Implementering af Studieaktivitetsmodellen i grunduddannelserne

Transkript

1 otat Afdeling/enhed: Direktionen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: jpnt Journalnummer: Dokumentnavn: Studieaktivitetsmodellen medarbejderorientering Version 1.0 Dokumentnummer: Implementering af Studieaktivitetsmodellen i grunduddannelserne 1.1 Baggrund for studieaktivitetsmodellen Professionshøjskolernes Rektorkollegium har, bl.a. på foranledning af debatten om "timetal" i professionshøjskolernes grunduddannelser, udviklet en model til at beskrive de forskellige studieaktiviteter, der møder de studerende i løbet af deres uddannelse. Model for præsentation af professionsbacheloruddannelsernes samlede studieaktiviteter, Februar Studieaktivitetsmodellen blev udformet i løbet af efteråret 2011 af en arbejdsgruppe under Rektorkollegiet med deltagelse af uddannelsesfaglige medarbejdere repræsenterende alle professionshøjskoler og et bredt udsnit af grunduddannelserne. Efter drøftelser med Uddannelsesministeren er der almindelig enighed om, at modellen kan udgøre et validt grundlag for beskrivelse og registrering af studieaktiviteter i professionsuddannelserne, og der er givet tilsagn om at påbegynde arbejdet med implementeringen pr. 1. september Senest har Folketingets forligspartier anerkendt modellens relevans ift implementering af en ny læreruddannelse. 1.2 Studieaktivitetsmodellens formål Der er flere formål knyttet til anvendelsen af Studieaktivitetsmodellen. For det første handler det om at beskrive en kvalitetsmålestok for uddannelserne, som rækker ud over det blotte antal af traditionelle undervisningstimer. Kvalitet handler bl.a. om et kvalificeret samspil mellem forskellige studieaktiviteter - forelæsninger, holdundervisning, øvelser/træning/opgaveskrivning, professionslaboratorier, praktik, virtuelle læringsplatforme, m.v. - samt den studerendes egen forberedelse og selvstændige tilegnelse af viden og færdigheder i øvrigt. Det er professionshøjskolernes ansvar at etablere muligheder for, at de studerende selvstændigt og aktivt at deltager i uddannelsen og er medskabende af deres studieforløb. For det andet kan Studieaktivitetsmodellen bidrage til større klarhed over de kvantitative forhold omkring uddannelserne og derigennem imødekomme interessenterne ikke mindst bevilgende instanser samt nuværende og kommende studerende i deres legitime ønske om at vide, både hvordan ressourcerne bliver omsat til uddannelse, og hvilken arbejdsindsats, der forventes gennem studieperioderne. Og endelig skal modellen være med til at skabe øget transparens om den enkelte uddannelses tilrettelæggelse. Den øgede mulighed for sammenligning på tværs af uddannelser, udbudssteder og institutioner vil også muliggøre en øget erfaringsudveksling, såvel om forskellige læringsformer som om optimal udnyttelse af ressourcer. 1 Side 1/7

2 1.3 Studieaktivitetsmodellens uddannelsesparadigme og kategorier Det kvalitative udgangspunkt for Studieaktivitetsmodellen er vurderingen af, hvilke kompetencer, der er behov for i de kommende dimittenders professionsudøvelse og professionsudvikling i et livslangt læringsperspektiv.: ".. den færdiguddannede professionsbachelor forventes at besidde professionskompetencer på et niveau, sådan at vedkommende kan indtræde direkte i professionen og selvstændigt.. varetage de opgaver, der er forbundet med den specifikke profession, samt udviklingskompetencer for at kunne initiere og deltage i professionsudvikling. Herudover skal uddannelsen kvalificere til videreuddannelse på master-, kandidat og Ph.d. niveau." (Modelnotats. 9-10) Dette stærke professionsperspektiv samt de autorisationsbestemmelser, der eksisterer for de sundhedsfaglige uddannelser, indebærer først og fremmest, ".. et stærkt fokus på samspillet mellem professionsuddannelsen, professionen, dens aftagerfelt samt nyeste forsknings og udviklingsviden. Tilsvarende udvikles uddannelserne i samarbejde med interessenter på tværs af sektorer og niveauer." (s.10) Kvalitativt må uddannelsestilrettelæggelsen i overensstemmelse hermed rette sig mod disse generiske professionskompetencer og uddannelsesspecifikke mål for læringsudbytte, citat (ibid.): "Den enkelte uddannelses kvalitet kommer derfor til udtryk ved, at der.. etableres et studiemiljø, der muliggør, at den studerende opnår det specifikke læringsudbytte for den enkelte uddannelse, og herunder tilegner sig de relevante professionskompetencer, udviklingskompetencer, og kompetencer til videreuddannelse. Kravet om umiddelbar egnethed til at indtræde og agere selvstændigt i professionens arbejdsfelt forudsætter.. bl.a. dialogbaseret undervisning, hvor teoretiske input kan omsættes til praksisrelevant viden, og hvor praksiserfaringer på den anden side gøres til genstand for teoretiske overvejelser. Kravet om udviklingskompetencer forudsætter bl.a... at den studerende.. har haft mulighed for, under vejledning og i kollaborative læringsforløb, at deltage i praksisnære udviklingsprojekter. Kravet om kompetencer til videreuddannelse forudsætter at den studerende har haft mulighed for at arbejde med selvstændig og systematisk videnproduktion og formidling."( s ). 2. Den kvantitative dimension i organiseringen af professionshøjskolernes tager udgangspunkt i den europæiske uddannelsesstandard ECTS, som udtrykker en gennemsnitsstuderendes arbejdsbelastning i forholdet mellem tid og læringsudbytte. Med et 40 ugers studieår vil en gennemsnitlig studieuge således omfatte 40 timers arbejde for den studerende. Det drejer sig altså primært om at kunne begrunde, planlægge og beskrive de studerendes, ikke undervisernes, uddannelsesaktiviteter og studietid. "Professionsbacheloruddannelsernes særegne studiemiljø kendetegnes derfor ved at de studerende involveres og deltager i studieaktiviteter, som indgår i ECTS-forpligtelsen.. og som kan være skemalagte, men som ikke nødvendigvis foregår med en undervisers tilstedeværelse." (s. 11): 3. I en studietilrettelæggelse, der har tilegnelse af professionskompetencer og læringsudbytte som mål, og hvor udgangspunktet er den studerendes arbejde i samspil med undervisere, vejledere, praksisfeltet og medstuderende, bliver parametrene derfor til spørgsmål om, hvilke former for studieaktiviteter, der iværksættes, samt hvem der initierer, har ansvar for og deltager i aktiviteten. Eller med et afsluttende citat ".. en model der gør op med et traditionelt undervisningsparadigme, og i stedet giver indsigt i den kompleksitet, hvorunder sektorens professionsbacheloruddannelser udvikles, planlægges og afvikles. Uddannelserne omgiver sig derfor med års-, semester-, modul- Side 2/7

3 og ugeplaner, der signalerer den forventede studieaktivitet/arbejdsbelastning og ikke kun med skemalagte lektioner med traditionel kateder/klasseundervisning."(s.11) I Modelnotatet s. 13 er denne model vist med rum for de kvalitative og kvantitative dimensioner og parametre, som vil være foreskrivende for den fremtidige uddannelsestilrettelæggelse. De konkrete aktiviteter i de blå kvadranter er kun eksempler og vil naturligvis være forskellige fra uddannelse til uddannelse: Model Faser i implementeringen af Studieaktivitetsmodellen Det er aftalt mellem Rektorkollegiet og Uddannelsesministeren, at Pædagoguddannelsen på landsplan skal beskrive sine nuværende uddannelsesaktiviteter og studietilrettelæggelse ind i Studieaktivitetsmodellen, og at disse beskrivelser, semester for semester, skal foreligge og offentliggøres på de respektive hjemmesider pr. 1. september I UCL er det besluttet, at samtlige PB uddannelser skal udarbejde og offentliggøre tilsvarende beskrivelser af de eksisterende uddannelser i modellens kvantitative kategorier senest pr. 1. februar Og endelig er det besluttet, at samtlige uddannelser skal planlægges i overensstemmelse med Studieaktivitetsmodellens kvalitative og kvantitative kategorier med virkning for de studerende, der påbegynder deres Professionsbacheloruddannelse i UCL 1. september 2013 eller senere. For enkelte uddannelser kan der tilrettelægges indfasning også for tidligere årgange. Den helt store udfordring bliver efterfølgende at sikre at de studerendes praksis udvikles, jf. model 2: Side 3/7

4 1Model Beskrivelsesramme for studieforløb For alle studieforløb 2 i UCL udformes en vejledende beskrivelse, der omfatter Indhold Målbeskrivelse for læringsudbytte opdelt på viden, færdigheder og kompetencer Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter Undervisernes rolle Studerendes og underviseres rolle Evt. øvrige deltageres rolle Obligatoriske delaktiviteter ECTS point for aktiviteten Studiedokumentation, prøve og bedømmelse 2 sammenhængende moduler eller semestre, enkelte fag, afsluttede tværfaglige forløb eller studieelementer; terminologi og tilrettelæg- gelse forskellig fra uddannelse til uddannelse Side 4/7

5 1.6 Tilrettelæggelse efter studieaktivitetsmodellen Studieordning beskriver uddannelsens moduler og læringsudbytter. Læringsudbytter er beskrevet ift viden, færdigheder og kompetencer, evt. på bekendtgørelsesniveau. Læringsudbytter analyseres via beskrivelse af indhold og taxonomi mhp bestemmelse af rammefordeling af studieaktiviteter i studieforløbene. Fordeling defineres af ledelsen Ledelsen udmelder ressourceramme og hvilket team af medarbejdere der indgår i undervisningen, samt hvilke planlægningsopgaver, der varetages af team eller den enkelte underviser. Teamet/Underviser beskriver studieplan/undervisningsplan/semesterplan 3 for forløbet samt omsætter studieplanen i konkrete studieaktiviteter ved anvendelse af nøglebegreber i tilrettelæggelsesformer, som kan anvendes i skemalægning. (se bilag 1). Teamet/Underviser sikrer sammenhængende og progredierende studieaktiviteter; fx via samarbejde med studerende, teamarbejde, samarbejde med professionsfeltet Teamets funktion understøttes af uddannelseschef/studieleder/pædagogisk konsulent i denne proces. Den studerende er ansvarlig for egen studieproces i overensstemmelse med studieordningens krav og intentioner, herunder aktiv deltagelse i samspil med andre studerende, undervisere, aftagere og borgere. Den studerende forventes herunder at bidrage til udvikling af det fælles læringsmiljø, styrkelse af kvaliteten i UCLs uddannelser samt skabelse af ny viden på faglige områder. En forudsætning for at kunne imødekomme kravet om differentierede studieaktiviteter med fokus på de studerendes arbejdsprocesser er, at arbejdstiden for underviserne tilrettelægges i mere fleksible former end nu. Med varsling overfor TR-forhandlere forår 2011 er tilkendegivet, at UCLs ledelse ikke ønsker at indgå ny arbejdsaftale for uddannelsesfaglige medarbejdere ved udløb af eksisterende aftale juni Arbejdstilrettelæggelsen forventes fremover at ske med udgangspunkt i overenskomsterne og et sæt af ledelsesprincipper, der vil blive drøftet med tillidsrepræsentanter. 1.7 De uddannelsesfaglige medarbejderes roller og arbejdsopgaver i relation til studieaktivitetsmodellen a) At facilitere studerendes og andre deltageres læreprocesser på tværs af flere læringsrum iht. studieaktivitetsmodellen b) At stilladsere og organisere videnkilder og flow til gavn for studerendes og andre deltageres læring c) At kvalificere studerendes og øvriges deltagelse i professionsinnovation d) At styrke studerendes og øvrige deltageres metakompetencer gennem eksemplarisk praksis (fx kvalitetsarbejdet i uddannelse skal kobles til professionsforståelsen; rollemodeller) 3 Uddannelserne har forskellige terminologi for styringsdokumenter, der udmønter studieordningen Side 5/7

6 e) At søge indflydelse og koble policyforståelse til samspillet med studerende og øvrige deltagere 4 Tidsplan for implementering af studieaktivitetsmodel Opgave Frist Ansvar Præsentation af pædagogudd i Studieaktivitetsmodellen på ucl.dk Kommunik-enhed Drøftelse i HSU Jpnt/laln Drøftelse i LSU sept studierekt Medarbejderes rådgivning vedr evt. udmøntning i Studieordning 15/9-15/10 Studierektor/Udd.chef Medarbejdere og studerendes rådgivning vedr. Udmøntning i studieplaner mm Udd.chef. Evt Revision af studieordning - Pædagoguddannelse Lederråd laln Uddannelsesudvalg laln Rektor jpnt Præsentation af alle PBA i Studieaktivitetsmodellen på ucl.dk Kommunikationsenhed Evt Revision af studieordning - øvrige uddannelser Lederråd studierekt Uddannelsesudvalg studierekt Rektor jpnt Uddannelsestilrettelæggelse iht Studieaktivitetsmodel alle PBA jpnt 4 Herudover kan de øvrige opgaver sammenfattes til at varetage konsulentfunktioner eksternt og internt mhp. professionsinnovation i partnerskabsperspektiv og at deltage i forskning samt anden videnproduktion i partnerskabsperspektiv Side 6/7

7 1.8 Nøglebegreber i tilrettelæggelsesformer: Nøglebegreberne skal anvendes ved skemalægning, således at der skemalægges gennemsnitlig 30 arbejdstimer for den studerende. Tilrettelæggelsesform Underviser Studerende Lokale Beskrivelse Undervisning (der skelnes ikke mellem undervisningsmetoden fx forelæsning, dialogbasere, teleundervisning m.m.) + hold + Emne og litteratur angivet Studieoplæg (præsentation v.underviser / præsentation virtuelt) +/- samling af +/- studieopgave (beskrevet ift. fx.læringsudbytte, omfang, produkt evt. litt.,feedback, vejledning m.m.) Studieopgave arbejde med studieopgave (viden, færdigheder, kompetencer) Projektopgave Individuelt/ arbejde med projektopgave/udviklingsprojekt +/- forankring i udviklingsaktiviteter, praksis og videncenter Vejledning Vejleder/ tutor studiegruppe el. individuelt eksamensopgaver Opgaverelateret studierelateret Laboratorie Feed-back (v. underviser / v. peer/tutor) Vidensdeling/ formidling Praktik/ klinisk undervisning vejleder/ tutor hold/ +/- hold/ +/- hold/ +/- eksterne parter + Udgangspunkt i professionsudøvelse +/- Studieopgave, eksamenspræstation + Studieopgave/ produkt/ læringsmål m.m Læringsrum og aktiviteter beskrives i de individuelle studieplaner Side 7/7