+ Brint & Brændselsceller til transport i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "+ Brint & Brændselsceller til transport i Danmark"

Transkript

1 + Brint & Brændselsceller til transport i Danmark Strategi for forskning, udvikling, demonstration & kommercialisering Partnerskabet for brint og brændselsceller

2 + Indhold Sammenfatning 3 1 Indledning 4 2 Formål 5 3 Teknologier & markeder for elektrisk transport 5 4 Brintbiler, busser og infrastruktur Teknologisk stadie & resultater Standarder og godkendelser Markedsplaner & scenarier Energi & miljø perspektiver Mål og indsatsområder for F/U/D & kommercialisering Brintbiler og infrastruktur (70MPa) Brintbusser og infrastruktur (35MPa) 15 5 Metanoldrevne brændselsceller til elbiler Teknologisk stadie & resultater Markedsplaner & scenarier Energi & miljøperspektiver Mål og indsatsområder for F/U/D & kommercialisering 19 6 Danske styrkepositioner arbejdspladser & eksport Brintinfrastruktur Brændselsceller Implementering 21 7 Internationalt samarbejde 21 8 Ressourcer & finansiering F/U/D aktiviteter Rammebetingelser for markedsintroduktion Rammebetingelser for brintinfrastruktur 24 Strategi for F/U/D & kommercialisering

3 Sammenfatning Internationalt knyttes der inden for transportområdet store forhåbninger til brint- og brændselscellers rolle i en fremtidig bæredygtig energiøkonomi. Dette indebærer en gradvis reduceret afhængighed af fossile brændstoffer, reduktion af udledningen af drivhusgasser og øget anvendelse af vedvarende energi. På langt sigt kan den samlede CO 2 -udledning kun reduceres ved indfasning af alternative drivmidler, der i ingen eller markant mindre grad udleder CO 2. Den vejbårne persontransport skal så at sige elektrificeres for at løse transportsektorens udfordringer. Denne strategi beskriver de danske behov for F, U & D i brint- og brændselscelleløsninger i perioden frem mod 2025 for at løse transportsektorens udfordringer. De danske kompetenceområder findes inden for hovedområderne brintinfrastruktur, brændselsceller og implementering. Branchen skønner, at det er muligt frem mod 2050 at opbygge en samlet årlig dansk eksport af brintteknologier inden for transportområdet på 20 mia. kroner svarende til cirka ansatte. En betingelse herfor er dog at brændselscellebiler samt den nødvendige brintinfrastruktur introduceres i Danmark og internationalt i stadig mere omfattende grad fra 2015 og frem. Dette vil i Danmark kunne ske med de rette rammebetingelser for markedsintroduktion i perioden 2015 frem mod år Efterfølgende forventes industrien selv at finansiere infrastrukturopbygningen. Dette indbefatter en gradvis indfasning af afgifter på brændselscellebiler og anlægsstøtte til brintoptankningsanlæg. Støtte til produktion af brændstof kunne initialt være på niveau med den støtte, biogas i dag tildeles. Alternative virkemidler kan være en delvis statsgaranti for private lån og investering i brintinfrastruktur kombineret med en afgrænset geografisk eksklusivitet til beskyttelse af tidlige investorer mod uhensigtsmæssig konkurrence i de tidlige år. Partnerskabet har beregnet behovet for offentlige bidrag til rammebetingelser for markedsudbredelse til 2,5 milliarder kroner totalt set i perioden frem mod Finansieringsbehovet fra de nationale F, U & D-programmer forventes årligt at andrage godt 15 mio. kr. Hertil kommer årligt 15 mio. kr. i finansiering fra EU-programmer. Strategi for F/U/D & kommercialisering

4 1 Indledning Internationalt knyttes der store forhåbninger til brint- og brændselscelleteknologiernes rolle i en fremtidig bæredygtig energiøkonomi, der indebærer en gradvis reduceret afhængighed af fossile brændstoffer, reduktion af udledningen af drivhusgasser og øget anvendelse af vedvarende energi. Dette gælder også inden for transportområdet. Det er regeringens målsætning, at CO 2 -udledningen i Danmark skal reduceres med 40 % i 2020 ift. 1990, og at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i Indfrielse af disse mål skaber også store udfordringer for transportsektoren. Med de seneste års indsats er det i Danmark lykkedes at afkoble udledningen af CO 2 fra væksten i trafikken, så CO 2 -udledningen ikke stiger i samme takt som trafikvæksten. Udledningen af CO 2 stiger dog i modsætning til luftforureningen, og transportsektoren tegner sig fortsat i dag for 25 til 30 % af Danmarks totale energiforbrug. Transportsektoren er i dag stadig helt afhængig af de fossile brændstoffer, og en udfasning af disse med henblik på reduktion af CO 2 -udledningen er derfor en omfattende og kompleks opgave. Regeringen har iværksat udarbejdelsen af et konkret roadmap der skitserer en række virkemidler, der skal anvendes frem mod 2020 og Overordnet kan der peges på fire typer indsatser, der kan reducere den samlede CO 2 -udledning fra transportsektoren, nemlig virkemidler der: Begrænser væksten i efterspørgslen efter person- og godstransport, effektiviserer transporten per kørt kilometer, effektiviserer energiforbruget i transportsektoren, så forbruget per kørt kilometer reduceres, på langt sigt indfases alternative drivmidler, der udleder ingen eller minimal CO 2. Det fjerde og sidstnævnte indsatsområde afhænger af den teknologiske udvikling og markedsmodning af nye teknologier. Denne strategi beskriver, hvordan brint- og brændselscelleteknologier kan bidrage til at indfri Danmarks energipolitiske målsætninger inden for transportområdet. Strategien beskriver den teknologiske udvikling og markedsmodning af brint- og brændselscellerelaterede teknologier i de kommende år. Bland andet beskrives teknologier og markeder for elektrisk transport, herunder udbygningen af den nødvendige infrastruktur for brint. Mål og indsatsområder for F/U & D og kommercialisering beskrives sammen med danske styrkepositioner af betydning for arbejdspladser og eksport. Endelig beskrives ressourcer og finansiering. Partnerskabet for brint og brændselsceller anser det for nødvendigt på sigt at elektrificere den vejbårne persontransport for at løse transportsektorens udfordringer. Vind- og solcelleproduceret el skal anvendes som drivmiddel inden for transportsektoren. Vind- og solcelleproduceret el kan via elektrolyse anvendes til produktion af brint som drivmiddel. El produceret på vedvarende energi kan også via elektrolyse betragteligt forøge mængden af biogas af metankvalitet som drivmiddel. Endelig kan elektrolyse forøge mængden af grønt fremstillet syntetisk brændstof som drivmiddel. Batteridrevne biler vil fremtidigt primært blive anvendt i tilfælde hvor brugeren har et dagligt, velafgrænset mindre kørselsbehov. Brændselscellebiler med brint eller metanol som brændstof vil blive anvendt i tilfælde, hvor brugeren dagligt vil have et varieret og større kørselsbehov. Busdrift og passagertransport forventes fremtidigt i høj grad at ske med brintdrevne brændselscellebusser. Den tunge vejtransport af gods forventes at ske på traditionel vis gennem forbrændingsmotorer (ICE) med bioethanol eller grønt fremstillet syntetisk brændstof som metanol og/eller dimethylæter. Strategi for F/U/D & kommercialisering

5 Bestyrelsen for Partnerskabet for brint og brændselsceller har etableret en række strategigrupper, der inden for de enkelte teknologiske udviklingsspor skal udarbejde og vedligeholde strategier med roadmaps. Strategifølgegruppen for transport er én af disse grupper og har udarbejdet nærværende strategi for transport. 2 Formål Strategien skal fokusere på dansk forskning, udvikling og demonstration inden for brint og brændselsceller til transport og sikre overgangen mod markedsintroduktion og kommercialisering. Sigtet inden for transport er at skabe resultater til fordel for økonomisk vækst med flere arbejdspladser og øget eksport samt til fordel for miljøet. Strategien udpeger hovedindsatsområder for den nationale indsats inden for brint- og brændselscelleteknologier til transportformål. Det skal bidrage til at synliggøre og målrette den fortsatte udvikling og kommercialisering af danske kompetencer, teknologier og produktioner inden for området. Strategien identificerer perspektiver og udfordringer for kommercialisering med henblik på at målrette udviklingsaktiviteterne mod markedet. Strategien indeholder dog ikke specifikke kommercialiseringstiltag eller strategi herfor, dette skal adresseres separat af industrien og aktører. Offentlige finansieringskilder kan bruge strategien til at prioritere de offentlige midler i den nationale indsats for forskning, udvikling og demonstration på brint- og brændselscelleområdet. Initiativer på regionalt og kommunalt niveau vil få stor indflydelse på udbredelse og anvendelse af brint og brændselsceller til transportformål. Strategien kan bidrage til at placere brint og brændselsceller i energiplaner og prioritere indsatsen inden for erhvervsudvikling. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner kan bruge strategien til at målrette anvendelsen af deres ressourcer på de områder, der bidrager mest effektivt til at fremme danske styrkepositioner inden for komponenter og systemløsninger. Strategien skal fastholde og udbygge den internationale synlighed omkring den langsigtede danske indsats og de danske kompetencer. Derigennem vil det blive lettere at tiltrække internationale samarbejdspartnere til virksomheder og videnmiljøer i Danmark. Strategien fortsætter koordinering af den danske indsats med internationale tiltag på området, både i europæisk og global sammenhæng. Særligt sigtes der mod fortsat høj dansk deltagelse og indflydelse på det europæiske Fuel Cells & Hydrogen Joint Undertaking program FCH2-JU. 3 Teknologier & markeder for elektrisk transport Som nævnt i indledningen vurderes der i dag at være fire teknologiske udviklingsveje, der kan bane vejen for fossil uafhængighed for transporten. Af disse vil anvendelse af alternative drivmidler udelukkende være i fokus i denne strategi. Alternative drivmidler er helt nødvendige for at indfri ambitionen om fossilfrihed i transportsektoren frem mod Fluktuerende vedvarende energi produceret fra vind og sol skal på sigt anvendes inden for transportsektoren som fremdriftsmiddel persontransporten skal så at sige elektrificeres. Strategi for F/U/D & kommercialisering

6 Figuren nedenfor viser hvordan denne elektrificering af persontransporten kan ske. Vedvarende energi via brint, flydende brintholdige brændstoffer og elektricitet i batterier lagres ombord på køretøjet og anvendes via en elmotor til fremdrift. Anvendelser af vedvarende energi til transport Energisystem Køretøjer Brintinfrastruktur Brintlager Vedvarende energi Elektricitet Flydende brintholdige brændstoffer Reformer Brint Brændselsceller system Elektricitet bremseenergi Elmotor Elektricitet Opladningsinfrastruktur Batteri / ellager Figur 3.1. Fremtidige alternative drivmiddelsløsninger vil hver finde forskellige anvendelser af vedvarende energi i energisystemet. På figuren ses tre forskellige kombinationer af energisystemer og køretøjer: En brintdrevet brændselscellebil er en såkaldt brintbil, hvor kilden til fremdrift er elektricitet fra en brændselscelle (størrelse typisk ca. 100 kw) og et mindre batteri (størrelse typisk 2kWh) ombord på køretøjet (vist øverst på figuren). Batteriet oplades kontinuerligt af brændselscellen. Batteriet anvendes primært, når der er behov for hurtig acceleration og for opsamling af bremseenergi. Der tankes brændstoffet brint på køretøjet og ved kontinuerlig tilføring heraf over brændselscellen dannes elektricitet, der anvendes til fremdrift via en elmotor. Brint produceres ved elektrolyse, hvor elektricitet fra vindmøller, solceller, bølgekraft og biomasse anvendes til at spalte vand til brint og ilt. Brinten anvendes til optankning på køretøjet. Optankning sker tidsmæssigt lige så hurtigt som for benzin og diesel, og den forventede køreradius på en optankning er på mere end 500 km. En brændselscellebil med reformer er et køretøj hvor kilden til fremdrift er elektricitet fra en brændselscelle med metanol som brændstof og et batteri ombord på køretøjet. Batteriet oplades fra elnettet og/eller af elektricitet fra brændselscellen, og fremdrift sker som for el- og brintbiler via en elmotor. En brændselscelle ombord kan medføre forlænget køreradius fra de godt 100 km på en opladning af batteriet op til forventeligt 500 til 1000 km med baggrund i en metanoloptankning. Føreren af køretøjet kan efter kørselsbehovet vælge primært at anvende opladet elektricitet fra batteriet (kortere køreradius men højere omsætningseffektivitet) eller elektricitet produceret af brændselscellen (længere køreradius men lavere omsætningseffektivitet på cirka 50 %). Branchen forventer at metanol fremtidigt kan fremstilles ved at brint, produceret ved elektrolyse i en katalytisk proces, bringes sammen med forgasset biomasse. En batteridrevet elbil er et køretøj, hvor den eneste kilde til fremdrift af køretøjet er grønt produceret elektricitet fra et batteri ombord på køretøjet. Batteriet oplades fra elnettet, og elektricitet fra det opladede batteri anvendes til fremdrift via en elmotor. Batteribiler har en høj omsætningseffektivitet Well to wheel på cirka 70 til 80 %, afhængig af hvor hurtig opladningen sker. En elbil har sædvanligvis en begrænset køreradius på ca. 100 km per opladning. Strategi for F/U/D & kommercialisering

7 Alle de tre viste drivlinjer kører lydløst, bilerne er CO 2 -neutrale og udstødning fra brintbilen er rent vand. Metanolbrændselscellebilen vil udlede vand samt grønt CO 2. Partnerskabet forventer at persontransporten i busser fremtidigt vil ske som brændselscelledrevne brintbusser. Derudover er der en række øvrige såkaldte off road -anvendelser af brændselsceller til transportformål såsom hjælpegeneratorer, interne transportkøretøjer samt arbejds- og bykøretøjer. De forskellige typer af brændselsceller og brændstoffer er forklaret i de øvrige strategier for PEMog SOFC-brændselsceller i Danmark. Produktion af metan og grønne brændstoffer er beskrevet i strategien for elektrolyse samt i Partnerskabets overordnede strategi fra december Brintbiler, busser og infrastruktur Den globale udvikling inden for anvendelsen af brint til transport drives primært af bilproducenternes udvikling af brintbiler, hvilket skaber et vigtigt grundlag for danske teknologier og produkter inden for især brintinfrastruktur. Foruden biler udvikles også brintbusser med henblik på at muliggøre fleksibel og forureningsfri offentlig transport. 4.1 Teknologisk stadie & resultater Alle ledende bilproducenter har investeret i udvikling af brintbiler siden 1990 erne. Særligt de senere år har teknologien flyttet sig på vigtige parametre, hvorfor adskillige bilproducenter sigter mod en markedsintroduktion i løbet af Udviklingen er sket gennem store og langsigtede udviklings- og demonstrationsprojekter i USA, Japan, Sydkorea og Europa. Danmark og Skandinavien har de senere år opnået en stadig større synlighed og positionering gennem samspillet med bilproducenter omkring udvikling af infrastruktur. Som resultat har teknologien 1 overkommet en række tekniske udfordringer. Næste skridt er prisreduktion gennem markedsintroduktion. Brintbilprototyper er i dag brugsmæssigt på niveau med konventionelle biler og præsterer f.eks. hurtig opstart og dynamisk drift selv i koldt vejr uden nævneværdig påvirkning af rækkevidden. Øget lagringstryk til 700 bar og mere effektive brændselsceller har muliggjort en rækkevidde på mere end 500 kilometer på én optankning. Hvad angår energieffektivitet præsterer brændselscellerne i dag op imod 60 % afhængig af belastning. Teknologien er optimeret gennem hybridisering så den høje virkningsgrad opnås ved typiske kørselsmønstre og hastigheder. Den høje effektivitet medfører at brintbiler i dag udnytter brændstoffet dobbelt så godt som 2 sammenlignelige konventionelle benzinbiler jf. figur Mellemstore brintbiler har i dag et brændstofsforbrug på omkring km/liter benzinækvivalent. På sigt kan en gennemsnitlig brintbil forventes at nå op imod 45 km/liter. 1) DK: EU: US: NextMove : H2MOVES Scandinavia reporting_public_final.pdf National Fuel Cell Electric Vehicle Learning Demonstration 2) Hyundai: Honda: side 12 Potentiale: Massachusetts Institute of Technology: "On the Road in 2035" juli 2008, side 12: Strategi for F/U/D & kommercialisering

