TRANSFORMATION AF INDUSTRILANDET. Dambrugsdrift og fiskeslagteri på Lolland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRANSFORMATION AF INDUSTRILANDET. Dambrugsdrift og fiskeslagteri på Lolland"

Transkript

1 TRANSFORMATION AF INDUSTRILANDET Dambrugsdrift og fiskeslagteri på Lolland

2 AFGANGSPROGRAM SOMMER 205 Isabella Caterina Kleivan Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Kandidatprogram i Kulturarv, Transformation og Restaurering Vejledere Charlie Steenberg Nicolai Bo Andersen Professor C h r i s t o f f e r H a r l a n g Forside: Lolland, højdekoter 0,5m :75.000

3 INDHOLD AFSÆT 3 INDLEDNING 7 LOLLAND MARKKORT 3 INDUSTRILANDET 5 MUNKERODSGÅRD 2 BYGNINGS GENNEMGANG 25 ARKITEKTONISK INTENTION 29 AKVAKULTUR 3 PROGRAM 33 PROCES OG METODE 37 AFLEVERING 39 KILDER 43 STUDIEFORLØB 45

4 Nedlagt landbrugsanlæg,arninge

5

6 Felt og figur: Gårdanlæg, Rudbjerg 2

7 AFSÆT Den 6. november 204 indgik samtlige partier i Folketinget en aftale om udviklingen af dansk fiskeri, som svar på EU s nye fiskeripolitik. Aftalen skal være med til at sikre vækst gennem en økonomisk, miljømæssig og social bæredygtig udvikling af fiskeriet. Som en del af aftalen er der afsat 36,5 mill. kroner årligt til investeringer i akvakultur, forstået som hhv. hav- og dambrug, der i dag repræsenterer over 30% af omsætningen i dansk fiskeri. Dansk akvakultur står imidlertid overfor betydelige udfordringer og investeringer, hvis kravene til øget produktion, nye arbejdspladser og større eksport skal indfries, sideløbende med en markant mindre miljøpåvirkning. Med den længe ventede politiske indsats og et stærkt økonomiske incitament, sigter man derfor mod at effektivisere produktionen ved at udvide eksisterende anlæg og i særdeleshed udpege og udvikle nye områder og eksportorienterede aktiviteter. For akvakultur er især den miljømæssigt bæredygtige udvikling et grundvilkår. Særligt landbaseret dambrugsdrift har gennem tiden haft omfattende negativ indflydelse på det omkringliggende miljø, med udslip af næringsstoffer og fisk til vandløb og åer. Der er dog stor interesse for at mindske miljøpåvirkningen, både fra forbrugere, dambrugere og ikke mindst politikere. Økologiske fisk vinder markedsandel, hvorfor Miljø- og Fødevareministeriet sigter mod at ti-doble produktionen af økologiske fisk allerede inden Når fiskeriaftalen også retter opmærksomhed mod den social bæredygtige udvikling af fiskeriet, sker det fordi beskæftigelsen i den danske fiskerisektor er halveret på blot ti år. Politisk er der derfor vilje til at skabe vækst, særligt i yderområderne hvor både befolkningsvæksten og beskæftigelsen er nedadgående. Her spiller produktionssektoren en vigtig rolle, en sektor der skaber mange jobs og repræsenterer godt 46% af den samlede beskæftigelse inden for dansk fiskeri. Ved ikke blot at eksportere de levende opdrætsfisk, men istedet investere i forædlingsprocessen, skabes der lokale arbejdspladser og et slutprodukt med højere salgsværdi. 3

8 Rensede regnbueørred 4

9 Nakskov Munkerodsgård Maribo Rødby Rødby Havn Femern-tunnel (202) 5

10 Stubbekøbing Sakskøbing Nykøbing Nysted Gedser km Lolland-Falster :

11 INDLED- NING Danmark er et landbrugsland. Sådan har det traditionelt været, og landbruget optager endnu to tredjedele af landet. Ikke desto mindre har udvikling og strukturændringer ført til, at landbruget fylder mindre og mindre i vores bevidsthed. Det skyldes dels en fragmentering af landbruget fra det omkringliggende samfund, dels at vi på 60 år er gået fra til bedrifter. Med en sådan afvikling siger det næsten sig selv, at der i dag er over tomme landbrugsbygninger på landsplan. Kun halvdelen vurderes at have bevaringsværdige kvaliteter, men alle er de med til at tegne det danske kulturlandskab. Det er således ikke kun af hensyn til bæredygtighed og økonomi, at genanvendelsen af landbrugsbygninger er en samfundsrelevant problemstilling. Bygningsmassen bidrager til at bevare industrikulturarven og fortællingen om landets udvikling, men måske vigtigere endnu er de med til at bevare landdistrikternes særegne karakter. Hele 86% af Lolland er dyrket jord, og øen har altid været formet af landbruget. Men som i de øvrige landdistrikter ses mange nedlagte gårde og landbrugsanlæg. De fortæller om et Lolland i forandring, med roekampagner og nedrivningspuljer side om side. Lolland Kommune har derfor udpeget nye arealer der skal tiltrække virksomheder med fokus på økologisk og højteknologisk landbrug. Men hvorfor ikke tage udgangspunkt i de eksisterende funktionstømte strukturer, en praksis der måske kan være med til at skabe en mere stedsfæstet arkitektur, forankret i lokal byggeskik og bygningskultur. Når der i de kommende år skal investeres i nye dambrug ønsker jeg med dette afgangsprojekt at genanvende eksisterende landbrugsstrukturer til at skabe rammerne for en ny industri. Ved at antage en dynamisk bevaringsstrategi vil jeg undersøge hvorledes industrikulturarvens eksisterende historiske, arkitektoniske og fænomenologiske kvaliteter kan indgå i nye sammenhænge. Det er således min intention at landbrugsbygningerne igen skal bidrage til lokalsamfundet, både ved at tage aktiv stilling til industrikulturarven, og ved at skabe arbejdspladser og lokale initiativer. 7

12 Landbrugsbygninger i Rudbjerg. Opført i hhv. 790, 920 og 200 8

13 9

14 Landevej mod Nakskov 0

15 LOLLAND Lolland er et sammensat sted, formet først af istidens store bevægelser og siden af den konsekvente dyrkning af landskabet. Det har givet øen en topografisk særegen identitet, præget af det lange perspektivs forudsigelighed over det flade landskab. De mange herregårde og store markfelter fortæller om et historisk rigt landbrug, der tidligt satte Lolland på kortet over betydningsfulde handelsstationer. I dag bidrager jorden dog ikke i samme grad til Lollands udvikling. Industrialiseringen af landbruget har ført til markante fald i beskæftigelsen. Og som mange af Danmarks øvrige landdistrikter præges Lolland af tab af lokale arbejdspladser, høj arbejdsløshed og store udgifter til overførselsindkomster. Lolland Kommune udfordres dog i særlig høj grad af drastisk faldende befolkningstal og befolkningsprognoser viser en fortsat konstant nedgang. De nye vilkår betyder at mange utidssvarende landbrug forfalder og rives ned, men når gårde og landbrugsanlæg forsvinder, for at give plads til marginalt større dyrkningsarealer, mister man ikke blot dele af det finmaskede net af bygningsmasse, øen mister også noget af sin kulturarv og historiske særkende. I stedet bliver mellemrummet mellem markerne, det regulære grid der udgør infrastrukturen, et grundvilkår for øens langsigtede udvikling. Hvad der i dag synliggør og forstærker tomheden og de store afstande, forventes med den kommende Femernbælt-forbindelse i 202, at fortætte øen med nye indbyggere, pendlere og turister.

16 Man skal bevare sine Udstrækninger og holde sine Modsætninger. Carl Petersen 2

17 MARKKORT Afgrøder opgjort 204 Vårbyg 0 Vinterbyg Vinterhvede 3 Vinterhvede, brødhvede 22 Vinterraps 08 Rødsvingelfrø 20 Kløverfrø 60 Roer til fabrik 260 Græs <50% kløver 502 Blomsterløg 53 Jordbær 529 Pærer

18 Markkort Dannemare : m

19 INDU- STRI- LANDET Lolland tegnes ved sit fladstrakte landskab, den store himmel, de regulære markfelter og den stringente infrastruktur. Disse monotome omgivelser giver de fritstående landbrugsanlæg, herregårde, læhegn og vindmøller næsten skulpturelle kvaliteter, og de landskabelige karakterskabende træk synes derved uløseligt at hænge sammen med landbrugets industrielle spor. Som i resten af landet er landbruget på Lolland præget af monokulturer, fordelt på hovedsagligt sukkerroer og vinterhvede (se Markkort på forrige opslag). Sukkerroen er særligt karakteristisk for egnen, og siden dyrkningen blev udbredt i 870 erne har den transformeret landskabet. Under roekampagnen om efteråret understreger markernes dybe pløjefurer det langstrakte terræns forudsigelighed og som selvstændige strukturer ligger roerne i enorme stabler. En taktfast rytme af landbrugsmaskiner mellem sukkerroefabrikken i Nakskov og markerne, giver på lånt tid landet den puls tilbage, der ellers er forstummet. Landbrugsbygningerne udgøres af et bredt felt, fra stalde i bindingsværk og fuldmurede magasiner til galvaniserede kornsiloer. Her ses generelt flere fuldmurede gårde end i resten af landet, en konsekvens af det rige landbrug, men en hastig udskiftning af bygningsmassen har været undervejs i det sidste 50 år. Ældre lader og maskinhuse rives ned for at gøre plads til større bygninger, der kan rumme det industrielle landbrugs voksende maskinpark. Også de gamle gårde præges af pragmatiske om- og tilbygninger, der i forskellig grad har forlænget levetiden ved at tilføje nye lag. Et motiv der fortæller om landbrugets historie og industrikulturarv, med potentiale i den videre udvikling af industrilandet. 5

20 Læhegn mellem roemarker, Rudbjerg 6

21 7

22 Høstede sukkerroer i Dannemare 8

23 Historisk kort ( ), : m 9

24 d kero Mun Bækkenet s Ren de Arninge Munkerodsgård Jonshave Tillitse Dannemare m Kort (204) :

25 MUNKE- RODS- GÅRD Munkerodsgård ligger i Nakskovs Fjords vådområder, sydøst for landsbyen Arninge. Mod Nord ligger landevejen til Nakskov og mod Øst findes Vestre Landevej mod Rødby. Det åbne landskab er præget af et lavtliggende jævnt terræn, med mange små søer spredt over store markfelter. Mod vest løber Munkerods Rende, der dræner området ved den tørlagte sø Bækkenet, og mod øst ligger Jonshave, en lille plantet skov. I området omkring Munkerodsgård ligger andre landbrugsanlæg af ældre dato, heraf både beboede og nedlagte anlæg. Munkerodsgård formodes at være udflyttet kort efter udskiftningen af landbruget i 84, ligesom størstedelen af Arninges øvrige gårde. Sidst i 800-tallet var der endnu tale om en regulær firelænget gård, der i 900 blev ombygget med et fuldmuret stuehus adskilt fra brugsbygningerne. I løbet af 960 erne blev de eksisterende brugsbygninger opført. Bygningerne fra denne periode gør op med den klassiske firelængede gård, og følger sin egen formmæssige logik. Jeg har udpeget Munkerodsgård som udgangspunkt for mit program, idet jeg mener at gården har kvaliteter der gør den egnet til videre brug. Det drejer sig både om landskabelige kvaliteter, i kraft af placeringen i det åbne landskab med gode infrastrukturelle forhold. Bygningsnære kvaliteter i form af byggeskik og materialebrug der vidner om bevidst investerede ressourcer. Og kulturhistoriske kvaliteter, idet Munkerodsgård er en del af fortællingen om landbrugets udvikling. Hertil kommer at gården trods afvikling er i overordnet god stand. Munkerodsgård repræsenterer dog også en række af de problemstillinger der kendetegner de funktionstømte landbrugsanlæg. Gården er i 2000 opkøbt og indgået i stordrift, og bygningsanlægget lejes ud. Stuehuset benyttes således til beboelse, men brugsbygningerne er, udover privat husdyrhold i hobby øjemed, ikke i brug. Det skyldes særligt, at gården er størrelsesmæssigt utidssvarende ift. det industrialiserede landbrug, selvom den senest er ombygget i 978. I tillæg hertil er brugsbygningerne opført uden særlig stoflige og materialemæssige karakter, og besidder ikke umiddelbare bevaringsværdige kvaliteter i den nuværende form. 2

26 Munkerodsgård, Arninge 22

27 Bækkenet Vindmølle Munkerods Rende Munkerodsgård Jonshave Embvej Munkerodsgård : m 23

28 Stuehus 2. Garage og værksted 3. Stald og magasin 4. Lade og maskinhus 5. Maskinhus 6. Maskinhus m Munkerodsgård :500 24

29 BYG- NINGS GEN- NEM- GANG. STUEHUS, 232 m 2 (900) Stuehuset er opført i blank mur med gule tegl og fremhævelse af detaljer i røde tegl. På facaden mod gårdspladsen ses markant frontispice med to mindre vinduer. Bygningen er trods sit enkle udtryk markant mere detaljerig end brugsbygningerne. Stuehuset har mange regulære rum og udnyttet tagetage. 2. GARAGE OG VÆRKSTED, 84 m 2 (967) Garage og værksted er med til at definere gårdspladsens indre rum og står som de øvrige bygninger fra 67 i blank mur med gule tegl, bølgeeternit sadeltag og grønmalet træværk. Indvendigt ses tagkonstruktion i træ og hvidpudsede vægge. Værkstedet er senere indrettet som gæstebolig med gipsskillevægge. Bygningen står tom. 3. STALD OG MAGASIN, 400 m 2 (967) Stalden ligger overfor stuehuset, med revledørsporte mod både gårdsplads og græsningsareal langs matriklens østside. Der ses ikke intakt interiør, men midlertidige båse er opført da stalden benyttes til får, heste, høns og duer. Magasinet på loftet står tomt. 4. LADE OG MASKINHUS, 449 m 2 (967) Laden har i 78 fået indbygningsspær, og bærende søjler fra trempelkonstruktionen er fjernet. Maskinhuset fremstår ligeledes med ny limtræsbuekonstruktion. Her står kornsorteringsmaskinen, der aftegner sig i konstruktionen som et tårn over sadeltaget. Med undtagelse af et indendørs hønsehus står bygningerne tomme. 5. MASKINHUS, 96 m 2 (960) Maskinhuset fremstår til forskel fra de øvrige brugsbygninger med gulpudsede ydermure i letbeton og tagbeklædning med pandeplader. Bygningen markerer sig særligt med sine tre grønne skydeporte i træ, på østfacaden mod Embvej. Bygningen står tom. 6. MASKINHUS, 20 m 2 (978) Maskinhuset er den seneste tilføjelse til gårdanlægget, opført som sidebygning til den store lade. Konstruktivt adskiller bygningen sig fra de øvrige, idet den står som pladebeklædt metalkonstruktion. Maskinhuset har stået tomt siden salget af gården i

30 . Stuehus 2. Garage og Værksted 3. Stald og Magasin 4. Lade og Maskinhus 5. Maskinhus 6. Maskinhus Facader og funktioner, Munkerodsgård 26

31 27

32 Vandspejl på oppløjet roemark 28

33 ARKITEK- TONISK INTEN- TION Med afsæt i Munkerodsgård, et utidssvarende landbrug, ønsker jeg med dette afgangsprojekt at skabe rammerne for et moderne produktionsanlæg for dambrugsdrift og fiskeslagteri i industrilandskabet på Lolland. Ved at værdisætte og udpege kulturhistoriske og arkitektoniske spor fra industrikulturarven, i bygningsmasse og landskab, er det min intention at aktivere og forstærke eksisterende lag og motiver i en ny sammenhæng. Denne intention bygger på antagelsen om at transformationen fra én funktion til en anden, kan forbedre kvaliteter i en eksisterende bygningsmasse, når udgangspunktet kan betragtes som bygningskulturelt fattigt. Et motiv jeg ønsker at arbejde med er felt og figur. Et kompositorisk træk der kan aflæses i de fritstående strukturer i landskabet, men som jeg ser mulighed i at anvende på samtlige skalatrin ved at beskæftige mig med fx relationen mellem volumener, overgange i eksisterende og nye strukturer eller variationer i bygningsdetaljering for at understrege typer og skala. Ved at arbejde med et eksisterende landbrug ønsker jeg endvidere at beskæftige mig med hvordan miljømæssig og social bæredygtighed, set i et arkitektonisk perspektiv, kan informere projektet. Miljømæssig bæredygtighed relaterer sig til flere skalatrin: At genanvende landbrugsbygninger der repræsenterer allerede investerede ressourcer. At tage udgangspunkt i nye konstruktioner der tilføjer bygningsstrukturerne en åbenhed over for skiftende funktioner og brug, uden at miste sine tillagte rumlige kvaliteter. Og at anvende holdbare materialer der bliver smukkere med tiden. Social bæredygtighed relaterer sig særligt til at give produktionsanlægget et tilhørsforhold til lokalsamfundet. Det vil ske ved at integrere den lokale industrikulturarv i en ny sammenhæng og dermed etablere en forbindelse til den nære kontekst. Men også ved at skabe lokale arbejdspladser og integrere udadvendte funktioner i programmet, såsom stalddørssalg. 29

34 Skitser fra Lolland over motivet felt og figur 30

35 AKVA- KULTUR Ved akvakultur forstås opdræt af fisk i farme på land eller i havet. Som konsekvens af en tiltagende befolkning med et stigende forbrug af fisk, er akvakultur den hurtigst voksende fødevareproduktion i verden, og producerer godt halvdelen af alle spisefisk. Udover åbenlyse fordele ved at mindske fangsten af vilde fiskebestande, har opdrætsfisk en lav udledning af CO 2 /kg kød i forhold til andre animalske produktionsformer. Danmark har tradition for landbaseret akvakultur og godt 20 ferskvandsdambrug driver opdræt. Klassiske dambrug leder vand fra vandløb igennem jorddamme med opdrætsfisk, og ligger typisk ved ældre vandkraftsværker. Denne type anlæg udleder utilsigtet næringsstoffer, medcin og opdrætsfisk til den omkringliggende natur hvorfor produktionsmetoderne har udviklet sig betydeligt. Moderne recirkuleringsanlæg bruger overfladenært grundvand, hvor 95% af vandet renses og genanvendes. Det giver en betydeligt mere miljøvenlig drift og fleksibel placering. De nye anlæg er dog omkostningstunge og kun rentable ved stor produktion. Regnbueørred er den dominerende art i danske anlæg. Fisken reguleres med lys og temperatur, så produktionen ikke er sæsonafhængig som i naturen. Avlsfisk stryges for æg, der befrugtes og klækker efter 45 dage. 20 dage senere kan den nu fritsvømmende yngel flyttes til yngleanlæg og efter 0 uger, når fisken vejer 5 gram, udsættes den i udendørsbassiner. Ørred til portionsfisk slagtes, når de 2-4 måneder gamle, har en vægt på gram. For ikke at gå på kompromis med opdrætsfiskens kvalitet, er det essentielt at slagtning, røgning og pakning gennemføres indenfor ét døgn. Da alle dambrug og større fiskeslagterier ligger i Jylland, forekommer det naturligt at opføre et forarbejdningsanlæg i sammenhæng med avls- og opdrætsanlægget. Integrerede funktioner mindsker risikoen for kontamination og forkorter transporttiden til både Øresunds- og Hamborgregionen. Men særligt vigtigt skabes der lokale arbejdspladser og mulighed for stalddørssalg, hvilket er med til at integrere anlægget i dets kontekst og give det en social relevans for udviklingen af industrilandet på Lolland. 3

36 Danmarkskort : tegnet ved fritliggende vandløb og søer. Markeringer angiver aktive dambrug (204) samt placering af dette afgangsprojekt. 32

37 PRO- GRAM Et moderne dambrug og fiskeslagteri, er et højt industrialiseret anlæg med meget specifikke krav til både bygninger og landskab. Det gælder esempelvis temperatur- og lysforhold i avlsfaciliteterne, organisering af rum med henblik på at reducere smitteveje og optimere arbejdsgange, og udformningen af udendørs bassiner, der påvirker fiskens trivsel og vækst. Hertil kommer krav til energiproduktion og håndtering af affald og spildevand. Moderne recirkuleringsanlæg bruger store mængder af energi på pumper ved både grundvandsindtag og dræn, bassiner, rensningsanlæg og plantelaguner. Her er det en stor fordel at der i dag ved det nordlige matrikelskel står en ældre 50 KW vindmølle. Når møllen skal udskiftes, vil det være oplagt at vælge en mølle med større produktion. Med hensyn til håndtering af affald og spildevand fra opdræt og slagteri, ser jeg det som en mulighed at lade funktionerne få en synlighed, der understreger anlæggets omfang og fortællingen om industrien. Slagteriaffald og animalsk affald fra det økologiske opdrætsanlæg kan således indgå i procesanlæg til ensilering, som proteinkilde til fx økologiske slagtesvin. Dertil kræves højtanke, der må placeres ift. intern infrastruktur. Vandet fra fiskebassinerne recirkuleres med op til 95% ved rensning med filtre og ozonanlæg. I tillæg kan der fortages biologisk vandrensning i plantelaguner eller rodzoneanlæg, hvilket betyder mulighed for at opnå større foderkvoter, og dermed produktion. Som udgangspunkt projekteres med et opdrætsanlæg der producerer.000 tons ørred årligt. Anlægget vil primært sælge røgede fisk, men også levende eksport til udsætning i både havbrug og lystfiskersøer, samt fersk slagtede fisk og stalddørssalg vil være en del af anlæggets funktionskrav. Det betyder, at anlægget skal kunne rumme varierende typer af trafik og besøgende med forskellige ærinder. Rumprogrammet på modstående side, for såvel opdrætsanlæg som fiskeslagteri, er vejledende og vil udvikle sig med afgangsprojektets tilblivelse. 33

38 RECIRKULERET OPDRÆTSANLÆG Avlsanlæg, lys- og temperaturreguleret 40 m 2 Klækkerianlæg, lys- og temperaturreguleret 50 m 2 Yngelanlæg, lys- og temperaturreguleret 60 m 2 Laboratorier og håndteringsarealer 60 m 2 Karantæneanlæg 30 m 2 Lager til foderpiller og materiel 80 m 2 Tekniske anlæg 80 m 2 Ensilagehøjtanke 40 m 2 I alt 440 m 2 Udendørs ørredbassiner* m 3 Plantelagune.000 m 3 FISKESLAGTERI OG -RØGERI Teknik- og depot 50 m 2 Sorteringsarealer 00 m 2 Slagteri- og rensehal 200 m 2 Røgeri 50 m 2 Pakkehal 00 m 2 Kølerum 40 m 2 Ensilagehøjtanke 40 m 2 I alt 680 m 2 ØVRIGE FUNKTIONER Frokoststue 40 m 2 Kontorer 30 m 2 Omklædningsfaciliteter 40 m 2 Stalddørssalg 75 m 2 I alt 85 m 2 Hertil eksportarealer, parkering og garager EKSISTERENDE BYGNINGSANLÆG Stuehus 232 m 2 Brugsbygninger 239 m 2 I alt 47 m 2 Hertil 34 hektar jordlod *Udendørs bassiner udregnes i m 3, da overfladeareal afhænger af bassinform og dybde. 34

39 35

40 Felt og figur, industrielt landbrug i Dannemare 36

41 PROCES OG METODE Projektet udarbejdes over tre faser: Blik, Kast, Projekt. Den første fase kaster et blik på opgavens kontekst, for at udarbejde en værdisætning og transformationsholdning. Det inkluderer en komplet opmåling af Munkerodsgård, samt registrering og analyse af bygninger og landskab med afsæt i kulturhistoriske, tekniske og arkitektoniske værdier. Projektets anden fase tegner det første udkast, hvor forståelsen af det konkrete program knyttes til de landskabelige og bygningsmæssige forhold. Projektet udformes med udgangspunkt i redskaberne transformation, addition, subtraktion og restaurering. I den sidste fase samles arkitektonisk greb og transformationsholdning til et forslag, som afspejler programmets intentioner og muligheder. Der udarbejdes et komplet tegningssæt til beskrivelse af projektet. Metodisk udvikles projektet fortløbende i tre skalatrin, der vil informere hinanden. Denne metode anvendes for at udvikle et sammenhængende forslag med afsæt i projektets arkitektoniske intention. Fra billedkunstens begrebsverden benyttes Landscape, Still Life og Portrait til at beskrive det kompositoriske udgangspunkt. Landscape beskriver de større kontekstuelle sammenhænge mellem anlæg og landskab. Det samlede opdræts- og produktionsanlæg vil være af en sådan størrelse at det i denne skala bliver særligt vigtigt at bearbejde volumner og flader i forhold til karakterskabende landskabelige træk. Still Life refererer til anlæggets indbyrdes forhold, rum og karakter. Anlægget udgøres af en række komplekse processer, og det vil være vigtigt at skabe sammenhæng mellem rum og bygninger, ved at tage hensyn til såvel rationelle arbejdsgange som æstetik. Portrait undersøger detaljens stillingtagen til stoflighed og byggeteknik. Her vil projektets tekniske og materialemæssige egenskaber blive undersøgt med henblik på at skabe et industrianlæg, hvor eksempelvis slitage og patina er indtænkt i konstruktion og materialer. 37

42 Felt og figur: Landscape, Still life, Portrait. Munkerodsgård 38

43 AFLE- VERING Vejledende afleveringsmedier og format: TEGNING Landskabet og det samlede anlæg i :000 Nedslag i anlæggets organisering og konstruktion i :50 Udvalgte detaljer og bygningsdele i :5 MODEL Site model i :500 Rumlige studier af indbyrdes sammenhænge i :33 Materialeprøver i : RUMLIGE ILLUSTRATIONER Visualiseringer og modelfotos af hhv. interiør og eksteriør anvendes til at italesætte og undersøge projektets sansebårne kvaliteter, såsom lysforhold, farve- og materialeholdning. NOTAT Samlet værdisætning og analyse af det eksisterende landskab og bygningsanlæg, der danner grundlag for og kvalificerer projektets transformations- og restaureringsholdning. KATALOG Opmålingstegninger, fænomenologiske registreringer og skitser, systematiske fotograferinger, referencer og øvrig proces samles i kataloger, som et arkiv der udvikler sig løbende med projektet. 39

44 Funktionstømt lade; tagkonstruktion med indbygningsspær, Munkerodsgård 40

45 4

46 Markfelt uden for Arninge 42

47 KILDER LITTERATUR Fødevarestyrelsen: Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. Fødevareministeriet, Bekendtgørelse 49 af Generaldirektoratet for interne politikker: Fiskeri i DK. Notat 203, Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg Information: Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi. Af Kyhn, Josephine Johansen, Julie: Landsbykataloget, kulturmiljøer i Lolland Kommune. Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Lolland Kommune 20 Jokumsen, A. og Svendsen, L. M.: Opdræt af regnbueørred i Danmark. Institut for akvatiske ressourcer, DTU 200 Lolland Kommune: Lolland Kommuneplan , Hovedstruktur. Lolland Kommune: Lolland Kommuneplan , Rammer for Lokalplanlægning. Mikkelsen, Merete Lind og Birk, Hanne: Stuehuse, en grundbog. Dansk Landbrugsrådgivning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Fiskeopdræt skal skabe millardvækst og nye arbejdspladser. Nyhedsbrev fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Aftale om Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet Nyhedsbrev fra Petersen, Carl: Modsætninger. Forelæsning, Kunstakademiets Arkitektskole 920 Rentz.-Petersen, Nee: Landbruget og Kulturlandskabet, en historisk oversigt. Kunstakademiets Arkitektskole, Saxgren, Henrik: Syd for Danmark, et blik på Lolland-Falster. Narayana Press 202. Thomsen, Helge m.fl.: Dansk dambrug ved en skillevej. Fisk & Hav 2005 nr. 58, s.4-7 Vadstrup, Søren: Huse med sjæl. Gyldendal 2008 Weekendavisen, Samfund: Månedens nedrivning. Af Stensgaard, Pernille. Side 4,

48 INTERNET Danskakvakultur.dk Fiskeritidende.dk FVM.dk/fiskeri Genanvendgaarden.dk Geodatastyrelsen gts.dk Kulturarv.dk LF.dk Lolland.dk Ois.dk INTERVIEWS OG SAMTALER Aleix Pinyol Gallemi, cand.stud DTU Aqua Brian Thomsen, Direktør for Dansk Akvakultur Britt Walbum, Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv Lars Sørensen, Lolland Kommune, Teknik og Miljø Ole Godtfred Jensen, beboer på Munkerodsgård Steffen Olsen-Kludt, Landbrugsadvokat og gårdejer 44

49 STUDIE- FORLØB KANDIDATFORLØB semester Kulturarv, Transformation og Restaurering ved Professor Christoffer Harlang Vejledere: Charlie Steenberg, Julia With, Hanna Talje, Victor Boye Julebäk, Ask Anker Aistrup og Trude Mardal 7. semester Praktik ved Alex Poulsen Arkitekter, København BACHELORFORLØB semester Studieafdeling 2 Arkitektur, by & bygning ved Studieleder Marianne Ingvartsen Vejledere: Jakob Knudsen & Astrid Mody 4. semester Studieafdeling 2 Arkitektur, by & bygning ved Studieleder Marianne Ingvartsen Vejledere: Anne Romme og Eva Ravnborg 3. semester Studieafdeling 0 Arkitektur, vilkår og vision ved Studieleder Peter H. Jørgensen Vejledere: Mathilde Petri & Kent Pedersen semester Studieafdeling 2 Arkitektur, by & bygning ved Studieleder Marianne Ingvartsen Vejledere: Amanda Betz og Anders Møller FELTARBEJDE OG OPMÅLINGSREJSER Amalfi, Italien (204) Uglegårdsskolen, Solrød Strand (204) Mallorca, Spanien (202) Valetta, Malta (200) Lissabon, Portugal (2008) STUDIEARBEJDE, KURSER OG LEGATER KAB, Fremtidssikring af almene boliger Alex Poulsen Arkitekter 3XN, Modelværksted Kunsthistorie, Folkeuniversitetet (204) Ida Merete Legatet (204, 20) 45

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER Danske erfaringer med vindmøller i vores syn på kulturmiljø og landskab - i et historisk og fremadrettet perspektiv VED DAN BORGEN HASLØV Danske erfaringer med vindmøller

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1935 af Arkitekt MAA Aksel Skov

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011 Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering

Kalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering Kalø slotsruin - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller Emneformulering Katrine Rogild Herget Studio Perspectives on Transformation Vejleder Lars Nicolai Bock Afgang E Opgavens

Læs mere

INDHOLD. INDLEDNING...side 3. BYGNINGER TIL LEJE...side 4. CHARLOTTENLUND SLOT...side 5. KAVALERGÅRDEN...side 9. GARAGE OG VOGNPORTEN...

INDHOLD. INDLEDNING...side 3. BYGNINGER TIL LEJE...side 4. CHARLOTTENLUND SLOT...side 5. KAVALERGÅRDEN...side 9. GARAGE OG VOGNPORTEN... 2 INDHOLD INDLEDNING...side 3 BYGNINGER TIL LEJE...side 4 CHARLOTTENLUND SLOT...side 5 KAVALERGÅRDEN...side 9 GARAGE OG VOGNPORTEN... side 12 MASKINHUSET... side 15 MANDSKABSBYGNINGEN... side 18 VASKEHUSET

Læs mere

8. klasses projekt 2014-2015

8. klasses projekt 2014-2015 8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Projekt 12.070: Tagudskiftning m. intern udvidelse i forhal Projekt 16.015: Tilbygning med springhal 1 HISTORIE / BAGGRUND skøjtehal svømmehal Idrætscenteret i Grenaa blev

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby.

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby. Afgørelse Baggrund Ekkodaisvejen 2 ninger. ka@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 1553 København V 3720 Åkirkeby Kulturstyrelsen ANBEFALET STYRELSEN Kulturstyrelsen

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk Landskabsplan for Fjordkilen Vest 18. august 2014 Området Fjordkilen

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Maskinhus: Ændret ruminddeling i grundplan - forholdene tillades og kan således

Maskinhus: Ændret ruminddeling i grundplan - forholdene tillades og kan således Bilag 3: Mulighed for retlig eller fysisk lovliggørelse Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der ikke findes ulovlige forhold efter Planlovens 35 (landzoneadministration) og samtidig foranledige et ulovligt

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere