+ Brint & Brændselsceller til transport i Danmark

Transkript

1 + Brint & Brændselsceller til transport i Danmark Strategi for forskning, udvikling, demonstration & kommercialisering Partnerskabet for brint og brændselsceller

2 + Indhold Sammenfatning 3 1 Indledning 4 2 Formål 5 3 Teknologier & markeder for elektrisk transport 5 4 Brintbiler, busser og infrastruktur Teknologisk stadie & resultater Standarder og godkendelser Markedsplaner & scenarier Energi & miljø perspektiver Mål og indsatsområder for F/U/D & kommercialisering Brintbiler og infrastruktur (70MPa) Brintbusser og infrastruktur (35MPa) 15 5 Metanoldrevne brændselsceller til elbiler Teknologisk stadie & resultater Markedsplaner & scenarier Energi & miljøperspektiver Mål og indsatsområder for F/U/D & kommercialisering 19 6 Danske styrkepositioner arbejdspladser & eksport Brintinfrastruktur Brændselsceller Implementering 21 7 Internationalt samarbejde 21 8 Ressourcer & finansiering F/U/D aktiviteter Rammebetingelser for markedsintroduktion Rammebetingelser for brintinfrastruktur 24 Strategi for F/U/D & kommercialisering

3 Sammenfatning Internationalt knyttes der inden for transportområdet store forhåbninger til brint- og brændselscellers rolle i en fremtidig bæredygtig energiøkonomi. Dette indebærer en gradvis reduceret afhængighed af fossile brændstoffer, reduktion af udledningen af drivhusgasser og øget anvendelse af vedvarende energi. På langt sigt kan den samlede CO 2 -udledning kun reduceres ved indfasning af alternative drivmidler, der i ingen eller markant mindre grad udleder CO 2. Den vejbårne persontransport skal så at sige elektrificeres for at løse transportsektorens udfordringer. Denne strategi beskriver de danske behov for F, U & D i brint- og brændselscelleløsninger i perioden frem mod 2025 for at løse transportsektorens udfordringer. De danske kompetenceområder findes inden for hovedområderne brintinfrastruktur, brændselsceller og implementering. Branchen skønner, at det er muligt frem mod 2050 at opbygge en samlet årlig dansk eksport af brintteknologier inden for transportområdet på 20 mia. kroner svarende til cirka ansatte. En betingelse herfor er dog at brændselscellebiler samt den nødvendige brintinfrastruktur introduceres i Danmark og internationalt i stadig mere omfattende grad fra 2015 og frem. Dette vil i Danmark kunne ske med de rette rammebetingelser for markedsintroduktion i perioden 2015 frem mod år Efterfølgende forventes industrien selv at finansiere infrastrukturopbygningen. Dette indbefatter en gradvis indfasning af afgifter på brændselscellebiler og anlægsstøtte til brintoptankningsanlæg. Støtte til produktion af brændstof kunne initialt være på niveau med den støtte, biogas i dag tildeles. Alternative virkemidler kan være en delvis statsgaranti for private lån og investering i brintinfrastruktur kombineret med en afgrænset geografisk eksklusivitet til beskyttelse af tidlige investorer mod uhensigtsmæssig konkurrence i de tidlige år. Partnerskabet har beregnet behovet for offentlige bidrag til rammebetingelser for markedsudbredelse til 2,5 milliarder kroner totalt set i perioden frem mod Finansieringsbehovet fra de nationale F, U & D-programmer forventes årligt at andrage godt 15 mio. kr. Hertil kommer årligt 15 mio. kr. i finansiering fra EU-programmer. Strategi for F/U/D & kommercialisering

4 1 Indledning Internationalt knyttes der store forhåbninger til brint- og brændselscelleteknologiernes rolle i en fremtidig bæredygtig energiøkonomi, der indebærer en gradvis reduceret afhængighed af fossile brændstoffer, reduktion af udledningen af drivhusgasser og øget anvendelse af vedvarende energi. Dette gælder også inden for transportområdet. Det er regeringens målsætning, at CO 2 -udledningen i Danmark skal reduceres med 40 % i 2020 ift. 1990, og at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i Indfrielse af disse mål skaber også store udfordringer for transportsektoren. Med de seneste års indsats er det i Danmark lykkedes at afkoble udledningen af CO 2 fra væksten i trafikken, så CO 2 -udledningen ikke stiger i samme takt som trafikvæksten. Udledningen af CO 2 stiger dog i modsætning til luftforureningen, og transportsektoren tegner sig fortsat i dag for 25 til 30 % af Danmarks totale energiforbrug. Transportsektoren er i dag stadig helt afhængig af de fossile brændstoffer, og en udfasning af disse med henblik på reduktion af CO 2 -udledningen er derfor en omfattende og kompleks opgave. Regeringen har iværksat udarbejdelsen af et konkret roadmap der skitserer en række virkemidler, der skal anvendes frem mod 2020 og Overordnet kan der peges på fire typer indsatser, der kan reducere den samlede CO 2 -udledning fra transportsektoren, nemlig virkemidler der: Begrænser væksten i efterspørgslen efter person- og godstransport, effektiviserer transporten per kørt kilometer, effektiviserer energiforbruget i transportsektoren, så forbruget per kørt kilometer reduceres, på langt sigt indfases alternative drivmidler, der udleder ingen eller minimal CO 2. Det fjerde og sidstnævnte indsatsområde afhænger af den teknologiske udvikling og markedsmodning af nye teknologier. Denne strategi beskriver, hvordan brint- og brændselscelleteknologier kan bidrage til at indfri Danmarks energipolitiske målsætninger inden for transportområdet. Strategien beskriver den teknologiske udvikling og markedsmodning af brint- og brændselscellerelaterede teknologier i de kommende år. Bland andet beskrives teknologier og markeder for elektrisk transport, herunder udbygningen af den nødvendige infrastruktur for brint. Mål og indsatsområder for F/U & D og kommercialisering beskrives sammen med danske styrkepositioner af betydning for arbejdspladser og eksport. Endelig beskrives ressourcer og finansiering. Partnerskabet for brint og brændselsceller anser det for nødvendigt på sigt at elektrificere den vejbårne persontransport for at løse transportsektorens udfordringer. Vind- og solcelleproduceret el skal anvendes som drivmiddel inden for transportsektoren. Vind- og solcelleproduceret el kan via elektrolyse anvendes til produktion af brint som drivmiddel. El produceret på vedvarende energi kan også via elektrolyse betragteligt forøge mængden af biogas af metankvalitet som drivmiddel. Endelig kan elektrolyse forøge mængden af grønt fremstillet syntetisk brændstof som drivmiddel. Batteridrevne biler vil fremtidigt primært blive anvendt i tilfælde hvor brugeren har et dagligt, velafgrænset mindre kørselsbehov. Brændselscellebiler med brint eller metanol som brændstof vil blive anvendt i tilfælde, hvor brugeren dagligt vil have et varieret og større kørselsbehov. Busdrift og passagertransport forventes fremtidigt i høj grad at ske med brintdrevne brændselscellebusser. Den tunge vejtransport af gods forventes at ske på traditionel vis gennem forbrændingsmotorer (ICE) med bioethanol eller grønt fremstillet syntetisk brændstof som metanol og/eller dimethylæter. Strategi for F/U/D & kommercialisering

5 Bestyrelsen for Partnerskabet for brint og brændselsceller har etableret en række strategigrupper, der inden for de enkelte teknologiske udviklingsspor skal udarbejde og vedligeholde strategier med roadmaps. Strategifølgegruppen for transport er én af disse grupper og har udarbejdet nærværende strategi for transport. 2 Formål Strategien skal fokusere på dansk forskning, udvikling og demonstration inden for brint og brændselsceller til transport og sikre overgangen mod markedsintroduktion og kommercialisering. Sigtet inden for transport er at skabe resultater til fordel for økonomisk vækst med flere arbejdspladser og øget eksport samt til fordel for miljøet. Strategien udpeger hovedindsatsområder for den nationale indsats inden for brint- og brændselscelleteknologier til transportformål. Det skal bidrage til at synliggøre og målrette den fortsatte udvikling og kommercialisering af danske kompetencer, teknologier og produktioner inden for området. Strategien identificerer perspektiver og udfordringer for kommercialisering med henblik på at målrette udviklingsaktiviteterne mod markedet. Strategien indeholder dog ikke specifikke kommercialiseringstiltag eller strategi herfor, dette skal adresseres separat af industrien og aktører. Offentlige finansieringskilder kan bruge strategien til at prioritere de offentlige midler i den nationale indsats for forskning, udvikling og demonstration på brint- og brændselscelleområdet. Initiativer på regionalt og kommunalt niveau vil få stor indflydelse på udbredelse og anvendelse af brint og brændselsceller til transportformål. Strategien kan bidrage til at placere brint og brændselsceller i energiplaner og prioritere indsatsen inden for erhvervsudvikling. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner kan bruge strategien til at målrette anvendelsen af deres ressourcer på de områder, der bidrager mest effektivt til at fremme danske styrkepositioner inden for komponenter og systemløsninger. Strategien skal fastholde og udbygge den internationale synlighed omkring den langsigtede danske indsats og de danske kompetencer. Derigennem vil det blive lettere at tiltrække internationale samarbejdspartnere til virksomheder og videnmiljøer i Danmark. Strategien fortsætter koordinering af den danske indsats med internationale tiltag på området, både i europæisk og global sammenhæng. Særligt sigtes der mod fortsat høj dansk deltagelse og indflydelse på det europæiske Fuel Cells & Hydrogen Joint Undertaking program FCH2-JU. 3 Teknologier & markeder for elektrisk transport Som nævnt i indledningen vurderes der i dag at være fire teknologiske udviklingsveje, der kan bane vejen for fossil uafhængighed for transporten. Af disse vil anvendelse af alternative drivmidler udelukkende være i fokus i denne strategi. Alternative drivmidler er helt nødvendige for at indfri ambitionen om fossilfrihed i transportsektoren frem mod Fluktuerende vedvarende energi produceret fra vind og sol skal på sigt anvendes inden for transportsektoren som fremdriftsmiddel persontransporten skal så at sige elektrificeres. Strategi for F/U/D & kommercialisering

6 Figuren nedenfor viser hvordan denne elektrificering af persontransporten kan ske. Vedvarende energi via brint, flydende brintholdige brændstoffer og elektricitet i batterier lagres ombord på køretøjet og anvendes via en elmotor til fremdrift. Anvendelser af vedvarende energi til transport Energisystem Køretøjer Brintinfrastruktur Brintlager Vedvarende energi Elektricitet Flydende brintholdige brændstoffer Reformer Brint Brændselsceller system Elektricitet bremseenergi Elmotor Elektricitet Opladningsinfrastruktur Batteri / ellager Figur 3.1. Fremtidige alternative drivmiddelsløsninger vil hver finde forskellige anvendelser af vedvarende energi i energisystemet. På figuren ses tre forskellige kombinationer af energisystemer og køretøjer: En brintdrevet brændselscellebil er en såkaldt brintbil, hvor kilden til fremdrift er elektricitet fra en brændselscelle (størrelse typisk ca. 100 kw) og et mindre batteri (størrelse typisk 2kWh) ombord på køretøjet (vist øverst på figuren). Batteriet oplades kontinuerligt af brændselscellen. Batteriet anvendes primært, når der er behov for hurtig acceleration og for opsamling af bremseenergi. Der tankes brændstoffet brint på køretøjet og ved kontinuerlig tilføring heraf over brændselscellen dannes elektricitet, der anvendes til fremdrift via en elmotor. Brint produceres ved elektrolyse, hvor elektricitet fra vindmøller, solceller, bølgekraft og biomasse anvendes til at spalte vand til brint og ilt. Brinten anvendes til optankning på køretøjet. Optankning sker tidsmæssigt lige så hurtigt som for benzin og diesel, og den forventede køreradius på en optankning er på mere end 500 km. En brændselscellebil med reformer er et køretøj hvor kilden til fremdrift er elektricitet fra en brændselscelle med metanol som brændstof og et batteri ombord på køretøjet. Batteriet oplades fra elnettet og/eller af elektricitet fra brændselscellen, og fremdrift sker som for el- og brintbiler via en elmotor. En brændselscelle ombord kan medføre forlænget køreradius fra de godt 100 km på en opladning af batteriet op til forventeligt 500 til 1000 km med baggrund i en metanoloptankning. Føreren af køretøjet kan efter kørselsbehovet vælge primært at anvende opladet elektricitet fra batteriet (kortere køreradius men højere omsætningseffektivitet) eller elektricitet produceret af brændselscellen (længere køreradius men lavere omsætningseffektivitet på cirka 50 %). Branchen forventer at metanol fremtidigt kan fremstilles ved at brint, produceret ved elektrolyse i en katalytisk proces, bringes sammen med forgasset biomasse. En batteridrevet elbil er et køretøj, hvor den eneste kilde til fremdrift af køretøjet er grønt produceret elektricitet fra et batteri ombord på køretøjet. Batteriet oplades fra elnettet, og elektricitet fra det opladede batteri anvendes til fremdrift via en elmotor. Batteribiler har en høj omsætningseffektivitet Well to wheel på cirka 70 til 80 %, afhængig af hvor hurtig opladningen sker. En elbil har sædvanligvis en begrænset køreradius på ca. 100 km per opladning. Strategi for F/U/D & kommercialisering

7 Alle de tre viste drivlinjer kører lydløst, bilerne er CO 2 -neutrale og udstødning fra brintbilen er rent vand. Metanolbrændselscellebilen vil udlede vand samt grønt CO 2. Partnerskabet forventer at persontransporten i busser fremtidigt vil ske som brændselscelledrevne brintbusser. Derudover er der en række øvrige såkaldte off road -anvendelser af brændselsceller til transportformål såsom hjælpegeneratorer, interne transportkøretøjer samt arbejds- og bykøretøjer. De forskellige typer af brændselsceller og brændstoffer er forklaret i de øvrige strategier for PEMog SOFC-brændselsceller i Danmark. Produktion af metan og grønne brændstoffer er beskrevet i strategien for elektrolyse samt i Partnerskabets overordnede strategi fra december Brintbiler, busser og infrastruktur Den globale udvikling inden for anvendelsen af brint til transport drives primært af bilproducenternes udvikling af brintbiler, hvilket skaber et vigtigt grundlag for danske teknologier og produkter inden for især brintinfrastruktur. Foruden biler udvikles også brintbusser med henblik på at muliggøre fleksibel og forureningsfri offentlig transport. 4.1 Teknologisk stadie & resultater Alle ledende bilproducenter har investeret i udvikling af brintbiler siden 1990 erne. Særligt de senere år har teknologien flyttet sig på vigtige parametre, hvorfor adskillige bilproducenter sigter mod en markedsintroduktion i løbet af Udviklingen er sket gennem store og langsigtede udviklings- og demonstrationsprojekter i USA, Japan, Sydkorea og Europa. Danmark og Skandinavien har de senere år opnået en stadig større synlighed og positionering gennem samspillet med bilproducenter omkring udvikling af infrastruktur. Som resultat har teknologien 1 overkommet en række tekniske udfordringer. Næste skridt er prisreduktion gennem markedsintroduktion. Brintbilprototyper er i dag brugsmæssigt på niveau med konventionelle biler og præsterer f.eks. hurtig opstart og dynamisk drift selv i koldt vejr uden nævneværdig påvirkning af rækkevidden. Øget lagringstryk til 700 bar og mere effektive brændselsceller har muliggjort en rækkevidde på mere end 500 kilometer på én optankning. Hvad angår energieffektivitet præsterer brændselscellerne i dag op imod 60 % afhængig af belastning. Teknologien er optimeret gennem hybridisering så den høje virkningsgrad opnås ved typiske kørselsmønstre og hastigheder. Den høje effektivitet medfører at brintbiler i dag udnytter brændstoffet dobbelt så godt som 2 sammenlignelige konventionelle benzinbiler jf. figur Mellemstore brintbiler har i dag et brændstofsforbrug på omkring km/liter benzinækvivalent. På sigt kan en gennemsnitlig brintbil forventes at nå op imod 45 km/liter. 1) DK: EU: US: NextMove : H2MOVES Scandinavia reporting_public_final.pdf National Fuel Cell Electric Vehicle Learning Demonstration 2) Hyundai: Honda: side 12 Potentiale: Massachusetts Institute of Technology: "On the Road in 2035" juli 2008, side 12: Strategi for F/U/D & kommercialisering

8 Figur Brint vs. benzin brændstofforbrug [km/liter] Samme Brint vs. køretøjsmodel. benzin brændstofforbrug Brint forbrug omregnet *l benzin liter ækvivalent NEDC forbrug [km/liter benzin] Benzin Brint 43, , , ,2 12, Honda Hyundai Poten*ale Figur Samme køretøjsmodel. Brintforbrug omregnet til benzin liter ækvivalent, (km/liter). Hyundai: h#p:// events/news- archive/2013/february/hyundai- commences- assembly- line- produc?on- of- fuel- cell- vehicles Honda: h#p:// 2012/2_Honda.pdf side 12 Poten-ale: Massachuse#s Ins?tute of Technology: "On the Road in 2035" Juli 2008, side 12: h#p://mitei.mit.edu/system/files/on%20the%20road%20in%202035_mit_july% pdf En forudsætning for markedsintroduktion er, at teknologien er tilstrækkeligt modnet så det bliver sandsynligt, at prisreduktion opnås ved volumenproduktion. Bilproducenterne har derfor arbejdet målrettet mod at opnå teknologisk prisreduktion. Særligt fokus har været på at øge effekttætheden, hvilket muliggør en mindre brændselscelle og dermed færre omkostninger til materialer. Siden 2009 er effekttætheden for brændselscellestakken øget med 60 %, hvilket har bidraget til at sandsynliggøre prisreduktion ved volumenproduktion. US Department of Energy (DOE) foretager løbende en ekstern evaluering af prisreduktionspotentialet ved en indikativ produktionsvolumen. Seneste evaluering fra 2012 viser et prispotentiale på $47/kW ved 0,5 mio. stk., jf. figur Fortsat udvikling og volumenopbygning skal sikre, at det langsigtede mål om $30/kW nås. I betragtning af den løbende prisreduktion, som de seneste år er observeret, anses det langsigtede DOE-mål som realistisk. Brændselscellesystempris ved volumenproduktion Figur Prisprognose ved volumenproduktion af 80 kw system. Kilde: US Department of Energy, august Standarder og godkendelser Hvad angår brint er der, for lagring og optankning, globale de facto-standarder for optankning. Disse er etableret af industrien, hvilket sikrer samme hurtige 700 bar optankning på 3-4 minutter uanset køretøj, tankstation og placering. 3) US DOE: "Fuel Cell System Cost 2012" Aug Strategi for F/U/D & kommercialisering

9 Danske aktører er involveret i den fortsatte udvikling af de internationale optankningsstandarder. Dansk teknologi og tankstationer er således blandt de førende i verden hvad angår implementeringen af standarderne. I 2009 blev europæiske regler for godkendelse af brintbiler vedtaget. Dette betyder at registrering i Danmark følger samme proces som ved konventionelle biler. Danske myndigheder har også udviklet beredskabsvejledninger for indsatsen i forbindelse med uheld ved brint- og elbiler 4 og brinttankstationer Markedsplaner & scenarier Indenfor de seneste år har ledende bilproducenter yderligere konkretiseret deres planer for markedsintroduktion af brintbiler. Adskillige strategiske samarbejder er etableret, og der sigtes mod en glidende introduktion frem mod 2020, med Hyundai, Honda og Toyota i 2015 og Daimler og Nissan i 2017, jf. figur Brintbiler på markedet Figur Interna*onale bilproducenters planer for brintbiler År: Præproduk*on Demonstra*on Introduk*on Introduk*on Poten*el introduk*on Demonstra*on Introduk*on Introduk*on Demonstra*on Introduk*on Poten*el introduk*on Demonstra*on Poten*el introduk*on Figur Internationale bilproducenters planer for brintbiler fra Parallelt med markedsplanerne fra bilproducenter er offentlige-private initiativer for planlægning af udrulning af infrastruktur iværksat på verdensplan, særligt i de områder, hvor en markedsintroduktion forventes at ske først, herunder Tyskland, England, Skandinavien, Japan, USA, Californien og Sydkorea. I Danmark og Skandinavien har infrastrukturplanlægningen været igang siden 2006, hvor Scandinavian Hydrogen Highway Partnership 6 blev etableret. I 2012 underskrev bilproducenterne Toyota, Hyundai, Honda og Nissan en hensigtserklæring med en række nordiske organisationer og virksomheder om markedsintroduktion af brintbiler og tankstationer i perioden Med aftalen blev der igangsat et koordineret planlægningsforløb med bilproducenterne og danske aktører omkring introduktion af brintbiler i Danmark frem mod 2017 samt etablering af et landsdækkende netværk af brinttankstationer. Hertil kommer planlægning af forsat markedsudrulning frem mod Målet er her at billiggøre teknologien, så en fortsat udbredelse kan ske på markedsvilkår. De første planer for markedsudrulning i Danmark blev fremlagt allerede i 2011 i form af Brint2050 -rapporten 8, der blev udviklet gennem integrerede analyser i en række udviklingsprojekter bl.a. støttet af EUDP og Trafikstyrelsen. 4) uheld%20med%20elk%c3%b8ret%c3%b8jer.pdf 5) p%c3%a5%20brinttankstationer.pdf 6) 7) 8) Strategi for F/U/D & kommercialisering

10 Der arbejdes i Danmark med en trefaset markedsudrulning frem mod 2050 med henblik på at opnå 50 % brintbiler i bilparken og den nødvendige infrastruktur. Planer for udrulning af brintinfrastruktur i Danmark Landsdækkende netværk 10 stationer / 100 mio. kr. Afprøvning af brintbiler Opbygning af kritisk masse stationer / 1-2 mia. kr brintbiler i Kommerciel udrulning stationer 50% af bilparken i 2050 Figur Danske aktører planlægger udrulning af op til brinttankstationer i Som forberedelse for en markedsintroduktion af brintbiler planlægger de danske aktører at etablere et landsdækkende netværk af 10 brinttankstationer frem mod Frem mod 2025 skal der opbygges en kritisk masse af brintbiler og infrastruktur, som muliggør en fortsat udrulning på kommercielle vilkår frem mod Antallet af brintbiler i 2025 vil afhænge af, hvor succesfuld introduktionen er i de første år af forløbet. For at nå målet om 50 % af bilparken i 2050 skal 4 % allerede nås i 2025 svarende til brintbiler. Antallet af tankstationer vil blive øget i takt med antallet af biler og kan nå op imod 200 stationer i Dette vil andrage en investering på omkring 2 milliarder kroner. Markedsudrulningsscenarierne opdateres løbende og tallene er derfor kun vejledende. 4.4 Energi & miljø perspektiver Brint, metaniseret biogas samt grønne syntetiske brændstoffer fra vedvarende energi anvendt som drivmidler i køretøjer vil kunne bidrage betydeligt til den danske 2050-målsætning om fossil uafhængighed. Brintproduktionsanlæg og tankstationer vil kunne anvendes til at balancere og lagre fluktuerende vedvarende energi. For infrastrukturen kan balancering og lagring være et vigtigt supplerende marked, der kan understøtte driften i de tidlige faser af en markedsudrulning. Allerede i dag vil en typisk brintbil reducere CO 2 -udledningen med omkring 25 %, selv når produktionen baseres på det danske elektricitetsmiks, jf. figur Frem mod 2035 vil en øget andel af vedvarende energi samt højere energieffektivitet bidrage til at reducere CO 2 -udledningen yderligere. Strategi for F/U/D & kommercialisering

11 Potentialet Figur i CO reduktion 2 udledning af brint- CO & benzinbiler 2013 og udledning CO2 udledning [g/km] Tank- to- Wheel 2013 status 2035 poten*ale Well- to- Tank 227 g/km 164 g/km g/km Hyundai ix35 Benzin (CONCAWE) 79 Hyundai ix35 Brint (DK Elmix ) Poten*ale Benzin (Klimakommissionen) Benzin 2013: WtT CO 2 udledning baseret på EU CONCAWE. TtW CO 2 udledning for Hyundai ix Aut. Prem. benzin. Brint 2013: WtT energiforbrug baseret på Brint2050. TtW energiforbrug baseret på NEDC briniorbrug for Hyundai ix35 FCEV (0,95kg H2/100 km). CO 2 indhold i medgået elektricitet baseret på gennemsnit for perioden ifølge Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2012 (side 61/57) Benzin 2035: Klimakommissionen: "Dokumenta3onsdelen 3l Klimakommissionens samlede rapport" 2010, tabel 3.5 side 97 Brint 2035: WtT energiforbrug baseret på Brint2050. TtW energiforbrug baseret på MIT On the Road in 2035 poten3ale for briniorbrug (0,62kg H2/100 km). CO 2 indhold i medgået elektricitet i 2035 ifølge Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2012 (side 61/57) 44 g/km Poten*ale Brint (DK Elmix 2035) Figur Potentialet i reduktion af CO 2 -udledning er særligt stort for brintbiler i Såfremt brintbiler introduceres i den danske bilpark frem mod 2050 vil en øget årlig besparelse i CO 2 -emissioner kunne opnås sammenlignet med konventionel teknologi. I 2050 vil 50 % brintbiler i bilparken kunne resultere i en samlet årlig besparelse på 2,1 millioner tons CO 2. Figur Årlig besparelse i tons CO 2 for brintbiler i 2025, 2035 og 2050 Brint2050 scenarie for 50% brintbiler i 2050 i forhold *l konven*onel teknologi og med blandingsel Relativ årlig CO 2 -besparelse med brintbiler ,2 mio. 2,1 mio. 50% 60,0% 50,0% Årlig CO 2 besparelse [tons CO 2 ] ,6% 30,5% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Brintbil andel af DK bilpark [%] ,0% Figur Brint2050 scenarie for 50 % brintbiler i 2050 i forhold til konventionel teknologi og med blandingsel. Hvis elektricitet til brintproduktion indkøbes via CO 2 -kvoter vil emissionen helt kunne elimineres, hvilket er tilfældet for alle brinttankstationer i Danmark i dag. 4.5 Mål og indsatsområder for F/U/D & kommercialisering Danske aktører er aktive inden for hele værdikæden fra forskning til kommercialisering af brintbiler, busser og infrastruktur. Der arbejdes på at udvikle leverancer af såvel materialer, komponenter som systemer til bil- og infrastrukturproducenter. Sigtet er at udvikle og modne danske teknologier og produkter frem mod kommercialisering inden for en række fokuserede indsatsområder, som angivet i figuren nedenfor. 9) Benzin 2013: WtT CO 2 -udledning baseret på EU CONCAWE. TtW CO2-udledning for Hyundai ix Aut. Prem. benzin. Brint 2013: WtT-energiforbrug baseret på Brint2050. TtW energiforbrug baseret på NEDC-brintforbrug for Hyundai ix35 FCEV (0,95kg H2/100 km). CO 2 -indhold i medgået elektricitet baseret på gennemsnit for perioden ifølge Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2012 (side 61/57) Benzin 2035: Klimakommissionen: Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport 2010, tabel 3.5 side 97 Brint 2035: WtT-energiforbrug baseret på Brint2050. TtW energiforbrug baseret på MIT- On the Road in 2035 potentiale for brintforbrug (0,62kg H2/100 km). CO 2 -indhold i medgået elektricitet i 2035 ifølge Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2012 (side 61/57) Strategi for F/U/D & kommercialisering

12 Dansk fokus & indsatsområder brintbiler, busser & infrastruktur Figur Danske aktører fokuserer på alle dele af værdikæden frem til markedet. For brintbiler og -busser er det primære fokus at sikre afprøvning og senere udrulning af køretøjer fra de internationale bilproducenter med henblik på at sikre et tidligt marked for danske teknologier inden for brintinfrastruktur. En række danske universiteter har også styrkepositioner inden for bl.a. forskning i materialer til brintlagring og brændselsceller til køretøjer. Ligeledes er Dantherm Power A/S gennem canadiske Ballard Power Systems Inc. aktiv inden for udvikling og anvendelse af brændselsceller til brintbusser med adskillige demonstrationsaktiviteter i bl.a. Europa. Hvad angår brintproduktion følger aktiviteterne Partnerskabets selvstændige Elektrolysestrategi, hvor virksomheder som Greenhydrogen.dk, IRD A/S og Topsoe Fuel Cell A/S er aktive. I forhold til transport er fokus for elektrolyse særligt at sikre integration med tankstationen samt at reducere brintproduktionsprisen. For lagring af brint, ved og under distribution fra produktionssteder til tankstationer, er sigtet at reducere omkostninger gennem optimering af eksisterende trykbeholderteknologier. En række virksomheder er aktive indenfor områderne, bl.a. gasselskaberne Air Liquide og Strandmøllen A/S og tankproducenten DanaTank. Inden for optankning er virksomhederne Air Liquide og H2 Logic A/S aktive med udvikling og etablering af brinttankstationer. Fokus for aktiviteterne er at modne og opskalere teknologien med henblik på at reducere brintprisen og gøre teknologien mere kompakt så tankstationer kan udrulles i netværk Brintbiler og infrastruktur (70MPa) For at sikre udrulning af brintbiler og -infrastruktur har branchen fokus på at begynde en gradvis markedsintroduktion i perioden og herefter en stigende udrulning frem mod I perioden er en betydelig forsknings- og udviklingsindsats stadig nødvendig, særligt med henblik på at reducere omkostningsniveauet. Da investeringer i brintinfrastruktur vil være nødvendige over en længere årrække er en koordineret markedsintroduktion af både brintbiler og -infrastruktur afgørende. Ligeledes er samarbejde med offentlige myndigheder vigtigt i forhold til etablering af rammebetingelser, som kan katalysere private investeringer i udrulningen. Vigtig for aktiviteterne inden for både biler og infrastruktur er også etablering af et nationalt dataopsamlingssystem, som kan samle og evaluere resultater fra demonstrationsprojekter. Resultaterne kan indgå som grundlag i de fortsatte analyser og planlægning af scenarier og rammebetingelser for markedsudrulning. Inden for brintbiler bør fokus i de kommende år være på en betydelig demonstrationsindsats, som sikrer tiltrækning af brintbiler fra adskillige bilproducenter. Netop afprøvning af biler hos slutbrugere kan bidrage med øget viden om teknologiens formåen og samtidig skabe grundlaget for en markedsintroduktion. Strategi for F/U/D & kommercialisering