8 Figur Brint vs. benzin brændstofforbrug [km/liter] Samme Brint vs. køretøjsmodel. benzin brændstofforbrug Brint forbrug omregnet *l benzin liter ækvivalent NEDC forbrug [km/liter benzin] Benzin Brint 43, , , ,2 12, Honda Hyundai Poten*ale Figur Samme køretøjsmodel. Brintforbrug omregnet til benzin liter ækvivalent, (km/liter). Hyundai: h#p://www.fuelcelltoday.com/news- events/news- archive/2013/february/hyundai- commences- assembly- line- produc?on- of- fuel- cell- vehicles Honda: h#p://www.hydrogenlink.net/download/ /2_Honda.pdf side 12 Poten-ale: Massachuse#s Ins?tute of Technology: "On the Road in 2035" Juli 2008, side 12: h#p://mitei.mit.edu/system/files/on%20the%20road%20in%202035_mit_july% pdf En forudsætning for markedsintroduktion er, at teknologien er tilstrækkeligt modnet så det bliver sandsynligt, at prisreduktion opnås ved volumenproduktion. Bilproducenterne har derfor arbejdet målrettet mod at opnå teknologisk prisreduktion. Særligt fokus har været på at øge effekttætheden, hvilket muliggør en mindre brændselscelle og dermed færre omkostninger til materialer. Siden 2009 er effekttætheden for brændselscellestakken øget med 60 %, hvilket har bidraget til at sandsynliggøre prisreduktion ved volumenproduktion. US Department of Energy (DOE) foretager løbende en ekstern evaluering af prisreduktionspotentialet ved en indikativ produktionsvolumen. Seneste evaluering fra 2012 viser et prispotentiale på $47/kW ved 0,5 mio. stk., jf. figur Fortsat udvikling og volumenopbygning skal sikre, at det langsigtede mål om $30/kW nås. I betragtning af den løbende prisreduktion, som de seneste år er observeret, anses det langsigtede DOE-mål som realistisk. Brændselscellesystempris ved volumenproduktion Figur Prisprognose ved volumenproduktion af 80 kw system. Kilde: US Department of Energy, august Standarder og godkendelser Hvad angår brint er der, for lagring og optankning, globale de facto-standarder for optankning. Disse er etableret af industrien, hvilket sikrer samme hurtige 700 bar optankning på 3-4 minutter uanset køretøj, tankstation og placering. 3) US DOE: "Fuel Cell System Cost 2012" Aug Strategi for F/U/D & kommercialisering

9 Danske aktører er involveret i den fortsatte udvikling af de internationale optankningsstandarder. Dansk teknologi og tankstationer er således blandt de førende i verden hvad angår implementeringen af standarderne. I 2009 blev europæiske regler for godkendelse af brintbiler vedtaget. Dette betyder at registrering i Danmark følger samme proces som ved konventionelle biler. Danske myndigheder har også udviklet beredskabsvejledninger for indsatsen i forbindelse med uheld ved brint- og elbiler 4 og brinttankstationer Markedsplaner & scenarier Indenfor de seneste år har ledende bilproducenter yderligere konkretiseret deres planer for markedsintroduktion af brintbiler. Adskillige strategiske samarbejder er etableret, og der sigtes mod en glidende introduktion frem mod 2020, med Hyundai, Honda og Toyota i 2015 og Daimler og Nissan i 2017, jf. figur Brintbiler på markedet Figur Interna*onale bilproducenters planer for brintbiler År: Præproduk*on Demonstra*on Introduk*on Introduk*on Poten*el introduk*on Demonstra*on Introduk*on Introduk*on Demonstra*on Introduk*on Poten*el introduk*on Demonstra*on Poten*el introduk*on Figur Internationale bilproducenters planer for brintbiler fra Parallelt med markedsplanerne fra bilproducenter er offentlige-private initiativer for planlægning af udrulning af infrastruktur iværksat på verdensplan, særligt i de områder, hvor en markedsintroduktion forventes at ske først, herunder Tyskland, England, Skandinavien, Japan, USA, Californien og Sydkorea. I Danmark og Skandinavien har infrastrukturplanlægningen været igang siden 2006, hvor Scandinavian Hydrogen Highway Partnership 6 blev etableret. I 2012 underskrev bilproducenterne Toyota, Hyundai, Honda og Nissan en hensigtserklæring med en række nordiske organisationer og virksomheder om markedsintroduktion af brintbiler og tankstationer i perioden Med aftalen blev der igangsat et koordineret planlægningsforløb med bilproducenterne og danske aktører omkring introduktion af brintbiler i Danmark frem mod 2017 samt etablering af et landsdækkende netværk af brinttankstationer. Hertil kommer planlægning af forsat markedsudrulning frem mod Målet er her at billiggøre teknologien, så en fortsat udbredelse kan ske på markedsvilkår. De første planer for markedsudrulning i Danmark blev fremlagt allerede i 2011 i form af Brint2050 -rapporten 8, der blev udviklet gennem integrerede analyser i en række udviklingsprojekter bl.a. støttet af EUDP og Trafikstyrelsen. 4) uheld%20med%20elk%c3%b8ret%c3%b8jer.pdf 5) p%c3%a5%20brinttankstationer.pdf 6) 7) 8) Strategi for F/U/D & kommercialisering

10 Der arbejdes i Danmark med en trefaset markedsudrulning frem mod 2050 med henblik på at opnå 50 % brintbiler i bilparken og den nødvendige infrastruktur. Planer for udrulning af brintinfrastruktur i Danmark Landsdækkende netværk 10 stationer / 100 mio. kr. Afprøvning af brintbiler Opbygning af kritisk masse stationer / 1-2 mia. kr brintbiler i Kommerciel udrulning stationer 50% af bilparken i 2050 Figur Danske aktører planlægger udrulning af op til brinttankstationer i Som forberedelse for en markedsintroduktion af brintbiler planlægger de danske aktører at etablere et landsdækkende netværk af 10 brinttankstationer frem mod Frem mod 2025 skal der opbygges en kritisk masse af brintbiler og infrastruktur, som muliggør en fortsat udrulning på kommercielle vilkår frem mod Antallet af brintbiler i 2025 vil afhænge af, hvor succesfuld introduktionen er i de første år af forløbet. For at nå målet om 50 % af bilparken i 2050 skal 4 % allerede nås i 2025 svarende til brintbiler. Antallet af tankstationer vil blive øget i takt med antallet af biler og kan nå op imod 200 stationer i Dette vil andrage en investering på omkring 2 milliarder kroner. Markedsudrulningsscenarierne opdateres løbende og tallene er derfor kun vejledende. 4.4 Energi & miljø perspektiver Brint, metaniseret biogas samt grønne syntetiske brændstoffer fra vedvarende energi anvendt som drivmidler i køretøjer vil kunne bidrage betydeligt til den danske 2050-målsætning om fossil uafhængighed. Brintproduktionsanlæg og tankstationer vil kunne anvendes til at balancere og lagre fluktuerende vedvarende energi. For infrastrukturen kan balancering og lagring være et vigtigt supplerende marked, der kan understøtte driften i de tidlige faser af en markedsudrulning. Allerede i dag vil en typisk brintbil reducere CO 2 -udledningen med omkring 25 %, selv når produktionen baseres på det danske elektricitetsmiks, jf. figur Frem mod 2035 vil en øget andel af vedvarende energi samt højere energieffektivitet bidrage til at reducere CO 2 -udledningen yderligere. Strategi for F/U/D & kommercialisering

11 Potentialet Figur i CO reduktion 2 udledning af brint- CO & benzinbiler 2013 og udledning CO2 udledning [g/km] Tank- to- Wheel 2013 status 2035 poten*ale Well- to- Tank 227 g/km 164 g/km g/km Hyundai ix35 Benzin (CONCAWE) 79 Hyundai ix35 Brint (DK Elmix ) Poten*ale Benzin (Klimakommissionen) Benzin 2013: WtT CO 2 udledning baseret på EU CONCAWE. TtW CO 2 udledning for Hyundai ix Aut. Prem. benzin. Brint 2013: WtT energiforbrug baseret på Brint2050. TtW energiforbrug baseret på NEDC briniorbrug for Hyundai ix35 FCEV (0,95kg H2/100 km). CO 2 indhold i medgået elektricitet baseret på gennemsnit for perioden ifølge Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2012 (side 61/57) Benzin 2035: Klimakommissionen: "Dokumenta3onsdelen 3l Klimakommissionens samlede rapport" 2010, tabel 3.5 side 97 Brint 2035: WtT energiforbrug baseret på Brint2050. TtW energiforbrug baseret på MIT On the Road in 2035 poten3ale for briniorbrug (0,62kg H2/100 km). CO 2 indhold i medgået elektricitet i 2035 ifølge Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2012 (side 61/57) 44 g/km Poten*ale Brint (DK Elmix 2035) Figur Potentialet i reduktion af CO 2 -udledning er særligt stort for brintbiler i Såfremt brintbiler introduceres i den danske bilpark frem mod 2050 vil en øget årlig besparelse i CO 2 -emissioner kunne opnås sammenlignet med konventionel teknologi. I 2050 vil 50 % brintbiler i bilparken kunne resultere i en samlet årlig besparelse på 2,1 millioner tons CO 2. Figur Årlig besparelse i tons CO 2 for brintbiler i 2025, 2035 og 2050 Brint2050 scenarie for 50% brintbiler i 2050 i forhold *l konven*onel teknologi og med blandingsel Relativ årlig CO 2 -besparelse med brintbiler ,2 mio. 2,1 mio. 50% 60,0% 50,0% Årlig CO 2 besparelse [tons CO 2 ] ,6% 30,5% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Brintbil andel af DK bilpark [%] ,0% Figur Brint2050 scenarie for 50 % brintbiler i 2050 i forhold til konventionel teknologi og med blandingsel. Hvis elektricitet til brintproduktion indkøbes via CO 2 -kvoter vil emissionen helt kunne elimineres, hvilket er tilfældet for alle brinttankstationer i Danmark i dag. 4.5 Mål og indsatsområder for F/U/D & kommercialisering Danske aktører er aktive inden for hele værdikæden fra forskning til kommercialisering af brintbiler, busser og infrastruktur. Der arbejdes på at udvikle leverancer af såvel materialer, komponenter som systemer til bil- og infrastrukturproducenter. Sigtet er at udvikle og modne danske teknologier og produkter frem mod kommercialisering inden for en række fokuserede indsatsområder, som angivet i figuren nedenfor. 9) Benzin 2013: WtT CO 2 -udledning baseret på EU CONCAWE. TtW CO2-udledning for Hyundai ix Aut. Prem. benzin. Brint 2013: WtT-energiforbrug baseret på Brint2050. TtW energiforbrug baseret på NEDC-brintforbrug for Hyundai ix35 FCEV (0,95kg H2/100 km). CO 2 -indhold i medgået elektricitet baseret på gennemsnit for perioden ifølge Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2012 (side 61/57) Benzin 2035: Klimakommissionen: Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport 2010, tabel 3.5 side 97 Brint 2035: WtT-energiforbrug baseret på Brint2050. TtW energiforbrug baseret på MIT- On the Road in 2035 potentiale for brintforbrug (0,62kg H2/100 km). CO 2 -indhold i medgået elektricitet i 2035 ifølge Energistyrelsen: Danmarks Energifremskrivning 2012 (side 61/57) Strategi for F/U/D & kommercialisering

12 Dansk fokus & indsatsområder brintbiler, busser & infrastruktur Figur Danske aktører fokuserer på alle dele af værdikæden frem til markedet. For brintbiler og -busser er det primære fokus at sikre afprøvning og senere udrulning af køretøjer fra de internationale bilproducenter med henblik på at sikre et tidligt marked for danske teknologier inden for brintinfrastruktur. En række danske universiteter har også styrkepositioner inden for bl.a. forskning i materialer til brintlagring og brændselsceller til køretøjer. Ligeledes er Dantherm Power A/S gennem canadiske Ballard Power Systems Inc. aktiv inden for udvikling og anvendelse af brændselsceller til brintbusser med adskillige demonstrationsaktiviteter i bl.a. Europa. Hvad angår brintproduktion følger aktiviteterne Partnerskabets selvstændige Elektrolysestrategi, hvor virksomheder som Greenhydrogen.dk, IRD A/S og Topsoe Fuel Cell A/S er aktive. I forhold til transport er fokus for elektrolyse særligt at sikre integration med tankstationen samt at reducere brintproduktionsprisen. For lagring af brint, ved og under distribution fra produktionssteder til tankstationer, er sigtet at reducere omkostninger gennem optimering af eksisterende trykbeholderteknologier. En række virksomheder er aktive indenfor områderne, bl.a. gasselskaberne Air Liquide og Strandmøllen A/S og tankproducenten DanaTank. Inden for optankning er virksomhederne Air Liquide og H2 Logic A/S aktive med udvikling og etablering af brinttankstationer. Fokus for aktiviteterne er at modne og opskalere teknologien med henblik på at reducere brintprisen og gøre teknologien mere kompakt så tankstationer kan udrulles i netværk Brintbiler og infrastruktur (70MPa) For at sikre udrulning af brintbiler og -infrastruktur har branchen fokus på at begynde en gradvis markedsintroduktion i perioden og herefter en stigende udrulning frem mod I perioden er en betydelig forsknings- og udviklingsindsats stadig nødvendig, særligt med henblik på at reducere omkostningsniveauet. Da investeringer i brintinfrastruktur vil være nødvendige over en længere årrække er en koordineret markedsintroduktion af både brintbiler og -infrastruktur afgørende. Ligeledes er samarbejde med offentlige myndigheder vigtigt i forhold til etablering af rammebetingelser, som kan katalysere private investeringer i udrulningen. Vigtig for aktiviteterne inden for både biler og infrastruktur er også etablering af et nationalt dataopsamlingssystem, som kan samle og evaluere resultater fra demonstrationsprojekter. Resultaterne kan indgå som grundlag i de fortsatte analyser og planlægning af scenarier og rammebetingelser for markedsudrulning. Inden for brintbiler bør fokus i de kommende år være på en betydelig demonstrationsindsats, som sikrer tiltrækning af brintbiler fra adskillige bilproducenter. Netop afprøvning af biler hos slutbrugere kan bidrage med øget viden om teknologiens formåen og samtidig skabe grundlaget for en markedsintroduktion. Strategi for F/U/D & kommercialisering

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I

BRINT TIL TRANSPORT I BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave BAGGRUNDSRAPPORT BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 3kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Toyota Mirai brintbil lanceret i Danmark September 2015 Side 1 Brintbiler på markedet i Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 1kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Side 1 Brintbiler på vej til Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018 op imod 50% af bilparken i 2050. Hyundai: Toyota: Honda: Andre:

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hydrogen for transport

Hydrogen for transport Hydrogen for transport April 2011, Jacob Krogsgaard, Managing director, H2 Logic A/S H2 98 D LPG About H2 Logic A/S Established 2003 35 employees + 4 PhD students Annual growth & accumulated positive profit

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller

Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller Energikonvertering, lagring og balancering Stort potentiale i brint og brændselsceller + Partnerskabet for brint og brændselsceller Energiværdikæden Forklaring Figur 1 præsenterer brint og brændselscellers

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Foreningsleder E-mail Tlf Web Tekst & Foto Yderligere oplysninger Flemming Wennike fw@hydrogenlink.net 2938 3965 www.hydrogenlink.net/vestjylland

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

KØBENHAVN SOM BRINTBY 2012-2018

KØBENHAVN SOM BRINTBY 2012-2018 KØBENHAVN SOM BRINTBY 2012-2018 VISION KØBENHAVN VIL VÆRE FØRENDE INDEN FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER. VISION VI VIL VÆRE BEDRE TIL AT UDNYTTE VEDVARENDE ENERGIKILDER VED AT OMDANNE STRØM TIL BRINT. PÅ

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Københavns erfaringer med de første brintbiler.» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune

Københavns erfaringer med de første brintbiler.» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune Københavns erfaringer med de første brintbiler» Birte Busch Thomsen» Projektleder» Københavns Kommune København CO2 neutral i 2025 CPH 2025 Climate Plan Energy Consumption Energy Production Mobility City

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller

Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller 23. april 2013 Dantherm Power A/S Etableret: Placering: Ansatte: Januar 2007 (Spin off fra Dantherm Air Handling A/S)

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere