligsmægling faldt med 9% (56 sager). Her går Hjørring den anden vej, hvor både andelen af forligs- og retsmægling stiger i perioden I 2014 afsluttedes 84,2% flere sager med retsmægling (16 sager), mens der blev afsluttet 5,5% flere sager med forligsmægling (14 sager). Ser vi på retsmægling isoleret, er der stor forskel på retterne. I 2012 afsluttede Svendborg 4,7% af sagerne med retsmægling (33 sager), mens Lyngby afsluttede 0,5% (7 sager). I 2013 steg tallet, så Svendborg afsluttede 6,0% af sagerne med retsmægling (35 sager), mens Sønderborg afsluttede 0,6% (6 sager). I 2014 afsluttede Svendborg 4,6% af sagerne med retsmægling (25 sager), mens Lyngby afsluttede 0,2% (2 sager). For forligsmægling ses også spredning mellem retterne. I 2012 afsluttede Sønderborg 36,6% af sagerne med forligsmægling (422 sager), mens Nykøbing Falster kun afsluttede 24,2% med forligsmægling (178 sager). I 2013 var det Helsingør, der med 37,3% forholdsmæssigt afsluttede flest sager med forligsmægling (335 sager), mens Nykøbing Falster afsluttede 21,5% (156 sager). I 2014 afsluttede Helsingør 37,3% af sagerne med forligsmægling (304 sager), mens Nykøbing Falster afsluttede 24,5% (158 sager). De fire retter, der sammen med deres naboretter er indgået i denne undersøgelse, er bl.a. kendetegnet ved følgende: Hjørring: Retten har gennemgået en flot udvikling inden for brugen af retsmægling fra 2012 til Retten har som den eneste ret flere sager, der er afsluttet med både retsmægling og forligsmægling i 2014 end i Svendborg: Retten er, til trods for et fald i både antal og andel retsmæglinger, fortsat den ret, der forholdsmæssigt har haft flest retsmæglinger, der er afsluttet med forlig/aftale. Retten er nogenlunde gennemsnitlig i forhold til forligsmægling. Dog bemærkes, at retten i 2014 er den ret, der har afsluttet flest boligretssager gennem forligsmægling (mere end 60%). Roskilde: Retten har haft en meget flot udvikling fra 2012 til 2014 inden for retsmægling, mens man ligger noget under gennemsnittet i forhold til forligsmægling. Retten har en forholdsvis stor sagsvolumen. København: Retten har ligget stabilt i andel retsmæglinger fra 2012 til 2013, hvorefter der er sket en stigning til Omvendt er det gået med andelen af forligsmæglinger, som også har ligget stabilt fra 2012 til 2013 for så at opleve et mindre fald fra 2013 til Retten har en endog meget stor sagsvolumen. Udover at udgøre et godt grundlag for at afdække god praksis i forhold til rets- og forligsmægling repræsenterer de fire retter også en fornuftig spredning i forhold til geografi og sagsvolumen. Begge dele vurderes at være vigtige hensyn. 43

46 I tillæg til de fire byretter indgik Sø- og Handelsretten i analysen, idet retsmægling ikke alene er relevant for byretterne. Tabellen nedenfor viser det samlede antal sager, som de 24 retskredse årligt afslutter inden for de fem sagstyper. Eksempelvis afsluttede retterne boligretssager i 2012 og afsluttede i perioden samlet boligretssager ekskl. udeblivelsessager mv. Tabel 1. Oversigt over totalt antal sagstyper (ekskl. udeblivelsessager mv.) Sagstype Total Alm. sager, bet. påkrav, forbud/påbud, konkurskarantæne Boligretssager Småsagsproces Ægteskabssager Forældreansvarssager Total Tabellen nedenfor viser antal sager, som er afsluttet med forlig efter henholdsvis rets- og forligsmæglig i perioden fordelt på de enkelte retter. Procentsatsen angiver udviklingen i mæglingstyperne i perioden; fx afslutter retten i Hjørring i % flere sager med retsmægling i forhold til i Pilene viser tendensen i udviklingen, hvor en pil op angiver en stigning på over +10%, en pil ned angiver et fald på mere end -10%, mens en pil ligeud viser et forholdsvist stabilt leje på +/-10%. Det bemærkes, at grundet faldet i sagsantallet i perioden, kan det absolutte antal sager, der afsluttes med forlig efter mægling, udvise et fald, selv om andelen er stigende, jf. også ovenfor. Det bemærkes endvidere, at antallet af retsmæglinger er lille, hvilket medfører, at små forskydninger giver store procentuelle udsving. Tabel 2. Udvikling i mæglingstype over tid fordelt på retter (antal sager ekskl. udeblivelsessager mv.) Ret Mæglingstype Udvikling (procent) Tendens Hjørring Aalborg Randers Århus Viborg Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Holstebro Retsmægling % 44

47 Ret Mæglingstype Udvikling (procent) Tendens Forligsmægling % Herning Horsens Kolding Esbjerg Sønderborg Odense Svendborg Nykøbing- Falster Næstved Holbæk Roskilde Hillerød Helsingør Lyngby Glostrup Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % Frederiksberg Retsmægling % 45

48 Ret Mæglingstype Udvikling (procent) Tendens Forligsmægling % København Bornholm Retsmægling % Forligsmægling % Retsmægling % Forligsmægling % 46

49 Figuren dækker sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Retsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig/aftale. Total er antal sager, der er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder. 47

50 Figuren dækker sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, forbud/påbud, konkurskarantæne, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Retsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig/aftale. Total er antal sager, der er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder. 48

51 Figuren dækker sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, forbud/påbud, konkurskarantæne, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Retsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig/aftale. Total er antal sager, der er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder. 49

52 Figuren dækker sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Forligsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig efter hovedforhandling, afgjort ved forlig i øvrigt eller sluttet efter skriftlig tilkendegivelse. Total er antal sager, der er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder. 50

53 Figuren dækker sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, forbud/påbud, konkurskarantæne, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Forligsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig efter hovedforhandling, afgjort ved forlig i øvrigt eller sluttet efter skriftlig tilkendegivelse. Total er antal sager, der er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder. 51

54 Figuren dækker sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, forbud/påbud, konkurskarantæne; boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Forligsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig efter hovedforhandling, afgjort ved forlig i øvrigt eller sluttet efter skriftlig tilkendegivelse. Total er antal sager der er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder. 52

55 Figuren omfatter sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Retsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig/aftale. Total er summen af antal sager, der i perioden er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder, men ekskl. sager, der er afsluttet med udeblivelses- og erkendelsesdomme, henvisning, afvisning og afvisning af genoptagelse. 53

56 Figuren omfatter sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Retsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig/aftale. Total er summen af antal sager, der i perioden er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder, men ekskl. sager, der er afsluttet med udeblivelses- og erkendelsesdomme, henvisning, afvisning og afvisning af genoptagelse. 54

57 Figuren omfatter sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Retsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig/aftale. Total er summen af antal sager, der i perioden er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder, men ekskl. sager, der er afsluttet med udeblivelses- og erkendelsesdomme, henvisning, afvisning og afvisning af genoptagelse. 55

58 Figuren omfatter sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Forligsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig efter hovedforhandling, afgjort ved forlig i øvrigt eller sluttet efter skriftlig tilkendegivelse. Total er summen af antal sager, der i perioden er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder, men ekskl. sager, der er afsluttet med udeblivelses- og erkendelsesdomme, henvisning, afvisning og afvisning af genoptagelse. 56

59 Figuren omfatter sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, forbud/påbud, konkurskarantæne, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Forligsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig efter hovedforhandling, afgjort ved forlig i øvrigt eller sluttet efter skriftlig tilkendegivelse. Total er summen af antal sager, der i perioden er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder, men ekskl. sager, der er afsluttet med udeblivelses- og erkendelsesdomme, henvisning, afvisning og afvisning af genoptagelse. 57

60 Figuren omfatter sagstyperne almindelige sager/bet. påkrav, forbud/påbud, konkurskarantæne, boligretssager, småsager, ægteskabssager og forældreansvarssager i perioden 1. januar til 31. december Forligsmægling er antal sager, der i perioden er afsluttet med forlig efter hovedforhandling, afgjort ved forlig i øvrigt eller sluttet efter skriftlig tilkendegivelse. Total er summen af antal sager, der i perioden er afsluttet med dom, kendelse/beslutning, forlig, andet eller øvrige afgørelseskoder, men ekskl. sager, der er afsluttet med udeblivelses- og erkendelsesdomme, henvisning, afvisning og afvisning af genoptagelse. 58

61 Bilag 2. Udtagne retsmæglingssager og forligte retsmæglingssager samt brug af hhv. dommere og advokater som retsmæglere Dette bilag fokuserer på retternes praksis omkring retsmægling i relation til forholdet mellem udtagne retsmæglingssager og forligte retsmæglingssager samt mellem brug af hhv. dommere og advokater som retsmæglere. Data er blevet tilvejebragt i samarbejde med Domstolsstyrelsen. Ligesom i bilag 1 er der efter aftale med Domstolsstyrelsen alene fokuseret på sagstyper, hvor parterne har mulighed for at anvende retsmægling. Det medfører, at datafremstillingen vedrører fem sagstyper, hvor den første sagstype efter aftale med Domstolsstyrelsen er en samling af flere sagstyper. De fem sagstyper er: Alm. sager, bet. påkrav (hvilket også inkluderer forbud/påbud og konkurskarantæne) Boligretssager Småsager Ægteskabssager Forældreansvarssager Bilaget dækker over retsmægling i årene 2013 og 2014, men ikke i Det skyldes, at Domstolsstyrelsens opgørelse over retsmægling i 2012, efter styrelsens egen vurdering, var mangelfuld, særligt ved retsmægling foretaget af advokater. Styrelsen vurderer, at data for 2013 og 2014 giver et retvisende billede af retternes praksis i forhold til brug af retsmægling. Retsmægling kan enten foretages af en dommer eller af en advokat. Derfor skelnes der i bilaget mellem de to typer retsmæglere. En sag, der overgår til retsmægling, kan afsluttes med en aftale, den kan påbegyndes, men afsluttes, uden aftale, eller den kan opgives inden første retsmæglingsmøde. I de to sidste tilfælde overgår behandlingen af sagen fra retsmægling tilbage til den almindelige civilproces. I bilaget betegnes sager, der afsluttes med en aftale, som forlig, og sager, der enten afsluttes uden aftale, eller som opgives inden første retsmæglingsmøde, som ikke-forlig. Sager, der opgøres som overgået til retsmægling på et år, afviger i Domstolsstyrelsens opgørelser fra summen af sager afgjort med forlig og ikke-forlig i samme år. Det skyldes for det første, at sagerne ikke nødvendigvis afsluttes i det år, de overgår til retsmægling. For det andet kan registreringsfejl forekomme, så retten ikke får registreret, hvordan sager, der er overgået til retsmægling, er afsluttet. Efter aftale med Domstolsstyrelsen vil sager, der er overgået til retsmægling, fremgå som summen af forlig og ikke-forlig. Opgørelsesmetoden medfører dog en risiko for at miste enkelte registreringer af retsmæglingssager, der mislykkes, og således forøge retternes succesrate for retsmægling. Valget er foretaget for at gøre beregning af procentsatser og formidling af tabeller og figurer enklere og for at sikre korrekt periodisering af tallene. Analysen af data viser idet der også trækkes på data fra bilag 1 bl.a. følgende: Både i 2013 og i 2014 afsluttes lidt over halvdelen af de sager, der udtages til retsmægling, med et forlig. I 2013 udtages 859 sager til retsmægling. Heraf afsluttes 451 sager efter retsmæglingen, hvilket svarer til 53%. I 2014 udtages 707 sager til retsmægling. Heraf afsluttes 389 sager efter retsmæglingen, hvilket udgør 55%. Der er stor forskel mellem de forskellige sagstyper på, hvor mange sager der udtages til retsmægling. Der udtages flest sager inden for sagstypen almindelige sager/bet. påkrav og færrest inden for ægteskabssager. I 2013 udtages henholdsvis 213 almindelige sager/bet. påkrav og 13 ægteskabssager til retsmægling. I 2014 udtages henholdsvis 146 almindelige sager/bet. påkrav og 9 ægteskabssager til retsmægling. De fem sagstyper viser også forskelle med hensyn til, hvor ofte sagen afsluttes med forlig som følge af retsmægling. Småsager afsluttes relativt ofte med forlig som følge af retsmægling, mens boligretssager sjældnere forliges som følge af retsmægling. I 2013 afsluttes 70% af de småsager med forlig (81 sager), mens kun 59

62 45% af de udtagne boligretssager afsluttes med forlig (22 sager). I 2014 er tallene 69% for småsager (73 sager) og 31% for boligretssager (16 sager). På tværs af sagstyper fordeles sager, der udtages til retsmægling således, at ca. halvdelen tildeles mægling hos advokater, mens den anden halvdel udtages til mægling hos dommer. Således blev der i 2013 udtaget 392 sager til mægling hos dommer, mens 467 sager blev udtaget til mægling hos advokat. I 2014 var tallene 350 sager til mægling hos dommer og 357 sager til mægling hos advokat. Ser man på de enkelte retters fordeling af udtagne sager til retsmægling hos henholdsvis dommere og advokater, viser der sig imidlertid nogle forskelle. Fx henviser Svendborg langt flere sager til retsmægling hos advokat end til dommer. Således henvises i perioden i gennemsnit 87% af udtagne sager til retsmægling hos advokat (104 sager ud af 119 sager). Omvendt ser det ud i København, hvor flest sager henvises til retsmægling hos dommer. Ud af alle udtagne sager til retsmægling henvises i perioden i gennemsnit 80% til mægling hos dommer (223 sager ud af 279 sager). Data giver ikke et tydeligt svar på, om flest sager afsluttes med forlig efter retsmægling, hvor retsmægleren var henholdsvis dommer eller advokat. Et eksempel herpå er ægteskabssager. I 2013 er 42% af alle udtagne sager til retsmægling inden for ægteskabssager afsluttet med forlig efter retsmægling, hvor retsmægleren var advokat, mod kun 22%, hvor retsmægleren var dommer. I 2014 er tallene imidlertid meget anderledes, idet 33% af alle udtagne ægteskabssager blev forligt efter retsmægling, hvor retsmægler var dommer, mod 27%, hvor retsmægler var advokat. Ser man på fordelingen mellem retter, svinger det meget, hvor mange sager der afsluttes med forlig ud af den samlede mængde, der udtages til retsmægling. Det har sandsynligvis sammenhæng med den lille sagsmængde, der udtages til retsmægling, hvilket medfører, at konkrete, sagsspecifikke faktorer bliver betydningsfulde. Et eksempel herpå er Herning, som i 2013 kun afslutter 33% med forlig af det samlede antal udtagne sager til retsmægling (5 ud af 15 sager). I 2014 ser billedet imidlertid anderledes ud, hvor 6 sager afsluttes med forlig ud af de 8, der samlet er udtaget til retsmægling, svarende til 75% af de udtagne sager. I relation til de retter, der inkl. naboretter indgik i interviewrunden (Hjørring, Svendborg, Roskilde og København), viser analysen bl.a. følgende: Andelen af sager til retsmægling, der afsluttes med forlig, varierer lidt mellem retterne, men holder sig overordnet tæt på landsgennemsnittet på ca. halvdelen af udtagne sager, der afsluttes med forlig. Her adskiller Svendborg sig positivt, hvor der i perioden er 62% af udtagne sager til retsmægling, der afsluttes med forlig. Ser vi på den enkelte ret, svinger antallet af udtagne sager til retsmægling dog i perioden For Svendborg ses et markant fald i antallet af udtagne sager til retsmægling. I 2013 udtages 75 sager til retsmægling, mens der i 2014 kun udtages 44. Hjørring viser modsat en stigning i sager udtaget til retsmægling. I 2013 udtages 35 sager til mægling, mens tallet i 2014 er på 50 sager. Der er stor variation retterne imellem i forhold til, hvor stor andel sager der henvises til retsmægling hos henholdsvis dommere og advokater. Hjørring og København henviser flest sager til retsmægling hos dommere. I årene henviser Hjørring i gennemsnit 64% af alle sager, der udtages til retsmægling, til mægling hos dommer. For København er dette tal 80%. Omvendt henviser Svendborg og Roskilde hovedparten af de sager, der udtages til retsmægling, til mægling hos advokat. I årene henviser Svendborg i gennemsnit 87% af udtagne sager til retsmægling hos advokat, og for Roskilde er tallet 63%, jf. også ovenfor. 60

63 Tabel 3: Retsmægling opdelt på fem forskellige sagstyper, 2013 Udtaget til retsmægling Dommer Advokat Afsluttet med Heraf forlig Heraf ikkeforlig Udtaget til retsmægling Heraf forlig Heraf ikkeforlig forlig som følge af retsmægling i alt Almindelige sager/bet. påkrav % 53% % 47% 50% 198 Boligretssager 24 42% 58% 25 48% 52% 45% 22 Småsager 43 74% 26% 72 68% 32% 70% 81 Ægteskabssager 13 46% 54% 23 65% 35% 58% 21 Forældreansvarssager 99 54% 46% % 53% 49% % 49% % 46% 53% 451 Tabel 4: Retsmægling opdelt på fem forskellige sagstyper, 2014 Udtaget til retsmægling Dommer Advokat Afsluttet med Heraf forlig Heraf ikkeforlig Udtaget til retsmægling Heraf forlig Heraf ikkeforlig forlig som følge af retsmægling i alt Almindelige sager/bet. påkrav % 50% % 40% 55% 154 Boligretssager 32 22% 78% 19 47% 53% 31% 16 Småsager 51 65% 35% 55 73% 27% 69% 73 Ægteskabssager 9 56% 44% 6 67% 33% 60% 9 Forældreansvarssager % 41% % 50% 54% % 47% % 43% 55%

64 Tabel 5: Sager overgået og afsluttet med retsmægling i 2013, fordelt på hver enkelt ret I alt overgået til retsmægling I alt afsluttet med forlig som følge af retsmægling Procent Hjørring % Aalborg % Randers % Århus % Viborg % Holstebro % Herning % Horsens % Kolding % Esbjerg % Sønderborg % Odense % Svendborg % Nykøbing Falster % Næstved % Holbæk % Roskilde % Hillerød % Helsingør % Lyngby % Glostrup % Frederiksberg % København % Bornholm % Alle byretter % 62

65 Tabel 6: Sager overgået og afsluttet med retsmægling i 2014, fordelt på hver enkelt ret I alt overgået til retsmægling I alt afsluttet med forlig som følge af retsmægling Procent Hjørring % Aalborg % Randers % Århus % Viborg % Holstebro % Herning % Horsens % Kolding % Esbjerg % Sønderborg % Odense % Svendborg % Nykøbing Falster % Næstved % Holbæk % Roskilde % Hillerød % Helsingør % Lyngby % Glostrup % Frederiksberg % København % Bornholm % 63

66 Alle byretter % Figur 1: Retsmægling opdelt på år og sagstyper Figuren viser andelen af de samlede udtagne sager til retsmægling. Fx ses det, at for almindelige sager/bet. påkrav i 2013 forliges ca. 50% af de samlede udtagne sager til retsmægling, hvoraf halvdelen forliges af dommere, og halvdelen forliges af advokater. 64

67 Figur 2: Retsmægling opdelt på sagstyper (2013) Figuren viser, hvor mange procent af de samlede udtagne sager til retsmægling der afsluttes med forlig hhv. ikkeforlig af henholdsvis dommere og advokater. Fx viser figuren, at for almindelige sager/bet. påkrav henvises 53% af alle udtagne sager til retsmægling hos dommer, hvoraf lidt under halvdelen forliges. Figur 3: Retsmægling opdelt på sagstyper (2014) Figuren viser, hvor mange procent af de samlede udtagne sager til retsmægling der afsluttes med forlig hhv. ikkeforlig af henholdsvis dommere og advokater. Fx ses det, at for almindelige sager/bet. påkrav henvises 52% af alle udtagne sager til retsmægling hos dommer, hvoraf lidt over halvdelen forliges. 65

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 Bilag 60/2014 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg 1. Indledning 2. Strategi 2011 årets indsatsområder 3. Domhuset selvevaluering 2010 4. Rammen Viborgs 5 indsatsområder Bilag: Fællessekretariatets handlingsplan for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag MEDIATIONSPROCEDURE 1. Formål Denne mediationsprocedure er udarbejdet af Danske IT-advokater ( DITA ) og udgør det regelsæt, som regulerer gennemførelsen af en mediation mellem to eller flere parter, hvor

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole HANDLINGSPLAN 2015 Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole 1 Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling Juridisk videndeling Videndeling i hverdagen

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012.

Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Fax 99 68 58 01 SE. nr. 29-76-76-02

Læs mere

PRÆSIDENTERNE FOR VESTRE OG ØSTRE LANDSRET

PRÆSIDENTERNE FOR VESTRE OG ØSTRE LANDSRET PRÆSIDENTERNE FOR VESTRE OG ØSTRE LANDSRET Den 24. juni 2010 J.nr. 85A-VL-004-10 J.nr. 72A-ØL-008-08 72A-ØL-009-08 Vejledende takster pr. 1. juli 2010 ved betalingspåkrav samt inkassosager Pr. 1. juli

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten Resultatoversigt for Sø og Handelsretten BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er kun stillet til professionelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er kun stillet til almindelige brugere. Baggrundsoplysninger

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation.

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation. Retshjælpsforsikring anmeldelse under den private retshjælpsforsikring (se forsikringsvilkår, herunder 12 om anmeldelse)? Som advokat for (Forsikringstagers navn og evt. CPR-nr.) anmoder jeg med henvisning

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Københavns Byrets Handlingsplan 2015

Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret... 4 3. Byrettens organisation... 5 4. Overordnet handlingsplan

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

TEMA Sikkerhed i retterne

TEMA Sikkerhed i retterne # 20 JUNI 2015 Magasin for Danmarks Domstole TEMA Sikkerhed i retterne Ganske vist er der nu indført adgangskontrol i nogle retter, men ved domstolene skal sikkerhed og tryghed altid gå hånd i hånd med

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene

Sammenfatning af høringssvarene Devoteam A/S Lyngbyvej 2 DK-2100 Copenhagen Denmark Tel +45 20 45 07 00 E-mail info.dk@devoteam.com www.devoteam.dk 9. december 2014 Sammenfatning af høringssvarene Sekretariatet for Energitilsynet har

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 Sag 219/2010 Nykredit Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod Kim Ole Jørgensen (advokat Svend-Aage

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCESS // ALMINDELIGE PRINCIPPER FOR ADVOKATENS ADFÆRD FORORD 2 2 De advokatetiske regler, punkt 8.1 // 3 De advokatetiske regler, punkt

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 Indledning Retten i Horsens er lokal byret for Horsens, Skanderborg

Læs mere