Forebyggelsesaudit Grønland 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsesaudit Grønland 2005"

Transkript

1 Forebyggelsesaudit Grønland 25 Svarrapport Samlet resultat for 13 distrikter

2 Forebyggelsesaudit, Grønland 25 Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9 A 5 Odense C Marts 25 Anders Munck, Jens Otto Veje, Peter Bjerregaard og Dorte Gilså Hansen Susanne Berntsen Clausen Offset Aps Oplag: 8 Side 2 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

3 Forord Denne rapport beskriver hovedresultaterne af den audit om forebyggelse, som blev gennemført i 13 af 16 distrikter i Grønland i uge 48, 25. Initiativet til projektet er udgået fra sundhedsvæsenets Kystledelse, Nuuk, som har udarbejdet oplægget til undersøgelsen i samarbejde med Audit Projekt Odense (APO). Vi synes, der er fremkommet nogle spændende resultater, som første gang blev fremlagt og diskuteret på sundhedsvæsenets Ledelseskonference i marts/april 26. Materialet vil senere kunne underkastes yderligere analyse mhp. anvendelse i forskellige sammenhænge. Vi håber, at resultaterne vil kunne gøre gavn i diskussionen om og planlægningen af den fremtidige forebyggende indsats i Grønland. Odense, juni 26 Anders Munck, Peter Bjerregaard, Jens Otto Veje og Dorte Gilså Hansen Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resume... 4 Baggrund... 5 Resultater... 7 Type-2 diabetes... 1 Hjertekarsygdomme KOL Cancer Muskelskeletsygdomme Astma og allergi Psykisk problem/lidelse Ulykke/vold Seksuelt relaterede tilstande henvendelsesårsag Rådgivning... 2 Om deltagerne Grønland/Danmark Diskussion Referencer Bilag 1 Forekomst af risikofaktorer Registreringsvejledning Registreringsskema Baggrundsskema Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 3

4 Resume Undersøgelsens hovedformål har været at belyse forebyggelsespotentialet hos patienter, der henvender sig i de grønlandske sundhedsdistrikter. Undersøgelsen har kortlagt henvendelsesårsager og risikofaktorer hos alle patienter, der kom i konsultationen i uge læger, sygeplejersker, jordemødre, sundhedsmedhjælpere og andre fra 13 af i alt 16 distrikter registrerede i alt kontakter til voksne over 18 år og besvarede et kort spørgeskema om lokale forhold og forebyggelse. Undersøgelsen udtrykker de deltagende sundhedspersoners vurderinger og skøn. 35% af voksne patienter, der konsulterer distrikterne, henvender sig med et problem relateret til en af de 8 danske folkesygdomme. 12% henvender sig med seksuelt relaterede tilstande. Mere end 6% har en eller flere risikofaktorer, og mere end 2/3 af dem er interesseret i forebyggelse. Der ydes forebyggende rådgivning i forbindelse med 38% af alle konsultationer. Behandlergruppen har betydelig erfaring med forebyggelsesrådgivning, og der synes at være udbredt enighed om, at forebyggelse er vigtig. Side 4 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

5 Baggrund Sygdomsmønstret i den grønlandske befolkning har undergået meget betydelige ændringer gennem det sidste århundrede. I takt med at samfundet har ændret sig fra en isoleret fangerkultur til et moderne, industrialiseret samfund, har sygdomsforekomsten ændret sig markant. Tuberkulosen er bragt under kontrol, og spædbarnsdødeligheden er faldet, men samtidig er der sket en stigning i sygdomme/problemer, der hører den industrialiserede verden til. Der er sket en markant stigning i antallet af selvmord og en betydelig stigning i forbruget af alkohol. Samtidig er der sket en stigning i antallet af kroniske livsstilssygdomme som fx type 2 diabetes. Det grønlandske folkesundhedsprogram På baggrund af de store ændringer i sygdomsmønstret der er sket i den grønlandske befolkning, besluttede den grønlandske sundhedsminister i 23 at etablere et folkesundhedsprogram. Tidligere interventionsprogrammer har fokuseret på forebyggelse af selvmord, på børn og gravide samt tandhygiejne, og nye udpegede områder bliver alkohol og vold, kost og fysisk aktivitet, reproduktion og rygning 1. Forekomsten af kroniske sygdomme er høj i Grønland med tab af mange sunde leveår til følge. Sygdomsmønstret i Grønland er som nævnt ovenfor væsentligt forskelligt fra det, vi ser i Danmark. Arbejdet med at etablere det nye sundhedsprogram er p.t. ikke afsluttet. Det danske forebyggelsesprogram Den danske regering lancerede i september 22 forebyggelsesprogrammet Sund hele livet, hvor man lagde op til et strategiarbejde for 8 folkesygdomme: aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger. Som led i dette program satte Sundhedsstyrelsen sit folkesygdomsprojekt i gang i 23. Projektet har som mål at udvikle og styrke den systematiske forebyggelse af de 8 folkesygdomme samt medvirke til, at forebyggelse systematisk integreres i det danske sundhedsvæsens behandlingsindsats. Målet med forebyggelse er dels at undgå, at sygdom opstår, dels at livskvaliteten fastholdes eller forbedres for dem, der alligevel bliver syge. Flere af de 8 folkesygdomme og deres komplikationer har fælles risikofaktorer: rygning, alkohol, overvægt etc. Vi ved, at eliminering af disse risikofaktorer kan have stor gavnlig betydning for den enkeltes sundheds- og sygdomstilstand. Den danske undersøgelse om Folkesygdomme i almen praksis I efteråret 24 gennemførte Audit Projekt Odense (APO) i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse om forebyggelse i almen praksis i Danmark. I alt 394 læger registrerede i løbet af 5 dage 22.3 konsultationer med voksne patienter og besvarede et mindre spørgeskema 2. Undersøgelsen kortlagde, hvor hyppigt en af de 8 folkesygdomme var årsag til henvendelsen, hvilke risikofaktorer patienterne havde, og om de var interesserede i forebyggelse. Endvidere blev det registreret, om der blev givet rådgivning i dag, om der var behov for videre rådgivning og endelig, om der var behov for henvisning. Undersøgelsen viste, at godt halvdelen af alle patienter over 18 år, der i Danmark konsulterer almen praksis, henvender sig med et problem relateret til en af de 8 folkesygdomme. Samtidig viste undersøgelsen, at mere end halvdelen havde en eller flere risikofaktorer. To ud af tre patienter var interesserede i forebyggelse, og almen praksis var interesseret i at foretage denne forebyggelse. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 5

6 Undersøgelsen har haft stor betydning for den overenskomst, der netop er indgået mellem Amtsrådsforeningen og de praktiserende læger i Danmark. Der er nu banet vej for en systematisk, grundig forebyggelseskonsultation. Rapporten skønnes også at få betydning for den måde, hvorpå kommunerne vælger at tilrettelægge deres forebyggelsesarbejde i forbindelse med kommunalreformen, der træder i kraft 1. januar 27 i Danmark. Den grønlandske undersøgelse En projektgruppe bestående af Jens Otto Veje, Peter Bjerregaard, Dorte Gilså Hansen, Jakob Kragstrup og Anders Munck har udarbejdet et oplæg til en undersøgelse i Grønland i stil med den danske. Undersøgelsen er finansieret af sundhedsvæsenets Kystledelse, Nuuk. Formål: 1. At beskrive hvor hyppigt sygdomme lig de danske folkesygdomme samt ulykke, vold og seksuelt relaterede tilstande er årsag til voksne patienters henvendelse til de grønlandske distrikter. 2. At beskrive forebyggelsespotentialet blandt voksne grønlandske patienter a) forekomst af risikofaktorer b) interessen for forebyggelse 3. At beskrive hvor hyppigt der ydes rådgivning om forebyggelse i konsultationen, at vurdere mulighederne for videre rådgivning, og om der indgås aftale om en sådan rådgivning. Hvordan foregik registreringen? Alle i distriktet (læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere), som varetog selvstændige konsultationer, registrerede i perioden mandag den 28. november 25 kl. 8 til lørdag den 3. december 25 kl. 8 alle konsultationer med voksne personer over 18 år. Registreringen var udbudt til alle grønlandske distrikter, og 13 af 16 gennemførte registreringen. Det danske registreringsskema blev modificeret, således at relevante forhold for den grønlandske folkesundhed kom i fokus: Knogleskørhed og muskelskeletsygdomme blev slået sammen til én kategori, og ulykke/vold og seksuelt relaterede tilfælde fik en rubrik for sig. De risikofaktorer, der blev registreret, var de samme som i den danske undersøgelse: rygning, stort alkoholforbrug, uhensigtsmæssig kost, lav fysisk aktivitet, overvægt, skadeligt arbejdsmiljø, belastet social-/familiesituation samt andre risikofaktorer, som kunne være medicinmisbrug, polyfarmaci eller arvelig disposition til sygdomme. Nogle har spurgt direkte til de enkelte risikofaktorer, mens andre kun har registreret kendte eller på anden måde indlysende forhold. Der blev efterfølgende spurgt om, hvorvidt patienten var interesseret i forebyggelse, hvorvidt der i konsultationen blev ydet rådgivning i dag, og som noget nyt, om videre rådgivning var mulig og blev aftalt. Registreringsskema og vejledning til registreringen findes bagest i denne rapport. Side 6 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

7 Resultater Der indgik i alt konsultationer i undersøgelsen, hvoraf knap 6% var med kvindelige patienter. Halvdelen af kontakterne omhandlede et igangværende forløb, mens den anden halvdel var første henvendelse. Hvor mange mænd og kvinder, unge og ældre indgik i undersøgelsen Antal registreringer år 4-64 år 65+ årige Kvinder Mænd Henvendelsesårsager I alt 34% af konsultationerne omhandlede kontakter vedrørende de otte folkesygdomme, 14,5% drejede sig om ulykke/vold og seksuelt relaterede tilstande, mens knap halvdelen havde anden henvendelsesårsag (se side 8). Risikofaktorer Mere end 55% af alle patienterne havde en eller flere risikofaktorer, hvoraf rygning var den hyppigste (21,7%). Dernæst fulgte overvægt (13,6%), lav fysisk aktivitet (12%) og belastet social- og familiesituation (11,3%). Stort alkoholforbrug blev rapporteret hos 7,5%. 36% af patienterne angav interesse for forebyggelse, 37% fik reelt rådgivning, og det blev vurderet, at der i ca. 5% af tilfældene var mulighed for videre rådgivning (se side 8). Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 7

8 SAMLET RESULTAT FOR ALLE 13 DISTRIKTER Antal Procent KØN Mand ,1% Kvinde ,8% Uoplyst 48 2,% I alt ,% KONTAKTFORM Første henvendelse ,2% Henvendelse i forløbet ,1% Uoplyst 134 5,7% VIGTIGSTE HENVENDEL- SESÅRSAG RISIKOFAKTORER PATIENT INTERESSERET I FOREBYGGELSE RÅDGIVNING I DAG VIDERE RÅDGIVNING MULIG Type-2 diabetes 54 2,3% Hjertekarsygdom 167 7,1% KOL 39 1,7% Cancer 25 1,1% Muskelskeletsygdom ,4% Astma og allergi 64 2,7% Psykisk problem/lidelse 134 5,7% Ulykke/vold 86 3,7% Seksuelt relaterede tilstande ,8% henvendelsesårsag ,2% Uoplyst 15 4,5% Rygning 51 21,7% Stort alkoholforbrug 176 7,5% Uhensigtsmæssig kost 132 5,6% Lav fysisk aktivitet ,% Overvægt ,6% Skadeligt arbejdsmiljø 118 5,% Belastet social-/familiesituation ,3% risikofaktor ,8% Ingen risikofaktor 96 38,5% Uoplyst 171 7,3% Ja ,3% Nej ,2% Ikke relevant ,% Uoplyst 199 8,5% Ja ,6% Nej ,1% Uoplyst 242 1,3% Ja, hos mig 69 25,9% Ja, hos andre ,7% Nej ,3% Ikke relevant ,% Uoplyst 26 11,% VIDERE RÅDGIVNING AFTALT Ja 483 2,5% Nej ,2% Uoplyst ,3% I alt 2354 Side 8 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

9 Forekomst af risikofaktorer Nedenfor bringes to tabeller, der viser sammenhængen mellem risikofaktorer og henvendelsesårsag samt risikofaktorernes forekomst i forhold til køn og alder. På næste og de følgende sider illustreres risikoprofil, interesse for forebyggelse og muligheden for videre rådgivning for de enkelte henvendelsesårsager. Procentvis forekomst af risikofaktorer fordelt på henvendelsesårsag n Rygning Stort alkoholforbrug Uhensigtsmæssig kost Lav fysisk aktivitet Overvægt Skadeligt arbejdsmiljø Belastet social- /familiesituation risikofaktor Ingen risikofaktor Alle ,4 8,1 6, 13, 14,6 5,4 12,1 17, 41,5 Type-2 diabetes 52 17,3 9,6 34,6 38,5 65,4 3,8 21,2 7,7 Hjertekarsygdom 16 3,6 8,8 13,1 28,8 27,5 2,5 8,1 21,3 22,5 KOL 38 63,2 7,9 5,3 23,7 26,3 7,9 18,4 13,2 Cancer 25 32, 2, 8, 32, 24, Muskelskeletsygdom 38 26, 7,8 4,5 21,1 19,8 15,3 11, 1,7 33,8 Astma og allergi 6 25, 3,3 6,7 13,3 18,3 15, 1, 21,7 23,3 Psykisk problem/lidelse 13 27,7 28,5 1, 2, 14,6 6,9 54,6 27,7 12,3 Ulykke/vold 78 15,4 14,1 5,1 7,7 6,4 11,5 12,8 15,4 35,9 Seksuelt relaterede tilstande , 4,6 1,9 2,3 5,4,4 11,9 21,8 56,7 henvendelsesårsag 1 21,3 5,3 4,4 8, 1,6 3,5 7,8 14,3 53,6 Procentvis forekomst af forskellige risikofaktorer blandt voksne patienter fordelt på køn og alder n Rygning Stort alkoholforbrug Uhensigtsmæssig kost Lav fysisk aktivitet Overvægt Skadeligt arbejdsmiljø Belastet social- /familiesituation risikofaktor Ingen risikofaktor Mænd ,7 1,4 6,4 12,8 11, 7,1 9,9 16,4 42, årige 291 2,3 8,2 6,2 6,9 5,8 6,2 9,6 19,2 49, årige ,1 12,5 5, 13,6 15,2 1,2 11,1 14,4 38,2 65+ årige ,2 12,2 12,2 28,2 14,5 3,1 8,4 19,1 25,2 Kvinder , 6,9 6,2 13,9 17,4 4, 13,9 17,9 39, årige ,1 4,3 5,8 8,9 13, 3,8 15,6 18,3 44, årige ,9 1,2 6,2 16,8 22, 6, 14,8 15,6 32,4 65+ årige ,2 8,4 9,1 29,2 26,,6 1,4 22,1 29,9 Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 9

10 TYPE-2 DIABETES I alt 54 tilfælde (2,3%) drejede sig om type-2 diabetes, hvor overvægt, lav fysisk aktivitet og uhensigtsmæssig kost var hyppige risikofaktorer. Stort set alle patienter var interesseret i forebyggelse, og der var gode muligheder for videre rådgivning både hos behandleren selv og andre. Risikofaktorer 7 6 Procent af tilfælde , ,7 2,4 1 Rygning 9,3 Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø 3,7 Belastet social fam. situation risiko 7,4 Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse Ja 94% Nej 4% Ikke relevant 2% Videre rådgivning mulig Procent 78,7 51,1 2,1 2,1 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 1 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

11 HJERTEKARSYGDOMME 267 tilfælde (7,1%) drejede sig om hjertekarsygdom. De hyppigste risikofaktorer var rygning, lav fysisk aktivitet og overvægt. Godt 5% var interesseret i forebyggelse, og der var gode muligheder for videre rådgivning. Risikofaktorer 35 Procent af tilfælde 3 29,3 27,5 26, ,4 21, ,6 1 8,4 7,8 5 2,4 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse Videre rådgivning mulig 4 Procent 36,3 Ikke relevant 21% ,9 25 Nej 22% Ja 57% ,6 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 11

12 KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM (KOL) 39 tilfælde (1,7%) drejede sig om KOL. Knap 2/3 af disse patienter røg, ca. 1/3 var interesseret i forebyggelse. Mulighederne for videre rådgivning var størst hos andre. Risikofaktorer 7 6 Procent af tilfælde 61, ,1 25,6 2 17,9 12,8 1 7,7 5,1 7,7 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 45 4 Videre rådgivning mulig Procent 41,7 Ikke relevant 31% Ja 36% ,4 3,6 16, Nej 33% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 12 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

13 CANCER 25 tilfælde (1,1%) drejede sig om kræft. 33% var rygere. Videre forebyggelse var enten ikke relevant eller uønsket hos ¾ af patienterne. Risikofaktorer 35 3 Procent af tilfælde Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 6 Videre rådgivning mulig Procent 5 5 Ja 28% 4 Ikke relevant 52% 3 2 2,8 25 Nej 2% 1 8,3 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 13

14 MUSKELSKELETSYGDOMME 315 tilfælde (13,4%) drejede sig om muskelskeletsygdomme. Rygning, lav fysisk aktivitet, overvægt og skadeligt arbejdsmiljø var hyppige risikofaktorer. En tredjedel af patienterne var interesseret i forebyggelse, som i samme udstrækning kunne finde sted både hos aktuelle behandler og andre. Risikofaktorer 35 Procent af tilfælde ,4 2,6 19, ,6 14,9 1,8 1,5 5 4,4 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse Ikke relevant 41% Ja 36% 45 4 Videre rådgivning mulig Procent 42, ,6 25,8 Nej 23% ,6 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 14 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

15 ASTMA OG ALLERGI 64 tilfælde (2,7%) drejede sig om astma og allergi. Rygning var med knap 25% den hyppigste risikofaktor, 58% var interesseret i forebyggelse, som primært kunne gives hos andre end behandleren. Risikofaktorer 25 2 Procent af tilfælde 23,4 17,2 2,3 21, ,5 14,1 1 9,4 6,3 5 3,1 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 5 45 Videre rådgivning mulig Procent 47,5 4 Ikke relevant 29% ,3 18,6 23,7 Nej 13% Ja 58% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 15

16 PSYKISK PROBLEM/LIDELSE 134 af konsultationerne (5,7%) drejede sig om psykisk problem/lidelse. Belastende familiesituation var den hyppigste risikofaktor. Halvdelen af patienterne var interesseret i forebyggelse, som i over 5% kunne gives af behandleren selv, i 3% hos andre. Risikofaktorer 6 5 Procent af tilfælde ,9 27,6 26, ,7 19,4 14,2 6,7 11,9 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse Ikke relevant 24% Videre rådgivning mulig Procent 52 Ja 46% ,9 15,7 16,5 1 Nej 3% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 16 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

17 ULYKKE/VOLD 86 tilfælde (3,7%) drejede sig om ulykke/vold. Risikofaktorerne var relativt ligeligt fordelt. Der var interesse for forebyggelse hos 3%, den skulle primært foregå hos andre end behandleren. Risikofaktorer 35 Procent af tilfælde 32, ,8 4,7 7 5,8 1,5 11,6 14 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 6 5 Videre rådgivning mulig Procent 52,6 Ikke relevant 56% ,3 Ja 3% 2 14,5 17,1 1 Nej 14% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 17

18 SEKSUELT RELATEREDE TILSTANDE 277 tilfælde (11,8%) drejede sig om seksuelt relaterede tilfælde. De hyppigste risikofaktorer var anden risiko (2,6%) og belastet social situation (11,2%). Der var interesse for forebyggelse hos 46%. Dette kunne hyppigt tilbydes hos behandleren. Risikofaktorer 6 5 Procent af tilfælde 53, ,3 Rygning 4,3 Stort alkohol forbrug 1,8 2,2 Uhen. kost Lav fys. aktivitet 5,1 Overvægt,4 Skadeligt arb.- miljø 11,2 Belastet social fam. situation 2,6 risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 6 Videre rådgivning mulig Procent Ikke relevant 45% , , Nej 9% Ja 46% 1 Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Side 18 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

19 ANDEN HENVENDELSESÅRSAG 1.88 tilfælde var anden henvendelsesårsag. Den hyppigste risikofaktor i denne gruppe var rygning (2%). 1/3 i denne gruppe var interesseret i forebyggelse. Risikofaktorer 6 Procent af tilfælde 5 49, ,6 4,9 4 7,4 9,7 3,2 7,2 13,1 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Patienten interesseret i forebyggelse 6 Videre rådgivning mulig Procent 5 48,9 Ja 33% 4 3 Ikke relevant 51% 2 19,6 21, Nej 16% Ja, hos mig Ja, hos andre Nej Ikke relevant Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 19

20 Rådgivning Den øverste figur illustrerer samlet for alle henvendelsesårsagerne, hvor hyppigt patienterne var interesseret i forebyggelse og rent faktisk fik rådgivning. Den nederste figur viser, hvor videre rådgivning var mulig. Forebyggelse/rådgivning i dag 1 Procent af tilfælde 93, ,3 73, ,1 55,9 55, ,9 36,1 47, ,4 31,7 28,7 43,3 45,5 29,53,1 45, ,3 39,7 2 1 Type-2 diabetes Hjertekarsygdom KOL Cancer Muskelskelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Alle Interresseret i forebyggelse Rådgivning i dag Videre rådgivning mulig 9 8 Procent af alle registreringer 78, ,1 47, , ,3 31,9 3,6 19,4 2,8 8,3 29,6 25,8 2,3 29,9 14,5 26, ,9 19,6 Type-2 diabetes Hjertekarsygdom KOL Cancer Muskelskelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Ja, hos mig Ja, hos andre Side 2 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

21 Om deltagerne Alle, der deltog i auditregistreringen, skulle udfylde et mindre spørgeskema (se side 38). Nedenstående tabeller og figurer viser, hvad der blev svaret. I alt 141 ansatte deltog i registreringen, 75% var kvinder. Ca. 2% var læger, godt 3% sygeplejersker, knap 2% sundhedsmedhjælpere og 3% anden personalekategori. Antal deltagere pr. distrikt Distrikt n % Nanortalik 12 8,5 Narsaq 7 5, Nuuk 15 1,6 Maniitsoq 15 1,6 Sisimiut 16 11,3 Aasiaat 22 15,6 Qasigiannguit 7 5, Ilulissat 2 14,2 Qeqertarsuaq 5 3,5 Upernavik 7 5, Qaanaaq 6 4,3 Tasiilaq 7 5, Ittoqqortoormiit 2 1,4 I alt 141 1, Deltagernes køn Køn n % Kvinder 17 75,9 Mænd 33 23,4 Uoplyst 1,7 Total 141 1, Deltagernes stilling Stilling n % Chefdistriktslæge 11 7,8 Distriktslæge 17 12,1 Uddannelseslæge 2 1,4 Sygeplejerske 46 32,6 Sundhedsmedhjælper 24 17, Andet 41 29,1 Total 141 1, Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 21

22 Hvor ofte har du tid til at rådgive dine patienter om forebyggelse? n % Ofte 66 46,8 Af og til 4 28,4 Sjældent 13 9,2 Uoplyst 22 15,6 Total 141 1, Sundhedspersonalet har samlet størst erfaring i at rådgive om kønssygdomme, uønsket graviditet og sund ernæring. Blandt dem, der svarede, var der enighed om, at forebyggelse er vigtigt. Jeg har erfaring med at rådgive patienter om: Procent Rygestop Alkoholafvænning At undgå kønssygdomme At undgå uønsket graviditet At spise sundt Motion Familieforhold Arbejdsmiljø Stofmisbrug Ja, stor erfaring Ja, nogen erfaring Ja, lille erfaring Hvor vigtigt synes du, forebyggelsesrådgivning er for dine patienter? Rygestop Alkoholafvænning At undgå kønssygdomme At undgå uønsket graviditet At spise sundt Motion Familieforhold Arbejdsmiljø Stofmisbrug Procent Meget vigtigt Vigtigt Ikke særligt vigtigt Side 22 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

23 Hvem tager sig af hvilke patienter? Læge Sygeplejerske Sundhedsmedhjælper m.m. Jordemoder Uoplyst I alt n % % % % % % Alle 45,7 27,7 22,9 2,6 1, 1 Type-2 diabetes 38,9 4,7 2, Hjertekarsygdom 5,3 35,3 12,6 1, KOL 61,5 15,4 2,5 2, Cancer 52, 32,2 16, 1 25 Muskelskeletsygdom 64,8 17,5 16,8,3, Astma og allergi 42,2 4,6 17, Psykisk problem/lidelse 34,3 46,3 18,7, Ulykke/vold 37,2 41,9 18,6 2, Seksuelt relaterede tilstande 25,6 15,5 56,3,4 2, henvendelsesårsag 48,1 27,8 18,2 5,1, Uoplyst 29,5 31,4 34,3 2,9 1, n Denne figur viser, hvorledes de forskellige personalegrupper fordeler ydelserne ved de forskellige sygdomme. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 23

24 Grønland/Danmark Nedenstående sammenligning mellem den danske og den grønlandske forebyggelsesaudit skal tages med et vist forbehold pga. forskellige omstændigheder omkring registreringen. Befolkningssammensætningen er desuden forskellig: flere børn og unge i Grønland og flere ældre i Danmark. Folkesygdommene synes dog at fylde mere i den danske almen praksis end i de grønlandske distrikter muligvis fordi de er valgt ud fra danske forhold. Henvendelsesårsag 5 45 Procent af alle registreringer 46,246, ,5 2,3 7,1 18,7 3,7 1,7 2,3 1,1 13,413,6 2,7 1,9 8,4 5,7 3,7 11,8 Type-2 Hjertekarsygdom diabetes KOL Cancer Muskelskelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Grønland Danmark Risikofaktorer Procent af alle registreringer 38, ,7 15,4 7,5 4 9,3 5,6 16, , ,4 11,3 8,3 15,8 13,9 Rygning Stort alkohol forbrug Uhen. kost Lav fys. aktivitet Overvægt Skadeligt arb.- miljø Belastet social fam. situation risiko Ingen risiko Grønland Danmark Side 24 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

25 Diskussion Denne undersøgelse har vist, at en tredjedel af alle kontakter til læger, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og andre sundhedspersoner i de grønlandske distrikter er relateret til en af de otte folkesygdomme, der fokuseres på i den danske regerings sundhedsprogram Sund hele livet fra 23. En meget stor del af patienterne har en uhensigtsmæssig livsstil, og risikofaktorer forekommer hos 6%. Mange patienter er interesserede i forebyggelse, og der ydes forebyggende rådgivning i forbindelse med godt hver tredje kontakt. Personalet har betydelig erfaring med forebyggelsesrådgivning, og der er udbredt enighed om, at forebyggelse er vigtig. Kan vi stole på undersøgelsen? I alt 13 af de 16 distrikter deltog i undersøgelsen.141 læger, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og andre sundhedspersoner registrerede konsultationer i løbet af 5 dage; det vil i gennemsnit sige pr. person. Ikke alle deltagere har formentlig været på arbejde alle fem dage, og vi ved ikke, om der er sundhedspersoner i de deltagende distrikter, der ikke er repræsenteret. Sundhedsvæsenet er præget af hyppig udskiftning i medarbejderstaben, og flere af deltagerne har næppe prøvet at deltage i sådanne aktivitetsregistreringer før. Mellem 5 og 11% af emnerne var uoplyst, hvilket vidner om vanskeligheder eller travlhed i forbindelse med registreringen i et lidt større omfang, end vi oplever i de danske undersøgelser. Det må pointeres, at undersøgelsen afspejler vigtigste årsag til henvendelsen og ikke hvor mange patienter, der lider af hjertekarsygdom, diabetes etc. Deltagerne skulle ikke spørge direkte til de enkelte risikofaktorer og tallene for risiko må derfor betragtes som underestimater. Antallet af kontakter for udvalgte årsager var dog ganske lille, og forekomsten af risikofaktorer, interesse for forebyggelse etc. må tages med forbehold. Det gælder fx patienter med kræft (n=25), og KOL (n=38). Alt i alt må man dog konkludere, at der foreligger et godt materiale, der kan danne udgangspunkt for fremtidige prioriteringer i det grønlandske sundhedsvæsen. Undersøgelsens resultater i relation til andre undersøgelser Godt halvdelen af alle konsultationer hos praktiserende læger i Danmark er relateret til de otte danske folkesygdomme: diabetes, forebyggelige kræftformer, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger, mens det kun er tilfældet for hver tredje henvendelse til det primære sundhedsvæsen i Grønland. Muskelskeletsygdomme er den af folkesygdommene, der udgør den største andel i Grønland (13%), mens det er hjertekarsygdommene i Danmark. Dette er i overensstemmelse med tidligere studier, der viser, at muskelskeletsygdomme meget hyppigt er årsag til tab af sunde leveår i den voksne grønlandske befolkning 3. Sexuelt relaterede tilstande var årsag til 12% af henvendelserne, hvilket er en meget stor andel. Næsten halvdelen af disse patienter var interesseret i forebyggelse, og det primære sundhedsvæsen kan således spille en central rolle i arbejdet med at nedsætte det høje antal uønskede graviditeter og sexuelt overførte sygdomme 4. Den aldersjusterede forekomst af diabetes er højere i Grønland end i Danmark, mens andelen af konsultationer på grund af diabetes kun var halvt så høj. Dette skyldes foruden aldersforskellen sandsynligvis, at mange flere tilfælde af diabetes er udiagnosticerede i Grønland. Den meget lavere andel af konsultationer på grund af hjertekarsygdom i Grønland er også overraskende, når det tages i betragtning, at såvel dødelighed som sygelighed af hjertekarsygdom i flere undersøgelser har vist sig at være på niveau med Danmark. Endelig er forekomsten af konsultationer på grund af KOL lav i forhold til den meget store rygefrekvens. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 25

26 Det gennemsnitlige alkoholforbrug i Grønland er på samme (høje) niveau som det danske 4. Drikkemønstret er dog typisk præget af voldsomme drikkeperioder med vold, sociale problemer og ulykker til følge. Vold og ulykker var årsag til 4% af henvendelserne, hvilket sammen med den høje forekomst af belastet familie/socialsituation vidner om, at mange henvendelser rummer socialmedicinske aspekter og dermed ønsker om særlige kundskaber hos behandlergruppen. Rygning blev registreret i forbindelse med 22% af kontakterne, hvilket er væsentligt hyppigere end i undersøgelsen fra Danmark. Prævalensen af rygning blandt grønlændere er rekordhøj: omkring 7% af alle voksne mænd og kvinder ryger jævnligt cigaretter 1, så der er formentlig tale om en væsentlig underrapportering. Der var generelt stor interesse for forebyggelse blandt patienterne i forbindelse med deres kontakter til det primære sundhedsvæsen, dog med forskelle mellem de forskellige sygdomsgrupper. Interessen var rekordhøj i kontakter relateret til diabetes (98%), men også meget hyppig i tilfælde af hjertekarsygdom, psykiske problemer og seksuelt relaterede sygdomme. På tværs af faggrupperne var der enighed om, at forebyggelse er vigtig, og der skønnes derfor at være potentiale for at styrke forebyggelsen i den primære sundhedstjeneste. Referencer 1. Bjerregaard P. Development of a public health programme in Greenland. Scand.J.Public Health 25;33: Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme i almen praksis. Odense: Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis og Statens Institut for Folkesundhed, Iburg KM, Brønnum-Hansen H, Bjerregaard P. Health expectancy in Greenland. Scand.J.Public Health 21;29: Bjerregaard P, Curtis T, Jørgensen ME. Folkesundhed i Grønland. Epidemiologisk transition og social epidemiologi. Månedsskr.Prakt.Lægegerning 26;84: Side 26 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

27 BILAG 1 Forekomst af risikofaktorer På de følgende sider bringes en række figurer, hvor hyppigheden af hver enkelt risikofaktor i forhold til henvendelsesårsag illustreres. Rygning 7 Procent af alle registreringer 63, ,6 3, ,3 28,6 28,3 16,7 13,4 23,2 1 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Stort alkoholforbrug 3 Procent af alle registreringer 27, , ,8 8,8 7,9 8,2 4,1 4,9 6,1 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 27

28 BILAG 1 Forekomst af risikofaktorer Uhensigtsmæssig kost 4 35 Procent af alle registreringer 35, ,2 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom 5,3 KOL Cancer Muskel skelet 4,8 4,1 Astma allergi 1,2 Psykisk probl. 5,6 2 Ulykke/vold Seksuelt relaterede 4,9 henv. Lav fysisk aktivitet 45 4 Procent af alle registreringer 39, , ,7 2 22,2 16,3 2, , ,4 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Side 28 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

29 BILAG 1 Forekomst af risikofaktorer Overvægt 7 Procent af alle registreringer 64, ,3 8 2,5 22,4 15 6,9 5,7 11,9 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Skadeligt arbejdsmiljø Procent af alle registreringer 15,7 18, , , ,5 3,7 2 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl.,4 Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 29

30 BILAG 1 Forekomst af risikofaktorer Belastet social-/familiesituation 6 Procent af alle registreringer 55, ,9 8,2 7,9 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet 11,3 1,2 Astma allergi Psykisk probl. 13,9 12,6 Ulykke/vold Seksuelt relaterede 8,3 henv. risikofaktor 35 Procent af alle registreringer , ,6 21,4 21, ,4 11,3 14,3 16,7 14,6 1 5 Type-2 Hjerte-/kar diabetes sygdom KOL Cancer Muskel skelet Astma allergi Psykisk probl. Ulykke/vold Seksuelt relaterede henv. Side 3 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

31 REGISTRERINGSVEJLEDNING Audit om forebyggelse i Grønland 25 Du skal i uge 48 hver af de dage, du er på arbejde, registrere alle konsultationer med voksne patienter over 18 år, uanset henvendelsesårsag og tidspunkt for henvendelsen. Registreringsperioden starter mandag den 28. november kl. 8 og slutter lørdag den 3. december kl. 8. I denne audit anvendes forebyggelsesbegrebet bredt, og omfatter både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Læg registreringsskemaet foran dig på bordet og registrer umiddelbart efter hver konsultation. Start på et nyt skema hver dag. Patientens cpr-nummer Kontaktform Vigtigste henvendelsesårsag Risikofaktorer Patienten interesseret i forebyggelse Rådgivning i dag Videre rådgivning Videre rådgivning aftalt Husk også de sidste 4 cifre, der giver oplysninger om køn og mulighed for kobling med andre data. Kun 1 kryds. Hvorvidt det er første henvendelse vedrørende aktuelle sygdom eller henvendelse i forløbet. Kun 1 kryds. Du skal afkrydse den vigtigste årsag til konsultationen, og specielt hvorvidt det drejede sig om en af de store folkesygdomme. Hvis patienten kommer med mistanke om eller frygt for en given sygdom, skal du afkrydse sygdommen, også selv om den ikke foreligger. Hvis patienten kommer primært, fordi han/hun ønsker at få gjort noget ved en eller flere risikofaktorer, men ikke har en specifik sygdom, afkrydses anden henvendelsesårsag. Akut infektion, skade, attest, vaccination og andet er også anden henvendelsesårsag. Hvis der er flere henvendelsesårsager, skal du kun afkrydse den vigtigste. Mindst 1 højst 8 kryds. Du skal fokusere på tilstedeværende risikofaktorer hos patienten uanset henvendelsesårsagen, og markere den eller de risikofaktorer, patienten har. risiko kan fx være medicinmisbrug, polyfharmaci eller arvelig disposition til sygdom. Du må gerne spørge ind til risikofaktorerne. Kun 1 kryds. Du skal markere, om patienten har vist interesse for forebyggelse på din opfordring eller ved at nævne det selv. Kun 1 kryds. Du skal markere, om du har givet råd om forebyggelse i dag. Mindst 1 højst 2 kryds. Du skal afgøre, hvorvidt videre relevant rådgivning om forebyggelse til patienten er mulig. Dels, hvis det kan ske hos dig, dels hvis der er andre muligheder enten i distriktet eller uden for distriktet, som du kan henvise til. Kryds nej, hvis der ikke er nogen muligheder. Kryds ikke relevant, hvis det ikke er relevant at give forebyggelsesrådgivning til patienten. Kun 1 kryds. Hvorvidt, der er aftalt videre rådgivning til patienten enten hos dig eller andre. Efter endt registrering samles skemaerne hos distriktets kontaktperson, som sender alle skemaer videre til APO. Husk også at udfylde det vedlagte baggrundsskema. Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 31

32 REGISTRERINGSSKEMA Side 32 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

33 Baggrundsskema Audit om forebyggelse 25 Baggrundsskema - udfyldes af alle sundhedspersoner, der deltager i audit Distrikt: Køn: kvinde mand Alder: år Jeg er: chefdistriktslæge distriktslæge uddannelseslæge sygeplejerske sundhedsmedarbejder Ansættelse: fast vikar Anciennitet: år Jeg har erfaring med at rådgive patienter om: ja, stor ja, nogen ja, lille nej, ingen erfaring erfaring erfaring erfaring rygestop alkoholafvænning at undgå kønssygdomme at undgå uønsket graviditet at spise sundt motion familieforhold arbejdsmiljø stofmisbrug Hvor vigtig synes du forebyggelsesrådgivning er for dine patienter? meget vigtig ikke særlig ikke vigtig vigtig relevant rygestop alkoholafvænning at undgå kønssygdomme at undgå uønsket graviditet at spise sundt motion familieforhold arbejdsmiljø stofmisbrug Forebyggelse i Almen Praksis Grønland 25 side 33

34 Hvor ofte har du tid til at rådgive dine patienter om forebyggelse? ofte af og til sjældent Har du skriftligt materiale til patienterne om de forskellige emner? ja på ja på nej dansk grønlandsk rygestop alkoholafvænning at undgå kønssygdomme at undgå uønsket graviditet at spise sundt motion familieforhold arbejdsmiljø stofmisbrug Jeg vil gerne lære noget mere om: ja nej rygestop alkoholafvænning at undgå kønssygdomme at undgå uønsket graviditet at spise sundt motion familieforhold arbejdsmiljø stofmisbrug hvordan jeg kan motivere patienten Evt. kommentarer: Side 34 Forebyggelse i almen praksis Grønland 25

35

36

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

Praksispersonalets kliniske arbejde

Praksispersonalets kliniske arbejde Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige?

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige? Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Folkesygdomme i almen praksis

Folkesygdomme i almen praksis Folkesygdomme i almen praksis Forekomst og forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering 24 Dorte Gilså Hansen, Niels Kristian Rasmussen, Anders Munck Audit Projekt Odense,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Lændesmerter i Fyns Amt

Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006

Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006 Sundhedsplejen i Grønland Årsredegørelse 2005 og 2006 Marts 2007 Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Rural Health Management Postbox 1230 3900 Nuuk Telefon: +299

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere