TRANSFORMATION AF INDUSTRILANDET. Dambrugsdrift og fiskeslagteri på Lolland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRANSFORMATION AF INDUSTRILANDET. Dambrugsdrift og fiskeslagteri på Lolland"

Transkript

1 TRANSFORMATION AF INDUSTRILANDET Dambrugsdrift og fiskeslagteri på Lolland

2 AFGANGSPROGRAM SOMMER 205 Isabella Caterina Kleivan Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Kandidatprogram i Kulturarv, Transformation og Restaurering Vejledere Charlie Steenberg Nicolai Bo Andersen Professor C h r i s t o f f e r H a r l a n g Forside: Lolland, højdekoter 0,5m :75.000

3 INDHOLD AFSÆT 3 INDLEDNING 7 LOLLAND MARKKORT 3 INDUSTRILANDET 5 MUNKERODSGÅRD 2 BYGNINGS GENNEMGANG 25 ARKITEKTONISK INTENTION 29 AKVAKULTUR 3 PROGRAM 33 PROCES OG METODE 37 AFLEVERING 39 KILDER 43 STUDIEFORLØB 45

4 Nedlagt landbrugsanlæg,arninge

5

6 Felt og figur: Gårdanlæg, Rudbjerg 2

7 AFSÆT Den 6. november 204 indgik samtlige partier i Folketinget en aftale om udviklingen af dansk fiskeri, som svar på EU s nye fiskeripolitik. Aftalen skal være med til at sikre vækst gennem en økonomisk, miljømæssig og social bæredygtig udvikling af fiskeriet. Som en del af aftalen er der afsat 36,5 mill. kroner årligt til investeringer i akvakultur, forstået som hhv. hav- og dambrug, der i dag repræsenterer over 30% af omsætningen i dansk fiskeri. Dansk akvakultur står imidlertid overfor betydelige udfordringer og investeringer, hvis kravene til øget produktion, nye arbejdspladser og større eksport skal indfries, sideløbende med en markant mindre miljøpåvirkning. Med den længe ventede politiske indsats og et stærkt økonomiske incitament, sigter man derfor mod at effektivisere produktionen ved at udvide eksisterende anlæg og i særdeleshed udpege og udvikle nye områder og eksportorienterede aktiviteter. For akvakultur er især den miljømæssigt bæredygtige udvikling et grundvilkår. Særligt landbaseret dambrugsdrift har gennem tiden haft omfattende negativ indflydelse på det omkringliggende miljø, med udslip af næringsstoffer og fisk til vandløb og åer. Der er dog stor interesse for at mindske miljøpåvirkningen, både fra forbrugere, dambrugere og ikke mindst politikere. Økologiske fisk vinder markedsandel, hvorfor Miljø- og Fødevareministeriet sigter mod at ti-doble produktionen af økologiske fisk allerede inden Når fiskeriaftalen også retter opmærksomhed mod den social bæredygtige udvikling af fiskeriet, sker det fordi beskæftigelsen i den danske fiskerisektor er halveret på blot ti år. Politisk er der derfor vilje til at skabe vækst, særligt i yderområderne hvor både befolkningsvæksten og beskæftigelsen er nedadgående. Her spiller produktionssektoren en vigtig rolle, en sektor der skaber mange jobs og repræsenterer godt 46% af den samlede beskæftigelse inden for dansk fiskeri. Ved ikke blot at eksportere de levende opdrætsfisk, men istedet investere i forædlingsprocessen, skabes der lokale arbejdspladser og et slutprodukt med højere salgsværdi. 3

8 Rensede regnbueørred 4

9 Nakskov Munkerodsgård Maribo Rødby Rødby Havn Femern-tunnel (202) 5

10 Stubbekøbing Sakskøbing Nykøbing Nysted Gedser km Lolland-Falster :

11 INDLED- NING Danmark er et landbrugsland. Sådan har det traditionelt været, og landbruget optager endnu to tredjedele af landet. Ikke desto mindre har udvikling og strukturændringer ført til, at landbruget fylder mindre og mindre i vores bevidsthed. Det skyldes dels en fragmentering af landbruget fra det omkringliggende samfund, dels at vi på 60 år er gået fra til bedrifter. Med en sådan afvikling siger det næsten sig selv, at der i dag er over tomme landbrugsbygninger på landsplan. Kun halvdelen vurderes at have bevaringsværdige kvaliteter, men alle er de med til at tegne det danske kulturlandskab. Det er således ikke kun af hensyn til bæredygtighed og økonomi, at genanvendelsen af landbrugsbygninger er en samfundsrelevant problemstilling. Bygningsmassen bidrager til at bevare industrikulturarven og fortællingen om landets udvikling, men måske vigtigere endnu er de med til at bevare landdistrikternes særegne karakter. Hele 86% af Lolland er dyrket jord, og øen har altid været formet af landbruget. Men som i de øvrige landdistrikter ses mange nedlagte gårde og landbrugsanlæg. De fortæller om et Lolland i forandring, med roekampagner og nedrivningspuljer side om side. Lolland Kommune har derfor udpeget nye arealer der skal tiltrække virksomheder med fokus på økologisk og højteknologisk landbrug. Men hvorfor ikke tage udgangspunkt i de eksisterende funktionstømte strukturer, en praksis der måske kan være med til at skabe en mere stedsfæstet arkitektur, forankret i lokal byggeskik og bygningskultur. Når der i de kommende år skal investeres i nye dambrug ønsker jeg med dette afgangsprojekt at genanvende eksisterende landbrugsstrukturer til at skabe rammerne for en ny industri. Ved at antage en dynamisk bevaringsstrategi vil jeg undersøge hvorledes industrikulturarvens eksisterende historiske, arkitektoniske og fænomenologiske kvaliteter kan indgå i nye sammenhænge. Det er således min intention at landbrugsbygningerne igen skal bidrage til lokalsamfundet, både ved at tage aktiv stilling til industrikulturarven, og ved at skabe arbejdspladser og lokale initiativer. 7

12 Landbrugsbygninger i Rudbjerg. Opført i hhv. 790, 920 og 200 8

13 9

14 Landevej mod Nakskov 0

15 LOLLAND Lolland er et sammensat sted, formet først af istidens store bevægelser og siden af den konsekvente dyrkning af landskabet. Det har givet øen en topografisk særegen identitet, præget af det lange perspektivs forudsigelighed over det flade landskab. De mange herregårde og store markfelter fortæller om et historisk rigt landbrug, der tidligt satte Lolland på kortet over betydningsfulde handelsstationer. I dag bidrager jorden dog ikke i samme grad til Lollands udvikling. Industrialiseringen af landbruget har ført til markante fald i beskæftigelsen. Og som mange af Danmarks øvrige landdistrikter præges Lolland af tab af lokale arbejdspladser, høj arbejdsløshed og store udgifter til overførselsindkomster. Lolland Kommune udfordres dog i særlig høj grad af drastisk faldende befolkningstal og befolkningsprognoser viser en fortsat konstant nedgang. De nye vilkår betyder at mange utidssvarende landbrug forfalder og rives ned, men når gårde og landbrugsanlæg forsvinder, for at give plads til marginalt større dyrkningsarealer, mister man ikke blot dele af det finmaskede net af bygningsmasse, øen mister også noget af sin kulturarv og historiske særkende. I stedet bliver mellemrummet mellem markerne, det regulære grid der udgør infrastrukturen, et grundvilkår for øens langsigtede udvikling. Hvad der i dag synliggør og forstærker tomheden og de store afstande, forventes med den kommende Femernbælt-forbindelse i 202, at fortætte øen med nye indbyggere, pendlere og turister.

16 Man skal bevare sine Udstrækninger og holde sine Modsætninger. Carl Petersen 2

17 MARKKORT Afgrøder opgjort 204 Vårbyg 0 Vinterbyg Vinterhvede 3 Vinterhvede, brødhvede 22 Vinterraps 08 Rødsvingelfrø 20 Kløverfrø 60 Roer til fabrik 260 Græs <50% kløver 502 Blomsterløg 53 Jordbær 529 Pærer

18 Markkort Dannemare : m

19 INDU- STRI- LANDET Lolland tegnes ved sit fladstrakte landskab, den store himmel, de regulære markfelter og den stringente infrastruktur. Disse monotome omgivelser giver de fritstående landbrugsanlæg, herregårde, læhegn og vindmøller næsten skulpturelle kvaliteter, og de landskabelige karakterskabende træk synes derved uløseligt at hænge sammen med landbrugets industrielle spor. Som i resten af landet er landbruget på Lolland præget af monokulturer, fordelt på hovedsagligt sukkerroer og vinterhvede (se Markkort på forrige opslag). Sukkerroen er særligt karakteristisk for egnen, og siden dyrkningen blev udbredt i 870 erne har den transformeret landskabet. Under roekampagnen om efteråret understreger markernes dybe pløjefurer det langstrakte terræns forudsigelighed og som selvstændige strukturer ligger roerne i enorme stabler. En taktfast rytme af landbrugsmaskiner mellem sukkerroefabrikken i Nakskov og markerne, giver på lånt tid landet den puls tilbage, der ellers er forstummet. Landbrugsbygningerne udgøres af et bredt felt, fra stalde i bindingsværk og fuldmurede magasiner til galvaniserede kornsiloer. Her ses generelt flere fuldmurede gårde end i resten af landet, en konsekvens af det rige landbrug, men en hastig udskiftning af bygningsmassen har været undervejs i det sidste 50 år. Ældre lader og maskinhuse rives ned for at gøre plads til større bygninger, der kan rumme det industrielle landbrugs voksende maskinpark. Også de gamle gårde præges af pragmatiske om- og tilbygninger, der i forskellig grad har forlænget levetiden ved at tilføje nye lag. Et motiv der fortæller om landbrugets historie og industrikulturarv, med potentiale i den videre udvikling af industrilandet. 5

20 Læhegn mellem roemarker, Rudbjerg 6

21 7

22 Høstede sukkerroer i Dannemare 8

23 Historisk kort ( ), : m 9

24 d kero Mun Bækkenet s Ren de Arninge Munkerodsgård Jonshave Tillitse Dannemare m Kort (204) :

25 MUNKE- RODS- GÅRD Munkerodsgård ligger i Nakskovs Fjords vådområder, sydøst for landsbyen Arninge. Mod Nord ligger landevejen til Nakskov og mod Øst findes Vestre Landevej mod Rødby. Det åbne landskab er præget af et lavtliggende jævnt terræn, med mange små søer spredt over store markfelter. Mod vest løber Munkerods Rende, der dræner området ved den tørlagte sø Bækkenet, og mod øst ligger Jonshave, en lille plantet skov. I området omkring Munkerodsgård ligger andre landbrugsanlæg af ældre dato, heraf både beboede og nedlagte anlæg. Munkerodsgård formodes at være udflyttet kort efter udskiftningen af landbruget i 84, ligesom størstedelen af Arninges øvrige gårde. Sidst i 800-tallet var der endnu tale om en regulær firelænget gård, der i 900 blev ombygget med et fuldmuret stuehus adskilt fra brugsbygningerne. I løbet af 960 erne blev de eksisterende brugsbygninger opført. Bygningerne fra denne periode gør op med den klassiske firelængede gård, og følger sin egen formmæssige logik. Jeg har udpeget Munkerodsgård som udgangspunkt for mit program, idet jeg mener at gården har kvaliteter der gør den egnet til videre brug. Det drejer sig både om landskabelige kvaliteter, i kraft af placeringen i det åbne landskab med gode infrastrukturelle forhold. Bygningsnære kvaliteter i form af byggeskik og materialebrug der vidner om bevidst investerede ressourcer. Og kulturhistoriske kvaliteter, idet Munkerodsgård er en del af fortællingen om landbrugets udvikling. Hertil kommer at gården trods afvikling er i overordnet god stand. Munkerodsgård repræsenterer dog også en række af de problemstillinger der kendetegner de funktionstømte landbrugsanlæg. Gården er i 2000 opkøbt og indgået i stordrift, og bygningsanlægget lejes ud. Stuehuset benyttes således til beboelse, men brugsbygningerne er, udover privat husdyrhold i hobby øjemed, ikke i brug. Det skyldes særligt, at gården er størrelsesmæssigt utidssvarende ift. det industrialiserede landbrug, selvom den senest er ombygget i 978. I tillæg hertil er brugsbygningerne opført uden særlig stoflige og materialemæssige karakter, og besidder ikke umiddelbare bevaringsværdige kvaliteter i den nuværende form. 2

26 Munkerodsgård, Arninge 22

27 Bækkenet Vindmølle Munkerods Rende Munkerodsgård Jonshave Embvej Munkerodsgård : m 23

28 Stuehus 2. Garage og værksted 3. Stald og magasin 4. Lade og maskinhus 5. Maskinhus 6. Maskinhus m Munkerodsgård :500 24

29 BYG- NINGS GEN- NEM- GANG. STUEHUS, 232 m 2 (900) Stuehuset er opført i blank mur med gule tegl og fremhævelse af detaljer i røde tegl. På facaden mod gårdspladsen ses markant frontispice med to mindre vinduer. Bygningen er trods sit enkle udtryk markant mere detaljerig end brugsbygningerne. Stuehuset har mange regulære rum og udnyttet tagetage. 2. GARAGE OG VÆRKSTED, 84 m 2 (967) Garage og værksted er med til at definere gårdspladsens indre rum og står som de øvrige bygninger fra 67 i blank mur med gule tegl, bølgeeternit sadeltag og grønmalet træværk. Indvendigt ses tagkonstruktion i træ og hvidpudsede vægge. Værkstedet er senere indrettet som gæstebolig med gipsskillevægge. Bygningen står tom. 3. STALD OG MAGASIN, 400 m 2 (967) Stalden ligger overfor stuehuset, med revledørsporte mod både gårdsplads og græsningsareal langs matriklens østside. Der ses ikke intakt interiør, men midlertidige båse er opført da stalden benyttes til får, heste, høns og duer. Magasinet på loftet står tomt. 4. LADE OG MASKINHUS, 449 m 2 (967) Laden har i 78 fået indbygningsspær, og bærende søjler fra trempelkonstruktionen er fjernet. Maskinhuset fremstår ligeledes med ny limtræsbuekonstruktion. Her står kornsorteringsmaskinen, der aftegner sig i konstruktionen som et tårn over sadeltaget. Med undtagelse af et indendørs hønsehus står bygningerne tomme. 5. MASKINHUS, 96 m 2 (960) Maskinhuset fremstår til forskel fra de øvrige brugsbygninger med gulpudsede ydermure i letbeton og tagbeklædning med pandeplader. Bygningen markerer sig særligt med sine tre grønne skydeporte i træ, på østfacaden mod Embvej. Bygningen står tom. 6. MASKINHUS, 20 m 2 (978) Maskinhuset er den seneste tilføjelse til gårdanlægget, opført som sidebygning til den store lade. Konstruktivt adskiller bygningen sig fra de øvrige, idet den står som pladebeklædt metalkonstruktion. Maskinhuset har stået tomt siden salget af gården i

30 . Stuehus 2. Garage og Værksted 3. Stald og Magasin 4. Lade og Maskinhus 5. Maskinhus 6. Maskinhus Facader og funktioner, Munkerodsgård 26

31 27

32 Vandspejl på oppløjet roemark 28

33 ARKITEK- TONISK INTEN- TION Med afsæt i Munkerodsgård, et utidssvarende landbrug, ønsker jeg med dette afgangsprojekt at skabe rammerne for et moderne produktionsanlæg for dambrugsdrift og fiskeslagteri i industrilandskabet på Lolland. Ved at værdisætte og udpege kulturhistoriske og arkitektoniske spor fra industrikulturarven, i bygningsmasse og landskab, er det min intention at aktivere og forstærke eksisterende lag og motiver i en ny sammenhæng. Denne intention bygger på antagelsen om at transformationen fra én funktion til en anden, kan forbedre kvaliteter i en eksisterende bygningsmasse, når udgangspunktet kan betragtes som bygningskulturelt fattigt. Et motiv jeg ønsker at arbejde med er felt og figur. Et kompositorisk træk der kan aflæses i de fritstående strukturer i landskabet, men som jeg ser mulighed i at anvende på samtlige skalatrin ved at beskæftige mig med fx relationen mellem volumener, overgange i eksisterende og nye strukturer eller variationer i bygningsdetaljering for at understrege typer og skala. Ved at arbejde med et eksisterende landbrug ønsker jeg endvidere at beskæftige mig med hvordan miljømæssig og social bæredygtighed, set i et arkitektonisk perspektiv, kan informere projektet. Miljømæssig bæredygtighed relaterer sig til flere skalatrin: At genanvende landbrugsbygninger der repræsenterer allerede investerede ressourcer. At tage udgangspunkt i nye konstruktioner der tilføjer bygningsstrukturerne en åbenhed over for skiftende funktioner og brug, uden at miste sine tillagte rumlige kvaliteter. Og at anvende holdbare materialer der bliver smukkere med tiden. Social bæredygtighed relaterer sig særligt til at give produktionsanlægget et tilhørsforhold til lokalsamfundet. Det vil ske ved at integrere den lokale industrikulturarv i en ny sammenhæng og dermed etablere en forbindelse til den nære kontekst. Men også ved at skabe lokale arbejdspladser og integrere udadvendte funktioner i programmet, såsom stalddørssalg. 29

34 Skitser fra Lolland over motivet felt og figur 30

35 AKVA- KULTUR Ved akvakultur forstås opdræt af fisk i farme på land eller i havet. Som konsekvens af en tiltagende befolkning med et stigende forbrug af fisk, er akvakultur den hurtigst voksende fødevareproduktion i verden, og producerer godt halvdelen af alle spisefisk. Udover åbenlyse fordele ved at mindske fangsten af vilde fiskebestande, har opdrætsfisk en lav udledning af CO 2 /kg kød i forhold til andre animalske produktionsformer. Danmark har tradition for landbaseret akvakultur og godt 20 ferskvandsdambrug driver opdræt. Klassiske dambrug leder vand fra vandløb igennem jorddamme med opdrætsfisk, og ligger typisk ved ældre vandkraftsværker. Denne type anlæg udleder utilsigtet næringsstoffer, medcin og opdrætsfisk til den omkringliggende natur hvorfor produktionsmetoderne har udviklet sig betydeligt. Moderne recirkuleringsanlæg bruger overfladenært grundvand, hvor 95% af vandet renses og genanvendes. Det giver en betydeligt mere miljøvenlig drift og fleksibel placering. De nye anlæg er dog omkostningstunge og kun rentable ved stor produktion. Regnbueørred er den dominerende art i danske anlæg. Fisken reguleres med lys og temperatur, så produktionen ikke er sæsonafhængig som i naturen. Avlsfisk stryges for æg, der befrugtes og klækker efter 45 dage. 20 dage senere kan den nu fritsvømmende yngel flyttes til yngleanlæg og efter 0 uger, når fisken vejer 5 gram, udsættes den i udendørsbassiner. Ørred til portionsfisk slagtes, når de 2-4 måneder gamle, har en vægt på gram. For ikke at gå på kompromis med opdrætsfiskens kvalitet, er det essentielt at slagtning, røgning og pakning gennemføres indenfor ét døgn. Da alle dambrug og større fiskeslagterier ligger i Jylland, forekommer det naturligt at opføre et forarbejdningsanlæg i sammenhæng med avls- og opdrætsanlægget. Integrerede funktioner mindsker risikoen for kontamination og forkorter transporttiden til både Øresunds- og Hamborgregionen. Men særligt vigtigt skabes der lokale arbejdspladser og mulighed for stalddørssalg, hvilket er med til at integrere anlægget i dets kontekst og give det en social relevans for udviklingen af industrilandet på Lolland. 3

36 Danmarkskort : tegnet ved fritliggende vandløb og søer. Markeringer angiver aktive dambrug (204) samt placering af dette afgangsprojekt. 32

37 PRO- GRAM Et moderne dambrug og fiskeslagteri, er et højt industrialiseret anlæg med meget specifikke krav til både bygninger og landskab. Det gælder esempelvis temperatur- og lysforhold i avlsfaciliteterne, organisering af rum med henblik på at reducere smitteveje og optimere arbejdsgange, og udformningen af udendørs bassiner, der påvirker fiskens trivsel og vækst. Hertil kommer krav til energiproduktion og håndtering af affald og spildevand. Moderne recirkuleringsanlæg bruger store mængder af energi på pumper ved både grundvandsindtag og dræn, bassiner, rensningsanlæg og plantelaguner. Her er det en stor fordel at der i dag ved det nordlige matrikelskel står en ældre 50 KW vindmølle. Når møllen skal udskiftes, vil det være oplagt at vælge en mølle med større produktion. Med hensyn til håndtering af affald og spildevand fra opdræt og slagteri, ser jeg det som en mulighed at lade funktionerne få en synlighed, der understreger anlæggets omfang og fortællingen om industrien. Slagteriaffald og animalsk affald fra det økologiske opdrætsanlæg kan således indgå i procesanlæg til ensilering, som proteinkilde til fx økologiske slagtesvin. Dertil kræves højtanke, der må placeres ift. intern infrastruktur. Vandet fra fiskebassinerne recirkuleres med op til 95% ved rensning med filtre og ozonanlæg. I tillæg kan der fortages biologisk vandrensning i plantelaguner eller rodzoneanlæg, hvilket betyder mulighed for at opnå større foderkvoter, og dermed produktion. Som udgangspunkt projekteres med et opdrætsanlæg der producerer.000 tons ørred årligt. Anlægget vil primært sælge røgede fisk, men også levende eksport til udsætning i både havbrug og lystfiskersøer, samt fersk slagtede fisk og stalddørssalg vil være en del af anlæggets funktionskrav. Det betyder, at anlægget skal kunne rumme varierende typer af trafik og besøgende med forskellige ærinder. Rumprogrammet på modstående side, for såvel opdrætsanlæg som fiskeslagteri, er vejledende og vil udvikle sig med afgangsprojektets tilblivelse. 33

38 RECIRKULERET OPDRÆTSANLÆG Avlsanlæg, lys- og temperaturreguleret 40 m 2 Klækkerianlæg, lys- og temperaturreguleret 50 m 2 Yngelanlæg, lys- og temperaturreguleret 60 m 2 Laboratorier og håndteringsarealer 60 m 2 Karantæneanlæg 30 m 2 Lager til foderpiller og materiel 80 m 2 Tekniske anlæg 80 m 2 Ensilagehøjtanke 40 m 2 I alt 440 m 2 Udendørs ørredbassiner* m 3 Plantelagune.000 m 3 FISKESLAGTERI OG -RØGERI Teknik- og depot 50 m 2 Sorteringsarealer 00 m 2 Slagteri- og rensehal 200 m 2 Røgeri 50 m 2 Pakkehal 00 m 2 Kølerum 40 m 2 Ensilagehøjtanke 40 m 2 I alt 680 m 2 ØVRIGE FUNKTIONER Frokoststue 40 m 2 Kontorer 30 m 2 Omklædningsfaciliteter 40 m 2 Stalddørssalg 75 m 2 I alt 85 m 2 Hertil eksportarealer, parkering og garager EKSISTERENDE BYGNINGSANLÆG Stuehus 232 m 2 Brugsbygninger 239 m 2 I alt 47 m 2 Hertil 34 hektar jordlod *Udendørs bassiner udregnes i m 3, da overfladeareal afhænger af bassinform og dybde. 34

39 35

40 Felt og figur, industrielt landbrug i Dannemare 36

41 PROCES OG METODE Projektet udarbejdes over tre faser: Blik, Kast, Projekt. Den første fase kaster et blik på opgavens kontekst, for at udarbejde en værdisætning og transformationsholdning. Det inkluderer en komplet opmåling af Munkerodsgård, samt registrering og analyse af bygninger og landskab med afsæt i kulturhistoriske, tekniske og arkitektoniske værdier. Projektets anden fase tegner det første udkast, hvor forståelsen af det konkrete program knyttes til de landskabelige og bygningsmæssige forhold. Projektet udformes med udgangspunkt i redskaberne transformation, addition, subtraktion og restaurering. I den sidste fase samles arkitektonisk greb og transformationsholdning til et forslag, som afspejler programmets intentioner og muligheder. Der udarbejdes et komplet tegningssæt til beskrivelse af projektet. Metodisk udvikles projektet fortløbende i tre skalatrin, der vil informere hinanden. Denne metode anvendes for at udvikle et sammenhængende forslag med afsæt i projektets arkitektoniske intention. Fra billedkunstens begrebsverden benyttes Landscape, Still Life og Portrait til at beskrive det kompositoriske udgangspunkt. Landscape beskriver de større kontekstuelle sammenhænge mellem anlæg og landskab. Det samlede opdræts- og produktionsanlæg vil være af en sådan størrelse at det i denne skala bliver særligt vigtigt at bearbejde volumner og flader i forhold til karakterskabende landskabelige træk. Still Life refererer til anlæggets indbyrdes forhold, rum og karakter. Anlægget udgøres af en række komplekse processer, og det vil være vigtigt at skabe sammenhæng mellem rum og bygninger, ved at tage hensyn til såvel rationelle arbejdsgange som æstetik. Portrait undersøger detaljens stillingtagen til stoflighed og byggeteknik. Her vil projektets tekniske og materialemæssige egenskaber blive undersøgt med henblik på at skabe et industrianlæg, hvor eksempelvis slitage og patina er indtænkt i konstruktion og materialer. 37

42 Felt og figur: Landscape, Still life, Portrait. Munkerodsgård 38

43 AFLE- VERING Vejledende afleveringsmedier og format: TEGNING Landskabet og det samlede anlæg i :000 Nedslag i anlæggets organisering og konstruktion i :50 Udvalgte detaljer og bygningsdele i :5 MODEL Site model i :500 Rumlige studier af indbyrdes sammenhænge i :33 Materialeprøver i : RUMLIGE ILLUSTRATIONER Visualiseringer og modelfotos af hhv. interiør og eksteriør anvendes til at italesætte og undersøge projektets sansebårne kvaliteter, såsom lysforhold, farve- og materialeholdning. NOTAT Samlet værdisætning og analyse af det eksisterende landskab og bygningsanlæg, der danner grundlag for og kvalificerer projektets transformations- og restaureringsholdning. KATALOG Opmålingstegninger, fænomenologiske registreringer og skitser, systematiske fotograferinger, referencer og øvrig proces samles i kataloger, som et arkiv der udvikler sig løbende med projektet. 39

44 Funktionstømt lade; tagkonstruktion med indbygningsspær, Munkerodsgård 40

45 4

46 Markfelt uden for Arninge 42

47 KILDER LITTERATUR Fødevarestyrelsen: Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. Fødevareministeriet, Bekendtgørelse 49 af Generaldirektoratet for interne politikker: Fiskeri i DK. Notat 203, Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg Information: Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi. Af Kyhn, Josephine Johansen, Julie: Landsbykataloget, kulturmiljøer i Lolland Kommune. Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Lolland Kommune 20 Jokumsen, A. og Svendsen, L. M.: Opdræt af regnbueørred i Danmark. Institut for akvatiske ressourcer, DTU 200 Lolland Kommune: Lolland Kommuneplan , Hovedstruktur. Lolland Kommune: Lolland Kommuneplan , Rammer for Lokalplanlægning. Mikkelsen, Merete Lind og Birk, Hanne: Stuehuse, en grundbog. Dansk Landbrugsrådgivning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Fiskeopdræt skal skabe millardvækst og nye arbejdspladser. Nyhedsbrev fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Aftale om Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet Nyhedsbrev fra Petersen, Carl: Modsætninger. Forelæsning, Kunstakademiets Arkitektskole 920 Rentz.-Petersen, Nee: Landbruget og Kulturlandskabet, en historisk oversigt. Kunstakademiets Arkitektskole, Saxgren, Henrik: Syd for Danmark, et blik på Lolland-Falster. Narayana Press 202. Thomsen, Helge m.fl.: Dansk dambrug ved en skillevej. Fisk & Hav 2005 nr. 58, s.4-7 Vadstrup, Søren: Huse med sjæl. Gyldendal 2008 Weekendavisen, Samfund: Månedens nedrivning. Af Stensgaard, Pernille. Side 4,

48 INTERNET Danskakvakultur.dk Fiskeritidende.dk FVM.dk/fiskeri Genanvendgaarden.dk Geodatastyrelsen gts.dk Kulturarv.dk LF.dk Lolland.dk Ois.dk INTERVIEWS OG SAMTALER Aleix Pinyol Gallemi, cand.stud DTU Aqua Brian Thomsen, Direktør for Dansk Akvakultur Britt Walbum, Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv Lars Sørensen, Lolland Kommune, Teknik og Miljø Ole Godtfred Jensen, beboer på Munkerodsgård Steffen Olsen-Kludt, Landbrugsadvokat og gårdejer 44

49 STUDIE- FORLØB KANDIDATFORLØB semester Kulturarv, Transformation og Restaurering ved Professor Christoffer Harlang Vejledere: Charlie Steenberg, Julia With, Hanna Talje, Victor Boye Julebäk, Ask Anker Aistrup og Trude Mardal 7. semester Praktik ved Alex Poulsen Arkitekter, København BACHELORFORLØB semester Studieafdeling 2 Arkitektur, by & bygning ved Studieleder Marianne Ingvartsen Vejledere: Jakob Knudsen & Astrid Mody 4. semester Studieafdeling 2 Arkitektur, by & bygning ved Studieleder Marianne Ingvartsen Vejledere: Anne Romme og Eva Ravnborg 3. semester Studieafdeling 0 Arkitektur, vilkår og vision ved Studieleder Peter H. Jørgensen Vejledere: Mathilde Petri & Kent Pedersen semester Studieafdeling 2 Arkitektur, by & bygning ved Studieleder Marianne Ingvartsen Vejledere: Amanda Betz og Anders Møller FELTARBEJDE OG OPMÅLINGSREJSER Amalfi, Italien (204) Uglegårdsskolen, Solrød Strand (204) Mallorca, Spanien (202) Valetta, Malta (200) Lissabon, Portugal (2008) STUDIEARBEJDE, KURSER OG LEGATER KAB, Fremtidssikring af almene boliger Alex Poulsen Arkitekter 3XN, Modelværksted Kunsthistorie, Folkeuniversitetet (204) Ida Merete Legatet (204, 20) 45

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Hus mellem husene. Stine Marie Rosenborg - afgang 2015

Hus mellem husene. Stine Marie Rosenborg - afgang 2015 Hus mellem husene Stine Marie Rosenborg - afgang 2015 Hus mellem husene - et transformationsprojekt Kunstakademiets Arkitektskole Afdelingen for Kulturarv, Transformation og Restaurering Afgangsprogram

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

VIND ET GAVEKORT REDAKTIONSLOKALE OG VIND 1000,- TIL ARCHI TEGN [KÅRK] KONKURRENCE INDRET KÅRKS LOKALE. http://kaark.aarch.dk

VIND ET GAVEKORT REDAKTIONSLOKALE OG VIND 1000,- TIL ARCHI TEGN [KÅRK] KONKURRENCE INDRET KÅRKS LOKALE. http://kaark.aarch.dk VIND ET GAVEKORT INDRET KÅRKS REDAKTIONSLOKALE OG VIND 1000,- TIL ARCHI TEGN [KÅRK] KONKURRENCE INDRET KÅRKS LOKALE http://kaark.aarch.dk side_2 Indledning Kårk genopstod sidste semester efter længere

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr)

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) Bygherre: Fødevareproducent Sørren Hansen www.pigcity.dk Gartneriet Alfred Pedersen & Søn www.tomater.dk Bygherrerådgiver:

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Dansk akvakultur - september 2011. Økologien gået i fisk - på den naturlige måde. forbrugerne er på! og fang friske øko-fisk. når opdræt går øko

Dansk akvakultur - september 2011. Økologien gået i fisk - på den naturlige måde. forbrugerne er på! og fang friske øko-fisk. når opdræt går øko Dansk akvakultur - september 2011 Økologien gået i fisk - på den naturlige måde forbrugerne er på! fat fiskestangen og fang friske øko-fisk når opdræt går øko Fordobling på vej I Danmark har seks dambrug

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING Udvikling af nye miljøvenlige produktionsformer i landbruget presser sig på: i den industrialiserede verden står landbrugsproduktionen

Læs mere

Lovliggørende landzonetilladelse, til om- og tilbygning på Hammelvej 269, 8870 Langå.

Lovliggørende landzonetilladelse, til om- og tilbygning på Hammelvej 269, 8870 Langå. HOULBJERGGAARD A/S Hammelvej 269 8870 Langå Att.: Thomas Christensen Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 Lovliggørende landzonetilladelse, til om-

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Klimakuben. som skabt til hands-on undervisning i naturfag og klimateknologier

Klimakuben. som skabt til hands-on undervisning i naturfag og klimateknologier Klimakuben som skabt til hands-on undervisning i naturfag og klimateknologier Til naturfagslærerne, skolelederen og skolebestyrelsen: Forestil dig 12-15 elever i skolens nye Klimakube. Måske er de i gang

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE Overrækkelsen af Brick 14 foregik den 8. maj i Architekturzentrum Wien. Wienerberger Brick Award 14 Formålet med

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Vedr. udbudsforretning februar 2011 Etablering af indendørs mobildækning på Århus Sygehus Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Note om dette bilag...2 Arealdefinition:...2 Fase 1...2 Bygn. nr.

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Helsingør Kommuneplan 2004-16

Helsingør Kommuneplan 2004-16 1 JYRO-projekt nr. 04-50 dato: 21.02.05 Helsingør Kommune Udviklingsafdelingen, Rådhuset 3000 Helsingør Udviklingen@helsingor.dk Indsigelse mod / tillæg til Helsingør Kommuneplan 2004-16 For Danstruplund,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed&

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& &Fuld%forkælelse%på%weekendtur%2l%Skåne Lørdagogsøndagden15./16.6.13 Kærligheden7lkunst,naturogskønmaderomdrejningspunktetfor denneforkælelsestur,derførerdigpårundturidetøstligeskåne.

Læs mere

Læring fra Innovationsworkshop

Læring fra Innovationsworkshop Læring fra Innovationsworkshop Lars Elmgreen, Jørgen Eriksen og Kasper J. Johansen Psykiatrien Syd, Broen til bedre Sundhed & Formål med dagen Kortlæg og udfold konkrete udfordringer i forbindelse med

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere