Undersøgelse af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret
|
|
- Gabriel Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maj 2003 Undersøgelse af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
2 Forord Klagenævnet for vidtgående specialundervisning indledte sit arbejde med skoleåret 2001/2002, hvor man behandlede 125 sager. I skoleåret 2002/2003 er der blevet behandlet 170 sager - og det er disse sager, som denne rapport handler om. Rapporten omhandler nævnets 2. arbejdsår, hvorfor erfaringerne endnu er forholdsvis begrænsede. I skrivende stund har klagenævnet (allerede) modtaget godt 120 klagesager for skoleåret 2003/2004, hvilket indicerer, at sagsantallet for dette skoleår vil ligge over antallet i denne rapport. Før oprettelsen af Klagenævnet modtog Undervisningsministeriet godt 400 klager, som blev afgjort af ministeriets embedsmænd. Klageberettigede var før alle relevante parter i en sag, hvor det i dag kun er forældrene. Nyordningen har altså efter intentionerne medført et fald i klagesagerne. Omkring unge under 18 år modtager vidtgående specialundervisning her i landet, hvilket betyder at i godt 2% af tilfældene finder forældrene anledning til at klage. Der er udsving i klagefrekvensen rent geografisk. Når klagenævnet modtager en klage, foretager nævnssekretariatet en høring i kommunen eller amtet og opfordrer parterne til at finde frem til et forlig. Dette lykkes i 1/3 af sagerne. Det viser, at nogle af sagerne kunne have været klaret uden først at blive sendt til klagenævnet. Foranlediget af et stigende antal forældreklager over sagsbehandlingen i kommuner og amter har nævnet i år, efter samråd med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, påbegyndt en behandling også af de forvaltningsmæssige spørgsmål, hvor man tidligere blot henviste til Folketingets Ombudsmand. Nævnet har i enkelte sager ment det nødvendigt at følge op på sine afgørelser. Inden for de "kun" 2% klager, jf. ovenfor, tegner der sig derimod et billede af forældre, som oplever en magtesløshed overfor "systemet". Det skyldes ofte manglende dialog mellem parterne og manglende god praksis for myndighedernes samarbejde med forældrene. Efter folkeskolelovens regler om specialundervisning er dette samarbejde en af hovedhjørnestenene. Denne rapport er udarbejdet for Klagenævnet med det formål at bidrage til den overordnede evaluering af den vidtgående specialundervisning. Klagenævnet vil fremover følge op på sine afgørelser med det formål at vurdere muligheden for at melde en praksis ud til kommuner og amter. Der henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside med henblik på nævnets sammensætning og sekretariat samt gældende regler på området. Med venlig hilsen Ninna Würtzen Formand for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, maj 2003 Ved lov nr. 485 af 31. maj 2000 blev der indført en nyordning inden for den vidtgående specialundervisning i Danmark. Ved denne lejlighed oprettedes Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning til behandling af forældres klager over kommuners henvisning til og amters foranstaltning inden for den vidtgående specialundervisning, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2. Til loven knytter der sig en bekendtgørelse om specialundervisning og en vejledning. 2
3 Indledning...4 Metode Klagerne... 6 Tabel 1.1 Antal klager fordelt amtsvis...6 Tabel 1.2 Antal elever i vidtgående specialundervisning i skoleåret sammenholdt med antallet af klager...6 Klagernes fordeling på klassetrin...7 Tabel 1.3 elevernes fordeling på klassetrin...7 Tabel 1.4 klagernes fordeling mellem handicapkategorier...7 Klagernes opdeling Afgørelserne... 9 Tabel 2.1 Afgørelser i 161 klagesager...9 Tabel 2.2 Afgørelser i 62 klager over afslag på henvisning/henvisning...9 Tabel 2.3 Afgørelser i 99 klager over foranstaltning Fokusområder Sagsbehandlingstid Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte Synliggørelse af undervisningen Den økonomiske grænse mellem almindelig og vidtgående specialundervisning Klagenævnets arbejde Bilag 1: Oversigt over klagesager i skoleåret , opgjort marts 2003 Bilag 2: Oversigt over elever med flere handicap, opgjort marts
4 Indledning I skoleåret trådte et ændret regelsæt i kraft for folkeskolens vidtgående specialundervisning. Dette skete ved en ændring af folkeskoleloven med virkning fra 1. august 2000, nærmere bestemt lov nr. 485 af 1. maj Til loven knytter der sig bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 samt en pædagogisk vejledning af 6. december Med ændringen fik kommunerne kompetence til at afgøre, om en elevs behov for undervisning kan tilgodeses som kommunal specialundervisning eller om elevens behov har vidtgående karakter, hvorved amtskommunen skal afholde undervisningen. Kommunalbestyrelsen henviser således til specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning, og amtsrådet beslutter efter dialog med kommunen det konkrete tilbud til eleven. Undervisningen kan fortsat finde sted i almindelige klasser og specialklasser ved folkeskolen samt i specialskoler og lands- og landsdelsdækkende skoler. Ved lovændringen blev klageadgangen indsnævret, så kun forældre har adgang til at klage. I forbindelse med lovændringen oprettedes Klagenævnet for vidtgående specialundervisning ( 51 a). Klagenævnet træffer afgørelser i klager fra forældre over: 1) kommunens henvisning eller afslag på henvisning til vidtgående specialundervisning 2) amtskommunens afgørelse om indholdet af undervisningen. Klagenævnet består af en formand (cand.jur.) og 3 andre faste medlemmer fra henholdsvis Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og De Samvirkende Invalideorganisationer. I nævnets arbejde inddrages til hvert møde en særlig sagkyndig udpeget af de kommunale organisationer. Klagenævnet begyndte sit arbejde med skoleåret Denne publikation er en undersøgelse af de klagesager, der er indkommet vedrørende skoleåret og de afgørelser, der er truffet i sagerne. Baggrunden for rapporten er, at der i forbindelse med regelændringerne i 2000 bl.a. blev besluttet at foretage en evaluering senest Klagenævnet har derfor iværksat undersøgelsen. Der er ikke tidligere foretaget analyse af klager over den vidtgående specialundervisning. 4
5 Metode Materialet giver et billede af klagerne indenfor den vidtgående specialundervisning i et enkelt skoleår (skoleåret ). Klagesagerne er blevet gennemgået med hensyn til Antallet af klager Klagernes fordeling mellem amterne Klagernes fordeling mellem drenge og piger Klagernes fordeling på klassetrin Årsagerne til elevernes vanskeligheder Antallet af klager over henvisning/afslag på henvisning Antallet af klager over foranstaltninger Forældrenes ønsker omkring barnets undervisning Afgørelsernes udfald fordelt mellem forlig, medhold til forældrene, delvis medhold og ikke medhold Sagsbehandlingstiden. Klagerne er sat i forhold til den samlede målgruppe, som er børn og unge mellem 6-16 år, der i skoleåret modtager vidtgående specialundervisning. Hertil er Undervisningsministeriets netpublikation Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/ /03 benyttet, idet eleverne, der modtager vidtgående specialundervisning i skoleåret , er sammenholdt med klagerne, hvad angår antal, klassetrin, fordeling på amterne og handicapkategori. Udover talmaterialet fremdrages nogle fokusområder omkring børn i vidtgående specialundervisning, som de kommer til udtryk gennem klagesagerne. Fokusområderne er først og fremmest tænkt som en belysning af nogle tendenser omkring det ændrede regelsæt, og de kan dermed indgå i de kommende års stillingtagen til folkeskolens specialundervisning. 5
6 1. Klagerne Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning har modtaget 170 klager vedrørende skoleåret Tabel 1.1 Antal klager fordelt amtsvis: Københavns k. Frederiksberg København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland I alt Antal klager Tabel 1.2 Antal elever i vidtgående specialundervisning i skoleåret sammenholdt med antallet af klager. København k. Frederiksberg Københavns amt Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland I alt Samlet elevtal Antal klager Klager i % ,7 0 1,8 1,3 10 1,9 1,7 2,9 1 2,1 0,5 0,9 0,4 0,2 0,3 1,6 1,7 Det samlede antal elever i vidtgående specialundervisning er taget fra Undervisningsministeriets publikation om Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/ /03 ( tabel 2.2, klasse og tabel 5.4, 0. klasse). Undervisningsministeriets publikation medtager kun de elever, der modtager vidtgående specialundervisning, mens klagesagerne også vedrører elever som har fået afslag på henvisning til vidtgående specialundervisning. Når de to grupper sammenholdes i tabellen ovenfor, kommer klagesagerne til at udgøre en lidt for høj frekvens i forhold til det samlede elevtal i den vidtgående specialundervisning. Det samlede børnetal i 0. klasse er 268 (tabel 5.4 i UVMs publikation), mens der blandt klagerne er 11 klager over afgørelser omkring børn i 0. klasse, svarende til 4,1% af målgruppen. I gennemsnit er der klaget over 1,7% af afgørelserne. Den procentvise andel af klagerne ved skolestart ligger således højere end for de øvrige årgange. Det fremgår af tabellen, at der er stor forskel i frekvens mellem de enkelte amter. Den højeste frekvens findes i Roskilde amt, hvor 10% af forældrene har klaget efterfulgt af Københavns kommune hvor 2,7% af forældrene har klaget. Kontrasten hertil er Århus, Viborg og Ringkøbing amter, hvor under 0,5% af forældrene har klaget og Frederiksberg kommune, hvorfra der ikke er modtaget klager. 6
7 Klagernes fordeling på klassetrin: 74 klager er fra indskolingen, klasse 67 klager er fra mellemtrinnet, klasse 26 klager er fra udskolingen, klassetrin 3 klager er uoplyst. Tabel 1.3 elevernes fordeling på klassetrin Klasse trin Antal elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. 11. kl. uoplyst I alt Hvor klassetrinnet ikke er oplyst, er eleven sat ind på det klassetrin, der relaterer sig til hans alder. Det fremgår at nogle elever har fået skoleudsættelse, mens det omvendte tidlig skolestart ikke er tilfældet. I tre klagesager (Københavns amt) har det ikke været muligt at se alder eller klassetrin. Tabel 1.4 klagernes fordeling mellem handicapkategorier: Uoplyst og andet Flere handicap Autisme/asperger Høre Syn Bevæge Læse/sprog AKT og Damp Generelle V. Regelsættet om specialundervisning har ikke et krav om, at eleverne skal beskrives efter handicap/diagnose, og hos ca. 10% af eleverne (20) er der ingen oplysninger om handicapkategori. De øvrige klagesager kan rubriceres efter handicapkategori. I tabel 1.4 findes elever med generelle indlæringsvanskeligheder i første kolonne (14 elever) og for en stor del tillige i kolonnen over elever med flere handicap (38 elever). Sammenlagt udgør de to kolonner ca. 30% af klagesagerne. I det samlede elevtal i den vidtgående specialundervisning udgør disse elever ca. 50% (tabel 4.4 og figur 4.1 i Folkeskolens vidtgående specialundervisning ). Elever med generelle indlæringsvanskeligheder er således underrepræsenteret i klagesagerne. Gruppen af elever med Damp og AKT (adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer, 37 elever) og gruppen af elever med autisme og aspergers syndrom (31 elever) udgør 7
8 tilsammen ca. 45% af klagesagerne. I det samlede elevtal i den vidtgående specialundervisning udgør disse elever 29% (tabel 4.4 og figur 4.1 i Folkeskolens vidtgående specialundervisning ). Disse elever er således overrepræsenteret i klagesagerne. Klagernes opdeling Regelsættet om specialundervisning giver forældrene adgang til at klage over kommunens henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til vidtgående specialundervisning, samt amtskommunens afgørelse om undervisningsforanstaltninger og indholdet af undervisningen efter at kommunen har henvist. 63 klager vedrører kommunens henvisning, 62 klagere er uenig i kommunens afslag på at henvise til vidtgående specialundervisning, og én forældre klager over, at kommunen henviser til vidtgående specialundervisning. 107 klager vedrører amtskommunens afgørelse om foranstaltningens indhold af undervisningen. Godt 1/3 af forældreklagerne er således rettet mod den kommunale afgørelse, og knap 2/3 af klagerne er rettet mod amtskommunens foranstaltning. 8
9 2. Afgørelserne Pr. marts 2003 var der truffet afgørelse i 161 klagesager. De 161 afgørelser fordeles således: 66 er afsluttet med forlig 28 har fået medhold i Klagenævnet 4 har fået delvis medhold i Klagenævnet 63 har ikke fået medhold i Klagenævnet. 3/5 af forældrene har således enten opnået et forlig eller fået medhold, mens 2/5 af forældrene ikke har fået medhold i deres klage. Tabel 2.1 Afgørelser i 161 klagesager: Ikke medhold; 63 Forlig; 66 Medhold; 32 Tabel 2.2 Afgørelser i 62 klager over afslag på henvisning/henvisning Ikke medhold; 29 Forlig; 26 Medhold; 7 9
10 Af klager over henvisning kommer 2/5 fra forældre i Københavns kommune. Da Københavns kommune har såvel amts- som primærkommunal status, er det ikke nødvendigt som i de øvrige kommuner at medtænke basisudgiften på det kommunale takstbeløb på godt kr. Det forholdsvis høje antal klager kan skyldes dette forhold. I godt halvdelen af klagerne (33 klager) har forældrene opnået enten forlig eller fået medhold, medens 29 forældre ikke har fået medhold i klage over afslag på henvisning til vidtgående specialundervisning. Tabel 2.3 Afgørelser i 99 klager over foranstaltning Delvis medhold; 4 Ikke Medhold; 35 Forlig; 39 Medhold; 21 I 39 sager er der opnået enighed ved en fornyet dialog mellem forældre, kommune og amtskommune. Klagenævnet har afgjort 60 sager og har givet forældrene medhold eller delvis medhold i 25 klager, mens 35 klager ikke har fået medhold. I godt 2/3 af klagerne (64 klager) har forældrene således enten opnået forlig eller fået medhold. 12 klager vedrørte specialskoleplacering. I disse klager fik 11 forældre medhold, idet der enten blev indgået forlig eller Klagenævnet gav medhold. 10
11 3. Fokusområder Der er sat fokus på seks områder, der på forskellig vis har betydning i forhold til klagesagerne. Områderne er: Sagsbehandlingstiden Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte Synliggørelse af undervisningen Den økonomiske grænse mellem almindelig og vidtgående specialundervisning Klagenævnets arbejde. Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiden er målt som tiden fra forældrene sender deres klage, og til Klagenævnets sekretariat (ministeriet) svarer forældrene efter nævnets afgørelse. Dette tidsrum bruges til, at Undervisningsministeriet, straks når en klage modtages, sender den til udtalelse i (amts)kommunen. Klagenævnet henstiller at sagen søges løst gennem en fornyet kontakt/forhandling mellem amtsrådet, kommunalbestyrelsen og klageren med henblik på en genoptagelse af sagsbehandlingen, jf. reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. (Amts)kommunerne gives en frist på 10 dage til forhandlingen, eller hvis sagsbehandlingen ikke genoptages da 21 dage til at fremsende en udtalelse. Denne frist overholdes sjældent. Nogle udtalelser kommer først efter et par måneder samt rykkere fra sekretariatet. I perioder med (sommer)ferie er der flere amter, som ikke svarer, og svartiden i sommerperioden er lang for næsten alle. Klagenævnets sekretariat giver forældrene meddelelse hver gang, der foretages noget i klagesagen. Halvdelen af klagerne (85) bliver afgjort indenfor 3 måneder efter modtagelsen, mens 1/3 af klagerne (57) får afgørelsen indenfor 5 måneder. De øvrige afgørelser (19) gives i løbet af 6-11 måneder. Der ses ikke nogen tidsmæssig forskel i sagsbehandlingstiden mellem klager over henvisning (kommunen) og klage over tilbud/foranstaltning (amtet). (Amt)kommunernes afgørelser for er som oftest blevet anket i april, maj og juni måned, og Klagenævnets afgørelser er således i de fleste tilfælde kommet efter det nye skoleårs start. Det giver et alvorligt problem for eleven og familien, når der ikke er truffet afgørelse inden skoleåret starter, specielt i de sager, hvor klagen drejer sig om skole- eller klasseskift. Klagenævnet er opmærksom på det uheldige i en sen sagsafgørelse og udtaler i en sag Klagenævnets sekretariat skal tilføje, at man er enig med Dem i, at amterne og dermed også X-amt bør behandle sager om foranstaltninger inden for den vidtgående specialundervisning så betids, at forældrene får mulighed for at anke amtets afgørelse med henblik på en afklaring inden skolestart i august. 11
12 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning Forældrenes inddragelse i beslutningen om deres barns specialundervisning er central og medtaget flere steder i bekendtgørelsen: 3, stk. 8 Forslag efter stk. 5 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske udtalelse redegøre herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialundervisning eller anden specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet. 3, stk. 9 Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af specialundervisningen. 3, stk. 10 Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges. 5 stk. 5: Amtsrådet skal ved sin beslutning om den nærmere ordning af undervisningen lægge betydelig vægt på forældrenes ønsker. Forældrenes og elevens ønsker med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges. Henvisning til specialundervisning i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven, med mindre henvisningen finder sted i medfør af folkeskolens 22, stk. 5 og 6. Bestemmelsen i 3, stk. 12 finder tilsvarende anvendelse ved iværksættelse af vidtgående specialundervisning. Hovedparten af forældre har ikke en oplevelse af, at de har været inddraget i planlægningen af deres barns specialundervisning, eller at der er blevet taget hensyn til deres ønsker om foranstaltning. Hvor andre undersøgelser inden for den vidtgående specialundervisning beretter om stor forældretilfredshed, så er de tilfredse forældre naturligvis sværere at finde blandt forældre, der klager. Her er udgangspunktet netop manglende tilfredshed. Klagerne kan deles i to grupper, de utilfredse forældre og de forældre der stiller krav og har forventninger. Utilfredsheden drejer sig dels om, at forældrene ikke oplever, at man har inddraget dem i planlægningen af deres barns undervisning, dels om at eksisterende specialforanstaltninger skal fyldes op og økonomiske beregninger skal holdes. Ofte synes forældrene at det sker på bekostning af det mest relevante tilbud til deres barn. Kravene fra forældrene er en ny tendens i den vidtgående specialundervisning. Den kommer især til udtryk ved, at nogle forældre klager over kvaliteten i den undervisning deres barn har modtaget, eller som amtet vil tilbyde. Der er også eksempler på forældre, der klager over, at de ikke oplyses om principperne for specialundervisningen. Beslutningerne bliver herved uigennemskuelige for dem. Der klages også over, at der ikke er sat maksimum tid på sagsbehandlingen. Enkelte forældre giver udtryk for frustration over manglende skriftlighed omkring planlægning og evaluering af undervisningen og manglende skriftlighed og begrundelse, når beslutninger træffes lokalt og regionalt. Ved at sende en klage opnår 3/5 af forældre, at afgørelsen ændres enten ved forlig i (amts)kommunen eller ved, at Klagenævnet giver dem medhold. I over halvdelen af tilfældene ændres altså myndighedernes oprindelige beslutning! Klagenævnet har, bortset fra én sag, givet de forældrene medhold, som har klaget over en specialskoleplacering. Når (amts)kommunen ikke har begrundet afgørelserne overfor forældrene, har forældrene som hovedregel fået medhold i Klagenævnet. I nogle afgørelser har Klagenævnet indskærpet (amts)kommunens forpligtigelse til at indgå i dialog med forældrene: 12
13 Beslutninger om ydelse af specialundervisning skal i medfør af folkeskolelovens regler om specialundervisning ske i en dialog med forældrene. Beslutningsprocessen skal være gennemskuelig for borgeren og ske i rette tid i forhold til skolestart. Endelig skal klagenævnet udtale, at det følger af folkeskolens regler om specialundervisning, at der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker om skoleplacering. Dette kræver, at amtet skal indgå i en dialog med forældrene og i god tid orientere om relevante skoletilbud. 13
14 Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte Vejledningen til Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning har i sin indledning medtaget Opgavekommissionens begrundelser for forslag til nyordning af den vidtgående specialundervisning. Opgavekommissionens anbefaling er bl.a. begrundet med: at tilrettelæggelse af specialundervisningen bør foretages så tæt på det enkelte barn som muligt med udgangspunkt i barnets og familiens nærmiljø, og at det samtidig bør sikres, at kvaliteten i specialundervisningstilbudet fastholdes, at det er væsentligt, at elever med behov for vidtgående specialundervisning så vidt muligt kan forblive i det almindelige folkeskolesystem for herigennem at kunne fastholde kontakten til andre børn og unge i lokalområdet. I bemærkningerne til lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen, 31. maj 2000, nævnes begrundelserne for Opgavekommissionens anbefalinger også, og det tilføjes (side 4): I regeringens aftaler med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening fra den 11. juni 1999 om bl.a. amternes og kommunernes økonomi i 2000 indgår, at disse principper skal søges gennemført med virkning fra skoleåret 2000/2001. Hertil skal bemærkes at, hvorvidt (amts)kommunen følger principperne, når de stiller forslag til foranstaltninger, eller når afgørelser begrundes, er tvivlsomt. Når forældrene ikke er bekendt med principper for henvisning og foranstaltning, eller når der ikke lokalt og regionalt er aftalt principper herfor, kommer beslutningsprocessen i mange sager til at virker uigennemskuelig for en del af forældrene. Klagenævnet har i nogle af sine afgørelser henvist til principperne om nærhed, mindsteindgreb og integration:.foranstaltning, der er foreslået af X kommune, lever efter Klagenævnets opfattelse op til folkeskolelovens intentioner om nærhed og mindsteindgreb og synes at kunne tilgodese J s behov og forudsætninger. Klagenævnet har i sine afgørelser om den amtslige foranstaltning også lagt vægt på kvalitet, afstand mellem hjem og skole, samt den omstændighed, at tilbuddet skal ses i lyset af, at antallet af amtslige specialskoler er begrænset. 14
15 Synliggørelse af undervisningen Begrebet vidtgående specialundervisning refererer til den indsats skolen yder over for en elev, og ikke til elevens diagnose. I en stor del af klagesagerne tages der alligevel stadig udgangspunkt i barnets diagnose og ikke i en af barnets hidtidige undervisning afledt overvejelse om elevens fremtidige undervisning. Af ovennævnte pædagogiske vejledning fremgår, at henvisning til specialundervisning bygger på såvel den hidtidige undervisning som planer for kommende undervisning, der kan afhjælpe elevens vanskeligheder: Ad 3, stk. 1 Ved den pædagogisk-psykologiske vurdering skabes størst mulig sikkerhed for, at den støtte, som iværksættes, bliver relevant i forhold til elevens særlige behov, hvis klasselæreren eller andre af elevens lærere, herunder det pågældende lærerteam, vurderer, at en elevs undervisningsbehov ikke kan imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis indstillingen indeholder en grundig beskrivelse af den uoverensstemmelse, der er opstået mellem elevens kompetencer og potentialer, samt mulighederne for at tilrettelægge undervisningen inden for skolens almindelige rammer, hvis det gennem indstillingen præciseres, hvilke former for undervisningsdifferentiering, der har været anvendt, hvad der i øvrigt har været iværksat for at tilgodese elevens særlige behov, hvilke resultater der er opnået, og hvilke særlige årsager der kan være til, at elevens særlige behov ikke er blevet tilgodeset. Det er væsentligt, at der i beskrivelsen tages udgangspunkt i elevens ressourcer og potentialer, og at dette ses i forhold til den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Ad. 9, stk. 1-2,..Ud over læseplanen bør der for hver enkel elev i specialundervisningen udarbejdes en individuel plan for elevens undervisning. Der henvises til Undervisningsministeriets Temahæfte 16 fra (Amts)kommunen medsender som regel udtalelser og undersøgelser fra eksperter - psykologer, speciallæger og fysioterapeuter. Dette materiale giver primært en beskrivelse af barnet og barnets vanskeligheder, som de kommer til udtryk gennem tests, undersøgelser og målinger. Tilgangen til undervisningen er derfor i mange sager, at det er barnet isoleret set, som har et problem. Materialet omhandler i mindre grad undervisningsmiljøet og herunder hvilke forhold i undervisningen, som gør, at barnet ikke kan tilgodeses, samt hvilke muligheder undervisningen, lærerne og de andre elever har for at indgå i et samspil. Henvisningsmaterialet medsendes ikke i alle klagesager. Der foreligger derfor ikke en beskrivelse af elevens undervisning det seneste år eller en evaluering af den. En plan for den kommende periodes undervisning mangler tilsvarende. I en del klagesager synliggøres undervisningen således ikke. Psykologiske udredninger er med i hovedparten af klagerne, mens udredning af undervisningen eller observationer af den næsten ikke benyttes. Indholdet i undervisningsplanerne vedrører først og fremmest arbejdsformer, materiale og særlig træning. Nogle klagesager har vedlagt en undervisningsplan, og i andre sager har Klagenævnet bedt om at få elevens undervisningsplan eftersendt. I disse sager har der været en beskrivelse af intentioner med og resultaterne af den hidtidige undervisning og en beskrivelse af elevens forudsætninger og kompetencer, som tilgang til den kommende undervisning, hvilket har givet et bedre fagligt grundlag for at træffe en afgørelse i den konkrete sag. 15
16 Den økonomiske grænse mellem almindelig og vidtgående specialundervisning Økonomien har en væsentlig betydning for, hvornår grænsen mellem kommuneplan og amtsplan overskrides, og i nogle klagesager mener forældrene, at økonomien har haft en væsentlig større betydning end de pædagogiske hensyn. Ca. 25% af klagerne omhandler forældrenes ønske om flere støttetimer til deres barn, end amtskommunen har tilbudt, og i 3/5 af disse sager opnås enten forlig eller forældrene får medhold i Klagenævnet. Kommunen skal ifølge bekendtgørelsen om specialundervisning komme med indstilling til foranstaltning: 5. Hvis eleven skønnes at have behov for vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. 3, stk. 5, og folkeskolelovens 21, forelægger skolens leder efter samråd med forældrene, jf. 3, stk. 9, forslag herom for kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om henvisning af eleven til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens 21, stk. 1. Henvisningen skal være ledsaget af en indstilling om, hvilke foranstaltninger kommunen efter samråd med eleven, forældrene og eventuelle særlig sagkyndige, jf. 3, stk. 5, finder fornødne. Forældrenes klager bygger som regel på et af kommunen fremsat forslag til undervisning, som efterfølgende er blevet reduceret eller ændret i det tilbud til foranstaltning, som amtskommunen er fremkommet med. Selv om specialundervisningsbekendtgørelsen lægger vægt på samarbejde mellem kommune og amt har der i disse sager ikke været det nødvendige samspil, forinden forslaget til foranstaltning er blevet fremsat. Selv om den økonomiske deling mellem kommune og amt ikke er et emne for klage, fremgår det indirekte af nogle af amtskommunernes afgørelser, at udgiften til den foranstaltning, der tilbydes enten ligger under eller lige omkring det kommunale takstbeløb, som kommunen skal godtgøre amtet. I de sager, hvor klageren ikke får medhold i klagenævnet, må det formodes at kommunen efterfølgende trækker sin henvisning tilbage og selv forestår undervisningen. 16
17 Klagenævnets arbejde Inden regelændringerne i 2000 modtog Undervisningsministeriet klager årligt, idet en bredere kreds var klageberettiget efter de daværende regler. Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning har fra forældre modtaget 170 klager, som vedrører skoleåret , og Klagenævnet har truffet afgørelse om afslag på henvisning og henvisning til vidtgående specialundervisning, samt truffet afgørelser om amtskommunens foranstaltninger. Til belysning af klagerne beder Klagenævnet om at få dokumentation for: kommunens afgørelse om henvisning resultatet af forhandling mellem amt og kommune amtets afgørelse om foranstaltningens art PPR-rapport Eventuel sagkyndige udtalelser fra hospital, psykolog, skoler eller andre Eventuelt andet materiale, der er relevant for behandlingen af klagen. I nogle sager har klagenævnet tillige efterfølgende bedt om at få sendt elevens undervisningsplan. I sit arbejde har Klagenævnet i hver enkelt sag henstillet, at uenigheden søges løst gennem fornyet kontakt og dialog mellem forældrene, amtskommunen og kommunen. I 2 ud af 5 sager er det ved klagenævnets mellemkomst lykkedes at skabe et forlig. Klagenævnet følger op på en del af disse sagen ved at anmode om en tilbagemelding om resultatet af forliget indenfor en nærmere fastsat tidsfrist. Klagenævnets sekretariat har i en afgørelse henvist en klage over sagsbehandlingen til ombudsmanden: Konkrete klager over myndigheders sagsbehandling kan sendes til Folketingets Ombudsmand. Efter forelæggelse i Indenrigsministeriet er det aftalt, at Klagenævnet efterfølgende selv tager stilling til kritisabel sagsbehandling Af enkelte afgørelser fremgår det, at Klagenævnet har forholdt sig konkret til klager over kvaliteten i et undervisningstilbud, og i en række sager har Klagenævnet bedt om undervisningsplaner for elever. I disse sager er der lagt vægt på at få undervisningsrelaterede forhold bedre belyst. Regelsæt for nævnets arbejde Bekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000 af lov om folkeskolen (lov nr. 485 af 31. maj 2000). Lov nr. 300 af 30. april 2003 om ændring af lov om folkeskolen. Bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats. Bekendtgørelse nr. 645 af 28. juni 2001 om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Bekendtgørelse nr. 288 af 13. maj 2002 om ændring af bekendtgørelse af forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Vejledning af 6. december 2002 om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. 17
Årsrapport. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. August Gennemgang af. klagesager over. vidtgående specialundervisning
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning August 2004 Årsrapport Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret 2003-04 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume 3 1. Indledning 4 1.1.
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVisitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.
Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk
Læs mereKlagenævnet for vidtgående specialundervisning. Årsrapport. Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret 2005-06 Oktober 2006 Indledning 3 Nærmere om Klagenævnets virksomhed 5 K-meddelelser
Læs mereKlagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport oktober 2005
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport oktober 2005 Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret 2004-05 1. Indledning 3 2. Nærmere om Klagenævnets virksomhed
Læs mereBekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3
Læs mereDer var 99 verserende sager den 1. november 2007. Antallet af verserende sager er på nuværende tidspunkt nedbragt til 77.
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk Opgørelse af afsluttede sager i Klagenævnet
Læs mereInklusion og specialundervisning. 12. juni 2012
Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven
Læs mereLovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.
Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven
Læs mereHenvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud
Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereFolkeskolens vidtgående specialundervisning
Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1985-2001 FORORD...2 UDVIKLINGEN I DEN VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING...4 Metode... 4 Tabel 1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år. Danmarks Statistiks folketælling
Læs mereRetsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 04-10-2018 1. Indledning
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud
Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Godkendelse af specialundervisning
Læs mereBørne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen
Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereOplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.
Oplæg om DUKH Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning den 9. nov. 2016 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program
Læs mereProcedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune
Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune Indhold Indstilling til PPV og rådgivning... 2 Handlinger... 2 Lovgivning Indstilling...
Læs mereVejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning
Vejledning til skoleledelsen At skrive en afgørelse om specialundervisning Afgørelser om specialundervisning Når en offentlig myndighed fastsætter, hvad der er eller skal være ret (eller ikke ret) for
Læs mereFolkeskolens vidtgående specialundervisning. Skoleårene 1996/ /07
Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1996/97 2006/07 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 6 3 Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever i 7
Læs mereBekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStatistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2
Statistik 1993-1999 - klagesager vedr. specialundervisning for børn 18-- Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 2, stk. 2 Statistik 1993-1999
Læs mereVisitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereHøringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 131 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Marts 2012 Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning
Læs mereFolkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06
Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående
Læs mereÆndring af folkeskoleloven
Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende
Læs mereKortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse:
X STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND Ved skrivelse modtaget den 19. januar 2009 har X anmodet statsforvaltningen om at tage stilling til lovligheden af Aalborg Kommunes praksis i forbindelse med specialundervisning
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2012-13 Fremsat den 29. november 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereRedegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i
Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 3. Klager over afgørelser truffet i 2013...
Læs mereSpecialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning
Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning
Læs mereStatsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008
Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 29-10- 2008 Vedr. Tilskud til efterskoleophold. A har ved brev af 23. oktober 2006, på vegne af B og C rettet henvendelse til Statsamtet Århus.
Læs mereFolkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/ /04. Institutionsstyrelsens serie statistiske analyser af uddannelserne
Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92 2003/04 Institutionsstyrelsens serie statistiske analyser af uddannelserne Undervisningsministeriet 2005 1 Titel: Folkeskolens vidtgående specialundervisning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2012/1 LSF 96 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 071.04L.391 Fremsat den 29. november
Læs mereHvad siger folkeskoleloven?
Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereVisitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereFolkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/ /05. Undervisningsministeriets statistikpublikationer nr
Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95-2004/05 Undervisningsministeriets statistikpublikationer nr. 1 2006 Undervisningsministeriet 2006 2 Kolofon Titel: Folkeskolens vidtgående specialundervisning
Læs mere8. april 2014 Sags nr.: 104.53L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet
Læs mere2011/1 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj Forslag. til
2011/1 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, sagsnr. 084.51K.391 Fremsat den 29. februar
Læs mereVisitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune
Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune Indhold s.2 Visitationsudvalgets formål og mandat s.2 Visitationens værdigrundlag og strategi s.3 Lovgrundlag s.3 Visitationsudvalgets
Læs mereKlagenævnet for vidtgående specialundervisning. Årsrapport. Gennemgang af klagesager om vidtgående specialundervisning 2007
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport Gennemgang af klagesager om vidtgående specialundervisning 2007 Februar 2008 Indhold 1. Indledning... 4 1.1. Indhold og metodiske bemærkninger
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAnkestatistik for de sociale nævn 2003
Ankestatistik for de sociale nævn 2003 Marts 2004 Ankestatistik 2003 for de sociale nævn De sociale nævn behandler efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (jf. Lov nr. 453 af
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.
23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mereVEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER
VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.
Læs mereSpecialpædagogisk bistand. Odder Kommune.
Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens
Læs mereForord: Fejl! Ukendt argument for parameter
Forord: Civilretsdirektoratet har gennem de seneste år indhentet og bearbejdet en række statistiske oplysninger vedrørende adoption af udenlandske børn. Med lovændringen pr. 1. januar 2000 (lov nr. 358
Læs mereVejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning
Vejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning Maj 2012 Forord Baggrund for vejledningen. Kap. 1 Indledning Tjekliste til sagsforløbet. Kap. 2 Indledende fase i sager om specialundervisning
Læs mereRedegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.
Læs mereKend spillereglerne!
Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN. Dagsorden Dato 15. september Tid Tilstede: Afbud: Ikke til stede: 1 Valg af mødeleder
Dagsorden Dato 15. september 2009 Tid 18-21 Tilstede: Afbud: Ikke til stede: 1 Valg af mødeleder 2 Elever Der er valgt nyt formandskab for elevrådet. Formand: Madalina Visan fra 9A. Næstformand: Malene
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereI sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn
I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn Statsforvaltningens udtalelse til borger: Henvendelse vedrørende oplysning om navn på
Læs mereOrienteringsbrev nr. 2019/2 om bopælsregistrering af børn i CPR
Til samtlige kommuner IT og CPR Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 97 35 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2019-1299 Doknr. 85054 Dato 27-03-2019 Orienteringsbrev nr. 2019/2 om bopælsregistrering
Læs mereIndstillingsskema. Undervisningstilbud i Aarhus Kommune for Børn/unge med ophold på et anbringelsessted i Aarhus Kommune
Indstillingsskema Undervisningstilbud i Aarhus Kommune for Børn/unge med ophold på et anbringelsessted i Aarhus Kommune (Udfyldes af anbringende kommune) Barnets/den unges navn og cpr-nr.: Anbringende
Læs mereUdtalelse om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2
Ankestyrelsens brev til Egedal Kommune Udtalelse om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2 [A] har den 19. juni 2017 skrevet til Ankestyrelsen om Egedal Kommunes offentliggjorte
Læs mereUndersøgelse om specialundervisning i folkeskolen
Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.
Læs mereSagsbehandlingsregler for ENLI
Sagsbehandlingsregler for ENLI Generelle regler 1 Habilitet Forvaltningslovens regler om habilitet finder anvendelse i sager, der behandles i såvel Granskningsmandspanelet som i Ankenævnet. 2 Definition
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereVisitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016
Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune
Visitationsprocedurer Vejen Kommune Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal skolen gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2 Visitationsproceduren i Dagtilbud & Skoleafdelingen...
Læs mereJustitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt
2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereMaj God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning
Maj 2017 God administrationspraksis for tilskud til specialundervisning God administrationspraksis er en fælles forståelse for, hvordan skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud bør forholde
Læs mereBekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne
LBK nr 787 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 153.93M.541 Senere ændringer
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereUdtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager
Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
Læs mereAnbragte børn og unge. Visitation til specialtilbud på interne skoler og dagbehandlingstilbud samt til kommunale specialtilbud
Anbragte børn og unge. Visitation til specialtilbud på interne skoler og dagbehandlingstilbud samt til kommunale specialtilbud Vejledningsmateriale om god praksis i Lolland Kommune juni 2016 1/7 Indledning.
Læs mereBekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Side 1 af 13 0% 1% 100% 1 af 55. Skabelon for undervisningsområdet. Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende spørgsmål): Viborg Kommune Carsten
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private
Læs mereBehandling af klager over mobning på skolerne
Behandling af klager over mobning på skolerne J.nr.: 17.01.00 K09 Sagsnr.: 17/28327 BESLUTNINGSTEMA Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen. Den 1. august 2017 trådte en lovændring
Læs mereFrit skolevalg på specialundervisningsområdet kan ikke nægtes alene på grund af prisen
2015-17 Frit skolevalg på specialundervisningsområdet kan ikke nægtes alene på grund af prisen En skoleelev skulle have specialundervisning i stedet for almindelig skolegang. Drengen og hans mor ønskede,
Læs mereKend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste
Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4
Læs mere17. Folkeskolen - Sektor 3
17. Folkeskolen - Sektor 3 Folkeskolens opgaver Sektor 3 består af kommunens fire folkeskoler, PPR, specialundervisning, specialskoler, efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler og befordring af elever.
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereVedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen
Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse
Læs mereBørne-, Unge- og Familieudvalget
Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 27. september 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 17:00 Sluttidspunkt 20:15 Mødelokale 233 - Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand),
Læs mereIndstillingsskema. Undervisningstilbud i Aarhus Kommune for: Børn/unge med ophold på et anbringelsessted i Aarhus Kommune
Indstillingsskema Undervisningstilbud i Aarhus Kommune for: Børn/unge med ophold på et anbringelsessted i Aarhus Kommune (Udfyldes af anbringende kommune) Barnets/den unges navn og cpr.nr.: Anbringende
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til trediebehandlingen.
13. maj 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til trediebehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mereStrukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version
Strukturkommissionen Totalrapport 1 Er du Kvinde 639 72% Mand 245 28% Total 884 100% Base 884 2 Hvilken faglig organisation er du medlem af? Dansk Socialrådgiverforening 73 8% Dansk Sygeplejeråd 205 23%
Læs mereHvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019
Høringssvar Godkendelse af tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet i 2019 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019 Handicapra det har gennemgået
Læs mereSagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling
FOB 04.153 Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling En ansat i sundhedssektoren der havde været indklaget for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,
Læs mereSTU - ungdomsuddannelse til unge med særlige
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige
Læs mereNy visitationsmodel. Skoleudvalgsmødet den
Ny visitationsmodel Skoleudvalgsmødet den 17.01.2017 Opmærksomhedspunkter Barnets tarv i centrum Forældres inddragelse og rettigheder Samarbejde og sagsbehandling Kvalitetssikring af området Barnets tarv
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed
Læs mereJuridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning
Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning I det følgende opridses, hvad de forskellige lovgivninger på børne-, unge- og familieområdet siger om åben anonym rådgivning, og hvad lovgivningen
Læs mereMarie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1
Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:
Læs mereVideregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke
Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 12, stk. 4 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen
Læs mereManual. Henvisning til dagbehandlingstilbud med intern skole. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Målgruppe Sagsforløbet...
Manual Henvisning til dagbehandlingstilbud med intern skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Målgruppe...2 3. Sagsforløbet...3 3.1. Bekymringsfasen...4 3.2. Undersøgelsesfasen...5 3.4. Udmøntningsfasen
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mere