Forebyggelsesaudit Grønland 2005

Transkript

1 Forebyggelsesaudit Grønland 25 Svarrapport Samlet resultat for 13 distrikter

2 Forebyggelsesaudit, Grønland 25 Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9 A 5 Odense C Marts 25 Anders Munck, Jens Otto Veje, Peter Bjerregaard og Dorte Gilså Hansen Susanne Berntsen Clausen Offset Aps Oplag: 8 Side 2 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

3 Forord Denne rapport beskriver hovedresultaterne af den audit om forebyggelse, som blev gennemført i 13 af 16 distrikter i Grønland i uge 48, 25. Initiativet til projektet er udgået fra sundhedsvæsenets Kystledelse, Nuuk, som har udarbejdet oplægget til undersøgelsen i samarbejde med Audit Projekt Odense (APO). Vi synes, der er fremkommet nogle spændende resultater, som første gang blev fremlagt og diskuteret på sundhedsvæsenets Ledelseskonference i marts/april 26. Materialet vil senere kunne underkastes yderligere analyse mhp. anvendelse i forskellige sammenhænge. Vi håber, at resultaterne vil kunne gøre gavn i diskussionen om og planlægningen af den fremtidige forebyggende indsats i Grønland. Odense, juni 26 Anders Munck, Peter Bjerregaard, Jens Otto Veje og Dorte Gilså Hansen Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resume... 4 Baggrund... 5 Resultater... 7 Type-2 diabetes... 1 Hjertekarsygdomme KOL Cancer Muskelskeletsygdomme Astma og allergi Psykisk problem/lidelse Ulykke/vold Seksuelt relaterede tilstande henvendelsesårsag Rådgivning... 2 Om deltagerne Grønland/Danmark Diskussion Referencer Bilag 1 Forekomst af risikofaktorer Registreringsvejledning Registreringsskema Baggrundsskema Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 3

4 Resume Undersøgelsens hovedformål har været at belyse forebyggelsespotentialet hos patienter, der henvender sig i de grønlandske sundhedsdistrikter. Undersøgelsen har kortlagt henvendelsesårsager og risikofaktorer hos alle patienter, der kom i konsultationen i uge læger, sygeplejersker, jordemødre, sundhedsmedhjælpere og andre fra 13 af i alt 16 distrikter registrerede i alt kontakter til voksne over 18 år og besvarede et kort spørgeskema om lokale forhold og forebyggelse. Undersøgelsen udtrykker de deltagende sundhedspersoners vurderinger og skøn. 35% af voksne patienter, der konsulterer distrikterne, henvender sig med et problem relateret til en af de 8 danske folkesygdomme. 12% henvender sig med seksuelt relaterede tilstande. Mere end 6% har en eller flere risikofaktorer, og mere end 2/3 af dem er interesseret i forebyggelse. Der ydes forebyggende rådgivning i forbindelse med 38% af alle konsultationer. Behandlergruppen har betydelig erfaring med forebyggelsesrådgivning, og der synes at være udbredt enighed om, at forebyggelse er vigtig. Side 4 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

5 Baggrund Sygdomsmønstret i den grønlandske befolkning har undergået meget betydelige ændringer gennem det sidste århundrede. I takt med at samfundet har ændret sig fra en isoleret fangerkultur til et moderne, industrialiseret samfund, har sygdomsforekomsten ændret sig markant. Tuberkulosen er bragt under kontrol, og spædbarnsdødeligheden er faldet, men samtidig er der sket en stigning i sygdomme/problemer, der hører den industrialiserede verden til. Der er sket en markant stigning i antallet af selvmord og en betydelig stigning i forbruget af alkohol. Samtidig er der sket en stigning i antallet af kroniske livsstilssygdomme som fx type 2 diabetes. Det grønlandske folkesundhedsprogram På baggrund af de store ændringer i sygdomsmønstret der er sket i den grønlandske befolkning, besluttede den grønlandske sundhedsminister i 23 at etablere et folkesundhedsprogram. Tidligere interventionsprogrammer har fokuseret på forebyggelse af selvmord, på børn og gravide samt tandhygiejne, og nye udpegede områder bliver alkohol og vold, kost og fysisk aktivitet, reproduktion og rygning 1. Forekomsten af kroniske sygdomme er høj i Grønland med tab af mange sunde leveår til følge. Sygdomsmønstret i Grønland er som nævnt ovenfor væsentligt forskelligt fra det, vi ser i Danmark. Arbejdet med at etablere det nye sundhedsprogram er p.t. ikke afsluttet. Det danske forebyggelsesprogram Den danske regering lancerede i september 22 forebyggelsesprogrammet Sund hele livet, hvor man lagde op til et strategiarbejde for 8 folkesygdomme: aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger. Som led i dette program satte Sundhedsstyrelsen sit folkesygdomsprojekt i gang i 23. Projektet har som mål at udvikle og styrke den systematiske forebyggelse af de 8 folkesygdomme samt medvirke til, at forebyggelse systematisk integreres i det danske sundhedsvæsens behandlingsindsats. Målet med forebyggelse er dels at undgå, at sygdom opstår, dels at livskvaliteten fastholdes eller forbedres for dem, der alligevel bliver syge. Flere af de 8 folkesygdomme og deres komplikationer har fælles risikofaktorer: rygning, alkohol, overvægt etc. Vi ved, at eliminering af disse risikofaktorer kan have stor gavnlig betydning for den enkeltes sundheds- og sygdomstilstand. Den danske undersøgelse om Folkesygdomme i almen praksis I efteråret 24 gennemførte Audit Projekt Odense (APO) i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse om forebyggelse i almen praksis i Danmark. I alt 394 læger registrerede i løbet af 5 dage 22.3 konsultationer med voksne patienter og besvarede et mindre spørgeskema 2. Undersøgelsen kortlagde, hvor hyppigt en af de 8 folkesygdomme var årsag til henvendelsen, hvilke risikofaktorer patienterne havde, og om de var interesserede i forebyggelse. Endvidere blev det registreret, om der blev givet rådgivning i dag, om der var behov for videre rådgivning og endelig, om der var behov for henvisning. Undersøgelsen viste, at godt halvdelen af alle patienter over 18 år, der i Danmark konsulterer almen praksis, henvender sig med et problem relateret til en af de 8 folkesygdomme. Samtidig viste undersøgelsen, at mere end halvdelen havde en eller flere risikofaktorer. To ud af tre patienter var interesserede i forebyggelse, og almen praksis var interesseret i at foretage denne forebyggelse. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 5

6 Undersøgelsen har haft stor betydning for den overenskomst, der netop er indgået mellem Amtsrådsforeningen og de praktiserende læger i Danmark. Der er nu banet vej for en systematisk, grundig forebyggelseskonsultation. Rapporten skønnes også at få betydning for den måde, hvorpå kommunerne vælger at tilrettelægge deres forebyggelsesarbejde i forbindelse med kommunalreformen, der træder i kraft 1. januar 27 i Danmark. Den grønlandske undersøgelse En projektgruppe bestående af Jens Otto Veje, Peter Bjerregaard, Dorte Gilså Hansen, Jakob Kragstrup og Anders Munck har udarbejdet et oplæg til en undersøgelse i Grønland i stil med den danske. Undersøgelsen er finansieret af sundhedsvæsenets Kystledelse, Nuuk. Formål: 1. At beskrive hvor hyppigt sygdomme lig de danske folkesygdomme samt ulykke, vold og seksuelt relaterede tilstande er årsag til voksne patienters henvendelse til de grønlandske distrikter. 2. At beskrive forebyggelsespotentialet blandt voksne grønlandske patienter a) forekomst af risikofaktorer b) interessen for forebyggelse 3. At beskrive hvor hyppigt der ydes rådgivning om forebyggelse i konsultationen, at vurdere mulighederne for videre rådgivning, og om der indgås aftale om en sådan rådgivning. Hvordan foregik registreringen? Alle i distriktet (læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere), som varetog selvstændige konsultationer, registrerede i perioden mandag den 28. november 25 kl. 8 til lørdag den 3. december 25 kl. 8 alle konsultationer med voksne personer over 18 år. Registreringen var udbudt til alle grønlandske distrikter, og 13 af 16 gennemførte registreringen. Det danske registreringsskema blev modificeret, således at relevante forhold for den grønlandske folkesundhed kom i fokus: Knogleskørhed og muskelskeletsygdomme blev slået sammen til én kategori, og ulykke/vold og seksuelt relaterede tilfælde fik en rubrik for sig. De risikofaktorer, der blev registreret, var de samme som i den danske undersøgelse: rygning, stort alkoholforbrug, uhensigtsmæssig kost, lav fysisk aktivitet, overvægt, skadeligt arbejdsmiljø, belastet social-/familiesituation samt andre risikofaktorer, som kunne være medicinmisbrug, polyfarmaci eller arvelig disposition til sygdomme. Nogle har spurgt direkte til de enkelte risikofaktorer, mens andre kun har registreret kendte eller på anden måde indlysende forhold. Der blev efterfølgende spurgt om, hvorvidt patienten var interesseret i forebyggelse, hvorvidt der i konsultationen blev ydet rådgivning i dag, og som noget nyt, om videre rådgivning var mulig og blev aftalt. Registreringsskema og vejledning til registreringen findes bagest i denne rapport. Side 6 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

7 Resultater Der indgik i alt konsultationer i undersøgelsen, hvoraf knap 6% var med kvindelige patienter. Halvdelen af kontakterne omhandlede et igangværende forløb, mens den anden halvdel var første henvendelse. Hvor mange mænd og kvinder, unge og ældre indgik i undersøgelsen Antal registreringer år 4-64 år 65+ årige Kvinder Mænd Henvendelsesårsager I alt 34% af konsultationerne omhandlede kontakter vedrørende de otte folkesygdomme, 14,5% drejede sig om ulykke/vold og seksuelt relaterede tilstande, mens knap halvdelen havde anden henvendelsesårsag (se side 8). Risikofaktorer Mere end 55% af alle patienterne havde en eller flere risikofaktorer, hvoraf rygning var den hyppigste (21,7%). Dernæst fulgte overvægt (13,6%), lav fysisk aktivitet (12%) og belastet social- og familiesituation (11,3%). Stort alkoholforbrug blev rapporteret hos 7,5%. 36% af patienterne angav interesse for forebyggelse, 37% fik reelt rådgivning, og det blev vurderet, at der i ca. 5% af tilfældene var mulighed for videre rådgivning (se side 8). Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 7

8 SAMLET RESULTAT FOR ALLE 13 DISTRIKTER Antal Procent KØN Mand ,1% Kvinde ,8% Uoplyst 48 2,% I alt ,% KONTAKTFORM Første henvendelse ,2% Henvendelse i forløbet ,1% Uoplyst 134 5,7% VIGTIGSTE HENVENDEL- SESÅRSAG RISIKOFAKTORER PATIENT INTERESSERET I FOREBYGGELSE RÅDGIVNING I DAG VIDERE RÅDGIVNING MULIG Type-2 diabetes 54 2,3% Hjertekarsygdom 167 7,1% KOL 39 1,7% Cancer 25 1,1% Muskelskeletsygdom ,4% Astma og allergi 64 2,7% Psykisk problem/lidelse 134 5,7% Ulykke/vold 86 3,7% Seksuelt relaterede tilstande ,8% henvendelsesårsag ,2% Uoplyst 15 4,5% Rygning 51 21,7% Stort alkoholforbrug 176 7,5% Uhensigtsmæssig kost 132 5,6% Lav fysisk aktivitet ,% Overvægt ,6% Skadeligt arbejdsmiljø 118 5,% Belastet social-/familiesituation ,3% risikofaktor ,8% Ingen risikofaktor 96 38,5% Uoplyst 171 7,3% Ja ,3% Nej ,2% Ikke relevant ,% Uoplyst 199 8,5% Ja ,6% Nej ,1% Uoplyst 242 1,3% Ja, hos mig 69 25,9% Ja, hos andre ,7% Nej ,3% Ikke relevant ,% Uoplyst 26 11,% VIDERE RÅDGIVNING AFTALT Ja 483 2,5% Nej ,2% Uoplyst ,3% I alt 2354 Side 8 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

9 Forekomst af risikofaktorer Nedenfor bringes to tabeller, der viser sammenhængen mellem risikofaktorer og henvendelsesårsag samt risikofaktorernes forekomst i forhold til køn og alder. På næste og de følgende sider illustreres risikoprofil, interesse for forebyggelse og muligheden for videre rådgivning for de enkelte henvendelsesårsager. Procentvis forekomst af risikofaktorer fordelt på henvendelsesårsag n Rygning Stort alkoholforbrug Uhensigtsmæssig kost Lav fysisk aktivitet Overvægt Skadeligt arbejdsmiljø Belastet social- /familiesituation risikofaktor Ingen risikofaktor Alle ,4 8,1 6, 13, 14,6 5,4 12,1 17, 41,5 Type-2 diabetes 52 17,3 9,6 34,6 38,5 65,4 3,8 21,2 7,7 Hjertekarsygdom 16 3,6 8,8 13,1 28,8 27,5 2,5 8,1 21,3 22,5 KOL 38 63,2 7,9 5,3 23,7 26,3 7,9 18,4 13,2 Cancer 25 32, 2, 8, 32, 24, Muskelskeletsygdom 38 26, 7,8 4,5 21,1 19,8 15,3 11, 1,7 33,8 Astma og allergi 6 25, 3,3 6,7 13,3 18,3 15, 1, 21,7 23,3 Psykisk problem/lidelse 13 27,7 28,5 1, 2, 14,6 6,9 54,6 27,7 12,3 Ulykke/vold 78 15,4 14,1 5,1 7,7 6,4 11,5 12,8 15,4 35,9 Seksuelt relaterede tilstande , 4,6 1,9 2,3 5,4,4 11,9 21,8 56,7 henvendelsesårsag 1 21,3 5,3 4,4 8, 1,6 3,5 7,8 14,3 53,6 Procentvis forekomst af forskellige risikofaktorer blandt voksne patienter fordelt på køn og alder n Rygning Stort alkoholforbrug Uhensigtsmæssig kost Lav fysisk aktivitet Overvægt Skadeligt arbejdsmiljø Belastet social- /familiesituation risikofaktor Ingen risikofaktor Mænd ,7 1,4 6,4 12,8 11, 7,1 9,9 16,4 42, årige 291 2,3 8,2 6,2 6,9 5,8 6,2 9,6 19,2 49, årige ,1 12,5 5, 13,6 15,2 1,2 11,1 14,4 38,2 65+ årige ,2 12,2 12,2 28,2 14,5 3,1 8,4 19,1 25,2 Kvinder , 6,9 6,2 13,9 17,4 4, 13,9 17,9 39, årige ,1 4,3 5,8 8,9 13, 3,8 15,6 18,3 44, årige ,9 1,2 6,2 16,8 22, 6, 14,8 15,6 32,4 65+ årige ,2 8,4 9,1 29,2 26,,6 1,4 22,1 29,9 Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 9

10 TYPE-2 DIABETES I alt 54 tilfælde (2,3%) drejede sig om type-2 diabetes, hvor overvægt, lav fysisk aktivitet og uhensigtsmæssig kost var hyppige risikofaktorer. Stort set alle patienter var interesseret i forebyggelse, og der var gode muligheder for videre rådgivning både hos behandleren selv og andre. Risikofaktorer 7 6 Procent af tilfælde , ,7 2,4 1 Rygning 9,3 Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø 3,7 Belastet social fam. situation risiko 7,4 Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse Ja 94% Nej 4% Ikke relevant 2% Videre rådgivning mulig Procent 78,7 51,1 2,1 2,1 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 1 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

11 HJERTEKARSYGDOMME 267 tilfælde (7,1%) drejede sig om hjertekarsygdom. De hyppigste risikofaktorer var rygning, lav fysisk aktivitet og overvægt. Godt 5% var interesseret i forebyggelse, og der var gode muligheder for videre rådgivning. Risikofaktorer 35 Procent af tilfælde 3 29,3 27,5 26, ,4 21, ,6 1 8,4 7,8 5 2,4 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse Videre rådgivning mulig 4 Procent 36,3 Ikke relevant 21% ,9 25 Nej 22% Ja 57% ,6 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 11

12 KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM (KOL) 39 tilfælde (1,7%) drejede sig om KOL. Knap 2/3 af disse patienter røg, ca. 1/3 var interesseret i forebyggelse. Mulighederne for videre rådgivning var størst hos andre. Risikofaktorer 7 6 Procent af tilfælde 61, ,1 25,6 2 17,9 12,8 1 7,7 5,1 7,7 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 45 4 Videre rådgivning mulig Procent 41,7 Ikke relevant 31% Ja 36% ,4 3,6 16, Nej 33% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 12 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

13 CANCER 25 tilfælde (1,1%) drejede sig om kræft. 33% var rygere. Videre forebyggelse var enten ikke relevant eller uønsket hos ¾ af patienterne. Risikofaktorer 35 3 Procent af tilfælde Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 6 Videre rådgivning mulig Procent 5 5 Ja 28% 4 Ikke relevant 52% 3 2 2,8 25 Nej 2% 1 8,3 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 13

14 MUSKELSKELETSYGDOMME 315 tilfælde (13,4%) drejede sig om muskelskeletsygdomme. Rygning, lav fysisk aktivitet, overvægt og skadeligt arbejdsmiljø var hyppige risikofaktorer. En tredjedel af patienterne var interesseret i forebyggelse, som i samme udstrækning kunne finde sted både hos aktuelle behandler og andre. Risikofaktorer 35 Procent af tilfælde ,4 2,6 19, ,6 14,9 1,8 1,5 5 4,4 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse Ikke relevant 41% Ja 36% 45 4 Videre rådgivning mulig Procent 42, ,6 25,8 Nej 23% ,6 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 14 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

15 ASTMA OG ALLERGI 64 tilfælde (2,7%) drejede sig om astma og allergi. Rygning var med knap 25% den hyppigste risikofaktor, 58% var interesseret i forebyggelse, som primært kunne gives hos andre end behandleren. Risikofaktorer 25 2 Procent af tilfælde 23,4 17,2 2,3 21, ,5 14,1 1 9,4 6,3 5 3,1 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 5 45 Videre rådgivning mulig Procent 47,5 4 Ikke relevant 29% ,3 18,6 23,7 Nej 13% Ja 58% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 15

16 PSYKISK PROBLEM/LIDELSE 134 af konsultationerne (5,7%) drejede sig om psykisk problem/lidelse. Belastende familiesituation var den hyppigste risikofaktor. Halvdelen af patienterne var interesseret i forebyggelse, som i over 5% kunne gives af behandleren selv, i 3% hos andre. Risikofaktorer 6 5 Procent af tilfælde ,9 27,6 26, ,7 19,4 14,2 6,7 11,9 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse Ikke relevant 24% Videre rådgivning mulig Procent 52 Ja 46% ,9 15,7 16,5 1 Nej 3% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 16 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

17 ULYKKE/VOLD 86 tilfælde (3,7%) drejede sig om ulykke/vold. Risikofaktorerne var relativt ligeligt fordelt. Der var interesse for forebyggelse hos 3%, den skulle primært foregå hos andre end behandleren. Risikofaktorer 35 Procent af tilfælde 32, ,8 4,7 7 5,8 1,5 11,6 14 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 6 5 Videre rådgivning mulig Procent 52,6 Ikke relevant 56% ,3 Ja 3% 2 14,5 17,1 1 Nej 14% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 17

18 SEKSUELT RELATEREDE TILSTANDE 277 tilfælde (11,8%) drejede sig om seksuelt relaterede tilfælde. De hyppigste risikofaktorer var anden risiko (2,6%) og belastet social situation (11,2%). Der var interesse for forebyggelse hos 46%. Dette kunne hyppigt tilbydes hos behandleren. Risikofaktorer 6 5 Procent af tilfælde 53, ,3 Rygning 4,3 Stort alkohol forbrug 1,8 2,2 Uhen. kost Lav fys. aktivitet 5,1 Overvægt,4 Skadeligt arb.- miljø 11,2 Belastet social fam. situation 2,6 risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 6 Videre rådgivning mulig Procent Ikke relevant 45% , , Nej 9% Ja 46% 1 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 18 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

19 ANDEN HENVENDELSESÅRSAG 1.88 tilfælde var anden henvendelsesårsag. Den hyppigste risikofaktor i denne gruppe var rygning (2%). 1/3 i denne gruppe var interesseret i forebyggelse. Risikofaktorer 6 Procent af tilfælde 5 49, ,6 4,9 4 7,4 9,7 3,2 7,2 13,1 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 6 Videre rådgivning mulig Procent 5 48,9 Ja 33% 4 3 Ikke relevant 51% 2 19,6 21, Nej 16% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 19

20 Rådgivning Den øverste figur illustrerer samlet for alle henvendelsesårsagerne, hvor hyppigt patienterne var interesseret i forebyggelse og rent faktisk fik rådgivning. Den nederste figur viser, hvor videre rådgivning var mulig. Forebyggelse/rådgivning i dag 1 Procent af tilfælde 93, ,3 73, ,1 55,9 55, ,9 36,1 47, ,4 31,7 28,7 43,3 45,5 29,53,1 45, ,3 39,7 2 1 Type-2 diabetes Hjertekarsygdom KOL Cancer Muskelskelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Alle Interresseret i forebyggelse Rådgivning i dag Videre rådgivning mulig 9 8 Procent af alle registreringer 78, ,1 47, , ,3 31,9 3,6 19,4 2,8 8,3 29,6 25,8 2,3 29,9 14,5 26, ,9 19,6 Type-2 diabetes Hjertekarsygdom KOL Cancer Muskelskelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Ja, hos mig Ja, hos andre Side 2 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

21 Om deltagerne Alle, der deltog i auditregistreringen, skulle udfylde et mindre spørgeskema (se side 38). Nedenstående tabeller og figurer viser, hvad der blev svaret. I alt 141 ansatte deltog i registreringen, 75% var kvinder. Ca. 2% var læger, godt 3% sygeplejersker, knap 2% sundhedsmedhjælpere og 3% anden personalekategori. Antal deltagere pr. distrikt Distrikt n % Nanortalik 12 8,5 Narsaq 7 5, Nuuk 15 1,6 Maniitsoq 15 1,6 Sisimiut 16 11,3 Aasiaat 22 15,6 Qasigiannguit 7 5, Ilulissat 2 14,2 Qeqertarsuaq 5 3,5 Upernavik 7 5, Qaanaaq 6 4,3 Tasiilaq 7 5, Ittoqqortoormiit 2 1,4 I alt 141 1, Deltagernes køn Køn n % Kvinder 17 75,9 Mænd 33 23,4 Uoplyst 1,7 Total 141 1, Deltagernes stilling Stilling n % Chefdistriktslæge 11 7,8 Distriktslæge 17 12,1 Uddannelseslæge 2 1,4 Sygeplejerske 46 32,6 Sundhedsmedhjælper 24 17, Andet 41 29,1 Total 141 1, Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 21

22 Hvor ofte har du tid til at rådgive dine patienter om forebyggelse? n % Ofte 66 46,8 Af og til 4 28,4 Sjældent 13 9,2 Uoplyst 22 15,6 Total 141 1, Sundhedspersonalet har samlet størst erfaring i at rådgive om kønssygdomme, uønsket graviditet og sund ernæring. Blandt dem, der svarede, var der enighed om, at forebyggelse er vigtigt. Jeg har erfaring med at rådgive patienter om: Procent Rygestop Alkoholafvænning At undgå kønssygdomme At undgå uønsket graviditet At spise sundt Motion Familieforhold Arbejdsmiljø Stofmisbrug Ja, stor erfaring Ja, nogen erfaring Ja, lille erfaring Hvor vigtigt synes du, forebyggelsesrådgivning er for dine patienter? Rygestop Alkoholafvænning At undgå kønssygdomme At undgå uønsket graviditet At spise sundt Motion Familieforhold Arbejdsmiljø Stofmisbrug Procent Meget vigtigt Vigtigt Ikke særligt vigtigt Side 22 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

23 Hvem tager sig af hvilke patienter? Læge Sygeplejerske Sundhedsmedhjælper m.m. Jordemoder Uoplyst I alt n % % % % % % Alle 45,7 27,7 22,9 2,6 1, 1 Type-2 diabetes 38,9 4,7 2, Hjertekarsygdom 5,3 35,3 12,6 1, KOL 61,5 15,4 2,5 2, Cancer 52, 32,2 16, 1 25 Muskelskeletsygdom 64,8 17,5 16,8,3, Astma og allergi 42,2 4,6 17, Psykisk problem/lidelse 34,3 46,3 18,7, Ulykke/vold 37,2 41,9 18,6 2, Seksuelt relaterede tilstande 25,6 15,5 56,3,4 2, henvendelsesårsag 48,1 27,8 18,2 5,1, Uoplyst 29,5 31,4 34,3 2,9 1, n Denne figur viser, hvorledes de forskellige personalegrupper fordeler ydelserne ved de forskellige sygdomme. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 23

24 Grønland/Danmark Nedenstående sammenligning mellem den danske og den grønlandske forebyggelsesaudit skal tages med et vist forbehold pga. forskellige omstændigheder omkring registreringen. Befolkningssammensætningen er desuden forskellig: flere børn og unge i Grønland og flere ældre i Danmark. Folkesygdommene synes dog at fylde mere i den danske almen praksis end i de grønlandske distrikter muligvis fordi de er valgt ud fra danske forhold. Henvendelsesårsag 5 45 Procent af alle registreringer 46,246, ,5 2,3 7,1 18,7 3,7 1,7 2,3 1,1 13,413,6 2,7 1,9 8,4 5,7 3,7 11,8 Type-2 Hjertekarsygdom diabetes KOL Cancer Muskelskelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Grønland Danmark Risikofaktorer Procent af alle registreringer 38, ,7 15,4 7,5 4 9,3 5,6 16, , ,4 11,3 8,3 15,8 13,9 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Grønland Danmark Side 24 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

25 Diskussion Denne undersøgelse har vist, at en tredjedel af alle kontakter til læger, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og andre sundhedspersoner i de grønlandske distrikter er relateret til en af de otte folkesygdomme, der fokuseres på i den danske regerings sundhedsprogram Sund hele livet fra 23. En meget stor del af patienterne har en uhensigtsmæssig livsstil, og risikofaktorer forekommer hos 6%. Mange patienter er interesserede i forebyggelse, og der ydes forebyggende rådgivning i forbindelse med godt hver tredje kontakt. Personalet har betydelig erfaring med forebyggelsesrådgivning, og der er udbredt enighed om, at forebyggelse er vigtig. Kan vi stole på undersøgelsen? I alt 13 af de 16 distrikter deltog i undersøgelsen.141 læger, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og andre sundhedspersoner registrerede konsultationer i løbet af 5 dage; det vil i gennemsnit sige pr. person. Ikke alle deltagere har formentlig været på arbejde alle fem dage, og vi ved ikke, om der er sundhedspersoner i de deltagende distrikter, der ikke er repræsenteret. Sundhedsvæsenet er præget af hyppig udskiftning i medarbejderstaben, og flere af deltagerne har næppe prøvet at deltage i sådanne aktivitetsregistreringer før. Mellem 5 og 11% af emnerne var uoplyst, hvilket vidner om vanskeligheder eller travlhed i forbindelse med registreringen i et lidt større omfang, end vi oplever i de danske undersøgelser. Det må pointeres, at undersøgelsen afspejler vigtigste årsag til henvendelsen og ikke hvor mange patienter, der lider af hjertekarsygdom, diabetes etc. Deltagerne skulle ikke spørge direkte til de enkelte risikofaktorer og tallene for risiko må derfor betragtes som underestimater. Antallet af kontakter for udvalgte årsager var dog ganske lille, og forekomsten af risikofaktorer, interesse for forebyggelse etc. må tages med forbehold. Det gælder fx patienter med kræft (n=25), og KOL (n=38). Alt i alt må man dog konkludere, at der foreligger et godt materiale, der kan danne udgangspunkt for fremtidige prioriteringer i det grønlandske sundhedsvæsen. Undersøgelsens resultater i relation til andre undersøgelser Godt halvdelen af alle konsultationer hos praktiserende læger i Danmark er relateret til de otte danske folkesygdomme: diabetes, forebyggelige kræftformer, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger, mens det kun er tilfældet for hver tredje henvendelse til det primære sundhedsvæsen i Grønland. Muskelskeletsygdomme er den af folkesygdommene, der udgør den største andel i Grønland (13%), mens det er hjertekarsygdommene i Danmark. Dette er i overensstemmelse med tidligere studier, der viser, at muskelskeletsygdomme meget hyppigt er årsag til tab af sunde leveår i den voksne grønlandske befolkning 3. Sexuelt relaterede tilstande var årsag til 12% af henvendelserne, hvilket er en meget stor andel. Næsten halvdelen af disse patienter var interesseret i forebyggelse, og det primære sundhedsvæsen kan således spille en central rolle i arbejdet med at nedsætte det høje antal uønskede graviditeter og sexuelt overførte sygdomme 4. Den aldersjusterede forekomst af diabetes er højere i Grønland end i Danmark, mens andelen af konsultationer på grund af diabetes kun var halvt så høj. Dette skyldes foruden aldersforskellen sandsynligvis, at mange flere tilfælde af diabetes er udiagnosticerede i Grønland. Den meget lavere andel af konsultationer på grund af hjertekarsygdom i Grønland er også overraskende, når det tages i betragtning, at såvel dødelighed som sygelighed af hjertekarsygdom i flere undersøgelser har vist sig at være på niveau med Danmark. Endelig er forekomsten af konsultationer på grund af KOL lav i forhold til den meget store rygefrekvens. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 25

26 Det gennemsnitlige alkoholforbrug i Grønland er på samme (høje) niveau som det danske 4. Drikkemønstret er dog typisk præget af voldsomme drikkeperioder med vold, sociale problemer og ulykker til følge. Vold og ulykker var årsag til 4% af henvendelserne, hvilket sammen med den høje forekomst af belastet familie/socialsituation vidner om, at mange henvendelser rummer socialmedicinske aspekter og dermed ønsker om særlige kundskaber hos behandlergruppen. Rygning blev registreret i forbindelse med 22% af kontakterne, hvilket er væsentligt hyppigere end i undersøgelsen fra Danmark. Prævalensen af rygning blandt grønlændere er rekordhøj: omkring 7% af alle voksne mænd og kvinder ryger jævnligt cigaretter 1, så der er formentlig tale om en væsentlig underrapportering. Der var generelt stor interesse for forebyggelse blandt patienterne i forbindelse med deres kontakter til det primære sundhedsvæsen, dog med forskelle mellem de forskellige sygdomsgrupper. Interessen var rekordhøj i kontakter relateret til diabetes (98%), men også meget hyppig i tilfælde af hjertekarsygdom, psykiske problemer og seksuelt relaterede sygdomme. På tværs af faggrupperne var der enighed om, at forebyggelse er vigtig, og der skønnes derfor at være potentiale for at styrke forebyggelsen i den primære sundhedstjeneste. Referencer 1. Bjerregaard P. Development of a public health programme in Greenland. Scand.J.Public Health 25;33: Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme i almen praksis. Odense: Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis og Statens Institut for Folkesundhed, Iburg KM, Brønnum-Hansen H, Bjerregaard P. Health expectancy in Greenland. Scand.J.Public Health 21;29: Bjerregaard P, Curtis T, Jørgensen ME. Folkesundhed i Grønland. Epidemiologisk transition og social epidemiologi. Månedsskr.Prakt.Lægegerning 26;84: Side 26 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

27 BILAG 1 Forekomst af risikofaktorer På de følgende sider bringes en række figurer, hvor hyppigheden af hver enkelt risikofaktor i forhold til henvendelsesårsag illustreres. Rygning 7 Procent af alle registreringer 63, ,6 3, ,3 28,6 28,3 16,7 13,4 23,2 1 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Stort alkoholforbrug 3 Procent af alle registreringer 27, , ,8 8,8 7,9 8,2 4,1 4,9 6,1 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 27

28 BILAG 1 Forekomst af risikofaktorer Uhensigtsmæssig kost 4 35 Procent af alle registreringer 35, ,2 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom 5,3 KOL Cancer Muskel skelet 4,8 4,1 Astma allergi 1,2 Psykisk probl. 5,6 2 Ulykke/vold Seksuelt relaterede 4,9 henv. Lav fysisk aktivitet 45 4 Procent af alle registreringer 39, , ,7 2 22,2 16,3 2, , ,4 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Side 28 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

29 BILAG 1 Forekomst af risikofaktorer Overvægt 7 Procent af alle registreringer 64, ,3 8 2,5 22,4 15 6,9 5,7 11,9 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Skadeligt arbejdsmiljø Procent af alle registreringer 15,7 18, , , ,5 3,7 2 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl.,4 Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 29

30 BILAG 1 Forekomst af risikofaktorer Belastet social-/familiesituation 6 Procent af alle registreringer 55, ,9 8,2 7,9 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet 11,3 1,2 Astma allergi Psykisk probl. 13,9 12,6 Ulykke/vold Seksuelt relaterede 8,3 henv. risikofaktor 35 Procent af alle registreringer , ,6 21,4 21, ,4 11,3 14,3 16,7 14,6 1 5 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Side 3 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

31 REGISTRERINGSVEJLEDNING Audit om forebyggelse i Grønland 25 Du skal i uge 48 hver af de dage, du er på arbejde, registrere alle konsultationer med voksne patienter over 18 år, uanset henvendelsesårsag og tidspunkt for henvendelsen. Registreringsperioden starter mandag den 28. november kl. 8 og slutter lørdag den 3. december kl. 8. I denne audit anvendes forebyggelsesbegrebet bredt, og omfatter både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Læg registreringsskemaet foran dig på bordet og registrer umiddelbart efter hver konsultation. Start på et nyt skema hver dag. Patientens cpr-nummer Kontaktform Vigtigste henvendelsesårsag Risikofaktorer Patienten interesseret i forebyggelse Rådgivning i dag Videre rådgivning Videre rådgivning aftalt Husk også de sidste 4 cifre, der giver oplysninger om køn og mulighed for kobling med andre data. Kun 1 kryds. Hvorvidt det er første henvendelse vedrørende aktuelle sygdom eller henvendelse i forløbet. Kun 1 kryds. Du skal afkrydse den vigtigste årsag til konsultationen, og specielt hvorvidt det drejede sig om en af de store folkesygdomme. Hvis patienten kommer med mistanke om eller frygt for en given sygdom, skal du afkrydse sygdommen, også selv om den ikke foreligger. Hvis patienten kommer primært, fordi han/hun ønsker at få gjort noget ved en eller flere risikofaktorer, men ikke har en specifik sygdom, afkrydses anden henvendelsesårsag. Akut infektion, skade, attest, vaccination og andet er også anden henvendelsesårsag. Hvis der er flere henvendelsesårsager, skal du kun afkrydse den vigtigste. Mindst 1 højst 8 kryds. Du skal fokusere på tilstedeværende risikofaktorer hos patienten uanset henvendelsesårsagen, og markere den eller de risikofaktorer, patienten har. risiko kan fx være medicinmisbrug, polyfharmaci eller arvelig disposition til sygdom. Du må gerne spørge ind til risikofaktorerne. Kun 1 kryds. Du skal markere, om patienten har vist interesse for forebyggelse på din opfordring eller ved at nævne det selv. Kun 1 kryds. Du skal markere, om du har givet råd om forebyggelse i dag. Mindst 1 højst 2 kryds. Du skal afgøre, hvorvidt videre relevant rådgivning om forebyggelse til patienten er mulig. Dels, hvis det kan ske hos dig, dels hvis der er andre muligheder enten i distriktet eller uden for distriktet, som du kan henvise til. Kryds nej, hvis der ikke er nogen muligheder. Kryds ikke relevant, hvis det ikke er relevant at give forebyggelsesrådgivning til patienten. Kun 1 kryds. Hvorvidt, der er aftalt videre rådgivning til patienten enten hos dig eller andre. Efter endt registrering samles skemaerne hos distriktets kontaktperson, som sender alle skemaer videre til APO. Husk også at udfylde det vedlagte baggrundsskema. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 31

32 REGISTRERINGSSKEMA Side 32 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

33 Baggrundsskema Audit om forebyggelse 25 Baggrundsskema - udfyldes af alle sundhedspersoner, der deltager i audit Distrikt: Køn: kvinde mand Alder: år Jeg er: chefdistriktslæge distriktslæge uddannelseslæge sygeplejerske sundhedsmedarbejder Ansættelse: fast vikar Anciennitet: år Jeg har erfaring med at rådgive patienter om: ja, stor ja, nogen ja, lille nej, ingen erfaring erfaring erfaring erfaring rygestop alkoholafvænning at undgå kønssygdomme at undgå uønsket graviditet at spise sundt motion familieforhold arbejdsmiljø stofmisbrug Hvor vigtig synes du forebyggelsesrådgivning er for dine patienter? meget vigtig ikke særlig ikke vigtig vigtig relevant rygestop alkoholafvænning at undgå kønssygdomme at undgå uønsket graviditet at spise sundt motion familieforhold arbejdsmiljø stofmisbrug Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 33

34 Hvor ofte har du tid til at rådgive dine patienter om forebyggelse? ofte af og til sjældent Har du skriftligt materiale til patienterne om de forskellige emner? ja på ja på nej dansk grønlandsk rygestop alkoholafvænning at undgå kønssygdomme at undgå uønsket graviditet at spise sundt motion familieforhold arbejdsmiljø stofmisbrug Jeg vil gerne lære noget mere om: ja nej rygestop alkoholafvænning at undgå kønssygdomme at undgå uønsket graviditet at spise sundt motion familieforhold arbejdsmiljø stofmisbrug hvordan jeg kan motivere patienten Evt. kommentarer: Side 34 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

35

36