sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen"

Transkript

1 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

2 Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de har nu. Danmark har en - i et internationalt perspektiv - meget lav børnedødelighed, og denne er konstant faldende. Mulighederne for at behandle og afhjælpe konsekvenser af alvorlig sygdom i barnealderen er så gode som aldrig før. Alligevel er det af afgørende betydning fortsat at have opmærksomhed på danske børns helbred. Alvorlig sygdom i barndommen har konsekvenser for børnenes livskvalitet og påvirker både helbred og livskvalitet langt ind i voksenlivet. Børn og børnefamiliers livsudfoldelse er afhængig af børnenes akutte sygelighed, først og fremmest fordi børns akutte sygelighed er en belastning for deres udvikling, men også fordi omsorgen for syge børn giver problemer for familier, hvor begge forældre er erhvervsaktive. Desuden stiller børns hverdagsliv i dag store krav til deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevner. Børns helbredsproblemer adskiller sig på afgørende områder fra voksnes. De mest almindelige sygdomme hos voksne: muskel- og skeletsygdomme samt hjerte-karsygdomme er heldigvis sjældne i barndommen, som til gengæld domineres af infektioner. De alvorlige livsstilssygdomme, som fx type 2 diabetes, er stadig en sjældenhed i barndommen, men fra at have været et ukendt fænomen, er det nu en sygdom i stigning. Grundlaget for voksenalderens livsstilssygdomme lægges ofte i barndommen og ungdommen. Uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner fører til en stigende andel overvægtige børn. Overvægt udgør en stor psyko-social belastning for det enkelte barn, og undersøgelser viser, at det i voksenalderen er meget vanskeligt at slippe af med betydelig overvægt erhvervet i barndommen. Børn, der er fysisk aktive, vil i langt højere grad end inaktive fortsætte med den fysisk aktive livsstil i voksenalderen (1). Dårlig trivsel, forstået som vanskeligheder ved at klare dagligdagen i familien, daginstitutionen eller skolen, er en belastning for mange børn. Når der skal sættes betegnelse på mistrivslen anvendes pædagogiske termer som mangelfuld opdragelse, samfundsmedicinske termer som stress og børnepsykiatriske termer som ADHD (Attention Deficit and Hyperactivity Disorder eller DAMP). Det diskuteres, om hyppigheden af disse problemer er stigende, hvorfor dette har været et fokusområde for SUSY undersøgelsen. I SUSY-2005 undersøgelsen er der indsamlet oplysninger om ovenstående og en række andre vigtige helbredsfænomener hos børn, og disse resultater vil blive publiceret i en selvstændig publikation Danske børns sundhed i løbet af Børnene, der indgår i undersøgelsen, er svarpersonernes hjemmeboende børn under 16 år. I de få familier i stikprøven, hvor der er flere end fire børn under 16 år, indgår kun de fire ældste børn. Tabel 9.1 viser andelen, der har været syge inden for en 14-dages periode blandt drenge og piger i forskellige aldersgrupper. Af tabellen ses, at de 1-2 årige er den aldersgruppe, hvor den største andel har været syge inden for en 14-dages periode. I alle aldersgrupper er infektioner (fx forkølelse, influenza, mellemørebetændelse eller anden febersygdom) og i lidt mindre grad mave-tarmsygdomme (fx ondt i maven, diarre, opkastning eller blindtarmsbetændelse) de hyppigst forekommende enkeltsygdomme. I de følgende opslagstabeller præsenteres andelen af børn, der har været syge inden for en 14-dages periode, har en eller flere langvarige sygdomme samt har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år.

3 Børns sundhed og sygelighed Kapitel 9 Tabel 9.1 Andel der har været syge inden for en 14-dages periode blandt drenge og piger i forskellige aldersgrupper. Procent. Drenge 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år år Alle Infektion (fx forkølelse, influenza, mellemørebetændelse) 17,9 28,2 12,1 10,6 8,0 11,4 12,8 Mave-tarmsygdom (fx ondt i maven, diarre eller opkastning) 3,0 7,8 5,2 4,8 3,9 5,6 5,1 Astma eller allergi 1,1 2,7 1,1 1,3 1,7 1,8 1,6 Hovedpine eller migræne 0,0 0,3 0,4 1,2 2,2 2,5 1,4 Børnesygdom (fx skoldkopper) 1,5 2,3 1,1 0,3 0,2 0,0 0,7 Skader (fx forbrænding, forstuvninger og brud) 0,5 0,1 0,3 0,3 0,8 2,1 0,7 Sygdom i muskler, knogler eller led som ikke skyldes skader 0,0 0,0 0,0 0,1 1,0 1,0 0,5 Blærebetændelse eller anden sygdom i urinvejene 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,1 0,1 Andet 2,6 3,1 1,8 1,8 1,3 2,6 2,0 I alt syg inden for en 14-dages periode 26,4 40,2 20,3 18,7 17,4 22,2 22,2 Antal børn Piger 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år år Alle Infektion (fx forkølelse, influenza, mellemørebetændelse) 16,3 24,5 14,8 9,5 9,0 12,1 12,8 Mave-tarmsygdom (fx ondt i maven, diarre eller opkastning) 3,1 3,4 4,0 4,4 4,1 3,7 3,9 Astma eller allergi 0,0 2,6 0,9 0,5 0,3 0,6 0,7 Hovedpine eller migræne 0,0 0,0 0,4 1,2 1,4 2,4 1,1 Børnesygdom (fx skoldkopper) 0,4 0,9 0,9 1,1 0,2 0,2 0,5 Skader (fx forbrænding, forstuvninger og brud) 0,0 0,1 0,0 0,4 0,5 0,4 0,3 Sygdom i muskler, knogler eller led som ikke skyldes skader 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 1,0 0,2 Blærebetændelse eller anden sygdom i urinvejene 0,4 0,0 0,3 0,0 0,1 0,4 0,2 Andet 3,5 3,2 2,9 2,9 1,5 2,9 2,6 I alt syg inden for en 14-dages periode 21,7 33,6 22,3 19,3 16,6 22,1 21,3 Antal børn Naver LM. Fysisk aktivitet - en epidemiologisk undersøgelse om sammenhænge mellem sports- og idrætsadfærd i udskolingsalderen og det fysiske aktivitetsniveau i den unge voksenalder. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006.

4 Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed Andel børn der har været syge inden for de seneste 14 dage Procent Justeret OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal procent År ,7 22, Drenge 0 år 26,4 1,53 + ( 1,02-2,29 ) år 40,2 2,80 + ( 2,04-3,85 ) år 20,3 1,11 ( 0,82-1,51 ) år 18,7 1,02 ( 0,75-1,40 ) år 17,4 0,93 ( 0,70-1,23 ) år 22,2 1,23 ( 0,89-1,69 ) 625 Alle drenge 22, Piger 0 år 21,7 1,16 ( 0,74-1,82 ) år 33,6 2,15 + ( 1,56-2,96 ) år 22,3 1,21 ( 0,89-1,64 ) år 19,3 1, år 16,6 0,86 ( 0,64-1,15 ) år 22,1 1,25 ( 0,91-1,72 ) 598 Alle piger 21, Kombineret <10 år 16,7 17,6 0,70 ( 0,49-1,01 ) 313 skole- og 10 år 19,8 20,4 0,91 ( 0,66-1,25 ) 371 erhvervs år 19,0 20,0 0,86 ( 0,69-1,07 ) uddannelse år 21,5 22,3 1, år 24,1 24,0 1,12 ( 0,94-1,32 ) Skoleelev 51,9 19 Anden skoleuddannelse 16,0 64 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 15,3 16,4 0,81 ( 0,56-1,17 ) 389 gruppe Selvstændig uden ansatte 15,1 16,7 0,77 ( 0,52-1,16 ) 271 Topleder 18,4 19,8 0,98 ( 0,71-1,37 ) 383 Lønmodtager højeste niveau 24,8 24,4 1,36 + ( 1,09-1,71 ) 945 Lønmodtager mellemniveau 22,0 22,5 1,19 ( 0,97-1,45 ) Lønmodtager grundniveau 19,0 19,8 1, Anden lønmodtager 21,5 22,2 1,17 ( 0,85-1,62 ) 318 Arbejdsløs 27,8 28,0 1,56 + ( 1,09-2,23 ) 311 Uddannelsessøgende 28,4 28, ( 1,11-2,41 ) 273 Førtidspensionist 31,1 35, ( 1,26-3,16 ) 120 Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre 23,6 23, ( 0,92-1,97 ) 248 Samlivsstatus Gift 20,9 21,7 1, Samlevende 22,2 21,0 0,99 ( 0,84-1,17 ) Enlig 24,7 25,3 1,35 + ( 1,05-1,72 ) 509 Region Region Hovedstaden 24,3 24,5 1,17 + ( 1,02-1,34 ) Region Sjælland 22,6 24,0 1,11 ( 0,97-1,27 ) Region Syddanmark 18,4 19,1 0,81 - ( 0,71-0,93 ) Region Midtjylland 21,7 22,1 1,00 ( 0,87-1,14 ) Region Nordjylland 20,3 21,5 0,96 ( 0,83-1,09 ) 1.454

5 Børns sundhed og sygelighed Kapitel 9 Børn der har været syge inden for de seneste 14 dage Barnets køn og alder: I alt 21,7 % af børn under 16 år har været syge inden for en 14-dages periode. Lige store andele af drenge og piger har været syge inden for de seneste 14 dage. Den største andel for både drenge og piger ses i aldersgruppen 1-2 år. Udvikling: Spørgsmålet om sygdom inden for en 14- dages periode er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Uddannelse: Der er ingen klar sammenhæng mellem andelen af børn, der har været syge inden for en 14-dages periode og forældrenes uddannelsesniveau. Socioøkonomisk gruppe: Blandt børn af erhvervsaktive er andelen, der har været syge inden for en 14-dages periode, størst blandt børn af lønmodtagere på højeste niveau. Endvidere ses der en stor andel blandt børn af arbejdsløse. Også blandt børn af førtidspensionister er andelen stor. Samlivsstatus: Andelen af børn, der har været syge inden for en 14-dages periode, er størst blandt enlige. SUSY-2005 Regioner: Sammenlignet med landsgennemsnittet er andelen af børn, der har været syge inden for en 14-dages periode, større i Region Hovedstaden og mindre i Region Syddanmark.

6 Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed Andel børn med en eller flere langvarige sygdomme Procent Justeret OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal procent År ,4 16, ,3 11, Drenge 0 år 3,2 0,32 - ( 0,14-0,72 ) år 12,2 1,35 ( 0,89-2,05 ) år 10,7 1,11 ( 0,74-1,65 ) år 12,0 1,34 ( 0,93-1,93 ) år 15,9 1,85 + ( 1,32-2,59 ) år 17,3 2,05 + ( 1,43-2,93 ) 625 Alle drenge 13, Piger 0 år 2,0 0,17 - ( 0,06-0,50 ) år 7,2 0,73 ( 0,46-1,15 ) år 8,4 0,88 ( 0,59-1,31 ) år 9,4 1, år 8,8 0,93 ( 0,65-1,34 ) år 13,9 1,59 + ( 1,08-2,33 ) 598 Alle piger 9, Kombineret <10 år 15,0 12,6 1,46 ( 0,93-2,29 ) 313 skole- og 10 år 13,9 14,0 1,40 ( 0,97-2,04 ) 371 erhvervs år 13,5 13,2 1,34 + ( 1,04-1,74 ) uddannelse år 10,4 10,3 1, år 10,9 10,8 1,08 ( 0,87-1,34 ) Skoleelev 0,0 19 Anden skoleuddannelse 4,7 64 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 8,7 8,2 0,70 ( 0,43-1,12 ) 389 gruppe Selvstændig uden ansatte 12,9 12,6 1,11 ( 0,69-1,78 ) 271 Topleder 8,5 8,8 0,68 ( 0,45-1,02 ) 383 Lønmodtager højeste niveau 10,0 9,9 0,84 ( 0,63-1,14 ) 945 Lønmodtager mellemniveau 11,0 10,9 0,94 ( 0,74-1,21 ) Lønmodtager grundniveau 11,6 11,4 1, Anden lønmodtager 11,6 11,5 0,97 ( 0,62-1,50 ) 318 Arbejdsløs 15,8 17,0 1,54 + ( 1,00-2,37 ) 311 Uddannelsessøgende 9,4 9, ( 0,51-1,36 ) 273 Førtidspensionist 18,4 12, ( 0,88-2,69 ) 120 Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre 13,5 14, ( 0,85-2,11 ) 248 Samlivsstatus Gift 11,5 11,2 1, Samlevende 9,8 10,5 0,94 ( 0,75-1,18 ) Enlig 11,9 11,2 0,97 ( 0,71-1,32 ) 509 Region Region Hovedstaden 10,7 10,5 0,95 ( 0,80-1,14 ) Region Sjælland 11,2 10,7 0,97 ( 0,81-1,17 ) Region Syddanmark 11,5 11,5 1,00 ( 0,85-1,17 ) Region Midtjylland 11,1 11,1 0,98 ( 0,83-1,16 ) Region Nordjylland 12,7 12,7 1,11 ( 0,94-1,30 ) Andel børn med en eller flere langvarige sygdomme i forskellige regioner og Procent. % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

7 Børns sundhed og sygelighed Kapitel 9 Børn med langvarig sygdom Barnets køn og alder: I alt 11,3 % af børn under 16 år har mindst en langvarig sygdom. I alle aldersgrupper er andelen, der har mindst en langvarig sygdom, større blandt drenge end blandt piger. Udvikling: Andelen med langvarig sygdom er faldet med 5,2 % procentpoint (justeret procent) i perioden 2000 til Faldet ses i alle køns- og aldersgrupper. Uddannelse: Forekomsten af langvarig sygdom er højere hos børn af forældre med års uddannelse sammenlignet med børn af forældre med års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der ses ingen forskel i andelen med langvarig sygdom mellem børn af forskellige erhvervsaktive grupper. Derimod ses der en stor andel blandt børn af arbejdsløse. Samlivsstatus: Der er ingen sammenhæng mellem andelen af børn, der har mindst en langvarig sygdom og forældrenes samlivsstatus. SUSY-2005 Regioner: Der er ingen systematiske forskelle mellem regionerne mht. andelen af børn, der har mindst en langvarig sygdom. Faldet i andelen af børn, der har mindst en langvarig sygdom, ses i alle landets regioner i perioden 2000 til Andel børn med en eller flere langvarige sygdomme og Procent. % år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år år Drenge år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år år Piger

8 Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed Andel børn med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år Procent Justeret OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal procent År ,2 6, ,6 7, ,9 6, Drenge 0 år 2,1 0,64 ( 0,22-1,84 ) år 9,6 3,08 + ( 1,76-5,38 ) år 8,5 2,54 + ( 1,41-4,60 ) år 5,8 1,79 + ( 1,02-3,14 ) år 7,6 2,45 + ( 1,47-4,11 ) år 7,6 2,46 + ( 1,43-4,24 ) 625 Alle drenge 7, Piger 0 år 0,9 0,24 ( 0,05-1,14 ) år 8,2 2,50 + ( 1,35-4,64 ) år 4,8 1,50 ( 0,84-2,70 ) år 3,4 1, år 4,3 1,34 ( 0,79-2,25 ) år 4,2 1,31 ( 0,71-2,42 ) 598 Alle piger 4, Kombineret <10 år 7,1 6,2 1,25 ( 0,60-2,62 ) 313 skole- og 10 år 9,5 9,4 1,57 ( 0,99-2,49 ) 371 erhvervs år 6,1 6,1 1,01 ( 0,72-1,41 ) uddannelse år 5,8 6,1 1, år 5,3 5,2 0,87 ( 0,64-1,18 ) Skoleelev 9,1 19 Anden skoleuddannelse 4,0 64 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 4,7 5,2 0,78 ( 0,45-1,36 ) 389 gruppe Selvstændig uden ansatte 3,7 3,9 0,58 ( 0,26-1,30 ) 271 Topleder 6,1 5,4 0,98 ( 0,59-1,62 ) 383 Lønmodtager højeste niveau 5,6 5,4 0,90 ( 0,60-1,34 ) 945 Lønmodtager mellemniveau 6,2 6,4 1,06 ( 0,78-1,43 ) Lønmodtager grundniveau 6,0 6,1 1, Anden lønmodtager 4,6 4,5 0,77 ( 0,43-1,37 ) 318 Arbejdsløs 11,7 11,6 2,00 + ( 1,07-3,75 ) 311 Uddannelsessøgende 5,2 5, ( 0,43-1,63 ) 273 Førtidspensionist 8,1 8, ( 0,66-2,83 ) 120 Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre 3,0 3, ( 0,25-1,08 ) 248 Samlivsstatus Gift 6,1 6,2 1, Samlevende 5,3 5,5 0,91 ( 0,67-1,22 ) Enlig 5,9 6,8 0,94 ( 0,58-1,51 ) 509 Region Region Hovedstaden 5,8 5,8 0,97 ( 0,76-1,25 ) Region Sjælland 5,7 5,8 0,98 ( 0,77-1,23 ) Region Syddanmark 6,2 6,1 1,05 ( 0,85-1,30 ) Region Midtjylland 6,3 6,5 1,11 ( 0,89-1,38 ) Region Nordjylland 5,2 5,4 0,91 ( 0,72-1,14 ) Andel børn med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år i forskellige regioner Procent. % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

9 Børns sundhed og sygelighed Kapitel 9 Børn med astma eller astmatisk bronkitis Barnets køn og alder: I alt 5,9 % af børn under 16 år har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen, der har haft astma eller astmatisk bronkitis, større blandt drenge end blandt piger. Uddannelse: Der er ingen klar sammenhæng mellem andelen af børn, der har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år og forældrenes uddannelsesniveau. Udvikling: Andelen af børn, der har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år, er totalt set steget lidt i perioden 1994 til 2000 men er derefter faldet. Faldet ses i alle aldersgrupper med undtagelse af drenge i alderen år og piger i alderen 9-12 år. Socioøkonomisk gruppe: Der ses ingen forskel i andelen med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år mellem børn af forskellige erhvervsaktive grupper. Derimod ses der en stor andel blandt børn af arbejdsløse. Samlivsstatus: Der er ingen sammenhæng mellem andelen af børn, der har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år og forældrenes samlivsstatus. SUSY-2005 Regioner: Der er ingen systematiske forskelle mellem regionerne mht. andelen af børn, der har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år. I Region Hovedstaden er andelen af børn, der har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år, faldet i perioden 1994 til I Region Midtjylland er der ikke sket systematiske ændringer i perioden. I de øvrige regioner er andelen steget i perioden 1994 til 2000, hvorefter der ses et lille fald. Andel børn med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år Procent % år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år år Drenge år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år år Piger

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Kapitel 5. Sygelighed

Kapitel 5. Sygelighed Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 25 Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk 26 Sundhed og sygelighed

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Bilag 1. Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning.

Bilag 1. Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning. Bilag 1 Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning. Der er 31.528 apopleksipatienter i NIP for 2010-12 i aldrene 41-90 år. Vi har valgt at se bort fra et begrænset antal patienter

Læs mere

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Bo Lønberg Bilde Lone Bilde Synovate Denmark, 2008 Projekt 14303 1 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 1. Baggrund, formål og metode...14

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Danske børns sundhed og sygelighed

Danske børns sundhed og sygelighed Danske børns sundhed og sygelighed Anette Johansen Louise Norman Jespersen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Camilla Schmidt Morgen Karin Helweg-Larsen Anne-Marie Nybo Andersen Laust Mortensen Mette

Læs mere

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet 2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Louise Eriksen 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.2 Psykisk funktion og velbefindende 2.3 Funktionsniveau blandt 6-årige eller derover 2.4 Tandstatus Kapitel

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Børn. n De fleste børn og unge trives, udvikler sig alderssvarende og har fortrolig kontakt med kammerater og forældre.

Børn. n De fleste børn og unge trives, udvikler sig alderssvarende og har fortrolig kontakt med kammerater og forældre. Børn 3 n De fleste børn og unge trives, udvikler sig alderssvarende og har fortrolig kontakt med kammerater og forældre. n Det gennemgående billede er, at piger trives bedre end drenge frem til kort før

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere